Dagtilbudsloven fra 2018 har blandt andet til formål at styrke kvaliteten i dagtilbud gennem en styrket pædagogisk læreplan. Disse ændringer tydeliggør blandt andet et fælles pædagogisk grundlag for alle dagtilbud med fokus på at etablere gode læringsmiljøer for alle børn i alle hverdagens situationer, fra leg og spontane situationer over vokseninitierede aktiviteter til rutiner. Formålet med denne bog er at bidrage med et nyt og relevant vidensgrundlag, der kan understøtte realiseringen af lovændringerne fra 2018 og den tilhørende bekendtgørelse. Bogens 20 kapitler behandler følgende centrale emner i det pædagogiske grundlag: • Den brede læringsforståelse • Leg og dannelse i dagtilbud • Det gode børneliv, børnesyn og børneperspektiver • Faglig ledelse og organisering af læringsmiljøer • Det faglige fyrtårns rolle • Tværfagligt samarbejde, åbent dagtilbud og sammenhæng i børnenes liv • Børn i udsatte positioner og inklusion • Dokumentation og evalueringskultur • Forældresamarbejde. I bogen anlægges et empirisk og videnskabeligt perspektiv på dagtilbudspædagogik og pædagogisk praksis. Bogen er skrevet med udgangspunkt i et samarbejde mellem professionshøjskolerne og af forfattere, der på forskellig vis er knyttet til undervisning, udvikling og forskning på professionshøjskolerne. Find forslag til selvaktivitet og andet materiale til bogens kapitler på www.dafolo.dk/profpædagog
Serien DEN PROFESSIONELLE PÆDAGOG bidrager med ny viden og indsigt gennem en række udgivelser, der sætter fokus på aktuelle pædagogiske temaer som kvalitet, didaktik, evidens og udvikling af læringsmiljøer i dagtilbud. Serien er på samme tid forskningsinformeret og professionsrettet, og en central pointe med seriens udgivelser er, at læseren via tilhørende materiale på seriens hjemmeside kan arbejde i dybden med teksterne og egen selvaktivitet. Målgruppen er studerende på pædagogers grund-, efter- og videreuddannelser.
Ekstern redaktion Trine Holst Mortensen er cand.mag. i pædagogik, lektor og kompetenceområdeleder ved pædagoguddannelsen, Københavns Professionshøjskole. Torben Næsby er lektor på pædagoguddannelsen ved University College Nordjylland. Han er uddannet pædagog og cand.mag. i psykologi og pædagogik og har en ph.d. fra Aalborg Universitet.
8117 Omslag.indd 1
DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Grundbog til dagtilbudspædagogik
DEN PROFESSIONELLE PÆDAGOG
E 2. UDGAV 6 NYE KAPITLER
ISBN 978-87-7234-055-5
ISBN 978-87-7234-055-5
Varenr. 8117
DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN 2. UDGAVE
Denne bog udkom første gang i 2018 og har vundet stor udbredelse på pædagogernes grund-, efter- og videreuddannelse samt i praksis på dagtilbudsområdet. Denne 2. udgave af bogen er opdateret med seks nye kapitler, som bringer leg, dannelse, relationer, det brede læringsbegreb, det faglige fyrtårns rolle samt vidensformer endnu mere i spil.
9 788772 340555
Trine Holst Mortensen og Torben Næsby (red.) 09/11/2020 13.56
8117 Indmad.indd 80
09/11/2020 13.55
Den styrkede pædagogiske læreplan Grundbog til dagtilbudspædagogik 2. udgave Trine Holst Mortensen og Torben Næsby (red.)
8117 Indmad.indd 1
09/11/2020 13.55
Thomas Rohde Skovdal Albrechtsen, Kurt Bendix-Olsen, Stine Bylin Bundgaard, Sandy Elbæk, Mette Lykke Gravgaard, Morten Henriksen, Tina Hjortshøj, Trine Høgh, Anja Kastrup Jensen, Anders Skriver Jensen, Anja Albæk Jørgensen, Hanne Hede Jørgensen, Marianne Bech Larsen, Frank Figge Larsen, Felicia Lillelund, Pia Beier Lund, Margit Mikkelsen, Trine Holst Mortensen (red.), Margit Margrethe Nielsen, Torben Næsby (red.), Alette Raft Rasmussen, Ida Schwartz, Søren Smidt, Ole Møller Sørensen, Line Togsverd, Mitte Marie Wagner og Camilla Wessman Den styrkede pædagogiske læreplan Grundbog til dagtilbudspædagogik 2. udgave, 1. oplag, 2020 © 2018 Dafolo A/S og forfatterne Serieredaktion: Torben Næsby og Ida Kornerup Forlagsredaktion: Mette Johnsen Elbeck 1. udgave af denne bog er finansieret af Uddannelses- og Forskningsministeriet under projektet ”Understøttelse af viden, uddannelse og kompetenceudvikling inden for dagtilbudsområdet”. Uddannelses- og Forskningsministeriet, 2016. Manuskriptet er fagfællebedømt efter kriterierne i den bibliometriske forskningsindikator. Bedømmelsesudvalget består blandt andre af: ph.d. Tine Basse Fisker, ph.d. Ole Henrik Hansen, ph.d. Stine Liv Johansen, ph.d. Ida Kornerup, ph.d. Vibe Larsen, ph.d. Üzeyir Tireli, ph.d. Vibeke Schrøder og ph.d. Søren Smidt. Læs mere om den videnskabelige redaktion, fagfællekorpset og vurderingsprocessen på www.dafolo.dk/profpædagog.
N VA
EM ÆRK
E T
S
Omslagsdesign: Louise Glargaard Perlmutter/Louises Design Grafisk produktion: Jypa, Frederikshavn Svanemærket trykkeri 5041 0826 Miljømærket tryksag 1234 5678
Kopiering fra denne bog kan kun finde sted på de institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Forlagsekspedition: Dafolo A/S Suderbovej 22-24 9900 Frederikshavn Tlf. 9620 6666 Fax 9843 1388 E-mail: forlag@dafolo.dk www.skoleportalen.dk - www.dafolo-online.dk - www.dafolo-tools.dk Serie: Den professionelle pædagog ISSN 2445-4710 Varenr. 8117 ISBN 978-87-7234-055-5
Hos Dafolo ønsker vi sammen med andre at bidrage og inspirere til, at børn, unge og voksne kan lære, trives og være.
8117 Indmad.indd 2
09/11/2020 13.55
Indhold 1. Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 Trine Holst Mortensen og Torben Næsby 2. Læreplaner på et pædagogisk grundlag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 Line Togsverd 3. Det pædagogiske børnesyn, legen og det gode børneliv . . . . . . . . . . . . . . 37 Hanne Hede Jørgensen 4. Faglig ledelse med afsæt i den styrkede pædagogiske læreplan – en kompleks og dilemmafyldt ledelsesopgave . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51 Mette Lykke Gravgaard 5. Ledelse og organisering af pædagogiske læringsmiljøer . . . . . . . . . . . . . 65 Anders Skriver Jensen 6. Åbent dagtilbud – børns adgang til nye steder i lokalsamfundet . . . . . 81 Thomas R.S. Albrechtsen 7. Overgangen fra børnehave til skole – fællesskabets betydning . . . . . . . 97 Marianne Bech Larsen 8. Børn i udsatte positioner udforsket gennem deres adgang til deltagelse i læringsmiljøet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 111 Kurt Bendix-Olsen, Anja Kastrup Jensen og Anja Albæk Jørgensen 9. Inklusion gennem pædagogiske aktiviteter – et skridt tilbage og to skridt frem . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 129 Ida Schwartz og Ole Møller Sørensen 10. Evaluering af de daglige rutiner i daginstitutionen . . . . . . . . . . . . . . . 143 Trine Høgh og Søren Smidt 11. Pædagogisk evaluering og dokumentation af æstetiske processer . . 157 Sandy Elbæk og Felicia Lillelund
3
8117 Indmad.indd 3
09/11/2020 13.55
12. Datainformeret praksisudvikling og udvikling af evalueringskultur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 177 Torben Næsby 13. Forældrebestyrelsens arbejde i dagtilbud . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 197 Camilla Wessman og Tina Hjortshøj 14. Muligheder og dilemmaer i forældresamarbejdet . . . . . . . . . . . . . . . . . 215 Pia Beier Lund og Margit Mikkelsen 15. Trivsel, omsorg og relationer i det pædagogiske grundlag . . . . . . . . . 233 Margit Margrethe Nielsen 16. Den brede læringsforståelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 251 Stine Bylin Bundgaard 17. Dannelse i leg – og om pædagogens rolle i barnets dannelse og leg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 265 Morten Henriksen og Mitte Marie Wagner 18. Legedrama – en formsproglig tilgang til rollelegen . . . . . . . . . . . . . . . 289 Alette Raft Rasmussen 19. Faglige fyrtårne for en styrket pædagogisk læreplan . . . . . . . . . . . . . . 309 Pia Beier Lund og Margit Mikkelsen 20. Pædagogisk arbejde i spændingsfeltet mellem evidensbaseret og situeret viden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 331 Frank Figge Larsen Om forfatterne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 349 Stikord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 355
8117 Indmad.indd 4
09/11/2020 13.55
1. Indledning Trine Holst Mortensen og Torben Næsby I foråret 2018 blev der vedtaget en ny dagtilbudslov om ”Styrket kvalitet i dagtilbud, øget fleksibilitet og frit valg for forældre m.v.” (Børne- og Socialministeriet, 2018a). Ændringerne af dagtilbudsloven tydeliggør blandt andet et fælles pædagogisk grundlag for alle dagtilbud, hvor det eksempelvis slås fast, ”at dagtilbuddene har ansvar for at etablere et læringsmiljø, der over hele dagen og i forbindelse med leg, rutinesituationer, vokseninitierede aktiviteter mv. giver børn mulighed for at trives og lære” (Børne- og Socialministeriet, 2018c). Dagtilbudsloven er siden opdateret og bekendtgjort i 2020 på retsinformation.dk som ”Bekendtgørelse af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)” (LBK nr. 2 af 06/01/2020). Med bekendtgørelsen om ”Pædagogiske læringsmål og indhold i seks læreplanstemaer” (Børne- og Socialministeriet, 2018b) er der fastsat brede pædagogiske læringsmål for hvert læreplanstema samt en indholdsbeskrivelse for hvert af de seks læreplanstemaer. ”Dagtilbuddenes arbejde med etablering af pædagogiske læringsmiljøer for børn skal tilrettelægges inden for og på tværs af de pædagogiske læringsmål, ligesom dagtilbuddene skal tilrettelægge arbejdet med læringsmiljøerne, så de kommer rundt om de forskellige elementer, der fremgår af indholdsbeskrivelserne med udgangspunkt i det pædagogiske grundlag” (Børne- og Socialministeriet, 2018c). Formålet med denne bog er at bidrage med et nyt og relevant vidensgrundlag, der kan understøtte implementering af den ny lov og den tilhørende bekendtgørelse. Bogen retter sig mod det grundlæggende pædagogiske fundament, der beskrives og vægtlægges i lovgivningen og i Master for en styrket pædagogisk læreplan (Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, 2016), blandt andet at læringsmiljøet i dagtilbud skal bygge på et bredt læringsbegreb. De enkelte læreplanstemaer, der beskrives indgående i bekendtgørelsen, udfoldes ikke her i bogen. Bogen er blevet til som en del af et større forsknings- og udviklingsprojekt, som er støttet af Uddannelses- og Forskningsministeriet, og som skal understøtte implementeringen af dagtilbudsloven med den styrkede læreplan. I bogen anlægges et empirisk og videnskabeligt perspektiv på dagtilbudspædagogik og pædagogisk praksis med afsæt i at præsentere den seneste viden på området af forfat-
5
8117 Indmad.indd 5
09/11/2020 13.55
tere, der på forskellig vis er knyttet til undervisning, udvikling og forskning inden for professionshøjskolerne. Nærværende antologi bidrager således til at udvikle den faglige leders, den professionelle praktikers og den pædagogstuderendes generelle vidensgrundlag, studieaktivitet og professionalisering. Der knytter sig derfor også forslag til studieopgaver, øvelser, litteratur mv. til hvert kapitel. Bogens målgruppe er pædagogstuderende og undervisere på pædagoguddannelsen, pædagogisk personale, faglige fyrtårne og ledere på projektets efter-/videreuddannelse og i praksis inden for hele 0-6-årsområdet (dagpleje, vuggestue, børnehave, forvaltning).
Find opgaver, forslag til de studerendes selvaktivitet og andet materiale til bogens kapitler på www.dafolo.dk/profpædagog
Baggrund I aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Radikale Venstre om Stærke dagtilbud – alle børn skal med i fællesskabet (Børne- og Socialministeriet, 2017a) sætter aftalepartnerne ind på tre overordnede indsatsområder: 1. Øget fleksibilitet og frit valg for børnefamilier 2. Bedre læring og trivsel for alle børn og et sammenhængende børneliv 3. Høj kvalitet gennem faglighed og tydelig ledelse. Som noget helt nyt i dansk sammenhæng præciseres i aftalen, at der er brug for en tydelig og fælles retning for det pædagogiske arbejde i dagtilbud, og at der er brug for at styrke praksisnær viden og kompetencer på området. I relation til punkt 2, Bedre læring og trivsel for alle børn og et sammenhængende børneliv, er der i aftalen fokus på arbejdet med en styrket ramme om det pædagogiske arbejde med trivsel, læring, udvikling og dannelse. Aftaleparterne er således enige om i dagtilbudsloven at tydeliggøre ”et retningsgivende og fælles pædagogisk grundlag for arbejde med den lokale pædagogiske læreplan og den lokale tilrettelæggelse af pædagogiske læringsmiljøer” (Børne- og Socialministeriet, 2017a).
Den styrkede læreplan Den pædagogiske læreplan vil fremover bestå af seks temaer, der skal ses som en helhed. Det pædagogiske grundlag, der beskrives i Master for en styrket pædagogisk læreplan, ”skal være grundlæggende og gennemgående – på tværs af de seks temaer” (Ministeriet for
6
8117 Indmad.indd 6
09/11/2020 13.55
Børn, Undervisning og Ligestilling, 2016, s. 25). Omdrejningspunktet i den nye dagtilbudslov er det brede læringsbegreb og det stærke fokus på læringsmiljøet og dets betydning for børns trivsel, læring, udvikling og dannelse. ”Læringsmiljø er et centralt begreb i den kommende pædagogiske læreplan. Læring handler ikke kun om to timers planlagte aktiviteter om morgenen. Det er i lige så høj grad alle de andre situationer i et dagtilbud – for eksempel at der tales med barnet, mens det får skiftet ble, at barnet støttes i selv at tage flyverdragt på i garderoben eller lærer at tage hensyn til andre ved frokosten. Læring finder sted hele dagen – i legen, i planlagte aktiviteter og i rutinesituationer. Og det er de voksnes ansvar at sørge for, at der netop er rammer og plads til legen, dialogen og udfordrende aktiviteter” (Børne- og Socialministeriet, 2017a, s. 20). Den pædagogiske læreplan har siden 2004 spillet en vigtig rolle som fælles grundlag for dagtilbuddets daglige arbejde med børnenes trivsel, læring og udvikling. I løbet af 2016 er der gennemført et større udviklingsarbejde i forhold til den pædagogiske læreplan, som aftaleparterne er enige om, at loven skal bygge på (blandt andet udmøntet i masteren − se Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, 2016). Det præciseres, at den nye ramme bygger videre på de seks læreplanstemaer, men at temaerne opdateres og ikke ses adskilte, men som dele af et samlet pædagogisk læringsmiljø, baseret på en læringsforståelse, der bygger på et bredt læringsbegreb. Det er endvidere centralt, at den pædagogiske læreplan bliver et arbejdsredskab for det pædagogiske arbejde blandt andet med få fælles brede pædagogiske læringsmål for, hvad det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, og ved at understrege, at læreplanen ikke blot skal være et afrapporteringsredskab. Den styrkede pædagogiske læreplan repræsenterer et bredt inkluderende læringssyn, som bygger på et udvidet læringsbegreb, hvor der er fokus på såvel kognitive som emotionelle, kommunikative, kropslige og sociale sider af børnenes læring og udvikling. Der er fokus på, at børn skal betragtes som aktive medskabere af egen læring og udvikling, og at det er legen og en legende tilgang til læring, barnets interesser, undring og nysgerrighed, der skal danne udgangspunktet for de læreprocesser, barnet indgår i (Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, 2016). Det er væsentligt, at den styrkede pædagogiske læreplan skal anskues som den overordnede ramme for det pædagogiske arbejde i dagtilbud, samt at arbejdet med de brede pædagogiske læringsmål altid skal ses i relation til det læringsmiljø, som det konkrete dagtilbud stiller til rådighed for børnene. Det pædagogiske personale skal understøtte læ-
7
8117 Indmad.indd 7
09/11/2020 13.55
ringsmiljøet på baggrund af den nyeste viden om, hvad der fremmer børns læring og udvikling. Personalets opgave er at skabe rammen om børnenes læring og udvikling blandt andet ved også at involvere forældrene i arbejdet med at skabe inkluderende børnefællesskaber og understøtte et sammenhængende børneliv. I den politiske aftale om lovændringen (dagtilbudsaftalen) fremgår det, at der skal være mindre, men meningsfuld dokumentation. Det skal læreplanen understøtte, ved at blikket rettes mod evaluering af læringsmiljøet og på, hvordan læringsmiljøet understøtter børnegruppens og det enkelte barns læring og udvikling. Evalueringsfokus er på, hvordan og om læringsmiljøet i dagtilbud fremmer alle børns alsidige trivsel, læring og udvikling. Der er i loven lagt et særligt fokus på, hvordan dagtilbuddet skal medvirke til at understøtte det pædagogiske arbejde med børn og familier i udsatte positioner, samt gode overgange mellem hjem, dagtilbud og skole. Det stiller krav til udvikling af de professionelles kompetencer og til yderligere udvikling af det tværprofessionelle samarbejde blandt andet mellem pædagoger og lærere. I aftalegrundlaget er der et særligt fokus på børn i udsatte positioner og et ønske om, at børn i udsatte positioner møder tryghed, støtte og de udfordringer, som de har behov for i forhold til læring og udvikling. Personalet i dagtilbuddene kan være med til at gøre en vigtig forskel for børn i udsatte positioner. Ledelse og pædagogisk personale skal derfor kunne arbejde på grundlag af den nyeste pædagogiske viden og være i stand til at omsætte denne i den daglige pædagogiske praksis. Her er kvaliteten i relationen mellem personale, børn i udsatte positioner og deres forældre meget afgørende for, om det enkelte barn oplever sig mødt af positive forventninger og som en betydningsfuld del af børnefællesskabet. Det er samtidig vigtigt, at deres forældre oplever sig tilsvarende betydningsfulde i forældrefællesskabet. Det er et lovkrav i forhold til dagtilbud, at der skal samarbejdes med forældrene om at understøtte det enkelte barns alsidige udvikling, give børn omsorg og en tryg opvækst. Forskningen viser, at når forældresamarbejdet virker i daginstitutionen, er det positivt for børnenes trivsel (Taggart, Sylva, Melhuish, Sammons, & Siraj, 2015). Omvendt kan et dårligt fungerende forældresamarbejde påvirke børnenes trivsel negativt. Den faglige ledelse af dagtilbuddene er ligeledes nævnt som et område, der kræver en særlig opmærksomhed. Ledelsen i dagtilbuddet er drivkraften for organisering af dagtilbuddets kerneopgaver. Det kræver styrkelse af de ledelsesmæssige kompetencer at kunne handle og at styre ud fra de visioner og målsætninger, der ligger i dagtilbudsloven. Det er en ledelsesopgave, der kalder på tydelig rammesætning og stærke kommunikative kompetencer i forhold til de mange interessenter, der er involveret i udviklingen af stærkere dagtilbud.
8
8117 Indmad.indd 8
09/11/2020 13.55
Læreplanens temaer I bekendtgørelsen (Børne- og Socialministeriet, 2018b) formuleres brede læringsmål, der igen udfoldes og beskrives i et bilag for hvert tema. Hensigten er, at de knytter an til hinanden og er genkendelige, det vil sige, at de kan iagttages i praksis og styrke den eksisterende dokumentations- og evalueringskultur i de danske dagtilbud (Børne- og Socialministeriet, 2017a). Det er således ikke længere kommunalbestyrelserne, der fastsætter mål for området, men bekendtgørelsens mål, der skal følges (Børne- og Socialministeriet, 2017c, s. 19). Det hedder i bekendtgørelsen om ”Børns trivsel, læring, udvikling og dannelse i dagtilbud” (Børne- og Socialministeriet, 2018b, § 1), at den pædagogiske læreplan, jf. dagtilbudslovens § 8, udgør rammen for dagtilbuddets arbejde med børns trivsel, læring, udvikling og dannelse. Temaerne i den styrkede pædagogiske læreplan er: Alsidig personlig udvikling Social udvikling Kommunikation og sprog Krop, sanser og bevægelse Natur, udeliv og science Kultur, æstetik og fællesskab.
Pejlemærker for kompetenceudvikling I forbindelse med den politiske aftale om den ny lov etableredes i 2016 et partnerskab mellem FOA, BUPL, KL, BUPL’s lederforening, EVA, FOLA, DLO, BKF, Danske Professionshøjskoler, DPU, SEVU og COK med det formål at understøtte realiseringen af den styrkede pædagogiske læreplan via praksisnær kompetenceudvikling og vidensbasering af pædagogisk praksis (Børne- og Socialministeriet, 2017b). I Master for en styrket pædagogisk læreplan formuleres oplægget til det værdimæssige og pædagogiske grundlag, hvorpå dagtilbud må skabe en praksis (organisatoriske rammer og læringsmiljø), der giver ”børn medbestemmelse”, og som skaber læringsmiljøer, ”der tager udgangspunkt i børnenes perspektiver”, og hvor leg og aktiviteter fremmes af det pædagogiske personale, ”som værner om børnenes initiativer, fantasi og virkelyst” (Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, 2016, s. 12). Partnerskabet har på denne baggrund formuleret en række pejlemærker for initiativet om kompetenceudvikling for praksis (Børne- og Socialministeriet, 2017b), kommunale forvaltninger og pædagoguddannelsen, som fokuserer på disse forskellige elementer i et pædagogisk læringsmiljø og samspillet mellem dem: 9
8117 Indmad.indd 9
09/11/2020 13.55
• Processuelle forhold (der fokuserer på kvalitet i interaktioner mellem børnene, mellem personale og barn/børn, forældre, dagens rytme mv.). • Strukturelle rammer (fysiske rammer, organisering af tid og personaleressourcer mv.). • Læringsmiljøet (hvor fokus rettes på forskellige situationer og interaktioner i institutionernes hele hverdag, såsom børnenes leg, rutiner, spontant opståede situationer, planlagte aktiviteter og forløb mv.). • En bred læringsforståelse inden for og på tværs af de seks læreplanstemaer, så børn støttes i at udvikle både sociale, personlige, kropslige og kognitive evner og færdigheder. • Det gode børneliv med fokus på dannelse, børnefællesskaber og børneperspektiv. • Faglig pædagogisk ledelse med fokus på at lede og udvikle pædagogisk praksis i dagtilbuddet ved at understøtte refleksioner og fagligt begrundede valg. • Samarbejdet i og omkring dagtilbud: tværfagligt samarbejde, inddragelse af lokalsamfundet (”det åbne dagtilbud”) og sammenhæng i børnenes liv. • At alle børn er en del af læringsmiljøet uanset forudsætninger, herunder et særligt blik for børn i udsatte positioner. • Udvikling af en evalueringskultur, der fokuserer på dokumentation og evaluering som en løbende og systematisk beskrivelse (for eksempel foto, observationer mv.), vurdering og analyse af sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. • Forældresamarbejdet om børns trivsel, udvikling, dannelse og læring. Disse pejlemærker er det konkrete afsæt og baggrund for indholdet i denne bog. Bogens kapitler omhandler således partnerskabets pejlemærker (se boks nedenfor) og kan ses som vidensgrundlag for den grund-, efter- og videreuddannelse, der understøtter implementering af dagtilbudsloven (Børne- og Socialministeriet, 2018a). Den brede læringsforståelse Det gode børneliv, børnesyn og børneperspektiver Faglig ledelse og organisering af læringsmiljøer Tværfagligt samarbejde, åbent dagtilbud og sammenhæng i børnenes liv Børn i udsatte positioner Dokumentation og evalueringskultur Forældresamarbejde
10
8117 Indmad.indd 10
09/11/2020 13.55
Det er tilstræbt, at alle kapitler er relevante for praksis blandt andet gennem inddragelse af konkrete cases, der illustrerer praksis på tværs af læreplanstemaerne. Dette skal synliggøre, at læreplanstemaerne skal og kan tænkes ind i en sammenhæng med læreplanens pædagogiske grundlag. Viden mv. om dette grundlag skal kunne anvendes direkte i en lokal kontekst i dagtilbuddet og i den enkelte kommune. Ofte anvendte kriterier for relevans er i den forbindelse, at der skal være ”overensstemmelse” mellem uddannelse og praksis, og at de studerende skal være ”rustede” til at møde og præstere i praksis. Men uddannelsen skal også udvikle professionen ved at formidle viden fra forskning, der ikke kun kan transformeres og anvendes i praksis, men også kan udfordre de professionelles praksisviden og refleksioner herover. Overdrives dette match, så praksis og uddannelse ligner hinanden for meget, spiller uddannelsen sig selv af banen i forhold til at kunne være kritisk over for praksis. Hvert kapitel understøtter derfor kritisk refleksion og analyse af egen praksis (for eksempel gennem eksempler, modeller og metoder). Dermed understøttes praktikernes faglige dømmekraft og evne til at træffe fagligt begrundede valg i den pædagogiske praksis. Denne reviderede udgave af bogen har fået seks nye kapitler. Redaktionen har lyttet til de tilbagemeldinger og forslag, der er kommet fra nogle af de mange brugere af bogen. Der har blandt andet fra undervisere på pædagoguddannelsen været et ønske om mere og nyere viden om relationer, leg og om det brede læringsbegreb og fra efter- og videreuddannelserne et ønske mere fokus på om den særlige rolle, de faglige fyrtårne i praksis er tiltænkt, samt om de vidensformer, pædagogen benytter og forholder sig til i pædagogisk arbejde. Der er derfor tilføjet: • To kapitler om leg. • Et kapitel om relationer med et særligt fokus på barnets emotionelle og sociale udvikling. • Et kapitel om læring med fokus på det brede læringsbegreb, og hvordan det kan reflekteres ind i praksis. • Et kapitel om vidensformer i pædagogisk arbejde. • Et kapitel om den særlige rolle, de faglige fyrtårne er tiltænkt, blandt andet om pædagogen som faglig/pædagogisk leder af udviklingsprocesser. Endelig er kapitel 5 opdateret, blandt andet med inddragelse af "læringsmiljømodellen”, der tidligere kun har været at finde på bogens hjemmeside.
God læselyst!
11
8117 Indmad.indd 11
09/11/2020 13.55
Bogens indhold Kapitel 2. Læreplaner på et pædagogisk grundlag af Line Togsverd Med udgangspunkt i det pædagogiske grundlag for den styrkede pædagogiske læreplan udfolder kapitlet et begreb om pædagogik som en praksis, der foregår i alle handlinger, valg, samspil og processer i daginstitutionens hverdagsliv. Kapitlet fokuserer på, hvad det indebærer, at et læringsmiljø er pædagogisk, altså at det indfrier væsentlige pædagogiske værdier og interesser. Det argumenterer for og viser, hvordan det pædagogiske grundlag kan bringes i spil som pejlemærker, der kan bringes i dialog med udforskninger af læringsmiljøer, hvor alle hverdagslivets processer og samspil anses for betydningsfulde. Pædagogiske processer kan ikke måles og vejes, men den styrkede pædagogiske læreplan fordrer, at det pædagogiske personale tager ansvar for dem ved at undersøge, udforske og kvalificere, hvad det er for typer af samspil, lærings- og erfaringsmuligheder, der er vigtige for børnene. Kapitlet inddrager to praksisfortællinger, der undersøges og diskuteres med det pædagogiske grundlag som målestok. Dermed bliver det også eksemplarisk for, hvordan man kan udvikle en evalueringskultur, der både er meningsfuld og knytter sig til det, der formuleres som pædagogisk ønskværdigt. Kapitel 3. Det pædagogiske børnesyn, legen og det gode børneliv af Hanne Hede Jørgensen Med Master for en styrket pædagogisk læreplan understreges med reference til FN’s børnekonvention, at dagtilbuddene skal skabe læringsmiljøer, der tager udgangspunkt i børns perspektiver og understøtter børns ret til leg og medbestemmelse. Et børnesyn, der værner om børns perspektiver og leg er ikke nyt i pædagogprofessionen. Et sådant børnesyn forstår i udgangspunktet leg som et fænomen, der har værdi i sig selv. At legen har værdi i sig selv, betyder imidlertid ikke, at den overlades til børnene selv, men at den rummer pædagogisk potentiale for både at tilegne sig viden om børn og at understøtte deres trivsel, udvikling, læring og dannelse. Med udgangspunkt i et forskningsprojekt gives i dette kapitel et bud på børns perspektiver på det gode børneliv, og der argumenteres for, at børns deltagelse i børnelivet motiveres af pædagoger og pædagogisk personale, der møder børn som unikke, meningsskabende individer, der er fuldt optaget af at finde sig til rette i dagtilbuddets legefællesskaber. I kapitlet gives eksempler på, hvordan det pædagogiske personale kan arbejde målrettet og differentieret med at fremme og bevæge børns legeevner og støtte et pædagogisk læringsmiljø, hvor legen gives plads.
12
8117 Indmad.indd 12
09/11/2020 13.55
Kapitel 4. Faglig ledelse med afsæt i en styrket pædagogisk læreplan – en kompleks og dilemmafyldt ledelsesopgave af Mette Lykke Gravgaard Med afsæt i den styrkede pædagogiske læreplan redegøres i kapitlet for en række dilemmaer og refleksioner over den faglige leders opgave og rolle. Ud fra en længere case beskrives to (grundlæggende) dilemmaer, som kan kaldes henholdsvis: Når den nationale dagsorden møder lokale forhold og: Kulturmøde i et kulturelt fællesskab – om både at være fælles og forskellige. Analyserne kommer ikke til at give de faglige ledere entydige svar på, hvordan dilemmaer og udfordringer skal håndteres, men skaber i stedet et fagligt grundlag for, at den faglige leder selv kan vurdere og reflektere over, hvordan en god faglig ledelse lykkes i forhold til at højne kvaliteten i organiseringen af pædagogiske læringsmiljøer i samarbejde med det pædagogiske personale. Desuden kan analyserne bruges af studerende og det pædagogiske personale til at reflektere over egne positioner og værdier i samarbejdet med den faglige ledelse samt skabe forståelse for, hvilken samfundsmæssig opgave man er ansat til at løse i samarbejde med den faglige ledelse i lyset af dagtilbudsloven og den styrkede læreplan. Kapitel 5. Ledelse og organisering af pædagogiske læringsmiljøer af Anders Skriver Jensen Som det fremgår af Master for en styrket pædagogisk læreplan, kan læreplanen være et redskab, der understøtter det pædagogiske personale og ledelsens arbejde med at skabe gode læringsmiljøer i daginstitutioner. Dette kapitel præsenterer et perspektiv, som pædagoger, ledere og øvrigt pædagogisk personale kan bruge til at undersøge og udvikle praksis i organisering af læringsmiljøer. Først skitseres begrebet professionelt læringsfællesskab og to mulige positioner, som den pædagogiske leder kan indtage, med henblik på at fremme en refleksiv, didaktisk kultur i institutionen; en kultur, hvor både børnenes og personalets læring er i fokus. Dernæst introduceres der til fire punkter, som kan bruges til at analysere læringsmiljøer: processer, strukturer, læreplan og børns perspektiv. Et professionelt læringsfællesskab arbejder med løbende analyser af institutionens læringsmiljø og kan således tage afsæt i de skitserede analysepunkter. Kapitlets sidste del indeholder eksempler på konkrete eksperimenter og tiltag vedrørende organisering af læringsmiljøer, som er udført af professionelle læringsfællesskaber som en del af forsknings- og udviklingsprojekter. Kapitel 6. Åbent dagtilbud – børns adgang til nye steder i lokalsamfundet af Thomas R.S. Albrechtsen Kapitlet lægger op til refleksioner over, hvordan det pædagogiske personale kan bidrage til et åbent dagtilbud i samarbejde med frivillige, organisationer og institutioner i lokal-
13
8117 Indmad.indd 13
09/11/2020 13.55
samfundet. Kapitlet ser på, hvordan der kan skabes lærerige aktiviteter for børn i 0-5-årsalderen med udgangspunkt i de seks temaer i den styrkede pædagogiske læreplan, der for eksempel bygger på partnerskaber om læring med kulturinstitutioner, ekskursioner i lokalområdet med henblik på undersøgelse af sociale, kulturelle og andre samfundsmæssigt relevante forhold, der både udvider børnenes kendskab til og forståelse af deres eget lokal- eller byområde, og som synliggør børnene som medborgere. Kapitlet koncentrerer sig om, hvordan man kan arbejde med åbent dagtilbud i form af en tur ud af huset og i et samarbejde med en lokal kulturinstitution og de læreplanstemaer, som her vil være relevante at inddrage. Kapitel 7. Overgangen fra børnehave til skole – fællesskabets betydning af Marianne Bech Larsen Formålet med kapitlet er at lægge op til refleksioner over, hvordan det pædagogiske personale i børnehave og 0. klasse kan bidrage til at skabe sammenhæng i børns liv i overgangen fra børnehave til skole. Kapitlet peger på betydningen af at anlægge et børneperspektiv på overgang til skole og argumenterer for, at børns muligheder for og udfordringer med deltagelse i sociale fællesskaber har stor betydning for en vellykket overgang. I forlængelse heraf fremhæves vigtigheden af et godt samarbejde mellem det pædagogiske personale i børnehave og 0. klasse, der vægter kendskabet til hinandens praksis. En fælles indsats, der understøtter et sammenhængende børneliv. Kapitel 8. Børn i udsatte positioner udforsket gennem deres adgang til deltagelse i læringsmiljøet af Kurt BendixOlsen, Anja Kastrup Jensen og Anja Albæk Jørgensen Kapitlet sætter fokus på ”udsatte positioner” i dagtilbuddets hverdag gennem at udforske, hvordan børn har adgang til deltagelse i læringsmiljøet. Som et bidrag til forståelsen af hverdagens marginaliseringsprocesser kastes der lys over børns deltagelse ud fra et socialpsykologisk perspektiv med fokus på krop og materialitet. Når man udforsker, hvordan læringsmiljøet udgør sociale og materielle betingelser for børns deltagelse, bliver det muligt at forstå udsatte positioner som sårbarhedsskabende situationer, der opstår i den helt konkrete hverdag. Kapitlet viser, at børn kan eksponeres og blive meget synlige i læringsmiljøet, når det ikke understøtter deres deltagelse. Som en pædagogisk fejlslutning kan synlige enkeltbørn blive set som ”problembørn”, der ”mangler noget i deres udvikling”. Det pædagogiske potentiale ligger i at afindividualisere børns deltagelsesvanskeligheder og i at udforske, hvordan læringsmiljøet praktisk understøtter børn i deres deltagelse i børnefællesskaberne.
14
8117 Indmad.indd 14
09/11/2020 13.55
Kapitel 9. Inklusion gennem pædagogiske aktiviteter – et skridt tilbage og to skridt frem af Ida Schwartz og Ole Møller Sørensen Kapitlet omhandler det pædagogiske arbejde med at skabe inkluderende fællesskaber i dagtilbud gennem tilrettelæggelse af pædagogiske aktiviteter. I kapitlet diskuteres den betydning, almenpædagogiske aktiviteter i dagtilbud kan have for børns muligheder for at tage hinanden med og ind i fællesskaber. Det vises, hvordan børn aktivt skaber fællesskaber, og hvor vigtigt det er, at voksne skaber gode betingelser herfor. Med udgangspunkt i et eksempel, der handler om en sangleg, diskuteres det, hvordan selve organiseringen af en pædagogisk aktivitet har betydning for de måder, hvorpå børn i udsatte positioner kan komme med i fællesskaber. Kapitlet bidrager med viden om, hvordan det pædagogiske personale kan arbejde med at udvide børns deltagelsesmuligheder gennem forandring og udvikling af de almenpædagogiske aktiviteter, børnene inddrages i. Kapitel 10. Evaluering af de daglige rutiner i daginstitutionen af Trine Høgh og Søren Smidt Dette kapitel handler om de daglige rutinesituationer i daginstitutioner og diskuterer betydningen af, at det pædagogiske personale samt pædagogstuderende i praktik retter opmærksomheden mod dagligdagens rutiner og gør dem til genstand for løbende refleksion, målsætning, evaluering og kvalificering. Kapitlet vil præsentere to bachelorprojekter, der med afsæt i skriftlige observationer og videoobservationer undersøger konkrete rutiner knyttet til henholdsvis måltidet og garderoben i to daginstitutioner i Nordvestjylland. Begge undersøgelser peger på vigtigheden af, at det pædagogiske personale forstår og værdsætter rutinerne som betydningsfulde pædagogiske læringsmiljøer, hvor børn møder voksne, der inviterer til samspil, og som er nysgerrige efter at forstå de perspektiver, som børnene har på de rutineprægede situationer og på deres institutionsliv generelt. Kapitel 11. Pædagogisk evaluering og dokumentation af æstetiske processer af Sandy Elbæk og Felicia Lillelund Kapitlet indeholder en diskussion af de institutionelle forudsætninger for at kunne leve op til og anvende pædagogisk dokumentation i praksis. Dertil redegøres for, hvordan dokumentation af pædagogiske tiltag kan styrke den pædagogiske faglighed og indsigt i praksis. Kapitlet vil gennem et praksiseksempel komme med nogle bud på, hvordan man skaber en sådan dokumentations- og evalueringskultur i pædagogisk praksis, der har at gøre med særligt tilrettelagte pædagogiske forløb, som planlægges med henblik på at fremme børns æstetiske udtryk. Eksemplerne omhandler aktiviteter, der har et kunstnerisk indhold, og hvor der er fokus på æstetiske læreprocesser. Endelig fokuseres der på, hvordan disse aktiviteter og læreprocesser bearbejdes gennem dokumentation.
15
8117 Indmad.indd 15
09/11/2020 13.55
Kapitel 12. Datainformeret praksisudvikling og udvikling af evalueringskultur af Torben Næsby I dette kapitel tages afsæt i udfordringen med at udvikle og etablere en evalueringskultur. Først forklares begreber om evaluering, og det diskuteres, hvad evaluering er og kan være, og hvordan den kan anvendes. Fra det mere teoretiske plan eksemplificeres opbygning af en evalueringskultur med en konkret case fra en kommune og et eksempel på evaluering af et læreplanstema (natur, udeliv og science) i et dagtilbud. Der kan som grundlag for evaluering produceres interne data, og der kan skabes et eksternt produceret og forskningsbaseret grundlag for evaluering, dokumentation og praksisudvikling. Data skaber grundlaget for meningsfulde valg af indsatsområder og for tilrettelæggelsen af en systematisk evalueringspraksis, hvor pædagogisk dokumentation og dialoger om kvalitet i dagtilbud løbende informerer om mål, retning og effekter af og for børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Kapitel 13. Forældrebestyrelsens arbejde i dagtilbud af Camilla Wessman og Tina Hjortshøj I dagtilbudsaftalen Stærke dagtilbud – alle børn skal med i fællesskabet samt i dagtilbudsloven er der indskrevet en række initiativer, som skal løfte kvaliteten i dagtilbuddene, herunder nye muligheder for forældrebestyrelser, som vil betyde ”styrket forældreindflydelse i forældrebestyrelser”. Det skal blandt andet ske ved, at forældrebestyrelsens minimumskompetence bliver udvidet, således at forældrebestyrelsen som noget nyt nu også får kompetence til at fastsætte principper for ”samarbejdet mellem dagtilbud og hjem”. Derudover skal forældrebestyrelsen som hidtil inddrages i arbejdet med den pædagogiske læreplan samt overgang fra hjem til dagtilbud og fra dagtilbud til skole. Kapitlet beskæftiger sig primært med de initiativer, der vedrører et forældrebestyrelsesarbejde, som kan være med til at styrke fundamentet for et konstruktivt forældresamarbejde til gavn for børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse – med fokus på kvalitet i dagtilbud. Kapitel 14. Muligheder og dilemmaer i forældresamarbejdet af Pia Beier Lund og Margit Mikkelsen I samfundet er der en øget bevidsthed om betydningen af barnets første år. I takt med et øget fokus på tidlig indsats for at øge børns chancelighed senere i livet og på, at børn skal have et sammenhængende børneliv, er både rammer og indhold i forhold til forældresamarbejdet kommet i fokus. Lovgivningen foreskriver, at det pædagogiske personale skal indgå i et ligeværdigt, respektfuldt og differentieret samarbejde med alle forældre med et særligt fokus på støtte til de familier, der i kortere eller længere tid er i en udsat
16
8117 Indmad.indd 16
09/11/2020 13.55
position. I dette kapitel gives eksempler på, hvordan samarbejdet mellem dagtilbud og forældre kan udfolde sig, og hvilke muligheder og dilemmaer samarbejdet kan indebære. Det beskrives, hvilke rammer og strukturer der kan være befordrende for det gode samarbejde, og hvilke grundforudsætninger og elementer man kan basere samarbejdet på. Kapitel 15. Trivsel, omsorg og relationer i det pædagogiske grundlag af Margit Margrethe Nielsen Dette kapitel har fokus på det perspektiv på det pædagogiske læringsmiljø, der omhandler de pædagogiske processer, som vedrører interaktioner og relationer mellem det pædagogiske personale og barn/børn og mellem børnene. Kapitlet bidrager med viden om, hvorfor pædagogernes relationer til børnene har afgørende betydning for børns tilknytning og trivsel, og forklarer, hvad en god relation er. Desuden gives der ideer til, hvordan man i praksis i dagtilbud kan arbejde med at højne kvaliteten i relationerne til børnene, blandt andet gennem forskellige dialogformer og styrkelse af den tilknytning mellem det pædagogiske personale og det enkelte barn, som har afgørende betydning for børns tryghed og trivsel. Kapitel 16. Den brede læringsforståelse af Stine Bylin Bundgaard I kapitlet søges indsigt i den brede læringsforståelse, som ligger til grund for den brede læringsforståelse i dagtilbud, der skal understøtte børns kropslige, motoriske, sociale, følelsesmæssige og kognitive læring og dannelse (Ministeriet for Børn, unge og ligestilling, 2016). Med dette afsæt åbnes der op for en kompleksitet, og dette intensiveres, når pædagogens arbejde med børns læring medtænkes. Hvad skal der til for at skabe gode rammer for udnyttelse af den brede læringsforståelse? Hvordan kan pædagogen indgå i institutionen som lærende og reflekterende praktiker, der kan være et forbillede for børnene? Kapitlet belyser, hvordan den brede læringsforståelse kan defineres, og hvad denne tilgang betyder for barnets hverdag, og hvad der kræves af det pædagogiske personale, når der skal skabes et læringsmiljø, hvor trivsel, læring, udvikling og dannelse i alle hverdagens aktiviteter og rutiner er målet. Den styrkede pædagogiske læreplan understreger, at læring foregår i alle situationer, og at der ligger en pædagogisk opgave i at tydeliggøre og forstærke læring sammen med børnene. Således må den brede læringsforståelse også inkludere refleksion over pædagogens egen læring og evne til at handle og forandre på baggrund af erfaring og ny viden.
17
8117 Indmad.indd 17
09/11/2020 13.55
Kapitel 17. Dannelse i leg – og om pædagogens rolle i barnets dannelse og leg af Morten Henriksen og Mitte Marie Wagner I dette kapitel defineres to centrale begreber i den styrkede læreplan: leg og dannelse, og forfatterne kommer med et bud på, hvordan de to begreber beskriver væsentlige processer for de 0-6-åriges udvikling. Samtidig er der i kapitlet fokus på, hvordan professionsdannelse og bevidst brug af leg og samskabelse kan understøtte børnenes udvikling, læring, trivsel og dannelse. Det handler blandt andet om, hvordan det pædagogiske personale sætter sig selv i spil i leg – hvordan det kræver, at man overskrider sig selv – og leger. Legen kræver, at det pædagogiske personale overskrider sig selv ind i legen og legefællesskabet, hvilket gør det til en dannelsesproces også for de voksne. Kapitel 18. Legedrama - en formsproglig tilgang til rollelegen af Alette Raft Rasmussen At forstå legens potentiale og at kunne understøtte den i den daglige pædagogiske praksis står centralt som pædagogisk opgave i lyset af den styrkede læreplan. Kapitlet her giver et bud på, hvordan det pædagogiske personale med en æstetisk formsproglig tilgang kan se, beskrive og interagere i legen og dermed styrke barnets dannelsesproces. At udtrykke sig kreativt gennem et æstetisk formsprog er med til at danne menneskers identitet. I kapitlet defineres rollelegen som en æstetisk bearbejdning af indtryk, man tidligere har fået, på linje med andre æstetiske, kreative og kunstneriske udtryksformer, og er derfor også en identitetsdannende aktivitet. Leg, der anvender roller, kan sammenlignes med teaterkunsten og kaldes legedrama. Kapitlet eksemplificerer, hvordan man ved at bruge begreber fra teatret som kunstart kan få en dybere indsigt i legens form og funktion. Vi kan samtidig få et mere nuanceret professionelt sprog til at beskrive de processer, handlinger og funktionsroller, der indgår i rollelegens skabende æstetiske udtryk og gennem den forståelse få et mere nuanceret indblik i, hvordan legen kan understøttes. Kapitel 19. Faglige fyrtårne for en styrket pædagogisk læreplan af Pia Beier Lund og Margit Mikkelsen Kapitlet omhandler de faglige fyrtårne som begreb og disse ressourcepersoners roller i implementeringen af den styrkede pædagogiske læreplan. Sammen med de pædagogiske ledere er de faglige fyrtårne nøglepersoner i den forandringsproces, der pågår i de danske dagtilbud, hvor alle arbejder med at realisere den styrkede pædagogiske læreplan i praksis. Fyrtårnene spiller en vigtig rolle som videnspersoner, ambassadører og kollegavejledere i udviklingen af det gode børnemiljø sammen med hele personalegruppen. I dette kapitel fortæller faglige fyrtårne om deres arbejde med den styrkede pædagogiske læreplan, og kapitlet bidrager med viden om, hvordan fyrtårnenes arbejde med
18
8117 Indmad.indd 18
09/11/2020 13.55
pædagogisk udviklingsarbejde bedst kan understøttes. Der gives eksempler på nogle af de redskaber, de faglige fyrtårne bruger i deres arbejde som procesledere, og forfatterne reflekterer over nogle af de dilemmaer og spørgsmål, der opstår ift. fyrtårnenes funktion og rolle. Kapitel 20. Pædagogisk arbejde i spændingsfeltet mellem evidensbaseret og situeret viden af Frank Figge Larsen Den styrkede pædagogiske læreplan og dens fokus på pædagogiske læringsmiljøer gør, at der er god grund til at fokusere på pædagogers bidrag og rammesætninger af de pædagogiske situationer – og pædagogiske øjeblikke, som er afgørende for kvalitet i samværet. Skal det lykkes, kræver det, at pædagogens samlede viden sættes i spil og gøres gældende. I kapitlet beskrives, blandt andet med dialogisk læsning som eksempel, hvordan det kan være viden, pædagogen har ”udefra”, fra uddannelse, fra forskning, fra kommunens indsatsområder og lignende, og at det oftest vil være afgørende, hvilken viden pædagogen bidrager med ”indefra” – viden, der er akkumuleret gennem oplevelser i pædagogiske situationer og med de konkrete børn som deltagere. Når pædagogiske læringsmiljøer skal undersøges og reflekteres som led i en evalueringskultur i dagtilbud, sker det netop i dette spændingsfelt mellem evidensbaseret og situeret viden. Således skal både evidensbaseret viden og pædagogers situerede viden medtænkes som et væsentligt anliggende for den pædagogiske kvalitet.
Litteratur Børne- og Socialministeriet (2017a). Stærke dagtilbud – alle børn skal med i fællesskabet. Aftaletekst 09.06.17. (Aftale mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Konservative) og Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Radikale Venstre om "Stærke dagtilbud – alle børn skal med i fællesskabet”). København: Børne- og Socialministeriet. Børne- og Socialministeriet (2017b). Pejlemærker. Partnerskabet om kompetenceudvikling og viden i praksis for styrket faglighed og ledelse. København: Børne- og Socialministeriet. Børne- og Socialministeriet (2017c). Udkast til Forslag til Lov om ændring af dagtilbudsloven og lov om folkeskolen. Høringsportalen. København: Børne- og Socialministeriet. Børne- og Socialministeriet (2017d). Forslag til Lov om ændring af dagtilbudsloven (Styrket kvalitet i dagtilbud, øget fleksibilitet og frit valg for forældre m.v.). København: Regeringen og Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Radikale Venstre.
19
8117 Indmad.indd 19
09/11/2020 13.55
Børne- og Socialministeriet (2018a). Lov om ændring af dagtilbudsloven og lov om folkeskolen (Styrket kvalitet i dagtilbud, øget fleksibilitet og frit valg for forældre m.v.). LOV nr. 554 af 29/05/2018. København: Børne- og Socialministeriet. Børne- og Socialministeriet (2018b). Bekendtgørelse om pædagogiske mål og indhold i seks læreplanstemaer. BEK nr. 968 af 28/06/2018. København: Børne- og Socialministeriet. Børne- og Socialministeriet (2018c). En styrket pædagogisk læreplan. Lokaliseret 26. juni 2018 på: http://socialministeriet.dk/arbejdsomraader/dagtilbudsaftalen/en-styrketpaedagogisk-laereplan/ Børne- og Undervisningsministeriet (2020). Bekendtgørelse af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven). LBK nr. 2 af 06/01/2020. København: Børne- og undervisningsministeriet. Ministeriet for Børn og Undervisning (2012). Fremtidens dagtilbud: Pejlemærker fra Task Force om Fremtidens Dagtilbud. Rapport nr. 1. København: Ministeriet for Børn og Undervisning for Task Force for Fremtidens Dagtilbud. Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling (2016). Master for en styrket pædagogisk læreplan: Pædagogisk grundlag og ramme for det videre arbejde med læreplanstemaer og få brede pædagogiske læringsmål. København: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. Taggart, B., Sylva, K., Melhuish, E., Sammons, P., & Siraj, I. (2015). The Effective Preschool, Primary and Secondary Education Project, EPPSE 3-16+. How Pre-school influences children and young people’s attainment and developmental outcomes over time. Research Brief. London: Department for Education.
20
8117 Indmad.indd 20
09/11/2020 13.55
8117 Indmad.indd 80
09/11/2020 13.55
Dagtilbudsloven fra 2018 har blandt andet til formål at styrke kvaliteten i dagtilbud gennem en styrket pædagogisk læreplan. Disse ændringer tydeliggør blandt andet et fælles pædagogisk grundlag for alle dagtilbud med fokus på at etablere gode læringsmiljøer for alle børn i alle hverdagens situationer, fra leg og spontane situationer over vokseninitierede aktiviteter til rutiner. Formålet med denne bog er at bidrage med et nyt og relevant vidensgrundlag, der kan understøtte realiseringen af lovændringerne fra 2018 og den tilhørende bekendtgørelse. Bogens 20 kapitler behandler følgende centrale emner i det pædagogiske grundlag: • Den brede læringsforståelse • Leg og dannelse i dagtilbud • Det gode børneliv, børnesyn og børneperspektiver • Faglig ledelse og organisering af læringsmiljøer • Det faglige fyrtårns rolle • Tværfagligt samarbejde, åbent dagtilbud og sammenhæng i børnenes liv • Børn i udsatte positioner og inklusion • Dokumentation og evalueringskultur • Forældresamarbejde. I bogen anlægges et empirisk og videnskabeligt perspektiv på dagtilbudspædagogik og pædagogisk praksis. Bogen er skrevet med udgangspunkt i et samarbejde mellem professionshøjskolerne og af forfattere, der på forskellig vis er knyttet til undervisning, udvikling og forskning på professionshøjskolerne. Find forslag til selvaktivitet og andet materiale til bogens kapitler på www.dafolo.dk/profpædagog
Serien DEN PROFESSIONELLE PÆDAGOG bidrager med ny viden og indsigt gennem en række udgivelser, der sætter fokus på aktuelle pædagogiske temaer som kvalitet, didaktik, evidens og udvikling af læringsmiljøer i dagtilbud. Serien er på samme tid forskningsinformeret og professionsrettet, og en central pointe med seriens udgivelser er, at læseren via tilhørende materiale på seriens hjemmeside kan arbejde i dybden med teksterne og egen selvaktivitet. Målgruppen er studerende på pædagogers grund-, efter- og videreuddannelser.
Ekstern redaktion Trine Holst Mortensen er cand.mag. i pædagogik, lektor og kompetenceområdeleder ved pædagoguddannelsen, Københavns Professionshøjskole. Torben Næsby er lektor på pædagoguddannelsen ved University College Nordjylland. Han er uddannet pædagog og cand.mag. i psykologi og pædagogik og har en ph.d. fra Aalborg Universitet.
8117 Omslag.indd 1
DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Grundbog til dagtilbudspædagogik
DEN PROFESSIONELLE PÆDAGOG
E 2. UDGAV 6 NYE KAPITLER
ISBN 978-87-7234-055-5
ISBN 978-87-7234-055-5
Varenr. 8117
DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN 2. UDGAVE
Denne bog udkom første gang i 2018 og har vundet stor udbredelse på pædagogernes grund-, efter- og videreuddannelse samt i praksis på dagtilbudsområdet. Denne 2. udgave af bogen er opdateret med seks nye kapitler, som bringer leg, dannelse, relationer, det brede læringsbegreb, det faglige fyrtårns rolle samt vidensformer endnu mere i spil.
9 788772 340555
Trine Holst Mortensen og Torben Næsby (red.) 09/11/2020 13.56