Ulighedens DNA

Forord til den danske udgave Af Gro Emmertsen Lund Keith Payne, forfatteren til denne bog, er vokset op i det fattige USA og har oplevet ulighed på egen krop. Han har stået i skolekantinen og erfaret, at det ikke var alle, der måtte betale for frokosten med madkuponer. Som dreng arbejdede han hårdt på tobaksfabrikken sammen med sin storebror, der dog havde større drømme for fremtiden. Som så mange andre i området forfulgte broderen drømmen om at tjene hurtige penge, hvilket blev til en kort, kriminel karriere, der endte i fængslet. Når man lider nød og afsavn, vil man oftere benytte sig af kortsigtede strategier for at skaffe hurtige penge.

Keith Payne har skrevet denne bog i håbet om at kunne være med til at punktere nogle myter om ulighed og fattigdom. Hans bestræbelse er prisværdig, ikke kun fordi uligheden har været ekstremt stigende det seneste århundrede, men fordi den i alarmerende grad ser ud til at fortsætte sin himmelflugt.

Blandt de mange myter, han punkterer, er myten om, at fattige er fattige, fordi de er dovne og dumme, og at fattigdom er årsag til sociale problemer.

Det er snarere uligheden, der skaber problemerne. Bogen er fuld af gode pointer, hvor nogle af de vigtigste er: • Jo mere ulighed, des flere sociale problemer, mere utryghed, stress, politisk polarisering, fjendebilleder m.m.

• I ulige samfund er tendensen til negativ social arv større end i lige samfund • Fattigdom er relativt – det vil sige, at det skal ses i relation til, hvad andre har 7