1.2 Hvorfor fokus på vedholdenhed? Stimuli fra teknologiske redskaber som smartphones og sociale medier er massive for unge i dag, og netop nu ser vi den første generation, der ikke har oplevet andet end smartphones og sociale medier som en naturlig del af deres hverdag. Apples første iPhone kom i 2007, og fra omkring 2010 blev det for alvor normalt at bruge telefonen til at gå på nettet og ikke mindst forbinde telefonen med de sociale medier (DR, 2015). I dag siger man, at børns medieforbrug er kendetegnet ved kravet om “instant pay-off”, hvor det skal være underholdende og interessant hele tiden. Ellers zappes der videre til næste kanal eller en anden social medieplatform. Et andet karakteristikum ved medieforbruget i dag er, hvornår de forskellige platforme bruges. Radioen er for eksempel mest anvendt på de tidspunkter, hvor vi bevæger os på vej til og fra skole og arbejde. TV-forbruget topper fortsat om aftenen. Det er naturligt nok det tidspunkt, hvor vi er hjemme til at se TV. Det nye er imidlertid, når vi ser på forbruget af mobilen i løbet af de vågne timer. Dette forbrug er relativt stabilt hen over dagen, hvilket med andre ord betyder, at vi bruger vores smartphone hele tiden. Vi er med andre ord “altid på” (DR, 2015). Det nye medieforbrug er også bemærket af videnskaben, og det interessante er naturligvis i denne bogs kontekst at vurdere, hvilken betydning det har for unges læringsudbytte. Ph.d. ved Institut for Læring og Filosofi på Aalborg Universitet Dorte Ågård er en af de forskere, der råber vagt i gevær, når talen falder på de unges medieforbrug. Hun har blandt andet undersøgt, hvorledes gymnasieelevers forbrug af smartphones påvirker læringsudbyttet, og hendes konklusion er klar:
– 14 –
