1 2 • Hvorfor fokus på vedholdenhed?

Stimuli fra teknologiske redskaber som smartphones og sociale medier er massive for unge i dag, og netop nu ser vi den første generation, der ikke har oplevet andet end smartphones og sociale medier som en naturlig del af deres hverdag.

Apples første iPhone kom i 2007, og fra omkring 2010 blev det for alvor normalt at bruge telefonen til at gå på nettet og ikke mindst forbinde telefonen med de sociale medier (DR, 2015).

I dag siger man, at børns medieforbrug er kendetegnet ved kravet om “instant pay-off”, hvor det skal være underholdende og interessant hele tiden. Ellers zappes der videre til næste kanal eller en anden social medieplatform.

Et andet karakteristikum ved medieforbruget i dag er, hvornår de forskellige platforme bruges. Radioen er for eksempel mest anvendt på de tidspunkter, hvor vi bevæger os på vej til og fra skole og arbejde. TV-forbruget topper fortsat om aftenen. Det er naturligt nok det tidspunkt, hvor vi er hjemme til at se TV.

Det nye er imidlertid, når vi ser på forbruget af mobilen i løbet af de vågne timer. Dette forbrug er relativt stabilt hen over dagen, hvilket med andre ord betyder, at vi bruger vores smartphone hele tiden. Vi er med andre ord “altid på” (DR, 2015).

Det nye medieforbrug er også bemærket af videnskaben, og det interessante er naturligvis i denne bogs kontekst at vurdere, hvilken betydning det har for unges læringsudbytte.

Ph.d. ved Institut for Læring og Filosofi på Aalborg Universitet Dorte Ågård er en af de forskere, der råber vagt i gevær, når talen falder på de unges medieforbrug. Hun har blandt andet undersøgt, hvorledes gymnasieelevers forbrug af smartphones påvirker læringsudbyttet, og hendes konklusion er klar:

“Der er mange forstyrrelser i luften i undervisningen. Det er et stort problem, som hverken elever eller lærere til fulde kender konsekvenserne af. Hjernen kan ikke bearbejde eller lagre ny viden, hvis ikke man koncentrerer sig. I det øjeblik telefonen lyser eller vibrerer, ødelægges elevernes fokus, og det tager tid at genskabe” (citeret i BøllingLadegaard, 2017).

Et af problemerne ved de fristende smartphones er, at de afbryder. De afbryder det, vi i forvejen er i gang med. Flere undersøgelser peger på, at netop afbrydelser er rigtig problematisk for læringen.

Den svenske hjerneforsker Katarina Gospic vurderer, at hvis vi bliver afbrudt i en opgave, som vi er dybt nede i, tager det op til 25 minutter at nå samme fordybelsesniveau igen (citeret i Djøf, 2015).

En anden undersøgelse påpegede også med størst mulig klarhed, at afbrydelser ikke gør meget godt. En forsøgsgruppe lavede en opgave uden afbrydelser, en anden gruppe blev jævnligt afbrudt af sms’er, mails med mere, og en tredje gruppe havde gennem 1 år røget hash hver dag. Bemærkelsesværdigt klarede gruppen, der var udsat for afbrydelser, opgaven dårligst, hvor den hashrygende gruppe kom ind på en andenplads (Bundgaard & Hausgaard-Olesen, 2017).

Ikke alene koster de mange afbrydelser på koncentrationsevnen, men nyere studier tyder endvidere på, at de også koster på nattesøvnen. En amerikansk undersøgelse af 370.000 amerikanske teenagere viste, at cirka 16 procent flere unge i 2015 angav, at de fik under 7 timers søvn sammenlignet med en lignende undersøgelse i 2009. Den anbefalede søvnmængde for 13-18-årige er 8-10 timer. Forskerne undersøgte forskellige forklaringer, og pilen pegede entydigt mod smartphones og sociale medier (Twenge, Krizan, & Hisler, 2017).

Sideløbende med – eller måske netop som en konsekvens af – det store forbrug af distraherende faktorer som smartphones med mere rejser der sig i disse år en stigende erkendelse af, at måske glemte dyder som vedholdenhed og flid bør fylde mere i vores tilgang til unge og deres måde at lære på.

Professor Anders Holm uddyber her i forhold til gymnasiet:

“Det giver altså god mening, at vi begynder at arbejde mere med folks vedholdenhed og flid i gymnasiet. Eleverne skal holdes op på, at de skal lave deres lektier og lære at blive færdig med opgaverne til tiden. Arbejdsgivere kigger i høj grad på, om man bruger sin tid effektivt, og det afspejler sig både i karaktergennemsnit og i den tid, man har brugt på at færdiggøre sin uddannelse” (citeret i Christensen, 2015).

Angrebet mod vedholdenhed kan med god ret siges aldrig at have været større.