Effektmaaling af vaekst gn raadgivning by DAMVAD

19. september 2012

Vækst gennem Rådgivning Effektmåling af programmet

For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence, please contact:

DAMVAD A/S Badstuestræde 20 DK-1209 Copenhagen K Tel. +45 3315 7554 info@damvad.com damvad.com

VÆKST GENNEM RÅDGIVNING | DAMVAD.COM

Indhold

Sammenfatning

Programmet Vækst gennem Rådgivning

2.1

Deltagelse i Vækst gennem Rådgivning

2.2

Rådgivningstyper

2.3

Tilfredshed med rådgivningsforløb

Karakteristika for de deltagende virksomheder

3.1

Økonomiske nøgletal

3.2

Branchetilknytning

3.3

Størrelse

3.4

Den regionale fordeling

Effekten af Vækst gennem Rådgivning

4.1

Effektmåling

4.1.1 Propensity score matching-metoden

Resultater af effektmålingen

4.2.1 Effekt på beskæftigelsen

4.2.2 Effekt på salg per ansat

4.2.3 Effekt på produktivitet

4.2.4 Effekt på eksport per ansat

4.2

Bilag: Metodegrundlag

5.1

Data

5.1.1 Oplysninger om virksomheder i programmet

5.1.2 Registerdata

5.1.3 Paneldata

5.2

Korrektion af ekstreme observationer

5.3

Mathcingmetode

5.4

Kvalitetssikring af kontrolgruppen

VÆKST GENNEM RÅDGIVNING | DAMVAD.COM

Sammenfatning

Det danske samfund står over for store udfordrin-

lem 200-300 jobs på kort sigt, som ellers ville

ger i forhold til at sikre fremadrettet vækst og be-

være faldet bort. FIGUR 1.1

har nye og mindre virksomheder en vigtig rolle.

Effekt af programmet på beskæftigelsen

Denne analyse måler effekterne af private virksomheders deltagelse i programmet Vækst gennem Rådgivning. Programmet har til formål at motivere iværksættere og mindre virksomheder med et vækstpotentiale til at købe ekstern privat rådgivning med det formål at realisere deres vækstpoten-

Indeks over beskæftigelsesudviklingen (Deltagelsesår=100)

skæftigelse i dansk erhvervsliv. I den forbindelse

virksomheder adskiller sig væsentligt fra virksom-

Kontrolgruppe 100

-1

i programmet Vækst gennem Rådgivning og ikke

Den deskriptive analyse viser at de deltagende

Deltagervirksomheder

tiale. Analysen undersøger effekterne af deltagelse effekten af privat rådgivning generelt.

110

År før og efter deltagelsestidspunktet Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Note: Figuren indikerer med blåt de intervaller, hvori resultatet findes med 95 pct. sikkerhed.

•

Effektmålingen indikerer, at deltagervirksom-

heder af samme størrelse i erhvervslivet. Deltager-

hederne i den korte periode, der måles over,

virksomhederne omsætter mindre målt per års-

opnår en lidt højere vækstrate i produktiviteten

værk, er mere orienteret mod udenlandske marke-

samt det samlede salg per ansat end kontrol-

der, er mere produktive og er overrepræsenteret

gruppen. Effekten på produktiviteten og salg

inden for industrien og information og kommunika-

per ansat er dog ikke signifikant.

tionsbranchen i forhold til det øvrige erhvervsliv.

•

Der er i den korte periode, der måles over, en

Ved hjælp af metoden Propensity Score Matching,

lidt mindre eksportvækst blandt deltagervirk-

der er internationalt anerkendt, udvælges en sam-

somhederne end kontrolgruppen om end for-

menlignelig kontrolgruppe, hvor den eneste obser-

skellen ikke er signifikant.

verbare forskel mellem de deltagende virksomheder og kontrolgruppen er, at virksomhederne i kontrolgruppen ikke har deltaget i programmet.

Det bemærkes, at langt de fleste virksomheder deltager i programmet i 2010. Effekterne er målt frem til medio 2011, og det er derfor muligt, at ikke

Analysen viser følgende: •

alle effekterne er realiseret medio 2011.

Virksomheder, der har deltaget i programmet, har i kølvandet på finanskrisen været signifi-

I kapitel 2 præsenteres virksomhederne, som del-

kant bedre til at fastholde beskæftigelse end

tager i programmet, samt hvilken type rådgivnings-

sammenlignelige virksomheder uden tilknyt-

forløb de indgår i, mens kapitel 3 præsenterer en

ning til programmet. Beskæftigelsen er faldet

deskriptiv statistik af virksomhederne i program-

med 7,9 pct. for de deltagende virksomheder,

met. Kapitel 4 undersøger effekten af programmet

mens kontrolgruppen i samme periode oplever

målt på virksomhedernes beskæftigelse, salg, pro-

et fald på hele 11,3 pct., jf. figur 1.1. Program-

duktivitet, og eksport, mens kapitel 5 redegør for

met har således bidraget til at fastholde mel-

den valgte metode samt datagrundlag.

VÆKST GENNEM RÅDGIVNING | DAMVAD.COM

Programmet Vækst gennem Rådgivning

Programmet Vækst gennem Rådgivning har til

Hovedparten af rådgivningsforløbene foregik i

formål at øge væksten i nye og mindre virksomhe-

2010, jf. tabel 2.1. Det skal ses i sammenhæng

der ved at give tilskud til køb af privat rådgivning.

med, at puljen startede op i andet halvår af 2009,

Med programmet har virksomhederne kunne opnå

hvorfor kun få virksomheder nåede at benytte sig

medfinansiering på 50 pct. af udgifterne til privat

af den i 2009.

rådgivning. Medfinansieringen omfatter rådgivning fra op til 3 private rådgivere og udgør max. kr. 40.000 pr. væksthuskunde. Målgruppen for programmet er iværksættere og mindre virksomheder med vækstpotentiale. Kun virksomheder med under 25 ansatte har kunnet deltage. Derudover skal virksomheder med under 5 ansatte have potentiale til at nå over 10 ansatte

TABEL 2.1 Antal rådgivningsforløb og deltagende virksomheder Antal

2009

2010

I alt

Rådgivningsforløb

1.236

1.305

Deltagende virksomheder

895

941

Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra Erhvervsstyrelsen Note: Kun 1 virksomhed deltager i to rådgivningsforløb i 2011. 13 rådgivningsforløb er angivet uden år.

inden 3 år. Virksomheder med mellem 5 og 25 ansatte skal have potentiale til en årlig vækst på 20

Virksomhederne har haft mulighed for at deltage i

pct. i mindst 3 år i omsætning eller antal ansatte.

flere rådgivningsforløb gennem programmet. Hovedparten af virksomhederne indgår kun én gang i

Programmet er finansieret af globaliseringspuljens

programmet, mens 242 virksomheder har modta-

midler via Erhvervs- og Byggestyrelsen (nu Er-

get medfinansiering til rådgivningsforløb mere end

hvervsstyrelsen) under Økonomi- og erhvervsmini-

én gang svarende til 26 pct. af virksomhederne, jf.

steriet (nu Erhvervs- og Vækstministeriet) og ad-

tabel 2.2.

ministreres af Væksthusene. Der blev afsat i alt 30 mio. kr. til programmet fra 1. september 2009 til 31. december 2010. Der er i programmets løbetid givet tilsagn til rådgivningsforløb for i alt 28,5 mio. kr.

TABEL 2.2 Antal deltagervirksomheder opdelt på antal rådgivningsforløb Antal Rådgivningsforløb

Antal virksomheder

699

150

Total

941

Virksomhederne har søgt om tilskud ved at kontakte deres regionale Væksthus. Væksthusene har sammen med virksomhederne gennemgået virksomhederes behov og udviklingspotentiale. Herefter har Væksthuset vurderet om virksomheden kunne modtage tilskud via programmet.

Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra Erhvervsstyrelsen

2.1

Deltagelse i Vækst gennem Rådgivning 2.2

Rådgivningstyper

I programmets løbetid på knap halvandet år blev der givet tilsagn til 941 virksomheder i 1.305 råd-

Programmet er ikke begrænset til en bestemt type

givningsforløb. Der blev i gennemsnit givet tilsagn

rådgivningsforløb. Et generelt træk er, at hoved-

på 35.556 kr. pr. deltagervirksomhed.

parten af de gennemførte rådgivningsforløb er

VÆKST GENNEM RÅDGIVNING | DAMVAD.COM

markedsorienterede. Rådgivningsforløb inden for

FIGUR 2.1

markedsføring og salg udgør således 35 pct. af det

Fordeling af tilsagn efter hovedkategorier af råd-

samlede antal rådgivningsforløb, jf. tabel 2.3.

givningstyper

Rådgivningsforløb inden for økonomi og strategi er også ofte anvendt, herunder rådgivning om forret-

mio. kr. 12,0 10,0

ningsmodeller, juridisk rådgivning, leverance- og projektstyring, samt rådgivning om forretningsgan-

8,0

ge og forretningsidéer.

6,0

TABEL 2.3

4,0

Antal rådgivningsforløb opdelt på rådgivningstyper Rådgivningstype

Hovedkategori

Antal

Pct.

Markedsføring

Salg

273

23,9

Salg

127

11,1

IT-systemer

Teknik

102

8,9

Kommunikation & PR

Strategi

6,5

2,0 0,0 Økonomi Strategi

Salg

Teknik

Andet

Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra Erhvervsstyrelsen

Rådgivningsforløb inden for salg er bredt efterspurgt blandt alle brancher bortset fra landbrug, jf.

Forretningsmodel

Strategi

5,6

figur 2.2. Det kan indikere, at de salgsfremmende

Juridiske forhold

Økonomi

5,4

aktiviteter er rettet mod forbrugeren, idet fx land-

Projektstyring

Økonomi

5,3

Forretningsgange

Strategi

4,9

Forretningsidé

Strategi

4,9

FIGUR 2.2

Branding

Salg

4,5

Fordelingen af rådgivningstyper på brancher

Økonomistyring

Økonomi

4,4

Produktportefølje

Strategi

4,3

Markedsposition

Salg

2,6

brug ofte er underleverandører til fødevareindustrien.

Offentlig administration Erhvervsservice Info. og kommunikation Handel og transport Bygge og anlæg Industri

Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra Erhvervsstyrelsen. Note: Rådgivningstype med færre end 30 forløb er udeladt af tabellen.

Landbrug

Den høje koncentration af rådgivningsforløb inden for markedsorienterede aktiviteter afspejler sig også i fordelingen af tilsagn efter hovedkategorier af

0% Salg

20% 40% 60% 80% 100%

Strategi og ledelse

Teknik

Økonomi

Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra Erhvervsstyrelsen

rådgivningstyper. Ud af programmets samlede tilsagn på i alt 28,5 mio. kr. er godt 11 mio. kr. til ak-

Rådgivningsforløb inden for strategi og ledelse har

tiviteter inden for salg. Den anden største hoved-

især været efterspurgt af virksomheder inden for

kategori er strategi, hvor der er givet tilsagn for

bygge- og anlægsbranchen samt erhvervsservice.

knap 6 mio. kr. i programmets løbetid, jf. figur 2.1.

VÆKST GENNEM RÅDGIVNING | DAMVAD.COM

Derudover har rådgivning inden for teknik, herunder især IT-systemer, været efterspurgt af offentli-

TABEL 2.5

ge administration samt handel og transport.

Tilfredshed med rådgivningen opdelt på rådgivningstyper

Økonomiske rådgivningsforløb er især blevet efter-

Rådgivningstype

Pct. ’Tilfreds’ eller ’Meget tilfreds’

Antal rådgivningsforløb

Salg

94,5

127

Markedsføring

96,3

273

IT-systemer Kommunikation & PR Juridiske forhold

97,1 97,3

102 74

100

spurgt af landbrugsvirksomheder, men også af industrien, bygge og anlæg samt information og kommunikationsbranchen. 2.3

Tilfredshed med rådgivningsforløb

Alle virksomheder i et rådgivningsforløb under programmet Vækst gennem Rådgivning er blevet bedt

Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra Erhvervsstyrelsen Note: De fem rådgivningstyper med flest forløb er vist i tabellen

om at evaluere tilfredsheden med forløbet. Ydermere afhænger tilfredsheden ikke af om rådVirksomheder, der har deltaget i programmet, har

giveren er fundet via Væksthusene eller igennem

været meget tilfredse med den rådgivning, de har

eget netværk, jf. tabel 2.6.

modtaget. Blot 3 pct. af de virksomheder, som har deltaget i programmet, har været utilfredse eller

TABEL 2.6

meget utilfredse med den modtagne rådgivning, jf.

Tilfredshed med rådgivningen opdelt på kontaktty-

tabel 2.4.

pe til rådgiver Kontakttype til rådgiver

Pct. ’Tilfreds’ eller ’Meget tilfreds’

Antal rådgivningsforløb

Via Væksthusene

97,6

289

Via eget netværk

97,4

723

Via søgning på nettet

94,2

TABEL 2.4 Tilfredshed med rådgivningen Status

Pct. af Virksomhedsdeltagere 66

Antal Rådgivningsforløb 743

Tilfreds

363

Utilfreds

Meget utilfreds Ikke angivet

165

Meget tilfreds

Samlet antal

Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra Erhvervsstyrelsen

1.305

Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra Erhvervsstyrelsen

Tilfredsheden er stor uanset hvilken type rådgivningen virksomhederne har modtaget, jf. tabel 2.5. Der er altså ikke forskel på tilfredsheden afhængigt af, om virksomheden har modtaget rådgivning eksempelvis til IT-systemer eller kommunikation & PR.

VÆKST GENNEM RÅDGIVNING | DAMVAD.COM

Karakteristika for de deltagende virksomheder

I dette afsnit undersøges, hvad der karakteriserer

har lavere udgifter til køb af varer og tjenester pr.

virksomheder, som deltager i programmet, og

årsværk sammenlignet med det øvrige erhvervsliv.

hvordan de adskiller sig fra det øvrige erhvervsliv. Det er en forudsætning for at deltage i ordningen,

Det er desuden bemærkelsesværdigt, at værdien

at virksomhederne har højst 25 ansatte. Derfor

af deltagervirksomhedernes anlægsaktiver pr. års-

sammenlignes deltagervirksomheder med andre

værk er væsentlig mindre sammenlignet med det

virksomheder i erhvervslivet med højst 25 ansatte.

øvrige erhvervsliv under 25 ansatte. Virksomheder, som har deltaget i programmet, er karakteriseret af

3.1

Økonomiske nøgletal

at være relativt nystartede virksomheder, hvorfor de ikke har nået at opbygge lige så store anlægs-

Deltagervirksomhederne har inden deltagelses-

aktiver, som de mere etablerede virksomheder i

tidspunktet en lavere omsætning pr. årsværk

det øvrige erhvervsliv.

sammenlignet med alle øvrige virksomheder med højest 25 ansatte, jf. tabel 3.1. På trods af den la-

3.2

Branchetilknytning

vere omsætning har deltagervirksomhederne en større eksport og import sammenlignet med det

Virksomheder, som deltager i Vækst gennem

øvrige erhvervsliv med højest 25 ansatte. Virk-

Rådgivning, kommer især fra industrien og bran-

somheder, som deltager i programmet, er altså en

cherne handel og transport, erhvervsservice og

smule mere orienteret mod udenlandske marke-

information og kommunikation, jf. tabel 3.2.

der. TABEL 3.2 TABEL 3.1

Branchefordeling for deltagervirksomheder og er-

Økonomiske nøgletal for deltagervirksomheder og

hvervslivet, opgjort i procent.

erhvervslivet, opgivet i kroner per årsværk Branche

Deltager-

Erhvervsli-

virksomheder

vet

Landbrug

220.526

Industri

230.106

223.020

Byggeri

Værditilvækst

529.188

500.100

Handel og transport

Anlægsaktiver

380.287

1.073.538

Info og kommunikation

Køb af varer og tjenester

921.051

1.139.096

Finansiering

Ejendomshandel

Erhvervsservice

Offentlig Adm.

Kultur

Deltagervirksomheder 1.585.445

Erhvervslivet

Eksport

296.335

Import

Omsætning

1.908.226

Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra Danmarks Statistik Note: Tabellen er opgjort i 2011-priser. Erhvervslivet inkluderer virksomheder med højst 25 ansatte, hvor den offentlige sektor er udeladt.

Deltagervirksomhederne har inden deltagelsestidspunktet ligeledes en større værditilvækst pr. årsværk. Dette på trods af, at de omsætter mindre, og dermed har et mindre salg at genere værditilvæksten ud fra. En af årsagerne til at deltagervirksomhederne har en højere værditilvækst er, at de

VÆKST GENNEM RÅDGIVNING | DAMVAD.COM

Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra Danmarks Statistik Note: Erhvervslivet inkluderer virksomheder, som har højst 25 ansatte og minimum 0,5 årsværk.

Sammenlignet med erhvervslivet er der en overre-

TABEL 3.3

præsentation af deltagervirksomheder fra industri-

Størrelsesfordeling for deltagervirksomheder og

en og branchen information kommunikation, hvor

erhvervslivet, opgjort i procent.

andelen af deltagende virksomheder er mere end

Deltagervirksomheder

Erhvervslivet

0-4 ansatte

5-10 ansatte

Der er også en større repræsentation af deltager-

11-15 ansatte

virksomheder fra branchen erhvervsservice. I alle

16-25 ansatte

tre gange så høj som i erhvervslivet generelt, jf. tabel 3.2

andre brancher er koncentrationen af virksomheder større i det øvrige erhvervsliv. 3.3

Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra Danmarks Statistik Note: Erhvervslivet inkluderer virksomheder, som har højst 25 ansatte, og minimum 0,5 årsværk.

Særligt blandt virksomheder med 16-25 ansatte er

Størrelse

der

Der er en overvægt af deltagervirksomheder med minimum 5 ansatte sammenlignet med fordelingen for erhvervslivet generelt, jf. tabel 3.3.

overrepræsentation

for

deltagervirk-

somhederne. Virksomheder med 16-25 ansatte udgør 17 pct. af deltagervirksomhederne, mens de udgør blot 6 pct. for erhvervslivet. 3.4

Den regionale fordeling

Der er stor forskel på, hvilke typer virksomheder, der har deltaget i ordningen på tværs af regioner. I

TABEL 3.4 Branchefordeling for deltagervirksomheder og erhvervslivet fordelt på regioner, opgjort i procent Deltagervirksomheder Landbrug, skovbrug og fiskeri Industri mm. Bygge og anlæg Handel og transport mv. Information og kommunikation Erhvervsservice Øvrige

Nordjylland … 35 … 27 12 13 6

Midtjylland … 29 … 29 9 19 7

Syddanmark 8 29 4 24 9 17 9

Hovedstaden … 11 … 20 25 33 9

Sjælland 5 30 7 24 13 18 3

Erhvervslivet Landbrug, skovbrug og fiskeri Industri mm. Bygge og anlæg Handel og transport mv. Information og kommunikation Erhvervsservice Øvrige

Nordjylland 21 8 11 23 2 10 26

Midtjylland 16 7 11 23 3 12 28

Syddanmark 17 7 11 24 2 11 29

Hovedstaden 2 4 10 24 8 21 31

Sjælland 14 6 15 23 3 14 25

Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Note: Enkelte oplysninger er udeladt af tabellen grundet diskretionshensyn.

VÆKST GENNEM RÅDGIVNING | DAMVAD.COM

region Nordjylland, Midtjylland, Syddanmark og Sjælland kommer ca. 30 pct. af deltagervirksomhederne fra industrien, jf. tabel 3.4. Det på trods af, at industribranchen kun udgør ca. 7 pct. af virksomhederne i det øvrige erhvervsliv i disse regioner. I region Hovedstaden er 11 pct. af deltagervirksomhederne fra industrien, hvilket er markant mindre end de øvrige regioner. Region Hovedstaden er dog også generelt den region med den laveste andel af industrivirksomheder. Deltagervirksomheder fra region Hovedstaden er karakteriseret ved i høj grad at være virksomheder indenfor brancherne information og kommunikation (IKT) og erhvervsservice. Disse to brancher udgør tilsammen 58 pct. af deltagervirksomhederne fra region Hovedstaden. Til sammenligning udgør disse to brancher i gennemsnit blot 27 pct. af deltagervirksomhederne i de andre regioner. I region Hovedstaden er andelen af deltagervirksomheder fra Informations- og kommunikationsbranchen over tre gange så stor, som andelen af IKT virksomheder i det øvrige erhvervsliv i regionen.

VÆKST GENNEM RÅDGIVNING | DAMVAD.COM

Effekten af Vækst gennem Rådgivning

Dette afsnit undersøger effekterne af virksomhe-

Analysen viser følgende:

ders deltagelse i Vækst gennem Rådgivning. Analysen stiller skarpt på, hvorvidt der sker en ændring

•

Virksomheder der har deltaget i programmet,

i virksomhedernes størrelse, salg, produktivitet og

har i kølvandet på finanskrisen været signifi-

eksport, sammenlignet med en kontrolgruppe af

kant bedre til at fastholde beskæftigelse end

lignende virksomheder, der ikke deltager i pro-

sammenlignelige virksomheder uden tilknyt-

grammet. Effekten af deltagelsen i programmet i

ning til programmet. Programmet har således

efteråret 2009 og i 2010 måles i perioden efter del-

bidraget til at fastholde mellem 200-300 jobs,

tagelsen i programmet frem til udgangen af første

som ellers ville være faldet bort på den korte

halvår af 2011, som er det seneste tidspunkt op-

bane.

lysninger om virksomhedernes køb, salg og eksport er tilgængelige. Oplysninger om virksomhe-

•

Effektmålingen indikerer, at deltagervirksom-

dernes størrelse er tilgængelige for hele 2011,

hederne i den korte periode, der måles over,

hvorfor

opnår en lidt højere vækstrate i produktiviteten

beskæftigelseseffekten

programmet

estimeres frem til udgangen af 2011.

samt det samlede salg per ansat end kontrolgruppen. Effekten på produktiviteten og salg

Mange andre virksomheder end programdeltager-

per ansat er dog ikke signifikant.

ne har også behov for privat rådgivning og vil derfor købe rådgivning uafhængigt af programmet.

•

Der er i den korte periode, der måles over, en

Mange af virksomhederne, som indgår i sammen-

lidt mindre eksportvækst blandt deltagervirk-

ligningsgrundlaget, vil derfor også have modtaget

somhederne end kontrolgruppen om end for-

rådgivning. Det betyder, at analysen undersøger

skellen ikke er signifikant.

effekterne af deltagelse i programmet Vækst gennem Rådgivning og ikke effekten af privat rådgiv-

4.1

Effektmåling

ning generelt. Formålet med nærværende analyse er at evaluere Såfremt rådgivning bidrager signifikant til virksom-

effekterne programmet. Ideelt måles effekten ved

hedernes udvikling vil effektanalysen kun pege på

at sammenligne udfaldet for virksomhederne efter

en positiv effekter heraf, såfremt kontrolgruppen i

deltagelse i programmet med udfaldet, hvor sam-

mindre omfang opkvalificeres gennem rådgivning.

me virksomheder alligevel ikke havde deltaget. Denne kontrafaktiske situation er naturligvis ikke

Effektanalysen er gennemført over en periode med

mulig, og det er derfor essentielt at finde en god

svære tider for dansk erhvervsliv præget af perio-

kontrolgruppe, som kan træde i stedet for.

der med stagnation eller fald i beskæftigelsen. Metoden sikrer dog, at konjunkturelle forhold har lige

Forrige kapitel viste, at de virksomheder, der be-

stor betydning for både deltagervirksomhederne og

nytter sig af programmet, adskiller sig på flere pa-

kontrolgruppen, hvorfor konjunkturelle forhold ikke

rametre fra den gennemsnitlige virksomhed i

spiller ind på resultaterne.

dansk erhvervsliv. Virksomhederne, der har deltaget i programmet, er i højere grad internationalt orienteret, er overrepræsenteret inden for industrien og information- og kommunikationsbranchen,

VÆKST GENNEM RÅDGIVNING | DAMVAD.COM

har en højere arbejdsproduktivitet samt en lavere

der og kontrolgruppen udvikler sig efter deltagel-

omsætning pr. årsværk.

sestidspunktet målt på en række økonomiske nøgleindikatorer.

Fordi de deltagende virksomheder adskiller sig systematisk fra den gennemsnitlige virksomhed på under 25 ansatte, er det ikke muligt at sammenligne deltagervirksomhederne med tilfældigt udvalgte virksomheder i det øvrige erhvervsliv.

4.1.1 Propensity score matching-metoden Metoden estimerer for hver virksomhed en sandsynlighed for at deltage i programmet ud fra en lang række baggrundskarakteristika. På baggrund heraf udvælges kontrolgruppen til at bestå af virk-

Det mest optimale er derfor at forsøge at finde en virksomhed, der på alle måder var en tvilling til den

somheder, som har samme sandsynlighed for at deltage, men som ikke gør det.

deltagende virksomhed, dengang rådgivningsforløbet blev iværksat, men som i stedet valgte ikke

For at udregne sandsynligheden bringes en lang række faktorer i spil, som på forskellig vis afslører

at benytte programmet.

et bredt spektrum af virksomhedskarakteristika. For at identificere en tvilling til hver deltagende virksomhed anvendes den økonometriske model kaldet propensity score matching. Det er en internationalt anerkendt metode, der anbefales af bl.a. 1

Eurostat, OECD, FI mfl. . Ideen bag metoden er kort sagt at finde virksomheder, der på så mange

Disse udvælges bl.a. på baggrund af resultaterne fra forrige kapitel som påviste, hvilke faktorer som særligt beskriver typen af virksomhed, som deltager i programmet. Hertil bringes andre faktorer i spil som forventes at have betydning for, om virksomheder benytter programmet.

forskellige faktorer som muligt ligner de deltagende virksomheder. Det drejer sig bl.a. om branchetilhørsforhold, internationalisering, uddannelsesniveau blandt de ansatte, produktivitet, størrelse og vækstforløbet op til indsatsen igangsættes. Med andre ord forhold, som har stor betydning for virksomhedernes vækstpotentiale.

For eksempel viste forrige kapitel, at virksomheders branchetilhørsforhold og størrelse spiller en rolle for, om virksomheder vælger at benytte programmet. Dertil kunne det tænkes, at uddannelsessammensætningen blandt de ansatte spiller ind i betragtningen af, hvorvidt rådgivning kan omsættes til værdiskabelse i den enkelte virksomhed.

Herved dannes en kontrolgruppe, hvor den eneste observerbare forskel er, at virksomhederne ikke har deltaget i programmet.

Hvis sammenligningsgrundlaget i forbindelse med etableringen af kontrolgruppen blot foretages på et enkelt karakteristika f.eks. antal ansatte, er det en

Effekterne af programmet kan herefter estimeres ved at sammenligne, hvordan deltagervirksomhe-

simpel opgave at finde lignende virksomheder. Nærværende analyse har en langt mere kompleks tilgang til dette sammenligningsproblem, da virk-

Se bl.a. Styrelsen for Forskning og Innovation (2011): Manual for økonometriske effektmålinger af forskningspolitik, OECD Outline of principles in impact evaluation, Eurostat (2002): RTD Evaluation tool box, World Bank (2010): Hand book on impact evaluation – quantitative techniques and practices, FernandezRibas & Shapira (2009): “The role of national and regional programmes in stimulating international cooperation in innovation” i International Journal of Technology Management.

VÆKST GENNEM RÅDGIVNING | DAMVAD.COM

somhederne matches ud fra en lang række forhold for at opnå et mere solidt sammenligningsgrundlag. Konkret er parametrene udvalgt inden for fire overordnede kategorier: •

Økonomiske nøgletal i perioden op til deltagelse

•

Væksten i økonomiske nøgletal i perioden op

Signifikante parametre er angivet med * i tabellen

til deltagelse

og påpeger, at der er stor sikkerhed for, at den

•

Medarbejdersammensætning i perioden op til

givne faktor bidrager til at forklare deltagelsestilbø-

deltagelse

jeligheden. Eksempelvis er estimatet for andelen af

•

Andre virksomhedsspecifikke forhold

højtuddannede signifikant og positivt, hvilket indikerer, at sandsynligheden for at benytte program-

De enkelte variable inden for hver kategori fremgår

met stiger i takt med andelen af højtuddannede.

af tabel 4.1.

Omvendt er estimatet for salg pr. ansat negativt og signifikant, hvilket indikerer en negativ sammen-

TABEL 4.1

hæng mellem virksomheders salg pr. ansat og til-

Faktorer med betydning for programdeltagelse

bøjeligheden til at benytte programmet. Denne

Variabelnavn

Før Mat-

Efter Mat-

sammenhæng stemmer overens med resultatet fra

ching

forrige kapitel, som viste en lavere omsætning pr.

Salg pr. ansatt-1

-**

ansat blandt deltagervirksomhederne end det øvri-

Eksport pr. ansat t-1

+**

ge erhvervsliv.

Import pr. ansat t-1

Værditilvækst pr. ansat t-1

Vækstraten i salg pr ansat

-**

Andel unge t-1

+**

signifikante efter matchingen, hvilket indikerer, at

Andel faglærte t-1

metoden sammensætter en kontrolgruppe, som

Andel KVU og MVU t-1

+**

ikke adskiller sig signifikant fra de virksomheder,

Andel højtuddannede t-1

+**

som benytter programmet målt på samtlige forkla-

Import per ansat *andel

rende variable.

431.383

2.412

t-1

Antal ansatte t-1 Andel unge * ansatte t-1

højtuddannede t-1 Antal observationer

Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Note: Signifikansniveauer: * p<0.05, ** p<0.01, *** p<0.001

På baggrund af sandsynligheden for deltagelse matches hver deltagervirksomhed sammen med en eller flere virksomheder i kontrolgruppen. Kolonnen ”Efter Matching” i tabel 4.1 viser resultaterne af at udføre matchingproceduren til at etablere kontrolgruppen. Ingen af de forklarende variable er

TABEL 4.2 Gennemsnit af effektvariable for deltagervirksomheder og kontrolgruppen

Propensity score matching metoden peger således

Deltagervirksomheder 109.531

Kontrolgrupppe 101.916

på faktorer med betydning for, om virksomheder

Eksport per ansat (kr.)

benytter programmet. I kolonnen ”Før matching” i

Produktivitet (kr.)

178.736

179.727

tabel 3.1 ses betydningen af de forskellige bag-

Salg per ansat (kr.)

453.339

421.765

16,4

17,1

grundskarakteristika for deltagelsestilbøjeligheden.

Antal ansatte

Også her viser resultaterne, at virksomheder, der deltager i programmet, er signifikant forskellige fra den gennemsnitlige virksomhed i erhvervslivet.

Kilde: DAMVAD på baggrund af Danmarks Statistik Note: Tallene er opgjort på halvårsniveau og korrigeret for indflydelsen af ekstreme observationer, jf. metodebilaget.

Matchingproceduren sikrer således et troværdigt sammenligningsgrundlag, hvor de økonomiske

VÆKST GENNEM RÅDGIVNING | DAMVAD.COM

nøgletal anvendt i effektmålingen gennemsnitligt er

Danmarks Statistik, som for virksomhedernes køb,

sammenfaldende for gruppen af virksomhedsdel-

salg og eksport beskriver perioden til og med maj

tagere og kontrolgruppen, jf. tabel 4.2.

2011, mens data på virksomhedsstørrelser dækker hele 2011. Med andre ord er det en relativt lille

For at effekterne estimeres korrekt er det vigtigt, at

tidsperiode, der måles over.

deltagervirksomhederne og kontrolgruppen ikke adskiller sig væsentligt hvad angår effektvariable-

Det er væsentligt at være opmærksom på, at ef-

ne på tidspunktet for deltagelse.

Effektmålingen

fektanalysen udelukkende har mulighed for at vur-

undersøger, om der er forskelle i vækstraterne

dere om effekten af programmet giver udslag på

mellem virksomheder, som deltager i programmet,

økonomiske nøgletal i en kort periode efter indsat-

og kontrolgruppen, hvor niveauforskelle i ud-

sen igangsættes. Virksomhederne deltager på for-

gangspunktet vil have indflydelse på vækstraten.

skellige tidspunkter i programmet og kan derfor måles over forskellige tidsperioder. Generelt vil

For at sikre et godt udgangspunkt gennemføres en

effekter af programmet, som først slår igennem

test for, om gennemsnittet er ens mellem deltager-

mere end ét år efter indsatsen igangsættes, ikke

virksomhederne og kontrolgruppen for hver effekt-

fremgå af analysen.

variabel. Testene viser tydeligt, at der ikke er signifikant forskel i udgangspunktet mellem deltager-

Eftersom virksomhedernes økonomiske nøgletal er

virksomhederne og kontrolgruppen for alle effekt-

opgjort på måneder, er det muligt at gennemføre

variablene.

effektanalysen på baggrund af halvårlige perioder frem for årlige. Det betyder, at der kommer lidt mere variation i analysen samt, at det er muligt at

4.2

Resultater af effektmålingen

fastsætte tidspunktet for deltagelse inden for halv-

Nærværende analyse måler effekterne af at delta-

årlige intervaller og dermed mere præcist end, hvis

ge i programmet Vækst gennem Rådgivning på

analysen blev foretaget på baggrund af årlige ob-

følgende 4 nøgleindikatorer:

servationer.

•

Antal ansatte

Regnskabstekniske forhold kan omvendt betyde,

•

Salg per ansat

at virksomhederne i større udstrækning opererer

•

Produktivitet

med årlige og ikke halvårlige perioder. Det kan

•

Eksport per ansat

betyde, at årlige observationer giver et mere retvisende billede af virksomhedernes økonomiske si-

Ved at måle på disse parametre giver analysen et

tuation, hvor der kan opstår en skævhed i opgørel-

samlet billede af, hvorvidt virksomhederne opnår

sen af virksomhedernes økonomiske nøgletal på

vækst på forskellige økonomiske indikatorer som

baggrund af halvårlige observationer. Det vil dog

følge af deltagelse i programmet.

alene påvirke resultaterne, såfremt der måtte være en systematisk forskel mellem virksomheder, der

Som anvist i forrige kapitel deltager de fleste virk-

har deltaget i programmet, og kontrolgruppen.

somheder i programmet i 2010. Af dem har stør-

stedelen deltaget i anden halvdel af 2010. Data-

Mange andre virksomheder har behov for rådgiv-

grundlaget for analysen bygger på registerdata fra

ning og vil derfor opnå sparring fra rådgivere uden

VÆKST GENNEM RÅDGIVNING | DAMVAD.COM

FIGUR 4.1:

virksomhederne i kontrolgruppen må forventes at

Effekt af programmet på beskæftigelsen

have modtaget rådgivning dog uden tilknytning til programmet. Såfremt virksomheder opnår økonomiske effekter af rådgivning, vil også virksomhederne i kontrolgruppen opnå tilsvarende effekter i det omfang, som de har modtaget rådgivning. Det er ikke muligt at observere virksomheders brug af rådgivning generelt. Det betyder, at nærværende analyse undersøger effekterne af deltagelse i programmet Vækst gennem Rådgivning og derfor ikke effekterne af rådgivning generelt.

Indeks over beskæftigelsesudviklingen (Deltagelsesår=100)

relation til programmet. Det betyder, at mange af

110

Deltagervirksomheder Kontrolgruppe

100

80 -1

År før og efter deltagelsestidspunktet Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Note: Figuren indikerer med blåt de intervaller, hvori resultatet findes med 95 pct. sikkerhed.

I det tilfælde, at kontrolvirksomhederne i tilsvaren-

Effektanalysen er gennemført over en periode med

de omfang benytter rådgivningsydelser, vil analy-

svære tider for dansk erhvervsliv præget af perio-

sen ikke pege på en positiv effekt af programmet

der med stagnation eller fald i beskæftigelsen.

på trods af, at private rådgivningsforløb potentielt

Denne udvikling gør sig også gældende for både

set kan bidrage positivt til virksomhedernes udvik-

deltagervirksomhederne og kontrolgruppen. Såle-

ling.

des viser figur 4.1, at beskæftigelsen er faldet i gennemsnit med 7,9 pct. for de deltagende virk-

Programmet tildeler støtte til rådgivning, hvorfor

somheder

selve bevillingsstørrelsen målt i kroner ikke per

samme periode oplever kontrolgruppen et beskæf-

definition vil fremgå positivt af virksomhedernes

tigelsesfald på 11,3 pct., hvilket er 3,4 pct. point

bundlinje. Virksomhederne skal således selv bi-

større end for deltagervirksomhederne. Reduktio-

drage økonomisk til rådgivningsforløbet, hvorfor

nen i beskæftigelsen blandt deltagervirksomheder-

deltagelse i programmet kan tænkes at sænke

ne er signifikant mindre end beskæftigelsesfaldet

virksomhedernes bundlinje, såfremt virksomheder-

blandt sammenlignelige virksomheder uden til-

ne i fravær af programmet ikke ville have købt den

knytning til programmet. Det betyder med andre

pågældende rådgivningsydelse. Virksomhederne

ord, at de deltagende virksomheder er bedre til at

kan maksimalt få bevilliget 40.000 kr. til rådgivning,

fastholde beskæftigelse, fordi de har deltaget i

hvorfor den isolerede bevillingsstørrelse ikke vur-

Vækst gennem Rådgivning.

året

efter

rådgivningstidspunktet. I

deres at have nævneværdig indflydelse på effektmålingen.

De deltagende virksomheder fastholder i gennemsnit 3,4 pct. point flere i beskæftigelse året efter

4.2.1 Effekt på beskæftigelsen De økonometriske analyser peger på, at der er en signifikant beskæftigelseseffekt af programmet, jf. figur 4.1. Det betyder med andre ord, at virksomheder er bedre rustet til at fastholde arbejdspladser, fordi de har deltaget i programmet.

igangsættelse af indsatsen, sammenlignet med virksomhederne i kontrolgruppen. Sammenholdt med den gennemsnitlige virksomhedsstørrelse for de 941 deltagervirksomheder på 8,14 ansatte svarer det til et samlet jobbidrag på 260 personer. Estimatet bygger på antagelsen om, at alle 941 virksomheder i programmet opnår samme effekt,

VÆKST GENNEM RÅDGIVNING | DAMVAD.COM

som de virksomheder, som indgår i effektbereg2

ningen . Estimatet er således behæftet med usik-

til tidspunktet for indsatsen indikerer, at kontrolgruppen udgør et godt sammenligningsgrundlag.

ker, men giver en indikation om et jobbidrag i stør4.2.3 Effekt på produktivitet

relsesordenen 200-300 jobs på kort sigt.

Produktivitet er vigtig når det kommer til fremadrettet at skabe økonomisk vækst. Produktivitet kan 4.2.2 Effekt på salg per ansat

være et forholdsvis komplekst begreb, men er vig-

Virksomheder, der deltager i Vækst gennem Råd-

tige til forståelsen af, hvordan viden kan forbedre

givning, opnår i gennemsnit en vækstrate på 28,7

produktionen i en virksomhed, hvor produktion skal

pct. i salg pr. ansat ét år efter rådgivningstidspunk-

forstås som et samlet udtryk for de varer og tjene-

tet, hvilket er en smule højere end vækstraten på

ster en virksomhed producerer.

25,9 pct. for de sammenlignelige virksomheder i kontrolgruppen. Der er dog ikke signifikant forskel

Produktivitet opgøres i nærværende analyse som

på estimaterne for de to gennemsnit, hvorfor det

forskellen mellem virksomhedens samlede salg og

ikke er muligt at afvise, at deltagervirksomhederne

køb sat i forhold til antallet af ansatte anvendt til

og kontrolgruppen følger samme udvikling i salg

produktionen. Produktivitet er dermed et udtryk for,

pr. ansat, jf. figur 4.2.

hvor effektivt arbejdsindsatsen udnyttes til at generere overskud i virksomheden. Anvendelsen af dette mål muliggør at anvende et tværgående mål,

Effekt af programmet på virksomhedernes salg pr.

som har samme udtryk på tværs af forskellige

ansat

brancher, sektorer og virksomhedsstørrelser over

Indeks over udviklingen i salg pr. ansat (Deltagelsesår=100)

FIGUR 4.2:

tid.

130 120

Deltagervirksomheder Kontrolgruppe

Virksomheder, som deltager i programmet, opnå ét

110

år efter rådgivningstidspunktet en produktivitets-

100

fremgang på 16,7 pct., hvilket er noget højere end

væksten på 12 pct. blandt de sammenlignelige virksomheder i kontrolgruppen, jf. figur 4.3. På

80 -½

År før og efter deltagelsestidspunktet Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra Danmarks Statistik.

trods af denne forskel er et ikke muligt statistisk set at afvise, at deltagervirksomhederne og kontrolgruppen opnår samme produktivitetsudvikling. Det skyldes, at resultaterne er behæftet med forholds-

I perioden inden indsatsen igangsættes er estima-

vis stor usikkerhed og, at datamaterialet derfor ikke

tet for væksten i salg per ansat ens blandt delta-

entydigt viser, at gruppen af deltagervirksomheder

gervirksomhederne og kontrolgruppen. At begge

udvikler sig forskelligt. Usikkerheden skyldes dels,

grupper virksomheder opnår samme vækstrate op

at antallet af deltagervirksomheder er relativt lavt og dels, at det kun er muligt at måle effekterne over en kort periode frem til medio 2011.

Frafladet af deltagervirksomheder i effektanalysen skal ses i lyset af, at nogle virksomheder enten ikke genfindes i registerdata eller ikke fremstår med tilstrækkelig information, som kræves i estimeringen af deltagelsessandsynligheden.

VÆKST GENNEM RÅDGIVNING | DAMVAD.COM

FIGUR 4.3:

FIGUR 4.4

Effekt af programmet på virksomhedernes produk-

Effekt af programmet på virksomhedernes eksport

tivitet

per ansat

110

160

Deltagervirksomheder Kontrolgruppe

100 90 80

-½

Indeks over udvikling i eksport pr. ansat (Deltagelsesår=100)

Indeks over produktivitetsudviklingen (Deltagelsesår=100)

120

150 140 130

Deltagervirksomheder Kontrolgruppe

120 110 100 90 80

År før og efter deltagelsestidspunktet

-½

År før og efter deltagelsestidspunktet

Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra Danmarks Statistik Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra Danmarks Statistik

4.2.4 Effekt på eksport per ansat

Ikke alle virksomheder eksporterer, hvorfor der er

En del af de mindre virksomheders succes afhæn-

færre virksomheder, som ligger til grund for denne

ger af, hvorvidt de er i stand til at afsætte deres

delanalyse.

produkter på markeder uden for landets grænser. Den deskriptive analyse viste, at deltagervirksomhederne i højere grad afsætter dele af produktionen på udenlandske markeder og derved formår at konkurrere med udenlandske markedsaktører. Denne del af effektanalysen vil undersøge, om deltagervirksomhederne også i stigende grad eksporterer mere end kontrolvirksomhederne. Med andre ord undersøges om vækstraten i eksporten er større blandt virksomheder, som deltager i programmet, end blandt kontrolvirksomhederne. Både deltagervirksomheder og kontrolgruppen opnår en kraftig eksportvækst med en gennemsnitlig årlig vækstrate på over 40 pct. Efter et år fra rådgivningstidspunktet opnår virksomheder i programmet i gennemsnit en eksportvækst på 42,5 pct. Det er en smule mindre end de sammenlignelige virksomheder, som i gennemsnit vækster med 52 pct., jf. figur 4.4. Vækstraten i eksporten er dog ikke signifikant forskellig mellem de to grupper virksomheder.

VÆKST GENNEM RÅDGIVNING | DAMVAD.COM

Bilag: Metodegrundlag

Dette bilag beskriver metoden og datagrundlaget i

Fra lønmodtagerstatistikken og den registerbase-

detaljer.

rede arbejdsstyrkestatistik findes oplysninger om, hvor mange personer der er tilknyttet den enkelte virksomhed. Fra statistikken beskrivende befolk-

5.1

Data

ningens uddannelse findes oplysninger om de ansattes uddannelsesbaggrund. Oplysninger om an-

Analysen tager dels udgangspunkt i data stillet til

tallet af ansatte samt uddannelsesbaggrund er ikke

rådighed af Erhvervsstyrelsen samt registerdata

tilgængelige på månedsbasis, men i stedet på års-

fra Danmarks statistik.

basis. De halvårlige beskæftigelsesniveauer samt de halvårlige fordelinger af de ansattes uddannel-

5.1.1 Oplysninger om virksomheder i programmet

sessammensætning antages at svare til niveauerne angivet for udgangen af året. Som følge af for-

Væksthusene indsamler data om de virksomheder,

skellen i opgørelsesfrekvensen gennemføres den

der har deltaget i programmet. Det drejer sig bl.a.

del af analysen, som omhandler beskæftigelses-

om virksomhedernes CVR-numre samt tidspunktet

vækst, ikke på halvårsbasis, men i stedet på års-

for, hvornår de har deltaget i programmet. Derud-

basis.

over har langt størstedelen af de deltagende virksomheder udfyldt et spørgeskema, der knytter sig

Tabel 5.1 præsenterer datakilder til variable an-

til de typer af rådgivning, som virksomheden har

vendt i analysen samt tidsperioden, hvor oplysnin-

modtaget. Herfra indsamles oplysninger om, hvil-

ger er tilgængelige.

ken type rådgivning virksomhederne har modtaget samt, hvor tilfredse de har været med denne type

TABEL 5.1

rådgivning. Ved brug af CVR -numre er det muligt at koble oplysninger om de deltagende virksomhe-

Datakilder Variabel

der til registerdata fra Danmarks Statistik.

Kilde

Tidsperiode

Salg

MOMS

2008-2011

Køb

MOMS

2008-2011

Eksport

MOMS

2008-2011

Import

MOMS

2008-2011

DAMVAD adgang til mikrodata, der indeholder de-

Branche

MOMS

2008-2011

taljerede oplysninger om enkelte personer og virk-

Antal ansatte

RAS

2008

eIndkomst

2009-2011

UDDA

2008-2011

5.1.2 Registerdata Via forskeradgangen hos Danmarks Statistik har

somheder i Danmark. Uddannelsesniveau Fra momsstatistikken beskrivende virksomheder-

Kilde: DAMVAD 2012.

nes køb og salg findes oplysninger om økonomiske nøgleindikatorer så som virksomhedernes

Effektanalysen afgrænser populationen til private

salg, køb, eksport og import. Ved hjælp af CVR -

virksomheder med flere end 0 ansatte. Virksomhe-

numre kan disse oplysninger kobles til de virksom-

der i brancherne Offentlig administration, under-

heder, der har deltaget i programmet.

visning og sundhed samt Kultur, fritid og anden service udelades. Det skyldes, at der som udgangspunkt ikke findes økonomiske nøgletal for virksomheder i disse brancher.

VÆKST GENNEM RÅDGIVNING | DAMVAD.COM

Desuden er virksomheder tilhørende brancherne

For at opnå et bedre datagrundlag og dermed et

råstofindvinding, energiforsyning samt vandforsy-

mere solidt grundlag for effektmålingen, sammen-

ning og renovation udeladt af effektanalysen. Dette

lægges halvårene for deltagelse. Sammenlæg-

skyldes, at disse brancher er præget af systemati-

ningsmetoden tager udgangspunkt i den anvendte

ske anderledes forhold med meget store kapital-

tilgang i Loecker (2007) . Metoden involverer en

beholdninger med tilhørende påvirkning på virk-

omstrukturering af tidsperioderne afhængigt af det

somhedernes produktivitet. Med andre ord udela-

initiale halvår for deltagelse i programmet. Det ini-

des disse brancher for at minimere risikoen for

tiale halvår for deltagelse benævnes periode t0,

ekstreme observationers indvirkning på analysens

hvorfor det bliver muligt at analysere effekten af

resultater.

deltagelse i rådgivning i periode t+1, t+2 t+3 osv.

Hvis deltagelse sker i første halvdel af 2010 vil Derudover vil nogle virksomheder falde ud af ana-

denne periode benævnes t0. Tilsvarende fastsæt-

lysen grundet manglende oplysninger om enkelte

tes periode t0 til anden halvdel af 2010 for de virk-

baggrundsforhold. I alt deltager 941 virksomheder i

somheder, som deltager i programmet i denne pe-

Vækst gennem Rådgivning, hvoraf 603 virksom-

riode. Denne metode sikrer et mere solidt analyse-

heder indgår i effektanalysen.

grundlag, da effekten af programmet analyseres på tværs af årstal.

De fleste virksomheder deltager i programmet i 2010. Af dem har størstedelen deltaget i anden

5.2

Korrektion af ekstreme observationer

halvdel af 2010. Derfor er det vigtigt at anvende data, der går så langt frem som muligt. Det nyeste

Tilstedeværelsen af ekstreme observationer kan

tilgængelige data om virksomhedernes salg, køb

forvrænge effekterne og mindske præcisionen af

og eksport findes i statistikken over virksomheder-

effektmålingen. Data kan indeholde ekstreme vær-

nes køb og salg, som er tilgængelig på månedsni-

dier som følge af fejltastning eller andre faktorer

veau frem til og med maj 2011. Data beskrivende

som fusioner eller opsplitning af virksomheder.

virksomhedernes størrelse er tilgængeligt frem til

Desuden kan det forhold, at analysen udelukkende

og med udgangen af 2011.

omfatter virksomheder med under 25 ansatte give sig udslag i store udsving. Eksempelvis kan afske-

For at få en så lang analyseperiode som muligt

digelsen af en medarbejder i en virksomhed med

baseres effektanalysen på halvårlige observatio-

to ansatte betyde en stor ændring i omsætning per

ner. Dette analysedesign har samtidigt den fordel,

ansat inden for en kort periode.

at effekten måles umiddelbart efter tidspunktet for deltagelse.

Disse ændringer kan have en uforholdsmæssig stor effekt på resultaterne. For at afhjælpe denne

5.1.3 Paneldata

problemstilling følger analysen en korrektionsme-

Momsstatistikken muliggør at observere virksomhedernes økonomiske nøgletal over en længere årrække, hvilket åbner op for at anvende en estimeringstilgang, som udnytter tidsseriedimensionen i data.

Loecker, J. De(2007):” Do exports generate higher productivity? Evidence from Slovenia”. Journal of International Economics.

VÆKST GENNEM RÅDGIVNING | DAMVAD.COM

tode i tråd med Hall og Mairesse (1995) og fjerner

i stedet valgt ikke at deltage i programmet. For at

alle observationer for virksomheder, som mellem

sikre, at effektanalysen bygger på et validt sam-

to på hinanden følgende år enten har oplevet en

menligningsgrundlag gennemføres en såkaldt ba-

fordobling eller en halvering i salg per ansat, eks-

lancing test af kvaliteten af, hvordan kontrolgrup-

port per ansat, antallet af ansatte eller produktivite-

pen er sammensat. Balancingtestet undersøger,

ten.

om der er tilstrækkelig god balance mellem de faktorer, som har betydning for, om virksomheder del-

For yderligere at sikre analysen mod påvirkning fra

tager i programmet samt har betydning for, hvad

ekstreme observationer fjernes de øverste og ne-

der potentielt set kommer ud at deltage i pro-

derste 5 pct. af observationerne for hver målevari-

grammet.

abel i effektanalysen. Er der systematiske forskelle mellem de deltagen5.3

Mathcingmetode

de virksomheder og kontrolgruppen opstår en metodisk usikkerhed, da den estimerede effekt kan

Nærværende analyse anvender mathcingmetoden

afhænge af de systematiske adskillelser. Der vil

”Nearest Neighbour” til at identificere, hvilke virk-

således være risiko for, at effekterne af program-

somheder som ligner og derved er bedst egnet til

met enten over- eller underestimeres.

at indgå i kontrolgruppen. Metoden går ud på at finde den eller de virksomheder i kontrolgruppen,

Testet er præsenteret i tabel 4.1 og viser, at det er

der er nærmeste nabo til den deltagende virksom-

lykkedes at sammensætte en valid kontrolgruppe

hed, når det kommer til sandsynligheden for at del-

og derved et tilstrækkeligt godt sammenlignings-

tage. I analysen er der af hensyn til at få så meget

grundlag til effektanalysen af Vækst gennem Råd-

information som muligt valgt at anvende tre nær-

givning.

meste naboer. Det betyder, at hver deltagervirksomhed matches sammen med de 3 kontrolvirksomheder, der ligger tættest på, når det kommer til sandsynligheden for at deltage. Matchingmetoden sikrer, at virksomheder som sammenlignes findes inden for samme branche og dertil ligner hinanden inden indsatsen igangsættes. 5.4

Kvalitetssikring af kontrolgruppen

En betydelig del af effektmålingen beror på sammensætningen af kontrolgruppen. Det skyldes, at kontrolgruppen bruges til at give et bud på, hvordan virksomhederne ville have klaret sig, havde de 4

Mairesse, Jacques og Hall, Bronwyn Hughes (1995):” Exploring the Relationship Between R&D and Productivity in French Manufacturing Firms”. Journal of Econometrics.

VÆKST GENNEM RÅDGIVNING | DAMVAD.COM

Badstuestræde 20 DK-1209 Copenhagen K Tel. +45 3315 7554 Essendrops gate 3 N-0368 Oslo Tel. +47 970 43 859 VÆKST GENNEM RÅDGIVNING | DAMVAD.COM