SKJORTEN ET PROJEKT OM HERREMODE, SKJORTER OG YOHI YAMAMOTO
STINE W. / 2. SEMESTER 2014 / MARGRETHE SKOLEN
Indhold tøj og MODE........................................3 herremodens historie..................4-5 skjortens historie........................5-6 fremtidens skjorter.......................8 skjotre projekt.................................9 mülsÌtning.......................................9 inspiration - yohi yamamoto...........9 moodboard......................................10 arbejds tegninger....................11-12 illustrationer..........................13-22
Tøjets historie Ifølge arkæologer og antropologer var det tidligste tøj sandsynligvis lavet af pels, læder, blade eller græs, der var draperet, pakket eller bundet rundt om kroppen. Kendskab til sådan tidligt tøj forbliver et mysterie, da disse materialer forgår hurtigt i forhold til sten, ben, skaller eller metal, som man har lavet fx smykker af. Arkæologer har identificeret meget tidlige synåle lavet af ben og elfenben fra omkring 30.000 f.Kr., Farvet hørfibre, der kunne have været brugt i tøj er blevet fundet i en forhistorisk grotte i Republikken Georgien, der dateres tilbage til 36.000 f.kr.
Den ældste kendte sko er 5,500-year gammel og fundet i en hule i Armenien. Den er lavet af kohud og plante olie.
hvad er mode? I århundreder har enkeltpersoner eller samfund brugt tøj og andre andre pynte genstande som en form for kommunikation til at angive rang, køn, seksuel tilgængelighed, lokalitet, klasse, rigdom eller gruppetilhørsforhold. Mode er en form for ytringsfrihed. Det omfatter ikke kun tøj, men også tilbehør, smykker, frisurer og kropskunst. Hvad, hvornår og hvordan vi bære det, giver andre en indikation af hvem vi er. Mode er et sprog af tegn og symboler som kommunikere en betydninger om enkeltpersoner og grupper. Mode i alle dens former, fra en tatoveret krop til den nyeste frisure, er den bedste form for ikonografi til at udtrykke individuel identitet. Det gør det muligt for os at kommunikerer hvem vi er eller gerne vil være. Moden er den norm, som angiver hvad der er populært tøj her og nu. De toneangivende kaldes trendsættere. De lavere klassers klædedragt afspejler den gamle mode i de højeste klasser. Moden skiftede langt langsommere forhistorisk tid, end den gør nu. I forrige århundrede blev moden dikteret af især de store modehuse. I dag forsøger modehuse og tøjfirmaer at foregribe næste sæsons efterspørgsel ved at iagttage grupper af mennesker, de regner for trendsættere – og som dermed bliver det. Kollektionerne sammensættes nu af tøjdesignere efter trendkataloger. Andre aspekter, der har indflydelse på moden, er den teknik og de tekstiler, der er til rådighed. Mange som Broby Johansen har argumenteret for, at moden også er påvirket af politiske og socioøkonomiske forhold. I mange kulturer er moden forskellig for mænd og kvinder, og i klassedelte samfund klæder folk sig efter tilhørsforhold. Moden er blevet forskellig for børn, unge og voksne. I de fleste kulturer er der også forskelligt tøj til mænd og kvinder. Forskellene er i snit, form, stilarter, farver og stoffer. I de vestlige samfund, bliver nederdele, kjoler og højhælede sko normalt betragtet som dametøj, mens slips normalt ses som herretøj. Engang blev bukser betragtet som udelukkende mandlige tøj, men er i dag båret af begge køn. Herretøj er ofte mere praktisk (det vil sige, de kan fungere godt i mange situationer) men der findes en bredere vifte af tøj for kvinder. Det er generelt acceptable for en kvinde at bære traditionelt mandlige tøj , mens det omvendte er mere usædvanligt. I nogle kulturer lovgiver man om hvad mænd og kvinder er forpligtet til at bære. Islam kræver kvinder at bære mere beskedne former for påklædning. Hvad der kvalificeres som " beskedne" varierer i forskellige muslimske samfund. Dog kræves det at kvinder normalt har dækket mere af deres krop end mænd. Beklædningsgenstande muslimske kvinder kan bære er fx tørklæde eller burka. Mænd kan også “legalt” bære kvindetøj fx togas eller kilte, men dette er især til ceremonielle lejligheder eller højtider. Før i tiden blev disse beklædningsgenstande dog båret som normal dagligdags tøj af mænd.
Forkullede tekstiler fundet hule 30 km fra den fjerneste østlige kyst af Rusland. Tekstilerne blev lavet fra snoet eller hånd-snoet blade eller siv græs der danner reb, net og vævede måtter. Dateret til ca. 9400-8400 f.kr.er det det tidligste tekstiler fra Østasien.
Det 2800 år gamle Lusehøj-tøjstykke, det ældste vævede tøj fundet i Nordeuropa, som videnskaben kender til.
“
Fashion is not something that exists in dresses only. Fashion is in the sky and in the street. fashion has to do with ideas, the way we live and what is happening
“ coco chanel
Herremodens historie
Jeg har valgt at kigge på den tidlige herremoden fra ca år 1000 til og med år 1900, da jeg synes det er interessant at vide hvor, hvor tids mode kommer fra. Fra begyndelsen af tøjets historie op op til år 1000 var der ikke den store udvikling. Fra Jægerstenalderen er der fundet tøj af flettet pilebast og fund af en indridset tegning på en hjorteknogle antyder at menneskene bar fodlange dyreskindskapper. Der er også fundet synåle. I Bronzealder har man brugt bla narturfarvet brun uld, hvilket ses på Egtvedpigens tøj. I den Keltisk jernalder brugte man korte langhårede skindkapper og i den Romersk jernalder er der fundet farvet tøj. I Vikingetid ved man at lange blå bukser (broge) blev en slags uniform for vikingerne. 1100- 1200 Klædedragten var enkel og afveg kun i detaljer fra tøj af de foregående århundreder. Mænd var iført knælange tunikaer til de fleste aktiviteter, og mænd i de øvre klasser var iført lange tunikaer og kapper. 1200-1300 Tøjet var stadig enkelt for både mænd og kvinder og ensartet i hele europa. Mandlige og kvindelige tøj var forholdsvis ens, men dette århundrede oplevede stor fremgang i farvning og bearbejdning af uld, som var langt den vigtigste materiale. For de rige, var farve også meget vigtigt. Blå blev indført, og blev meget moderne og symbol på rigdom og adel.
mænd fra ca år 1250
1300-1400 Her starter begyndelsen på en periode med eksperimenter med forskellige former for tøj. De draperede klæder og lige sømme fra de foregående århundreder blev erstattet med buede sømme og man begyndte at tilskære og skræddersy og det betød at tøjet passede den menneskelige krop bedre. Også anvendelsen af snøre og knapper starter her. Det blev moderne for mænd at få lavet en skræddersyet top, der gik ind i taljen. 1400-1500 Fashion i det 15. århundredes Europa var præget af ekstravagance. Hatte, hætter og andre hovedbeklædninger var moderne og helst juvelbesatte eller med fjer. I takt med at Europa bliver mere velstående, begynder også den urbane middelklasse og faglærte arbejdere, at bære mere komplekst tøj. Det er også her tøjet begynder at varierer mere fra land til land. 1500-1550 1500-1550 i Vesteuropa er præget af omfangsrigt tøj med en overflod af lag (en reaktion på den køling temperaturer den lille istid, især i Nordeuropa og de britiske øer). forskelligt stof, skråstreger, broderi, kanter, og andre former for pynt blev fremtrædende. De høje, smalle linjer i den sene middelalder periode blev erstattet med en bred silhuet, bredt firkantet for mænd med bredde ved skuldrene. Ærmerne blev et centrum for opmærksomhed, store og brede ved håndledet med masser af pynt.
mand fra ca år 1500
1550-1600 I vesteuropa var tøjet præget af øget velstand. Forskelligt stof, skråstreger, broderi, kanter og andre former for pynt blev ved med at være populært. Den brede silhuet, konisk for kvinder med bredde på hofterne og bredt firkantet for mænd med bredde ved skuldrene havde nået sit højdepunkt i 1530'erne, og i midten af århundredet en var høj, smal linje med en V-formet talje tilbage på mode. Den karakteristiske beklædningsgenstand af perioden var pibekrave, der begyndte som en beskeden flæse fastgjort til halsremmen af en skjorte eller kittel, men voksede sig til en separat beklædningsgenstand af fint linned, kantet med kniplinger, eller broderi som formes til skarpe, præcise folder med stivelse i. 1600-1650 Tøjet er kendetegnet ved at halskraven forsvinder til fordel for brede blonder eller bomulds kraver. Taljemål steg gennem perioden for både mænd og kvinder. Andre bemærkelsesværdige mode fænomener omfattede fuld, skåret ærmer og høj eller brede hatte med skygger. Mændenes lange bukser forsvandt til fordel for knickers. Den spanske mode forblev meget konservative. Pibekrave blev i Spanien og Holland, men forsvandt fra herremoden i Frankrig og England.
maleri fra 1560 af Prospero Alessandr
1650-1700 Det vesteuropÌiske tøj var prÌget af hurtige forandringer. Efter slutningen af Trediveürskrigen og genoprettelsen af Englands Charles II blev militÌre püvirkninger i herretøj erstattet af en kort periode af dekorative overflod. Veste og knickers blev meget populÌrt og holdt ved indtil det nÌste ürhundrede. Denne periode markerede ogsü stigningen af parykken som et vigtigt element af mÌnds mode. 1700-1750 EuropÌiske og europÌisk-inspirerede lande er kendetegnet ved en voksende silhuet for büde mÌnd og kvinder efter de høje, smalle udseende af 1680'erne og 90'erne. Parykker forblev vigtigt for mÌnd. 1750-1800 For mÌnd var frakker, veste og strømper stadig pü mode i hele den vestlige verden, selvom silhuetten i denne periode bliver slankere og man brugte mere naturlige farver og flere matte stoffer. Det er ogsü pü dette tidspunkt, hvor begrebet mode, som vi kender det i dag, begynder. Førhen var tøjet meget dyrt, men 1750-revolutionen medførte billigere kopier af moderne stilarter, der gjorde det muligt for alle klasser til at tage del i det fashionable tøj. Denne mulighed betyder at mode begynder at reprÌsentere et udtryk for individualitet. 0LONPDLG RI %DJQROHW 
1800-1820 I europÌiske og europÌisk-inspirerede lande sejrede den uformelle mode over brokader, blonder og parykker. I kølvandet pü den franske revolution, var der ingen ønskede at ligne det franske aristokrati og folk begyndte at bruge tøj mere som en form for individuelle udtryk end som en ren indikation af social status. 1820erne Silhuetten i herremoden Ìndrer sig i midten af 1820'erne. Frakkerne fik brede skuldre med pufÌrmer, en smal talje og fuld nederdel. Bukserne blev lÌngere, mens knickers fortsat blev brugt ved hoffet og pü landet 1830erne Tøjet er kendetegnet ved en vÌgt pü bredden, i første omgang pü skulderen og senere i hofterne. De sidste müneder af 1830'erne kom en revolutionerende ny teknologi- fotografering. Her kommer de første billeder af mennesker, og dermed er moden bevaret pü en mere direkte müde end tidligere 1840erne I denne periode für herre moden en sÌnket talje, som blev ledsaget af en fuld afrundet bryst. Prins Albert (mand af dronning Victoria) havde en høj indflydelse pü mandlige mode, primÌrt pü grund af sin unge alder pü det tidspunkt og hans store opmÌrksomhed pü sit udseende. Derfor fulgte moden, isÌr for overklasse gentleman, udviklingen i de tidligere ürtier med fulde skuldre og bryst, og en smal talje.
1820ernes frakke med talje og pufĂŚrme
1850erne Outfits bestüende af en frakke, vest og bukser af samme stof var en nyhed i denne periode og de overleve indtil omkring begyndelsen af 1900'erne. Ansigtshür blev meget populÌr og der var en bred vifte af stilarter. Den høje hat blev populÌr i de højere samfundslag og bowler hatten i arbejderklassen. 1860erne Herre moden i 1860'erne forblev meget den samme som i det foregüende ürti . Skjorter var lavet af hør eller bomuld blev büret med slips der var et bünd bundet i en sløjfe eller løs knude og fastgjordes med en nül. Overfrakkerne havde brede revers og dybe manchetter, og ofte kraver i fløjl. Hatte forblev ogsü populÌrerI 1865 opfandt hattemageren John B. Stetson det vi idag kender som cowboyhatten. Det fik øjeblikkelig succes i det gamle Vesten blandt cowboys og nybyggere, pü grund af sin funktionalitet. 1870erne Nyskabelser i herremoden mode i 1870'erne var smü, men man begyndte at bruge mønstret stof til skjorter og man udskiftede det bundne sløjfe-slips med Ascot slipset. Ascot slipset ligne et tørklÌde der er bundet i halsen 1880erne JakkesÌttet bestüende af frakke med matchende vest og buks fortsatte sin popularitet. I midten af ürtiet dukkede smoking op, med en krave med silke eller satin og en eller to knapper. Norfolk jakken blev ogsü populÌr til jagt og udendørsbrug. Den var lavet af robust tweed eller lignende med et stof bÌlte . Lange bukser blev büret til de fleste lejligheder, tweed eller uldne bukser blev büret til jagt og andre udendørs sysler. 1890erne Den overordnede silhuet af 1890'erne var lang, slank og atletisk. Hür var generelt kort, ofte med fipskÌg og stort overskÌg.
Billede fra 1860erne af mand med Stetsonhat
1900erne Den lange, slanke og atletisk silhuet af 1890'erne fortsatte. Hüret var stadig kort. SkÌg var dog mindre spidse end før og overskÌg blev ofte krøllet.
Skjortens historie
Forskellige kraver fra et engelsk skjortefirma.
Skjorte fra 1830erne
Kraver og manchetter fra victoriatiden
Den moderne skjorte, som vi kender den idag, har en lang historie. Den første skjorte der minder om den vi kender idag, blev registreret i 1871 af firmaet Davis og co. of Aldermanbury. Før den tid var der ikke knaplukning foran, så man trak skjorten ned over hovedet. Skjortens historie starter langt tilbage i tiden. Det har altid været normalt for en mand at have en form for skjorte indenunder tøjet. Gennem tiden har snit og tekstil ændret sig, men man har haft en åbning foran, ærmer og en halsudskæring - senere også en form for krave. Skjortens opgave var at være imellem kroppen og selve klædedragten, så denne ikke blev svedig. Man kunne så bare skifte og vaske skjorten og dermed ikke slide på sit fine dyre tøj. Skjorten har altid været brugt som både praktisk arbejdsbeklædning og senere også som en mere formel og fashionabel beklædning. I middelalderen brugte bønder og arbejdere skjorten som en praktisk og kølig beklædningsdel, hvorimod herremændene og adlen brugte den under deres tøj. Hvis man kun var iklædt skjorte, blev det anset som at man ikke var påklædt eller ihvertfald meget uformeldt påklædt. Sådan har det faktisk været helt op til 1950-60erne. Selv idag er det ikke anset at tage habitjakken af og kun være iklædt skjorte, hvis vi taler om formel påklædning. Skjorten har lige siden middelalderen været delvis synlig under tøjet. Halsen og håndledend måtte være synlige og man har i perioder dekoreret disse. I det 15 og 17århundrede satte man masser af ekstra tekstil, broderi og blonde på. Skjorten har også været brugt til at vise rigdom og social status. Blonde, broderi og god kvalitet tekstil var ikke noget alle og enhver havde råd til. Specielt hvide skjorter med store og rene manchetter viste status, da man derved kunne se at man ikke var arbejder der blev beskidt, men at man havde råd til at få renset og plejet sit tøj. I det 19århundrede gjorde dette sig specielt gældende, da den industrielle revolution gjorde skællet mellem arbejderen og gentlemanden endnu større. Det var også her den seperate stive krave blev populær og et tegn på velstand. fx var de britiske officerers skjorter med krave og slips, hvorimod de meniges ingen krave havde. Sådan var det helt op til 1950erne. Skjorten har gennem tiden været lavet af både silke, uld, hør og bomuld, men hør har været mest populær, da det er slidstærkt og nemt at vaske. De velhavende har haft tynde skjorter af fin kvalitet og arbejderne har haft tykkere og grovere skjorter. De gamle egyptere som var kendt for renlighed brugte hør til deres under beklædninger, men nogle af de tidligste skjorter var lavet af uld, specielt i nordeuropa hvor der var koldt. I 1930erne begyndte man at producerer skjorter af kunstige fibre, men det var føret efter 2. verdenskrig i 50erne at det blev rigtig populært. De tørrede hurtigt og behøvede ikke at blive strøget så meget. Selvom nutidens skjorte er forskellig fra middelalderens så har den basale konstruktionen udviklet sig meget langsomt. Fordi det har været en under-beklædningsdel og ikke særlig synlig har den ikke udviklet sig lige så hurtigt som alm. tøj. I det meste af historien har skjorten været retangulær og ikke fittet. Den fittede skjorte kom først frem i 60erne. Skjorten var en billig beklædningsdel og det var kvinderne eller tjenere der syede dem. Ikke skræddere. De tidligste skjorter var enkle t-formede tunikaer og indtil det 14århundrede var skjorten lang og bred med en åbning fortil og lange ærmer. I mange århundreder var halsåbningen så stor at man kunne få hovedet over eller der var en åbning foran med snørre i. Det var først i midt 1700tallet at man begyndte at bruge knapper. I 1. halvdel af det 16århundrede begyndte man at lave en lille krave på skjorten og sidenhen har der været rigtig mange forskellige kraver.
fremtidens skjorter Apollo skjorten Nu er det slut med klamme og svedige skjorter!I I USA har ingeniørstuderende fra Massachusetts Institute of Technology udviklet en temperaturregulerende skjorte. 'H VWXGHUHQGH KDU OnQW WHPSHUDWXUUHJXOHUHQGH WHNQRORJL IUD 1$6$·V UXPGUDJWHU 6NMRUWHQ LQGHKROGHU PDQJH DI GH VDPPH PDWHULDOHU VRP 1$6$·V UXPGUDJWHU RJ GHW HU RJVn GHUIRU GHQ KDU InHW QDYQHW $SROOR VNMRUWHQ De studerende lancerede skjorten på Kickstarter.com - en internethjemmeside, hvor man kan investere penge i projekter, hvis man tror nok på dem. Bidrager du, vil du få en belønning, men ikke i form af penge. Belønningen kan for eksempel være det endelige produkt, hvis projektet ender med at få nok finansiering til at blive ført ud i livet. Apollo-skjorten indbragt mere end 1,2 millioner kroner - omtrent syv gange så meget som de studerende havde turdet håbe på. Skjorten har 3 funktioner som gør, at den kan regulere kropstemperaturen. -Materialet består af en blanding af syntetiske fibre, som kan trække sved væk fra kroppen. Skjorten har et ydre lag af sølvtråde og antimikrobielt stof. Dette kan stoppe de bakterier, som skaber svedlugt og sørge for, at den der har skjorten på holder sig frisk og velduftende hele dagen. -Materialerne i skjorten absorberer varme fra kroppen, når det er meget varmt. Når personen inde i skjorten derefter bevæger sig hen på et køligt sted, kan skjorten afgive den opsamlede varme. -Den sidste egenskab er, at stoffet i skjorten er meget fleksibelt, hvilket betyder, at den følger kroppens bevægelser rigtig godt. Desuden krøller den ikke – noget mange sikkert vil sætte pris på!
Apollo-skjorten er et resultatet af over et års planlægning og rigtig mange forsøg.Skjorten kan købes på www.ministryofsupply.com og koster 108 US dollars
ss14 skjorter
Alexander Wang
Dior
Paul Smith
Miyake
Dries van Noten
Yamamoto
Miyake
Vibskov
Alexander Wang
A. J. Larsen
Yamamoto
Skjorte projekt Målsætning: 1. at lave en moderne herre skjorte inspireret af yohi yamamoto 2. lægge vægt på form, snit og detaljer i skjorten
Yohi Yamamoto design
Yohi laver tøj til både mænd og kvinder og det er kendetegnet ved oversized siluetter, der udtrykker hans filosofi og avantgart approch til mode. Han arbejder meget i sort, men har også smukke, drømmende prints og ofte bevæger og flyder stoffet af sig selv, væk fra kroppen. Hans stil er enkel, men finurlig og man kan genkende hans asiatiske aner.
historie Yohi Yamamoto er født i 1943 i Tokyo, Japan. Han voksede op i en by præget af 2. verdenskrigs. "Jeg blev født i Tokyo, efter bombadamenterne, så måske er det ødelagte Tokyo mine rødder. Den mørke side af livet har været attraktiv for mig lige fra begyndelsen ". Hans far døde i 1945 og han voksede op alene med sin mor, som var selvstændig syerske. Yohi afsluttede sit jura studie I 1966 fra Tokyos Keio Universitet. "Efter jeg dimitterede fra college havde jeg ikke lyst til at bære et jakkesæt eller slips. Jeg fik arbejde i min mors tøjbutik, men hun var ikke tilfreds med at jeg ikke ville arbejde som jurist. Hun sagde, at jeg i det mindste var nødt til at lære at sy og tilskære ordentligt. Jeg var bare glad, fordi jeg kom til at studere igen. " Yohi startede på Bunka Fashion College, hvor han allerede som studerende modtog to hædersbevisninger, So-en og Endo Fashion Awards. Efter studietiden brugte han pengene fra disse awards til at rejse til Paris og starte sit eget brand. Han lancerede sin første kvinde kollektion, Y, i starten af 1970´erne, og i 1977 lanceres den første Y ready-to-wear kollektion, som er en stor sussec. 1984 kommer hans første Menswear kollektion og den bliver en succes. David Bowie, Sting og Simon Le Bon er blandt de første der går i hans nyskabende og løstsiddende tøj. Han har siden lavet både herre og dame kollektioner, samarbejdet med store brands som Commes de Garcon og Adidas, fået et utal af priser og international anerkendelse.
moodboard
ARBEJDSTEGNINGer
ARBEJDSTEGNING 1
ARBEJDSTEGNING 2
ARBEJDSTEGNING 3
ARBEJDSTEGNING 4
ARBEJDSTEGNING 5