skraedder jakken STINE W, 2. SEMESTER 2014, MARGRETHE SKOLEN
S K R AE D D E R I “Kun en doven skrædder syr med lang trÅd” S K R AE D D E R
fra middelnedertysk schradere eller oldfrisisk skredere, egentlig 'den der skærer tøjet til'
På dette fotografi fra København i begyndelsen af 1900tallet foregår arbejdet endnu delvis i den traditionelle skrædderstilling, dvs. siddende på bordet med korslagte ben og iført hvid skjorte og vest. Opslaget bag i lokalet henstiller, at man af Sundheds-og Renlighedshensyn ikke spytter på gulvet.
H ISTORIEN En skrædder er en håndværker, der tilskærer stof og syr herre- og dametøj. De tidligst omtalte skræddere er fra 1300tallet. Deres redskaber omfattede bl.a. saks, nåle, prene og pressejern. Materialerne var tekstiler af forskellig art og man lavede b.la. kravekåber, over- og underkjortler, mandshoser, kapper og trøjer. Skrædderne på landet syede også “vadmel”, bøndernes simple hjemmevævede klæde. Skrædderne i byerne arbejdede hjemme eller havde værksted, men skrædderne på landet vandre rundt fra gård til gård og søgte arbejde. Det stillesiddende arbejde tiltrak mange fysisk svagere personer, og fagets anseelse var ikke altid særlig høj. Alligevel var der en vis social opdeling: Mest betydningsfulde var mestrene, der tilskar tøjet, især uniformsskræddere og hofleverandører, og finest var det at være "sortsvend", dvs. at sy kjole (en tidlig version af det vi idag kender som kjole og hvid) Derefter fulgte frakkesvende, jakkesvende og buksesvende. Da konkurrencen i faget var hård, tilhørte skrædderne gruppen af økonomisk dårligt stillede håndværkere. I takt med industrialiseringen og den stadig mere udbredte symaskine fra 1860, ændredes skrædderfaget fra håndværks- til industrifag. Konfektionsfabrikker og systuer overtog størstedelen af tøjproduktionen til det brede publikum. Der kendes i alt mere end 40 skrædderlav, hvoraf det ældste i går tilbage til 1349.
“Det forslår som en skrædder i helvede” S K R AE D D E R S T I L L I N G Stilling hvor man sidder med rank ryg, bøjede ben og knæene ud til siden, og hvor underbenene er trukket indad mod kroppen og krydset så fødderne er i berøring med lårenes inderside.
SKRAE DDERI Skrædderlaugets beskrivelse af de 4 hjørnesten i godt skrædderi Tilskæring En god Skrædder tilskærer modellen individuelt, så den fremhæver kundens fordele bedst muligt, men samtidig skjuler skavankerne. Proportioner og snit er vigtigt. Tilretning Skrædderen bruger sin uddannelse og erfaring når modellen skal tilrettes og sidde perfekt på kunden. I processen tages hensyn til afvigelser fra de standarder der bruges inden for konfektion. I tilretningsfasen er Skrædderens akkuratesse vigtigt, samt skrædderens trænede øje for proportioner. Syning Når produktet fremstilles, skal der tages mange sytekniske valg, sammenspillet mellem materialer og model er yders vigtige, og valg af de rette teknikker og finesser er altafgørende om produktet ser professionelt ud. Presning indgår som et vigtigt element der også kræver talent, håndelag og erfaring. Design Moderne Skrædderi kan ikke overleve, uden at Skrædderen har fingeren på pulsen med hensyn til mode og design. Derudover får man hos en Skrædder mulighed for konsultation undervejs i forløbet. Skrædderen bruger sin ekspertise og knowhow til at vejlede blandt andet omkring bedste snit til figuren, materialevalg, design og hvordan man behandler tøjet bedst muligt.
RESEARCH
Siamesiske tvillinger Siamesiske tvillinger (eng.: conjoined twins = sammenføjede tvillinger) er identiske tvillinger, hvis krop er sammenvokset pü en eller anden müde. Et sjÌldent fÌnomen, som forekommer i 1 ud af 200 enÌggede tvillinge graviditeter eller omkring 1 ud af 200.000 fødsler Cirka halvdelen er dødfødte eller dør i løbet af fü dage. Omkring 70% er, af uforklarlige ürsager, piger. Forekomsten af conjoined twins er højere i Asien og Afrika. Navnet Siamesiske tvillinger stammer fra brødrene Chang og Eng Bunker, der blev født i Thailand i 1811, landet hed den gang Siam. Det Ìldst kendte eksempel er Mary og Eliza Chalkhurst, der blev født i 1100 i England. 6LGHQ œHUQH KDU PDQ PHG YDULHUHQGH UHVXOWDW IRUV¥JW DW VNLOOH Q VWHQ DOOH VDPPHQYRNVHGH WYLOOLQJHU med operation. Det lykkedes dog allerede lykkedes i Basel, Schweitz, tilbage i 1689 at skille et par siamesiske tvillinger. 'HQ I¥UVWH œPRGHUQH VHSDUDWLRQœ WLOVNULYHV &DWKHULQH RJ &DUROLQH 0RXWRQ IUD /RXLVLDQD 86$ L Der er forskellige teorier om ürsagen til fÌnomenet og adskillige variationer af sammenvoksning. Der er dog 2 hovedteorier. Den ene hÌvder at siamesiske tvillinger opstür, nür et befrugtet Ìg begynder at opdeles i 2 enÌggede tvillinger, men bliver afbrudt i løbet af processen og derved udvikler to delvist dannede fostre, der er sammenhÌngende. Den anden teori har eksisteret i mange ür, men er først med det moderne gennembrud i forstüelse embryologi, begyndt at virke som den mest sandsynlige. Ifølge denne model, ter det først efter at det befrugtede Ìg har delt sig i to enÌggede tvillinger at der opstür noget usÌdvanligt. Mens fostrene ligger side om side i livmoderer bliver de smeltet sammen . En menneskelige embryo, i dets tidligste stadie, bestür af tre lag af celler . Disse celler søger celler af samme type og dermed binding til dannelse af individuelle organer. Nür to nyligt separerede identisk tvillinge embryoner ligger i umiddelbar nÌrhed af hinanden, bliver signalerne blandet sammen og celler vil vedhÌfte sig til andre celler af samme type, men som tilhører den anden tvilling.
OVERSIZE
sa er der altid plads til en tvilling
SADDELMAGER sammenhaeng
STEMNING
quirky, anderledes, maerkvaerdig
SYMMETRI vs ASYMMETRI
A R B E J D S T E G N I N G
WORK IN PROGRESS
illustration