P O R T F O L I O
D A N I E L
R E A
K R A G S K O V
K U N S TA K A D E M I E T S A R K I T E K T S KO L E
C U R R I C U L U M
U
D
D
A
V I T A E
N
N
E
L
S
2017
Eidgenössische Technische Hochschule Zürich, ETH Legat fra Dreyers Fond (Udvekslingssemester, Architecture of Territory)
2014-2017
Kunstakademiets Arkitektskole, KADK (Institut for Bygningskunst, By og Landskab)
2011-2014
Højere teknisk eksamen, HTX Hillerød (Matematik, Fysik, IT, Byggeri)
A
R
K
I
T
E
K
T
U
E
R
2017
Blogger på StudArk.dk om udveksling til ETH
2016
Design og konstruktion af Legeinstallation for FDFs Landslejr 2016 med 12.000 deltagere (Projektleder for et hold af frivillige arkitekter der fundraisede 40.000 kr. fra DUFs Initiativstøtte)
2016
Modeleksperimenter forud for udstilling af Hiroshi Sambuichi i Cisternerne, København (Svejser)
2015
Carpineto Mountain Refuge, Italien (Konkurrencedeltager, finalist)
2014
Pavilion Den Grønne Ambassade, Danmark (Konkurrencedeltager, anden runde)
E
R
F
A
R
I
N
G
2015-2017
Ingeniørforeningen, IDA (Teknisk assistent med ansvar for webinarer)
2016
Ansvarlig for 3D-printværkstedets drift og vedligeholdelse ved KADK Institut for Bygningskunst, By og Landskab
2012-2014
Føtex Birkerød (Kasseassistent, servimedarbejder)
2011
KHR Arkitekter (1 uges praktik)
I
N
T
E
R
E
S
S
E
R
Studieture til Japan (Tokyo, Hiroshima, Kanazawa, Kyoto), Mozambique (Maputo), Tyskland (Duisburg, Köln, Essen, Düsseldorf), Frankrig (Paris), Italien (Venedig Biennalen), Schweiz (Genevesøen) Frivillig leder i spejderorganisationen FDF (Organisering af lejre og aktiviteter for børn og unge) Frivillig musikinstruktør, musiker og manuskriptforfatter for musical-projektet FDF Performance (Årlige musicals og arrangementer for unge)
K O
M
P
E
T
E
N
C
E
R
Dansk Engelsk Tysk Adobe Package Sketchup Rhino Grasshopper AutoCAD 3DS Max Vray Blender 3D HTML, CSS, PHP, MySQL, MaxScript Svejsning Træarbejde Laser skæring 3D-print
K O N T A K T
I N F O
Daniel Rea Kragskov Rigensgade 21 v. 208, 1316 København K, Danmark + 45 25 79 56 43 danielkragskov@gmail.com
I N D H OL D SF ORT E G N E L S E
T R Æ V Æ R K S T E D E T
4
DET LEVENDE MONUMENT
10
D E N
16
D E L T E
B O L I G
H U S
19
L E G E I N S T A L L A T I O N
22
E T
24
M E T E O RO L O G E N S
S U N D H E D S T E AT E R
T R Æ V Æ R K S T E D E T
En arbejdsplads for håndværkere der forarbejder træ, skaber møbler, vinduer, skure osv. Grunden er placeret på øen Amager tæt forbundet til København. Området er hjem for mange autoværksteder, mindre virksomheder og lejlighedskomplekser. Stedet markerer overgangen fra by til forstad. At bygge et arbejdsmiljø betyder at der er mange forhold at tage i forhold til lysforhold, funktionalitet, adgangsforhold, frirum, sikkerhed, støj, støv, korrekt opbevaring, frihøjde, klima osv. Disse udfordringer blev analyseret og inkluderet i processen ved at studere et savværk og et træværksted i arbejde. At placere en bygning leder altid til en form interessekonflikt mellem offentligheden og ejerne. Især er trangen til at skærme af og hegne ind imod den offentlige interesse i en by med et flydende netværk af forbindelser. Ved at hæve dele af bygningen kan offentligheden gå under den, mens de dyre rundsave og afrettere står i sikkerhed i den overliggende struktur. Derudover skaber dette også et fantastisk kig over fodboldbanerne på Kløvermarken og ind over Københavns tage, der kan nydes mens medarbejderne spiser deres frokost. 3. semester | Anne Mette Frandsen | Kristine Mogensen
4
A T
B Y G G E
I
T E R R A I N
V A G U E
Bygningen er placeret på en grund hvor der lige nu er en buscentral. En stor vej med tung traffik til lufthavnen og til Prøvestenens anlæg skaber en kaotisk baggrund, der gør stedet særligt udsat på denne side. Den anden side støder op til et stille område med lette industribygninger - nogen forladte og andre brugt af mindre virksomheder. Træværkstedet bruges til at skærme vejen af samtidig med at den hæver sig op og bliver et førstehåndsindtryk af området. Den stille side er permeabel og lader dermed ude og inde flyde sammen.
Københavns centrum
Kløvermarken
Prøvestenen og lufthavnen
Kantine Kontor
Værksted
Depot Opbevaring
Huggegård
5
Kantine
AT
B Y G G E
E N
S T R U K T U R
I
T R Æ
At bygge i træ er oplagt, når bygningen skal huse et træværksted, da det kan fungere som en form for inspiration. Bygningens udtryk blev udformet ud fra en studiemodel over trælægter. Måden at konstruere at rum af træ på efterlader et gitter med lange horisontale forbindelser. De lange bjælker kan skråtstilles med små vinkler mellem de understøttende bjælker. Dette princip udnyttes til at følge grundens linjer og til at skabe åbne rum med specielle kig og områder. Den understøttende struktur er skabt af søjler med horisontale bjælker til at understøtte de horisontale kræfter. Samlingerne i træet er simple og tillader at man bruger trænagler - træet mødes aldrig ende til ende eller ende til side, men kun side til side. Træ til brug i værkstedet opbevares under det hævede gulv eller stablet op ad bygningsstrukturen i den åbne opbevaringshal, hvilket slører forskellen mellem struktur og råt træ.
6
Kontor WC
Maskinel forarbejdning
FinvĂŚrksted
Depot og rampe
Opbevaringshal
HuggegĂĽrd
Planudsnit af opbevaringshallen
7
F Æ N O M E N O L O G I S K E
K VA L I T E T E R
Oplevelsen af rum er det vigtigste redskab i arkitektens værktøjskasse. Tegninger, modeller, tekst og billeder viser kun dele af sandheden - alle peger de dog ind i den. At være klar over dette tillader os dermed at fokusere på forskellige dele af den konstruerede virkelighed. For eksempel måde lyset rammer gulvet på. Hvilke fænomener vil her opstå, og hvordan påvirker det rummet? Gulvet i træværkstedet er poleret beton, men med små korn i sig. Trærammerne på vinduerne tager kanten af lyset på grund af træets bløde struktur og buede imperfektioner. Kornet og poleringen diffunderer lyset, hvilket visse steder dæmpes af træstøvet på gulvet. Dette skaber et blødt lys, ideelt at arbejde i, men samtidig også en atmosfære der stemmer overens det træ man forarbejder i værkstedet.
8
VĂŚrksted for finere arbejder i trĂŚ placeret parallelt til rampen
9
DET LEVENDE MONUMENT
Grundet vandringen fra land til by er boligmanglen i København et voksende problem. For nogle år siden lovede en tidligere overborgmester at opføre 5000 nye lavindkomstboliger. Få af disse blev nogensinde opført og manglen blev omend større. Mit projekt søger at skabe et massivt antal af lejligheder tæt på indre by på den tange, der forbinder København med Refshaleøen, en postindustriel skibsværftshalvø der ligger i dvale med grundejere der venter på det rette salgstidspunkt. I dette område står stadig enorme konstruktioner som fysiske monumenter på en industriel tid, der for længst er borte. København med sine hovedsageligt 5-etagers huse, understreger disse større bygninger - spir, tårne, koncertsale og snart også et kombineret forbrændingsanlæg og skibakke. Alle står de ud. Et monument er statisk af natur. Det indefryser tid og minder om folk og steder. Projektet her søger at skabe en ny form for monument, et der kan bruges som en ramme for liv - et levende monument. Hvis monumenter skal have en berettigelse i dag må de bruge deres statiske natur på at indramme dynamiske liv, folk og situationer, hvorved disse kan opnå et ståsted på samfundets usikre grund. 4. semester | Anne-Mette Frandsen | Rikke Møller
10
Struktur og højde HØJHUS
Pladser og passager
HØJHUS
RÆKKEHUS
Forbindelse til vandet
RÆKKEHUS
L
Lejlighedsstruktur
Udvidelse af landmasse
BYEN I BYEN
PrivateApartments lejligheder Private Café Café Shops Butikker
} }
N
D
S
B
Y
E
N
I
B
Y
E
N
At skabe et hjem for folk med lave indkomster skaber en række problemer grundet denne gruppes store spredning i sammensætning. Studerende, ældre, små familier, personer på overførselsindkomst og nyligt fraskildte har alle forskellige behov. At alle er klar over hinandens ønsker og grænser er derfor vigtigt i skabelsen af et fungerende fællesskab. Derfor er rum opdelt i et tydeligt privat rum og i et delt dobbelthøjt rum - et stort rum til spil, arrangementer, hobbyer osv. og små lejligheder til privathed og ro.
Rækkehusstruktur
Shared Space Fællesrum
A
Living
Commercial
Library Bibliotek Culture
Gym Hall Sportshal Kayakopbevaring Kayak Storage ElevatorShaft / indre trappe Elevator / Fire Stairs Outer Stairs Ydre trappe
BEBOELSE
}
Infrastructure ERHVERV
KULTUR
FÆLLESRUM
CAFÉ
BIBLIOTEK
PRIVAT BOLIG
BUTIKSLEJEMÅL
SPORTSHAL
INFRASTRUKTUR
11
ELEVATORSKAKT / BRANDTR
UDVENDIG TRAPPE
12
13
B E S T E M M E L S E A F
G R I D S T Ø R R E L S E
Billige byggeomkostninger kan opnås ved at holde sig til en række principper. Derfor benyttes et lille udvalg af betonelementer fordelt ud på et grid for at holde materiale- og byggeomkostninger nede. Lejligheder, rækkehuse og delte rum udgør 4259 moduler (ca. 35.000 m2). At bygge ud fra et grid påfører konsekvenser. I mange bygninger går dette udover beboeligheden - rum skabes af standard betonelementer fremfor menneskekroppen. Den store skala i projektet tillader de få standard betonelementer at blive fremstillet ud fra specielle mål. Eksperimenter med forskellige gridstørrelser med hensyn til møblering, bevægelse og organisering ledte til en optimal størrelse på 3,4m x 2,4m. Hvis man tager højde for murens tykkelse, passer en seng fx perfekt ind i den korte side af modulet.
4m x 4m
3m x 3m
2m x 2m
2m x 3m
3,5m x 2,5m
2,5m x 2,5m
Strukturen skabes af disse byggeklodser. Ved at udnytte at man let kan tilføje og fjerne moduler, tilføjes lys og luft til strukturen, der bæres af et ydre bjælkesystem, med reference til de stilladser man brugte på skibsværftet. Trapper snor sig op til toppen af strukturerne og tillader offentligheden at besøge stedet og bruge dem som fælles steder i byen.
Stor lejlighed
14
Lille lejlighed
Rækkehus
Den ydre stilladsstruktur
Relationen mellem private og fælles rum
Fællesrummet
Facaden er malet med brune, gule og røde farver fra Københavns mange pakhuse
15
D E N
D E L T E
B O L I G
At skabe et hjem er forskelligt fra at skabe et værksted. I skabelsen af bolig opdelt mellem hjem og værksted henleder derfor opmærksomheden på kravene fra begge. Et hjem og et værksted til en kunsthåndværker, der laver objekter i metal er en udfordring. At arbejde i metal er groft, beskidt og en smule farligt mens overnatning, afslapning og beboelse kræver en anden skala og materialitet. Ved at benytte mappingmetoder over værkstedet og hjemmets krav og ved at bruge intuitive modeller og tegneteknikker til at søge kompromiser i to- og tredimensionelle rum, fik jeg skabt værktøjer til at danne den samlende plan. Ud fra modellerne skulle der dannes tre forskellige blikke, der skulle fungere som rummelige fokuspunkter. Grunden for projektet er placeret på øen Amager syd for København på et tomt stykke land omgivet af motorveje, vand og Amager Fælled - et stort beskyttet naturområde. 2. semester | Nikoline Dyrup Carlsen | Kristine Mogensen
16
Blik I
BLIK
MODELLER PROGRAM TERRÆN
Uden at kende til programmet startede processen med forskellige metoder til at brainstorme. Vi brugte rum-croquis til at styrke vores opfattelse af rummet som form - kullet der efterlader forskellige opmærksomheder. Terræntegningerne efterlod kvaliteter i landskabet, der muliggjorde at bygningens højde blev mindsket og dens huggegård skjult i terrænet ned mod en lille lund. MDF-modellen blev bygget af små stykker og kombineret til at skabe rum imellem konstruktionen. Forskellen i skala af byggedelene (lille skala til venstre og stor til højre) blev oversat til henholdsvis en trækonstruktion og en betonkonstruktion, der også afspejlede programmet herunder.
Beboelse
Luft
Afslapning
Sove Stilhed
Blødhed
Renhed
Gæster
Energi
Skitsemodel
Detaljemodel af trappe
Udstilling Kran
Opbevaring Homogenitet
Blik II
Tegninger fra rum-croquis
Beskidt
Metal Overflade Ventilation
Lys
Podie
Intuitive tegninger for at forstå sigtelinjer, bevægelser og terræn
Svejsning
Maskiner
Kunder Bibliotek
Intuitiv modellering i MDF til at opdage rumlige kvaliteter
Metalrester Variation
Blik III
Værkstedet i terrænet
17
Privat rum
2. sal
Køkken
Galleri Entré
Værksted WC
1. sal
Huggegård
18
M E T E O R O L O G E N S
H U S
Når man bygger gælder der særlige regler. At udnytte disse regler som positive designredskaber er vigtigt, hvis man vil skabe succesfuld arkitektur. Programmets mål var at udarbejde et hus til en meteorolog sammen med fire andre studerende, der havde tilsvarende programmer for derpå at danne en samlet bebyggelse udgjort af de fire distinkte huse. Selvom arbejdet med hvert enkelt hus var individuelt, var det nødvendigt at trække i samme retning og skabe en fælles forståelse for beslutninger om udkig, lys, uderum og ankomster en lære i at arkitektur sjældent er en enkelt mands værk. Projektet indeholder lysstudier, farvestudier, en forarbejdning af landskabet og dannelsen af rum i relation til et program. 1. semester | Peter Henning Jørgensen | Kristine Mogensen
19
P R I N C I P P E R
F O R
R U M
Udgangspunktet for projektet var en 7,5m x 7,5m x 7,5m kube. Det var tilladt at skære to gange i den og dermed skabe tre blokke. Samlet ville disse udgøre grundformen til huset. Bygningens skulle laves i beton og placeres sammne med tre andre huse på et stykke land med målet 30m x 30m. Istedet for at bryde med reglerne, blev vi opfordret til at undersøge dem, og dermed opdate styrker og svagheder og i denne proces komme tættere på vores valg af placeringen af voluminerne på grunden, vinduernes placeringer, tykkelsen af væggene osv.
20
Collage af lysstudier
Dagslysstudie af den samlede bebyggelse udført i dagslyslaboratoriet.
21
L E G E I N S T A L L A T I O N
Spejderorganisationen FDF afholdte i 2016 en stor Landslejr hvis mål var at give børn og unge muligheden for at mødes sammen om temaet ‘leg’. Jeg blev derfor bedt om at udforme en ny form for legeplads i krydsfeltet mellem arkitektur og installationskunst. Min opgave var at samle et designhold, designe installationen og lede projektet igennem alle faser fra koncept til nedrivning. Temaet for vores såkaldte legestation var ‘Grotten’. Et sted med stilhed og mørke - det kendte og det ukendte. Et sted med fortællinger og mystik. Vi ville skabe et sted hvor børnene skulle prøve at stole på deres andre sanser end synes og brugte derfor draperinger af forskellige materialer på indersiden til at overraske og lede fremad - mursten, et træ, dørmåtte, skummadrasser osv. De besøgende endte i et stort gyldent kammer, hvor kontrasten mellem lys og mørke blev overdrevet ved at bruge guldfolie som inderbeklædning. Vi brugte den typiske tipi-typologi brugt i mange bålhuse som inspiration til strukturen og skabte samtidig en kompleks vej igennem det hele for at forvirre de besøgende. Vi fondraisede 40.000 kr. og dermed et materialebudget på 60.000 kr. - frivillige håndværkere byggede installationen. Derudover er projektet vist i bogen ‘8 Innovative Legestationer’ og i rapporten Skovbjerg, H. M. (2016) Legestationerne på FDFs Landslejr 2016 fra Aalborg Universitet. FDFs Landslejr 2016 | Frivillig projektleder
22
Konstruktionsdele
LYSRØR
TRÆ
LAMINAT
NØDUDGANG
EGL
RUTE FOR BESØGENDE
Snit gennem ruten man følger gennem installtionen
Det gyldne kammer i midten
23
E T
S U N D H E D S T E A T E R
Maputo i Mozambique breder sig udad med en enorm hastighed. Myndighederne står derfor overfor omfattende udfordringer, da de ikke har ressourcerne til at planlægge nye områder, at håndhæve bygningsreglementet eller til at bygge selv basal infrastruktur. 80 % af byens indbyggere lever derfor i disse uformelle byområder med kun begrænset adgang til rent vand, sanitære faciliteter, elektricitet, veje og sundhedsfaciliteter. Resultatet er en befolkning med en levealder på 55 år. 11 % af befolkningen er HIV-positive, hvilket udgør en stor trussel for landet som helhed. Andre dødelige sygdomme er tuberkulose, grundet brug af kulbækkener, samt malaria, der især rammer i regnsæsonen. Kortet til højre viser områder med risiko for oversvømmelse og sygdomsvektorer for HIV, der følger smittebærende lastbilchaufførerne grundet deres store kontakt med prostituerede. Mangel på basal uddannelse er kritisk, da folk ikke kender til prævention, symptomer eller basal behandling af sygdomme. Især børn er udsatte, da de har brug for andre til at være opmærksomme på deres sundhedsmæssige tilstand. I et land med nærmest ingen ressourcer er Médicin Sans Frontières begyndt at uddanne paramedicinere. De uddannes til at forstå basal sundhedspleje og til at give denne viden videre til andre i lokalområdet. At skabe en lokal base for disse paramedicinere, at skabe et sted til undervisning i sundhed og at skabe et sted med plads til diskussioner om private og tabubelagte emner var derfor mit mål. Bachelorprojekt | Knud Kappel | Morten Meldgaard
24
KontorKontor
Paramediciner
Klasserum Klasserum
Balkon
Møde
Info
Apotek CafĂŠ
Teater
Sal
25
E T
S T U D I E
A F
P O L A N A
C A N I Ç O
Projektet blev udviklet under en studietur til Maputo i Mozambique. Her undersøgte vi den uformelle bydel Polana Caniço placeret lige udenfor bykernen. Et område på 300x300 meter blev undersøgt af 9 grupper. Området udgjorde også projektgrunden. Indbyggerne lever her i boliger i ét plan med vægge af lokalt fremstillede betonblokke og træ med bliktage. Beboerne foretrækker for det meste mørke tillukkede rum for at holde temperaturen nede. De fleste huse bruger en indre gårdsplads som både køkken, vaskeområde, værksted, butik osv. - et meget multifunktionelt rum. Grundet økonomisk inflation vælger mange at købe byggematerialer og herpå bygge til for at sikre deres penge. Sammen med manglen på egentlig regulering sørger dette for en by under konstant forandring.
Et område med en lav lokal tæthed
26
100x100 meter hånd-opmålt plan
5 familier må genhuses
Snit fra et hus vi besøgte
Mure skabes af den eksisterende typologi
Voluminer skyder op i mødet med programmet
Træpaneler giver skygge og luft
27
28
R U M
T I L
Å B E N
F O R T R O L I G H E D
Programmet udfordrer den måde vi forstår fortrolighed på, idet en del af at uddanne i sundhed er at tale åbent om meget private sager. Dette er især vigtigt i et land hvor man kan blive udstødt hvis man har HIV. Mit projekt søger at skabe rum hvori man kan tage åbne diskussioner i både intime, halvprivate og offentlige situationer. Træpanelerne fungerer som et filter, der lader luft komme ind og samtidig bevare privatheden. Udendørs møderum skaber steder til uformel diskussion. Det åbne centrale rum fungerer som en scene til uddannelsesteater, offentlige begivenheder, forelæsninger og øvelser. Husets brugere møder ingen forhindringer i deres vej ind i bygningen - det røde sand fra gaden fortsætter ind i gårdrummet.
29
F O R S I D E
O G
B A G S I D E
Forside: Konstruktiv dissekering af taget på Langelinie Pavilionen, restaurant og festlokale bygget i modernistisk stil. Opgaven gik ud på at undersøge lag af materialer og analysere dem ud fra en teknisk såvel som fænomenologisk synsvinkel. Bagside: Håndtegning af facaden på Eigtveds Pakhus, et barokt pakhus bygget i 1748. Det slørede område af tegningen viser et fag der blev revet ned grundet et behov for en større havn, hvorved bygningens symmetri forsvandt.