Danmarks Biblioteker nr. 8, 2012 by Danmarks Biblioteksforening

DANMARKSBIBLIOTEKER

Nr 8. 2012

Kulturperronen - kvalitetsbyggeri i Norddjurs Kommune Danskernes Kulturvaner 2012 • Budget 2013: Hver 2. kommune sparer på biblioteket • Dokk1 Cliff Hansen & Biblioteket • Jens Thorhauge: Biblioteket er en menneskeret, stort interview Nyt hovedbibliotek til Frederikssund • Litterære besøgsvenner • Borgerservice Model Nordfyn Leder: Bibliotekerne må stå sammen om e-bogen

LEDER Forside: Kulturperronen i Auning, Norddjurs Kommune, er et godt eksempel på kvalitetsbyggeri til kombinerede biblioteksog medborgerhuse. Foto: Thomas Mølvig.

BIBLIOTEKERNE MÅ STÅ SAMMEN OM E-BOGEN Danmarks Biblioteker Et biblioteksmagasin 16 årg., nr. 8, november 2012 Udgiver/Adresse Danmarks Biblioteksforening Farvergade 27D DK-1463 København K Telefon: 33 25 09 35 e-mail: db@db.dk www.db.dk Redaktør Hellen Niegaard (hn@db.dk), ansvarsh. Medieudvalget er rådg. f. magasin og hjemmeside: Andrew Cranfield, Inger Skamris, Michael Hartz Larsen, (webred. for DBs hjemmeside), og Hellen Niegaard (magasinredaktør). Kommende numre af Danmarks Biblioteker Nr. 1: 15. februar 2013 Tidligere numre og artikler Se www.danmarksbiblioteker.dk Annoncer Formater og priser: www.db.dk, publikationer Grafisk produktion Stæhr Grafisk Tryk CS Grafisk A/S Oplag 2.033 ISSN nr.: 1397-1026 Abonnementspris For medlemmer kr. 300,For ikke-medlemmer kr. 650,Studerende ved Danmarks Biblioteksskole kr. 60,Danmarks Biblioteksforenings Forretningsudvalg Vagn Ytte Larsen (A) Odsherred, formand Hanne Pigonska (V) Odsherred, 1. næstformand Kirsten Boelt, publikumschef, Aalborg Bibliotekerne, 2. næstformand Henrik Olsen (A), Ishøj Steen B. Andersen (A), Århus Jørn Rye Rasmussen (F), Silkeborg Henrik Vestergaard (V), Århus Tine Vind, afdelingschef for kultur-, idrætsog fritidsområdet i Lyngby-Taarbæk Kirsten Westh, HK Kommunal, Fmd. Biblioteksudvalget Lars Bornæs, bibliotekschef i Silkeborg Kommune

Vagn Ytte Larsen (A), formand for Danmarks På det seneste er det blevet klart, at enkelte af de storeBiblioteksforening forlag ikke længere ønsker at stille deres e-bøger til rådighed for borgerne via eReolen.dk. Det beklager vi i Danmarks Biblioteksforening meget. Det er vigtigt for et demokratisk samfund, at alle borgere har mulighed for at låne bøger, uanset om det er fysiske bøger eller e-bøger. Enkelte forlag arbejder tilsyneladende på nye tilbud og forretningsmodeller for, hvordan de vil tilbyde bibliotekerne at købe e-bøger. Disse løsninger ser lige nu ud til at bygge på en model, som ikke lever op til en moderne digital formidling. En model, hvor man stadig opfatter e-bogen som et fysisk eksemplar og låner en ud af gangen nogle enkelte gange, hvorefter licensen udløber. I mine øjne uden at drage fordel af den tilgængelighed, der er for borgerne i digitale bøger. Den gode nyhed for os i DB at se er dog i dag, at eReolen fortsætter. Altså også selvom det ikke er lykkedes at etablere en forretningsaftale om udlån af e-bøger fra et par af de helt store forlag. Status er i skrivende stund, at mere end hundrede forlag stadig ønsker at deltage i eReolen, og vi er i biblioteksforeningen overbeviste om, at flere forlag og forfattere vil følge dem. Danmarks Biblioteksforening opfordrer kommunerne og deres biblioteker til fortsat at bakke op om eReolen og de mange forlag, som stadig ønsker at medvirke til bibliotekernes landsdækkende og succesfulde udlånsservice af e-bøger. Ved at tilslutte sig fortsættelsen af eReolen, er bibliotekerne aktivt med til at sikre borgerne fortsat adgang til ebøgerne. I det store perspektiv handler sagen om meget mere end blot forretningsmodeller for ebøger forlag og biblioteker imellem. Det handler om hele den demokratiske tanke, der ligger bag biblioteker, som den institution der sikrer almindelige mennesker adgang til viden. Det bør kendetegne ethvert oplyst og demokratisk samfund, også i en digital tidsalder, at borgerne kan få tidssvarende adgang til viden og kulturoplevelser efter eget valg via bibliotekerne. Kulturpolitisk har der i Danmark altid været fokus på, at borgerne skal have adgang til bøger. Ikke alene for den enkeltes egen skyld og personlige udvikling, men også fordi det bidrager til udvikling af samfundet og er et grundlag for demokratiet. Det ændrer sig ikke ved at bøgerne digitaliseres. I Danmarks Biblioteksforening er vi overbeviste om, at der må kunne findes fælles løsninger, der både giver borgerne adgang til e-bøger via bibliotekerne og samtidig sikrer forfatterne et eksistensgrundlag og forlagene en fornuftig indtjening. Ingen tvivl om, at det nok kræver mod, fantasi og måske også mere åbenhed i fremtidige forhandlinger, så alle gode idéer kommer på banen. I denne fase af e-bogens tidsalder er det vigtigt ikke alene at fokusere på økonomiske bundlinjer, det vil bremse udviklingstakten. Tænk i stedet i langsigtede kulturpolitiske træk og i fælles udbredelse af vidensamfundets nye bogformater.

INDHOLD

Danmarks Biblioteker introducerer to nye undersøgelser. Kortlægningen af danskernes kulturvaner, der har forandret sig gennemgribende. Nye medier er på hastig fremmarch, mens traditionelle stadig ’holder niveau’. Også i bibliotekssammenhæng. Interessant er det bl.a., at nydanskere bruger biblioteket mere end andre. Godt og opmuntrende, mener kulturminister Uffe Elbæk. Mindre opmuntrende er budget 2013, der ifølge DBs store årlige tendensundersøgelse indebærer besparelser på bibliotekerne. Ganske vist synes reduktionerne nu af mere beskeden art end de seneste 5-6 horrible budgetår, hvor bibliotekerne stort set bar alle besparelser på kulturområdet. Det stiller store krav til bibliotekerne om nytænkning. Også af strategisk art. Jens Thorhauge har flere bud på hvordan og kommenterer aktuel biblioteksudvikling bl.a. e-bogsgennembruddet og eReolen.dk. God fornøjelse med det store dobbelt-interview!

Bibliotekerne må stå sammen om e-bogen

Danskernes kulturvaner 2012

BF’s Døssingpris til filosof og forfatter

DB Årsmøde 2013

Nyt fra Tænketanken

DB budgetundersøgelse

Nyt hovedbibliotek i Frederikssund Ole Find Jensen

Dokk1 - fremtidens bibliotek

SMS Julekalender fra biblioteket Tilmelding nu!

Bibliotekarforbundet og fremtiden

Mit Bibliotek. DB enquete Cliff Hansen

Spansk forfatter siger nej til pris og giver pengene til bibliotekerne Lars Aabenhus

Gentofte Hovedbibliotek og Røde Kors samarbejder om litterære besøgsvenner Mette Kristine Kjær Bach

Etik må være op til den enkelte bibliotekar Pernille Drost

Fuld borgerservicefusion i Nordfyns Kommune Hellen Niegaard

Kulturperronen - en svævende bølge Thomas Mølvig

Norddjurs: Liv i både små og store byer Peter Hansen

Ny biblioteksassistentuddannelse på akademiniveau Kirsten Westh og Jonna Vestergaard INTERVIEW MED JENS THORHAUGE

Engagement, indsigt og tæft DB-tak til Jens Thorhauge

I biblioteksudviklingens maskinrum Hellen Niegaard

Biblioteket - en menneskeret Hellen Niegaard

SMS julekalender v/ Lise Bidstrup og Merete Pryds Helle 10

Biblioteket er en menneskeret! fastslår tidligere styrelsesdirektør Jens Thorhauge 20-25

Status på elektronisk og digital litteratur i New York! 28 27

Den magiske samtale Lise Vandborg

Biblioteket som The Missing Link i digital formidling Pernille Carneiro Juel

Biblioteket rykker ud - i Viborg Kristine Nygaard Ledet og Anette Koue

A K T U E LT N Y T

NYT HOVEDBIBLIOTEK I FREDERIKSSUND I lighed med bl.a. Herning og Aarhus skal Frederikssund Kommune have nyt hovedbibliotek. Det blev besluttet af byrådet i forbindelse med vedtagelse af budgettet for næste år. Danmarks Biblioteker har bedt borgmester Ole Find Jensen (A) fortælle nærmere om projektet, dets baggrund og den videre tidsplan “Borgernes Hus” med et fleksibelt og visionært hovedbibliotek, kultursal, møderum og musikskole. Sådan blev ambitionerne beskrevet, da byrådet i Frederikssund vedtog Budget 2013, hvor et fremtidigt nyt hovedbibliotek skal indgå i en ny bygnings- og indholdsmæssig sammenhæng.

jendom. Placeringen var tænkt midlertidig, men blev permanent. Det er Byrådets opfattelse, at såvel arbejdsmiljø som tilgængelighed for borgerne langt fra er optimalt i bygningen, og der har derfor gennem mange år været planer om en anden placering. Planer som ofte har givet anledning til debat og uenighed i byrådet, som sammen med usikkerhed om økonomien har været årsag til, at planerne aldrig er blevet realiseret. I budget 2012 satte et enigt byråd imidlertid penge af til et forarbejde, der skulle beskrive visioner og fysisk placering af et nyt bibliotek, der matchede den udvikling, som fremtidens digitale brugere forventer, og som kunne indgå i en sammenhæng, der også rummede mødesteder med mulighed for formidling, oplevelser, læring og aktiviteter. I 2013 sættes en folkelig debat om indhold og indretning i gang. I 2014 skal et projektforslag være klar, så arkitektkonkurrence kan gennemføres og udbud foretages. Byggeriet vil finde sted i 2015 og 2016. Der er i alt afsat 105 millioner kroner i budgettet for årene 2013-2016.

Det nuværende hovedbibliotek har siden 1930’erne været placeret i en centralt beliggende, men uhensigtsmæssigt indrettet tidligere etagebolige-

Dokk1 - FREMTIDENS BIBLIOTEK Havnens sted for viden, udsyn og nye idéer Fremtidens bibliotek og Borgerservice Dokk1 bliver både Aarhus’ nye hovedbibliotek og borgerservice. Det er her, du i fremtiden skal låne bøger, se film, høre foredrag, hente nyt pas – eller bare drikke kaffe i husets café og nyde udsigten over havnebassinet, siges det på byggeriets egen hjemmeside, urbanmediaspace.dk/ dokk1. Huset bliver på 28.000 m2 fordelt på tre etager og kælder med parkering. Heraf går ca. 17.500 m2 til bibliotek og borgerservice, 10.500 m2 udlejes, mens 500 m2 er afsat til ankomstI en årrække har Multimediehuset været arbejdstitlen på Nordens største folke- center. biblioteksbyggeri i disse år. Det nye hus med hovedbibliotek og borgerservice, som Aarhus Kommune opfører på Aarhus Havn. Dokk1 live På hjemmesiden kan man finde oplysninger Folkeligt, mundret og skarpt! om byggeriet og følge byggeriet tæt på. Via Efter en åben navnekonkurrence med deltagelse af hundredvis af borgere, samet webcam kan man se, hvad der sker på arbejdspartnere og medarbejdere har en dommerkomité fundet frem til navnet byggepladsen lige nu. Efter planen står for huset blandt 1.250 navneforslag. Det endelige navn for huset er: Dokk1. Dokk1 færdigt i slutningen af 2014. Dommerne lagde i deres beslutning vægt på, at Dokk1 er et navn, der placerer bygningen i byen og sætter tanker i gang. Det giver på én gang associationer både til havnen og til bibliotekets verden. Samtidig peger navnet, ifølge komitéen, fremad. Den ser Dokk1 som ‘et sted, der kan lade os op og sætte os i forbindelse med omverden’. Noget andet der gjorde, at man valgte netop dét navn er, at det både er ‘folkeligt, mundret og skarpt på én gang’. 4

/HN

ÅRSMØDE 2013 Velkommen til Danmarks Biblioteksforenings Årsmøde 2013 13. og 14. marts i Bella Center ‘Biblioteket efter Spotify’ Årets vigtigste bibliotekskonference! Stedet hvor kulturpolitikere mødes med biblioteksog kulturfolk fra hele landet! Invitationer udsendes pr. mail den 7. december. Program og tilmelding fra samme dag på

www.db.dk

NYT FRA TÆNKETANKEN Lotte Hviid Dhyrbye startede den 1. oktober som leder af bibliotekssektorens et halvt år gamle fællesprojekt Tænketanken Fremtidens Biblioteker Med sine mange års erfaring med tværfaglig projektudvikling, projektledelse og fundraising og med fast arbejdsplads i Danmarks Biblioteksforenings sekretariat i Vartov skal Lotte Hviid tilrettelægge og gennemføre tænketankens fremtidige indsats. Hun er i fuld gang med opgaven og har allerede udarbejdet den første eksterne ansøgning samtidig med, at hun har kalenderen fuld af møder rundt omkring i sektoren hos de mange aktører og interessenter. Planen er, at projektorganisationen er oppe at køre med egen hjemmeside fra nytår. Bag Tænketanken står – ud over Danmarks Biblioteksforening – Danmarks Forskningsbiblioteksforening, Kommunernes Skolebiblioteksforening og Bibliotekschefforeningen, 25 danske folkebiblioteker og flere biblioteksleverandører. Senest har også Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) meldt sig under fanerne som samarbejdspartner.

Lotte Hviid er 41 år, uddannet cand. mag og bosat på Vesterbro i København. Hun kommer fra en stilling som sekretariatsleder på Diakonissestiftelsens Uddannelsescenter. Vil du vide mere om Tænketanken eller bidrage til dens arbejde, så kontakt Lotte på lhd@db.dk.

Lotte Hviid skal nu sammen med Nanna Kann-Christensen, forsker ved IVA, se på og analysere den nye Kulturvaneundersøgelse 2012 og dens resultater for at kortlægge behovet for afledt ny forskning og for eventuelle supplerende undersøgelser.

Danmarks Biblioteker 2012 - nr. 8

BUDGET 2013: HVER ANDEN KOMMUNE SPARER PÅ BIBLIOTEKSBU Hvor 6 ud af 10 folkebiblioteker i 2012 fik besparelser i budgetrunden, så er tallet en anelse bedre i 2013. Godt og vel 5 ud af 10 reducerer på driftsbudgettet næste år. Det viser Danmarks Biblioteksforenings årlige tendensundersøgelse le øgning på op til 1%, mens andre 5 får én på mellem 1 og 3%. endensundersøgelsen er gennemført af Danmarks BibliEn enkelt kommune får en stigning mellem 4 og 5%. Øgningen oteksforening i perioden 8. til 25. oktober 2012 ved en går især til materialer, personale og andet. rundspørge til landets bibliotekschefer. Der er indkommet svar fra 95 af 98 kommuner. I alt 92 af landets kommuner Det skal bemærkes, at de lidt mere positive udviklingstendenser har udfyldt online spørgeskemaet og tre har svaret pr. mail. Seks i næste års driftbudgettet kan handle mere om opgaveomlægaf de 95, heraf de tre mailsvar, har oplyst, at man endnu ikke har ninger og personaleændringer i relation til sammenlægning budgettallene for biblioteket. med eller implementering af borHvor 62% af alle skulle spare i DBs gerservice, det kan ikke aflæses af Andelen af mere beskedne budget2012-undersøgelse, er tallet i 2013 undersøgelsen. 55% svarende til 51 kommuner. reduktioner er voksende. Mens 12% får en lille stigning. Holder tendensen synes der for Mere til systemer, Øvrige fastholder status quo, dvs. samme budgetniveau i 2013 (inkl. driften at være tale om en svag hovedbiblioteker og filialer KL’s fremskrivningsprocent). styrkelse af biblioteksbudgetterne Udmeldingerne på anlægssiden giver i DBs nye tendensunderTre kommuner har ikke svaret: Fagenerelt set. Og dertil en pæn udsøgelse anledning til optimisme nø, Faxe og Struer. Fanø er dog vikling på anlægssiden på biblioteksbrugernes vegne, med via Esbjerg, som man har idet rammerne og bibliotekssystesamarbejdsaftale med. merne opdateres rigtigt mange steder. Selvom cirka 6 ud af 10 Hvor mange skal spare og hvor? kommuner angiver et rundt nul For de kommuner, der skal spare, for næste års anlægsbudget, så er der også i år store udsving. Anhar lige ved 4 ud af 10 kommuner delen af dem, der ikke skal spare afsat midler til anlægsopgaver i meget, er voksende. I 2013 skal 2013. 40% reducere budgettet med unHver tiende skal investere i ny IT der en 1%, tallet for 2012 var 14%. og i selvbetjeningssystemer. Otte For 43% af de kommuner, der skal kommuner gør noget ved deres spare i 2013, er der reduktioner på hovedbiblioteker. Således taler tre om nyt hovedbibliotek, mens mellem 1 og 3%, – næsten det samme antal som i 2012 hvor talfem skal i gang med renovering. let var 46%. I alt 6% skal spare mellem 3 og 5%, mod 20% i 2012.

Besparelse Op til 1% 1% - 3% 3% - 5% 5% - 8% Mere end 8%

Mens 8% skal reducere med mellem 5 og 8%, mod 14% i 2012. Og resten, nogle få i lighed med 2012, oplever meget store besparelser på henholdsvis 11 og 11,5% i det kommende budget. Reduktionerne falder i 2013 igen især på personale. Desuden på materialer, åbningstider og andet som f.eks. omlægning af rengøring. Konkret oplyser to kommuner af de 51 kommuner, der skal reducere, at de skal lukke filialer. Mens to kommuner oplyser, at der nedlægges bogbus.

Lidt flere får lidt mere Over dobbelt så mange som sidste års undersøgelse oplever en beskeden øgning i det nye budgetår. Hvor 5 kommuner i 2012 fik en stigning, så er tallet i 2013 11 kommuner. Heraf får 5 en lil-

2013 40% 43% 6% 8% 3%

2012 14% 46% 20% 14% 6%

De første fem år efter kommunalreformen var budgetterne nærmest sortrandede på filialsiden med mange bibliotekslukninger til følge. Men i 2013 er der klare forbedringer på vej for rammerne til den decentrale service i 5 ud af 10 kommuner. Tyve kommuner har anlægsmidler til filialerne i 2013. Tre taler om ny filial, 8 om renovering af filialer, og atter andre 9 om ombygning/ renovering i forbindelse med etablering af åbne, delvist selvbetjente filialer. Dertil angiver én kommune, at der er afsat midler til bogbusservice.

Længere åbent – også på hovedbiblioteker I 2013 øges åbningstiden i cirka 30% af de kommuner, der har

DB BUDGETUNDERSØGELSE

UDGETTET

“

besvaret tendensundersøgelsen. Længere åbningstid og bedre adgang for borgerne, når de har fri, har i flere år været et centralt mantra over hele landet. Dels med adgang ad digital vej, men siden 2009 tillige gennem udvidet åbningstid baseret på differentieret bemanding og betjening, især i filialerne. Og siden 2012 også i enkelte hovedbiblioteker. Den udvikling styrkes i 2013. I alt 10 kommuner oplyser, at man får øget åbningstid på hovedbiblioteket med differentieret bemanding.

DBs formand: “Jeg er selvfølgelig ked af, at folkebibliotekerne igen bliver skåret ned. De har virkelig holdt for i de offentlige nedskæringer i de senere år, samtidig med at flere borgere bruger dem. Men pilen peger dog i den rigtige retning”

Planlægning I det hele taget arbejdes der i kommunerne med biblioteksplanlægning. Omkring 40% angiver, at man har en politisk vedtaget biblioteksplan. Heraf opdateres godt halvdelen løbende. Selv om biblioteksområdet ikke alle vegne har en særskilt politisk besluttet udviklingsplan, så indgår det i kommunens lokale kulturpolitik, oplyses det i over halvdelen af besvarelserne.

De enkelte kommuner På filialservicen øges åbningstiden endvidere i 21 kommuner fordelt på 22 filialer/lokalbiblioteker. De såkaldt åbne, delvist selvbetjente biblioteker har fortsat vældig fremgang. Af de 22 steder øges åbningstiden i ét lokalbibliotek med fuld bemanding, mens de 21 andre drejer sig om selvbetjeningsmodellen. Det sker dog, oplyses det, kun i fire af tilfældene i besparelsesøjemed: For de øvrige sker det som led i planer om bedre lokal service.

Hvad budget 2013 indebærer for den enkelte kommune, kan man se på www.db.dk/budget2013. Det er vigtigt at notere sig, at resultatet af tendensundersøgelsen kan tippe til både det bedre og det værre, når der foreligger endelige svar fra de seks kommuner, som ikke har kunnet svare i første omgang. Undersøgelsen opdateres på www.db.dk ultimo november 2012.

Hellen Niegaard

MODERAT POSITIV DREJNING Danmarks Biblioteksforenings formand, Vagn Ytte Larsen (A), kommenterer tendensundersøgelsen således: “Jeg er selvfølgelig ked af, at folkebibliotekerne igen bliver skåret ned. De har virkelig holdt for i de offentlige nedskæringer i de senere år, samtidig med at flere borgere bruger dem. Men pilen peger dog i den rigtige retning. Hvor 76% af alle tilbage i 2011-budgettet oplyste, at de skulle spare, mod 62% i 2012-budgettet, så er vi efterhånden nede på 55%, der skal reducere – og stadig flere skal heldigvis spare mindre. Der er selvfølgelig helt klart stadig plads til forbedring af budgetterne. Men som formand for biblioteksforeningen er jeg godt tilfreds med, at udviklingen, ifølge DBs nye tendensundersøgelse, går den rigtige vej. Det er også påkrævet. For siden kommunalreformen har der været tale om seks år med markante nedskæringer på biblioteksområdet. Og det til trods for, at bibliotekerne er inde i en ressourcekrævende transformationsproces og nyudvikling, hvor

der i stigende grad også skal formidles digitale materialer og hvor man på samme tid skal opdatere formidlingen i og indretningen af de fysiske biblioteker bl.a. i forhold til IT-læring og som åbne, mødesteder og biblioteker.” DBs formand finder bevægelsen i anlægsbudgetterne overordentlig interessant og lovende. Og tilføjer både i relation til driftsbudgetterne og anlægssiden i budget 2013: “Selv om tendenserne på positivsiden øjensynlig i nogle tilfælde handler om sammenlægning med borgerservice, og ikke drejer sig om tilførsel af nye midler til bibliotekerne, så er også det i sig selv en interessant drejning. Og, som jeg ser det, et reelt udtryk for, at bibliotekerne med deres offentlige oplysningsforpligtelse, i et stadigt voksende omfang tænkes aktivt sammen med kommunernes borgerserviceopgaver.”

Danmarks Biblioteker 2012 - nr. 8

A K T U E LT N Y T

DANSKERNES KULTURVANER 2012 NY undersøgelse af befolkningens prioriteringer og forbrug af kulturtilbud Kulturministeriet har netop udsendt en rapport om befolkningens aktuelle kulturvaner i sammenligning med kulturvanerne tidligere. Den er gennemført af Epinion og Pluss Leadership for ministeriet, og den omfatter børn fra 7 år og voksne. Danskernes kulturvaner 2012 følger op på tilsvarende analyser over de seneste knap 50 år, første gang udkommet i 1964, senest i 2004. Som noget nyt i 2012-undersøgelsen indgår også en selvstændig dataindsamling og analyse af kulturvanerne blandt voksne nydanskere. Den seneste undersøgelse er fra 2004 og afspejler i sin gennemgang et traditionelt medieforbrug, der snarere ligner industrisamfundets end vidensamfundet. Og mangler den nye informationsteknologis betydning for kulturforbrug og medievaner. Danmarks Biblioteksforening har derfor i flere år efterlyst en ny og aktuel kortlægning. Nu er den her. De tre første af de 10 mest markante udviklingstræk i borgernes kulturvaner 2004-2012 er ifølge undersøgelsen følgende: 1. Den teknologiske udvikling over de seneste år har ændret borgernes kulturvaner gennemgribende. Den overordnede tendens er, at de traditionelle kulturområder og medier holder niveau, mens nye medier og apparater skaber yderligere forbrug. 2. Der er sket en stigning i befolkningens kulturforbrug fra 2004 til 2012 – både blandt voksne og børn og inden for hovedparten af kulturområderne. De største stigninger i voksnes forbrug og aktivitet ses inden for musik, sport og motion, frivilligt arbejde og brug af internettet. 3. Der er stabilitet eller nedgang i den voksne befolknings forbrug af film, biblioteker, attraktioner, tv, aviser og blade. Danskerne og biblioteket I Danskernes Kulturvaner 2012 findes sammenfatninger på de enkelte kulturområder. Om danskernes biblioteksbrug, herunder brugen af bibliotekernes nettilbud, hedder det bl.a.:

> Biblioteksbrugere kommer i langt overvejende grad på biblioteket for at låne bøger, blade og musik. Der ses endvidere en lille stigning i filmudlån og deltagelse i musikarrangementer, foredrag og debatarrangementer set ift. 2004. Borgerservice er mange steder blevet en integreret del af biblioteket, og en del af de besøgende kommer også for at betjene sig af services i den forbindelse. > En del borgere bruger bibliotekernes hjemmesider og nettilbud, dog primært til bestilling af bøger, fornyelse af lån samt for at søge praktiske oplysninger. > Andelen af den samlede befolkning, der kommer på biblioteket, er faldet siden 2004. Det er dog fortsat en bred kreds af danskere, der benytter biblioteket. Kvinder kommer oftere end mænd, personer med en lang videregående uddannelse kommer oftere end personer med kortere uddannelser og lavtlønnede kommer oftere end højtlønnede. Ligeledes kommer personer med hjemmeboende børn oftere på biblioteket end personer uden børn. > Andelen af nydanskere, der bruger biblioteket, er større end andelen af den samlede befolkning. Det er især de nydanske kvinder og de yngre nydanskere, der benytter biblioteket. Biblioteket, det moderne forsamlingshus Netop det sidste aspekt af bibliotekerne fremhævede kulturminister Uffe Elbæk i sine kommentarer ved offentliggørelsen af kulturvaneundersøgelsen. Ministeren finder, at alle de andre kulturinstitutioner og -aktører kan lære meget af bibliotekerne i forhold til at inddrage nye brugergrupper. Og han fremhævede denne udvikling i biblioteksbrugen som et godt udtryk for biblioteket som det moderne forsamlingshus. Rapporten udkom mandag den 5. november lige før bladets trykstart. Danmarks Biblioteker vil i første nummer i 2013, der udkommer 15. februar, se nærmere på dens oplysninger og danskernes kulturforbrug i dag. Hellen Niegaard

BF’s Døssingpris 2012 til filosof og forfatter Lene Andersen Prisen, der er på 25.000 kroner, er Bibliotekarforbundets (BF) hæderspris og uddeles på forbundets generalforsamling, der finder sted hvert andet år – i år den 27. og 28. oktober i Vejle. Prisen er opkaldt efter Thomas Døssing (1882-1947), Danmarks første biblioteksdirektør, som af mange betegnes som den egentlige skaber af det moderne danske folkebiblioteksvæsen, og gives for ’en påskønnelsesværdig indsats inden for det kultur- eller bibliotekspolitiske område’. Debattør og forfatter Lene Andersen fik den for ’sit store arbejde med at understøtte og fremme demokrati, debat og mangfoldighed’. Mange af Danmarks Bibliotekers læsere vil huske Lene Andersen for et veloplagt demokratiindlæg på DBs årsmøde 2011 i Helsingør. Her talte hun om biblioteker og aktivt medborgerskab samt Demokratihåndbogen og hendes idé om, ’at brugere på nettet skal være med til at oversætte håndbogen til alverdens sprog. De brugere, der allerede bor i et demokrati, kan på denne måde hjælpe til med at vedligeholde det, mens de brugere, der ikke bor i et demokrati, kan få ideér til, hvordan de kan starte en udvikling på vej mod et demokrati’. Danmarks Biblioteker 2012 - nr. 8

JULEKALENDER fra biblioteket Interaktiv litteraturformidling: Tilbyd jeres brugere deres helt egen SMS-julekalender Igen i år kan bibliotekerne landet over blive en del af et landsdækkende decemberprojekt: en julekalender fra biblioteket sendt som SMS hele december indtil juleaften. Ved at tilmelde sig projektet kan biblioteket, via egen hjemmeside, tilbyde brugerne en daglig julekalenderfortælling. Der findes både en historie for børn og en for voksne. Er ens bibliotek med i ordningen, modtager man hver dag et afsnit af SMS julekalenderen. Hvad skal historien ende med? Brugerne får selv mulighed for at påvirke historiens forløb ved at træffe valg på personernes vegne - via SMS. Brugeren styrer hvilken retning historien vil tage, og bestemmer hvordan julen vil forløbe for personerne. Sender man ikke svar retur, træffer personerne bare selv deres valg. Ofte med fatale konsekvenser! Børnenes julekalender er i år skrevet af Lise Bidstrup, mens Merete Pryds Helle igen i år skriver de voksnes julekalender, som har titlen ”Julen er hjerternes tid”. De to forfattere bag årets julekalender kan også bookes til at holde foredrag om at skrive digital litteratur.

Danmarks Biblioteksforening er glade for, i samarbejde med Aalborg Bibliotekerne, Aarhus Kommunes Biblioteker, Københavns Biblioteker og SMSpress, at have mulighed for også i år at kunne tilbyde en helt ny, interaktiv julekalender. Hvad koster det? Brugeren betaler almindelig SMS-takst ved tilmelding samt ved svar på spørgsmål undervejs. Biblioteket betaler 15 kroner ex. moms per tilmeldt bruger. Det er muligt for biblioteket at angive et udgiftsloft, og dermed styre, hvor mange brugere der skal kunne tilmelde sig julekalenderen. Bemærk, at biblioteker med licens til SMSpress automatisk er tilmeldt julekalenderen, og at licenser skal nytegnes hos SMS-press senest den 15. november. Vær med! Vil I tilbyde jeres brugere denne særlige juleoplevelse, så kontakt redaktør Kim Baasch på kb@smspress.dk. SMSpress står for både det tekniske og det praktiske omkring SMS julekalenderen.

SMS-julekalenderen startede i 2010 som forsøg i Aarhus. Sidste år deltog 41 af landets biblioteker i projektet og vi regner med, at endnu flere deltager i 2012.

Lise Bidstrup

/HN

Merete Pryds Helle

BIBLIOTEKARFORBUNDET og fremtiden Fra BF’s generalforsamling den 27. og 28. oktober 2012 i Vejle Ikke kun Danmarks Biblioteksforening diskuterer egen organisationsudvikling. Bibliotekarfaget og dets vilkår var sat til debat på Bibliotekarforbundets (BF) generalforsamling. Et arbejdsmarked i forandring, kompetencerne og konjunkturerne, løn- og ansættelsesforhold i en krisetid og forbundets egen fremtid, herunder om BF skal samarbejde eller fusionere med en anden organisation afledt bl.a. af fald i medlemstallet, var nogle af de centrale diskussionspunkter i Vejle. Debatten om fagforeningens fremtid var, ifølge BFs Nyhedsbrev den 31. oktober, både engageret og følelsesla-

det. Mange havde kommentarer til BF’s hovedbestyrelse, der havde bedt forsamlingen om mandat til at undersøge mulighederne for et administrativt samarbejde med andre organisationer. Hovedbestyrelsen fik ok til at afsøge mulighederne, selv om mange delegater ’gav udtryk for, at de ikke var klar til en fusion og havde et stort behov for stadig at have et selvstændigt forbund i ryggen'. Pernille Drost, formand for BF, var meget tilfreds med generalforsamlingen, hun siger bl.a. i nyhedsbrevet: ”Jeg fornemmede også en stor opbakning til, at vi nu, mens tid er, undersøger mulighederne for et fremtidigt samarbejde med andre. Debatten viste, at medlemmerne rigtig gerne vil inddrages i processen,” og det lover formanden, at medlemmer bliver. /HN

DB ENQUETEN BIBLIOTEKET & MIG

BRUG BIBLIOTEKET Det hjælper dig videre til viden, indsigt og magiske oplevelser! Hvad betyder biblioteket for dig? Biblioteket er i mine øjne en af vores vigtigste kulturinstitutioner, som sikrer adgang til litteratur og ikke mindst formidling af den. Den adgang til viden, vi dermed alle er sikrede, er helt unik og vigtig at bevare. På den nære bane har jeg jo selv oplevet, hvordan det lokale bibliotek har været med til at gøre mine egne børn til interesserede læsere – og er en ressource for dem i forbindelse med skolearbejde etc.

Hvad læser du lige nu? Og har du et par gode tips til julegaver og juleferielæsning? liff Hansen er en af de helt centrale spillere i den standende biblioteksog mediedebat om eReolen.dk og om e-bøger til folkebibliotekernes brugere, hvor bibliotekerne og de store forlag lige nu har valgt hver sin vej fremad. Til daglig er Cliff Hansen nemlig direktør for forretningsudvikling hos forlaget Lindhardt & Ringhof og derudover forhandler for Forlæggerforeningen i forhold til eReolen og den nye e-service, som de store forlag, Gyldendal og Lindhardt & Ringhof, aktuelt arbejder på at etablere, mens eReolen fortsætter uden de to og deres mange bogudgivelser.

Lige nu læser jeg Solstorm. En skræmmende roman om civilisationens sammenbrud, når naturkatastrofen rammer. Og så er den (vel)skrevet af én, der ved hvad han taler om; katastrofeforskeren Rasmus Dahlberg. Og skal jeg komme med et par julegavetips må det blive Sort sne falder – en super spændende thriller af Katz Krefeld; – den er et must read, hvis man er til spænding eller krimi. Ellers Antony Beevor’s Anden Verdenskrig – en samlet fortælling om krigen, som på en gang samler alle trådene, og får dig til at forstå det uhyrlige omfang af ondskab og menneskelige lidelser, der udspandt sig i krigsårene.

Her skal det dog overhovedet ikke handle om eReolen, den nye e-service eller Cliff Hansens bud på mulige fremtidige fælles forretningsmodeller men om ‘Cliff og biblioteket’. Danmarks Biblioteker har bedt Cliff Hansen om at deltage i bladets løbende enquete.

Når Cliff Hansen ikke er optaget af e-bøgerne og forlagenes udvikling men holder fri, kan man møde ham med løbeskoene på. Han er inkarneret løber og dertil – og det forklarer måske hans rolige og skarpe forhandlingsfacon – dyrker han pistolskydning. Begge dele så tit som muligt sammen med sønnerne. Og ellers, bekender han til Danmarks Biblioteker, handler det faktisk også om bøger i fritiden. Masser af læsning – gerne af faglitteratur i spændingsfeltet mellem teknologi og samfundsdebat.

Hvornår kom du første gang på biblioteket? Mine første oplevelser med biblioteket stammer fra jeg var barn – måske 5-6 år gammel. Mine forældre tog os søskende med på biblioteket en fast aften hver uge. Senere, da jeg blev lidt større, brugte jeg flittigt Bogbussen, som holdt ret tæt ved vores hjem. Skolebiblioteket blev også en vigtig kilde til bøgerne, selvom udvalget der var noget begrænset – og en bestemt genre/ forfatterskab hurtigt var gennemlæst.

Har du et forslag til et godt biblioteksmotto? Brug biblioteket – det hjælper dig videre til viden, indsigt og magiske oplevelser.

Cliff Hansen er cand.mag i historie og informatik fra 1995 og har desuden en HD i afsætningsøkonomi fra 2006. Han har stort set altid arbejdet med bøger og bogudgivelser. Før han i 2011 kom til Lindhardt og Ringhof som direktør for forretningsudvikling, var han fra 2007 forlagschef ved Gyldendal Digital og varetog endnu tidligere diverse andre jobs ved Danmarks Nationalleksikon (Den Store Danske Encyklopædi) og Gyldendal.

Er du gået i gang med e-bøger? Og hvis ja - låner du/har du lånt bøger fra eReolen.dk? Ja, jeg er flittig og begejstret læser af e-bøger, mest på iPad’en. Og ja, jeg har også lånt bøger på eReolen – jo mest for at prøve, hvordan låne-flowet og brugergrænsefladerne virker.

Hellen Niegaard

Danmarks Biblioteker 2012 - nr. 8

L I T T E R AT U R P R I S E R M A G I O N

LITT Gentofte Hovedbibliotek og Dansk Røde Kors Gentofte er gået sammen om en ny, litterær besøgsordning, der både skaber læseglæde og nærhed mellem borgerne.

SPANSK FORFATTER SÆTTER IKKE PRIS PÅ PRIS Javier Marias videresender 20.000 EURO til Spaniens biblioteker Der går ikke mange dage mellem uddelingen af priser for både det ene og det andet. Også i litteraturens verden. Modtagerne, som nogle gange er næsten ukendte for alle andre end netop prisuddelerne, bliver som regel glade og stolte. Naturligvis! Det er jo en anerkendelse af deres arbejde, og ofte har prisen også en økonomisk betydning for den pågældende direkte eller indirekte eller både/og. Og vi er vant til at se tårerne trille ved prisuddelinger; mens fædre, mødre, onkler, tanter, gud og kæledyr takkes for deres altafgørende betydning for, at vedkommende netop kan stå dér og takke far, mor og ... Så det er ganske overraskende, når nogen afslår at modtage en pris. Det er imidlertid, hvad forfatteren Javier Marias netop har gjort. Marias betragtes som en af Spaniens største nulevende forfattere med flere bøger og mange læsere bag sig. Det er derfor ikke uden grund, at Marias i sidste uge af oktober var udset til at modtage sit lands største og fineste litterære udmærkelse Premio Nacional de Narrativa, æren og 20.000 euro. Men han sagde nej tak! Javier Marias bryder sig ikke om priser, siger han. I stedet bad han priskomitéen om at give pengene til bibliotekerne i Spanien, fordi de er så hårdt ramt af besparelser. Bibliotekerne i Danmark har det heller ikke så godt økonomisk i disse år. Tænk nu, hvis der var danske forfattere, som fulgte Javier Marias eksempel. Vi siger på forhånd tak! Flere af forfatterens bøger er oversat til dansk. Mere om forfatterskabet på http://www.javiermarias.es/main.html. Lars Aabenhus, bibliotekar voksenafdelingen, Albertslund Bibliotek

Birthe Philip, næstformand i Dansk Røde Kors lokalafdelingen og tidligere borgmester, fortæller her om den oplagte idé

PA R T N E R S K A B E R , F R I V I L L I G E & L Æ S E LY S T

TERÆRE BESØGSVENNER I

Gentofte er man de første i landet til at koble dét at være besøgsven i Dansk Røde Kors med kærlighed til litteratur. I et helt nyt projekt med titlen Litterære besøgsvenner, der er startet på Gentofte Hovedbibliotek, har man set et godt match mellem en læseglad besøgsven, der besøger en anden læseglad borger. Et møde begge parter får rigtig meget ud af. Både biblioteket og Dansk Røde Kors i Gentofte er glade for den nye ordning. Gentoftes mangeårige konservative borgmester, næstformand i Dansk Røde Kors Gentofte og frivillig, Birthe Philip, er begejstret for ordningen. Hun siger: “Det er ret fantastisk, at biblioteket har fået øje på denne mulighed for at blive litterær besøgsven. I virkeligheden er det jo bare to interesser, der skal kobles. At få idéen og at se behovet er vigtigt for, at helt nye partnerskaber og værdier for andre kan skabes. Det er jo ikke det samme som, at man selv skal gøre alt arbejdet.”

Vi har altid haft frivillige Oplever stor interesse Gentofteafdelingen af Røde Kors har oplevet stor interesse for at blive litterær besøgsven og mærker, at ordningen har fået flere, der måske før har tøvet lidt, til at springe til som besøgsven. “At være litterær besøgsven er lettere at gå til. Der er pludselig noget helt konkret at være sammen om. Man har måske en fælles interesse for en bestemt litterær genre, der gør at man taler godt sammen. Så den nye ordning har været manges springbræt til at komme i gang,” mener Birthe Philip. Helt konkret er koblingen meget let, for Gentofte Hovedbibliotek har allerede en læseklub med over 200 medlemmer, som er blevet spurgt, om de kunne tænke sig at blive litterær besøgsven. Biblioteket har også en såkaldt “Biblioteket Kommer”-ordning, hvor man kan låne og få bragt bøger ud privat, hvis man af den ene eller anden årsag ikke selv har mulighed for at komme på biblioteket. Herfra matches nogle med en besøgsven, som de kommunikerer godt med, og som de har lyst til at tale om litteratur med. På den måde kan dagligdagens rutiner måske brydes lidt op. Man aftaler selv, hvor meget og hvor lidt, men de fleste mødes en gang om måneden en halvanden times tid. Når både gruppen af besøgsvenner og besøgsmodtagere er på plads, er det vigtigt at Røde Kors kan tilbyde ordnede forhold og f.eks. en forsikringsordning, som gør, at mange er mere trygge ved at kaste sig ud i det og også forpligte sig til ordningen. “Vi er de første i landet, der gør det, men det er en meget naturlig vej at gå for andre biblioteker i landet,” siger Birthe Philip, der også peger på, at frivillighed og omsorg for andre jo slet ikke er et nyt fænomen.

“I virkeligheden har vi altid været frivillige. Tænk på det gamle landsbysamfund, hvor det var naturligt at sige: “Skal jeg købe noget med?” – for naboen, der ikke selv havde bil. Nu skal vi opfinde den nærhed igen. Familie- og samfundsmønstrene er ikke de samme, men jeg tror, det ligger dybt i mennesket at hjælpe andre,” siger Birthe Philip. Frivilligheden kan eksistere på mange planer. Nu er der også mange unge frivillige, som f.eks. hjælper til med lektiehjælp eller giver en ekstra hånd ude på plejehjemmene. Samtidig flytter grænserne sig for, hvad der kan lade sig gøre. Erfaringen siger, at frivilligarbejdet kan blive udfordret af faggrænser, og hvem der egentlig er uddannet til at gøre hvad. “Frivilligheden er kommet meget igen, og de unge kan jo bruge det i deres cv. Hvis jeg sad med en ung til jobsamtale, ville jeg da klart kigge på, om han eller hun har lavet frivillig arbejde,” siger Birthe Philip og fortsætter: “Det rykker sig hele tiden. Men det er helt essentielt, at der er helt klare aftaler med arbejdspladsen. Den frivillige skal være sikker på sin opgave. Så bliver det en win-win-situation, hvor en arbejdsplads ligefrem kan bede om mere hjælp og sige: Send flere frivillige,” slutter Birthe Philip. Vil du vide mere om den nye litterære besøgsordning i Gentofte er du velkommen til at kontakte Gentofte Hovedbibliotek eller Røde Kors Gentofte.

Mette Kristine Kjær Bach, cand. mag. og konsulent, Gentofte Kommune - Kultur og Bibliotek

Danmarks Biblioteker 2012 - nr. 8

D E B AT & K O M M E N TA R

ETIK må være op til den enkelte bibliotekar Af Pernille Drost, formand, Bibliotekarforbundet

På IFLA’s møde i Helsinki i august 2012 godkendte de internationale biblioteksorganisationer et etisk kodeks for bibliotekarer og informationsspecialister. I Danmarks Biblioteker nummer 6, 2012 opfordrer konstitueret stadsbibliotekar for Odense Centralbibliotek, Kent Skov Andreasen, til, at vi i Danmark også udarbejder et fælles etisk kodeks for bibliotekarer. Her i Bibliotekarforbundet er vores konklusion klar: man kan ikke vedtage et etisk kodeks ud fra en standstankegang, og ønskes etiske retningslinjer for folkebibliotekerne må det gøres for det enkelte bibliotek. At være bibliotekar er ikke et kald Bibliotekarforbundet mener ikke, det giver mening at give bibliotekarerne et fælles etisk værdisæt. At være bibliotekar er en uddannelse eller arbejdsfunktion, og der er hverken et fælles DNA, ligesom det ikke er et kald. Derfor er det ikke rimeligt, at arbejdsgiverne blander sig i medarbejdernes etiske værdier. Det bør i stedet være op til bibliotekerne at udarbejde etiske værdier for arbejdspladsen, hvis man ønsker dette. Bibliotekarer arbejder desuden på meget forskellige arbejdspladser både på folkebiblioteker, i det private og på det statslige område. Derfor er det urealistisk, at den enkelte bibliotekar kan efterleve et overordnet etisk kodeks uden

Foto: Jakob Boserup

at komme i konflikt med nogle af de regler, der kan være på den enkelte arbejdsplads – for eksempel i forhold til håndtering af fortrolige dokumenter. Og hvordan blev det lige til, at Open Access er en del af et etisk værdisæt? Regler for reglernes skyld? I IFLA’s oplæg står der, at det etiske kodeks er regler, der aldrig kan og skal efterleves af alle bibliotekarer. Kent Skov Andreasen skriver også i sit indlæg i Danmarks Biblioteker, at der endnu ikke er taget stilling til, hvordan det etiske kodeks skal anvendes, eller om der skal holdes øje med, hvordan de enkelte bibliotekarer forvalter det. Spørgsmålet er derfor, om ikke et sådant kodeks blot ender med at være tom retorik mere end et brugbart værktøj? Når der endnu ikke er taget stilling til, hvordan det skal forvaltes, er det måske fordi, det bliver en næsten umulig opgave? Regler og værdisæt findes i forvejen I et land som Danmark er værdier som ytringsfrihed og ligestilling allerede skrevet ind i lovgivningen, og det er en naturlig del af vores samfund. Naturligvis skal der være opmærksomhed og diskussion af de etiske overvejelser for arbejdet i folkebibliotekerne. Men at tvinge et etisk værdisæt ned over hovedet på folk, fordi de tilfældigvis har et eksamensbevis, hvor der står bibliotekar DB eller cand.scient.bibl., er helt forfejlet.

FULD FU

I NORDFYN

Når kommuner vælger at samment fuld. Men også en kærkommen udv rummer flere fordele for borgerne

iden 2011 har Nordfyns Kommune som stort set alle andre kommuner ivrigt drøftet, hvordan fremtidens borgerservice skal se ud. I budgetaftalen for 2012 besluttedes det at lave en ny plan for fremtidens borgerservice både som følge af, at et antal af kommunens medarbejdere skulle overgå til Udbetaling Danmark fra slutningen af 2012, og fordi borgerservice i det gamle Søndersø rådhus var brændt i 2011. Mulighederne var to: enten at lave en samlet borgerservice i Søndersø eller at sammenlægge bibliotek og borgerservice. Nordfyns Kommune blev etableret som ved kommunalreformen i 2007 og består af de tre gamle kommuner Bogense, Otterup og Søndersø, og blev i første omgang kaldt Bogense Kommune. Kommunen har ca. 30.000 indbyggere. I foråret 2012 vedtog man, at borgerservice lægges ud på bibliotekerne med bibliotekslederen som chef. Samtidig gik man på bibliotekssiden i gang med at forberede øget selvbetjening for brugerne på forskellig vis. Blandt andet er biblioteksmaterialerne blevet forsynet med RIF chips og materialevalget omlagt.

Helhjertet integration Her et år senere, i efteråret 2012, er samog omlægningen i fuld gang. Biblioteksog borgerservicechef Dorthe Schmidt Temberg fortæller om fusionsprocessen. “Vi har fået udpeget de 7 medarbejdere, som skal overflyttes fra kommunens borgerservice til Bibliotek og Borgerservice pr. 1. januar 2013, hvor det hele går løs for alvor. Lige nu holder vi møder i hele hkgruppen, hvor vi inkl. bibliotekets medarbejdere er 11 i alt. Her finder vi sammen ud af, hvordan de enkelte opgaver skal løses i front pr. januar. I det første halv års tid har vi valgt at sætte en ‘gammel’ biblioteksmedarbejder på

BORGERSERVICE MODEL NORDFYN

USION

NS KOMMUNE

tænke borgerservice og biblioteker, er det en udfordrende mundvikling for nogle af bibliotekets medarbejdere. En udvikling, der vagt med en ‘gammel’ borgerservicemedarbejder. Tanken er, at man efter 1/2 år er så velbevandret i alle opgaverne, at den enkelte frontmedarbejder herefter selv kan stå for de fleste opgaver. Efterfølgende kan vi så bemande vagterne ud fra andre forudsætninger.” Dorthe Schmidt Tembergs vision er, at man som både borger og medarbejder om 2-3 år ikke mere kan huske eller skelne mellem, hvem der oprindelig kom fra borgerservice, og hvem der kom fra biblioteket. Eller hvilke opgaver, der henhørte under hvilket regi. “Vi går efter fuld integration af den samlede opgavemængde.”

Hovedbiblioteket i Otterup

Opgaveporteføljen og -udfordringerne Fra 1. januar skal den nye Bibliotek og Borgerservice dels stå for hele telefonomstillingen i kommunen og dels håndtere følgende borgerserviceopgaver: Vejledning og undervisning i forhold til borger.dk, begravelseshjælp, billedlegitimation, information og vejledning om boligindskudslån, boligstøtte, børnebidrag samt børnefamilieydelse (disse ydelser overgår til UDK), CPR, feriepenge/-kort, flytning, kørekort, køreprøvebookning, NemID, pas, SKAT, sygesikringskort, vielser. Valg og generel information i forhold til den offentlige forvaltning. Naturligvis i tillæg til biblioteksopgaverne. Noget af en mundfuld at tage fat på. Og en ordentlig udfordring for medarbejderne. Men også for den nye chef for det hele, for det er et helt nyt fagområde, man skal sætte sig ind. Den store forskel og ud-

fordring for alle parter er, at opgaverne er mere lovmæssigt bestemt, inkl. klagemuligheder osv. Dorthe Schmidt Temberg siger: “Selvom vi ikke har deciderede myndighedsopgaver og skal varetage egentlig sagsbehandling er det alligevel lidt – i hvert fald set med biblioteksøjne – spændende, for den opgavetype er vi ikke vant til.” Ledelsesmæssigt er der en udfordring i at få integreret de to fagområder, selvom der, som hun ser det, helt klart er synergieffekter. Biblioteks- og borgerchefen siger: “Jeg er meget bevidst om, at det er en ordentlig omvæltning for de 7 borgerservicemedarbejdere. De skal både flytte fysisk arbejdsplads, have andre arbejdstider, der får indflydelse på privatlivet og dertil får de nye kolleger og chef. Det er mange forandringer på én gang. Derfor arrangerer jeg også et kulturseminar for hele personalet, så vi sammen får talt om hvilke værdier, adfærd og samarbejdskultur vi gerne vil have.” Dét, der især fylder mest for borgerservicemedarbejderne lige nu, fortæller Dorthe Schmidt Temberg, er nye arbejdstider. Mens bibliotekets folk egentlig ser de nye opgaver som kærkommende. For flere og flere af deres hidtidige arbejdsopgaver automatiseres, f.eks. automatisk udlån og aflevering, overgang til behold+ (materialeindkøb og -håndtering) og mere selvbetjente biblioteker.

Ud til borgerne For borgerne bliver det også nyt og for nogle enkelte måske nok lidt mærkeligt at skulle gå på biblioteket, hvor de før gik til rådhuset. Der ligger en stor opgave i at formidle kendskab til de nye borgerservicemuligheder. Der planlægges en kampagne både i december 2012 og i foråret 2013. Derudover

Dorthe Schmidt Temberg, bibliotekschef, Nordfyns Kommune

informeres direkte til udvalgte målgrupper. Man har bl.a. informeret om sammenlægningen sammen med Ældresagen på sundhedscaféer for pensionister i kommunen, og hvor man ellers kan komme til det. Den vigtigste opgave i forhold til bibliotekets service bliver, som Dorthe Schmidt Temberg vurderer det, at man formår at få formidlingen i fokus i forhold til selvbetjeningsløsningerne. Der er tale om to helt store og umiddelbare fordele for kommunens borgere med sammenlægningen. Åbningstiden øges sammenlignet med i dag, – og der bliver mulighed for betjening af borgerserviceopgaver i alle de tre større lokalsamfund: I Otterup, hvor hovedbiblioteket ligger, og i Bogense og Søndersø, de to andre gamle rådhusbyer. Dorthe Schmidt Temberg slutter: “Især forventer vi os meget af muligheden med lørdagsåbent – det er en klar serviceforbedring for borgerne og f.eks. en god ting, hvis man lige står og skal have nyt pas!”

Hellen Niegaard

Danmarks Biblioteker 2012 - nr. 8

KULTURPERRONEN

EN SVÆVENDE BØLGE Et flot eksempel på nyere kvalitetsbyggeri: Auning fik i 2008 nyt bibliotek og medborgerhus. Arkitekt Thomas Mølvig har besøgt den utraditionelt udformede bygning i Norddjurs Kommune

iblioteker er et fascinerende fænomen, der stammer helt tilbage til antikken. Tanken om at viden er frit tilgængelig, og at man kan studere og få adgang til værker af en enhver tænkelig art, er en af dagligdagens små mirakler. Hertil kommer at de fysiske rammer ofte er arkitektoniske perler, der har højt til loftet i mere end én forstand. I de større byer kan de nyere offentlige biblioteker nærmest have karakter af kulturpaladser, mens man i de mindre provinsbyer kan finde små fine bygninger, der ligger som ånde-

huller i gadebilledet. Steder som er stemningsfulde tidslommer, hvor man umiddelbart føler sig godt tilpas, og hvor det pludselig virker særdeles fornuftigt at betale skat med glæde. Den ca. 4 år gamle Kulturperronen i Auning er et sådant åndehul og tilbyder samtidig borgerservice. Det er et veldisponeret hus, der med mange gedigne detaljer hæver sig over de overfladiske effekter, som mange af tidens byggerier bærer præg af.

Stationsbyens nye centrum Auning ligger centralt på Djursland – sådan cirka midt mellem Randers og Grenaa. Byen har bare 3.000 indbyggere, men på Djursland har byerne et stort opland, fordi man ikke regner afstandene for noget. Førhen var Auning en stationsby på den nu nedlagte Randers-Ryomgård jernbane. Da banen blev nedlagt i 1993 fik arealerne lov at ligge hen, og dermed opstod et tomrum i byens absolutte centrum. Stationsbygningen lå der stadig, men det byliv, der var knyttet til togdriften, var forsvundet sammen med den. Idéen om et bibliotek blev begyndelsen på et nyt kapitel, og dermed kom området omkring stationen atter i spil. I forbindelse med kommunesammenlægningen var det af forskellige grunde

BIBLIOTEKSBYGGERI

“Kulturperronen er overordnet disponeret i to bygningskroppe. Ud mod Torvegade har vi placeret en bygning i tegl, der skaber samspil med de eksisterende byhuse og den gamle banegårdsbygning. Dermed dannes den manglende facade i byrummet. Teglmuren skaber, med dens nuancerede opdeling med flader og huller, en naturlig rytme, der afspejler byhusene på den anden side af pladsen. Den lange smalle bygningskrop er tilføjet et markant indgangsparti i insitu-støbt beton, der med bløde buer inviterer folk indenfor. Denne forreste del af anlægget rummer kontorfaciliteter, foyer, borgerservice, toiletter og et anretterkøkken. Arbejdslivet i bygningen bliver på den måde synligt fra gaden og øger indtrykket af et aktivt hus. I teglfacaden er der samtidigt arbejdet med et interessant og varieret lysindfald. Dels gennem vertikalt orienterede vinduer der går fra arbejdshøjde til loft. Dels gennem lange lave vinduer placeret i gulvniveau, hvor lysindfaldet reflekteres i søsten lagt i hvid cement, hvilket giver oplevelsen af flydende overgang mellem ude og inde. Naturen trækkes på denne måde ind i bygningen.”

Svævende bølge nødvendigt meget tidligt at træffe beslutning om den fremtidige biblioteksstruktur. På baggrund af en biblioteksplan med forskellige løsningsmuligheder besluttede kommunalbestyrelsen, at der skulle opføres et bibliotek i Auning med tilhørende faciliteter til borger- og foreningsbrug.

Bygning med indhold En totalentreprisekonkurrence med deltagelse af fem konsortier blev iværksat, og det endelige projekt blev præsenteret i juni 2007. Vinder blev et trekløver bestående af entreprenørfirmaet Hans Ulrik Jensen A/S, E+N Arkitektur A/S (tidl. Exners Tegnestue, red.) som arkitekter og Ingeniørfirmaet Viggo Madsen A/S. “Vi satte os som mål at skabe en bygning, der skulle stå markant og flot i Aunings bybillede, tage afsæt i Aunings historie som stationsby og frem for alt at skabe en bygning med indhold,” fortæller Lars Møller (A), formand for Kultur og Udviklingsudvalget i Norddjurs Kommune. “Arbejdet gik for alvor i gang i januar 2007, hvor en styregruppe fra forvaltningen i samarbejde med repræsentanter for lokale foreninger og Kulturelt Samvirke pegede på, hvad biblioteket burde indeholde. Borgerne har været med i hele processen, også i valget af navnet Kulturperronen, som blev fundet i en konkurrence, hvor forslag strømmede ind fra hele Djursland.” Opførelsen blev påbegyndt i september 2007, og indvielsen fandt sted den 8. august i 2008. Bygningen er på ca. 750 m2 brutto og må med entrepriseudgiften på ni mio. kr. excl. moms siges at være et særdeles prisbilligt byggeri.

Om selve den ‘lette’ biblioteksbygning, siger tegnestuen: “Den er højere og ligger beskyttet bag den forreste murede del. Foruden biblioteket rummer denne del de funktioner, der behøver mere støjsvage omgivelser. Mod syd åbner den ene facade op mod et kig langs det nedlagte sporområde. Loftet med lys træbeton skråner som taget, og man opfatter tagets bølgende form. På grund af de gennemgående vinduesbånd øverst i rummet opfattes taget nærmest som en svævende bølge. Mod nord – ved krydset mellem Torvegade og Østergade – er der reserveret plads til en fremtidig multisal. Ved denne placering bliver salen til bibliotekets arkitektoniske højdepunkt, der henvender sig til byen og skaber en betydningsfuld plads i byen og en afslutning på kulturhuset.”

Fræk spydspids Borgerne har taget godt imod den nye biblioteksbygning, og i Norddjurs Kommune er man stolte af det markante og anderledes byggeri, hvis bibliotek spiller en særlig rolle. Kulturudvalgsformand Lars Møller fortæller: “Vores bibliotek i Kulturperronen er den lille frække spydspids blandt Norddjurs Biblioteker. Biblioteket, hvor vi eksperimenterer og udvikler vore bibliotekstilbud, så de hele tiden er up-todate. Jeg har udelukkende fået begejstrede tilbagemeldinger fra borgerne, som har taget bygningen og dens tilbud til sig. Der har siden åbningen været stort ‘run’ på biblioteket, og borgerne putter nu også selv indhold i bygningen,” slutter Lars Møller. Dele af denne artikel har tidligere været bragt i BYGGERI

Den lange teglmur Kulturperronen rummer en detaljerigdom, som er sjælden i dagens byggeri, og gør et besøg til det nye bibliotek helt oplagt for alle kommuner med byggeplaner. Om den skulpturelle idé bag bygningsudformningen og om indretningen forklarer arkitekterne fra E+N Arkitektur A/S bl.a.:

Tekst og fotos: Thomas Mølvig, arkitekt MAA

Danmarks Biblioteker 2012 - nr. 8

NORDDJURS

LIV I BÅDE SMÅ OG STORE BYER

– OGSÅ I FREMTIDEN Fra tom stationsplads til levende kulturhus! Med Auning Bibliotek har byen fået et samlingssted for det lokale kultur- og foreningsliv, og det er netop en af de vigtigste visioner for Norddjurs Biblioteker: Vi vil være tæt på brugerne, skriver bibliotekschef Peter Hansen

a Norddjurs Kommune blev skabt med kommunalreformen i 2007, måtte der udvikles en biblioteksplan. Den skulle kunne servicere de knap 38.000 indbyggere og samle deres hidtil meget forskellige biblioteksstrukturer. Mens Sønderhald tidligere kun blev betjent af bogbusser, havde Rougsø både bogbusservice og et bibliotek i Ørsted. Nørre Djurs havde hele fem små biblioteker, mens Grenå Kommune både drev byens store bibliotek og en lille filial på Anholt. Hvordan skulle en samlet plan nu se ud? Tidsånden gik mod centralisering, men i Norddjurs Biblioteker valgte vi at bibeholde modellen med flere mindre enheder, så kommunen nu dækkes af både et hovedbibliotek i Grenå og tre særdeles levende lokalbiblioteker i Ørsted, Ørum og Auning. Men hvorfor bevare så forholdsvist mange små filialer? Fordi det er vores klare vision, at biblioteket ikke bare skal være en udlånscentral. Det skal være et mødested og et samlingssted for kommunens kulturliv. For at opnå det, må vi være til stede i selve lokalsamfundene – tæt på brugere, foreninger og byens ildsjæle – og det er det nye bibliotek i Auning et godt eksempel på.

Lokale kræfter sikrede Kulturperronen succes Ved kommunesammenlægningen var Auning med sine 3.000 indbyggere den nye kommunes næststørste by, og samtidig havde den intet bibliotek. Det var en af grundene til, at det nyeste bibliotek kom til at ligge i Auning – en anden var, at vi fik mulighed for at bygge på den tidligere stationsplads, som havde stået tom i årevis, og som med sin centrale placering var fantastisk velegnet som kulturelt samlingssted. Som sagt var den lokale forankring vigtig, og heldigvis spillede byen med. Auning havde på det tidspunkt ikke et hus med plads til kulturelle aktiviteter, klubmøder osv., så lokale foreninger og ildsjæle var ivrige efter at tage del i processen op til indvielsen af den nye Kulturperronen og biblioteket i 2008.

Det har helt sikkert været medvirkende til, at biblioteket i Auning i dag bliver brugt utrolig meget til både møder, kurser og kulturarrangementer. Kulturperronen er blevet en dynamisk hybrid mellem bibliotek, kulturhus og borgerservice.

Fremtiden byder på flere oplevelser... I denne måned udkom en helt ny brugerundersøgelse fra Norddjurs Kommunes Kultur- og Udviklingsafdeling. Her blev vi glade for at læse, at “især bibliotekerne fremhæves af respondenterne som arnesteder for det lokale sammenhold”... og at “det at skabe kulturelle samlingspunkter i de lokale samfund er et eksempel til efterfølgelse.” Også i fremtiden satser vi målrettet på fællesskab og oplevelser. Vi har rigtig mange arrangementer; vi har udliciteret materialevalg og klargøring for at skabe tid til formidlingsdelen. Til de mangeartede formidlingsopgaver ansætter vi personale med forskellige kompetencer og baggrund. Men i det hele taget er alle medarbejdere ved Norddjurs Biblioteker engageret i at udvikle nye services, klubber, arrangementer og undervisningsprogrammer. Alle fire biblioteker: Grenaa, Auning, Ørsted og Ørum har i dag tilbud om udvidet åbningstid med selvbetjening. Tiderne varierer og er tilpasset de lokale forhold de enkelte steder, ydertidspunkterne er kl. 7-22. Det samlede udlån var i 2011 på 453.000 og dertil kommer onlinebesøg og brug af onlinetjenester som bl.a. PallesGavebod, Netlydborg, eReolen, Filmstriben, Bibzoom og eKurser.nu. Alt sammen: Tæt på brugerne med ‘Åbne Biblioteker’. Se mere på https://norddjursbib.dk . Peter Hansen, bibliotekschef, Norddjurs Biblioteker

UDDANNELSE

NY BIBLIOTEKSASSISTENTUDDANNELSE

PÅ AKADEMINIVEAU Biblioteksassistenterne på folke- og forskningsbiblioteker får fra januar 2013 en helt ny uddannelse Jonna Vestergaard

Kirsten Westh

ennem det sidste halve år har HK Kommunals Biblioteksudvalg og TR-kollegiet for de Statslige biblioteker og Arkiver arbejdet intenst sammen med Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA), COK Center for Offentlig Kompetenceudvikling og Professionshøjskolen Metropol om at få skabt en ny og mere fleksibel biblioteksassistentuddannelse. En uddannelse, der bedre tager højde for de helt aktuelle forandringer, vi står over for i biblioteksverdenen.

Nye rammer og opgradering Uddannelsen flyttes samtidig fra IVA (tidligere Danmarks Biblioteksskole) til COK og Metropol. Det skaber stor fleksibilitet for os, at uddannelsen nu udbydes både hos COK og Metropol, idet de to uddannelsesinstitutioner giver merit frem og tilbage mellem sig. Uddannelsen vil stadig være modulopbygget. Ikke alene flytter uddannelsen, den bliver ved samme lejlighed opgraderet til akademiniveau og indgår også i det såkaldte ECTS-system, hvor uddannelser og kurser udregnes efter point. Dette betyder bl.a., at man efterfølgende kan få direkte adgang til Diplomuddannelse og derefter Masteruddannelse.

Ny mulighed for ‘gamle’ biblioteksassistenter Det er intentionen, at der også skal være rigtig gode muligheder for at de medarbejdere, der har en ældre biblioteksassistentuddannelse, skal kunne tage moduler/elementer i forbindelse med deres efter/videreuddannelse. Vi håber begge, som vi også har sagt i andre sammenhænge, at mange biblioteksassistenter vil tage modulerne som videreuddannelse. Dels kan de få en meget sjovere arbejdsdag, og dels vil det give flere muligheder for at sikre dem et job i fremtiden. Man kunne nemlig godt frygte, at de nuværende stillinger bliver sparet væk, fordi arbejdsgiverne vil have ansatte, der mestrer mere. Man bliver aldrig for gammel til at videreuddanne sig. Det handler om at tage nog-

le chancer og tro på, at man kan klare det. I ‘gamle dage’ var man ansat til noget bestemt. Sådan er det ikke længere i det offentlige.

Uddannelsens tre elementer Den nye biblioteksassistentuddannelse er sammensat af en fællesdel, en specialedel og et afgangsprojekt. Fællesdelen tages samlet over to semestre og indeholder stadig fagene Administration og forvaltning samt Psykologi og organisation. Indholdet af disse fag er naturligvis blevet justeret. Det nye i uddannelsen er specialefagene Borgerkommunikation og Digital service (På Metropol hedder faget: Digital service og innovation). Følgende beskrivelse omkring specialedelene er listet fra COK, men Metropols specialefag har tilsvarende indhold. Specialedelen inden for Borgerkommunikation, som er udviklet specielt til biblioteksansatte, har følgende indhold: • Borgervejledning, mundtlig kommunikation og instruktørrollen • Kommunikationsmedier – og kanaler • Skriftlig kommunikation, webkommunikation, hjemmesider • Det retlige grundlag for offentlig kommunikation og public service, herunder Biblioteksloven • Viden om målgrupper og betydningen for kommunikation • Kompetencer til at vejlede og guide borgerne i offentlige hjemmesider og digitale services • Markedsføring og innovation • Service, kvalitet og effektivitet i opgaveløsning Specialedelen inden for Digital service, som har til formål at give den studerende færdigheder som “digitale guider” for borgerens brug af nettet, har følgende indhold: • Hvordan møder vi borgeren på nettet? • Hvordan fremmer vi den digitale selv

betjening i kommunerne – på bibliotekerne og i borgerservice? • Bliv den kritiske bruger, som kan vurdere troværdigheden af det, du finder • Lær bedre webkommunikation • Skriv til nettet, så det virker Afgangsprojektet kan naturligvis rettes imod praksis i den studerendes daglige arbejde, men kan også indeholde mere teoretiske emner.

Store forventninger, men ny titel mangler Vi er sikre på, at denne nyudvikling af vores biblioteksassistentuddannelse vil imødekomme nogle af de forventninger, der stilles til bibliotekerne og til deres medarbejdere også i en digital verden. Uddannelsen har naturligvis også været forelagt bibliotekschefer i både folke- og forskningsbibliotekerne og er blevet modtaget meget positivt. Nu mangler vi så bare at finde en bedre titel til vores uddannelse og en ændret stillingsbetegnelse, som er mere dækkende i forhold til det arbejde, som reelt bliver udført af “biblioteksassistenter.”

Kirsten Westh og Jonna Vestergaard fmd. for hhv. HK Kommunals Biblioteksudvalg og TR-kollegiet for de statslige biblioteker og arkiver Jonna Vestergaard er efterfølgende blevet afløst af Belinda Nissen (SDU) som formand

Danmarks Biblioteker 2012 - nr. 8

INTERVIEW

ENGAGEMENT, INDSIGT OG TÆFT DB-TAK TIL JENS THORHAUGE “Tak for indsatsen, Jens, og tak for samarbejdet med Danmarks Biblioteksforening i dine mange år som direktør og statens øverst ansvarlige for biblioteksudviklingen. Du kan stoppe med stor tilfredshed. Din indsats i styrelsen har været enestående. Dit engagement i bibliotekerne er stort og har inspireret os alle.” Sådan lød ordene fra Vagn Ytte Larsen (A), DBs formand, ved en stor reception for Jens Thorhauge i Kulturstyrelsen på H. C. Andersens Boulevard 2 på en af årets forårsdage.

I BIBLIOTEKSU

Den 30. april i år kan faktisk betegnes som noget af en mærkedag i nyere dansk bibliotekshistorie. Den dag gik Jens Thorhauge på pension fra stillingen som områdedirektør i Kulturstyrelsen. Og sluttede dermed sin mangeårige opgave som bibliotekernes fremmeste embeds- og ankermand i den offentlige sektor.

MASKIN

I sin afskedstale til Thorhauge fremhævede DBs formand tre ting i Thorhauges direktørtid. “Biblioteksloven i 2000, som betød ligestilling af internettet og bøgerne, og som fortsatte princippet om gratis adgang for borgerne. 2010-rapporten Folkebibliotekerne i vidensamfundet om bibliotekernes nye roller og opgaver og det nationale it-projekt Danmarks – eller Danskernes Digitale Bibliotek, der nu skal realiseres.”

sluttede fra sin direktørpost i styrel-

“Med disse resultater og med din store viden og tæft – har du ført bibliotekerne godt ind i det ny århundrede,” fastslog Vagn Ytte Larsen.

Et halvt år efter at Jens Thorhauge sen satte Danmarks Biblioteker ham stævne på en smuk efterårsdag i Vartov – tæt på Lurblæserne. Både for at få sat ord på Thorhauges egen oplevelse af de mange år i bibliotekssektorens centrum og for at få hans

DBs formand udtrykte samtidig en vis bekymring for biblioteksområdet og dets fortsatte gennemslagskraft i den – via fusionen mellem Styrelsen for Bibliotek og Medier, Kulturarvsstyrelsen og Kunststyrelsen pr. 1. januar 2012 – nyetablerede store Kulturstyrelse. “Jeg håber, det går, som du spår. Nemlig, at det bliver til gavn for bibliotekerne og landets borgere.”

vurdering af den udvikling, sektoren er inde i i dag.

INTERVIEW

vist om bæredygtigheden og fik ret, og frem til 1995 leverede han efterspurgte konsulentydelser til de dengang knap 300 kommuners biblioteker. Ikke mindst i forbindelse med de omstillingsprocesser, 1980’ernes store besparelsesrunder krævede, og i forbindelse med den voksende automatisering af manuelle opgaver og indførelse af ny teknologi.

Fra direktør til direktør Siden 1996 har der stået direktør på Thorhauges visitkort. Først var han i knap to år direktør i Danmarks Biblioteksforening. Derefter direktør i Biblioteksstyrelsen – det nye centrale statslige organ, som i 1997 afløste Statens Bibliotekstjeneste. Med Thorhauge ved roret har Biblioteksstyrelsen (fra 2008 til 2011 Styrelsen for Bibliotek og Medier) spillet en helt central rolle i udviklingen af det bibliotek, vi kender i dag.

Foto: Mette Udesen

UDVIKLINGENS

RUM Som ung forestillede Jens Thorhauge sig en livsgerning under litteraturens vinger. Han er mag.art. i sammenlignende litteraturhistorie fra Aarhus Universitet, hvor han trivedes så godt, at hans drømme og ambitioner som ung studerende gik ud på at blive i miljøet. “Jeg tænkte egentlig kun på én ting, jeg ville formidle litteraturen, fortælle hvor fantastisk, den er. Jeg startede da også som undervisningsassistent ved universitetet allerede tilbage i 1971, inden jeg var færdig. Men da jeg havde afsluttet min eksamen blev der opslået en stilling som lektor i litteraturhistorie ved Danmarks Biblioteksskoles nystartede afdeling i Aalborg. Den fik jeg. Og det var kærlighed ved første blik. Jeg var utrolig glad for det job. Og også for i en periode at være leder for skolen i Aalborg, det faldt mig overraskende let. Det var et dejligt studiemiljø med inspirerende kolleger.” Første stop væk fra Aalborg-skolen gik til en nyetableret chefkonsulentstilling for indtægtsdækket konsulentvirksomhed i 1989 på Biblioteksskolen i København. De fleste var stærkt skeptiske overfor om det kunne lykkes. Thorhauge var selv overbe-

Som de tre største udfordringer og opgaver i sine 15 år i styrelsen peger Thorhauge selv først på Lov om biblioteksvirksomhed fra 2000. Derudover på DEFF, Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek og naturligvis vedtagelsen af Danskernes Digitale Bibliotek, men han peger også på opgaven med at fusionere Mediesekretariatet med Biblioteksstyrelsen i 2008. Her fortæller han om dem i kronologisk orden.

DEFF i drift JT: Et stort projekt lå på bordet, da jeg tiltrådte sidst i 1997. I tillæg til at skabe en ny styrelse tæt på folkebibliotekernes udvikling og uden det store bureaukrati, var opgaven at igangsætte DEFF. Det flere hundredmillioner store digitale projekt for forskningsbibliotekssiden blev skudt i gang i 1998. Efter et flerårigt, meget omfattende projektarbejde, lykkedes det siden at fastholde DEFF som permanent infrastruktur og digital vidensbank for forskere og studerende. DEFF’s mission er i dag at understøtte læring, forskning, videndeling og innovation.

Loven og det moderne bibliotek Udfordringen i forhold til loven var – udover en ligestilling af videns- og kulturressourcerne så internettet og de digitale medier fik samme status som de trykte materialer – at få skabt en lov, hvor biblioteket blev placeret som en uomgængelig aktør i informationssamfundet. Og ikke mindst, naturligvis, at fastholde det grundlæggende gratisprincip, som man ellers i både KL og Kulturministeriet var på nippet til at give køb på, fordi de økonomiske konsekvenser af at ændre bibliotekskonceptet var voldsomme JT: “Da Elsebeth Gerner Nielsen (B), tiltrådte som kulturminister var det forberedende lovarbejde i gang, og hun prioriterede det straks meget højt. Det allerførste spørgsmål hun stillede mig var om min personlige holdning til gratisprincippet, så var jeg jo nødt til at stå ved den og sige, at jeg da var for en fastholdelse af

Danmarks Biblioteker 2012 - nr. 8

det. Dét var hun så også, og sådan blev det, men det var en hård politisk kamp,” smiler Thorhauge bredt. En andet samtidigt nybrud i bibliotekernes service var etableringen af bibliotek.dk, borgernes adgang til at søge og reservere i alle landets biblioteker, etableret i efteråret 2000 af staten ved den daværende styrelse og med DBC som leverandør. “Det aktuelle nationale projekt Danskernes Digitale Bibliotek ligger så i logisk forlængelse af den proces, der startede med at gøre internet og digitale medier obligatoriske,” siger Thorhauge.

Medier overnight Afgørende for Thorhauges virksomhed og indsats gennem alle årene og uanset ansættelsessted har været en forståelse af bibliotekerne, som en del af landets public service på linje med de trykte og elektroniske medier. Der var derfor heller ingen tøven i hans sind, da Kulturministeriet en dag i 2008 bad ham og styrelsen om at overtage medieområdet fra departementet i Nybrogade. Hvad han ikke have regnet med var, at det skulle ske omtrent fra den ene dag til den anden. JT: “Vi fik det, fordi vi allerede havde overtaget støtteordningerne til de trykte medier. Det virkeligt udfordrende for os i styrelsen var i øvrigt, at der ikke fulgte ekstra kvadratmetre med de 11 nye kolleger i vores i forvejen tæt besatte kontorer. De nye kom i løbet af en måneds tid, og det gik faktisk rigtig godt.” Selv blev Thorhauge i forlængelse heraf udpeget som sekretær for det meget omtalte Dyremose-medieudvalg, hvis rapport om fremtidig fordeling af omkring 400 millioner kroner kom i september 2011. Som bekendt med anbefaling af bl.a. at gå væk fra distributionsstøtte til medierne til fordel for støtte til journalistisk indhold, således at også digitale medier støttes – som en form for demokratistøtte.

Public Service-opgaven

(fysisk) service og digital service, og vel at mærke at skulle gøre det til hele befolkningen som en public service institution. Her, mener Jens Thorhauge, er bibliotekerne og landets store public service institution, DR, på samme hold: “Vi havde et godt oplysningssamarbejde med DR og lavede fælles nye initiativer som Ramasjang og Palles Gavebod for børn, Romanlæseklubberne og Danskernes Akademi. Medier og biblioteker er simpelthen to sider af samme sag,” mener Thorhauge. Hvilket også var baggrunden for, at han ikke som oprindelig tænkt stoppede i styrelsen allerede i 2011. Da Thorhauge dengang luftede disse planer for ministeriet var der fare for, at de to områder simpelthen kunne blive splittet ad og underlagt henholdsvis Kunststyrelsen og Kulturarvsstyrelsen. En anden model var sammenlægning af alle tre styrelser. “Jeg valgte som bekendt at blive. Netop fordi jeg så kunne være med til at forberede fusionen og oprettelsen af den nye Kulturstyrelse og sikre, at de to områder forblev under samme hat.” Målet med fusionen var – som Jens Thorhauge formulerede det dengang – ikke besparelser selv om det også indgik i øvelsen, men et bedre samspil mellem kulturministeriets fagområder. En styrkelse af kunst, kulturarv, bibliotek og medier ved øget koordinering og helhedstænkning. Samt en ny slagkraftig samarbejds- og partnerskabskultur. Flere i bibliotekssektoren ser på den gennemførte fusion med nogen skepsis. Som en svækkelse af et unikt statsligt engagement på biblioteksområdet. Hvor man i omkring 90 år har haft sit eget statslige, centrale organ for til stadighed at sikre både den ‘analyserende, undersøgende og igangsættende’ biblioteksudvikling i landet har biblioteksområdet nu fået et områdekontor langt væk fra det politiske niveau kaldet Center for Bibliotek, Medier og Digitalisering. Denne bekymring kan Thorhauge godt forstå. Men optimist som han har valgt at være, sætter han sin lid til, at de gode intentioner og perspektiver, der blev fremhævet ved fusionen, også holder stik.

Den helt store udfordring for bibliotekerne i dag er vidensamfundets præmis. Dét at skulle varetage både traditionel analog

NS INSTIT UTION : HJEM TIL OPLYSNINGE EL 9. FRA OPLYSNINGE NS NDREDES FØRST E HALVD LINGE N I DET 20. ÅRHU TENDE NSER I UDVIK

Nan Dahlkild

OG RU M BI BL IO TE KE T I TI D g og form Arkitektur, indretning

idlin

KSFO R ENIN DAN M ARKS BIBL IOTE

Hellen Niegaard

BIBLIOTEKET I TID OG RUM Arkitektur, indretning og formidling

BIBLIOTEKET I BYUDVIKLINGEN - oplevelse, kreativitet og innovation

Biblioteket i tid og rum fortæller historien om bibliotekernes arkitektur, indretning og formidling fra de første biblioteker frem til årtusindskiftets kulturhuse. Hovedvægten ligger på danske biblioteker.

Bogen sætter fokus på sammenhængen mellem biblioteksudvikling og byudvikling og er skrevet på baggrund af et forskningsprojekt gennemført ved Center for Kulturpolitiske Studier, IVA.

Priser og bestilling på www.db.dk/publikationer

INTERVIEW MED JENS THORHAUGE

BIBLIOTEKET – EN MENNESKERET Et halvt år er gået siden Jens Thorhauge sagde farvel som en af Kulturstyrelsens direktører. Han har nu startet egen konsulentvirksomhed og Danmarks Biblioteker har indbudt ham til en uformel samtale og udveksling om aktuel biblioteksudvikling. Om hvordan vi kommer videre med transformationen af biblioteket. Hvad er hans bud til politikere og biblioteker, og hvordan ser han på digitalisering og ebogen samt på sin tidligere arbejdsplads, Danmarks Biblioteksforening, hvor man lige nu diskuterer ny struktur og skal have nye vedtægter

olkebibliotekerne er som alle ved midt i en transformation fra det 20. til det 21 århundredes bibliotek. Og skal Jens Thorhauge i dag komme med bud til landets biblioteker og kommunalpolitikere, når det gælder den mest nødvendige udvikling de næste tre-fem år og opgaver, som kommunerne efter hans opfattelse, bør og skal finde løsninger på, så tager det udgangspunkt i Folkebibliotekerne i vidensamfundet, rapporten der kom i 2010. JT: “Jeg var faktisk lidt skeptisk, da vi gik i gang med det udvalgsarbejde, som førte til rapporten i 2010, men den er rigtig god og indeholder meget andet end DDB – Danskernes Digitale Bibliotek. Og bibliotekerne tog den til sig. Blandt andet er jeg begejstret for dens koncept om det Nye bibliotek i form af firerumsmodellen, hvor bibliotekets virksomhed sker i og tilrettelægges til de fire rum: Inspirationsrummet, læringsrummet, mødestedet og det performative rum. Modellen er et godt og kontant redskab at bruge til et helt nødvendigt kritisk eftersyn af bibliotekerne. Et aktuelt strategisk eftersyn i kommunerne handler om, hvordan indretningen og serviceudbuddene passer til de her fire formidlingsrum og de målgrupper, man betragter som centrale.” I alt det ligger der ifølge Jens Thorhauge en særlig udfordring. Nemlig at nå ud til de grupper, der ikke finder det traditionelle bibliotekstilbud relevant, men som jo ikke af den grund har et andet, endsige mindre oplysningsbehov. Dem, kan man kun få i tale i partnerskaber med andre, mener han, fordi man må tage udgangspunkt i deres behov.

Hvordan kan det ske? JT: “Først og fremmest ved at kortlægge målgrupperne og tænke i nye oplysende servicetilbud, som vi gjorde det i DR-samarbejdet i styrelsens seneste år. Man kan f.eks. arbejde med det performative rum og med tilbud som kreative workshops som skrive-, video- og tegneværksteder o.l. Her er vi selvfølgelig på vej over i noget, som også andre gør som f.eks. oplysningsforbundene, men jeg mener, at der er brug for alle spillere. Vi har hver vores tilgang. Der er for mig at se en enorm udfordring i at spille mere sammen med oplysningsforbundene. Bibliotekerne burde ganske enkelt være vejen ind til oplysningsforbundene. Det, der ligger lige for, det uforpligtende

og gratis, det starter på biblioteket. Og det fortsætter i oplysningsforbundene eller andre undervisnings- og udviklingsrammer.”

Fragmenteringen Som Jens Thorhauge ser det, står man i alle de vestlige lande og efterhånden også i andre verdensdele med en voldsom udfordring, man ikke har en løsning på. Dét sociologer som Giddens, Bauman og Lyotard kalder ‘fragmentering af samfundet’, hvor den enkeltes identitet frisættes, opløses og hele tiden skal skabes på ny sammenholdt med en samfundsudvikling karakteriseret ved tab af tusinder af jobs, svimlende tal på børn, der aldrig lærer at læse og en dårlig udvikling på ungdomsuddannelsesområdet. Hvilket er katastrofalt for samfundet, fordi de eksisterende strukturer og institutioner ikke alene kan løse problemerne. JT: “Et meget stort antal borgere magter ikke at tackle en sådan udviklingstendens. Så der er brug for en anden slags service eller en anden slags institution. Der er tale om en ny oplysningsopgave, og jeg mener, at den der er nærmest til at tage udfordringen op, er folkebiblioteket. Nogle af de eksempler vi har, er bibliotekets indsats i forhold til den uformelle læring og e-bogens udbredelse. Bibliotekernes IT-læringsservice tager udgangspunkt i folks liv – og hvad de har brug for i dag. Det er næsten grundtvigsk. For det er oplysning om livet i vidensamfundet, og det man står midt i. Bibliotekerne kan ikke løfte det alene. Men de kan spille en helt essentiel rolle, ved at de udnyttes bedre end nu.” Skal det her samfund fortsætte, som et samfund, der har råd til velfærd, så er der brug for en innovationstænkning bygget på partnerskaber – også med borgerne, som Jens Thorhauge vurderer det. Det er en dannelses- og oplysningsopgave at fremme en sådan tænkning.

Den internationale biblioteksbevægelse Jens Thorhauge er så glad for sit arbejde med biblioteker, at han slet ikke er gået på pension for alvor. I stedet har han etableret sig som konsulent med egen rådgivningsvirksomhed med fokus på strategier for udvikling, se www.jensthorhauge.dk. Herhjem-

Danmarks Biblioteker 2012 - nr. 8

Illustrationen: Jens Thorhauge tegnet til Danmarks Biblioteker af sønnen Thomas Thorhauge, berømmet tegneseriekunstner, p.t. aktuel med tegneserien Det sidste ord og piratromanen Djævelens øjne (med Benni Bødker)

me er han bl.a. fagkonsulent for Signal arkitekterne, der laver Kulturstyrelsens og Realdanias fælles modelprogram for biblioteker, men der er også træk på hans ekspertise fra udlandet. Han står bl.a. over for en opgave omkring strategisk biblioteksudvikling i et stor svensk kommune, og efter interviewet med Danmarks Biblioteker skal han ind på den kinesiske ambassade og hente visum, fordi han i nær fremtid skal holde foredrag i Huangzhou.

foreningen, hvis særkende er, at den er politisk. Og en god økonomi i kommunerne. Vi havde et velfungerende sammenhængende system. Et samarbejde der er baggrunden for udvikling af biblioteker i verdensklasse. Men de strukturer skal tilpasses et digitalt vidensamfund, hvor udfordringen er en enorm konkurrence fra andre medieudbydere, og hvor kravet til vores niches kvalitet er så høj, at vi må udvikle flere ydelser i fællesskab.

Thorhauge har i alle sine jobs været vældig meget omkring uden for landets grænser, deltaget i mange møder og holdt oplæg om dansk biblioteksudvikling på europæisk plan i bl.a. NAPLE og i IFLA.

Digital oplysningsopgave

Hvorfor er det vigtigt for danske biblioteksfolk at engagere sig internationalt? JT: “Fordi det er en stadig inspiration, et stadigt samarbejde og så er det jo en verdensbevægelse. Bibliotekerne er en verdensbevægelse, – oplysning er en verdensbevægelse. Og i jo højere grad vi får standarder på alle områder, jo stærkere et redskab er bibliotekerne, og jo stærkere et bibliotekstilbud. Vi skal tænke på biblioteket som en menneskeret!.”

Den nuværende transformation handler derfor i høj grad også om at fortsætte det rette samarbejde – og om at skabe de overordnede rammer for det. Derfor bør kommunerne tilslutte sig Danskernes Digitale Bibliotek (DDB). Og derfor skal politikere og fagfolk sammen nytænke og tænke strategisk omkring biblioteket og de aktuelle indsatsområder. “Hvem skal vi nå og hvordan gør vi biblioteket til en stærkere lærings- og udviklingsvirksomhed. Den opgave kræver, at der tænkes langt mere i tilbud til forskellige grupper, og at vi tænker i nye former for kulturformidling, hvor der er langt mere deltagerinvolvering. Det gælder både den digitale formidling og aktiviteterne i de fysiske biblioteker, der stadig er det vigtigste, fordi det er unikt, og fordi folk bruger det så meget som tilfældet er.”

Hvad er udlandet mest interesseret i at vide om dansk biblioteksvæsen? JT: “Hvad der ligger bag, at vi har så gode biblioteker, og at de er gearet på den måde, de er. Hvad er hemmeligheden, spørger alle mig hele tiden. Og der er kun ét svar. Det er samarbejde og god samordning. Hvilket jo hænger sammen med de temaer, vi taler om her. Kigger vi lidt tilbage i tiden, kunne svaret have lydt sådan: Vi havde en hamrende god biblioteksskole, et unikt DBC, et statsligt engagement med fokus på overbygningen samt biblioteks24

eReolen - et nybrud for e-bogen ‘E-bogen er gået uden om Danmark’, hedder det i gratisavisen Metroexpress den 30. oktober i år; ifølge analyseinstituttet YouGov har 80 % af danske boglæsere ikke opdaget e-bogen. Modsat udviklingen i lande som England og USA. Interviewet falder omtrent samtidig med, at forhandlingerne om eReolen.dk og dens fortsættelse officielt er gået i hårdknude. “Det sammenbrud er rigtigt ærgerligt, og mon ikke parterne fin-

der sammen igen. Det er eReolen, der har skabt gennembruddet for e-bøger i Danmark, og det viser, at parterne har brug for hinanden,” mener styrelsens tidligere direktør. “Jeg forstår forlagenes behov for en forretningsmodel, de kan overleve på, og jeg forstår bibliotekernes vægring ved at acceptere modeller, der ikke udnytter de digitale fordele. Det er helt principielt. Men der kan eksperimenteres med andre modeller end dem vi har set, og forsøg er stadig vejen frem.”

JTH: “Der er ikke andet at sige om den udvikling end, at beslutningen om den er taget for længst. Fusionen er en logisk konsekvens af, at man opgav at være professionsskole og ville hæve uddannelsernes akademiske niveau. Dét er der ikke noget at sige til, det er en international tendens. Men vi risikerer da at miste noget, nemlig det tætte samspil mellem bibliotekerne og den læreanstalt, der en gang var deres. Det er den ikke mere. Den udvikling er i tråd med det, der i øvrigt sker, herunder fusionen i styrelsen.”

Kan du forestille dig, at staten og kulturministeren går mere håndfast ind på e-bogsområdet? JTH: “Jeg tror det ikke i øjeblikket, fordi det jo er en markedsopgave, og det er så nyt, at parterne ikke selv finder ud af det. Det er som sagt utroligt vigtigt, at vi får etableret et e-bogstilbud som eReolen. Man skal blive ved med at kæmpe for, at det etableres, og jeg vil sige: Hvis det er sandt, at bibliotekerne afskaffer markedet, så må man finde en anden model.” Når man har haft et godt forhold mellem forlag og biblioteker hidtil, så er det jo i en fælles forståelse af, at bibliotekerne er en god samarbejdspartner for forlagene og både vil købe bøger og vil fremme dem, pointerer Thorhauge. Hvad andre forretningsmodeller konkret kunne gå ud på, vil Thorhauge ikke præcist angive, men giver alligevel et enkelt bud på en model med et-uges kviklån på de allernyeste titler i tre måneder. Uden mulighed for genlån – og vil man have bogen mere end 1 uge i den periode, så må man jo købe den. “eReolen er indiskutabelt et nybrud for e-bogen. Så prøv at se mere fordomsfrit på alle forretningsmodeller en gang til,” lyder Thorhauges melding til parterne.

Fremtiden for DB Inden vi bryder op, er vi lige rundt om Danmarks Biblioteksforening.

Du var omend kun i to år også direktør for DB en gang. Hvordan vurderer du DB i dag? JTH: “Når vi som før taler om gamle strukturer, der ikke længere passer i forhold til transformationen i samfundet og i bibliotekerne i øvrigt, gælder det også DB og de andre foreninger. Nok har vi Biblioteksparaplyen, men vi har mange biblioteksorganisationer. I udviklingen omkring DDB og KOMBIT, bibliotekernes nye fælles IT-system mm, tænkes i større enheder. Det mener jeg også, at tiden er inde til at gøre i biblioteksforeningerne, så vi får én, mere slagkraftig organisation. Måske oven i købet i et samarbejde med andre kulturorganisationer? Vi har hårdt brug for en stærk bibliotekslobby, måske som en anden form for et biblioteksakademi?”

Det må du lige uddybe...

De åbne biblioteker - og de frivillige I dag trækker stadig flere biblioteker på frivillige og ofte i sammenhæng med de såkaldt ‘åbne biblioteker’ med differentieret betjening. Thorhauge er meget begejstret for idéen om de åbne biblioteker. JTH: “Det åbne bibliotekstilbud slog igennem bl.a. takket være daværende Carina Christensens (C) pulje til ‘Biblioteker i hele landet’ i 2009. Det handlede om at nytænke og etablere tilbud, der hvor man ellers talte om filiallukning. For at få midler fra puljen skulle der også var professionel betjening. Vi var, og jeg er fortsat, overbeviste om, at udstrakt selvbetjening kun kan fungere, hvis servicen er bibliotekarisk organiseret. Jeg er en klar tilhænger af frivillige, men det er et skråplan, hvis frivillige udfører bibliotekarisk arbejde. Man kan sikkert godt finde eksempler på, at nogen kan finde ud af det. Men man skal bruge frivillige til at gøre det, man ellers ikke kan. Det er farligt og gift for samarbejdet at sætte frivillige til at udføre arbejde, som fratager professionelle deres job. Vi skal bruge frivillige til det, de er gode til, f.eks. til lektiecaféer, til sociale opgaver, til unge- og bedsteforældreklubber, som ledere af læseklubber og den slags, men ikke til bibliotekarisk betjening.”

Bibliotekaruddannelserne Det fører os over i en snak om uddannelserne på biblioteksområdet og udviklingen på Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA), tidligere Danmarks Biblioteksskole.

Hvad siger du til, at den tidligere meget priste selvstændighed nu ophører, når IVA meget snart fusionerer med Københavns Universitet?

JTH: “Den vigtige lokale forankring, DB før havde i de gamle lokale amter, er svær i de nye store regioner. Og det i sammenhæng med en situation, hvor biblioteksskolen, der tidligere spillede en central rolle i bibliotekerne, ikke fylder så meget. Og hvor styrelsen måske ikke sætter en dagsorden så tæt på bibliotekerne som tidligere. Det afføder et behov for en stærk og en anden slags biblioteksforening, et biblioteksakademi. Jeg tænker både i en slagkraftig organisation i forhold til strategiudvikling, og sådan set også i kompetence- og efteruddannelsesvirksomhed i lighed med mange andre lande, hvor den del ligger i biblioteksforeningernes regi f.eks. i Englands CILIP.” Sådan en udvikling kræver ifølge Thorhauge større volumen og nogle ydelser folk vil betale for.

Hvad var det så, du ville gøre anderledes, og gjorde du det, mens du var DB direktør? JTH: “Da jeg tiltrådte i 1996 var DB nærmest på vej lige lukt i helvede. Medlemmerne var på flugt. Af de dengang 275 kommuner var man nede på omkring halvdelen som medlemmer. Der skulle en hestekur til. Kuren, der hurtigt førte til 25 nye medlemskommuner, bestod af flere tilbud til medlemmerne. Dels bedre kommunikation med et nyt medlemsblad, Danmarks Biblioteker. Dels tilbud om konsulentbistand og sparring i form af oplæg og kursustilbud under en rabatordning. Grundopskriften er den samme som altid: du skal levere noget som medlemmerne, borgerne, kunderne har brug for, og hvor de får ‘value for money’. Og som bekendt ændrer behovene sig, så det er en evig kamp. Det er livet. Det er spændende.”

Hellen Niegaard

Danmarks Biblioteker 2012 - nr. 8

L I T T E R AT U R E N I U S A

DEN MAGISKE SAMTALE Forfattermødet er en klassisk biblioteksevent. USA har flere bud på, hvordan den fornyes – og sikres længere liv, lyder meldingen fra Lise Vandborg, chefredaktør på litteratursiden.dk, fra en studietur i eftersommeren

eg deltog for nylig i en uges inspirerende studietur til USA, hvor vi stillede skarpt på den litteratur, som bibliotekerne i dag ikke formidler, performance litteratur og elektronisk litteratur – først og fremmest fordi de ikke altid findes som bog, men måske blot findes som performance, se artiklen af Pernille Carneiro Juel. Men vi oplevede samtidig amerikanernes evne til at holde den litterære samtale i gang og skabe liv omkring den, både før og efter den foregår. Hvad enten, der arrangeres samtaler med berømte forfattere eller poesi performances, er det slående, at en event sjældent står alene i USA, men oftest har et rigt liv før og efter selve eventen.

re eller poesi performances er det slående, at en litteraturevent sjældent står alene i USA, men oftest har et rigt liv både før og efter selve eventen. Det gælder også mere traditionelle litteraturevents som forfattermøder i biblioteksregi.

‘Why we are here’

Forklaringen på NYPL’s succes er ifølge Holdengräber, at han med samtalerne faciliterer et “kognitivt teater,” hvor der skabes magi i to timer i det fysiske biblioteksrum. Folk skal have en grund til at tage på biblioteket, fastslår han, og den kontroversielle samtale kan være en af dem. For Holdengräber hører det med til bibliotekets vigtigste opgaver både at inspirere og provokere, og det gør han ved at tage kontroversielle emner op. Også selv om det af og til kan give nogle voldsomme reaktioner fra omverdenen. Holdengräber er ofte selv moderator på samtalerne og lægger vægt på, at en samtale skal have rum til at udvikle sig. For ham er den vigtigste egenskab hos moderatoren derfor at være En anderledes, god til at lytte, være helt stillitterær oase le og vente til det næsten Jeg havde personligt længe bliver pinligt. Samtidig må set frem til at se det berømte Paul Holdengräber (tv), direktør for LIVE på New York Public Library interviewer den man som moderator være Kelly Writers House, som har verdenskendte italienske forfatter Umberto Eco. Foto: Jori Klein modig nok til at stille de til huse på Penn University i LIVE på biblioteket spørgsmål, som udfordrer så meget, at Philadelphia. Huset er et vigtigt omdrejHver uge kommer hundredvis af menneforfatteren afslører nye sider af sig selv. ningspunkt for forfatterspirer, litterære sker til forfattersamtalerne på New York Noget vi kan bruge direkte i forfattermøevents og er samtidig drivkraften bag lydPublic Library, samtalerne er dog i en helt der på de danske biblioteker. arkivet PennSound og webmagasinet særlig klasse for sig. Vi besøgte på studieJacket2. Her mestrer man at få alle eleturen direktør Paul Holdengräber for at Alle events optages menter omkring litteratur til at spille finde nøglen til disse samtalers store poNoget andet, vi kan gøre, er at sprede opsammen. pularitet. Holdengräber er direktør for LIlevelsen mere bevidst på nettet. LIVEVE, som bibliotekets populære samtalesamtalerne på New York Public Library Hver uge foregår her en vifte af litterære række kaldes, og som her i efteråret har bliver ligesom på Kelly Writers House events, som samtidig optages til PennSohaft internationalt kendte navne som streamet og efterfølgende redigeret og und, så de gøres tilgængelige for arkivets bl.a. Paul Auster, Zadie Smith og David lagt på bibliotekets website. Biblioteket mange tusinde brugere. Og samtidig beByrne på programmet. arbejder målrettet med at skabe en digital vares for eftertiden. Der er f.eks. planlagt forlængelse af arrangementerne ved, at 30 events i oktober måned. De forskellige Samtalerne er blevet så populære, også samtalerne fortsætter på nettet. På den events appellerer til forskellige mennehos kunstnerne, at de ikke tager honorar måde har de populære samtaler et liv båsker, og her opbygges digitale fællesska– for det er en ære at medvirke! Holdende før og efter, de faktisk foregår, hvilket ber omkring alle events både før og efter gräber brænder personligt for at skabe vi også oplevede andre steder i USA. den enkelte finder sted. Eventen optages dén samtale, som sætter spor hos publitil PennSound, så den kan opleves igen kum. Han blev i 2004 headhuntet fra et digitalt, og emnet tages måske op i en arLise Vandborg kunstmuseum i Los Angeles til at trække tikel i webmagasinet Jacket2. På den måchefredaktør nye folk til NYPL. Siden han startede med de lever hver event sit eget liv – også lænat stå for LIVE, er gennemsnitsalderen for Litteratursiden.dk fylder 10 år. ge efter den er afholdt. Hvad enten der arbiblioteksbrugeren faldet til 38 år! Danmarks Biblioteker ønsker varmt tillykke rangeres samtaler med berømte forfatte-

Danmarks Biblioteker 2012 - nr. 8

USA

BIBLIOTEKET SOM

THE MISSING LINK TIL NYE LITTERATURF HVOR BEFINDER DEN ELEKTRONISKE OG DIGITALE LITTERATUR SIG LIGE NU? OG HVORDAN KAN VI SOM BIBLIOTEKER FAVNE OG FORMIDLE DEN? EN TUR TIL USA'S ØSTKYST GAV SPÆNDENDE BUD PÅ BEGGE DELE 28

itteratur omtales ofte i medierne som om den altid er ‘en trykt bog’. At det langt fra er tilfældet, viser mængderne af nye litteraturoplevelser, der popper op rundt omkring. Litteratur er meget, meget mere i dag. Performances, netlitteratur, litteratur-apps, lydværker, visuel og konkret poesi, spil, pop op og folde bøger ... ja, kort sagt: alle værker der rykker ved vores opfattelse af, hvad litteratur kan være, og hvordan den kan se ud. De nye litteraturoplevelser står i dag stærkest i USA.

D I G I TA L L I T T E R AT U R F O R M I D L I N G < På besøg i Moveable Type i lobbyen hos New York Times

men derudover gik turen primært til uddannelsesinstitutioner og udstillingssteder. Både performance-litteraturen og den digitale litteratur er meget længere fremme ‘over there’, end den er i Europa. Men det er endnu ikke på bibliotekerne, at man finder den. På jagten efter det fremmeste inden for emnet, skulle det vise sig, at det var ved en gammel Commodore 64 på Massachusetts Institute of Technology (MIT) i en grotte på Brown University og i lobbyen for New York Times’ hovedkvarter, at de store oplevelser fandtes.

Tilbage til Commodoren 10 PRINT CHR$(205.5+RND(1)); : GOTO 10 – umiddelbart lyder det ikke som opskriften på et visionært og inspirerende litterært værk. Endnu værre bliver det, når man hører, at dette stykke kode er skrevet i sproget Basic med et lille program, som kun virker, hvis det indtastes i en Commodere 64 eller en såkaldt emulator. Men visionært og inspirerende – det var det!

ORMER I september drog en flok biblioteksansatte vestpå over Atlanterhavet. Med en uges tæt pakket program og rejse gennem seks amerikanske stater skulle de tale om og se på litteratur. Men altså ikke litteratur forstået som bøger – men som litteratur, der netop ikke har et fysisk bogformat. Turens program bød på samtaler med førende forskere, museumsfolk samt udøvende kunstnere og gav dermed en dugfrisk temperaturmåling. Et besøg på det legendariske New York Public Library var et must (se Lise Vandborgs artikel),

Kodestumpen er udviklet af Nick Montfort, der er professor i Media and Writing ved MIT i Boston. Enhver, der har koden, kan indtaste den i en emulator, som kan downloades gratis på nettet. Herved opstår der en variation af tegn, mønstre og bogstaver, som danner grafiske billeder på skærmen i konstant forandring. På meget simpel og poetisk måde minder værket os om, at der bag stort set alt, hvad vi laver, findes en lille kode-stump – at vores verden stort set består af 1-taller og nuller.

Moveable Type Efter grundig research blandt eksperter førte turen også til værket Moveable Type, der findes i lobbyen hos New York Times. Værket fylder to kæmpe vægge suppleret med lyd, og det indkapsler på den måde uvægerligt folk, der passerer forbi. Grundlæggende består værket af små bitte skærme, der hver er programmeret til at trække fragmenter fra avisens online database ud – altså ord, fraser, citater, numre og steder – der så konstant bliver kombineret på nye måder.

En tur i The Cave Det tredje opsigtsvækkende værk på turen var at finde på Brown University. Her har den udøvende digitale poet og profes-

sor John Cayley skabt en tradition for ‘creative writing’ for spirende forfattere. En at måderne, han får de studerende til at tænke anderledes på, er ved at invitere dem i The Cave – et både fysisk og virtuelt rum, hvor man ved hjælp af projektorer og 3d teknologi kan skrive digitalt. John Cayley hører til dem, der mener, at den trykte bog snart vil dø – teknologien er der, det er kun et spørgsmål om at få udviklet den rigtige forretningsmodel. De for tiden populære tablets er kun et skridt på vej mod en litteratur, der i meget højere grad bryder rammerne og udnytter teknologien. Håber han i hvert fald. For ham er verden helt naturligt elektronisk. Og udfordringen er at navigere i den.

Bibliotekets rolle: The missing Link Netop udfordringen med at navigere i de nye teknologier efterlader en række interessante spørgsmål i forhold til bibliotekerne. Det var tydeligt, at forskningen i nye litteraturformer er langt fremme i USA. Men det var også tydeligt, at bibliotekerne ikke har taget dem til sig og ikke kan vise vejen indenfor formidlingen af dem. Litteraturen i ‘det udvidede felt’ falder på mange måder mellem forskellige stole – forlag, gallerier, museer, privatpersoner og biblioteker – og risikerer dermed at blive tabt på gulvet. Til gengæld kunne eksperterne derovre se et stort potentiale i, at det netop bør være bibliotekerne, der tar’ teten i forhold til de nye litteraturformer. Og her er det naturligvis værd at spidse ører. For er bibliotekerne ikke i virkeligheden de nærmeste til at gribe de nye litteraturformer og gøre sig til eksperter i formidlingen af dem? Sådan som biblioteker har gjort det i årtusinder, hver gang formatet skifter. Det kræver uden tvivl et udfordrende og omfattende arbejde i at udvikle vores rammer til den nye litteratur og dens udtryk og forståelse af den. Men muligheden er der: Bibliotekerne både kan og bør udfylde ‘the missing link’ til fremtidens nye litteraturformer.

Pernille Carneiro Juel, Roskilde Bibliotekerne Foto: Peter Høybye Rejsen til USA var en del af projektet ”Litteraturen finder sted”, der er et samarbejde mellem Aarhus Kommunes Biblioteker, Roskilde Bibliotekerne og litteratursiden.dk. Læs mere på www.netlitteratur.dk.

Danmarks Biblioteker 2012 - nr. 8

OPSØGENDE SERVICE I VIBORG < De to undervisere på kurset i Hvam, Kathrine Sørensen, t.v., og Charlotte Hvorslev, fotograferet ved bibliotekets bil, der reklamerer for projektet Biblioteket rykker ud – til dig. Foto: Ronald Nielsen

gangspunkt i de aktiviteter, vi allerede har, men som er mobile og digitale, og dermed mulige at tage med rundt i kommunen. Planen er på den måde at nå ud af bibliotekets fysiske rammer, inddrage borgerne og samtidig signalere alt det, biblioteket også er, men som færre kender. Målet er stadig at inspirere, skabe læring og formidle, der hvor borgerne er. Med borgerne som både værter og medskabere. I projektet rykkede vi ud med itintroduktioner, hjælp til opstart af læseklubber, bogcaféer, gadgets og oplæsning/fortælling for børn.

Som ringe i vandet

BIBLIOTEKET

RYKKER UD I biblioteksverdenen taler vi meget om, hvordan borgerne får øjnene op for vores mange gode digitale tilbud. Er vi – bibliotekerne - dygtige nok til at fortælle om vores mange og gode tilbud til borgerne? Det er helt sikkert et område, vi kan arbejde meget mere strategisk med i fremtiden

dag rykker vi i Viborg helt ud til borgerne med nogle af de aktiviteter, vi allerede laver, men som er mobile og digitale og dermed mulige at tage med ud i hele kommunen. I Viborgs projekt “Biblioteket rykker ud”, et delprojekt af “Biblioteket lige ved hånden” om nye modeller for distribueret biblioteksservice, handlede det om at få borgernes øjne op for alt dét, bibliotekerne er udover bøger og fysiske rammer. Helt overordnet var målet at gøre bibliotekets formidlende tilbud bredt tilgængelige med særligt fokus på udkantsområderne. Men med projektet satte vi fokus på alle de andre unikke tilbud biblioteket står med, som ikke er kendt af hver mand.

af selve biblioteksrummene og introducere udvalgte tilbud i brugernes nærmiljøer f.eks. i forsamlingshuse, idrætshaller eller lignende – eller i private hjem.

Vi ville inspirere, skabe læring og formidle, dér hvor brugeren bor, ved at flytte ud

Hvor skal vi hen?

Biblioteket rykker – i drift Projektet er nu afsluttet, men vi har igennem hele forløbet arbejdet på, at det skulle ende med at blive en del af Viborg Bibliotekernes samlede tilbud. Både internt hos personalet, men også eksternt hos borgere og samarbejdspartnere, er idéen blevet taget så godt imod, at der ikke har været tvivl om at sætte den i drift. Det er en lang proces at ændre folks syn på, hvad et bibliotek er. Men vi er godt på vej.

Mere konkret tager vi i projektet ud-

Undervejs i projektfasen erfarede vi vigtigheden af samarbejdspartnere. Mundtil-mund effekten. Biblioteket kan til enhver tid sende flotte brochurer kommunen rundt. Sætte plakater op. Reklamere på Facebook og hjemmesider. Men den allerstørste markedsføringseffekt, vi har oplevet, har været med samarbejdspartnere og i fællesskabet med de borgere, vi er rykket ud til. Et eksempel var, da vi holdt bogcafé i privaten hos en af vores brugere i Stoholm, og deltagerne skrev begejstrede statusopdateringer på deres Facebook. Mens vi var der!

En vej til dagens tilbud En ting er at arbejde med nye tiltag i en projektperiode, men den virkelige udfordring kom, da vi valgte at drifte den gode idé i en travl dagligdag. Projekttimerne er væk, men hvor der er vilje, er der også en vej. Vejen formes nu af en lille styregruppe, som i samråd med de forskellige teams i Viborg Bibliotekerne, sammensætter ‘opsøgende’ tilbud. Tilbud som gerne skal appellere til borgerne, men som også er så realistiske, at vi kan klare opgaven. Når vi får en henvendelse, er det vigtigt at kunne sige: ‘ja det vil vi gerne’. På nuværende tidspunkt handler tilbuddet om bogcafé, gadgets – dus med de nye dimser, og børn & bøger. Egentlig er det kun hovedoverskrifter, for i dialogen med borgerne får tingene ofte et lille twist. Så en eftermiddag med gode bøger kan lige pludselig også indeholde, hvordan man håndterer en iPad, de nye-

D I G I TA L F O R M I D L I N G < Bibliotekar Charlotte Hvorslevs forklaringer bliver fulgt med stor interesse af kursisterne på Hvam gamle Skole. Foto: Ronald Nielsen

af indhold og fokus. Ligesom det på længere sigt også bidrager til en nytænkning af vores tilbud.

Gadgets rykker I efteråret har vi flere gange været ude, og vi er allerede booket hen over vinteren. I øjeblikket er det især aftener med gadgets og bibliotekets digitale tilbud, der har den helt store interesse. Vores brugere ønsker at blive dus med de nye dimser. Det bliver de så – og som personale får vi et kompetenceløft i forhold til de nye teknologier. Det er ren win-win.

ste digitale ressourcer, apps mv. Hvilket i dagligdagen betyder, at ingen arrangementer endnu har lignet hinanden. Det er ikke alene en udfordring for de medar-

bejdere, der rykker ud, men kræver også både mod, handlekraft og kompetencer. Det giver også en dynamik i mødet og dialogen med borgerne som medskabere

Kristine Nygaard Ledet og Anette Koue, leder for formidling og service og bibliotekar i Team Voksen, Viborg Bibliotekerne

Afsender: Danmarks Biblioteksforening. Farvergade 27 D, 2. sal, 1463 København K SORTERET MAGASINPOST

ID: 42781

FÅ DE SENESTE BIBLIOTEKSNYHEDER DIREKTE I DIN MAILBOX Tegn abonnement på “Aviserne skriver” på www.db.dk. Det er gratis, og de kommer hver uge!