DB BERETNING
2011
BORGE – UDNY ibliotekerne er desværre igen i år kommunernes spareobjekt nummer et på kulturområdet. Men den udvikling holder ikke. Med 36 millioner årlige brugere og en eksplosiv vækst i borgernes brug af bibliotekernes digitale tilbud, må både kommuner og staten kunne se, at fortsatte nedskæringer på biblioteksområdet blot er at skyde sig selv i foden. Hvorfor ikke i stedet udnytte borgernes store tillid til bibliotekernes produkter og kompetencer og f.eks. løfte noget af kommunens informationsservice over for borgerne via bibliotekerne, via borgerservice og på anden vis? På årsmødet i marts 2011 i Helsingør opfordrede jeg kommunalpolitikere og andre ildsjæle til at slå et slag for folkebiblioteket, den største kultur- og videninstitution, på deres egen hjemmebane i kulturudvalget og byrådet. Bibliotekerne er med et lidt fortærsket udtryk vidensamfundets krumtap lokalt. Den brugerundersøgelse, som Danmarks Biblioteksforening lavede i sommeren 2011, pegede på, ’At bruger du biblioteket som barn, vil du med stor sandsynlighed senere gennemføre en videregående uddannelse’. Jeg har derfor i mine ledere i Danmarks Biblioteker og i årets løb på forskellige møder og konferencer opfordret alle kommuner til at se nærmere på det store potentiale, som bibliotekerne har i forhold til uddannelse og digital service over for borgerne. Sæt biblioteket på dagsordenen i kommunerne. Det betaler sig at investere i biblioteker.
B
2.
Borgerne strømmer til - udnyt det!
5.
Hovedopgaverne
Invitation til samfundsdebat om bibliotekerne
6.
Regnskab
7.
Nye spor for DB
8.
DB i tal
9.
Udvalgte projekter
10.
Kommunikationskanaler
11.
DBF.dk bli’r til DB.dk
13.
Årets konferencer
14.
Internationalt
15.
DB Årshjul
16.
Sekretariatet
Danmarks Biblioteksforening har fulgt Uffe Elbæks første halvår på kulturministerposten tæt. Det er positivt, at ministeren ønsker at sætte sig spor i det kulturelle Danmark og ifølge eget udsagn vil være med til at styrke bibliotekerne. Det er også positivt, at ministeren lægger op til nytænkning og udvidede partnerskaber. Det gør vi også i DB, for ikke mindst landets folkebiblioteker har vist, at det er vejen frem i en tid med en skrap økonomi. Men de skrappe økonomiske rammer må ikke føre til, at det sker som en mere eller mindre tilfældig udvikling og en udhuling af bibliotekskvaliteten. Etablering af Kulturstyrelsen med sammenlægning af tre gamle styrelser herunder Styrelsen for Bibliotek og Medier (BM) pr. 1 januar skete uden, at ministeriet ulejligede
ERNE STRØMMER TIL YT DET! sig med at konsultere eller informere de centrale interessenter forud for fusionen, lanceret i en pressemeddelelse den 6. december 2011. Folkebibliotekernes solide kvalitet i dag er tæt forbundet med, at Danmark har haft en stærk selvstændig statslig biblioteksenhed siden 1920. Til erstatning for den har vi nu del i et par områdekontorer – under en meget stor organisation. Dens udvikling skal også følges tæt. Forhåbentlig fører den ny struktur til den ønskede styrkelse. Vi ønsker i DB, at bibliotekerne og deres store videnressourcer – trykte, digitale og ikke mindst menneskelige og professionelle inddrages i en bevidst udvikling af vidensog kultursamfundet. Ikke for at redde folkebibliotekerne, de er i rivende udvikling, men ingen tvivl om at de samtidig har kolossalt store udfordringer at løse med de stadige begrænsninger i budgetterne, som DBs landsdækkende Budgetundersøgelse for 2012 indikerede. Vi ønsker en dialog med ministeren og KL om biblioteket og dets nye opgaver og roller. Vi har tidligere peget på behovet for en national strategi på området. En politisk drøftelse af bl.a. anbefalingerne i Folkebibliotekerne i vidensamfundet, men også af den generelle udvikling, der er sket siden rapporten kom for to år siden. I dag spiller f.eks. biblioteket en aktiv og væsentlig rolle i forhold til digitaliseringsstrategiens mål. Og den udvikling inviterer vi de ansvarlige politikere, beslutningstagere og fagfolk til at diskutere i det kommende år.
DDB og Det åbne, selvbetjente bibliotek Tre andre udfordringer har karakteriseret biblioteksforeningens virksomhed og politiske diskussioner i 2011. Dels drømmen og målet om at få realiseret Danskernes Digitale Bibliotek (DDB) og dermed en mere dækkende og mere professionel digital biblioteksservice til borgere landet over; herunder bedre forretningsmodeller for de meget populære e-bøger. Dels drømmen og målet om at åbne bibliotekerne meget mere for befolkningen med den såkaldt ’åbne biblioteks-model’. Med hensyn til det første rykker det nu. KL og Kulturministeriet er blevet enige om en vej fremad, og det er vi i DB rigtig godt tilfredse med; DB har på flere måder presset på for at det kunne ske. Med hensyn til det sidste, er det ingen hemmelighed, at DB tager afstand fra, at åbningen sker ved besparelser og nogle steder ved fuldstændigt at tage den bibliotekariske vejledning fra borgerne. Til det må jeg sige, at i så fald er der altså ikke længere tale om et bibliotek. Men alene om et bogsted drevet af frivillige kræfter. Og det tager vi i DB klart afstand fra. Frivillige vil vi meget gerne samarbejde med i bibliotekerne – men ikke som erstatning for høj kvalitet biblioteksbetjening. Så der er nok at tage fat på i 2012 – både for DB og for vore samarbejdspartnere. Årets ledere kan ses på: www.db.dk/search/site/Ledere
Hold fast i kvaliteten! Hvad vi skal med en politisk vedtaget strategi er meget enkelt fortalt, men ikke let gjort. Vi skal sikre fremtidens borgere samme høje standard for biblioteksservice, som vi har haft her i landet i mange årtier. Den sag er nemlig ikke en given ting, som det tegner sig i dag. Med den digitale udvikling står vi over for seriøse ophavsretsproblemer og sikring af kontinuerlig videnadgang. Men også over for andre udfordringer. F.eks. såkaldt sikkerhedsmæssige initiativer, som hvis vi ikke passer på går hen og transformerer Danmark til et regulært overvågningssamfund bl.a. ved hjælp af biblioteker. Det kunne vi se af et forslag i sommer fra en af justitsministeriets arbejdsgrupper vedrørende registrering af netbrug. Men også andre udviklinger trænger til drøftelse og afklaring.
DB BERETNING 2011 3
Danmarks Biblioteksforening har det seneste ĂĽrs tid vĂŚret godt fremme i alle landets medier. Her ses f.eks. fire klip fra dagbladet Politiken
INDLEDNING Vi arbejder i Danmarks Biblioteksforening til stadighed på at gøre vores kommunikation mere dynamisk. I 2011 har det bl.a. drejet sig om at producere en mere enkel og fremadrettet beretningsform. En kort skriftlig publikation, der suppleres med webformidling, hvis man som læser er interesseret i at se projekter og aktiviteter i detaljer. Fem områder har i årets løb i særlig grad karakteriseret Danmarks Biblioteksforenings arbejde: Den digitale udvikling, herunder behov for en National Biblioteksstrategi, partnerskab og samarbejde om bl.a. folkeoplysning, kultur og identitet herunder bibliotekernes rolle og naturligvis Folketingsvalget. Og endelig platformskifte og ny hjemmeside db.dk.
Hovedopgaverne I bund og grund handler biblioteksforeningens virksomhed om informations- og vidensdeling. Målet for hele DBs palet af kommunikationsaktiviteter er først og fremmest at påvirke og bidrage til den landspolitiske udvikling af biblioteksområdet. Dernæst at skabe kendskab til aktuel udvikling og ny service, herunder for borgernes brug af bibliotekerne, blandt kommunale bibliotekspolitikere og andre beslutningstagere. Det sker på forskellig vis og ad flere kanaler.
Biblioteksudvikling og projekter Foreningens krav og ønsker til bibliotekernes service til borgerne og videreudvikling af dem stimuleres også på anden vis. Dels gennem særlige indsatsområder, p.t. Partnerskaber, Læring og Det altid åbne bibliotek. Dels gennem foreningens repræsentation i centrale råd og komitéer samt via deltagelse i konkrete projekter enten initieret af DB eller som partner – www.db.dk/strategi-og-planer
DB sætter dagsordenen Ejerskab DB søger at opnå sine mål ved at skabe ejerskab blandt fagfolk og politikere. Det gør vi ved hele tiden at udvikle vores egen organisation, udvikle dialogen og indsatsområderne for at løse de aktuelle samfundsopgaver.
Information & Kommunikation Oplysning om foreningens biblioteks- og kulturpolitiske holdninger til aktuelle biblioteksspørgsmål sker både direkte som indirekte – og både kontinuerligt og ad hoc. Med Danmarks Biblioteker, DB.dk, og AviserneSkriver på den ene side og med konferencer, publikationer, høringsforslag og pressemeddelelser på den anden.
En kerneopgave for biblioteksforeningen er at sætte og påvirke den politiske dagsorden. Det gør vi på mange planer og ved konstant at skabe opmærksomhed om særlige spørgsmål og nødvendig udvikling. Udvikling der sikrer borgerne fri og lige adgang til viden lokalt og på nettet via en kvalitetsorienteret biblioteksservice, som en naturlig del af vidensamfundet. Og det gør vi med debatoplæg og artikler om aktuelle emner og ved at skabe debat i medierne om disse. Det gøres også ved at lave projekter og undersøgelser. I 2011 med sommerens opinionsundersøgelse og i efteråret med budgetundersøgelse 2012. Undersøgelser, som har været omtalt i mange medier.
DB BERETNING 2011 5
REGNSKAB Resultatopgørelse for år 2011 (i t.kr.)
Budget 2012
Regnskab 2011
Opdateret budget 2011
Kontingenter Salgs- og driftsindtægter Annonceindtægter Tilskud
5.640 1.387 123 242
5.906 1.730 102 234
5.905 1.397 89 243
Tilskud til internationalt arbejde INDTÆGTER I ALT
100 7.493
0 7.972
0 7.634
Direkte udgifter Udgifter vedrørende møder, rejser m.v. Andre eksterne udgifter Personaleudgifter Afskrivning m.v. UDGIFTER I ALT
2.398 620 884 3.835 60 7.797
2.711 629 835 3.809 24 8.008
2.371 622 849 4.005 24 7.871
-304 60 0 -244
-35 61 0 26
-237 17 0 -220
BALANCE
2011
2010
AKTIVER Materielle anlægsaktiver Finansielle anlægsaktiver Varebeholdning Tilgodehavender salgsindtægter / kongtingenter Andre tilgodehavender Periodeafgræningsposter Likvide beholdninger AKTIVER I ALT
46 1.753 129 316 147 79 1.844 4.313
20 2.019 151 49 2 326 1.511 4.079
PASSIVER Egenkapital Leverandørgæld Anden gæld PASSIVER I ALT
3.380 487 446 4.313
3.354 279 446 4.079
RESULTAT AF PRIMÆR DRIFT Finansielle indtægter Finansielle omkostninger ÅRETS RESULTAT
6
NYE SPOR FOR DB STRUKTUR OG ORGANISATION Vi har i årets løb påbegyndt en debat om foreningens udvikling, om strukturen i organisationen, så vi både får strømlinet beslutningsstrukturen og bliver mere slagkraftige, samtidig med at vi stadig har en bred politisk og faglig repræsentation. Der har været afholdt møder med alle de fem regionsforeninger, og FU har på den baggrund lavet et debatoplæg, der er udsendt til alle. Dette vil blive fulgt op med idéer til,
hvordan man på regionalt plan kan igangsætte debatten, og på repræsentantskabsmødet i marts 2012 vil det være hovedtemaet, lige som det vil blive afspejlet på selve årsmødet. Debatten skal afsluttes med vedtagelse af nye vedtægter i 2014. Vi har lavet en debatblog, som løbende vil blive udbygget – http://strukturdebat2011.blogspot.com
REPRÆSENTANTSKABET DBs Repræsentantskab fastlægger de overordnede retningslinjer for foreningens virksomhed, godkender årsbudget, regnskab og aktivitetsplan og fastlægger kontingenter. Repræsentantskabet er sammensat af medlemmer fra de to valggrupper: Gruppe A, kommunalpolitikere fra medlemskommunernes byråd og Gruppe B, de faglige medlemmer (personlige, institutioner/organisationer samt studerende). I 2011 er enkelte gået ud og andre kommet ind, se http://db.dk/repræsentantskabet.
DB har udover Forretningsudvalget: Kulturudvalget, Digitaliseringsudvalget, Den Internationale Arbejdsgruppe, Medieudvalget, Vejviserens redaktionsudvalg, Årsmødeudvalget samt DBs Fond og Prisudvalget for Edv. Pedersens Biblioteksfonds Forfatterpris. Repræsentantskabets medlemmer er desuden aktive i en lang række eksterne udvalg. Mere om diverse udvalg og eksterne beretninger på www.db.dk/udvalg-fonde-og-priser og www.db.dk/årsberetning-2011
REGIONERNE Danmarks Biblioteksforening organiserer sine medlemmer af alle kategorier (kommuner, personlige medlemmer, institutioner m.v.) i en regionale biblioteksforeninger. De fem regionale biblioteksforeninger udgør hver især
et regionalt netværk omkring biblioteks- og kulturpolitiske spørgsmål, ligesom foreningerne arrangerer konferencer, kurser og kulturelle udflugter for medlemmerne, www.db.dk/regioner
DB BERETNING 2011 7
DB I TAL MEDLEMMER OPGJORT PR. 1. JANUAR 2012 Medlemstallet er let nedadgående, selv om DB fortsat er solidt repræsenteret geografisk såvel kommunalt som institutionelt set. Pr. 1. januar 2012 er 83 af 98 danske kommuner medlem, svarende til 90,3% af den danske befolkning. Hertil kommer en kommune mere: Sydslesvig. Følgende kommuner har meldt sig ud, hovedsagelig af økonomiske årsager: Faxe, Hvidovre, Ringsted, Skive og Stevns.
Medlem Ikke medlem
Personlige medlemmer: 387 mod 414 i 2010. Årets medlemstal er det laveste siden 1998 og var højest i 2000 med 491 medlemmer. Bortset fra et par enkelte skyldes nedgangen udmeldelse af fagfolk samt biblioteksansatte, der er gået på pension. Studerende medlemmer: 160 mod 188 i 2010. Også her der tale om en nedgang; DB havde tidligere direkte fast kontakt til de studerende. Dels ved årgangsoplæg og forelæsninger om biblioteksudviklingen og foreningens arbejde, dels ved deltagelse med en stand på Danmarks Biblioteksskoles (nu IVA) nu nedlagte årlige erhvervsdag og endelig ved afholdelse af en årlig studietur for de studerende. De studerende er med den nuværende struktur vanskelige at få i tale.
Institutioner: 38 mod 37 i 2010. Årets medlemstal er stort set uændret.
DANMARKSTURNÉ 2011-12 Forretningsudvalget er i fuld gang med sin Danmarksturné, hvor alle kommuner besøges, også ikke medlemmer. Turen begyndte i 2011, hvor små ti kommuner blev besøgt. Vi forsøger at sætte møder op med kulturudvalgene eller udvalgets formand samt relevante embedsmænd som f.eks. kulturdirektører og bibliotekschefer. Fra DB deltager altid både en politiker fra valggruppe A
8
og en fagpolitiker fra valggruppe B – de sidste suppleret med repræsentanter fra sekretariatet. På alle 2011-møder har der været tale en god og positiv dialog om den fortsatte biblioteksudvikling og de fælles udfordringer, som alle kommuner står overfor. Og om DBs egen udvikling. Vi fortsætter i hele 2012 med vores besøg, følg med på www.db.dk/TurDK2012.
UDVALGTE PROJEKTER TÆNKETANK OM FREMTIDENS BIBLIOTEKER I de sidste par år har vi arbejdet med et projekt under titlen “Hvad skal vi med biblioteker?”. Det projekt er nu sprunget ud som Tænketank om fremtidens biblioteker. Et projekt, der på tværs af sektorer og bibliotekstyper, skal skabe en modelbeskrivelse af fremtidens BIBLIOTEKER i et 20-årigt perspektiv. Det udføres i samarbejde med Danmarks Forskningsbiblioteksforening, Kommunernes Skolebiblioteksforening, Gymnasiebiblioteksforeningen og Bibliotekschefforeningen som initiativtagere. Der er foreløbig hele 35 folkebiblioteker, som yder tilskud og deltager, samt en række private firmaer, som på forskellig vis deltager og yder støtte. Projektet vil skabe et billede af, hvilke biblioteker og biblioteksservices fremtidens samfund har brug for. Vi vil skabe en operationel beskrivelse af bibliotekets fremtidige brugere og en brugercentreret tilgang til udviklingen samt igangsætte en offentlig debat om emnet. Danmarks
Biblioteksforening styrer projektet, laver fondsansøgninger og søger flere parter til at deltage. Desværre fik vi afslag på vores ansøgning fra november 2011 til Kulturstyrelsens Udviklingspulje, men vi forventer at igangsætte tænketanken alligevel, blot med et lidt justeret ambitionsniveau. Der er dialog med Kulturstyrelsen med henblik på at etablere et samarbejde med styrelsens eget projekt i samarbejde med Realdania, som skal skabe et modelprogram for fremtiden biblioteksbyggeri. Vi går snart videre med at tænke flere tanker, for når så mange parter bakker op om tænketanken, vurderer vi, at det er fordi, der er brug for den, og derfor vil DB i de næste par år lægge en del ressourcer i at få visionerne til at blomstre. Det forventes, at første møde i tænketanken afholdes inden udgangen af april 2012; følg med på fremtidensbiblioteker. blogspot.com/
BORGERSERVICE OG BIBLIOTEKER Et projekt om bibliotek og borgerservice som kulturkonvergens eller konvergenskultur. En organisatorisk sammentænkning af bibliotekets ydelser med en bredere borgerservice rummer perspektiver i forhold til bedre og billigere service i vidensamfundet. Projektet er i gang. Der er foretaget en kvantitativ undersøgelse i alle kommuner, som blev offentliggjort i efter-
året 2011, se http://db.dk/borgerservice, og der er igangsat en række kvantitative undersøgelser om fremtidige kompetencebehov i kommunerne. Projektet afsluttes i første halvår 2012 med en publikation og konference. Endvidere udbygges samarbejdet med en række biblioteker i ‘borgerservicenetværk’. Der afholdes konference 18. april 2012. www.db.dk/borgerservice
LÆRING I BIBLIOTEKET DB har de seneste år haft læring i bibliotekerne som en helt central indsats. Dét at få programsat læring som en vigtig del af bibliotekernes virksomhed og meget gerne i samarbejde med de etablerede uddannelsesinstitutioner, folkeoplysningsområdet og frivillige. At få bibliotekerne placeret som den institution, der lokalt sikrer, at alle borgere kan få de nødvendige kompetencer til at kunne tage del i det demokratiske samfund. Det er en sag, der har fået bred opbakning, og der er masser at læringstilbud og kurser i bibliotekerne. F.eks. gennemførte bibliotekerne over 1.500 kurser under overskriften “Lær mere om IT”. Et landsdækkende projekt under
Digitaliseringsstyrelsen, hvor en masse forskellige parter som Ældresagen, folkeoplysningsorganisationer og biblioteker er med. Danmarks Biblioteksforening er med i styregruppen og lægger stor vægt på at få alle læringstilbuddene til at samarbejde lokalt til gavn for borgerne. DB er desuden med i Udvalget for digitale borgere ved Annette Brøchner Lindgaard, DBs Repræsentantskab. I 2011 har udvalget arbejdet med Senior-surf, Borger.dkkampagneugen, Lær-mere-om-IT, IT-færdigheder i små virksomheder, KOMHEN 2.0 og Netsikker.nu. Via et velfungerende netværk af kontaktpersoner er alle landets folkebiblioteker repræsenteret i samarbejdet.
SKABE EN WEBBASERET PLATFORM 2011-12 – med forbedret adgang til DBs viden og formidling, herunder platformskift for hjemmeside samt integration af www.danmarksbiblioteker.dk på www.db.dk. Der arbej-
des med at skabe større temasider, som samler den tilgængelige biblioteksviden op som f.eks. www.db.dk/DDB. Læs mere på side 11.
DB BERETNING 2011 9
KOMMUNIKATIONSKANALER Danmarks Biblioteksforenings kanaler til at rejse debat og spørgsmål, levere skyts og input til udviklingen af de danske biblioteker er mange. De er også ret forskelligartede for både målrettet at nå specifikke grupper, men også for at nå så langt ud som muligt i offentligheden mere bredt betragtet. Som en fast serviceydelse modtager medlemmer og andre interessenter DBs magasin, Danmarks Biblioteker og en række informationsmails. DBs formidlingskanaler omfatter dog også mere uformelle veje og sociale medier som Facebook og blogs (for direktør og formand), ligesom direktøren regelmæssigt er på twitter.
Møder De faste informationsinstrumenter suppleres af mere åbne, men stadig meget målrettede medlemstilbud. Heraf er DBs store Årsmøde helt centralt. Det er landets største åbne møde for kulturpolitikere og omfatter såvel kommunale som folketingspolitikere. Her holder DB sin generalforsamling og her er en unik mulighed for at diskutere biblioteksspørgsmål og andre aktuelle informations- og kulturpolitiske emner med politikere, medarbejdere, beslutningstagere og eksperter fra bibliotekerne og andre centrale aktører i biblioteksverdenen. Formanden og direktøren mødes jævnligt med både Folketingets kulturpolitikere, kulturministeren, KL og Styrel-
sen for Bibliotek og Medier (siden 1. januar 2012 en del af Kulturstyrelsen), rektor for Det Informationsvidenskabelige Akademi og mange andre centrale aktører som bl.a. DBCs ledelse. Herudover deltager såvel formandskabet og Repræsentantskabets medlemmer, direktøren og chefkonsulent/redaktøren i en lang række fora og mødesammenhænge i bibliotekssektoren og på andre relaterede samfundsområder for at fremme DB-synspunkter og en udvikling, der kan styrke bibliotekstilbuddet i en tid med stram økonomi og mange store IT-udfordringer både i sektoren og i samfundet.
Aviserneskriver.dk DB udsender ugentligt en oversigt over medieomtale af lokale biblioteker landet over. Det er gratis at abonnere på servicen, som redigeres af bibliotekskonsulent Kirsten Grubbe Jensen og informationskonsulent Michael Hartz Larsen. På www.db.dk ses altid de tre seneste omtaler.
Publikationer - IVA DB samarbejder med forskere ved Det Informationsvidenskabelige Akademi (til 2010 Danmarks Biblioteksskole) og udgav i 2011 to publikationer skrevet af IVA-forskere. Biblioteket i byudviklingen - inspiration, kreativitet og innovation af Dorte Skot-Hansen, Casper Hvenegaard og Henrik Jochumsen samt Biblioteket i tid og rum. Arkitektur, indretning og formidling af Nan Dahlkild. Desuden udgiver foreningen hvert år Biblioteksvejviseren – en opslagsbog med informationer om biblioteker m.fl.
10
DBF.DK BLI’R TIL DB.DK Om foreningens nye hjemmeside I november 2011 gik foreningens nye hjemmeside i luften, og ved samme lejlighed blev den nye adresse www.db.dk også taget i brug. Den nye hjemmeside skal til forskel fra den gamle i langt højere grad end tidligere bruges til at sprede informationer fra DB til andre kanaler og sociale medier – med andre ord sørge for, at foreningens budskaber kommer ud, hvor medlemmerne og de øvrige brugere er. Det handler om, at vi skal kommunikere klare budskaber, skabe temaer om al den tilgængelige biblioteksviden og sprede den på alle relevante platforme.
Åbenhed og Open source Vi har som så mange andre i biblioteksverdenen skiftet til open-source, Drupal, som giver nogle nye og fremadrettede udviklingsmuligheder samt redskaber til at præsentere, tilgængeliggøre og distribuere oplysninger og viden mere effektivt end tidligere.
Synlighed og nyttiggørelse Med de nye tekniske muligheder på plads giver den nye hjemmeside også mulighed for at synlig- og nyttiggøre de mange informationer fra foreningen langt bedre end tidligere. Idéen om en slags vidensbank blev lanceret ret tidligt i planlægningsforløbet, og med blandt andet integrationen af mange års artikler fra DBs magasin Danmarks Biblioteker på siden, vil der snart være langt bedre mulighed for at tematisere aktuelle emner end tidligere, og dermed give interesserede en mere dækkende og aktuel indføring i
emner med præsentation af både baggrund, synspunkter og sidste nyt om aktuelle sager. Se f.eks. temaet om www.db.dk/borgerservice
Processen Flytningen fra den gamle hjemmeside til den nye er endnu ikke afsluttet. Rigtig mange informationer skal redigeres, inden de finder vej over på den nye side – en proces der tager tid for at sikre, at den nye hjemmeside bliver så effektiv som mulig og for at få luget ud i utidssvarende informationer. Vi vil også forsøge at inddrage de lokale biblioteksforeninger mere, og de skal fortsat selv stå for opdateringen af en lang række oplysninger på regionalt niveau. Informationskonsulent Michael Hartz Larsen har det daglige ansvar for vedligeholdelse og udvikling af hjemmesiden.
Danmarks Biblioteker – www.db.dk/bladarkiv Bladets målsætning er at styrke kommunalbestyrelser og biblioteker. Det sker ved at tage udvalgte, aktuelle biblioteksspørgsmål op og give indblik i både konkret opgaveløsning og mere principielle emner fra regeringens håndtering af biblioteker over krav til fysiske rammer og nybyggeri til styrkelse af online formidling, senest med fokus på Danskernes Digitale Bibliotek (DDB) og biblioteksledelse og innovation. Lederen skrives af formanden, Vagn Ytte Larsen (A), i samarbejde med direktør Michel Steen-Hansen og chefkonsulent Hellen Niegaard, der er ansvarshavende og skrivende redaktør.
DB BERETNING 2011 11
Hent ny viden via db.dk. Her findes én samlet adgang til både DB-artikler og anden information, prøv www.db.dk/bladarkiv og www.db.dk/viden ED BIBLIOTEK BYUDVIKLING M
Biblioteket som TOR i byudvikling STRAT EGISK FAK ved IVA Stort forskningsprojekt biblioteker kortlægger, hvordan byudvikindgår i strategier for g dette ling og i hvilket omfan kning af stiller krav til en nytæn indretbibliotekets arkitektur, ning og brand. byer er Både biblioteker og rrence i kommet i stærk konku elle de senere år. De gener områnedskæringer på kultur e reladet har ramt bibliotekern f.eks. mutil ld forho i hårdt tivt dig er seer og teatre, og samti i forde kommet i konkurrence dets hold til oplevelsessamfun og fysille virtue andre e mang ske tilbud.
at fungere som tilnem deres vægt på bibliotekets rolle i mødesteder. I Euhovedtendenser for trækkende opholds- og Biblioteket i byud: Forskningsprojektet nye Openbare Biblidenne sammenhæng ropa er Amsterdams kreativitet og innoel på en velviklingen – oplevelse, eksemp bedste det otek nok Kulturpolitiske Stuvation ved Center for samtidig gennem der aker, lykket placem • Ikon på sammenhændier, IVA, sætter fokus r som et persine mange scener fungere ling og byud• Placemaker gen mellem biblioteksudvik formativt rum i byen. biblioteker i stravikling. Hvordan indgår • Katalysator og i hvilket omfang tegier for byudvikling, ses som en katalyEndelig kan biblioteket nytænkning af bibkets rolle som ikon stiller dette krav til en g, sådan som ikke I forhold til bibliote og brand? sator for lokal udviklin på ing der indretn findes tur, r arkitek i det udliotekets må man spørge: Hvorfo de engelske Idea Stores e camindst udvalgt på ler gennem eksemp øgt gode Dette er unders Hamlets i London verdensplan så mange satte byområde Tower biblioteker suppleuse, der kan kabiblises af ‘cutting-edge’kunstmuseer og musikh eksempel på. Her er hele godt danske et er den fra ler bibliote og så få ret med andre eksemp gentænkt som et rakteriseres som ikoner otekskonceptet blevet ksverden. Prosådan været for og internationale bibliote nede strategi for et ker? Har biblioteker som led i den mere overord ia med den betil at indgå jektet er støttet af Realdan tionelle og mainstream løft af distriktet, og isk konven økonom og fagdet socialt kvalificere profil og branding? grundelse, at det “skal ket til at bibliosom en del af byers rebrandingen har medvir n om, hvordan en ændring genlige grundlag for debatte større besøgstal end Her er der faktisk sket teket har fået et langt bliver strategiske markante ikoniske sorienterede fremtidens biblioteker nem opførelsen af de tidligere. Med sin marked ”. Undersøgelsen der er kommet på inger, faktorer i byudviklingen med det tætte ksbygn ation bibliote formidling i kombin med Danmarks de senere år. Det publiceres i samarbejde lokale voksenundet globale landkort samarbejde med den efteråret, men her Biblioteca e berømt tan’s Biblioteksforening til se og læring hånd i gælder Snøhet dervisning går oplevel på nogle af dens teog det i al fald biblivil vi give en forsmag Alexandrina fra 2002 hånd. ede Seattle Public maer. otekskredse berømm - højere verden den af grad end byrum deet levend øvrige Library fra 2004, tegnet hare anvend eket som t bibliotekerne. Resulta ft Koolhaas. Og nye erBibliot tet interessant og i disse år arbejder med at digheder i vidensamfunde Biblioteket som drivkra skendte arkitekt Rem k signifikant. t”, siger formand for Danma Ligesom byerne statistis et konkurrenceI Birmingham, Oslo rks Biblioteksforening Vagn Ytte Kultur er som sagt blevet som åbne, legende biblioteker er på vej: Larsen (A). udvikle deres byrum en om kulturdrenye spektakulære “Vi har længe haft det parameter, og strategi sker der også rum, lle og Aarhus satses der på på nktione fornem i ringe multifu melsen og som sig , rart at få det dokubidrage til byernes menteret. For fra alle i bibliotekernes layDanmarks Biblioteksforen ven byudvikling har bredt bygninger, der skal sider inger efterlys sidforandr de es ing der veluddannede borgere store opfordrer derfor politike gennem og oplevel- - det rne til at vigtigste danske lt ordnede medtænke bibliotekerne vandet over hele verden som kreative vidensratione Det images råstof ing. i og indretn undersøgelsen viser klart, aktivt, både i den lokale out og heim-museet som nationale at politikerne i høj grad kan kultur- og videnspolitik. ste tyve år med Guggen mere inspirerende sesbyer. Med en klar politisk univers er afløst afvære med til at sikre dette. Hvis regerin vede eksemvedtaget rolle og gen skal nå sit mål om, e sig, møretning for bibliotekerne Bilbao som det mest fremhæ ophold % af en ungdomsårgang der opfordret tilatat95 sikres samtidig den bedst effekten” bruges nu e biblioteksiko- en rum, skal have mulige ududdannelse, såHer kerne lært nyttelse af det store arbejde pel. Begrebet “BibaoHvor antallet af egentlig derbibliote altså satses massivt på og opleve. skalhar , som der dagligt lægges et socialt og økoer der til gen- når des bibliote hånd, nypå små som ker, én og der på nye nu store om byer der har opnået er tælles en så klar biblioteker over hele mange , og ner kan samme nhæng mellem de børn landet. Et arbejde, som af byplanlæggere af en enkelt bygede eksemplerger bibliote der brublandt andet r til udvigiver borgerne lyst til nomisk løft på grund ket og dem, ker bidrage gæld en lang række vellykk der får at uddanne sig! en uddannelse. Vi skal indrettede bibliote gradsørge e ud: “Just add cullet ser stigend hele ten tiden stestadig i Opskrif dvs. for at have modern ning. domain, på, at biblioteker e bibliote af byens public ker med relevante tilbud enkel er sagen nu i forhold til atalle, delsen for her har politike er anderleture and stir”. Helt så rne endem, bruges som placemakers vigtigder opgave i forhold til at der hvor man møder en omfattende kriattraktion og give borgerne de bedste muligh d li g i aldersgrupper Bliv klogere på bibliote ikke og der har været k b centre og bydeles eder for at tilegne sig ket, hent hele undersø de nødvendige færgelsen på www.dbf.dk.
B SOMMERUNDE R
DA NS KE RN ES HOLDNIN G TI L BI BL IO TE KE T
Seattle Public Library fra 2004,
arkitekt Rem Koolhaas tegnet af den verdenskendte
også byer På samme måde er udfordrinstillet over for store rrence. ger i den globale konku kke tuDet gælder om at tiltræ og nye rister, virksomheder i stikultur er her og re, borge konkurgende grad blevet et e branrenceparameter. Byern museer, der sig gennem kunst -events og musikhuse og mega byrum skaber nye, dynamiske er, hvor og hybride kulturarena di h d
Andre resultater fra DBs sommerundersøg else Danskerne er glade for biblioteket
Bruger du biblioteket som barn At biblioteket med flere end 35 mio. årlige besøge vil du med stor sandsy nde er landets største kultur- og lærings institution er velkend nlighed t. I den nye undersøgelse udført af Epinion og Moos-Bjerre Analyse senere gennemføre & Rådgivning for Danmarks Bibliote en ksforening bores der dybere i bibliotekernes betydning for videregående uddann borgerne. else. De helt friske resultat Sådan lyder en af de er dokum enterer entydigt, at biblioteksinteresbrug som barn og ung øger sandsynligheden sante konklusioner i for, at man senere gennemfører en videreg ående uddannelse. Brug DBs af biblioteket synes altså at have en afgørende betydning sommerundersøgels for borgernes lyst til at uddanne sig. e 2011 om bibliotekets bety d i B I B L I Of T E K E T & I T- L Æ R I NG
IOTEKET BRUG BIBL Jan Trøjborg, KL’s formand: E
OG LEV LIDT LÆNGER oteog bruger bibli år du læser artilængere. I en ket, lever du vian et Scandina kel i tidsskrift /1 refereQuarterly 2011 Public Library Hrafn Anbibliotekarer dske islan rer de Sigurgeirsn og Margret dres Hadarso ary) til ny ur Public Libr dottir (Kopavog , der ikke lafinsk forskning canadisk og oteksbesøg bibli at om, ge der tvivl tilba som en sund ses kan – også og læsning – ngende akde og livsforlæ hedsfremmen tivitet.
N
en endeløs der genererer værker; et sted hjerner. Derulans i folks proces af stim eller på anat gå, løbe, cykle udover er det biblioteket til hen ge sig den måde bevæ aktivitet. og forfriskende jo også en sund
INDDRAG BIBLIOTEKET
e “which mafod med andr mødes på lige place for peomely healthy kes it an extre ple”.
Biblioteket som
som borgernes IT-vejleder og på anden vis er
sundhedscent
kan møde oteket hvor du Altså: Gå på bibli medieform bøger (i den både andre og finde Den fællesoffen digitaliseringsstrablivetlige som du kan styrkes som mål, at offentlige myndigder passer dig), tegi harlæse Sci... og empatien . New i e ere af at skriver yderliger klogere og sund heders kommunikation med borgerne Keith Oatley atur ser ud og omvendt skal ing af skønlitter af læsn et ske at digitalt fra 2015. t, meg hvor ter entis en, len understøt de dele af hjern ige, Pointerne i artik KL’s formand SverTrøjborg iJan (A), også til at stimulere født. “Når du ved fra forskrning empati bliver i Horsens, det, vi allerede borgmeste at god mener, siger han medfølelse og lov til Det giver forts and. giver du dig selv , Engl til lling og Danmarks e Biblioteke fortæ Norg r, at kommunererne med læser en i en anden pere folkebibliotek at træde ind set kansker mening at tænkne generelt blivepå bedre til og med for en stund op for barrierer , der i disse år løse tiver at til initia fordel kan inddrage t liv ind i de rnes eksson. Det er med og sundbiblioteke forsøg videt. Et godt onlighed. Flere I målet om, sundhedsområpertise i indsatsen kost. at nå ogfor uleres i din egen pers at t, ikke baend motion Hjernen stim til vidennår den er beds alle borgere skalikke gå på handler om mere r skal det digitale råddinge refererer ser, at litteratur, er med til De vågne islæn s sundhedspolit University of ende, men også at ringe kommunernehus frem for s der-møde personrsøgelser fra ulaneller i anre er underhold stim ind og dig nde læsleve skabelige unde finde til at oteker og hjernens velbeligt op fra 2015. som de os forhøje din evne viser, at bibli højt at nde der så forbi live nto, at st Toro ical exer s mind er med til ing, for prioritere any other phys dre, hvilket igen r (kost, rygn selv”. ning, “more than M-faktore livet betydee uden for os I Horsens har biblioteket, som omtalt, gosåkaldte KRA til at forlænge med noget størr in) cise” er med edic de rygere de l l erfaringer med at formidle viden om adgang til det offentlige på nettet. Om bibliotekets indsats i denne forbindels e siger Jan Trøjborg til Danmarks Biblioteker:
E-BOGEN
OGSAFTALE -B E IG R -Å T E MODTAGELSE
FÅR BLANDET
fortalt er er skepsis. Kort prismodel vækk De deltaom en klikpris. den bygget op gene for er betaler til forla gende bibliotek af en ebog, d/lån nloa dow hvert klik og re foretager. som deres låne
I Horsens Kommune har dsbiblioteket mber stor tilfre 2. nove således e denvist sig som en stærk Berlingsk som bibli- i illingsvindue, hed med det udst ætningen: siger om priss Hun er. erne r otek det ikke løbe der styrer, at “Den model bibliotekerne ordning, hvor rne løbsk, er en nload, som låne dow t hver betaler for ld til den er rimelig i forho foretager. Den til.” rne for adgang ydelse, som låne
oteg og folkebibli e danske forla ved at e haft svært ker har læng gt rent prismæssi finde hinanden ofte er erne ssigt. Og bølg og e-bogsmæ e høre på man bl.a. kunn gået højt, som Biblioteksgodt tilfredse på Danmarks Forlagene er tningsuddiskussionerne . Bibliotedirektør for forre øde i marts 2011 er at Cliff Hansen, ikke forenings årsm Ringhof, afvis flere titler og Lindhardt & både i g lyst viklin efter det nr. 18, 2011 kerne har Nu har Til Bogmarke prissætning. l høj. er n nabe prise ræso ndlet os frem formindst en : “Vi har forha Gyldendal fra og bl.a. hof han Ring siger handler om, Lindhardt & oteker under t resultat. Det en gruppe bibli til et fornuftig en rimelig lagssiden og projekt’ fået forlag skal have kernes e-bogs at forfattere og der mistes, ‘Folkebibliote også indefor det salg, En aftale som kompensation en aftale op stå. sporudlåne e-bøger”. ebog kan ice: erne biblioteksserv ved at bibliotek Drost, formand holder en ny ille Pern r k. Samme sted tage afstand fra talen eReolen.d bundet, klart for Bibliotekarfor igt og kører au. foreløbigt et-år prisernes nive af eReolen.dk Projektet er planen, med lancering 2012. Her er det I forbindelse koncernls på s frem til efteråret ndle ykker Gyldenda aftale skal forha i praksis udtr til dagbladet at en endelig der positive beth Fogtdal, som sådan er direktør, Elisa plads. Projektet yggede men den indb til, ger forventnin
D
Af de flere end 1.000 adspurgte danskere svarede hele 98 %, at de er tilfredse eller meget tilfreds e med deres bibliotek, og 92 % af brugern e oplever, at biblioteket har stor værdi for dem. Næsten 60 % svarede desuden, at biblioteket er et sted, de har udbytte af at besøge. Godt 36 % forbind er biblioteket med “et sted hvor jeg lærer noget”, mens 35 % mener, at biblioteket giver børnefa Én miliern værdifulde oplevelaf de eting , som p.t. ser. drø
Derfor bruger jeg ikke biblioteket
DB ros og ris
tør i Dan-Hansen, direk Michel Steen , ser med sforening (DB) marks Bibliotek ktet: “Der er ser på proje blandede følel med lidt len.dk. Den er klart ros til eReo service. Også en rigtig god finpudsning involverede og de mange lsen styre til ros parter. vi fået igangige aftale har Med den et-år ce. Og vi får efterspurgt servi sat en længe fremtidens at diskutere nu et grundlag siger han. på”, r inge vedvarende løsn r: “Når det ætte forts nsen Michel Steen-Ha n helt cenande mer til den derimod kom er Danmarks ætningen, så trale del, priss er faktisk Jeg ning skeptisk. Biblioteksfore at en så dyr rasket over, temmelig over igennem. styk er sluppet s i model pr.
SUR
I
Hellen Niegaard
“Mange politikere ha
Hver anden dropper
Wikileaks o g bibliote ket
FORRYGEN DE MUSIK
rel aktivitet, kan jeg se, at biblioteker ne
indgår der bl.a., at der udarbejde s et for-
N E T- C E N
U LT U R & I DENTITET
M
MHL/HN
biblioteksbesøget, hvis Mini-undersøgelsen blandt ikke-brudet ligger for langt væk! gerne viser, at der er mange forskellige Af flere end 1.000 adspur årsager til, at man ikke benytter bibliogte danskere svarede 67 %, at de højst teket. Her angiver 20 % af ikke-brugerhar 3 km til det nærmeste bibliote ne, at biblioteket ikke k. Samtidig svahenvender sig til rede 55 %, at hvis afstand dem, 16% at biblioteket ikke har mateen steg til 5 km eller derover, ville rialer og tilbud, der interes de ikke længere serer dem, bruge biblioteket. 11 % angiver afstand og tilgængelighed som årsag, mens 10 % anfører manglende viden om bibliote kets tilbud, 9% at der er for store gebyrer for ikke at afudviklinge ftes inte rnatil levere n i USA og tion tiden. alt Herudo blandtver har ca. 40 % dens konsek biblioteksorg bib lioteker og sat kryds venser ved:for Vedbib anisationer ikke, idet enkelte biblioteksorg liot kort før marker anisationer, rne har jul sam et let ved mere end eneke informatio Bibliotekernes image er Wikilea mulighs val ed. gte at tag nsformidli ksog e afstand fra ng. Noget kke man som norske samfundsmæs ge mån ederværd sige efter at i blow whi stleNæsten alle er-s itetreWik kileaks har danske mener, ileaksatibiblionatu sam rligt med Bibli arbe jde tekerne har en vakt stor bek giver nok ringoteke en ræk børn storkesamfun førende i den tame ymdsmæs dag sig – den se blad rikanske bibl www.norskb over påbegyn e ver- lyst værdi. Således til, ALA at læse ning ioteksforeibliotekforen er 96 %dte af befolkn sin giga , og en disk ingen ne demokra ing.no. Åbntiske of- Hele liggørelse af enigfent tiske samfund eller 93iote on af sitet % kern meget enigfort bibl af befolkningenussi i, atrolig bibliote og amekerne bør modvirk es rolle i forhmener, at korruption rikansk di- bibliote atpost (pt. harplom e og magtmi stor værdi ketpå forsøg bidrage til den type 250.000 for samfun til børns old sbrug, og Wik det.dok læselys Deume at afslrøre fleste har bidrage USA’s udenrig nter fra ileaks og informe t. borgere t til, at der stjebibliote tænker på poli re neste) gik tisk om i e offe ker det spil bag kuli somelsetfred ntligheden Nob skabt større pris til den sserne vil er ssted, kinesisk indsyn i en de har udbytte indgå som da også af eatforf besøge række kriti atter og et centralt D tmen forhold, men skeretsaktiv sable punkt i fore neist Liu Xiao er de 201 fire 1 ning midtvinterk norske bibl bo. Ifølge ens organisation pristageren onference ioteksnobeludgør nett er. i San Diego. En afstand et i dag den tagen til at ste platform vigtigbegrænse bibl for informa kernes bev iotetionsspredn ægelsesfrih Følg også Wik og fremme ing ed i forbind af en fri og ileaks-udvik med Wikilea åben offentlig else lingen via link ks er forvente samlingen: kussion og dislig. Forvente opinionsdan http://www er det også .faktalink.dk ligt nelse. Han , at der fra talink/titelli sin kamp for har i /fak den internat ste/wikilea at skabe stør biblioteksfo ionale ks00 re åbenhed rening IFLA kinesiske sam i det ’s FAIFE-kom fund selv (Freedom ité flittigt ben of Acc internettet, ess /HN yttet to Informa bl.a. fordi Freedom of tion and de netfiltre Expression) dre begræn og ankommer en sninger, som tion. Det er reakkinesiske myn i hvert fald digheder anv , hvad Dan ender, ifølg Biblioteksfo marks e ham via rening i en censur-reds antihenvendels kaber, udv nordiske koll e ikle via t i udlande eger har opfo lynhurtigt t, kan omgås. rdret til. Noget der medvirkede bl.a. til, at han Norsk opb ikke personli akning til Wik kunne vær gt e til stede ileaks Blandt de ved fredspri organisation lingen i Oslo suddeer, som i forb den 10. dec dels e med fors inember sids Som flere gan øgene på at te år. kriminaliser ge tidligere Wikileaks , siden han e har reageret tog i studente del, er tillige rdemonstrat Bibliotekfor Norsk ionerne på ening og nanmen, Den Tiatre andre nor Himmelske bibliotekso ske rganisatione Freds Plad 1989, sidder s r, i han i fængsel nemlig Nor Fagbibliote sk . kforening, Bibl iotekarforb det og Fag unforbundet Censurpål – rådet for æg teksansatte biblio. De fire orga Positivt bed nisationer ømt, så bru deres udta tager i ger Wikilea lelse fra 17. tet til præcis ks netdecember det, den kine ke stilling til 2010 iksiske fredspri selve indholde modtager sforeskriver. t af det mat riale, sitet har Men paradok enok forsøge lækket, ej hell salt s Wikileaks er naturligv til den vers p.t. lagt for is erende vold USA og i stor had i tægtsanklag e dele af den Wikileaks e mod vestlige verd leder, Julia politiske esta n Assange ens blishment. rets , sag, og den der lægges Adskillige ame rikanske poli op til i Sverige tikere – dem til gengæld . Det, de slår på i dere okrater såve som republik s fælles udta l anere, som er, at bibliote lelse, bakkede offe kerne bl.a. ligt op om ntskal kunne nobelfreds de og form tilbyprisen – kræ idle informa websitet lukk ver tion – også et og Wik tet – som er via netileaks lede magtkritisk nære medarbe r og . “De jdere retsforf lioteksorgan norske bibulgt. isationer har USA’s føde gennem fæll myndighede etiske retn usikken pårale es ingslinjer fast r har ikke bare fordømt kulturko nference slået, at så n stod en af et ileaks, men fæn længe anthelt omenaleWik vorsåd materiale ikk tids krævet a t b unge musikere bl å for,
“Det er vigtigt, at kommunen nemlig percussi sten Simona bistår de borgere, som har vanAbdallah, som onitagere – poli gav de 125 velo tikere, kommun plagte delskeligt ved at kommunikere med alfolk og bibl koncert af inte Biblioteket har allerede påtaget ioteksfolk – en rnational klas sig en kan understøtte kommunale politikker minioffentlige myndigheder, både se. Lyt selv med på stor opgave med kurser og vejledning på Youtube. en række områder. F.eks. i integration i en når vanskelighederne består brug af NemID, digital postkasse og i det i at af tosprogede børn i det danske samfund, hele taget kommunikation med gennemskue de digitale systeoffentlige hvor biblioteket spiller en vigtig rolle bl.a. myndigheder.” i Bogstartsprojektet. I målet om mer, men også når udfordringen at gøre flere unge og voksne til selvhjulpn består i at orientere sig i et stae samJan Trøjborg ser også andre mulighede fundsborgere ligger der en stor r opgave i dig mere kompliceret samfund for biblioteket til mere aktivt at spille . at inkludere f.eks. læsesvage og udsatte sammen med kommunen og få Her ser jeg som borgmester en løst konsamfundsgrupper, og her kan biblioteket krete opgaver. På spørgsmålet om hvilke, være vigtig opgave i at styrke biblioteen vigtig medspiller for kommusvarer borgmesteren: nen.” kets rolle som borgernes vejle“Udover bibliotekets kerneopga ve med at der. fremme oplysning, uddannelse og kultu-
K I DANMAR
SØGELSE
td
Simona Abdallah s musikperform ance efterfulg on til REAL, te en introduk et projekt und tier Musikcaféen derne Conny i Aarhus. Proj Jørgensen og ektleBjarne Roursga flerårige forlø ard fortalte om b, der har flere det formål. REAL unikke koncert præ senterer dels oplevelser af høj kvalitet med niske musiktra udgangspunkt ditioner til det i etbrede danske der sjældent publikum, mus når ud via de ik etablerede kult dig giver proj urinstitution ektet etniske er. Samtimusikere en mod på at gå scene at optr videre. Enten æde fra og som Simona afsæt for et prof Abd allah , der her fik et essionelt mus ikliv. Eller som Citirikkaya, der musikeren Bari er begyndt på s studier ved Mus og som samtidig ikkonservato fungerer som riet, lokal rollemod for unge i Aarh el og stimulat us. De to intro or ducerede sam tets elemente tidig REAL-ko r, se konfere ncepncens oplæg: com/real?id= http://www.bric 204508 www ksite. . Projektet støt Kunstråd, Stat tes af bl.a. ens Kunstråds Statens Musikudvalg puljen, Kultur og Kulturudvikli og Borgerservice ngs, Aarh af lokale amb us kommune assadører med – og et team repræsentan lokale kulturliv ter fra det etab . lerede Hvert andet år arrangerer Danmarks Bibl Kulturudvalg ioteksforenings en stor konfere nce om et a Carme
ÅRETS KONFERENCER I tillæg til årsmødet på Kulturværftet i marts i Helsingør har DB været involveret i en rækker konferencer, heraf to meget store, som DB selv stod som praktisk arrangør for
RUM FOR UFORMEL LÆRING - en konference om samarbejdsmuligheder mellem bibliotekerne og folkeoplysningen DB afholdt I slutningen af april 2011 en meget velbesøgt konference i samarbejde med Dansk Folkeoplysnings Samråd. Baggrunden var to rapporter fra 2010 om henholdsvis bibliotekerne og folkeoplysningen. Folkeoplysningens samfundsmæssige betydning, som danner baggrund et nyt lovforslag om folkeoplysning vedtaget i 2011. Og rapporten Folkebibliotekerne i Vidensamfundet. På konferencen blev både konkurrenceforhold og samarbejdsmuligheder diskuteret, og det førte bl.a. til en samarbejdsaftale mellem Danmarks Biblioteksforening og Dansk Folkeoplysnings Samråd. De to organisationer finder det vigtigt at få diskuteret, hvordan samarbejdet mellem folkeoplysningen og folkebibliotekerne kan styrkes, og hvordan spørgsmålet om, hvilke rammer der fremmer samarbejdet bedst muligt kan blive sat på dagsordenen. Folkeoplysningsloven indfører en pligt for kommunalbestyrelser til at vedtage en kommunal folkeoplysningspolitik og til at sikre brugerinddragelse i folke-
oplysningspolitikken - og åbner for nye samarbejdsformer. Konferencen henvendte sig ikke mindst til de politikere, som skal være med til at sikre, at de to områder i praksis kan afprøve og udvikle samarbejdsformer til gavn for borgerne og for samfundet. Ca. 80 deltagere fra både biblioteks- og folkeoplysningsverdenen diskuterede hvordan man skaber det bedst mulige samarbejde fremover, hvilke tiltag der skal til fra politisk side, og hvilke skridt områderne bør tage. Se mere: www.dbf.dk/Default.aspx?ID=6621 De to foreninger har efterfølgende udsendt flere fælles opfordringer til kommuner om at skabe fælles udviklingsplaner mellem folkeoplysning og folkebibliotekerne i kommunerne, for nu handler det om at få funderet samarbejdet lokalt. DB fortsætter det tætte samarbejde med DFS og vil i det kommende år søsætte flere fælles projekter bl.a. fælles læringslørdag.
KULTUR & IDENTITET DBs store kulturkonference, der afholdes af foreningens Kulturudvalg hvert andet år, trak fulde huse med 150 deltagere 13. september 2011 på Carlsberg “Det handler om værdier, og bibliotekerne skal ikke alene bidrage, de skal også bevæge sig”, lød det bl.a. fra Elsebeth Gerner Nielsen, rektor for Kolding Designskole og tidligere radikal kulturminister: “Biblioteket er jo en kæmpe succes. Alle kommer der. Og essensen er at: Biblioteket skaber identitet og sammenhæng. For både danskere og i integrations øjemed”. På konferencen blev der både spillet pragtfuld musik af Simona Abdallah, gjort op med ’hvad synes du selv-kulturen’ og agiteret for KUNSTEN – også i bibliotekets regi. Konferencen kom i det hele taget godt og grundigt rundt i de fleste af Kulturministeriets ressortområder. Fra nye byrum og arkitektur i Roskildes nye bydel, Musicon, baseret på og udviklet omkring kultur og musik til bibliotekets rolle i vidensamfundet og dets fire nye rum for inspiration og læring og som mødested og performativt rum. Og dermed også ind over, hvad kunsten gør ved mennesker i form af ballet og teateroplevelser og musik.
Biblioteket har ikke alene en opgave at påtage sig med en stærk og kvalitetsbaseret KUNST-formidling, biblioteket er også helt centralt som stedet for den enkeltes møde med KUNSTEN. Og Dorte Skot-Hansen, forsker ved IVA, understregede Det NYE BIBLIOTEKs opgaver ved en præsentation af de fire rum, sådan som det er udviklet til og beskrives i kulturministeriets rapport Folkebibliotekernes rolle i vidensamfundet fra 2010. “I skal naturligvis ikke tage det 100% bogstaveligt og så alligevel”, sagde hun til de tilstedeværende biblioteks- og kommunalfolk og politikere. “Rummene så at sige lapper ind over hinanden, men funktionerne skal tilgodeses. Det gøres bl.a. ved at diskutere den fremtidige biblioteksudvikling.” Og så blev alle opfordret til at få lavet en lokal bibliotekspolitik nu. En opfordring DBs kulturudvalg varmt bakker op om – også i forhold til DBs egen politik. Læs reportagen: www.db.dk/files/dbf.dk/DB0611.pdf
DB BERETNING 2011 13
INTERNATIONALT - copyright, ebogsmodeller, demokrati-, organisationsudvikling og ‘library of the future’
NORDISK DB arrangerede en 1/2-dags konference om organisationsformer sammen med de danske og nordiske biblioteksforeninger som en del af Next Library-konferencen i Århus. “REACH OUT - HOW TO ORGANIZE AND RUN A STRONG LIBRARY ORGANIZATION IN 2011” havde flot og bred deltagelse fra hele norden. Her blev det klart, hvor stor forskel der er på, hvordan man organiserer sig. DB skiller sig klart ud med sin store og direkte politiske deltagelse i de styrende organer, noget som de andre organisationer tydeligvis er en kende misundelige over. Konferencen viste også, at der blandt unge biblioteksmedarbejdere er interesse for at blive inddraget i organisationsarbejdet, spørgsmålet er bare: hvordan det skal ske? I forlængelse af NEXT var DB vært for det årlige samar-
bejds- og udvekslingsmøde mellem de fem nordiske biblioteksforeninger fra Finland, Island, Norge og Sverige. DB er sekretariat for den nystiftede Nordic Copyright Committee, en nordisk pendant til DBs digitaliseringsudvalg. NCC har afholdt et møde, hvor der bl.a. blev lagt op til at arrangere en fælles nordisk copyright-konference. Hvornår afklares af de nordiske foreninger i efteråret. Copyrightspørgsmålet drøftes også i andre fora. Dels med de andre danske biblioteksorganisationer i netværket, Biblioteksparaplyen, og under vejledning af Statsbibliotekets Harald von Hielmcrone. Dels tages det op på EBLIDA-NAPLE konferencen i København 11. maj i 2012, og desuden vil det også fylde på IFLA mødet i Helsinki i august 2012.
EBLIDA ”Democracy Deveopment in a New Media Environment” er titlen på EBLIDA-NAPLE konferencen, hvor ebøger og forretningsmodeller skal diskuteres. Her er tale om en stor international etdags-konference dagen efter EBLIDAs council-møde. DB står for den praktiske planlægning i samarbejde med EBLIDA, Kulturstyrelsen og de øvrige biblioteksorganisationer i Biblioteksparaplyen, forberedelserne gik i gang i
august 2011. Her er der for alvor mulighed for at bidrage til den europæiske biblioteksdebat og der forventes deltagere fra mange lande. Program og registrering se www. db.dk/ copenhagen2012 EBLIDA markerer samtidig sit 20års jubilæums. DB er repræsenteret i den europæiske biblioteksforenings styrende organ ved Lene Byrialsen, medlem af DBs Repræsentantskab og foreningens internationale arbejdsgruppe.
IFLA 2011 DB deltager i overensstemmelse med foreningens internationale strategi fra 2010 mere forpligtende i den globale biblioteksorganisation IFLA. Målsætningen er her aktivt at påvirke og bidrage til den internationale informationsog biblioteksdagsorden, som også har indflydelse på danske bibliotekers virksomhed f.eks. som nævnt i copyrightspørgsmål. DB har en mangeårig stærk repræsentation i tre af IFLAsektionerne: Management of Library Associations, Children og Public Library. Under IFLA 2011 i Puerto Rico blev DB desuden repræsenteret i IFLAs øverste og styrende organ, da Kent Skov, medlem af DBs Repræsentantskab og
14
Internationale udvalg og tidligere medlem af folkebibliotekssektionen, blev indvalgt. Kirsten Boelt, DBs 2.næstformand og Hellen Niegaard, chefkonsulent i DB, er medlem af bestyrelseskomitéerne for hhv. Children og MLAS. Aktuelt diskuteres nye bl.a. søstersamarbejder mellem børnebiblioteker og nye serviceområder hhv. øget nationale biblioteksstrategier, professionalisering og foryngelse i de nationale biblioteksforeninger såvel som de internationale. Den overordnede debat i Puerto Rico var naturligt nok karakteriseret af den økonomiske krise og ytringsfrihed bl.a. i Egypten efter ’det egyptiske forår’, se www.db.dk/artikel/ biblioteker-i-puerto-rico mv.
DB ÅRSHJUL
Årshjulet er et forsøg på at lave en let tilgængelig oversigt til de mange aktiviteter, som Danmarks Biblioteksforening arbejder med i løbet af året. Virksomheden tilrettelægges på baggrund af tre instrumenter. Den helt overordnede Strategiplan 2011-2015, dertil Virksomhedsplaner for hvert enkelt år og særlige Indsatsområder. For 2010-2011 var sidstnævnte Partnerskaber, Læring og Det altid Åbne Bibliotek (24/7). I forbindelse med Årsmøde 2012 vedtager Repræsentantskabet et sæt nye Indsatsområder. Se mere på www.db.dk/strategi-og-planer
Denne trykte beretning giver et overordnet billede af aktiviteterne, men kommer langt fra rundt om det hele og de mange opgaver foreningen arbejder med. Uddybende oplysninger om virksomheden og de enkelte aktiviteter kan fås online ved at følge de links, som findes på årshjulet – www.db.dk/årshjul Under årshjulet kan du finde uddybende oplysninger om disse emner:
Møder og udvalg
Internationale aktiviteter
www.db.dk/årshjul Konferencer
Projekter
Formidling og kommunikation
Publikationer
Se virksomhedsplan på www.db.dk/vp2011 DB BERETNING 2011 15
WWW.DB.DK
Michel Steen-Hansen Direktør
Hellen Niegaard Chefkonsulent
Michael Hartz Larsen Informationskonsulent
Kirsten Grubbe Jensen Bibliotekskonsulent
Jeanette Fog Vogelius Assistent
Bonnie Nørr Regnskabskonsulent
DANMARKS BIBLIOTEKSFORENING STÆHR GRAFISK
Farvergade 27 D. 2 sal • 1463 København K Tlf.: 33 25 09 35 • db@db.dk