Danmarks Biblioteker nr. 1, 2020

Page 30

BØRN & SPROG

ORDfest En børnekulturfestival i Esbjerg Pædagogstuderende og børnehavebørn deltager hvert år i et omfattende sprogog læseinitiativ: ORDfest.

H

er i 2020 deltager 400 børn og 100 pædagogstuderende i ORDfest. Festivalen forløber over tre uger og danner rammen om et helt unikt samarbejde mellem Esbjerg Kommunes Biblioteker, pædagoguddannelsen på UC SYD og kommunens børnehaver. Initiativet spiller direkte sammen med det aktuelle Oplæg til en National Læsestrategi og flere af dennes syv anbefalinger. Ikke mindst anbefaling 2: Kontinuitet i læseindsatsen hos fagprofessionelle og 3: Børn og unges kultur og fællesskaber som afsæt for læsning.

Samarbejde mellem bibliotek og UC Syd ORDfest indgår som en del af et modul på UC Syds pædagoguddannelse, hvor de studerende klædes på ift. sprog, læsning og læseoplevelser via undervisningen på studiet samt gennem oplæg fra biblioteket. Derefter kommer de ud i børnehaverne, hvor de sideløbende med undervisningen afholder et fire dages forløb for børnene. ORDfest afsluttes med en ferniseringsfest på hovedbiblioteket, hvor børnenes kreationer udstilles. 30

Børn som fortællere ORDfest tager altid udgangspunkt i børns kultur, og i år er det særligt børnenes egne fortællinger, som er i fokus. Årets tema er “børnenes bog”, og der arbejdes med forfatter Mette Finderups figur, Lasse-Leif, kendt fra børnebogserien. Selve processen og den læring, som ligger heri for både børn og studerende, er det centrale i ORDfest. Hele forløbet er en læreproces, hvor børnene bliver medproducerende deltagere i sproglige og kulturelle fællesskaber. I år arbejder børnene med en række billedbøger med nye fortællinger om Lasse Leif, som børnene forfatter i samspil med hinanden og de pædagogstuderende fra UC Syd. Sammen skaber de fortællinger, rim og remser og andre kreative produkter. Tidligere års temaer har været børns yndlingssteder, fortællinger om barndom, film mv.

Læseoplevelsernes betydning Det er meningen, at forløbet skal være med til at understøtte børnenes sprogtilegnelse, kreativitet og nysgerrighed. Børn læ-


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.