Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Læsning kan give os nye perspektiver, både på os selv og samfundet, og det kan udvikle vores evne til fordybelse og medfølelse. De digitale muligheder for læsning åbner bøgernes verden for flere. Vi kan for eksempel lytte til en lydbog, mens vi pendler til arbejde, og større bogstaver i e-bøger kan gøre det nemmere for ældre og svagtseende at blive lukket ind i bøgernes univers. I en tid med nye medievaner er det vigtigt, at vi holder fast i bøgerne – analogt og digitalt.”

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (A)

Bogkulturen gennemgår dramatiske

Bogpanelets rapport for 2022 kom den 11. januar, forsinket som meget andet af den langstrakte regeringsdannelse. Årsrapporten viser klart, at digitaliseringen af bogkulturen tager til, både når det gælder produktion, distribution og forbrug af bøger.

Den aktuelle udvikling rummer både positive og udfordrende elementer. Rapporten har indledningsvis flere vigtige konstateringer.

For det første, at det er “tydeligt, at genrer som digte, billedbøger og fagbøger ikke altid passer ind i de nye digitale formater og måske får det vanskeligere i en tid, hvor kvalitet ikke altid regnes med som en parameter for fremgang”.

For det andet - at med den krise, samfundet nu er inde i med inflation og prisstigninger, kan bogkulturen blive udfordret af besparelser på både private og offentlige budgetter, og det giver skæv adgang til kultur og oplysning, og det anføres: “I denne situation er det vigtigt, at alle har mulighed for adgang til gode bøger både til fritid og i undervisning” og at det offentlige – men også bl.a. streamingtjenesterne –har et vigtigt ansvar for at sikre en fortsat bred adgang til en righoldig bogkultur.

Markedets balance - trykt/digitalt

Interessant nyt er, at der nu er balance mellem udgivelsen af kommercielle nye e-bogstitler og nye trykte titler. Der er nu flere skønlitterære titler som e-bøger end som trykte titler, mens det omvendte gælder for faglitteratur. Sammenlagt er der stadig flest trykte titler.

Udgivelsen af netlydbøger har de sidste fire år ligget stabilt på ca. 4.300 nye titler årligt.

Efter et knæk nedad 2019-2021 er udgivelsen af dansk skønlitteratur stigende fra 2020 til 2021. Udgivelsen af udenlandsk skønlitteratur har været støt stigende over de sidste ti år. Udgivelsen af oversat faglitteratur har ligget stabilt de sidste fem år, mens dansk faglitteratur er faldet i samme periode.

Antallet af retrodigitaliserede titler er fortsat faldende – til 1.732 titler i 2021 – efter at det boomede i 2017 med 6.222 titler. Forlaget SAGA Egmont står for mere end halvdelen af retrodigitaliseringen, mens Lindhardt og Ringhof står for ca. en fjerdedel. Det er tydeligt at flere forlag er ved at have tømt deres bagkatalog.

Salg af bøger stiger