B I B L I O T E K E T, L O V E N & FÆ L L E S S K A B E T
HUNDREDÅRIGT PARTNERSKAB MED FREMTIDSPERSPEKTIV Det Kgl. Bibliotek vil nå bredere ud. Gennem 100 år har den nationale overbygning sikret viden til borgerne via de danske folkebiblioteker. Før alene i form af bøger, i dag med en bred palet af fysiske og digitale tilbud. Erik Hofmeister introducerer Det Kgl. Biblioteks services til folkebibliotekerne.
Adgang til viden for alle er sikret gennem biblioteksloven. Men ingen kommunale biblioteker kan have alle de bøger og materialer, borgerne lokalt har behov for. Dét sikres af landets nationale overbygning i form af Det Kgl. Bibliotek og centralbibliotekerne. I løbet af de sidste ca. 25 år har Det Kgl. Biblioteks overbygningsfunktion udviklet sig til både at handle om fysisk materiale og digitalt materiale i bred forstand. Og perspektivet er en stadig udvidelse også til andre samarbejdsformer. Helt overordnet har vi på Det Kg. Bibliotek et mål om at nå bredere ud, - at give flere adgang til mere. Og vi ser folkebibliotekerne som en vigtig samarbejdspartner i dette arbejde. Det Kgl. Bibliotek er i dag en central leverandør af materialer til de danske folke-, forsknings- og firmabiblioteker. Vi udlåner årligt over 500.000 materialer til danske biblioteker og indkøber løbende materialer, som de danske folkebiblioteker efterspørger.
Historisk afsæt, overbygning og partnerskab Statsbiblioteket blev etableret i 1897 og i løbet af 1920’ere voksede funktionen som overbygning for landets folkebiblioteker frem og i 1938 blev rollen som overcentral stadfæstet med et nyt reglement. Efter fusionen mellem Det Kongelige Bibliotek og Statsbiblioteket til Det Kgl. Bibliotek i 2017 fungerer Det Kgl. Bibliotek som national overbygning for folkebibliotekerne og er således med til at sørge for distribution af viden til de danske folkebiblioteker og videre ud i det danske samfund. Med fusionen er der nye muligheder for at samtænke services til folkebibliotekerne og udvikle nye partnerskaber med folkebibliotekerne. I det følgende beskriver jeg i oversigtsform Det Kgl. Biblioteks nuværende ydelser til folkebibliotekerne, vores mål, perspektiver og udfordringer.
En unik samling – som skal udbredes Foruden Det Kgl. Biblioteks indkøbte materialer består de store samlinger hovedsagelig af pligtafleverede materialer. I 2019 havde Det Kgl. Bibliotek mere end 13 mio. bøger, 350.000 manuskripter, 21 mio. grafiske dokumenter, 410.000 kartografiske enheder, 430.000 musikalier og mere end 16.000 fysiske tidsskrifter. Det Kgl. Bibliotek har imidlertid også en omfattende samling
22
Erik Hofmeister. Foto: Ida Jensen, AU Foto
af materialer, som ikke umiddelbart kan indgå i udlån uden for biblioteket, og hvor digitalisering er en vej frem til åbning af samlingerne. Lad mig nævne nogle af de store samlinger, som kan have bred interesse for mange kulturhistorisk og lokalt interesserede borgere: Billedsamlingen består af mere end 17 mio. billeder, hvoraf ca. 300.000 er digitaliseret. Størstedelen udgør den kulturhistoriske samling med tegninger, grafiske tryk og fotografier af steder, begivenheder og personer. Den store samling af småtryk, der blandt andet består af foreningstidsskrifter, årsberetninger og regnskaber, personaleblade, udstillingskataloger, prislister over varer, foreningers love og vedtægter og meget andet. Avissamlingen indeholder ud over de digitaliserede lands- og regionalaviser også en omfattende samling af lokal- og ugeaviser med stor lokalhistorisk interesse.
