F R I R U M S D E B AT T E R
“
Med de folkeoplysende Frirumsdebatter rammes et behov, vi alle har for at tage del i en debatform, som gør os klogere, og som ikke bare er konfliktunderholdning, sådan som vi ofte oplever det i primetime på TV eller endnu værre på de Sociale Medier, hvor fronterne trækkes meget skarpt op og kun medfører yderligere konflikt og faktaresistens. Netop derfor tror jeg, at bibliotekerne har taget så godt imod vores nye fælles koncept, og brugt deres mange platforme til at dele debatterne og specielt frirumsformen. Samtidig har vi sammen med Frirummet og Dansk Folkeoplysnings Samråd valgt at lægge vores nationale kræfter sammen og vise, at folkeoplysningen er det fælles grundlag for folkestyret. Vigtigt at huske på specielt i et år med Kommunalvalg i november. Vi overvejer, hvordan konceptet eventuelt kan bruges i den sammenhæng.” Michel Steen-Hansen, direktør Danmarks Biblioteksforening
Aabenraa Biblioteker & Kulturhuse har fokus på digitale tilbud. Specielt under corona-nedlukningen – og tilbyder både egenproducerede foredrag og debatter, men også andres som ”Folkeoplysende Frirumsdebatter” og gør her opmærksom på det i byrummet. Fotos: Jean Tonnesen/ Aabenraa Biblioteker & Kulturhuse.
6