Danmarks Biblioteker nr. 2, 2022

Page 36

I N T E R N AT I O N A LT N Y T

IFLA – og krigen i Ukraine R

uslands brutale invasion i Ukraine er noget, vi alle tager dyb afstand fra. Invasionen har naturligvis også været drøftet i den internationale biblioteksorganisation IFLAs styrende organ Governing Board – og det flere gange. IFLA’s hovedkvarter i Haag og medlemmerne af Governing Board har nærmest dagligt modtaget opfordringer til at komme med en udtalelse – og det skal IFLA i sagens natur også.

Der har dog været mange debatter, inden man kunne finde frem til en formulering og en fælles holdning til indholdet af den udtalelse kom på plads. Her er udtalelsen, der kunne udmeldes den 1. marts: IFLA Statement on Ukraine “IFLA stands in solidarity with our colleagues in Ukraine – condemns all violent actions and joins the international community in their statements on the situation. In alliance with the protest of the international Library community IFLA urgently appeals to the libraries all over the world to mobilise in favour of accurate information to be spread on the conflict as a means to support democracy and freedom of expression. IFLA also asks libraries to support any Ukrainian refugees, in collaboration with governmental and non-governmental organisations. We should be ready to find practical solutions and be prepared to provide Ukrainians with assistance and support as needed.”

Reaktioner og diskussioner Udtalelsen affødte en del forskellige reaktioner. Flere mente, at IFLA burde tage skarpere stilling til overgrebet, andre havde den holdning, at IFLA har ramt det godt, og at det vigtigste er give støtte til ukrainske kolleger og institutioner samt at arbejde for fri adgang til troværdig information. Derfor var debatten slet ikke færdig i Governing Board 1. marts, men blev taget op på ny. Det er dog en vanskelig balancegang, når IFLA er en international institution, der rummer medlemmer fra hele verden – også Rusland. Vi har skelet til andre internationale organisationer, blandt andre UNESCO, Blue Schield og ICOM. Vi diskuterede indgående i GB, om IFLA skulle udelukke de russiske medlemmer og er her landet på, at det gør vi ikke. En ting er, at IFLA-statutterne ikke giver mulighed for det. Noget andet er, at vi ønsker at opretholde dialogen med de russiske kolleger. Dog er der ingen fra IFLA, der deltager i aktiviteter arrangeret af og i Rusland. Endelig kom der så den 21. marts en ny og uddybende udtalelse fra IFLA, som jeg faktisk mener, er rigtig fin. Med håb om reelle fredsforhandlinger her i forårsmånederne, bringes hele denne udtalelse også her.

KIRSTEN BOELT Medlem af Danmarks Biblioteksforenings Repræsentantskab og siden sommeren 2021 medlem af IFLA Governing Board

IFLA World Library and Information Congress 2022 vil finde sted i år i Dublin, Irland, den 26.-29. juli 2022. Gå ikke glip af Dublins litterære historie og energien og passionen i den irske bibliotekssektor eller af den første WLIC nogensinde, som afholdes i Irland. Følg med på https://2022.ifla.org. 36


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.