Danmarks Biblioteker nr. 3, 2011 by Danmarks Biblioteksforening

DANMARKSBIBLIOTEKER

Nr 3. 2011

DB ÅRSMØDE 2011: STOP

UDHULINGEN AF BUDGETTERNE

Fokus på demokratiudvikling og fremtidsstrategier • Politisk interview: Formanden gør femårsstatus • E-bøger og barrierer, hvordan kommer vi videre • Partnerskab med erhvervslivet i Midt- og Vestjylland • Byggenyt fra Hundested og hovedstaden

LEDER

Forsidefoto: DBs Årsmøde 2011 på Kulturværftet i Helsingør slog alle rekorder med 460 deltagere og udstillere på venteliste. Årsmødefotos: Torben Sørensen.

En løftet pegefinger!

Danmarks Biblioteker Et biblioteksmagasin 15 årg., nr. 3, april 2011

Vagn Ytte Larsen (A), formand for Danmarks Biblioteksforening

Udgiver/Adresse Danmarks Biblioteksforening Farvergade 27D DK-1463 København K Telefon: 33 25 09 35 e-mail: dbf@dbf.dk www.dbf.dk Redaktør Hellen Niegaard (hn@dbf.dk), ansvarsh. Medieudvalget er rådg. f. magasin og hjemmeside: Andrew Cranfield, Inger Skamris, Michael Hartz Larsen, (webred. for DBs hjemmeside), og Hellen Niegaard (magasinredaktør).

På årsmødet løftede jeg pegefingeren og sagde, at grænsen nu er nået for de kommunale nedskæringer på bibliotekerne, som er dem, det er gået hårdest ud over i de seneste års kulturelle besparelser. Kære kommunalpolitikere og andre ildsjæle, slå nu et slag for folkebiblioteket, den største kultur- og vidensinstitution på jeres hjemmebane i kulturudvalget og byrådet – det er på høje tid, og det er det værd. Dét fornemmede jeg en bred politisk støtte til, fordi vi alle godt ved, at bibliotekerne er vidensamfundets krumtap lokalt og – inderst inde, at de kommunale nedskæringer nu må stoppe.

Det betaler sig at investere i biblioteker

Grafisk produktion Stæhr Grafisk

Oven på årsmødet vil jeg dog gerne understrege, at der også er grund til optimisme. Vi havde rekord mange deltagere. Over 460 politikere og fagfolk valgte at drage til Helsingør og sammen bruge nogle dage på at drøfte biblioteker på kommunens nye Kulturværft. Jeg oplevede en god stemning, en livlig debat og en opbakning til bibliotekssagen, som der virkelig er brug for ude i kommunerne. Det er vigtigt, at vi får gennemdrøftet, hvad der rør sig, og hvordan vi kan få bibliotekerne højere op på prioriteringslisten, så de ikke fortsat udhules, når der lægges nye budgetter. For som vi ved: Det kan betale sig at investere i biblioteker. Det skaber merværdi, både hvad angår den sociale og den kulturelle kapital. Der var også debat om, hvordan vi skal udvikle vores forening, så den bliver endnu mere slagkraftig og dagsordenssættende til gavn for bibliotekerne. Det er begge debatter, som vi i det kommende år skal have foldet meget mere ud både med møder med vore regioner, men også gennem møder med alle kommunerne.

Tryk CS Grafisk A/S

Borgerne strømmer til – udnyt det!

Kommende numre af Danmarks Biblioteker Nr. 4: 3.6. 2011 Tidligere numre og artikler Se www.danmarksbiblioteker.dk Annoncer Formater og priser: www.dbf.dk, publikationer

Oplag 2.033 ISSN nr.: 1397-1026 Abonnementspris For medlemmer kr. 300,For ikke-medlemmer kr. 650,Studerende ved Danmarks Biblioteksskole kr. 60,Danmarks Biblioteksforenings Forretningsudvalg Vagn Ytte Larsen (A) Odsherred, formand Hanne Pigonska (V) Odsherred, 1. næstformand Kirsten Boelt, publikumschef, Aalborg Bibliotekerne, 2. næstformand Henrik Olsen (A), Ishøj Steen B. Andersen (A), Århus Jørn Rye Rasmussen (F), Silkeborg Henrik Vestergaard (V), Århus Tine Vind, bibliotekschef, Ballerup Kirsten Westh, HK Kommunal, Fmd. Biblioteksudvalget Lene Byrialsen, Odense

I dagens informationsjungle er der brug for bibliotekerne som aldrig før! Og som jeg ofte har sagt det: Ikke kun som stedet man låner bøger, men også som lokalsamfundets mødested, hvor borgerne strømmer til, hvor borgerne kompetenceudvikler sig og lærer sig at navigere i det digitale samfund. Den situation skal vi tage fordel af i kommunerne og investere i fremtidens vidensamfund ved at udbygge den mest besøgte lærings- og kulturinstitution – biblioteket. Og det er nu oven på et årsmøde, hvor vi har fået en saltvandsindsprøjtning. Sæt det på dagsordenen i alle vores kommuner! Det betaler sig at investere i biblioteket.

INDHOLD

Formanden har siddet i fem år, hvad er det blevet til, og hvad får medlemmerne ud af DB?, spørger bladet Vagn Ytte Larsen i et stort interview. Borgerne efterspørger e-bøger, bibliotekerne er klar til at låne dem ud – Kirsten Boelt og Michel Steen-Hansen ser på, hvordan vi kommer videre, får skubbet til forlagene og lavet nye forretningsmodeller. Flot årsmøde 2011 på Helsingørs Kulturværft. Med rekorddeltagelse: folk stod i kø for at tale under den politiske debat med solid opbakning til formandens mundtlige beretning, til hans opfordring til at stoppe biblioteksbesparelserne og til DBs holdning til ytringsfrihed. En rød tråd gik gennem torsdagens program: bibliotekets rolle i demokratiet, mens fredagen stod i fremtidens tegn. Læs den store reportage. 2

En løftet pegefinger!

Nyt bibliotek og medborgerhus i Hundested Lene Jakobsen

‘Bogpakken’ i Randers stoppet

Slut med pas og kørekort i Esbjerg Annette Brøchner Lindgaard

Børnebiblioteket som vært i Ballerup Tine Vind

Fem år i front med DB og bibliotekerne Interview med DBs formand Vagn Ytte Larsen

Borgerne efterspørger e-bøger. Bibliotekerne er klar til at udlåne dem. Hva’ med forlagene? Kirsten Boelt og Michel Steen-Hansen

100 børn til kæmpe BMGP-fest på Ballerup Bibliotek 6

ÅRSMØDEREPORTAGE 17

Biblioteket i 3D - et tilløbsstykke

Stop udhulingen af budgetterne! Fra den mundtlige beretning

Hvordan får vi skabt forretningsmodeller for e-bøger, så bibliotekerne kan være med? 14

Årsmødedebat: Bred opbakning - og enkelte hip til DB

Demokratihåndbogen, bibliotekerne og aktivt medborgerskab Hanne Pigonska

Biblioteket uden grænser Andrew Cranfield

Om fag og forening Annette Brøchner Lindgaard

CEPOS og CEVEA om bibliotekernes rolle i fremtidens velfærdssamfund Martin Lundsgaard-Leth

To bibliotekarer driver selv læse- og biblioteksprojekt i Kenya 35

Metropolernes biblioteksstrategi

IFLA konference 2011 i Puerto Rico

Hvad så biblioteker?

Valg til IFLAs top

Læsernes Bogpris: Tom Buk-Swienty

Dansk biblioteksprojekt i Kenya

Benny Andersen fik Edv. P. Fondens forfatterpris

Partnerskab med erhvervslivet Hanne Marie Knudsen

70 år: Reception for DB’s formand

Vores Kunst - DR beder bibliotekerne om hjælp

Biblioteket som vækstmotor - på gensyn til årsmøde 2012 i Frederikshavn

Rejsegilde – Københavns Hovedbibliotek

Gå med i Ordet Fanger-kampagnen

BIBLIOTEKSBYGGERI

Folkefest i HUNDESTED Mellem 700 og 800 mennesker deltog lørdag den 5. marts 2011 i indvielsen af det nye bibliotek og medborgerhus i Hundested, hvor biblioteket rykkede 700 meter fra den ene ende af Nørregade til den anden, til det tidligere Hundested Rådhus

Gammelt rådhus bli’r nyt medborgerhus og bibliotek

uset, Halsnæs Medborgerhus, skal huse en bred vifte af aktiviteter inden for kultur- og fritidsområdet sammen med Borgerservice. Ud over biblioteket, Lokalhistorisk Arkiv og Radio Halsnæs har en afdeling af Hillerød Erhvervsskole også fast base med service- og kokkeuddannelse i huset. Derudover, byder det nye medborgerhus på en række lokaler som kan bruges af forenings- og fritidslivet i kommunen. Det drejer sig om mødelokaler og den tidligere byrådssal, der kommer til at fungere som en multifunktionelt sal, der kan anvendes til musik, teater, foredrag, undervisning osv. Projektet har været længe undervejs, idéen om ombygning af det tidligere rådhus til bibliotek blev allerede født i Sammenlægningsudvalget for Frederiksværk og Hundested kommuner i 2006 op til kommunalreformen. Den oprindelige plan var at gøre huset klar til indflytning i januar 2009, og anlægsprojektet var klar til igangsættelse, da den økonomiske krise ramte, og projektet måtte opgives. Byrådet fastholdt imidlertid, at projektet skulle iværksættes, når et salg af det tidligere bibliotek i Hundested var en realitet. Efter det satte vi for alvor i gang. Ombygningen af huset beløber sig til 9 mio. kroner svarende til indtægten fra salget af biblioteket. Meget skulle gøres, for Hundested Rådhus er oprindeligt bygget i 1961, tegnet af arkitekt A. C. Bay-Hansen, med en efterfølgende udvidelse i 1978. Den nuværende ombygning har arkitektfirmaet Spark, repræsenteret ved arkitekt Søren Vangsgaard, stået for. I april 2010 kunne projektet igangsættes med udgangspunkt i det oprindelige 2007-projekt. Visionen har været at sikre “fleksibilitet og mangfoldighed”, og fokus har været at skabe et hus, der kunne bruges på mange leder og kanter og give nye muligheder for kultur- og fritidslivet.

Det er, som mange vil vide, noget af en udfordring at omdanne en administrationsbygning til bibliotek og medborgerhus, det har det også været for os. Der har desuden her været mange bygningsmæssige overraskelser undervejs. Biblioteksmæssigt er husets indbyggede ‘chikaner’ brugt som kreative udfordringer, og det er lykkedes at bevare huset lyst og imødekommende og skabe sammenhæng mellem det traditionelle og det moderne bibliotek – mellem nyt og gammelt. Lammhults Biblioteksdesign har medvirket til indretningen af biblioteket; målet har været at skabe rum for viden, oplevelse og fordybelse. Inventaret er i stor udstrækning genbrug men med nyindretning af området for børn, unge og musik og medier. En spektakulær limegrøn skranke, tegnet af arkitekt Søren Vangsgaard, er en af nyskabelserne. Skranken, centrum i biblioteket, slynger sig gennem rummet og omkring nogle af husets mange søjler. Her mødes personale og borgere i et ‘arbejdsfællesskab’, idet den ene ende af skranken rummer bibliotekets ekspedition og den anden ende rummer pc-arbejdspladser med netadgang for publikum. Et andet vigtigt indslag i indretningen er en bioethanol-pejs, der sørger for at skabe hygge i loungeområdet, hvor man kan slænge sig i en sofa foran pejsen. Vel rakte budgettet ikke til en totalrenovering af hele huset, men med det nye medborgerhus har Hundested fået et dejligt mødested og et fint fundament at bygge videre på. Forhåbentlig vil de nye naboskaber åbne for nye muligheder og kreative samarbejder på kryds og tværs i Halsnæs Kommune til gavn for alle! Velkommen forbi. Lene Jakobsen, leder af Halsnæs Bibliotekerne

B R U G E R B E TA L I N G ?

‘BOGPAKKEN’ STOPPET Randers-projektet om særlige bestsellerpakker til 200 kroner stoppet efter beskyldninger om at være en glidebane til brugerbetaling

andag den 14. marts valgte Randers Bibliotek under stor mediebevågenhed og debat at stoppe et delprojekt af Biblioteket – lige ved hånden omtrent inden, det var kommet i gang. Bogpakken – en abonnementsordning med brugerbetaling, nævnt i Danmarks Biblioteker nr. 1 2011 s. 29 – blev set som angreb på bibliotekets gratisprincip. Det, at man her som borger mod betaling kunne abonnere på pakker med tre særlig efterspurgte bøger udvalgt til ens profil af bibliotekaren, blev af Mogens Jensen (A), medlem af Folketinget, og andre set som en form for angreb på det gratis udlån, der er helt centralt i Lov om biblioteksvirksomhed. Mogens Jensen rejste sagen over for kulturministeren. Andre så det knap så dramatisk omend også som en mulig glidebane mod brugerbetaling. En opfattelse som DBs formand, Vagn Ytte Larsen, på DRs P4 samme dag gav udtryk for. Inden mandagen var omme, valgte man så på Randers Bibliotek helt at lukke delprojektet. Fra Randers Bibliotek udtalte bibliotekschef Inger Skamris til pressen: “Forsøget stoppes efter, at det har rejst en debat om bibliotekernes gratisprincip. Forsøget har ikke skullet udfordre gratisprincippet, men da debatten om dette helt overskygger projektets formål, har Randers Bibliotek besluttet at lukke projektet før tid. Forsøget med bogpakkerne er en lille del af Kulturaftalen Østjysk Vækstbånd under den del, der hedder “Biblioteket – lige ved hånden”. Dette er et projekt, der skal udvikle og afprøve nye distribuerede bib-

lioteksløsninger. Randers Bibliotek ville med bogpakkerne afprøve, om en abonnementsordning var en attraktiv løsning. “Vi har med vores forsøg ville afdække behovet for et særligt tilbud hos en lille gruppe borgere, men det er blevet tolket som et forsøg på at indføre brugerbetaling. Det har på ingen måde været meningen med forsøget”.

Til Danmarks Biblioteker oplyser Inger Skamris efterfølgende lige før redaktionens afslutning: “Vi går nu i gang med at evaluere ‘Bogpakken’. Vi har skaffet os erfaringer med nogle af brugernes barrierer for biblioteksbrug og med hvilke barrierer, der er for tilbud som dette. Jeg venter spændt på kulturministerens svar til Mogens Jensen. Vi er fast overbevist om, at det er en ekstra serviceydelse i forhold til bibliotekslovens §20. Vi vil desuden bede Styrelsen for Bibliotek og Medier om et

møde, hvor vi kan drøfte §20 og Forlæggerforeningens påstand om, at det her er en overtrædelse af ophavsretsloven. Begge dele vil indgå i vores evaluering af projektet. Projekt Lige ved hånden kører videre, det er kun en lille del der er lukket før tid”.

å sin blog konstaterede DBs direktør Michel Steen-Hansen samtidig den 21. marts under overskriften “Tilkøbsydelser eller brugerbetaling i Randers”: “Nogle gange er det dejligt befriende, når institutioner forsøger at udfordre de gængse normer og afprøve grænserne. I sidste uge var Randers Bibliotek ude i sådan en provokation (eller var det et lidt uigennemtænkt forsøg?) for at skabe bedre service for borgerne. Biblioteket ramte dog nok grænsen, da ordningen kunne ramme skævt og måske endda udfordre gratisprincippet i bibliotekerne altså det, at bibliotekerne skal sikre fri og lige adgang til alt information”. Hvorefter direktøren, efter at have set på sagen punkt for punkt, afslutningsvis stiller det centrale spørgsmål: “Er debatten mon lukket nu eller skal vi fortsat debattere, hvordan vi udvikler bibliotekerne som den krumtap, de er i vidensamfundet? Borgerne kommer oftere og efterspørger stadig nye tjenester, politikerne stiller større krav og samtidig skæres der voldsomt ned. Hvordan skal vi få løst den knude?”. Find hele blogindlægget via dbf.dk’s forside.

/HN

EDVARD PEDERSEN’S BIBLIOTEKSFOND NÆSTE ANSØGNINGSFRIST 1. MAJ 2011 Fonden yder støtte til specielt dansk folkebiblioteksvæsen. Eksempelvis kan søges støtte til projekter vedr. specielle biblioteksopgaver, forsøgsvirksomhed, gennemførelse af undersøgelser af særlige områder af dansk biblioteksvæsen, stipendier til studierejser og støtte til udgivelse af bøger og andre relevante materialer. Der benyttes ikke særlige skemaer – se mere på www.edvardp.dk.

Danmarks Biblioteker 2011 - nr. 3

ESBJERG

SLUT med pas og kørekort på bibliotekerne Forstærket indsats for digital selvbetjening

Esbjerg har man netop formuleret en strategi for kommunens ca. 11.000 medarbejderes digitale kompetencer. Det har givet anledning til nytænkning om såvel bibliotekets egen kompetenceudvikling som borgernes, når det gælder digitale løsninger.

For tiden giver vi den derfor en ekstra skalle på bibliotekerne på det digitale område. Specielt arbejdes der med bibliotekets digitale borgerserviceydelser og med at få synliggjort borgernes muligheder for at få vejledning og undervisning i digital selvbetjening når som helst, der er brug for det, på et af kommunens syv biblioteker eller to bogbusser. Alt det sker samtidig med, at det er besluttet at stoppe den 1. april med dele af borgerserviceopgaverne – nemlig med pas og kørekort på bibliotekerne. Hvordan hænger det sammen? Ifølge en ny evalueringsrapport udarbejdet af Esbjerg Kommunes centrale evalueringsenhed, er borgerne meget glade for tilbuddet om borgerservice, herunder pas og kørekort på bibliotekerne, og benyttelsen har været støt stigende i de tre år, hvor tilbuddet har eksisteret, uden at man har oplevet en serviceforringelse på de traditionelle biblioteksydelser. Noget andet er, at skønt medarbejderne stort set er enige om, at det er en god og naturlig ting, at bibliotekerne tilbyder borgerserviceydelser, så finder man det svært at opnå den fornødne rutine og at følge med i de løbende ændringer på dis-

se myndighedsområder. Og desuden har det været stressende for medarbejderne på de steder, hvor henvendelserne har været mange f.eks. på Hovedbiblioteket og på Sædding bibliotek, fordi der ikke fulgte særlige ressourcer med til disse opgaver. Hertil kommer, at mange af bibliotekarerne ligesom bibliotekets ledelse finder, at opgaverne med pas og kørekort faktisk stjæler opmærksomhed og energi fra de opgaver, som i højere grad matcher bibliotekets egentlige kernefunktioner, nemlig vejledning og informationsvirksomhed. Det betyder, at der bliver brugt mange kræfter på at holde medarbejderne ajour med arbejde vedrørende pas og kørekort frem for at opkvalificere i forhold til anvendelse af borger.dk, og andre selvbetjeningsværktøjer og informationskilder. Beslutningen er derfor blevet, at biblioteket ikke længere skal arbejde med lige præcis pas og kørekort, men alene med de borgerserviceopgaver, der helt naturligt ligger i forlængelse af biblioteksopgaverne. Ved at stoppe med de praktiske myndighedsopgaver med pas og kørekort gives fremover plads til at realisere de strategiske mål for overgangen fra personligt fremmøde til digital selvbetjening.

Med BØR

Bibliotekerne har således nu styrket fokus på rollen som fødselshjælper for den digitale borger!

år store begivenheder skal fejres i kommunerne, skal bibliotekerne også markere sig! Ballerup var i februar og marts 2011 rammen om den store folkelige begivenhed Melodi Grand Prix og ikke mindst Børne Melodi Grand Prix, hvor hele byen samlede sig om at markere begivenhederne bredest muligt. Lige fra kirke til butikscenter. Alle kulturinstitutionerne var også med og samarbejdede om at få præsenteret så mange kulturtilbud som muligt for borgerne, herunder særligt bibliotekerne.

Annette Brøchner Lindgaard, bibliotekschef, Esbjerg Kommune

Udover udstillinger, arrangementer og quiz for de voksne biblioteksbrugere havde Ballerup Bibliotekerne inviteret til en

BALLERUP

KÆMPE Børne MGP-fest på Ballerup Bibliotek og snigpremierebesøg af Ramasjang-bussen

NEBIBLIOTEKET som vært kæmpefest for 100 børn i alderen 8-12 år. De voksne var ikke inviteret, men blev henvist til voksenafdelingen, hvor de kunne drikke kaffe og orientere sig i bibliotekets tilbud. De fleste valgte dog at lade børnene feste alene med bibliotekspersonalet. Vi var samtidig så heldige at få Ramasjang-bussen på snigpremiere-besøg; den skal køre rundt til centralbibliotekerne og 10-12 øvrige biblioteker for at sende direkte tv fra programmet Ramasjang LIVE. Bussen er festligt indrettet og beregnet på at afvikle tv, fungere som rullende spillested og meget mere. En oplagt mulighed for at sætte det lokale præg og un-

derstøtte samarbejdet mellem biblioteker og public service. Ramasjang-bussen er et samarbejde mellem en række biblioteker, tv-station og Styrelsen for Bibliotek og Medier. Det var 100 meget spændte børn, der i stiveste puds mødtes sidst på eftermiddagen lørdag den 5. marts for at feste og dyste i forskellige quizzer. Og ikke mindst at lære dansetrin, næsten ligeså flotte som det, der vises på tv. Der var underholdning ved tidligere Børne MGP-deltagere og ikke mindst konkurrencen om, hvilke fire børn, der var så heldige at kunne vinde billet til at overvære selve Børne MGPshowet, var populær.

De øvrige festede på Ballerup Bibliotek, der havde omdannet en hel væg til storskærm, så man live kunne følge begivenheden direkte. Der var meget stor interesse for besøget af Ramasjang og MGP-fest blandt både børn og forældre og ingen tvivl om, at biblioteket dels fik præsenteret en ny side af sig selv dels også fik fat i andre målgrupper, end dem vi ellers kender.

Tine Vind, bibliotekschef, Ballerup Bibliotekerne

Danmarks Biblioteker 2011 - nr. 3

D B S TAT U S

DB giver folkebibliotekerne EN - de ellers ikke ville ha’! FEM ÅR I FRONT MED DB OG BIBLIOTEKERNE Interview Hvordan ser Vagn Ytte Larsen (A) efter fem år som formand for Danmarks Biblioteksforening på bibliotekernes rolle, force og nære og langsigtede mål? I en samtale – kort før DBs Årmøde 2011 – med Danmarks Biblioteker fortæller formanden både om de store udfordringer folkebiblioteket står foran som en lokal aktør i vidensamfundet og om besparelser kun et mulehår fra smertegrænsen. Om et DB under udvikling, om medlemsskaren og dét, den får med DB. Her tales også om overraskelser, kærlighed til folkebiblioteket og forventninger til kulturministeren.

Det afspejles alt sammen i rapporten, lavet af et udvalg, som blev anbefalet af daværende kulturminister Brian Mikkelsen, lige inden han fratrådte, og som blev igangsat af daværende Carina Christensen, og blev publiceret i marts 2010. Netop da Per Stig Møller havde overtaget ministerstolen i Kulturministeriet. Formanden fortæller videre om, hvordan der i dag i DB, i Styrelsen for Bibliotek og Medier og i biblioteksverdenen arbejdes med især rapportens nye forslag og dens hovedanbefaling: etablering af Danskernes Digitale Bibliotek. I DB bl.a. gennem foreningens nye Digitaliseringsudvalg og en konference i foråret. DB ønsker, fortæller formanden, en kombineret statslig og kommunal finansiering og et bredt samarbejde med KL og Kulturministeriet om projektet, som vil kunne tilbyde én samlet, stærk adgang til biblioteksservice via nettet. Hvilke andre resultater vil du fremhæve, og hvor ser du den helt store udfordring for DB selv?

Du har været formand for DB i fem år. Hvilke resultater vil du fremhæve fra denne periode? VYL: Lad mig først og fremmest nævne rapporten fra det såkaldte Carina-udvalg, Folkebibliotekerne i vidensamfundet fra marts 2010. Den og forløbet forud for udvalgets nedsættelse, inkl. en høring i Folketinget, skyldtes i høj grad DBs stadige og stædige kamp for en politisk vedtaget national strategi for bibliotekernes rolle i vidensamfundet. En sådan strategi har vi endnu ikke fået, men vi har da haft et par høringer arrangeret af Folketingets Kulturudvalg, siden rapporten udkom, og her har DB spillet aktivt ind, idet vores direktør har bidraget med væsentlige oplæg i begge høringer; som jeg oplever det, så har DB i høj grad fungeret som inspirator og indpisker i hele dette forløb. Hvorfor er det udvalg og den rapport nu så vigtig, kan du spørge? Fordi man her for første gang analyserer den rolle og betydning, folkebiblioteket kan og skal spille fremover. I et vidensamfund, et demokratisk et af slagsen, er folkebiblioteket en nøglespiller i udvikling af vores lokale samfund. Folkebibliotekerne har i en tidssvarende og attraktiv udgave, og med dets 100-årige baggrund, helt enestående styrker at bidrage med. Som fælles, folkelige kulturelle mødesteder og fælles, åbne og uformelle videns- og læringssteder. Til glæde for det enkelte barn, den enkelte unge og for voksne i alle aldre og dermed for samfundet.

VYL: Foreningsmæssigt er der tale om flere væsentlige resultater. Fremhæves skal den store Tour-Danmark, som vi gennemførte omkring kommunalreformen. Her mødte DB bogstavelig talt alle landets kommuner, medlemmer og ikke-medlemmer. En enorm kraftindsats for DB, som stillede med to fra Forretningsudvalget, en politiker og en fagperson, sidstnævnte undertiden afløst af direktøren eller en af konsulenterne. Her slog vi i dialog med medlemmerne og ikke-medlemmerne to fluer med ét smæk. Vi fik selv en række gode input til vores politiske arbejde og tillige enkelte nye medlemmer. Mindst ligeså vigtigt var imidlertid, at tur-besøget gav den lokale udvalgsformand, bibliotekschef og forvaltningsleder anledning til, sammen med os fra DB, at tale uformelt om lokal biblioteksudvikling og bibliotekspolitik i det hele taget. I de nye storkommuner er det ikke hverdagskost. Den helt store udfordring for DB består lige nu i at leve op til det, medlemmerne gerne vil. Det spørger vi dem om løbende, og på grund af den positive modtagelse og respons gennemfører vi derfor også en Tour-Danmark 2 i 2011-2012.

Den vigende biblioteksøkonomi I Vagn Ytte Larsens tid som frontfigur for Danmarks Biblioteksforening er folkebibliotekernes budgetter faldet markant siden

STEMME med Vagn Ytte Larsen

kommunalreformen. Med omkring 10 %. Modsat de øvrige kommunale kulturtilbud, der har haft en stigning. I den sidste budgetrunde blev biblioteksbudgetterne skåret ned i 3 ud af 4 kommuner. Blandt dem DB-formandens egen kommune, Odsherred. Hvordan har du det med det?, spurgte jeg formanden. VYL: Vi skal tage de tal lidt varsomt. Noget skyldes nogle tekniske omlægninger med pensionerne, der blev rykket fra en kommunal konto til en anden. Men ingen tvivl om, at vi har haft mellem 6 og 8 % besparelser på biblioteksbudgetterne siden reformen. Noget kan skyldes, at man havde gemt ting til sammenlægningen, f.eks. lukning af helt små filialer. Men bibliotekerne har helt klart holdt mest for, mens andre kulturområder har haft en lille stigning. Personligt står jeg virkelig uforstående overfor, at man på bekostning af bibliotekerne øger andre dele af kulturbudgetterne. Især når man tænker på den brede opbakning, der er til biblioteket og alt det, biblioteket yder og kan byde på. Min opfordring til deltagerne på DBs årsmøde i Helsingør i næste uge bliver derfor også: Gå hjem og tag kampen for bibliotekerne op. Vi skal stoppe reduktionerne. Rette op, der hvor det er gået galt, og løbende se på, hvordan vi får mest muligt ud af bibliotekerne. I min egen kommune har bibliotekerne ganske rigtigt også måttet holde for. Til gengæld har vi fået øje for nye muligheder. En ny og rigtig udvikling, som godt nok en del steder er affødt af besparelser, er udbredelsen af det åbne, delvist selvbetjente bibli-

otek, som fremsynede folk fik etableret. Den finder jeg helt rigtig i mange af vores filialområder. Og den støtter vi i DB. Bibliotekerne skal have åbent, når borgerne har fri og have bibliotekarisk betjening en del af tiden. Det er jo ikke mindst den, der kvalificerer biblioteket i forhold til diverse søgemaskiner som Google og lignende.

Medlemsskaren og -udbyttet På efterårets repræsentantskabsmøde vakte det hos nogen en del bekymring, at tre kommuner på det sidste havde udmeldt sig af DB. Det synes dog ikke at føre til grå hår i formandens sparsomme hårvækst. Jeg spørger ham, hvordan han ser på dette frafald? VYL: Jeg blev formand midt i 2006 et halvt år før kommunalreformen. Ser vi på medlemstallet ved reformens start i 2007, og sammenholder det med tallene for i dag, så er antallet af kommunemedlemmer stort set uændret. Dog har vi i dag en lidt større repræsentativitet. Dengang dækkede vi 93 % af befolkningen, mod en dækning på 88% før sammenlægningen, i dag dækker vi med 87 kommuner hele 95,7% af befolkningen. Nogle enkelte kommuner er i den mellemliggende periode kommet til, og nogle stykker har forladt os. Men forhåbentlig da kun midlertidigt. Dertil kommer så Sydslevig. Derudover har vi 414 personlige medlemmer, 188 studerende medlemmer og 37 institutionsmedlemmer. Så det er i og for sig ikke ringe. Jeg så da allerhelst, at hver og én af landets kommuner var medlem. Det er også målet, og det vil vi gøre alt for bliver tilfældet.

Danmarks Biblioteker 2011 - nr. 3

D B S TAT U S

“Havde vi ikke DB, er jeg sikker på, at man måtte opfinde noget

At få flere med vil være et succésmål for vores nye Tour-Danmark. Beklageligvis er det jo sådan, at medlemsgebyret betales over bibliotekernes konti, og med de markante budgetnedskæringer, vi nogle steder har set, så har det fristet enkelte til at fravælge DB eller bare at være personlige medlemmer. Det synes jeg mildt sagt er en kortsigtet løsning. For er man ikke solidarisk og betaler sin andel til DB, så har man i sidste ende ingen til at levere det, som DB leverer som talsmand for bibliotekerne, og som er helt unikt.

Det er noget af en balancegang. I det store og hele har DB dog helt bevidst fået en mere afslappet form, når det gælder foreningens ansigt udadtil såvel som indadtil, og det passer til min stil. Desuden er vi er blevet en anelse mere dagsordensættende og også skrappere i mælet, vil jeg mene. Selvom vi stadig er præget af en gammel konsensuskultur.

DB giver folkebiblioteket en stemme, som det ellers ikke ville have. Havde vi ikke DB, er jeg sikker på, at man måtte opfinde noget lignende for at sikre opmærksomhed omkring bibliotekernes indsats og opgaver lokalt og på landsplan.

VYL: Slog vi DB sammen med Kommunernes Skolebiblioteksforening og Danmarks Forskningsbiblioteksforening til: Biblioteksforeningen, så ville vi opnå større effekt og endnu større tyngde, fordi vi kunne tale på vegne af hele biblioteksspektret. I dag kan det være svært for offentligheden at forstå, når vi i organisationerne nærmest falder over hinandens ben med vore udmeldinger. Dét er jo ikke særlig smart. Muligvis er jeg lidt for tidligt ude her, men den idé har jeg besluttet at lufte på årsmødet – om ikke andet kunne vi da overveje et administrativt samarbejde, som en del af vejen. Nu får vi se.

Organisatorisk nybrud I samtalen med Danmarks Biblioteker kommer formanden også ind på den fornyelse af selve organisationen, som foreningen er gået i gang med. Dels med realisering af en ny dbf.dk-platform, som vil give medlemmerne nye muligheder for at trække på den store viden, der er akkumuleret i DB som sådan gennem tiden og i magasinet Danmarks Biblioteker. Den kommer i år. Men der skal ske meget andet. VYL: I de senere år har DB internt udviklet sig fra at være en lineær organisation til en projektorganisation. Det skal videreudvikles på flere måder. Dels kaster vi os ud i så mange partnerskabsprojekter, så vi skal se, om der kan findes penge til en egentlig projektmedarbejder, så vi kan få nogle flere muskler her. Dels skal vi arbejde med nytænkning i forhold til gennemslagskraften. Vi skal også i gang med at se på regionerne. Det står i vores virksomhedsplan, og det var der bred stemning for på efterårets repræsentantskabsmøde. DB vil også i fremtiden være en vidtforgrenet organisation, som har fat i mange interessenter. Med hensyn til den indre organisering, så har vi i DB centralt, i Forretningsudvalget og i sekretariatet sammen med Repræsentantskabet og regionerne et stykke spændende arbejde at udføre inden årsmødet i 2013 og inden næste valg. Vi skal se på, om og i hvilken grad DB fortsat skal bygge på regioner eller om den decentrale repræsentation skal ske på anden måde. Det arbejde går i gang nu. Synes du, at DB er skarp og kontant nok udadtil? VYL: Måske ikke altid, derfor arbejder vi også med det. Det er svært. Mange fagfolk og nogle politikere i Repræsentantskabet vil gerne have os til at formulere os lidt skarpere, så de har nogle udtalelser og noget at spille bold op af ude i kommunerne, og opfordrer derfor undertiden til, at vi siger fra meget skarpt og kategorisk. Og så alligevel ikke for ikke at træde andre aktører over tæerne. 10

Formanden finder i øvrigt, at det nu er på tide for alvor at se på mulighederne i en fælles dansk biblioteksforening.

Bibliotekets placering i den kommunale udviklingsstrategi I et interview her i bladet (se Danmarks Biblioteker nr. 7, 2006) efterlyste Vagn Ytte Larsen kort efter sin tiltræden som DB-formand ‘en mere robust planlægning i kommunerne, som tænker folkebibliotekerne ind i kulturplanen og ind i kommunens samlede udviklingsstrategi, og at de i det hele taget har en udviklingsplan for deres biblioteker’. Er det blevet bedre med den sag? VYL: Det er det helt klart. Vi spurgte til sagen sidste gang i efteråret. Det viste sig, at 30 % har fået en politisk vedtaget biblioteksplan, og at over halvdelen, ca. 56 %, er omfattet af kommunens kulturplan. Har man endnu ikke den type planlægning, vil jeg blot opfordre politikere og fagfolk til at komme i gang og til løbende at opdatere den. Der skal simpelthen være en plan for udviklingen. Før jul blev bibliotekerne rost i en leder i Berlingske for at være nogle af de mest omstillingsparate offentlige institutioner i dette land. Det er de. Men omstilling og udvikling bør ikke ske som hovsaløsninger ved budgetreduktioner, men skal være underbygget og støttet af en bevidst, politisk vedtaget plan for området. Det skylder vi simpelthen de mange tusinde borgere i alle aldre, som kommer på og bruger bibliotekerne. Derudover har DB i perioden gennem påvirkning og stadige krav – via både Forretningsudvalg, Repræsentantskabet og DB-regionerne – fået bibliotekerne med i de regionale kulturaftaler. Jeg vil gerne rose hele netværket her, for det var gennem det, at bibliotekerne kom med som et krav.

Overraskelser Interviewet skal snart til at slutte, jeg lover at følge op, inden der

INTERVIEW

lignende for at sikre opmærksomhed omkring bibliotekernes indsats og opgaver lokalt og på landsplan”

igen går fem år, og vi slutter af med tre spørgsmål og tre pænt lange svar. Hvad har især overrasket dig som formand for DB? Vagn Ytte Larsen bliver helt stille og smiler så bredt: Kærligheden til folkebiblioteket. Jamen, det burde måske ikke overraske mig, men dens styrke gør det alligevel. Biblioteket har en fantastisk placering i folks bevidsthed. Det er – heldigvis – meget, meget sjældent jeg møder nogen, som stiller spørgsmål ved bibliotekets eksistens som sådan eller til dets betydning. Noget andet er så, at den selvfølgelighed, biblioteket omgærdes af, nogen gange gør det næsten usynligt i nogle sammenhænge. Og det kan undre mig, at man stadig – i 2011 – kan møde folk, ofte højtuddannede, som tror, at biblioteket alene skal overleve som bogtempel eller er truet på grund af Google og internettet. Helt ærligt, de har jo bare ikke orket eller gidet sætte sig ind i, hvad det moderne folkebibliotek er og står for. Nemlig et lokalt mødested og landets mest benyttede kultur- og læringstilbud. At det er mere end udlån af bøger blev da allerede dokumenteret tilbage i 2004 og 2005 af KL’s og Århus Kommunes to store trafikundersøgelser, der viste, at lige godt og vel halvdelen kommer på biblioteket for andet end at låne. Den sidste officielle statistik viste, at biblioteket bruges: godt 36 mio. besøg, omkring 70 mio. alm. udlån, 25 mio. hjemmeside- og bibliotek.dk-besøg, kraftig stigning i digitale lån og i benyttelsen af bibliotekernes itog borgerservicelæringstilbud. Biblioteket er fantastisk. Det bruges af op mod 75 % af befolkningen. DB’s formand lyder helt overvældet over al denne herlighed og denne store interesse for bibliotekerne og deres service, og understreger i samme åndedrag: Det er jo også derfor, at vi skal arbejde på at sprede kendskabet til mulighederne endnu mere – også til ikke-brugerne. Det kræver ny viden og nye værktøjer i kommunerne. Noget vi i DB gennem projekt HVAD SKAL VI MED BIBLIOTEKET arbejder på at få frem. For én ting er sikker: Bibliotekerne og deres folk er dygtige. Meget dygtigere end de måske selv tror. Og det budskab skal vi sammen have skudt langt bedre ud over rampen!

overrasker mig. For selvfølgelig skal embedsmænd også kunne sige til og fra. De sidder jo inde med den helt basale viden om bibliotekernes drift og virkelighed. Biblioteksfolk er faktisk nogle af de mest beskedne eksperter, jeg har mødt. I min egen sektor står lærere ofte frem og udtaler sig som eksperter, det gør biblioteksfolket sjældent. Men de er eksperter, og de har voldsomt meget at byde ind med.

Opfordring til kulturministeren Du var ved juletid ude med riven efter kulturminister Per Stig Møller og beskyldte ham for ikke at være interesseret i bibliotekerne. Hvad ønsker du helt konkret, at kulturministeren skal tage af initiativer på biblioteksområdet? VYL: Ja, det er svært og et savn. Ikke mindst fordi vi, i min tid som formand, har haft et godt samarbejde med de to foregående kulturministre. Vi var ikke altid enige, men begge var klart, hver på deres måde, interesserede i folkebibliotekerne. De anerkendte bibliotekernes samfundsmæssige betydning og stillede derfor også altid op til DBs årsmøder. Et sådant engagement mangler jeg stadig at se hos Per Stig Møller. I dag kunne jeg godt tænke mig, at kulturministeren, både den nuværende og den, der kommer efter valget senere i år, interesserede sig så meget for området, at han eller hun vil tage nogle debatter i Folketinget. Hvor vedkommende, som minister for området, lagde op til – på højeste politiske plan – at få diskuteret den samfundsnytte, bibliotekerne har og deres fremtidige opgaver. Det må gerne komme allerede nu, så Folketingets partier havde noget at arbejde med og f.eks. kunne formulere en politik for biblioteksområdet som del af deres valgoplæg. Jeg vil også gerne have, at samme kulturminister så nærmere på loven og gjorde det i lyset af Folkebibliotekerne i vidensamfundet for at se, om loven matcher den udvikling, som ministeren vil lægge navn til. Kort sagt, en mere proaktiv minister. Så velkommen ind i debatten, kulturminister!

Forsigtigheden blandt fagfolk Noget der også har overrasket DBs formand er biblioteksledernes og de biblioteksansattes tilbageholdenhed, når det gælder tacklingen af offentligheden. VYL: Jeg har jo lært dem at kende som utroligt dygtige og vidende folk, og det har derfor undret mig meget, at de generelt set går så lidt til stålet, som de gør, når vi er ude i debatter om budgetter, nedskæringer osv. Jeg har fået fortalt, at man som embedsmænd ikke finder det rigtigt at blande sig i debatten. Det

Vagn Ytte Larsen er medlem af Økonomiudvalget og næstformand for Kultur- og Folkeoplysningsudvalget i Odsherred Kommune, og gruppeformand for socialdemokraterne. Han var borgmester i Nykøbing-Rørvig Kommune i perioden 1998-2006.

Danmarks Biblioteker 2011 - nr. 3

INTERVIEW

HVAD FÅR DBs MEDLEMMER FOR PENGENE? Det spurgte Danmarks Biblioteker DBs formand Vagn Ytte Larsen om op til årsmødet Formandens svar falder prompte: Lad mig tage den vigtigste: DB er og har i mere end 100 år været talsmand for bibliotekerne. For nødvendigheden af at have dem og for deres fortsatte udvikling. Ikke for bibliotekernes skyld men for borgernes og for samfundets. Som det åbne, lokale kultur- og læringssted, hvor alle har ret til at komme. I DB er vi faktisk altid i en stadig jagt på elementer og vinkler, der kan være med til at give borgerne her i Danmark bedre og tidssvarende folkebiblioteker. Dét kommer jo ikke af sig selv. Det ved vi. Det er derfor, at DB så at sige pusher særlige indsatsområder og satser bredt på nytænkning af og debat om folkebiblioteket som den mest benyttede kultur- og læringsinstitution. Dén må du lige uddybe VYL: Lad mig først nævne DBs store årsmøde. Det er stedet, hvor danske kulturpolitikere mødes. Det er samtidig stedet, hvor de mødes med landets biblioteksfolk og centrale biblioteksaktører; en fantastisk mulighed for at netværke og for bibliotekernes ejere og deres ledere og medarbejdere til at høre om og diskutere udvikling og veje at gå videre ad – med hinanden og med andre! For det andet gør vi det med en omfattende kommunikationsstrategi. Vi giver landets kommunalpolitikere og andre mulighed for at holde sig ajour med det, der foregår og det, der kan komme til at foregå. Det gør vi gennem bladet, nyhedsmails og aviserneskriver-servicen, og vi gør det gennem konferencer og møder. Til tider nogen vi selv står for. Til tider nogen vi laver i samarbejde med andre. Derudover gør vi det indirekte – ved at være med til at sætte biblioteksdagsordenen og skabe opmærksomhed og blæst omkring særlige tendenser og udvikling med f.eks. pressemeddelelser og andet. Endvidere har vi vores årlige tendensundersøgelse af biblioteksbudgetterne. Den startede vi på, da jeg kom i 2006. Vi laver også andre undersøgelser, når der er grund til det. Vagn Ytte Larsen har svært ved at lægge spørgsmålet fra sig og beretter udførligt om, hvordan DB også påvirker og kvalificerer udviklingen gennem projekter og publikationer, hvor foreningen ofte sammen med andre sætter fokus på særligt nødvendige tiltag eller vigtige opgaveområder. VYL: Lad mig nævne bogen om det nye fysiske bibliotek i en digital tidsalder Biblioteksrummet. Inspiration til bygning og indretning fra 2007, hvor de 1.000 eksemplarer stort set blev revet væk, og som vi udgav i en opdateret udgave på engelsk i 2009, samt de seneste publikationer fra 2010: Bibliotek og Borgerservice og Børnene skal ha’ lyst til os. Tre publikationer, som hver på

deres vis afspejler de tre indsatsområder, vi arbejder med i disse år: partnerskaber, læring og det moderne, tilgængelige bibliotek. Hertil kommer, ifølge formanden, DBs vigtige deltagelse i udvalgsarbejde ved direktøren, chefkonsulenten og foreningens mange repræsentantskabsmedlemmer. Det gælder ikke bare i forbindelse med Carina-udvalget men bl.a. også i Netbibliotekernes koordinationsgruppe, Biblioteksrådet, IVA’s udvalg, NOTA’s overbygningsudvalg, Dansk Standard og ISO’s byggetalsgruppe, bibliotek.dk og mange, mange flere. Her sidder DB med ved bordene rundt omkring og bidrager aktivt og konkret til analyse og udviklingsscenarier. VYL: Det gælder også i udlandet i forbindelse med indsatsen i den internationale biblioteksforening IFLA og i spørgsmålet om ytringsfrihed, og i den europæiske sammenslutning EBLIDA, hvor det ligesom i den nye fællesnordiske komité for copyright, som DB er sekretariat for, især handler om ophavsrettigheder og en afklaring her i forhold til bibliotekerne. Det er emner, som har grundlæggende betydning også for danske biblioteker. Derfor har DB for nyligt fået vedtaget en International Strategi for sit arbejde på internationalt plan. Det betyder ikke, at det lokale er glemt. For DB stiller også gerne op med debatoplæg i de mere lokale bibliotekssammenhænge. Formanden har talt sig varm og forsætter ivrigt: Vi skubber på, hvor vi finder det påkrævet og kan komme til det. F.eks. har DB i en god håndfuld år været stærk fortaler for bedre dokumentation af bibliotekernes virksomhed. Gennem en mere tidssvarende statistik og nye modeller for analyse af bibliotekernes betydning. Lad mig her nævne det forprojekt, vi med tilskud fra Styrelsen for Bibliotek og Medier, lige har gennemført: HVAD SKAL VI MED BIBLIOTEKET. Det egentlige projekt søger vi nu midler til. Vi gør det også ved simple opfordringer fra sekretariatet. Det skal ikke være en hemmelighed, at vi har vildt meget behov for en opdatering af Kulturministeriets Danskernes kultur- og fritidsaktiviteter 2004 udarbejdet af forskeren Trine Bille, hvis statistikker bygger på tal op til 2004, og derfor ikke afspejler de medievaner, vi ser i dag. Her er det så vigtigt for os i DB at sikre, at bibliotekernes mange onlinetjenester fra bibliotek.dk til Litteratursiden osv. kommer med i undersøgelsen. Mange mennesker ved ikke, at de netsteder, de bruger, kommer fra bibliotekerne. Som sagt, Danmarks Biblioteksforening giver folkebiblioteket en stemme, det ellers ikke ville have. Sektorens øvrige aktører og biblioteker repræsenterer hver især egne og specifikke interesser og agerer på den baggrund. Den brede og overordnede tilgang, DB kan give på basis af foreningens medlemssammensætning med politikere og fagfolk i fællesskab, er derfor helt unik og har i mere end 100 år spillet en central rolle for folkebibliotekets udvikling i Danmark. Den rolle er fortsat vigtig, og vi arbejder ihærdigt på at føre landets mest besøgte kultur- og vidensinstitution ind i en ny æra, hvor bibliotekerne ændrer profil til at være unikke mødesteder for befolkningen både på det fysiske som det virtuelle plan.

Hellen Niegaard, redaktør

Danmarks Biblioteker 2011 - nr. 3

D I G I TA L S E R V I C E

BORGERNE efterspørger e-bøger

BIBLIOTEKERNE er klar til at låne dem ud Men er de danske forlag klar med udgivelser på dansk? Og hvordan skaber vi forretningsmodeller, så bibliotekerne kan få råd til det? På det seneste har forfatteren Leif Davidsen været ude med sin frygt for e-bøger. Han mener bl.a., at Danmark er et for lille land til dem, mens andre bogfolk ser mange og nye muligheder i mediet, f.eks. Lotte Garbers, formanden for forfatterforeningen. Der er måske ikke vildt mange danskere som læser e-bøger endnu. Det er der sikkert mange årsager til, men vi bør vel arbejde for, at alle de, der vil, får muligheden – eller hvad?!

Det handler for os i Danmarks Biblioteksforening om at gøre litteraturen let tilgængelig og om at skabe gode læseoplevelser og – naturligvis også mulighed for at tilegne sig viden. Og det uanset om det er på papir eller på en skærm, e-bogslæser, Ipad, telefon eller hvad de nu foretrækker. 80 % af alle udlån af videnskabelige tidsskrifter er i dag digitale. De studerende ser det altså som helt naturligt at bruge de digitale udgaver frem for den trykte. De unge og opvoksende generationer er vant til mediet, har det oftest lige ved hånden og så er der, uanset hvor man er, ingen ventetid på hverken nye titler eller andre. Selv om vi i dag har få romaner, lyrik og lignende indhold, så varsler forlagene nu, at de er på vej. Dét håber vi meget, for det er for os at se indholdet, der tæller, og ikke formatet. Og Davidsen behøver ikke at bekymre sig over papirbogen, den vil mange år frem fortsat være et af bibliotekernes stærkeste kort.

En dagligdags ting

I DB mener vi: JA! Vi må samles om at skabe et samfund, hvor så mange som muligt læser uanset medieform.

Opgaven er i dag snarere omvendt, der skal arbejdes mere med at give danskerne mulighed for at bruge e-bøger. Her spiller bibliotekerne, som lokalsamfundenes hus for læsning, en helt central rolle. I praksis har mange biblioteker købt e-læsere som Kindle’s og ipads mv., så brugerne har lejlighed til selv at prøve sig frem og til at få mediet præsenteret. Interessen og efterspørgslen fra den almindelige borger er kolossal. Hovedproblemet er, at der ikke er ret mange e-bøger på dansk, men ikke mindst, at man ikke kan udlåne eller distribuere e-bøger på samme måde som papirbøger. En papirbog kan kun lånes eller læses ad én af gangen. Sådan er det ikke med e-bogen, da en digital kopi er lige så god som originalen. Derfor finder copyrighthaverne (forlag og forfattere) det vigtigt at forhindre, at deres e-bøger bare bliver kopieret og delt på nettet. En problematik, man også har arbejdet med i musikindustrien, hvor vi i fællesskab har udviklet kopibeskyttelse

og flatrate forretningsmodeller, så bibliotekerne kan betale en samlet pris, uanset hvor mange downloads der er. Sådan er det ikke med e-bøger endnu.

Samarbejde eller politiske indgreb For det første fordi de danske forlag har været sent ude med danske e-bøger. For det andet er der en vis skepsis i forhold til at finde forretningsmodeller, der sikrer bibliotekerne mulighed for at låne ud gratis – på samme måde som man gør med de trykte bøger. En problematik man også arbejder med i Sverige, hvor en del arbejder for et kulturpolitisk indgreb. Dét er også en mulighed i Danmark. I Danmarks Biblioteksforening tror vi nu, de bedste løsninger kommer ved, at alle interessenter samarbejder. For biblioteket er det i dag sådan, at når man køber en fysisk bog, så må man låne den ud, så mange gange man vil. Kommer vi til e-bogen, så er betalingen typisk, at der skal betales ud fra hvor mange gange, den bliver udlånt. Hvilket betyder, at biblioteket – helt uholdbart i forhold til dets formål og opgave, ikke længere kan udlåne frit. Fordi de på den måde ikke kan styre budgettet, når brugerne downloader rigtig mange e-bøger, for så eksploderer udgifterne og indkøbsbudgettet helt ukontrollabelt.

BIBLIOTEKSAFGIFT ER KULTURPOLITIK At bibliotekerne i Danmark har mulighed for gratis at udlåne de traditionelle bøger, skyldes en kulturpolitisk indsats. Politisk har man for år tilbage her i landet som i udlandet erkendt betydningen af at give borgerne fri og lige adgang til læsning, andre kulturoplevelser og viden. Det gør man gennem bibliotekerne. Man har derfor valgt at støtte forfatterne gennem en biblioteksafgift, så forfatterne får udbetalt penge for de titler, de har stående på bibliotekerne. På den måde kan bibliotekerne udlåne bøgerne så mange gange, som der er kunder til, men samtidig styre budgettet, så de kan købe nye bøger hele året. I forhold til digitale og fysiske bøger kan man sige, at vi sammenligner to helt forskellige medietyper og blander betalingen sammen. En e-bog koster ikke forlaget det samme at producere som en trykt bog og bør ikke betales på samme måde som en fysisk bog: det er helt håbløst, at forlagene sælger e-bøger til en pris, der fx er 20 kr lavere

Kæmp for borgernes ret til læseoplevelser og viden! Hvis vi vil sikre, at alle borgere fortsat får adgang til dansksproget litteratur, må vi sammen sætte turbo på udviklingen. Både med at få produceret og tilgængeliggjort danske e-bøger og at få lavet forretningsmodeller, der muliggør en fri og lige adgang via bibliotekerne. Det vil Danmarks Biblioteksforening kæmpe for på alle fronter sammen med de relevante parter. Målet er naturligvis, at også borgere her i landet kan få adgang til egen litteratur digitalt!

end en fysisk bog, da der er tale om helt forskellige omsætnings- og produktionsomkostninger. Det eneste, der er ens, er, at der er en forfatter, der har skrevet en historie – et litterært værk. Det skal naturligvis betales. Og det bliver det faktisk også i dag både i forbindelse med køb og via forfatterpengene.

Kirsten Boelt, 2. næstformand, og Michel Steen-Hansen, direktør, Danmarks Biblioteksforening

Danmarks Biblioteker 2011 - nr. 3

ÅRSMØDE

2011

Biblioteket i 3D – et tilløbsstykke

Malene Carmel (C), kulturudvalgsformand i Helsingør, bød onsdag aften den 9. marts DB Årsmødet velkommen på Kulturværftet med ordene: “- Dette er et meget velkomment møde, hvor hele vores nye hus og hovedbibliotek danner rammen om vigtige drøftelser af biblioteket i 3D – det lokale, det nationale og det internationale. Årsmødets tema beskriver også meget godt det krydsfelt, vi ser Kulturværftet og Helsingør Kommunes kulturpolitik i. Vi står i det nye kulturelle center, værftets bygning 13, det gamle rørværksted. Ved siden af, i en tidligere tørdok, placeres et moderne søfartsmuseum, mens den berømte nabo, Kronborg, er i fuld gang med at renovere og skabe nye oplevelser for slottets gæster. Her kan man se Helsingørs nye identitet tage form. En identitet som bygger på Helsingørs stærke fortællinger – og på stærke og dristige kulturelle aktører.”

Johannes Hecht-Nielsen (V), Helsingørs borgmester, åbnede officielt årsmødet torsdag morgen: “Velkommen til Kulturværftet og til Helsingør, en kommune, der har lagt en strategi for den fremtidige udvikling baseret på kulturen som den store og lysende trækkraft, en udfordrende vej, men en rigtig vej”. Borgmesteren fortalte bl.a. om, hvordan man under overskriften “tættere på”, med udgangspunkt i provinsen, naturen og det tætte forhold til Sverige arbejder med en ny vision, der vil sætte fokus både på det lokale miljø, på Kronborg og på de nye kulturtilbud af international klasse, så det er attraktivt at bosætte sig i Helsingør, og så der dermed skabes lettere adgang til arbejdskraft for nye virksomheder. Talerne kan ses i deres fulde ordlyd på www.dbf.dk – Årsmødets presserum. /HN

rsmødet 9.-11. marts i Helsingør blev på mange måder en enestående oplevelse. Ikke alene i tal, også i indhold. Folk stod i kø for at komme på talerstolen under den politiske debat. Der var klar opbakning til formandens mundtlige beretning og hans opfordring til at stoppe biblioteksbesparelserne. Ligesom der var en klar tilslutning til DBs linje om, at ytringsfrihed ikke kan gradbøjes. En rød tråd gik gennem hele torsdagens program: demokratiet og dets mange facetter og bibliotekets rolle i det, mens fredagen stod i fremtidens tegn. Og så var der oven i købet anledning til at se en lang række udstillinger med nye produkter og tjenester. Årsmødet var præget af en god stemning trods det, at arrangementet og de mange deltagere til tider nærmest var lige ved at sprænge Kulturværftets nye konferencerammer – og med udstillere på venteliste. Interessen for DBs Årsmøde 2011 har i det hele taget nærmest været eventyrlig. Med 460 tilmeldte deltagere var der tale om en rekord for årsmøder mere end 30 år tilbage, og både Kulturværftets folk såvel som hovedbibliotekets medarbejdere var på tæerne alle dage for at skabe de bedste rammer om mødet og deltagerne. Et særligt clou var det selvfølgelig, at man samtidig kunne se et af landets fremmeste bud på det nye bibliotek i fuldt flor. En del af et stort tænkt byudviklingsprojekt, hvor man kommunalpolitisk har investeret flere hundrede millioner i kultur og biblioteker for at skabe vækst og styrke sammenhæng og identitet langt udover bygrænsen. Et projekt, der sammentænker Kronborg – kulturarv i verdensklassen – med et totalt anderledes og dristigt søfartsmuseum, et nyt flot byrum på havnefronten sammen med et attraktivt, moderne bibliotek. Med investeringer på over en milliard kroner skabes her, hvor den gamle sundtold og siden store skibe tidligere blev bygget, et nyt kulturelt kraftcenter, der ventes at være helt færdigbygget i 2013. /HN Danmarks Biblioteker 2011 - nr. 3

BIBLIOTEKET - LOKAL KRUMTAP I VIDENSAMFUNDET

STOP UDHULINGEN AF BUDGETTET! Uddrag af formandens mundtlige beretning

de i bibliotekerne er der knald på, og udviklingen går ekstremt stærkt! Hvordan synes I vi skal udvikle os og, ikke mindst: Hvordan udvikler vi vores biblioteker, så borgerne får endnu mere lyst til at bruge dem, til gavn for sig selv og for hele samfundet, spurgte DBs formand Vagn Ytte Larsen (A) i sin mundtlige beretning på biblioteksforeningens årsmøde i Helsingør den 10. marts.

Stop besparelserne og slå et slag for biblioteket En ting er sikkert. Udhulningen af budgetterne må stoppes, lød det i beretningen. Danmarks Biblioteksforenings formand gennem de sidste fem år advarede i sin beretning om, at grænsen er nået for de kommunale nedskæringer på bibliotekerne, som er dem, det er gået hårdest ud over i de seneste års kulturelle besparelser. Siden kommunalreformen i 2007 har kommunerne, målt i faste priser, sparet 4,3 % på kulturområdet. Det er uden sammenligning gået værst ud over bibliotekerne, hvor udgifterne er reduceret med over 300 mio. kr., svarende til en besparelse på 10,7 %. “Kære kommunalpolitikere og andre ildsjæle, slå nu et slag for den største kultur- og vidensinstitution på jeres hjemmebane i kulturudvalget og byrådet – det er på høje tid, og den er det værd. Faktisk kan det betale sig, fordi det skaber mere værdi, både hvad angår den sociale og den kulturelle kapital, som investeringer i biblioteker skaber”, lød budskabet. Med en understregning af, at vidensamfundets lokale krumtap er biblioteket, og at de kommunale nedskæringer nu må stoppe. “I forhold til det målbare interesserer vi os meget for, hvad borgerne forventer af biblioteket i fremtiden, ikke kun for hvad de

har lånt, som er det, vi oftest måler på – men den merværdi biblioteket i det hele taget skaber for lokalsamfundet. Det får mig til at løfte en advarende pegefinger mod de stadigt faldende budgetter til bibliotekerne”, sagde formanden.

Folkebibliotekerne i vidensamfundet I informationsjunglen er der brug for bibliotekerne som aldrig før. Ikke kun som stedet man låner bøger, men også som lokalsamfundets mødested, hvor borgerne strømmer til. I alt 36 millioner mennesker besøgte de danske folkebiblioteker i 2009, fortalte formanden videre. “Dette er en stigning på 5 % fra 2008 til 2009 og dermed er bibliotekerne den kulturinstitution, som bruges hyppigst og af flest mennesker. Også som det uformelle læringssted, hvor bibliotekerne landet over f.eks. har tusindvis af borgere igennem itlæringstilbud, hvor man kan lære at bruge NemID, og andet som er nødvendigt for at kunne fungere i det digitale Danmark. Det er da også inden for det digitale område, der er den største vækst hos bibliotekerne. De seneste år har bibliotekerne oplevet en årlig fordobling af digitale lån som f.eks. lydbøger, musik, film over nettet. Borgerne bruger altså biblioteket mere og mere, og det står jo i skærende kontrast til, at politikerne skærer så voldsomt på bibliotekernes budgetter.” At bibliotekerne på den måde også er vigtige både som digital indgang til samfundet og for et begreb som digital dannelse, var således et andet spor formandens beretning fulgte. “I DB kæmper vi både for at bibliotekernes rolle som læringsinstitution over for den store gruppe af it-svage danskere, men også for en fremtrædende plads i KL’s og regeringens planer om

DBs top med årsmødedirigenten fra venstre: 2. næstformand Kirsten Boelt, 1. næstformand Hanne Pigonska (V), foreningens direktør Michel Steen-Hansen, Malene Carmel (C), kulturudvalgsformand i Helsingør og dirigent, og DBs formand Vagn Ytte Larsen (A).

BERETNING

Det Digitale Danmark. DB har i årets løb tages initiativ til, at alle biblioteksorganisationerne i landet lavede et samlet høringssvar til KL om det”, oplyste formanden videre.

VI MED BIBLIOTEKERNE, en antropologisk undersøgelse af, hvad fremtiden bringer med vægt på borgerne. Første del er færdig, nu søger DB med lys og lygte efter økonomisk støtte til 2. del.

Danmarks Digitale Bibliotek – sæt turbo på På sidste årsmøde blev den dengang helt nye rapport Folkebibliotekerne i vidensamfundet fra kulturminister Carina Christensens udvalg fremlagt. I den og dens fem anbefalinger har bibliotekerne ifølge formanden nu fået nogle vigtige pejlemærker for folkebibliotekerne om bl.a. åbne biblioteker, inspiration og læring, partnerskaber og Danskernes Digitale Bibliotek (DDB). “DB har været inspirator til udvalget ved at hævde, at folkebibliotekerne i Danmark skulle have en strategi – diskuteret og vedtaget af Folketinget – nu blev det til denne rapport – som er diskuteret ved en eksperthøring med Folketingets Kulturudvalg med bl.a vores direktør som oplægsholder. DB har”, fortalte formanden, “i høj grad inspireret til rapportens pejlemærker, der falder sammen med vores indsatsområder. Og sammen skal vi ud fra de anbefalinger og de kerneværdier, der er i folkebibliotekerne, arbejde for den størst mulige fokus på borgerne og deres behov”, lød det fra formanden. Han betragtede Danskernes Digitale Bibliotek som den store nyskabelse. “Visionen er at skabe ét sted, hvor alle bibliotekernes digitale materialer og netadgange findes. DB er begejstret for idéen”, lød det. “Og vi arbejder aktivt for at skabe en model for organisering og finansiering, hvor alle kommuner er med. DBs eget nye udvalg, Digitaliseringsudvalget, planlægger derfor en konference om sagen i maj”, oplyste Vagn Ytte Larsen.

Partnerskaber og samarbejder “Vi har i vores strategi for DB lagt vægt på at være mere projektorienteret og attraktive netværkspartnere – vi fornemmer da også en vis tiltrækningskraft, hvor vi løbende er med i en del projekter med andre attraktive partnere”, fortalte Vagn Ytte Larsen videre. I årets løb gennemførtes f.eks. projektet Bibliotekerne og borgerservice, du er velkommen, som blev afsluttet med en publikation og temamøder. Og DB fortsætter i 2011 med en opfølgning omkring borgerservice og biblioteker sammen med bl.a. Bibliotekschefforeningen, og det skulle gerne blive til både en efteruddannelse og et forskningsprojekt sammen med SDU. Partnerskaber er også baggrunden for DB-projektet HVAD SKAL

Nye partnere? Også samarbejdet med Kommunernes Skolebiblioteksforening om projektet Børnene skal have lyst til os – om samarbejdet mellem skole og folkebibliotek, var formanden inde på. Dette gav ham anledning til at spørge: “Er tiden ikke snart moden til at skole-, forsknings- og folkebiblioteker taler med én samlet stemme?”. Formanden fandt selv, at man bør intensivere samarbejdet, i det mindste på det administrative plan mellem organisationerne.

International strategi og ytringsfrihed Endelig orienterede formanden om foreningens nye internationale strategi. Her er der sat nye visioner og rammer for det internationale engagement. “I vores strategi har vi særlig lagt vægt på den politiske deltagelse på det globale plan, fordi DB har det særkende, at politikere og fagfolk sidder rundt om samme bord – et forhold som mange lande misunder os. Vi har også lagt vægt på arbejdet for ytringsfrihed alle steder i verden, samt støtte til udviklingslandene gennem bibliotekerne.” At fokus på ytringsfrihed er vigtigt – også herhjemme som senest sagen om Hizb-ut-Tharir og Det Kongelige Bibliotek viste. Hvilket formanden også var rundt om i sin afslutning, der omhandlede den største del af DBs virksomhed: kommunikationsområdet. DB vil som vedtaget i sin egen nye strategi kommunikere og formidle med lidt mere kant: “Vi ønsker bibliotekssagen højt på den mediemæssige og på den politiske dagsorden. Det arbejder vi på med stor energi – nu også på alle de social medier. Og DB er tiere ude og sætte den offensive vinkel end nogensinde før”, sagde formanden inden han sluttede med planerne om en ny Tour-Danmark og den kommende debat om fremtidens organisation med regionerne: “For vi kan selvfølgelig gøre det endnu bedre, vi skal derfor ud i landets kommuner og have input og ideer til, hvordan!”. /HN

Danmarks Biblioteker 2011 - nr. 3

K L I P F R A Å R S M Ø D E D E B AT T E N 2 0 1 1

BRED OPBAKNING O G E N K E LT E H I P T I L D B En usædvanlig stor talelyst karakteriserede årsmødedebatten. Talerne udtrykte med enkelte hip bred opbakning til såvel formanden beretning, herunder til DBs holdning til bibliotekernes rolle i forhold til ytringsfrihed og udviklingen fremover. Og vigtigheden af at få skabt afklaring omkring adgangen til de digitale ydelser, herunder etablering af Danskernes Digitale Bibliotek blev kraftigt understreget. Der var et udtalt ønske om at få kulturministeren i tale og om nytænkning af Danmarks Biblioteksforenings decentrale struktur

Udvikling med vægt på videns-, læse- og læringsstedet I dag har alle kommuner med respekt for sig selv etableret lektiecaféer rundt omkring på bibliotekerne som led i bibliotekernes integrationspotentiale. Tiden er kommet til, at Danmark også får sig et internationalt bibliotek, lød det engageret fra Rubina Afzal, vicebiblioteksleder i Halsnæs Kommune. Hun talte på vegne af BITA, Bibliotekarer i Tværkulturelt Arbejde – en faggruppe under Bibliotekarforbundet. Ligesom i de nordiske nabolande skal Danmark tænke anderledes offensivt og konstruktivt omkring vores etniske mindretal, fremholdt Rubina Afzal. Her ligger store ressourcer, som Danmark skal aktivere og trække langt mere bevidst på i forhold til at styrke landets konkurrenceevne i lighed med de nordiske nabolande. BITA, der i første omgang forgæves har søgt at få kulturministerens støtte, opfordrede Danmarks Biblioteksforening, som landets bibliotekspolitiske organ, til at bakke op om sagen. Og efterfølgende inviterede Vagn Ytte Larsen gruppens repræsentanter til et møde med DBs formandskab og direktør. Kan man forestille sig en undervisningsminister, der ikke møder op, når der tales om skoler o.lign. Det troede Sine Heltberg (A), Frederiksberg byråd, ikke. Hun efterlyste kulturministeren og undrede sig kraftigt over, at Per Stig Møller på andet år i træk fravalgte muligheden for at snakke biblioteker og biblioteksudvikling med landets kommunalpolitikere og biblioteksfolk på landets vigtigste biblioteksmøde. Sine Heltberg fandt det stærkt bekymrende, at vi i dag for første gang har en unge-generation med lavere uddannelsesniveau end deres forældre. Her skal sættes ind på alle læringsfronter, herunder på biblioteket som sted for uformel og livslang læring. Heltberg slog desuden et kraftigt slag for en indsats om børns læselyst og bibliotekernes opgave med at understøtte læsning for børn, allerede fra de er helt små gennem kontakt med forældrene bl.a. gennem læseinitiativer. Bibliotekerne har en aktiv rolle lokalt og rigtigt grebet an, har bibliotekerne som lokal krumtap i vidensamfundet, utrolig meget at bidrage med, mente Sine Heltberg. DBs formand Vagn Ytte Larsen var enig i Sine Heltbergs synspunkter.

Ytringsfrihed kan ikke gradbøjes DB skal ikke støtte opfordringer til drab på danske soldater, som netop kæmper for ytringsfriheden. Jeppe Jakobsen (O), Kalundborg byråd, tog som bror til en soldat i Afghanistan herefter

stærkt oprørt i to indlæg afstand fra DBs støtte til Det Kongelige Biblioteks beslutning om udlån af mødelokale til den kontroversielle forening Hizb-ut-Tahrir. Vi er og bliver ikke enige, konstaterede Vagn Ytte Larsen i sine replikker til Jeppe Jakobsen. Han påpegede, at DB på ingen måde støtter Hizb-ut-Tharir. Dét, DB støttede og støtter, er, at et bibliotek – her Det Kgl. Bibliotek – låner mødelokale ud til en lovlig dansk forening. Vi har ytringsfrihed her, og ytringsfrihed kan ikke gradbøjes, fastslog Vagn Ytte Larsen med salens opbakning, og det betyder, at vi hver især kan have vores sandheder, men så længe en forening og dens aktiviteter ikke er dømt ulovlig af myndighederne, tilkommer det ikke biblioteket at begynde at dømme om dens aktiviteter. Efter min mening er det overhovedet ikke bibliotekernes opgave at vurdere Hizb-ut-Tahrir. Og så længe foreningen er godkendt i Danmark, kan den ikke afvises, sagde Lone Loklindt (B), Frederiksberg byråd. Hun takkede for et flot arrangement, men opfordrede til, at man fremover ikke bruger onsdagen til repræsentantskabsmødets godkendelse af regnskab mv. Hun fandt ikke kulturministerens fravær på årsmødet det værste. Det værste var Per Stig Møllers fravær i biblioteksdebatten om bl.a. den digitale udvikling og bibliotekernes opgaver her. Her er det vigtigt, at DB er med til at sikre, at Danmark ikke får et A og et Bhold, fastslog hun.

Stop besparelserne, digitalt fokus og ny foreningsudvikling Der var på årsmødet flere indlæg om foreningens fremtidige struktur og forslaget om øget samarbejde mellem biblioteksforeningerne. Men ikke mindst var der en række kommentarer til formandens understregning af, at vidensamfundets krumtap er biblioteket, og at et øget digitalt fokus derfor er helt nødvendigt samt til hans opfordring til, at de kommunale nedskæringer nu må stoppe. Der var dog også et enkelt hip her og der til ting, som man savnede i beretningen eller i DBs arbejde. Flot arrangement, dejligt at se at der rundt omkring i landet er så mange, som er optaget af biblioteket. Biblioteket er sammen med folkeskolen, de to institutioner vi har tilbage, som vi alle er fælles om. Det mente Marc Perera Christensen (C), Aarhus by-

K L I P F R A Å R S M Ø D E D E B AT T E N 2 0 1 1

Rubina Afzal

Sine Heltberg

Jeppe Jakobsen

Lone Loklindt

Marc Perera Christensen

Steen B. Andersen

Liselotte Hillestrøm

Jørn Rye Rasmussen

råd. Han var enig i, at der var behov for en tilnærmelse til og dialog om yderligere samarbejde med KSBF (Kommunernes Skolebiblioteksforening). I sit indlæg kom han bl.a. ind på tre kommuneudmeldinger, DB har haft, og efterlyste en kommentar fra formanden i den sammenhæng. Steen B. Andersen (A), ligeledes Aarhus byråd, takkede for en visionær beretning og understregede i forbindelse med Danskernes Digitale Bibliotek – og som formand for DBs nye Digitale Udvalg – betydningen af DB som et forum for både politikere og fagfolk netop i forhold til den digitale udvikling. Her kan vi ikke klare os med KL alene, sagde han. Med hensyn til DBs fremtid og den kommende debat om strukturen, så fandt han den lokale forankring afgørende vigtig, og kunne som formand for region Midtjylland fortælle om god interesse.

Liselotte Hillestrøm (A), formand for KSBF (Kommunernes Skolebiblioteksforening) og medlem af Hedensted byråd, kvitterede for invitationen til et udvidet samarbejde mellem KSBF og DB. Hun glædede sig at se på, hvordan man kunne rykke tættere sammen. Hun opfordrede derudover de tilstedeværende kommunalpolitikere til at give deres skolepolitikere en opsang om også at huske på deres skolebiblioteker. Jørn Rye Rasmussen (F), Silkeborg byråd, præciserede betydningen af debatten og drøftelserne om den digitale udvikling og Danskernes Digitale Bibliotek. Der skal mere opmærksomhed på, hvordan vi fordeler udgifterne til den udvikling. De skal ikke kun ligge hos kommunerne og ikke bare støttes via bloktilskuddet, advarede han og opfordrede til at få KL langt mere aktivt ind i processen. Det er svært at få de store DB-regioner til at hænge

Danmarks Biblioteker 2011 - nr. 3

K L I P F R A Å R S M Ø D E D E B AT T E N 2 0 1 1

sammen, fandt han i relation til den kommende debat om organiseringen. Og tilføjede smilende: “at de fem regionale foreninger måske skulle overveje at have flere aktiviteter og mindre formuer”. Mogens Vestergaard, formand for BCF (Bibliotekschefforeningen) og chef for Roskilde Bibliotek, takkede for beretningen og godt samarbejde mellem de to foreninger. Ligesom DB støtter BCF helt og fuldt op om Danskernes Digitale Bibliotek (DDB), men han savnede, at DB gik mere til biddet. DDB er ganske vist en overordentlig væsentlig brik i fremtidens biblioteksservice, men DDB og det lokale fysiske bibliotek går hånd-i-hånd, pointerede han. Han opfordrede derfor kraftigt DB og de tilstedeværende politikere til at komme ind i kampen og kæmpe den både lokalt og centralt. Bibliotekets opgave er at gøre Danmark klogere, og det er ikke gratis, fastslog han. Bibliotekerne er et fantastisk investeringsobjekt, fremholdt Lars Bornæs, chef for Silkeborg Bibliotek. Også han kom med en opfordring til forsamlingen. Han ønskede et opgør med den automattænkning og rundbarbering, der har betydet, at ca. 78% af bibliotekerne igen har måttet holde for økonomisk. Vel at mær-

ke samtidig med at 3 ud af 4 borgere bruger biblioteket. Der er et totalt fravær af biblioteksindsats i ghettostrategien. “I må som biblioteks- og kulturpolitikere slå i bordet. Det er jo jer, der kan sige: Ingen ghettopolitik uden folkebiblioteker”, lød det blandt andet. Hanne Pigonska (V), 1. næstformand i DB og medlem af Odsherred byråd, takkede for den fyldige beretning og slog et slag for Danskernes Digitale Bibliotek, hvor DB skal turde noget mere. Og vi skal bare være klar over, det er noget som kommunerne skal betale, ikke regeringen. Der bliver ikke bliver lagt på her, mente hun. Med hensyn til nyudvikling af bibliotekerne og DB, så hun frem til den nye Tour-Danmark og til at komme ud og få diskussionerne i kommunerne. Kirsten Boelt, 2. næstformand i DB og leder af Aalborg Bibliotekernes publikumsafdelinger, var også glad for beretningen og i øvrigt for et godt Gruppe B-møde (se s. 26) . Her havde man bl.a. drøftet e-bogen, som virkelig står og banker på døren samt de barrierer, der er for at give adgang til den i lighed med den trykte bog. Der skal simpelthen laves økonomiske aftaler nu på det område, det kan ikke vente, fastslog hun. Noget andet, som B-

K L I P F R A Å R S M Ø D E D E B AT T E N 2 0 1 1

Mogens Vestergaard

Lars Bornæs

Hanne Pigonska

Kirsten Boelt

Henrik Vestergaard

Vagn Ytte Larsen

mødet havde drøftet, var strukturen, som det er helt nødvendigt, at vi nu får set på, understregede 2. næstformanden. Jeg tillod mig sidste år at kritisere dig for ikke at være på Facebook, sagde Henrik Vestergaard (V), Aarhus byråd, henvendt til formanden, som han denne gang roste for forslaget om et nærmere samarbejde med Kommunernes Skolebiblioteksforening, som han fandt helt oplagt. DB skal i forbindelse med strukturdebatten i det hele taget have et serviceeftersyn. Og så skal vi tale værdier frem for omkostninger i biblioteksdebatten, opfordrede han.

Formandens opsamling I sin kommentar til sagen om de tre kommuneudmeldelser mindede DBs formand Vagn Ytte Larsen (A) om, at DB ved udgangen af 2010 havde 88 kommunemedlemmer, hvilket er godt og et resultat af den politik og gebyrnedsættelse på 10%, som DB vedtog ved kommunalreformen. “DB skal dog helt klart interessere sig for at blive endnu bedre for medlemmerne, og det vil vi hente input til på den nye Tour-Danmark i vores møder med dem der”, oplyste formanden.

Vagn Ytte Larsen var meget glad for den meget intense debat og takkede varmt for de mange engagerede indlæg, og for den brede opbakning til bibliotekerne og bibliotekssagen som sådan. Ikke mindst for opbakning til DBs videre arbejde generelt, men tillige specifikt når det gælder indsatsen på det digitale område og naturligvis også i forhold til DBs egen organisation. /HN

D E M O K R AT I U D V I K L I N G

Demokratihåndbogen - bibliotekerne og aktivt medborgerskab el hjemme efter et rigtig dejligt årsmøde i DB falder tankerne tilbage på nogle af de højdepunkter, som årsmødet rummede. Noget af det, jeg sætter rigtig meget pris på, er partiernes gruppemøder. Jeg finder det uvurderligt, at vi som Venstre-kulturpolitikere har mulighed for i hvert fald denne ene gang om året at mødes og drøfte liberal kulturpolitik, især bibliotekspolitik, men også kulturpolitik bredt.

viden og især befolkningens vidensniveau ofte vil være en trussel mod diktatoriske magthavere, men Lene Andersen fik gennem sit oplæg meget fint bredt dette historiske rids over bibliotekernes rolle i en medborgerskabstankegang ud. En demokratiseringsproces, hvor bibliotekerne har rollen i befolkningens dannelse til demokrati. En medborgerskabsfølelse, hvor forpligtelser på hinanden for at få samfundets funktioner til at virke.

Et af de programpunkter, som især vakte min interesse, var torsdagens formiddagsindlæg ved filosof Lene Andersen, som efterfølgende blev fulgt af satiriske/ ironiske kommentarer af formanden for Demokratihåndbogens bestyrelse, skuespilleren Flemming Jensen. Der var både alvor og sjov iblandet dette indslag.

Lene Andersen pointerede, at tillid er et vigtigt led i det demokratiske medborgerskab og slog fast, at vi, især i Skandinavien, har en høj grad af tillid. Dette forhold hænger fint sammen med, at vi i DB på årsmødet i København for 2 år siden, især havde fokus på biblioteker og social kapital, hvor social kapital ud fra den amerikanske sociolog R. D. Putnam fordrer tillid, samarbejde og retfærdighed. Lene Andersen trak den danske demokratiseringsproces tilbage til skoleloven af 1814, hvor vi fik undervisningspligt og grundloven kommer så 35 år senere. Hun fremhævede, hvordan store systemer og ideologier gennem tiden har søgt at begrænse adgang til viden herunder enevældet. Jeg husker reelt ikke, om hun kom ind på det, men det er først i 1901 med systemskiftet, at den sidste rest af enevældet falder, og vi kvinder mener vel rettelig, at der først rigtigt opstår demokrati i 1915, hvor kvindernes valgret bliver stadfæstet!

Biblioteket - elsket og hadet Filosof Lene Andersen har brugt meget energi på at studere bibliotekernes rolle gennem tiden, helt tilbage til hovedbiblioteket i Alexandria i det gamle Egypten. Og hun rullede fint bibliotekernes lange tradition som vidensbase ud. At biblioteker har været elsket og hadet til alle tider, tror jeg, er de fleste bekendt, netop fordi

Adgang til viden - grundlag for demokrati Lene Andersen vil gerne være med til at sprede demokrati til resten af verden, men demokrati handler ikke bare om adgang til viden, det handler også om at kunne forstå denne viden, man får adgang til. Man skal kunne forstå og på den baggrund reflektere og bringe den ind i sin egen kontekst. Hun har derfor udviklet en egentlig ‘Demokratihåndbog’ (http: //democracy-handbook.org/wiki/index. php?title=Main_Page), hvor hun med baggrund i sine studier har udlagt tekster på dansk og engelsk i denne netbaserede demokratihåndbog. Det er så tanken, at dette gerne skulle oversættes til alverdens sprog, der er direkte adgang for brugerne til at være med til at oversætte teksterne til de forskellige landes sprog. Jeg må indrømme, at jeg er vildt begejstret for idéen. Ikke at det skaber en demokratiproces i ikke-demokratiske lande, men initiativet er med til at bidrage til en fælles international forståelse af begrebet demokrati og hvem ved, understøtte udvikling af demokrati i lande, der i dag ikke har det.

En af Lene Andersen pointer er, at det er adgangen til information, der har sat hele demokratibølgen i gang i Mellemøsten, et forhold hun ikke er alene om at mene. Endelig havde Lene Andersen en række eksempler og pointer omkring vigtigheden af adgang til viden og de udfordringer, som der gennem tiden på verdensog nationalt plan har været, herunder højskolernes betydning, at der med 2. Verdenskrigs afslutning for alvor blev stadfæstet, at demokrati skal være styreformen i de vestlige lande. Lene Andersen

Flemming Jensen

Fra v. Leonid Taycher, Hans Jansen, Jill Cousins, ordstyrerne Charlotte C. Petersen og Andrew Cranfield (på talerstolen)

Den farlige ligegyldighed Der er dannet en bestyrelse omkring projektet, hvor skuespiller Flemming Jensen er formand, som han selv lakonisk sagde “jeg var ikke til stede ved mødet, hvor der blev valgt formand, så...”. Flemming Jensens rolle her var især at pege på den mere komiske, satiriske vinkel i forhold til demokrati. Et dejligt muntert indlæg med mange væsentlige pointer; som borgerlig politiker har jeg ingen problemer med at se det sjove i, at der bliver grinet på de borgerliges bekostning. Jeg er fuldstændig enig med ham i, at demokrati skal holdes vedlige, det dør ved ligegyldighed, og man kan godt stille sig selv det spørgsmål, om vi ikke er ved at dræbe demokratiet i ligegyldighed. Det er da ligegyldighed, når vi ikke kan koncentrere os lang tid nok foran tv-skærmen til, at vi kan få ordentlige forklaringer på komplicerede spørgsmål, men at disse i stedet nedgraderes til staccato og populistiske korte svar. Jensen pegede bl.a. også på det forhold, at aldrig har vi modtaget så mange informationer, som vi gør nu, og reelt kunnet gengive så lidt. Jeg synes, Flemming Jensens indlæg på fin vis var med til at understøtte det, at demokrati og medborgerskab er væsentlige elementer i det danske samfund og, at bibliotekerne har en særlig rolle med al den viden, der samles her! Og sagt for egen regning: Så kræver dette naturligvis en veluddannet befolkning, som ikke kun kan læse, men også forstå og reflektere, hvilket kunne være DBs næste fokusfelt. At se på hvordan bibliotekerne kan understøtte den fordybelse, som er en nødvendighed for at reflektere, også hos de der ikke ved, at de har brug for det!

Hanne Pigonska, 1. næstformand i DB, mdl. af Odsherreds Kommunalbestyrelse for Venstre

Biblioteket uden grænser Årsmødets internationale dimension satte fokus på, hvordan bibliotekerne kan give borgerne adgang til de voksende internationale digitale kulturarvsressourcer

nder titlen “Digitise it and we'll use it” havde Danmarks Biblioteksforening inviteret tre udenlandske oplægsholdere til på årsmødets første dag at give deres bud på, hvordan folkebibliotekssektoren kan indgå i et givende og frugtbart samarbejde med institutioner eller organisationer, som bl.a. har til formål at digitalisere den europæiske kulturarv og stille den til rådighed for borgerne. Dét er der nok ikke et entydigt svar på, men det er ret tydeligt, at der er brug for nytænkning, hvis den store mængde af digital information, som faktisk findes, skal bruges optimalt. Jill Cousins, direktør fra Europeana projektet, pointerede, at det handler om at få de digitale ressourcer, som stilles til rådighed, ind i “the work flow” hos brugerne – dvs. at Europeana bliver synlig i de søgninger og/eller arbejdskontekster, som brugerne foretager eller befinder sig i. Jill Cousins satte desuden fokus på “Europeana Local”, et projekt hvis formål er at digitalisere lokalt og regionalt indhold, og mente, at her var et område, hvor folkebibliotekerne kunne bidrage. Hans Jansen, souschef fra Koninklijke Bibliotheek i Den Haag, gav et indblik i de digitaliseringsstrategier, som man har valgt på det hollandske nationalbibliotek, hvor intentionen er at digitalisere alle bøger, tidsskrifter og magasiner fra 1470 og frem til i dag og med et mål, som hedder 60 millioner digitaliserede sider ved udgangen af 2014. Hans Jansen kunne endvidere fortælle, at en række folkebiblioteker nu havde adgang til licensbelagte materialer, som det Koninklijke Bibliotheek formidlede, og selv om der næppe er tale om materialer med en høj benyttelse i folkebibliotekerne, er det dog et godt ek-

sempel på samarbejde mellem forskellige typer af biblioteker. Leonid Taycher, leder af Google’s Book Search Metadata & Rights gruppe, fortalte kort om de samarbejdsprojekter, som firmaet har med en række biblioteker både i og uden for USA, hvor det at få informationer ud til slutbrugeren vægtes højt. Visionen er, med Taycher’s ord, “bookshelves for whoever is in the room”, hvor bibliotekets fysiske mure brydes op, så bibliotekets samling i princippet er adgang til hele verdens samling af viden og information. For mig at se bliver de danske folkebiblioteker ikke de store leverandører til de store internationale digitaliseringsprojekter, sådan som Cousins inviterede til. Dertil er vores samlinger oftest ikke unikke og derfor ikke så egnede. Men som formidler af den mængde information og viden, som digitaliseres i og uden for Europa, venter der en både udfordrende og vigtig opgave. På baggrund af oplæggene fra de internationale gæster på Danmarks Biblioteksforenings årsmøde – et årsmøde som ville fokusere på det lokale, det nationale og det globale – synes jeg, det er af afgørende betydning, at DB tænker de internationale perspektiver ind i både arbejdet i Digitaliseringsudvalget, og som en naturlig følge af dette, skabelsen af Danskernes Digitale Bibliotek – men også og ikke mindst i den internationale strategi hvor nye og måske utraditionelle samarbejdspartnere skal dyrkes på kryds og tværs.

Andrew Cranfield, Hans Knudsen Instituttet, medlem af DBs repræsentantskab

Danmarks Biblioteker 2011 - nr. 3

GRUPPE B-MØDET

DEBAT Om FAG & FORENING

Fra DBs Gruppe Bs debatter om e-bøger, partnerskaber og DBs fremtidige decentrale organisation

om de fleste ved opdeler DBs årsmøde sig i to hold efter formandens mundtlige beretning – inden eftermiddagens plenumdebat. Alle tilstedeværende kommunal- og eventuelle folketingspolitikere går til møder i de enkelte partigrupper og forbereder sig til eftermiddagen, mens DBs faglige medlemmer – biblioteksfolk, institutionsrepræsentanter og andre – holder årets store gruppe B-møde. Ifølge generel systemteori kan en organisation betragtes som velfungerende og produktiv, når den arbejder på sin hovedopgave og ikke bruger sin energi på at kriges med sig selv og andre eller på at bearbejde interne problemstillinger i en uendelighed. Som deltager i B-holdets temamøde kender man jo ikke til de eventuelle politiske trakasserier og diskussioner, der foregår ude i partigrupperne, og kan med sindsro kaste sig ud i to af de tre aktuelle debatemner, der i år var linet op til.

Bibliotekerne og forlagsbranchen E-bøger var emnet for den ene af diskussionsgrupperne. Cliff Hansen fra Lindhardt og Ringhof indledte med et rids af situationen set fra forlagsbranchen. Man har erkendt e-bøgernes betydning i fremtiden, men mangler fortsat en forretningsmodel, der kan tilgodese både leverandør og aftagersiden. Forlag og forfattere skal kunne opretholde deres indtjening, og derfor må bibliotekerne forstå, at de skal til tegnebogen, hvis de vil formidle e-bøger. Oplægget blev mødt af irritation fra biblioteksfolkenes side. Selvfølgelig skal bibliotekerne bidrage til det økonomiske kulturkredsløb. Det skal blot være på præmisser, der ikke ødelægger biblioteksøkonomien. Hvis bibliotekerne ikke kan købe e-bogen, undermineres den frie og lige adgang, og forlagene mister et vigtigt udstillingsvindue. Det er vigtigt, at forlagsverdenen går konstruktivt ind i en diskussion af forretningsmodeller, som både tilgodeser for-

fattere/forlag og bibliotekerne/borgerne. Et Library Bypass, hvor læserne downloader direkte fra forlaget, vil smadre kulturfødekæden og true det danske sprog.

Bibliotekerne og partnerskaber Her fortalte bibliotekschef i Middelfart, Charlotte Pedersen, om kommunens erfaringer med partnerskaber eksemplificeret i de regionale kulturaftaler. Hun spurgte desuden bl.a., om DB kan medvirke til at sikre, at bibliotekerne spiller en reel rolle i det tværgående kulturarbejde i kommuner og kulturregioner. Gruppen diskuterede de politiske forventninger til bibliotekerne som deltagere og facilitatorer i tværgående kultursamarbejder, men berørte også den kendsgerning, at nogle biblioteker presses ned og ud i den kommunale organisation og derved mister synlighed og ligeværdighed i partnerskaberne. Der er fordele og ulemper. Synlighed og fremdrift er de største fordele, mens risikoen for at blive udnyttet som en lidt udflydende ressource uden klare målgrupper, er en væsentlig ulempe. Der er et klart ønske om, at Styrelsen for Bibliotek og Medier koordinerer partnerskaber med f.eks. DR, IT- og Telestyrelsen samt Borger.dk. Det er sket gennem de senere år og skulle gerne fortsætte.

DBs regionale udgangspunkt eller mangel på samme Det tredje emne, som jeg selv deltog i, var DBs interne anliggende: Central og/eller decentral organisering. Der var tre spor i diskussionen, nemlig: regional struktur, DBs rolle internt i kommunerne og fornyelse af medlemskredsen på B-siden. Konklusionerne var bl.a.: B-siden bør arbejde på at hverve nye medlemmer. B-siden er præget af bibliotekschefer og bør gøre noget for at sikre arvefølgen. Det andet spor handlede om DBs rolle internt i den enkelte kommune. Står bibliotekerne stærkere eller svagere på den po-

litiske dagsorden. Har bibliotekerne for altid mistet ‘førstefødselsretten’ i den kommunale kulturfamilie. Kan DB udrette noget i den forbindelse, og vil det være klogt at skærpe DBs profil som biblioteksforening med streg under bibliotek eller som mere bred forening. Men det vigtigste var: Skal vi fortsætte med en struktur baseret på regionerne? Gruppen var enig om, at der bør gøres noget.

Det har vi været enige om længe Som medlem af DBs Repræsentantskab vil jeg her gerne komme med et forslag til foreningens videre drøftelser: Nedlæg de regionale foreninger, som ’leverandør’ til Repræsentantskabet af de kommunalpolitiske medlemmer. Hver medlemskommune vælger fra sit kulturudvalg et repræsentantskabsmedlem. Repræsentantskabet (de kommunalpolitiske repræsentanter + B-siden, der vælges ved direkte valg) holder møde i forbindelse med årsmødet med en interessant og fyldig dagsorden, og desuden eventuelt i løbet af efteråret. Repræsentantskabet bliver stort, men til gengæld kommer mere af foreningens ‘liv’ til at foregå der og ikke som nu i Forretningsudvalget. For at sikre decentral DB-engagement arrangerer hovedforeningen, med hjælp fra bibliotekscheferne i medlemskommunerne, relevante aktiviteter i et omfang, der rent faktisk giver mening for det politiske niveau. Fagfolkene skal nok komme. Vi ved jo, at det er politikerne, der har tidnød, uanset de gode viljer. Artiklen bygger på sammenfatninger fra de tre debatgrupper ved Lars Bornæs, Silkeborg, Lene Byrialsen, Odense, og Tine Vind, Ballerup.

Annette Brøchner Lindgaard, bibliotekschef i Esbjerg, medlem af DBs Repræsentantskab

VIDENSAMFUNDET

eg havde som mange andre store forventninger til fredagens politiske konfrontation. Her var chefredaktør Bjarne Møller, Mandag Morgen, ordstyrer, og som det hed i programmet “provokatør”. Han lagde fra starten op til, at vi nu skal overvære et (ublodigt) slag med ordet som våben mellem de to gladiatorer: Martin Ågerup fra CEPOS (blå bloks tænketank) og Jens Jonatan Steen fra CEVEA (rød bloks tilsvarende).

Martin Ågerup

Jens Jonatan Steen

Fra højre mod venstre Hvordan bliver Danmark verdens bedste vidensamfund, og hvilken rolle skal bibliotekerne spille i fremtidens velfærdssamfund? I en prolog henviste Bjarke Møller til det velkendte faktum, at 1/5 af en ungdomsårgang mere eller mindre forlader folkeskolen som “funktionelle analfabeter”, der ikke er klædt på til kravene i vidensamfundet. Det er med andre ord noget af en udfordring at ville gøre Danmark til “verdens bedste vidensamfund”. Spørgsmålet var nu, hvilke bud analytikerne fra CEPOS og CEVEA ville komme med. Martin Ågerup lagde ud med at diagnosticere Danmark som et land med en stagnerende økonomi. I sammenligning med andre lande lader produktiviteten meget tilbage at ønske. Væksten er middelmådig og udviklingen af BNP ligger på niveau med Zimbabwe. Det kendte våben til at rette op herpå er viden. Svaret er uddannelse. Martin Ågerup forholdt sig dog “en lille smule skeptisk til”, at uddannelse og flere penge til uddannelse fremstilles som et universalmiddel til at få rettet op på tingene. “Vigtigere er, at vi efter endt uddannelse, hvor de formelle regler læres, giver borgerne frihed til at handle i situationen med afsæt i den enkeltes erfaring og viden. Det er ligesom i skak: Spillets regler skal selvfølgelig læres, men vi kan først vinde spillet, når vi mestrer og forstår spillets utallige muligheder. Og det afgørende er, at vi får frihed til at “spille” ud fra den viden, vi har, at der er givet et økonomisk incitament til at tage en uddannelse og sætte i værk, og at det sker i et samfund, der giver borgerne en høj grad af økonomisk frihed. Frihed giver velstand”, ifølge Ågerup.

Nok i et forsøg på at bringe bibliotekerne på banen, spurgte Bjarke Møller, hvad der skal til for at reducere den sociale arv? Men her henviser Ågerup til 50- og 60’ernes mere disciplinerede og niveaudelte folkeskole, som en bedre måde at håndtere den store forskel, der altid vil være på elevernes kunnen. Møller spørger til, hvordan samfundet kan få de marginaliserede elever til at tænde på viden og om løsningen kunne være, at folkebiblioteket f.eks. flyttede ind på skolen? Det har Martin Ågerup ikke noget svar på endnu, men Bibliotekarforbundets formand Pernille Drost kommer på banen fra salen med oplysning om, at biblioteket i dag har alle slags børn som brugere. En frisk undersøgelse fra Ballerup viser, at 85 % af alle skolebørn fra 4.-10. klasse benytter biblioteket. På grund af en misvisende GPS kommer Jens Jonatan Steen først på scenen efter 20 minutter, hvilket får ham til at sige, at han ikke tør overlade “opgaven” til de “markedsgenererede produkter”. Nej. Og samfundsøkonomisk skal bibliotekerne virke som centre for dannelse, medborgerskab og læring. Ligesom bogbussen i Jens Jonatan Steens barndom, er det fortsat vigtigt, at biblioteket kommer ud, hvor borgerne er. Biblioteket skal ses som en mulighed, der gør viden tilgængelig. For tiden går det desværre den forkerte vej. Grupper i samfundet taber i videnskabsløbet. Biblioteket skal være med til at sikre, at vi får alle med. Ikke mindst i områderne uden for de større byer. Sikringen

af alle borgere har adgang til biblioteket er en opgave, fællesskabet skal løfte. Vigtigt ikke mindst i en globaliseret verden. Biblioteket skal ses som en investering i den menneskelige kapital og samarbejdet mellem bibliotek, skole og andre kulturbærende institutioner skal vægtes. Til sidst vil Bjarke Møller vide, om privatdrevne biblioteker er en mulighed? Martin Ågerup mener, at markedet allerede har gjort det fysiske bibliotek overflødigt. Blockbuster gør det jo godt, som han siger; han mener ikke “mursten spiller en rolle” for “markedet kan godt levere produktet”. De tilbageblevne bøger kan bibliotekerne tage sig af at formidle (lidt endnu). Bibliotekarerne skal i stedet for ud, hvor børnene er på skolen eller på tankstationen. Hertil finder Jens Jonatan Steen, at biblioteket grundlæggende gør noget, som markedet ikke kan. Debatten om bibliotekernes rolle i fremtidens vidensamfund nåede ikke længere. Som Martin Ågerup sagde, er der brug for en skarpere definition af, hvad biblioteket skal. En sådan skarpere definition kom ikke på bordet i denne omgang. Det lidt blodfattige slag mellem CEPOS og CEVEA viser nok, at det for tiden er en kontinuerlig opgave for DB og alle andre at forsøge at definere biblioteket.

Martin Lundsgaard-Leth, bibliotekschef i Ikast-Brande, medlem af DBs Repræsentantskab

Danmarks Biblioteker 2011 - nr. 3

METROPOLERNES BIBLIOTEKSSTRATEGI

Pernille Drost

Under overskriften “Hvorfor satser Aarhus på et nyt centralt hovedbibliotek af internationale dimensioner, og hvorfor satser København på en decentral biblioteksstruktur?” blev der sat fokus på landets to største kommuner og deres prioriteringer på biblioteksområdet. Rådmand Marc Perera Christensen (C), Aarhus byråd, og Simon Strange (A), næstformand i Københavns Kommunes kulturudvalg diskuterede under Pernille Frosts, formand for Bibliotekarforbundet, kyndige ledelse for og imod investeringer i hhv. store biblioteksbyggerier og decentrale tilbud. Klart blev det, at man i begge kommuner satser kraftigt på en veludbygget de-

Marc Perera Christensen og Simon Strange

central biblioteksstruktur og -service, inkl. nybyggerier. Og begge steder gerne i partnerskab med andre funktioner f.eks. skoler, ungdomshus osv. Klart blev det også, at hvor København mener, hovedstadens borgere kan klare sig med en beskeden renovering af hovedbiblioteket i Krystalgade, det gamle Daells Bolighus, så satser Aarhus og vil skabe regulær byudvikling med et nyt hovedbibliotek på havnefronten. Derfor er man her i fuld gang med at forberede Nordens største folkebibliotek (dobbelt så stort som hovedstadens hovedbibliotek): Urban Media Space. Et internationalt bud på fremtidens hovedbibliotek tegnet af arkitekterne Schmidt, Hammer & Lassen.

HVAD SÅ BIBLIOTEKER? “Hvilke billeder af biblioteket går folk rundt med, og hvordan får vi skabt et attraktivt bibliotekstilbud til generation C (Change, Connect & Communicate). Herunder f.eks. skabt adgang til de nye elektroniske medier som den elektroniske bog?”, spurgte DBs direktør Michel Steen-Hansen tidligt fredag morgen i sit veloplagte og perspektivrige indlæg. Det tog fat på de mange udfordringer af vidt forskellig karakter, som bibliotekerne og dermed kommunerne står over for nu og er nødt til at gå i lag med for at skabe et godt og et fortsat relevant bibliotek til borgerne i samarbejde med Danmarks Biblioteksforening. Et redskab til

det er et nyt stort DB-projekt med afdækning af behov og muligheder via en antropologisk undersøgelse. Projektet skal også belyse ‘det udbytte’, samfundet har af biblioteket, f.eks. i forhold til både kulturel og social kapital. Se oplægget på www.dbf.dk Årsmødet – Presserum. Samme sted ses præsentationerne af fem leverandøroplæg om Innovation og produktudvikling i samarbejde og partnerskab med brugerne og andre fra Statsbiblioteket, MPLC-filmformidling, Litteratursiden.dk, Axiell Scandinavia og DBC.

Danmarks Biblioteker 2011 - nr. 3

Læsernes Bogpris 2011 gik til TOM BUK-SWIENTY For 8. gang har læserne stemt og truffet en afgørelse. Årets modtager af Danmarks Biblioteksforenings og Berlingskes Læsernes Bogpris blev journalist og historiker Tom Buk-Swienty for Dommedag Als. Ti bøger var nomineret. Efter fem ugers afstemning og 16.000 afgivne stemmer fra læsere og lånere stod det klart, at bogen om krigen i 1864 var læsernes favorit. Hæderen og prisen på 75.000 kroner modtog Tom Buk-Swienty torsdag aften i Helsingør i forbindelse med Danmarks Biblioteksforenings årsmøde. Tom Buk-Swienty er født i 1966 og har tidligere blandt andet været Weekendavisens USA-korrespondent. I 2008 udgav han Slagtebænk Dybbøl, og tilbage i 2005 udgav han biografien Den ideelle amerikaner. Prisen blev overrakt af Vagn Ytte Larsen, DBs formand, og Jens Andersen, Berlingskes litteraturredaktør. Sidstnævnte sagde i sin tale ved overrækkelsen bl.a.: “Ikke kun i forbindelse med afstemning om prisen, men også for det danske bogmarked har det været interessant at se, hvordan landets læsere – købere og lånere – har kunnet samle sig om andet end krimier. Ikke mindst om bøger, der på vidt forskellige måder tematiserer danskhed og tager store nationale spørgsmål i både fortiden og nutiden op. Sådan som det f.eks. sker i Suzanne Brøggers muntre dommedagsbilleder af dannelseskulturens fald i Jeg har set den gamle verden forsvinde, hvor er mine øreringe. Breve til Prinsen af Mogadonien. Sådan som det sker i Prins Henrik-biografien Enegænger af Stephanie Surrugue, der jo spidder danskernes scenofobi. Og sådan som det sker i Flemming Roses kortlægning af de

mange veje til Muhammedkrisen i Tavshedens tyranni. Og sådan som det i høj grad sker i Tom Buk-Swientys skildring af den slesvigske krig i 1864 i Dommedag Als. Jens Andersen fandt, at den måde Tom Buk-Swenty skriver om Dybbøl-syndromet på – på en gang passioneret og iskoldt og uden at drive rovdrift på sine mange virkemidler – er djævleblændt godt gjort. Ikke mindst den måde, som Tom Buk-Swenty samler tusindvis af gulnede brikker til lyslevende billeder – både i Dommedag Als og i forgængeren Slagtebænk Dybbøl – er fantastisk og gør ifølge Andersen, at denne dobbeltdækker nærmest opleves som to helaftensfilm. Ole Bornedal skal i øvrigt filmatisere bøgerne. Tidligere har Jussi Adler-Olsen, Peter Øvig Knudsen, Leif Davidsen, Jette Kaarsbøl, Bjarne Reuter, Morten Ramsland og HanneVibeke Holst modtaget Læsernes Bogpris. Prisen uddeles af Danmarks Biblioteksforening og Berlingske i samarbejde med landets folkebiblioteker. Der samarbejdes desuden med bibliotek.dk, Biblioteksmedier og NOTA. Video fra prisoverrækkelsen med tale af Jens Andersen, litteraturredaktør ved Berlingske, kan ses på www.dbf.dk.

/MHL-HN

Å R E T S L I T T E R AT U R P R I S E R

BENNY ANDERSEN modtog Edv. Pedersens Biblioteksfonds Forfatterpris

Priskomiteen for Edvard Pedersens Biblioteksfonds Forfatterpris har i år besluttet, at pengene og æren skulle tilfalde en af landets mest elskede lyrikere, forfatteren Benny Andersen. Prisen på 25.000 kroner blev overrakt ved en Kulturaften på Kulturværftet i Helsingør, som optakt til Danmarks Biblioteksforenings årsmøde samme sted. Benny Andersen er født i 1929. Han har udgivet digtsamlinger, noveller, romaner, essays og børnebøger, og desuden skrevet tvog teaterdramatik. Hans første digtsamling Den musikalske ål udkom i 1960. Mest kendt er nok Svantes viser fra 1972, som de fleste danskere har taget til sig. Hans Samlede digte 1960 - 1996 har slået alle rekorder for lyrik og er udkommet i over 130.000 eksemplarer. I motiveringstalen sagde Bruno Svindborg, forskningsbibliotekar ved Det Kgl. Bibliotek og redaktør af Bogens Verden, blandt andet: “Den danske litteratur har ændret og udviklet sig i flere retninger og omgange siden starten af 1960’erne, og Benny Andersens forfatterskab har også forgrenet og fordybet sig i de mange mellemliggende år uden at være til fals eller kaste vrag på den læselighed og lydhørhed, som har præget forfatterskabet fra første færd. Men denne solidariske elskværdighed over for modtageren ville hurtigt afsløre sig som falsk eller overfladisk, hvis ikke den bundede i et temperament, der forener det sjove med det alvorlige, det lette med det dybe, pessimismen med optimismen.”

Men Bruno Svindborg begyndte motiveringen et helt andet sted – nemlig ved Benny Andersens utrolige udbredelse: “Benny Andersen kom for nogle år siden med følgende bekendelse: “Jeg skriver lyrik på papir. Helst foretrækker jeg gult konceptpapir. Så slipper jeg nemlig for angsten for det hvide papir!”. Om det gule konceptpapir var sluppet op den dag, hvor Benny Andersen skrev sit livs korteste digt: “Den dovne digter”, der udelukkende består af et afsluttende punktum, skal jeg ikke kunne sige, men i hvert fald kan vi jo konstatere, at hverken manglen på gult konceptpapir eller dovenskab har været fremherskende i de vekslende arbejdsværelser, hvor et stort og varieret forfatterskab er blevet til gennem de sidste mere end 50 år. Den nyeste udgave af Samlede digte (2010) er på 1200 sider og indeholder digte fra 17 digtsamlinger plus det løse. De tre novellesamlinger i Samlede noveller (2003) er på 650 sider. Samlede sange (2009) indeholder 69 sange og viser, inklusive de 15 viser, som Benny Andersen var så heldig at få betroet af den muligvis afdøde svenske lyriker, Svante Svendsen. Læg hertil en roman og anden prosa, skuespil, radio- og tv-spil, og mindst 12 børnebøger – så forstår man, at Benny Andersen med egne ord “sommetider kan være meget flittig”. “... Folket læser ham sørme helt frivilligt, hvad alene oplagstallet for Samlede digte viser med foreløbig mere end 130.000 solgte eksemplarer... Benny Andersen er ganske enkelt den mest læste og besungne moderne danske lyriker. Han mestrer det danske sprog på en underfundig måde, hvor han bringer ordspil og anden leg med ord ind i lyrikken i kombination med humor og skæve synsvinkler. Benny Andersen er verdensborger i smilets land, og ingen kan som han få smilet til at vokse umærkeligt frem på læben, mens han rokker ved troen på vores egen fuldkommenhed. Hans store, store popularitet skyldes ikke mindst, at han bedre end nogen anden har været i stand til at tolke det vanskeligt definerbare begreb “den danske folkesjæl”, og med sin venlige og underfundige humor er han god til at skubbe til danskernes dobbeltmoral.” Læs hele motiveringstalen på: http://www.dbf.dk/Default.aspx?ID=6555. Det var Benny Andersens andet besøg på Kulturværftet. Han deltog nemlig også i åbningsfestlighederne i oktober 2010. Denne særlige tilknytning gjorde, at Helsingørs Kulturudvalg ved årsmødets afslutning generøst forærede alle deltagerne Benny Andersens Samlede sange, som tak for at DB indviede værftet som konferencested. Om prisen Edvard Pedersens Biblioteksfonds forfatterpris uddeles hvert år på Danmarks Biblioteksforenings årsmøde. Blandt tidligere modtagere er Janina Katz, Hanne-Vibeke Holst, Martin Jensen, Ursula Andkjær Olsen, Jytte Borberg, Cecil Bødker, Kirsten Thorup, Inger Christensen og Svend Åge Madsen. Se http://www.dbf.dk/edvard.

/MHL-HN

Danmarks Biblioteker 2011 - nr. 3

RECEPTION FOR FORMANDEN

RUND MAND Vagn Ytte Larsen og Mogens Vestergaard

VED ET SKARPT HJØRNE

En hyggelig reception satte, sammen med årsmødet første solskin ud over Kulturværftet, et fint punktum for landets største møde for biblioteks- og kulturpolitikere og andre biblioteksaktører Danmarks Biblioteksforenings formand Vagn Ytte Larsen er ingen årsunge. Faktisk rundede han godt en uge efter den 23. marts i år de halvfjerds. Men meget praktisk og helt i tråd med Vagn Ytte Larsens temperament, så holdes der ikke separat rund reception. I stedet markeredes den runde dag lige efter årsmødets “Farvel og tak vi ses i Frederikshavn i 2012” med en frokostreception for de mange deltagere og udstillere.

Tillykke med de 70 år! I en afslappet stemning og med et bugnende gavebord blev formanden hyldet. At biblioteket for ham er en hjertesag blev sammen med formandens generøse gemyt, poetiske sider og sans for haiku-digtning, glæde ved verbale ekcesser og store talelyst varmt kommenteret i talerne fra bibliotekskombattanter som Hanne Pigonska (V), DBs 1. næstformand, Kirsten Boelt, DBs 2. næstformand, og Michel Steen-Hansen, DBs direktør. Der var også varme hilsner fra Biblioteksparaplyens organisationer ved paraplyens formand, bibliotekschef i Roskilde og formand for Bibliotekschefforeningen, Mogens Vestergaard. “En rund mand og et skarpt hjørne, sådan kunne man vel godt sammenfatte dagen i dag. Eller er det i virkeligheden omvendt? Er det en skarp mand, der runder et rundt hjørne? Jeg tror det!” mente Mogens Vestergaard, der også fremhævede Ytte Larsens store sangglæde, som han gerne deler med andre. “Du hæver gerne røsten i den sammenhæng, men også i andre. Og når du hæver røsten – og den er både skarp og rund! – for bibliotekerne, så gør du det med glød og vid og veltalenhed. Det er ikke en let sag at kæmpe for. Mange andre har mange andre meninger om, hvor pengene skal bruges. Men du er alt for stædig, vedholdende, engageret til at give op. Og jeg synes faktisk, det er beundringsværdigt, at du kaster dig ud i at kæmpe for Det Digitale Bibliotek, selvom jeg ikke kan finde dig på hverken Twitter, Facebook eller nogen af de andre sociale medier. Dertil kommer, at jeg tror, at du er rundet af en oplysningstradition,

der hylder det levende ord, formidlet med saft og kraft. Det er jo ikke for ingenting, at den traditionsrige Vallekilde Højskole ligger i Odsherred kommune – og nu er DB jo også rykket ind i Folkeoplysningens højborg, Vartov. Du er jo også med liv og sjæl politiker, og en sådan en mærker jo altid lige, om der er flertal bag, inden en sag skal frem. Så kommer du hen og siger: Ved du hvad, jeg tænkte på, om man mon kunne forestille sig noget i retning af ... Og når du på den måde har fået plantet spiren til din idé hos modparten, som så af sig selv formulerer den, så siger du (med en vis, slet skjult glæde): Jamen, netop – det var sådan noget, jeg tænkte på. Er det ikke det vi gør? Og så er den på plads. Dertil kommer så, at du derefter vender dig om og udviser ægte lederskab: Så Michel, nu skal du se, hvad vi har fundet ud af, du skal gøre. I BCF er vi meget glade for det gode samarbejde med DB og med DBs formand. Samarbejde bygger på relationer mellem mennesker. Og mellem os tør jeg roligt sige, at det er godt og frugtbart. Det er morsomt og underholdende. Det er givende og berigende. Tillykke med dagen!”

Hverdagsliv og stjernestunder Danmarks Biblioteker bad formanden røbe, hvordan den runde mærkedag i øvrigt skulle fejres: “Efter årsmødet og receptionen skal jeg på Rødding Højskole med Hanne, min kone, til en uges Hverdagsliv og stjernestunder, eller som de kalder det: en livsfilosofisk uge. Det er lige mig. På dagen har jeg bedt andelsboligforeningen og mine venner fra rygcentret til brunch, inden jeg igen med Hanne drager mod Aalborg og spiser en romantisk middag. Mere bliver det ikke til, for dagen efter begynder KL’s Landsmøde. Finalen kommer lørdagen efter med en hjemmelavet trerettersbuffet i den gamle stil og med det hele for familie og venner. Og derefter er der så længe til næste runde dag!” Også Danmarks Biblioteker ønsker formanden tillykke. /HN

Tak for de mange hilsner! Hjerteligt tak til alle for gaver og venlige hilsner i anledning af min 70-års fødselsdag.

Vagn Ytte Larsen Danmarks Biblioteker 2011 - nr. 3

BIBLIOTEKET SOM VÆKSTMOTOR -PÅ GENSYN I 2012 I FREDERIKSHAVN!

“Kære årsmødedeltagere - om et år, nærmere bestemt den 28.-30. marts, så mødes vi igen og denne gang i Frederikshavn hos os. Vi glæder os rigtigt meget og vil gøre alt for, at vi får et fint møde, som I kan se på her på palmefotoet fra vores strand!”, sagde Mogens Brag (V), kulturudvalgsformand fra Frederikshavn, der lukkede årsmødet. Han takkede for et spændende og udbytterigt årsmøde, ligesom han takkede Helsingør og Kulturværftet varmt for det fine værtskab og for nogle inspirerende dage. “Som så mange andre er Frederikshavn en kommune i forandring, og her spiller

kulturen og herunder biblioteket en vigtig rolle”, fortsatte kulturudvalgsformanden og fremhævede: “Vi arbejder målrettet på at skabe forandring ud fra devisen, at det er i mødet mellem mennesker, og gennem fortællingerne om det, vi kan og vil, at verden ændrer sig. Det vil I høre meget mere om næste år, når vi ses igen”. “Også Danmarks Biblioteksforening byder velkommen til næste årsmøde, hvor der forhåbentlig bliver plads til alle udstillere, også de, der ikke kom med i år. Frederikshavn Kommune har arbejdet meget med by- og erhvervsudvikling og

med biblioteket som det demokratiske rum. Så man kan sige, vi trækker klare linjer her fra det netop afsluttede årsmøde. Vi går om ikke længe så småt i gang med at se på de mange muligheder. Og vi vil selvfølgelig arbejde på at gøre programmet endnu mere relevant og topaktuelt. Vi vil nemlig bl.a. se på biblioteket som vækstmotor”, oplyste DBs direktør Michel Steen-Hansen efter det veloverståede møde på Helsingørs Kulturværft. 2012programmet vil som altid være klart i december og udsendes senest omkring årsskiftet, mens den første kontakt til udstillerne sker engang i starten af efteråret.

Valg til IFLAs top IFLA 2011 Puerto Rico "Libraries beyond libraries: Integration, Innovation and Information for all" Den store verdenskongres for biblioteker og information afholdes i år i dagene 13.-18. august i San Juan, Puerto Rico. Program & tilmelding via www.ifla.org.

Danmarks Biblioteksforening støtter sammen med de øvrige nordiske biblioteksforeninger Sinikka Sipilä, direktør for den finske biblioteksforening, som ny president-elect (og dermed siden præsident) og opfordrer danske IFLA-medlemmer til at gøre det samme under det kommende valg. Sinikka Sipilä præsenterede sig selv ved DBs Årsmøde 2011. DB og de andre foreninger støtter ligeledes valg af Kent Skov Andreasen, fung. stadsbibliote-

kar i Odense, medlem af DBs Repræsentantskab og indtil nu af IFLA folkebibliotekssektion, til Governing Board. DB er selv repræsenteret i tre af fagsektionerne fremover. Ny- eller genvalgt er: Tine Vind til Public Libraries-sektionen, Kirsten Boelt til Chíldren and Young Adult-sektionen og Hellen Niegaard til Management of Library Associationssektionen.

K E N YA B O O K B O X P R O J E K T

To danske bibliotekarer driver unikt læse- og biblioteksprojekt i Kenya Glade lærere, glade børn, 2400 bøger, seks bogkasser og seks skoler. Således kan man opsummere Kenya Book Box-projektets seneste rejse i januar i 2011 “Vi syntes, at dét at være i stand til at læse er noget af det vigtigste i verden. Læsning åbner døre, giver mulighed for at danne egne meninger og giver glæde. Vi mener, at biblioteker spiller en vigtig rolle for at dette kan ske. Mange steder i Kenya har børn ikke mulighed for at bruge et bibliotek og dermed have bøger at læse i. Det vil vi gerne være med til at lave om på.” Sådan indleder bibliotekarerne Dorthe Buur Pedersen og Ilse Christensen deres hjemmeside for biblioteksprojektet. De er netop hjemvendt fra Kenya fra en rejse, hvor de har etableret en udvidelse af deres biblioteksprojekt til børn i landdistrikterne. Projektet blev startet i 2008 af de to bibliotekarer fra henholdsvis Ringkøbing og Brande Biblioteker ud fra en idé om at skaffe relevante frilæsningsbøger til landsbyskoler i Kenya samt et ønske om at introducere bibliotekstanken for lærere og elever. Det gøres ved at lave bogkasser med frilæsningsbøger på både swahili og engelsk, der omhandler emner som eleverne kan relatere sig til. “Grundidéen, vi arbejder med, er at involvere skolerne i landsbyerne, og der igennem nå børnene. For at kunne give børnene et så varieret tilbud som muligt, har vi valgt at etablere bogkasser, som kan cirkulere mellem skolerne, således at børnene med jævne mellemrum får nye bøger at læse i. For at sikre at projektet er på linje med, hvad det kenyanske biblioteksvæsen laver, har vi også holdt møder med Kenya National Library Service (KNLS) og Kenya Library Association (KLA). Begge er positive over for vores idéer og er kommet med gode råd til gennemførelsen af projektet”, fortæller de. For at projektet kan opnå så stor en succes som muligt, har bibliotekarerne allieret sig med en lokal bibliotekar, der arbejder som konsulent for flere biblioteksprojekter bl.a. ActionAid. Samarbejdet med bibliotekaren har bl.a. betydet, at projektet har fået kontakt med skoler, som allerede har haft lærere på kursus i at drive et skolebibliotek, hvilket er en uvurderlig hjælp og med til at sikre, at bogkasserne bliver udnyttet effektivt. Det kan ikke understreges nok, hvor vigtigt det er med lokale samarbejdsparter, når man laver projekter i udlandet. Lærere og børn udtrykker stor glæde for bogkasserne. Bøgerne læses meget flittigt. Og lærerne kan mærke en betydelig fremgang i både læsning, stavning og ordforråd. Én skole har inspireret af projektet af egen drift købt flere frilæsningbøger til bogkassen. Følg med på projektets hjemmeside: www.kenyabookbox.org. Kontakt: Ilse Christensen og Dorthe Buur Pedersen via hjemmesiden

Projektet er i 2011 støttet med i alt 106.000 kr. bl.a. fra: Edvard Pedersens Biblioteksfond, Lauritzen Fonden, Fabrikant Mads Clausens Fond og Medarbejdernes Honorarfond i Novo

Danmarks Biblioteker 2011 - nr. 3

PA R T N E R S K A B E R

BIBLIOTEKERNES BETYDNING FOR ‘DE KLOGE UDENLANDSKE HJERNER’ Bibliotekerne er med til at gøre det attraktivt for udlændinge at blive i et lokalområde viser ambitiøst projekt fra Midt- og Vestjylland

tæt samarbejde med især erhvervsrådene har bibliotekerne i Midt- og Vestjylland initieret og eksperimenteret med en række forskellige former for kulturelle tilbud rettet mod udenlandske medarbejdere bosat i lokalområdet. Omkring 50 kulturelle arrangementer er blevet gennemført med støtte fra Styrelsen for Bibliotek og Medier.

Erhvervslivs og kommuners fokus på udenlandsk arbejdskraft I Midt- og Vestjylland findes store virksomheder (f.eks. Siemens A/S, Vestas Wind Systems A/S, B&O), der forsøger at løse manglen på arbejdskraft ved at tiltrække medarbejdere fra udlandet. Virksomhederne har behov for at kunne tilbyde noget udover arbejdet og en god løn for at fastholde medarbejderne. Ligeledes har kommunerne i området interesse i at holde på disse folk, så deres ægtefæller også kommer til området og kan indgå i andre brancher. Derfor indgår Herning Bibliotekerne, Struer Bibliotek, Ringkøbing-Skjern Bibliotekerne og Ikast-Brande Bibliotek i et strategisk udviklingssamarbejde med både de respektive kommuner, med erhvervsrådene og med udvalgte virksomheder. Det sidste års intensive og meget tværgående udviklingsarbejde viser, at bibliotekerne gennem en række attraktive kul36

turelle tilbud spiller en væsentlig rolle i fastholdelsen af udenlandske medarbejdere – de såkaldte newcomers.

“- mit sociale liv er her, og jeg føler mig hjemme her. Og så har jeg et godt job”. (Indisk ingeniør, - boet i Struer i ca. 5 år)

Men hvor er danskerne henne? Alle arrangementer er annonceret og gennemført på engelsk med god deltagelse – af især udlændingene.

“Det er lettere hjemme i England, hvor man kan gå på pub og møde folk!” (Engelsk gymnasielærer – boet i DK i 1/2 år)

Newcomers efterlyser generelt flere arrangementer, som henvender sig til både danskere og udlændinge. De vil gerne møde flere lokale danskere. Her er bibliotekerne en oplagt mulighed og en unik neutral platform for kulturmødet. Og der er gode erfaringer med, hvilke arrangementer, der skal til, for at koblingen mellem dansker og udlændinge opstår. Arrangementerne er en god måde at skabe nye sociale kontakter. Og en forudsætning er, at bibliotekerne bliver endnu skarpere i ydelserne og i markedsføringen over for udlændingene.

Hvad kan få dig til at blive i Danmark? Udlændingene giver udtryk for, at det først og fremmest handler om at have et sikkert job, og dernæst venner, som meget gerne må være lokale danskere.

Flere drømmer om at stifte familie, for det kan være hårdt at komme til Danmark som single. Der er også mindre tilbøjelighed til at flytte, når man har lært dansk, og når man har lært at bruge de sociale og kulturelle muligheder i lokalområderne.

“- Jeg har det godt her. Det er en stille og rolig by. Folk kender mig, og hilser og snakker, når jeg er ude at handle. Det ville være anderledes i England”. (Engelsk kunster, - boet i Struer i nogle år)

I’d be happy to help Udvalgte udlændinge er blevet spurgt, om de kunne tænke sig at hjælpe til med at arrangere nogle af de kulturelle tiltag i fremtiden – som frivillige. Alle adspurgte siger samstemmende, at det vil de gerne med glæde. Det giver rigtig god mening og yderligere perspektiv i arbejdet, hvis bibliotekerne benytter muligheden for at trække på newcomers i arbejdet. Som rådgivere eller som praktiske udførere af events rettet mod denne gruppe. Det giver mulighed for at fortsætte indsatsen udover projektperioden. Og bibliotekerne har lært me-

VORES K U N S T Boris Ginzberg, selv newcomer i Herning, har fotograferet fra et arrangement på kunstmuseet HEART i Herning

BIBLIOTEKERNE efterlyses som fødselshjælpere til ny kunst lokalt Går man rundt med et genialt forslag til et kunstværk og placering af det, er det med at komme op af stolen og ind på nettet med et forslag. På et nyt undersite til dr.dk inviteres alle til at bidrage. For Danmark skal have tre nye kunstværker til halvanden million pr. styk – og alle kan være med til at bestemme, hvor i Danmark de skal placeres.

sagde DRs kulturdirektør, Morten Hesseldahl, ved lanceringen den 21. marts. Det vigtigste kriterium er, at kunstværket skal være offentligt tilgængeligt. Det er let at deltage. Man går ind på http://www.dr. dk/Voreskunst/forside.htm og klikker på knappen 'FORESLÅ STED' og følger så i øvrigt anvisningerne.

Biblioteker – hjælp os!

get på kort tid: Der er kommet fokus på en helt ny målgruppe. Som de skal tænke ind både i rækken af services og i selve indretningen af bibliotekerne.

Pixibog med gode råd På en netop afholdt evalueringskonference på Remisen i Brande er perspektiverne i bibliotekernes rolle i forhold til de udenlandske medarbejdere blevet drøftet. En kogebog med gode praktiske idéer til andre biblioteker bliver udarbejdet og kan rekvireres, så længe lager haves hos projektleder Tina Daugaard, Herning Bibliotekerne (bibtid@herning.dk.).

Initiativet ‘Vores kunst’ skal engagere borgerne og kunsterne og er et samarbejde mellem Statens Kunstfond, Statens Kunstråd og DR. “Med ‘Vores kunst’ ønsker vi at åbne danskernes øjne for den kunst, der omgiver dem. Derfor sætter vi nu en proces i gang, hvor man som borger – fra start til slut – kan blive involveret i alle faser i forbindelse med tilblivelsen af et kunstværk i det offentlige rum. Alle, der har lyst, kan være med i processen, hvor borgerne, kunstfaglige eksperter og udførende kunstnere skal forsøge at blive enige om, hvor tre nye store kunstværker af høj kvalitet skal placeres i Danmark,”

“Her i DRs Kulturafdeling, håber vi meget, at bibliotekerne vil være med til at skabe opmærksomhed omkring projektet”, siger Katrine Axlev, projektkoordinator. Bibliotekerne, der er tæt på masser af borgere i alle aldre hver dag landet over, kan med f.eks. lokale plakater, udstillinger og aktiviteter helt klart være med til at præsentere VORES KUNST lokalt. Danmarks Biblioteker bringer hermed opfordringen videre til alle landets biblioteker. Og hvem ved – måske bliver det i sidste ende til ny kunst i jeres kommune og måske ved jeres bibliotek. /HN

Eksempler på aktiviteter for og med newcomers • Guidet byvandring ved museumsvejledere og biblioteksintro med afsluttende traktement på biblioteket. • “Expat Dinner” for danskere og udlændinge, hvor alle medbringer mad fra deres hjemland til fælles spisning på biblioteket. • “Lån en dansker”- event, typisk dansk mad og dansk musik på programmet. • “How to survive in Denmark” foredrag med ‘local newcomer’ om mødet med danskerne.

Hanne Marie Knudsen, evaluator/konsulent, Knudsen Syd

Danmarks Biblioteker 2011 - nr. 3

BIBLIOTEKSBYGGERI

Pia Allerslev

REJSEGILDE i Krystalgade årevis har københavnerne savnet enten et nyt hovedbibliotek eller i alle tilfælde en gennemgribende renovering og udvidelse af det nuværende i Krystalgade; her savnes ud over bedre plads, ordentlige lysforhold også mere moderne biblioteksfaciliteter og -indretning generelt. I juni sidste år enedes man så politisk om en større ombygning af Krystalgade: 110 mio. kroner fordelt over flere faser i løbet af årene 2010-2014.

stod og indviede i dag. Men når det nu ikke kunne være sådan i denne omgang, så er den nye ombygning bestemt også værd at fejre.” Pia Allerslev forudså, at flere penge er på vej til de næste etaper af renoveringen. Jens Steen Andersen, chef for hovedbiblioteket, anslog en lignende tone og valgte at ‘tale om rejsegilde’ frem for indvielse, idet der blot var tale om det første skridt på vejen til et helt gennemrenoveret hovedbibliotek.

Med Borgerrepræsentationens 2011-budget blev det imidlertid klart, at disse midler ikke reelt er afsat, men ‘bliver det hen ad vejen’. I slutningen af 2010 igangsattes så en første fase med de 10 mio. kroner, der var bevilget. Og den 14. marts erklæredes så fase 1 gennemført. Her er ikke tale om større ændringer, men et nyt caféområde, nyt læseområde mod gaden og nye karnapper.

Nu er det så op til Borgerrepræsentationen og de kommende 2012-budgetforhandlinger at afgøre, hvor hurtigt de 700.000 københavnere, som årligt bruger hovedbiblioteket, skal have et tidssvarende og mere brugervenligt bibliotek.

“Næst efter Tivoli er Københavns Hovedbibliotek den mest besøgte kulturinstitution i hovedstaden”, fortalte kultur- og fritidsborgmester Pia Allerslev (V) i forbindelse med den 14. marts. Hun havde håbet, at: “- det var et helt nyt Hovedbibliotek, jeg

/HN

Danmarks Biblioteker 2011 - nr. 3

SIDSTE NYT ORDET FANGER KOM MED I KAMPAGNEN! Få flere børn og unge til at læse! Danmarks Biblioteksforening er sammen med en række andre bl.a. flere centralbiblioteker og Styrelsen for Bibliotek og Medier med i projektet Ordet Fanger – og opfordrer nu alle landets kommuner og deres biblioteker til at støtte kampagnen ved at gå med. I et brev udsendt af DBs formand Vagn Ytte Larsen til alle biblioteksledere i slutningen af marts måned opfordres landets biblioteker til at bakke op om projektet, som forhåbentlig vil bidrage til at få flere i gang med at læse. “For bibliotekerne er Ordet Fanger en fantastisk mulighed for både at skabe større synlighed, flere lokale aktiviteter og interesse for børnelitteraturen. Samt – ikke at forglemme – flere udlånte bøger og deraf øget trafik på bibliotekerne”, lyder det fra formanden i henvendelsen. Her oplyses også, hvordan man som bibliotek tilmelder sig. Projektet tilbyder nemlig en særlig partnermodel med pakkeløsning og medlemskab for alle biblioteker. Styrk børn og unges læsning – tilmeld jer til Ordet Fanger via dbf.dk. Partnere p.t.: Danmarks Biblioteksforening, Styrelsen for Bibliotek og Medier, Dansk Forfatterforening, Danmarks Skolebibliotekarer, Danmarks Lærerforening, Gyldendal, Rosinante, Politikens Forlag, Indeks Retail, Arnold Busck, Center for Børnelitteratur, Nationalt Videncenter for Læsning, COOP, Dansk Supermarked og en række biblioteker. /hn

Afsender: Danmarks Biblioteksforening. Farvergade 27 D, 2. sal, 1463 København K UDGIVERADRESSERET MASKINEL MAGASINPOST ID: 42781

Danmark står over for en stor opgave, hvis vi skal kunne håndtere de udfordringer, som globaliseringen fører med sig. Der er brug for et højere uddannelsesniveau og for at alle deltager aktivt. Alle borgere har kompetencer, der kan bruges, men ikke alle finder uproblematisk vej til det formelle uddannelsessystem. Derfor er der behov for et øget fokus på de uformelle kompetencer og på de områder, som arbejder med uformel læring. Folkeoplysningen og folkebibliotekerne har uformel læring som spidskompetencer, og en styrkelse af samarbejdet mellem de to områder vil skabe et bredere spektrum af uformelle læringstilbud til landets borgere.

09.30 - 10.00 10.00 - 10.15 10.15 - 11.00

11.00 - 12.00 12.00 - 13.00 13.00 - 13.15 13.15 - 14.15

14.15 - 14.30 14.30 - 15.30 15.30 - 16.00

16.00

PROGRAM Let morgenmad Velkomst og introduktion til dagen Formand for Danmarks Biblioteksforening Vagn Ytte Larsen Er folkeoplysning og folkebiblioteker hinandens forudsætninger? Direktør for Styrelsen for Bibliotek og Medier Jens Thorhauge Formand for Folkeoplysningsudvalget Jens Stenbæk Hvad er læring? Professor på DPU Knud Illeris Frokost Den brændende platform Formand for Dansk Folkeoplysnings Samråd Per Paludan Hansen starter debatten Medborgerskab og uformel læring Projekt “Guldet i nabolaget” Formand for Børne- og Kulturchefforeningen Klaus Majgaard Projekt “Den kompetente borger” i Århus Chef for hovedbiblioteket Knud Schulz Projekt “Tekst og tale på tværs” i Gentofte Litteraturkonsulent Signe Langtved Pallisgaard Kulturkonsulent Signe Sindberg Kaffepause Workshop Opsamling Direktør i Danmarks Biblioteksforening Michel Steen-Hansen Sekretariatsleder i Dansk Folkeoplysnings Samråd Trine Bendix Knudsen Hva' så nu? Afslutning og perspektivering DFS og DB - det fælles projekt

PRAKTISK Konferencen afholdes den 28. april 2011 i centrum af København på Kosmopol lige over for Nørreport station. Deltagergebyret er 950 kr. Læs mere om konferencen og tilmeld dig på www.dbf.dk/uformel Konferencen arrangeres af Dansk Folkeoplysnings Samråd og Danmarks Biblioteksforening. Konferencen er skabt i samarbejde med Borgerservice og Biblioteker i Århus, FO Århus, FOF Århus og Folkeoplysningssamvirket