Danmarks Biblioteker nr. 3, 2012 by Danmarks Biblioteksforening

DANMARKSBIBLIOTEKER

Nr 3. 2012

Hans Edvard Nørregård-Nielsen fik Læsernes Bogpris DB Årsmøde 2012: Brug bibliotekets potentiale • Demokratiudvikling, Digital Kvalitetsservice og Sammenhængskraft • Nyborg-renovering med digitalt fokus • Kulturinterview med Peter Sejersen • Synlighed med Biblioteksklubben • Frivilligpolitik i Gentofte • Partnerskaber med UD af Boksen!

LEDER

Forside: Hans Edvard Nørregård-Nielsen, forfatter til værket Limfjorden. Stemmer og steder I-II, der vandt Læsernes Bogpris 2012, læs mere side 8. Foto: Kirsten Klein

Hvad er et godt bibliotek? Danmarks Biblioteker Et biblioteksmagasin 16 årg., nr. 3, april 2012 Udgiver/Adresse Danmarks Biblioteksforening Farvergade 27D DK-1463 København K Telefon: 33 25 09 35 e-mail: db@db.dk www.db.dk Redaktør Hellen Niegaard (hn@db.dk), ansvarsh. Medieudvalget er rådg. f. magasin og hjemmeside: Andrew Cranfield, Inger Skamris, Michael Hartz Larsen, (webred. for DBs hjemmeside), og Hellen Niegaard (magasinredaktør). Kommende numre af Danmarks Biblioteker Nr. 4: 15.6. 2012 Tidligere numre og artikler Se www.danmarksbiblioteker.dk Annoncer Formater og priser: www.db.dk, publikationer Grafisk produktion Stæhr Grafisk Tryk CS Grafisk A/S Oplag 2.033

Vagn Ytte Larsen (A), formand for Danmarks Biblioteksforening Folkebibliotekerne har altid fungeret som demokratiets krumtap i lokalsamfundet, og det ser ud som om de i stadig højere grad bliver det, fordi borgerne opfatter dem som det attraktive mødested. Altså ikke kun som stedet, man kan hente information og inspiration fra, men simpelthen som stedet, hvor man møder hinanden og som indgangen til samfundet. Netop idéen om biblioteket som ’indgang’ til viden og verden danner grundlag for Danmarks Biblioteksforenings arbejde det næste år. Repræsentantskabet har i forbindelse med det veloverståede årsmøde i Frederikshavn de sidste dage i marts vedtaget den nye virksomhedsplan og tre indsatsområder eller vinkler på ’biblioteket som indgang’: BIBLIOTEKET – Indgangen til det digitale Danmark Hvor vi bl.a. fortsat vil arbejde for, at alle borgere får samme høje kvalitet i den digitale service som i den mere klassiske. Og fri og nem adgang også til digitale materialer; i alle kommuner og først og fremmest via visionen om Danskernes Digitale Bibliotek. BIBLIOTEKET – Indgangen til læring Hvor DB bl.a. vil fortsætte sit arbejde for at få bibliotekerne placeret og anerkendt som den lokale institution, der tilbyder alle borgere elementære it-kompetencer. Så borgerne også kan tage del i vores samfunds udvikling og få ordentlig service fra det offentlige den dag, den fælles digitaliseringsstrategi træder i kraft om to år, og al kommunikation med myndighederne skal ske online. BIBLIOTEKET – Indgangen til fællesskabet Her vil DB bl.a. sætte fokus på bibliotekets rolle som lokalsamfundets mødested og sagt med lidt store ord – som dets demokratiske rum. DB tror i lighed med kulturminister Uffe Elbæk på bibliotekerne som ”Det moderne forsamlingshus og demokratiske livsnerve”. Hvad det mere præcist kan indebære, skal vi se nærmere på bl.a i det store Tænketanksprojekt om fremtidens bibliotek, der netop har startet sine første drøftelser.

ISSN nr.: 1397-1026 Abonnementspris For medlemmer kr. 300,For ikke-medlemmer kr. 650,Studerende ved Danmarks Biblioteksskole kr. 60,Danmarks Biblioteksforenings Forretningsudvalg Vagn Ytte Larsen (A) Odsherred, formand Hanne Pigonska (V) Odsherred, 1. næstformand Kirsten Boelt, publikumschef, Aalborg Bibliotekerne, 2. næstformand Henrik Olsen (A), Ishøj Steen B. Andersen (A), Århus Jørn Rye Rasmussen (F), Silkeborg Henrik Vestergaard (V), Århus Tine Vind, afdelingschef for kultur-, idrætsog fritidsområdet i Lyngby-Taarbæk Kirsten Westh, HK Kommunal, Fmd. Biblioteksudvalget Lars Bornæs, bibliotekschef i Silkeborg

De to første indsatsområder bygger på de sidste par års arbejde, mens det sidste er nyt. Et arbejde vi forventer os meget af, og som vi glæder os til at tage fat på. For nylig holdt DBs direktør og jeg møde med kulturministeren om bl.a. Danskernes Digitale Bibliotek, et projekt vi er enige om skal fremmes mest muligt, og vi vil nu invitere Uffe Elbæk til dialog om hans vision for folkebiblioteket herunder om de muligheder, han i sit halve år som minister har givet udtryk for i forhold til at styrke biblioteket som innovativ medspiller i lokal udvikling – til fordel for den enkelte og for fællesskabet.

INDHOLD

Troen på bibliotekerne og på sektorens evne til udvikling er ikke alene vigtig for borgerne og for vidensamfundet. Den er også, som DBs Årsmøde 2012 viste, kolossal. Hvorfor årsmødet er vigtigt? - se, hvad de mange hundrede deltagere selv har af prioriteringer. I Frederikshavn var de bl.a. begejstrede for demokratiforsker, professor Johannes Andersens indlæg samt indslagene om Danskernes Digitale Bibliotek og Det Digitale Danmark. Læs om det hele i årsmødereportagen - og i temaartiklerne sidst i dette nummer. Alle tænker på det, og på Nyborg Hovedbibliotek har de gjort det: nyindrettet og renoveret med et digitalt fokus. Samtidig satser kommunen massivt på kulturen. Læs interviewet med den politiske formand Peter Sejersen. Se også hvordan Skagen og Læsø har fornyet biblioteksrammerne. Biblioteksklubber, frivillige og partnerskaber betyder meget i Hillerød, Gentofte og Californien, og i Fredericia er ’Læsehestene’ flyttet ud i den fri natur.

Hvad er et godt bibliotek?

Fredericia: Læseheste i den fri natur Anni Jensen og Dorte Grønbæk

Åbne biblioteker tiltrækker nye brugere Inger Skamris

Årets klassiker: Gustaf Munch-Petersen

Danskernes Digitale Bibliotek: Tak, og Ja tak! Bo Fristed

Biblioteksklub gør biblioteket mere synligt Signe Amalie Svenningsen og Marianne Träff

Læsernes Bogpris 2012 gik til Limfjorden

Edv. Pedersens Forfatterpris til middelalderforfatter

DB ÅRSMØDE 2012

Demokratiudvikling, digital kvalitetsservice og sammenhængskraft Flotte Frederikshavner-rammer til Årsmødet Årsmødeevaluering: Derfor er mødet vigtigt! Visioner og Missioner fra folketingspolitiker og fra chef i Dansk Indutri

11 11 11

Velkomst fra Lars Møller, borgmester i Frederikshavn

DB formandsberetning: Brug bibliotekernes potentiale

Klip fra Årsmødedebatten 2012

Krisesymptom eller styrket empati. Gentofte Kommunes frivilligstrategi Hellen Niegaard

Årets bogpriser til Limfjorden og middelalderen 8-9

425 deltog i DBs Årsmøde 2012. Læs mere 10-17 og 30-35

Nyborgs berømte hovedbibliotek renoveret for millioner 22 30

FRA DBs ÅRSMØDE: OPLÆG OG DEBAT

Nyklassisk indretning med digitalt fokus på Nyborg Bibliotek Hellen Niegaard

Bibliotekets rolle i demokratier Hanne Pigonska

Tommelskruer eller tabletter? Hvordan får vi alle med? Pernille Saul

Digital service og markedsføring styrkes Hellen Niegaard

Kunst og kultur til debat Martin Lundsgaard-Leth

Nyborg satser massivt på kultur. Interview med Peter Sejersen Hellen Niegaard

Velkommen til DB Årsmøde 2013 i København

Ud af boksen! til professionelle partnerskaber Louise Overgaard

Skagens Bibliotek på Kappelborg Hans Nielsen

CAS - et californisk super-partnerskab Louise Overgaard

Uventet arv giver Læsø ‘nyt’ bibliotek Aase Thomsen

Nye opgaver og roller i de mobile biblioteker Bent Jørgensen og Hanne Marie Knudsen

21 22

Professionens holdning til frivillige John Nørskov Hansen

LÆSNING

LÆSEHESTE I DEN FRI NATUR Et nyt samarbejde mellem bibliotek, byggelegeplads og skole skal i Fredericia Kommune skabe anderledes rammer og interesse for bøger og læsning Læseklubben omkring bålpladsen. Foto: Fredericia Dagblad, Torben Glyum

æseklubben, hvis målgruppe er børn fra 3.-4. klasse, mødes en gang hver måned, og hvert møde varer en time. Hver gang arbejdes der med et bestemt tema som f.eks. Din ynglingsbog, Fantasy eller Venskaber. Klubben er utraditionel efter gængs biblioteksopfattelse, da samværet omkring bøger og læsning foregår ude i det fri rundt om et bål. Byggelegepladsen er helt bevidst valgt som mødested. For et af formålene med læseklubben er netop et ønske om at skabe nogle anderledes rammer omkring bøger og læsning, end dem børn normalt er vant til. Klubben ønsker også at fungere som et alternativ til de børn, der f.eks. ikke har lyst til at være en del af en idrætsklub, men som stadig ønsker et socialt samvær med andre børn.

Afsættet Helt overordnet har Fredericia Kommune lavet en læsestrategi for kommunens børn og unge. I kommunen er der tradition for et godt samarbejde mellem skolerne og folkebiblioteket, og derfor falder det meget naturligt at samarbejde omkring en læseklub, som skal fremme læselysten blandt børn. Før læseklubbens start besøgte vi to børnebibliotekarer skoleklasserne – dels for at fortælle om det nye projekt og dels for at finde ud af, om det havde børnenes interesse. Da ikke alle børnene kender os, var det vigtigt for os, at de fik sat ansigt på, hvem vi var. Efterfølgende har skolens elever i 3.-4. klasse besøgt folkebiblioteket, hvor de fik en rundvisning i huset, blev introduceret til forskellige materialetyper og fik lavet lånerkort. For mange af børnene var besøget en øjenåbner til de oplevelser og muligheder, der findes på folkebiblioteket.

Inspiration og fællesskab Der er nu tilmeldt 16 børn til læseklubben – både piger og drenge. De mødes en gang om måneden på byggelegepladsen sam-

men med de to børnebibliotekarer og skolebibliotekaren. Første møde er afviklet, og her handlede det om børnenes yndlingsbøger. Alle børn udviste stort engagement. De var alle meget interesserede i at fortælle om netop deres yndlingsbog. De inspirerede hinanden til nye læseoplevelser og fik skabt et særligt fællesskab omkring bøgerne. Samarbejdet på tværs af faggrupper har givet nye muligheder for at forene de forskellige kompetencer, som haves hos henholdsvis bibliotekarer, lærere og pædagoger. Læseklubben er et rigtig godt eksempel på et løsningspartnerskab mellem disse tre faggrupper, som helt konkret er kommet en stor gruppe børn til gode. Biblioteket er rykket ud af huset, skolen er med, selvom det har ringet ud og Byggeren åbner op for bøgernes verden. Det er svært at spå om fremtiden, men én ting er helt sikker: Læseklubben i den fri natur i Fredericia fortsætter og fremover vil den mødes oftere, da børnene synes, der går alt for lang tid mellem møderne, og de får læst bøgerne alt for hurtigt.

Anni Jensen og Dorte Grønbæk, bibliotekarer, Fredericia Bibliotek Fakta Børnebibliotekarerne Anni Jensen og Dorte Grønbæk, Fredericia Bibliotek, har sammen med skolebibliotekar Birgit Seirup, Pædagogisk Udviklingscenter på Egumvejens Skole, og pædagogisk leder Henrik Pedersen, Byggelegepladsen, Frantz Hansens Allé, etableret den nystartede klub for læseheste. For mere information kontakt aj@fredericiabib.dk.

A K T U E LT

ÅBNE BIBLIOTEKER trækker nye brugere til bibliotekerne - og de er TILFREDSE! Randers Bibliotek har netop undersøgt, hvem der kommer i de såkaldt ÅBNE selvbetjente biblioteker og spurgt, om de er tilfredse. Næsten 400 besvarelser blev samlet ind over tre uger i marts, og tendensen er klar: jo længere tid et bibliotek har fungeret som ÅBENT bibliotek, jo flere nye lånere kommer der til, de kommer oftere, og de kommer i weekenden. På Langå Bibliotek siger hele 73 %, Foto: Randers Bibliotek

at de er blevet (nye) lånere, efter biblioteket blev til ÅBENT bibliotek med lange åbningstider! På spørgsmålene om borgerne finder dét, de skal bruge, og om det er let at låne og aflevere selv, svarer mellem 93% og 98 %: Ja, de finder materialerne, og det er let at udlåne og aflevere. Her

Vi kan ikke bare registrere tilfredshed i statistikken, vi kan se det i kommentarerne til undersøgelsen, og vi møder det i dagligdagen. Det kan man læse mere om i næste nummer af Danmarks Biblioteker. Undersøgelsen kan hentes på www.randersbib.dk/biblioteker/blog/brugerundersoegelse-2012. Inger Skamris,

topper Langå Bibliotek med 98,8 % af de adspurg-

bibliotekschef, Randers Kommune

te brugere, som finder, at det er let at udlåne og aflevere.

Gustaf Munch-Petersen Årets Klassiker 2012 I februar 2012 ville en af landets første modernistiske digtere, Gustaf MunchPetersen, have fyldt 100 år. Klassikerdagen har derfor i år udpeget MunchPetersen, der med sin digtning har placeret sig blandt de danske klassikere, som årets klassiker; det markeres landet over på bibliotekerne på Klassikerdagen tirsdag den 25. september. Digteren i en flimrende verden, Munch-Petersen (1912-1938), døde ung, men nåede at markere sig som kraftfuld digter og hans omend noget beskedne samling af værker – fire digtsamlinger og en roman - har til altid haft en plads blandt de betydningsfulde danske lyrikere. Han står stadig som en formmæssig fornyer og sproglig inspirator. Gustaf Munch-Petersens stærke samfundsengagement førte bl.a. til deltagelse som frivillig i den spanske borgerkrig i 1937 som 25-årig. Her døde han i kamp i 1938. Hent inspiration til dagen og download årets plakat på www.klassikerdagen.dk. Hellen Niegaard

Danmarks Biblioteker 2012 - nr. 3

D E B AT - K O M M E N TA R

DANSKERNES DIGITALE BIBLIOTEK TAK, OG JA TAK!

i er meget tilfredse med, at der nu er indgået en aftale mellem stat og KL om Danskernes Digitale Bibliotek (DDB), så debatten om fremtidens fælles digitale bibliotekstilbud kan komme i gang – og der er nok at tage fat på! Vi ser med glæde, at databrønden TING er vurderet og valgt, som det fundament DDB skal bygge på. Siden vi i 2008 tænkte de første tanker om TING, har samarbejdet mellem bibliotekspartnere og leverandørerne taget udgangspunkt i en vision for digital udvikling for hele biblioteks- og kulturområdet. Visionen var dengang som nu at fremme samarbejde, deling og digital udvikling for kulturinstitutionernes slutbrugere. I dag er vi 37 bibliotekspartnere fra hele landet samt en lang række leverandører og vi tilbyder langt over halvdelen af landets befolkning bibliotekshjemmesider og services, der bygger på fælles data, udviklet under TING.

Senest er vi i endnu et fællesskab mellem 12 kommuner (som biblioteksservicerer mere end 1,8 mio. borgere), gået i gang med at skabe fremtidens CMS. Vi kalder projektet ding2tal og glæder os til det forestående arbejde. ding2tal designes og udvikles primært af vores egne folk, og vi er ret stolte over, at vi har den slags kompetencer ‘in-house’. I DDB-rapporten, der er grundlaget for aftalen, har vi noteret virksomheden Devoteam’s anbefaling om, at det vil fordre en mere stringent governancemodel, når TING skal være afsæt for den digitale del af DDB. I TING har vi en styringsmodel, der afspejler det frivillige og den måde, vi har arbejdet på. De, der bidrager og deltager aktivt, bestemmer. Det ændrer sig med DDB på overordnet niveau, og det er vi naturligvis helt på det rene med. Men vi vil arbejde for, at der findes en måde, hvorpå community tankegangen bibeholdes, så TING får mulighed for at udfolde sig på samme måde som hidtil. TING skal ikke sovses ind i bureaukrati og årsplaner, men skal gives mulighed for at agere på samme vis som tidligere. Og så skal TING naturligvis levere varen – Naturligvis!

BIBLIOTEKET I TID OG RUM Arkitektur, indretning og formidling

INSTIT UTION : HJEM TIL OPLYSN INGENS EL 9. FRA OPLYSN INGENS DREDE S FØRSTE HALVD LINGEN I DET 20. ÅRHUN TENDE NSER I UDVIK

Nan Dahlkild

OG RU M BIB LIO TE KE T I TID g

Biblioteket i tid og rum fortæller historien om bibliotekernes arkitektur, indretning og formidling fra de første biblioteker frem til årtusindskiftets kulturhuse. Hovedvægten ligger på danske biblioteker.

Vi er overbeviste om, at man kan nå ambitionsniveauet for færre penge såvel til implementering som i den fremtidige drift. Da netop prisen for deltagelse i DDB kan være den største showstopper for kommunerne, synes vi, at man burde regne tallene igennem igen.

TING Community Council, April 2012 Bo Fristed, formand www.ting.dk

I Bogen sætter fokus på sammenhængen mellem biblioteksudvikling og byudvikling og er skrevet på baggrund af et forskningsprojekt gennemført ved Center for Kulturpolitiske Studier, IVA.

Priser og bestilling på www.db.dk/publikationer

Skulle vi fremføre et bekymringspunkt, er det økonomien. TING-bibliotekerne har fået alt for få penge. På den tekniske front får de eksisterende TING-biblioteker med DDB ikke ret meget mere, end vi allerede har plus fordelen ved, at alle andre får det samme.

BIBLIOTEKET I BYUDVIKLINGEN - oplevelse, kreativitet og innovation

og formidlin Arkitektur, indretning

SFOR ENIN DANM ARKS BIBLI OTEK

Det er vi helt sikre på, at de kommende drøftelser vil føre henimod, og vi ser frem til de mange forestående opgaver. Vi har gjort meget, men får nu mulighed for at arbejde videre i fuld skala, hvilket vil føre til endnu mere professionelle produkter og endnu mere synergi.

MARKEDSFØRING I HILLERØD

VI ER SIMPELTHEN BLEVET MERE SYNLIGE

om et nyt markedsføringstiltag besluttede vi på Hillerød Bibliotekerne i efteråret 2010 at etablere en biblioteksklub. Klubben skulle være med til at gøre vores arrangementer og bibliotekstilbud mere synlige for vores brugere, men også være med til at knytte brugerne til os og dermed gøre dialogen nemmere og tættere for alle parter. Ønsket om en masse ambassadører, der vil kæmpe bibliotekets sag, er selvsagt et drømmescenarie for alle biblioteker - vores mål var en klub med 300400 medlemmer.

forpligter. Vi sender gennemarbejdede og layoutmæssigt smarte mails, men efterstræber stadig det personlige touch. Vi mener, at vores medlemmer skal kunne se personerne bag mailen. Vores medlemmer siger: “Hold da op, hvor sker der meget på biblioteket.” Sandheden er, at arrangementsprogrammet ikke ressourcemæssigt har ændret sig, nu bliver medlemmerne bare gjort opmærksomme på aktiviteterne, i en direkte og aktuel mail. Vi er simpelthen blevet mere synlige end før.

Ægte win-win Stor tilstrømning Klubben har nu eksisteret i lidt over et år, og vi har i dag 1500 medlemmer. Målet er mere end nået. Vi får dagligt konstruktive ideer, sjove og søde mails, spørgsmål til almindelig biblioteksdrift, klager etc. Dialogen er tæt og direkte, medlemmerne synes, det er nemmere og mere personligt at spørge klubben frem for at sende en mail til biblioteket. Biblioteket har fået et ansigt i forhold til biblioteksklubbens medlemmer, hvilket også var et af vores ønsker, da vi lagde strategien. Vores klubmedlemmer er utrolig positive og glade for at blive informeret i den ugentlige mail, hvor bibliotekets arrangementer, ferniseringer og undervisningsforløb præsenteres. Reklame for digitale tilbud såsom e-bøger, netlydbøger eller anbefalinger af vores blog, Facebook, er også meget populære.

Et effektivt lærestykke Bibliotekets markedsføring har fået et løft, og vi er nu i en positiv spiral af udsolgte arrangementer og kurser. Denne positivitet smitter af på resten af biblioteksvirksomheden. For Biblioteksklubben har gjort os meget bedre til at fortælle, hvad vi har gang i. Vi skriver mails, der skal sendes ud til 1500 medlemmer, og dét

Allerede fra første færd var vi klar over, at det at knytte samarbejdspartnere til klubben var en god idé. For at ‘udlevere’ sin private mail, vil man have noget i bytte. Vi har syv kommercielle samarbejdspartnere, bl.a. en boghandler og en blomsterbutik, der giver medlemmerne rabat på regningen. Vi har vurderet, hvilke partnere, der passer ind i bibliotekets profil. Der skal være kvalitet og relevans for vores medlemmer. De foreninger eller kulturelle institutioner, vi også har med, giver ligeledes nedslag i pris på koncerter, foredrag etc., for en ‘reklameplads’ i vores mail. En ægte win-win. Det har været en fantastisk opgave at arbejde med klubben, og den har tilført biblioteket en masse glade, aktive og kulturforbrugende medlemmer. Vi, der arbejder med klubben, har fået en masse nye kompetencer og erfaringer. Man kan læse mere om klubben på www.hillbib.dk/web/arena/ biblioteksklubben. Vi kan kontaktes på biblioteksklubben@hillerod.dk Signe Amalie Svenningsen og Marianne Träff, Hillerød Bibliotekerne

FAKTA 1. Hvem skal klubben være for? Besluttede målgruppen var vores kernelånere/brugere, dvs. +40. 2. Hvem skal vi samarbejde med? Etablerede samarbejde med kulturelle og kommercielle samarbejdspartnere. 3. Det praktiske? Designede hverve- og velkomstfoldere, medlemskort og medlemsregister. 4. Hvordan får vi medlemmer? Planlagde markedsføringsstrategi. 5. Vidensdeling? Afholdt interne personaleorienteringer. 6. Driften? Planlagde ugentlige mails og dialog med medlemmer og samarbejdspartnere. 7. Fremtiden? Ønsker flere samarbejdspartnere, nye medlemsarrangementer og fordele. Danmarks Biblioteker 2012 - nr. 3

Prisvinderen flankeret af tv. DBs formand Vagn Ytte Larsen og th. Berlingskes litteraturredaktør Jens Andersen

LÆSERNES BOGPRIS gik til Limfjorden Hans Edvard Nørregård-Nielsens megastore tobindsværk om Limfjorden, imponerende i både omfang, indhold og fotoside, er årets vinder af Læsernes Bogpris! Efter månedlang afstemning på landets biblioteker og via avisen og biblioteksforeningen var der ingen tvivl: læserne samlede sig om Limfjordsværket. Nørregård-Nielsen, kunsthistoriker og direktør for Ny Carlsbergfondets direktion, skrev sig med sin fint stemte række af erindringsbøger - Mands Minde (1999), Riber Ret (2001), Noget nær (2006) og Som sagt (2008) – direkte ind i læsernes hjerter. Nu har han gjort det igen, denne gang med mammutværket fra den tidlige hjemegn: Limfjorden. Stemmer og steder. En bog, der er propfuld af faglitteratur, skønlitteratur, erindringer, kunsthistorie, litteraturhistorie, landskabshistorie og ik-

ke mindst hundredvis af fotografier af vand og land på tværs af årstidernes gang. Sådan karakteriserede Berlingskes litteraturredaktør, Jens Andersen, den bog, der i år på Danmarks Biblioteksforenings Årsmøde i Frederikshavn modtog Læsernes Bogpris 2012. Danmarks Biblioteksforenings og Berlingskes fælles litterære pris. Kirsten Klein er fotografen bag bogværkets eminente fotos. Se interview med prisvinderen på litteratursiden.dk.

der er ved at blive væk. Om stemmer og steder. Limfjorden er som et favntag og en meget stor del af Danmarks historie og en gang hovedvejen i landet. Det er vigtigt, at det bliver skrevet og bragt videre til kommende slægter”. Se hele takketalen på www.db. dk/LB12vinder. Efter talen gik snakken ved de mange runde borde i den store arena igen lystigt, inden både prismodtageren og andre kastede sig ud i dansen.

Hans Edvard Nørregård-Nielsen fik prisen på DBs store årsmøde, der i år samlede over 400 kulturpolitikere, forvaltningsledere, bibliotekseksperter og -chefer i Arena Nord i Frederikshavn. Forfatteren takkede for prisen og hæderen. Han sagde bl.a. andet: “Det er en stor oplevelse at få den her. At jeg sidder her mellem jer, der formidler litteraturen.” Om baggrunden for bogen fortalte Nørregård-Nielsen, der er vokset op ved Limfjorden, at han var ked af, at “Vi lever i en tid, der sætter sin identitet og historie over styr. Derfor følte jeg mig forpligtet til at skrive den bog. Fordi den handler om så mange ting,

Limfjordslandet er prismodtagerens barndomsland, og det er en af hans mange drømme, der går i opfyldelse med udgivelsen af Limfjorden. Stemmer og steder I-II. En rejse rundt i Limfjordslandet, hvor han fortæller, mindes og beskriver så levende, som kun han kan, som Jens Andersen formulerede det. Akkompagneret af fotografen Kirsten Kleins stemningsfulde fotos, og dertil gamle fotos, malerier og kort. Tilsammen en helhed, der er både ambitiøs og gribende, poetisk og nøgtern. Limfjordslandet har fået sit ultimative værk. /HN

Prisvinderen interviewes af Litteratursiden.dk

ÅRETS BOGPRISER

EDV. PEDERSENS FORFATTERPRIS til middelalderforfatter Middelalderen er kommet på mode, også i litteraturen. Den unge forfatter Anne Lise Marstrand-Jørgensen fik den 28. marts Edvard Pedersens Biblioteksfonds Forfatterpris 2012 på 25.000 kroner ved åbningen af Danmarks Biblioteksforenings årsmøde i det Musiske Hus i Frederikshavn. Marstrand-Jørgensens værk blev kaldt “et lille mirakel” af Danmarks middelalderforsker par excellence, professor Brian Patrick McGuire, RUC, der motiverede nomineringen. “Romanen Hildegard i to bind fra 2009 og 2010 er en forbløffende autentisk rejse tilbage til 1100-tallets tysk-romerske rige. I et sanserigt sprog følger læserne en piges opvækst. Alt begynder med ordene, “Lys, Smerte. Smerten blev til med lyset.” Ganske langsomt lukkes man ind i et middelalderunivers. Anne Lise Marstrand-Jørgensen formår at beskrive menneskers tanker og følelser uden at give køb på de oplysninger, der er nødvendige for at sætte dem ind i deres historiske samtid”, sagde McGuire, der også fandt at, “Det lykkes i høj grad at skabe et stærkt og overbevisende menneskeportræt, og det er mig en gåde, hvordan forfatteren har formået at trænge så dybt ind i en fremmedartet og fjern tid”. “Det er ikke så tit, jeg bliver mundlam”, tilstod en let rødmende og glad prismodtager, og hun fortsatte:”- det gør jeg nu. Der er en verden til forskel mellem at stå her i salen i dag med jer og at være i kloster med Hildegard. Jeg er meget stolt over og har helt røde ører af at høre professor Brian McGuires ord om min bog, og jeg er meget beæret over at få prisen! Da jeg gik i gang, vidste jeg ingenting. Faktisk oplevede jeg det som en form for glad vanvid, at jeg overhovedet gjorde det, for jeg vidste ingenting om middelalderen eller hvornår den var, vidste bare at jeg ikke havde hørt ordentligt efter i skolen. Men så gik jeg i gang, og jeg har lavet meget grundig research og fået hjælp ikke mindst af mange bibliotekarer”, fortalte Anne Lise Marstrand-Jørgensen. Forfatteren var egentlig i færd med at skrive en anden bog, men opgav for den fængede ikke rigtigt. På forlaget Gyldendal var reaktionen ikke overvældende: ‘Tja jo, det kan da godt være, at en bog om en gammel nonne i middelalderen kunne have nogle læsere...’. “Og så gik bogen og Hildegard hen og blev meget vigtig for mig, - og jo åbenbart også for mine læsere!”, smilede prismodtageren og modtog prisen på 25.000 kroner af fondens formand Annette Brøchner Lindgaard, Esbjergs Biblioteker. Anne Lise Marstrand-Jørgensen har udgivet fire digtsamlinger og fire romaner, senest romanen Hildegard II

Se og hør hele nomineringstalen og takketalen på http://www.db.dk/edvardp 2012uddelt /HN Danmarks Biblioteker 2012 - nr. 3

ÅRSMØDE

2012

FREDERIKSHAVN

DEMOKRATIUDVIKLING, DIGITAL KVALITETSSERVICE OG SAMMENHÆNGSKRAFT Troen på bibliotekerne og sektorens evne til udvikling er kolossal. Der blev ikke fedtet meget rundt med småting på DBs Årsmøde 28.-30. marts i år i Frederikshavn. 425 havde fundet vej ‘helt til toppen af Danmark’ og Arena Nord. Fra start til slut var vigtige samfundsspørgsmål oppe at vende. Deltagerne var især vilde med demokratiforsker, professor Johannes Andersens og politisk kommentator, journalist Niels Krause Kjærs indlæg samt fredag formiddags indslag om Danskernes Digitale Bibliotek og Det Digitale Danmark. Læs om det hele i generalforsamlingsreportagen og i temaartiklerne sidst i dette nummer.

FLOTTE FREDERIKSHAVNERRAMMER Kulturaften, kulturudflugter og et bragende flot solskinsvejr: Værtsby 2012, Frederikshavn Kommune og dens biblioteker, havde sat alle sejl til for at gøre årsmødet så festligt som muligt. Kommunen lagde ud med en velbesøgt kultursammenkomst onsdag aften i Det Musiske Hus og en litterær prisuddeling til forfatteren Anne Lise Marstrand-Jørgensen. Så fulgte professionel, lokalbaseret bluesmusik ved up-coming sanger og komponist Laura Mo og hendes band og en flot reception for de mere end 200 mødedeltagere, der havde valgt at komme allerede onsdag aften. En reception, der blev diskret og dygtigt akkompagneret af den talentfulde unge, 14-årige pianist Rasmus Sørensen fra kommunens musikskole.

Årsmødeværterne Lars Møller, borgmester i Frederikshavn, og Mogens Brag, formand for Kultur- og Fritidsudvalget.

HVORFOR ER DB ÅRSMØDET VIGTIGT? Netværk, og politisk og fagligt mødested med fokus på aktuel biblioteks- og samfundsdebat, og nye produkter og løsninger – er forklaringen. Knap halvdelen af de godt 400 deltagere har taget sig tid til en årsmødeevaluering. Networking – både politisk og fagligt – er sammen med de forskellige oplæg en hovedgrund til, at man kommer på årsmødet. Dog skarpt fulgt af muligheden for at se udstillingerne og deltage i årsmødefesten og dens prisuddeling. Hele 93% angiver, at de fandt muligheden for at netværke enten ‘meget vigtig eller vigtig’. Tilsvarende melder 86% for fredagens indlæg og 78% for torsdagens indlæg. Selve generalforsamlingen vægtes højt af 51%. Herefter kommer så kulturudflugter, hvoraf Kappelborg var et klart højdepunkt fulgt af onsdagens aftenprogram.

VISIONER OG MISSIONER Torsdag formiddag gav Flemming Møller Mortensen (A), fmd. f. Folketingets Kulturudvalg (tv.) samt chef for medlemsforhold i DI, Bjarne Palstrøm (th.), to bud på bibliotekernes rolle og arbejdet med visioner (hvor vil vi hen?) og missioner (hvorfor og for hvem eksisterer vi?). Hvor Flemming Møller Mortensen fremhævede den personlige oplevelse af bibliotekets betydning, gav Bjarne Palstrøm et indblik i, hvordan en stor medlemsforening kan arbejde struktureret med at udvikle vision og mission – og ikke mindst eksempler på, hvordan resultatet kan kommunikeres enkelt og ukompliceret til såvel medlemmer som omverdenen.

Årsmødefotograf: Jørgen Anker Simonsen

Danmarks Biblioteker 2012 - nr. 3

BERETNING

BRUG BIBLIOTEKERNES

Formand Vagn Ytte Larsens (A) mundtlige beret vikling og kvalitet, som formanden – uanset stig men forhåbentlig det første – fandt helt centrale og i forhold til livskvaliteten og sammenhængskr Hvad er et godt bibliotek?

LANDSKAB, HAV OG KULTUR – fra borgmesterens velkomst I sin varme velkomst ved åbningen af årsmødet torsdag den 29. marts fortalte borgmester Lars Møller (V) om Frederikshavns Kommunes fire vækstspor og om, hvordan man i kommunen tackler hårde tider og erhvervs- og udviklingsudfordringer. Ikke overraskende satses der kraftigt på kommunens store havne i Skagen og Frederikshavn samt Flådestation Frederikshavn i form af nytænkning og ekspansionsplaner. Fisk og landbrugsprodukter – Frederikshavn er leverandør af det hele, så fokus på spisekammeret ligger også lige for. Det samme gør vedvarende energiløsninger og endelig oplevelsesøkonomi. Naturen – de pragtfulde landskaber, havet og de mange kilometer kyststrækning og den enestående kultur. Kommunen tænker her bl.a. i løsninger på tværs f.eks. med en storstilet idé om Frederikshavn som eksperimentarium i skala 1 til 1; det sker i samarbejde med Aalborg Universitet, Håndværksrådet og en række lokale virksomheder. Dér skal børn, unge og forskere fra ind og udland på tæt hold kunne opleve den nyeste energiteknologi og se teori omsat i praksis. Om bibliotekerne, som borgmesteren afslutningsvist fortalte om, så har de nyligt måttet holde for med besparelser, men evner alligevel at genopfinde sig selv og tage initiativ til nye samarbejdsprojekter med andre kulturaktører. Imponerende, fandt Lars Møller, som også fortalte om Frederikshavns Biblioteks netop veloverståede og velbesøgte 100-års fødselsdag. Der var også noget andet at glæde sig over på biblioteksfronten: Skagen Bibliotek flyttede i sommeren 2011 i nye omgivelser i kulturhuset Kappelborg. Læs indslaget side 36. Borgmesteren rundede af med disse ord: “Selvom vi lever i en tid, hvor midlerne er små, og vi med rette kan være bekymrede for fremtiden, så skal vi tro på og holde fast i de gode historier i verden omkring os og især – på biblioteket, som med egne initiativer til udvikling og nye samarbejder leverer og bliver en del af de oplevelser, der beriger både borgere og gæster i Frederikshavns Kommune”.

DBs formandsberetning var i år positiv og stærkt fremadrettet, og et opgør med de senere års dommedagstorden omkring budgetterne. Mange både i og uden for bibliotekssektoren har især i sidste halvdel af det forløbne år udtrykt bekymring for bibliotekernes økonomi afledt af to forhold: Både af de fortsat meget stramme økonomiske budgetter, men også af voksende digitale opgaver som f.eks. e-bøgerne, hvis høje prissætning fortsat er en udfordring for landets biblioteker. Men Vagn Ytte Larsen valgte i Frederikshavn at lægge vægten på de store politiske linjer og udviklingsmæssige perspektiver. “Vil biblioteket forsvinde i det digitale samfund?”, spurgte formanden. Det vil det. I alle tilfælde, mente formanden, i den form vi kender det i dag. Derfor har DB taget initiativ til Tænketanken, et stort projekt hvor 35 biblioteker sammen med Bibliotekschefforeningen, Danmarks Forskningsbiblioteksforening og Kommunernes Skolebiblioteksforening m.fl. skal se på bibliotekerne, hvem der bruger dem og diskutere og konkretisere morgendagens bibliotek. Biblioteket er ifølge formanden et fantastisk udgangspunkt for udviklingen af fremtidens demokratiske vidensamfund: “Og det ser ud som om, de i stadig højere grad bliver det, fordi borgerne opfatter dem som det attraktive mødested. Ikke kun stedet at hente information og inspiration, men simpelthen der, man møder hinanden og som indgang til samfundet”. Vagn Ytte Larsen og DBs direktør Michel Steen-Hansen havde kort før årsmødet haft møde med kulturminister Uffe Elbæk (B). DB inviterer ministeren til en dialog om biblioteket og om, hvordan det kan videreudvikles og styrkes som ‘det moderne forsamlingshus og lokalsamfundets demokratiske livsnerve’.

Moderne folkeoplysning Digitaliseringen betragtes af mange som det største folkeoplysende projekt i dag, og DB har nær kontakt til Folketinget og dets politikere på området. Bl.a. har DB ved direktør Michel Steen-Hansen for nylig deltaget i Folketingets Kommunaludvalgs høring om ‘offentlig digitalisering og kommunal IT’. Formanden var meget glad for det fokus, som Folketingets politikere og ikke mindst dets kulturudvalgsmedlemmer har på bibliotekernes potentiale. Det har på det seneste handlet om – og det vil det fortsat – både om biblioteket som borgernes indgang til det offentlige, når politikerne vil udvikle det digitale Danmark, og om biblioteket som dannelsesinstitution. “Vi er glade for folketingsmedlemmernes lydhørhed, når de skriver bibliotekerne ind i lovgivningen, som stedet, der sikrer borgerne muligheder, når kommunikationen med det offentlige bliver digital. Eller når de, på baggrund af vores henvendelse – sammen med vores gode samarbejdspartner Dansk Folkeoplysnings Samråd samt Ældresagen – om adgang til uformel IT-læring vælger at afsætte 28 mio. til mere IT-læring, som bl.a. kan søges af og bruges på bibliotekerne.

POTENTIALE

tning handlede om bibliotekernes fremtidige udende eller faldende vækstudsigter i budgetterne, i forhold til kommunernes egen opgaveudvikling raften i det digitale samfund. Mogens Brag, dirigent, og DBs formand under betningen

Den digitale biblioteksmotorvej Udviklingen af Danskernes Digitale Bibliotek, og de anbefalinger der ligger i den nye rapport om Kulturministeriet og KLs nyligt indgåede DDB-aftale, fyldte herudover meget i beretningen. Et stærkt DDB er et must for DB, selv om biblioteksforeningen er skeptisk på flere punkter. Teknisk set er Danskernes Digitale Bibliotek, som formanden foretrækker at kalde DDB, en stor brønd af information, viden og underholdning, som skal give danskerne nem og smertefri digital adgang til e-bøger, film, tidsskrifter og meget andet. På alle mulige platforme, ikke kun – som hidtil – på bibliotekernes hjemmesider. Vagn Ytte Larsen fandt det “Smart med sådan en fælles national løsning i stedet for at hver kommune laver sine egne løsninger”. Han sagde videre om projektet: “Det har altid været et mål for biblioteksforeningen at sikre borgerne fri og lige adgang til information. Vi synes fortsat, det skal være gældende, også når de fysiske materialer bliver digitale. I DBs repræsentantskab har vi lagt en strategi, hvor vi skal være brobygger for at få Danmarks Digitale Bibliotek flot på land. Vi har derfor løbende været i dialog med ministeriet og KL og er glade for, at der er opnået en fælles forståelse om DDB”. Dét, der skal opbygges, sammenlignede han med motorvejsnettet, som sikrer den overordnede infrastruktur, hvor kommunerne så sørger for vejene til deres borgeres hjem. DDB er den fælles digitale motorvej, så er det op til kommunerne selv at putte e-bøger og andre materialer i. Udfordringen er at sikre, at alle borgerne får adgang. At alle kommunerne bliver tilsluttet det fælles digitale motorvejsnet. DB har altså i første runde valgt at bakke op om projektet. “Nu skal vi så se at komme i gang med det egentlige arbejde, og så må og skal der findes konstruktive løsninger på knasterne, lød det fra Vagn Ytte Larsen.

Biblioteket som indgangen! Det er Repræsentantskabets medlemmer, der sammen udstikker retningen for DBs indsats i foreningens virksomhedsplan, og det vedtog på sit møde forud for årsmødet de tre indsatsområder, som DB særligt skal arbejde med i den kommende tid: Biblioteket - indgangen til Det Digitale Danmark Biblioteket - indgangen til læring Biblioteket - indgangen til fællesskabet. Konkret vil DB i de kommende år presse på for at: • Danskernes Digitale Bibliotek bliver for alle • Sikre, at det fysiske bibliotek vil være åbent for borgernes forskellige behov • Skabe nye modeller for borgerservice på bibliotekerne • Arbejde på fælles nationale politikker for hvordan vi i fællesskabet udvikler vores alle sammens biblioteker • Vi i Tænketanken for fremtidens bibliotek sætter dagsordenen for, hvordan vi udvikler biblioteket på tværs af sektorer

Kort sagt vil vi bidrage til videnssamfundets bibliotek, velfærdssamfundets bibliotek, være med til at biblioteket skaber endnu mere samfundsnytte, og at vi får tydeliggjort netop det.

DB og foreningens medlemmer som indgangen til biblioteksudvikling “Faktisk”, tilstod formanden efterfølgende, “har vi i år valgt at have fire indsatsområder. Det fjerde handler mere direkte om JER. Lige som bibliotekerne hele tiden er i bevægelse og udvikling, så er Danmarks Biblioteksforening det også. Vi har intensiveret den igangværende strukturdebat, som skal være klar før kommunalvalget og valg til DB”. I processen ses på den regionale model, som biblioteksforeningen vedtog ved kommunalreformen i 2007. Holder den eller skal der laves en anden model? Ligesom det debatteres, hvad DB kan gøre for medlemmerne herunder de kommunale, hvor en håndfuld i det forløbne år har valgt at melde sig ud først og fremmest på grund af økonomien. “Vores styrke er, at vi både repræsenterer politikere og fagfolk, og at vi er repræsentative og har de fleste kommuner med. Det skal vi fortsat have, hvis vi også fremover vil spille en aktiv rolle i samfundsudviklingen”, fastslog Vagn Ytte Larsen.

Uhørt potentiale – grib det Formanden kom også med en varm opfordring til årsmødet. “Slå et slag for folkebiblioteket som den største kulturog vidensinstitution i kulturudvalget og i byrådet!” På baggrund af egne indtryk fra møder med lokale kommunalpolitikere og andre ildsjæle fandt han, at det er vigtigt. Vagn Ytte Larsen sagde: “Vi ved bl.a. fra DBs sommerundersøgelser og foreningens nyeste bogudgivelser, at et godt bibliotek kan være generator for udvikling. Vi skal derfor politisk bedre forstå at udnytte borgernes store tillid til bibliotekerne til at skabe udvikling og sammenhængskraft. Med de mange, mange millioner årlige besøg på bibliotekerne og den eksplosive vækst i borgernes brug af bibliotekernes digitale tilbud, kurser og aktiviteter, må både kommuner og staten se på det kæmpe potentiale, der er for udvikling og vækst i samfundet gennem investering i biblioteket”, opfordrede DBs formand deltagerne.

Hellen Niegaard, Redaktør

Danmarks Biblioteker 2012 - nr. 3

KLIP FRA DEBATTEN 2012 Et kvantespring med tudetosset finansieringsmodel hed det om Danmarks Digitale Bibliotek (DDB), den nye nationale biblioteksportal, baseret på frivillig tilslutning, der sammen med fremtidens biblioteksindhold var hovedtemaerne under generalforsamlingens debat torsdag den 29. marts. Stærkt fulgt af kommentarer til nytænkning omkring DB’s struktur og foreningsprofil

DB og kulturministeriets netop udsendte rapport med samme navn og undertitlen Fælles løsning til digital formidling for folkebibliotekerne var det helt centrale diskussionspunkt under årsmødets beretningsdebat torsdag eftermiddag i Frederikshavn. Ingen tvivl i sindet hos nogle af talerne: DDB er et ‘kvantespring’ i forhold til fremtidens biblioteksservice. Det er dog ikke uden knaster. Tudetosset finansiering fandt nogle. Andre at ‘tilslutningsfrivilligheden’ vil bidrage til et skævvredent Danmark, hvor det som sædvanlig er de økonomisk dårligst stillede kommuners borgere, som måske har mest brug for DDB, der kan se frem til at komme med som de sidste.

Opbakning og forbehold DDB-rapporten drejer sig om rammerne for den nye portal, herunder styringen, og om portalens infrastruktur samt bl.a. et fælles indkøbssamarbejde. Alt sammen grundlaget for at kunne give borgerne enklere og bedre adgang til flere e-ressourcer fremover. Alle talere fandt som Steen B. Andersen, socialdemokratisk byrådspolitiker i Aarhus og formand for Danmarks Biblioteksforenings (DB) Digitale udvalg og medlem af DBs Forretningsudvalg, og Henrik Vestergaard, venstrepolitiker, ligeledes Aarhus og medlem af DBs Forretningsudvalg, det ‘klart positivt’, at DDB-aftalen mellem staten ved kulturministeriet og KL omsider er kommet i stand. Selv om også mange var enige med formand Vagn Ytte Larsens (A) beretningsord om behov for en bredere styregruppe med ‘de helt centrale interessenter’ – Danmarks Biblioteksforening og Bibliotekschefforeningen – repræsenteret. Altså ikke kun, som der er lagt op til i aftalen, staten og KL. En vurdering som Mogens Vestergaard, formand for Bibliotekschefforeningen og bibliotekschef i Roskilde Kommune, klart støttede: “Så man er sikker på, at alle bidrager helhjertet til pro14

jektet fra starten”, som han sagde. Han fremhævede derudover indkøbssamarbejdet og væsentligheden af at få etableret et DDB-kontor, som også kan tage hånd om hele rettighedsspørgsmålet hurtigst muligt. Han poienterede: “Hvordan sikrer vi ellers reelt demokratiet og samfundets grundstof – lige adgang til viden – i en digital sammenhæng”.

Financiering og konservativt estimat Jørn Rye Rasmussen, SF-politiker fra Silkeborg Kommune og medlem af DBs Forretningsudvalg betegnede DDB som ‘et kæmpeskridt fremad’ i forhold til vidensamfundets udvikling. Dog tog han stærkt afstand fra finansieringsmodellen: “Det er tudetosset. Vi taler om en digital motorvej, som vil sikre alle borgere adgang til digital viden og service. Det burde kalde på både statslig finansiering – vel at mærke nye statslige penge – og en national løsningsmodel. Den nuværende model fremmer skævheden kommunerne imellem. Jeg forstår simpelthen ikke KL’s rolle i den her beslutning”, sagde han. “Med DDB-aftalen står vi over for et kvantespring i det moderne biblioteks udvikling”, fandt Lars Bornæs, bibliotekschef i Silkeborg og medlem af DBs Digitale udvalg og Forretningsudvalg. Han betragtede det ganske vist ‘ret så friskt gjort’, at springet tages for eksisterende bibliotekspenge og at aktørerne selv skal betale springet modsat kutymen i andre motorvejsprojekter. Jens Thorhauge, områdedirektør i Kulturstyrelsen, takkede formanden og de øvrige talere for ‘en gennemgående positiv holdning til DDB’. Han mindede Jørn Rye Rasmussen om, hvad der skete, da bibliotekerne sidste gang fik tilført 100 millioner statskroner som del af øget bloktilskud i forbindelse med Lov om biblioteksvirksomhed fra 2000. Pengene gik ikke til biblioteker, de blev brugt til asfalt og andet. DDB-rapportens 3. model, en fuld

DB ÅRSMØDE

Steen B. Andersen

Henrik Vestergaard

Jørn Rye Rasmussen

Lars Bornæs

Jens Thorhauge

Troels Lund Christensen

Lis Olsen

Hanne Pigonska

statslig løsning med betalt deltagelse af alle kommuner, er ganske enkelt ikke realistisk i dag, sagde direktøren. Med hensyn til det økonomiske estimat for kommunernes tilslutningsafgift på ca. 5 kroner pr. borger, som der peges på i den anbefalede model 2, så betegnede Thorhauge det som et meget konservativt estimat: “Det er vigtigt, at kommunerne nu kommer med og også engagerer sig aktivt i DDB, for næste skridt skal snart tages, og her handler det om DDB-indholdet. Det er vigtigt med en fortsat dialog, som den her på årsmødet. Derfor hold fast i de positive udmeldinger”, opfordrede Jens Thorhauge, der fratræder sit job i styrelsen for at gå på pension med udgangen af april. DB formanden, Vagn Ytte Larsen, var godt tilfreds med de faldne bemærkninger og ikke mindst for Jens Thorhauges kommentar om økonomien: “Jeg er glad for, at du siger, der er tale om et konservativt estimat”. DBs formand understregede, at biblioteksforeningen er helt parat til en fornuftig dialog og vil i forlængelse heraf støtte projektet og gå aktivt ind i DDB og præge portalens udvikling. “Da DDB er nødvendig, og da vi skal i gang nu”, så opfordrede Lars Bornæs varmt de mange politikere til: “Kræv DDB-tilslutning hjemme i jeres kommuner – og giv samtidig bibliotekerne et pusterum ift. budgetreduktioner og besparelser”. Bornæs’opfordring til landets bibliotekschefer lød:

“Kom i gang med DDB og lav de nødvendige omprioriteringer. Kun sådan sikrer vi fremtidens biblioteker og borgernes adgang til viden”. Noget Troels Lund Christensen, tidligere folketingspolitiker for Venstre og medlem af Slagelse Kommunalbestyrelse, var helt enig i, for ‘så er det heller ikke dyrere’.

E-bøger og anden digital udvikling Herefter tog Steen B. Andersen fat i andre sider af den digitale udvikling og biblioteksformidling: eReolen.dk . Takket være dette projekt mellem biblioteker og forlag er danskerne nu ved for alvor at få smag for e-bøger. “Her har bibliotekerne igen sat den digitale dagsorden og fået de e-bøger, som forlagene ikke kunne få formidlet, succesfuldt introduceret til borgerne. Biblioteket har førertrøjen med hensyn til digitale tjenester og har haft det hele tiden. Biblioteket er med sine 36 årlige millioner besøgende, den offentlige sektors mest produktive virksomhed”, fastslog han. DB finder ganske vist downloadprisen for de enkelte titler dyr, men som Steen B. Andersen sagde: “Bibliotekerne tager simpelthen têten, når det gælder digital nyudvikling. Vi skal bruge DB til at tale bibliotekerne og deres indsats op i offentligheden – og til at punktere gamle myter. Borgerne har ret til viden, også i en digital tidsalder og kontekst. Så enkelt er det i et demokrati”.

HVAD ER FREMTIDENS BIBLIOTEK? I beretningen rejste formanden spørgsmålet: Forsvinder biblioteket som det fysiske sted i det digitale samfund? Det gør det helt klart ikke. Her var talerne helt enige med formanden i hans vurdering og flere gav i den sammenhæng udtryk for, hvordan fremtidens bibliotek skal være. Nemlig et oplevelsesunivers for alle, sted for læring og personlige kompetencer i alle livets sammenhænge eller som det også blev sagt – som sted for empowerment. Lis Olsen, venstrepolitiker fra Frederikssund Kommune, var først på talerstolen og slog et varmt slag for ‘fremtidens bibliotek’ og fremhævede: “Det bliver meget andet end bøger, og jeg efterlyser en debat om det, vi putter ind i det nye bibliotek”. Selv

fremhævede hun Frederikshavns nabokommune, Hjørrings hovedbibliotek i indkøbscentret Metropolen, som et meget spændende eksempel fra de senere år. Dette biblioteks fantastiske formidlingsunivers og enestående, centrale placering var efter hendes opfattelse et godt eksempel til efterfølgelse, og centerplaceringen gjorde biblioteket med dets café til et attraktivt mødested, hvor både unge og ældre flokkedes. Hanne Pigonska, medlem af Odsherred Kommunalbestyrelse og DBs 1. næstformand, var i sin vision for biblioteket meget inspireret af demokratiforsker Johannes Andersens åbningsoplæg, som hun fandt ramte lige ned i hjertekulen. ‘Det handler om bibliotekernes rolle i forhold til demokratiudvikling, men også om borgerne, om empowerment og læring, og det er præcis dét, vi arbejder med i Danmarks Biblioteker 2012 - nr. 3

DB ÅRSMØDE

Pernille Drost

Mogens Vestergaard

DB under virksomhedsplanens tre nye indsatsområder’, understregede Pigonska. ‘Har I ikke læring på biblioteksdagsordenen i kommunerne i dag, så tag indsatsområdet med hjem og sæt det på nu’, opfordrede hun politikere, biblioteks- og forvaltningsfolk. Formanden, Vagn Ytte Larsen, var overbevist om, at Tænketanken – det store projekt om fremtidens bibliotek i DBregi – vil arbejde med disse vinkler. Pernille Drost, formand for Bibliotekarforbundet, var også på talerstolen som organisationsmedlem af Danmarks Biblioteksforening, som hun understregede. Drost takkede for formandens beretning og opfordrede især DB til at flytte den megen fokus på

Liselotte Hillestrøm

Hanne Marie Knudsen

Borgerservice, DDB og digitale løsninger og i stedet netop tænke i læring. Hun sagde: ‘ Husk at fremme læring, kultur og viden. Tænk i langt højere grad bibliotekerne og skolerne sammen i kommunerne! I tråd med konceptet Den nye Nordiske skole, et initiativ, som børne- og undervisningsminister Christine Antorini (A) har iværksat. Det skal styrke sammenhængen mellem dagtilbud, skoler og ungdomstilbud. Noget formanden lovede at se på, dog med lidt skepsis i forhold til øget samarbejde lokalt. Vagn Ytte Larsen sagde: “Skulle biblioteker og skoler gå aktivt sammen på landsplan, så ville det kræve, at du Pernille, som formand for Bibliotekarforbundet, først skal have fat i og tale med bibliotekernes medarbejdere”.

NYT OG STÆRKERE DB - BIBLIOTEKERNE SKAL TALES OP Et par andre samarbejdspartnere på talerstolen takkede varmt for samarbejdet med DB. Bibliotekschefforeningens formand, Mogens Vestergaard, takkede bl.a. for DBs indsats i Biblioteksparaplyen, som han p.t. også er formand for. Liselotte Hillestrøm (A), formand for Kommunernes Skolebiblioteksforening (KSBF) og medlem af Hedensted Kommmunalbestyrelse, takkede for det gode administrative samarbejde med DB og så frem til en mulig udvidelse. De to foreningers formandskaber er p.t. i gang med at drøfte emnet. Og hun spurgte med et stort smil: “Hvad med at tænke i én forening?” Jørn Rye-Rasmussen, Silkeborg, fandt ikke en egentlig sammenlægning mellem DB og KSBF oplagt, og han opfordrede til, at der også bliver set på andre samarbejdspartnere og foreninger.

kontingentet med ca. 10% næste år, ligesom vi jo er i fuld gang med at forny og styrke DB-strukturen”. Om den proces fortalte Hanne-Marie Knudsen, Knudsen Syd (KS). Hun sagde som DBmedlem, bl.a.: “Vi skal bruge vores organisation til at tale bibliotekerne op. Vi har tradition for at gøre det i nationale sammenhænge, men skal også bruge DB til at gøre det lokalt! Jeg må sige til Pernille Drost, at du er ude af trit med virkeligheden. Dels er bibliotekerne i stor stil engageret i læring f.eks. omkring it. Dels er 2/3 dele af landets biblioteker på forskellig vis i dag engagerede i Borgerservicebetjening, og det giver god mening for borgerne, siger en analyse, som DB, SDU og KS har lavet. Bibliotekerne skal kort sagt i langt højere grad end nu være en strategisk partner for kommunen. Der er rationaler i det”.

Fem kommuner har i 2011 meldt sig ud af Danmarks Biblioteksforening på grund af økonomien, så DB i dag har 83 kommuner som medlemmer. Een kommune har meldt sig ind. Denne udvikling fik Henrik Vestergaard (V), Aarhus, på banen med et par opfordringer. Først til landets bibliotekschefer: “Fedt ikke med medlemskabet og støt ikke kommuneudmelding af Danmarks Biblioteksforening. Tænk jer om. For DB er stedet for den politiske debat, I har stærkt brug for til at udvikle og drive bibliotekerne”. Til sine politiske kolleger sagde han: “Sæt mere turbo på biblioteksudviklingen. I skal udfordre vanetænkning i biblioteksvæsenet, og bruge DB til at gøre det!”. Hans byrådskollega i Aarhus, Steen B. Andersen (A), fandt, at der var brug for DB til at tale bibliotekernes sag, men i en stærkere udgave: “DB selv skal derfor nu kaste sit gamle, lidt støvede image af sig, nytænke omkring sin struktur – og fremstå i en mere moderne udgave”. Han blev sekunderet af DBs 2. næstformand og publikumschef ved Aalborg Bibliotekerne, Kirsten Boelt. Hun efterlyste bl.a. debat om, hvordan foreningen kan inddrage yngre politikere og fagfolk. “Danmarks Biblioteksforenings medlemmer er aktive, men vi vil gerne have, at foreningens holdninger, image og gennemslagskraft i kommunerne styrkes”.

Lise Hækkerup, socialdemokratisk kommunalpolitiker i Frederiksberg Kommune og biblioteksmedarbejder i København, fulgte lige efter i talerrækken og mente nok, at Pernille Drost havde fod på biblioteksudviklingen. Hækkerup mindede om, at man har været over 100 år om at skabe de biblioteker, som står i dag, og at man skal tage vare på dem – men samtidig selvfølgelig evne at forandre sig selv. Et helt andet budskab havde imidlertid fået hende på talerstolen. “Til både biblioteksfolk og politikere vil jeg gerne sige: det er en stor udfordring for os alle at få uddannet de unge”. Mærkværdigvis er, fortalte hun, Frederiksberg den kommune, der er tredje dårligst til at få unge til at uddanne sig. Denne opgave skal løftes i fællesskab og støttes af DB, lød det fra Lise Hækkerup. Hvilket DBs 1. næstformand Hanne Pigonska (V), var helt enig i. “Bibliotekerne skal fungere som kommunernes strategiske samarbejdspartnere også på skoleområdet, og her er min personlige opfordring: bibliotekerne skal byde op til dans!”.

Formanden, Vagn Ytte Larsen (A), var ikke så bekymret: “Faldet er ikke dramatisk, men vi ser på det og overvejer at nedsætte 16

Troels Lund Christensen (V), medlem af Slagelse Byråd, var sidste taler, og han tilsluttede sig formandens beretning og forslaget om at tale bibliotekernes sag i kommunerne. “Lad os få biblioteket på byrådsdagsordenen”. Han spurgte politikerne i salen: “Hvor længe siden er det ikke, vi har haft det, selv om biblioteket udgør 2/3 dele af kulturbudgettet?” Han fortsatte: “Vi skal

F R A D E B AT T E N GLADSAXE OG FLENSBORG KOMMUNER VANDT IFLA 2012-GEBYR! De to kommuner kan nu sende henholdsvis en yngre politiker og biblioteksmedarbejder til Helsinki

Lise Hækkerup

bruge biblioteket aktivt til at imødekomme de mange samfundsudfordringer, vi står over for bl.a. omkring den offentlige digitaliseringsstrategi, borgerservice med videre. Vi skal bruge biblioteket som lokal driver i hele den proces. Og så skal vi bruge det som samlingssted og som identitetsskabende faktor. Lad også biblioteket udvikle sig til at være det lokale fristed. Og gør I det allerede, så gør det endnu mere ved f.eks. at åbne op for borgerne på nye måder. Biblioteket skal være med til at fylde tomrummet ud i kommuner og byer, og skal gøre det som det aktive mødested”, præciserede han. Vagn Ytte Larsen var enig med Troels Lund Christensens vurdering af biblioteket som samlingssted og lokalt fristed. Han fandt det i den sammenhæng vigtigt, at bibliotekerne griber ud efter alle og skaber kontakt, også til de såkaldt bibliotekssvage.

Hvordan motiveres unge og yngre generationer i forhold til selv at deltage i og bidrage til biblioteksudviklingen? Spørgsmålet er afgørende for den fremtidige bibliotekskvalitet og diskuteres ikke bare jævnligt i nationale biblioteksorganisationer herhjemme, men også i diverse biblioteksfora rundt omkring i verden. DBs forretningsudvalg ønsker at skubbe på de kommunale medlemmers unge og havde derfor vedtaget at udlodde to konferencegebyrer – værdi 400 EURO – til den internationale biblioteksforening IFLAs store informations- og bibliotekskongres i Helsinki i Finland. Alle interesserede, repræsentanter for medlemskommuner, kunne under årsmødet putte et visitkort i en stor bowle. Det gjorde stort set alle, og de heldige kommuner blev udtrukket fredag ved årsmødet afslutning.

KUN TO STEMTE FOR VEDTÆGTSÆNDRING Mona Madsen, personligt medlem af DB og bibliotekschef i Solrød, der for et årstid siden meldte sig ud af DB som kommunemedlem, havde fremsat årsmødets eneste forslag. Et forslag til vedtægtsændringer gående ud på, at udmeldelse af biblioteksforeningen skal ske med to måneders varsel, til og ikke som nu med tre måneders varsel til udgangen af et år, dvs. til en 1. januar. ‘Så man kan nå at melde sig ud efter en eventuel besparelsesvedtagelse i forbindelse med kommunernes budgetvedtagelse i oktober’. Punktet rejste ingen kommentarer ud over fra Kirsten Boelt, DBs 2. næstformand, der på vegne af foreningens Forretningsudvalg foreslog at stemme imod af to grunde. Dels fremhævede hun baggrunden for vedtægternes nuværende tre måneders varsel som beror på administrative hensyn i forhold til eventuelle afledte kontraktlige konsekvenser og opsigelser o.l. i DBs sekretariat. Dels er et kommunemedlemskab af Danmarks Biblioteksforening en politisk beslutning, som, understregede hun, i givet fald ville være blevet diskuteret tidligere end 1. oktober og under budgetforhandlingerne. Forslaget blev afgjort ved håndsoprækning, og et markant stort flertal af forsamlingen valgte at følge Forretningsudvalgets indstilling, mens to stemte for Mona Madsens forslag. Forslaget faldt dermed. /HN

Kirsten Boelt

Efter et veloverstået årsmøde ventede 425 rejseklare sandwich på deltagerne!

I Gentofte Kommune arbejdes der professionelt med frivillige. Bl.a. har man udarbejdet en guide til formålet. “Skal velfærdssamfundet på sigt opretholdes, skal kommunen i højere grad invitere borgere og virksomheder indenfor, og man skal væk fra ensidig forestilling om kommunen som en leverandør og frem til en opfattelse som hinandens medspillere.” Lone Gladbo, kulturdirektør og tillige frivillig-ansvarlig for alle kommunens forvaltninger, fortæller om de lokale erfaringer – især fra kulturområdet.

er er flere væsentlige og aktuelle årsager til, at man i Gentofte samarbejder med frivillige. Frivillige giver et andet perspektiv og er dermed med til at udvikle kommunens service, de frivillige giver andre og nye sociale kontakter, det at arbejde som frivillig har en stor værdi for den frivillige borger, og endelig giver det borgerne en bedre service, end den kommunale institution kan levere kun med ansatte. Som kulturdirektør Lone Gladbo siger: “På sigt har vi en knaphedsøkonomi og også et rekrutteringsproblem til de “varme hænder”, så hvis vi ønsker at bevare det velfærdssamfund, som vi kender i dag, vil vi være nødt til at inkludere medborgerne i løsningen. Danmarks Biblioteker spurgte Lone Gladbo: Hvordan definerer I frivillige i Gentofte Kommune? “Vi har valgt at definere frivillige, som borgere der deltager aktivt i løsning af opgaver, hvor de “ikke har noget i klemme”. Borgere, som eksempelvis hjælper med at reparere legepladsen på barnets daginstitution eller pårørende, som er med til at arrangere julefest for de ældre på plejehjemmet, opfatter vi som en del af medborgerskabet”, fortæller hun. Gentofte Kommune arbejder også meget målbevidst med begrebet aktivt medborgerskab

Lone Gladbo

KRISESYMPTOM ELL Frivillige og kulturen - Gentofte-modellen og formulerer de to begrebers forskellighed på følgende måde: ‘Du er frivillig, når du ulønnet gør noget for andre, som du ikke har nogen nære relationer til. Medborgerskab er et mere overordnet begreb, som bygger på, at borgeren tager ansvar for sig selv, sine nærmeste og dem, der har større behov for hjælp end én selv’.

Hvilke typer af opgaver? Som eksempler på konkrete samarbejdsområder nævner Lone Gladbo tre felter. På biblioteksområdet kan frivillige, ifølge hende, hjælpe borgerne til at blive selvbetjente i det digitale samfund. Bibliotekets ansatte kan fortsat arrangere kurser i søgninger i databaser, introducere e-bogs læsere m.m., og frivillige borgere kan i en mere uformel Netcafé hjælpe medborgere i en 1:1 situation med at oprette en mailadresse, vedhæfte en fil og sende et digitalt billede. På museumsområdet kan frivillige hjælpe med alt det praktiske f.eks. passe butikken og caféen, hjælpe med til arrangementer og afløse kustoderne. Og endelig kan forældrene på de kulturelle skoler hjælpe med arrangementer, sy kostumer, lave teaterkulisser, sælge billetter, kaffe og kage m.m.

Naturlig udvikling Udviklingen i samarbejdet med frivillige

er i Gentofte som mange andre steder stærkt stigende. Lidt paradoksalt kan man sige, at frivillige fungerer godt i de kulturelle og kommunale sammenhænge, når rammerne omkring dem er skabt ud fra en professionel tilgang til begrebet. Kommunens direktion satte for et år siden frivillige og medborgerskab på dagsordenen. Siden er der oprettet en guide med spørgsmål og svar (om f.eks. forsikringer, børneattester, kan frivillige afskediges m.m.), oplyser Lone Gladbo og fortsætter: “Alle ledere har i netværk på tværs af opgaveområderne drøftet frivillige, HovedMedudvalget har arbejdet med frivillige og sendt en opfordring til alle arbejdspladser om at tale om, hvordan de udvikler samarbejdet med frivillige m.m. At integrere frivillige i opgaveløsningen er ikke en revolution, men en evolution. Det er meget vigtigt, at ledere og medarbejdere på den enkelte institution drøfter, om frivillige er en god idé. Og i bekræftende fald, hvordan samarbejdet skal fungere. Også brugerbestyrelser, forældrebestyrelser og pårørendebestyrelser skal inddrages i drøftelserne”, lyder det fra kulturdirektøren. Tænker man andre steder på at etablere samarbejde med frivillige, så er Lone Gladbos fem væsentligste råd:

FRIVILLIGE

GUIDEN Gentofte Kommune har udarbejdet Frivillig Guide, der er tænkt og bruges som et aktivt arbejdsredskab for de enkelte institutioner. Her er gode råd om straffeattester, efterløn, forslag til et frivillighedsbrev (en slags tjekliste), “Hvordan kommer vi godt i gang, hvordan fastholder vi frivillige m.m.” Guiden er suppleret med gode historier fra forskellige institutioner. www.centralbibliotek.dk/sites/ default/files/guide_-_kom_godt_ igang_med_frivillige.pdf

Frivillige hjælper Gentofte-borgere med ITlæring og spørgsmål i bibliotekets Netcafé.

LER STYRKET EMPATI 1. Sæt frivillige på dagsordenen og diskutér fordele og ulemper for jer. 2. Hvis I ønsker at invitere frivillige inden for så drøft, hvordan I ønsker samarbejdet skal fungere. Husk også at overveje situationen set fra den frivilliges side. 3. Invitér frivillige til et uforpligtende informationsmøde og organisér jer med en kontaktperson (som ikke er leder eller TR) til de frivillige. 4. Hold fokus på, hvad der motiverer de frivillige. 5. Vær åben over for den inspiration, som frivillige kan give til et andet syn på jeres rutiner og en skærpet forståelse af fagligheden.

Krisesympton eller det modsatte? Skal stigningen alene ses som del af en stram kommunal økonomi eller spiller andre faktorer ind? Svaret er både og ifølge Lone Gladbo: “Hvis vi på sigt skal opretholde det velfærdssamfund, som vi kender i dag, skal vi i kommunerne i højere grad invitere borgere og virksomheder indenfor, men der er også en anden årsag til, at vi skal arbejde med et inkluderende medborgerskab. Kulturministeren nævnte i sin tale til bibliotekslederne i november på styrelsens årlige møde, at vi i Danmark har en empatikrise. Altså at vi ikke

længere har empati for naboen eller grækerne. I den offentlige sektor har det været rigtigt moderne i mange år at måle og veje alting, og denne cost-benefit tankegang har medført, at borgerne over en årrække har ændret opfattelse af relationen mellem dem og kommunen til i højere grad at være et kunde-leverandørforhold”, siger Lone Gladbo og fortsætter: “Det er denne relation, vi skal have ændret til at være mere empatisk både over for naboen, de andre elever i klassen og hjemmehjælperens arbejdsvilkår. Lidt populært sagt: Det handler ikke om dig, men det begynder med dig. Der er også problemer, som vi i det offentlige ikke kan løse selv, fordi vi er en del af ‘systemet’. F.eks. som mentorer for unge, som har mistet tilliden til det offentlige. Eller der er opgaver, som vi ikke vil prioritere skattekroner til som f.eks. at besøge beboere med alzheimers på plejehjem med reminiscens-kufferter, der indeholder fotos, sange, bøger om gamle dage og andet, der er godt til at kommunikere med. Her er der masser af spillerum for lokale frivillige”.

FOR ELLER IMOD FRIVILLIGE Debatten omkring inddragelse af frivillige i kommunalt regi har vakt nogen debat i bibliotekskredse, også her i Danmarks Biblioteker. Hvor Danmarks Biblioteksforenings formand, Vagn Ytte Larsen (A), Odsherred Kommune, generelt har givet udtryk for, at han ser medinddragelse af borgere og frivillige som en positiv ting, så har Bibliotekarforbundets formand, Pernille Drost, udtrykt en vis skepsis over for det i BF’s arbejde for at beskytte sine medlemmer mod konkurrence fra gratis arbejdskraft. Lokalt i Gentofte Bibliotekerne og blandt de fællestillidsmænd fra andre organisationer, som Lone Gladbo i øvrigt arbejder tæt sammen med, har hun mødt en langt mere åben holdning til frivillige. Kulturdirektøren fortæller: “At invitere frivillige inden for er en længerevarende proces, som handler om en kulturforandring, hvor der skal flyttes grænser. En række undersøgelser viser en entydig sammenhæng mellem, hvor positivt man ser på frivillige, og hvor stor erfaring man har med at samarbejde med frivillige. Jeg tror også, BF på sigt vil ændre sine signaler. En naturlig refleksion for den enkelte fastansatte medarbejder er, hvilken betydning har det for mine arbejdsvilkår. Netop derfor er det så vigtigt, at den enkelte arbejdsplads drøfter muligheder og udfordringer ved at invitere frivillige ind”, præciserer Lone Gladbo afslutningsvis.

Hellen Niegaard Fotos: Gentofte Bibliotekerne Danmarks Biblioteker 2012 - nr. 3

FRIVILLIGE OG PROFESSIONELLE

Frivillige spiller en voksende rolle i kulturog fritidssektoren såvel som på sociale områder. Danmarks Biblioteker har bedt John Nørskov Hansen, master i professionsudvikling og specialkonsulent ved Gentofte Bibliotekerne, fortælle, hvad frivillige betyder set i de professionelles øjne, her især bibliotekarerne

PROFESSIONENS HOLDNING

t af de centrale temaer i den aktuelle debat om velfærd og økonomi er spørgsmålet om aktivering af civilsamfundets potentiale i forhold til fremtidens modeller for offentlig velfærd og offentlige ydelser. De frivillige hænder er efterspurgte, og motivationen blandt borgerne for frivilligt arbejde er markant. Således også på kulturområdet og i bibliotekerne, hvor frivillige i mange år har været helt nødvendige for f.eks. det lokalhistoriske arbejde, og i de senere år er koblet på flere opgaver i bibliotekerne. Men hvor står professionen og den professionelle i denne udvikling? Det har jeg forsøgt at blive klogere på i forbindelse med min uddannelse til Master i Professionsudvikling. Problemfeltet er naturligvis mangesidigt og nuanceret, ligesom det er bundet op på en række naturlige med- og modsætninger i forholdet mellem professionel og frivillig. Men generelt kan professionsudøverens holdning til de frivillige ud fra interviews med bibliotekarer i mit eget bibliotek beskrives som “positiv opmærksom”. Det viser sig i en hel række tematikker, men måske bedst på spørgsmålene om hvilke opgaver de frivillige skal varetage og rammer og retningslinjer for samarbejdet. Det var ret tydeligt, at biblioteket som værdibærende institution i sig selv opfattes som stærkt rammesættende for samarbejdet mellem professionelle og frivillige. Professionens – bibliotekarens – egenopfattelse er bundet op på folkebiblioteker-

nes grundlæggende formål om demokratisering af adgang til viden, informationer, kulturaktiviteter og facilitering af fællesskaber. Den frivillige tiltrækkes af samme værdier, både i forhold til at have et fundament for at gøre noget for andre, og som rum for at skabe fællesskaber for den frivillige selv. Ny teknologi, ændrede brugermønstre, forandringer af biblioteksrummet og mange forskelligartede forventninger fra omverdenen betyder samtidig, at opgaver i langt højere grad end tidligere skal prioriteres og løses i samarbejde med andre aktører. Her ser professionen de frivillige som en af mulighederne for at løfte opgaver, det ellers kan være vanskeligt at finde resurserne til. Det gælder f.eks. i forhold til kulturaktiviteter, it-undervisning, opsøgende biblioteksbetjening og ungeområdet. Samtidig er den professionelle opmærksom på, at den frivillige i nogle sammenhænge kan skabe en mere ligeværdig dialog med borgerne og faktisk “kan gå længere end vi selv kan”, som en af bibliotekarerne udtrykte det i forhold til de frivilliges arbejde i it-caféen. Men der er også en grænse for, hvor de frivillige kan udfolde sig i biblioteket. F.eks. kan frivillige i den direkte betjening af borgerne i udlån og informations-ø ikke komme på tale. Med andre ord kan man sige, at biblioteket som institution i sig selv er rammesættende for samarbejde mellem professionel og frivillig. Inden for den ramme ser professionen de frivillige som en givende samarbejdspartner,

der kan løfte opgaver, der er nødvendige for biblioteket som institution, men som traditionelt ligger i yderkanten af det, der opfattes som bibliotekariske kerneopgaver. Samarbejdet med de frivillige er aftalt fra opgave til opgave, og ikke nødvendigvis gennem formelt vedtagne retningslinjer. Det betyder, at det i høj grad er de involverede parter, der selv aftaler opgave- og rollefordeling, herunder hvordan den professionelle kan fungere som dialogpartner eller supervisor for de frivillige. Så generelt er holdningen positiv i forhold til, at biblioteket gør noget for de aktive borgere, der gerne vil yde en frivillig indsats, at opgaver, der ellers vil være vanskelige at løfte, rent faktisk bliver løftet, og at den professionelle på den måde frigøres til at styrke kerneopgaverne. Samtidig er den professionelle opmærksom på, at det kræver arbejde med nye roller i form af lederskab og supervision af frivillige, og at der med hensyn til opgaver ikke sker et skred mod at frivillige overtager det, professionen opfatter som kerneopgaver. Her kan det så blive nødvendigt med mere formelle retningslinjer for samarbejdet.

John Nørskov Hansen, master i professionsudvikling og specialkonsulent, Gentofte Bibliotekerne

Danmarks Biblioteker 2012 - nr. 3

Nyborg Bibliotek renoveret for millioner:

NYKLASSISK INDRETNING MED

DIGITALT FOKUS Med udgangspunkt i hovedbibliotekets landskendte, funktionalistiske bygning og indretning fra 1939 har kommunen med en større renovering gennemført første afgørende skridt i omstillingen til fremtidens bibliotek og en stadig mere digital medieverden

an ville måske ikke lige gætte det ved allerførste øjekast, men den millionstore investering i et renoveringsprojekt omfattende hovedbibliotekets publikumsafdelinger hænger tæt sammen med en målrettet digital satsning. De mange penge har betalt overgangen til chips og selvbetjening af udlån og afleveringer og er samtidig en ny måde at tænke formidling på. Birgitte Haugbøl, biblioteksleder i Nyborg, fortæller: “Med årene var publikumsafdelingerne ‘groet til’ i forvoksede materialesamlinger og indretningsmæssige nødløsninger, så noget skulle gøres. Vi benyttede os derfor af overgangen til chips, hvor vi alligevel skulle materialesamlingen igennem og kassere, til at se på hele biblioteksudtrykket og vurdere, hvordan vi bedst inden for de økonomiske rammer kunne få opdateret publikumsområderne, så der var bedre overensstemmelse med vores vision vedtaget ved kommunesammenlægningen og den biblioteksfremtid, hvor adgang til digitale ressourcer udgør en langt større del af hverdagen end nu”. I 2007 blev kommunerne Nyborg, Ullerslev og Ørbæk til en også kaldet Nyborg.

Børnebiblioteket nu: råhvide stålreoler og specialdesignede billedbogs- og filmkrybber suppleres af nye farveglade sofaer, kvalitetssiddegrupper for små og digitale tilbud. Foto: Jarl.dk.

Hovedbibliotekets fysiske rammer på slotsvolden midt i det gamle bycentrum er ganske vist både landskendte og enestående derved, at de i dag, skønt bygget i 1939, fortsat i mange henseender har et moderne og lyst udtryk. Takket være arkitekterne Erik Møller og Flemming Lassens tidløse, lette og relativt åbne byggeri, som arkitekter fortsat valfarter til. Samtidig er rammerne, og det kan ikke skjules, heller ikke af den nænsomme renovering, også ganske beskedne set i lyset af konceptet for Det NYE Bibliotek som åbent mødeog læringssted og set i lyset af, at biblioteket hver dag har flere hundrede besøgende. Birgitte Haugbøl er imidlertid rigtig glad for den netop overståede renoveringsproces, ‘nu er biblioteket gearet til dagens og fremtidens krav’, og så må behovet for mere plads til andre opgaver følge senere. Det første vi skal se på herefter er indgangspartiet, hvor vi gerne vil forbedre ‘flowet’, og det varer forhåbentlig ikke så længe, men vi skal naturligvis også her tage hensyn til fredningen. Hun fortæller videre, at de stramme pladsforhold også er grunden til, at man ikke i Nyborg har planer om, at ‘fusionere’ med borgerser-

Birgitte Haugbøl, her i en af de nye sofamøbler, er chef for både folke- og skolebibliotekerne (kombi-biblioteker) i Nyborg, ligesom hun er det for kommunens lokalhistoriske arkiver. Foto: Nils Svalebøg.

vice. Dette skal ikke ses som udtryk for modvilje, men skyldes praktiske og lokalemæssige forhold.

Enkelhed, kvalitet og digitalt fokus Med forandringsprocessen har man på den en side genskabt Nyborgs helt særlige indretning i en ny og tidssvarende version. På den anden side har man reduceret de fysiske samlinger og styrket de digitale medier o.l., der kommer til at fylde mere og ved hjælp af RFID-chipning af de fysiske materialer indført fuld selvbetjening ved hjemlån og aflevering. Publikumsbygningens indretning karakteriseres af masser af dagslys og udgøres først og fremmest af tre hovedrum: børnebiblioteket, voksenafdelingen og læsesalen med pc-arbejdspladser samt af to små rum til henholdsvis selvbetjening og musik. I børnebiblioteket og voksenafdelingen findes to centralt placerede vejledningsøer’, hvorfra der kan hentes bistand af både bibliotekarer og assistenter. Den nye ‘gamle’ indretning lader igen hovedrummene stå frit med deres lyse ahornspaneler fra gulv til loft, hvide metalsøjler med svævende ahornsreoler, de-

Nyborg Bibliotek blev fredet i 1986 og fremstår stort set som ved åbningen i 1939. Den store bygning anvendes hovedsagelig til publikum og den mindre til administration. Læs meget mere om bygningen på www. nyborgbibliotek.dk/bygningen/. Foto: Nan Dahlkild.

NYBORG

signet og skabt specielt til biblioteket i 1939 af møbelarkitekten Hans J. Wegner. Reolerne er flot suppleret med antracitgrå udstillings- og pc-borde samt vejlednings- og betjeningsborde, selvbetjeningen og i voksenafdelingerne. Desuden af råhvide stålreoler og specialdesignede billedbogs- og filmkrybber i børnebiblioteket. De suppleres af de nye farveglade sofaer, kvalitetssiddegrupper for små og store samt nye læsesalsmøbler. Alt inventar, der ikke er fredet, er skiftet ud med nyt og moderne i en fint matchende retrostil som bl.a. stole af Foersom og Hiort-Lorenzen. En masse bøger - dem som ikke blev udlånt så meget - røg ud i en stor kassationsrunde før chipningen, og på den måde er det lykkedes at få biblioteket til at virke mere lyst og åbent og samtidig skabe luft og eksponeringsplads på reolerne, selv om pladsen stadig er trang. Samlet set vurderer Birgitte Haugbøl og souschefen, webredaktør, og it- og udviklingskonsulent Jarl Østergaard, at de fysiske samlinger er blevet reduceret med hen ved 25%. Birgitte Haugbøl fortæller: “Vi lægger vægt på innovative løsninger og værdiskabelse for alle brugergrupper. Biblioteket har trådløs adgang overalt og derfor relativt få pc-arbejdspladser, kabeltrækning var faktisk en stor post i renoveringsbudgettet. I børnebiblioteket er adgang til nye digitale medier styrket og et par store skærme strategisk placeret ved to sofa- og slængemøbler. Her kan man se film alene eller sammen, og her kan spilles computerspil. Derudover tilbydes nu også mulighed for at lave egen musik eller bare spille på afdelingens eget elektroniske keyboard.

Hellen Niegaard

DIGITAL SERVICE OG MARKEDSFØRING STYRKES Nyborg Bibliotek har lagt og lægger meget arbejde i hjemmesideformidling og i formidling af de digitale webbaserede tilbud som BIBZOOM med musik, NETLYDBOG og EBOGSBIBLIOTEKET. Og med hensyn til nye udvikling er man meget spændt på det kommende Danmarks Digitale Bibliotek og på prissætningen heraf, for principielt finder man, at idéen med fælles løsninger er rigtig. Derfor er man også gået med i eReolen.dk.

Fuld kraft på eReolen Også Nyborg blev ramt af det skisma, at eReolen er blevet en regulær publikumssucces, og at brugerne hermed for alvor har fået øje på bibliotekets mange digitale services. En service som landet over i de mange kommuner, der er tilsluttet, er begrænset til 3 eller 5 downloads pr. måned pr. bruger, fordi bibliotekerne betaler pr. downloads og ad den vej søger at styre økonomien. Nyborg lagde også ud med stramme begrænsninger, men har nu valgt at gå en helt anden, offensiv vej. Birgitte Haugbøl fortæller: “Vi bruger mange penge på den opgave, så det er kun helt rimeligt og i grunden indlysende rigtigt, at vi nu også har droppet den oprindelige begrænsning med udlån af få ebøger pr. måned pr. låner; først startede vi med tre, og så gik vi op til hele fem. Nu er der næsten frit udlån også her, da man som borger i Nyborg Kommune kan låne (downloade) 50 hver måned. Hvorfor, når nu det koster bibliotekerne så meget, som det gør i aftalen, spørger jeg? Birgitte Haugbøl forklarer: “Fordi, det pludselig gik op for os, at – skønt aftalen bag eReolen.dk stadig er alt for dyr, produktionsomkostningerne taget i betragtning, så er det en rigtig løsning for os som bibliotek. Og en løsning vi gerne vil opmuntre de rigtigt mange borgere, som har en ebogslæser eller en ipad til at benytte. For vi har jo ikke de samme håndteringsudgifter omkring udlån, reservering og rykkere osv. Desuden er det helt i bibliotekslovens ånd og princip om ligestilling mellem fysiske og netbaserede materialer, og adgang til viden og kulturoplevelser via det fysiske bibliotek eller dets digitale services!”, bemærker bibliotekschefen og tilføjer, at det retfærdigvis skal si-

ges, at Nyborg ikke er de første, der gør det: “ Vi er kraftigt inspireret af Tønder Bibliotek”, slutter hun. Nyborg går ikke kun i front her. Biblioteket er også stærkt engageret i andre tværgående samarbejder, som skal sikre Nyborgs borgere tidssvarende service mere bredt set.

Partnerskaber og webudvikling på tværs “Vi sætter bl.a. strøm til kulturarven”, lyder det fra souschef Jarl Østergaard, som uddyber: “Et af de mest inspirerende samarbejdsprojekter lige nu er samarbejdet med Østfyns Museer, museerne i Kerteminde og Nyborg om websamarbejde i fremtiden”. Han fortæller, at ideen for partnerne i projektet er at indkøbe, skabe og udvikle en driftssikker fælles webløsning (CMS system). En løsning som kan skabe en platform for kulturformidling og dække museernes og bibliotekernes nuværende og fremtidige behov. “Vi har i forvejen rigtigt gode erfaringer med at samarbejde med vores nabo Nyborg Slot, der er en del af Østfyns Museer. Det er utroligt givende med et fælles fagligt miljø på tværs af kultursektoren”, mener også Birgitte Haugbøl. I samarbejdet hentes masser af inspiration, og i den nye websamarbejdsaftale er udvikling og sparring institutionerne imellem da også et af punkterne i tillæg til f.eks. en styrket (web-) markedsføring af de to institutioner. Et andet er Østfyns Museers og Nyborg Kommunes store projekt “Nyborg by og slot som verdenskulturarv”. Læs mere på de følgende sider om den sag i interviewet med Peter Sejersen, formand for Nyborgs Kultur- og Fritidsudvalg.

Hellen Niegaard Fakta Nyborg Kommune har ca. 31.000 indbyggere og bibliotekerne et årligt udlån på 350.000 bøger mv., dvs. et udlånstal pr. indbygger på 16,7 udlån. Udgifter pr. indbygger i 2010: 358 kr. I 2009 havde man ca. 282.000 besøgende og et antal downloads på knap 50.000. (Biblioteksstatistik 2009 og 2010).

Jarl Østergaard, Nyborgs souschef, webredaktør og IT- og udviklingskonsulent. Foto: Jarl.dk. Danmarks Biblioteker 2012 - nr. 3

INTERVIEW

MASSIV SATSNING PÅ KULTUREN Danmarks Biblioteker har sat Peter Sejersen, socialdemokratisk formand for Nyborgs Kultur- og Fritidsudvalg stævne for at høre om de aktuelle udviklingsplaner på kulturog fritidsområdet

yborg har netop været igennem en større renovering af kommunens hovedbibliotek, men kommunen har gang i andre ting af interesse for biblioteker, kulturpolitikere – og kulturaktører. Peter Sejersen mener særligt tre projekter vil have interesse for bladets læsere: Ørbæk Midtpunkt, som er i fuld i gang, Nyborgs program for nytænkning af idrætsfaciliteterne, som skal gennemføres i 2013, og så er der kommunens massive satsning på museumsområdet og Nyborg Slot, som er påbegyndt og vil være på dagsordenen år frem.

café også plads til et foreningsdrevet motionscenter inkl. renovering af den gamle hal og et nyt, funktionelt og tidssvarende bibliotekstilbud. Det sidste var ikke alene et lokalt ønske, det var rent faktisk et krav fra kommunens side for at gå ind i sagen.

Ørbæk Midtpunkt – ny multihal og nyt bibliotek

30 millioner til idrætten

Nyborg Kommune blev i 2007 i forbindelse med kommunalreformen sammenlagt af det gamle Nyborg samt af Ullerslev og Ørbæk kommuner, hvilket fortsat afspejles i kommunens kultur-, fritids- og biblioteksstruktur. Peter Sejersen fortæller: “Nyborg Kommune er med sine ca. 31.000 indbyggere ikke stor, så det er en både naturlig og rigtig udvikling at samle aktiviteterne i kommunens hovedby og de to lokale bycentre”. Ullerslev ligger i den vestlige del af kommunen, Nyborg i midten og Ørbæk ca. 10 kilometer sydligere. Ved siden af hovedbiblioteket har borgerne i kommunen to andre biblioteker at trække på. I Ullerslev Kulturhus, tegnet af ARKIpartners fra 2006 og indviet lige inden kommunesammenlægningen trådte i kraft, findes et kombibibliotek. Derudover er der i Ørbæk et lille bibliotek i et gammelt posthus, som Sejersen selv betegner ‘som gammelt, utidssvarende møg’. Det bliver der nu ændret på. Peter Sejersen fortsætter: “Med det nye projekt, Ørbæk Midtpunkt, bindes skole, bibliotek og fritidsaktiviteter – og et lægehus – sammen. Historisk set bestod den gamle, geografisk ret store Ørbæk kommune af 10 sogne fra den forrige kommunalreform, og man havde bl.a. i den meget aktive borgerforening en kongstanke om at få etableret et egentligt fælles lokalcentrum. Så ved kommunalsammenlægningen gik det nye byråd ind og sagde ok, vi vil godt føje jer i jeres ønske og kaste det, der svarer til 20 millioner kroner ind i projektet, resten må I selv finde; - de skitser man havde dengang ville have beløbet sig til ca. 40 millioner, og dem ville man finde via fondsmidler.” Det lykkedes ikke rigtigt, nok på grund af de stramme økonomiske tider, mener formanden. Enden på det hele blev, at kommunen for 1 krone køber områdets gamle hal af den nuværende selvejende institution, og så står for hele det nye byggeri og for visse af opgaverne her. Bl.a. det nye kombibibliotek med masser af åbningstid. Ørbæk Midtpunkt omfatter udover ny multihal og

Med andre 30 millioner kroner skal kommunens øvrige idrætsfaciliteter i Nyborg opdateres. For som formanden for Kultur- og Fritidsudvalget siger: “Nu har vi så de to store klumper – Ullerslev og Ørbæk – på plads, og nu skal vi se på resten. Først og fremmest på idrætsfaciliteterne i det gamle Nyborg-område. En arbejdsgruppe er gået i gang med forberedende drøftelser. Det er planen at få de renoverede, udbyggede og forbedrede idrætsfaciliteter opdateret i 2013”. Kommunen har naturligvis også en række andre mindre idrætsanlæg uden for hovedbyen og de to bycentre, der vedligeholdes løbende. Sejersen siger: “Kommunen har nemlig valgt fast at afsætte 3,5 millioner hvert år til den type vedligeholdelse. Vi vil ikke lige pludselig stå med anlæg, der er ved at falde sammen om ørerne på folk”. Med disse initiativer har kommunen så også skabt gode rammer og fremtidssikret sig på idrætsområdet.

I oktober 2011 kunne byrådet udpege tegnestuen TKT og entreprenørfirmaet 5E Byg som vinder i arkitektkonkurrencen til det nye byggeri med en kommunal anlægsbevilling på 20 millioner kroner og placering mellem Ørbæks gamle hal og skole. Ørbæk Midtpunkt åbnes i december i år.

Det er tid til at høre om den tredje ting: “Vores massive satsning på Nyborg slot”.

Kommer Nyborg Slot på UNESCOs Verdensarvsliste ser byen store muligheder også for fremtidsrettet innovation og formidling af historisk viden!

KÆMPE SATSNING PÅ KULTURARVEN Fæstningsværket Nyborg Slot og Nyborg by søges optaget på UNESCO’s Verdenarvsliste på initiativ af Østfyns Museer, som Nyborg Slot hører under. Østfyns Museer består af museerne i Kerteminde og Nyborg Kommuner. Peter Sejersen fortæller om projektet: “Vi satser massivt på vores slot og på vores by! Det hænger sammen med, at vores gamle slot er andet og mere end et slot. Her blev danmarkshistoriens første grundlov, Erik Klippings Håndsfæstning underskrevet tilbage i 1282. Her forpligtede kongen sig til at regere på vilkår accepteret af godsejerne, kirken osv”. Det nye fokus på den gamle kongeby skal efter planen ganske enkelt løfte Nyborg Slot op blandt landets tunge, top-tunede fremtidsrettede kulturoplevelser. Lyder det paradoksalt? Jamen, det er det ikke ifølge Peter Sejersen. Det handler for ham om både at sikre fortællingen om Nyborg Slot, men også om at tilføre kommunen, borgerne og det lokale kulturog erhvervsliv helt nye muligheder via en målbevidst omlægning - en oplevelsesøkonomisk oplagt udvikling. Peter Sejersen uddyber: “Fortællingen om Nyborg Slot rummer utrolig meget og er helt unik. Ikke alene har byens placering ved vandet og Storebælt givet den en afgørende betydning i forsvarssammenhænge tusind år tilbage. En placering midt i riget, der betød, at Nyborg lå på landets hovedvej og var rammen om parlamentets, det såkaldte Danehofs, møder. Nyborg slot kan derfor betragtes som et middelalderens Christiansborg. Samtidig viser det sig, at man i Nyborg så at sige har designet en hel by. Byen er nemlig blevet til og blevet udbygget, som en del af det slotsanlæg, der gennem århundrederne blev udvidet med et stort voldanlæg”. Slottet var oprindelig firelænget, men står i dag med en enkelt længe på hvis forreste vold hovedbiblioteket er placeret lige op til det gamle middelaldertorv og rådhuset. I 1913 forlod en militærgarnison Nyborg, og staten stod tilbage med et gammelt, forfaldent slot. Heldigvis fik man i tide øjnene op for stedets kulturhistoriske værdi og overgav det til Nationalmuseet, som hyrede arkitekt Mogens Clemmensen til at restaurere det. Processen frem mod en nominering kan følges på www.nyborg. dk/daDK/Borger/KulturFritid/DanmarksRigesHjerte.

I mellemtiden har kommunen valgt at putte 1,5 million ind i projektet her fra start og siden det samme årligt, som et bidrag til at løbe det arbejde i gang, som museet og Kulturstyrelsen (Den gl. Slots- og Ejendomsstyrelse) i øvrigt står for. Hvad vil slotsprojektet betyde for folk i Nyborg Kommune og for f.eks. biblioteket? “Sikring af og ikke mindst - kendskab til - vores unikke kulturarv”, fastslår Peter Sejersen engageret. “Den særlige charme ved Nyborg er jo også det”, fremhæver han, “at byen har bevaret sin karakter af fæstningsby. Man færdes fortsat midt i centrum ad de gamle brolagte gader mellem købstadens private huse og andre bygninger med flere hundrede år på bagen. Faktisk er der tale om det oprindelige gadenet”. Og i dag er en stor del af byens kulturliv og turistattraktioner knyttet tæt til slotshistorien. Med bl.a. de årlige Voldspil, med Nyborg Voldspils Vinterskole, en performance danseskole, og med det store Danehof Middelmarked på slotspladsen hver sommer. Og ridderturneringer, som man fra i år arbejder helt professionelt med i samarbejde med udenlandske eksperter. Satsningen på kulturarven skal dog ikke bare pege bagud, understreger Peter Sejersen. “Idéen er at løfte den historiske viden frem ved hjælp af moderne informationsteknologi og formidle kendskab til datidens middelalder, henholdsvis købstadsaktiviteter, byplanlægning mv. for på den måde at inspirere vore unge iværksættere og andre til ny kreativitet og – hvem ved – måske nye produkter.” Både den udvikling og en evt. udvidelse af slotsbyggeriet vil på sigt uden tvivl også inddrage hovedbiblioteket. Hvordan – er det endnu alt for tidligt at spå om, understreger formanden. En ting er sikkert: Det nye fokus og en eventuel placering på UNESCOs liste vil føre til øget liv i Nyborg; sådan er det i alle tilfælde gået på de andre steder på listen. Kunststykket består i at trække linjer til nutiden og bruge historien til at skabe nye fremtidsmuligheder lokalt. Hellen Niegaard Redaktør

Peter Sejersen, 49 år, er ingen vårhare lokalpolitisk set. Han kom ind i Nyborg Kommunalbestyrelse første gang i 1990 og har siden bl.a. været formand for socialudvalget i tre perioder og fra 2006 for Kultur- og Fritidsudvalget i den nye Nyborg Kommune. Sejersens daglige job ligger, som mange andre nyborgenseres i København, hvortil han siden 2011 har pendlet for at passe sit job som advokatfuldmægtig i 3F’s juridiske sekretariat efter mange års arbejde som faglig sekretær for 3F Østfyn. Peter Sejersen har været medlem af Danmarks Biblioteksforenings repræsentantskab i perioden 2006-2010, og var her medlem af DBs meget aktive Kulturudvalg og fra marts 2009 også af DBs Forretningsudvalg. For ham er et medlemskab af DB en helt naturlig ting for kommunen. I dag er Sejersen selv stærkt optaget af museumsudvikling. Han sidder i museets bestyrelse som den ene af Nyborg Kommunes to repræsentanter og blev ved museumssammenslutningen 2009 formand for Østfyns Museer, der har 11 museumsdestinationer i Kerteminde og Nyborg kommuner.

Danmarks Biblioteker 2012 - nr. 3

Ud af boksen! VEJEN TIL PROFESSIONELLE PARTNERSKABER Partnerskaber var i 2011 et af DBs tre særlige indsatsområder. Sats på partnerskaber lød opfordringen fra en konference i slutningen af november (se Danmarks Biblioteker nr. 8, 2011), som DB afholdt sammen med nogle af biblioteksforeningens mange egne partnere bl.a. projektet Ud af boksen! og DB Region Sjælland. Her præsenterer Ud af boksen! nogle af sine hovedanbefalinger og det nye værktøj, projektet har udviklet til brug for bibliotekerne. Projektet afsluttes i juni i år.

“

Partnerships are not about money, they are about doing something for the people

vorfor partnerskaber i det hele taget? Populært og kort sagt fordi: 1+1=3. Sammen står vi stærkere, og partnerskaberne med såvel kulturinstitutioner, erhvervsliv og uddannelser/folkeoplysning giver under alle omstændigheder nyt engagement og ny energi. Rapporten Folkebibliotekerne i Vidensamfundet fra 2010 understreger vigtigheden af, at bibliotekerne tilbyder sig som partner og indgår i partnerskaber for at styrke og udvikle biblioteket og dets tilbud til borgerne. Samtidig fremhæves det, at bibliotekerne skal tænke på tværs af den offentlige sektor, den private sektor og civilsamfundet samt indgå i partnerskaber, der afsøger og udnytter nye fysiske og digitale platforme. Dertil behøves strategisk partnerskabstænkning og konkrete redskaber. At bibliotekerne i fremtiden er bygget på partnerskaber er den præmis, som Ud af boksen! har arbejdet ud fra. For at få mere viden om partnerskaber har projektet gennemført en omfattende videnopsamling. Der er foretaget undersøgelser og afholdt workshops. Der er indsamlet både nationale og internationale erfaringer og litteratur samt viden fra både praksis og forskning. Der er materiale fra biblioteksmedarbejdere, -ledere og -strateger, fra nuværende og potentielle partnere og fra partnerskabsstrateger fra andre sektorer. Og hvorfor er det så, at folkebibliotekerne skal indgå partnerskaber?

Tænk muligheder med partnerskaber “Partnerships are not about money, they are about doing something for the people. By strengthening the library’s network, resources, competencies and place in the local community partnerships make way for creating something completely new!”, sagt under Teaterworkshoppen, Next Library-konferencen i Aarhus, juni 2011). At skaffe penge er IKKE et mål for et partnerskab, for partnerskaber skal medføre noget nyt og skabe fremtidige muligheder. Det kunne f.eks. være at:

• Få mulighed for at eksperimentere og afsøge nye muligheder • Skabe gode relationer til lokalsamfundet • Skabe kontakt til nye brugere • Nå nuværende brugere på nye måder • Skabe og styrke politiske eller strategiske relationer • Bruge ressourcerne på nye måder • Få ny viden om specifikke målgrupper • Få tilført nye kompetencer • Få mulighed for at formidle nyt eller tilbyde nye services

Tænk proaktivt “Danske folkebiblioteker bliver nødt til at være proaktive for at kunne bibeholde en væsentlig samfundsmæssig placering”, siger Knud Schulz, chef for Aarhus Hovedbibliotek og medlem af projektets styregruppe. “Partnerskaber er en metode til at sikre proaktivitet, og derfor er det vigtigt, at der udvikles partnerskaber på alle niveauer. Partnerskaber skal altså ikke blot ses som store forkromede alliancer, men som alliancer lige dér, hvor det er muligt”, fastslår Schulz. Når man indgår et partnerskab, indvilliger man samtidig i at arbejde og tænke på nye måder. Den eksterne partner kan f.eks. finde på at sætte spørgsmålstegn ved forhold, tankemåder og arbejdsgange, som man selv tager for givet. Samtidig får man selv input ude fra og nye idéer til, hvordan man kan arbejde på en anden måde, fordi man kommer til at samarbejde med andre kompetencer og indgå i andre kulturer. “Man kan kort sagt sige, at partnerskaber bidrager til, at man kan skabe nye historier om, hvem man er, og det kan være medvirkende til, at man kan skabe nyt”, påpeger Peter Høybye, udviklingschef, Roskilde Bibliotekerne og medlem af Ud af boksen!s styregruppe. Derfor arbejder Roskilde Bibliotekerne, ifølge Høybye, meget gerne i partnerskaber. Han understreger: “Når man vil indgå partnerskaber med henblik på at innovere, er det hensigtsmæssigt, at alle involverede parter har et reelt ønske, behov eller problem,

PA R T N E R S K A B S U D V I K L I N G

Dialog mellem potentielle partnerskabsprojekter, Ud af boksen! november 2011

som de skal have løst, for så er partnerne motiverede for at udvikle sig sammen”.

om, at folkebibliotekerne skal professionalisere det eksterne samarbejde for at opfylde bibliotekernes overordnede mål.

Tænk langsigtet og mere professionelt Partnerskaber er ikke revolutionerende nytænkning i sig selv. Danske folkebiblioteker er vant til at samarbejde med andre, men samarbejde og partnerskaber har ikke været benyttet som et strategisk værktøj til at opnå større og mere langsigtede resultater. At fokusere på og arbejde i partnerskaber handler i bund og grund

Tænk nyt med Ud af boksen! ‘Ud af boksen! Biblioteket i innovative partnerskaber’ er den fulde titel på projektet, der i to år har arbejdet med spørgsmålene: hvad er partnerskaber, hvorfor partnerskaber og hvordan partnerskaber? Resultaterne fra projektet er midt i sin afpudsningsfase og ligger klar fra juni i år i

form af modeller og værktøj, som alle folkebiblioteker frit kan benytte. Det er projektets mål med disse redskaber at bidrage til at klæde landets folkebiblioteker på til at springe ud i at etablere partnerskaber.

Louise Overgaard, projektleder, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus

Kom godt i gang med partnerskaber! I løbet af maj og juni 2012 publicerer projektet følgende materialer, som kan bruges i partnerskabsarbejdet: Guiden Kom godt i gang med partnerskaber!, gennemgår partnerskabsarbejdet fra A til Z. Guiden tilbyder gode råd og opstiller en række overvejelser, som det enkelte bibliotek bør have for øje. Guiden består desuden af fakta og eksempler, som kan bidrage til at gøre partnerskabsarbejdet mere håndgribeligt. Udafboksen.nu På sitet findes en værktøjskasse med redskaber, som understøtter og underbygger de arbejdsprocesser og overvejelser, som projektets guide identificerer. Desuden vil der være eksempler på spændende bibliotekspartnerskaber, teoretiske overvejelser om partnerskaber og rapporter fra Ud af boksens! mange undersøgelser og aktiviteter. Værktøjskassen Kassen rummer ting, som kan være nyttige i arbejdet med partnerskabelse. Der er f.eks.: • En proces til, hvordan man kan mappe sit netværk • Forslag til samarbejdsaftaler • Evalueringsspørgsmål og metoder.

Danmarks Biblioteker 2012 - nr. 3

PA R T N E R S K A B S U D V I K L I N G

CAS – ET CALIFORNISK SUPER-PARTNERSKAB I oktober 2011 besøgte Ud af boksen! California Academy of Science (CAS) i San Francisco. Den 150 år gamle institution består af tre parter: et naturhistorisk museum, en uddannelsessektion og en forskningssektion. CAS har 1,5 millioner besøgende om året og 70% af dets økonomiske grundlag stammer fra billetsalget.

Kreativitet og innovation er ofte centralt i partnerskaber og her er CAS helt i særklasse. CAS er også særlig interessant som case, fordi partnerskabet betragtes som fundamentalt for formidlings- og udviklingsarbejdet, og ikke alene omfatter de tre parter, men også andre eksterne samarbejdspartnere.

Partnerskabet som fundament CAS arbejder bevidst og struktureret med partnerskabsdannelse. Den ses som et grundlæggende fundament for at opfylde visionerne og bygger på en meget klar strategi for, hvordan arbejdet i partnerskaber håndteres. CAS har klare krav til ressourceforbrug, til intern organisering og kommunikationen, men også for øje, at partnerskabelse kræver kompromiser. Desuden har CAS fokus på at skabe og vedligeholde sine relationer og på, hvordan bestyrelsen og andet netværk kan bruges på både kort og lang sigt.

Partnerskabsprogrammet er struktureret ud fra fire funktionsområder. Det betyder, at CAS indgår partnerskaber, som understøtter funktionsområderne: Research, Libraries and Information Services, Education og Cooperations. En række medarbejdere har partnerskaber som fast arbejdsområde, men mange er involverede i partnerskabsarbejdet, og alle i hele personalet ved, at partnerskaber er afgørende for organisationens gennemslagskraft. Partnerskaberne er altid forankret i ledergruppen for at sikre de enkelte partnerskaber det rette mandat og de rette kompetencer og ressourcer.

Sixteen Reasons og målbarhed CAS foretager en benhård udvælgelse af, hvilke partnerskaber man indgår for at sikre, at de enkelte partnerskaber opfylder CAS’ overordnede mål, at der er målbare succeskriterier, og at man ikke har et unødigt ressourceforbrug. Alle po-

Fra kælder til tag afspejler CAS’ nye energieffektive bygning ved Golden Gate Parken, tegnet af den italienske arkitekt Renzo Piano og åbnet i 2008, institutionens verdensklasseposition på feltet videnskabsformidling. Bygningen går for at være verdens ’mest grønne museum’.

tentielle partnerskaber skal vurderes og de, som ikke er tilstrækkeligt udbytterige, skal fravælges. Til det formål har CAS udviklet Sixteen Reasons as How to Say No! I dette dokument stilles en række spørgsmål, som CAS systematisk gennemgår i forhold til alle forespørgsler om partnerskab. Det er f.eks. spørgsmål som: • Følger partnerskabet CAS’ mission og vision? • Vil partnerskabet have et målbart og vedvarende resultat? • Vil partnerskabet tilfredsstille brugernes behov? • Er det et partnerskab, som vi bliver nødt til at indgå f.eks. af politiske grunde? En komplet liste over spørgsmålene kan findes i værktøjskassen Kom godt i gang med partnerskaber fra maj i år.

Ud af boksen! deltagere introduceres til CAS i Californien

Niveauer og eksempler CAS arbejder med tre partnerskabsniveauer. Det drejer sig om: 1. Formaliserede partnerskaber - bundet af skriftlige aftaler og centralt funderet i organisationen, idet der altid er medarbejdere fra udviklingsafdelingen tilknyttet projektet. Disse partnerskaber er koblet op på CAS’ overordnede strategi og mål.

Aktuelt har CAS større partnerskaber med NASA, AVIA og flere ikke-kommercielle partnere. Man samarbejder f.eks. med San Francisco Public Library om ungdomsprogrammer med fokus på at styrke ‘science literacy’ og udviklingen af en digital strategi. Mere om CAS på www.calacademy.org/.

2. Middle level partnerskaber – har en skriftlig aftale men arbejdet foregår decentralt. Partnerskabet skal relatere sig til CAS’ strategi og mål, men det har større mulighed for at afprøve andre og nye idéer og områder. 3. Netværkspartnere - uformelle samarbejder, der (endnu) ikke betegnes som partnerskaber, men som ofte udvikler sig til middle level partnerskaber.

Louise Overgaard, projektleder, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Foto: CAS presseservice

Danmarks Biblioteker 2012 - nr. 3

DB ÅRSMØDE

BIBLIOTEKETS ROLLE I DEMOKRATIE

Under overskriften ”Hvad betyder den frie og uhindrede adgang til information i en kamp fo forsker, professor ved AUC, Johannes Andersen, sin store viden ud for et meget lydhørt pu påkrævet, hvis man skulle få alle de ‘perler’ med, som flød så rigeligt fra talerstolen. Det var e

eg er sikker på, vi har fået ‘light’ udgaven, men ikke desto mindre gav Johannes Andersen i sit indlæg en rigtig god indføring i problemstillingerne omkring det moderne samfund og demokratiopfattelsen. Jeg skal jo ikke her søge at gengive oplægget, som kan ses og høres som videoindslag på db.dk under Årsmøde 2012, men vil pege på nogle af de vinkler, jeg især bed mærke i.

Kampen for demokrati slutter aldrig Dannelsen er vigtig, det skal læres og denne proces er evigt pågående. Politik er magtudøvelse – kampen om ressourcerne (hvem der skal have ventelisterne?). Demokrati er, at vi i første omgang har disse konflikter og dernæst ikke mindst, at vi gider disse konflikter. De fælles spilleregler for de politiske konflikter er vigtige. Et demokrati fordrer et folkestyre – af, ved og for folket! Der kræves procedurer for folkets styre. Ligesom der kræves offentlighed og dermed kontrol og sikring af, at det går ordentligt for sig. For at alt det kan gå for sig, skal visse forudsætninger være til stede blandt borgerne: Dannelse – vise vilje til at være et civiliseret menneske. Tillid – er en vigtig præmis, vi skal vide, hvad de andre foretager sig. Tillid til sig selv – borgerne skal tro på, at de kan noget. Eller sagt på en anden måde, demokrati fordrer etik og moral. Politik er nemlig magtudøvelse – kommunikation som manipulation med henblik på at få mere magt. Så viden er vigtig for udøvelse af den offentlige uafhængige og kritiske kontrol.

Især omkring tillid og kontrol kommer bibliotekerne ind, det er her, vi har forcen, såvel den rigelige mængde af adgang til informationer og viden, og dermed kontrol, samt den frie og lige adgang for borgerne og den dygtige bibliotekar, som kan vejlede og betjene borgerne på god vis. Men man kan jo stille sig selv det spørgsmål, om vi er uafhængige? Min opmærksomhed blev i hvert tilfælde vakt, da Johannes Andersen viste en planche over viden – institutionernes tilknytning og brugeradgang. Den vil jeg vise her i den form, jeg bedst husker den - se neden for. Det, man kan spørge sig selv om, og som demokratiforskeren spurgte ud i forsamlingen er: Befinder vi os i D, eller bevæger vi os stille og roligt hen i C, hvor vi for at tiltrække flest mulige til biblioteket slår os på underholdning af forskellig karakter, hvorved vi bevæger os væk fra det uafhængige bibliotek? Oplægget var fyldt med alle de gode argumenter for bibliotekets rolle, hvis altså ellers biblioteket fastholdes som ‘stedet for’ adgangen til viden. For som det blev sagt: Viden er nødvendig for at kunne stille spørgsmål – få diskussion og kritisk viden, et demokrati kan kun fungere, hvis nogen deltager. Viden er nødvendig for at kvalificere til demokrati (dannelse), den gode medborger. Viden er nødvendig for at vide, hvor man taler fra – normative positioner. “Hvordan kan vi stille de gode spørgsmål?”

Synes godt om’ samfundet Johannes Andersen sluttede af med tesen om, at vi er ved at skabe et nyt samfund – et Like ability society (synes godt om samfundet).

Viden

Brugeradgang

Institutionstilknytning

Afhængig

Uafhængig

Svært

tilgængelig

Magthavernes internet

Elitens bibliotek

Censur og kontrol

Hemmeligheder og koder

Underholdningens

Det åbne internet

internet

og bibliotek

Sex & underholdning

Vejledning og aktiv hjælp

Let tilgængelig

F R E D E R I K S H AV N 2 0 1 2

or demokrati?” bredte demokratiublikum. Og opmærksomhed var en sand fornøjelse at lytte med. De unge er i dag de mest politisk aktive længe, og det er de med bl.a. ‘synes godt om’ knappen på Facebook. Er det politisk aktivitet? Ja, men er det nok? Og hvor nuanceret er det, når viden og dannelse bliver noget, man henter. Det lette, det hurtige forbrug og altid relativt, så svækkes det kritiske videnspotentiale som demokratisk kontrol. Hvis vi virkelig er på vej ind i ‘Synes godt om samfundet”, så har vi da efter min opfattelse og Andersens i den grad brug for viden og dannelse, og i den sammenhæng har bibliotekerne en særlig vigtig opgave. Det er vist tydeligt, at jeg personligt var meget begejstret for oplægget. Det ligger fuldstændig i tråd med den vej, jeg mener, er den eneste farbare vej for bibliotekernes rolle i fremtidens samfund (og i øvrigt uanset hvilket samfund det så er). Bibliotekerne står stærkt i forhold til den viden, som den voksne befolknings mægtig- og myndiggørelse kræver, hvis befolkningen skal kunne leve op til det arbejde, det er at være i, deltage i og udvikle et demokratisk samfund som det danske. Hanne Pigonska (V), DBs 1. næstformand, medlem af Odsherred Byråd

DB ÅRSMØDE

TOMMELSKRUER ELLER TABLET HVORDAN FÅR VI ALLE MED - OGSÅ PÅ DEN DIGITALE Udfordringerne Tal fra Danmarks Statistik fra 2011 viser, at 60 % af borgerne allerede kommunikerer digitalt med det offentlige. 10 % kan, men gør ikke, 18 % kan ikke, men vil gerne og 12 % kan ikke og gør ikke. Adgangen til computer og internet er lavest i aldersgruppen 75-89 år. Alder er dog ikke nødvendigvis den eneste udfordring i opfyldelsen af målet på 80 %; forskellige aldre rummer forskellige udfordringer i form af IT-færdigheder. For unge handler det f.eks om manglende forståelse for sprogbruget i det offentlige univers, for andre om selvbetjeningsløsningernes brugervenlighed og tilgængelighed for handicappede, men også helt enkelt om kendskab til det danske sprog samt om motivation.

Hvordan får vi alle med?

Fra venstre: Jimmy Kevin Pedersen, Rolf Hapel og Michael Teit Nielsen

DIGITALISERINGSSTRATEGIEN I 2015 skal 80% af kommunikationen mellem borgere og myndigheder foregå digitalt, men hvordan får vi alle med? Det gav kontorchef i Digitaliseringsstyrelsen, Jimmy Kevin Pedersen, og udviklingschef i Ældre Sagen, Michael Teit Nielsen, hver sit svar på under DBs årsmøde 2012

Det offentliges digitaliseringsstrategi I 2015 bliver det obligatorisk, at borgerne betjener sig selv på nettet, når de skal kommunikere med det offentlige, – 80% skal med. Overgangen sker gradvis i fire såkaldte bølger, som har fokus på udvalgte opgaver og målgrupper. Første bølge, som indfases i 2012 omfatter bl.a. TastSelv SKAT, bestilling af pas og sundhedskort samt indskrivning til skole og SFO. Formålet med den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi er at få frigjort økonomiske ressourcer, som primært skal anvendes til at bevare vores velfærdssamfund. Ifølge Jimmy Kevin Pedersen kan digital kommunikation på tværs af offentlige sektorer frigøre 1,5-2 mia. årligt.

Digitaliseringsstyrelsen foreslår en hjælpepakke for at få alle – 80 % borgere – med på digital kommunikation. Pakken omfatter bl.a. medbetjening i borgerservicecentre og på bibliotekerne, mere brugervenlige selvbetjeningsløsninger også hvad angår sprog og tilgængelighed, udbygning af borger.dk med e-læring, undervisning i samarbejde med biblioteker, jobcentre, fagforeninger og frivillige organisationer, digital fuldmagtsløsning samt kommunikation og markedsføring. Digitaliseringsstyrelsen understreger, at arbejdet ligger ude i den enkelte kommune som en helhedsorienteret tilgang med fokus på den kommunikative indsats. Den røde tråd er at føre borgeren over på den digitale kanal med hjælp og støtte, hvis der er behov, og med vægt på, at det er en bjørnetjeneste ikke at hjælpe borgeren over på den digitale kanal. Ældre Sagen er bestemt ikke imod digitalisering, men ser hellere en anden tilgang til at få alle med. “I medierne er vi nogle gange blevet fremstillet som dem, der er gået på barrikaderne mod tvangsdigitalisering, og at vi er imod digitalisering. Men vi kan sagtens se et stort potentiale i at digitalisere internt i det offentlige og den eksterne kontakt til bl.a. borgere”, understregede udviklingschef Michael Teit Nielsen. Kommunikation og motivation er vejen til målet for Ældre Sagen. Fremfor udelukkende at have fokus på besparelserne og kræve at alle skifter til den digitale kanal inden udgangen af 2015, skal det offentlige gøre meget mere ud at have borgeren i centrum og forklare de positive fordele, digital kommunikation giver. Hjælpepakken fra Digitaliseringsstyrelsen er også for Ældre Sagen et vigtig instrument til at få alle med, men “den bedste medicin mod digitaliseringsfrygten kan måske være en tablet” (iPads og Android tablets), da de er nemmere at bruge end pc’er. Michel Teit Nielsen anbefaler i øvrigt, at det offentlige tager ved lære af bankerne, som har været gode til at udvikle brugervenlige apps til en lang række af deres selvbetjeningsløsninger ved netop at inddrage brugerne.

D E T D I G I TA L E D A N M A R K O G D D B

TTER? MOTORVEJ DDB?

Fra venstre: Steen B. Andersen, Ralf Klitgaard Jensen, Jakob Heide Petersen og Lars Bornæs

DANMARKS DIGITALE BIBLIOTEK Næste stop på årsmødet handlede om Danskernes Digitale bibliotek (DDB), den digitale motorvej, som skal sikre danskerne bedre og lettere adgang til mere digitalt indhold på folkebibliotekernes hylder og her kunne deltagerne selv bidrage bl.a. via SMS og Twitter. Rapporten Danskernes Digitale Bibliotek Ralf Klitgaard Jensen, afdelingschef i KL og Jakob Heide Petersen, kontorchef i Kulturstyrelsen fremlagde anbefalingerne i rapporten Danskernes Digitale Bibliotek. Anbefalingerne vedrører fundamentet til DDB: en fælles infrastruktur, et indkøbssamarbejde og en organisatorisk ramme til disse to elementer. Bibliotekschef i Silkeborg, Lars Bornæs, og Steen B. Andersen, byrådsmedlem i Århus, begge medlemmer af Danmarks Biblioteksforenings Digitaliseringsudvalg, sørgede for at få belyst rapporten yderligere med en række dybdeborende spørgsmål til oplægsholderne, især hvad angår økonomi og organisering. Hvordan realiserer vi DDB? Finansieringen af DDB er dels statslig og dels kommunal. Prisen for deltagelse kan, forlyder det, beløbe sig til 5, 1 kr. pr. indbyg-

ger i den enkelte kommune, men skal sammenholdes med, hvilke opgaver det enkelte bibliotek så ikke længere selv skal løse. Deltagelse i DDB er baseret på frivillighed. Målet er, at 80-90 % af kommunerne har tilsluttet sig DDB inden for de næste tre år. Den organisatoriske ramme forventes at være på plads i løbet af de kommende måneder, hvorefter arbejdet med at etablere DDB formelt kan gå i gang. Forhold, som af de to moderatorer og indlæg tidligere under generalforsamlingsdebatten om torsdagen, gav anledning til mange kommentarer. Prisen pr. borger er for høj og frivilligheden vil kunne skævvride ‘biblioteksdanmark’ yderligere, sådan at borgerne i mindre og i mindre velhavende bibliotekskommuner ikke får samme adgang til digital viden, informationer og kulturoplevelser som andre her i landet. Rapportens tekniske tilgang til DDB skabte ikke megen debat på årsmødet. Det gjorde modellens frivillige tilslutning til gengæld under generalforsamlingsdebatten dagen før, se side 14-15. Forhåbentligt kommer de relevante diskussioner, når fundamentet for DDB er etableret, og vi kan rette fokus mod brugerne af DDB og indholdet på de digitale hylder.

Pernille Saul, digitalchef, Guldborgsund-bibliotekerne

Danmarks Biblioteker 2012 - nr. 3

DB ÅRSMØDE 2012

KULTUR & KUNST TIL DEBAT

Adgang til kunstneriske og kulturelle oplevelser er afgørende for et samfund baseret på tillid og fo

Hvad er kultur og kunst? Og hvordan udvikler de sig i Danmark?

irektør for Tivoli, Lars Liebst, lagde drillende ud med en antydning af, at kulturminister Uffe Elbæk måske ikke helt har fået fat på at skelne mellem kunst og kultur. I en kronik i dagbladet Politiken for nylig mener Lars Liebst således, at ministeren bruger et alt for bredt kulturbegreb i sin argumentation for, at kunsten skal være med til at løfte Danmark ud af den økonomiske krise. Det mener Liebst ikke er vigtigt. Vigtigere er det at tale om, hvordan kunsten og kulturen kan være med til at hjælpe os igennem krisen. “Kunsten kan give os det stød, der får os til at tænke i nye baner og giver os oplevelser, der gør hverdagen rigere”. Liebst lader sig sekundere af det velkendte Frederik den VI citat om, at “nok er vi fattige, men vi behøver ikke være dumme tillige”. I sit indlæg på DBs Årsmøde gjorde Lars Liebst - som formand for Kunststøtteudvalget, der afsluttede sit arbejde i septem-

ber 2011 - her et spring til i højere grad at tale om Statens Kunstråd og Statens Kunstfonds kriterier for tildeling af støtte. Afgørende for statens støtte er, at et kunstværk har kvalitet. Hvorvidt et kunstværk når ud til mange modtagere eller kan forstås af den udenforstående er mindre vigtigt. Kunsten i sig selv er med andre ord i centrum, hvilket “vist er en noget anden tankegang end den, I arbejder med inden for biblioteksverdenen, hvor det handler om at tilrettelægge tilbuddene, så informationer, viden og kunst når ud til brugerne!”. Lars Liebst fortalte afslutningsvis om bestræbelserne på at samle ‘kludetæppet’ af de mange forskellige danske kunststøtteordninger i ét system. Et langt sejt træk, mente han, fordi mange af de berørte kunstnere og organisationsfolk forholder sig skeptisk til, hvad der ses som en centralisering i forhold til det nuværende mere demokratiske tostrengede system.

Se alle oplæg m.m. på www.db.dk

Hvad kulturministeren bu

ournalist og politisk kommentator Niels Krause Kjær berettede i årsmødets afsluttende indslag om, hvordan en vildtfremmed mand henvender sig til ham på Skanderborg Station og spørger, om han vil tage en computer med i toget og aflevere den på hovedbanegården til hans datter, der skal bruge den til sit speciale. Det gør Krause Kjær selvfølgelig. En selvfølgelighed der i følge Niels Krause Kjær er baseret på den tillid, som stadig er mellem mennesker i Danmark, og som blev sat i bevægelse i begyndelsen af 1800-tallet, som følge af statsbankerotten (apropos Frederik den VI), da befolkningen besluttede sig til “at tage hinanden i hånden og dele skæbne” i opbygning af bl.a. andels- og højskolebevægelsen. En anden måde at sige det på er, at vi i Danmark har en høj grad af det, som socialforskningen kalder social kapital. Krause Kjær spurgte retorisk om tilliden mellem folk kan overleve i dagens atomiserede og individualiserede samfund. Tjahh...?! En betingelse herfor er, at vi giver hinanden opmærksomhed. En af tidens vel knappeste ressourcer.

I informationssamfundet – som det i denne sammenhæng stadig giver god mening at kalde det – er der “alt for mange informationer til al for lidt opmærksomhed”. Med TV som eksempel har borgerne i dag adgang til tusinder og atter tusinder af tv-programmer. I 1970erne hav-

or dets sammenhængskraft

Velkommen til DB Årsmøde 2013 København 14.-15. marts

urde have fortalt os ... de de fleste danskere kun adgang til én kanal. De overvældende mængder af information, som borgerne hver især kan plukke af, sætter tidligere generationers fælles viden og dermed fælles værdier under pres. At kunne “koble sig på et fællesskab” via medierne er en umulighed. Hvis tilliden skal overleve, skal vi – og her har biblioteket ifølge Krause Kjær en vigtig opgave – være meget mere orienteret mod bredden. I betydningen: at den brede befolkning får adgang til information, der er en forudsætning for fællesskabet. Det er bibliotekernes og mediernes ansvar, at der stadig fortælles store fortællinger, der appellerer til flere end DR2 lyttere eller de få, der hører “Krause på Tværs”. Bibliotekerne skal være publicservice institutioner for alle borgere, der lokalt er med til at løfte en gammel arv og fortællingen om det, der skaber tillid mellem mennesker. Bibliotekerne skal agere på en måde, der appellerer til den knappeste ressource: vores opmærksomhed. På trods af Lars Liebst ord om vigtigheden af at støtte “kunst af kvalitet for de få” og Krause Kjærs ord om at være særligt opmærksom på formidlingen til den brede befolkning, er jeg sikker på, at de kan forenes om Lars Liebst afsluttende pointe om, at “kulturen er det, der samler og kan skabe en sammenhængskraft”. Martin Lundsgaard-Leth, biblioteksleder, Ikast-Brande Kommune

Pia Allerslev (V), Kultur- og Fritidsborgmester i København, sluttede årsmødet i Frederikshavn af med denne varme invitation til de flere hundrede deltagere om at komme til årsmøde 2013, der finder sted i midten af marts i Bella Center med indkvartering på Bella Sky-Hotel. I kan godt glæde jer – vi ser i hvert fald frem til, at få gæster - når vi næste år byder velkommen til Danmarks Biblioteksforenings årsmøde. Jeg glæder mig personligt til, at modtage rigtig mange glade medlemmer, politikere, fagfolk og andre interessenter fra biblioteksverdenen. Vi vil sammen med DB give jer et par tæt pakkede dage med inspiration, konkrete idéer og debat. Jeg er nemlig sikker på, at hvad enten man er kulturpolitiker, bibliotekschef eller sidder et sted i den biblioteks- og kulturpolitiske verden – så kan man finde noget at tage med sig hjem fra København. I København synes vi egentlig, det går rigtig godt – vi både bygger og ombygger og åbner nye biblioteker, og vi får succesfulde tilbagemeldinger - både for udlån og fra lånere. Men jeg er også af den overbevisning, at vi har succes, fordi vi arbejder rigtig hårdt og målrettet på at få succes. Vi vil have bibliotekstilbud, der repræsenterer nye måder at arbejde på – også som gode strategiske samarbejdspartnere og nye måder at formidle bibliotekernes tilbud på - men det er vi nok ikke ene om i Danmark. Men vores investeringerne betaler sig og giver resultater. Besøgs- og aktivitetsniveauet er steget markant de steder, hvor vi renoverer, fornyer og udvikler. I København kan man komme rundt til vores 20 forskellige biblioteker med den førerløse metro – den suser af sted - og det er helt uden vognstyrer eller chauffør. Nu har vi overført princippet til netop bibliotekerne. Så nu kan man også i København gå på det førerløse bibliotek i f.eks. morgentimerne. I kan også se vores prisbelønnede bibliotek BIBLIOTEKET på Rentemestervej, eller I kan se vores nye kombi-skolebibliotek ude i Ørestad, der snart åbner; det første, fuldt integrerede folke- og skolebibliotek i Københavns Kommune. Eller måske skal I have en rundtur og se, hvor langt vi er kommet med nyindretningen af Københavns Hovedbibliotek. Et projekt vi så sent som i sidste uge fandt 19 mio. på budgettet til at gennemføre. Udviklingen på det digitale område vil få afgørende betydning for biblioteksstrukturen og indretningen af fremtidens biblioteker – og det skal vi tage bestik af i planlægningen af den fremtidige biblioteksstruktur. Og det vil uden tvivl også udgøre en del af debatten i 2013. På gensyn til næste år i København.

DB Årsmøde under udvikling Fra 2013 vil det velkendte årsmødeforløb ændre sig lidt. På baggrund af tilbagemeldinger besluttede DBs Forretningsudvalg sidste år, at årsmødet fra 2013 forløber over 2 dage mod hidtil knap 3. Hvordan årsmødet 2013 præcist afvikles, vil DB og værterne i København drøfte i den kommende tid.

Danmarks Biblioteker 2012 - nr. 3

BYGGERI

SKAGENS BIBLIOTEK PÅ KAPPELBORG Mandag den 22. august 2011 kunne kronprins Frederik og kronprinsesse Mary sammen åbne Kulturhuset Kappelborg under parrets sommertogt til Vendsyssel. Kappelborg rummer både musikskole, teater- og biografsal, foreningslokaler samt et splinternyt bibliotek, som nogle af DB årsmødets deltagere besøgte torsdag den 29. marts. Mitten Ferrar, som endte med at farvesætte hele Kappelborg og bl.a. tegne møbler og udvikle idéer til vægudsmykning i form af stærkt forstørrede fotografier af detaljer i Skagens natur. Det var for biblioteket en stor fornøjelse at følge det rå byggeprojekt udvikle sig fra rent kaos til en smuk, stilren bygning med karakter. Byens borgere blev også sat i sving. Til multisalens 200 stole skulle der filtes og dekoreres puder, og ved åbningen af kulturhuset blev skagboerne opfordret til at medbringe hjemmebagte kager.

Det åbne bibliotek Skagens Bibliotek er i dag et åbent bibliotek med adgang for borgerne hver dag året rundt fra 8-22, og de kommer der med Frederikshavns borgmester og kronprinseparret

Langt tilløb Forud er gået års diskussioner og politiske tovtrækkerier både om placeringen og om betimeligheden af at etablere et kulturhus i Skagen. Både bibliotek og musikskole havde længe ønsket bedre lokaleforhold, og da Kappelborgskolen midt i byen blev lukket, var tanken om at bygge den om til kulturhus for det hele nærliggende. Det politiske flertal ønskede dog en anden løsning og udskrev en arkitektkonkurrence om et nybyggeri på skolemarken. En afstemning blandt byens borgere kombineret med en ændret sammensætning af byrådet førte imidlertid til, at man i 2007 vedtog at ombygge den godt 100-årige skole. Efter en grundig forproces med bl.a. brugerinvolvering blev en meget omfattende renovering og ombygning påbegyndt i efteråret 2009.

Biblioteksdesign og farvesætning à la Skagen Målet for indretning af biblioteket er enkelhed, overskuelighed og fleksibilitet med rum, der let kan forandres efter behov. Biblioteket er indrettet med en livlig markedsplads i stueplan med aviser, tidsskrifter og masser af nye bøger, film, musik og spil. Mens der på 1. sal er en mere kompakt materialeopstilling med tyste lommer til ro og fordybelse. Skagens fabelagtige natur – hede, klit og hav har dannet grundlag for farvesætningen efter forslag fra biblioteket. Bibliotekets farveidéer blev udviklet i et samarbejde med indretningsarkitekt

‘Hule’ for børn i det nye bibliotek

glæde. Vejledning fås af personalet, der træffes midt på dagen, men i døgnets ydertimer samt hele onsdag og søndag klarer man sig selv. Borgerne har taget godt imod det nye tilbud. Bibliotekets nye, flotte og funktionelle lokaler har et fantastisk lys, og man er glade for kombinationen af aktiviteter, hvor biblioteksbrug blandes med foreningsarrangementer, musikskolekoncerter, workshops, film, teater. Her bobler af liv både ude og inde. Hans Nielsen, Skagen Bibliotek

FAKTA Skagen, siden struktrukturreformen i 2007 en del af Frederikshavn Kommune, har 8000 indbyggere, men besøges årligt af omkring 1 million mennesker. Skagen Borgerskole er tegnet af arkitekt A. Haunstrup og blev indviet i 1901. Skolen blev udvidet flere gange og fik i 1955 navnet Kappelborgskolen. Skolen lukkede i 2005. Ombygget 2009-2011 til Kulturhus Kappelborg. Bygherre: Frederikshavn Kommune. Bygherrerådgiver: NIRAS. Totalentreprise: MT Højgaard. Arkitekter: Arkitektfirma NORD as. Rådgivende ingeniører: Moe & Brødsgaard A/S. Indretning og design: Mitten Ferrar, Ferrarrum (interiør), Jørgen Anker Simonsen, Frederikshavn Kommune (eksteriør). Leverandør af biblioteksinventar: Modul Retail Solutions. Leverandør af møbler: HJ Kontorcenter. Supplerende belysning: Roblon A/S Biblioteket: 2000 m2 • Musikskolen: 650 m2 • Biograf: 65 pladser • Salen: 200 siddepladser • Foreningsaktiviteter: 300 m2 • Pris: 46.7 millioner kroner • Åbent hver dag 8-22. Biblioteket er bemandet mandag-torsdag 10-17, fredag og lørdag 10-14. Trådløst internet overalt.

INDRETNING

Uventet arv giver ‘NYT’ Ø-BIBLIOTEK Læsøs små 2.000 borgere har fået fornyet det knap 30-årige bibliotek - Hold da op, hvor er det blevet flot! Men kan jeg nu finde rundt? Sådan har brugernes reaktion ofte lydt, når de det seneste par måneder er trådt ind ad døren til et fuldstændig nyindrettet Læsø Bibliotek. Baggrunden er den, at bibliotekarerne en augustdag i 2011 fik en overraskende besked: Johan Evald Dolmers Legat var blevet nedlagt, og det fremgik af fundatsen, at Læsø Bibliotek skulle arve en større sum til brug for indkøb til biblioteket. Og den ganske uventede gave i form af 205.000 kroner har virkelig gjort underværker på vores lettere nedslidte bibliotek. Med de mange penge blev et længe næret ønske nemlig opfyldt. Det kombinerede folke- og skolebibliotek, hvis grønne gulv røber, at her tidligere var gymnastiksal, var utidssvarende møbleret og inventaret var godt slidt. Med arven blev det muligt at skabe et næsten helt nyt biblioteksrum. Med lette, hvide reoler på hjul, pæne nye borde og blåpolstrede stole, der indbyder til en hyggestund med en god bog eller dagens nyheder. Da inventaret alligevel skulle udskiftes, valgte vi samtidig at nyindrette hele biblioteket, så opstillingen fremstår mere logisk, og lokalet virker større.

Efter godt en uge, hvor biblioteket var lukket, og der blev ryddet grundigt op, blev dørene slået op for, hvad der ligner et helt nyt bibliotek. Og hvor brugerne meget lettere kan finde rundt. De nye, noget lavere reoler er logisk fordelt med børnebøger til højre og voksenlitteratur til venstre, og der er masser af plads og luft rundt om. Også personalet, der tidligere var lidt gemt af vejen inde i et hjørne, har fået en bedre placering med front mod indgangsdøren lige midt mellem de to afdelinger og et godt overblik over hele lokalet. Læsø skolebibliotek rykkede ind i de nuværende lokaler i 1983, og siden 2001 har folke- og skolebibliotek været drevet sammen. Sin lidenhed til trods kan biblioteket klare det samme som de større. 40.000 titler står der i alt på hylderne, og det der ikke findes her, kan hurtigt skaffes hjem. Biblioteket har 12 computere med internetadgang, der står til rådighed for brugerne. Der er desuden et særligt småbørnsbibliotek med bogkasser i nå-højde, et lavt, rundt computerbord og et hjørne med siddepuder i glade farver, hvor de mindste kan slappe af med en billedbog eller lytte til højtlæsning. Aase Thomsen, biblioteksassistent, Læsø Bibliotek

Om legatet Jens Otto Dolmer, der omkring år 1900 grundlagde et værft i Vesterø på Læsø, havde en søn, der hed Johan Evald Dolmer. Faderen var en meget dygtig skibsbygger, som blev kendt - også uden for landets grænser - for sine fine Læsø-kuttere. Jens Otto Dolmer var gift med Læsøpigen Ingeborg Pedersen. Sønnen, Johan Evald Dolmer, født 7. marts 1900, menes at have stiftet ’Johan Evald Dolmer- legatet’.

Danmarks Biblioteker 2012 - nr. 3

På en markedsplads bidrager bogbussen til festlighederne med små konkurrencer for børn og voksne. Foto: Michael Schrøder.

NYE OPGAVER OG ROLLER I DE MOBILE BIBLIOTEKER Chauffører fra hele landet har fået inspiration til bedre service

ællesskab, nærhed, samvær og sammenhold i lokalområderne. Store ord i beskedne folks munde. Ikke desto mindre er det nogle af de ord, som brugere af de mobile bibliotekstilbud, oftest bogbusser, i landområderne benytter, når de skal udtrykke, hvad der er gode værdier, og hvad der betyder allermest i deres lokalområde. Men de rullende biblioteker er under forandring.

Fra lån til aktiviteter I disse år ændrer brugernes forventninger og behov til det mobile bibliotekstilbud sig meget. Tidligere var de traditionelle bogbusopgaver afhentning og udlån af bøger, musik og andre biblioteksmaterialer – og gerne på faste og velkendte tidspunkter. Nu handler det i langt højere grad om relationer og hvilke aktiviteter, en bogbus og dens medarbejdere kan sætte i værk, lokalt. Brugerne efterlyser aktiviteter, så der også foregår noget i landområderne, når bogbussen eller bogbilen er kørt tilbage til Hovedbiblioteket.

hæng for nylig afholdt i Vejle, hvor der også var ‘hands-on’ på landets to nyeste bogbusser i Vejle og Esbjerg.

Relationer inde i og uden for bogbussen Derfor er det vigtigt, at bogbiler og bogbusser i fremtiden kører ud og byder sig til i lokalområderne. Her har chaufførerne – såvel som bibliotekarerne – med deres store lokalkendskab en afgørende rolle at spille. Både som koordinatorer af kulturarrangementer og som hjælpere til at få lokale byfester, musikarrangementer og festivals af alle slags til at vokse. Som et rullende kulturtilbud, der giver synergi til nogle af de lokale aktiviteter, der foregår i forvejen. Nye opgaver, som undervisere af it og nye digitale medier med udgangspunkt i bogbusserne, er også presserende, ligesom det fortsat er vigtigt at være formidler af bibliotekets store videnbase. På fleksible tidspunkter og på varierende pladser. Til borgere i alle aldre. Det handler om relationer på mange niveauer.

Hvordan matcher vi brugerne i bogbussen? Bibliotekerne i syv store landkommuner, Brønderslev, Skive, Ringkøbing-Skjern, Esbjerg, Aabenraa, Sydslesvig og Vordingborg er gået sammen om udviklingsprojektet Det gode liv i landområderne for netop at videndele og nytænke de mobile biblioteker og deres opgaver i lokalområderne. Et landsdækkende og attraktivt seminar for bogbuschauffører blev i den sammen-

Konsulent Kirstine Hejgaard, Malling, gav på seminaret en række gode råd til chaufførerne: - butiksanalyser viser, at det er afgørende vigtigt for kunderne, at man føler sig velkommen, at man kan finde, hvad man søger, og at man bliver inspireret! Med store smil og fagter fortalte hun om den vigtige øjenkon-

DECENTRAL SERVICE

takt, og om hvordan man kommunikerer i et lille rum, om diskretion og om, hvordan man aflæser kundens sprog og kropssprog. - det er der altså også mange bibliotekarer, der kunne have godt af at høre noget om! – lyder det fra en chauffør i salen.

“Grønne mobile tilbud i fremtiden?” Kan vi gøre bogbussen mere grøn f.eks. ved hjælp af naturgas? Biodiesel? Elektricitet? Solceller på taget? Iflg. direktør Bruno Hansen, Buscenter Vest i Kolding, klarer dieselbussen sig fortsat fremragende. Der er høj virkningskraft under pres. Men der eksperimenteres med hybrid-drevne busser flere steder i Europa. Iflg. Bruno Hansen skal kreativiteten tænkes ind fra start, men desværre begrænses nye input ofte af udbudsbetingelser. Beklageligt, for udvikling kommer fra brugerne, og den brancheerfarne direktør Bruno Hansen fortsætter: - I skal tænke i muligheder i stedet for begrænsninger. Men måske er Jeres lokale politiske og økonomiske vilkår den største udfordring?

Bogbussen er til stede, hvor folk er. Her på det årlige dyrskue i Aabenraa. Foto: Maike Altertsen Zwoch.

globale. Dette er i dag muligt, fordi bogbussen er forbundet til hele verden via internettet. Og alt imens der bliver netværket til duftene fra middagen med stegt flæsk og persillesovs, bliver det aftalt at holde fast i hinanden og de gode idéer fra denne seminardag.

Nye roller uanset uddannelse Seminardagens indhold slår fast, at for både chauffører og bibliotekarer i bogbusserne gælder, at fokus i højere grad skal være på netværk og relationsskabelse. Uanset uddannelse vil personalets rolle ændre sig til en facilitator og igangsætterrolle, hvor et vigtigt element bliver at knytte det lokale sammen med det

Bent Jørgensen, leder af team bogbus & børn, Brønderslev Bibliotekerne & Hanne Marie Knudsen, konsulentfirmaet Knudsen Syd

Afsender: Danmarks Biblioteksforening. Farvergade 27 D, 2. sal, 1463 København K SORTERET MAGASINPOST

ID: 42781

FÅ DE SENESTE BIBLIOTEKSNYHEDER DIREKTE I DIN MAILBOX Tegn abonnement på “Aviserne skriver” på www.db.dk. Det er gratis, og de kommer hver uge!