Danmarks Biblioteker nr. 3, 2020

Page 28

B I B L I O T E K E T, L O V E N & FÆ L L E S S K A B E T

Lov om biblioteksvirksomhed:

FORTÆLLINGEN OM TILBLIVELSE OG IMPLEMENTERING Danmark har haft en bibliotekslov i 100 år. Den, vi har nu, blev vedtaget i år 2000 og var på verdensplan unik med sit udvidede biblioteksbegreb og fremtidsrettede obligatoriske ligestilling af medierne herunder adgang til digitale ressourcer og internettet samt efterfølgende etablering af bibliotek.dk. Jens Thorhauge, tidligere direktør for Biblioteksstyrelsen mv., i dag seniorrådgiver, giver her sin spændende beretning om udmøntningen og implementeringen af loven – som

Ny teknologi og nyt bibliotekskoncept I Danmarks Biblioteker nr. 2, 2020 skrev professor Rolf Hapel om arbejdet i Udvalget om bibliotekerne i Informationssamfundet, det såkaldte UBIS-udvalg, nedsat i 1995 som led i regeringens opgradering af bibliotekernes muligheder for at udnytte de nye informationsteknologier. Udvalgets betænkning udkom i november 1997 med forslag til et nyt bibliotekskoncept. Her følger min beretning om det videre arbejde med tilblivelsen og implementeringen af loven, som jeg var dybt involveret i.

den dag i dag er grundlaget for landets biblioteksvirksomhed og den fælles national online service til borgerne – bl.a. debatten om og kampen for gratisprincippet. Fortællingen viser, at grundlæggende principper kan besluttes på få minutter, mens en lovkonkretisering ikke sker over night. En eventuel ny lov vil, som Thorhauge ser det, næppe omfatte flere ‘obligatorier’, snarere mere lokal selvbestemmelse og fleksibilitet.

UBIS-betænkningen var et rigtig godt grundlag for det egentlige lovforberedende arbejde. Betænkningens forslag om det udvidede biblioteksbegreb omfattede både det fysiske og det elektroniske bibliotek – og blev godt modtaget. Det gjorde også idéen om den såkaldte ligestilling af medierne, der ville gøre det obligatorisk for bibliotekerne at stille alle medier til rådighed for udlån og ikke blot bøger og andre trykte materialer. Den store knast var, hvor meget det ville koste, og hvor de 300 mio. kroner om året, som udvalget estimerede, skulle komme fra. Som beskrevet af Hapel pegede flertallet i UBIS-udvalget på brugerbetaling.

Et vigtigt minut i bibliotekshistorien Det lovforberedende arbejde blev sat i værk i foråret 1998. Der havde været folketingsvalg i marts, og Poul Nyrup (A) dannede regering med Det Radikale Venstre – med Elsebeth Gerner Nielsen (B) som kulturminister og Mogens Lykketoft (A) som finansminister. Som nytiltrådt direktør i Biblioteksstyrelsen deltog jeg i det møde på kulturministerens kontor, hvor UBIS-betænkningen skulle forelægges. Det lå i kortene, og det var også klart departementets opfattelse, at arbejdet skulle have som præmis, at loven ville afskaffe gratisprincippet. Men den nye minister var velforberedt. Gerner Nielsen afbrød hurtigt afdelingschefens introduktion og

Biblioteket, loven & fællesskabet Lov om biblioteksvirksomhed, i daglig tale biblioteksloven, fyldte 100 år den 5. marts. Begivenheden markeres på forskellig vis året igennem. Blandt andet med en række temaartikler om loven her i Danmarks Biblioteker. Første artikel af Leif Andresen om ”Digitalisering af lånesamarbejdet” og fælles nationale online-tjenester via Danbib og bibliotek.dk blev bragt i Danmarks Biblioteker nr. 1. 2020. Mens Rolf Hapel i nr. 2 så på baggrund for loven og gennemgik ”Vejen til 2000-loven” med afsæt i UBIS-udvalget i 1995. I et senere nummer kommer det bl.a. til at handle om, hvordan Det Kgl. Bibliotek på forskellig vis løser overordnede og fælles opgaver jf. lovens indhold. HELLEN NIEGAARD

28


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.