Danmarks Bibioteker nr. 4, 2013

DANMARKSBIBLIOTEKER

Nr 4. 2013

SØNDERBORG PLANLÆGGER MULTIKULTURHUS Ny arkitektur i Birmingham og Helsinki • Hvad tilbyder DDB og hvad koster det? • NEXT Stort KV2013 Interview med Stephan Kleinschmidt • Makerspaces – hvad går de ud på?

Statistik 2012 • WIPO-aftale sikrer syns- og læsehandicappede adgang til viden • Future Publishing and Accessibility • Leder: Mens vi venter på Danskernes Digitale Bibliotek

LEDER Forside: Som en del af Sønderborgs store udviklingsprojekt på havnen planlægges også et kombineret Multikulturhus og bibliotek.

Illustrationen er udført pr. 30. juni 2010 af JUUL | FROST By-, Bygnings- og Landskabsarkitekter.

Bemærk: Bassinet foran bygningen er efterfølgende blevet konverteret til en biblioteksplads.

Danmarks Biblioteker Et biblioteks- og kulturmagasin 17 årg., nr. 4, september 2013 Udgiver/Adresse Danmarks Biblioteksforening Farvergade 27D DK-1463 København K Telefon: 33 25 09 35 e-mail: db@db.dk www.db.dk Redaktør Hellen Niegaard (hn@db.dk), ansvarsh.

Medieudvalget er rådg. f. magasin og hjemmeside: Carl Gustav Johannsen, Michael Hartz Larsen, (webred. for DBs hjemmeside), og Hellen Niegaard (magasinredaktør) Kommende numre af Danmarks Biblioteker Nr. 5: 15. oktober 2013 Tidligere numre og artikler Se www.danmarksbiblioteker.dk Annoncer Formater og priser: www.db.dk, publikationer Grafisk produktion Stæhr Grafisk Tryk CS Grafisk A/S Oplag 2.000 ISSN nr.: 1397-1026 Abonnementspris For medlemmer kr. 300,For ikke-medlemmer kr. 650,Studerende ved Danmarks Biblioteksskole kr. 60,Danmarks Biblioteksforenings Forretningsudvalg Vagn Ytte Larsen (A) Odsherred, formand Hanne Pigonska (V) Odsherred, 1. næstformand Kirsten Boelt, publikumschef, Aalborg Bibliotekerne, 2. næstformand, Steen B. Andersen (A), Aarhus Henrik Olsen (A), Ishøj Jørn Rye Rasmussen (F), Silkeborg Henrik Vestergaard (V), Aarhus Lars Bornæs, bibliotekschef, Silkeborg Carl Gustav Johannsen, lektor ved IVA Lone Hedelund, bibliotekar, Borgerservice og Biblioteker i Aarhus

MENS VI VENTER PÅ DANSKERNES DIGITALE BIBLIOTEK Vagn Ytte Larsen (A), formand for Danmarks Biblioteksforening Danmarks Biblioteksforening har fra starten bakket 100 % op om idéen og visionen om Danskernes Digitale Bibliotek (DDB). Idéen om et fælles nationalt projekt der sikrer borgerne én nem adgang til digitale materialer. DB bakker også op om, at DDB skal stå for licensindkøb for at sikre folkebibliotekerne så billige digitale materialer som muligt.

Siden idéen blev undfanget i 2010 er der blevet arbejdet på projektet, og nu nærmer vi os forhåbentlig en realisering. Lige før sommerferien blev der udsendt tilbud til bibliotekerne om at tilslutte sig DDB med frist 1. september 2013.

Bibliotekerne har siden de modtog tilbuddet fra DDB helt naturligt spurgt deres interesseorganisation, Danmarks Biblioteksforening, om de skal tage imod tilbuddet. Det kan DB dog ikke give et entydigt svar på, da det helt afhænger af den enkelte kommunes IT-niveau og ambition.

Vores indtryk er, at tilbuddet har efterladt mange kommuner med flere spørgsmål end svar; f.eks. om hvad det helt konkrete indhold i DDB er, og f.eks. hvad e-bøger vil koste, når de bliver tilgængelige via DDB. Det er særdeles vanskeligt at få klarhed over styringen og sammenhængen mellem koordinationsgruppen og styregruppen bag DDB, samt over hvilke indflydelsesmuligheder der er for de enkelte kommuner og deres biblioteker.

I Danmarks Biblioteksforening har vi fra starten søgt at holde os orienteret om udviklingen af DDB, men kun fra sidelinjen, da man desværre har valgt at køre projektet som en lukket proces for nedrullede gardiner.

DDB er et prestigeprojekt og den største samlede investering i dansk biblioteksvæsen i nyere tid. Derfor bør der sikres så bred politisk og biblioteksfaglig opbakning og ejerskab som muligt. Og man skal hele tiden huske på, at det er den enkelte kommune, der skal finde idéen så god, at de ønsker at tilslutte sig.

Skal man være grov, kan man sige, at styringen af hele projektet indtil videre grænser til det arrogante; anlægges en mere pragmatisk vinkel kan man sige, at det havde været en stor fordel, hvis man fra starten havde været mere klar i beskrivelserne af produkterne, leverancerne og styringen, samt hvis man havde givet et overblik over, hvem der reelt er bestiller og udfører.

Hvis man fortsat ønsker 100 % opbakning til den flotte vision om DDB, og hvis man skal sikre lokalt politisk ejerskab, så skal alle parter, herunder også bibliotekerne, kommunerne og DB, involveres på en på en anden og meget mere direkte måde.

Jeg vil derfor opfordre til - mens vi venter på DDB – at man revurderer organiseringen, og får tydeliggjort, hvilke produkter kunderne konkret kan forvente leveret i fremtiden.

Det er trods alt os ude i kommunerne, der skal stå for den fremtidige finansiering af DDB. Det er ikke en kamp om DDB, men en kamp om hvordan vi får et godt Danskernes Digitale Bibliotek - for borgernes skyld.

INDHOLD Fra det lokale til det globale, dette nummer af Danmarks Biblioteker kommer hele vejen rundt og har bl.a. fokus på innovationsmekanismer og ny kultur- og biblioteksudvikling. Siden sidste nummer har WIPO, FNs copyright-organisation, vedtaget en vigtig aftale om syns- og læsehandicappedes adgang til viden fremover. Læs mere sidst i bladet, og læs også om NOTAs Future Publishing and Accessibility-konference, hvor over 300 delegater fra hele verden netop diskuterede adgang i en digital verden.

Denne sommer bød også på det længe ventede DDB-tilbud til landets kommuner, læs mere om DDBs prismodel og tilbud på side 11.

Velkommen tilbage fra sommerlandet!

2

Mens vi venter på Danskernes Digitale Bibliotek

4

KV2013

4

Kultursatsning i Odense

5

Aktuelt

6

Nu får Helsinki sit nye hovedbibliotek Hellen Niegaard

7

NEXT 2013

8

Makerspaces - hvad er det?

Pernille Carneiro Juel

9

Næstveds farvel til Nanna D. Stryhn

Helsinki udpeger vinder af arkitektkonkurrence 6

10 Aalborg går i grønt!

Henrik Schou 11 Hvad tilbyder Danskernes Digitale Bibliotek

og hvad koster det?

Lise Mikkelsen og Maja Vestbirk 12 Stærk kultursatsning - vejen frem i Sønderborg

KV2013 Interview med Stephan Kleinschmidt Hellen Niegaard 15 OPP-samarbejde i Sønderborg

Makerspaces på Roskilde Festival 8

Hellen Niegaard 16 Sønderborgs hovedbibliotek:

Fokus på læring, kunst og kultur Hellen Niegaard 18 Nyt verdensklassebibliotek i Birmingham 19 Nej til bibliotekslukninger i UK 20 Danskerne valfarter til biblioteket 21 Statistik 2012

Kirsten Brun 24 Bøger & Læsning 25 Danmark Læser-kampagnen 26 Bibliotekskompasset rundt:

• Appel til norske kommunalpolitikere • Bill of Rights som ledetråd • Fremtidsrettet transformering i Grækenland

Sønderborg satser - KV2013 Interview 12 28 NOTA-konference om

Future Publishing and Accessibility 28 Ny WIPO-aftale for syns- og læsehandicpappedes sikrer

fremtidig adgang til viden 30 3. VERDEN: Savnes - politisk bevidsthed, strategier og penge

Hellen Niegaard

A K T U E LT

X

KV 2013 HVAD MED KULTUREN OG BIBLIOTEKERNE?

Valgkampen til kommunalvalget den 19. november i år er nu for alvor så småt på vej ind i de mere spændende faser. Landet over er man klar med valgmaterialer, og de enkelte kandidater finpudser på deres egne oplæg. Mod forventning har der ikke, formentlig på grund af det enestående fine julivejr, været særlig megen gang i debatten endnu.

Kommunal ’13 hedder Danmarks Biblioteksforening KV2013service til bibliotekerne. På http://www.db.dk/kv13 kan der hentes idéer til oplysnings- og debataktiviteter lokalt – via tips fra DB og via de biblioteker, som allerede har meldt ud hvordan de vil formidle information o.l. i forbindelse med valget i år.

Ifølge en DR-Analyse blandt nuværende byrådsmedlemmer, svarer 84 %, at de genopstiller til kommunalvalget i år. Det gælder f.eks. Stephan Kleinschmidt, som har siddet i byrådet i Sønderborg siden valget i 2005 for Slesvigsk Parti.

Et par målgrupper er særligt vigtige i denne valgkamp – også for bibliotekernes informationsarbejde. Det er målgrupperne unge samt efterkommere af indvandrere.

Danmarks Biblioteker har som optakt til KV2013 interviewet Kleinschmidt, fordi han som kommunalpolitiker har fokus på kommunens kulturudvikling, og på hvordan kulturen som sådan kan bidrage til lokal by- og landdistriktudvikling. Men også for at høre om baggrunden for Multikulturhuset, en af kommunens nye kultursatsninger, som byrådet har besluttet skal realiseres i næste valgperiode og stå klar i 2017.

I en kommunal valgkamp er det ikke så ofte, at kulturen eller bibliotekerne står øverst på dagsordenen. Så er man politiker, så læs interviewet og se, hvorfor kulturen kan være af stor betydning for udvikling af en kommune eller en region.

Kun 35 procent af 17-24-årige er sikre på, at de vil stemme til kommunalvalget til november – mod et tal på 61% for hele befolkningen, viser en ny Momentum-undersøgelse ifølge KLs nyhedsbrev Momentum.

Et andet demokratisk urovækkende aspekt, er det forhold, at unge indvandrere/nydanskere har lavere valgdeltagelse end deres forældre. Stik imod forventningen var deltagelsen blandt efterkommere ved kommunalvalget i 2009 lavere end for forældregenerationen. Dét viser et netop offentliggjort studie af valgforsker ved Københavns Universitet, professor Kasper Møller Hansen, skriver dagbladet Politiken.

Husk at sende DB informationer om jeres lokale valgaktiviteter. /HN

KULTURSATSNING I ODENSE Danmarks Biblioteker 3, 2013 bragte en stor reportage fra DB’s Kulturkonference 2013, Kulturen som udviklingskraft, holdt i foråret i Odense med fokus bl.a. på Odenses byudvikling. Af reportagen kunne man få det indtryk, at kommunen mangler penge til finansiering af de kommende storstilede by-, trafik- og kulturprojekter mv. inkl. finansiering af ny letbane. Det er ikke rigtigt. Dét, man ikke har endeligt på plads endnu, udover finansieringen af et nyt hovedbibliotek, er statspenge til letbanen. For langt de fleste af kommunens store kulturelle og andre investeringer er økonomien på plads.

Siden konferencen er der i øvrigt sket det glædelige, at finansieringen af byens kommende musik- og teaterhus nu er afklaret. Her bliver tale om et multifunktionelt hus omfattende både Odense Teater, skuespillerskolen, musikkonservatoriet, konferencefaciliteter m.v. Og placeringen bliver lige op ad det nuværende koncerthus tæt på H.C. Andersens Hus, oplyser byrådsmedlem og medlem af DBs Repræsentantskab, journalist og forfatter Anders W. Berthelsen til Danmarks Biblioteker.

Læs mere om det projekt på www.cfmoller.com/p/odensemusik-og-teaterhus-i2383.html.

4

Anders W. Berthelsen fortæller også, at man regner med at finde en løsning med hensyn til den kommende hovedbiblioteksbygning: ”En løsning, som ikke bliver væsentligt dyrere end den nuværende, hvor vi lejer os ind i Odense Banegård Center. Dog er placeringen af et nyt hovedbibliotek endnu ikke besluttet. Men vi tror fuldt og fast på, at den store kultursatsning lykkes!” /HN

A K T U E LT

DER BYGGES OG GØRES VED’ - men har vi brug for nye biblioteker? Og hvad siger danskerne selv?

De siger JA. I alle tilfælde demonstrerer de med deres fødder, at biblioteket fortsat er landets mest besøgte kulturinstitution. Selv om man knap skulle tro det muligt, så steg befolkningens brug af de fysiske biblioteker igen, bl.a. takket være længere åbningstider f.eks. i de delvist selvbetjente lokalbiblioteker.

Benyttelsen steg ifølge Danmarks Statistik fra 36,3 mio. besøg i 2011 til 36.523.000 mio. besøg i 2012. En anden bemærkelsesværdig statistiknyhed er, at bibliotekslukningerne ser ud til at have toppet. Antallet af biblioteker steg nemlig helt symbolsk med en filial.

Suppleret af 15 nye såkaldte servicesteder (i brugsforeninger o.l.) – antallet af disse gik fra 62 til 77. Se omtalen af Statistik 2012 på s. 20 mv.

To ud af tre kommuners biblioteker, viser flere undersøgelser, har gang i eller planer om at bygge nyt eller renovere nuværende biblioteker. Og det i en tid med faldende udlån af fysiske bøger o.l. og med stigende digital aktivitet.

Den store byggeaktivitet er ikke begrænset til Danmark alene. Som dette nummer af Danmarks Biblioteker viser, planlægger og bygger man også ’fremtidens bibliotek’ i udlandet. Ikke bare her i Norden, som eksemplet med den finske hovedstad Helsinki fortæller om, men også i England og endog i Grækenland, trods virkelig stramme driftsvilkår for begge landes biblioteker. Herhjemme bygger Aarhus for tiden arkitekterne Schmidt, Hammer, Lassens version af Nordeuropas største bibliotek med Dokk1 på havnen.

Et stort KV2013 Interview med formand for Kultur- og Erhvervsudvalget i Sønderborg peger, sammen med et par andre indslag om kommunens vækst- og udviklingsprojekter på havnen ved Alssund på, at investeringer i kultur og biblioteker giver ganske god mening, f.eks. i nye bydelsinitiativer. Biblioteker trækker nemlig folk og brugere til i hundredvis og på daglig basis.

Men det er jo ikke nok at bygge nyt. Nyt bliver gammelt og utidssvarende. Derfor skal der renoveres, og der skal tænkes i mere grønne løsninger. Bladet har besøgt Bispen i Haderslev, biblioteksog aktivitetshuset, som efter cirka 12 års flittig brug nu er midt i en opdatering. Hvordan man prioriterer der, kan man læse om i næste nummer af Danmarks Biblioteker, som udkommer midt i oktober.

Hellen Niegaard

DIT UDENDØRS BIBLIOTEK Biblioteksrum er ikke længere kun indendørs faciliteter. Biblioteker bevæger sig også udendørs. Nu kører man f.eks. med cykelvogn til stranden i Tårnby Kommune og betjener strandgæsterne ved Amager Strand. Men det er ikke den eneste model. Det udendørs bibliotek ligger nemlig også så snublende nær, som lige på den anden side af hovedindgangen.

Omkring midten af juli ’klippede’ Silkeborg Bibliotek f.eks. snoren til et nyt byrum, idet en omlægning af bibliotekets forplads, Gryden, afsluttedes. Her har borgerne og brugerne siden slået sig ned på særlige bænke og ved hjælp af trådløst netværk søgt på internettet. Eller bare slappet af og kigget i bibliotekets bøger. Hvor der før kun var nogle gangbaner ind til biblioteket og nogle triste vintergrønne buske, er der nu masser af liv. Bibliotekets nye ’lounge-område’ bruges desuden til bare at mødes med bekendte eller venner, forlyder det.

Idéen er lige til at overtage for mange andre, mener bibliotekschef Lars Bornæs, der også fortæller, at det er biblioteket selv der har udviklet ’møblementet’. “Udgiften til det hele har været yderst beskeden. Da først vi havde fået idéen, kostede det i virkeligheden bare lidt nytænkning på vedligeholdelsesbudgettet”, oplyser bibliotekschefen. Bænkene er store lyse blokke lavet af træ fra Silkeborgskovene.

Idéen er hermed givet videre. /HN

Danmarks Biblioteker 2013 - nr. 4

5

B I B L I OT E K S BY G G E R I

NU FÅR HELSINKI SIT NYE HOVEDBIBLIOTEK

Byggeprojektet realiseres i årene 2014-2017 og bliver et af den finske stats officielle 100-års initiativer. Blandt mange forslag valgtes et enestående finsk arkitektforslag.

M

idt i juni i år blev vinderen af den sidste fase i den internationale arkitektkonkurrence om Helsinkis nye centralbibliotek, tidligere omtalt her i bladet, offentliggjort, nemlig ALA Architects. Samtidig kunne den finske kulturminister oplyse, at projektet bliver et af Finlands officielle 100-års projekter, når landet i 2017 kan fejre 100 års og jubilæum som selvstændig stat. Det kommende bibliotek er placeret centralt i Helsinki i Töölönlahti-området med bl.a. operaen, musik- og kunsthaller – og i umiddelbar nærhed af det finske parlament.

Vinderprojektet modtog konkurrencens hovedpris på 50.000 Euro, mens to andre forslag “Liblab” og “Kasi” kom ind på en delt tredjeplads. Fem andre projektforslag bl.a. “The Heartbeat of Helsinki” af Henning Larsen Architects blev hædret med ‘Honourable mention’, i øvrigt kun en uge før Henning Larsen selv døde den 23. juni i år.

Fantastisk, bæredygtig træbygning Konceptet bag ALA-tegnestuens bibliotek, kaldet Käännös, er baseret på en opdeling af bibliotekets funktioner i tre niveauer: en aktiv stueetage, en rolig øvre etage og en mellemetage til mere specielle funktioner. Suppleret af en stor forplads. Bygningen fremstår som en mar6

Vinderprojektets inddragelse af træ og glas skaber – sammen med hovedbibliotekets unikke udformning – et stærkt og letgenkendeligt bygningsudtryk.

Illustrationer: ALA Architects kant rektangel i træ og glas med en spændende ‘arkadeagtig’ konstruktion.

Juryen karakteriserer ALA-projektet som fantastisk, imponerede og generøst og mener, at det vil kunne danne udgangspunkt for udviklingen af en ny type folkebiblioteksvirksomhed.

Juryens formand viceborgmester Ritva Viljanen fremhæver projektets bygningsmæssige kvalitet med hensyn til effektivitet og miljømæssig bæredygtighed men også med hensyn til at skabe et nyt fælles samlingspunkt for hovedstadens indbyggere – og et nyt flagskib for hovedstaden i det hele taget. Projektet var i øvrigt også blandt en af offentlighedens favoritter i den første store projektomgang, hvor seks projekter blev udvalgt af de oprindelige hele 544 projektforslag.

Pionerbibliotek Med det nye hovedbiblioteks 16.000 m2 store bygning får den finske hovedstads indbyggere omsider et centralt placeret hovedbibliotek, og dermed kan bibliote-

ket, som det længe har været ønsket, rykke fra den finske forstad, hvor det har været placeret i flere årtier, og ind i centrum. Tuula Havisto, ny biblioteksdirektør siden marts i år, da Maija Berndtson gik på pension, siger, at helsinkianerne fortjener et nyt centralbibliotek. Hun mener, at det nye centralbibliotek vil blive et pionerbibliotek og en rollemodel for næste generations biblioteker med sin kombination af ‘fremtidens biblioteksbetjening, kultur og kreativ virksomhed’, og som aktivt mødested i hjertet af hovedstaden. Helsinki har behov for sit eget hus for ‘the art of litterature – and reading’, ifølge biblioteksdirektøren.

Om biblioteket når at blive helt klart i 2017 er endnu uvist, men man forventer at kunne starte selve byggeriet i 2015.

Se mere om projektet og dets tidsplan på http://competition.keskustakirjasto.fi/

/HN

N E X T 2 013 R Et helt særligt øjeblik på NEXT 2013 fandt sted under åbningen den 17. juni, da Aarhus Kommunes Biblioteker ved rådmand for Kultur og Borgerservice Marc Perera Christensen (C) kunne underskrive en samarbejdsaftale om en ny model for innovation, eksperimenter og beslutningstagning på biblioteksområdet med Chicago Public Library. Samarbejdet gav hurtigt pote.

Fra venstre ses rådmand Marc Perera Christensen og to repræsentanter fra Chicago Public Library Foundation - præsident og CEO Rhona S. Frazin og commissioner Brian Bannon samt Rolf Hapel, forvaltningschef for Borgerservice & Biblioteker, Aarhus. FOTO: NEXT Aarhus.

FREMTIDENS INNOVATIONSMODEL Gates støtter udviklingssamarbejde mellem Aarhus og Chicago biblioteker.

Allerede 3. juli kunne borgmesteren i Chicago, Rahm Emanuel, offentliggøre bevillingen af et 1 million-dollars stort tilskud fra Bill & Melinda Gates Foundation til brug for de to bibliotekers fælles udviklingsarbejde. Pengene skal gå til, sammen med det internationalt kendte IT-design-og innovationsfirma IDEO, at skabe nye programløsninger og bibliotekstilbud, som efterfølgende kan anvendes af biblioteker verden over. Begge biblioteker vil eksperimentere med løsninger på reelle, eksisterende udfordringer gennem denne proces.

"Prisen er en kæmpe anerkendelse af det arbejde, der er blevet gjort på bibliotekerne i Aarhus. Arbejdet med Chicago Public Library og IDEO om en ny innovationspraksis for folkebiblioteker er en drøm for Aarhus Kommunes Biblioteker og for Aarhus. Det giver os mulighed for at bruge den internationale ekspertise til at udvikle vores lokale biblioteker til gavn for borgerne", sagde rådmand Marc Perera Christensen ved offentliggørelsen. "Det giver os også mulighed for at lære og formidle indsigt sammen med de bedste i branchen”.

Rådmanden fandt det desuden en glimrende mulighed for at brande Aarhus internationalt.

Tildelingen af projektmidlerne er en anerkendelse af dansk udviklingspotentiale, og ikke bare det der findes i Aarhus, men i hele det danske bibliotekssystem. Danske biblioteker er langt fremme med innovation og genopfindelse af bibliotekets rolle. Og det er en inspiration for mange andre landes biblioteker, sagde samtidig en glad og stolt Rolf Hapel, leder af Borgerservice og Biblioteker i Aarhus Kommune. Hapel fremhævede betydningen af samarbejdet for kommunens nye hovedbibliotek, DOKK1, som åbner ved årsskiftet. At projektsamarbejdet vil få betydning langt ud over bibliotekerne i Aarhus og Chicago, var han ikke i tvivl om: ”Perspektivet er meget større. Nu, mere end nogensinde, har biblioteker og bibliotekspersonale brug for denne type værktøjer til at identificere og løse deres brugeres hastigt skiftende behov gennem fleksibel, adræt og lydhør beslutningstagning og programdesign."

Danmarks Biblioteker vil løbende informere om det nye innovationsprojekt. /HN

NEXT 2013 I EN NØDDESKAL:

INTET ER UMULIGT – NÅR FLERE TÆNKER SAMMEN Next Library 2013 havde i lighed med tidligere NEXT-konferencer sat sig som mål at inspirere de flere hundrede danske og udenlandske deltagere til at forny biblioteket ved både at tænke i nye baner og til at gentænke løsninger og indsats. Samt til via oplæg, fælles debat og idétænkning at finde nye veje til biblioteket i morgen. I en fortsat kontekst og et miks af fri adgang til viden for alle, fantasi, læring samt aktivt medborgerskab – med inddragelse af IT og forskellige sociale teknologier.

Meget tankevækkende og igangsættende var ikke mindst et par plenumoplæg. Bl. a. Gerfried Stockers, en anderledes tysk media-kunstner og ingeniør (telekommunikation), som opfordrede til at huske på, at vi opererer i en langt større kontekst end vi ofte forestiller os, og det skal vi tage fordel af. Han tog forsamlingen med ud på en rejse med tilbageblik til bl.a. oplysningsti-

den, Diderot og den store encyklopædi – med en overraskende vinkel på dette projekt som datidens source crowding!

Et andet stærkt oplæg kom fra den internationalt kendte Mark Jones, fra IDEO, om "design thinking" og om, hvordan det kan bruges til at udvikle og fremme innovation. Start med ’WHY?’.

Lær så om verden, observér folks adfærd, generér mulige og umulige idéløsninger, så vil I med empati og forståelse for folks adfærd nå frem til stærke og brugbare løsninger, der bør sættes i værk, når en prototype er testet af. Og husk på hvad Linus Pauling, den nu afdøde amerikanske pionér indenfor anvendelsen af kvantemekanik i kemien og nobelpritager, sagde: “To have a good idea, first have a lot of ideas”!

Deltog du ikke selv i NEXT, så hent oplæg og se billeder på http://www.nextlibrary.net/ /HN Danmarks Biblioteker 2013 - nr. 4

7

I N N OVAT I O N I L O K A L S A M F U N D E T

MAKERSPACES – HVAD GÅR DE UD PÅ?

Og er de en mulig vej ind i fremtiden? Flere og flere makerspaces, hackerspaces og de nært beslægtede labs, dukker op rundt omkring. Meget tyder på, at vi kan lære af disse kreative miljøer og endda få inspiration til bibliotekernes rolle i fremtiden.

I

USA og Europa åbner det ene makerspace/hackerspace efter det andet.

Kreative værksteder, hvor folk med fælles interesse i computere, teknologi og videnskab mødes, udveks-ler idéer og skaber nyt indhold og meget andet. Den centrale idé med makerspaces er, at det er folks egne idéer og kreative energier, der driver værket. Her er ingen på-forhånd-givne løsninger og ingen passive tilskuere. Vil folk være med, er det for at tage en aktiv rolle som medproducerende deltagere.

Makerspaces er inden for de senere år gået fra at være subkultur til at blive integreret i offentlige institutioner. I Helsinki har biblioteksvæsnet etableret et Meetingpoint – et bogløst bibliotek med en stærk it-profil, hvor man stiller kontorfaciliteter, teknologi, it-udstyr og hjælp til rådighed. Også i Danmark ser man tendensen. I Valby åbnede Københavns Kommune først på året et 3D-værksted, det såkaldte Copenhagen Fablab, til fri afbenyttelse for alle, der har lyst til at bygge, lege og konstruere i fællesskab med andre.

handler det om at afprøve og udvikle bibliotekernes kompetencer i forhold til brugernes idéer, kreativitet og skabertrang.

Aarhus NEXT Library og Roskilde Festivalen At makerspace-tanken er oppe i tiden kom også til udtryk på årets NEXT Library-konfererence i Aarhus den 16.-18. juni, der i programmet havde et erklæret mål om at inspirere til nytænkning ved hjælp af borgerinddragelse og innovation. Mange af indslagene kredsede da også om tendensen med at opbygge forskellige former for communities.

Lokalsamfundets Innovationsrum var til stede på NEXT konferencen og havde dér etableret et mini-makerspace, hvor det blandt andet blev demonstreret, hvordan man bruger en 3D printer og selv laver en led-lygte. Der var også en ideo-workshop, hvor folk selv kunne stifte bekendtskab med den d.school designme-

Biblioteket som innovationsrum Det er ikke tilfældigt, at de mange makerspaces dukker op netop nu. Idéen med makerspaces ligger i naturlig forlængelse af de senere års fokus på brugerdreven innovation og dén community- og netværksbevægelse, der har floreret i samfundet. Inden for biblioteksverdenen har en lignende udvikling fundet sted. Mange biblioteker arbejder med at involvere brugerne og skabe mere frie, åbne mødesteder.

I juni sidste år satte en række biblioteker og institutioner sig for at se nærmere på, hvordan danske biblioteker kan arbejde med makerspaces. Projektet, der har titlen Lokalsamfundets Innovationsrum, vil undersøge, hvordan bibliotekerne eventuelt kan blive stedet, hvor borgerskabte idéer udvikles og realiseres. Gennem eksperimenter med metoder og konkrete eksempler på såkaldte folkelaboratorier,

8

tode, som efter inspiration fra Stanford University bruges til at generere idéer i mange makerspaces.

Også på dette års Roskilde Festival var Lokalsamfundets Innovationsrum til stede med et makerspace, skabt i samarbejde med Roskilde Festivalens Changegruppe, Fablab Danmark, Labitat, Vedvarende Energi, 100påendag og Insp!. Her blev festivaldeltagere inviteret inden for til at plante, bygge, lodde, skære, konstruere – kort sagt skabe lige, hvad de havde lyst til.

Og de gjorde det. Makerspacet på festivalens campingplads udgjorde et meget populært alternativ til de ellers attraktive liggestole og siddepladser i solen. Folk tilbragte timer med at realisere nye idéer, og deres engagement var mildt sagt imponerende.

Udfordringen i bibliotekernes nye rolle

Deltagerne på årets NEXT Library konference havde mulighed for at prøve et makerspace i praksis. Under parolen Innovate – Share – Create - Make – Hack blev folk opfordret til at slippe deres kreative idéer løs.

Når vi som biblioteker bevæger os ind i ‘maker-kulturen’, oplever vi naturligvis udfordringer. Vi går fra at være afsendere af neutral information til at facilitere og være aktive hjælpere. Vi bliver katalysatorer for, at idéer i samfundet kan udvikle sig og blive realiseret. Den rolle rummer en grad af uforudsigelighed og bryder med vores traditionelle opfattelse af,

Næstved kommune siger farvel til Nanna D. Stryhn

C Makerspace på Roskilde Festival hvad vi som biblioteker kan og skal tilbyde. Men den rummer også, som de involverede parter i Lokalsamfundets Innovationsrum oplever det, et stort potentiale.

Makerspaces er vores chance for at tage del i den enorme kreativitet, som findes ude blandt folk. Det er en anledning til at bringe vores kompetencer i spil på nye måder. Og endelig er det vores forpligtelse at følge med i it-udviklingen – og den finder sted hér. Tag nu for eksempel 3D printeren, som mange makerspaces arbejder med og udvikler på. Den kan vise sig at være et flop og udkonkurreret om fem år. Men den kan også gå hen og skabe en revolution på niveau med det, vi så, da internettet brød igennem og ændrede vores tankegang, handlemønstre og indkøbsvaner. Tænk, hvis vi ikke havde fulgt udviklingen og sat os godt ind i, hvordan det fungerer!

Pernille Carneiro Juel, konsulent, Team Rum og Kommunikation, Roskilde Bibliotekerne

hefen for Næstved Bibliotek & Borgerservice, Nanna D. Stryhn, er efter eget ønske gået på pension fra juli i år for at hellige sig den familie, som, fortalte hun ved sin afskedsreception, ellers har måttet stå i anden række, mens passionen – de forskellige lederjob og biblioteket – altid kom først.

“Du er en leder af et helt særligt stof og af et helt særligt format”, lød det fra Nanna Stryhns nærmeste chefer og samarbejdspartnere i Næstved Kommune Per B. Christensen, direktør i og medlem af Næstved Kommunes direktion, og Kim Dawartz, chef for Center for Borgerservice og Kultur, ved kommunens store og velbesøgte afskedsreception den 28. juni i år.

Modig og bredt engageret chef Det ord, der bedst karakteriserede Nanna D. Stryhn som leder og som menneske, var, ifølge d’herrers fælles farveltale: modig. Dét vel at mærke på mange måder.

Ikke mindst frimodig, som de begge fandt Nanna i hendes facon at gå til opgaver og udfordringer på. “Man er aldrig i tvivl om, hvad du mener. Du er handlingsorienteret og har gennemslagskraft. Du putter ikke med dine synspunkter”.

Per B. Christensen, direktør og tidligere mangeårig formand for Børne- og kulturchefforeningen, fremhævede desuden Nannas store engagement i biblioteks- og

samfundsudvikling i det hele taget. Fra hendes aktive deltagelse i Danmarks Biblioteksforening – fra DB centralt til bestyrelsen i Biblioteksforeningen Sjælland Syd – over hendes indsats som kommunens første virksomhedsambassadør til kommunens kulturnetværk. Han roste desuden Nanna for hendes politiske indsigt og evne til at læse den politiske dagsorden. Og han fremhævede hendes indsats med at integrere bibliotek og borgerservice, bygge nyt hovedbibliotek i 2004 samt fremtidsorientere ny biblioteksstruktur ved kommunesammenlægningen.

Biblioteker er jo fantastiske “Sammen med mine dygtige kolleger har jeg ført bibliotekerne ind i en ny tidsalder, væk fra kartoteksskufferne, ud til de nye medier og muligheder. Men uden at tabe idéen om folkebiblioteket som borgernes hus”, sagde Nanna D. Stryhn. Hvor nogle måske stadig kun forbinder biblioteker med bøger, er de for hende meget mere end det. De er fantastiske, fordi “Demokrati og oplysning går hånd i hånd. Og jeg mener simpelthen, at biblioteker er med til at sikre demokratiet”, lød en af Nanna D. Stryhns udgangsreplikker.

Dét første bibliotek her i landet, som for alvor levede op til idéerne bag fremtidens bibliotek og den nye Lov om biblioteksvirksomhed (2000) var netop Næstveds nye hovedbibliotek, som daværende kulturminister Brian Mikkelsen kunne åbne i slutningen af 2004.

Nanna Stryhn blev ansat som stadsbibliotekar i den daværende Næstved Kommune i 2001, siden bibliotekschef hhv. chef for borgerservice og biblioteker i Næstved Storkommune (de tidl. Næstved, Fladså, Fuglebjerg, Holmegaard og Suså kommuner). Hun var før det bl.a. vicestadsbibliotekar i Køge (1990-1998) og i København (1998-2001).

Fakta Lokalsamfundets Innovationsrum er et toårigt projekt støttet af Kulturstyrelsens Udviklingspulje for folke- og skolebiblioteker. Læs mere på Folkelab.dk.

Danmarks Biblioteker 2013 - nr. 4

9

UNIFORMER

AALBORG BLIVER GRØN Skjorten giver desuden formidlerne god mulighed for at give uniformen et personligt præg. Den kan bæres åben, lukket, med bælte eller noget helt andet.

Stor effekt på synligheden

Modeshow i Glashjørnet

Snart bliver det lettere at få hjælp på biblioteket. Frontpersonalet på kommunens biblioteker vil fremover gå i ens uniformsskjorter, som led i bibliotekets værtskabsmodel og målrettede arbejde for øget brugervenlighed.

I

løbet af efteråret vil formidlerne på både hovedbiblioteket, i bogbusserne og på lokalbibliotekerne i Aalborg Kommune blive nemme at genkende for gæsterne. De vil nemlig alle være iført en smart grøn skjorte, som en del af Aalborg Bibliotekernes kontinuerlige værtskabsindsats.

Idéen bag det uniformerede frontpersonale er ganske simpel: formidlerne skal være lette at genkende for bibliotekets gæster, og skjorterne skal samtidig signalere både imødekommenhed og ensartethed på tværs af alle kommunens biblioteker.

Erfaringerne viser Som en del af et ret omfattende værtskabsarbejde har vi i Aalborg tidligere eksperimenteret med farvede polo T-shirts bl.a. til bibliotekets floor-walkere. De medarbejdere der færdes blandt brugerne ‘på gulvet’ i biblioteksrummet og hjælper med vejledning til brugerne. I dag består uniformen dog kun af en orange keyhanger, der bæres af alt personale, når de færdes blandt bibliotekets gæster. Men selvom alt personale på Aalborg Bibliotekerne også fremover vil bære en sådan synlig key-hanger, så har forsøg vist, at denne har sine begrænsninger som ‘uniform’. Den kan f.eks. være svær at se fra ryggen eller på lang afstand. Med de nye uniformsskjorter, der udelukkende bæres af frontpersonalet, signaleres det klart 10

over for gæsterne, hvem de primært kan henvende sig til.

Derfor grøn Farven symboliserer hjælpsomhed, tolerance og høflighed – værdier, der spiller fint sammen med værtskabstanken i Aalborg. De grønne skjorter får hen over sommeren sort broderi og suppleres med sorte key-hangere, der skal bæres om halsen. Det endelige farvevalg og snit er foretaget af en gruppe medarbejdere i samarbejde med biblioteks værtskabsambassadører og Eva Nyhus, leder af Tekstilhåndværkerskolen i Aalborg. Erfaringer har desuden vist, at uniformerne helst skal være af et let materiale og nemme at tage udenpå en eventuel T-shirt, hvorfor valget af de nye uniformer faldt på en let og luftig skjorte. Farven på skjorterne er valgt, fordi den matcher farven, der anvendes flere steder i bibliotekernes indretning. Og den er ifølge Eva Nyhus, en farve, der vil klæde langt de fleste.

Fra skepsis til opbakning Der har tidligere været stor skepsis blandt medarbejderne over for uniformsforsøgene, men efter værtskabsforløbet med key-hangere og uniformer til floor-walkere er denne stort set forstummet. Ikke mindst fordi de nye skjorter er mere behagelige end de tidligere uniformer, og fordi personalet på egen krop har oplevet den positive effekt.

I evalueringsrapporten om Aalborg Bibliotekernes projekt Værtensklasse (2012) blev det klart dokumenteret, at selv enkel uniformering, som farvede key-hangere eller orange T-shirts, havde stor indflydelse på, hvor let bibliotekets gæster har ved at genkende bibliotekets personale.

Efter test med en simpel orange key-hanger, båret om halsen af alt personale, steg antallet af gæster, der var enige i, at “det er let at genkende bibliotekets personale” fra 52 til 63 %. En markant stigning opnået med en relativ diskret uniformsgenstand.

Den nye uniform skal både sikre en øget synlighed og understrege en proaktiv imødekommenhed, der passer godt til den aktive rolle, som de opsøgende værter har på bibliotekerne i Aalborg.

Vi glæder os til at vise uniformerne frem efter sommerferien.

Se mere på www.værtensklassen.dk.

Henrik Schou, værtskabskoordinator, Aalborg Bibliotekerne

DA N S K E R N E S D I G I TA L E B I B L I OT E K

HVAD TILBYDER DDB OG HVAD KOSTER DET? Danskernes Digitale Bibliotek er gået ud med et tilbud til folkebibliotekerne om at tilslutte sig tre pakker: Basispakken, hjemmesiden (CMS) og DDB Indkøbssamarbejdet.

D

en digitale udvikling går stærkt, og med DDB får folkebibliotekerne kvalitet og tryghed i form af en stabil samarbejdsplatform og ikke mindst en fælles udviklingskraft i sektoren, som kan hjælpe med den omstilling, der er nødvendig i en digital verden. Der udvikles, indkøbes, driftes og supporteres i fællesskab med oplagte økonomiske fordele, når flere deles om regningen. Men også muligheden for at indgå i et samarbejde med andre om f.eks. formidlingen kan højne kvaliteten og forbedre tilbuddene til borgerne i såvel store som små kommuner.

DDB Basispakken DDB Basispakken er fundamentet for DDB samarbejdet. Den indeholder DDB organisationen, puljemidler og de væsentligste infrastrukturkomponenter, og basispakken er desuden en forudsætning for at kunne vælge de andre pakker.

Prisen for DDB Basispakken afhænger af, hvor mange biblioteker der tilmelder sig DDB. Ved 100 % tilmelding er prisen kr.

2,87 per borger. Som det fremgår af nedenstående tabel er prisen væsentlig lavere end de oprindelig kr. 5,10,- for DDB plus kr.

5,10,- for etablering som fremgik af rapporten Danskernes Digitale Bibliotek – Fælles løsning til digital formidling for folkebibliotekerne.

og e-bøger. Indkøbssamarbejdet indeholder en organisation til forhandling, administration og support af digitale ressourcer.

Forudsætningen for at deltage i indkøbssamarbejdet er, at biblioteket har valgt DDB Basispakken.

DDB Hjemmeside (CMS) DDB Hjemmesiden er et lige så oplagt tilvalg, som resten af pakkerne. Det er et strategisk valg om at ville samarbejde og udnytte den fælles udviklingskraft i sektoren. DDB Hjemmesiden er således bibliotekernes mulighed for at give borgerne en moderne adgang til digitale og fysiske materialer, så også borgerne kan se og opleve, at bibliotekerne via DDB nu får en styrket formidlingsprofil.

DDB Hjemmeside er baseret på ding2tal, som er født ind i den IT-infrastruktur, som de seneste år er blevet skabt og videreudviklet af bibliotekerne.

DDB Hjemmeside vil være på forkant, når det handler om integration med den eksisterende platform, herunder databrønden og bibliotek.dk. Med tilbuddet fra DDB får bibliotekerne også support, hosting m.v., så der kan fokuseres på kerneopgaven – formidling og servicering af borgerne!

Prisen for DDB Hjemmeside fremgår af nedenstående tabel.

Prisen på DDB Basispakken fremgår af nedenstående model.

Procentsats 60% 75% 100%

Max pris pr. borger 2014 Kr. 3,91 Kr. 3,39 Kr. 2,87

De fleste biblioteker kan fra den pris fratrække en række lokale udgifter, f.eks. adgang til TING Databrønd, nuværende bibliotekssystemintegration, nuværende statistikløsning (KPI), proxy server, administration af e-ressourcer og systemejerskab på arkitekturen.

DDB Indkøbssamarbejde DDB Indkøbssamarbejde er en tilvalgspakke, som alle dog bør vælge. Det er gratis at vælge indkøbssamarbejdet, men biblioteket betaler for de licenser, som det ønsker at købe adgang til.

Målet er at samle alle forhandlinger af digitale materialer i DDB. Fokus i første omgang bliver dog på tekstlicenser, netlydbøger

Procentsats 60% 75% 100%

Max pris pr. borger 2014 Kr. 0,74 Kr. 0,64 Kr. 0,55

DDB-sekretariatet har hjulpet flere biblioteker med at beregne udgifter og potentielle reduktioner. Hvor meget det drejer sig om afhænger af de enkelte bibliotekers investeringer, men for enkelte er der en positiv business case på at vælge DDB Hjemmesiden.

Med DDB’s koordinationsgruppes ord: “...Vi har nu alle muligheder for at lægge grunden til et af de mest visionære og vigtige greb i den nyere bibliotekshistorie – det bør ikke glippe.”

Lise Mikkelsen og Maja Vestbirk, Specialkonsulent og konsulent - DDB, Kulturstyrelsen

Danmarks Biblioteker 2013 - nr. 4

11

STÆRK KULTURSATSNING ER VEJEN FREM I SØNDERBORG INTERVIEW MED STEPHAN KLEINSCHMIDT, FORMAND FOR KULTUR- OG ERHVERVSUDVALGET I SØNDERBORG

“Kultur og kunst er vigtig i sig selv, ingen tvivl om det. Men mange har også erkendt – ikke bare fordi vi er i en økonomisk krisetid men også set i sammenhæng med kommunesammenlægningerne – at kulturen faktisk er identitetsskabende og med til at sikre og udvikle det nødvendige fællesskab”, siger den sønderjyske politiker Stephan Kleinschmidt.

Måske ikke så overraskende at høre fra den mand, der tilskrives idéen til S2017, Sønderborg Kommunes kandidatur som Europæisk Kulturhovedstad i kamp med Aarhus. Men for Kleinschmidt handler kulturen langt fra bare om større byer og kulturhovedstæder. Hans tro på kulturen og dens lokale betydning bunder bl.a. i hans opvækst og i hans professionelle engagement som projektleder i Vækstcenteret i Region Syddanmark. Et projekt, der arbejder med markering af Sønderjylland og Slesvig, som én region, og som skal bidrage til at skabe nye vækstmuligheder i området.

Kultur som lokal udviklingskraft Af nogle betragtes det som odiøst og utilbørligt at tale om kultur i forbindelse med lokale vækststrategier, men i Sønderborg giver det god mening. I alle tilfælde har man i indeværende valgperiode kombineret det politiske arbejde med kultur- og erhvervsudvikling. Stephan Kleinschmidt er således formand for Kultur- og Erhvervsudvalget i Sønderborg Kommune. En kombination, som lyder oplagt set i relation til kommunens omfattende udviklingsprojekt og etablering af et nyt stort kvarter i 12

midten af Sønderborg, dér hvor den nedlagte erhvervshavn lå før. Kleinschmidt er heller ikke personligt i tvivl om det fornuftige i denne kombination.

SK: Udvalgets tilgang til kulturen, både i sidste valgperiodes Kultur- og fritidsudvalg men bestemt også i det nuværende udvalg, har fået en stor betydning i hele Sønderborg-området. Man har fået øjnene op for, hvad kultur betyder og kan. Blandt andet takket være kommunens kulturbysatsning og før det, med etableringen af Alsion, som ikke kun er et universitet med en forskerpark, men som også rummer en af Europas bedste koncertsale. For mig demonstrerer det, at vi i Sønderborg har set og forstår, at kultur også har lokalt udviklingspotentiale og er en lokal udviklingsfaktor. Også i forhold til områdets erhvervsudvikling.

Når vi f.eks. taler om rekruttering af kvalificeret arbejdskraft, noget der er et voksende problem her, så er der rigtig mange, ikke mindst vores store virksomheder, som har indset, at et mangfoldigt kulturliv spiller en afgørende rolle, hvis de skal kunne tilbyde medarbejdere – og for den sags skyld også studerende – en attraktiv hverdag. Dén dagsorden havde man ikke her for bare 8-10 år siden.

Og jeres kulturprioriteringer handler ikke bare om Sønderborg by?

Langt fra, understreger udvalgsformanden. Sønderborg er i dag en af landets helt store kommuner – sammenlagt af hele syv tidligere selvstændige kommuner ved kommunalreformen. Og

K V 2 01 3 I N T E R V I E W

Kulturen spiller en afgørende rolle i udviklingen af Sønderborg Kommune i dag. Både p.g.a. de kvaliteter og værdier, den har i sig selv, og som skaber af fælles identitet og ny vækst. Som formand for Kultur- og Erhvervsudvalget i kommunen gennem to valgperioder opfordrer Stephan Kleinschmidt uden tøven til, at man - trods krisetider og på trods af, at Kulturby 2017 gik til Aarhus - fremover holder fast i kommunens nye kulturprofil. Og gerne styrker den som led i Sønderborgs transformation fra handelsby til vidensby. Det budskab går han ud med i valgkampen.

Stephan Kleinschmidt (Slesvigsk Parti) er kun midt i trediverne, Alligevel har han været udvalgsformand for kulturområdet i Sønderborg Kommune i nu snart to valgperioder. Han planlægger desuden at opstille til Folketinget. Foto: Patricio Soto.

ifølge Stephan Kleinschmidt var den f.eks. blandt de første til seriøst at tilbyde borgerne lokalbiblioteker med meget udvidede åbningstider via selvbetjening i tillæg til de bemandede åbningstider.

SK: Dét gjorde vi som en service og ikke for at spare. Hvor biblioteksvæsenet selv havde peget på tre, vedtog vi politisk at gå videre og tilbyde denne mulighed fem steder i vores store kommune – nemlig i Broager, Dybbøl, Gråsten, Hørup og Vester Sottrup. Det er ligeledes en helt bevidst satsning, at arrangementer ikke kun foregår i Sønderborg, men også ude på kommunens andre biblioteker. Der skal også være ordentlige tilbud uden for Sønderborg. Af samme grund er der etableret borgerservice i et par af lokalbibliotekerne.

Ikke at vi ikke har skullet spare, to biblioteker blev lukket i forbindelse med vores ny biblioteksstruktur, men erstattet af to såkaldte hot-spots. Samtidig fik vi imidlertid en udviklingspulje op at stå på 1 mio. kroner i 2-3 år, fordi biblioteket på flere områder skulle videreudvikles. Dét gjorde, at vi kunne arbejde med forskellige nye projekter, herunder modne det, der handler om at flytte hovedbiblioteket ned til havnen i Multikulturhuset. En del af Frank Gehry’s masterplan for det nye kvarter i Sønderborg: Byens Havn.

Hvordan oplevede du beslutningen om at udnævne Aarhus til kulturby i 2017 frem for Sønderborg?

SK: Oprigtigt talt, som et slag i ansigtet. En skuffelse over, at ju-

ryen ikke kunne se det særlige perspektiv i vores ansøgning. At det var hele Sønderjylland, hele den dansk-tyske region og projektets stærke europæiske dimension, vi ville slå et slag for. Dét der blev prioriteret – og det siger juryvurderingen jo også – var Aarhus’ nuværende kulturprofil og aktuelle kulturkapacitet. Og lige den kan vi da ikke hamle op med. Sønderborgs force og spændende perspektiv var et stærkt udviklingsfacet og det regionale aspekt.

At Sønderborg kan tage spændende udviklingsinitiativer og magter at realisere store projekter er bl.a. kultur- og videnscenter Alsion et eksempel på. Og at vi kan spille med i den kulturelle superliga og formår at inddrage store kapaciteter og internationale sværvægtere viser bl.a. vores havneprojekt, der indgik som en del af Kulturbyprospektet Countryside Metropolis sammen med initiativer i regionen og kommunens miljøvision ProjectZero.

Hvad går ProjectZero ud på?

SK: Sønderborg er i dag kendt for tre store visioner. ProjectZero og havneprojektet, som jo også omfatter multikulturhuset ved havnen. Den tredje vision var så at blive europæisk kulturhovedstad i 2017.

Det sidste blev vi ikke, men de to første holder vi fast i. Deres betydning rækker langt ud over Kulturby 2017. Der er tale om visioner udformet parallelt, hvor der har været et helt tydeligt overlap og nogle fælles snitflader, som bidrager til at gøre de enkelte projekter meget mere spændende.

I ProjectZero arbejdes der ud fra en vision om at skabe økonomisk vækst i Sønderborg-området baseret på en CO2-neutral udvikling. Det er lige som havneprojektet et Offentligt-PrivatPartnerskab fra 2007 - forankret i ProjectZero Fonden, der er etableret med indskud fra SYD ENERGI, Danfoss (Bitten og Mads Clausens Fond), Sønderborg Kommune, DONG Energy og Nordea Fonden.

SK: At vi satser på disse to store projekter skal jo i øvrigt også ses i sammenhæng med, at kommunen har en negativ tendens i lokaludviklingen og venter nedgang i befolkningstallet. Det er udDanmarks Biblioteker 2013 - nr. 4

13

INTERVIEW

fordringer, som skal håndteres og modvirkes, og det skal bl.a. havneprojektet og ProjectZero medvirke til.

Hvad betyder det for en kommune som Sønderborg, at den samarbejder med en internationalt kendt kapacitet som Frank Gehry i dens udviklingsprojekter – er der bare tale om et pr-stunt?

SK: Både ja og nej. Sandsynligheden for at kunne realisere komplekse projekter som en masterplan for hele det store havneprojekts 50.000 kvadratmeter er større, tror vi, hvis man inddrager folk i verdensklasse. Det viser også alvoren bag projektet, at dette ikke er en tilfældig men en velgennemtænkt udvikling. I øvrigt har Gehry ikke tegnet selve bygningerne i området. Han står kun for masterplanen; han har lagt fundamentet for den arkitektoniske udfoldelse. Hvordan de enkelte byggerier i sidste ende udformes, er overladt til arkitekter af de kommende delprojekter, som nu f.eks. Henning Larsen Architects, der skal stå for et hotel og waterpark-projekt på havnen.

Pris og tidsplan Omkring halvdelen af kommunens investeringer i det samlede havneprojekt går til bygning af Multikulturhuset. Her lægges ca.

95 mio. kroner. Dét har kommunen forpligtet sig til, og det er da også Kleinschmidts oplevelse, at mange netop nu venter på, at kommunen for alvor sætter skub i realiseringen. Derfor, fortæller han, er det fint, at kommunen vandt en design-workshop under Realdania og Kulturstyrelsens Modelprogram for folkebiblioteker. “Den pris var vi mange, der oplevede som et skulderklap for den indsats og for de visioner, Sønderborg har for Multikulturhuset”.

Lige nu er man, som Stephan Kleinschmidt formulerer det, gået et spadestik dybere i forhold til husets gennemførelse og har netop fundet en bygherrerådgiver. “Nu bevæger vi os ind i realiseringsfasen,” siger han forhåbningsfuldt.

SK: Jeg forventer, at vi i 2017 kan indvie nyt Multikulturhus og bibliotek nede ved havnen. I løbet af sommeren det år finder en række aktiviteter sted i Sønderborg, bl.a. store kongresser med tusindvis af europæiske gæster. Så det vil være flot, hvis det nye hus og bibliotek på det tidspunkt står klar. Og så længe byrådet ikke har vedtaget andet, må jeg som formand for Kultur-og Erhvervsudvalget tro på, at det også bliver tilfældet.

14

Nu skal vi som noget af det første tydeliggøre, hvilke forskellige perspektiver der ligger for biblioteket og for dets brugere i at flytte. Vi skal se nærmere på om det antal kvadratmeter, der står til rådighed for biblioteket, er fyldestgørende – i dag og for dets fremtidige udvikling. Vi skal højne informationsniveauet om biblioteksafsnittet og det samlede projekt og i det hele taget sikre, at borgerne føler ejerskab, og at projektet politisk set er stærkt forankret. Det er ikke mindst vigtigt i forhold til kommunalvalget i november i år.

Hvad går du selv til valg på?

SK: På at vi fastholder kultursatsningen, og at vi fastholder, at kultur er vækstskabende. På at vi i Sønderborg – trods den for os negative kulturbyudpegning – skal bevare momentum. Jeg har været kulturudvalgsformand siden 2006, og jeg synes, vi har formået at opbygge en stærk kulturprofil i kommunen. Den skal ikke sættes overstyr.

Selvfølgelig vil jeg også se på, hvad der ellers skaber vækst. Herunder kigge på, hvordan vi præsenterer kommunen udadtil såvel som indadtil og arbejde for idéen om ‘vores kommunikerende kommune’ og i den forbindelse have fokus på bl.a. borgerinddragelse og nærdemokrati. For en forudsætning for al vores udvikling er jo, at vi som borgere, lokalt erhvervsliv og politikere hver især kan spejle os i kommunens store udviklingsinitiativer.

International profilering Endelig vil Stephan Kleinschmidt gerne bidrage til at give Sønderborg en stærk international profil og få tiltrukket flere internationale virksomheder, møder, kongresser og seminarer til kommunen. Noget han også tidligere er gået til valg på. Selv er han netop blevet udpeget som ambassadør for Sparring Denmark – “hvor vi har fokus på bl.a. klimateknologi og bæredygtighed og på at præsentere Sønderborg som aktiv kommune på feltet”.

“Sønderborg kommune har på flere fronter været gennem en positiv udvikling i de sidste to valgperioder”, slutter Kleinschmidt. “Det gælder om at holde fast i den”.

Interviewer: Hellen Niegaard

OPP-SAMARBEJDE I SØNDERBORG fører til unik bydel med nyt hovedbibliotek Høj kvalitet, gennemtænkt byudvikling og arkitektur i verdensklasse skal sammen med en satsning på bæredygtighed skabe flere hundrede nye jobs i Sønderborgs nye havneområde. Kulturen - inklusive hovedbiblioteket - skal her sammen med boliger og de nye arbejdspladser sikre masser af aktivitet og daglige besøgende.

S

om i mange andre købstæder og byer står også Sønderborg med en industrihavn, som ikke længere er i brug. I Sønderborgs tilfælde på ca. 50.000 kvadratmeter og beliggende tæt på den gamle bydel og bykernen. I 2002 bad en lokal idégruppe Kunstfonden om støtte til at se nærmere på mulighederne i det gamle havneområde. En arbejdsgruppe bestående af arkitekter og andre blev nedsat og i 2004 udkom rapporten Byens Havn. Forslag til udvikling af Sønderborg Havn udarbejdet for Statens Kunstfond. Her beskriver gruppen med arkitekt Jens Bertelsen som projektleder, hvordan landets industrihistoriske områder, og specifikt Sønderborg, kan nyudvikles.

Et par af bogens væsentlige pointer er, at man skal tænke i helheder og sikre historien og et områdes særlige identitet også i relation til nye byområder. Man skal undgå kortsigtede løsninger og modeluner – og hedder det: “Giv mulighed for at improvisere og lad tiden arbejde”. De sidste par anbefalinger har Sønderborg til fulde formået at følge. For det er først nu, et lille årti senere, at udviklingen af den gamle industrihavn for alvor rykker.

Processen har været lang og grundig.

Et offentlig-privat partnerskab, Sønderborg Havneselskab, etableredes i 2006 af Sønderborg Kommune og af Bitten og Mads Clausens Fond. Selskabets vision er med Byens Havn at bidrage til, at “Sønderborg by er levende med høj kvalitet og stor tiltrækningskraft”. Det vil selskabet gøre ved at “skabe et område, der er unikt i Danmark og Europa, et område der er præget af enestående arkitektur, høj kvalitet og mange aktiviteter”, herunder boliger og faciliteter til erhvervslivet.

En masterplan er et afgørende udviklingstrin. Til at lave en sådan indgik Havneselskabet aftale med den internationale arkitekt Frank Gehry i 2007. Hans plan bygger på Byens Havn-rapportens anbefalinger og viser, hvordan det gamle havneområde transformeres til en ny stor bydel med boliger, erhverv og med kulturelle institutioner og tilbud. Her satses på et nyt kvarter med varierende bygningsstørrelser og bebyggelser, og på byrum i form af forskellige typer af åbne pladser.

Bæredygtighed er en anden ambition i projektet. Sønderborg Kommune har som vision i initiativet ProjectZero det mål at skabe økonomisk vækst i Sønderborg-området byggende på en CO2-neutral udvikling, således at Sønderborg-området i det hele taget i 2029 er selvforsynende med vedvarende energi, bl.a. opnået gennem markante energieffektiviseringer og interaktivitet – dvs. alle skal bidrage ikke bare kommunen, men også virksomheder og borgere. Det skal den nye bydel også leve op til.

Byens Havn-området forventes at blive fuldt udbygget i årene forinden. Den skal så fungere som en ‘væsentlig show-case’ for bæredygtigheden.

Pladser og kvalitetsarkitektur skaber ikke automatisk liv og tiltrækker ikke uden videre borgere og turister. Det ses i mange havneområder landet over i dag. Flere ligger pæne og døde hen.

Kulturinstitutioner og kulturtilbud skaber liv, og biblioteker oven i købet daglig aktivitet. Derfor indgår der også i Sønderborgs havneprojekt både nyt hovedbibliotek i et multikulturhusbyggeri, en kunsthal og et superhotel med en såkaldt waterpark.

På havnen er der allerede nu bygget enkelte boliger og kontorhuse. Og udvælgelsen af hotel-projektets arkitekt skete for nylig. Henning Larsen Architects skal udvikle det nye hotelkoncept, som kan imødekomme byens opgradering i forhold til internationale kongresser, samt – navnlig – til morgendagens turister, som i stigende grad efterspørger to-tre dages ophold i attraktive miljøer og byer fremfor ugelange ophold.

Charlotte Sahl-Madsen, tidl. konservativ politiker og bl.a. minister for videnskab, teknologi og udvikling 2010-2011 i Fogh-regeringen og før det direktør for Danfoss Universe, står i spidsen for Kunsthal-projektet, og hun er nu i færd med at rejse de flere hundrede millioner, det kræver. Kunst og ny teknologi – New Media Art – bliver udstillingsstedets hovedfokus, men andre formidlingsaktiviteter som konferencer, workshops o.l. skal også kunne foregå her.

Multikulturhuset med nyt bibliotek som hovedaktør, er kommunens andel til havneområdets udvikling, og forberedelserne er nu for alvor gået i gang. Læs mere om det både i dette nummers interview med byrådspolitiker Stephan Kleinschmidt, formand for Sønderborgs Kultur- og Erhvervsudvalg, og i stadsbibliotekar Carsten Nicolaisens introduktion til det nye hovedbibliotek. Se www.byenshavn.dk/Gehrys-masterplan-363.aspx. www.projectzero.dk/page96.aspx Hellen Niegaard

Danmarks Biblioteker 2013 - nr. 4

15

LÆRING, KUNST OG KULTUR Ud til Alssund forbereder Sønderborg ny aktiv havnebydel, og i det kommende Multikulturhus her tillige et nyt hovedbibliotek. Med nyt koncept - en kombination af et interaktivt videns- og inspirations- og mødecenter, et bogparadis og et nyt ZEROVILLE-univers.

B

iblioteket i Multikulturhuset vurderes som så interessant, at det, da Fonden Realdania og Kulturstyrelsens fælles Modelprogram for folkebiblioteker for nylig uddelte priser, var en af de tre prismodtagere. Prisen var en heldags workshop ved Signal Arkitekter til hver af de tre modtagere.

Skønt det kommende Multikulturhus-projekt kun er i en indledende fase, ligger allerede nu en række ting fast omkring projektet. Det skal placeres ved Alssund, langs med Nørre Havnegade, som del af Sønderborg Kommunes nye store Byens Havnkvarter på 55.000 m2. Tæt på den gamle bykerne, ved Christian X’s Bro, som binder Sønderborg sammen og lige over for Alsion med bl.a. Syddansk Universitet. Dets omfang bliver på ca. 5.500 m2 inkl. det gamle Ewers Pakhus på omkring 700 m2.

Alt det fremgår af den masterplan for området, som den verdenskendte arkitekt Frank Gehry i 2007 lavede for kommunen.

Rammerne for planens indhold er siden blevet yderligere uddybet af en Designguide udarbejdet af Juul/Frost Arkitekter i 2010.

Guiden skal sikre helhed og fungere som et værktøj for alle områdets bygherrer. Den anviser bl.a. designmæssige retningslinjer og kvalitetsmål, som områdets mange enkeltbyggerier, herunder Multikulturhuset, skal følge i forbindelse med realiseringen.

Kunstskole og Deutsche Bücherei Sonderburg, det selvejende lokale tyske bibliotek.

Derudover etableres et tæt samarbejde med den nærliggende nye Kunsthal. Partnerskaber og nye samarbejdsprojekter vil i det hele taget i langt højere grad end tilfældet er i dag karakterisere det kommende bibliotek og dets tilbud, fortæller Carsten Nicolaisen under en rundvisning på havnen i sommer.

Arealmæssigt har biblioteket brug for minimum 3.200 m2 i nettoareal, så reelt er der tale om en pæn del af multikulturhuset. I det tal indgår også en multisal og et udstillingsrum. Salen bliver i modsætning til Alsions koncertsal en intimscene med plads til max. 150 personer.

Et af de områder, hvor biblioteket forventer at kunne drage stor fordel af de nye samarbejdspartnere, er netop i forhold til det performative rum og til udstillinger. Her satses meget på et stærkt samarbejde med Kunstskolen på flere planer. Man skal kunne tilbyde helt anderledes professionel udstillingsvirksomhed end hidtil og trække på skolens specialister og kræfter som kuratorer. Netop det at hive en stribe nye kompetencer ind, er noget Sønderborg Bibliotek allerede i dag prioriterer og benytter sig af, fortæller Carsten Nicolaisen: “Hvor vi har haft svært ved at rekruttere nyuddannede fra IVA (Det Informationsvidenskablige Akademi, tidligere Danmarks Biblioteksskole), så går det fint med både it- og mediefolk. De er ofte meget interesserede i at arbejde med os på biblioteket. Bl.a. fordi vi kan tilbyde dem et stort og nærværende publikum, nemlig vores store brugergrupper. Det aspekt tænker vi meget i, når vi rekrutterer i dag; vi har sågar en religionshistoriker, som f.eks. har haft øje for de store mængder af ‘ringridningsdokumenter’ biblioteket ligger inde med og for en digital inddatering og nyformidling af dem”.

Vision og rumprogram Partnerskaber Kommunen – og ikke mindst bibliotekernes leder, stadsbibliotekar Carsten Nicolaisen – har allerede i nogen tid arbejdet med indhold i det nye Multikulturhus. Poul Valdemar Nielsen, direktør for Fonden Koncertsalen Alsion og tidligere også leder af kommunens Center for Kultur, som også skal bo i Multikulturhuset, er projektleder.

Andre partnere og aktører i huset forventes at blive kommunens

16

Vision og rumprogram for Multikulturhuset er udarbejdet i 2011 i samarbejde med Rosan Bosch, kendt fra bl.a. Hjørring Bibliotek (2008), som hun designede sammen med Rune Fjord. Heraf fremgår det, at bibliotekets funktioner skal indrettes i overensstemmelse med de fire rum, anbefalet i 2010-rapporten Folkebibliotekerne i vidensamfundet for udformning af fremtidens bibliotek.

“Et hus med en særlig tiltrækning for unge og børnefamilier”, ly-

SØNDERBORG

Carsten Nicolaisen

der en af visionerne for Multikulturhuset. Det skal med sine kulturinstitutioner og organisationer under ét tag – alle med fokus på læring, kunst og kultur – understøtte forskellige aktiviteter.

Fra informationssøgning, foredrag, kurser, events, kreativt arbejde og eksperimenter til leg og en formidling, som “pirrer nysgerrigheden og udfordrer sindet med nye indtryk og sammenhænge”.

Kulturhuset skal være et naturligt ‘tredje sted’ og samlingssted for byens borgere, som på helt uformel vis danner ramme om dagligdagen og sætter lokalsamfundet i udvikling – en udviklingsdynamo for byen og regionen.

Fra ZEROVILLE til bogparadis Carsten Nicolaisen nævner også andre elementer, som skal karakterisere det nye hovedbibliotek. Et er som nævnt formidling i samarbejde med eksterne partnere, og et andet er interaktive formidlingsformer. Til at illustrere dem begge fremhæver han Zeroville – et helt nyt element i biblioteket og bibliotekets bidrag til Sønderborg Kommunes miljøvision om at være CO2neutral i 2029. Et anderledes formidlingsunivers for ny viden om miljø og bæredygtighed og samtidig en interaktiv arena for fantasi og nye idéer, etableret i en familiekontekst som et samarbejde mellem hovedbiblioteket og ProjectZero.

Et tredje element, og noget Sønderborgs stadsbibliotekar selv lægger stor vægt på i samtalen med Danmarks Biblioteker, bliver formentlig ‘bogbiblioteket’ – et paradis for elskere af den trykte bog. Og lyder det altmodisch, så bliver det langt fra tilfæl-

det. “Idéen bag det udspringer sådan set af flere forhold. Vore faste brugeres klare begejstring for bogen som medie og en voksende erkendelse af, at vi i vores iver og fokus på de digitale muligheder glemmer de fysiske bøger og overser den betydning, de fortsat har. Det skal ikke ses som bagstræberi eller forsigtigperattituder. Men det er slående, at f.eks. Svendborg Bibliotek som vi ofte sammenligner os med, og som modsat mange andre biblioteker fortsat har bøger fra gulv til loft, også har højere udlånstal med baggrund i deres store bogsamling”. Den helt store udfordring består så i, uddyber stadsbibliotekaren, at nytænke bogbiblioteket – og at kombinere det med brugernes, foreløbigt stilfærdige, men klart voksende brug af bibliotekets e-bogsressourcer – bl.a. eReolen.dk og eBib.dk.

Endnu er det hele kun på idéplan, men lige om lidt tager man for alvor fat på at konkretisere projektet og analysere de mange muligheder nærmere; kommunen har netop valgt en bygherrerådgiver til det.

Designworkshop og proces I juni i år afviklede biblioteket dels et større seminar, hvor personalet under vejledning af en af ophavsmændene til firerumsmodellen, Dorte Skot-Hansen, forsker og institutleder ved IVA, arbejdede med netop denne model. Dels designworkshoppen med Signal Arkitekter. Også her arbejdede man med modellen som afsæt, men denne gang var de deltagende repræsentanter for alle bibliotekets interessentgrupper. Alt i alt en lærerig dag med spændende diskussioner om hvordan Multikulturhuset i samspil med brugerne kan skabe den bedst mulige ramme for læring, kunst og kultur, lyder skudsmålet for dette seminar.

Nu skal man så i gang med en idé- og forslagsfase og efterfølgende analysere det input, den giver. Derefter følger projekterings- og detaljeringsfasen, inden man når til udførelsesfasen.

Ifølge byrådets vedtagelse og anlægsbudgettet skal Multikulturhuset åbne i 2017.

“Tre ting ser jeg og biblioteket meget frem til. At vi gennem vores analyser og brugerdialog når frem til konkrete bud på indhold og servicefunktioner. Dernæst at vi for alvor kan fortsætte den diskussion, vi så småt startede med Rosan Bosch om husets indretning og inventarets designmæssige og visionære udtryk, og endelig kommer så arbejdet med at få formuleret en ny, slagkraftig fælles kulturprofil”, siger Carsten Nicolaisen.

Hellen Niegaard

Danmarks Biblioteker 2013 - nr. 4

17

B I B L I OT E K S BY G G E R I

FOLKETS PALADS EN REALITE Et nyt bibliotek i verdensklasse, Library of Birmingham, åbner i England i september under sloganet “Rewriting the Book”. Med sine godt 31.000 m2 skal det nye bibliotek sætte ny standard for folkebiblioteker i en tid, hvor engelske kommuner ellers har måttet spare gevaldigt på biblioteksområdet. Man venter mere end tre millioner fysiske besøg hvert år og dertil flere millioner online-besøg.

M

ed dette byggeri og projekt, siger biblioteksledelsen, skabes ikke alene en ny stor kulturattraktion, men også et nyt bibliotekskoncept for det 21. århundredes offentlige biblioteker. Målet er et ‘verdensklasse-bibliotek til brug for en verden i hastig forandring’, forberedt til den måde bibliotekerne vil arbejde på i fremtiden, forlyder det. For at sikre at det nye bibliotek inkl. et Virtual Library of Birmingham reelt vil opfylde borgernes mange forskelligartede behov og ønsker, har man gennemført en større serie høringsrunder, herunder med børn og unge, siden forberedelserne for alvor gik i gang tilbage i 2009.

18

I umiddelbar sammenhæng med det nye bibliotek findes også et stærkt teatertilbud, The Birmingham Repertory Theatre (REP).

Det er blevet ombygget og udvidet i sammenhæng med biblioteksbygningen, og de nye faciliteter omfatter et fleksibelt studieteater, et udendørs amfiteater og andre uformelle performancerum – herunder et rum dedikeret til børn og teenagere samt et lydstudie. Library of Birmingham bliver dertil et udstillingsvindue for byens internationalt vigtige samlinger af arkiver, fotografier og sjældne bøger gennem inddragelse af andre nye faciliteter bl.a. et state-of-the-art gallery, ligesom man ved hjælp af it åbner op for offentlig adgang til alle samlingerne. Det vil desuden være hjemsted for et af Englands mange BFI Mediatheques, som giver gratis adgang til National Film Archive.

Biblioteket agter i samarbejde med REP, de mange andre samarbejdspartnere og lokalsamfundet bredt, at tilbyde en dynamisk blanding af events – aktiviteter kombineret med fremragende ressourcer af såvel fysisk som online karakter, udstillinger og ikke mindst adgang til eksperthjælp til læring, information og kultur. Ved at udnytte ny teknologi, vil alle ‘fra Birmingham til Beijing, Bangalore med videre’ i fremtiden kunne få adgang til bibliotekets ressourcer.

Arkitekt Francine Houben, Mecanoo Architects fra Holland, kalder biblioteket ‘folkets palads’, fordi det nye Library of Birmingham er planlagt ud fra en målsætning om at være for alle ved at

ENGLAND Det 10-etagers nye bibliotek på Centenary Square i Birmingham City Centre i byens vestlige centrum ligger tæt på en række andre centrale bygninger og tilbud bl.a. rådhus, Birmingham Museum & Art Gallery og byens internationale kongrescenter med Symphony Hall

En gennemgående ‘grand city balcony’ giver view til arrangementer o.a. på det centrale torv

NEJ

TIL BIBLIOTEKSLUKNINGER I UK Kampagnen mod lukning af ca. 375 lokalbiblioteker vokser i disse uger over alt i England. Flere kommentatorer frygter, at tallet når op over 500 lukninger. Ganske mange ud af landets samlede antal på 4.265 folkebiblioteker.

T være meget let tilgængeligt og familievenligt. Biblioteket fremhæves derudover som et stærkt videncenter for læsefærdighed, forskning, studier, kompetenceudvikling, iværksætteri, kreative udtryk, sundhedsoplysning og meget mere, som lokalebefolkningen har brug for at begå sig i i det moderne it- og vidensamfund; i Birmingham er man ikke i tvivl, ‘det nye bibliotek vil ændre liv’. Og tiltrække masser af mennesker – både fra Birmingham og fra hele den øvrige del af West Midland-regionen i Midtengland i tillæg til et, forventer man, stort antal nationale og internationale besøgende.

Hent selv flere informationer og følg med på www.libraryofbirmingham.com/newlibrary2013 .

Senest har de lokale protester udviklet sig til mere landsdækkende, koordinerede aktioner og demonstrationer. Lukningstruslerne kommer bl.a. som følge af lokale budgetbesparelser introduceret i april. Besparelserne er direkte affødt af regeringens overordnede spareplaner, der rammer hårdt i den offentlige sektor. Også f.eks. sygehuse skal holde for.

I Stony Stratford, en by med ca 180.000 indbyggere nær Milton Keynes nord for London, brugte vrede borgere nogle få dage på at ‘låne’ det lokale biblioteks 16.000 bøger i protest mod besparelserne. På et tidspunkt blev der udlånt 378 bøger i timen!

I Southend-on-Sea i Essex forventede arrangørerne en massiv tilslutning til en “Save our local libraries!”-march den 10. august.

Hjemmesider skyder op med rapporter og forsvar for bibliotekerne. Bl.a. Voices for the Library, der som sit formål har at levere fakta om bibliotekarernes og folkebibliotekernes betydning for lokalsamfundene og for den enkelte borger.

Det sker bl.a. ved, at brugerne kan lægge deres egne bibliotekshistorier direkte ind på sitet.

/HN

Danmarks Biblioteker 2013 - nr. 4

19

S TAT I S T I K 2 012

D

anskerne kommer fortsat i stort antal til landets folkebiblioteker. Selv om bibliotekernes udlån i stigende grad udgøres af elektroniske udlån, så holder det ikke folk væk fra bibliotekerne. Der var 36,5 mio. besøgende på folkebibliotekerne i løbet af 2012, faktisk en lille stigning på en halv procent flere end året før, viser Danmarks Statistik på området, som offentliggjorde i juli.

Flere e-lån og virtuelle besøg på bibliotekerne

Afskriv nu ikke den gode gamle bog Danmarks Biblioteksforenings formand Vagn Ytte Larsen, byrådsmedlem for socialdemokraterne i Odsherred, mener dog ikke at fremgangen på e-området skal få bibliotekerne til at flytte fokus helt fra de trykte materialer: “Udlånet for alle fysiske materialer udgjorde i 2012 trods alt hele 42 millioner enheder plus mange millioner fornyelser. En del danskere fornyer nemlig ofte flere gange deres hjemlån. Det er stadig rigtig mange fysiske udlån i et land med 5,5 millioner indbyggere.

Den trykte bog ligger stadig som nr. 1 og har mange gode år foran sig”, mener DBs formand som ser med tilfredshed på udviklingen: “Tallene viser alt i alt, sammen med det store besøgstal og det markant voksende digitale brug, at danskerne er både videnFoto: Aalborg Bibliotekerne og læselystne, hvilket er afgørende i et demokratisk land som Danmark, hvis største kapital er borgerne selv. Tallene for 2012 viser også, at udbuddet af e-bøger ind til nu har været beskedent, men at der i dag med bl.a. eReolen.dk er kommet gang i det område.” DBs formand forventer en rivende udvikling på netop e-bøgerne de kommende år.

DANSKERNE VALFARTER TIL BIBLIOTEKET TRODS VOKSENDE DIGITALE UDLÅN!

Statistikken afspejler også ændringerne i medieudviklingen og i borgernes medievaner. Den viser, at brugerne nu i stadig voksende grad, benytter de digitale lån og muligheder, mens lån af de fysiske bøger og materialer går nedad. Der bliver down-loadet mere. I 2012 var der (inkl.streaming) tale om 14 millioner downloads , hvilket er 16% flere end året før. Udlånet for alle fysiske materialetyper er faldet med ca. 5% sammenlignet med 2011.

Hovedparten af det materiale, der i 2012 blev downloadet fra folebibliotekerne, var film og musik, svarende til tre ud af fire downlån siger statistikken. Men det er e-bogsområdet, der er vokset mest. I 2012 blev der downloadet 1,3 millioner e-bøger, hvilket er fire gange så mange som i 2011.

Besøg på bibliotekernes forskellige hjemmesider steg også gevaldigt. Samlet set med 21,9%, nemlig fra omkring 23,8 mio. i 2011 til 29.1 mio. besøg i 2012.

Tendensen hen i mod ‘det digitale bibliotek’ er altså uomtvistelig.

Flere betjeningssteder Statistikken viser tillige, at nedgangen i antal af filialer o.l. er stoppet. Rent faktisk har danskerne fra 2011 til 2012 fået 3% flere steder at bruge biblioteket - fra 544 til 560 steder. Stigningen hænger sammen med en ny filial og 15 nye betjeningssteder som f.eks. i en Brugs eller andet. Hent statistikken for 2012: http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2013/NR367.pdf. /HN

Biblioteksbarometer for 2012 Oversigten udarbejdes af Kulturstyrelsen siden 2009 og består af supplerende tal for bibliotekernes virksomhed f.eks. emner som læringstilbud, borgerservice o.l. Blandt de mere markante tendenser fra 2012-barometret er bl.a. øget fokus på borgerservice. I 2009 var borgerservice en fast del af bibliotekets opgave hos 10 % af bibliotekerne. I 2012 er tallet steget til knap 39,2 %. Over halvdelen, nemlig 54,6 % af bibliotekerne, oplyser, at de har en bredere profil end udelukkende bibliotek. Som eksempel kan nævnes medborgerhus, kulturhus mv. Mens 58 biblioteker lægger hus til andre tjenester/funktioner såsom advokatvagt, turistinformation, sundhedsplejerske mv.; 89 biblioteker afholdt kurser om f.eks. Nem ID, SKAT mv. med 11.775 deltagere; 73 biblioteker afholdt kurser i generel it-anvendelse med 17.812 deltagere mod 16.292 deltagere i 2011.

Frivillige ses stadig oftere som del af offentlige institutioners set-up, også når det gælder biblioteksområdet. 59 biblioteker oplyser, at frivillige udfører arbejde som lektiehjælp, IT-hjælp, lydavis mv.

Se Biblioteksbarometer for 2012 – Folkebiblioteker på www.Kulturstyrelsen.dk-Statistik.

20

S TAT I S T I K 2 012 Danmarks Biblioteksforening bringer også i år tre oversigter over landets kommuner: Udlån pr. indbygger, udlån pr. personaleenhed og biblioteksudgift pr. indbygger. Statistikken laves for DB af Kirsten Brun, Kultur og Borgerservice – Fællessekretariatet, Aarhus Kommune. Tallene bygger på de officielle 2012-oplysninger fra Danmarks Statistik.

UDLÅN PR. INDBYGGER I 2012 (INKL. FORNYELSER) Kommune

Gentofte Herlev Allerød Lyngby-Taarbæk Hørsholm Herning Hvidovre Furesø Ballerup Tårnby Fredensborg Rødovre Gladsaxe Rudersdal Roskilde Albertslund Glostrup Halsnæs Mariagerfjord Frederiksberg Dragør Varde Odder Helsingør Egedal Frederikssund Svendborg Billund Aalborg Middelfart Århus Guldborgsund Vejle Silkeborg Vordingborg Lemvig Hillerød Odense Tønder Brønderslev-Dronninglund Favrskov Struer Morsø Faaborg-Midtfyn Holstebro Sønderborg Nyborg Skanderborg Odsherred Ishøj Slagelse

Indbyggertal pr. 1.1. 2013

Udlån

Udlån/ indb.

Kommune

Indbyggertal pr. 1.1. 2013

Udlån

Udlån/ indb.

73.451 26.996 24.048 54.008 24.563 86.582 51.509 38.191 48.334 41.584 39.424 37.310 66.140 54.768 83.699 27.784 21.983 30.725 42.074 102.306 13.880 50.040 21.848 61.561 42.027 44.282 58.207 26.377 203.497 37.595 319.747 61.214 109.137 89.417 45.434 21.111 48.254 193.780 38.590 35.626 47.030 21.777 21.135 51.303 57.324 75.716 31.295 58.127 32.445 21.212 77.094

2.657.534 898.939 676.200 1.398.641 614.200 2.053.176 1.183.708 809.907 955.104 810.670 764.078 722.324 1.194.222 966.674 1.475.580 488.993 386.839 535.248 709.294 1.712.034 230.892 821.458 358.040 999.907 662.649 687.804 893.947 397.980 3.020.330 545.158 4.477.789 845.408 1.501.184 1.221.538 619.157 287.493 656.156 2.632.536 523.256 478.035 625.918 283.324 269.109 642.432 713.202 937.861 384.117 709.956 385.352 251.383 906.588

36,18 33,30 28,12 25,90 25,01 23,71 22,98 21,21 19,76 19,49 19,38 19,36 18,06 17,65 17,63 17,60 17,60 17,42 16,86 16,73 16,63 16,42 16,39 16,24 15,77 15,53 15,36 15,09 14,84 14,50 14,00 13,81 13,76 13,66 13,63 13,62 13,60 13,59 13,56 13,42 13,31 13,01 12,73 12,52 12,44 12,39 12,27 12,21 11,88 11,85 11,76

København 562.253 Hjørring 65.669 Bornholm 40.708 Randers 96.035 Greve 48.009 Ringkøbing-Skjern 57.431 Høje-Taastrup 48.513 Kolding 89.559 Vejen 42.636 Vallensbæk 14.839 Køge 57.986 Holbæk 69.237 Ringsted 33.248 Norddjurs 37.986 Viborg 94.461 Horsens 85.062 Solrød 21.150 Faxe 35.031 Stevns 21.838 Sorø 29.231 Haderslev 56.054 Aabenraa 59.193 Brøndby 34.197 Syddjurs 41.719 Skive 47.249 Rebild 28.819 Frederikshavn 60.700 Esbjerg * Overensk. m. Fanø 118.174 Thisted 44.407 Fredericia 50.431 Vesthimmerland 37.561 Næstved 81.170 Langeland 12.814 Ærø 6.491 Lejre 26.824 Lolland 44.209 Assens 41.181 Kerteminde 23.721 Jammerbugt 38.519 Hedensted 45.781 Nordfyn 29.071 Samsø 3.784 Ikast-Brande 40.458 Kalundborg 48.353 Læsø 1.842 Gribskov 40.671

6.576.718 767.087 474.338 1.115.595 551.733 657.198 541.775 997.753 472.197 163.882 636.035 755.409 359.543 410.187 1.018.641 911713 226.484 363.880 224.697 300.088 557.026 584.619 334.958 395.767 444.785 268.766 564.878 1.070.493 396.675 447.000 331.316 714.807 109.663 55.394 221.947 357.010 331.179 189.526 304.206 326.682 204.515 25.979 276.010 297.295 5.370 0

11,70 11,68 11,65 11,62 11,49 11,44 11,17 11,14 11,08 11,04 10,97 10,91 10,81 10,80 10,78 10,72 10,71 10,39 10,29 10,27 9,94 9,88 9,79 9,49 9,41 9,33 9,31 9,06 8,93 8,86 8,82 8,81 8,56 8,53 8,27 8,08 8,04 7,99 7,90 7,14 7,04 6,87 6,82 6,15 2,92 -

75.324.143

13,44

Sum

5.605.836

Kilde: Danmarks Statistik 2012

DB gør opmærksom på, at oversigterne vedr. udlån medtager samtlige udlån, dvs. også fornyelser. Det sker af sammenligningsgrunde og svarer til, hvad statistikken bragt her i bladet, har omfattet i mere end 10 år.

Danmarks Biblioteker 2013 - nr. 4

21

S TAT I S T I K 2 012

UDLÅN PR. PERSONALEENHED 2012 Kommune

Odder Mariagerfjord Favrskov Allerød Egedal Lyngby-Taarbæk Gentofte Furesø Hørsholm Herning Varde Lemvig Frederikssund Skanderborg Herlev Halsnæs Århus Tønder Rebild Frederiksberg Rødovre Fredensborg Silkeborg Kolding Faaborg-Midtfyn Vesthimmerland Morsø Ringkøbing-Skjern Hillerød Nyborg Hvidovre Ballerup Vejen Holbæk Haderslev Aalborg Middelfart Sorø Svendborg Rudersdal København Odense Vordingborg Viborg Sønderborg Slagelse Struer Glostrup Hjørring

22

Personale

Udlån

Udlån/ Personale

10,0 23,0 21,0 23,0 23,0 50,0 96,0 30,0 23,0 77,0 34,0 12,0 29,0 30,0 38,0 23,0 195,0 23,0 12,0 80,0 34,0 36,0 58,0 48,0 31,0 16,0 13,0 32,0 32,0 19,0 59,0 48,0 24,0 39,0 29,0 160,0 29,0 16,0 48,0 52,0 354,0 143,0 34,0 56,0 52,0 51,0 16,0 22,0 44,0

358.040 709.294 625.918 676.200 662.649 1.398.641 2.657.534 809.907 614.200 2.053.176 821.458 287.493 687.804 709.956 898.939 535.248 4.477.789 523.256 268.766 1.712.034 722.324 764.078 1.221.538 997.753 642.432 331.316 269.109 657.198 656.156 384.117 1.183.708 955.104 472.197 755.409 557.026 3.020.330 545.158 300.088 893.947 966.674 6.576.718 2.632.536 619.157 1.018.641 937.861 906.588 283.324 386.839 767.087

35.804 30.839 29.806 29.400 28.811 27.973 27.683 26.997 26.704 26.665 24.161 23.958 23.717 23.665 23.656 23.272 22.963 22.750 22.397 21.400 21.245 21.224 21.061 20.787 20.724 20.707 20.701 20.537 20.505 20.217 20.063 19.898 19.675 19.369 19.208 18.877 18.799 18.756 18.624 18.590 18.578 18.409 18.211 18.190 18.036 17.776 17.708 17.584 17.434

Kommune

Personale

Udlån

Udlån/ Personale

21,0 13,0 24,0 88,0 18,0 35,0 43,0 24,0 68,0 29,0 56,0 50,0 21,0 30,0 14,0 21,0 21,0 15,0 26,0 15,0 56,0 26,0 38,0 25,0 85,0 20,0 12,0 15,0 14,0 109,0 47,0 34,0 20,0 36,0 40,0 45,0 48,0 34,0 92,0 32,0 5,0 91,0 10,0 68,0 32,0 3,0 2,0 26,0

363.880 224.697 410.187 1.501.184 304.206 584.619 713.202 395.767 1.115.595 474.338 911713 810.670 334.958 478.035 221.947 331.179 326.682 230.892 397.980 226.484 845.408 385.352 551.733 359.543 1.194.222 276.010 163.882 204.515 189.526 1.475.580 636.035 444.785 251.383 447.000 488.993 541.775 564.878 396.675 1.070.493 357.010 55.394 999.907 109.663 714.807 297.295 25.979 5.370 0

17.328 17.284 17.091 17.059 16.900 16.703 16.586 16.490 16.406 16.356 16.281 16.213 15.950 15.935 15.853 15.770 15.556 15.393 15.307 15.099 15.097 14.821 14.519 14.382 14.050 13.801 13.657 13.634 13.538 13.537 13.533 13.082 12.569 12.417 12.225 12.039 11.768 11.667 11.636 11.157 11.079 10.988 10.966 10.512 9.290 8.660 2.685 0

Sum 4.144,0 Kilde: Danmarks Statistik 2012

75.324.143

18.177

Faxe Stevns Norddjurs Vejle Jammerbugt Aabenraa Holstebro Syddjurs Randers Bornholm Horsens Tårnby Brøndby Brønderslev-Dronninglund Lejre Assens Hedensted Dragør Billund Solrød Guldborgsund Odsherred Greve Ringsted Gladsaxe Ikast-Brande Vallensbæk Nordfyn Kerteminde Roskilde Køge Skive Ishøj Fredericia Albertslund Høje-Taastrup Frederikshavn Thisted Esbjerg * Overensk. m. Fanø Lolland Ærø Helsingør Langeland Næstved Kalundborg Samsø Læsø Gribskov

S TAT I S T I K 2 012

BIBLIOTEKSUDGIFTER PR. INDBYGGER I 2012 Kommune

Indbyggertal pr. 1.1.2013

Biblioteksudgifter (netto 1.000 kr.)

Udgifter pr. indbyg.

Herlev 26.996 Albertslund 27.784 Helsingør 61.561 Gladsaxe 66.140 Tårnby 41.584 Dragør 13.880 Hvidovre 51.509 Rudersdal 54.768 Ballerup 48.334 Roskilde 83.699 Gentofte 73.451 Lyngby-Taarbæk 54.008 Glostrup 21.983 Hørsholm 24.563 Fredensborg 39.424 Guldborgsund 61.214 Rødovre 37.310 Allerød 24.048 Høje-Taastrup 48.513 Hillerød 48.254 Ishøj 21.212 Brøndby 34.197 Køge 57.986 Frederiksberg 102.306 Solrød 21.150 Greve 48.009 Vallensbæk 14.839 Hjørring 65.669 Halsnæs 30.725 Middelfart 37.595 Furesø 38.191 Gribskov 40.671 Ærø 6.491 Samsø 3.784 Varde 50.040 Mariagerfjord 42.074 Frederikssund 44.282 Esbjerg * Overensk. m. Fanø 118.174 Bornholm 40.708 Slagelse 77.094 Odsherred 32.445 Faxe 35.031 Langeland 12.814 Thisted 44.407 Billund 26.377 Horsens 85.062 Svendborg 58.207 Brønderslev-Dronninglund 35.626 Holstebro 57.324 Herning 86.582 Sønderborg 75.716

25.592 25.089 51.465 49.407 30.897 10.132 37.138 37.735 32.867 55.827 47.449 34.781 14.091 15.303 24.522 36.484 21.752 13.900 27.604 26.491 11.603 18.364 30.385 51.665 10.596 23.860 7.360 32.309 15.055 18.422 18.561 19.603 3.070 1.778 23.469 19.270 20.193 53.769 18.359 34.692 14.568 15.589 5.689 19.672 11.659 37.597 25.611 15.640 25.108 37.836 33.088

948 903 836 747 743 730 721 689 680 667 646 644 641 623 622 596 583 578 569 549 547 537 524 505 501 497 496 492 490 490 486 482 473 470 469 458 456 455 451 450 449 445 444 443 442 442 440 439 438 437 437

Kommune

Indbyggertal pr. 1.1.2013

Biblioteksudgifter (netto 1.000 kr.)

Udgifter pr. indbyg.

50.431 44.209 45.434 21.777 21.111 89.417 94.461 81.170 21.135 33.248 89.559 21.838 60.700 59.193 69.237 203.497 42.027 96.035 48.353 42.636 37.986 109.137 51.303 38.590 562.253 31.295 41.719 29.071 193.780 47.030 47.249 1.842 57.431 319.747 58.127 41.181 38.519 29.231 26.824 28.819 37.561 21.848 56.054 40.458 45.781 23.721

21.937 19.231 19.718 9.451 9.141 38.628 40.807 34.984 8.919 13.964 37.436 9.128 25.312 24.624 27.695 81.195 16.727 38.126 19.196 16.500 14.701 41.909 19.239 14.394 209.720 11.642 15.478 10.785 70.923 16.790 16.679 650 20.216 112.231 20.054 14.002 12.827 9.588 8.771 9.280 12.057 6.751 17.265 12.259 13.689 6.903

435 435 434 434 433 432 432 431 422 420 418 418 417 416 400 399 398 397 397 387 387 384 375 373 373 372 371 371 366 357 353 353 352 351 345 340 333 328 327 322 321 309 308 303 299 291

Sum 5.605.836 Gennemsnit 57.202 Kilde: Danmarks Statistik 2012

2.636.419 26.902

470 470

Fredericia Lolland Vordingborg Struer Lemvig Silkeborg Viborg Næstved Morsø Ringsted Kolding Stevns Frederikshavn Aabenraa Holbæk Aalborg Egedal Randers Kalundborg Vejen Norddjurs Vejle Faaborg-Midtfyn Tønder København Nyborg Syddjurs Nordfyn Odense Favrskov Skive Læsø Ringkøbing-Skjern Århus Skanderborg Assens Jammerbugt Sorø Lejre Rebild Vesthimmerland Odder Haderslev Ikast-Brande Hedensted Kerteminde

Danmarks Biblioteker 2013 - nr. 4

23

BØGER OG LÆSNING

Borgere og sommerhusgæster støtter boggave til 1-3 årige ODSHERRED: Som del af projektet Odsherred Læser, søsat i maj 2012 med bl.a. borgmester Thomas Adelskov og DBs formand Vagn Ytte Larsen som ambassadører, tilbydes kommunens mindste i år en boggave.

Projektet henvender sig egentlig, som det hedder, til alle fra 0 til 80 år. Der er dog særlig fokus på læsning og læsningens betydning for det lille barns udvikling og på længere sigt i relation til barnets skole- og uddannelsesforløb.

Boggaverne er muliggjort takket være borgere og sommergæster og salg af bibliotekets kasserede bøger.

Odsherred Bibliotek & Kulturhus Odsherred afholdt nemlig tilbage i august sidste år et stort bogmarked med salg af kasserede biblioteksmaterialer samt en dejlig overflod af bøger skænket af borgere, sommerhusgæster m.v. Indtægten fra dette bogsalg er blevet omsat til indkøb af nye bøger til de mindste i kommunen.

Bibliotekar Lene Vejlø fortæller: “Vi er glade og stolte over, at det er muligt at rejse et så stort beløb, at det nu lader sig gøre at aflevere boggaver til omkring 200 1-årige og henved 300 3-årige”. Idéen er hermed givet videre til andre kommuner. Ønskes yderligere information om projektet kan Lene Vejlø kontaktes på lep@odsherred.dk.

Når kulturen rykker læsevaner SOMMERLANDET: En bog kan ikke kun læses én gang men mange – og af en lang række mennesker. Det er ikke kun tanken bag bibliotekernes udlån, men også bag bibliotekernes book-crossing Tag-mig-Læs-mig, som i sommer sendte bøger på langfart.

De første bøger blev lagt ud på Folkemødet på Bornholm d. 14. juni, hvor Lise Vandborg, chefredaktør for Litteratursiden.dk, i fællesskab med forfatter Ib Michael, gav startskuddet til bøgernes rejse. Herefter spredte Litteratursiden en masse nye bøger mærket med kampagne-opfordringen ud over hele FOLKEMØDE-området. Samtidig, fortalte Lise Vandborg, lagde biblioteker i hele landet gode bøger ud forskellige

steder i byer, i parker, på bænke og caféer med en opfordring om at tage bogen med hjem, læse den og give den videre til en ny læser.

Tag-mig-Læs-mig: Hen over sommeren begyndte bøger derfor at bevæge sig fra læser til læser fra Esbjerg til Bornholm og Skagen. Takket være initiativets formål ‘at give et ekstra skub til læselysten og det fællesskab, som opstår, når vi deler vores tanker om bøger med andre’. Læseoplevelser kan også deles på Litteratursiden.dk.

Bøgerne på Folkemødet blev finansieret af forlagene Gyldendal, C & K og Samleren.

Holdet bag Hit med historien. Fra højre ses yderst forfatteren Inger Byrjalsen og dernæst bibliotekschef Jytte Dahl

Hit med historien – bøger til børn KØGE: Den sjællandske købstad og havneby runder de 725 år i år. Det markeres med et nyt bind i serien Hit med historien, som bl.a. Køge Bibliotekerne står bag. Det blev præsenteret af hele holdet bag Hit med historien den 6. juni 2013. I den nye bog fortæller forfatter Inger Byrjalsen om middelalderens Køge og byens tilblivelse, der skyldes kong Erik Menved. Han ønskede en international handelsplads på den sjællandske side af Øresund og gav derfor i 1288 borgere en række privilegier for at bosætte sig på stedet ved udmundingen af Køge Å.

Der er en stigende interesse for at læse om den egn, man bor

24

i, også hos børn. På Køge Byhistoriske Arkiv, hos skolevæsenet og på Køge Bibliotekerne savnede man i flere år lokalhistoriske materialer, der henvender sig direkte til børn. Det fik de tre institutioner til i 1999 sammen med Amtscentret for Undervisning i Roskilde at støtte historieserien om Køge med børn som målgruppe.

Første bog i serien Køge i 1950'erne udkom i september 2001.

Se mere fra præsentationen og om Hit med historien på www. hitmedhistorien.dk.

BØGER OG LÆSNING

DANMARK LÆSER Som bebudet i Danmarks Biblioteker nr.

3 og på DBs årsmøde har kulturminister Marianne Jelved iværksat et nyt læseinitiativ. Et fireårigt projekt skal styrke danskernes læsning, særlig af skønlitteratur.

M

inisteren lancerede projektet umiddelbart før FOLKEMØDET på Bornholm. Her, den 14. juni, fortalte Marianne Jelved om sine yndlingsbøger og om, hvad læsning betyder for hende i en samtale med Adrian Hughes, kendt DR-kulturformidler fra bl.a. programmet Smagsdommerne, og Kim Leine, forfatter til en af Jelveds egne favoritter: Profeterne i Evighedsfjorden. Kulturministeren fortalte også om baggrunden for det nye initiativ, og om hvad hun håber, der kommer ud af kampagnen, som der er afsat 20 mio. kroner til over de næste fire år.

Litteraturens rolle og kampagnens mål Foto: Nicolas Tobias Følsgaard

Undersøgelser viser, at 40 % af befolkningen enten aldrig læser skønlitteratur eller gør det relativt sjældent. Men det ønsker ministeren gennem Danmark Læser at ændre på. Af flere årsager.

Marianne Jelved mener, at der for alle mennesker er noget at hente i litteraturen, fordi den giver anledning til eftertænksomhed og personlig reflektion. Samtidig er litteraturen efter hendes opfattelse med til at binde os sammen som land; vi bruger den til at forstå os selv og det samfund, som omgiver os, og den åbner for dét, ministeren kalder livsnerven i vores demokrati, for samtale og dialog.

Gennem lokal forankring og mobilisering af civilsamfundet skal kampagnen, hedder det, ‘få flere danskere til at gå på opdagelse i skønlitteraturen og i det fællesskab, som litteraturen åbner for læserne’.

Initiativet indeholder bl.a. en konkurrence mellem kommunerne om, hvem der kan finde på de mest kreative og spændende tiltag, der kan få flere til at læse. En faglig følgegruppe skal bidrage til at udforme kampagneelementerne yderligere. I gruppen findes forskellige repræsentanter for bogmarkedets parter, men også for idrætten og oplysningsforbund og for bibliotekerne, nemlig Michel Steen-Hansen, direktør for Danmarks Biblioteksforening.

Batter det noget?

Projektets vidtrækkende ambition set i relation til det relativt beskedne kampagneprojekt på 20 mio. kroner gør det umiddelbart vanskeligt at tro på, at kampagnen får mere end en flygtig indflydelse. Om den for alvor vil få mange flere danskere til at læse en god roman, en ny novellesamling eller tankevækkende poesi, har flere kommentatorer i medierne da også siden rejst tvivl om.

Michel Steen-Hansen finder dog, at man bør lade tvivlen komme ministeren til gode. Han siger: “Kampagnen er enestående og et godt forsøg på at skabe bevidsthed omkring den værdi, der ligger i læsning af litteratur. For bibliotekernes vedkommende ligger den lige til højrebenet og i forlængelse af bibliotekernes lovmæssige opgaver. Den store udfordring ligger for mig at se i, at vi i kampagnen i tillæg til fokus på den traditionelle papirbog også evner at tænke nyt og at inddrage de mange nye medieformer som del af spredningen af skønlitteraturen og den gode læseoplevelse. Det er derfor noget, som jeg vil arbejde for. Ad den vej er jeg personlig overbevist om, at vi bl.a. kan fange interessen hos nogle af de mange, som ikke læser skønlitteratur i dag. F.eks. ikke-læsende unge og gruppen af voksne erhvervsaktive mænd, der øjensynlig ikke er de store romanlæsere. Eller hvad med nydanskerne – er vi gode til at formidle danske romaner til denne, meget sammensatte gruppe? Dér skal vi også tænke nyt,” siger Michel Steen-Hansen til Danmarks Biblioteker.

Se mere på http://kum.dk/da/Temaer/Danmark-Laser/

/HN

Danmarks Biblioteker 2013 - nr. 4

25

Biblioteket i tid og rum fortæller historien om bibliotekernes arkitektur, indretning og formidling fra de første biblioteker frem til årtusindskiftets kulturhuse.

Hovedvægten ligger på danske biblioteker.

APPEL TIL NORSKE KOMMUNALPOLITIKERE Norge: Efter knap to – i forhold til medierne, det politiske niveau og den brede offentlighed – både slagfærdige og slagkraftige år i Norsk Bibliotekforenings formandsstol forlader Ingeborg Rygh Hjorthen nu denne post for at gå på barsel. Frem til næste års landsmøde er Sissel Merethe Berge fra universitetsbiblioteket i Trondheim konstitueret som leder (formand) for NBF. På falderebet når den afgående formand dog i en kronik i Aftenposten d. 21. juli at fyre en opsang af, som nok har norske lokalpolitikere som adressat, men som bestemt også har bud til danske kommunalpolitikere: “Kære lokalpolitikere. I har altid et valg. Jeg mener det er idioti at skære ned på et tilbud, der som bibliotekernes bruges så meget, giver så meget tilbage til kommunen og er så populært. Jeg insisterer på, at vi i Norge har råd til både gode biblioteker, sygesenge og kunstgræsplæner. Ærlig talt: Kommunerne finansierer folkebibliotekerne i Norge og vil råde over egne midler. Og så skal bibliotekerne ikke komme til kort, når nye skoler, sygehuspladser og kunstgræsplæner skal finansieres”.

“I må satse på bibliotekerne”, slutter Ingeborg Rygh Hjorthen. “Ikke for bibliotekernes skyld. Men på grund af alt det vi opnår gennem dem. I bibliotekerne har I et redskab, der kan bidrage til at udvikle det enkelte menneske, samfundet, et levende demokrati og en levende kultur”.

Bogen sætter fokus på sammenhængen mellem biblioteksudvikling og byudvikling og er skrevet på baggrund af et forskningsprojekt gennemført ved Center for Kulturpolitiske Studier, IVA.

Priser og bestilling på www.db.dk/publikationer

26

“

“The very existence of libraries affords the best evidence that we may yet hope for the future of man”.

Sagt af den engelske forfatter T.S. ELIOT

BILL OF RIGHTS SOM LEDETRÅD USA: Lige siden Repræsentanternes Hus og Senatet i oktober i 2001 med overvældende flertal, som et led i krigen mod terror, vedtog The Patriot Act, har den amerikanske biblioteksforening ALA i samarbejde med bl.a. the American Booksellers Association, the Association of American Publishers Association og PEN American Center forsøgt at få de værste tidsler fjernet fra en lov, som i den grad er på kollisionskurs med en række fundamentale demokratiske rettigheder.

Sådan som de er udtrykt i bestemmelserne om frihedsrettigheder og beskyttelse af privatlivets fred (privacy) i det amerikanske forfatningstillæg, Bill of Rights (First og Fourth Amendment). Og det er da også lykkedes at få USA Patriot Act modereret på enkelte punkter.

Whistlebloweren Edward Snowdens nylige læk af FBI’s og National Security Agencys verdensomspændende overvågningsaktiviteter og lagring og systematisering af oplysninger om borgernes færden på nettet, brug af de sociale medier, læsning af e-bøger, telefonsamtaler m.m. tyder dog på, at de to hemmelige tjenester inden for de sidste 7 år har speedet deres virksomhed op til uanede højder.

At Obamaadministrationen, som jo bl.a. gik til valg på at få skabt mere åbenhed og gennemsigtighed i regeringsførelsen, hidtil har været mere optaget af at få sat budbringeren bag tremmer end af at stramme grebet om FIB og NSA og overvågningsprogrammet PRISM, er kommet som noget af en overraskelse for den amerikanske biblioteksverden. ALAs præsident Barbara Stripling opfordrer da også i en pressemeddelelse d. 11. juli til, at der hurtigst muligt skabes en bedre balance mellem borgernes individuelle rettigheder og jagten på terrorister, formodede terrorister og borgere som formodes at kende noget til dem.

“Nødvendigheden af at beskytte landets borgere mod terrorisme bør ikke betyde, at amerikanerne i denne proces må opgive deres frihedsrettigheder”, siger hun.

vacy website, ALA Liberty, Privacy, Surveillance, hvor de amerikanske biblioteker og deres medarbejdere kan hente argumenter, information, værktøjer og skyts i deres bestræbelser på, at First og Fourth Amendment i Bill of Rights ikke bare i ord, men også i praksis bliver ledetråden for bibliotekernes arbejde og for forholdet mellem bibliotekerne og deres brugere.

Som en reaktion på afsløringerne af de to efterretningstjenesters eksplosivt tiltagende overvågning har ALA nu oprettet en særlig pri-

FREMTIDSRETTET TR ANSFORMERING Grækenland: Den økonomiske krise og skiftende regeringers uvilje mod at sætte tæring efter næring og reformere skattesystemet og dets håndhævelse radikalt har bl.a. ført til, at adskillige af Grækenlands kulturelle institutioner befinder sig på afgrundens rand. Eller allerede er faldet i den.

Det gælder bl.a. folkebibliotekerne, idet man fra politisk hold nu åbner op for lukning af institutioner som bl.a. biblioteker, kunne en gruppe græske deltagere på årets NEXT i Aarhus fortælle de godt 300 delegater fra 39 lande. Aktuelt opfordrer

den græske biblioteksforening, EEBEP, grækere og andre til at sige fra via ‘Say NO to the closure of Greek Public Libraries’ – med mulighed for at underskrive digitalt på den græske side: http://goo.gl/TeKYN. For den græske biblioteksverden er der dog på det sidste kommet et bemærkelsesværdigt lyspunkt. The Stavros Niarchos Foundation har bevilget 560 mio. euro til opførelsen af et nyt kulturhus i Athen, som ikke bare skal rumme metropolens opera men tillige det græske nationalbibliotek.

Endvidere er der fra fonden givet tilsagn

om økonomisk støtte til et projekt Fremtidens bibliotek, som en halv snes kommunale biblioteker spredt ud over hele Grækenland allerede har tilsluttet sig. Hensigten med dette initiativ er at forvandle de involverede biblioteker til også at fungere som medielaboratorier og centre for kreativitet, innovation og læring. Det var også fondsmidler fra samme kilde, der muliggjorde græsk deltagelse på NEXT 2013.

BIBLIOTEKSKOMPASSET RUNDT ved PER NYENG

Danmarks Biblioteker 2013 - nr. 4

27

ADGANG TIL SYNS- OG L

Future Publishing and Accessibility NOTAs invitation til international sommerdebat om fremtidens medieformer, og hvordan man sikrer adgang til dem i lighed med, hvad biblioteker har gjort for den trykte bog i flere hundrede år, trak fulde huse i juni.

I mere end et år har den danske bogverden, biblioteker, forfattere og forlagsfolk samt medierne diskuteret bogens fremtid i en digital verden. Den 13.-14. juni inviterede NOTA, landets biblioteksservice for syns- og læsehandicappede, til international debat om sagen.

Under titlen Future Publishing and Accessibility tiltrak NOTA-konferencen over 300 brugere og politikere, eksperter og fagfolk fra forlag, biblioteker, boghandlere, offentlige myndigheder, forskning og uddannelsessektoren. Trods eller måske netop på grund af den meget sammensatte målgruppe blev det til et par intense og på mange måder inspirerende konferencedage i DGI-Byens konferencecenter. Ikke alene kom de hundredvis af delegater med vidt forskellig baggrund, de kom også fra knap 40 lande. Det gjorde, at man bogstaveligt talt kom hele kompasset rundt specielt ude i konferencens mindre breakout-sessioner, der løb i tre spor rettet mod henholdsvis brugere, teknologi og nye forretningsmodeller.

Se og lyt til de mange interessante oplæg på www.nota.nu/nye-fim-fra-newpub-cph-er-klar .

Kig i krystalkuglen Til at adressere digitale forandringer på metaniveau havde NOTA efter kulturminister Marianne Jelveds åbning og velkomst bedt et af verdens helt store it-koryfæer, den 65-årige futurist Ray Kurzweil tale. Kurzweil, chefingeniør hos Google, fascinerede alle med sin baggrund. Allerede som stor dreng vandt han en landsdækkende konkurrence i USA med en stil om den menneskelige intelligens – og et kig i krystalkuglen i forhold til kunstig intelligens, hans arbejdsområde hos Goog-

le. Han mener, at en computers intelligens vil nå menneskets niveau i 2029, mens vi mennesker i 2045 vil kunne fordoble vores intelligens ved at fusionere med ikke-biologisk intelligens. Som han formulerede det i et interview efterfølgende til Wekendavisen (21. juni 2013): “Min tidslinje holder, men konsensus blandt forskere i kunstig intelligens har ændret sig meget. Da min bog The Age of Spiritual Machines kom i 1999, holdt vi en konference på Stanford University, hvor vi spurgte deltagerne, hvornår vi ville se kunstig intelligens i computere. Dengang sagde de, at der ville gå hundreder af år, hvis det nogensinde kom til at ske. I 2006 holdt vi en ny konference på Stanford. Nu var der enighed om, at det ville ske inden 25-50 år. I dag siger rundspørger, at min forudsigelse er ret tæt på gennemsnittet, og at der er mange derude, der mener, at jeg er for konservativ. Der er mere selvsikkerhed blandt forskere og i offentligheden om, at maskiner er ved at nå et menneskeligt intelligensniveau.”

Kurzweil udviklede i sin tid sammen med en gruppe blinde ingeniører den første, syntetiske tale – og er bl.a. manden bag den moderne scanner. Ligesom han som en af de første udviklede talegenkendelse.

Hans viden om både menneskelig og kunstig intelligens er enorm, og hans forudsigelser om teknologiske landvindinger har vist sig at være nærmest uhyggeligt præcise. Desværre havde NOTA ikke tilladelse til at filme Ray Kurzweils spændende oplæg, men som sagt; Weekendavisen samt Berlingske lavede særinterviews med ham, de kan hentes på NOTA.nu.

Hellen Niegaard

E

fter to ugers forhandlinger på en diplomatisk konference i Marrakech, Marokko, vedtog WIPO (FN’s World Intellectual Property Organisation) den 27. juni en traktat, der skal medvirke til at forbedre adgangen til offentliggjorte værker for personer, der er blinde, synshæmmede eller på anden måde er som det betegnes ‘Print Disabled'. Vedtagelsen, som bl.a. internationale og nationale biblioteksorganisationer verden over, herunder Danmarks Biblioteksforening, har bakket op om, vil få stor betydning fremover.

Med traktaten forpligter verdens lande sig til at indføre regler, der sikrer, at synsog læsehandicappede har adgang til litteratur mv., der er beskyttet af ophavsret.

Ambitionen er, at syns- og læsehandicappede skal have samme adgang til ophavsretligt beskyttet materiale som personer uden et syns- eller læsehandicap.

Et meget vigtigt skridt på vejen i forhold til fri og lige adgang for alle fremover, understreges det af Stuart Hamilton, direktør for politik og internationale spørgsmål i IFLA (International Federation of Library Associations and Institutions). IFLA og hele den internationale biblioteksverden såvel som DB hilser den nye aftale velkommen. Den er resultat af en meget lang forhandlingsproces, hvor det internationale bibliotekssamfund med IFLA i spidsen har spillet en stor rolle sammen med ikke mindst World Blind Union, og andre biblioteksorganisationer, samt forskellige WIPO-medlemsstater. Fra Danmark har således Harald von Hielmcrone, tidligere Statsbiblioteket og rådgiver for DB og den danske Biblioteksparaply på området som dansk medlem af IFLAs Copyright og lovkomité indtil sin nylige pension, været særdeles aktiv i IFLAs indsats.

Forud for konferencen anslog World Blind Union, at kun 7 % af udgivne bøger nogensinde gøres tilgængelige (i formater såsom blindskrift, lyd og stor skrift) i ver-

28

VIDEN FOR ÆSEHANDICAPPEDE FORBEDRET En WIPO aftale vedtaget i juni vil forbedre blindebiblioteker og andre bibliotekers mulighed for at give syns- og læsehandicappede tidssvarende service.

dens rigeste lande, og mindre end 1 % i de fattigere lande. Traktaten sætter sig for at løse denne, som den kaldes ‘bogsult’, ved at skabe en undtagelse til ophavsretten.

Ingrid Parent, præsident for IFLA, siger: “Vi er yderst tilfredse med resultatet af WIPOs diplomatiske konference. Traktaten vil gavne millioner af blinde og svagsynede mennesker i hele verden og dramatisk øge mulighederne for læsning og uddannelse. Bibliotekerne står klar til at hjælpe med at gennemføre traktaten og stille tilgængelige formater til dem, der har brug for dem”.

Danmark underskrev traktaten i Marrakech, og kontorchef i Kulturministeriet, Bente Skovgaard Kristensen, oplyser, at aftalen ratificeres på et senere, endnu ikke fastlagt, tidspunkt. Danmark har allerede i dag regler, der skal sikre syns- og læsehandicappedes adgang til eksempelvis litteratur i læsbare formater. Men tilgængeligheden er et problem i mange lande. Trods flere års forhandlinger var der til det sidste bekymring for, om det ville lykkes at få aftalen i hus blandt synshandicappede og i biblioteksverdenen.

Hvilket blev debatteret så sent som på en paneldebat umiddelbart før Marokkokonferencen her i København på NOTA og Kulturstyrelsens internationale konference Future Publishing and Accessibility afholdt i dagene 13.-14. juni.

Kulturminister Marianne Jelved er tilfreds med, at aftalen blev vedtaget. Hun siger i en pressemeddelelse den 27. juni: “Jeg er glad for, at det er lykkedes at opnå enighed om en traktat, som anerkender

Fra en diskussion om adgang i fremtiden på NOTAs konference Future Publishing and Accessibility i DGI-byen den 13.-14. juni umiddelbart forud for vedtagelsen i Marrakech mellem Stuart Hamilton, direktør i IFLA, og Jens Bammel, generalsekretær IPA(International Publishers)

vigtigheden af, at syns- og læsehandicappede får samme muligheder i samfundet, som personer uden et syns- eller læsehandicap. Der er mange millioner mennesker i verden, der lider af et syns- eller læsehandicap, og det er mit håb, at denne traktat kan bedre vilkårene for disse mennesker”.

Ministeren betragter traktaten som en milepæl og et vigtigt politisk signal fra verdens lande om at sikre adgang til viden for syns- og læsehandicappede. “Vi vil i den kommende tid se på, om traktaten skal føre til ændringer i ophavsretsloven,” oplyser Marianne Jelved.

tilfreds med aftalens vedtagelse, som ifølge ham helt klart vil give de nationale biblioteker på området bedre mulighed for at skabe adgang til bøger i fremtiden. Han siger: “Efterspørgslen efter udenlandske titler både skøn- og faglitteratur er kraftigt stigende også blandt vores brugere.

Hidtil har vi skullet sikre udveksling gennem bilaterale aftaler med vores søsterorganisationer i andre lande for at få adgang til titlerne. Uens lovgivning har gjort det ret vanskeligt. Med den ny traktat stilles vores brugere meget bedre.”

Også Michael Wright, NOTAs direktør, er

Hellen Niegaard

Baggrund/kum.dk Traktaten stiller krav om, at medlemslandene gennemfører regler, der sikrer, at syns- og læsehandicappede har samme muligheder for at få adgang til ophavsretligt beskyttede værker som personer uden et syns- og læsehandicap. Dette skal ske, uden at der samtidig gøres urimeligt indgreb i rettighedshavernes legitime interesser. Medlemsstaterne skal indføre en række undtagelser til de ophavsretlige enerettigheder til fordel for de syns- og læsehandicappede. Nationale godkendte organisationer (blindebiblioteker) skal således kunne fremstille eksemplarer, ændre og tilgængeliggøre ophavsretligt beskyttet materiale uden først at skulle indhente samtykke fra rettighedshaverne. I Danmark findes disse regler i ophavsretslovens § 17.

Hent aftalen på http://wipo.int/meetings/en/doc_details.jsp?doc_id=241683 og læs mere om den på www.ifla.org/node/7811.

Danmarks Biblioteker 2013 - nr.4

29

N OTA K O N F E R E N C E 2 013

SAVNES: POLITISK BEVIDSTHED, STRATEGIER OG PENGE

S

tort set alle indlæg og debatter på NOTA-konferencen Future Publishing and Accessibility havde fokus på, hvad den seneste digitale udvikling har bragt med sig, og hvad den fremover kommer til at betyde for alle medieområdets interessenter. Men som en samtale med Danmarks Biblioteker med tre af konferencens delegater fra ikke vestligelande – henholdsvis Nigeria, Senegal og Nepal – viste, så står man i nogle dele af verden også med helt andre aktuelle udfordringer. Når vi taler om at sikre adgang og informations- og vidensformidling bl.a. til blinde, syns- og læsehandicappede, handler det om meget andet dér. Og så i øvrigt om at den økonomiske krise sætter sit præg over alt.

De største udfordringer i dag er, som de tre delegater ser dem i relation til konferencens fokus i deres eget land, forskellige og så alligevel ikke. Det handler om politisk opmærksomhed, infrastruktur på biblioteks- og vidensområdet og om uddannelse.

*** IFEANYI SYLVESTER JOSEPH OSUAGWU, NIGERIA

og tilpasning til ny teknologi og uddannelse af både bibliotekets medarbejdere og af deres brugere. En kæmpe indsats på biblioteksområdet som sådan og i særdeleshed i forhold til generelt at styrke de nødvendige informationssøgningsfærdigheder i befolkningen. Dertil kommer så opgaven med at skabe adgang for blinde og synshandicappede. Her vil vi meget gerne samarbejde med udenlandske bistandsorganisationer og andre partnere, der kan hjælpe os fremad.

ANTONIN BENOÎT DIOUF, SENEGAL

Økonomisk støtte fra Danida gjorde, at de tre deltagere i det hele taget havde fået mulighed for at komme til København for at lære af oplæggene og for at bidrage til at perspektivere konferencens debat om den informationsteknologiske udviklingstakt.

Antonin Benoît Diouf, leder for Library & Documentation Division på FNs African Institute for Economic Deveopment & Planning og foreningsaktiv i Senegal, er til daglig især optaget af Senegals tradition for at benytte open source-software i bibliotekssektoren. En tradition, der har åbnet særlige muligheder for et omfattende internationalt bibliotekssamarbejde med fokus på digitale samlinger. Mens Ifeanyi Sylvester Joseph Osuagwu, ansvarlig for Library & Informations Services ved CRFFN (rådet for speditørvirksomhed) og biblioteksforeningsaktiv i Nigeria, især har fokus på alternative veje til informationsspredning og – samling i Nigeria gennem mobiltelefoni og tæt samarbejde med landets mange små lokalsamfund. Og endelig er Yajya Raj Bhatt, præsident for TULSSAA (Tribhuvan University Library Science Students Almuni Association) i Nepal beskæftiget med bl.a. praksis for måling af den digitale viden i Nepal og om de indsatsområder, der skal sættes fokus på for at øge den.

30

- Det helt basale problem handler om en regeringspolitik, som må betegnes som nærmest biblioteksuvenlig eller i alle tilfælde nærmest ikke-eksisterende på blinde- og synshandicapområdet. Vi har f.eks. hverken blindebibliotek eller noget uddannelsestilbud for blinde. Vi har naturligvis et nationalbibliotek og folkebiblioteker i hver af landets 36 stater, ligesom vi også har biblioteker på uddannelsesinstitutioner.

Den største udfordring ligger i, at de alle sammen er meget dårligt vedligeholdt, det handler selvfølgelig om manglende penge. Men det handler også om manglende infrastruktur – og altså i sidste ende om manglende politisk vilje.

I Nigeria bør man for fremover at kunne sikre adgang til viden satse på omlægning

- Vores situation er langt fra tilfredsstillende, når det gælder blinde. På trods af at vi har en bibliotekstradition og omkring 50 universitets- og forskningsbiblioteker, vel nok 300 folkebiblioteker samt biblioteker i gymnasier o.l. Vi har ikke et blindebibliotek eller noget lignende. Vi har alene et tilbud til unge blinde – og det er meget beskedent og forslår slet ikke.

Det handler om at skabe bevidsthed og opmærksomhed om området.

Når jeg kommer hjem, vil jeg arbejde på at få sat de synshandicappede på vores biblioteksforenings (ASBAD) dagsorden, samt få aftalt møde med lederne af blindeorganisationer i landet. Desuden vil jeg

3. VERDEN: ADGANG TIL VIDEN Det er vejen frem, hvis Nigeria, Senegal og Nepal reelt skal kunne tage fat på de aktuelle problemstillinger som NOTA-konferencen ’Future Publishing and Accessibility’ tog op.

Biblioteker og uddannelse er nøglerne med bl.a. en styrket indsats for blinde, syns- og læsehandicappede i alle landene.

kontakte vores biblioteksskole (EBAD) for at drøfte, hvordan vi kan få de her emner ind i uddannelsens curriculum.

Man må desværre nok på en vis måde sige, at biblioteksspørgsmålet er sekundært lige nu i Senegal. Omkring 50-60 procent kan læse, men landet savner midler og et stærkere fokus på uddannelse og på hvad uddannelse betyder, samt initiativer på regeringsniveau. På læseområdet er det især vore religiøse skoler, katolske og islamiske, der gør noget i dag.

YAJYA RAJ BHATT, NEPAL

Vi har et nationalbibliotek, og det afholder bl.a. kurser i bibliotekskundskab, og der findes andre bibliotekstilbud. Problemet er bl.a., at vi mangler biblioteker, community- og informationscentre i det enkelte samfund.

Personligt er jeg meget optaget af de muligheder, der ligger i helt enkle mobile biblioteker. Det vil sige pakker med læsestof som formidles ud i landet. For at et sådant projekt kan komme op at stå, har vi brug for en mere målrettet indsats, materialer til bogpakkerne og en landsdækkende informationskampagne. Vi går efter ca. 100 familier til en start. Men sagen er, at vore økonomiske muligheder og funding-adgange tørrer ind.

ne. En udvikling Yajya Raj Bhatt dog slet ikke så for Nepal, hvor drenge ‘fylder mest’.

Ingen tvivl om at de tre hver især er meget langt fremme i skoene på visse områder med hensyn til it-udvikling i deres egen kontekst. Noget andet er, at de problemstillinger, der især brændte på hjemme, ofte har at gøre med spørgsmål af strategisk og logistisk karakter – og ikke mindst af politisk.

Alle tre var helt enige om, at de med deres input fra NOTA-konferencen og med de nye netværkskontakter, konferencen også gav, ville drage hjemad med fornyet energi – og fremover nok også ville se på den hjemlige udvikling med noget andre briller.

***

- Jeg er meget optaget af, hvordan man i Nepal forbinder opbygning af viden med opbygningen af tillid og legitimitet mellem stat og borger. Hos os er det allerstørste problem og den vigtigste udfordring at understøtte læsning og læsefærdighed - også i forhold til blinde. Omkring 60 % har lært at læse. Reelt er en del af dem dog funktionelle analfabeter, for de har ingen adgang til læsestof eller tradition for at læse i deres egne sammenhænge. Der skal derfor sættes ind på mange måder. Vi har stærkt behov for en kulturforandring og for midler og måder til at opmuntre folk til at læse. Som man også ser det andre steder: Change the culture encourage people to read!

Læsefærdighed er nøglen til viden og udvikling i alle lande. Jeg måtte derfor også høre, hvordan det så ud i Nigeria. Ifeanyi Sylvester Joseph Osuagwu vurderede, at omkring 20-25 % af befolkningen dér i dag ikke kan læse eller har læsevanskeligheder. Blandt dem skelnede han mellem tre typer af problemgrupper: De, som har gået i skole, men ikke fortsætter med læsning bagefter. De, som ingen formel uddannelse har, men er trænet som ‘learned people’ f.eks.blandt nomader og andre grupper. Og desuden de, som slet ingen uddannelse har fået. Når det gælder it-færdighed og ‘computerliteracy’, er det et kolossalt problem, for helt generelt savner både landets brugere og biblioteksmedarbejdere viden det felt.

Inden vi tog afsked, rundede vi også spørgsmålet om ligestilling set i relation til skolegang og uddannelse. Her var det interessant, at skønt forholdet mellem drenge og piger nok er 60 til 40 % i dag, så er tendensen i begge afrikanske lande, at pigerne er stærkt på vej fremad. Både Ifeanyi Sylvester Joseph Osuagwu og Antonin Benoît Diouf mente, at det ikke varer mange år, før pigerne indhenter drenge-

Interviewer: Hellen Niegaard

Danmarks Biblioteker 2013 - nr. 4

31

Afsender: Danmarks Biblioteksforening Farvergade 27 D, 2. sal, 1463 København K SORTERET MAGASINPOST

ID: 42781

FÅ DE SENESTE BIBLIOTEKSNYHEDER DIREKTE I DIN MAILBOX Tegn abonnement på “Aviserne skriver” på www.db.dk.

Det er gratis, og de kommer hver uge!