Danmarks Biblioteker nr. 4, 2021 by Danmarks Biblioteksforening

Nr 4. 2021

DANMARKS BIBLIOTEKER

FORUM GRONINGEN: ÅRETS FOLKEBIBLIOTEK? Debat: Sæt overbygningen fri • CORONA-ramt Statistik 2020 Schulz-interview: Bæredygtighed og transformation i centrum Artium i Brande • Ny international indﬂydelse • Kulturdebat Leder: Vis folkebibliotekets styrke frem mod kommunalvalget

LEDER Forside: Forum Groningen i Holland omtales bl.a. som noget af ’et kulturelt stormagasin’ og har f.eks. eget bibliotek. Byggeriet er blandt de fem nominerede til Public Library of the Year-prisen 2021, se præsentationen side 14. Foto: Terje Pedersen/NTB

Danmarks Biblioteker Et biblioteks- og kulturmagasin 25 årg., nr. 4. 16. august 2021 Udgiver/Adresse Danmarks Biblioteksforening Farvergade 27D DK-1463 København K Telefon: 33 25 09 35 e-mail: db@db.dk www.db.dk Redaktør Hellen Niegaard (hn@db.dk), ansvarsh. Kommende numre af Danmarks Biblioteker Nr. 5. 15. oktober 2021 NB: Pga. Post Nords omdelingsterminer kan DB ikke garantere, at den trykte udgave leveres i overensstemmelse med DBs udgivelsesplan. E-magasin Det nye nummer findes fra udgivelsesdagen på forsiden af www.db.dk. Tidligere numre og artikler Se www.db.dk/bladarkiv Abonnementspris For medlemmer kr. 300,For ikke-medlemmer kr. 650,Studerende ved Danmarks Biblioteksskole kr. 60,Annoncer Formater og priser: www.db.dk/danmarksbiblioteker Grafisk produktion Stæhr Grafisk Tryk Kailow Graphic A/S Denne tryksag er produceret under standarderne: DS 49001 CSR – ISO 14001. Miljø - ISO 9001. Kvalitet - OHSAS 18001 Arbejdsmiljø

Oplag Distribueret 1.430 + 670 til anden uddeling ifølge Dansk Oplagskontrol ISSN nr.: 1397-1026 Gengivelse af artikler tilladt med kildeangivelse. Danmarks Biblioteksforenings Forretningsudvalg Steen Bording Andersen (A) Aarhus, formand, Evan Lynnerup (V), politisk næstformand, Jakob Lærkes, bibliotekschef Gladsaxe og faglig næstformand. Paw Østergaard Jensen (A) Albertslund, Mads Duedahl (V) Aalborg, Inge Dinis (A) Ikast-Brande, Kim Valentin (V) Gribskov, Thomas Angermann, leder af Centralbiblioteket, Gentofte, Lars Bornæs, bibliotekschef Silkeborg, og Annette W. Godt, bibliotekschef Allerød.

VI SKAL VISE FOLKEBIBLIOTEKERNES STYRKE FREM MOD KOMMUNALVALGET Af Steen Bording Andersen (A), formand for Danmarks Biblioteksforening På landsplan har der i den seneste periode været en del opmærksomhed rettet mod bibliotekernes potentiale. Både i forhold til den forskel de gør mange steder, men også når det gælder de uudnyttede muligheder, de rummer. Vi har set netop dette fremhævet i både KL-udspillet Udnyt Folkebibliotekernes potentialer, i den lovdebat DB løbende har rejst og i flere nye regeringsudspil, som omtalt i min leder i sidste nummer af Danmarks Biblioteker. Men det er ude i kommunerne, at rammerne for alvor skabes for folkebibliotekerne og for det tilbud, som borgerne får. Derfor bør vi også have øjnene stift rettet mod det forestående kommunalvalg. Vi skal sætte dagsordenen og tale bibliotekernes potentiale op for at understøtte og skabe en positiv og stærkere bæredygtig udvikling i lokalsamfundet. Hvis altså man prioriterer bibliotekerne politisk. Det gør vi kun i fællesskab, der hvor vi forener de faglige og politiske kræfter omkring en fremadrettet og bæredygtig udvikling. Sådan at borgerne lokalt får mulighed for at kunne bruge bibliotekerne som rammen om både deres kulturelle og uddannelsesmæssige aktiviteter og som steder, der favner alle de aktiviteter, der kan skabe fællesskab og aktive medborgere i partnerskab med andre kræfter i kommunen. I Danmarks Biblioteksforening har vi i foråret samlet en masse kreative folk fra bibliotekssektoren, som har spillet en lang række idéer ind til, hvordan vi i fællesskab sætter netop biblioteket som rammen om den politiske debat på dagsordenen. De peger på, hvordan bibliotekerne kan udvikle forskellige arrangementer, redskaber, debatter og andet, der øger den demokratiske deltagelse og debatlyst og bidrager til nye løsninger lokalt. Hvordan vi kan være med til at skabe uenighedskompetencer, så folk ikke lader være med at tage del i den nødvendige demokratiske debat, fordi de skræmmes af tonen – specielt på de sociale medier. Dét vil vi sætte fokus på med efterårets store kampagne i biblioteksugen i uge 43. Her er vi allerede i gang med at lave “Danmarks Største Vælgermøde” den 26. oktober og starte Børnevalg.dk den 28. oktober. Og hvis I endnu ikke har udarbejdet jeres lokale arrangement, så kontakt os for tilmelding eller for at få inspiration fra nogle af alle de andre valgaktiviteter. Bibliotekerne gør en forskel for rigtigt mange mennesker og kan gøre det for endnu flere, hvis vi som samfund prioriterer dem. I Danmark er det i kommunerne den prioritering sker, og jeg er sikker på, at vi i fællesskab kan sætte det på dagsordenen frem mod valget i november. Men det er nu vi skal i gang – så jeg ønsker jer alle en rigtig god valgkamp frem mod kommunalvalget den 16. november!

INDHOLD Sommeren bød ikke kun på mundbind-frit samvær og ferie, men også på mediedebat med indspark og idéer til den aktuelle kulturpolitik med understregning af både kunstens, kulturens og bibliotekernes betydning, som det fremgår af sommerdebatten. At sikre fri adgang til information, viden og kultur er hovedfokus, når Danmarks Biblioteksforening deltager i det internationale bibliotekssammenarbejde og bakker op med både fagligt og politisk engagement. Knud Schulz runder ﬁre års IFLAarbejde i GB af i stort interview, og så er der skiftedag i både EBLIDA og IFLA - med danske folk på centrale poster. Internationalt som herhjemme er der fokus på bibliotekers betydning og muligheder, når der tales byudvikling, kulturbyggeri og kombinerede kulturtilbud. Det gælder fra Vamdrup og Brande til det store udland, kig med i dette nummer. 2020-Statistikken for folkebibliotekerne blev offentliggjort i juli, tjek hvad det ﬁk af konsekvenser i Leif Andresens introduktion. Hellen Niegaard

Leder

Aktuelt Stigende forbrug af lyd- og e-bøger Bogforum 2021

Nyhedsklip Lokaldemokrati i nybrud Digital Artikelservice fra Det Kgl. Bibliotek Demokrati Garagen Ytringsfriheden under stadig skælven

Mindeord: Grethe Rostbøll

Kultur og biblioteker i sommerdebatten

Nyt kulturhus i Vamdrup Frederikssund får måske et nyt bibliotek

Dansk Bibliotekshistorie er på trapperne

Bibliotekerne omfavner FN’s verdensmål, men ved borgerne det? Camilla Pipaluk Skovgaard og Kira Gilling Hansen

Handlingsplan nu om fremtidens overbygning Peter Holm Lindgaard og Lars Bornæs

PUBLIC LIBRARY OF THE YEAR-PRISEN 2021 Kulturbyggeri i verdensklasse Folkebiblioteksstatistik 2020 Markante og forventede forskydninger i biblioteksmønstret Leif Andresen

Inspirationskatalog: Nye biblioteksrum – erfaringer, cases og læringer fra en Coronatid

Bæredygtighed og transformation i centrum Interview med Knud Schulz Hellen Niegaard

International indﬂydelse: Tre nye repræsentanter i det globale bibliotekssamarbejde

Artium i Brande Nyt multibyggeri slår dørene op

... 9

Fem kandidater til Public Library of the Year 2021

... 14

Det trykte materiale har klaret sig bedst i corona-året 2020

…18

HUSK

19.-22. august

40 uforglemmelige kunstoplevelser på indendørs scener og i naturen Husk at booke billetter! Tjek program på kulturmoedet.dk

Danmarks Biblioteker 2021 - nr. 4

Bibliotekshistorien på trapperne

A K T U E LT

Stigende forbrug af lyd- og e-bøger

Foto: Pixabay

Danmarks Statistik offentliggjorde 20. juli information om bibliotekernes aktiviteter i 2020 – naturligvis stærkt præget af covid-19 restriktioner og nedlukninger. Fra 2019 til 2020 ses en betydelig fremgang i udlån af lyd- og ebøger fra 5 mio. til 7,5 mio. - en stigning på 50%. Udlån af digitale materialer har generelt været stigende siden 2015, men ikke så markant som fra 2019 til 2020. Stigningen kan ses i lyset af covid-19, hvor fysiske udlån er blevet erstattet med digitale. De fysiske udlån oplevede et fald fra 29,4 mio. udlån i 2019 til 21,6 mio. udlån i 2020 svarende til et fald på 27%. Hvor udlån af lyd- og e-bøger i 2019 udgjorde 15% af alle udlån, er denne andel i 2020 steget til 26%.

Faldende besøgstal, arrangementer og udstillinger som følge af covid-19. Mange biblioteker har været lukket ned for at mindske smittespredningen. Dette har medført, at besøgstallene er faldet fra 37,4 mio. i 2019 til 21,7 mio. besøgende i 2020, svarende til et fald på 42%. Nedlukningen betød også færre aktiviteter, der er afholdt mindre brugerundervisning, arrangementer og vist færre udstillinger på bibliotekerne, oplyses det i Nyt fra Danmarks Statistik - 20. juli 2021 - Nr. 269. ■ Få nuanceret tallene og bliv klogere i artiklen om Folkebiblioteksstatistik 2020 af Leif Andresen side 18+.

BIBLIOTEKET PÅ BOGFORUM STAND C3-003A ■ Kulturpolitik og faglige debatter, masser af forfattermøder og litterære indslag bl.a. med bogbloggere. ■ Litteraturquiz med Adrian Hughes hver dag kl.13. Her dyster forfattere, biblioteks- og andre bogfolk i messens mest avancerede bogquiz. ■ Mød dagens digter - lørdag og søndag afslutter vi dagen med sej lyrik. ■ Blandt de mange forfattere, der kigger ind, er f.eks. Benn Q Holm, Niels Erling, Helle Vincentz, Anna Grue, Lone Theils, Mich Vraa, Kristina Stoltz og Jesper Stein. ■ Mød dine biblioteksfolk og kulturpolitikere på faglig fredag.

[NYHEDSKLIP...] Lokaldemokrati i nybrud. I en undersøgelse fra maj ser Tænketanken Mandag Morgen på fænomenet ‘borgerinddragelse, samskabelse, demokratisk dialog hhv. borgerinvolvering’. Kommunernes kontakt og samarbejde med borgerne ”om udviklingen af velfærd og politik har taget et kvantespring fra den forrige til den nuværende kommunale valgperiode”. Hvordan står det så til med borgerinddragelsen i kommunerne anno 2021? Find et bud på denne vinkel af lokaldemokratiet i undersøgelsens ti indsigter og ﬁre cases fra Furesø, Hillerød, Odense og Aarhus Kommuner samt tre idéskitser. Undersøgelsen er gennemført i samarbejde med Kommunaldirektørforeningen – hent den på komdir.dk/node/109.

adgang til tjenesten på vegne af kommunes borgerne. I dag har næsten alle kommuner tegnet abonnement – kun to kommuner mangler. Borgerne i abonnementskommuner kan frit og ubegrænset bestille nødvendige artikler. Brugerne møder tjenesten som en integreret del af bibliotek.dk. Som noget nyt forbereder Det Digitale Folkebiblioteek (DDF) og Det Kgl. Bibliotek p.t. tjenesten, så den også vil kunne vælges som en del af det lokale biblioteks egen brugergrænseﬂade (CMS). 85% af bibliotekerne er interesseret i muligheden. Fra vindblæst p-plads og forladte kontorbygninger til Demokrati Garage, et anderledes og borgerdrevet samlingssted

Digital Artikelservice - hurtig levering af digitaliserede artikler fra Det Kgl. Biblioteks over 40.000 forskellige tidsskrifter direkte til brugerens mailboks – blev genoptaget juni 2021. Leveringstiden er få minutter for artikler, som allerede er scannede, imens nybestilte artikler (dvs. artikler, som ikke tidligere er bestilt) scannes og sendes inden for 24 timer på hverdage.

med fokus på demokratiformater og deltagelse på Rentemestervej 57. ”Håber, det kan blive er sted for demokratisk innovation og politiske eksperimenter til gavn for hele byen!”. Københavns kulturborgmester Franciska Rosenkilde (Alternativet) ønskede til lykke ved åbningen 20. maj. Demokrati Garage er både en fysisk arena og et fællesskab af offentlige aktører, civilsamfund, frivillige, aktivister og iværksættere - og en almennyttig forening, der fungerer som stedets paraply og koordinator. På cirka 850m2 har vidt forskellige ildsjæle og aktører fået et nyt mødested med plads til debatter, projekter og eget serviceværksted op at stå med støtte fra bl.a. Københavns Kommune, Bispebjerg Lokaludvalg, Nordisk Ministerråd, Nordeafonden samt Lokale- og Anlægsfonden. Nysgerrig på Demokrati Garage og dens muligheder, så tag forbi Rentemestervej 57 – tjek wedodemocracy.dk/garage.

Servicen er en abonnementsbetalt tjeneste, dvs. det enkelte folkebibliotek køber

Foto: KK

Ytringsfriheden under stadig skælven Vel mødt til DLI’s årsmøde på Hald Hovedgaard 17-19. september 2021 Foto: Hald Hovedgaard

Den Litterære Institution under stadig skælven drøfter på sit Hald-møde i år bl.a. oplysning, politisk korrekthed, censur, trykkefrihed. Oplæg/bidrag af bl.a. Ulrik Langen, Louise Brix Jacobsen, Per Øhrgaard, Jesper Nyeng, Ida Jessen og Kristina Stoltz. Alle er velkomne. DLI blev skabt i 1983 af forfatteren Peter Seeberg og Danmarks Biblioteksforenings daværende direktør Flemming Ettrup som et fælles forum for litteraturens folk, forfattere, forlæggere, boghandlere, bibliotekarer, kritikere, forskere, undervisere og andre, der er optaget af litteraturen og dens vilkår.

Se program på www.dliuss.dk. Tilmelding via kontakt@dliuss.dk. OBS - Der er som altid begrænsede pladser på Hald, så hurtig tilmelding tilrådes.

Danmarks Biblioteker 2021 - nr. 4

DLI modtager økonomisk støtte fra Det Kgl. Bibliotek, Det Danske Sprog og Litteraturselskab samt Statens Kunstfond. Herudover har DLI en kreds af særlige interessenter bl.a. Forfatterskolen, Det danske Akademi, Skønlitterære Forfattere, Danmarks Biblioteksforening, Aalborg Universitet og LISE, Litterære Selskaber i Danmark.

MINDEORD

GRETHE ROSTBØLL 1941-2021 P

olitiker, litteraturkritiker, forfatter med meget mere Grethe Rostbøll (C) døde sidst i juli 80 år gammel. Danmarks Biblioteksforening har som bekendt en politiker på formandsposten, men har endnu ikke haft en kvindelig formand, men enkelte næstformænd. Med Grethe Rostbøll, DB’s politiske næstformand fra 1998 til 2006, fik foreningen en næstformand med både litterær indsigt og kulturelt udsyn. Det karakteriserede Grethe Rostbøll som politiker og menneske – og også tiden i DB, hvor hun havde fokus på litteraturen og det internationale kultursamarbejde. Hun var således også formand for DB’s Internationalt Udvalg. Som kulturminister i Poul Schlüters sidste regering sad Grethe Rostbøll i Nybrogades hjørnekontor fra december 1990 til januar 1993. Hun var siden medlem af Folketinget 1996-1998 og medlem af Frederiksberg Kommunalbestyrelse fra 1995 til 2010, herunder i flere år formand for Kultur- og biblioteksudvalget. Grethe Rostbøll varetog en række forskellige formandsposter, bl.a. var hun formand for Center for Kultursamarbejde med Udviklingslandene (CKU) og formand for Litteraturrådet under Kunststyrelsen. Grethe Rostbøll har bl.a. skrevet: Mod er svaret: Karen Blixens udgivelser i USA og England fra 2005 og Borgerlige brydninger fra 2002 med førstehåndsberetninger fra sin tid i Poul Schlüters regering.

KULTUR OG BIBLIOTEKE

I denne sommer – som vi altid vil huske for dengang covid-19 vac steder kunne droppe mundbindene og kaste os ud i café- og fe ningsdannere for at holde fokus på både kulturpolitikken og biblio Vi bringer et par perspektivrige uddrag.

Foto: Lars E Andreasen/Her Og Nu/Ritzau Scanpix

■ – Den frie adgang til kulturtilbud bør genindføres. Gratis adgang var med til at styrke oplysningen og formidlingen af vores identitet som nation, skrev Kasper Elbjørn, kommunikationschef og medstifter af CEPOS, i dagbladet Politiken 27. juli med reference til sin opvækst i ‘hvad man nok vil kalde en middelklassefamilie’. Det blev ikke til mange museums- eller teaterbesøg ‘for den lille popdreng fra Kastrup’.

Elbjørn minder om kæmpesucces’en, da Brian Mikkelsen i sin tid som kulturminister i 2006 indførte fri adgang til landets to store nationale museer, Statens Museum for Kunst og Nationalmuseet. “Derudover fik børn under 18 år gratis adgang til 140 statslige og statsanerkendte museer over hele landet”. Ordningen blev afskaffet 10 år senere. “Vi kan ikke lave om på, at nogle kulturtilbud har en smal brugergruppe, men en ambitiøs kulturpolitik giver folk muligheden for på et oplyst grundlag at tilvælge andre traditioner end dem, vi selv er vokset op med. Blot fordi noget skabes af en elite, bør resultaterne ikke forbeholdes en elite... Vi skal bringe det bedste af det bedste ud til alle og enhver, fordi det er kunsten og kulturen, der sikrer, at sammenhængen med tidligere generationer fastholdes, og en fælles fremtid skabes.” ■ – Somme tider er det, der ﬂytter mest på vores måde at tænke og tale på, at vi sørger for at lade os udfordre. Skaber plads til undren og tanker. Det er lige præcis det, kunst og kulturen kan. Skabe tilpasse forstyrrelser i vores hoveder og hjælpe os til at se der, hvor vi ikke selv ville lede, fremhæver Jane Sandberg,

S O M M E R E N S K U LT U R P O L I T I K

Nu kan man nyde coronafrit caféliv - uden mundbind - bl.a. her i Bibliotekshaven, Det Kgl. Bibliotek. Foto: Thomas Rahbek

ER I SOMMERDEBATTEN

ccinationsprogrammet for alvor slog igennem, og vi de allerﬂeste rielivet for fuld styrke – sørgede engagerede skribenter og meotekerne i skarpe kommentarer til dagsaktuelle spørgsmål.

museumsdirektør, i Politikens Kroniken den 29. juli i forbindelse med sommerens fokus på ‘mangler i dækningen af kunst og kultur’ i danske medier. Hun peger på to paradokser. At kunst og kultur fylder i danskernes hverdag, men stort set er fraværende i vores mediebårne samtale om samfundet. Samtidig med at kunst og kultur vel egentlig er det stofområde, som får godt med spalteplads i f.eks. aviserne, så bliver det ved foromtaler, anmeldelser og interviews forud for f.eks. en romanudgivelse eller en premiere – sjældent til debat om samfundet. “Det er forstemmende og kortsigtet, at kunstnere og kulturpersonligheder ikke deltager og bliver inviteret mere til at give deres besyv i samfundsdebatten. Det ville være godt for os alle.” Også bibliotekerne fik ord med på vejen.

■ – Det folkelige er den lim, der binder os sammen - uanset at mange kulturradikale typer gør grin med det folkelige, lød det bl.a. fra Ali Aminali, radiovært, forfatter, socialrådgiver og tidligere folketingskandidat for Det Konservative Folkeparti, i “Mit kulturliv” i dagbladet Berlingske den 3. august, hvor han tog et opgør med kulturelitens smalle definition af kultur og understregede danskernes kulturbevidsthed, selv om han ville ønske at ”vi danskere kom mere i teatret…” Og “Jeg ville give alle folkeskoler gratis adgang til ALLE kulturinstitutioner, biografer, teatre og så videre. Den nye generation skal udsættes for alle former for kunst og kultur. Og så vil jeg ‘Make bibliotekerne great again’”, var svaret på spørgsmålet: Hvis jeg var kulturminister. /HN

Danmarks Biblioteker 2021 - nr. 4

■ – Hurra for folkebiblioteket, skrev Ivar Brændgaard, teolog og debattør og tidligere chef for TV-MIDTVEST, i Kristeligt Dagblads klumme “Seniorliv” den 31. juli. Han forsøger at fodre sine (voksne) børn med bøger som modtræk til f.eks. Netflix og HBOserier og fortæller på forskellig vis om betydningen af et folkebibliotek og bibliotekarer, både som personlige vejledere men også som bestyrere af viden i en medievirksomhed. “Hvor er det fantastisk at bo i et land, der har råd til at have biblioteker, hvor vi kan låne alle mulige bøger gratis og blive serviceret af bibliotekarer, der sætter en ære i at hjælpe på alle mulige måder.”

■ – Befolkningen deles om en materialesamling. Mere simpelt bliver det ikke, lyder det fra Anna Arendse Thorsen, cand.scient.bibl., forfatter og debattør, i et debatindlæg på Altinget.dk 19. juli. Hun spørger bl.a. “Hvorfor vi ikke udvider bibliotekernes gesjæft og samling med andre materialer” og oplyser, at man i et nordisk forskningsprojekt (UPSCALE) Upscaling sustainable collaborative consumption using public libraries undersøger, hvordan bibliotekerne kan fungere som knudepunkter for opskalering af deleøkonomiske perspektiver. Samarbejdspartnere i projektet er Norges miljøforskningsinstitut CICERO samt universiteter i Oslo, Tromsø og København. “Vi har ikke råd til at lade bibliotekernes viden og erfaringer inden for bæredygtig deleøkonomi gå os forbi”, påpeger Thorsen.

K U LT U R BY G G E R I

Kulturhus i Vamdrup

Illustration: Vamdrupkino.dk

Om alt går vel åbner kulturhuset for borgerne i slutningen af 2022. Den snart 20-årige almennyttige kulturforening Kinogruppen har arbejdet på idéen om et fælles, ﬂeksibelt og handicapvenligt kulturhus i mere end fem år. Vores Hus er, oplyses det på Vamdrup kino.dk, arbejdstitlen på projektet, der ved siden af bedre biograffaciliteter vil huse Vamdrup Bibliotek, café og kulturfoyer, mødelokale og multisal. Med millionstøtte fra Vamdrup-virksomheden Dansk Auto Logik A/S i tillæg

til Kinos egne midler, støtte fra Kolding Kommune og Jens Holms Biblioteksfond, kom ﬁnansiering af byggeprojektet til knap 14 mio. kroner på plads i juni i sommer. Kolding Kommune har fra start set med positive øjne på planerne og har bidraget til at bane vejen for projektet bl.a. ved opkøb og nedrivning af naboejendomme og anlæggelsen af Vamdrups nye Kinotorv. ”Vamdrup Kino og Vamdrup Bibliotek har begge en kæmpebetydning for kul-

turlivet i byen og ved at ﬂytte sammen i et fælles hus, er jeg ikke i tvivl om, at de to kulturinstitutioner sammen med en lang række lokale, engagerede foreninger, kommer til at skabe en mærkbar synergi til gavn for hele byen”, siger borgmester Jørn Pedersen (V) i forbindelse med nyheden. ■ Skitseforslaget 2020 udarbejdet af Kolding-tegnestuen Mejeriet er skabt på basis af idéer fra samarbejdet mellem Vamdrup Kino og Vamdrup Bibliotek. /HN

Får Frederikssund nyt bibliotek? Gennem mange år og ﬂere kommunalbestyrelser har der i Frederikssund været tale om og planer fremme om at erstatte Frederikssund Bibliotek, kommunens hovedbibliotek, i Jernbanegade.

■ De nærmeste måneder vil vise om vember – i Frederikssund og i landets /HN kultur- og biblioteksspørgsmål går hen øvrige kommuner. og bliver et af de emner, som man drøfter lokalt op til kommunalvalget 16. no-

Seneste bud kom 6. juli i et debatindlæg, ”Byrådet skal ﬁnde modet”, i Sjællandske, sn.dk. Her skriver byrådsmedlem i Frederikssund Niels Martin Viuff (C) bl.a.: ”Et kulturhus med integreret nyt hovedbibliotek placeret på Tippen i Frederikssund er ikke bare en god idé, det er nødvendigt for at skabe mere liv både i havnen, men også i Frederikssund og resten af kommunen.”

Illustration: sn.dk

Han ”- tror på, at det vil være muligt at få en dispensation fra Kystdirektoratet til at bygge et kulturhus og bibliotek på Tippen, da det er i offentlighedens og almenvældets interesse. Det vil koste kommunen 55 millioner kroner. Resten vil blive rejst via fondsog puljesøgning”, mener Niels Martin Viuff.

A K T U E LT

BIBLIOTEKSHISTORIE PÅ TRAPPERNE

Værket om Danmarks biblioteker og deres udvikling forventes udgivet i august 2021.

I to bind skildrer Dansk Bibliotekshistorie de danske bibliotekers historie lige fra middelalderens klosterbiblioteker til den moderne digitale udvikling. Anledningen til værket er 100-året for den første danske bibliotekslov i 1920. Målet har været en tværfaglig udforskning af biblioteket som institution og mødested og dermed en synliggørelse af bibliotekernes store betydning for oplysning, dannelse og kulturel udvikling i Danmark. - Det er vores håb, at værket vil synliggøre bibliotekernes betydning og demokratiske værdier og dermed inspirere til fortsat udvikling. Det henvender sig bredt til alle med interesse for kultur- og videnshistorie, til forskere og studerende med interesse for særlige aspekter og perioder og til alle, som måske har oplevet en del af historien og får mulighed for at genopleve den, skriver de to hovedmænd bag det omfattende værk, Nan Dahlkild, lektor ved Københavns Universitet, Institut for Kommunikation, og Steen Bille Larsen, historiker og fhv. nationalbibliotekar ved Det Kongelige Bibliotek. I begyndelsen af det 21. århundrede har informationsudviklingen udfordret ikke blot bibliotekerne, men de kulturelle institutioner i almindelighed og hele den oplysningstænkning, der har været en vigtig del af udviklingen af demokratiet, skriver Nan

Dahlkild og Steen Bille Larsen om baggrunden for udgivelsen. - Nye generationer står over for et langt bredere og mere differentieret mediebillede end tidligere. Det giver anledning til at udforske, fastholde, formidle og videreudvikle den erkendelse og de kvaliteter, der er indlejret i de eksisterende kulturelle institutioner og deres betydning for dansk identitets- og åndshistorie. - Blandt kulturinstitutionerne spiller bibliotekerne en vigtig rolle ved i dag at være nogle af de mest åbne og benyttede. De har praktisk taget hele befolkningen som brugerunderlag. Historisk har bibliotekerne haft stor betydning som rum for dannelse og oplysning, men hvor de tidligere var et af de få steder, hvor der var adgang til information, kultur og viden, er de i nutiden blot en af utallige muligheder for at søge viden nationalt og globalt, analogt og digitalt. En håndfuld biblioteksfolk vil i Danmarks Biblioteker nr. 5 se på og anmelde Dansk Bibliotekshistorie. Her løftes som en første introduktion og appetitvækker sløret for fokus og indhold i de to bind. Bind 1 - Tiden fra de første kloster-, herregårds- og privatbiblioteker over udviklingen af de store forsknings- og specialbiblioteker til etableringen af lejebiblioteker og læseforeninger. Disse biblioteker var typisk for de få, men åbnedes gradvist for flere. Det Kongelige Bibliotek blev åbent for en begrænset offentlighed i 1793. I de første årtier af det 20. århundrede kom flere brugere til, og bogsamlingsbevægelse og bibliotekspionerer skabte forudsætninger for den første bibliotekslov i 1920. Bind 2 - Tiden efter vedtagelsen af biblioteksloven i 1920. Loven fik afgørende betydning for udviklingen af de moderne folkebiblioteker, som havde som formål at være for alle. Efterfølgende har bibliotekerne fået flere brugere og funktioner, og digitaliseringen er en fælles udfordring i nutiden, som muliggør, at alle offentlige biblioteker er åbne for alle. ■ Dansk Bibliotekshistorie forventes udgivet i august 2021. Ud over Nan Dahlkild og Steen Bille Larsen har litteraturhistoriker Christian Kaaber samt historikerne Jesper Vestermark Køber og Jesper Lundsby Skov bidraget til værket, mens Institut for Kommunikation, Københavns Universitet har skabt rammerne for projektets virkeliggørelse, og en række fonde og organisationer har bidraget til finansieringen. /HN

Danmarks Biblioteker 2021 - nr. 4

Foto: Forfatterne

Lænkebibliotek. Universitetet i København oprettede i 1556 endnu et bibliotek, Frands Tolders Liberi, i et kapitelhus i Vor Frue Kirke på basis af Frands Tolders boggave. Som noget usædvanligt for tiden var der fri adgang til bøgerne for universitetslærere, studenter, præster og degne. Da bøger var kostbare, var de lænkede til reolerne. Lænken var lang nok til, at man kunne benytte bogen ved en læsepult. Selv om bøgerne var lænkede, skete det, at nogle forsvandt. Billedet af det bevarede lænkebibliotek i domkirken i Hereford i England giver et dækkende indtryk af, hvordan Frands Tolders Liberi i den københavnske Vor Frue Kirke var indrettet.

SAMMEN OM VERDENSMÅL

Bibliotekerne skal facilitere den folkelige forankring af FN’s verdensmål, fastslår regeringens nye Handlingsplan for FN’s Verdensmål. Er bibliotekerne klar til det – og hvordan tænkes verdensmål og bæredygtighed ind i det folkeoplysende arbejde? Ny undersøgelse fra Tænketanken Fremtidens Biblioteker giver indblik i bibliotekschefers opfattelse af, hvordan folkebibliotekerne tænker verdensmål og bæredygtighed ind i den lokale virksomhed.

sin nye Handlingsplan for FN’s Verdensmål anerkender regeringen bibliotekerne som landets mest besøgte kulturinstitution og som en stærk bro til borgernes engagement med løftet om at styrke bibliotekernes arbejde med og formidling af FN’s verdensmål. Folkebibliotekerne er allerede godt i gang, men hvordan arbejdes der med verdensmål og bæredygtighed – og er der brug for et boost? Det er Tænketanken Fremtidens Biblioteker blevet klogere på med en ny undersøgelse blandt landets bibliotekschefer, som er gennemført af Moos-Bjerre A/S. Undersøgelsen er en del af Tænketankens projekt Sammen om verdensmål, der har fokus på at engagere borgere over 60 år i FN’s verdensmål.

biblioteksstrategien. Mens 43% svarer, at deres bibliotek ikke er involveret eller tænkt ind i det kommunale verdensmålsarbejde – og kun 3% af bibliotekerne har medarbejdere, som arbejder med FN’s verdensmål på fuld tid. Dog svarer 38% af de adspurgte chefer, at de har medarbejdere, der arbejder med verdensmålene ad-hoc. Nogle biblioteker har arbejdet med FN’s verdensmål i flere år, mens andre først for nylig har stillet skarpt på verdensmål. Som et bidrag til netop vidensdeling og sparring vil projekt Sammen om verdensmål etablere et netværk for biblioteksansatte i samarbejde med Chora2030, som står for en verdensmålscertificering af 20 biblioteker.

Stærk aktør for folkelig forankring Bibliotekscheferne er blandt andet blevet bedt om at forholde sig til bibliotekernes rolle i bæredygtighedsdagsordenen – og hvordan de opfatter borgernes interesse for området. Seks ud af ti bibliotekschefer mener, at mange borgere finder verdensmål og bæredygtighed relevant, ligesom lidt over halvdelen vurderer, at de generelt har gode erfaringer med at arbejde med bæredygtighed på biblioteket. Alligevel er det kun fire ud af ti, der mener, at borgerne ser biblioteket som en relevant aktør for bæredygtighedsdagsordenen.

Bæredygtige fællesskaber

Mangler viden, sparring og netværk

På Stevns Bibliotekerne har verdensmålene for eksempel været inspirationen for en gruppe frivillige, som syer muleposer af stofrester, der skal erstatte plastikposer, når bøgerne skal med hjem. Og på Dokk1 i Aarhus har biblioteket åbnet Verdensrummet, hvor alle er velkomne til at sætte gang i projekter og aktiviteter, som bidrager til FN’s verdensmål. I begge eksempler er fællesskab og borgerinddragelse en stærk komponent, og hér er bibliotekerne også godt med på landsplan, da to ud af tre biblioteker allerede arbejder med fællesskabstilbud og trivsel blandt borgere over 60 år.

Hvis bibliotekerne skal flette verdensmål ind i deres kerneopgave og for alvor rykke på den dagsorden, peger bibliotekscheferne på en række områder, hvor der er brug for en styrket indsats. Både cheferne og deres medarbejdere mangler faglig sparring og netværk med andre biblioteker samt mere viden og metoder til at arbejde med verdensmål. Det afspejler sig i undersøgelsen fra Moos-Bjerre, som viser, at kun 37% har inkluderet verdensmål i

I maj og juni har Moos-Bjerre desuden foretaget otte dybdegående interviews med målgruppen 60+, som skulle være med til at afdække holdninger og viden om bæredygtighed og engagement i fællesskaber. Flere interviewpersoner udtrykte begejstring for forslaget om, at biblioteket kunne være et lokalt mødested og en faciliterende kraft for bæredygtige tiltag.

Illu: Stæhr Montage

BIBLIOTEKERNE OMFAVNER FN’s VERDENSMÅL, MEN VED BORGERNE DET?

B O R G E R I N D D R AG E LS E

“

Tænker du, at biblioteket kunne være ramme om aktiviteter, der skal engagere borgerne lokalt i verdensmålene?

Det synes jeg er en god idé med biblioteker. Det er en lokalitet, som er åben, og den anden del er, at biblioteker har bøger og aviser, altså viden, som man kan gribe til.

Hos målgruppen er der således motivation for at engagere sig lokalt. Det fremgår både af de kvalitative interviews, og af Tænketankens allerede offentliggjorte nationale undersøgelse blandt borgere på 60+. Og ifølge bibliotekscheferne er der samtidig et stort potentiale for at arbejde mere målrettet med FN’s verdensmål i de fællesskabende aktiviteter, da bibliotekernes arbejde med verdensmål indtil nu oftest har involveret bogudstillinger og arrangementer.

densmål, siger Lotte Hviid Dhyrbye, leder af Tænketanken Fremtidens Biblioteker: “Undersøgelsen viser et stort potentiale for at gøre biblioteket til centrum for verdensmål. Bibliotekerne har fokus på det og mærker en interesse fra borgerne, men der er stadig en del arbejde i forhold til at engagere folket i verdensmål på biblioteket. Simpelthen tydeliggøre, at den her dagsorden er i gang ude på bibliotekerne, og at borgerne kan gå på biblioteket, hvis de ønsker at engagere sig,” siger hun.

■ Interessant ikke kun i forhold til regeringens nye Handlingsplan for FN’s Verdensmål. Mange biblioteker udtrykker selv et ønske om at være facilitator og drivkraft, når verdensmålene skal omsættes til aktiviteter i en lokal agenda. Men er borgerne klar over det? - Der er endnu et stykke vej endnu, før hele befolkningen oplever biblioteket som facilitator for folkelig forankring af FN’s ver-

CAMILLA PIPALUK SKOVGAARD KIRA GILLING HANSEN Tænketankens Fremtidens Biblioteker

FAKTA Projektet SAMMEN OM VERDENSMÅL løber fra februar 2021 til april 2023. Tænketanken Fremtidens Biblioteker er projektejer, og projektet er støttet af VELUX FONDEN. Få mere viden på hjemmesiden sammenomverdensmål.dk Kontakt: Kira Gilling Hansen via kgh@fremtidensbiblioteker.dk. OM UNDERSØGELSEN Undersøgelsens afdækker bibliotekernes og deres medarbejderes aktiviteter, holdninger og behov, når det kommer til at arbejde med verdensmål og bæredygtighed. Samtidig undersøges kendskabet til målgruppen af borgere 60+ og de tilbud, der rettes mod dem.

Danmarks Biblioteker 2021 - nr. 4

D E B AT

Foto: Arkivfoto

SÆT OVERBYGNINGEN FRI

Det digitale fællesskab og den digitale overbygning har de sidste måneder været til diskussion på en række temamøder og workshops – en national temarække arrangeret af centralbibliotekerne. For kort tid siden landede der en håndfuld anvisninger, som centralbibliotekerne tænker, man vil bruge som afsæt til en ny strategi. Ifølge udmeldingerne vil der være mulighed for at drøfte strategien i fællesskab, men spørgsmålet er, hvilken optik de nye anvisninger skal drøftes med. Hvad er præmissen? – spørger Silkeborg og Vardes bibliotekschefer.

å det sidste møde i rækken af workshops mv. bad CB-arrangørerne deltagerne om at forholde sig til en vision, der lå ca. 10 år ude i fremtiden. Denne fremgangsmåde blev ikke lige godt modtaget, idet flere deltagere slog på, at 2030 ligger urealistisk langt ude i fremtiden – noget der let kunne lægge en dæmper på kvalificerede input. Udviklingen sker her og nu, og der er brug for konkrete handlinger og tidsplaner. Samtidig slår Pernille Schaltz, Thomas Angermann og Erik Hofmeister i seneste nummer af Danmarks Biblioteker (DB0321) det, vi opfatter som en sløjfe på forårets dialoger angående fremtidens overbygning. Artiklen handler både om analog og digital overbygning, men kredser mere om samarbejde, strategi- og kompetenceudvikling end egentlig eksekvering af nogle handlinger. Omend en sympatisk artikel, så køres der med så langt lys, at konturerne af fremtiden udviskes.

Vi efterlyser handling og ikke strategiske planer for en fjern fremtid. Og hvorfor gør vi så det?

1. Andelen af udlån og betjening bevæger sig markant fra de fysiske opgaver til de digitale. I nogle kommuner går det hurtigere end andre, hvilket er et spørgsmål om økonomi og prioritering. 2. KOMBIT har overtaget det formelle ansvar for bibliotekernes IT-opgaver. Nye driftsherrer i en kommunal struktur. 3. DDF (det digitale folkebibliotek) med NEXT-projektet (nyudvikling af folkebibliotekernes hjemmesideløsning) er på vej med flere vigtige tigerspring, der understøtter det digitale bibliotek. OG hvor er det også dejligt, at man tænker AI, social interaktion og disruption ind i strategierne, noget der kun har været berørt perifært i CB-temarækken. 4. Biblioteksydelser er i stigende grad online og baserer sig på personalisering, licensadgange, livestreaming, digital interaktion. (Den brændende covid-platform har været lærerig). 5. Rationalet bag bibliotekstjenester flytter sig fra stordrift til

O V E R BY G N I N G

personalisering og decentralisering. Antallet af platforme målrettet særlige brugerpræferencer og personlige algoritmer vinder frem – se bare, hvad der sker på app’en Biblioteket. 6. Diversiteten har det godt. Nogle biblioteker vælger i stigende grad at profilere sig med målgruppeorienterede modeller, hvor medborgerskab og indsatser rettet mod særlige brugergrupper og politiske fokusområder betones. Eksempler: Gellerup biblioteket (integration), Børnenes Bibliotek i Billund, EXPO-bibliotek i Augustenborg, flere og flere special- og kombibiblioteker i samskabelse med andre aktører, stigende grad af betjeningsaftaler med ungdomsuddannelser, og det ville være mærkeligt, hvis ikke det første verdensmålsbibliotek åbnes inden længe. 7. Bibliotekerne flytter sig fra en betjenings- til en selvbetjeningskultur, hvor borgerne i højere grad klarer deres udlån selv, men i øget grad efterspørger partnerskaber og aktører, der faciliterer medborgerskab, samarbejde, fællesskaber, arrangementer og kulturaktiviteter. 8. Disruption af bibliotekernes kulturelle ydelser på flere niveauer. Private udbydere matcher bibliotekernes sociale profil med mikropayment og intelligente søgefunktioner. Musik, lydbøger, film. 9. Nye forretningsmodeller. F.eks. er Amazon.com begyndt at tilbyde Kindle-udlån via aftaler med amerikanske biblioteker. 10. Sidst, men ikke mindst: Kommunerne har vide rammer til at udfylde biblioteksopgaven. Forskellen i kommunernes bevillinger går fra 200 til 1.000 kr. pr indbygger. Som et supplement til punkt 6: Langt de fleste FFU-biblioteker (fag-, forsknings- og uddannelsesbiblioteker, red) er defineret på baggrund af deres tilknytning til uddannelser og institutionernes særlige behov ønsker og behov. Mens folkebibliotekerne med CB’erne som overbygningsadministratorer og temavejledere i lang tid har været generalister, så har FFU-bibliotekerne strategisk indstillet sig på en mere målrettet profilering, ligesom de har været gode til brobygning imellem de forskellige sektorer. Dette kan være et eksempel til efterfølgelse i forhold til aktuelle sammenhænge, som de enkelte folkebiblioteker indgår i lokalt. Altså højere grad af præcision i bibliotekernes digitale formidling. Fokus på brugerens lærings- og livssituation.

Tipping Point Biblioteksverdenen er nået til et tipping point. Der er ikke brug for 10-års scenarier – snarere 10-punkts programmer, der aktivt forholder sig til den nuværende situation og de reelle behov. Selvfølgelig er der brug for infrastruktur, søgesystemer, kørselsordning, biblioteksvagt osv., men verden er mere til understøttelse end til overbygninger. Det giver derfor mere mening at forholde sig til en dynamisk praksis, der bygger bro mellem flere forskellige sektorer (folke- og forskningsbibliotekerne, skoler- og uddannelser, private udbydere og rettighedshavere, nye deleøkonomiske konstruktioner) end til standarderne for en digital overbygning specifikt for folkebibliotekerne. Man kunne efter vores mening begynde med en fælles indsats overfor alle de ungdomsuddannelser, som findes i hver eneste kommune. Og så lade det være prøvestenen på den fremtidige agile overbygningskonstruktion, som har brugerne og ikke institutionerne i centrum. Især fordi de digitale licenser – økonomien og brugernes behov for assistance hænger sammen på tværs af bevillinger, kontrakter og kommunegrænser – er der brug for at være langt mere undersøgende og eksperimenterende. Med brugernes mangfoldige behov i fokus vil det være rettidig omhu, at revurdere den analoge overbygnings strukturer og erkende, at de ikke holder ind i hverken brugernes eller for den sags skyld bibliotekernes krav og forventninger til en sømløs og lige adgang til digitale vidensressourcer. Et strategisk spinoff i den her sammenhæng er, at folkebibliotekerne kan positionere sig som en væsentlig lokal partner i forhold til de politiske ambitioner om at fordele videregående uddannelser i hele landet. Samtidig vil det lokale bibliotek kunne styrke sine læringsindsatser ind i sin specielle lokale kontekst. ■ Vi skal sammen overveje, hvorvidt det er muligt at erstatte/ supplere de mere langhårede strategier på dette helt centrale område for vores branche med eksekverbare handlingsplaner. DDF og KB – Det Digitale Folkebibliotek hhv. Det Kgl. Bibliotek – kunne være rammen eller vejen frem i en ny scenografering af begrebet “digital overbygning”.

Forældede rammer? Tidligere baserede bibliotekerne sig i langt højere grad på standardisering, infrastruktur og systematik. Nogle dyder, det fortsat er fagligt vigtigt at fastholde. Men diversiteten og pluralismen udfordrer bibliotekernes strukturoptik, og på den baggrund virker de aktuelle tiltag fra centralbibliotekernes side som et konserverende forsøg på bringe gamle strukturer ind i fremtiden.

PETER HOLM LINDGAARD Biblioteksleder, Varde LARS BORNÆS Bibliotekschef, Silkeborg

Danmarks Biblioteker 2021 - nr. 4

Hvad værre er – de seneste anvisninger efterlader det indtryk, at selve CB-organiseringen ikke er til diskussion. CB’erne tegner et billede af en institution, der arbejder på en fastholdelse af (forældede?) rammer, snarere end at det handler om at give efter og acceptere den udvikling, der kalder på ressourcer til at sætte overbygningstanken fri.

B I B L I OT E K S U DV I K L I N G

KULTURBYGGERI I VERDENSKLASSE Fem af verdens bedste nye biblioteker er nomineret til PUBLIC LIBRARY OF THE YEAR-PRISEN 2021

fter et heftigt opløb uddeles prisen for sjette gang af IFLA, den globale biblioteksorganisation, i august i forbindelse med WLIC 2021. Med prisen hædres nye og innovative folkebiblioteker, den uddeles i samarbejde med systemleverandøren Systematic A/S. Torsdag 1. juli kunne juryen offentliggøre hvilke af 32 mulige biblioteker, der er med i det endelige opløb. Prisen gives til nye folkebiblioteker ud fra en samlet vurdering af, hvordan arkitektur spiller sammen med service, informationsteknologi og lokal kultur. Fem biblioteker fra Australien, Belgien, Holland, Kina og Norge er med i jagten på årets pris og håber at blive årets vinder for 2021.

Prisoverrækkelsen finder sted under IFLA’s verdenskongres, der i år holdes virtuelt fra den 17.-19. august, og prisen overrækkes af IFLA præsident Christine Mackenzie. “Det er et fantastisk stærkt felt af spændende biblioteker fra hele verden. Det har været en fornøjelse for hele juryen at se den udvikling, som foregår på biblioteksområdet i disse år – særligt i forhold til, hvordan innovative, teknologiske løsninger og bæredygtighed er tydelige faktorer over hele kloden”, fortalte en begejstret Jakob Lærkes. Lærkes er ikke alene bibliotekschef i Gladsaxe Kommune, faglig næstformand i Danmarks Biblioteksforening, medlem af IFLA Public Library Section – han er også formand for juryen. De nominerede præsenteres her.

Fotos: The Moment It Clicks Pty Ltd/Inner West Council

Marrickville Library, Sydney, Australien “Designet afspejler en transformation i bibliotekernes rolle fra et traditionelt stille sted at studere og læse til et levende rum til at lære, arbejde og lege”. Det nye Marrickville-bibliotek udformet af BVN Architecture og ligger i Sydneys Inner West bydel og er et 3-etagers 3.600 m² specialbygget bibliotek og mødested inkl. ITlæringsområde og stort udeområde med bl.a. legeplads og plads for ophold. Det er rejst på en grund, hvor før Marrickville Hospital lå. Dette blev lukket helt tilbage i 1990, og først i 2017 fik man grønt lys for nybyggeriet. Ud over genbrug af en bygning indgår også en række andre bæredygtighedsfunktioner som eksempelvis opsamling af regnvand og genanvendelse af cirka 27.000 mursten fra det gamle hospital til den nye bygningsdel.

K U LT U R BY G G E R I

Fotos: Korteknie Stuhlmacher Architecten

Het Predikheren, Mechelen, Belgien Her er tale om et tidligere kloster, forladt tilbage i 1975, og nu omdannet til folkebibliotek. Det nye bibliotek på ca. 5.800 m² består af tre zoner: “Nabij / near"-zonen til multifunktionsbrug; “Diep / dyb" -zone for mennesker, der søger et stille fordybningsmiljø til læsning og studier samt zonen “Midden / center", det generelle bibliotek for voksne og børn. Den gamle barokbygning er blevet restaureret inkl. indre og ydre kvadratiske bygningsfløje omkring en indre gårdhave, loft og kirke. Arkitekterne er Korteknie Stuhlmacher Architecten + Callebaut Architecten + Bureau Bouwtechniek.

B I B L I OT E K S U DV I K L I N G

Foto: Bloomberg/Getty Images

Deichman Bjørvika, Oslo, Norge Oslos nye hovedbibliotek i Bjørvika tæt ved Oslo Hovedbanegård og centrum er placeret klos op ad hovedstadens Operahus fra 2008 og det nye Munch Museum, som indvies senere i år. Med sin udsigt til fjorden og et flot ovenlys tilbyder biblioteket på ca. 18.000 m² nok Norges største folkebibliotek med biblio-

teksafdelinger med omkring 450.000 bøger. De seks etager rummer litteratur, læse- og studiepladser, scener, biografsal, værksteder for både store og små, auditorium, caféer, restaurant mm. Oslo-arkitekterne Lund Hagem Arkitekter står sammen med Atelier Oslo bag bygnigen.

Fotos: Schmidt Hammer Lassen Architects

Ningbo New Library, Kina “Målet med det nye 31.800 m² store biblioteks åbne og tilgængelige design er at fordoble antallet af besøgende og blive lokalsamfundets kulturelle ‘hjerte’”. Sådan skriver arkitektfirmaet Schmidt Hammer Lassen, der står bag det nye kinesiske bibliotek. Biblioteket i Ningbo grænser op til et rekreativt vådområde og tiltrækker dagligt ca. 3-4.000 besøgende. Bygningen er organiseret omkring et 8.000 m² stort indendørs torv i stueetagen, der indeholder de mest populære biblioteksfunktioner, bogsamlinger, en lobby og læseservices, børnebibliotek samt bl.a. 24-timers åbent bibliotek, en café og husets store læsesal.

K U LT U R BY G G E R I

Fotos: Terje Pedersen/NTB og NL Architects

Forum Groningen, Holland bestående af to tårne, som er forbundet med rulletrapper på kryds og tværs gennem bygningen. Biblioteket tilbyder bl.a. Smart Lab, Wonderland for Young Adults og Kiosk’en med aviser og magasiner samt masser af siddeplads til at læse og slappe af og en Grand Café. NL Architects har stået for designet.

HELLEN NIEGAARD

Danmarks Biblioteker 2021 - nr. 4

Byggeriet på omkring 17.000 m² beskrives som et ‘kulturelt stormagasin’ og rummer ikke alene bibliotek, men også en biograf, udstillingsrum, dele af Groninger Museum, et medielaboratorium, restaurant og tagterrasse. Med sine skarpe linjer skiller den slående bygning sig ud mod det historiske centrum som en moderne monolit 45 meter høj

B I B L I OT E K S B E N Y T T E LS E

Folkebiblioteksstatistik 2020

MARKANTE OG FORVENTEDE FORSKYDNINGER I BIBLIOTEKSMØNSTRET Nedlukninger og restriktionsperioder som følge af covid-19 pandemien gør naturligvis, at folkebiblioteksstatistikken for 2020 ikke er spor typisk.

ørst og fremmest er det det interessant at se, hvordan de ekstraordinære forhold har påvirket både det fysiske og de digitale udlån. For nogle andre forhold som nettoudgifter og personale kan det ikke entydigt siges, at ændringer skyldes covid19. Endelig er der en række forhold, som er påvirket af de særlige forhold på en måde, som gør at nærmere kommentarer ikke har nogen mening. Det gælder f.eks. besøgstal (der faldt med 42% til 21,7 mio.) og antal udlån pr. personaleenhed, hvilket gør at den sædvanlige tabel med antal udlån pr. personaleenhed ikke medtages i år. Specielt for besøgstal gælder, at f.eks. de særlige click-&-collect udlånsordninger via indgangspartier m.v. gør at automatisk indsamlede tal ikke er brugbare – og slet ikke til sammenligninger.

være stoppet. Men også her skal man nok frem til 2022 tal for at kunne konkludere noget sikkert.

Materialebestand- og tilvækst Tilvæksten i fysiske enheder er faldet fra 2019 til 2020 med 6,8%, men det kan ikke entydigt henføres til covid-19, da faldet i tilvækst 2018 til 2019 var på 9,9%. Ser man på udviklingen 20132020 (uden de statistikløse år 2016+2017), så er der mange udsving for de enkelte biblioteker. På landsplan er tendensen imidlertid, at bestanden af bøger falder: 3,7% fra 2018 til 2019 og 2,8% fra 2019 til 2020, mens bestanden af musik cd’ere begge år faldt mere 10%.

Fysiske udlån Nettoudgifter For 2020 er der sket noget nyt i forhold til tidligere år. Albertslund er gået fra en første til en andenplads og Gladsaxe er rykket op, men det afspejler ikke en reel ændring i driften, da der er tale om anlægsudgifter (og en fejlkontering). I den virkelige verden er bibliotekernes udgifter ikke fuldt sammenlignelige. En ændring, både positivt og negativt, kan f.eks. skyldes en omlægning af den kommunale struktur. Ser man på oversigten over nettoudgifter pr. indbygger for 2019 og 2020, så glider Dragør ned af hitlisten. Det skyldes imidlertid, at lokalarkivet er blevet flyttet fra bibliotekerne til Museum Amager. Dermed forsvandt 11,2% ud af Dragør Bibliotekernes budget. For Aarhus gælder det, at huslejeindtægter er bortfaldet pga. salg af nogle dele af Dokk1, og at Aarhus-ITK pga. covid-19 har haft nedsat forbrug. Disse tre eksempler illustrerer klart, at man bør tage tabellen med mere end ét gran salt.

Betjeningssteder Der er fra 2019 til 2020 sket et mindre fald i antal betjeningssteder. Der er blevet 7 filialer og en bogbus færre. Ifølge Statistikbanken har Gribskov lukket sine tre filialer, hvilket imidlertid ikke er korrekt, oplyser Gribskov Kommunes Biblioteker – så reelt er faldet på 4 filialer og en bogbus.

Der er i sagens natur sket et fald i det fysiske udlån fra 2019 til 2020, da folkebibliotekerne som bekendt har været lukket henholdsvis delvist lukket i længere perioder pga. restriktioner. I forhold til tidligere år er der lavet en ny tabel over faldet i folkebibliotekernes udlån fra 2019 til 2020 for at illustrere denne særlige situation. Det er bemærkelsesværdigt, at faldet på nationalt niveau ikke er endnu større, og det er imponerende at nogle biblioteker har været i stand til at holde udlånsfaldet helt nede på 13 %. Det beror antagelig på, at folkebibliotekerne er blevet ramt forskelligt af restriktionerne og derfor i forskelligt omfang har kunnet holde faldet nede. Folkebibliotekernes fysiske udlån - Hele landet Materialetype 2019 2020 Bogligt materiale Lydbøger Musikoptagelser Levende billeder Multimediematerialer Andre materialer I alt, monograﬁer Seriepublikationer Alle materialetyper

24.564.154 511.683 823.473 1.836.704 300.521 149.330 28.185.865 1.236.446 29.422.311

18.401.221 304.360 518.960 1.119.823 183.925 106.706 20.634.995 949.675 21.584.670

Ændring (pct.) -25,09 -40,52 -36,98 -39,03 -38,80 -28,54 -26,79 -23,19 -26,64

Personale Det samlede antal årsværk i folkebibliotekerne er faldet fra 2019 til 2020 med 180 årsværk, hvor faldet 2018 til 2019 var 74 årsværk. Det må formodes, at der i nogle tilfælde er udsat nyansættelser m.v. under nedlukninger, så set under et er der formentlig tale om et fortsat mindre fald. Bemærkelsesværdigt er, at stigningen de sidste år i antallet af øvrigt akademisk personale ser ud til at

Ser man på de forskellige materialekategorier, så er det tydeligt, at det trykte materiale – bøger og tidsskrifter – har klaret sig bedst. Det trykte materiale har et samlet fald på 25,0%, hvorimod lydbøger, musik, film og multimedier sammen har et fald på 38,7%.

Å R S S TAT I S T I K 2 0 2 0

Foto: Unspalsh

“

... det er tydeligt, at det trykte materiale – bøger og tidsskrifter – har klaret sig bedst. Det trykte materiale har et samlet fald på 25,0%, hvorimod lydbøger, musik, film og multimedier sammen har et fald på 38,7%.

■ Der er ingen tvivl om, at folkebibliotekerne har gjort en meget stor indsats for at kunne betjene borgerne med udlån af fysiske materiale under covid-19 restriktionerne.

Udlån af digitalt materiale Der er meget naturligt sket en markant stigning i brugen af bibliotekernes digitale ressourcer fra 2019 til 2020, som der var fuld adgang til under nedlukningerne. Stigningen varierer meget landet over – fra en stigning for Furesø på 77% til nogen få med stigninger under 10%. Set i forhold til folketal er antal digitale udlån fordelt med Gentofte med 3,6 digitale udlån pr. indbygger til tre kommuner med mindre end ét digitalt udlån pr. indbygger. Folkebibliotekernes digitale udlån - Hele landet Visninger digitale ressourcer 2019 2020 Ændring (pct.) E-tidsskrifter og andre e-serier 1.701.633 1.315.561 -22,69 E-bøger og lydbøger 5.007.106 7.540.876 50,60 E-multimedieoptagelser 1.192.554 1.733.816 45,39 I alt 7.901.293 10.590.253 34,03 Bemærk at opslag i databaser ikke regnes med som digitale udlån.

Det interessante vil blive i hvilket omfang denne stigning i det digitale udlån fastholdes under mere normale forhold. Fra 2018 til 2019 fastholdt den fysiske bog skansen, og det er uvist, om faldet fra 2019 til 2020 også er udtryk for, at det var forbigående – eller om det fysiske bogudlån retter sig fuldt ud igen i 2022.

■ LEIF ANDRESEN Chefkonsulent Det Kgl. Bibliotek

Danmarks Biblioteker 2021 - nr. 4

Den markante stigning ligger på e-bøger og e-lydbøger med over 50%’s stigning på landsplan. Næste lige så stor stigning ses for multimedieoptagelser. At der er tale om et fald for tidsskrifter er umiddelbart lidt overraskende, men en væsentlig forklaring er at tidsskriftslicenserne kræver brug på stedet. Det forhold, at Digital Artikelservice ikke var i funktion i 2020, forklarer alene ca. ¼ af faldet.

■ Sammenhæng fysisk og digitalt udlån Faldet i det fysiske udlån er delvist kompenseret af den digitale stigning. Der er sket en forskydning, så det digitale udlån er gået fra at udgøre lidt over en fjerdedel af de fysiske udlån til at udgøre knap halvdelen. Ser man specifikt på bøger og lydbøger, så er det digitale udlån gået fra at udgøre en femtedel af de fysiske udlån til at udgøre 40%. Der er tale om en markant forskydning, som så også er at forvente i den ekstraordinære situation med covid-19.

B I B L I OT E K S B E N Y T T E LS E Danmarks Biblioteksforening bringer her tre tabeloversigter aﬂedt af folkebiblioteksstatistikken 2020. Denne gang tre: Biblioteksudgifter pr. indbygger, Fysiske udlån fald fra 2019 til 2020 og Fysiske udlån pr. indbygger i 2020. Statistikken er udarbejdet for DB af Leif Andresen, chefkonsulent ved Det Kgl. Bibliotek. Tallene vedr. biblioteksaktiviteter bygger på 2020-oplysninger indmeldt af kommunerne til Danmarks Statistik. Kilde: Danmarks Statistik, Folkebiblioteksstatistik for 2020 offentliggjort 20 juli i år.

Biblioteks(netto)udgifter pr. indbygger Kommune

Gladsaxe Albertslund Tårnby Helsingør Ballerup Lyngby-Taarbæk Dragør Herlev Ishøj Roskilde Gentofte Allerød Hvidovre Rudersdal Ærø Odsherred Frederiksberg Fredensborg Rødovre Glostrup Guldborgsund Gribskov Solrød Hørsholm Hjørring Samsø Sønderborg Hillerød Middelfart Herning Ringsted Høje-Taastrup Lemvig Aabenraa Mariagerfjord Køge Frederikssund Varde Billund Vordingborg Frederikshavn Greve Struer Svendborg Horsens Brønderslev Bornholm Lolland Langeland Aarhus Holstebro

Indbyggertal pr. 1.1. 2021

Biblioteksudgifter (Netto 1.000 kr)

Udgifter pr. indb.

69.200 27.366 42.670 63.000 49.310 56.614 14.569 28.913 23.131 88.889 74.550 25.893 53.451 57.024 5.960 32.923 103.677 40.998 41.113 23.380 60.328 40.971 23.441 24.917 64.155 3.682 73.831 51.528 39.116 89.238 34.847 51.729 19.607 58.526 41.536 61.475 45.439 49.628 26.551 45.268 59.039 50.514 20.808 58.588 92.229 36.177 39.660 40.539 12.367 352.751 58.662

56.821 22.385 33.150 48.495 33.097 36.284 9.302 18.413 14.649 55.934 44.691 15.490 31.880 32.527 3.382 18.385 57.514 22.723 22.488 12.667 32.291 21.759 12.361 13.045 32.877 1.875 37.010 25.678 19.287 43.089 16.819 24.706 9.313 27.722 19.669 29.007 21.435 23.288 12.379 21.069 26.730 22.778 9.167 25.763 39.743 15.589 17.066 17.414 5.298 148.036 24.604

821 818 777 770 671 641 638 637 633 629 599 598 596 570 567 558 555 554 547 542 535 531 527 524 512 509 501 498 493 483 483 478 475 474 474 472 472 469 466 465 453 451 441 440 431 431 430 430 428 420 419

Kommune

Indbyggertal pr. 1.1. 2021

Biblioteksudgifter (Netto 1.000 kr)

Udgifter pr. indb.

Thisted Vejen Furesø Randers Aalborg Næstved Viborg Morsø Kalundborg Silkeborg Esbjerg Stevns Holbæk Skive Tønder Skanderborg Nyborg Syddjurs Norddjurs Faaborg-Midtfyn Assens Favrskov Slagelse Egedal Ringkøbing-Skjern Faxe Fredericia Vejle Rebild Nordfyns Halsnæs Sorø Odense Brøndby Vesthimmerlands Kolding Jammerbugt Lejre Odder Ikast-Brande Hedensted Kerteminde Vallensbæk København Læsø Haderslev

43.160 42.790 41.001 98.190 219.487 83.181 96.679 20.066 48.487 95.488 119.035 23.034 71.913 45.425 37.050 63.390 31.933 43.168 36.943 51.683 40.867 48.381 79.122 43.696 56.182 36.713 51.275 116.992 30.518 29.549 31.420 29.993 205.509 35.232 36.362 93.161 38.175 28.173 22.979 41.473 46.773 23.847 16.515 638.117 1.764 55.376

17.974 17.805 17.040 40.802 90.090 34.136 39.600 8.191 19.539 38.386 47.654 9.175 28.632 17.815 14.313 24.482 12.246 16.402 13.996 19.570 15.402 18.147 29.569 16.299 20.806 13.513 18.869 41.806 10.867 10.487 11.032 10.500 71.790 12.284 12.548 32.131 12.646 9.216 7.372 13.262 14.764 7.315 4.950 185.288 503 15.395

416 416 416 416 410 410 410 408 403 402 400 398 398 392 386 386 383 380 379 379 377 375 374 373 370 368 368 357 356 355 351 350 349 349 345 345 331 327 321 320 316 307 300 290 285 278

Sum/gennemsnit

5.840.045

2.531.753

434

Kilde: Danmarks Statistik

Å R S S TAT I S T I K 2 0 2 0

Foto: Horsens Bibliotek

Fysiske udlån fald 2019-2020 Kommune

Udlån 2020

Fald i udlån

Fald i udlån (procent)

388.681 166.870 253.140 374.388 111.675 232.241 229.112 322.960 613.045 172.842 186.614 163.309 104.070 312.070 130.412 195.540 104.565 530.557 3.484 179.933 275.203 397.998 292.587 243.966 191.175 500.144 664.521 768.526 191.381 138.638 222.217 188.818 113.918 386.626 316.593 72.630 387.484 1.060.353 245.495 579.640 54.021 180.248 268.420 1.770.797 266.543 158.836 293.783 161.794 354.645 203.405 326.210 360.637

337.156 136.374 202.560 298.201 88.917 184.423 180.818 253.914 481.059 135.553 145.852 127.609 81.274 243.572 101.406 151.462 80.993 410.770 2.691 138.806 212.123 305.962 224.816 187.395 146.715 383.692 508.333 586.112 145.748 105.576 169.211 143.508 85.775 290.550 237.414 54.462 289.978 791.775 183.079 431.337 40.069 133.466 198.319 1.307.423 196.745 117.060 216.453 119.191 260.600 149.264 239.136 264.119

51.525 30.496 50.580 76.187 22.758 47.818 48.294 69.046 131.986 37.289 40.762 35.700 22.796 68.498 29.006 44.078 23.572 119.787 793 41.127 63.080 92.036 67.771 56.571 44.460 116.452 156.188 182.414 45.633 33.062 53.006 45.310 28.143 96.076 79.179 18.168 97.506 268.578 62.416 148.303 13.952 46.782 70.101 463.374 69.798 41.776 77.330 42.603 94.045 54.141 87.074 96.518

13,3 18,3 20,0 20,3 20,4 20,6 21,1 21,4 21,5 21,6 21,8 21,9 21,9 21,9 22,2 22,5 22,5 22,6 22,8 22,9 22,9 23,1 23,2 23,2 23,3 23,3 23,5 23,7 23,8 23,8 23,9 24,0 24,7 24,8 25,0 25,0 25,2 25,3 25,4 25,6 25,8 26,0 26,1 26,2 26,2 26,3 26,3 26,3 26,5 26,6 26,7 26,8

Kommune

Odsherred Kerteminde Aabenraa Nyborg Faaborg-Midtfyn Morsø Ringkøbing-Skjern Gladsaxe Herlev Ballerup Ærø Frederikshavn Helsingør Sorø Mariagerfjord Vesthimmerlands Egedal Albertslund Lejre Hjørring Næstved Faxe Hørsholm Solrød Vejle Vordingborg Langeland Lolland Gribskov Greve Brøndby Odense Holbæk Frederiksberg Esbjerg Høje-Taastrup Samsø Ishøj Norddjurs Halsnæs Furesø Assens København Stevns Nordfyns Sum/gsn.

Udlån 2019

Udlån 2020

Fald i udlån

Fald i udlån (procent)

132.268 94.404 247.380 246.186 270.333 96.582 280.183 426.957 150.020 323.159 30.092 232.778 423.282 128.930 243.058 148.433 221.853 150.201 92.501 282.178 306.667 150.022 188.509 113.345 762.426 234.003 60.063 164.329 293.364 229.347 126.658 955.367 308.177 491.260 465.691 213.469 21.593 90.245 189.483 155.284 285.087 182.327 2.548.984 107.662 145.411

96.786 69.059 180.782 179.462 196.852 70.259 203.710 309.773 108.762 234.212 21.796 168.236 305.388 92.968 174.953 106.520 159.042 107.504 66.084 201.488 218.933 106.827 133.858 80.320 539.273 164.662 42.224 115.480 206.142 161.158 88.815 667.518 214.289 341.583 321.450 146.664 14.826 61.817 129.732 106.118 193.258 123.297 1.686.484 70.416 87.074

35.482 25.345 66.598 66.724 73.481 26.323 76.473 117.184 41.258 88.947 8.296 64.542 117.894 35.962 68.105 41.913 62.811 42.697 26.417 80.690 87.734 43.195 54.651 33.025 223.153 69.341 17.839 48.849 87.222 68.189 37.843 287.849 93.888 149.677 144.241 66.805 6.767 28.428 59.751 49.166 91.829 59.030 862.500 37.246 58.337

26,8 26,8 26,9 27,1 27,2 27,3 27,3 27,4 27,5 27,5 27,6 27,7 27,9 27,9 28,0 28,2 28,3 28,4 28,6 28,6 28,6 28,8 29,0 29,1 29,3 29,6 29,7 29,7 29,7 29,7 29,9 30,1 30,5 30,5 31,0 31,3 31,3 31,5 31,5 31,7 32,2 32,4 33,8 34,6 40,1

29.422.311

21.584.670

7.837.641

26,6

Kilde: Danmarks Statistik

Danmarks Biblioteker 2021 - nr. 4

Lyngby-Taarbæk Hedensted Allerød Svendborg Billund Frederikssund Rødovre Skanderborg Herning Kalundborg Syddjurs Vejen Lemvig Holstebro Rebild Fredensborg Struer Silkeborg Læsø Odder Hillerød Horsens Favrskov Varde Fredericia Randers Roskilde Gentofte Brønderslev Tønder Middelfart Ikast-Brande Glostrup Kolding Bornholm Dragør Rudersdal Aalborg Haderslev Viborg Vallensbæk Jammerbugt Slagelse Aarhus Tårnby Thisted Køge Ringsted Hvidovre Skive Guldborgsund Sønderborg

Udlån 2019

Å R S TAT I S T I K 2 0 2 0

Fysiske udlån pr. indbygger i 2020 Kommune

Gentofte Allerød Odder Bornholm Lyngby-Taarbæk Roskilde Nyborg Herning Hørsholm Svendborg Rudersdal Gribskov Hvidovre Helsingør Ballerup Furesø Favrskov Tårnby Vejle Gladsaxe Viborg Rødovre Middelfart Silkeborg Mariagerfjord Holstebro Lemvig Hillerød Frederikssund Brønderslev Samsø Skanderborg Guldborgsund Albertslund Randers Struer Faaborg-Midtfyn Varde Herlev Dragør Aarhus Fredensborg Glostrup Ærø Egedal Vordingborg Ringkøbing-Skjern Aalborg Sønderborg Køge Norddjurs Morsø

Indbyggertal pr. 1.1. 2021

Udlån

Udlån pr. indb.

74.550 25.893 22.979 39.660 56.614 88.889 31.933 89.238 24.917 58.588 57.024 40.971 53.451 63.000 49.310 41.001 48.381 42.670 116.992 69.200 96.679 41.113 39.116 95.488 41.536 58.662 19.607 51.528 45.439 36.177 3.682 63.390 60.328 27.366 98.190 20.808 51.683 49.628 28.913 14.569 352.751 40.998 23.380 5.960 43.696 45.268 56.182 219.487 73.831 61.475 36.943 20.066

586.112 202.560 138.806 237.414 337.156 508.333 179.462 481.059 133.858 298.201 289.978 206.142 260.600 305.388 234.212 193.258 224.816 196.745 539.273 309.773 431.337 180.818 169.211 410.770 174.953 243.572 81.274 212.123 184.423 145.748 14.826 253.914 239.136 107.504 383.692 80.993 196.852 187.395 108.762 54.462 1.307.423 151.462 85.775 21.796 159.042 164.662 203.710 791.775 264.119 216.453 129.732 70.259

7,86 7,82 6,04 5,99 5,96 5,72 5,62 5,39 5,37 5,09 5,09 5,03 4,88 4,85 4,75 4,71 4,65 4,61 4,61 4,48 4,46 4,40 4,33 4,30 4,21 4,15 4,15 4,12 4,06 4,03 4,03 4,01 3,96 3,93 3,91 3,89 3,81 3,78 3,76 3,74 3,71 3,69 3,67 3,66 3,64 3,64 3,63 3,61 3,58 3,52 3,51 3,50

Kommune

Jammerbugt Ikast-Brande Solrød Ringsted Langeland Syddjurs Halsnæs Billund Rebild Horsens Haderslev Frederiksberg Skive Odense Greve Hjørring Kolding Sorø Aabenraa Stevns Assens Vejen Holbæk Nordfyns Odsherred Vesthimmerlands Hedensted Faxe Kerteminde Fredericia Frederikshavn Tønder Lolland Høje-Taastrup Kalundborg Thisted Esbjerg Ishøj København Næstved Brøndby Slagelse Vallensbæk Lejre Læsø Sum/gennemsnit

Indbyggertal pr. 1.1. 2021

Udlån

Udlån pr. indb.

38.175 41.473 23.441 34.847 12.367 43.168 31.420 26.551 30.518 92.229 55.376 103.677 45.425 205.509 50.514 64.155 93.161 29.993 58.526 23.034 40.867 42.790 71.913 29.549 32.923 36.362 46.773 36.713 23.847 51.275 59.039 37.050 40.539 51.729 48.487 43.160 119.035 23.131 638.117 83.181 35.232 79.122 16.515 28.173 1.764

133.466 143.508 80.320 119.191 42.224 145.852 106.118 88.917 101.406 305.962 183.079 341.583 149.264 667.518 161.158 201.488 290.550 92.968 180.782 70.416 123.297 127.609 214.289 87.074 96.786 106.520 136.374 106.827 69.059 146.715 168.236 105.576 115.480 146.664 135.553 117.060 321.450 61.817 1.686.484 218.933 88.815 198.319 40.069 66.084 2.691

3,50 3,46 3,43 3,42 3,41 3,38 3,38 3,35 3,32 3,32 3,31 3,29 3,29 3,25 3,19 3,14 3,12 3,10 3,09 3,06 3,02 2,98 2,98 2,95 2,94 2,93 2,92 2,91 2,90 2,86 2,85 2,85 2,85 2,84 2,80 2,71 2,70 2,67 2,64 2,63 2,52 2,51 2,43 2,35 1,53

5.840.045

21.584.670

3,70

Kilde: Danmarks Statistik

D I G I TA L S E R V I C E & F O R M I D L I N G

Inspirationskatalog:

NYE BIBLIOTEKSRUM – ERFARINGER, CASES OG LÆRINGER FRA EN CORONATID Set i bakspejlet har vi alle lært en masse af det sidste års delvise nedlukning og det gælder ikke mindst bibliotekssektoren.

ænketanken Fremtidens Biblioteker har i et samarbejde med sit netværk, Next Generation, udgivet et katalog med service- og betjeningsidéer, der også kan bruges fremover.

Læring og fokus - Blandt andet har vi lært, at man ikke kan oversætte det analoge direkte til det virtuelle. Alligevel har bibliotekerne haft en stor rolle i forhold til at skabe online fællesskaber som en parallel til det fysiske mødested. Det fastslår Kirstine Bruun, Aarhus Bibliotekerne, og Karin Englev, AU Library Emdrup/Det Kgl. Bibliotek i katalogens indledning. Herefter følger introduktion til metode, læsevejledning, nogle perspektiverende artikelindslag om nye tendenser, ny kompetenceudvikling, fremtidig strategi og om at række ud efter brugerne samt introduktion til centralbibliotekernes program Digitale kulturelle aktiviteter, en oversigt om fem aktuelle potentialer og derpå katalogens 29 cases. Coronakrisen og faren for ukontrolleret covid-19 smittespredning har sat sig spor også i bibliotekerne og deres service. Bibliotekerne var blandt de første kulturinstitutioner, der blev lukket efter statsminister Mette Frederiksens historiske pressemøde 11. marts 2020, men også blandt de første, som kunne åbne igen 18. juni efter første bølges nedlukning. Sprit, mundbind og afstand blev hurtigt parolen, men i efteråret 2020 måtte først dele af Danmark undervejs lukke ned og befolkningen arbejde hjemmefra, og igen fra den 16. december 2020 gjaldt det så landet som helhed – en ny nedlukning, der varede langt ind i 2021. Selv om det med gennemførelsen af det landsdækkende vaccinationsprogram er håbet, at egentlige nedlukninger fremover kan undgås, er der flere digitale betjeningsmetoder, som kan tages med i bibliotekshverdagen fremover.

Omstillingsparate og innovative Katalogen giver et øjebliksbillede af, hvordan bibliotekerne har ageret under nedlukningen og er det første spadestik i forhold til at samle op på erfaringer, lære af erfaringerne og bringe dem med ind i den nye normale biblioteksvirkelighed. Som eksempler kan nævnes “Korte formidlingsvideoer” i Egedal Bibliotekerne, “Online booktalks for mellemtrinnet” ved Aarhus og Hillerød Bibliotekerne, “Livestream af forfattermøder”, Glostrup Bibliotek, “Fælles online læsning for voksne”, Nyborg Bibliotek, “Forfattersamtale på Facebook - En kop kaffe og en god bog”, Odense Biblioteker & Borgerservice og “Videoserie om børns sprog og læsning”, Københavns Biblioteker. Med 29 cases opdelt i seks rum illustreres nye formidlingsmetoder. Disse rum bygger på den såkaldte 4-rumsmodel fra 2010 (Bibliotekerne i vidensamfundet, Styrelsen for Bibliotek og Medier) – Inspirationsrum, Læringsrum, Møderum og Det performative rum. Modellen er opdateret af Jens Jørgen Hansen, Institut for Design og Kommunikation, SDU, til i dag 6 rum med dimensionerne Vejledningsrummet og Materialerummet. Modellen er anvendt, fordi den gør det muligt at anskue de digitale og hybride tilbud ud fra samme rum- og rumlighedsopfattelse. ■ Hent ny inspiration og download Inspirationskatalog. Nye biblioteksrum – erfaringer, cases og læringer fra en Coronatid på fremtidensbiblioteker.dk. Samlingen er i praksis udarbejdet af Nanna Kjær Svare, Tænketanken Fremtidens Biblioteker, og redigeret af Kirstine Bruun, Aarhus Bibliotekerne, og Karin Englev, AU Library Emdrup/Det Kgl. Bibliotek – begge medlemmer af Next Generation-netværket – i et samarbejde med Lotte Hviid Dhyrbye og Lisbet Vestergaard fra Tænketanken Fremtidens Biblioteker. /HN

Danmarks Biblioteker 2021 - nr. 4

Foto: Sarah Dammand Larsen, Aarhus Bibliotekerne, Pausefortællinger online

G L O B A LT B I B L I O T E K S A R B E J D E

IFLA 2019, Knud Schulz, Torbjörn Nilsson og Anette Mjöberg, hhv. IFLA GB og IFLA NINJA netværket, sammen med DB-formand Steen Bording Andersen (A) på vej til introduktion hos generaldirektør Dimitris Protopsaltou i Athens fantastiske kombination af national- og folkebibliotek samt opera, tegnet af Renzo Piano. Fotos: HN.

INTERVIEW

Bæredygtighed og transformation i centrum Knud Schulz om nyt værdisæt og den røde tråd i ﬁre års aktiviteter på bibliotekernes globale tidsbro som medlem af IFLA Governing Board.

ustainability og Transformation, de to begreber har fyldt utroligt meget, siden jeg trådte ind i Governing Board i august 2017 ved verdenskongressen i Polen, og begge spørgsmål havde allerede da IFLA’s fokus. Både i forhold til bibliotekernes udvikling generelt, men også i forhold til IFLA, bibliotekernes verdensorganisation, og organisationens fortsatte gennemslagskraft, fortæller Knud Schulz på en varm dansk julidag. IFLA’s hovedindsatsområder er aktuelt fem: Copyright Limitations and Exceptions for Libraries & Archives, Cultural Heritage, IFLA and the Information Society, Libraries, Development and the United Nations 2030 Agenda og eLending for Libraries. Det vil sige som både i 2020 og i år vil også bibliotekssituationen i relation til covid-19 pandemien i 2022 fylde meget.

Status efter 2. genåbning Nedlukning og restriktioner har allevegne givet bibliotekerne og alle andre inkl. IFLA vanskelige arbejdsvilkår, men har samtidig – set med Knud Schulz’ briller her sidst i juli 2021 efter 2. genåbning – ikke kun givet bibliotekerne problemer og akutte udfordringer. - Bibliotekerne har fået udviklet nogle specielle tilbud og digitale formater, som folk kan bruge, når nu de ikke kunne komme og mødes fysisk. Der er faktisk også opstået nye muligheder, der peger ind i fremtiden, understreger Knud Schulz. Han medgiver, at situationen i dag godt nok ser en hel del anderledes ud end forventet tilbage i 2017. Selv har han ros til bibliotekernes og i øvrigt til IFLA’s håndtering af udviklingen under corona. - På den korte bane ser det ud til, at mange biblioteker under nedlukninger og restriktioner på flot vis har klaret at lave nye tilbud til afhjælpning af situationen og samtidig har evnet at styrke de digitale services, noget ikke mindst Danmark allerede længe inden 2020 var meget langt fremme med. På den lange bane giver disse nye erfaringer sammen med et regulært tigerspring i brugen af de digitale tjenester helt nye muligheder i bibliotekernes transformation fra traditionelle bogbiblioteker til samfundets bæredygtige sted for adgang til viden af kvalitet, oplysningsaktiviteter og som et demokratisk fælles mødested.

Bibliotekets rolle i samfundet

Udfordringer og fremtidsmuligheder

- IFLA ser bibliotekerne som et ufattelig vigtigt element i befolkningernes muligheder for udvikling. Der finder man sin inspiration og har chancen for at møde nogle andre mennesker, og det er ikke mindst der, man kan møde nogle ekspertiser, kompetencer og noget faktaviden i denne her ikke-faktabaserede periode i historien, vi i øjeblikket befinder os i. Her står bibliotekerne som en unik institution i samfundet, og det er de bl.a. i forhold til den form for samfundsfælleskab, vi kalder demokrati.

Den store udfordring for bibliotekerne handler nu om at få folk tilbage og skabe de nødvendige og sikre vilkår i de fysiske biblioteker og omkring den markant voksende aktivitets- og programvirksomhed, man de seneste 5-10 år har set i mange dele af verden. Folk har savnet deres biblioteker. - Det er klart positivt, at corona-situationen, sådan som jeg hører det, har understreget og fastslået bibliotekernes betydning som sted, siger Knud Schulz om den aktuelle biblioteksudvikling. Man – politikerne, borgerne og bibliotekerne selv – har fået øjnene op for den kæmpeværdi, der ligger i både det fysiske møde og i andre mindre og i digitale formater. - Det boost, det digitale område har fået, skal der følges op på. I mange lande uden for Europa, hvor det at etablere velfungerende fysiske biblioteker er noget af en luksus og næsten en umulighed, vil erfaringer med digital biblioteksservice og teknikker være billigere løsninger og vil kunne bruges på helt nye måder og nå meget længere ud der, hvor man ikke har så solid en økonomi til at udbrede adgangen til viden, læsning og bøger.

- I virkeligheden er bibliotekerne i dag endnu mere vigtige, end de nogen sinde har været på vidensområdet. Det går lige fra at kunne analysere sig frem til, hvad der ikke er fakta til at kunne finde frem til de rigtige fakta. Det er helt klart, at bibliotekerne har en samfundsmæssig rolle. De har været sat lidt ud af spillet som mødested i en periode på grund af pandemien i hvertfald i dele af verden. Men de skal nok komme igen, og netop den side af virksomheden vokser, lyder det fra mine kilder, fortæller Knud Schulz.

Danmarks Biblioteker 2021 - nr. 4

Bibliotekernes vilkår lige nu og den omfattende interne proces, som IFLA har tilbagelagt de sidste fire år er således emnet for vores samtale. Med corona og en covid-19 situation, der eksploderede i første kvartal af 2020, ændrede meget sig nærmest i løbet af et splitsekund. De sidste halvandet år har ikke alene bibliotekerne i store dele af verden, men selvfølgelig også GB-arbejdet i IFLA hovedsageligt som følge af pandemien været virtuelt modsat massevis af aktiviteter igennem Knud Schulz’ første tid i IFLA. Som medlem af GB sidder man for to år, dvs. man kan maksimalt sidde to perioder i et stræk, og Knud Schulz takker af nu i august.

G L O B A LT B I B L I O T E K S A R B E J D E

Fra ﬁre års IFLA rejse Allerede i det Governing Board, som sad op til august 2017, gik man om foråret i gang med at skabe et nyt værdisæt om IFLA via en række globale workshops. Målet var en fireårsplan: Hvordan får vi skabt en global vision, hvordan får vi lavet en strategi, og hvordan får vi sikret en governance-model. Alt i overensstemmelse med FN2030 målene (The Sustainable Development Goals) med biblioteket som en central spiller og en af grundpillerne i udviklingen af bæredygtige samfund.

trimmet, fagdivisionerne (otte stk.) afbalancerede og arbejdet mere målrettet i fagsektioner og special-interest-groups. Og desuden har vi fået et nyt regionalt spor, som skal sikre, at arbejdet i GB mv. reelt afspejler bibliotekerne og mangfoldigheden i de 150 IFLA medlemslande. Ambitiøst, men super flot – og det vil få stor betydning for IFLA som ledende biblioteksorganisation over for verdenssamfundet – FN, WIPO, UNESCO, regionalt, nationalt og lokalt.

De store opgaver - En generøs donation fra Bill & Melinda Gates Foundation ligger bag planens realisering og har løftet og muliggjort hele processen på et seriøst plan med konsulenter og eksperter ude fra ind over. En helt nødvendig omstilling, som krævede total nytænkning og et forløb, som jeg gerne ville ind og bidrage til. Det er supersejt og godt gået af IFLA at have gjort hele SDG-diskussionen og bibliotekernes involvering i den – som bæredygtige institutioner i sig selv og som stedet for borgernes og lokalsamfundenes engagement i den bæredygtige proces frem mod 2030 i de 190 FN-lande – til et omdrejningspunkt i hele det fireårige procesarbejde, fastslår Knud Schulz.

Den røde tråd og transformationen - Der går faktisk en rød tråd fra debatten om værdiformulering over den globale vision via strategien og frem til den ny governance-struktur, der kan sættes endeligt flueben ved i august i år: med øget transparency og udvikling fremover baseret på reel mangfoldighed. Hele 22.000 online votes og mere end 9.000 personer deltog i 185 workshops i visionsarbejdet, det er flot! For mig at se, er der her leveret på den vare, der handler om – hvordan denne her mastodont af en organisation omkring en ‘eksklusiv gruppe af fageksperter’ er blevet udvidet og udbygget til at omfatte omkring 30.000 vidt forskellige biblioteksinteressenter. - Med den ny governance-model er kongressen og GB blevet

Man står nu ifølge Knud Schulz med en organisation, som er bedre gearet og bredere funderet i forhold til at tale bibliotekernes sag i internationale spørgsmål og til at bidrage til en styrket biblioteksudvikling i alle dele af verden sammenlignet med den, man havde for en fire-fem år siden. Men andre vigtige opgaver presser sig på. - Et kernepunkt i det fremtidige arbejde bliver at kunne supportere det nye regionale spor og dets enheder, som skal køre parallelt med det faglige og bl.a. skal arbejde med regional advocacy og policy-making. Om de regionale divisioner kommer til at virke eller ej, er umuligt at spå om, men hensigten er, at IFLA – som bibliotekernes talerør – ikke længere bare bygger på advocacybeslutninger formuleret ‘omkring bordet i Haag’ af IFLA Headquarters og de styrende organer, men på et bredt baseret input fra repræsentanter fra alle verdens seks regioner fra Europa til Asien, Oceanien mv. - Billigt bliver det ikke, og at finansiering af IFLA’s voksende aktiviteter fremover er løftet op og skal styrkes, ses ved, at IFLA’s kassemester, IFLA Treasurer, med den nye governance-model fra i år vælges direkte i stil med valget til President-elect og GB. En central opgave for det nye GB er netop fremtidig økonomi inkl. sponsering. Aktuelt rækker Gates’ udviklingspenge nogle år endnu. Det hører vi mere om på WLIC 2021 den 17-19. august og

IFLA toppen august 2019: I midten af Governing Board ses Knud Schulz sammen med Glòria Pérez-Salmerón, afgående præsident, og Christine Mackenzie, tiltrædende præsident. Flankeret yderst til venstre af Barbara Lison, ny præsident fra august i år, og yderst til højre af IFLA’s generalsekretær Gerald Leitner. Foto: IFLA. 26

INTERVIEW

på generalforsamlingen 25. august, hvor jeg formelt stopper, og hvor vi er så heldige, at Kirsten Boelt, medlem af DB Repræsentantskabet, starter i det nu minimerede GB. Fundingmæssigt må man overveje nye veje. Hvis f.eks. den 20 personers nye Europa regionskomité, hvor DB-formand Steen Bording Andersen (A) er kommet med, eventuelt i samarbejde med øvrige europæiske biblioteksorganisationer som EBLIDA og PL2030, kunne få noget fornuftigt op at stå, er der måske EUmidler, man kunne søge, siger Knud Schulz. De enorme årskongresser er blevet trimmede, selv om mere nok kan gøres. Og med dem og med erfaringer fra corona-nedlukningerne i 2020 og 2021 vil IFLA-arbejdet fremover kunne styrkes mellem kongresserne med mere digital mødeaktivitet og hyppigere kontakt, også i IFLA’s mange faggrupper. Her bidrager 1.000-1.200 ‘frivillige’ fagfolk til international biblioteksudvikling. Foto: HN

“

Knud Schulz om IFLA i dag - set med danske briller

Nu er det vigtigt for IFLA at få lavet noget, som når helt ud til de yderste medlemmer og ud i de enkelte biblioteker. Noget som giver mening for medlemmerne – i lighed med IFLA-indsatsen omkring SDG-målene, der på forskelligt niveau er slået igennem i lokale biblioteker allevegne. Efter de sidste års koncentration omkring strategi og governance, må der fokus på, hvad IFLA betyder for mig/os. Sagen skal nok igen startes fra centralt hold, men her kan man håbe på, at de nye regionale komiteer tager over.

Knud Schulz er kendt som en mangeårig, aktiv bibliotekschef for Aarhus Kommunes Biblioteker med daglig arbejdsplads først i Hovedbiblioteket i Mølleparken fra slutningen af 1987 og fra juni 2015 i Dokk1 til han i 2017 gik på pension. Det vil dog sige, at samme år takkede han ja til Danmarks Biblioteksforenings opfordring om at stille op til valget til Governing Board (styrelsen) i IFLA, International Federation of Library Associations and Institutions, for 2017 til 2019 og fortsatte siden med et fornemt GBgenvalg til en anden og sidste runde frem til august i år.

så videre er under markant udbygning og både udfordrer og beriger samfund, mennesker og biblioteker. Der skal derfor nu sættes turbo på arbejdet med en ny og frisk IFLA Trend Report, uddyber Knud Schulz. ■ Karakteristisk for Knud Schulz er, at han sammen med nordiske IFLA-kolleger i den såkaldte NINJA-gruppe og andre allerede er i gang med ny international indsats om bibliotekernes udvikling. Denne gang i nordisk regi. Nordic Libraries Together - Empowering Society er titlen en konference 19. november i år i Malmø. Her er de nordeuropæiske bibliotekers arbejde med “design for a more inclusive society” på dagsordenen – deltag fysisk eller digitalt, se bladets bagside.

- En stadig mere påtrængende opgave er også en ny version af den vigtige analyse IFLA Trend Report, først udgivet i 2013 med overskriften Riding the Waves or Caught in the Tide? Navigating the Evolving Information Environment i Singapore og siden opdateret. Den har vist sig som et centralt værktøj for bibliotekernes kortlægning af den digitale virkelighed og de afgørende spørgsmål, alle bør tage stilling til i deres service og virksomhed.

HELLEN NIEGAARD

Danmarks Biblioteker 2021 - nr. 4

- Oprindelig skulle en ny komme i 2020, men med et IFLA-sekretariat, der under pandemien i små 1,5 år har arbejdet hjemmefra i de respektive hjemlande og med opmærksomheden rettet mod bibliotekerne under pandemien, blev opgaven udskudt. Men fake-news trends og tech-giganters indflydelse skal tackles. En digital virkelighed med øget big-data brug, kunstig intelligens og

A K T U E LT

INTERNATIONAL INDFLYDELSE Danmarks Biblioteksforening deltager målrettet i det internationale biblioteksarbejde og bakker op om bibliotekernes internationale engagement. Et engagement, som DB finder afgørende i en global tid, hvor udviklingen omkring både det fysiske bibliotek og det digitale i stigende grad præges af internationale tendenser og vilkår. Hovedfokus i alle sammenhænge: At sikre adgang til information, viden og kultur – også digitalt. DB forsøger derfor altid på at få indvalgt danskere i hhv. IFLA, den globale organisation, og i EBLIDA, den europæiske, med repræsentation af politikere og fagfolk, som vil kæmpe bibliotekernes sag, også når den bliver fremmedsproget. Det er med bred støtte fra både hjemlige og udenlandske biblioteksfolk heldigvis lykkedes igen i år i både IFLA og EBLIDA.

“

Jeg tror på stærke biblioteker og på en stærk global stemme som IFLA.

“

Det er en stor ære at blive valgt til EBLIDA's Executive Committee. Ser frem til at arbejde for og med biblioteker i Europa i løbet af de næste tre år.

Kirsten Boelt, nyt medlem af IFLA Governing Board Flere spørgsmål kræver international handling og en stærk fælles stemme i dag. IFLA har eksisteret siden 1927, og er fortsat helt nødvendig som sted for professionel debat, udveksling og nytænkning og som bibliotekernes internationale stemme. IFLA har netop sat punktum for en omfattende transformation; en styrket ledelsesstruktur og seks nye regionale divisioner skal skabe en stærkere, mere fremtidsorienteret og en virkelig global biblioteks- og informationsorganisation. Arbejdet de næste par år tager afsæt i IFLA Global Vision i 2017 og de fire års innovationsproces skabt bl.a. af bidrag fra over 30.000 biblioteksinteressenter fra hele verden. Opgaver er der mange af, lad mig blot nævne nogle. - Udfoldelsen af FN’s 2030 verdensmål (Sustainable Development Goals) i forhold til bibliotekssektorens fortsatte bidrag til bred folkeoplysning og lokal igangsætter kræver bl.a. nye kompetencer. - Sikring af borgernes adgang til nødvendig viden fysisk og digitalt bl.a. ved at arbejde for et sammenhængende tilbud af licenseret materiale til borgerne gennem en national digital superstruktur og samarbejde sammen med andre offentlige serviceinstitutioner. Aktuelt er fortsat forretningsmodeller for e-bøger og ophavsret i en digital kontekst.

Andrew Cranﬁeld, medlem af EBLIDA Executive Committee 2021-2024 Er generelt optaget af bibliotekerne og den digitale udvikling, herunder forholdet og balancen mellem fysiske og digitale materialer. Har i kølvandet på den nye danske centralbiblioteksaftale fra sommeren 2020 bl.a. været aktiv i debatten om udfoldelsen af overbygningsfunktionerne fremover. Bl.a. ud fra en erkendelse af, at der efterhånden er pæne forskelle på, hvor meget bibliotekerne afsætter til licenser til digitale ydelser herunder udlån fra eReolen; en skæv udvikling tegner sig i Danmark. Var fra 2006 - 2009 direktør for EBLIDA med fokus på emner som digitaliseringspolitik i Europa og organisationens arbejde som europæisk lobbyvirksomhed for en afbalanceret ophavsret for biblioteker og andre kulturinstitutioner. Også af betydning i den periode var etableringen af tættere bånd og arbejdsforhold med søsterorganisationer som LIBER, IFLA og NAPLE. Retur i Danmark i 2009 har Andrew Cranfield især arbejdet i forskningsbiblioteksregi til 2019, hvor han vendte tilbage til folkebibliotekssektoren som Leder af Biblioteker og Kulturinstitutioner i Tønder Kommune.

G L O B A LT B I B L I O T E K S A R B E J D E

“

Biblioteker er afgørende for vores samfund som steder med adgang til viden og kultur af kvalitet for alle. For mig er biblioteket en vigtig lokal demokratisk institution.

- Nyudvikling af strategierne for transformation af det fysiske bibliotek til et fremtidsorienteret mødested med bruger- og borgerinddragelse samt lokale partnerskaber. Plus for læseog IKT-færdigheder, inkl. kompetencer for internet- og søgeadfærd. - Og selvfølgelig hvordan den læring, vi har fået af covid-19pandemien, kan udnyttes.

■ Kirsten Boelt er klar til at tage en international tørn for bibliotekernes sag og tiltræder som nyt GB-medlem i IFLA i august. Med udgangen af juni sluttede en særdeles aktiv bibliotekshverdag på chefposten i landets nordligste centralbibliotek i Aalborg. Kirsten Boelt har en bred fagpolitisk baggrund bl.a. som faglig næstformand og mangeårigt medlem af Repræsentantskabet i Danmarks Biblioteksforening og senest som medlem af bestyrelsen for Det Digitale Folkebibliotek – og har i flere omgange været aktiv i IFLA, i GB og i Children & Young Adults Section. Et stille otium er der ikke tale om. Ved siden af IFLA er Kirsten Boelt fortsat stærkt engageret i Ordkraft, Ord- og Litteraturfestival i Nordkraft i Aalborg.

■ Andrew Cranfield har en BA i biblioteks- og informationsvidenskab og en MA i kulturstudier og har tilbragt det meste af sin professionelle karriere i den danske bibliotekssektor bl.a. som bibliotekschef i Slagelse og vicechef i Hørsholm. Var medstifter af IFLA's New Professionals Interest Group etableret i 2004 og har bl.a. været formand for IFLA's Section for Library Buildings and Equipment (2004-2008). Er tidligere medlem af Danmarks Biblioteksforenings Forretningsudvalg og Repræsentantskab og er p.t. suppleant til Bibliotekschefforeningens bestyrelse.

Steen Bording Andersen (A), medlem af IFLAs ny Regional Division Committee Europe Vi har et stort behov for flere egentlige politikere i internationalt biblioteksarbejde. Derfor stiller jeg op til arbejdet for stærkere biblioteker i den nye IFLA Regional Division Committee Europe for perioden 20212023. At sikre borgerne adgang til viden og information, hvad enten det er fysisk eller digital, er afgørende for udviklingen af demokratier. Jeg er overbevist om, at biblioteker kan ændre liv og styrke mennesker. I den nye IFLA-komité vil jeg derfor arbejde for yderligere politisk engagement om: 1. Adgang til viden, kultur og information i digitale formater via bibliotekerne, der matcher adgangen til trykte og fysiske materialer. 2. Biblioteker, der skaber kendskab til udfordringer inden for digitalt demokrati som masseovervågning og falske nyheder. 3. Nye e-modeller og forretningsløsninger – inspireret af danske erfaringer – udviklet i en stærkere dialog med politikere og rettighedshavere. 4. Udvikling af bibliotekernes folkeoplysende rolle for at give folk mulighed for aktivt at deltage i det demokratiske samfund. Som formand for Danmarks Biblioteksforening ser jeg folkebiblioteker som et sted for personlig udvikling – som transformationsinstitutioner – og som fælles steder, åbne for alle.

Danmarks Biblioteker 2021 - nr. 4

■ Som formand for Danmarks Biblioteksforening, som dansk politiker og medlem af Århus byråd og formand for Århus Kulturudvalg er det meget vigtigt for mig at have en international organisation som IFLA, der taler, lobbyer og kæmper for borgernes adgang til biblioteker samt skubber til den nødvendige udvikling af biblioteker. I IFLA’s nye spor vil jeg trække på min politiske baggrund, på erfaringer fra de nordiske biblioteksforeningers samarbejde, mine seks år som medlem af EBLIDA's Executive Committee siden 2015 og naturligvis DB-formandskabet. Det er vigtigt, at også biblioteksejerne – kommunernes byråd – er repræsenteret, når der diskuteres udvikling af bibliotekerne. Dansk Biblioteksforening er unik på den måde, at både danske politikere og fagfolk er medlemmer. Vi arbejder sammen for offentlige biblioteker som nøgleinstitutioner i en demokratisk og fremtidsorienteret verden.

S K O L E & K U LT U R BY G G E R I

Illustration: GPP Arkiteker

ARTIUM I BRANDE Åbent, tre-etagers forskudt multibyggeri med grønne tage og taghaver åbnet midt i Centerparken – tæt på handel og haller.

rande by, kendt for sine mange små og store virksomheder som f.eks. Bestseller A/S, sit sportsengagement i håndbold og fodbold (FC Midtjylland), mange gavlmalerier og udendørs kunstværker og for sit kulturliv, tilføjer nu et nyt et byggeri til listen af lokale pejlemærker: Artium, byens lære- og værested. Et sted fyldt liv det meste af døgnet, tænkt som et dynamisk centrum omkring en ny folkeskole, bibliotek, borgerservice og andre borger- og fritidsrettede aktiviteter. Beliggende i Brandes Centerpark-område mellem stationen og bytorvet. Artium er det hidtil største enkelte anlægsprojekt i Ikast-Brande Kommune. Det løber op i omkring 205 mio. kroner og er iværksat i 2018. Det er nu en realitet, og mandag den 9. august blev dørene slået op.

Åbent fælles hus og bibliotek En skimmelramt skole, Præstelundskolen, erstattes her af en helt ny centralt placeret multibygningsstruktur på 10.000m2+ i Brandes park, hvor et tidligere bibliotek inkl. musikskole, rådhus og SMP-center er revet ned. Centerparken omfatter ud over grønne områder og legeplads også Brandehallerne. OM KOMMUNEN Midt i et smørhul mellem Herning, Silkeborg og Vejle nær Hærvejen, Skjern Å og Gudenåens udspring og tæt til Billund Lufthavn ligger Ikast-Brande Kommune i Region Midtjylland med rådhus i Ikast. Kommunen har knap 41.500 indbyggere. Ikast er den største by og Brande den næststørste. 30

Byggeriet skal ikke alene huse skolens ca. 650 elever – fordelt på tre spor i indskoling og mellemtrin samt fire spor i udskolingen – men også legestue for dagplejen, sundhedsafsnit, borgerservice, politi, lokalhistorisk arkiv, musikskole og bibliotek. Ét bibliotek – for Brandes Bibliotek og PLC, det gamle skolebibliotek – er i sammenhæng med Artium lagt sammen til ét fællesbibliotek. Byggeriets aktiviteter er zone-inddelte og den ene funktion glider over i den anden.

Synergien og ‘det grønne’ GPP Arkitekter står sammen med NERD og landskabsarkitekterne byMunch bag byggeriet og dets omgivelser med Sloth Møller Rådgivende Ingeniører A/S og NNC Danmark A/S. Om projektet fortæller GPP Arkitekter bl.a. “Selve skolen skal opleves som en identitetsmarkør for området, og skal udnytte den særlige placering i byparken til at skabe et levende og indbydende hus for både skolens elever og lokalsamfundet. Midt i byparken, byens grønne oase, vil den nye skole flette sig sammen med landskabet og Brande Hallerne og ... tone frem som samlingspunkt for læring, kultur og sport i Brande. Det grønne trækkes med helt ind til bygningens hjerterum, en stor gårdhave, der via åbne glaspartier får naturen ind som en integreret del. På 2. sal afsluttes bygningen med tre store taghaver, der sikrer adgang til udearealerne for de største elever.” Projektet har afsæt i FN’s 17 verdensmål om en bæredygtig ud-

I K A S T- B R A N D E

Foto: Martin Lundsgaard-Leth

Foto: GPP Arkiteker Foto: Henrik Ole Jensen, Herning Folkeblad

Det regnede skomagerdrenge, da de første elever, lærere og biblioteksbrugere mandag den 9. august tog Artium i brug. Den ofﬁcielle åbning fejres med taler og fest torsdag den 16. september.

Til start kaldtes projektet Synergien, fordi samspillet mellem de forskellige funktioner, brugere, lære- og væresteder, natur, kultur og arkitektur tilsammen giver en større effekt end blot summen af den enkelte. Den endelig titel Artium, navnet på bygningen, kan ifølge Lokalhistorisk Arkiv relatere til både kundskaber og funktioner. HELLEN NIEGAARD

Danmarks Biblioteker 2021 - nr. 4

vikling. “Byggeriet bliver primært opført i træ, hvilket begrænser CO2 aftrykket, det får grønne tage og taghaver med mulighed for opsamling af regnvand. Sundt indeklima bliver skabt med lyse lokaler med luft og god akustik, mens energiforbruget bliver dækket af fjernvarme og solceller.” Også i forhold til sit indhold forholder Artium sig til målene. “Det gælder blandt andet sundhed og trivsel, bæredygtig energi og kvalitetsuddannelser.”

ID-NR: 42781

Nordic Libraries Together - Empowering Society SÆT X i Kalenderen fredag 19. november 2021

www.biblioteksforeningen.se/kalender/nordic-libraries-together-empowering-society Arrangører: Region Skånes Kulturforvaltning sammen med NINJA - Nordic IFLA Network – og bibliotekerne i Malmø og Helsingborg. Foto: Region Skåne©Joakim Lloyd Raboff.

Afsender: Danmarks Biblioteksforening Farvergade 27 D, 2. sal, 1463 København K

The library is a force for greater good in society. Meet up digitally or physically in Malmö, Sweden, for a day of inspiring Keynotes, resourceful Workshops and Nordic colleagues to add to your network. A day about unique libraries in Northern Europe working with design for a more inclusive society. Let's Join Forces - and see how we can grow stronger together. Oplysning om program og tilmelding fra september. Vi ses!