Danmarks Biblioteker nr. 5, 2012 by Danmarks Biblioteksforening

DANMARKSBIBLIOTEKER

Nr 5. 2012

Ørestad Bibliotek – et minimalistisk kraftcenter Fyn: 47% er ikke-brugere • Ingen e-adgang uden kvalitetsvurdering • Anmeldelse: Ørestad Bibliotek • Hjørring interview: Hvordan skabes et ungt bibliotek? • Gentofte tilbyder UNGE-vejledning • Statistik 2011 • DDB mm - er der en rød tråd? • eKurser.nu Leder: Stop den digitale panik

LEDER

Forside: Landets nyeste bibliotek, Ørestad Bibliotek – et kombineret folke- og skolebibliotek – blev indviet den 7. juni. Foto: Johan Fournaise

STOP

DEN DIGITALE PANIK Danmarks Biblioteker Et biblioteksmagasin 16 årg., nr. 5, august 2012

Vagn Ytte Larsen (A), formand for Danmarks Biblioteksforening I forsommeren var der i medierne en voldsom debat om, hvad bibliotekerne skal stille

Udgiver/Adresse Danmarks Biblioteksforening Farvergade 27D DK-1463 København K Telefon: 33 25 09 35 e-mail: db@db.dk www.db.dk

til rådighed for borgerne, når det gælder digitale materialer som f.eks. e-bøger. Det fik

Redaktør Hellen Niegaard (hn@db.dk), ansvarsh.

proces er vi ved at planlægge, så vi kan få alle parter med og i fællesskab få formuleret

Medieudvalget er rådg. f. magasin og hjemmeside: Andrew Cranfield, Inger Skamris, Michael Hartz Larsen, (webred. for DBs hjemmeside), og Hellen Niegaard (magasinredaktør). Kommende numre af Danmarks Biblioteker Nr. 6: 15.9. 2012 Tidligere numre og artikler Se www.danmarksbiblioteker.dk

Danmarks Biblioteksforening til at gå ud i offentligheden med en opfordring til alle spillere om at stoppe den digitale panik, som jeg synes, der var tendens til. Og vi har derfor taget initiativ til at samle alle interessenter herunder kulturminster Uffe Elbæk, så vi kan finde nogle fornuftige løsninger. Modeller, der både sikrer kunstnerne en rimelig indtjening samtidig med, at borgerne har en rimelig adgang til biblioteksmaterialerne. Den nogle innovative og fremtidsrettede bud på, hvordan vi finder løsninger i en trængt offentlig økonomi. Sagen startede, da Bibzoom relancerede deres onlinetilbud og reklamerede med gratis adgang til mange millioner musiknumre. Reaktionerne var kraftige. Pladeselskaber truede med at trække sig, og der blev stillet spørgsmålstegn ved Bibzoom-forretningsmodellerne ligesom musikere stillede spørgsmål om, hvordan deres musik pludseligt var blevet gratis tilgængelig. Men lad mig her benytte lejligheden til slå fast, at Bibzoom ikke er en gratis ydelse, men en skatteborgerbetalt ydelse, som de kommuner, der er tilmeldt, stiller til rådighed for deres borgere. Så både pladeselskaber og kunstnere bliver

Annoncer Formater og priser: www.db.dk, publikationer

betalt.

Grafisk produktion Stæhr Grafisk

Bibliotekerne er ikke og skal heller ikke være konkurrenter til kommercielle aktører. Fol-

Tryk CS Grafisk A/S

kebibliotekerne er i følge biblioteksloven forpligtede til at give borgerne adgang til alle typer materialer, fysiske som digitale. Med loven sikres alle en fri og lige adgang til materialer og informationer, som det er helt essentielt, at alle i vidensamfundet kan få adgang til. Bibliotekets rolle er netop at sikre alle borgere adgang til viden og information,

Oplag 2.033

som en forudsætning for et demokratisk samfund.

ISSN nr.: 1397-1026

I den forbindelse er der vel næppe heller den store uenighed om, at udbuddet af digitale tilbud vil vokse fremover, og hvis bibliotekerne fortsat skal være et relevant tilbud for

Abonnementspris For medlemmer kr. 300,For ikke-medlemmer kr. 650,Studerende ved Danmarks Biblioteksskole kr. 60,Danmarks Biblioteksforenings Forretningsudvalg Vagn Ytte Larsen (A) Odsherred, formand Hanne Pigonska (V) Odsherred, 1. næstformand Kirsten Boelt, publikumschef, Aalborg Bibliotekerne, 2. næstformand Henrik Olsen (A), Ishøj Steen B. Andersen (A), Århus Jørn Rye Rasmussen (F), Silkeborg Henrik Vestergaard (V), Århus Tine Vind, afdelingschef for kultur-, idrætsog fritidsområdet i Lyngby-Taarbæk Kirsten Westh, HK Kommunal, Fmd. Biblioteksudvalget Lars Bornæs, bibliotekschef i Silkeborg Kommune

borgerne, er det bydende nødvendigt, at der også fremover forefindes et tidssvarende digitalt bibliotekstilbud til borgerne. Lad mig gentage det, som jeg hen over sommeren har sagt til flere medier. Det handler om bibliotekernes fremtidige service, der bør have samme kvalitet som hidtil, og om hvad borgerne skal sikres adgang til i et demokrati som vores. Vi ser derfor frem til, at alle møder op og bidrager til fælles drøftelser og til spiselige løsninger for alle parter. Alt sammen for at sikre den fortsatte udvikling i vidensamfundet, og det kræver biblioteker!

INDHOLD

Velkommen tilbage fra sommerlandet og til læsning om store ambitioner for og forventninger til Ørestad City’s nye bibliotek. Danmarks Biblioteker rapporterer om indvielse og indretning. Også Frederiksberg Kommune har store visioner. Hvilke, røber kulturudvalgsformand Morten Jung (B) i sin kommentar om brugerinvolvering og fokus hen imod ’et hovedbibliotek i superligaen’. Sommertid er tid til DB’s store Statistikoversigt udarbejdet af Kirsten Brun. Hvorfor bruger man ikke biblioteket? Og hvad mener ikke-brugere om biblioteker i det hele taget? Fyn undersøger Non-Users og deres holdninger – tankevækkende læsning. Ligesom undersøgelsen Walking the Library i Hjørring med de mange unge brugere. Bladet interviewer Hjørrings bibliotekschef Benthe Hansen om unge, attraktionen ’det røde bånd’ og arbejdet med en ny bibliotekskultur.

Stop den digitale panik

Fokus på ikke-brugere på Fyn Steffen Nissen

Ingen e-adgang uden kvalitetsvurdering! Lise Vandborg

Formidling i kort format Susanne Lund Mikkelsen

150-års biblioteksjubilæum i Randers

Poesi, ro og rock n’roll på Roskilde Festivalen Pernille Cameiro Juel

Ørestadens nye kraftcenter åbnet i juni Hellen Niegaard

Ørestad Bibliotek - en del af byens rum Nan Dahlkild

Frederiksberg: Mod et bibliotek i superligaen Morten Jung

DanBib, bibliotek.dk, DDB og det nationale udbud - er der en rød tråd? Mogens Brabrand Jensen

Hvad sker der i Kulturstyrelsen? Hellen Niegaard

Landets mest benyttede kulturtilbud

Statistik 2011 Kirsten Brun

Et ungt bibliotek – Walking the Library undersøgelse i Hjørring Per Drustrup Larsen

Hvad skaber et godt og ungt bibliotek? Interview med bibliotekschefen i Hjørring Hellen Niegaard

eKurser.nu - en vigtig brik i bibliotekernes læringsindsats Sara Jørgensen

UNGE-vejledning på biblioteket!? Hellen Niegaard

Fra bruger og bibliotekar til gæst og vært Carl Gustav Johannsen

Bibliotekerne set gennem værtskabelige briller Marianne Hvid

Performative rum for begyndere Finn Petersen

Spritny Nan Dahlkild anmeldelse 10-12

Bibliotek og unge går nye veje i Gentofte 26-27

Nye værtsroller: Aalborg står på hovedet for brugerne 28-29 I omtalen af det nye Ørestad Bibliotek s. 9 citeres Jens Steen Andersen, Københavns Biblioteker. Ved redaktionens afslutning modtog bladet denne triste besked fra København: ”Det er med stor sorg, at vi må meddele, at biblioteksfaglig chef for Københavns Biblioteker og chef for Københavns Hovedbibliotek Jens Steen Andersen er sovet stille ind efter længere tids kræftsygdom”. Danmarks Biblioteker bringer mindeord i næste nummer.

FOKUS PÅ IKKE-BRUGERE PÅ FYN Hovedparten af ikke-brugere finder bibliotekerne vigtige for samfundet og forventer selv at bruge det ved lejlighed, viser stor fynsk undersøgelse. Bruger man ikke biblioteket, er det bl.a., fordi man selv køber ønskede materialer og/eller ikke ved nok om, hvad biblioteket tilbyder. Den fynske kortlægning viser en ikkebrugerandel på 47 %

olkebibliotekssektoren står de kommende år over for store udfordringer og behov for udvikling. Selv om forskellige undersøgelser over tid har vist, at folkebibliotekets brugere er endog meget tilfredse med biblioteket, er det et problem, at undersøgelserne generelt ikke giver viden om, hvor mange ikke-brugere der er, og f.eks. hvorfor man er ikkebruger.

Undersøgelsen: Non-Users 2012 Det problem har folkebibliotekerne på Fyn med støtte fra Kulturstyrelsen i foråret 2012 gjort noget ved med en stor ikke-bruger undersøgelse. Undersøgelsen er gennemført som telefoninterviews. Hele 1433 fynske borgere – heraf 671 ikke-brugere – har deltaget i undersøgelsen. Det betyder, at resultaterne er solide og valide – og at det er muligt at analysere på resultaterne helt ned på den enkelte kommune.

Hvad viser undersøgelsen? Ikke-brugere er i al almindelighed meget positive over for biblioteket som institution. Hele 71 % af ikke-brugerne mener, at bibliotekerne er vigtige for samfundet. Undersøgelsen viser dog, at andelen af fynboer, der ikke benytter folkebibliotekerne, er større end forventet – nemlig 47 %. Til gengæld viser undersøgelsen også, at 61 % af ikke-brugerne finder det sandsynligt eller meget sandsynligt, at de vil benytte biblioteket i fremtiden. 4

Undersøgelsen giver derfor de fynske biblioteker et arbejdsredskab, der kan arbejdes videre med i bestræbelserne på at udvikle bibliotekstilbuddene, tiltrække flere brugere og sætte borgeren i centrum.

Hvem er ikke-brugerne? De typiske ikke-brugere af bibliotekerne kan i grove træk identificeres som mænd med kortere eller ingen uddannelse, der foretrækker populærkultur frem for “teater, museer og kunst”. Dette er dog et meget forsimplet billede af ikke-brugeren. Fyns undersøgelse identificerer syv segmenter af ‘ikke-brugere af biblioteker’: Senioren, den uddannelsessøgende, den midaldrende funktionær, den ufaglærte arbejder, arbejderfaderen, funktionæren og den faglærte arbejder – hver især har sin egen profil. Disse segmenter kan bibliotekerne fremadrettet anvende til profilering i forhold til ikke-brugerne med kommunikation, tilbud og indsatser. Den gode nyhed er således, at vi med den rette indsats helt sikkert kan gøre en del ikke-brugere til brugere. Udfordringen består i, at vi med få midler og stramme budgetter skal blive bedre til at kommunikere bibliotekets tilbud til relevante ikke-brugere – samt udvikle nye tilbud i samarbejde med disse.

Mulige perspektiver De fynske biblioteker går nu i gang med at analysere resultaterne nærmere og for-

mulere indsatser ud fra det arbejdsredskab, undersøgelsen er. I forlængelse af analysearbejdet planlægges nogle fælles fynske PR-aktiviteter. I kølvandet på undersøgelsen stiller vi os på Fyn også nogle spørgsmål, vi ikke umiddelbart kan finde svar på f.eks: Hvordan ser det ud andre steder i Danmark med ikke-brugerne? Set i lyset af de udfordringer, bibliotekssektoren som helhed står over for i fremtiden, ville en landsdækkende undersøgelse være rigtig. En sådan kunne blandt andet bidrage til hensigtsmæssige nationale indsatser i forhold til ikke-brugerne - der måske andre steder kunne vise sig at være flere, end man umiddelbart ville forvente!

Om det fynske initiativ Non-users undersøgelsen er en del af det fynske bibliotekssamarbejde “Den fynske Tone” med Odense Centralbibliotek som projektleder ved konsulent Henrik Bjørn Jacobsen. Projektets styregruppe består af bibliotekscheferne Birgitte Karmann Roslev, Svendborg, og Anni Jensen, Langeland, samt undertegnede. Det er analysefirmaet Moos-Bjerre Analyse, der har gennemført undersøgelsen, der kan ses på: https://www.odensebib. dk/projekter/ nonusers_2012 . Steffen Nissen, administrationschef, Odense Centralbibliotek, fmd. for Non Users-styregruppen

A K T U E LT

INGEN E-ADGANG UDEN KVALITETSVURDERING! Lise Vandborg, chefredaktør for Litteratursiden.dk Når bibliotekerne giver adgang til lån af digitale materia-

For Litteratursiden har den

ler, må det kobles tæt sammen med formidling af materi-

redaktionelle udvælgelse af

alet - ellers ligner tilbuddet alt for meget de kommercielle

hvilke bøger, som skal om-

tjenester. Forberedelserne af en ny version af Litteratursi-

tales på sitet, altid været en

den er skudt i gang, og det giver mig anledning til et bi-

af hjørnestenene. Dette til-

drag til debatten om, hvordan bibliotekerne skal give ad-

og fravalg er med til at give

gang til lån af digitalt materiale.

bibliotekerne den troværdighed, som adskiller et site

Helt centralt i relanceringen af Litteratursiden bliver nem-

som Litteratursiden fra et

lig en langt tættere forbindelse mellem litteraturformidling

kommercielt site.

og lån af digitalt materiale, e-bøger og lydbøger. Men for mig er det helt afgørende i debatten om bibliotekernes

Ligesom bibliotekerne alle-

brug af ressourcer til udlån af digitale materialer – hvad

rede for mange år siden

enten det gælder litteratur, musik eller film – at bibliote-

flyttede fokus i det fysiske bibliotek fra at stille materialer

kerne kvalitetsvurderer materialet. For Litteratursiden vil

til rådighed til at formidle dem, er det vigtigt, at vi i dag i

det sige, at de bøger, der kan lånes som e-bog, er udvalgt

det digitale bibliotek ikke blot gør materialerne tilgængeli-

til at blive anmeldt på sitet.

ge, men at vi har en holdning til dem. Det er et af Littera-

Modsat service, hvor biblioteket er spundet ind i forret-

tursidens uundværlige bidrag til det kommende digitale

ningsmodeller, som ligner dem, der eksisterer på det kom-

bibliotek.

mercielle marked – som f.eks. Bibzoom. Hvor materialet ikke er genstand for en redaktionel udvælgelse, men kan

En anden vigtig rolle for bibliotekerne og dermed Littera-

lånes, fordi der kunne etableres en aftale om dette materi-

tursiden er at engagere borgerne til at deltage i den offent-

ale, kan man diskutere, hvorvidt der er forskel på den kom-

lige debat, dels på nettet, dels i bibliotekernes fysiske rum.

mercielle og den offentlige tjeneste.

Det var baggrunden for et andet af Litteratursidens seneste initiativer med at koordinere debatarrangementer samt ar-

For mig giver det kun mening for bibliotekerne at stille ma-

rangementer med forskere på bibliotekerne, hvor vi får si-

terialerne til rådighed på nettet, hvis indholdet kobles tæt

tets digitale indhold til at understøtte formidlingen i det fy-

sammen med formidling, herunder vurdering af materia-

siske rum og herigennem støtter den demokratiske proces

let, som bibliotekarerne dagligt praktiserer i mødet med

såvel digitalt som i det fysiske bibliotek. Følg os på Littera-

lånerne.

tursiden.dk.

FORMIDLING I KORT FORMAT Susanne Lund Mikkelsen, KøgeBibliotekerne Kan man anbefale bøger på SMS? Ja, selvfølgelig. KøgeBibliotekerne har siden 2011 tilbudt ”En god krimi på SMS”. Som formidler er den største udfordring at få en anbefaling komprimeret til en SMS uden, at meningen går tabt. Hvis man præsenterer krimiens titel og forfatter og giver et ultrakort resume af handlingen, er der ikke meget plads til superlativerne, som skal sælge varen. Derfor giver det mere mening at beskrive krimien så levende som muligt med vægt på de elementer, der skiller lige præcis den krimi ud fra mængden, så den vækker interesse hos modtageren. KøgeBibliotekerne har i øjeblikket 51 abonnenter, som modtager en SMS-anbefaling hver 2. uge. At servicen har en effekt bliver allermest tydelig for os, når en låner få timer efter udsendelsen af en SMS dukker op på biblioteket og spørger efter den anbefalede krimi.

Danmarks Biblioteker 2012 - nr. 5

KORT NYT

Den 22-årige Lea Sletskov Larsen fra Randers, der studerer til multimediedesigner, står bag bibliotekets jubilæumslogo, der blev til i forbindelse med en konkurrence.

I 1862 oprettede otte borgere i Randers et folkebibliotek. Biblioteket var foreningsdrevet. Bibliotekets formålsparagraf var: “at skaffe Byens uformuende Indvaanere fri Adgang til Læsning af opbyggelige, belærende eller underholdende Bøger.” Biblioteket havde, forlyder det, dengang i alt 488 bind på hylderne. I dag er Randers Bibliotek blandt landets frontløberbiblioteker og har en materialesamling på ca. 270.000 bøger mm. og massevis af digitale tilbud. Randers Kommune var blandt de første kommuner, hvori biblioteksvæsnet etablerede de såkaldt ‘åbne’ selvbetjente biblioteker, e-bogsformidling og ny attraktiv bogbusservice. Det store jubilæum fejres med en kæmpe fest den 3. november men i øvrigt flere gange tidligere på efteråret. Den 8. september bl.a. med et stort bogbustræf for alle landets mobile biblioteker i Randers i samarbejde med Filibussen, faggruppen for bogbusser. Kontakt Jørgen Ledet på jl@randersbib.dk.

BIBLIOTEKET I TID OG RUM Arkitektur, indretning og formidling

INSTIT UTION : HJEM TIL OPLYSN INGENS EL 9. FRA OPLYSN INGENS DREDE S FØRSTE HALVD LINGEN I DET 20. ÅRHUN TENDE NSER I UDVIK

Nan Dahlkild

OG RU M BIB LIO TE KE T I TID g og form Arkitektur, indretning

Biblioteket i tid og rum fortæller historien om bibliotekernes arkitektur, indretning og formidling fra de første biblioteker frem til årtusindskiftets kulturhuse. Hovedvægten ligger på danske biblioteker.

BIBLIOTEKET I BYUDVIKLINGEN - oplevelse, kreativitet og innovation I Bogen sætter fokus på sammenhængen mellem biblioteksudvikling og byudvikling og er skrevet på baggrund af et forskningsprojekt gennemført ved Center for Kulturpolitiske Studier, IVA.

idlin

SFOR ENIN DANM ARKS BIBLI OTEK

Priser og bestilling på www.db.dk/publikationer

UD AF BOKSEN valen nu en gang er med sine mange tusinder deltagere. Her tilbydes et helt specielt bibliotekstilbud på festivalgæsternes præmisser.

Smal poesi som best-seller Blandt attraktionerne i Poetry Hall var de to digitale installationer “Tilfældigvis er skærmen blevet blæk” (også kaldet poesimaskinen) og “Land over Vand”. Begge er skabt til lejligheden i forbindelse med projektet Litteraturen finder sted. Og hvor langt poesi og videokunst end kan synes fra rock n’roll, så tiltrak de sig begge stor opmærksomhed. Poesimaskinen, der i interaktion med folk skaber unikke digte, de kan tage med sig hjem, sprøjtede over 1100 digte ud i løbet festivalen, og folk slog sig ned ved skærmene i hobetal.

Det vigtige partnerskab

POESI, RO OG ROCK N’ROLL Er det muligt at gøre biblioteket til et attraktivt sted at være på Roskilde Festivalen, hvor det ellers flyder med øl, funk og rockmusik? Ja. Med omkring 10.000 besøgende i årets Poetry Hall viste det sig, at litteratur og digital poesi har et stort publikum – når blot vi tør sprænge rammerne for det traditionelle bibliotek En stor, rå hal med 4 tons sand på gulvet, et par tusinde kasserede bøger fordelt på kubeformede siddepodier, en interaktiv poesimaskine og en videoinstallation med syv skærme – umiddelbart lignede Poetry Hall ikke et bibliotek. Og det er netop hele pointen.

Bibliotekerne har i årevis talt om, at vi skal ud og møde brugerne dér, hvor de er. I mange tilfælde ender vi med at rykke det traditionelle bibliotek med. Men på festivalen går Roskilde Bibliotekerne (RB) under ledelse af Ann Luther Petersen 100 % ind i den særlige kontekst, Roskilde Festi-

Poetry Hall er skabt i et samarbejde mellem mange forskellige aktører. Og netop partnerskabet er ifølge arrangørerne et afgørende element, hvis man vil udvikle nye biblioteksformer. Ann Luther Petersen fortæller: “Samarbejdet med Roskilde Festivalen giver os mulighed for at eksperimentere med formidling i en ‘ekstrem’ sammenhæng. Her duer ideen om boghylder og sygesikringsbevis bare ikke. Resultatet er et tilbud om litteratur og oplevelser, som hverken biblioteket eller festivalen kunne skabe uden hinanden”. Og det er ikke kun arrangørerne, der synes godt om bibliotekets tilstedeværelse på festivalen. Festivalgæsterne tog rigtig godt i mod tilbuddet om ro og fordybelse. Mange valgte at blive længe og komme igen flere gange. Som en ung fyr i gummistøvler og t-shirt begejstret sagde til sine højskolevenner foran poesimaskinen i Poetry Hall: “Det er fandme god poesi, det her!”. Pernille Carneiro Juel, Roskilde Bibliotekerne Fakta Litteraturen finder sted er et 2-årigt projekt, der med støtte fra Kulturstyrelsen sætter fokus på bibliotekernes rolle i forhold til digital litteratur, litterær performance og andre genrer, der ikke har bogen som medium. Projektet er et samarbejde mellem Roskilde Bibliotekerne, Aarhus Kommunes Biblioteker og Litteratursiden.dk. Læs mere om partnerskabet med Roskilde Festival på www.udafboksen.nu/degodeeksempler

Danmarks Biblioteker 2012 - nr. 5

ØRESTADENS NY

BIBLIOTEKSBYGGERI

YE KRAFTCENTER Multifunktionalitet og partnerskaber er kodeord for det nye Ørestad Bibliotek, der blev indviet 7. juni 2012

restad Bibliotek, et kombineret folke- og skolebibliotek, under ledelse af Jakob Lærkes, dækker dels betjeningsområdet Ørestad som p.t. har 7.445 indbyggere og et villakvarter på Vestamager med ca. 3.000 indbyggere. Ifølge By&Havn vokser området i løbet af de næste 15 år desuden så meget, at 80.000 mennesker vil komme til at arbejde i Ørestad, mens 20.000 mennesker kommer til at bo dér. En frodig bjerglandsby med hængende haver, karnapper og små piazzaer, udformet efter inspiration fra den toscanske middelalderby Barga. Sådan beskriver KHR Arkitekter selv deres otte etagers skolebygning i Ørestaden, placeret på en relativt lille grund tæt på Ørestad Gymnasium, kanalen og metroen. Bygningens skoledel ligner ikke traditionelle klasserum men udgøres af en mangfoldighed af opholdsrum, som åbner og lukker sig i karnapper, terrasser og gyder på både inderside og yderside - og af trapper. Og med legeplads og urtehave på tagterrassen. Bydelens nye bibliotek er beliggende i det usædvanlige karnap- og trappebyggeris stueetage og på en del af dets 1.sal i forbindelse med skolens Pædagogiske Center. Læs omtale og anmeldelse af biblioteket ved Nan Dahlkild på de næste sider.

Spydspids for innovativ it-udvikling og bæredygtighed Biblioteket skal udover skolen også betjene gymnasiet, andre institutioner og virksomheder samt fungere som bydelens åbne folkebibliotek. Et moderne gymnasium med en medieprofil - sådan betegner Ørestad Gymnasium sig selv. Det ønsker at være ‘det oplagte gymnasievalg for elever, der især ønsker at forberede sig til vi-

At det netop er et bibliotek, er en fantastisk ting. Et bibliotek i dag er ikke bare et sted, hvor man låner bøger ud. Det er et center for aktivitet, et sted hvor man bidrager, og selv og andre kan sætte noget i gang. At det sker her i tilknytning til både en skole og et gymnasium, og i hjertet af bydelen, betyder utrolig meget for dét at forme en ny by. Jens Kramer Mikkelsen, adm. direktør i By&Havn, der udvikler Ørestaden, om det nye bibliotek.

dereuddannelse og erhverv inden for medier, kommunikation og kultur’, mens Ørestad Skole lægger særlig vægt på æstetiske læreprocesser og virtuelle medier fra billedkunst, drama, musik, sløjd til materiel. Og her siger skolen selv, ‘internettets og digitale mediers virtuelle virkelighed skal ikke være en konkurrent i forhold til elevernes opmærksomhed, men derimod være en drivkraft for læringen’. Som både gymnasiet og skolen har meldt ud, er det også tanken, at biblioteket skal eksperimentere og være blandt de fremmeste, når det handler om informations- og kommunikationsteknologi. Det nye bibliotek tilbyder ifølge dets leder, Jakob Lærkes: “Den store pakke med masser af plads, lækker indretning, selvbetjening uden for åbningstiden og innovative it-faciliteter af forskellig art”. Byggeriet er i øvrigt udpeget som spydspids i Københavns Kommunens klimaindsats, hvilket indebærer anvendelsen af materialer, der sikrer lavt energiforbrug og et fokus på bæredygtighedstiltag som affaldssortering, energiforbrug og CO2-belastning.

En helt ny kulturinstitution og et kraftcenter Udviklingen af den nye skole og biblioteket er blevet til i et flerårigt, nært samarbejde mellem de mange interessenter: arkitekter, ingeniører og landskabsarkitekter på den ene side, og Købehavns Kommune og biblioteker og naboer, skolen og gymnasiet, samt beboere på den anden. Og der er store forventninger til bibliotekets rolle. Rektor for Ørestad Gymnasium, Allan Kjær Andersen, siger om biblioteket: “Vi har set rigtig meget frem til, at biblioteket skulle åbne. For vi har fra starten bestemt, at vi ikke skulle have vores eget bibliotek, og at vi skulle spille sammen med folkebiblioteket. Ørestadens city får med både et bibliotek, en skole og et gymnasium et afgørende og betydningsfuldt kraftcenter, der sikrer, at det hele ikke bare bliver til beton og glas. Og han sekunderes af Ørestad Skolens leder, Henrik Carlsen:“Det nye bibliotek og læringscenter betyder rigtigt meget for vores skole og vores udvikling. Og på grund af kombinationen betyder det også, at vores børn kan få nogle ekstra tilbud og adgang til nogle kompetencer, som vores lærere ikke ville kunne have givet dem”. Mon ikke forventningerne indfries. Det tyder i alle tilfælde, biblioteksfaglig chef for Købehavns Biblioteker og chef for Københavns Hovedbibliotek, Jens Steen Andersens ord om de mange nye udviklingsmuligheder ved indvielsen på. Han sagde bl.a.: “Det er et super, toptunet bibliotek, der er under opbygning herude. Her er så mange muligheder for at eksperimentere i samarbejde med skolen og andre, og for at bygge noget op om ‘fremtidens bibliotek’. København får helt konkret udviklet nogle nye IT-biblioteksprodukter og løsninger”. Hellen Niegaard Fotos: Johan Fournaise Danmarks Biblioteker 2012 - nr. 5

ØRESTAD EN DEL AF

Minimalisme og coolness, karakteriserer Københ anmeldelse af Ørestadens Bibliotek. På én gang bå som lokalsamfundets læringsted og samlingspun rum

restaden er Københavns nye bydel. Som en 6. finger på fingerplanen strækker den sig som et slips langs vestsiden af Amager. Her forbinder metroen Ørestadens fire kvarterer: Ørestad Nord er planlagt med både boliger, kollegier og store institutioner som Danmarks Radio og Københavns Universitet. Den smalle “Solstribe” med kubiske boliger har udsigt over Amager Fælled. Derefter følger Ørestad City med Fields, centre og avanceret boligbyggeri som VM-husene og Bjerget, og som sidste del af planen ligger Ørestad Syd med bl.a. 8-tallets etageboliger med forhaver langs bebyggelsens skrånende stisystem.

Trappebiblioteket ved kanalen Bydelens nye kombinerede folke- og skolebibliotek ligger i Ørestad City på den arkitektonisk krævende adresse Arne Jacobsens Allé 19. Beliggenheden kunne ikke være mere central: På et gadehjørne i umiddelbar nærhed af metrostation Ørestad, diagonalt over for Fields, ved siden af Ørestad Gymnasium og bygget sammen med Ørestad Skole. Til betjeningsområdet hører ud over selve Ørestaden også det tilgrænsende kvarter mod øst med villaer og kolonihaver. En træbro fører over en af de omgivende kanaler, der er anlagt som en del af intentionerne om at skabe en blå og grøn bydel. En ydre trappe fører op til skolegården på toppen af byggeriet. Inspirationen til denne lange udvendige trappe har bygningens arkitekter, tegnestuen KHR, hentet fra den toscanske bjergby Barga. De store sammenhængende vinduer giver både indblik og udblik. Som forbipasserende bliver man inviteret indenfor, og inde i biblioteket kan man følge den forbipasserende metro, se ud på livet på promenaden og kajkanten og nyde lysflimmeret fra kanalerne. En vinteraften vil lyset fra biblioteket utvivlsomt spejle sig i kanalerne og invitere indenfor.

BIBLIOTEKSBYGGERI

BIBLIOTEK BYENS RUM

avns nyeste lokalbibliotek, skriver Nan Dahlkild i sin åde et folke- og skolebibliotek – og et bibliotek tænkt nkt med plads til kulturmøder og med eget biograf-

Mapwebben giver overblik over biblioteket

Layout og farvesætning Går man ind i biblioteksrummet, åbner det sig umiddelbart efter indgangen med sine to etagers fulde højde og sine 1300 kvadratmeter. Allerførst ligger bibliotekets mest trafikerede opholds- og udstillingszone med virtuelt overblik over biblioteket og dets tilbud med Mapwebben. Ud mod den store kanal befinder sig et åbent nyhedsområde med aviser og tidsskifter. Længere inde kommer man til et udlånsområde med skønlitteratur. Her er der god afstand mellem reolerne, og bøger med lokkende forsider er lagt frem på skråhylderne. Reolgavlene er udnyttet til formidlingsskærme. Børnebiblioteket er centreret omkring “Blomsten” (se side 8), som er et åbent klatre- og læselandskab med sekskantede elementer med grå og farvede flader. Opbygningen giver mindelser om Arne Jacobsens oprindelige læselandskab på Rødovre Bibliotek. Området er fleksibelt med mulighed for at placere både puder og biblioteksmaterialer. I midten af “Blomsten” kan børnene kravle ind i en lille hule med spejleffekter. Små elementer har revet sig løs som rullende sekskantede reoler. Gulvene er af sort linoleum med små brune nister, og fra loftet hænger flade cirkelrunde lamper i gule og orange farver. Rummet er møbleret af store runde gule, orange og røde puder, der er tænkt som dråber, der drypstensagtigt er faldet ned fra de runde lamper. På de hvide vægge er der anbragt sort/hvide fotocollager med ansigter og storskærme med “talking heads” eller andre informationsmuligheder. Fotocollagerne skyldes fotografen Lærke Posselt, der har fotograferet ansigter af børn, unge

og voksne fra Urbanplanen og Ørestaden til åbningsudstillingen “Dit hus”. En åben trappe fører i stil med trappen udenfor videre til den udnyttede del af anden etage, der skyder sig frem som indre dæk. På anden etage ligger bibliotekets biograf. Her er også faglitteraturen placeret sammen med de mere stille og refleksive zoner med mulighed for koncentration og studier, der svarer til funktionerne som læringscenter. Der er læserum med klassesæt, et langt smalt arbejdsbord med computere langs balkonkanten og et noget bart og uklart defineret opholdsted med sorte kantede skummøbler.

Bibliotekets rolle i lokalsamfundet Ved talerne ved bibliotekets indvielse den 7. juni lagde både kulturborgmester Pia Allerslev og bibliotekets leder Jakob Lærkes stor vægt på, at biblioteket skulle fungere som kulturcentrum og være med til at gøre Ørestaden til “en helt rigtig bydel”. Denne tænkning, hvor biblioteket kan være med til at styrke den sociale sammenhængskraft i et område, ligger helt i tråd med nyere biblioteksforskning. Den kommer næsten samtidigt til udtryk i forbindelse med kulturelt byggeri i robuste sociale kvarterer med behov for kvartersløft og social rekonstruktion som kulturhusene i Holmbladsgade og på Rentemestervej, og i et nyt kvarter som Ørestaden, hvor sociale netværk og lokalsamfund er under opbygning. Biblioteket kombinerer traditionelle bibliotekstilbud med nye digitale og kulturelle muligheder. De store åbne rum svarer til bibliotekets udvidede åbningstider, hvor man som i flere andre Danmarks Biblioteker 2012 - nr. 5

biblioteker giver mulighed for at bruge biblioteket uden for den betjente åbningstid. Det betyder, at biblioteket er åbent alle ugens dage 8-22 “med mulighed for at læse morgenavisen, hente reserverede materialer på vej hjem efter arbejde, studere samt låne, aflevere og ikke mindst nyde det smukke biblioteksrum og lade sig inspirere - som det allerede er muligt i den bemandende åbningstid.” Biblioteket er betjent mandag-fredag kl. 10-18 og lørdage kl. 11-16.

Minimalisme og åbenhed De enkle og ensartede materialer, de mange glatte flader og de store åbne rum er en del af bibliotekets minimalistiske indretningskoncept, udformet af Claus Bjarrums tegnestue med Anna Schwartz som arkitekt. Denne minimalisme er ganske modsat Københavns hidtil nyeste biblioteksbyggeri i form af biblioteket og kulturhuset på Rentemestervej. Her er biblioteket delt op i flere forskellige afgrænsede rum med varierede materialer og opholdskroge. F.eks. er børnebiblioteket på Rentemestervej en

Fakta Indvielse: Udgifter: Areal/etager:

Bygherre: Arkitekt: Indretning: Inventar: Skiltning:

7. juni 2012 Bevilling på 394,3 mio. til det samlede skoleog biblioteksbyggeri. Biblioteket er 1.370 kvadratmeter stort og fordelt på to etager. Biblioteket er både folkebibliotek og skolebibliotek/læringscenter Københavns Ejendomme KHR Arkitekter har tegnet huset Claus Bjarrum Arkitekter med it-firmaet Kollision som underleverandør BCI A/S og Højer Møbler Kailow Visual og DanSign

Aladdins hule med mange grønne og lysegrønne farver, mens børnebiblioteket i Ørestaden præges af den store åbne og hvide klatreø. Til gengæld svarer minimalismen til Ørestadens andet bibliotek, nemlig Det Humanistiske Fakultetsbibliotek i Ørestad Nord. Det nye bibliotek i Ørestaden er tydeligt tænkt ind i en lokal sammenhæng, både arkitektonisk og organisatorisk. Minimalismen er med sin “coolness” udtryk for “stedets ånd” med et brugersegment præget af yngre designbevidste singles, børnefamilier, elever og studerende men ikke nødvendigvis forbilledligt for andre typer af lokalsamfund og brugergrupper. Tiden vil vise, hvordan det åbne bibliotek vil fungere i praksis uden for de betjente åbningstider. Nan Dahlkild, Ph.D. i biblioteksarkitektur og lektor, Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) Fotos: Johan Fournaise

Nøgletal: Netværk:

8 medarbejdere 9 gavlskærme med adgang til Biblioteksbasen m.m. to elektroniske kort, to formidlingsskærme, 11 laptops og 8 IPads Studiepladser: 60 Åbningstider: Bemandede åbningstider: Kl. 10-18 mandagfredag & kl. 11-16 lørdag Åbningstider uden bemanding: kl. 08-10 og 18-22 alle dage Adresse: Arne Jacobsens Allé 19, 2300 København S Hjemmeside: bibliotek.kk.dk/biblioteker/orestad og facebook.com/Orestadbibliotek.

D E B AT & K O M M E N TA R E R

MOD ET BIBLIOTEK

I SUPERLIGAEN OM VISIONENS FOKUS OG BORGERNES INDDRAGELSE

Et nyt bibliotek er i støbeskeen på Frederiksberg. På borgernes vegne har vi sat et ambitiøst mål: Et fremtidssikret bibliotek i den absolutte superliga. Intet mindre!

i er stolte af vores bibliotek på Frederiksberg – men vi er nået dertil, hvor der skal tages skridt til at sikre, at vi også fremover kan være stolte. Kalkulen er knastør, kun ved at udvikle vores bibliotek kan det forblive relevant for borgerne, og kun ved at være relevant for borgerne, kan det udfylde rollen som hjørnesten i vort demokrati. Jeg ved, at andre kommuner end Frederiksberg står med denne udfordring. Hvis ikke – kommer de snart til det. Udfordringen er imidlertid ikke blot at finde de rigtige løsninger ud fra et fagligt og økonomisk perspektiv. Den rigtige vægtning af borgernes ønsker er også vigtig, så der ikke gøres regning uden vært og biblioteket i værste fald mister relevans i sin iver for at beholde den. På Frederiksberg valgte vi derfor at tage borgerne og bibliotekets samarbejdspartnere med på råd, og det var en god investering. Frederiksbergs Biblioteker fylder 125 år i år. Gennem årene har samfundet flyttet sig, og vores bibliotek er fulgt med, takket være generationer af fremsynede biblioteksledere og politikere. I dag står vi dog i en situation, hvor folkebibliotekerne er under større pres end nogensinde for at redefinere deres rolle og tilbud, særligt i lyset af nye digitale teknologiers gennembrud. Som svar på den udfordring, har vi barslet med en ambitiøs biblioteksvision på Frederiksberg. Det samlede fokus kan ikke beskrives detaljeret her, men centralt står en ny biblioteksmodel og et styrket fokus på biblioteket som drivkraft for kultur og medborgerskab. Den nuværende model, hvor et hovedbibliotek og tre mindre lokale biblioteker alle tilbyder “lidt af det hele”, bevæger vi os væk fra. Det nye bibliotek får i stedet mange indgange, der hver især byder på noget særligt. Hovedbiblioteket samler

trådene og er central udviklingsdynamo, mens de lokale biblioteker får deres egne skarpe profiler. Den digitale formidling og tilgængelighed sættes i højt gear. Biblioteket bliver mere udadvendt med flere tilbud uden for murene, nye partnerskaber, og det bliver styrende i kommunens kommende kulturnetværk. Eksperimenterende indretning, kreativ formidling og ny teknologi fuldender billedet af et bibliotek, der vil tage et tigerspring fremad i de kommende år. Det lyder jo rigtigt godt på papiret. Men at lave om på et bibliotek, der er omfattet af så mange varme følelser, som vores bibliotek heldigvis er, viste sig som en stor opgave og en balancekunst. Næppe var biblioteksvisionen offentliggjort, før læserbreve og artikler i de lokale aviser satte lys på, hvad der burde gøres anderledes. Det er altid godt med debat, men det var også udtryk for, at der var stærke holdninger og ønsker blandt borgerne, der skulle tages under overvejelse. Et forandringsprojekt af denne kaliber er altid vanskeligt, netop fordi der er så mange ønsker at tilgodese. Nogle er tilfredse med tingene, som de er, og ser bestemt ingen grund til forandringer. Andre vil have mere forandring, end der lægges op til. Der er også et tavst flertal at tage hensyn til, biblioteket er jo til for alle. Løsningen blev en 360 graders inddragelsesrunde, hvor borgere og bibliotekets samarbejdspartnere fik mulighed for at blive hørt, og hvor det samlede input blev brugt som inspiration i det faglige udviklingsarbejde og i den politiske beslutningsproces. Det har resulteret i konkrete tilpasninger af biblioteksvisionen. Der blev gennemført et velbesøgt borgermøde, kommunens første virtuelle borgermøde og en række opsøgende møder med samarbejdspartnere og med repræsentanter for borgere, der sjældent går til

borgermøder og som traditionelt benytter biblioteket i mindre grad. Dertil kom muligheden for at sende et godt gammeldags brev... på mail. I alle sammenhænge blev biblioteksvisionen og tankerne bag præsenteret, så alle havde mulighed for at komme på det rene med, hvorfor vi beslutningstagere ser et nyt bibliotek som en nødvendighed. Set fra mit synspunkt, har det været en givende og positiv proces og udtryk for demokrati i øjenhøjde. Der har været kritik og er blevet krydset klinger, men resultatet er, at vi i dag står med en biblioteksvision, der er kvalificeret af dem, som vi laver bibliotek for og med, og med et solidt grundlag for at føre vores bibliotek sikkert ind i fremtiden. Lige om hjørnet ligger nu den næste store opgave. Vi skal arbejde med tilrettelæggelsen af en proces hen imod realisering af visionen. Processen er lang, og vi er først helt i mål om nogle år, hvor vi indvier Frederiksbergs kommende kultur- og bevægelseshus KU.BE. Undervejs vil der sikkert skulle justeres lidt hist og her i forhold til visionen, men vores afsæt er solidt og forude venter en stor gevinst for borgerne, for kommunen og naturligvis for biblioteket.

Morten Jung (B), rådmand og formand for Kultur- og Fritidsudvalget i Frederiksberg Kommune Foto: Frederiksberg Kommune

Morten Jung (B) blev første gang valgt ind i Frederiksbergs kommunalbestyrelse i 2005 og er i det civile liv cand. merc. jur. og arbejder som chefkonsulent i konsulentvirksomheden A-2 med organisationsudvikling og effektivisering som felt.

Danmarks Biblioteker 2012 - nr. 5

D E B AT & K O M M E N TA R E R

DANBIB, BIBLIOTEK.DK, DDB OG DET NATIONALE UDBUD

– ER DER EN RØD TRÅD? DBC er i disse år dybt engageret i en migreringsproces, der skal bringe vores tunge infrastruktur-systemer – først og fremmest DanBib og bibliotek.dk – over i en serviceorienteret arkitektur (SOA). Inden udgangen af 2012 er bibliotek.dk migreret. Og inden udgangen af 2013 følger DanBib efter. Hvorfor SOA? Det nemme svar på, hvorfor vi migrerer, er, at det har vi fået besked på, at vi skal. SOA er Digitaliseringsstyrelsens generelle rekommendation for offentlige it-systemer, og den skal DBCs opgavestillere – Kulturministeriet og KL – naturligvis arbejde for. Et lidt mindre formalistisk svar på spørgsmålet er, at det simpelthen er dybt fornuftigt at bevæge sig i den retning. SOAudviklingen indebærer, at den funktionalitet, som systemerne skal tilbyde, skabes i form af en række services. Services, som kan sidestilles med Lego-klodser bl.a. i den forstand, at de kan bygges sammen med andre klodser med tilsvarende standardiserede grænseflader. De udviklede services får derfor en langt mere generisk karakter end de hidtidige monolitiske systemer. Udviklingsresultaternes generiske karakter understreges og accentueres af, at DBC udvikler i open source – formidlet gennem TING-samarbejdet. Det betyder, at de udviklede services står til rådighed for alle interesserede, der kan anvende dem umiddelbart eller videreudvikle dem. Hvordan kommer det til udtryk? Én måde, hvorpå migreringsprocessen allerede er kommet til praktisk udtryk, er i form af,

at delresultater fra processen gøres til genstand for efterspørgsel fra bibliotekerne. Et godt eksempel er databrønden. Et helt centralt element i et migreret DanBib og et migreret bibliotek.dk vil være en national databrønd. Den underliggende software/service kan også bringes i anvendelse i en lokal sammenhæng: mere end halvdelen af landets folkebiblioteker (målt på befolkningsunderlag) har allerede implementeret en lokal version af databrønden.

vices i deres løsning, som derved bliver billiggjort. Reaktionen fra leverandørerne på papiret har været meget positiv.

En anden måde knytter an til det såkaldte nationale udbud, som Kombit er i færd med at gennemføre i samarbejde med folkebiblioteksverdenen. Det fremgår af de hidtidige udmeldinger fra Kombit, at den løsning, man efterspørger, skal kunne nyttiggøre de nationale infrastrukturløsninger på området. DBC har derfor offentliggjort et papir, der beskriver de services, der udvikles i forbindelse med migreringen af DanBib. Tankegangen bag er, at de systemleverandører, der vil give tilbud til Kombit, kan indarbejde disse (open source-) ser-

DDB – Danskernes Digitale Bibliotek. Endelig er det jo kendetegnende, at vi, når migreringsprocessen er gennemført, vil have tilvejebragt al den funktionalitet, som DDBs opdragsgivere efterspørger. Og det i form af SOA-services og open source-udvikling, som er de rammebetingelser, Kulturministeriet og KL har stillet op omkring DBB. Der er oven i købet tale om en æske Legoklodser, som allerede er finansieret solidarisk gennem den løbende DanBib-licensbetaling og gennem bibliotek.dk’s udviklingsbudget.

En tredje måde, migreringen vil komme til udtryk, er selvfølgelig i form af et nyt bibliotek.dk og et nyt DanBib opført i serviceorienteret arkitektur. Det kan der naturligvis siges og skrives meget om, og det vil der også blive. Men det falder uden for rammerne af denne artikel – og er heller ikke afgørende for pointen.

FAKTA DBC (Dansk Biblioteks Center) - udarbejder bl.a. den danske nationalbibliografi og udbygger disse data med flere informationer. Står for bibliotek.dk og DanBib og leverer forskellige formidlingsløsninger til bibliotekerne. Ejerne: Kommunernes Landsforening (61,5 %) og Staten (38,5 %). Bibliotek.dk - adgangen for alle til at søge og bestille i alle danske bibliotekers materialer. DDB – landets mest ambitiøse udviklingsprojekt om en indgang og en fælles løsning og portal mv. til digital formidling for folkebibliotekerne. DanBib - fælleskatalog og it-infrastruktur for de danske biblioteker og indeholder nationalbibliografien samt alle offentlige forsknings- og folkebibliotekers beholdning af materialer. Kombit - kommunernes it-fællesskab, organisationen bestiller og indkøber it-løsninger på vegne af kommunerne og tilbyder bl.a. kommuner rådgivning o.l. Ting & Brønd-konceptet – netværksorganisationen arbejder med platforme for databrønde (kultursektoren), der kan håndtere dataressourcer og kildetyper – meget store datamængder og et stort antal samtidige brugere.

Hvad sker der i Kulturstyrelsen?

Det er jo ikke nødvendigvis ensbetydende med, at også DDB-løsningen vil blive et eksempel på praktisk anvendelse af de infrastruktur-services, der skabes gennem migreringen af DanBib og bibliotek.dk. Det afhænger jo af, hvilke beslutninger KL og Kulturministeriet træffer i DDBstyregruppen. Men det er jo altså det samme KL og det samme Kulturministerium, der har sagt SOA til DBC – bl.a. for at skabe de muligheder, der nu ligger for deres fødder forud for realiseringen af DDB. Så vel er der en rød tråd – det er bare et spørgsmål om at følge den!

Mogens Brabrand Jensen, adm. direktør, DBC

Biblioteksområdet i Kulturstyrelsen har i foråret været præget af vinterens fusion. ”Vi er ved at finde os til rette i de nye organisatoriske rammer”, lød det fra styrelsen i en statusudsendelse 5. juli. Det lyder lovende, for bibliotekernes udfordringer er mange lige nu. Blandt de emner styrelsen runder i sin sommerhilsen er DDB, landets mest ambitiøse biblioteksprojekt, der forudsætter fuld opbakning ikke alene fra nationalt hold herunder fra biblioteksforeningerne, men også fra alle landets kommuner. Danskernes Digitale Bibliotek ”Vi ser frem mod et travlt efterår, der bl.a. vil blive præget af organiseringen af DDB”, hed det blandt andet. Det forventes, at organisering af både DDB-styregruppen og koordinationsgruppen fastlægges i løbet af august. Umiddelbart derefter skal der sammensættes et antal arbejdsgrupper. Posten som ny DDB-sekretariatschef blev opslået i juli med ansøgningsfrist den 20. august. Når stillingen er besat, oplyser Kulturstyrelsen, påbegyndes arbejdet med etablering af det øvrige sekretariat. Koordinationsgruppen skal i løbet af efteråret drøfte og tage stilling til de første initiativer, herunder en implementeringsplan for resten af 2012. Styregruppen, som bl.a. DB forgæves sammen med Bibliotekschefforeningen har plæderet for skulle repræsentere væsenet mere bredt og omfatte andre centrale interessenter end ’ejerne’, det vil sige staten ved kulturministeriet og KL, skal også godkende et budget for 2013. Udover overordnede spørgsmål som styring af DDB o.l. og teknologiske strukturer, så venter andre udfordrende principielle spørgsmål vedrørende licenser, forretningsmodeller og prissætning på at blive løst. Af mere konkrete spørgsmål handler det om dét, der for alvor vil afgøre om DDB bliver en succes, nemlig: Drøftelser af hvordan det danske biblioteksvæsen via DDB kan sikre brugerne en enkel, let tilgang til brug af bibliotekernes digitale tilbud sammen med traditionelle biblioteksservices som udlån og vejledning.

Biblioteksvirksomheden i 2011 Der var pudsigt nok ingen kommentarer i styrelsens julistatus til Biblioteksstatistikken for 2011. Den var udsendt få dage før fra Danmarks Statistik (DS) med en noget misvisende pressemeddelelse. DS overtog sidste år statistikopgaven fra styrelsen, dengang Styrelsen for Bibliotek og Medier. I DS’s kommentar til offentligheden om årets virksomhed valgte man alene at fokusere på den halvdel, der berører bibliotekernes traditionelle virksomhed som udlån af bøger o.l. Den sag valgte styrelsen i sin sommerhilsen at gå let hen over og blot at referere til årets Biblioteksbarometer, som Kulturstyrelsen fortsat står for. Et barometer, der indtil den offentlige statistikindsamling opdateres, må anvendes sammen med statistikken for at belyse bibliotekernes samlede virksomhed. Se også s. 16. DB har i en årrække opfordret til nyudvikling af statistikken og de områder, der indberettes om. Den er et centralt redskab for kommunerne og deres biblioteker og bør naturligvis reflektere hele den virkelighed, som bibliotekerne skal fungere i - og ikke kun dele af den eller den, der ’var en gang’. Danmarks Biblioteksforening gik derfor på samme tid ud med informationer, der belyser hele spektret af biblioteksservicen, se f.eks. Direktørens blog http://biblioteksdebat.blogspot. dk/2012/07/nar-flere-bliver-til-frre. html. Først ugen efter kunne man se samlede virksomhedstal på styrelsens hjemmeside. Kulturstyrelsens topledelse på plads Fra 1. januar i år sammenlagdes de tre styrelser: Styrelsen for Bibliotek og Medier, Kunststyrelsen og Kulturarvsstyrelsen. Med sidstnævntes direktør Anne Mette Rahbæk som den nye Kulturstyrelses topchef og to områdedirektører, Paul Bache, tidligere direktør for Kunststyrelsen, og Jens Thorhauge, tidligere direktør for Bibliotek og Medier. Ved Thorhauges pensionering 1. maj er Trine Nielsen, hidtil kommerciel direktør i KODA, udpeget som ny områdedirektør, og hun tiltrådte i juli. /HN

Danmarks Biblioteker 2012 - nr. 5

S TAT I S T I K F O R B I B L I O T E K E R N E I 2 0 1 1

LANDETS MEST BENYTTEDE KULTURTILBUD

vor besøgstallene er i fortsat stigning, er der blevet færre fysiske biblioteker og færre materialer på hylderne. I de seneste tre år er der lukket yderligere 20 biblioteker, så der nu er 483 tilbage på landsplan. Set over en 10-årig periode er det næsten en halvering, hvoraf en del naturligvis hænger sammen med kommunalreformen i 2007. Til gengæld er der kommet nye former for fysiske steder til, hvor man ud over de traditionelle bogbusser har lavet servicepunkter, hvor man f.eks. kan få udleveret sine materialer hos den lokale købmand – der er nu 62 af disse servicepunkter. En af de største succeser i de seneste år er de såkaldt åbne biblioteker – eller nøglebiblioteker, som nogle kalder dem. Det er biblioteker med en meget lang åbningstid, og hvor der på visse tidspunkter ikke er personale og vejledning, men hvor borgerne selv skal lukke sig ind. På landsplan er der nu over 100 af dem, så selvom der er færre fysiske biblioteker, så er åbningstiden for borgerne i de seneste år udvidet kraftigt.

Lige nu er biblioteker og medieverdenen i en overgangsfase, hvor der skal tænkes i nye services, som afspejler borgernes vaner, forbrug og efterspørgsel. Stigningen i det samlede udlån og besøg viser, at bibliotekerne formår at udvikle nye og nødvendige tilbud til borgerne. De seneste år har der f.eks. været stor fokus på læring, og bibliotekerne har gennemført over 1800 it-kurser i f.eks. at bruge Nem ID og digital borgerservice. Dette afspejler, at bibliotekerne spiller en stadig større rolle som det demokratiske mødested, i mange lokalsamfund endda de sidste ikke-kommercielle mødesteder, hvor man kan komme uden at skulle betale eller være medlem, for at tilegne sig viden og information.

Tendenserne fra de senere års biblioteksvirksomhed holder fortsat. De seneste tal fra Danmarks Statistik viser, at der i 2011 var 36.297.751 besøg på bibliotekerne, hvilket er ca. en kvart million flere end i 2009. Andre tendenser er: lidt færre biblioteker men flere nye service punkter og ’åbne selvbetjente’ biblioteker, flere nye samarbejdspartnere, længere åbningstid, mange it-kurser, læseklubber o.l. samt stor stigning i digitalt brug og lille udlånsfald

Både fysiske og digitale udlån! Et let fald i udlånet af fysiske materialer bliver mere end opvejet af stigningen i udlån af digitale materialer. Særligt e-reolens tilbud om lån af e-bøger er i eksplosiv vækst, men den service er endnu så ny, at den ikke figurerer i selve statistikkerne. Samlet set er bibliotekernes udlån altså i stigning. Brugen af e-bøger er stærkt stigende. Det understøttes af, at et stigende antal biblioteker stiller e-boglæsere til rådighed for brugerne. I 2010 drejede det sig om 18 biblioteker, i 2011 var antallet steget til 43 – en kraftig stigning på over 130 % på blot et år. Og de digitale muligheder bliver flere. En hel del biblioteker, i dag i alt 47, stiller nu også ebogslæsere til rådighed for deres brugere. Bibliotekerne er i høj grad desuden kommet på de mobile platforme. I 2011 kunne 44 biblioteker således tilbyde adgang til søgning, fornyelser mv. via mobiladgang.

Biblioteker, Borgerservice & Partnerskaber

Flere biblioteker indgår i den lokale kommunes kanalstrategier - 53 biblioteker varetager i 2011 borgerservice for kommunen, et partnerskab, der integrerer borgerservice i det enkelte folkebiblioteks hverdag. Her er tale om en hastigt voksende tendens. I 2009 var borgerservice en fast del af bibliotekets opgaver hos bare 10 % af bibliotekerne, i 2010 hos 20,6 % og i 2011 54 %. Hele 60 % af bibliotekerne lægger rammer til andre funktioner end bibliotek, f.eks. turistbureau, posthus og sundhedsplejerske. 55 biblioteker har en bredere profil end ”bare” at være et bibliotek, heraf betegner 32 biblioteker sig selv som et kulturhus, andre som medborgerhus, Kilder: Danmarks Statistiks Biblioteksstatistik 2011 og Kulturstyrelsens Biblioteksbarometer 2011.

/HN

S TAT I S T I K 2 0 1 1

Danmarks Biblioteksforening bringer også i år tre oversigter over landets kommuner. Udlån pr. indbygger, udlån pr. personaleenhed og biblioteksudgift pr. indbygger. Statistikken laves for DB af Kirsten Brun, Kultur og Borgerservice - MKB Fællessekretariatet, Aarhus Kommune, og tallene bygger på de officielle 2011-oplysninger fra Danmarks Statistik.

UDLÅN PR. INDBYGGER I 2011 Kommune

Herlev Gentofte Herning Lyngby-Taarbæk Allerød Hvidovre Furesø Hørsholm Tårnby Gladsaxe Ballerup Roskilde Rødovre Rudersdal Fredensborg Egedal Mariagerfjord Odder Frederiksberg Glostrup Varde Albertslund Halsnæs Billund Helsingør Århus Dragør Vejle Frederikssund Aalborg Svendborg Middelfart Silkeborg Favrskov Odense Brønderslev-Dronninglund Morsø Vordingborg Tønder Struer Lemvig Hillerød Holstebro Hjørring Skanderborg Vallensbæk Guldborgsund Faaborg-Midtfyn Odsherred Køge Kolding

Indbyggertal pr. 1.1. 2012

Udlån

Udlån/ indb.

26.608 72.814 86.348 53.251 24.043 50.600 38.243 24.365 41.151 65.303 47.994 83.137 36.883 54.630 39.565 41.821 42.429 21.749 100.215 21.650 50.193 27.864 30.980 26.220 61.493 314.545 13.692 108.021 44.345 201.142 58.551 37.612 89.328 47.117 191.610 35.754 21.474 45.804 39.083 22.098 21.384 48.203 57.153 66.178 58.008 14.565 61.913 51.635 32.640 57.307 89.412

956.675 2.455.348 2.395.961 1.381.589 597.169 1.239.805 865.466 543.423 825.917 1.257.981 923.324 1.576.362 683.631 1.010.942 729.420 736.520 742.406 372.869 1.717.505 371.022 839.804 456.806 505.459 424.198 987.590 4.958.025 214.134 1.683.020 678.720 3.056.894 887.962 558.433 1.301.861 675.514 2.671.975 488.174 291.165 619.193 523.842 294.566 283.492 634.849 752.052 855.350 740.867 185.548 778.961 647.007 401.330 692.457 1.077.708

35,95 33,72 27,75 25,94 24,84 24,50 22,63 22,30 20,07 19,26 19,24 18,96 18,54 18,51 18,44 17,61 17,50 17,14 17,14 17,14 16,73 16,39 16,32 16,18 16,06 15,76 15,64 15,58 15,31 15,20 15,17 14,85 14,57 14,34 13,94 13,65 13,56 13,52 13,40 13,33 13,26 13,17 13,16 12,92 12,77 12,74 12,58 12,53 12,30 12,08 12,05

Kommune

Indbyggertal pr. 1.1. 2012

Norddjurs Greve Sønderborg Slagelse København Bornholm Vejen Nyborg Brøndby Høje-Taastrup Ringsted Horsens Randers Viborg Solrød Sorø Stevns Faxe Holbæk Esbjerg * Overensk. m. Fanø Haderslev Fredericia Rebild Skive Aabenraa Ringkøbing-Skjern Frederikshavn Syddjurs Ishøj Næstved Vesthimmerland Thisted Læsø Ærø Kalundborg Lejre Kerteminde Lolland Assens Langeland Ikast-Brande Jammerbugt Hedensted Nordfyn Samsø Gribskov

* Sum

Udlån

Udlån/ indb.

37.876 47.942 76.094 77.310 549.050 41.406 42.785 31.486 34.084 48.081 33.153 83.598 95.756 93.819 21.156 29.393 21.855 35.110 69.415 118.363 56.188 50.193 28.911 47.620 59.600 57.892 61.158 41.815 21.087 81.012 37.534 44.908 1.897 6.636 48.632 26.887 23.793 45.241 41.443 13.094 40.658 38.611 46.029 29.330 3.889 40.603

453.491 573.554 907.263 918.406 6.482.523 481.239 496.728 363.069 383.906 540.640 372.268 936006 1.070.430 1.045.218 234.944 317.081 229.327 366.985 718.567 1.200.134 568.380 499.056 287.223 470.906 587.868 568.519 598.921 406.618 199.189 758.414 350.480 403.243 16.853 58.525 428.809 233.450 198.143 365.667 324.210 102.294 311.921 286.431 335.861 211.920 25.559 81.777

11,97 11,96 11,92 11,88 11,81 11,62 11,61 11,53 11,26 11,24 11,23 11,20 11,18 11,14 11,11 10,79 10,49 10,45 10,35 10,14 10,12 9,94 9,93 9,89 9,86 9,82 9,79 9,72 9,45 9,36 9,34 8,98 8,88 8,82 8,82 8,68 8,33 8,08 7,82 7,81 7,67 7,42 7,30 7,23 6,57 2,01

5.580.516

77.322.307

13,86

* Sum inkl. fornyelser. Kilde: Danmarks Statistik 2011

Danmarks Biblioteker 2012 - nr. 5

S TAT I S T I K 2 0 1 1

UDLÅN PR. PERSONALEENHED 2011 Kommune

Odder Favrskov Mariagerfjord Herning Furesø Lyngby-Taarbæk Allerød Herlev Egedal Billund Gentofte Varde Skanderborg Hørsholm Kolding Tønder Fredensborg Rebild Halsnæs Vesthimmerland Frederikssund Lemvig Silkeborg Århus Haderslev Faaborg-Midtfyn Vejle Hvidovre Frederiksberg Rødovre Hjørring Hillerød Norddjurs Ballerup Aalborg Middelfart Vejen Viborg Morsø Sønderborg Odense Rudersdal Vordingborg Slagelse Stevns Sorø Faxe Svendborg Ringkøbing-Skjern Bornholm Holstebro Horsens

Personale

Udlån

Udlån/ Personale

10,0 22,0 25,0 82,0 31,0 52,0 23,0 37,0 29,0 17,0 99,0 34,0 30,0 23,0 46,0 23,0 33,0 13,0 23,0 16,0 31,0 13,0 61,0 233,0 27,0 31,0 82,0 61,0 85,0 34,0 43,0 32,0 23,0 48,0 162,0 30,0 27,0 57,0 16,0 50,0 148,0 57,0 35,0 52,0 13,0 18,0 21,0 51,0 33,0 28,0 44,0 55,0

372.869 675.514 742.406 2.395.961 865.466 1.381.589 597.169 956.675 736.520 424.198 2.455.348 839.804 740.867 543.423 1.077.708 523.842 729.420 287.223 505.459 350.480 678.720 283.492 1.301.861 4.958.025 568.380 647.007 1.683.020 1.239.805 1.717.505 683.631 855.350 634.849 453.491 923.324 3.056.894 558.433 496.728 1.045.218 291.165 907.263 2.671.975 1.010.942 619.193 918.406 229.327 317.081 366.985 887.962 568.519 481.239 752.052 936.006

37.287 30.705 29.696 29.219 27.918 26.569 25.964 25.856 25.397 24.953 24.801 24.700 24.696 23.627 23.428 22.776 22.104 22.094 21.976 21.905 21.894 21.807 21.342 21.279 21.051 20.871 20.525 20.325 20.206 20.107 19.892 19.839 19.717 19.236 18.870 18.614 18.397 18.337 18.198 18.145 18.054 17.736 17.691 17.662 17.641 17.616 17.475 17.411 17.228 17.187 17.092 17.018

Kommune

København Brønderslev-Dronninglund Brøndby Tårnby Nyborg Struer Holbæk Syddjurs Hedensted Randers Kerteminde Jammerbugt Aabenraa Glostrup Solrød Gladsaxe Lejre Køge Greve Ringsted Dragør Ikast-Brande Assens Odsherred Roskilde Nordfyn Fredericia Kalundborg Guldborgsund Skive Frederikshavn Esbjerg * Overensk. m. Fanø Høje-Taastrup Thisted Næstved Ærø Vallensbæk Albertslund Lolland Langeland Helsingør Ishøj Samsø Læsø Gribskov

* Sum hele landet

Personale

Udlån

Udlån/ Personale

385,0 29,0 23,0 50,0 22,0 18,0 44,0 25,0 21,0 68,0 13,0 19,0 39,0 25,0 16,0 86,0 16,0 48,0 40,0 26,0 15,0 22,0 23,0 29,0 114,0 16,0 38,0 33,0 60,0 37,0 49,0 99,0 45,0 34,0 64,0 5,0 16,0 40,0 34,0 10,0 99,0 20,0 3,0 3,0 29,0

6.482.523 488.174 383.906 825.917 363.069 294.566 718.567 406.618 335.861 1.070.430 198.143 286.431 587.868 371.022 234.944 1.257.981 233.450 692.457 573.554 372.268 214.134 311.921 324.210 401.330 1.576.362 211.920 499.056 428.809 778.961 470.906 598.921 1.200.134 540.640 403.243 758.414 58.525 185.548 456.806 365.667 102.294 987.590 199.189 25.559 16.853 81.777

16.838 16.834 16.692 16.518 16.503 16.365 16.331 16.265 15.993 15.742 15.242 15.075 15.074 14.841 14.684 14.628 14.591 14.426 14.339 14.318 14.276 14.178 14.096 13.839 13.828 13.245 13.133 12.994 12.983 12.727 12.223 12.123 12.014 11.860 11.850 11.705 11.597 11.420 10.755 10.229 9.976 9.959 8.520 5.618 2.820

4.319,0

77.322.307

17.903

* Sum inkl. fornyelser. Kilde: Danmarks Statistik 2011

S TAT I S T I K 2 0 1 1

BIBLIOTEKSUDGIFTER PR. INDBYGGER I 2011 Kommune

Indbyggertal pr. 1.1.2011

Herlev Albertslund Helsingør Tårnby Hvidovre Dragør Rudersdal Gladsaxe Ishøj Roskilde Glostrup Lyngby-Taarbæk Ballerup Høje-Taastrup Gentofte Guldborgsund Fredensborg Hørsholm Rødovre Brøndby Furesø Allerød Vallensbæk Køge Greve Hillerød Ærø Frederiksberg Halsnæs Slagelse Middelfart Egedal Solrød Hjørring Varde Gribskov Herning Billund Samsø Vordingborg Viborg Langeland Esbjerg * Overensk. m. Fanø Frederikssund Frederikshavn Thisted Mariagerfjord Horsens Struer Svendborg Silkeborg Fredericia

26.608 27.864 61.493 41.151 50.600 13.692 54.630 65.303 21.087 83.137 21.650 53.251 47.994 48.081 72.814 61.913 39.565 24.365 36.883 34.084 38.243 24.043 14.565 57.307 47.942 48.203 6.636 100.215 30.980 77.310 37.612 41.821 21.156 66.178 50.193 40.603 86.348 26.220 3.889 45.804 93.819 13.094 118.363 44.345 61.158 44.908 42.429 83.598 22.098 58.551 89.328 50.193

Biblioteksudgifter (netto 1.000 kr.)

Udgifter pr. indbyg.

24.885 25.183 50.983 31.194 37.793 9.903 39.370 46.900 14.545 55.474 14.442 35.519 30.459 29.612 44.381 37.576 23.899 14.700 21.745 19.479 21.838 13.553 7.867 30.720 25.559 24.855 3.390 50.865 15.308 37.965 18.320 20.366 10.234 31.905 23.904 18.957 39.912 11.899 1.758 20.463 41.591 5.794 52.373 19.609 27.028 19.764 18.624 36.510 9.637 25.426 38.714 21.718

935 904 829 758 747 723 721 718 690 667 667 667 635 616 610 607 604 603 590 571 571 564 540 536 533 516 511 508 494 491 487 487 484 482 476 467 462 454 452 447 443 442 442 442 442 440 439 437 436 434 433 433

Kommune

Indbyggertal pr. 1.1.2011

Biblioteksudgifter (netto 1.000 kr.)

Udgifter pr. indbyg.

35.110 21.474 21.384 76.094 35.754 33.153 32.640 21.855 95.756 69.415 81.012 45.241 57.153 59.600 89.412 41.406 201.142 41.815 191.610 51.635 108.021 48.632 42.785 29.330 37.876 549.050 1.897 314.545 39.083 47.620 57.892 31.486 29.393 41.443 47.117 37.534 38.611 58.008 56.188 28.911 40.658 26.887 23.793 21.749 46.029

15.155 9.253 9.165 32.572 15.304 14.133 13.887 9.237 40.470 29.019 33.286 18.564 23.408 24.354 36.375 16.803 79.892 16.309 73.655 19.734 41.084 18.416 16.169 11.027 14.063 203.638 699 115.684 14.316 17.265 20.956 11.283 10.204 14.021 15.888 12.606 12.768 19.103 18.483 9.025 12.669 8.130 7.085 6.325 13.097

432 431 429 428 428 426 425 423 423 418 411 410 410 409 407 406 397 390 384 382 380 379 378 376 371 371 368 368 366 363 362 358 347 338 337 336 331 329 329 312 312 302 298 291 285

5.580.516 56.944

2.529.047 25.807

453 453

Faxe Morsø Lemvig Sønderborg Brønderslev-Dronninglund Ringsted Odsherred Stevns Randers Holbæk Næstved Lolland Holstebro Aabenraa Kolding Bornholm Aalborg Syddjurs Odense Faaborg-Midtfyn Vejle Kalundborg Vejen Nordfyn Norddjurs København Læsø Århus Tønder Skive Ringkøbing-Skjern Nyborg Sorø Assens Favrskov Vesthimmerland Jammerbugt Skanderborg Haderslev Rebild Ikast-Brande Lejre Kerteminde Odder Hedensted

Sum Gennemsnit Kilde: Danmarks Statistik 2011.

Danmarks Biblioteker 2012 - nr. 5

BRUGERUNDERSØGELSE

ET UNGT BIBLIOT H

jørring Bibliotek kan med rette kalde sig et ungt bibliotek. Dels er hovedbiblioteket for Hjørring Kommune kun fire år gammelt, dels har biblioteket ved flere undersøgelser vist sig at have et markant antal unge brugere.

Denne TV-sofagruppe er mange unges foretrukne sted at “hænge ud”

Alle biblioteker kender til at blive oversvømmet af unge, når f.eks. de mange elever fra gymnasiernes 3. g-klasser strømmer til for at få materialer til deres AT-opgave, i år om emnet katastrofer set fra forskellige sider. Men traditionelt set har gruppen af unge været svær at fange, men i Hjørring har vi med vores indretning og tilbud i det nye bibliotek vist, at den udfordring kan løses. Gennem længere tid har tendensen til mange unge brugere været tydelig. Overordnet har personalet siden åbningen af det nye hovedbibliotek i 2008 selv observeret flere yngre brugere end på det gamle bibliotek. Man havde også snakket om, at der med tiden var kommet et stigende antal, men det var med undersøgelsen “Walking the Library” i november, året efter indvielsen, at der første gang kom klare beviser på bordet.

Walking the Library

En gruppe unge fra lokalkomiteen af Red Barnet i gang med et gruppearbejde i et mødelokale, der også benyttes flittigt af mange andre grupper

Denne brugerundersøgelse på Hjørring Bibliotek løb over fire dage i bibliotekets åbningstid sidst på året i 2009, og den anvendte flere målemetoder. Hver 15. bruger, der ankom til biblioteket, blev spurgt, om han eller hun ville deltage i undersøgelsen. For at kunne deltage i undersøgelsen var det nødvendigt først at udfylde et spørgeskema, samt derefter at lade sit bevægelsesmønster registrere via RFID-tags og -teknik. Der var hængt tags op på 25 udvalgte steder på biblioteket, så det var muligt at registrere brugernes bevægelsesmønstre på biblioteket kombineret med en tidslinje. Sammen med svarene på spørgeskemaerne blev der tegnet et rigtigt godt billede af brugernes sammensætning og deres benyttelse af Hjørring Bibliotek.

HJØRRING BIBLIOTEK

TEK

25 % af brugerne af Hjørring Bibliotek er mellem 11-20 år. Det viser en Walking the Library-undersøgelse. Og at tendensen holder, siger statistikken for 2011

Det viste sig særligt aktuelt i denne sammenhæng at se på alderssammensætningen, som det fremgår af nedenstående skema, trykt i rapporten om Walking the Library udgivet i 2010: Ikke overraskende viser det, at aldersgruppen fra 11-20 år oftest kommer på hverdagene, men mere markant er det, at denne aldersgruppe samlet set på undersøgelsestidspunktet udgjorde ca. 25 % af de samlede antal daglige brugere.

Dagligdagen Til dagligt oplever personalet det fortsat rundt om på biblioteket. Hvor der er arbejdspladser, grupperum og andre steder at mødes, at hænge ud sammen eller at fordybe sig alene, findes de unge. Der er undervejs etableret flere af den type pladser, fordi behovet har vist sig større, og en kommende omflytning vil tage yderligere højde for dette behov.

Statistik 2011 Mens Walking the Library-undersøgelsen målte og kvantificerede brugerne og deres adfærd på biblioteket, har et kig på den seneste statistik, statistikken for 2011, et andet udgangspunkt, men resultatet peger i samme retning. En gennemgang af statistikken giver mulighed for at se på antallet af aktive brugere, der har været i kontakt med vores bibliotekssystem som lånere. De ca. 16-20-årige unge (født i årene 1992-1996) udgør her samlet set 13,5 % af det antal brugere, der er registreret i bib-

UNGE-krybbe og LearningLab-hjørne

liotekssystemet som aktive. Det siger ikke noget om, hvor meget eller hvordan de har brugt biblioteket, men udelukkende at deres antal er så stort. At det er særligt markant ses af, at ingen andre aldersgrupper kommer i nærheden af dette høje antal. For andre fødselsår ser fordelingen mere jævn ud, og det høje tal for årene 1992-1996 skyldes ikke, at der er tale om store fødselsårgange, men kun at de unge bruger Hjørring Bibliotek rigtigt meget. Det afspejler, at biblioteket har en tiltrækningskraft i forhold til aldersgrupperne, men også at Hjørring er en uddannelsesby. Dette ses også af aldersfordelingen i statistikken. Den viser, at der fra andre kommuner er særligt mange brugere, der er 20-24 år - født i 1989-1992.

Fremtiden For Hjørring Bibliotek er det vigtigt også fremover at fastholde de unge. Derfor vil Hjørring Bibliotekerne også i fremtiden fokusere på denne målgruppe i indretningen, med tilbud om aktiviteter og arrangementer samt i markedsføringen.

2010 Walking the Library alderssammensætning

Tekst & foto Per Drustrup Larsen, bibliotekar, Hjørring Bibliotekerne

Danmarks Biblioteker 2012 - nr. 5

HJØRRING

Fremtidens Bibliotek Hjørring Bibliotek er et eksempel til inspiration for mange andre biblioteker – her og i udlandet, men bidrager også til udviklingen på anden måde. Udviklingskonsulent Tone Lundén er med i Realdania og styrelsens modelprogramprojekt og bibliotekschef Benthe Hansen i ’Tænketanken om fremtidens bibliotek’.

HVAD SKABER ET

GODT OG UNGT

Unge som ældre, alle aldre elsker at besøge og opholde sig på Hjørring Bibliotek - her f.eks i Det Klassiske Bibliotek, der i folkemunde går under navnet 'Olivenlunden'.

Et enestående bibliotekskoncept kombineret med nye, attraktive faciliteter er et godt udgangspunkt, men gør det langt fra alene, fastslår Benthe Hansen, bibliotekschef i Hjørring Kommune, i denne samtale med Danmarks Biblioteker. Hjørring Biblioteks gennemslagskraft over for unge og i det hele taget skyldes dels det nye (2008) hovedbiblioteks unikke indretning, men også et nyt tankesæt og opgør med traditionel bibliotekskultur

INTERVIEW

T BIBLIOTEK? Benthe Hansen, chef for kommunens biblioteker siden november 2009, og jeg har sat hinanden træf på en af de tidlige og få flotte sommerferiedage. Trods det fine vejr summer hovedbiblioteket på 1. sal i indkøbscentret Metropol af liv og aktivitet. “Det er jo ikke sådan, at biblioteket kun er befolket med unge”, bemærker Benthe Hansen indledningsvis. “Som du ser, er her rum for og masser af gode tilbud til alle aldre. Og alle kommer her. Men hvor gruppen af unge mange steder har været svær at få tag i for bibliotekerne, så er det både meget markant og meget, meget glædeligt, at så mange unge benytter Hjørring Bibliotek”. For bibliotekets chef er der, hvad det angår ingen tvivl. Det forhold beror på bibliotekets indretning men også dets tilgang til brugerne. Hvilket da også understreges af den Walking the Library undersøgelse, som biblioteket har været igennem: “Undersøgelsen har givet os en vigtig viden om adfærd, og jeg kunne godt tænke mig, at vi kunne gentage processen om nogen tid. Det giver rigtigt meget at få set på hvem, der bruger biblioteket - hvad, de bruger, og hvordan, de forskellige aldersgrupper faktisk bruger os. Og ikke som de måske tror, de gør, og fortæller i en almindelig brugerundersøgelse”, siger Benthe Hansen, “Og det er rigtigt rart at få dokumenteret, at vores fornemmelse af, at især de unge kom her meget mere end før, var rigtig.” Hvorfor er det vigtigt for jer, at de unge kommer, og at bibliotekerne holder fast i dem? “Det er vigtigt for os, også fremover, at have de unge som en central målgruppe. Det er det, ikke bare fordi de mange unge, der bruger biblioteket i dag, bliver fremtidens brugere som voksne, familiemennesker og ældre, men også fordi uddannelse er et vigtigt område at satse på for bibliotekerne og for hele samfundet”. Hvad betød Walking the Library i forhold til de unge? “Konkret at vi gik lidt væk fra den oprin-

delige filosofi om de unge. Fra ’at de skulle være over det hele’, og at der ikke skulle være et særligt unge-område. Idéen var, at unge simpelthen skulle finde frem til materialerne, ’indbagt’ overalt. Sådan set er de unge fortsat over det hele, men en del af ungegruppen viste sig at have svært ved at gå fra børn og videre. Svært ved at finde det, der kunne være rigtigt for dem. Derfor besluttede vi os for et lille eksperiment og en let konceptjustering”, fortæller Benthe Hansen. Med udvikling af 10 nye, mobile UNGEkrybber blev unge-relevant materiale synligt dér i biblioteket, hvor krybberne nu tilfældigvis findes. De står spredt ud over hele biblioteket, er lette at genkende, og de gør overgangen fra børnebiblioteket nemmere. De redigeres og flyttes rundt efter behov. Et par af dem bruges til tegneseriekrybber og er fast ved ’den lyserøde puf’. “Så lige dér, er der så alligevel blevet lidt af et særligt unge-sted”, siger Bente Hansen smilende. Hjørrings bibliotek kan med rette siges at være Byens mødested. Ifølge undersøgelsen er den største brugergruppe unge, men i øvrigt er alle aldersgrupper repræsenteret. Man hører ofte tale om, at især voksne kvinder i alderen 40-50+ benytter bibliotekerne – og kulturtilbudene. “Men her kommer lige så mange mænd i aldersgruppen, og både fædre med børn og mænd på pension”, fortæller Benthe Hansen. Bibliotekets ‘herreklub’ kommer f.eks. hver dag, dens medlemmer læser avis og netværker, - snakker sammen om dagens nyheder.

Nyt tankesæt og opgør med traditionel bibliotekskultur Hjørrings hovedbibliotek, placeret i Metropol-byggeriet og tegnet af arkitekterne Schmidt, Hammer og Lassen, blev bogstaveligt talt overnight verdensberømt som et godt bud på fremtidens bibliotek, da det åbnede i 2008. Ikke på grund af det bygningsmæssige; her er i store træk tale om et stort etrumsbibliotek med en kontorgang og en mødesal i et moderne centerbyggeri, men på grund af bibliotekets

spektakulære indretning. I en indretning baseret på forskellige oplevelses- og vidensfærer sammenbindes det store publikumsrum af et rødt bånd. Et kæmpemæssigt, knaldrødt ‘silkebånd’ i træ, der snor sig gennem det hele – designet af Bosch & Fjord. Et bånd, man både kan sidde på og som bruges til udstillinger med meget mere. Så det er oplagt at spørge: Er det indretningskonceptet, der gør Hjørring Bibliotek så tiltrækkende, eller noget andet? “Indretningen er en afgørende forudsætning – den har sine fordele, men også sine udfordringer”, erkender Benthe Hansen. Hun mener dog også, årsagen er en anden: “Når jeg kigger på os selv, så er det også noget andet, der gør det. Tankesættet er anderledes. Vi arbejder rigtig meget med vores bibliotekskultur. Med vores viden fra Walking the Library, men også ’motiveret’ af nogle større besparelser, lige da jeg kom. Det handler om vores holdning og tilgang til brugerne og til, hvordan ’fremtidens bibliotek’ skal fungere. Vi har brudt den traditionelle bibliotekskultur, hvor man så at sige venter på brugerne, og både fået flyttet en del af forDanmarks Biblioteker 2012 - nr. 5

En vaskeægte prinsesse forsøger sig, sammen med masser af lokale børn, med børnebibliotekets sprog-computer. Fra Kronprinsesse Marys besøg i Hjørring sidste sommer.

midlingen ud til brugerne og er samtidig selv blevet meget mere opsøgende, og er kommet helt ud på gulvet. Vi har af egen drift kigget nærmere på bibliotekets bagvedliggende systemer og arbejdsgange og set på, hvordan vi kunne være mere ’proaktive’ over for brugerne. Hvilket kræver helt andre kompetencer. Det handler om empati og relationer, og ny viden hos medarbejderne om, ’hvad kan jeg, hvor langt går jeg ud”, forklarer Benthe Hansen. Så det har man stor fokus på. Samtidig har bibliotekerne fået en forenkling af den selvstyrende teamstruktur og af opgaveløsningen. Hvad går den nye struktur ud på? “Meget færre teams. I dag har vi kun tre teams. Et teknisk relateret, et for voksne og et for børn, og bibliotekarerne har vagter både her i Hjørring og på lokalbibliotekerne i Hirtshals, Løkken, Sindal og Vrå. På dem er der borgerservice på to og turistservice på tre”, siger Benthe Hansen. HK’erne står for det første team og har, ifølge hende fået et reelt opgavemæssigt løft. De tager sig nu ikke alene af ekspeditionen men også af fremfinding af bøger fra reserveringslister og Bogen-Kommer Service. “Vi har brugt megen tid på klargøring men har nu valgt at overgå til automatisk beholdningsregistrering af udlånsmaterialerne med Behold Plus-systemet. For bibliotekarerne, som står for de to andre teams og i øvrigt ikke længere

har bogbusvagter, de klares af chaufføren alene, giver organiseringen ‘frikøb’ af tid til nye stærkt voksende opgaver som f.eks. Learning-lab tilbud og it-kurser til brugerne o.l., som vi ser som en naturlig del af bibliotekets folkeoplysningsforpligtelse. Og tid til den udfordrende indretning og ’rummet’. Som, for ikke at støve til, hele tiden kræver en stor indsats omkring udstillingerne og oplevelsesaktiviteterne”, forklarer hun.

Fremtidens bibliotek i praksis Inden jeg forlader biblioteket, taler vi om, hvordan man har tacklet røde-tråd udfordringerne. Benthe Hansen fortæller: “Vi er gode til formidling men kan blive bedre til at lave ’sælgende’ udstillinger. Det øver vi os på, ligesom på at styrke pr- og markedsføring. Til det har vi et samarbejde med en fast, ekstern dekoratør. Før satte vi mange, mindre ting og materialer frem overalt på båndet - med et lidt forvirrende, måske rodet indtryk som følge. Nu har vi lært, at ét tværgående tema for hele biblioteket, som det vi lige har haft om f.eks. 1930’erne, har større gennemslagskraft. Til gengæld er udstillingstingene samlet på færre steder. Og vi bruger gerne store spetakulære ting og objekter, der gør indtryk, som for nylig en HarleyDavidson motorcykel”. Andre fremtidsudfordringer er øget åbningstid og lokalbibliotekerne. Det første handler om bibliotekerne i Hjør-

ring, Løkken og Hirtshals, der nu har traditionel åbningstid med betjening hele tiden, modsat Sindal og Vrå. Her er bibliotekerne åbne fra 9 morgen til 21 aften, mandag-fredag, og i weekenden fra kl. 9 til 18, men med betjening bare i en del af tiden. “Vi skal derudover se nærmere på lokalbibliotekerne i Hirtshals og Vrå”, oplyser Benthe Hansen. Hun har i parentes bemærket også indført massagestol og en automatisk superkaffemaskine til personalet og har netop holdt en stor sommerfest sammen med alle medarbejere, med lækker mad og fin stemning. “Vi er kommet godt i gang og er allerede nået langt”, slutter Hjørrings bibliotekschef.

Hellen Niegaard Foto: Per Drustrup Larsen

Benthe Hansen tiltrådte som bibliotekschef i Hjørring i slutningen af 2009. Hun kom fra en stilling som afdelingschef for ældre og omsorgsområdet i Rebild Kommune og er oprindelig uddannet som biblioteksassistent og var som helt ung ansat ved daværende Dronninglund Kommunes Bibliotek.

D I G I TA L S E R V I C E

- en vigtig brik i bibliotekernes læringsindsats Hvordan ansøger man digitalt om blåt sygesikringskort? Hvordan downloader man musik til mobilen? Og hvordan kobler man en pc til en fladskærm? Dette er blot nogle få eksempler på ting, man kan lære på under 15 minutter ved at gå ind på den blot 4 måneder gamle e-læringsportal eKurser.nu Sjovt, nemt, vedkommende og lærerigt eKurser.nu indeholder et bredt indhold af lette kursusforløb, som er målrettet dem, der bruger pc og internet, men som er nysgerrige efter at bruge det mere avanceret. Portalen er det sted, hvor borgerne hurtigt kan lære det, de lige står og mangler, for eksempel når man skal benytte offentlige selvbetjeningsløsninger på borger.dk, vil begynde at bruge Facebook eller lære at downloade musik og bøger. Det skal være både sjovt og nemt. Forløbene består blandt andet af små videointroduktioner, trin for trin-guider og quizzer. Man kan oprette en personlig profil, hvor man kan se, hvilke kurser man har gennemført. Portalen giver overblik og lyst til at lære.

En læringsindsats med nationale dimensioner eKurser.nu udbygger og udvikler folkebibliotekernes læringsindsats over for borgerne. Nu bliver læringstilbuddet også digitalt tilgængeligt, hvor der hidtil næsten udelukkende har været satset på fysiske kurser. Dermed skriver projektet sig ind i bibliotekernes indsats for at øge borgernes digitale kompetencer og mere overordnet ind i de nationale digitaliseringsstrategier. En så stor mængde borgervendte e-kurser, samlet på ét sted med mulighed for at distribuere til et uendeligt antal sites, har allerede vist sig interessant for især nationale organisationer, som arbejder med digitalisering. Eksempelvis er der etableret et samarbejde med Digitaliseringsstyrelsen med henblik på at få elæringsmaterialerne fra eKurser.nu integreret i Borger.dk. Ældresagen er interesseret i at markedsføre eKurser.nu som et tilbud til deres it-undervisere og medlemmer, som i stor stil efterspørger kurser i it, især inden for digitale selvbetjeningsløsninger.

eKurser.nu er således et glimrende værktøj til at synliggøre bibliotekets læringsindsats både lokalt og nationalt. E-kurserne kan trækkes ud og lægges f.eks. på den lokale kommunale hjemmeside som vejledning på selvbetjeningsløsningerne og kan også tilbydes andre lokale samarbejdspartnere til deres hjemmesider. Selvom e-kurserne samles i en portal, er det således tanken, at de distribueres og findes via de hjemmesider, hvor de har relevans for borgerne.

En læringsindsats, der når de mange med få midler eKurser.nu har ikke kun national relevans. Ved aktivt at anvende og producere til eKurser.nu kan det enkelte folkebibliotek nå mange flere med færre midler. E-kurset kan stå alene og bruges af borgeren, når denne har tid og lyst, men redskabet kan også anvendes i fysiske kurser som en integreret del af undervisningen, ligesom det er en læringsressource, som personalet i det stigende antal it-caféer og i den almindelige borgerbetjening kan henvise til.

Det næste halve år er afgørende Tilblivelsen af eKurser.nu er sket i et projektsamarbejde mellem bibliotekerne i København, Randers, Aalborg og Herning og er støttet af Kulturstyrelsens overbygningsmidler. Fra 1. juli overgik projektet til drift hos de seks centralbiblioteker, der som minimum varetager opgaven året ud. Det næste halve år skal eKurser.nu stå sin prøve. For det første iværksættes en stor indsats for, at mange flere biblioteker og måske andre organisationer begynder at producere kursusforløb til eKurser.nu. Dette skal sikre, at portalen forbliver aktuel og opdateret med nye relevante kursusforløb for borgerne. Dernæst arbejdes via en række eksterne samarbejdspartnere på, at selve portalen, men især de enkelte e-kurser, bliver kendt og brugt af både borgere og undervisere. Når vi står ved slutningen af året skulle brugstallene gerne tale deres tydelige sprog om, at eKurser.nu er et relevant og blivende tilbud fra de danske folkebiblioteker til borgerne.

Sara Jørgensen, udviklingschef, Herning Bibliotekerne

Danmarks Biblioteker 2012 - nr. 5

UNGE OG FRIVILLIGE ...

UNGE-VEJLEDNING PÅ BIBLIOTEKET!? En udvidet tværkommunal helhedstænkning og et samarbejde med frivillige unge har affødt et helt nyt ungetilbud i biblioteksregi. Med afsæt i et ungefokus omkring aktiviteter og indretning har Gentofte Bibliotek åbnet en decideret UNGE-vejledning Bistand til opgaver, ‘ungdomshjørner’ og enkeltstående arrangementer for teenagers – har i mange årtier været bibliotekernes tilbud til de unge. Hvor opgavehjælp altid er efterspurgt, har de andre tilbud haft svært ved at konkurrere med netværkssamfundet og dets kakafoni af mange andre ungetilbud – og det får stadig flere biblioteker til at inddrage de unge i planlægning af f.eks. indretning.

Stort engagement til gengæld for frie tøjler På hovedbiblioteket i Gentofte vil man, som de fleste andre steder i landet, meget gerne have flere unge ind gennem svingdøren. Det har biblioteket arbejdet ihærdigt og meget målbevidst med de sidste tre-fire år. Det har skabt andre tilbud og givet nærkontakt med mange lokale unge. Karakteristisk for bibliotekets nye ungetilbud er nemlig, at de tager udgangspunkt i de unge selv – som frivillige sparringspartnere. Lone Gladbo, direktør for Kultur & Bibliotek, fortæller: “Vores erfaring viser, at arrangementer og projekter målrettet unge bliver til noget, når de selv står for alt fra programlægning til oprydning, og vi følger deres råd, når det gælder kommunikation, indhold og rekruttering af nye unge frivillige. Vi har med stor succes gennemført ‘Unge på biblioteket’ i 2010-2011 baseret på brugerinvolvering. Her lod vi unge i alderen 12-20 på hovedbiblioteket, og på Dyssegård og Ordrup biblioteker, få frie tøjler og oplevede til gengæld imponerende engagement og stor arbejdsiver”. Målet med dette projekt var tresidet: skabe nye aktiviteter og arrangementer, udvikle faciliteter og indretning og sikre kompetenceudvikling af de biblioteksansatte bl.a. i forhold til at samarbejde med og rekruttere unge. Målene er ifølge kulturdirektøren “nået og er langt overgået. De unge er blevet synlige på bibliotekerne, og bibliotekerne opfattes som vedkommende, attraktive muligheder og steder”. De unges aktiviteter tiltrak faktisk ofte ikke alene kommunens unge men også andre aldersgrupper. De fleste initiativer, født i projektet, fortsætter efter projektperioden men et nyt og en del anderledes er kommet til.

tilsyneladende mange velfungerende unge svinger rigtigt meget. Mange unge oplever f.eks. i dag et voldsomt præstationskrav og/eller kan føle sig ensomme i det omsiggribende netværkssamfund. Den nationale ‘Sundhedsprofil 2010’ viste, at 47 % af de unge mellem 16 og 24 år i Gentofte har en såkaldt risikobetonet alkoholadfærd, ligesom brugen af hash er højere end tallet for den samlede Hovedstadsregion. Det kræver indsats på mange områder. Dét, biblioteket kunne stille med, var et sted, hvor unge uden tidsbestilling kan komme ind til en uformel og anonym samtale”, fortæller kulturdirektøren. Meget talte for netop dét. Gentofte Hovedbibliotek har i forvejen gode erfaringer med en række andre rådgivningstjenester: advokatvagten, ‘gratis og anonym konfliktrådgivning’, Diabetes-rådgivning og ‘Den Grønne Guide’ om grøn adfærd. Endelig pegede de nye unge samarbejdspartnere på biblioteket som “et åbent sted, hvor man ved, at man kan få kvalificeret hjælp” og “et trygt sted, et fristed fra Facebook”. Det skal lige tilføjes, at qua de unges egne anbefalinger, så er det netop Facebook man bruger i kommunikationen. På baggrund af en bevilling fra Styrelsen for Bibliotek og Medier, nu Kulturstyrelsen, har Gentofte Hovedbibliotek afsøgt mulighederne. I februar i år kunne man så åbne for ‘Rummet’ bl.a. i samarbejde med ‘Ventilen’.

Rummet & Ventilen På 1. salen i arkitekt Henning Larsens enestående biblioteksbygning fra 1984 har man foretaget en ombygning og fået et lokale helliget projekter både af social og kulturel art. “Projekterne skal være med, af og for de unge”, siger bibliotekets ungeansvarlige Mette Keinicke, “vi har fjernet nogle gamle depoter og lagt rummene sammen, og så har vi bygget et helt nyt rum til ungeaktiviteter. For eksempel hvis Naudé (den unge kunstnergruppe med basis i Gentoftes biblioteker, red.) skal have møde, eller vi skal lave nogle workshops, eller der er et lille arrangement”. Her er Mac-computere, projektor og andre ting, der kan bruges til kreativ udfoldelse. De unge kan booke lokalet til deres egne projekter, eller de kan få hjælp af bibliotekets personale til at planlægge, finansiere og strukturere en idé til et arrangement.

Ungevejledning i biblioteksregi? I forlængelse af arbejdet med en ungestrategi i kommunen har hovedbiblioteket gennem 2011 set nærmere på mulighederne for etablering af en åben, anonym vejledning på Gentofte Hovedbibliotek. Men hvorfor på biblioteket, spørger Danmarks Biblioteker Lone Gladbo? Hun svarer: “Under det tværgående samarbejde med de andre kommunale tilbud omkring formulering af vores ungestrategi blev det bl.a. klart, at trivslen blandt

Rummet bruges også til den nye ungevejledning, der består af to tilbud, begge beroende på eksterne samarbejdspartnere og med inddragelse af lokale unge i processen med at udvikle dem. “Den landsdækkende frivillige sociale organisation Ventilen holder deres ‘Mødested for stille og ensomme unge’ i Rummet hver onsdag. Hver mandag fra 16 til 19 er der desuden åben anonym vejledning for unge. Ungevejlederne er ansatte fra Ung-

I GENTOFTE

Til Naudé Fernis præsenterede en gruppe lokale unge deres værker af vidt forskellig art – fra visuals og musik til modedesign og digtoplæsning

Fra Under Overfladen - en iscenesættelse af kælderen under biblioteket. Bibliotekets kælder blev omdannet med sære tableauer, digterkroge, lydinstallationer og meget andet

dommens Uddannelsesvejledning, Jobcenter Gentofte og Ungdomsskolen, der én gang om ugen i et tværfagligt samarbejde stiller deres viden og kompetencer til rådighed i Rummet. Målgruppen er de 80 % mest velfungerende unge mellem 15 og 25 år, som periodevis kommer ud for problemstillinger i livet, de ikke selv kan håndtere”, fortæller bibliotekets udviklingskonsulent Amalie Ørum Hansen. De unge har taget godt mod de nye tilbud, fortæller Lone Gladbo. “Vi har aldrig haft så mange ungeaktiviteter før, og oplever at der i dag er langt flere unge i huset end tidligere. Når det gælder ungevejledningen og Rummet anvendes det i stigende grad. Det tager tid at gøre opmærksom på et nyt tilbud, men de mange arrangementer om eksamensangst, spiseforstyrrelser, kvote 2 ansøgninger m.m. er medvirkende til at stadig flere unge bliver opmærksomme på bibliotekets nye tilbud”, slutter Gentoftes kulturdirektør.

Ønsker andre kommuner at gøre noget lignende, stiller Gentofte gerne op med sine erfaringer. Læs også: 2011 var som bekendt udpeget til frivilligår, og i Gentofte Kommune var frivillighed og professionalisering af samarbejdet med frivillige et meget stort tema, se Danmarks Biblioteker s. 18-19 3, 2012.

Hellen Niegaard Fotos: Gentofte Bibliotek

Danmarks Biblioteker 2012 - nr. 5

FRA BRUGER OG BIBLIOTEKAR TIL GÆST OG VÆRT Aalborg Bibliotekerne gør op med etablerede forestillinger og redefinerer bibliotekets værtskabsrolle. En langt mere opsøgende formidlerrolle har for mange medarbejdere været noget af en grænseoverskridende oplevelse, men brugerne tager godt imod de nye ‘værter’

elvom digitalisering og virtuelle biblioteksydelser fylder meget i dagens debat, arbejdes der også mange steder sideløbende med at forny og udvikle servicen på det fysiske bibliotek. Et spændende forsøg – støttet af Kulturstyrelsen og Edvard Pedersens Biblioteksfond - finder sted på Aalborg Bibliotekerne, hvor man med hjælp fra en konsulent med erfaring fra turistbranchen siden 2011 har arbejdet med at omforme og udvikle den service personalet leverer.

Fra tilbageholdende til aktiv, personlig service Omformningen har udviklet et helt nyt synssæt på biblioteksservice – i stedet for bruger og bibliotekar opererer man med rollen som gæst og vært og projektet, Værtensklasse i biblioteket, har på mange felter udfordret indarbejdede forestillinger om, hvilke og på hvilket niveau et bibliotek kan tilbyde sine services. Som eksempel på hovedindsatsområder kan nævnes engelskklingende navne som “floorwalking” og “mystery shopping”, kommercielle termer som “mer-salg” og endelig traditionelle biblioteksbetegnelser som “velkomstindsat”. Floorwalking betegner en mere målrettet, 28

aktiv og opsøgende form for publikumsbetjening, mystery shopping er tidligere kendt fra biblioteksvæsnet i form af skjult testning af referencearbejdets kvalitet, men har ikke været systematisk anvendt tidligere i danske bibliotekers service- og kompetenceudvikling. Mer-salg – egentlig en lidt misvisende betegnelse, idet der ikke har været tale om salg, men mer-udlån af konkrete bog og filmtitler – har været en grænseoverskridende oplevelse for mange, idet den har brudt med en hidtidig passiv og tilbageholdende formidlerrolle. Endelig er der velkomstindsatsen, der er blevet systematiseret og udvidet til bl.a. også at omfatte et tilbud om rundvisning på biblioteket, et tilbud som mange gæster - ofte til personalets overraskelse - har taget imod med glæde.

Øget brugertilfredshed Indsatsen er blevet løbende evalueret af undertegnede. En serie interviews med personalet peger på, at projektet virkelig har flyttet på etablerede forestillinger og åbnet øjnene for nye muligheder på serviceområdet. Nok så vigtigt er det imidlertid, at brugerne også i den grad har lagt mærke til indsatsen. En statistisk repræsentativ brugerunder-

søgelse, fra før service-tiltagene blev iværksat, tydede ellers på ganske høj tilfredshed. Ikke desto mindre viste en efter-undersøgelse fra maj 2012 ganske markante yderligere forbedringer af brugertilfredsheden i forhold til en række parametre såsom gæsternes oplevelse af personalets evne til at spørge ind og afdække behov, dets evne til at tilbyde en personlig og skræddersyet service og til at udvise et service-minded image. På et enkelt punkt – oplevelse af ventetiden – var tilfredsheden dog dalende, hvilket stemmer meget godt overens med det praktiserede servicekoncept, der netop betoner den individualiserede service fremfor en udmålt ligelighed i servicen. Den endelige evalueringsrapport vil foreligge kort efter projektets afslutning i juli 2012.

Carl Gustav Johannsen, følgeforsker og lektor ved IVA, Det Informationsvidenskabelig Akademi

FORMIDLING OG VÆRTSROLLER

BIBLIOTEKERNE SET GENNEM VÆRTSKABELIGE BRILLER Aalborg i front med en udfordrende faglig kulturomstilling. Fra en formidling præget af gode plus-oplevelser for mange til god service til hver eneste bruger via konsekvent værtskabstænkning. Det nye formidlerkoncept er nu systematiseret og klar til brug for andre kommuner

om konsulent ved Danske Værter, har jeg været inspirator på projekt Værtensklasse i biblioteket og har i den forbindelse haft fornøjelsen af at arbejde sammen med Aalborg Bibliotekerne og projektets følgebiblioteker, Silkeborg og Herning Bibliotekerne. Derigennem har jeg tillige mødt mange fra de øvrige folkebiblioteker, hvilket har været spændende for mig, som før projektet var en helt almindelig bruger af det lokale bibliotek og i øvrigt ikke havde spekuleret dybere over biblioteksverdenen.

Om ‘retten til selv at bestemme’ I de sidste halvandet år er jeg blevet inviteret indenfor og har fået lov at “kigge rundt i alle hjørner”. Overordnet tegner der sig for mig et billede af en rimelig mono-faglig verden, hvor ensartetheden logisk præger fokus. Biblioteksverdenen er et fagligt stolt og traditionsrigt fag, og dét med en udpræget konform og solidarisk kultur. Med en organisation baseret på faglighed følger ofte et stort fokus på interne anliggender og interesser. Og når dette kobles med en kultur, hvor meget er til fælles diskussion, så bliver resultatet, at mange i høj grad selv definerer deres rolle og adfærd. I Værtensklasse-projektet

arbejder vi strategisk og målrettet med at påvirke den personlige adfærd, og derfor er der tale om en klassisk forandringsproces. Men lige præcis den konforme kultur og “retten til selv at bestemme” er bestemt med til at krydre projektets indhold.

Ny ‘aftalt og konsekvent’ værtsrolle Rundt omkring på landets folkebiblioteker bliver der hver dag leveret gode oplevelser til landets borgere. I projektet arbejder vi med, at der bliver leveret gode plus-oplevelser til hver eneste gæst – hver eneste dag året rundt – af alle biblioteksmedarbejdere, og det er straks en sværere øvelse. Det kræver bl.a., at rigtig mange af de daglige processer bliver sat i system, og at der sker en kontinuerlig daglig opfølgning på det operationelle niveau. Denne meget konsekvente tilgang er selvfølgelig en anderledes måde at arbejde på. “Dealen” var, at tiltag skulle afprøves i praksis, inden de eventuelt “dumpede”. Selvfølgelig kan alt, hvad vi har afprøvet ikke få prædikatet “bestået”, men langt det meste har faktisk fået det, når vi kigger på de mange gode tilbagemeldinger, som kommer både fra gæsterne og fra or-

ganisationen. Vi har sammen bevist, at den lille påstand “Glade værter gi´r glade gæster. Som gi´r glade værter” holder stik.

Temadag for alle Med søsætning af kompetenceudviklingsforløbet, “Værtensklassen” er Aalborg Bibliotekerne i dag parate til at give de gode erfaringer videre til landets biblioteker. Hvorfor det er så vigtigt at arbejde med værtskab, og hvordan kompetenceudviklingsforløbet er strikket sammen kan ledere og beslutningstagere fra landets biblioteker høre mere om på en temadag på Utzon Centret i Aalborg den 12. september. Program mv. på www.centralbibliotek.dk – Arrangementer. I Aalborg starter en anden spændende fase, hvor kunsten er at holde det gode værtskab i live og bygge ovenpå. Her er der udnævnt en intern værtskabskoordinator og afsat ressourcer til formålet. Grundlaget er dermed skabt, og Aalborg Bibliotekerne kan fortsætte foregangsarbejdet med værtskab på bibliotekerne.

Marianne Hvid, konsulent, Danske Værter

Danmarks Biblioteker 2012 - nr. 5

Performative rum for begyndere Biblioteks- og kulturhusfornyelse sker ved at satse på det performative. Ved at tænke anderledes, ved at inddrage brugerne og ved at fokusere på interaktion, animation og performance. Både i biblioteksrummet, i det digitale rum og - i hele byrummet. Det konkluderede en international junikonference i København arrangeret af Københavns Biblioteker og Aarhus Kommunes Biblioteker

mkring 100 børnebibliotekarer og kulturhusfolk fra nær og fjern strømmede den 11.-12. juni 2012 til den internationale konference Performative rum for børn på Rentemestervej. Nordvest-bydelens nye bibliotek og kulturhus dannede en vellykket ramme om en konference, som havde sat sig for at udforske begrebet det performative rum. Man kan sige, at konferencen startede ved begyndelsen: Hvad er det egentlig, vi skal med vores ‘rum’? Hvordan bruger vi dem bedst? Arrangørgruppen havde selvfølgelig en idé om, hvor det skulle bevæge sig hen, men udgangspunktet var ‘begyndelsen’ og det tomme rum. Netop dét at bygge op fra grunden var omdrejningspunktet i Andreas Ingefjord’s workshop mandag eftermiddag om Malmøs nye tilbud til de 9-12 årige, BALAGAN: “Lad tingene vokse frem. Tag udgangspunkt i brugere og ikke-brugeres ønsker. Involvér hele organisationen og vær modig nok til at miste kontrollen, når brugerne sætter en dagsorden”, opfordrede han som bibliotekar og projektleder af BALAGAN. Balagan er kort fortalt et afslappet miljø med plads til hygge, spil, digitale skærme og masser af social interaktion.

Interaktivitet, udvidet fokus og nyt mindset Konferencen, der var bygget op over fire forløb, lagde ud med en paneldiskussion, hvorefter man i løbet af 24 hektiske timer undersøgte det performative aspekt med udgangspunkt i det Digitale Rum, Biblioteksrummet og Byens Rum. Hver del bestod af et indledende oplæg i plenum efterfulgt af workshops, som gik i dybden med forskellige sider af emnet. Panelet, som skød konferencen i gang, kom allerede i denne indledende del af konferencen ind på det fokus, dét der skulle vise sig at være konferencens hovedkonklusioner. “Giv plads til interaktivitet og præsentér en bred vifte at kultur og kunst”. Anne Mette Rahbæk, Kulturstyrelsens direktør, opfordrede bibliotekerne til at samarbejde bredt med andre aktører i det kulturelle felt. Brugerne, i dette tilfælde børnene, skal involveres i at designe og udvikle biblioteket. Elsebeth Tank, stadsbibliotekar i Malmø, fulgte nogle af de samme linjer. I Malmø har man bevidst arbejdet med det, som hun kaldte “mindset of tomorrow” og med at være på forkant og være med til at præge udviklingen – og ikke bare følge

BALAGAN, et eldorado for børn og unge i alderen 9-12. Andreas Ingefjord fortalte om Malmø Stadsbiblioteks nye tilbud om et berettereksperimentarium og interaktive bibliotekslaboratorier for børn.

med. Det har man gjort med strategisk udvalgte eksterne samarbejdspartnere og en strategi baseret på et paradigmeskift i hele måden at tænke biblioteker på. “Det fysiske aspekt, det mentale aspekt og det digitale aspekt skal alle vægtes, og man må gerne udfordre den traditionelle forestilling om, hvad biblioteket er for en størrelse. Biblioteket skal ikke bare være ét sted, men et synligt aktiv i hele byen og alle dens rum”, lød det fra Elsebeth Tank.

Udfordr’ fantasien og sats på det performative Seven Stories “is not a library”, som Kate Edwards fra Newcastle og leder af dette projekt, understregede i sit indlæg. Seven Stories er et sted som “Celebrates childrens items, art and peformance”. Seven Stories tager altid udgangspunkt i littera-

Giv plads til interaktivitet og præsentér en bred vifte af kultur og kunst! Anne Mette Rahbæk, direktør i Kulturstyrelsen

I februar 2012 ville en af landets første modernistiske digtere, Gustaf Munch-Petersen, have fyldt 100 år. Klassikerdagen har derfor i år udpeget Munch-Petersen som årets klassiker. Det markeres landet over på bibliotekerne på Klassikerdagen tirsdag den 25. september. Husk at sende information om jeres lokale udstilling eller arrangement til db@db.dk, så kommer de på kalenderen på www.klassikerdagen.dk

PROGRAM

turen og bygger så en fantastisk verden op, som “gør historien levende og præsenterer den på nye måder. Det er kun fantasien, der sætter grænser og alt er muligt, hvis man tør udfordre det normale”, som Edwards var inde på. Hovedkonklusionen for hele konferencen skal derfor være: Sats på det performative. Skab “interaktion, animation og performance” i selve biblioteksrummet og i det digitale rum. Men også i hele byrummet!”. Den anbefaling er hermed givet videre. Se fuldt program på: http://centralbibliotek.dk/sites/default/files/program_3.pdf. Finn Petersen, udviklingskonsulent Københavns Biblioteker

Velkommen til Klassikerdagen 2012 Digteren i en flimrende verden ”Gustaf Munch-Petersen – årets klassiker” Kl. 17-19 tirsdag den 25. september Hovedbiblioteket, Krystalgade 15 i København Jeppe Kofoed-Melson fra GivRumNu hev sine workshopdeltagere uden for i det byrum, som bibliotekerne ifølge en af konferencens hovedkonklusioner, meget gerne må erobres. Foto: Anne Mette Otto

Velkomst Klassikerkomitéen Festforelæsning Ved forsker og forfatter Martine Cardel Gertsen Tre danske digtere læser lyrik og tekster Olga Ravn, Daniel Dencik og Asger Schnack – egne ting og Gustaf Munch-Petersen digte Klassikerdagen modtager i år støtte fra Forfattercentrum og Det Kgl. Bibliotek. ALLE ER VELKOMNE. GRATIS ADGANG TILMELDING PÅ DB@DB.DK SENEST 24. SEPTEMBER DANMARKS BIBLIOTEKSFORENING

Danmarks Biblioteker 2012 - nr. 5

Afsender: Danmarks Biblioteksforening. Farvergade 27 D, 2. sal, 1463 København K SORTERET MAGASINPOST

ID: 42781

FÅ DE SENESTE BIBLIOTEKSNYHEDER DIREKTE I DIN MAILBOX Tegn abonnement på “Aviserne skriver” på www.db.dk. Det er gratis, og de kommer hver uge!