Danmarks Biblioteker nr. 5, 2017 by Danmarks Biblioteksforening

Nr5. 2017

DANMARKS BIBLIOTEKER

CAMPUS BINDSLEVS PLADS: Ny Læring i Silkeborg Mads Thimmer: Hverdagskultur og digitalisering – hvor er vi på vej hen? Optakt til kommunalvalget: Demokrati er ... Danmarks Biblioteksuge 41 Børn læser mindre • IFLA 2017 og FN's verdensmål • Nørdernes bibliotek Leder: Biblioteket som PEJLEMÆRKE for et læsende Danmark

LEDER Forside: Det nye CampusHus på Bindslevs Plads i Silkeborg. Pladsen og udearealerne skal stå færdige om et år: Asfalt og kreativitet med et stænk af anarkisme, en anderledes legeplads og en Theodoras Have. Foto: Jakob Lerche Photostudio.

Danmarks Biblioteker Et biblioteks- og kulturmagasin 21 årg., nr. 5. Oktober 2017 Udgiver/Adresse Danmarks Biblioteksforening Farvergade 27D DK-1463 København K Telefon: 33 25 09 35 e-mail: db@db.dk www.db.dk Redaktør Hellen Niegaard (hn@db.dk), ansvarsh. Kommende numre af Danmarks Biblioteker Nr. 6. 10 december 2017 Tidligere numre og artikler Se www.db.dk Abonnementspris For medlemmer kr. 300,For ikke-medlemmer kr. 650,Studerende ved Danmarks Biblioteksskole kr. 60,Annoncer Formater og priser: www.db.dk/danmarksbiblioteker Grafisk produktion Stæhr Grafisk Tryk CS Grafisk A/S Oplag 2.100 ISSN nr.: 1397-1026 Gengivelse af artikler tilladt med kildeangivelse.

BIBLIOTEKET SOM PEJLEMÆRKE FOR ET LÆSENDE DANMARK Steen Bording Andersen (A), formand for Danmarks Biblioteksforening Dét synes jeg bør være en overskrift, når kulturminister Mette Bock i 2018 går i gang med at give biblioteksloven et eftersyn. Bibliotekerne kan nemlig være den institution, der viser vejen for, hvordan vi skaber fremtidens deltagende og læsende medborgere. Det gør bibliotekerne ikke KUN ved at ‘stille bøger, tidsskrifter, lydbøger... musikbærende materialer og elektroniske informationsmedier herunder Internet og multimedier til rådighed’, som der står i loven nu, men ved at være offensive. I den seneste tid har der været en del omtale af, at læsningen er i krise. Tænketanken Fremtidens Biblioteker har lavet den hidtil største læseundersøgelse blandt 3-7. klasser, som viser, at børn læser mindre i fritiden end for syv år siden. Især pigerne læser mindre i fritiden i dag, og de bruger væsentlig mere tid på nettet. Derfor skal vi ‘opruste’ i kampen for mere litteratur og mere lystlæsning. Ændrede medievaner er en del af årsagen, og et moderne folkebibliotek er en del af løsningen. Det bør kulturministeren have for øje, når hun går i gang med at revidere biblioteksloven, sådan som hun luftede i dagbladet Politiken i sommer. Her sagde hun at “digitaliseringen og ændrede brugervaner udfordrer vores traditionelle måde at tænke biblioteker på.” Derfor vil hun i 2018 have analyseret bibliotekernes rolle i dag blandt andet for at “afklare, om biblioteksloven fortsat er tidssvarende.” Den diskussion startede vi i Danmarks Biblioteksforening på topmødet i 2016 og har afledt af den valgt at kampagnesætte det moderne bibliotek. At det ikke bare er en passiv bogsamling, men en aktiv formidler for den enkeltes, for samfundets og for demokratiets skyld. Alt det vi netop satte fokus på i uge 41. Det er uden tvivl en debat, vi kun lige har taget hul på. Vi skal nu være med til at skabe fortællingen om det moderne bibliotek, som en ny bibliotekslov skal være rammen om. I en tid, hvor Fake news, populisme og overfladiske medier sætter dagsordenen, og hvor selv USA’s præsident foretrækker at formulere sin politik gennem 140 tastetryk på mobilen, er bibliotekernes samfundsrolle vigtigere end nogensinde. Biblioteket – som et kulturelt kraftcenter og et inspirerende ‘showroom’ for viden og litteratur. Derfor hilser vi det velkomment, at kulturministeren, som hun siger, vil trykprøve om ”biblioteksloven fortsat er tidssvarende.”

Danmarks Biblioteksforenings Forretningsudvalg Steen Bording Andersen (A) Aarhus, formand Hanne Pigonska (V) Odsherred, 1. næstformand Kirsten Boelt, bibliotekschef, Aalborg Bibliotekerne og 2. næstformand, Claus Mørkbak Højrup (V), Hjørring, Hans Skou (V), Aarhus, Inge Dinis (A), Ikast-Brande, Paw Østergaard Jensen (A), Albertslund, John Larsen, biblioteksleder, Odsherred, Lars Bornæs, bibliotekschef, Silkeborg og Martin Lundsgaard-Leth, kultur- og biblioteksleder, Ikast-Brande

Vi i Danmarks Biblioteksforening opfordrer ministeren til at bruge anledningen til fundamentalt at gøre op med tanken om, at biblioteket blot er en bygning med bøger i. Bibliotekerne har til opgave at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet. Der er imidlertid stor forskel på, hvordan landets 98 kommuner vælger at udforme deres lokale bibliotekstilbud inden for bibliotekslovens meget vide rammer. Dét skal vi blive ved med, og det bør være målsætningen for en ny bibliotekslov.

INDHOLD Demokratiet er på dagsordenen: Vi skal stemme til kommunalvalget tirsdag den 21. november. Med Demokratikampagnen skød landets biblioteker valgkampen i gang i Danmarks Biblioteksuge – uge 41. Med demokratiﬁlmen, valg for unge, demokratidebatter og talebobler mm spredt ud over 90 af landets biblioteker kom kampagnen ﬂot fra start. Vi kan vente revolution i service og ny velfærd med digitalisering i kommunerne, varsler Mads Thimmer, direktør for Innovation Lab. Samtidig vil vi se en demokratisering af teknologien, så alle vil kunne/skulle kode. Bibliotekerne har altid understøttet læring, formel som uformel. Nu sætter Silkeborg helt nye standarder for læring i et partnerskab mellem syv lokale læringspartnere og skaber Campus Bindslevs Plads – et stærkt nyt byrum for læring, innovation og kreativitet. Hellen Niegaard

Leder

Biblioteket på Bogforum 2017

Nyhedsklip

Mænd, der bader kvinder ...

Fælles Demokrati Kampagne 2017

Hverdagskulturen - hvor er vi på vej hen? Interview Mads Thimmer

Silkeborg: Campus Bindslevs Plads Nyt byrum for læring, innovation og kreativitet Hellen Niegaard

Ny rapport: Læser dit barn? Louise Nexø Agger

nORD 2017 litteraturfestival i Helsingør Hellen Niegaard

Nyt fra biblioteksfronten: I DBC’s og bibliotekernes tjeneste

IFLA 2017 Knud Schulz i IFLAs Governing Board Hellen Niegaard

IFLA 2017 og FN’s verdensmål Hellen Niegaard

Vejledning til både IFLA og FN og nye Guidelines til bl.a. hjemløse Marie Engberg Eiriksson

Folkebibliotekerne vigtige brikker i FN-2030 opgaven Jakob G. Lærkes

Det handler også om børn og unge Søren Dahl Mortensen

IFLA: Danske Digitale Biblioteksstrategier

Nørdernes bibliotek Anne Soﬁe True, Thea Storm Pedersen, Kjetil Sandvik og Finn Petersen

Kulturmøde Mors Vita Andersen

Mads Thimmer: Revolution i servicen i næste byrådsperiode

Børn, især piger læser mindre i fritiden

…8

… 19

IFLA 2017: Fokus på bæredygtige verdensmål og global strategi … 24

Bibliotekerne en aktiv og synlig del af Kulturmøde Mors

… 30

BIBLIOTEKET PÅ BOGFORUM STAND C3-003A Masser af debatter, forfattermøder og litterære indslag. Mød eReolen.dk live: Kom og få introduktion til dit digitale bibliotek. Den Store Litteraturquiz med Adrian Hughes hver dag kl. 13. Her dyster fire forfattere, anmeldere og andre. Dagens digter kl.17: Nanna Storr-Hansen, Peder Frederik Jensen og Olga Ravn.

Blandt de mange forfattere, der kigger ind, er Sarah Engell, Jesper Stein, Lone Theils, Pia Juul, Katrine Marie Guldager og Morten Ramsland. Sarah Engell

Adrian Hughes

Peder Fr. Jensen

Nanna Storr-Hansen

Fotos: Pressefotos

På standen kan man ud over bibliotekernes egne folk bl.a. møde folketings- og kommunalpolitikere og kulturminister Mette Bock.

Morten Ramsland

Mette Bock

Olga Ravn

FAGLIG FREDAG 2017 Bella Center tilbyder fagfolk ny inspiration på Bogforum. Faglig fredag henvender sig primært til bibliotekarer, folkeskolelærere og pædagoger, men er åben for alle. Tema 2017: ”Dannelse” om formiddagen, og ”Klassikere – hvad siger de os i dag?” om eftermiddagen. 09.00 Skolens dannelse Alexander von Oettingen, dr. pæd og prorektor UC Syd 10.00 Den klassiske dannelsesinstitution i en postfaktuel tidsalder Michel Steen-Hansen, direktør Danmarks Biblioteksforening 11.00 Hvad er digital dannelse, og hvorfor er det vigtigt? Kirsten Drotner, dr. phil og professor, SDU 13.00 Længslen mod Bulderby – Børnelitterære klassikere mellem langtidsholdbar litteratur og nostalgi Nina Christensen, leder af Center for Børnelitteratur, Aarhus Universitet 14.00 Fyret og Bølgerne Jørgen Herman Monrad, lektor Skt. Annæ Gymnasium og anmelder ved WA 15.00 Kontroversielle klassikerforord Merete Pryds Helle, forfatter Priser: 500 kr. for formiddag/eftermiddag og 800 kr. hele dagen. Køb billetter og se det fulde program på bogforum.dk.

[NYHEDSKLIP...] Kriseramt eller omstillingsparat kulturinstitution. Bibliotekerne blev for et par år siden fremhævet og rost som eksempel på en offentlig institution, der i tide havde taget fat i digitalisering og i øvrigt arbejdede målrettet med nytænkning af folkeoplysningsopgaven. Så kom debatten om eReolen.dk – en succeshistorie lige bortset fra, at de helt store forlag og servicen stadig arbejder på at ﬁnde en samarbejds- og forretningsmodel, som begge parter kan leve med; ministeren har givet dem 2017 ud til at ﬁnde en løsning.

Biblioteket er hverdagskultur i mange former. Vi ser derfor i DB frem til kulturminister Mette Bocks eftersyn i 2018 og til en åben debat om bibliotekets rolle og loven, understregede Steen B. Andersen på repræsentantskabsmødet i foreningen i oktober, se også lederen. - Vi skal tænke bibliotekerne som en langt mere aktiv part i læsnings- og uddannel-

Valg til Danmarks Biblioteksforening: Politikere og fagfolk. Kommunalvalget betyder også nyvalg til biblioteksforeningen. Ønsker du indﬂydelse på biblioteksdebatten og DB, så stil op til det nye DB-repræsentantskab for 2018-2021. Valg af kommunemedlemmer – dvs. kommunalpolitikerne – foregår ved direkte valg af fem medlemmer på hver af fem regionale møder i januar 2018. Biblioteks- og Kulturforeningen i Region Midtjylland holder møde den 23. januar, og de ﬁre øvrige møder ligger inden udgangen af uge 5. Alle nyvalgte kommunalpolitikere modtager indkaldelse pr. mail. Herefter vælges ti tillægsmandater for at sikre politisk repræsentativitet. Valg af personlige og institutionsmedlemmer afholdes skriftligt. Valget foregår fra 15. januar til 15. februar 2018. Deadline for opstilling 31. december i år. Formanden og de to næstformænd vælges på DB generalforsamlingen torsdag den 12. april under topmødet i Herning 1213. april 2018. Vil du vide mere, så kontakt DB-direktør Michel Steen-Hansen.

Foto: LEGO

Og senest har debatten omhandlet bibliotekets kerneopgaver. Nogle, heriblandt forfatter Ole Münster og Cepos’ forskningsleder Henrik Christoffersen, er bekymrede for faldet i fysiske bogudlån. Andre igen er positivt optaget af bibliotekets rolle som mødested og læringspartner med besøgstal på knap 38 mio. årligt og stigning i tværsektorielle partnerskaber med bl.a. folkeskolen – som væsentligt i nutidig folkeoplysning. Der er grunde nok for en kulturminister til at se nærmere på, hvad et folkebibliotek skal i dag – og i morgen.

sesløftet samt i den demokratiske samtale og dannelse, pointerede Steen B. Andersen (A) inden forsamlingen af kommunalog fagpolitikere gik over til at drøfte, hvad man især skulle kigge nærmere på.

LEGO House indviet. Den berømte danske LEGO klods har fået sit eget oplevelseshus. Med leg, læring og kreativitet i centrum tæt på Billund Bibliotek og Legoland. Efter ﬂere års forberedelse åbnede huset på 12.000m2 med besøg af både danske prinser og prinsesser og selvfølgelig børn i Billund. Bygningen er formet af 21 klodser stablet oven på hinanden og tegnet af den verdensberømte danske arkitekt Bjarke Ingels og hans tegnestue BIG. Huset har ﬁre zoner. Rød for kreativitet og uendelige muligheder, grøn for kommunikation og sociale relationer, gul for følelser og humør og blå for logikken. Man kan bygge over alt og i øvrigt enten have sin madpakke med eller mod betaling få den serveret i madkasser af legorobotter. www.legohouse.com.

”Mænd, der bader kvinder”... Viral litteraturformidling: Ødelæg en bog med ét bogstav, opfordrede Gladsaxe Bibliotekerne og nåede på fem dage 1 million mennesker. Biblioteker og bogkredse taler meget om, hvordan man kan engagere folk og få dem til at tale om litteratur – også på sociale medier. Gladsaxe Bibliotekernes SoMegruppes (Sociale Medier) opslag og bogleg – Ødelæg en bog med ét bogstav – blev modtaget med massiv begejstring og var på mange måder en øjenåbner for biblioteket. Folk er vilde med bøger, vil gerne lege med på net-formidlingen og nogle faktisk læse de bøger, der kom op. Samtidig er det en regulær opgave, for skal det virkelig blive til noget, skal der følges op.

- Dét har været en udfordring og tidskrævende, men samtidig virkeligt sjovt at kommentere, like og interagere med deltagerne. Vi synes, det var vigtigt, at vi også var med i legen, og at det ikke kun var deltagerskabt. Samtidig ville vi også gerne vise de steder, hvor legen blev delt eller folk lavede variationer over den. - Det bedste har været de brugere, der har skrevet i tråden om deres oplevelse med biblioteket, eller at det har givet anledning

for dem selv eller andre til at læse eller diskutere bøger. - En genial litteraturformidling, som skaber opmærksomhed om biblioteker, litteraturen og glæden ved at læse – jeg kunne ikke være mere stolt, fortæller Jakob Lærkes, bibliotekschef i Gladsaxe. Folk har endda også ringet og skrevet til biblioteket for at deltage i spøgen, ligesom idéen blev taget op i andre sammenhænge. Mandag den 18. september kl. 10.55 slog biblioteket legen op med teksten ”Mænd der bader kvinder”, og fredag den 22. rundede man 1 million visninger og fejrede det med kage til alle mand på biblioteket; og den kører stadig stille og roligt derud af. Det giver blod på tanden til andre, anderledes formidlingsformer. /HN

Danmarks Biblioteker 2017 - nr. 5

Enkel og genial formidling Prinsessen på tærten, Intet nyt fra festfronten og Min afrikanske barm er bare tre eksempler på de mange, mange forslag. - Sådan et opslag er jo både sjovt og let for folk at gå ind og kommentere på, hvilket også var vores mål.

At det ville få den effekt, det ﬁk, havde man overhovedet ikke ventet. - Vi nåede 1 million mennesker med vores oprindelige opslag, det er delt omkring 2.000 gange, har fået 6.000 likes, 800 følgere og 9.600 kommentarer, oplyser bibliotekar Stine Bang Iversen, der sammen med kollegerne Majken Jakobsen og Marie Engberg Eiriksson stod bag opslaget.

K V 2 017 – D A N M A R K S B I B L I O T E K S U G E 2 017

DEMOKRATI Stor kampagne om demokrati: Hvad betyder det for dig? At Danmark er et demokrati ved vi alle, men hvad betyder det egentlig mere konkret? I uge 41 satte landets biblioteker spot på temaet Demokrati på over 90 forskellige måder i en fælles landsdækkende kampagne med masser af lokale aktiviteter. Som optakt til kommunalvalget den 21. november og som en del af folkebibliotekernes oplysningsopgave.

anmarks Biblioteksforening tog initiativet til den ugelange kampagne. Sammen med ambassadører fra de enkelte biblioteker har DB skabt fælles logo og grafiske materialer. DB står står også bag kampagnens skægge film, som efter første døgn nåede over 10.000 visninger. Her giver en lang række kendte og ukendte politikere, meningsdannere og borgere deres helt personlige bud på DEMOKRATI. Fra kulturminister Mette Bock og Abdel Aziz Mahmoud til et par skolepiger.

Hvad nu hvis en 9. klasse elev blev borgmester? Viborg Bibliotekerne lagde ud. På hovedbiblioteket tog 9.b fra Søndre Skole onsdagen inden biblioteksugen stilling til vigtige politiske spørgsmål, som et led i at skabe egne holdninger og forberede sig til kommunalvalget i november. Fra nu og til november vil et undervisningsforløb for elever i 7.-10. klasse gøre kommunalpolitik vedkommende for børn i samarbejde med folkebiblioteket. Andre kommuner gjorde noget tilsvarende. Herlev Bibliotek opfordrede f.eks. eleverne på det lokale gymnasium til at tage en grundig demokrati-snak i klasserne – og bad dem samtidig udfylde kampagnens talebobler med deres budskaber om demokrati. Biblioteket stillede også op til flere morgenmøder på Herlev station med morgenkaffe og demokratisnak. Op imod 5.000 talebobler strømmede fra biblioteket og ud i byen. På Aalborg Bibliotekerne tog man bl.a. hul på demokratidebatten ved at sætte Fake news under behandling i forbindelse med besøg af Lea Korsgaard, chefredaktør på Zetland, til en debat om nyhedsjunglen om torsdagen. Mens Odense bibliotekerne opfordrede byens borgere til – på store talebobler – at give udtryk for deres holdninger til demokrati eksempelvis på Instagramprofilen MitOdense.

Hele ugen havde Guldborgsund Bibliotekerne et stort program omfattende tilbud for alle aldersgrupper. Som noget helt særligt bragtes fuldside annoncer i både Ugeavisen Guldborgsund og Lolland Falster Folketidende (7. oktober) med bibliotekernes demokratimanifest, hvis indledning henholdsvis slutning lød sådan her:

“For Danmarks Biblioteksforening er det naturligt, at Danmarks mest besøgte kulturinstitution stiller sig i spidsen for at få flere til at deltage i demokratiet. Det gør vi på 98 forskellige måder ude i de enkelte kommuner med mange fantasifulde veje til at skabe opmærksomhed om, at der er mange måder at deltage i demokratiet på, og at der er kommunalvalg den 21. november”, sagde formand for Danmarks Biblioteksforening, Steen B. Andersen (A), da kampagnen blev skudt i gang. “At være en del af folkestyret kræver forståelse for den demokratiske tanke, og de danske folkebibliotekers mange aktiviteter og tilbud er på hver deres måde med til at understøtte borgernes viden, indsigt og udsyn og basis for demokratisk forståelse. Med Danmarks Biblioteksuge sætter vi fokus på vigtigheden af at skabe adgang til viden, at få flere til at læse og tage del, og mere overordnet på demokratiets mangfoldige udtryk i vores alles hverdag.” lød det fra DB formanden tidligt mandag morgen den 9. oktober. Kampagnen – Danmarks Biblioteksuge – fortsætter i 2018 under sloganet: Biblioteket kan mere end de ﬂeste ved. Se filmen og indslag fra hele uge 41 i år på facebook.com/DanmarksBiblioteker

/HN

Danmarks Biblioteker 2017 - nr. 5

Demokrati manifest

Bibliotek er demokrati. Det lyder spøjst, for er biblioteket ikke bare bøger? Næ nej, så enkelt er det ikke. Det handler om adgang. Lige adgang. Altså, at alle får adgang til det samme, ligegyldigt hvem man er. Rige, fattige, grimme, smukke, dumme og kloge. ... Vi er et værktøj, en hjælpende hånd og en støtte, når du ikke kan komme videre. Vi er her, så alle har de samme muligheder. Og mulighederne er endeløse. Vi er mere, end du tror.

INTERVIEW

HVERDAGSKULTUREN - HVOR ER VI PÅ VEJ HEN? Om revolution i service og ny velfærd med digitalisering i kommunal sammenhæng og i al opgaveløsning. Interview med Mads Thimmer fra Innovation Lab.

igitaliseringen har på kort tid ændret vores hverdag på alle fronter – nyheder, økonomi- og virksomhedssystemer, personlig planlægning og facebooking, mellemmenneskelig kontakt generelt, indkøb og forbrug, kulturudtryk og f.eks. kommunikation med det offentlige for blot at nævne nogle aspekter. Ingen løfter længere et øjebryn, når man i dag taler næste generation af den offentlige digitaliseringsstrategi og behov for at ‘få

Innovation Lab: Videncenter for digital udvikling og trends med stort internationalt netværk inden for forskning, produktudvikling og iværksætteri. Innovation Lab har kontorer i både Aarhus, København, New Delhi, Dubai og Norge. Se mere på https://ilab.dk. Direktør Mads Thimmer: Innovation Lab blev grundlagt i 2001 af den nordiske computerpioner Preben Mejer (siden 2012 Radr.dk) og Mads Thimmer. Thimmers fokus ligger i dag på strategiog konceptudvikling, digitale strategier og nye organisationsformer. Han er uddannet i komparativ litteratur fra University of Cambridge.

alle – virksomheder og borgere’ med ind i en verden, hvor kommunikationen mellem myndigheder og os andre er fuldt ud digitaliseret; vi skal lige have de sidste med, lyder det f.eks. om Nem-ID, der om få år opdateres til MitID fælles for myndigheder og pengeinstituttter. Vi er videre. Næste skridt er taget. Det drejer sig bl.a. om at digitalisere undervisningen for alvor og om at gøre en stor del af den

D I G I TA L I S E R I N G & K O M M U N E R menneskebaserede velfærdsservice digital og automatiseret – med brug af software og maskinløsninger som f.eks. virtual reality og robotter.

andet niveau. ”Dét, der før var teknikerens redskaber, bliver dine.”

3Dprint bliver større end internettet, siges det - hvorfor det? Servicerevolution Som optakt til kommunalvalget den 21. november har Danmarks Biblioteker bedt 42-årige Mads Thimmer, medskaber af og direktør for Innovation Lab, give et bud fra hoften og kort skildre den fantastiske hverdag, der venter enhver dansker de næste fire-fem år.

Hvor ser du det helt store digitale tigerspring i vores hverdag, når du kigger i krystalkuglen for 2018? MT: “En hel række tigerspring kommer væltende ud i 2018 og understøtter vores hverdag. Populært kalder man det Maskinlæring, Kunstig Intelligens eller AI (Artificial Intelligence, red) men fælles er, at nu kan maskinerne, softwaren, selv gøre sig bedre og lære af os. Indtil nu har vi skullet lære af maskinerne og indordne os. Så det vil føles som lidt af en servicerevolution.” Noget andet er, mener Mads Thimmer også, at vi vil se en demokratisering af teknologien, netop fordi softwaren så at sige arrangerer sig i baggrunden og har en langt mere intuitiv brugergrænseflade, hvilket gør den enkelte i stand til at skabe de ting, du ønsker. Fra apps til 3D – alle vil kunne kode på et eller

MT: “Fordi 3Dprint giver mulighed for at revolutionere hele fremstillingsindustrien, så man KUN bruger de materialer, man har brug for (= ingen spild), producerer lokalt (ingen CO2dyr fragt), og meget hurtigere end traditionel fremstilling – og så er det ligeså ‘dyrt’ at producere unika som massefremstilling. Det vil flytte vores måde at opfatte produkter på. 3Dprint er på en måde en port mellem det virtuelle og det fysiske.” 3D-tesen stammer fra Chris Anderson, chefredaktør for det amerikanske internetmagasin Wired og redaktør af flere bøger om bl.a. IT-samfundets indholdsindustri, kommunikation og produktion.

Hvordan vil det især opleves af det enkelte menneske og den enkelte virksomhed til hverdag? MT: “Vi vil se større grad af service fra systemer og teknologi omkring os, tingene vil omsider tilrettelægge sig selv, så vi kan stresse mindre over mindre planlæggerting. Stemmestyring bliver ligeså almindeligt som multi-touch er i dag.”

>>>

Danmarks Biblioteker 2017 - nr. 4

INTERVIEW

Digitaliseringen fra nu til næste valg På en skala fra 1 til 10, i hvor høj grad vil den kommunale verden og virkelighed have ændret sig fra valget den 21. november til næste kommunalvalg november 2021? MT: “Forhåbentlig meget – jeg tror 8! Jeg tror, man vil tage et opgør med New Public Management og den udbredte kontrolstyring. Det er for dyrt og demotiverer, så talenter og yngre springer fra borde. Samtidig tror jeg på en kulturel revolution i det offentlige – man vil ikke længere bastes og bindes ind af skarpe hierarkier og funktionsherredømmer.”

Hvilken udvikling skal der til, ikke bare rent teknologisk? MT: “I det offentlige er det klart en organisationskultur, der skal ændres. Man skal over i mindre, selvkørende og agile teams, der selv definerer ansvar og stiller krav til deres digitale platforme, så kører det. Se på hollandske Buurtzorg – det kan gøres 40% hurtigere og 50% mere kosteffektivt, hvis man lader lokale teams af kompetente mennesker om opgaven uden at overkontrollere og centralisere.” Buurtzorg, et alternativ til den traditionelle hjemmepleje grundlagt af Jos de Blok i 2006, fokuserer på de grundlæggende principper for plejen: Hvordan kan vi forbedre borgernes liv? Hvordan kan vi forbedre medarbejdernes arbejdsmiljø ud fra et mål om helhedstænkning og ønske om at skabe bedre pleje i takt med, at sektoren er blevet beskåret økonomisk. Mottoet: Start med patienten, sats på sygeplejerskeniveauet, fjern ledelseslag, inddrag netværk og relationer, og lad plejen organisere sig ubureaukratisk i teams i relevante lokalområder. Tilbuddet omfatter over tusindvis af ældre i en lang række lande og udgøres i dag af mere end 10.000 medarbejdere med et højt uddannelsesniveau, heraf er hovedparten registrerede sygeplejersker. Se www.buurtzorg.com.

Hvad skal der til? Noget af en omlægning i en kommunal opgaveløsning, hvis tilrettelæggelse meget ofte er baseret på New Public Management og styring i alle procesled.

Hvilke barrierer kan der være for den udvikling? MT: “Ikke mange – især fordi den kunstige intelligens faktisk er en revolution på bagsiden, hos virksomheder i maskinrummet og i server-racksene hos det offentlige.”

Det handler kort sagt meget om bl.a. vores tankesæt, hvordan det? MT: “Fordi vi nu næsten kan alt på en række områder – i forhold til computerkraft for den enkelte. Og så kan vi ikke længere nøjes med at spørge hvordan eller hvornår, vi kan ikke længere tage udgangspunkt i teknologien og se, hvad den kan. Med quantum computing og nye lagringsteknologier, som støtter op om AI og de massive datamængder, ja så skal vi i stedet spørge til, hvad vi vil – hvor langt vil vi lade teknologien gå?

Hvilke udfordringer medfører dén udvikling, og hvor ligger de eventuelle tab? MT: “Filterbobler, tror jeg, er de største potentielle tab. Vi så det i USA, hvor eliten gik rundt i deres små bobler, mens det brede Amerika havde fået sin egen, digitalt forstærkede og forvitrede, Trump-filterboble.”

Er vi klædt på til det sikkerhedsmæssigt – apropos Fake news og netangreb? MT: “Slet ikke. Sikkerhed er ikke det første, vi tænker på, og der har i mange år været en krig mellem dem, der vil benytte, og dem, der vil beskytte. Men sikkerhedsbranchen er ved at anerkende, at de er nødt til at tænke i brug og benyttelse først og fremmest – og ikke bare i krypteringsnøgler. Når man kan motivere folk til at sikre sig, og gøre det nemt, er store sikkerhedsbrister mindre sandsynlige.” Som Innovation Lab-direktør Mads Thimmer ser det, handler digitalisering altså ikke bare om IT-virksomheder, robotter og internet. Den vil påvirke alt i en overskuelig fremtid. “Jeg er tit blevet mødt af skepsis, når jeg har sagt det, men jeg har endnu ikke oplevet, at nogen kom fra en branche eller sektor, hvor jeg ikke kunne nævne noget, som digitaliseringen kommer til at forandre.” Digitalisering skal på dagsordenen i de nye byråd. Ikke bare som flere nye lokale IT-systemer, robotter til plejehjem eller nye kompetencekrav til medarbejderstaben. Digitaliseringen gennemsyrer, som Mads Thimmer ser det, simpelthen det hele. Den skaber både masser af muligheder og utallige udfordringer i kommunerne, og for de nyvalgte politikere er det blot om at komme i gang med at overveje og se på, hvad den skal betyde for deres borgere og opgaveløsning. HELLEN NIEGAARD Foto: Christian B. fra Yellows

B I B L I OT E K S U DV I K L I N G

Fleksibilitet er et kodeord, tydeligst i storrummet med scene og bemærk: Arbejdsborde og -skillevægge bekvemt ophængt i loftet, så nye læringsrum kan etableres på nul komma fem.

CAMPUS BINDSLEVS PLADS Stærkt nyt byrum for læring, innovation og kreativitet Flot transformation af Bindslevs Plads i Silkeborg med et nyt CampusHus omskaber grå P-plads til en moderne markedsplads for dynamisk læring og ny indsigt. Silkeborg har fået en ny kreativ bydel. Syv lokale læringspartnere står bag det storstilede projekt om at skabe reel synergi på tværs af fagligheder, uddannelser og kulturer med biblioteket i værtsrollen.

NY LÆRING I SILKEBORG

forsigtigt solskin og let blæst viser Silkeborg sig fra sin bedste side, da bibliotekets ledelse – bibliotekschef Lars Bornæs og formidlingschef Inge Kring – en tidlig eftermiddag i september viser rundt inde og ude og fortæller om al den nye herlighed. “Det er fantastisk at være del af, og vi er meget begejstrede”, fortæller Inge Kring. Skønt huset knap nok har været åbent en måned og hele udendørsprojektet først for alvor går i gang nu, er initiativet så perspektivrigt – også for andre kommuner – at det skal omtales her i bladet. CampusHuset er tegnet af arkitekterne fra RUM. Visionen: En markedsplads i form af et svævende tag båret af søjler. Funktionaliteten: Fleksibilitet for at understøtte forskellige, hyppigt skiftende læringsprocesser – små og store – og hurtige sceneskift. De syv samarbejdspartnere er: College 360, Den Kreative Skole, Th. Langs Skole, Th. Langs HF & VUC, Silkeborg Bibliotek inkl. Medborgerhuset, Silkeborg Ungdomsskole og Folkeskolerne i Silkeborg herunder FabLab Silkeborg.

Levende byrum – aktivt læringsmiljø Herligt er hele det nytænkende koncept med en ny formel for samarbejde omkring læring og kreativitet. Campus Bindslevs Plads både synliggør Silkeborgs og bibliotekets fokus på ny læring og kommunens ønske om at genskabe et levende og attraktivt byrum på den gamle markedsplads, centralt beliggende midt mellem Silkeborg Station og bymidte men i 50 år anvendt til parkering. Bilerne er rykket ned under jorden i ny p-kælder som led i kommunens generelle strategi om at fjerne biler fra gademiljøet og give nyt liv til bykernen. Hele Campus Bindslevs Plads er udformet mellem syv uddannelses- og kulturinstitutioner. I et nært samarbejde har man skabt et kreativt fælles læringsmiljø – et åbent læringslaboratorium. Målet er, med borgmester Steen Vindums (V) ord, at “ – løfte niveauet for undervisning og kultur til nye højder i hele Silkeborg”. Visionen: At skabe et fælles campus. Et område fysisk defineret af pladsen som udendørs byrum og det nye CampusHus. Et sted med appel ikke alene til elever, studerende og undervisere, men i høj grad også til borgerne bredt betragtet. Et sted hvor ”Brugerne klædes personligt og fagligt på til at leve og arbejde i en omskiftelig og global verden”. Ambitionerne i Silkeborg er ikke små.

CampusHuset – udtryk og aktiviteter

>>>

Danmarks Biblioteker 2017 - nr. 5

Visualisering af den nye Campus Bindslev Plads.

Arkitektonisk fremstår det nye læringsunivers som en stor kube primært i glas som i skala matcher områdets nyere byggerier. Mod boliggaden, som har lavere huse, er CampusHuset’s skala tilpasset med en lavere bygning, som i materialer og udtryk har reference til en container. Den meget markante, udhængende tagskive af rå aluplader med et rustent look, tilfører stedet en særlig karakter og insisterende visuel dynamik. Inde opleves bygningen reelt som et laboratorium. Husets udtryk og valg af materialer – beton, glas, træplader af birkefiner og metalplader – er gennemført råt og giver produktionsassociationer. At det ikke opleves som hverken for fabriksagtigt eller lukket om sig selv skyldes den indbyggede fleksibilitet allevegne. Og lyset, dét at hovedsagelig alle ydre vægge udgøres af glas.

BIBLIOTEKSUDVIKLING

Det flotte trappeparti rummer også mulighed for udendørs events.

CampusHusets foyer og café med lille kig til bibliotekets lounge til højre.

Bl.a. et kæmpestort vinduesparti i næsten hele bygningens bredde fra hovedrummet. Det betyder både udkig til byrummet og gademiljøet for elever, studerende, undervisere og andre benyttere. Og giver på samme tid fuldt kig ind fra pladsen. CampusHuset byder over jorden på 1.400 nye kvadratmeter i to etager. Her findes: Ny fælles hovedindgang for både bibliotek og CampusHus, studiecafé (drevet af College 360s kantiner), der går direkte over i et kæmpestort, åbent torv, scene- og læringsrum i hele bygningens højde suppleret af et større aflukket produktionsrum til den ene side og af FabLab og dets maskinrum til den modsatte side. Herudover rummer grundplanet udover toiletter, rengørings- og teknikrum også et mindre fælleskontor. På førstesalen ligger: Område 1 – et åbent loungerum, område 2 – åbent rum til studiegrupper og lektiecafe og område 3 – projektrum til 30 personer. Endvidere et åbent balkonareal ud over det store scenerum plus enkelte mindre lukkede studierum; alle lukkede rum har åben glasvæg mod fællesarealet. Om projektet siger Karin Elbek, partner i RUM: “CampusHuset ville have været anderledes, hvis det var udviklet alene hjemme på tegnestuen! Det er formet af vores mod til at træde ind i et fælles ‘rum’, hvor fysiske rammer og pædagogisk indhold bliver udviklet sammen med partnerne bag Bindslevs Plads.” Her er der virkelig tale om samskabelsens kraft.

Ny læring – Tre makerspaces Netop begrebet Ny Læring er en vigtig indgang til bibliotekets formidling og fokus de seneste år og baggrunden for hele Campusidéen. En konsekvens af folkeskolereformen er et generelt øget samarbejde mellem skoler og biblioteker med inddragelse af bibliotekets ekspertise i undervisningen i lighed med indsatsen over for gymnasier, ungdomsuddannelser og andre uddannelsessteder. I Silkeborg har bibliotek og lokale uddannelser bl.a. samarbejdet i et projekt støttet af Slots- og Kulturstyrelsens udviklingsmidler om såkaldt understøttende undervisning og optimering Balkonområdet. 14

NY LÆRING I SILKEBORG

Bordene er nu kørt ned fra loftet og skaber borde og skilleevægge i storrummet. Foto: Inge Kring

af materialeadgang, hvor bibliotekets litteraturformidling og søgekompetencer med fordel var i fokus. Bibliotekets formidlere overtager ikke undervisningen, men komplementerer den. En anden vigtig indgang til nytænkning af bibliotekets formidling er anderledes læringsprocesser, der stimulerer forskellige former for samskabelse. Her i form af makerspaces, som rummer nye oplevelsesveje og læringsmuligheder. En maker er i al enkelhed en person, en, som har hands-on, fingrene nede i materien, og som lærer om noget ikke blot ved at læse eller høre om det, men prøver ting af. Vel at mærke ikke alene, men sammen med andre, og makerspaces er rum, der faciliterer den type læring og ny indsigt. Mange biblioteker, skoler og uddannelsessteder i udlandet og herhjemme har de senere år haft fokus på makerspace-kulturen som ny formidlingskanal og som en vej til at understøtte bibliotekernes rum for ny folkeoplysning, innovation og kreativitet, bl.a. Dokk1 i Aarhus. Inden jul lover Lars Bornæs, står de to første klar på Silkeborg Bibliotek. Den Sorte box, et aflukket rum – et medielab – med alle former for ny teknologi plus et helt åbent makerspace placeret lige over for den gamle indgang med arbejdsborde og andre remedier, det skal understøtte mere installations-, udstillings- og performanceprægede aktiviteter. Med Campus tegnes et billede af fremtidens skole, lyder det lokalt. Som skolechef i kommunen, Huno Kjærsgaard Jensen, har formuleret det: “Med Campus Bindslevs Plads er vi med til at skabe et rum, hvor vi kan tænke på nye måder, og hvor der er plads til at gøre noget andet, end vi plejer. Her kan vi lege og eksperimentere med nye og forskellige måder at lære på, så vores børn får endnu mere lyst til at lære og bliver så dygtige, de kan.”

Silkeborg Bibliotek undergår også lige nu en markant transformation med inddragelse af nye fysiske formidlingsrammer og elementer. Hullet i muren, det hul, der skulle til for at forbinde biblioteket og CampusHuset, lukker reelt biblioteket op ind

>>>

Danmarks Biblioteker 2017 - nr. 5

“Hullet i muren” og Det nye biblioteksrum

BIBLIOTEKSUDVIKLING

Bibliotekets helt ny loungeområde. Foto: Hellen Nieg

Viden og fordybelse i underetagen. Foto: Hellen Niegaard

mod CampusHuset. Bibliotekets æra og funktion som afgrænset, selvstændig kulturinstitution er i princippet slut, og biblioteket er forvandlet til en aktiv og synlig del af byens læringsmiljø. Konkret betyder hullet i muren, at bibliotekets reception har rykket sig 10 meter for at komme tættere på den nye hovedindgang. Den gamle indgang bibeholdes, så der skabes nyt flow i biblioteket. Hele publikumsområdet gentænkes samtidig. De væsentlige elementer er umiddelbart tre: Nyt lounge- og ankomstområde, Faglitteraturen – Viden – er blevet opdelt i en mere populær del og en ‘videnskabelig’ del og placeret i to forskellige rum og hjørner af biblioteket. Og endelig er altså tre nye makerspaces på trapperne. Den populære del af Viden, faglitteraturen, defineret som emnegrupperne 40 til 79 dvs. alt fra geografi, rejser, naturvidenskab, have, kogebøger, fritid og idræt findes i det nye store loungeområde beliggende mellem gammel og ny indgang. Mens grupperne 00-39 + 80-99 tro, ideologi, samfund og litteratur samt historie er rykket i dybet. Med inspiration fra Herning Hovedbiblioteks ‘Fordybelse’ i underetagen har man her i Silkeborg skabt en fin trappe fra stuen og en etage ned, og lavet et avislæseområde om til sted for koncentration og studier. Ovenover findes skønlitteratur og musik samt to møderum. Her er det planen, at det tredje makerspace skal opstå i 2018.

Ledelse, opgaveløsning og professionalisering I Silkeborg er de både meget glade og ret trætte. Det har været en intens proces fra åbningen 9. september og frem til i dag, og mange opgaver venter forude. Men åbningsugen gik som den skulle, og stemningen er rigtig god omkring Campus blandt elever, studerende, borgere og politikere. Meget er til nu foregået på lederplanet. Ingen tvivl om, at de syv involverede Silkeborg-institutioners ansvarlige ledelser er dybt dedikerede og brænder for fællesskabet og hele Campus-tankegangen. Men hvad sker der i fremtiden, og hvis nye ledere kommer til med andre idéer. “Man kan melde sig ud af partnerskabet. Vi har det juridiske i orden og har oprettet forpligtende samarbejdsaftaler. Hvilket også er vigtigt i forhold til stedets 16

drift i det hele taget”, fremhæver Lars Bornæs, kommunens biblioteks-chef, og fortæller, at man har ansat en Campus-koordinator, René G. Bargisen, med en baggrund i oplevelsesøkonomi, som står for det overordnede fokus på fælles læringsforløb og initiativer. Ledelsen af Campus og værtsansvar for stedet til hverdag er to forskellige ting. Biblioteket står som vært og har mod betaling påtaget sig ansvaret for den daglige drift af stedets faciliteter. Selve ledelsen af stedet koordineres i et nyt fælles organ, fortæller Lars Bornæs. “Campusrådet leder partnerskabet og visionen og bestemmer i det daglige. ‘Ovenover’ campusrådet sidder en politisk styregruppe. I campusrådet sidder alle de syv ledere omkring et rundt bord. Forstået sådan, at der godt nok er en formand, men der er ingen for bordenden. Vi udvider lige nu sådan, at man hver især kan tage én mere med fra den enkelte institution.” “Professionalisering i storskala er et mål for Campus’ fremtid. Ligesom stærk, stabil kvalitet er det for biblioteket. Hvilket også er baggrunden for, at biblioteket fortsat går ind og tilbyder vores professionelle tilbud om læring til partnerne. Dét tager vi naturligvis også betaling for“, tilføjer Lars Bornæs.

Aktivister og ambassadører Samarbejds- og organisationskulturer i forandring er oftest gedigne udfordringer for alle. Også her – men langt fra kun. Det er supervigtigt at få nævnt medarbejderne og rollen som ambassadører, fremhæver Inge Kring. “Bibliotekets har påtaget sig den daglige værtsrolle. Udover dén har biblioteket i lighed med de øvrige partnere hver især en aktivistrolle og et stort antal ambassadører, som i hverdagen er dem, der på tværs af det hele, får ting til at ske. Vælger fælles temaer for læringsforløb og peger på idéer til og gennemfører aktiviteter.” Partnerne to og to eller flere/alle sammen.” Der er et solidt element af kompetenceudvikling i denne form for fælles virksomhed, som i virkeligheden er afgørende for hele campustankegangen. Samarbejdet bygger allerede på flere års fælles projektforløb og læringslaboratorier støttet af Kulturby 2017. Men det handler også om at være endnu mere systemati-

NY LÆRING I SILKEBORG

gaard

ske og effektive – alene og sammen. “Et mantra er, at vi skal prøve at hjælpe andre/hinanden med at lykkes med egen dagsorden og samtidig være en del af en større fælles dagsorden. Vi har bl.a. modtaget Kulturby 2017-støtte til en fælles projektlederuddannelse”, oplyser Inge Kring.

Spred budskabet! Kan andre kommuner gøre noget tilsvarende? Lars Bornæs er ikke i tvivl og siger med et bredt grin: “Hvis geografien er til det. Det ville nok være meget svært at gennemføre, hvis man lå spredt over flere bydele. Her ligger vi alle sammen rundt om eller på pladsen. Folkeskolerne i Silkeborg er naturligt nok placeret i hele kommunen, men væsentligt er, at skolernes FabLab ligger lige her. Det er afgørende for helheden og campus-idéen.” Men klart at mindre måske også kunne gøre det. Eksempelvis hvis man lokalt arbejder med at styrke skole-bibliotekssamarbejdet. “Så kolleger og andre kommuner er velkomne til at komme forbi og lade sig inspirere til nyt samarbejde og etablering af nye læringsmiljøer. Som du kan høre, er vi glade og stolte over, hvor langt vi er nået indtil nu med Campus – og vil gerne dele det med andre”, siger Inge Kring med et stort smil. Følg med på http://campusbindslevsplads.dk/

HELLEN NIEGAARD Fotos mm: Visualisering, diagram og billeder leveret af RUM. Fotograf: Jakob Lerche Photostudio.

Økonomien bag Campus Bindslevs Plads Bygningen løber op i 30 mio. kroner og dertil kommer udearealerne. Silkeborg Kommune betaler for anlæg, mens drift er beregnet til ca. 2 mio. kroner årligt. Alle deler og betaler husleje med kommunen som den største bidragsyder og som ’ejer’ af både bibliotek, folkeog ungdomsskole samt Den Kreative Skole. Samlet pris for både Areal Campus (1.400 m2) og P-kælder (6.200 m2) 80 mio. kroner. Leverandørinfo Arkitekter: RUM Bygherre: Silkeborg Kommune Facader: AS Facader Hejsesystem borde & vægge: Wahlberg Motion Design Ingeniør: NIRAS A/S Tagdækning: Skantag Trapper og gelændere: Plan trapper A/S Tømrer-snedkerarbejder/Inventar: Wernerbyg A/S Se mere på https://silkeborgbib.dk/

Danmarks Biblioteker 2017 - nr. 3

Danmarks Biblioteker 2017 - nr. 5

Om FabLab En central del af Silkeborg Kommunes skoleudvikling indgår i FabLab@school, et selvstændigt udviklingsprojekt ved Aarhus Universitet, som gennemføres i samarbejde med Silkeborg, Aarhus og Vejle kommuner, med tilskud fra Industriens Fond og Mærsk McKinney-Møller Fonden. Fablab@School skal lære eleverne kompetencer som kritisk tænkning, kommunikation og samarbejde, design, nytænkning, at mestre teknologi og kompleks problemløsning.

Formidlingschef Inge Kring og bibliotekschef Lars Bornæs smiler tilfredse under Asger Jorns Af den stumme myte, opus 2 på trappen ned til Viden-dybet. Foto: Hellen Niegaard

BØRN & LÆSNING

Foto: Dreamstime

Læser dit barn? Meget tyder på, at det i alle tilfælde er mindre end før, viser Børns Læsning 2017, en ny rapport fra Tænketanken Fremtidens Biblioteker. Et problem for både børn og samfund, da læsning stadig er nøglen til kompetente borgere, uddannelser og jobs.

anske børn læser mindre i fritiden end for syv år siden. Især piger har ændret deres læsevaner og læser mindre i fritiden. Til gengæld bruger de mere tid på nettet. Sådan lyder den måske vigtigste konklusion i den største undersøgelse af danske børns læsevaner, Børns læsning 2017, der nogensinde er lavet. Faldet i tid brugt på læsning skyldes primært pigerne. I 2010 læste 68% af pigerne mindst flere gange om ugen, mens det var 53% af drengene. I 2017 er tallene faldet til henholdsvis 59% for pigerne og 52% for drengene. I alt har 8.721 elever fra 3.-7. klasse fordelt på 110 forskellige grundskoler i hele landet deltaget i undersøgelsen. At børn læser generelt mindre i fritiden, viser udviklingen fra 2010-2017 med et samlet fald på 5%. Børn bruger i dag mere tid på sociale medier og web-tekster end på at læse bøger. Ph.d. Stine Reinholdt Hansen fra Læremiddel.dk har sammen med Stig Toke Gissel og Morten Rasmus Puck stået for undersøgelsen, som matcher en lignende, som Reinholdt Hansen gennemførte i 2010.

Om undersøgelsen

Next Step - Kvalitativ opfølgning Den nye kvantitative undersøgelse, Børns læsning 2017, er kun første skridt i projektet. Anden del er en kvalitativ undersøgelse, hvor vi dykker ned i de kvantitative findings og bl.a. undersøger, hvordan målgruppen oplever og bruger biblioteket i dag. Undersøgelsen gennemføres af Lærermiddel.dk og Nationalt Videncenter for Læsning. Der udgives en samlet rapport primo 2018 med både de kvantitative og kvalitative resultater.

Viden- og praksisforløb Sidste del af projektet handler om at få ny viden og indsigter ud at arbejde på bibliotekerne. Det sker med to sammenhængende workshops og et mellemliggende praksisbesøg, hvor kolleger fra forskellige biblioteker besøger hinanden og lærer af hinandens arbejde med børn og læsning. Hvert deltagende bibliotek kan sende 1-2 deltagere til forløbet, som kører i februar og marts 2018. Vil du deltage eller vide mere, send en mail til lan@fremtidensbiblioteker.dk.

LOUISE AGGER NEXØ Projektleder Tænketanken Fremtidens Biblioteker

Danmarks Biblioteker 2017 - nr. 5

Projektet er et samarbejdsprojekt mellem Tænketanken, videncentret Læremiddel.dk, Nationalt Videncenter for Læsning og Københavns Biblioteker, og involverer desuden samarbejde med CB-bibliotekerne. Projektet er støttet af Slots- og Kulturstyrelsen, DB’s Fond og af Edith og Godtfred Kirk Christiansens Fond. Undersøgelsen af børns læse- og medievaner er en del af et større projekt En generation af stærke læsere: Greb til læselyst,

der skal gøre bibliotekerne klogere på, hvordan børns læselyst stimuleres bedst. Og øge fokus på bibliotekernes betydning for børns læsekompetencer særligt i samarbejde med skolerne. Hent undersøgelsen her: http://llk.dk/0toli4.

nORD 2017 For andet år i træk trak nORD 2017 masser af mennesker til Kulturvæftet i Helsingør. Trods sol og godt vejr i dagene fredag den 15. og lørdag den 16. september flokkedes læsere igen til Nordisk Litteraturfestival – med et overflødighedshorn af 40 danske og andre nordiske forfattere.

en gode fortælling rummer en stor kraft, fastslog borgmester Benedikte Kiær (C) i sin åbningstale. “Fortællinger skaber helt enkelt mening og sammenhæng for os (som mennesker, red.). Ud over at underholde, så har den gode historie evnen til at forbinde mennesker på tværs af alder, køn og nationalitet”, mente Helsingørs borgmester. “Gennem festivalen er vi med til at synliggøre den nordiske mangfoldighed og det nordiske slægtskab gennem et fokus på litteraturen. Samtidig med det så er festivalen også med til at bygge bro mellem de nordiske lande derved, at vi mødes om litteraturen og kulturen og taler vores eget sprog, og forstår hinanden”.

turpris i 2014. Her fik Westö prisen for sin roman om Finland i mellemkrigstiden Luftspejling 38, der foregår i Helsingfors i 1938 med tilbageblik til den finske borgerkrig i 1918. Forfatteren, der betegner sig selv som psykologisk realist, står stadig fast på litteraturens betydning. Westö har netop fået udgivet sin seneste roman, Den svovlgule himmel, på dansk. En stærk

samtidsroman, der på sin egen vis går i kødet på den finske samfundsudvikling fra 1960’erne og op til i dag. Set fra en jegfortæller, én der var med fra starten, som modsat ‘Rabell familien’ kom fra beskedne kår, men selv siden blev historielærer og forfatter, men som græmmes over at være blevet trukket så langt ind i familiens univers i Helsingfors og omegn. “Desto mere elegant facaden er, desto større

Stærk nutidsroman – hvad er det, vi husker Netop dét blev på smukkeste vis illustreret af et af festivalens store finske navne. Blandt årets fine forfatterinterviews var bl.a. Kjell Westö interviewet af Tore Leifer, journalist hos DR og en kendt stemme fra P1. Leifer mødte den finlandssvenske forfatter lørdag eftermiddag til en samtale om Westös nyeste roman fra i år. “Vi har brug for litteraturen, måske mere end nogensinde i disse urolige tider”, sagde modtageren af Nordisk Råds Littera-

Foto:Marica Rosengaard

N Y T F R A B I B L I OT E K S F R O N T E N

I DBC’s og bibliotekernes tjeneste Heddi Mortensen takker af Bibliotekerne har været den sektor i kommunerne, der har været længst fremme i skoene, hvad angår ny teknologi, slog Heddi Mortensen fast, da hun fredag den 29. september takkede af. Det sker efter mere end 30 år i DBC, heraf mange år som direktør i virksomheden bl.a. for salg og forretningsudvikling. Heddi Mortensen blev konstitueret som administrerende direktør for Dansk BiblioteksCenter A/S (tidl. BiblioteksCentralen), da Mogens Brabrand gik på pension i efteråret 2016.

Borgmester Benedikte Kiær byder velkommen til Helsingørs anden nordiske litteraturfestival fredag den 15. september 2017. Foto: Kjeldo

er også mørket – og alle hemmelighederne”, mente Westö inspireret af ældre romaner som Brideshead Revisited (1944) af engelske Evelyn Waugh og den amerikanske forfatter Scott Fitzgeralds The Great Gatsby (1925). Det er jo om vores liv, som Tore Leifer understregede, og om fremtidstro, optimisme og naivitet, den kolde krig op til situationen i dag. “Hvad kan vi stole på; vi kan tage fejl, vores erindring kan være forkert.”

Dansk nobelprismodtager fejret

HELLEN NIEGAARD

- og milde kvinder – hvor har de magt! DBC bestyrelsen ved næstformand Ivan Sørensen takkede varmt for indsatsen og gav Heddi Mortensen mange roser med på vejen for at have bidraget til afklaring omkring ejersituationen, og han erindrede om forfatter og nobelpristager (1944) Johannes V. Jensens ord om milde kvinder i sangen ”Hvor smiler fager den danske kyst”. Også adm. direktør Jane Wiis takkede og understregede sensommermånederne, hvor hun og Heddi havde besøgt biblioteker og samarbejdspartnere som uvurderlige og lovede at holde den gode kontakt til sektoren. Heddi Mortensen selv fremhævede i øvrigt ”- det privilegium at være del af en rivende digitaliseringsudvikling og arbejde i en virksomhed, der leverer infrastrukturen til bibliotekernes virke”, og ikke mindst “samarbejdet med bibliotekerne og samarbejdet bibliotekerne

imellem som en forudsætning for, at det er lykkedes, så godt som det er”. Fremtidens samskabelse og samarbejde i public service og brugerdrevet innovationssamarbejde var derfor også temaerne på første del af dagens program. Dagen blev afsluttet med stor reception og taler af bl.a. Danmarks Biblioteksforenings direktør, Michel SteenHansen, der roste Heddi Mortensens evne til at holde ’næsen i sporet’. Kollegerne kvitterede med en dobbelttale af Carsten Andersen, direktør for metadata, og Bo Weymann, direktør for innovation, om godt samarbejde og med mange varme ønsker for et nyt liv. Det blev fulgt af en fællessang om Heddi Mortensens mange år på Tempovej fra kollegerne i markedsafdelingen, naturligvis på melodien ”10 små cyklister” til den afgående direktør, en inkarneret cyklist. Heddi cykler nu videre... /HN

DBC driver og udvikler den bibliograﬁske og systemmæssige infrastruktur til bibliotekerne i Danmark, bl.a. bibliotek.dk. Ejerne bag er Kommunernes Landsforening med 61,5 % og Staten med 38,5 % - www.dbc.dk.

Danmarks Biblioteker 2017 - nr. 5

Kazuo Ishiguro får Nobelprisen i litteratur i år. Det er ikke ofte, at danske forfattere er løbet med prisen i litteratur. Men nORD-programmet omfattede fredag en hyldest til ‘giganten i danske litteratur’, Henrik Pontoppidan, kendt for bl.a. romanen Lykke-Per om det moderne menneske. Forfatteren modtog for 100 år siden, i 1917, Nobelprisen i litteratur (sammen med Karl Gjellerup, nu næsten glemt dansk forfatter 1857-1919), og det blev markeret i en samtale mellem forfatterne Michael Falch, Iben Mondrup og Katrine Marie Guldager og modereret af lektor og anmelder Erik Skyum-Nielsen.

- DBC’s uafklarede ejersituation var baggrunden for min konstitueringsperiode som adm. direktør. Der er nu kommet afklaring forstået på den måde, at KL har valgt DBC positivt til. De statslige opgaver vil blive liggende i DBC i en relativ lang periode. Opsigelsesfrister på 5 år giver mulighed for at ﬁnde nye måder at varetage opgaverne på, så alt tegner lige nu lyst for DBC, og dermed for en sammenhængende infrastruktur til gavn for bibliotekerne og i sidste ende borgerne. Det var derfor med stor ro i sindet, at Heddi Mortensen overgav sin stol til Jane Wiis, DBC’s nytiltrådte direktør siden august.

IFLA 2018 KUALA LUMPUR MALAYSIA 24 - 30 AUGUST

KNUD SCHULZ I

Om visioner, indﬂydelse, bure TRANSFORM LIBRARIES TRANSFORM SOCIETIES!

Det nybagte danske medlem af IFLAs øverste orga bevæget sig fra et Aarhus og nordisk fokus til at a I mange år har bibliotekschefen i Aarhus heddet Knud Schulz, indtil han i denne forsommer valgte at stoppe og overgå til selvstændig konsulentstatus. Schulz valgte samtidig at stille op til og blev valgt til IFLAs styrende organ, Governing Board, fra august.

Online registreringen er åben http://2018.ifla.org/registration

KURSER, DER GØR DIG OG DIN ORGANISATION BEDRE!

Som en del af den opgave, er den tidligere bibliotekschef samtidig indtrådt som det ene af GBs to repræsentanter i organisationens Professionel Committee, der på det overordnede plan arbejder med det faglige fokus og koordination mellem IFLAs mange fagsektioner og andre grupper. Hvorfor stillede du op til IFLAs styrelse netop nu?

Digital billedbehandling. Hands on! 2. november 2017

Styrk publikums oplevelser gennem målrettet salg 6. november 2017

Krisekommunikation og håndtering af shitstorms 22.-23. november 2017

Fasthold publikum med Facebook

IFLA kræver et engagement og dermed et tidsforbrug, hvis man vil deltage i de forskellige processer. Hidtil har det været min prioriterede arbejdsfokus at bringe bibliotekerne (inkl. medarbejderne) i Aarhus frem ved at udvikle et bibliotekskoncept, som giver et bud på bibliotekernes rolle i ‘Demokrati 2.0’. I den sammenhæng har der ikke været tid til at deltage i mere brede organisatoriske opgaver. De internationale samarbejder, jeg har været en del af til nu, har været specifikke konferencer i Norden (Halmstad-konferencen og Next Library) samt konkrete projekter som nordiske udviklingscamps, udvikling af Design Thinking Toolkit sammen med Chicagos biblioteker og mentorarbejde for unge biblioteksledere globalt (Gates Foundation). Nu har jeg tiden, og samtidig er

16. april 2018

OGSÅ FOR BIBLIOTEKER!

Læs mere og tilmeld dig på www.dkmuseer.dk Alle kurser afholdes på Vartov Ud af 10 opstillede kandidater blev Knud Schulz valgt med fjerde flest stemmer. 22

I N T E R V I E W - I F L A 2 017

IFLA aukrati og nødvendigt anarki

an belyser i en håndfuld spørgsmål, hvorfor han har arbejde med biblioteksudvikling på verdensplan. IFLA i gang med en forandring, hvor nogle af de erfaringer, jeg har fra 40 år i bibliotekerne, kan udnyttes. Derfor var det en god anledning til sætte et nyt fokus, da Danmarks Biblioteksforening spurgte, om jeg ville stille op til Governing Board.

Hvad skal du arbejde med som GB-medlem det næste år? Fokus i Governing Board er udviklingen og udbredelsen af en ny strategi, der kan medvirke til at sikre, at IFLAs kerne af faglige ‘Standing committeer’ – de enkelte fagsektioners styrende komitéer og andre grupper, hvor hundreder af faglige kolleger verden over samarbejder om at kvalificere bibliotekernes måder at fungere på – får en fælles retning internationalt. Samtidig er den nye strategi et fundament for bl.a. det engagement og den indflydelse, som IFLA har opnået de seneste år gennem eksempelvis FN’s Agenda 2030 og indsatsen for at bidrage til verdensmålene for bæredygtig udvikling, hvor en række indsatser bl.a. kan siges at være baseret på og kan nås via adgang til biblioteksservicer. Endelig skal Governing Board arbejde på at skabe et fremtidig økonomisk grundlag for IFLA som organisation på en måde, så økonomien langtidssikres f.eks. via udvikling af nye partnerskaber.

Hvor ser du særligt IFLAs betydning i dag? Det grundlæggende arbejde i IFLA helt tilbage fra starten i 1927 har været det friktionsfrie og grænseløse samarbejde på tværs af forskellige bibliotekstyper og fagfæller med forskellige kulturelle og politiske baggrunde. Et samarbejde der altid har været karakteriseret ved en generøs deling af viden og idéer på tværs til gavn for borgerne verden over gennem bibliotekernes udvikling. Danmark har været engageret helt fra starten. IFLA har via eksemplets magt en langt større betydning verden over, end man næsten kan forestille sig ud fra danske og nordiske forhold. Samtidig er det åbenlyst, at i et stadigt mere globalt samfund har der udviklet sig et behov for at få bibliotekernes bidrag og muligheder synliggjort og skrevet ind i udviklingen, som eksempelvis udfoldelsen af bæredygtighedsmålene.

Udviklingen og implementeringen af IFLAs nye strategiske fundament er en kæmpe opgave i en organisation præget af et bureaukrati, som er udviklet for at få enderne i det internationale samarbejde til at hænge sammen samtidig med, at der i mange dele af det faglige arbejde i sektioner mv. nødvendigvis må her-

Hvordan skaber vi større opmærksomhed om det internationale biblioteksarbejde herhjemme? Danmarks Biblioteksforenings forretningsudvalg drøftede på det seneste møde, hvordan DB kan bidrage til at få skabt større interesse og engagement blandt politikere og biblioteksfolk for internationalt arbejde og få den påvirkning til at berige national og lokal biblioteksudvikling i Danmark. Der er også foreløbige samtaler, om der kan være en idé i at se på nogle af felterne i nordisk eller i et større geografisk regi. Afhængigt af hvilken plan IFLA lægger for udbredelsen af den nye strategi, kan der gives forskellige muligheder for samarbejder. Det er en naturlig del af det at være indvalgt i Governing Board at skubbe på de muligheder, der ligger. Den internationale biblioteksorganisation blev etableret helt tilbage i 2017 i Edinburgh bl.a. med dansk deltagelse og har i dag 140 medlemslande. /HN

Danmarks Biblioteker 2017 - nr. 5

Hvor ligger de store udfordringer for IFLA lige nu?

ske et vist anarki for at få tingene til at ske og fungere. Det er ikke en naturlov, at alle dele af en vidt forgrenet organisation nødvendigvis ser en fælles strategi som et gode. Dette betyder også, at der vil være en fare for at organisationen ‘knækker’ mellem de faglige og de strategiske opgaver. Det er Governing Boards opgave at holde organisationen sammen.

IFLA 2017 OG FN’S VERDENSMÅL Over 3.000 delegerede fra 122 lande diskuterede aktuelle udfordringer, netværkede og udvekslede erfaringer i dagene 19. til 25. august på årets IFLA kongres i Polen.

erdens brændende spørgsmål på informations- og biblioteksområdet blev ivrigt belyst og debatteret under IFLA 2017. For blot at nævne nogle enkelte vinkler: Copyright i en digital kontekst. Pligtaflevering af digitalt fødte materialer. Bæredygtige og grønne bibliotekskoncepter. Folkebiblioteker som placemakers i dagens storbyer. ‘Samlinger’ i en digital tid. Robotter i praksis. Samt understøttelse af læsefærdigheder under mottoet “Literacy matters. It takes a Community to Raise a Reader - Building a Nation of Readers and Creating a Reading Culture.”

FN Verdensmål i praksis Rundt om i verden giver biblioteker hver dag folk adgang til de oplysninger, de behøver for at leve, lære, skabe og forny. Fra de største biblioteksinstitutioner i verdens største byer til mobilbibliotekerne i verdens udkanter og de bittesmå landsbybiblioteker ved man, at denne adgang styrker enkeltpersoner, men også samfund, nationer og organisationer, når der skal træffes bedre beslutninger, skabes bedre vilkår og leves bedre liv. Derfor måtte også FN 2030-agendaen og dens bæredygtige udviklingsmål, vedtaget i 2015, omfatte adgang til information og viden. Noget FN's medlemsstater forstod og derfor inkluderede videnadgang som et specifikt mål suppleret af vigtige mål om internetadgang, beskyttelse af (kultur)arv og universel læsefærdighed.

Biblioteket - adgang til oplysning og indsigt I september 2015 lykkedes det således på enestående vis bl.a. ved IFLA’s indsats at få adgangen til information og evnen til at bruge den synliggjort, og den kom på FN 2030 Agenda som et af mange væsentlige udgangspunkter for at skabe udvikling og blev et delmål på FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig global udvikling. I dag handler det om at skabe et grundlag for og over-

blik over, i hvilke sammenhænge bibliotekerne mere konkret kan og skal byde ind. Se herom i Development and Access to Information 2017, en ny publikation skabt i fællesskab med Technology & Social Change Group of University of Washington Information School. Hent den via www.db.dk/ifla.

Global vision og fremtid Nyt og skærpet fokus på bibliotekernes fremtid er på vej. IFLA har siden foråret arbejdet aktivt med en ny global vision for verdens biblioteker for at kunne styrke bibliotekernes opgave i et digitalt samfund. Siden foråret er der afholdt diskussionsworkshops verden over bl.a. med dansk deltagelse. Dels af Kirsten Boelt, ikke alene Danmarks Biblioteksforenings faglige næstformand og chef for Aalborg Bibliotekerne, men indtil august også medlem af IFLAs øverste organ, Governing Board. Dels af Michel Steen-Hansen, direktør for DB. Mandag den 21. august i Wroclaw tog man så skridtet til næste trin. Med seks spørgsmål hver med 10 valgmuligheder og udviklet på baggrund af de indledende workshops kunne først plenumsalen afgive stemmer. Dernæst biblioteker og fagfolk verden over. Deadline for at stemme var midt oktober. Under den spændende realtidsafstemning i Polen fik knap 360 personer mulighed for at få deres mening frem. Herefter blev mål for en ny global diskussion i øvrigt debatteret i mange af verdenskonferencens andre sessioner og møder i samme uge. Følg med på globalvision.ifla.org.

Folk og rammer Mere end 3.000 biblioteks- og informationsfolk samt enkelte politikere deltog i årets IFLA-konference i Wroclaw. Skønt hen mod 80% af Wroclaws bygningsmasse kom skadet ud af 2. verdenskrig, dengang byen under navnet Breslau hørte til Tysk-

I F L A 2 017

Læse-dværg af bronze i Wroclaw. De små skulpturer er en attraktion og oprindeligt sat op rundt om i byen i protest mod det kommunistiske styre af Orange Alternativ.

Hala Stulecia, Wroclaw Centennial Hall. husede IFLA 2017 og bruges i øvrigt til store messer og sportsbegivenheder mm. Fra den 19. til 25. august kunne man i den omkring 1.000 år gamle by, beliggende på 10-12 øer i floden Oder, gang på gang i byens blå sporvogne støde på de mange delegater i IFLA 2017.

til den 30. august 2018 i Kuala Lumpur, Malaysia. Denne gang med den netop tiltrådte præsident Gloria Pérez-Salmerón fra Spanien, som efterfulgte amerikanske Donna Scheeder på IFLAs toppost. Den nye præsidents credo lyder: “Vores rolle er meget mere end at drive vores biblioteker og informationscentre dagligt, meget mere end at acceptere og nå til enighed om standarder og retningslinjer for bibliotekets arbejde. Vores vigtigste opgave er at være motorens gear for en reel og synlig forandring og udvikling af vores samfund.”

Fra Wroclaw til Kuala Lumpur Næste års IFLA verdenskonference afholdes i dagene fra den 24.

HELLEN NIEGAARD

Danmarks Biblioteker 2017 - nr. 5

land, så fremstod det gamle bycenter og de mange kirker i årets sene augustdage nu som det helt rigtige sted for Polen at lægge en stor international konference. Modsat mange andre kedsommelige, store konferencecentre af beton og glas, så skabte Hala Stulecia Centennial Hall en helt særlig arkitektonisk ramme for konferencen. Byggeriet af arkitekt Max Berg blev indviet tilbage i 1913 og optaget for godt ti år siden på UNESCOs Verdensarvsliste.

I N T E R N AT I O N A LT

Fokusområder MARIE ENGBERG EIRIKSSON, teamansvarlig for Team Kommunikation Gladsaxe Bibliotekerne og medlem af kommiteen for IFLA-sektionen Library Services to People with Special Needs (LSN)

Vejledning til både IFLA og FN og nye Guidelines til bl.a. hjemløse Vi har travlt for tiden! Men travlt på den gode måde. En stor del af vores tid op til og på selve IFLA-konferencen går med at undersøge, oplyse og hjælpe IFLA Headquarters med at gøre konferencen mere tilgængelig for deltagere med særlige behov. I år holdt vi f.eks. et oplæg og en erfaringsindsamling for deltagere og arrangører af konferencen om, hvordan man gør arrangementer og konferencer mere tilgængelige for alle. Sektionen deltager også i en arbejdsgruppe under FN vedrørende realisering af verdensmålene. Lige nu arbejder vi på at få undersøgt og underbygget, hvordan bibliotekerne kan understøtte målene på handicapområdet.

hjemløse, så nu følger det store arbejde med at formidle resultater og retningslinier på de forskellige nationale og internationale fora. Desuden har vi netop startet arbejdet at opdatere de guidelines, der findes for biblioteksbetjening for døve og hørehæmmede. Vi er klar over, at de her meget specialiserede guidelines mest bliver brugt af specialbiblioteker. Derfor har vi også startet et projekt til formidling af feltet mere bredt, og med fokus på det tilgængelige folkebibliotek. ■ I Danmark har vi i Gladsaxe Bibliotekerne i samarbejde med Vejle Bibliotekerne taget initiativ til en større indsats for forbedring af ordblindebetjeningen på bibliotekerne baseret på IFLA’s guidelines for området. Projektet, Gør det Lettere, støttes af Slots- og Kuturstyrelsen. I løbet af det kommende år, bliver det rullet ud i 10 kommuner, og vi er lige nu i gang med at finde de 15 kommuner, der vil deltage i det efterfølgende år. Det er fedt at være med til at omsætte det store arbejde med at indsamle og udgive guidelines i de internationale fora til håndgribelige projekter, som når helt ud til brugerne i Danmark.

Sektionen har lige fået godkendt en stor publikation om biblioteksservices for

JAKOB G. LÆRKES, bibliotekschef i Gladsaxe og medlem af kommiteen for Public Libraries sektionen (PLS)

Folkebibliotekerne vigtige lokale brikker i FN-2030 opgaven Public Library of the Year Award - Et af de store projekter, vi i Public Libraries arbejder med lige nu, er at få lagt Public Library of the Year Award ind i IFLA regi. Vi synes, det er vigtigt fortsat at fejre og high-lighte alle de visionære folkebiblioteker og biblioteksvæsener, der er med til at gentænke både de fysiske rammer og de mange forskellige måder, man kan være folkebibliotek på. Vi skal hædre dem, der tør tage skridtet fuldt ud og får arkitektur, services og lokale værdier og samarbejdspartnere til at gå op i en højere enhed. Global Visions og Sustainable Development Goals - Public Libraries arbejder også på at få information ud til og input fra folkebiblioteker til IFLAs arbejde med

orgainsationens nye Global Visions og udbredelsen af FNs verdensmål. Det er store skridt, der bliver taget lige nu, og folkebibliotekerne er vigtige brikker i lokalsamfundene. Med afsæt i de politiske visioner skal vi skabe konkrete forandringer for de brugere, der hver dag kommer på vores biblioteker verden over. ■ Samarbejde med andre IFLA-sektioner og grupper - Sektionen samarbejder meget bredt med andre sektioner for at få tænkt folkebiblioteksvinklen med i deres emneområder. I arbejdet med at opdatere Guidelines for Public Library Services, trækker vi naturligt på andre sektioner, når vi skal bruge specialistviden inden for f.eks. ny teknologi, tilgængelighed, særlige målgrupper eller partnerskaber. Denne måde at arbejde på afspejler sig også i vores øvrige aktiviteter. I det kommende år holder vi f.eks. en satellit-konference sammen med Libraries Buildings and Equipment-sektionen, og en session på næste års IFLA-konference i Kuala Lumpur om Universal Design i samarbejde med sektionen Library Services for People with Special Needs.

W R O C L A W – I F L A 2 017

SØREN DAHL MORTENSEN, bibliotekar/projektleder Odense Bibliotekerne og formand for Children & Young Adults sektionen (CHILD/YA)

Det handler også om børn og unge I kommiteen for IFLAs sektion for børn og unge er vi 22 medlemmer fra lige så mange lande. Igennem de tre år jeg har arbejdet i gruppen, er det lykkedes os at finde frem til gode samarbejdsprojekter, der på trods af forskelligheder fungerer. Vi har bl.a. en fin vandreudstilling om billedbøger, og vi har etableret en Best Practice, hvor gode idéer til arbejdet med børn og unge kan præsenteres. Under IFLA 2017 holdt vi i den sammenhæng en session sammen med IFLAs Literacygruppe: Literacy Matters: Materials and Best Practices. Læsefærdigheder arbejdes der med globalt fra bibliotekernes side, og gerne i samarbejde med professionelle aktører – læsevejledere i børnehaver, sprogpædagoger, pædagoger og lærere. Denne sessi-

on gav flere bud på, hvordan man indgår i samarbejder – et arbejde, der i Danmark er sat i system mange steder, men som i mange lande er et nyt arbejdsområde for folkebibliotekerne Under ledelse af et af gruppemedlem, Carolyn Rankin fra Leeds Universitet UK, har vi igennem de sidste par år arbejdet med guidelines for børnebiblioteksarbejdet. En spændende opgave, hvor forskelligheder naturligvis giver gode diskussioner, men også overraskende enighed om det fælles grundlag, vi alle arbejder ud fra. ■ Det internationale arbejde giver god mulighed for også at markere det nationale, hvor jeg har haft oplæg om arbejdet med børn og unge i Danmark. På konferencen i Polen blev jeg valgt som formand i vores sektion, hvilket også betyder, at jeg får en aktiv rolle i forhold til planlægning af vore fremtidige konferencer. Her håber jeg, at kunne give mulighed for, at danske kollegaer kan præsentere nogle af de mange spændende projekter, de arbejder med.

IFLA: Danske Digitale Biblioteksstrategier

DB formand Steen B. Andersen beser Tænketankens poster.

Danmarks Biblioteker 2017 - nr. 4

Tænketanken Fremtidens Biblioteker var repræsenteret på IFLA Poster 2017 med rapporten Digitale Biblioteksstrategier fra foråret. I posterformat og mundtlig redegjorde Lotte Hviid Dhyrbye for, hvordan Danmark er rangeret som det mest digitale land i Europa. Herunder om det danske digitale bibliotek, som i dag består af en bred vifte af tjenester fra e-bøger og film til databaser og magasiner, f.eks. er 50% af alle nye bøger er tilgængelige som e-bøger. På trods af denne gunstige situation opleves de digitale tjenester stadig ofte som et vedhæng til det fysiske bibliotek og dets strategi eller findes slet ikke. Resultaterne fra Digital Library Strategies-undersøgelsen giver et indblik i den digitale adfærd hos både brugere og ikke-brugere.

SA M S K A B E LS E

NØRDERNES BIBLIOTEK Mennesker er “eksperter” i deres hobby og vil gerne dele ud af deres viden. Nye brugerskabte oplevelser og videndelingsaktiviteter har appel til nye biblioteksbrugere. Brugernes viden er sat i spil i projekt VoksenNørd, hvor brugerne selv er med til at skabe indhold og nye aktiviteter i biblioteksregi.

igur-rollespils-entusiaster, amatørfotografer og kapitalismekritikere. Umiddelbart har Slagelse Figur- og Hobbyforening, Herlev Fotoklub og David Harvey-læseklubben på Københavns Hovedbibliotek ikke mange fællestræk. Men i projektet VoksenNørd har alle tre været med til at udvikle og udfolde nye aktiviteter på bibliotekerne. De tre foreningers medlemmer har samtidig også det til fælles, at de alle tilhører segmenter, som ifølge undersøgelsen Målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling fra Tænketanken Fremtidens Biblioteker er blandt dem, der bruger folkebibliotekernes mindst. Det karakteristiske ved projektets nørdede tilgang er, at legen og lysten til ny viden er udgangspunktet for de fællesskaber og aktiviteter, der skabes. En tilgang som, har det vist sig, kan give plads til en lang række brugertyper, der – netop fordi den er baseret på interesse – med engagement og virkelyst har været med til at udfolde visionerne for VoksenNørd gennem samskabte aktiviteter.

Brugerne og Biblioteket – udfordringer og samskabelse VoksenNørd har på mange måder været et ambitiøst projekt: Alene at tiltrække nye brugere er en stor opgave, men projektet har ydermere haft en ambition om at lade de nye brugere selv skabe aktiviteterne. Det har krævet store planlægnings- og faciliteringsevner fra bibliotekernes side – ikke mindst i forhold til at stille (sig) til rådighed, være lydhør, give plads for nye idéer og (i hvert fald midlertidigt) ændre sædvanlige praksisser. VoksenNørd viser, at det er muligt at lade brugerne fungere som både givere og modtagere af oplevelser. Ligesom de tre lokale cases også demonstrerer, at det er muligt at udvikle nye oplevelser sammen med aktive borgere, der rent faktisk går ind og medskaber bibliotekets aktiviteter i en kreativ dialog med biblioteket. Hvor det ikke med et projekt af et års varighed er muligt at skabe nok praksis til at kunne skabe dybere refleksioner endsige adfærdsændringer og nye arbejdsgange, så er der i alle tre cases gjort nyttige og gode erfaringer med at forsøge at inddrage borgerne som aktive medskabere.

VIDENFORMIDLING

gere af biblioteket, hvormed der er skabt nye, brugergenererede oplevelser i biblioteksregi:

Tre lokale variationer På Københavns Hovedbibliotek stod voksennørderne (læseklubben) selv for at tematisere og planlægge arrangementet. Læseklubben havde både sine medlemmer repræsenteret på scenen og blandt publikum. Læseklubben anvendte aktivt egen viden i forhold til at give tilhørerne en oplevelse og fungerede som sådan både som giver af viden og modtagere af en oplevelse. På Herlev Bibliotek var arrangementet todelt: Den ene del bestod af en udstilling, hvor voksennørderne (fotoklubben) var afsendere af en viden (amatør-fotoudstillingen), der over den næste måned gav alle biblioteksbrugere mulighed for at få en oplevelse. Den anden del af arrangementet var et foredrag, arrangeret af fotoklubben, men hvor oplægsholderen var en professionel fotograf. I denne del af arrangementet var fotoklubben selv modtagere af oplevelsen (som en del af publikum), selv om det hele var arrangeret og planlagt af fotoklubben. På Slagelse Bibliotek blev arrangementet afholdt af voksennørderne (Slagelse Figur- og Hobbyforening), der selv stod for videnformidlingen i forbindelse med arrangementet. Indholdet af figur- og hobbyforeningens arrangement var både en formidling af viden om spillet (Bolt Action), men samtidig et arrangement, hvis indhold var, at foreningen spillede spillet sammen med publikummet: Derved smeltede principperne om hhv. formidling af viden og oplevelsesdelen på fineste vis.

På vej mod en samskabt praksisform Men alene det at skabe de nødvendige forudsætninger for fællesskab og samskabelse kræver både en holdnings- og praksisændring hos institutionen og hos de ansatte – og dette tager tid, og det kræver adskillige eksperimenter i stil med dem, som VoksenNørd projektet har gennemført.

VoksenNørd, der løb fra april 2016 til juni 2017, har demonstreret, hvordan en ny model for brugerinddragelse kan tage form: Ved etablering af kontakt med en lokal aktør (i de tre cases gennem kontakt til foreninger), som kan skabe et arrangement/en oplevelse, som ellers ikke ville være blevet mulig. Alle tre biblioteker forventer på baggrund af de positive forløb at etablere tilsvarende initiativer efter projektet.

Bidragsydere fremfor (for)brugere I VoksenNørd er brugerne – frem for at blive præsenteret for noget – blevet involveret og engageret i både at sætte rammerne for arrangementerne og udfylde dem. Voksen-nørderne har formidlet egen viden og kunnen videre. Det har understøttet projektets langsigtede vision om at gøre borgerne til bidragsydere frem for udelukkende at være (for)brugere af oplevelser.

I VoksenNørd projektet har de tre cases på forskellig vis demonstreret, hvordan samskabelse med nye målgrupper kan foregå i biblioteksrummet – og samtidig givet indblik i, hvad der kan rumme særlige udfordringer eller muligheder. Alle tre cases har formået at engagere og involvere ikke-brugere eller sjældne bru-

Projekt VoksenNørd er et samarbejde mellem Københavns biblioteker (projektejer), Herlev bibliotek og Slagelse bibliotekerne. Projektet er blevet fulgt af forsker Kjetil Sandvik (Københavns Universitet), og virksomheden 12byer har ydet rådgivning om processtyring og borgerinvolvering. Projektet er støttet af Slots- og Kulturstyrelsen. Læs mere om projektet: www.projektbank.dk/voksennord-biblioteket-som-faellesskabscenter

Danmarks Biblioteker 2017 - nr. 5

Formen på aktiviteterne, som udgjorde VoksenNørd-forløbet, har ikke været fastlagt på forhånd, men blev defineret i tre individuelt tilpassede forløb af projektets målgrupper. Formålet med denne tilgang har været, at det på sigt skal føre til, at endnu flere aktive borgere indtager rollen som selvstændige medskabere af nye produkter i form af aktiviteter og oplevelser.

ANNE SOFIE TRUE & THEA STORM PEDERSEN 12Byer KJETIL SANDVIK & FINN PETERSEN Københavns Universitet og København Biblioteker Foto: Anne Soﬁe True

K U LT U R P O L I T I K

BIBLIOTEKERNE PÅ KULTURMØDE MORS 2017 Kommunikations- og kulturdebatter profilerede sammen med skriveskole, bogcafé og børne- og ungeaktiviteter bibliotekerne på Mors

ulturmødet er 48 timer med samtaler og oplevelser med kulturen i centrum. Det gør bibliotekerne til en naturlig aktør på mødet, og er samtidig en oplagt mulighed for gå i dialog med borgeren, politikeren, branchefolk etc. på helt andre måder, end det er muligt til hverdag. I løbet af de fem år, mødet har eksisteret, er deltagerantallet gået fra 7.000 til cirka 22.000.

Ansigt til ansigt Når man går rundt på Kulturmødet, ser man folk tale sammen overalt. Det er tydeligt, at vi stadig gerne vil mødes ansigt til ansigt, selv om mange af os bruger meget tid på nettet. Og tydeligt er det også, at Kulturmødet netop er et forum, som tilbyder det rette omfang af uformelle møderum til at åbne sig for hinanden. Det sås bl.a. i det engagement og den spørgelyst, der var til de store samtaleevents med kendisser på podiet eller i de nyopfundne koncepter, hvor man kunne melde sig til overraskende møder med andre over ukendte samtaleemner. Der var åbenhed, nærvær – nysgerrighed. Samtidig er Kulturmødet en udsøgt mulighed for at netværke med de politikere, branchefolk og beslutningstagere, som det

ikke altid er nemt at få i tale i hverdagen. Folketingets kulturudvalg er f.eks. med som fast gæst – det samme er kulturministeren og kulturpolitikere fra hele landet, brancheforeninger fra kunstens verden, DR og en lang række kunstnere.

Kampene for og i et moderne kulturlandskab Det er femte gang, Kulturmødet løber af stablen og flere deltagere fremhæver, at Kulturmødet er blevet voksent, og i den grad er med til at sætte dagsordenen for kulturdebatten i Danmark. Det havde Biblioteks- og kulturforeningen i Region Midtjylland, Danmarks Biblioteksforening, Bibliotekerne i Region Nordjylland, Bibliotekarforbundet og Bibliotekschefforeningen i høj grad taget til sig i år, idet de tog favntag med nogle af de virkelig store problematikker og udfordringer, der præger dagens kulturlandskab. Under overskriften “Trumpisme, Fake news og behovet for en 5. statsmagt” var der fokus på bibliotekerne som stedet, hvor borgerne – og især de unge – kan hente redskaberne til at tjekke fake news og komme ud af ekkorummet i en debat mellem kulturminister Mette Bock, MF Mogens Jensen, MF Carolina Magdalene Maier, Tine Segel, fmd. BF, og Steen B. Andersen, fmd. DB.

Foto: Kjeldo

K U LT U R M Ø D E 2 017

Foto: Michel Steen-Hansen

To samtaler – “Hvad kan litteraturen fortælle os om fortiden og nutiden og kan den forandre fremtiden” – med bl.a. direktør for Gyldendal, Johannes Riis, teaterchef Hans Henriksen, forfatter Einar Mar Gudmundsson og Pia Friis, fmd. BCF og “Carsten Jensen om litteraturens styrker som kunst, kommunikation og politisk faktor” – satte gang i en principiel samtale mellem forfattere og formidlere om litteraturens evne til at få læseren til at reflektere over samtiden – at få nuancerne med. En vinkel, der er blevet aktualiseret af populismens fremmarch i bl.a. USA.

Mødet mellem nyt og gammelt Kulturmødet er en vigtig debatscene for nye måder at arbejde med kunst og kultur på, men også en fejring af det, vi nogle gange tager for givet. Det sås f.eks. til arrangementet “Børnelitteratur – læselyst og dannelse”, der hyldede Lille Virgil, Snøvsen og alle de andre børnebøger, der var et nybrud i at skrive i øjenhøjde med læseren. Værker, som stadig bliver læst midt i nutidens digitaliserede børnekultur. Her deltog kulturdirektør Tine Smedegaard Andersen, MF Bertel Haarder, redaktionschef Elin Ahlgreen-Petersen, forfatter Kenneth Bøgh Andersen, illustrator Kamilla Slocinska, Steen B Andersen, formand Danmarks Biblioteksforening, mens Emilia van Hauen var moderator (se foto).

Foto: Michel Steen-Hansen

Det nye og de unge fik sin plads i form af release af Ordkraft Skriveskoles første antologi, oplæsning af elever fra Brønderslev Forfatterskole, bogcafé, børne- og ungeaktiviteter både på festivalpladsen og i Campen ved fjorden. Som noget nyt inviterede bibliotekerne indenfor til en get-together for biblioteksfolk og andre interesserede i lounge området Æblehaven. Noget vi gerne vil gøre til en fast tradition.

Bibliotekerne som forbillede og medudvikler i Kulturmødet I det hele taget er Kulturmødet på Mors en flot bredspektret fejring af kunsten og kulturen. I år havde besøgstallet sneget sig endnu et hak opad til 22.000 gæster – og børnehaver, folkeskoleelever, unge og kulturforbrugere i alle aldre var repræsenteret. Men der er stadigvæk et uudnyttet potentiale til at række ud til endnu flere grupper, så flere får en oplevelse af, at kunst og kultur har noget at give os alle. Det blev tydeligt, da en gæst til torsdagens debat, “Hvad er kommunikation?”, pointerede, at størstedelen af kulturmødets gæster hovedsageligt havde hvid hudfarve. Tidligere kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen, der var med i panelet, svarede resolut, at her kunne man kigge på bibliotekerne, der har formået at få de nye danskere inden for dørene. At blive fremhævet som forbillede for alsidighed og mødet mellem mennesker fra alle samfundslag er naturligvis sød musik, fordi det er det, vi biblioteker arbejder for – men det forpligter også. Både i hverdagen og til næste års Kulturmøde, hvor vi mere end nogensinde bør bruge bibliotekssektorens samlede erfaring på at gøre Kulturmødet til et multifacetteret møde mellem mennesker. Ikke mindst, så den enlige gæsts kommentar fra dette års Kulturmøde ikke får lov til at være lige så sandt på det næste.

Foto: Kjeldo

Danmarks Biblioteker 2017 - nr. 5

VITA ANDERSEN Formidler Aalborg Bibliotekerne

Afsender: Danmarks Biblioteksforening Farvergade 27 D, 2. sal, 1463 København K

SORTERET MAGASINPOST

42781

FÅ DE SENESTE BIBLIOTEKSNYHEDER PÅ WWW.DB.DK