5 minute read
IFLA Transformation 2020 Knud Schulz
IFLA TRANSFORMATION 2020
Den internationale biblioteksorganisation har efter tusindvis af input i dag kurs mod fremtidens samarbejdende organisation.
Advertisement
IFLA er i færd med at omstille sig til en moderne NGO med ambitioner om i endnu højere grad at påvirke den internationale udvikling af biblioteker, ytringsfrihed, internet anvendelse og opfyldelses af de globale verdensmål.
De seneste år har IFLA været i gang med en større nyudviklingsproces. Efter udviklingen af Global Vision og IFLA-strategien 2019-2024 er det næste skridt at sikre de bedst mulige strukturer og processer til at opfylde ambitioner og mål.
Fremtidens IFLA Governance
Den globale biblioteksorganisation er derfor midt i en transformation, der skal modernisere den snart 100-årige store verdensorganisations Governance model. IFLA, oprindelig etableret i 1927, arbejder for nødvendig biblioteksudvikling, vidensdeling og professionelle standarder. Og er ikke at forglemme bibliotekernes internationale talerør over for FN, UNESCO og naturligvis i forhold til IFLAs 150 medlemslande. Herudover tæller IFLA desuden 1.500 fagmedlemmer, biblioteks- og informationsspecialister, hvis faglige sektioner og fællesskaber understøtter idéudvikling og kvalitet i medlemslandenes biblioteker gennem en sindrig og vidtforgrenet organisation, der nu skal styrkes på forskellig vis.
I juni i år blev IFLA Governance Draft Proposal offentliggjort. Det har siden været igennem en hurtig høringsrunde med deadline midt juli - og blev efterfulgt af 11 digitale round-tables i august. Afholdt digitalt fordi man ikke pga. COVID-19 kunne samles til WLIC-kongressen i Dublin og drøfte det der. Sommerens høringssvar og workshops har ført til en september-opdatering. Denne skal drøftes endeligt i IFLAs Governing Board (bestyrelse), hvor jeg er medlem, og en ny model skal så i sidste ende gerne på plads gennem en afstemningsproces i januar-februar 2021. Før det lader sig gøre, skal IFLAs vedtægter imidlertid ændres, så det i det hele taget bliver muligt at stemme digitalt.
Sommerforslaget
Som andre organisationer har erfaret, er det ikke så enkelt at forene faglige eksperters behov og ønsker. Slet ikke i et omfang som her. De foregående 2-3 års arbejde har inddraget medlemmer og biblioteksaktive- og interesserede i flere omgange og betyder, at omkring 30.000 informations- og biblioteksfolk, politikere og andre biblioteksaktører har bidraget med idéer og synspunkter i processen. I forslaget for ny model for IFLAs organisation og arbejdsform foreslås en række af IFLAs organer justeret i større og mindre grad med det mål at sammenhænge og koordination frem mod beslutningsniveauerne forenkles. Juni-draftet foreslog også, at det nuværende Governing Board skulle reduceres, men samtidig at antallet af direkte valgte medlemmer ville blive minimeret, og gav desuden mulighed for IFLA GB til selv at indsætte to medlemmer. Dén løsning blev afvist i høringer og round-tables, så den foreliggende interne september-version er, at man går fra de nuværende 18 GB-medlemmer til 11 medlemmer. Forslaget betyder at 3 medlemmer udpeges af Professional Council (fællesrådet for fagdivisioner og sektioner), et nyt Regional Council og MLAS, biblioteksforeningernes sektion. Direkte valgt blandt medlemsorganisationerne vil derudover være 8 medlemmer inklusive præsident, pre-præsident og kasserer.
Nyt regionalt spor
Helt nyt er lanceringen af et parallelt regionalspor og et Regional Council med underdivisioner. Medlemmer fra Asien, Afrika, Mellemøsten og Sydamerika har nemlig efterspurgt en organisering, som ville kunne opfange og understøtte de mange forskellige biblioteksniveauer i disse lande og forøge dialogen direkte ind i IFLAs styrende organer, der ellers er ret præget af den vestlige verden. Det foreslås, at der dannes 6 regionale fora, som blandt andet vil have opgaver med at udvikle bibliotekspolitik og praksis i hver af regionerne samtidig med, at de tilsammen danner et forum, et council, der vælger et medlem til Governing Board.
Der er en bred opbakning til den overordnede retning for ændringerne, men selvfølgelig er en lang række spørgsmål uafklarede, eksempelvis hvordan de regionale fora skal sammensættes. Det spørgsmål forventes afklaret i foråret 2021. Det er ikke nødvendigvis den samme sammensætningsmodel, der vil være den bedste i alle regionerne. Derudover skal man have finansieringen af sporet på plads.
Digitale møder og afstemninger
Med baggrund i COVID-19 situationen har IFLA som nævnt ikke kunnet samle de almindeligvis omkring 3.500 delegater til sin kongres og generalforsamling i Dublin i august. Heller ikke IFLAs sekretariat i Haag ikke har været fysisk samlet siden marts i år. Sekretariatsmedarbejderne fra 10 forskellige lande er næsten alle tilbage i ’egne lande’. Governing Board har heller ikke haft et fysisk møde længe, faktisk ikke siden december 2019, og som for de fleste andre organisationer og virksomheder har corona situationen nærmest medført et tigerspring i anvendelse af digitale mødefora. Det har for Governing Boards møder reelt betydet en øget frekvens, sådan at man har mødtes digitalt 2-3 gange så hyppigt som ellers. Ikke kun pga. hyppigheden men også med en reduceret omkostning ved deltagelse, vil denne mødeform skabe
langt større muligheder for at involvere medlemmer i aktiviteter fremover. En oplevelse, som også en række af IFLAs aktive medlemsfora i sektionerne har, og som i realiteten i sig selv vil bidrage til at forny organisationen og mulighederne for faglig og demokratisk deltagelse.
■ Hvad nu? Generalforsamlingen er rykket fra august til 5. november og finder, om alt går vel, sted i Haag og parallelt hermed online. På generalforsamlingen er det planen at få moderniseret beslutningsproceduren i IFLA, så forslag til vedtægtsændringer fremover kan afgøres med digital afstemning mod den nuværende brevbaserede, som tager et til to måneder. Kun hvis afstemningsformen fornys kan det lykkes at få etableret nye vedtægter, som kan træde i kraft i starten af 2021. Dels så den ny Governance model kan komme til afstemning, og dels så valgprocedure og sammensætning af de koordinerende og besluttende organer kan nås for den kommende toårs periode. Valg foregår i foråret og en ny bestyrelse (GB) træder sammen i august 2021. Lykkes det ikke, vil det udskyde fornyelsesprocessen med 2 år.
KNUD SCHULZ
Medlem af IFLA Governing Board 2017 til 2021 for DB
Forslag til ny IFLA-struktur, juni 2020.
42781
Hvem tager ansvaret for at fremtiden læser? Høring på Christiansborg 11. september 2019 kl. 10.00-13.00
Den danske læsekultur er udfordret. Så kort kan det siges. Undersøgelser peger på, at både børn og voksne læser mindre. Og de læser mindre af lyst. Blot 20% af de danske skoleelever kan rigtig godt lide at læse – mod 43% internationalt. Og de danske skoleelever læser dårligere i dag end i 2011. Læsning styrker den personlige identitetsdannelse. Stimulerer den kritiske sans. Skærper evnen til at fokusere, fordybe sig og tilegne sig viden – udover selvfølgelig at træne den basale evne til at læse og skrive. Danmarks Biblioteksforening har igangsat arbejdet med at skabe en National Læsestrategi. En bred koalitionsgruppe har arbejdet med læsning og præsenterer den 11. september ”En stærk læsekultur hos børn og unge: Oplæg til en national læsestrategi” , som overrækkes til den nye regering.
Mød kulturministeren, politikere, forskere, erhvervsledere, undervisere, kulturaktører og meningsdannere, som sammen med dig kan være fundamentet for en ny National Læsestrategi for Danmark.
