K U LT U R P O L I T I K
En skål for det nye Ministeriet for Kulturelle Anliggender, 1961. FOTO: Tage Christensen/Ritzau Scanpix
GENBESØG BOMHOLT! Hvis kulturministeriet blev oprettet i dag, så… I år er det 60 år siden kulturministeriet blev oprettet. Hvor motivation og fjendebilledet dengang var den farlige underholdningsindustri ville den kulturpolitiske kanon nok blive rettet mod Tech Giganternes dominans i dag.
F
or den første kulturminister, Julius Bomholt, var visionen at fremhjælpe en lødig kultur og bringe kulturen inden for den enkeltes rækkevidde. Ser man på udfordringerne dengang og nu, kan der drages en række paralleller, hvor tiden igen kalder på kulturpolitikken som det aktive våben i en tid, hvor de store internationale medieplatforme dominerer vores hverdag i stigende grad.
ville sandsynligvis mere være rettet mod tech giganternes og deres monopollignende dominans. Den politiske kamp ville nok have været bygget op om at skabe alternativer, der kunne sikre borgernes adgang til information og kulturoplevelser som ikke var styret af uigennemskuelige algoritmer bestemt udelukkende af kommercielle interesser.
Hvorfor en bibliotekslov? Hvorfor et kulturministerium? Tilbage i 1962 definerede Bomholt den store udfordring “den slette folkelighed – den i egentlig forstand ufolkelige folkelighed”, som blev næret af stærke kræfter nemlig den farlige underholdningsindustri, som “vor vestlige kulturs med omhyggeligt planlagte forsøg på at skabe et ensrettet centralt dirigeret levemønster hos masser”. Den skabende kunst og kulturen skulle være modgiften mod denne slette folkelighed, som kulturminister Julius Bomholt udtrykte det i en tale om at “opbygge et effektivt kulturelt demokrati”. I dag havde Bomholt nok kæmpet samme kamp for at sikre et kulturelt demokrati og en national identitet. Men kampen i dag
18
Og mon ikke også Bomholt, såfremt han i dag havde lagt politikken, ville vælge folkebiblioteket som et endnu mere vigtigt våben, fordi hele grundlaget for biblioteket netop er at “fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet”, som det blev udtrykt. Den grundlæggende biblioteksidé om serendipitet (det at finde noget, man ikke vidste man havde brug for og ad den vej opnå nye erkendelser via bibliotekets mange ressourcer) som en modvægt til de algoritmer, som styrer den moderne tech-industri og f.eks. nyhedsformidlingen, der giver brugeren mere af det samme ud fra platformens økonomiske interesse fremfor et kulturpolitisk eller demokratisk perspektiv, som det, der ligger bag og styrer folkebiblioteket.
