Danmarks Biblioteker nr. 6, 2014 by Danmarks Biblioteksforening

Nr 6. 2014

DANMARKS BIBLIOTEKER

BIBLIOTEKET I HERNING: RENDYRKET NEWYORKER-STIL Budget 2015: To ud af tre kommuner sparer • BogForum 2014: Nu med biblioteker Det frie ord under pres – bibliotekernes rolle • Folkebiblioteket kan det betale sig? Silkeborg: Campus Bindslev enestående læringsmiljø • Hjørring laver sprogcafé Leder: Bibliotekerne og de digitale bøger

LEDER Forside: Herning viser med det nye hovedbibliotek, hvordan man med enkle midler kan revitalisere bygninger og skabe et fristed med appel til alle aldre. Foto: Thomas Mølvig.

BIBLIOTEKERNE OG DE DIGITALE BØGER Steen Bording Andersen (A), formand for Danmarks Biblioteksforening Danmarks Biblioteker Et biblioteks- og kulturmagasin 18 årg., nr. 6 december 2014 Udgiver/Adresse Danmarks Biblioteksforening Farvergade 27D DK-1463 København K Telefon: 33 25 09 35 e-mail: db@db.dk www.db.dk Redaktør Hellen Niegaard (hn@db.dk), ansvarsh. Kommende numre af Danmarks Biblioteker Nr. 1: 14. februar 2015 Tidligere numre og artikler Se www.db.dk Abonnementspris For medlemmer kr. 300,For ikke-medlemmer kr. 650,Studerende ved Danmarks Biblioteksskole kr. 60,Annoncer Formater og priser: www.db.dk, publikationer Grafisk produktion Stæhr Grafisk Tryk CS Grafisk A/S Oplag 2.000 ISSN nr.: 1397-1026 Gengivelse af artikler tilladt med kildeangivelse.

Danmarks Biblioteksforenings Forretningsudvalg Steen Bording Andersen (A) Aarhus, formand Hanne Pigonska (V) Odsherred, 1. næstformand Kirsten Boelt, mediechef, Aalborg Bibliotekerne, 2. næstformand, – Claus Mørkbak Højrup (V), Hjørring, Hans Skou (V), Aarhus, Michael Kjeldgaard (A), Odsherred, Paw Østergaard Jensen (A), Albertslund, John Larsen, biblioteksleder, Odsherred, Lars Bornæs, bibliotekschef, Silkeborg og Lone Hedelund, bibliotekar, Aarhus.

I Danmarks Biblioteksforening er vi i gang med at skabe en helt ny vision og strategi for fremtiden. En proces hvor vi involverer kommunerne og alle vore medlemmer, så Danmark også på sigt kan give borgerne en ordentlig biblioteksservice. En af de kerneopgaver, vi har fokus på, er bibliotekernes rolle i forhold til fortsat at give fri og lige adgang til information. En opgave som er kraftigt udfordret på flere niveauer i et stadig mere digitalt samfund, hvor bibliotekernes lovsikrede ret til at købe og udlåne materialer ikke gælder, f.eks. når den fysiske bog bliver digital. Et eksempel der i de sidste år har ført til, at ikke alle kommuner giver deres borgere adgang til ebøger, fordi ikke alle forlag hidtil har ønsket at deltage i bibliotekernes netservice eReolen.dk. Grundlæggende arbejder DB på at sikre bibliotekerne muligheden for at stille alle materialer til rådighed, og specielt litteraturen er vigtig. På den lange bane kæmper vi for at få de nødvendige undtagelser i forhold til ophavsretten, så bibliotekerne har ret til at stille e-litteraturen til rådighed. Sådan er det ikke i dag, og deri adskiller ebogen sig fra den fysiske. Heldigvis har vi i Danmark en unik tradition for samarbejde og forhandlingsløsninger, så selvom bibliotekerne ikke har ret til at udlåne e-bøgerne, så får de nu igen mulighed for det. Der er netop lavet en ny aftale omkring eReolen. Detaljer foreligger endnu ikke, men alle forlag kommer nu med, og kommunerne har igen mulighed for at udlåne alle de udgivne ebøger til borgerne. Jeg synes, at man skal tage det resultat som et godt eksempel på, hvad det samarbejdende biblioteksvæsen efter mange møder på kryds og tværs i sektoren og med forlagenes repræsentanter samt grundige forhandlinger partnerne imellem kan drive det til. At vi med eReolen sammen med alle landets kommuner i Danskernes Digitale Bibliotek har fundet styrke som fælles forhandlingspart. I Danmarks Biblioteksforening er vi glade for den ny aftale med forfattere og forlag om at levere til eReolen. Men vi må dog også gøre opmærksom på, at prisen for bibliotekernes udlån af ebøgerne stadig er noget af en udfordring. Et ebogsudlån koster væsentlig mere end det fysiske udlån. Blev alle fysiske udlån digitale i morgen, ville det koste tre gange så meget som i dag. Det er en endog meget stor udfordring for de kommunale budgetter. Som formand for DB vil jeg arbejde for, at vi i fremtiden kommer til at se andre forretningsmodeller i takt med, at e-markedet modnes, så kommunerne kan finansiere behovet for både ebogsadgang og for fysiske bøger. Lige nu er der dog grund til glæde sig over udviklingen og aftalen! Den er første seriøse skridt til at sikre kommende generationer digital adgang til litteraturen og til at sikre lige så gode biblioteker, som vi har haft til i dag, og dermed et afgørende bidrag til den fortsatte udvikling af videnssamfundet. Alt det som DB arbejder på i foreningens nye strategi 2020.

INDHOLD Bibliotekerne er en vigtig del af bogbranchen. For første gang nogensinde havde Danmarks Biblioteker egen stand på BogForum. Med stor publikumsinteresse blev der på forskellig vis demonstreret, hvad det moderne folkebibliotek er og kan. Via opsang til og debat om biblioteket, litterær quiz alle dage, forfattersamtaler og oplæsning, se reportagen fra BogForum 2014. DB Budget 2015 Tendensundersøgelse er afsluttet. To ud af tre kommuner sparer på biblioteket. Læs hvilke områder, der må holde for, og hvordan det går på anlægssiden. Herning har fået nyt hovedbibliotek. Midt i byen og i New Yorker-stil. Arkitekt Thomas Mølvig og redaktøren kigger nærmere på byggeri og biblioteksservice i det nye hus. God læselyst. Foreningens sekretariat ønsker læserne en smuk december – og et godt 2015! Hellen Niegaard, redaktør

Bibliotekerne og de digitale bøger

Campus Bindslevs Plads - hvad går den ud på?

Nyhedsﬂow

DB undersøgelse: To ud af tre kommuner sparer på biblioteket i 2015

Bibliotekernes anlægsbudgetter 2015

New York i Herning, hvad går det ud på? Hellen Niegaard

12 Urban transformation – Biblioteket i Herning

Thomas Mølvig

Trængsel på folkebibliotekernes egen stand på BogForum. 14

14 Bogforum 2014 og Danmarks Biblioteker

Hellen Niegaard 16 Hvordan har det frie ord det? BogForum-debat

Hellen Niegaard 18 Folkebiblioteket - kan det betale sig?

August Becker 19 Ny “Fiktion” på Kulturværftet

Simon Brørup 20 Bibliotekskompasset rundt

Per Nyeng 22 Så vi lyset? Lys- og lyd i biblioteket

Fiktionsetagen på Kulturværftet genopstået med oase. 19

Mogens Larsen 23 Veje til Viden - bibliotekssamarbejde i 75 år 24 Statsligt biblioteksengagement på vågeblus

Per Nyeng 25 Livligt Repræsentantskab med visioner for 2020

Michel Steen-Hansen 26 Farvel og goddag: Ny formand for

DB Kulturudvalg 27 Sprogcafé på Hjørring Bibliotek

Lone Due Bak og Tone Lunden

Velkvaliﬁceret vinder af Kulturstyrelsens Public Library of the Year. 30

28 Campus Bindslevs Plads i Silkeborg

Lars Bornæs 30 Australsk vinder af Kulturstyrelsens

bibliotekspris Jens Lauridsen

31 Stjerner til Europas biblioteker 32 DB Årsmøde 2015 i Aarhus 32 Ansøgningsfrist til Danmarks Biblioteksforenings Fond

A K T U E LT

Projektforslag til Campus Bindslevs Plads udarbejdet af arkitektstuderende Signe Torlop Carlsen

CAMPUS BINDSLEVS PLADS - HVAD GÅR DEN UD PÅ? Alle taler om læring og biblioteker for tiden. I Silkeborg har de gang i et fuldkomment enestående læringsinitiativ. Et projekt fremhævet og rost af undervisningsminister Christine Antorini (A) bl.a. for dets høje ambitionsniveau og dets måde at skabe et helt nyt attraktivt uddannelsesmiljø på. Hvad handler det om? Fællesskab, samspil og læring på tværs af traditionelle læringsinstitutioner, læringsprocesser og kulturtilbud. Et ny læringsrum med aktiviteter baseret bl.a. på sociale relationer og udveksling fra menneske til menneske og på tværs af aldre. Bygget på en vision om læringsglæde og på aktiv inddragelse af kreativitet og kultur, en ny mulighed for studerende og andre borgere – og en kilde til ny udvikling for de deltagende parter. Konkret i form af nye byrum – inde og ude – mellem de gammelkendte. Og med biblioteket som vært. På ’Brug biblioteket som dynamisk læringsrum’, DBs interaktive temadage i september, arrangeret i samarbejde med den inter-

nationalt kendte designer Rosan Bosch i København og Aarhus, blev to projekter udvalgt til præsentation i bladet. Danmarks Biblioteker nr. 5 introducerede Allerød Biblioteks idé om læringstilbud i fællesskab med brugerne; et projekt, som biblioteker af alle størrelser kan lade sig inspirere af. I dette nummer er turen kommet til Silkeborgs store læringsprojekt omfattende både biblioteket og fem læringsinstitutioner i kommunen. Læs om initiativet, som andre kommuner også burde kunne hente nye idéer fra. Se side 28-29. /HN

NYHEDSKLIP ... Ny direktør for Kulturstyrelsen: Jesper Hermansen, 54 år, uddannet cand.jur. i 1989 fra Københavns Universitet suppleret med bifag i tysk sprog og litteratur. Ansat som afdelingschef i Kulturministeriets departement i dag.

erfaring debatteres på konference 23. februar 2015. Oplæg af bl.a. kulturminister Marianne Jelved (B) og undervisningsminister Christine Antorini (A). Arrangører: DB, Bibliotekschefforeningen og Kulturstyrelsen. Program og tilmelding senere på www.db.dk.

De store forlag vender tilbage til eReolen. Nye ebogs-udlånsaftaler er netop kommet på plads og træder i kraft i januar 2015. eBib lukker og borgernes adgang til lån af ebøger sker fremover fra én netservice. Samtidig næsten fordobles antallet af ebøger til omkring 9.000 titler.

Børn læser mere i fritiden. Selv om børn og unge i dag bruger meget tid på Facebook og sms'er, læser børn ﬂere gange om ugen i fritiden. Undersøgelse fra Aarhus Universitet viser, at tallet for 10 år siden var 56 procent mod nu 61 procent.

’Trick or Treat’ - Folkebibliotekets rolle i Folkeskolereformen, strategier og praksis-

Gentofte Kommune kåret som Årets Ungdomskommune 2015 af Dansk Ungdoms

Fællesråd. Bl.a. for de mange tilbud og muligheder, som Gentofte Bibliotek tilbyder i et samarbejde med de unge selv. Tæt løb om formandspost i Bibliotekarforbundet. Tine Jørgensen slår nuværende formand Søren Kløjgaard med bare ni stemmer og aﬂøser dermed Kløjgaard på posten fra årsskiftet. Den nye formand er 33 år og ansat som projektleder i IBM.

/HN

D B T E N D E N S U N D E R S Ø G E L S E : B U D G E T 2 015

TO UD AF TRE KOMMUNER SPARER PÅ BIBLIOTEKET To ud af tre kommuner sparer på biblioteket i 2015. Igen bliver det først og fremmest på personale, fulgt af materialer og åbningstider. Der er desuden tale om lukning af ﬁlialer i fem kommuner samt nedlæggelse af bogbus i tre. Samtidig angiver ﬂere dog, at man vil øge åbningstimetallet; hvilket stort set alene sker i form af timer med selvbetjening.

Undersøgelsen, en rundspørge til alle kommunernes bibliotekschefer, er gennemført i oktober måned. Enkelte svar er dog først indkommet i november. Samlet har 94 af 98 kommuner besvaret undersøgelsen; Esbjerg for sig selv og Fanø Kommune, som man har overenskomst med. To kommuner, Furesø og Vejle, oplyser, at man endnu ikke har det helt endelige budget. Der arbejdes således med et samlet antal svar fra 91 kommuner. Følgende kommuner har ikke svaret: Hvidovre, Læsø, Ringsted og Syddjurs.

16 kommuner af disse 61 kommuner, sparer på materialerne. I forhold til sidste års tendensundersøgelse er filiallukning og bogbusnedlæggelse i let stigning. I år oplyser man fra fem kommuner, at det nye budget betyder filiallukning og tre, at der nedlægges bogbusser.

Én ud af fire holder skansen

I omkring hver fjerde kommune er der tale om status quo-budgetter for 2015. 23 af de 91 kommuner angiver, at budgetniveauet holdes, og at budgettet alene er øget med KL’s fremskrivHvor mange skal spare og på hvad? ningsprocent. Status quo er dog ikke altid til at gennemskue. To ud af tre (61 kommuner) angiver reduktioner i Budget 2015 Bag tallene skjuler sig forskelligartede situationer. Således oplysvarende til ca. 67% af de ser f.eks. Tårnby: “Det er Andelen af lidt større budgetreduktioner er voksen- meget tæt på status quo. kommuner, som har besvaret undersøgelsen. de set i forhold til sidste års tendensundersøgelse. Fremskrivning er taget Det er en stigning set i ud, dog ikke på løn og sammenhæng med sidste Besparelse fast ejendom – til gen2015 2014* 2013 års undersøgelse, hvor Op til 1% gæld har vi fået +1/2 stil24,5 38% 40% 52% angav, at budgettet ling”. 1% - 3% 47,5 43% 43% reduceredes. 15% 9% 6% Syv får mere Der er i 2015 desuden ta- 3% - 5% 8% 6% 8% I syv af de 91 kommuner le om, at lidt flere får stør- 5% - 8% øges budgettet i 2015 re reduktioner, – som Mere end 8% 5% 2% 3% ifølge tendensundersøgrafikken viser. * 2014: Plus 2% ‘Ved ikke’ ved undersøgelsens afslutning gelsen. Der er dog ikke tale om reel budgetforOtte kommuner skal spaøgelse i alle syv. Således oplyser f.eks. Assens, at der er tale om re mere end 5%. Fem biblioteker, svarende til 8% af alle komen teknisk opjustering. munerne, skal spare mellem 5% og 8%. I tre kommuner, svarenAndre steder er der tale om mindre øgninger, bl.a. i Glostrup. de til 5% af alle kommuner, spares mere på driftsbudget 2015, Her tilføres midler til det fælles bibliotekssystem/DDB (Dannemlig over 8% sammenlignet med Budget 2014. Her oplyser skernes Digitale Bibliotek), mens Solrød får en øgning til en serden ene kommune dog, at det ikke kan tages helt entydigt og ikverudskiftning placeret på driftsbudgettet. Frederiksberg oplyke er endelig afklaret, idet det også handler om en strukturomser, at biblioteket er tilført penge til drift af et medborgercenter, lægning. men at der derudover er mindre besparelser. For Kalundborg er der tale om en ekstrabevilling på en ½ mio. kroner til en særlig Besparelsesmønstret fra sidste år går igen. Det handler først og udviklingspulje, som man er ved at lave oplæg til med henblik fremmest om reduktion af personalekontoen, dernæst om mapå politisk godkendelse i januar. terialerne og ellers om åbningstiden. Af de kommuner, der skal I Aarhus Kommune ses en reel øgning. Det drejer sig om øget spare, oplyser eksempelvis 62%, svarende til 38 af de 61 komdrift til Dokk1, det nye hovedbibliotek på havnen, med 4 mio. muner, at der skal spares på personale. Mens 26%, svarende til

Danmarks Biblioteker 2014 - nr. 6

D B T E N D E N S U N D E R S Ø G E L S E : B U D G E T 2 015 kroner; indbygget i driftsbudgettet er dog også en besparelse på administrative udgifter svarende til 0,5 % af lønbudgettet.

Hver fjerde kommune øger åbningstiden I alt 23 af de 91 kommuner, som har svaret, angiver, at åbningstiden øges i forbindelse med Budget 2015. For 15 kommuners vedkommende sker det på hovedbiblioteket – alle steder med såkaldt differentieret bemanding, dvs. som selvbetjeningstimer. I 12 andre tilfælde sker det i filialer/lokalbiblioteker – også her i form af selvbetjening. Nogle steder handler det om både hovedbibliotek og filialer. Ganske enkelte steder handler øget åbningstid om andet f.eks. udvidet søndagsåbning. Bortset fra et par steder angiver hovedparten, at det sker som led i arbejdet for bedre service og ikke skal ses som en besparelsesforanstaltning.

ANLÆGSBUDG

Historien om Budget 2015 er ikke kun neg har svaret, angiver et rundt 0 på anlægs kender anlægsbudgettet, så får kommun en tredjedel – tilført anlægsmidler. Blandt de 31 biblioteker som oplyser, at der er tale om en anlægsbevilling i 2015, fordeler beløbsrammerne sig ret forskelligt. 10 får under 500.000 kroner, mens 12 kommuner får mellem ½ og 2 mio. kroner. Fem får mellem 2 og 5 mio. kroner, to får mellem 5 og 6, og to får 6. mio. kroner.

Budgetundersøgelsen og den enkelte kommuner DBs landsdækkende budgetundersøgelse laves hvert år i oktober-november og er en tendensundersøgelse. Tendensundersøgelsen giver et fingerpeg om og løfter sløret for det kommende års udvikling i bibliotekernes service. Se niveau for de enkelte kommuner på Danmarkskortet – www.db.dk/budget2015. I mange kommuner udmøntes de nye budgetter først i december-januar. For endelige oplysninger om budgetterne i 2015 henvises til kommende numre af kulturtidsskriftet Søndag Aften, som hvert år i februar bringer en kommentar om udviklingen i de kommunale budgettal på kulturområdet indmeldt til Danmarks Statistik. /HN

“

ÆRGERLIG NEDSKÆRING Jeg er glad for at se, at så mange kommuner har deltaget i undersøgelsen. At stadig flere biblioteker øger åbningstiden, så borgerne kan bruge dem længere om aftenen og tidligere om morgenen. Men jeg bestemt ikke glad for, at tendensen i år er, at to ud af tre kommuner sparer på biblioteksområdet. Det er oprigtigt talt ærgerligt, at man i mange kommuner ikke er mere bevidste om, hvor vigtige opgaver biblioteket løser for vores samfund i tillæg til den klassiske biblioteksservice. Vi vil derfor i Danmarks Biblioteksforening næste år gøre endnu mere opmærksom på, at vi her har en kulturinstitution som faktisk gør en forskel. Jeg anbefaler alle at være opmærksomme på den undersøgelse som Tænketanken Fremtidens Biblioteker offentliggør om bibliotekets værdi i januar – og håber, at den bl.a. kan bidrage til en øget debat og forståelse af bibliotekets rolle i vores samfund. Man skal gøre sig klart i kommunerne, at nedskæring af antallet i personalet står i stærk modsætning til ønsket om at sikre et udadvendt og aktivt bibliotek, som kan sikre borgene indsigt og viden samt et sted med plads til kultur og foreningsliv og den demokratiske samtale. Steen Bording Andersen (A), formand for Danmarks Biblioteksforening 6

Hvad skal pengene bruges til? Først og fremmest til IT og selvbetjening, til bibliotekssystem o.l. og til ombygning – men der ligger også andre nye initiativer bag anlægsbudgetterne. I Norddjurs, som får mellem 100.000 og 500.000 kroner, handler det om IT og selvbetjening samt renovering lige som man i Faaborg-Midtfyn skal bruge et lignende beløb på at etablere åbent selvbetjent bibliotek i Ringe, så man har det tilbud i alle kommunens lokalbiblioteker. Flere i denne gruppe oplyser desuden, at der skal etableres selvbetjent hovedbibliotek f.eks. i Guldborgsund og i Viborg Kommuner. I Varde har man sat kryds i rubrikken ‘Andet’. Her skal mellem 1 og 2 mio. kroner bruges til arbejdet med etablering af ‘Fremtidens Bibliotek’ i forlængelse af dette års visionsarbejde. I Tårnby får man mellem 2 og 3 mio. kroner til at etablere en café tilkoblet hovedbiblioteket, mens man i København får mellem 3 og 4 mio. kroner til at etablere ubemandet adgang og mulighed for skærmbetjening i biblioteket; der er ikke penge til hovedbib-

D B T E N D E N S U N D E R S Ø G E L S E : B U D G E T 2 015

ET 2015

gativ. Selv om 55 af de 91 kommuner, der sbudgettet, og yderligere fem endnu ikke nernes biblioteker i 31 kommuner – godt liotekets flerårige modernisering i denne omgang. I Frederiksberg skal mellem 4 og 5 mio. kroner bruges til et Medborgercenter. To kommuner får mellem 5 og 6 mio. kroner, og to får mere. Høje-Taastrup og Billund får hver især mellem 5 og 6 mio. kroner. I Billund Kommune skal midlerne bl.a. anvendes til modernisering af Billund Bibliotek. I forbindelse med Lego samarbejdspartnerens projekt Børnenes Hovedstad skal også biblioteket udvikles, så det bedre stimulerer børns fantasi, kreativitet og læring.

Nye superbiblioteker på vej To kommuner får mere end 6 mio. kroner. Nemlig de to tidligere Kulturby 2017-kombattanter: Sønderborg og Aarhus. I Sønderborg er anlægsbudgettet for 2015 på over 6 mio. kroner. Det drejer sig om et nyt bibliotek på havnefronten, hvor anlægsbudgettet på 100 mio. er fordelt i perioden 2015, 2016 og 2017. Det nye bibliotek skal indvies og være klar til august 2017. I Aarhus skal anlægsmidlerne fortrinsvis anvendes til færdiggørelsen af det nye hovedbibliotek, Dokk1 på havnen; biblioteket åbner i 2015.

Et nul er ikke lig med nul udvikling DBs store budgetundersøgelse er en tendensundersøgelse, og den skal derfor alene tages som et fingerpeg om den kommen-

Sønderborgs Multikulturhus og bibliotek. Illustration:JUUL | FROST By-, Bygnings- og Landskabsarkitekter.

de udvikling. At det kan være svært at aflæse sådanne undersøgelser ses bl.a. af Horsens og Thisted Kommuners svar i forbindelse med anlægsbudgettet, hvor begge angiver 0 kroner. Kommunernes biblioteker er dog begge i gang med store planer for deres hovedbiblioteker. Thisted oplyser, at kommunens bibliotek indgår i udviklingen af KulturRummet, som består af tre kommunale institutioner og en park, Christiansgave. Det er Thisted Musikskole, medborgerhuset Plantagehuset, det unge musikmiljø URT-huset og Thisted Bibliotek. Der er i alt afsat 23 mio. kroner på anlægssiden til projektet, som omfatter bygning af ny musikskole, som bygges sammen med Thisted Bibliotek, klimarenovering af Thisted Bibliotek (beløbet står på klimaafdelingens anlægsbudget) og mindre beløb til renovering af park. Udgifterne beløber sig til det dobbelte. De resterende millioner skal rejses via fondsfinansiering. For Thisted Bibliotek selv indebærer projektet en indvendig modernisering. Også i Horsens står der 0 på anlægsbudgettet. Men det betyder ikke, oplyser biblioteket, at kommunen har droppet sine store planer for byens havn inklusive et nyt hovedbibliotek. Sagen er, at byggeriet her skal opføres af en ekstern bygherre, og man lejer sig ind. Hellen Niegaard

Dokk1 - 14. juni 2014 Foto: Aarhus Kommune

Danmarks Biblioteker 2014 - nr. 6

NEW YORK I HERNING HEDELANDETS HOVEDSTAD SKABER NYT HOVEDBIBLIOTEK PÅ REKORDTID

Kasper Sonne har lavet bibliotekets frise og er ophavsmand til ’FORDYBET’, som ses over trappen.Bibliotekets overordnede biblioteksindretning har Lammhults Biblioteksindretning stået for inkl. de galvaniserede BCI-stålreoler. Eksponeringsmøblerne kommer fra New Store Europe.

B I B L I OT E K S U D V I K L I N G På knap to år er det lykkedes Herning Kommune og dens biblioteksvæsen at skabe et helt nyt hovedbibliotek. Fra budgetforlig 2013 i september 2012 til indvielsen i august i år. Opgaven: Ny byudvikling med bibliotek. Danmarks Biblioteker ser her nærmere på, hvordan man har tacklet opgaven i forhold til biblioteksservicen og i forhold til biblioteket som bygning.

I Herning går de ikke i små sko: New York i Herning, siger de lokale selv om dette nye bud på udformning af et hovedbibliotek. Det er ikke det eneste internationale islæt i biblioteket. Også konceptet for de faglige områder har fået engelske betegnelser. Her afvikles husets store publikumsområder i dag af fire teams: EXPO, EVENT, EDU og FLOW. Rent krukkeri? Eller er der mening med galskaben? Ja, det tegner det bestemt til.

grågrønne farvenuancer brudt af orange/gyldent f.eks. med metalstole. Lyder det mørkt og dystert? Det er det ikke! Med sine store glaspartier mod gadeplan både foran ud til gågaden og bagud til parkering og vejen til stationen og med ovenlys fremstår hele stueetagen som et stort attraktivt være- og mødested, kultur- og mediehus.

Byudvikling i bymidten

Kultur- og forsamlingshus med trædesti

På byens gågade i Østergade nummer 8, et stenkast fra Torvet og rådhuset, har man målrettet arbejdet med en lokal version af det fremtidens bibliotek, der er blevet talt om i snart mange år, og hvis forløbere bl.a. findes i Næstved fra 2004, Hjørring fra 2008 og i Kulturværftet i Helsingør fra oktober 2010. Alle tre steder, hvor biblioteket er tænkt ind som aktivt byudviklingselement.

Dét ene greb, som virkeliggør og understøtter kommunens idé om ‘et kæmpestort, moderne forsamlingshus, men hvor byens studerende også tilegner sig pensum’, er: Bygningens åbenhed og adgangen fra to sider. Med indgang både fra gågaden og til det bagvedliggende kvarter. Man spadserer uden videre lige gennem huset og følger simpelthen en gammel trædesti, der i øvrigt bringer en ud i gågaden lige skråt over for Tinghuset og leder en videre mod byens gymnasium og uddannelsestilbud. Vælger man at gå til venstre, mødes man af Mediehuset Herning Folkeblad og til højre passeres Torvet og rådhuset. Et bibliotek kan ikke placeres mere centralt.

Det samme er tilfældet i Østergade. Herning stod med en hendøende gågade-del og stadig flere tomme butiksvinduer. Et nedslidt supermarked blev totalt tømt for indmad, og et moderne hovedbibliotek født. Med det gør Herning Kommune for alvor op med det sidste århundredes velkendte danske folkebibliotekstilbud, – dét man kom fra, nemlig hovedbiblioteket på Brændgårdvej tegnet af arkitekt Flemming Lassen. Det trængte stærkt til en renovering. Et stort og karakteristisk 1970’er-byggeri i ét plan bygget op om to fløje og et gårdmiljø. Og derfor også placeret, hvor der den gang var god plads, i Hernings udkant i et område præget af store boligblokke og let erhverv. Nu er biblioteket i stedet rykket ind i bykernen ovenikøbet til samme gade, hvor man for 110 år siden åbnede Herning Folkebibliotekssamling. Og alt er forandret.

Hvad og hvordan? Med over fire etager, én under og tre over jorden – læs mere i Thomas Mølvigs artikel side 12 – har Herning gjort op med det lette lyse, nordiske biblioteksbillede. Gennem et bevidst farveog materialevalg er man gået efter at skabe essensen af et hipt, råt new-yorker loft- og industrilignende, åbent bymiljø. Tricket er: Omkring 90.000 genbrugstegl, masser af industrilamper, ca. 1.300 meter ventilationsrør, en kæmpe vindeltrappe i beton og træ op i huset og en gigantisk opholdstrappe ned i ‘Dybet’, hvor 90% af bibliotekets samlinger befinder sig på stålreoler. Prikken over i’et: Et gennemgående farvevalg i gråt og stål. Også i det nye BøH-landet for de mindre børn, deres forældre og børnehaver. Suppleret af møbler og tekstilvalg i douce retro-blå-

Grebene er mange. Jeg vil især fremhæve tre:

Helhed og overskuelige tilbud Det andet greb: Oplevelsen af helhed, når det gælder hele gadeplanet på ca. 2.100 m2. Op til etagens gennemgående åbne gangareal ligger åbne tilbud. Man mødes af Café Aroma på 200 m2, en professionel café, som drives af eksterne partnere. Fulgt af små 100m2 Platform med aviser og tidsskrifter, en levende væg, et flygel og sceneplads for mindre arrangementer til den ene side. Til den anden side et stort åbent loungelignende opholdsområde, hvorfra der er adgang til både BøH-landet, diverse IT-faciliteter og stillepladser samt til trappe op til møderum og lektiecafé m.v. på 1. sal samt administration o.l. på 2. sal. Eller til en trappe ned til ‘Dybet’. Et eldorado på fem kilometer bogreoler fyldt op af bibliotekets samlinger (450.000 enheder) på over 2.500 m2 – her findes romaner, faglitteratur, musik, børnebøger og lydbøger. En sorteringsrobot på hver af etagerne klarer afleveringerne. Udlån sker ved høflig selvbetjening – og er derfor også mulig i de mange timer, hvor der nu er åbent uden bibliotekarisk service. Hver morgen fra 8 til 10 og hver aften fra 19 til 21, dog ikke fredag. Lørdag lidt færre timer, men søndag fra kl. 8 til 17.

Kundefokus, værtskab og eksponering Det tredje greb: En ny organisation og nye formidlingsrammer. Man har videreudviklet den tidligere projektorienterede organisation hen imod en kundefokuseret model. De tre nye områder EDU, EVENT og EXPO står for formidlingen, når det gælder læring og viden, oplevelser og arrangementer.

Danmarks Biblioteker 2014 - nr. 6

HERNING

Man kan spadsere lige gennem huset og følger simpelthen en gammel trædesti.

Hvert områdeteam består af omkring 10 medarbejdere. 30% af al deres tid bruges i dag til hhv. skabelse af kulturelle events, læringsaktiviteter og eksponering/formidling af den fysiske og digitale samling. Takket være disse mange timer og denne prioritering er det muligt for biblioteket rent faktisk at skabe et stadigt attraktivt og nyredigeret gadeplan. Derudover har man naturligvis publikumsbetjening; fire er på vagt sammen i de bemandede timer. Én er simpelthen værten – og træffes lige ved siden af caféen. Én passer Book-en-bibliotekar servicen, én BøHlandet og én Info-bordet. Alle på vagt er i øvrigt lette at kontakte, for nu bærer alle en særlig sort vest. Formidlingen i gadeplan sker på flere måder fysisk og digitalt – ud over i det særlige BøH-land for de små – ikke som i traditionelle afdelinger, men via 10 ‘eksponeringssteder’. Disse kan rumme fra 30 til 200 materialeenheder og redigeres løbende. Fire er for både voksne og børn i alderen 7 til 14. Én er for børn fra 7 til 14 år, mens de øvrige er et MIX – bl.a. findes en for nye bøger. 9skærmsvæg o.l. skal sikre borgerne Danmarks Bedste Digitale Biblioteks oplevelse. Her er det digitale tilbud ligestillet med det fysiske.

Hvad siger borgerne og byen? Tallene taler næsten for sig selv. Mange flere besøgende –119.000 på halvanden måned. 11.000 flere udlånte materialer end i samme periode sidste år og 2.155 nye aktive brugere på halvanden måned. Hvor man kunne være bekymret og frygte, at færre ville finde frem til materialerne, nu de er placeret i kælderplanet, så tyder tallene på det modsatte. Eller også er det måske bare sådan, at det nye newyorkerhus har tiltrukket flere selvhjulpne og stærke borgere. Det kan ikke aflæses af tallene, og det kan kun fremtiden vise. På et spørgsmål om de gamle Brændgårdsbrugere også er rykket

B I B L I OT E K S U D V I K L I N G

med ind i bymidten, nikker bibliotekschef Pernille Schaltz bekræftende. Men, røber hun, det er da klart, at en proces som denne, gennemført på ganske kort tid sammenlignet med de fleste andre hovedbiblioteksbyggerier, har trukket på alles ressourcer i huset. Dertil kommer, at man i forbindelse med de nye områder også skulle gennem en fase med ‘ansøgning’ om arbejdsområder. Vel at mærke samtidig med at biblioteket blev beskåret med seks stillinger, hvoraf to dog hørte til den nu nedlukkede tidligere midtby-filial. “Men”, tilføjer hun med et stort smil, “alle virker glade over flytningen. Og ikke mindst møder vi megen begejstring for det nye hus blandt borgerne såvel som i byrådet og hos vore mange samarbejdspartnere, hvilket for mig klart viser, at det var den helt rigtige løsning at rykke ind i bymidten”.

“

Den novemberdag, hvor jeg var forbi det nye hovedbibliotek, oplevede jeg det som imødekommende, fyldt med liv og med mange besøgende. Kun på ét område fandt jeg det nye bibliotek overraskende og problematisk. Nemlig den beskedne plads, som er målrettet de lidt større børn; om det holder, vil fremtiden vise. En ting er sikkert. Biblioteket i Herning er helt klart et spændende bud på fremtidens bibliotek og et besøg kan varmt anbefales til alle, fagfolk som kulturpolitikere. Tillykke til Herning!

Hellen Niegaard Fotos: Thomas Mølvig

Biblioteksfornyelse med udviklingsperspektiv

Jeg er glad for, at vi i Herning har kunnet give borgerne et rigtigt ﬂot bibliotek midt i byen. Vi har skabt en nyt mødested centralt i Herning – et moderne forsamlingshus, hvor borgerne frit kan forsamles, lære, opleve og erkende med kulturen, og blive klogere med både fysiske og digitale medier. Et hus, som er fuld af god service – og ikke mindst et væld af kulturelle aktiviteter og læringstilbud. Og det har herningenserne taget rigtigt godt imod. Når jeg går igennem biblioteket ser jeg studiegrupper sidde omkring de runde arbejdsborde, mødregrupper drikke kaffe i caféen, jeg hører børnene lege i børnebibliote-

ket og ser mange læseentusiaster fordybe sig i tidsskrifter og bøger. Det er her, man orienterer sig om nyt på litteratur- og medieområdet og her, man kan følge med i, hvad der sker i byen. Endnu en gang har Herning skabt et nyt byrum, hvor arkitekturen er nytænkt og supermoderne. Arkitektonisk har vi bragt et lille stykke New York til Herning og tilføjet det et nordisk twist. Det nye bibliotek er en traﬁkskaber i Herning C. Her knyttes traﬁkknudepunkterne, banegården og busstationen, med gågadeområdet og byens mange uddannelsesinstitutioner. Og så er biblioteket med til at slå Herning

fast som en fantastisk studieby, hvor de studerende får plads til at tilegne sig ny viden. Det kvaliﬁcerer og gør Herning attraktiv. Jeg synes, biblioteket bidrager til, at Herning Kommune bliver et bedre sted at drive virksomhed, arbejde, studere – alt i alt et godt sted at LEVE! Johs Poulsen (B) formand for Kultur- og fritidsudvalget i Herning

Danmarks Biblioteker 2014 - nr. 6

B I B L I OT E K S A R K I T E K T U R

URBAN TRANSFORMATION – BIBLIOTEKET I HER NING Det nye hovedbibliotek viser hvordan man - med enkle midler - kan revitalisere bygninger og skabe et mentalt åndehul med appel til alle aldersgrupper. Herning er på mange måder en herlig by, men på en råkold vinterdag kan man som besøgende godt føle sig en smule hjemløs. Bykernen er jo relativt ung, og der er ikke et malerisk latinerkvarter med bugtede gader omkring en domkirke. Man skal lede lidt længere for at finde de hyggelige steder. Derfor er det utrolig positivt at opleve, hvordan det nye bibliotek – med ét slag – har forandret Østergade fra at være et almindeligt butiksstrøg til at være hjemsted for et visionært kulturhus. Førhen lå biblioteket i den nordvestlige del af Herning, og var dermed ikke særlig synligt i borgernes dagligliv. Det var derfor oplagt at flytte alle aktiviteterne ind i centrum og samtidig gentænke bibliotekets funktioner. Muligheden opstod, da en tidligere erhvervsejendom blev ledig i Østergade overfor Domhuset. Byrådet handlede hurtigt, og processen gik i gang.

Fra SuperBest til SuperBib Bygningen blev oprindelig opført i 1968 i en stilart, som vel bedst kan beskrives som ucharmerende brutalisme, – det var med andre ord: et hæsligt skrummel i beton og bølgeplader. Huset fungerede i de senere år som supermarked, og det lukkede først i 2011, da der var planer om et egentligt Bycenter på stedet. Et projekt der imidlertid gik i stå, og så var vejen banet for et hovedbibliotek i bymidten. Rent arkitektonisk er der tale om en rendyrket transformation fra nedslidt erhvervsejendom til attraktivt kulturmiljø. Den oprindelige bygning blev strippet for alt overflødigt, og kun de bærende betonkonstruktioner samt etagedækkene blev bevaret. Samtidig blev der udskåret nogle store firkantede huller mellem stueetagen og kælderen for at bringe mere lys og volumen ind i rummene. I dag fremtræder bygningen i en hel ny skikkelse. Facaderne er lukket op mod

omverdenen med glas i store mængder. Sammen med horisontale bånd i rustrød cortenstål er det med til at give huset en stærk visuel identitet. Foran indgangsfacaden er der en mindre pladsdannelse, hvor der ofte er marked og masser af liv.

Et levende byrum Hovedindgangen er fra Østergade, men i princippet kan man spadsere tværs gennem huset i et gadeforløb, hvor der også er indgang fra parkeringsarealerne mod vest. Dermed er der skabt en direkte forbindelse til banegården og busterminalen. Her i bibliotekets gadeplan er der et væld af funktioner, som er samlet på et åbent torv. Det første man møder inde i huset er Café Aroma, som ligger til venstre for indgangen. Dernæst et podium for aviser og tidsskrifter, der kan omdannes til en scene for mindre arrangementer. Børnebiblioteket – kaldet BøH-landet – er placeret som en mere selvstændig enhed, men dog stadig i tæt kontakt med torvet. Der-

udover er der studiepladser, afleveringsautomater, et stillerum med arbejdspladser og opholdsgrupper med sofaer. Stemningen i huset er præget af den uformelle indretning og husets robuste ud-

synlig og skillevæggene er opmuret i rustikke mursten. Dermed har arkitekterne opnået, at bygningen har bevaret sin fortælleværdi og samtidig giver mindelser om industrielle anlæg á la Nordkraft i Aalborg. Arkitekturen er blevet en blanding af rå konstruktion og raffineret indretning. Et stort ovenlys giver masser af fint dagslys i det indre af huset og skaber på denne måde en form for centrum. Her er etableret en bred siddetrappe til ophold, og den fører også ned til Dybet, hvor 90 procent af bibliotekets materialer er placeret. Her står bøgerne tæt opmagasineret på blanke stålreoler række efter række. Huset har i alt fire etager, der bindes smukt sammen af en cirkulær trappe med en elegant finish i træ. På førstesalen er der indrettet en række fleksible rum af forskellig størrelse, der kan anvendes til mødelokaler, studierum og foredrag. Indretningen er smagfuld, og tæpperne er designet af billedkunstneren John Kørner. På anden sal er bibliotekets administration placeret. Herfra er der en rigtig flot udsigt over byens tage, og arbejdspladserne er fordelt i mindre sektioner, så de typiske gener fra storrumskontorer begrænses.

Refleksioner

tryk. Der er ingen stive skranker og krav om dæmpet tale. Gadeplanet er som et offentligt rum i byen, hvor alt kan ske, og hvor alle skal føle sig velkomne. Husets oprindelige betonstruktur er fuldt

Der er ingen tvivl om at biblioteket i Herning er et fremragende bud på et levende medie- og kulturhus. At placere det i bymidten er også en klog beslutning, men det har givet nogle bindinger at anvende en eksisterende bygning til et nyt og helt anderledes formål. Måske er der blevet for stor afstand mellem administrationen og husets øvrige liv. I en nybygning ville man have kunnet koble funktionerne

bedre sammen og skabe større visuel forbindelse mellem etagerne. Bøgerne er kommet i ‘skammekrogen’, og det er tilsyneladende en tendens, som vi kommer til at se meget mere til i de kommende år. Det er en naturlig udvikling – som kan opleves som en art afvikling – der har store konsekvenser for, hvordan bibliotekerne skal udformes. Det er et stort tab rent æstetisk, da bøger har stoflighed, farver og ofte er udformet med stor omhu i deres grafiske layout. Derigennem er de med til at skabe det helt særlige biblioteksrum, som der findes mange fantastiske eksempler på i arkitekturhistorien. Tekst & fotos: Thomas Mølvig Arkitekt m.a.a.

Fakta Bygherre: Herning Kommune Arkitekter: Arkitektﬁrma Kristian H. Nielsen i samarbejde med GPP Arkitekter Ingeniør: Rambøll Herning Hovedentreprenør: CC Contractor a/s Areal: Ca. 4.500 m2 til bibliotek, ca. 1.500 m2 til kontor og administration Byggeår: 2013-2014 Pris: Ca. 80 mio. kr. (ekskl. moms) Indbyggere Indbyggere: 87.000 hvoraf omkring 48.000 bor i byen.

Danmarks Biblioteker 2014 - nr. 6

B O G F O R U M 2 014

STOR TILSTRØMNING TIL STANDEN

DANMARKS BIBLIOTEKER Efter mere end 20 år som informationsstand for BogForum tog bibliotekerne denne gang skeen i den anden hånd. I et samarbejde med Danmarks Biblioteksforening og med støtte fra DBC og andre centrale aktører slog en gruppe biblioteker, her af ﬂere fra det gamle informationshold, et gedigent slag for landets folkebiblioteker med egen stand inde på selve bogmessen på dette års BogForum i Bella Center.

Opsang til biblioteket Med et anderledes og et endog særdeles velbesøgt debat- og arrangementsprogram i dagene 7. til 9. november kom aktuelle biblioteksspørgsmål og kulturpolitik på dagsordenen. På en helt anden måde end man ellers ser. Hver morgen indledtes med en opsang til biblioteket. Her mødtes kulturminister Marianne Jelved og andre politikere, biblioteksfolk og biblioteksbrugere, forlag og forfattere, anmeldere, læsere og andre bogfolk for at drøfte bibliotekets rolle, kvalitet og mulighed for at nå alle borgere. Og som det helt store tilløbsstykke kunne man her overvære mange af dem dyste på litteraturviden i en klassiker-quiz med kulturekvilibristen Adrian Hughes i spidsen. Endvidere kunne man træffe et af landets yngste lyrikerhåb, Caspar Eric, ligesom man kunne høre forfatteren Lone Aburas

og litteraturmanden Henrik Ljungberg diskutere, hvorfor Gustav Wied stadig er interessant læsning. Jesper Stein, krimiforfatter, fortalte, hvad det er ved krimier, som gør, at vi alle læser dem i hobetal. Samt høre, hvorfor forfatter og overlæge Steffen Jacobsen betragter biblioteket som ‘livsreddende’ for mønsterbrydere og andre trængte børn og unge. Og meget mere – og helt i tråd med bibliotekernes egne debat- og forfatteraftener.

Hvad så nu? Alle involverede har udtrykt stor entusiasme og opfordret til gentagelse i 2015. Om det sker, står endnu åbent og besluttes først i det nye år. Store dele af konceptet er lige til at videreføre, mens enkelte skal videreudvikles; programmæssigt er det helt klart mest interessant for messens tusindvis af besøgende, når biblioteksindslagene på standen kobles sammen med live-besøg af forfattere og andre kulturfolk på loungescenen. Et samarbejde med BogForum ved udstillingsleder Stinne Hjortlund Kristoffersen gjorde det – sammen med sponsorernes støtte – muligt for bibliotekerne og for Danmarks Biblioteksforening som projektansvarlig at skabe den ca. 90 m2 store stand. Opdelt i en debatlounge med lille scene og i en udstillingsdel omfattende mindre øer med deltagere som PallesGavebod og Borgerservice fra København samt udstyret med sidste skrig i dejlige biblioteksstole fra BCI og nye interaktive formidlingsskærme fra Systematic. Derudover var også bibliotek.dk/forfatterweb ved DBC samt eReolen inviteret med på et hjørne.

B O G F O R U M 2 014 DE VAR OGSÅ MED PÅ DANMARKS BIBLIOTEKERS STAND Lone Kühlmann

Signe Langtved Pallisgaard

Carl Christian Ebbesen

Christine Bødtcher-Hansen

Troels Ravn Steen B. Andersen Claus Mørkbak Højrup

Jakob Vedelsby

Lise Bidstrup

Adrian Hughes

Merete Pryds Helle

JESPER STEIN

Rikke Rottensten

Søren Kassebeer

Kirsten Boelt

KNUD ROMER

Henrik Ljungberg

LONE ABURAS

Mattias Tesfaye

Steffen Jacobsen

Lotte Hviid Dhyrbye Marianne Jelved får ny taske af Naja Bjørn Skou

Mona Madsen Lars Bukdahl

Erland Kolding Nielsen

Karen-Margrethe Revsbæk

CASPAR ERIC

Anne-Sophie Lunding-Sørensen

Martin Lundsgaard-Leth

DB & BogForum “Danmarks Biblioteksforening har i år lagt både midler og arbejde i BogForum. Sidste år valgte tre regionale biblioteksforeninger at ophøre, og i dag er det hovedforeningen, som laver regionale arrangementer i de områder, det vil sige i Nordjylland, på Sjælland og i Storkøbenhavn. Det var derfor helt oplagt for os at gå aktivt med i BogForum, i øvrigt i lighed med vores deltagelse i henholdsvis Folkemødet på Bornholm i juni og på Mors Kulturmøde i august”, forklarer DBs direktør Michel Steen-Hansen om biblioteksforeningens engagement i initiativet i år. “Om det gentages i 2015 afhænger af mange ting. Ikke mindst selvfølgelig af opbakningen fra bibliotekerne og fra vores sponsorer DBC, Systematic m.fl. Standens program bidrog aktivt og på flot vis til bogmessens nye FagligeFredag den 7. november. Samme dag, hvor vi i DB i øvrigt havde valgt at lægge Repræsentantskabets møde i Bella Center, så alle kunne deltage i standens første og sidste debatter!”, fortæller Michel Steen-Hansen. Andre biblioteksstande var: Det Kgl. Bibliotek, Litteratursiden.dk og Bogbidder. Aldrig har der været flere forfattere, flere udstillere og flere arrangementer, og besøgstallet var med 29.034 pænt højere end sidste års 27.682. BogForum 2015 afholdes fra 6. til 8. november. Hellen Niegaard Fotos: Michael Hartz Larsen og Mogens Nielsen

Danmarks Biblioteker 2014 - nr. 6

B O G F O R U M 2 014

HVORDAN HAR DET FRIE ORD DET? Og hvad kan bibliotekerne På en messe for bogen og det skrevne ord, er det oplagt at se på retten til ytringsfrihed og fri meningsdannelse. Under en paneldebat fredag den 7. november på standen Danmarks Biblioteker i BogForum, med Anders Jerichow, Dansk Pens præsident, forsker Rikke Frank Jørgensen fra Institut for menneskerettigheder og Amnesty International ved vicegeneralsekretær Trine Christensen, kom der flere idéer til, hvad der kan gøres for at styrke det frie ord og bibliotekets rolle i den sammenhæng. Det frie ord er under pres

PANELDEBAT: YTRINGSFRIHED OG FRI MENINGSDANNELSE

Debatten kom vidt omkring og rundede også armslængde-princippet og bibliotekernes muligheder for lokalt at holde udstillinger og møder om kontroversielle spørgsmål og f.eks. menneskerettigheder. De tre debattører var ikke i tvivl, men pegede alle på samme tendenser: Ikke alene er det frie ord og retten til fri meningsdannelse under pres politisk set i rigtigt mange dele af verden. Det er retten til privatliv også. Ikke mindst på grund af udbredelsen af informations- og kommunikationsteknologien, en industri som stort set er privat, og som ikke tøver med viderelevering/-salg af brugernes mange data til både kommercielle og andre aftagere. Faktisk bidrager vi som enkeltpersoner på eksempelvis de sociale medier og i vores søgning på og brug af Internettet selv til overvågningen. Ligesom vi gør det let for andre instanser og firmaer – som vi ikke selv har givet tilladelse til – at følge alle vore handlinger, uden at vi overhovedet er bevidste om det. Noget andet er, at de, der er bevidste herom, ofte begynder at censurere sig selv eller nu vælger at ‘melde sig ud’ af f.eks. Google – hvilket også vil skade vores historieskrivning og adgang til viden.

Anders Jerichow

Rikke Frank Jørgensen

Trine Christensen

DA N M A R K S B I B L I OT E K E R S S TA N D

BIBLIOTEKERNES STAND

gøre? I Danmark tager vi ikke altid denne udvikling og disse spørgsmål alvorligt, hvilket på sigt kan være med til at kortslutte ordentlige demokratiske processer. F.eks. hvis man i terrorbekæmpelsens navn er med til at skabe en unødvendig offentlig overvågning af alle i vores samfund. Det handler i høj grad i første runde om at sikre kendskab til problemer og muligheder for at ‘håndtere’ eksempelvis ens egne dataspor.

“

De tre paneldebattører inviterede til et øget samarbejde med bibliotekerne og deres organisationer. Forslagene fra de tre omfattede først og fremmest oplysningskampagner og debatinitiativer. Konkret vil Danmarks Biblioteksforening mødes med menneskerettighedsinstituttet og de to organisationer i 2015, lovede Steen B. Andersen, formand for Danmarks Biblioteksforening.

Bag den store stand, Danmarks Biblioteker, stod sammen med Danmarks Biblioteksforening: Ballerup Bibliotekerne, Frederikssund Bibliotekerne, Herlev Bibliotek, Hillerød Bibliotekerne, Holbæk Bibliotek, Københavns Biblioteker, Odense Centralbibliotek, Roskilde Bibliotekerne, Solrød Bibliotek, Tårnby Kommunebiblioteker og Vejle Bibliotekerne, BF, HK Kommunal/Fagområdet; Skole, Bibliotek & Kultur, DBC, Systematic samt BCI.

Standens værter Hans Henrik Francke, Hanne Meden, Trine Marie Ulleriks, Rikke Klæsøe, Jacob Meerwald Jensen, Anja Rasmussen, Christine Banke, Dynke K. Jeppesen, Maria Orup Kristensen, Jeanette V. W. Andersen, Naja Bjørn Skou, Peter Gether Lauritzen, Anders Frankær Olsen, Camilla Damsbo, Susan Broager og Ditte Krogh.

Menneskerettigheder og lovgivningen Efterfølgende har den danske regering, ifølge justitsminister Mette Frederiksen (A), droppet at indskrive en række FN-konventioner, inkl. menneskerettighederne i dansk lov, oplyser Berlingske søndag den 23. november i år. Det sker, efter at et ekspertudvalg i næsten to år har set på, om de gældende FN-konventioner bør opgraderes. Et flertal af udvalgets eksperter har anbefalet, at regeringen indskriver konventionerne i dansk lovgivning, men regeringen følger altså mindretallets anbefaling. Antagelig fordi man frygter, at indarbejdelse af internationale konventioner vil kunne forskyde magt fra Folketinget til domstolene. Det gør jo bare et øget samarbejde mellem NGO’erne og en øget oplysningsindsats i biblioteksregi endnu mere relevant og påkrævet. Der er her tale om konventioner, som Danmark i øvrigt har støttet, og som man, bl.a. fra regeringens side løbende opmuntrer f.eks. udviklingslande til at tilslutte sig – som en vej til reelt demokrati og sikring af menneskerettigheder.

Hellen Niegaard

Danmarks Biblioteker 2014 - nr. 6

KO N F E R E N C E

FOLKEBIBLIOTEKET - KAN DET BETALE SIG? At folkebibliotekerne løfter en stor samfundsopgave, er ikke til diskussion. I takt med at folkebibliotekernes rolle og budgetter presses, er der et stigende behov for at demonstrere deres værdi for samfundet. I den forbindelse lancerer Tænketanken Fremtidens Biblioteker analysen Folkebibliotekernes samfundsøkonomiske værdi, der er udarbejdet af Copenhagen Economics. Rapportens resultater bliver præsenteret for første gang på en konference den 20. januar 2015 i Industriens Hus.

Folkebiblioteket bryder den sociale arv En delanalyse til rapporten, udarbejdet af Moos-Bjerre Analyse, viser endvidere signifikant effekt på uddannelsesniveau ved biblioteksbrug. Undersøgelsen, der er lavet på baggrund af 1.000 respondenter, fastslår, at der ved øget biblioteksbrug i barn- og ungdommen er en markant effekt på sandsynlighed for, at man tager en uddannelse uanset forældres uddannelsesniveau. Denne delanalyse påviser, at folkebibliotekerne også spiller en væsentlig rolle for mønsterbrydere, og når det gælder muligheden for at bryde den sociale arv.

Bibliotekets værdi og samfundseffekt Analysen peger på tre væsentlige områder, hvor folkebiblioteket bidrager og har en direkte samfundsøkonomisk værdi og effekt. Nemlig som kulturel og social institution. En værdi gennem læsning hvilket helt konkret påvirker BNP, og hvorved folkebibliotekerne bidrager til at øge velstanden i samfundet. Og endelig tilfører bibliotekerne værdi gennem digital omstilling, idet bibliotekerne er med til at accelerere den digitale omstilling i samfundet. Det skaber værdi dels gennem offentlige besparelser og dels private gevinster for borgerne selv.

På konferencen den 20. januar 2015 præsenteres og diskuteres resultaterne. Her vil der blive stillet skarpt på og gået mere i dybden med hensyn til folkebibliotekernes samfundsøkonomiske værdi. Og på den betydning det kan have i relation til hvilke roller og opgaver, som bibliotekerne skal spille og påtage sig i fremtiden. Både i forhold til uddannelsesperspektivet, men også i forhold til digitalisering, videnstruktur og fremtidens kompetencebehov. Alle emnerne, som behandles i rapporten, der offentliggøres på konferencen, vil blive drøftet i Industriens Hus! August Becker Tænketanken Fremtidens Biblioteker

KULTURVÆRFTET

NY “FIKTION” PÅ

Kulturudvalgsformand Henrik Møller (A) holder åbningstale til “Fiktions” åbning d. 11.11.14 på “Dækket”. Etagens nyindrettede område, der tager afsæt i det performative bibliotek.

Et udsnit af ”Anslaget” lavet af Christine Bechameil. De hvidmalede træforme kommer fra Hundested Propeller og har bl.a. været brugt til at bygge færgedele efter. Anslaget er en introducerende installation, der inspirerer til etagens mange emner, værker og visioner.

Etagens “Oase” til at dase i og til at orientere sig i tidsskrifter online og fysisk. På væggen hænger en af propel-formene som reference til “Anslaget”.

FAKTA om FIKTION Ansatte i teamet: 8 Bibliotekarborde: 2 Infoskærme: 3 Materialer: ca. 66.000 Spilstationer: 2

Workshopstation: iPads: Print: Publikumspc’er: Lyttestationer: Udlånsstation:

Den 11. november 2014 genåbnede Fiktionsetagen på Biblioteket Kulturværftet i Helsingør. Forud var gået et halvt år med tilrettelæggelse af en ny etage, der skulle imødekomme en række krav om at optimere betingelserne for arrangementer, komfort og øge inspirationen for etagens lånere og besøgende.

1 2 1 15 7 1

Saxofonkvartet indvier “Vinklen” som udover fleksibel formidlingsbase for musik og skønlitteratur også fungerer som plakatvæg.

På Fiktionsetagens 1.500 m2 kan man finde musik, skønlitteratur, film, tegneserier, graphic novels, spil, tidsskrifter og tre studierum samt en række tekniske faciliteter samt det nye område ‘Dækket’ dedikeret til arrangementer og performativitet. Etagen kan besøges hver dag fra klokken 10 til 21 på hverdage og fra 10 til 16 i weekenden.

Simon Brørup Teamkoordinator - Fiktion Biblioteket Kulturværftet Helsingør Fotos: Majken Jørgensen

BIBLIOTEKSFJENDSKE KINESERIER

STOP DEMONTERINGEN AF ENGLANDS BIBLIOTEKSVÆSEN!

Foto: St John’s Library

United Kingdom. Sammenlignet med det øvrige Storbritannien placerer de walisiske biblioteker sig i front, fremholder den walisiske vicekulturminister Ken Skate i anledning af en ny rapport om bibliotekstilstanden i dette delvis selvstyrende hjørne af UK. Men han medgiver, at bibliotekerne i Wales under den finansielle krise har fået nogle slemme ridser og har svært ved at imødekomme dagens og i særdeleshed morgendagens udfordringer. Og at der – som rapporten foreslår – i høj grad er brug for en nationalt koordineret biblioteksservice med flere fælles løsninger og et stærkere, formaliseret samarbejde bibliotekerne imellem. Noget der åbenbart også er politisk vilje til at gennemføre i Wales. I selve moderlandet – i England – synes bibliotekssituationen til gengæld stadig mere dyster og skæbnesvanger. I en tale på et møde i CILIP (Chartered Institute of Library and Information Professionals) i september i år trak filantropen og entreprenøren WillIam Sieghart ligefrem en parallel mellem den nedadgående, negative spiral, som det engelske biblioteksvæsen er havnet i, og de ødelæggende nedskæringer, de britiske jernbaner i 1960’erne måtte lægge ryg til. Nedskæringer, som flere af den tids beslutningstagere senere har fortrudt. “The public library service is at a Beeching moment”, lød det advarende fra William Sieghart. “It’s a world begging for action”. Selv ærkebiskoppen af Canterbury, Rowan Williams, rykkede tidligere på året ud med et passioneret forsvar for bibliotekerne. Som det sted hvor borgerne, ikke mindst de unge, kan gå på opdagelse i en større verden end den vante og samtidig opdage dimensioner i dem selv, som ellers ville være skjulte eller fortrængte.

William Sieghart er formand for et ekspertudvalg nedsat af The Department for Culture, Media and Sport og the Department for Communications and Government, som skal udarbejde en uafhængig rapport om den engelske biblioteksservice. Sieghart er grundlægger af The Forward Prizes for Poetry og The National Poetry Day, og selv har han skrevet en i UK meget populær bog om noget så poesiforladt som golf.

Kina. “Liren” betyder på kinesisk at hjælpe nogen med at finde vej. Men det er også navnet på et NGO-initiativ, som i Kinas landdistrikter har ført til oprettelse af en række biblioteker – indtil fornylig 22 – med børn og unge som målgruppe. At give dem fri adgang til bøger og udvikle deres evne til selvstændig tænkning er, hvad disse biblioteker sigter på.

Liren-kæden blev i 2007 startet af Li Yingqiang, på det tidspunkt økonomistuderende på universitetet i Beijing, som i den skole i Hubeiprovinsen, han havde gået i som barn, efter aftale med skolens ledelse oprettede det første Liren-bibliotek. Og meget hurtigt kom der flere til. Nogle af dem i partnerskab med skoler, andre i privat regi og med frivillig arbejdskraft. I længere tid har adskillige af Liren-bibliotekerne imidlertid været udsat for en så voldsom pression fra de lokale myndigheders side i form af chikanerier, uanmeldte inspektioner, trusler mod medarbejdere og frivillige og nidkær overvågning, at organisationen bag Liren i september i år besluttede at lukke bibliotekerne. Medvirkende har også været, at flere af de involverede skoler efter pres fra myndighederne har opsagt aftalerne med Liren. Den meddelelse om lukningen af bibliotekerne, som Liren-organisationen offentliggjorde på websitet Sina Weibo, blev i øvrigt lynhurtigt fjernet. Og det var ikke af Liren selv. Hvad der ligger bag myndighedernes barduse optræden, har de ikke givet noget, der bare ligner en forklaring på. Der har ikke på bibliotekerne foregået illegale aktiviteter, og der er ikke fundet bøger eller blade, der kan betragtes som subversive. “Vi har jo hele tiden været meget forsigtige”, forsikrer Li Yingqiang i et telefoninterview med New York Times 22. september. Liren-bibliotekerne har modtaget små donationer fra kinesere bosiddende udenfor Kina eller kinesiske NGO-organisationer i udlandet. Men det er noget, Liren aldrig selv har anmodet om. Alligevel kan det være en af forklaringerne, tror han.

Foto: KUD/Wenche Nybo

Foto: Gunnar Lundmark/SvD /TT

”Biblioteksloven er i og for sig udmærket. Men den savner slagkraft. Derfor afsætter vi de mange millioner til strategiudviklingsarbejdet”, forklarede Sveriges nye kultur- og demokratiminister, miljöpartisten Alice Bah Kuhnke, i forbindelse med regeringens budgetudspil.

Fra i 2004 til 2005 som minister i Kjell Bondeviks anden regering at have olie og energi som ansvarsområde er høyrepolitikeren Thorhild Widvey siden oktober 2013 kulturminister i Erna Solberg-regeringen.

24 MILLIONER TIL NATIONAL STRATEGIUDVIKLING

20 MILLIONER MERE TIL FOLKEBIBLIOTEKSUDVIKLING

Sverige. Svensk Biblioteksförening har i adskillige år opfordret så indtrængende til, at der på politisk hold udarbejdedes og konfirmeredes en national biblioteksstrategi, at det kan undre, at man fra bibliotekshold ikke selv er kommet med et bud på en strategi, som riksdagen og den p.t. siddende regering så kunne forholde sig til. Men på biblioteksfronten har man åbenbart ment, at det var mere forpligtende, hvis de ansvarlige politikere selv lagde ud. I biblioteksvæsenet bredt har det på den baggrund vakt begejstring, at den nye rød-grønne regering i sit første statsbudgetudspil har afsat 6 mio. kr. årligt i de næste 4 år, i alt 24 mio. kr., til arbejdet med at udvikle den efterlyste nationale biblioteksstrategi; byggende på en omverdensanalyse. Det bliver i første omgang op til Kungliga Biblioteket i samråd med Statens Kulturråd og andre aktører på området at støbe de nødvendige kugler og formulere et forslag til en fremtidsorienteret biblioteksstrategi, som Riksdagen efterfølgende kan tage stilling til og – i en eller anden form – vedtage.

Norge. Også i Norsk Bibliotekforening (NBF) har der været et vedholdende ønske om, at der i form af en national biblioteksstrategi fra politisk hold blev signaleret, hvordan biblioteksvæsenet fremover skal indrettes og udvikles, hvis borgernes informationskompetencer skal styrkes og bibliotekerne offensivt kan bidrage til, at demokratiet fremmes og samfundet hænger bedre sammen frem for at blive stadig mere fragmenteret. I det statsbudget for 2015, som regeringen har fremlagt, er der dog ikke afsat midler til noget sådant. I det hele taget synes det yderst begrænset, hvad kulturminister Thorhild Widvey (Høyre) har ladet sig influere af de forslag til bibliotekssatsninger, som sidste års store norske Kulturutredning (se Danmarks Biblioteker, 3/2013) fremsatte. Positivt er det til gengæld, mener NBF, at der til folkebibliotekerne i det nye statsbudget afsættes yderligere 20 mio. kr. i udviklingsbidrag. “Det viser, at regeringen mener, biblioteket skal styrkes som samfundsaktør og formidler af viden. At den ønsker nyskabende og aktive biblioteker”, siger NBF’s formand, Mariann Schjeide. “Så nu er det op til kommunerne at følge op på det og øge biblioteksbevillingerne”.

“

Det bedste man kan gøre, hvis man vil have unge til at læse, er at forbyde dem at gå på biblioteket

Foto: Info Stockholm

Sagt af den svenske forfatter og tidligere chef- og kulturredaktør ved Dagens Nyheter, Olof Lagercrantz

BIBLIOTEKSKOMPASSET RUNDT ved PER NYENG

Danmarks Biblioteker 2014 - nr. 6

SÅ VI LYSET? Kulturstyrelsens

temadag for folkebiblioteker om lyd o

Signe Kongebro

Som udløber af Modelprogram for folkebiblioteker har Kulturstyrelsen i efteråret afholdt temadag om LYD og LYS i indretning og design af biblioteksrum. Temadagen foregik både i København og Silkeborg – henholdsvis 29. oktober og 6. november. Undertegnede deltog i Silkeborg med baggrund i, at Silkeborg og Randers Bibliotekerne arbejder på et projekt under modelprogrammet – det transformative bibliotek – som forsøger at udvikle en model for personaliseret berigelse af besøg på de åbne selvbetjente biblioteker. Til inspiration startede begge dage med oplæg fra Pauline Asingh, afdelingsleder og museumsinspektør på Moesgaard Museum, og Signe Kongebro, leder af afdeling for bæredygtigt design hos Henning Larsen Architects. Eftermiddagen var afsat til to parallelle workshops, hvor deltagerne kunne vælge enten lys eller lyd.

um 10. oktober 2014. I første uge blev der således købt billet af over 19.000 gæster. Temadagens emne blev tydeligere, da Moesgaards arkitekter ved Signe Kongebro præsenterede både viden og holdninger til brugen af – især dagslys – i moderne bæredygtigt byggeri. Her blev bredden i begrebet lys illustreret med udgangspunkt i et citat af Peter Høeg: “Dagslys er virkelighedens kærtegn” over gennemgang af forskningsresultater vedrørende lux og lys’ betydning for arbejdsmiljø og livskvalitet til Bygningsreglementets skærpede krav til offentligt byggeri. Ingen af de to oplægsholdere nævnte noget om temadagens anden halvdel, nemlig lyd. Men den blev der til gengæld nok af under eftermiddagens workshop, hvor jeg deltog i netop den om lyd.

Aalborg og bevidst lydstrategi Om Moesgaard og lyset Pauline Asingh fortalte primært om processen med byggeriet af den nye udstillingsbygning på Moesgaard Museum, der som et låg i landskabet er skudt op i bakkerne syd for Aarhus. Herunder gemmer der sig et nyt 16.000 m2 museum, som i udvikling og opbygning har gjort brug af Henning Larsen arkitekternes kompetencer med hensyn til indretning med dagslys og kunstlys. De 45 minutter flød over i begejstring over at have færdiggjort et museum, hvor publikum og formidlere har fået tidssvarende rammer for moderne museumsformidling. Og resultatet har været stigende besøgsstal lige siden indvielsen af det ny muse-

Lyd som identitetsskaber er allerede blevet sat i fokus i folkebiblioteket. Bl.a. da Aalborg Bibliotek fik tilskud fra Kulturstyrelsen til at udvikle eksempler på, hvordan det kan gøres. Ved Aalborg Bibliotekerne arbejder de med lyd og musik i forskellige formidlings- og markedsføringssammenhænge ud fra en overbevisning om, at musik og lyd kan være med til at berige og understøtte formidlingen og f.eks. skabe genkendelse og klarhed hos bibliotekets besøgende og dermed styrke biblioteket som brand. Det sker eksempelvis i form af reklamespots i højtalersystemet om arrangementer, kampagner, e-ressourcer o.l. Servicemeddelelser i højtalersystemet såsom lukkebeskeder. Som lydeffek-

og lys i biblioteker.

Foto: Henning Larsen Architects

ter i eksponerings- og udstillingssammenhænge, som indrammer en stemning og understøtter et tema. Som baggrundsmusik og som stemnings- og tryghedsskabende element i biblioteksrummet. Derfor har Aalborg også en lydstrategi – se mere på www.aalborgbibliotekerne.dk/lydidentitet.

Lyden, stemningen og opmærksomheden Eftermiddagens workshop om lyd skiftede dog lidt spor, idet der ikke blev snakket arkitektur og indretning. Vi fik i højere grad en praktisk ekskurs i, hvordan lyd kan oprettes og anvendes som stemningsskaber og opmærksomhedsfanger i biblioteksrummet. Det var rigtig sjovt og brugere af diverse PC-programmer og Apps fik gode ideer til bl.a. brugen af 3D lyd og deling via de sociale medier. Stor ros til Kulturstyrelsen for at sætte fokus på modelprogrammet på denne temadag, som dog ville have levet lidt mere op til sin overskrift, hvis der om formiddagen også var blevet inddraget en oplægsholder, der kunne sætte fokus på lyd og tilhørende akustiske problemer i arkitektonisk indretning af biblioteksrum. Vi så lyset – men vil gerne have lidt flere Watt på programmet næste gang! Mogens Larsen Udviklingskonsulent Silkeborg Bibliotekerne

Det kan betale sig at gå sammen. For 75 år siden kom Folkebibliotekernes Bibliografiske Kontor til verden og samtidig lagdes grunden for alvor til de fælles løsninger og det samarbejde, der siden har præget de danske folkebiblioteker, og som i dag også omfatter forsknings- og uddannelsesbibliotekerne. Et samarbejde der sammen med fremsynede biblioteksbyggerier og -lovgivning, er årsagen til de danske bibliotekers enestående renommé verden over. DBC (Dansk BiblioteksCenter), som i 2016 selv runder 25 år, står bag publikationen Veje til viden som ikke bare tager et kig tilbage, men også tager temperaturen på samarbejdet i dag. Se omtale side 24 af artiklen “Fællesskab og videndeling – Danbib og bibliotek.dk som afsæt for DDB”, skrevet til bogen af af tidligere direktør i Kulturstyrelsen, Jens Thorhauge. Intet samfund uden bibliotek Alle artiklerne i Veje til viden er læseværdige, her skal blot fremhæves nogle enkelte. Michel Steen-Hansen, direktør i Danmarks Biblioteksforening står bag artiklen “Intet samfund uden bibliotek”. En introduktion til dansk biblioteksudvikling, som burde være pligtlæsning for ikke bare alle studerende ved Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA – tidligere Biblioteksskolen), men i særdeleshed også for enhver bibliotekschef og dansk politiker. For hvorfor er det nu, at samfundet de sidste mere end 100 år har insisteret på at drive biblioteker som en af demokratiets grundinstitutioner. Og hvad er det nu biblioteket betyder for det enkelte menneske og dets udvikling. Dét er man ikke i tvivl om efter dette essay fra DBs direktør. “Trædesten” er overskriften på artiklen af Per Mogens Petersen, tidligere divisionschef i DBC. Han skriver om, hvordan man engang måtte nøjes med at låne, hvad det lokale bibliotek havde på hylderne. Nu har man adgang til viden og ressourcer på tværs af kommune- og landegrænser. Udviklingen inden for datakommunikation udgør vigtige skridt på den vej. “Verdensbibliotekets historie fra år 2025 til 2075” – et finurligt og humoristisk indslag skrevet af Michael Cotta-Schønberg, universitetsbibliotekar ved Det Kgl. Bibliotek/ Københavns Universitet – formuleret som en tale af Verdensbibliotekets præsident i anledning af dette biblioteks 50-års jubilæum!

/HN

Danmarks Biblioteker 2014 - nr. 6

A N M E L D E LS E

STATSLIGT BIBLIOTEKSENGAGEMENT PÅ VÅGEBLUS Fra 1920 og frem til 2012 – hele 75 år – har Danmark haft et i organisatorisk henseende selvstændigt, statsligt organ for folkebibliotekerne: Statens Bibliotekstilsyn, Statens Bibliotekstjeneste, Biblioteksstyrelsen og Styrelsen for Bibliotek & Medier. Og – i stadig dialog med kommunerne og ofte i et tæt samarbejde med Danmarks Biblioteksforening og det i 1939 etablerede Folkebibliotekernes Bibliografiske Kontor, fra 1963 Bibliotekscentralen og fra 1993 Dansk Biblioteks Center (DBC) – har dette centralorgan initieret til og haft afgørende indflydelse på adskillige af de fællesløsninger og det samarbejde på tværs, som folkebibliotekssektoren og dermed dens brugere har nydt godt af. Noget som i lange perioder har placeret dansk biblioteksvæsen i fremmeste led internationalt set.

Biblioteksfagligt funderet forvaltningsorgan I artiklen om “Fællesskab og videndeling” i den publikation, DBC netop har udgivet i anledning af Folkebibliotekernes Bibliografiske Kontors 75-års jubilæum, fremhæver Jens Thorhauge specielt tre områder, hvor det statslige engagement i folkebibliotekernes anliggender har manifesteret sig positivt, nemlig i forhold til bibliotekslovgivningen, når det gælder bevillinger til særlige formål, samt i opretholdelsen af et specifikt biblioteksfagligt funderet forvaltningsorgan. Uden det sidste havde lovgivningen og bevillingerne næppe fået den gennemslagskraft, som tilfældet har været, mener Thorhauge i sit forsvar for et selvstændigt centralorgan for biblioteksområdet og en samarbejdsmodel, hvor staten “påtager sig de opgaver, der er bedst tjent med at blive løst centralt eller koordineret”.

Den dybe faglighed går fløjten Med den baggrund in mente frygter Jens Thorhauge, at der med nedlæggelsen af det selvstændige statslige organ på biblioteksområdet er sket et brud på et ellers ubrudt statsligt engagement i folkebiblio24

der ses for Kulturstyrelsen, synes at indebære et fravalg af den dybe faglighed”.

Uden en offentlig debat

I sit bidrag til DBC’s jubilæumsskrift Veje til viden tager Jens Thorhauge, den sidste direktør for Biblioteksstyrelsen og Styrelsen for Bibliotek og Medier og senere en af direktørerne i Kulturstyrelsen, bladet fra munden og sætter et stort spørgsmålstegn ved klogskaben i at nedlægge styrelsen som selvstændig institution og lade dens opgaver indgå i den nye og meget bredt anlagte Kulturstyrelse. Det kan indebære, at den dybe faglighed går ﬂøjten, frygter han. Også organisationskonstruktionen bag DDB får et hug med på vejen. tekernes drift og udvikling. “Bruddet er naturligvis ikke tilsigtet, men kan blive en konsekvens af den rationalisering og centralisering, der i årtier har været et fremherskende træk i centraladministrationens forvaltning, en model der nu også har nået Kulturministeriet”, skriver han “Kulturstyrelsen er blevet en stor styrelse. Dens genstandsområde er meget bredt, men forudsætninger og behov forskellige. Der er en risiko for, at alt bliver skåret over samme, eller i hvert fald let standardiserede, læst. De udviklingsstrategier,

Mærkeligt nok har degraderingen af den statslige styrelse for biblioteksområdet til blot at være et kontor på linje med så mange andre i den bredt anlagte Kulturstyrelse ikke affødt en egentlig debat i biblioteksverdenen, endsige forbehold og protester. Pudsigt nok lige så lidt som da en af de andre store elefanter i dansk biblioteksvæsen, Danmarks Biblioteksskole, fra 2010 Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA), på nogenlunde samme tid sluttede som selvstændig højere læreanstalt for i stedet at krybe ind under Københavns Universitets vinger. Så meget mere bemærkelsesværdig er det selvfølgelig, at den tidligere topembedsmand nu tager bladet fra munden og udtrykker sin store skepsis. Det har Jens Thorhauge formentlig også gjort internt i systemet, inden toget var kørt. Men det er første gang, han så uforblommet distancerer sig fra den gennemførte fusion og centralisering offentligt.

Bureaukratiseret DDB-konstruktion I sin artikel i “Veje til viden” langer Jens Thorhauge også ud efter den særlige organisation, der etableredes i tilknytning til Danmarks Digitale Bibliotek (DDB). Set i bagklogskabens ulideligt klare lys skulle vi ikke have inviteret KL og Kulturdepartementet ind i maskinrummet. Processen er blevet omstændelig og indiskutabelt bureaukratiseret, mener han. “Bibliotekerne, DBC og Styrelsen for Bibliotek og Medier skulle bare have skabt DDB, som vi skabte bibliotek.dk, kørselsordning og mange andre faciliteter”, skriver han. “Vi skulle have organiseret et fremragende og rettidigt handlende digitalt fællesskab af frivillighedens vej”.

PER NYENG Foto: Mette Udesen

R E P R Æ S E N TA N T S K A B S M Ø D E

LIVLIGT REPRÆSENTANTSKAB MED VISIONER FOR 2020 Først i november måned var Danmarks Biblioteksforenings 54 mand store repræsentantskab samlet i Bogforum i Bella Centret. De deltog fredag den 7. november i nogle af de politiske debatter, vi havde på standen Danmarks Biblioteker, som man kan læse om andet sted i bladet. Først og fremmest var de samlet for at vedtage foreningens budget for 2015, men ikke mindst for at lægge grundstenen til foreningens nye Strategi 2020. Den arbejdes der med frem til årsmødet midt i april 2015, hvor den vil danne udgangspunkt for de politiske diskussioner om med hvad og hvordan foreningen skal arbejde i de kommende år. Forud for repræsentantskabsmødet havde Forretningsudvalget brugt en weekend i Herning, hvor de havde skabt en fælles vision og udarbejdet rammer for de fremtidige indsatsområder. At netop Herning var valgt, hang sammen med at byen netop har åbnet et nyt og fremadrettet bibliotek, som er med til at binde byen sammen. Det var også et af de budskaber forretningsudvalget arbejdede videre med: Bibliotekets rolle i forhold til at binde ikke bare byer, men hele kommuner og alle

dens institutioner, virksomheder, foreninger og borgere sammen Forretningsudvalget lagde stor vægt på bibliotekernes rolle i samfundsudviklingen og i sidste ende på, hvordan bibliotekerne skaber de bedste muligheder for borgerne.

læring. Børn og unge skal stimuleres/udvikles til at kunne tage en uddannelse. DB skal overfor folkeskole og ungdomsuddannelser vise folkebibliotekernes styrke og muligheder for at understøtte intuitionernes læringsmål med særlig fokus på folkeskolereformen.

Vision 2020 Danmarks Biblioteksforening sætter dagsordenen, der synliggør værdien af kultur, læring og dannelse. Danmarks Biblioteksforening er drivkraften, talerøret og rådgiveren, når biblioteker udvikler rammerne for demokrati og fællesskab.

2. DIGITALISERING

Sådan har Forretningsudvalg og Repræsentantskab valgt at udtrykke foreningens fælles vision, og for at leve op til den har man valgt tre indsatsområder:

Der skal gøres en særlig indsats for alle op til 30 år. Denne gruppe synes at være særligt udfordret i forhold til at forholde sig til det offentliges traditionelle kommunikationsformer. Udfordringen forstærkes, når kommunikationen digitaliseres. Fejler denne kommunikation, vil det medføre en markant demokratisk udfordring. Der skal især sættes ind overfor de grupper, hvor manglende kompetencer kan besværliggøre interaktionen mellem borgeren og det offentlige.

1. LÆRING Bibliotekets rolle som kultur- og læringsinstitution skal styrkes. Det gælder i samspillet med folkeskolen og andre uddannelsesinstitutioner i bestræbelserne på at skabe myndige og demokratiske borgere. Alle skal tilbydes fri og lige adgang til

Borgerne skal gøres parate til at indgå i en digital tidsalder. Det gælder om at sikre digital dannelse for både børn, unge og ældre, så de kan være deltagende og myndige medborgere (empowerment).

Danmarks Biblioteker 2014 - nr. 6

R E P R Æ S E N TA N T S K A B S M Ø D E

Digital dannelse Spor 1: Digital dannelse i et bredt dannelsesperspektiv, som ikke kun omfatter kompetencer indenfor digital adfærd, kildekritik og håndtering af digitale informationer, men som også indebærer at være en myndig og deltagende borger i et demokratisk samfund, hvor stadig mere kommunikation og debat er digital.

Digital adgang Spor 2: At sikre borgerne digital adgang til information uanset formen. Derfor skal der arbejdes med digital adgang til information og digitale materialer. Dette kræver fokus på ophavsret, så borgerne kan få fri og lige adgang via bibliotekerne.

Biblioteksrummet skal være åbent og kunne rumme alle. Biblioteket skal tænkes aktivt ind i den samlede byplanlægning, som bylivsgenerator. Danmarks Biblioteksforening er vidensbærer og formidler, når rummene skal nyskabes. Med udgangspunkt i indsatsområderne vil Forretningsudvalget på baggrund af de arbejdssomme workshops og den livlige debat på Repræsentantskabets novembermøde lave et debatoplæg til foreningens årsmøde i Aarhus den 16-17 april 2015 – Det bibliotekspolitiske topmøde. Her lægges op til debat om foreningens fremtidige strategi og handleplaner, vel mødt!

3. BIBLIOTEKSRUMMET Biblioteket er borgernes rum, stedet hvor man henter viden, hvor man har udviklende, demokratiske diskussioner og stedet, hvor foreningerne mødes. Bibliotekerne er lokalsamfundets mødested – en ‘agora’ eller ’bytorv’, der genererer liv, debat og udvikling. Biblioteket skal motivere til livslang læring og til et velfungerende samfund.

Michel Steen-Hansen Direktør Danmarks Biblioteksforening

FARVEL TIL SAMINA OG GODDAG TIL NADJA

I september trak Samina Shah, konservativt medlem af Viborg byråd, sig fra aktiv politik for en tid og dermed forlod hun også DBs Repræsentantskab og posten som formand for Danmarks Biblioteksforenings Kulturelt Udvalg, idet DBs tre udvalg alle har en aktiv politiker på formandsposten. Hun er nu blevet aﬂøst på denne af Nadja Maria Hageskov, konservativt byrådsmedlem fra Hørsholm. Trods sin kun knap et halvt år lange karriere i DB-regi, markerede Samina Shah sig straks som et aktivt repræsentantskabsmedlem og en dynamisk formand for det ene af DBs tre fagudvalg. Udvalgets første store arbejdsmøde den 27. august, blev lagt i Viborg i formandens hjemby og blev kombineret med introduktion og besøg til to meget interessante kulturprojekter med base i Viborg, som hun selv ud over Viborg bibliotek var meget optaget af i sit byrådsarbejde. Nemlig den internationale satiretegner-pris Niels Bugge Cartoon Award 2014 og The Animation Workshop, Viborgs unikke animationsuddannelse og -miljø. På mødet drøftede man naturligvis også rammerne for DB-udvalgets opgaver i indeværende valgperiode – først og fremmest afholdelse af to store kulturkonferencer. Saminar Shah sad i byrådet i Viborg kommune for Det Kon-

servative Folkeparti. Hun kom ind i forrige periode, hvor hun bl.a. var medlem af Børne- og Ungdomsudvalget og af Forebyggelsesudvalget. I denne valgperiode sad hun bl.a. som næstformand i Ældre- og Sundhedsudvalget og var medlem af Kultur- og Fritidsudvalget. Hun trådte ind i DB Repræsentantskab i forbindelse med valget i starten af året. Samina Shah valgte at trække sig fra byrådet i Viborg for at følge sin kærlighed. Ikke alene har hun sit arbejde på VUC i Aarhus/ Navitas, hvor hun arbejder som underviser og mentor, men her bor altså også hendes kæreste. Selv om Samina Shah nu ikke længere er medlem af en kommunalbestyrelse, er hun fortsat aktivt interesseret i lokal og konservativ politik og ikke mindst i bibliotekerne og deres rolle for lokalsamfundet, så meget taler for, at vi kommer til at se mere til hende i fremtiden! Nadja Maria Hageskov, konservativ formand for Kulturudvalget i Hørsholm Kommune, er ny kvinde på formandsposten i Kulturelt Udvalg i Danmarks Biblioteksforening. Hun er netop tiltrådt og ser frem til opgaverne i det nye udvalg; et såkaldt arbejdende udvalg, hvis medlemmer med stort engagement har stået for DBs store og velbesøgte kulturkonferencer. Den næste ﬁnder sted i 2016 – og inden da skal udvalget være vært for et af DB årsmødets workshops i april i 2015.

I N T E G R AT I O N

SPROGCAFÉ PÅ HJØRRING BIBLIOTEK Bedre dansk, nye nyttige kontakter og ﬂere glade brugere! Hver tirsdag i foråret og efteråret holder vi åben sprogcafé på Hjørring Bibliotek. Fokus er på at hyggesnakke på dansk. Det er en uformel måde at blive kendt med biblioteket, lokalsamfundet og nye mennesker – og samtidig øve sig i den svære kunst at tale dansk. Caféen holdes i udlånet. Så kan nye deltagere blive gjort opmærksom på tilbuddet, og samtidig giver det en rigtig god stemning i biblioteket. Det har mange andre brugere af biblioteket tydeligt tilkendegivet. Vi starter altid med at synge ”Mester Jacob” på mange forskellige sprog. Det er både hyggeligt og giver os alle en fornemmelse af, hvordan det er at forholde sig til et nyt sprog. Deltagerne i caféen er i forskellige aldre og fra mange forskellige lande, så vi har altid et atlas liggende. Vi har tilknyttet en række frivillige og samarbejder derudover også med Integrationsrådet, Sprogskolen, Jobcentret, Frivilligcenter Hjørring, Røde Kors og en række andre frivilligorganisationer om caféerne. Der er altid bibliotekspersonale med. Indholdet og samtalerne varierer meget. Vi spiller billedlotteri, taler ud fra piktogrammer, læser den lokale ugeavis, kigger billeder, drikker the og kaf-

fe, tegner og fortæller eller ﬁnder bøger eller sprogkurser. Mange deltagere går allerede i sprogskole, så vores tilgang er, at det ikke skal være formel undervisning. Inspiration fra Sverige Vi blev inspireret af et besøg i Garaget i Malmø og havde en forsøgsperiode i foråret for at teste, om der var et behov for noget lignende i Hjørring. Erfaringerne var så gode, at vi nu kører det som et fast tilbud. Vores intention fra starten var, at vi gerne ville igangsætte, men håbede derefter at køre det med frivillige, selvfølgelig med en kontaktperson hos os.

Nogle af de samme tanker havde vi omkring sprogcaféen, at vi kunne facilitere, men ikke nødvendigvis bruge så mange personaleressourcer. Vi er meget taknemmelige for det store arbejde, de frivillige gør, og vi ved, at det også giver dem meget rent personligt. Og vi er også selv blevet så glade for caféerne, fordi vi gør nogle værdifulde erfaringer og får mange nyttige kontakter og glade brugere. I tillæg har samarbejdet med Integrationsrådet bevirket, at vi fra næste år har fået tilskud til at køre sprogcaféerne.

Vi har for eksempel en nørklecafé, der mødes på biblioteket, som på samme måde skaber liv og kreativitet i rummet, og vi bruger dem også som sparringspartner i forhold til arrangementer o.l.

Vil du vide mere er du velkommen til at besøge os eller kontakte: Lone Due Bak lone.due.bak@hjoerring.dk Tone Lunden tone.lunden@hjoerring.dk Foto: Per Drustrup

Danmarks Biblioteker 2014 - nr. 6

SILKEBORG CAMPUS

CAMPUS BINDSLEVS PLADS ET NYT FÆLLES BYRUM, ET LABORATORIUM TIL LÆRING, KREATIVITET OG KULTUR

Det moderne folkebibliotek i Silkeborg er både en kulturinstitution og en læringsinstitution. Campus-visionen understøtter Silkeborg Biblioteks strategiske mål om at agere på læringsscenen. Samtidig er Campus en unik platform, hvor forpligtende partnerskaber kan indgås. Silkeborg Bibliotek er, som en af seks partnere på den gamle markedsplads, Campus Bindslevs Plads i Silkeborg, reelt trådt ind i en ny udvikling og transformation til det moderne folkebibliotek. De øvrige fem parter i Campus Bindslevs Plads er matrikelnaboerne Silkeborg Business College, Th. Langs HF & VUC, Den Kreative Skole, Th. Langs Skole og Folkeskolen i Silkeborg, som i øvrigt bringer et Fab Lab ind i foretagendet.

Opgør med silotænkning og ny vision På Campus Bindslevs Plads skal der skabes ny læring og dannelse. En ny læring, som mixer praksis med perspektiv og udsyn og ikke mindst en ny læring, som udvikles i fællesskaber på tværs af de klassiske institutioners silotænkning.

Ambitionen er at skabe fremtidens dynamiske og kreative markedsplads, hvor elever, studerende, virksomheder og borgere i al almindelighed lærer nyt i foretagsomme fællesskaber på tværs af uddannelse, faglighed og kultur. Campus vil være partnernes laboratorium, hvor synergi høstes og nye læringsformer og inspiration hjembringes til moderinstitutionerne. Til formålet er skabt en vision med udgangspunkt i et tættere samspil omkring udvikling af ny læring mellem ansatte på de seks arbejdspladser, samt udvikling af et nyt fysisk læringsmiljø på ca. 1.400 m2 i direkte fysisk forlængelse af Silkeborg Bibliotek. En ny fælles indgang for Campus bygning og folkebibliotek indikerer den værtsrolle Silkeborg Bibliotek har påtaget sig for Campus Bindslevs Plads. Det nye fysiske læringsmiljø designes til at understøtte fremtidens krav til ny læring.

Biblioteket i værtsrollen Campus Bindslevs Plads vil fundamentalt ændre Silkeborg Biblioteks rolle overfor brugerne, og selvsamme brugeres karakteristika og krav til biblioteket vil ændre sig. Helt konkret skal indholdet af værtsrollen defineres. Biblioteket er ansvarlig for, at huset fungerer i det daglige både på drifts- og indholdssiden. Meget indhold vil i sagens natur bli-

PA R T N E R S K A B

Skitsen er udformet af Signe Torlop Carlsen. Vinder af en arkitektkonkurrence for otte arkitektstuderende i 2012 om deres bud på Campus Bindslev. I 2015 skal den endelige arkitekt findes.

ve produceret af partnerne, men biblioteket skal i fællesejet også selv udvikle studieunderstøttende forløb med eksempelvis fokus på både kulturel og digital dannelse. Forløbene er primært rettet imod både folkeskolen og ungdomsuddannelserne. Hertil kommer alle de aktiviteter, som i øvrigt knytter sig til et moderne folkebibliotek. En del af disse skal flytte til Campus-huset, da ca. 30% af det, som udspiller sig her, vil have public service karakter. En del af bibliotekets tænkning har selvsagt rødder branchens ideudvikling i forbindelse med 4-rums modellen.

Hvad betyder det? Ikke alt kan imidlertid regnes ud på forhånd. Hele projektet rejser masser af spørgsmål for biblioteket som sådan. Vil gennemsnitsalderen i folkebiblioteket falde med tyve år på seks måneder, når Campus åbner i 2017? Hvordan arbejder man med et public service begreb på en location, hvor der skal foregå planlagt undervisning? Hvordan matcher medarbejdernes kompetencer det nye tankegods på Silkeborg Bibliotek – og hvad vil det indebære, at agere vært på vegne af seks uddannelses- og kulturinstitutioner? Hvilke konkrete ydelser bringer folkebiblioteket ind i læringsfællesskabet.? – og hvilke elementer skal der fokuseres på i udviklingen af en særlig biblioteksdidaktik.?

Mange spørgsmål. Lidt færre svar. Men som de siger i Silkeborg, “Vi har næsten to år til at øve os sammen med partnerne, så det skal nok gå”. Brugerne vil opleve ét stort hus, hvor læring og kultur – for ikke at sige dannelse – komplementerer hinanden og skaber dynamik og livsduelighed. Et hus, som man bliver glad, klog og overrasket af at frekventere! Følg med på www.campusbindslevsplads.dk. Lars Bornæs Bibliotekschef Silkeborg Hvad koster det og hvem betaler? Når huset står færdigt medio 2017 har det kostet ca. 28 mio. kroner i anlæg. Den årlige drift af huset forventes at beløbe sig til ca. 2 mio. kroner årligt, som betales af partnerne. Hertil kommer anlæg af udearealer/torv til ca. 5,5 mio. kroner. Kommunen betaler anlæg, men partnerne ﬁnansierer selv husleje. Det skal dog tilføjes, at kommunen også bidrager til huslejen, qua huslejen fra biblioteket/medborgerhuset, Den Kreative Skole, Folkeskolerne og det, som kaldes ”Public Service”-tiden. Så alt i alt må man sige, at Silkeborg Kommune er langt den største bidragyder til projektet.

Skitserne er udarbejdet af Rumarkitektur, Horsens.

Danmarks Biblioteker 2014 - nr. 6

B I B L I OT E K S P R I S Uformelt, åben og inviterende. Men hvorfor ikke en mere aktiv transzone?

AUSTRALSK VINDER Hume Global Learning Centre, Craigeburn Library. En suveræn og velkvaliﬁceret vinder af Kulturstyrelsens Public Library of the Year pris.

Umiddelbart inden sommerferien havde jeg fornøjelsen at være med i den jury, der udpegede filialbiblioteket i The Hume Global Learning Centre, Craigieburn som den første vinder af Kulturstyrelsens internationale Public Library of the Year Award. Prisen på 25.000 danske kroner blev uddelt under dette års IFLA-kongres i Lyon, og det forlyder, at der var megen opmærksomhed og diskussion i forhold til valget. I november måned har jeg i forbindelse med to bibliotekskonferencer i det sydlige Australien haft mulighed for at besøge biblioteket.

Beliggenheden Craigeburn ligger godt 30 km. uden for Melbourne som en del af Hume Council. – et megaparcelhusområde i den billigere ende. Og i en voldsom vækst. Det gamle bibliotek lå tæt ved jernbanestationen. Det nye, der åbnede juni 2012, er rykket 30

ca. tre km. vest på i et område der indtil for få år siden var farmland; køer, heste og får. Buslinjen til biblioteket er kun seks måneder gammel. Området består af masser af nye huse, forretningscentre og byggepladser, og det er planen, at området skal rykke endnu længere vest på.

Indholdet Forklaringen på tilstrømningen er den enkle, at der er noget at komme efter. Hume Global Learning Centre & Library indeholder i stueplan: Bibliotek, Council Service, et fleksibelt børnepasningstilbud, et professionelt kurateret galleri og en café. På 1. sal er der et antal møde- og konferencerum, læringscenter, en sal med plads til 300 og et avanceret produktionskøkken. Der er fine toiletfaciliteter på begge niveauer inklusive et ‘forældrerum’ koblet på børnebiblioteket.

forhold til sidde- og opholdsmuligheder. Og selv om der tilsyneladende er god plads en torsdag ved middagstid i november, så er der under tiden så mange studerende, at det tæppebelagte gulv også tages i anvendelse, når den gratis adgang til det WiFi skal udnyttes. I børneafdelingens sceneområde pågik en babyrytmikseance med fuld musik og livlig aktivitet. I det hele taget er biblioteket præget af en lang række kontinuerlige programmer, kultur, it-læring, lektiehjælp og uddannelsessupplerende aktiviteter samt endelig community-aktiviteter, som handler om integration, forældreuddannelse, sprog, jobsøgning etc. Mange sessions har karakter af makerspaces og en del afvikles sammen med en bred vifte af eksterne partnere.

Koblingen til byrummet Her er lyst og venligt og megen variation i

Caféen har mærkeligt nok ikke benyttet

? STJERNER TIL EUROPAS BIBLIOTEKER

Skiltet er svært at se fra vejen - væggene er ikke af træ men ‘rammed earth’.

Scenerum, aktivitet, håndvask og skabe i børneafdelingen Fakta Areal: 4.050 m2 Indbyggere i ﬁlialens virkeområde: Ca. 40.000. Pris: 17.678.000 australske dollar, ca. 91 mio. DKK

Arkitekturen Alligevel forekommer Cragieburn Library som et åbent, tilgængeligt sted med en stilfærdigt markant, meget fin bygning, der er lys og inviterende i kraft af sit arkitektoniske udtryk. Materialerne er lokale. Vægge af ‘rammed earth’ (på billeder havde jeg forvekslet det med træ), masser af glas og australsk træ. Der er noget nordisk over arkitekturen, lyst og let, noget japansk, minimalistisk og stramt styret detaljering. Og så er arkitekturen, når alt kommer til alt, australsk: Lokale materialer og et funktionelt-arkitektonisk udgangspunkt i netop det steds skala, klima og behov. Der er tale om en bygning, der i høj grad er energivenligt og miljørigtigt konstrueret. Samtidigt må det

På sitet oplyses det, at de første rankings offentliggøres i begyndelsen af 2015. Heriblandt er Hjørrings hovedbibliotek i Metropol-byggeriet.

Besøgende: I gennemsnit 17.500 pr. måned, tallet stiger. Afstand til Melbourne: Ca. 30 km. Afstand til stationen i Craigieburn: Ca. 5 km

konstateres, at der er for varmt om sommeren og et vist kuldeindfald gennem de store glasflader om vinteren.

Konstruktiv kritik Det kan konstateres, at der ikke er megen digital formidling, hverken kommunikation af digitale resurser eller interaktive skærme etc. Personalet i publikumsrummet er synligt med skilte, men er stadig som udgangspunkt placeret i en stor massiv lukket skrivebordsindretning. På klassisk biblioteksvis er Hume Global Learning Centre skiltet så dårligt, at det er meget vanskeligt at identificere hvad indholdet er – med mindre man ved det. Endnu ringere står det til med åbningstiderne. På bundlinjen er Cragieburn Library imidlertid et fremragende strategisk arbejdende community-bibliotek på et højt arkitektonisk og byggeteknisk niveau, med puls, liv, nerve og masser af fokuseret aktivitet i Hume Global Learning Centre.

Tekst & fotos Jens Lauridsen Bibliotekschef, Tårnby Medlem af Modelprogrammet for Folkebiblioteker

Foto: Hjørring Bibliotek

sig af muligheden for at komme udenfor. Det er heller ikke planen at etablere bænke, borde eller andre elementer i transzonen mellem biblioteket og byen. I stedet er her fin beplantning. I tilknytning til børneafdelingen er man dog på vej. En udbygning af p-pladsen har betydet, at haven i relation til børneafdelingen er midlertidigt nedlagt. Den genopstår snart med træer, buske, legeredskaber, bænke og borde. Haven er kun tiltænkt brugt indefra, og den vil ikke være meget synlig fra omgivelserne.

Library Ranking Europe (LRE) er navnet på et nyt bibliotekssite. På en skala fra 1 til højest 6 kan biblioteker nu i lighed med f.eks. restauranter i Michelinguider og lignende få et antal stjerner! Bag initiativet står to nordiske biblioteksfolk, Maija Berndtson og Mats Öström, henholdsvis biblioteksdirektør i Helsinki 1987- 2013 og kulturchef i Sandviken og Gävle 1986-2011. Med udgangspunkt i egne erfaringer har de to skabt en vurderingsmodel, baseret på uanmeldte besøg/Mystery Shopping, hvis mål grundlæggende er at støtte det enkelte biblioteks udvikling.

Rankingen vil også omfatte Göteborg Stadsbibliotek, Berlins Amerika-Gedenkbibliotek samt bibliotekerne i Halmstad (Sverige), Savolinna (Finland) og Southend-on-Sea (UK). I Europa ﬁndes tusinder og atter tusinder af folkebiblioteker, som tilsammen udgør en vigtig ressource for demokrati, ytringsfrihed, læring og uddannelse, forskning og kultur. Med den nye ranking-løsning ønsker de to dedikerede biblioteksfolk at bidrage til udviklingen af folkebibliotekerne og på samme tid slå et slag for deres samfundsbetydning. Tjek selv LRE på www.libraryranking.com. /HN

Danmarks Biblioteker 2014 - nr. 6

Afsender: Danmarks Biblioteksforening Farvergade 27 D, 2. sal, 1463 København K SORTERET MAGASINPOST

42781

VELKOMMEN TIL ÅRSMØDE 2015 I AARHUS

DANMARKS BIBLIOTEKSFORENING ‘Biblioteket forandrer liv’

Bibliotekspolitisk Topmøde 16. og 17. april Sæt kryds i kalenderen den 16. og 17. april 2015, hvor du på DBs Bibliotekspolitiske Topmøde i Aarhus kan få det første kig indenfor i det spektakulære DOKK1 på havnen. Du kan høre kulturforsker Johs Nørregaard Frandsen komme med sin udlægning af kulturens betydning i det moderne samfund og kulturminister Marianne Jelved præsentere sin kulturpolitiske vision. Desuden politisk debat med baggrund i den spritnye og epokegørende undersøgelse fra Tænketanken Fremtidens Biblioteker om Folkebibliotekernes samfundsøkonomiske værdi, og meget mere!

Invitationer til topmødet udsendes og tilmeldingen åbner medio december 2014. Vi glæder os til at se dig i Aarhus! Følg med på www.db.dk

DANMARK BIBLIOTEKSFORENINGS FOND OBS! Frist for ansøgninger: 28. februar 2015 Fonden yder støtte til biblioteksfaglig dygtiggørelse og videreuddannelse i Danmark eller til studierejser i udlandet. Støtte kan også, men i begrænset omfang, ydes til uddannelse af unge dygtige bibliotekarstuderende. Ansøgninger skal være fonden i hænde senest den 28. fe-

bruar 2015 - og skal omfatte: Kort beskrivelse af formål, tidsramme og budget, se mere på www.db.dk/db-fond. Fonden er etableret i 2012 og er en sammenlægning af to tidligere fonde: R. Lysholt Hansens Biblioteksfond og Danmarks Biblioteksforenings Fond.

FÅ DE SENESTE BIBLIOTEKSNYHEDER DIREKTE I DIN MAILBOX Tegn abonnement på “Aviserne skriver” på www.db.dk. Det er gratis, og de kommer hver uge!