Danmarks Biblioteker 06/16 by Danmarks Biblioteksforening

Nr6. 2016

DANMARKS BIBLIOTEKER

BOGFORUM: Forfattere på glatis med Adrian Hughes Haruki Murakami i Danmark • Tine Jørgensen om BF’s udvikling og fokus Budget 2017 • Kaptajnen går fra borde: Erland Kolding Nielsen Interview USA: Biblioteket drivkraft for transformation • Bibliotek 3.0 principperne Leder: EU-dom giver håb for fremtidens læsere

LEDER Forside: Klassikerquiz med Adrian Hughes på Danmarks Bibliotekers bogmessestand 2016 var igen en kanonsucces. Foto: Martin Sølyst

EU-DOM GIVER HÅB FOR FREMTIDENS LÆSERE Steen Bording Andersen (A), formand for Danmarks Biblioteksforening

Danmarks Biblioteker Et biblioteks- og kulturmagasin 20 årg., nr. 6 december 2016 Udgiver/Adresse Danmarks Biblioteksforening Farvergade 27D DK-1463 København K Telefon: 33 25 09 35 e-mail: db@db.dk www.db.dk Redaktør Hellen Niegaard (hn@db.dk), ansvarsh. Kommende numre af Danmarks Biblioteker Nr. 1: 15 februar 2017 Tidligere numre og artikler Se www.db.dk Abonnementspris For medlemmer kr. 300,For ikke-medlemmer kr. 650,Studerende ved Danmarks Biblioteksskole kr. 60,Annoncer Formater og priser: www.db.dk, publikationer Grafisk produktion Stæhr Grafisk Tryk CS Grafisk A/S Oplag 2.000 ISSN nr.: 1397-1026 Gengivelse af artikler tilladt med kildeangivelse.

Danmarks Biblioteksforenings Forretningsudvalg Steen Bording Andersen (A) Aarhus, formand Hanne Pigonska (V) Odsherred, 1. næstformand Kirsten Boelt, bibliotekschef, Aalborg Bibliotekerne og 2. næstformand, Claus Mørkbak Højrup (V), Hjørring, Hans Skou (V), Aarhus, Inge Dinis (A), Ikast-Brande, Paw Østergaard Jensen (A), Albertslund, John Larsen, biblioteksleder, Odsherred, Lars Bornæs, bibliotekschef, Silkeborg og Martin Lundsgaard-Leth, kultur- og biblioteksleder, Ikast-Brande

De danske biblioteker oplever igen et voksende udlån af titler. Stigningen kommer efter, at udlånet af fysiske bøger i en årrække er faldet. Stigningen i udlånet skyldes blandt andet, at stadig flere læser digitalt, en udvikling som bibliotekernes tilbud om e-bogsudlån, eReolen.dk, har en markant andel i. Jeg er rigtig glad for at kunne konstatere denne tendens i udviklingen, for det betyder, at Danmark bliver klogere. Det sætter samtidig fokus på en af de helt store udfordringer, bibliotekerne har i den nye digitale verden. Bibliotekerne kan nemlig ikke udlåne alle de e-bogstitler, som de gerne vil, men nu er der håb om, at en dom fra EU-domstolen ændrer det. De gældende ophavsretsregler giver bibliotekerne lov til at indkøbe og udlåne alle titler, der er udkommet som fysiske bøger mod behørigt tilskud til de forfattere, der har bøger stående på bibliotekerne. Reglerne giver bare ikke bibliotekerne den samme ret på ebogsområdet. En lille håndfuld af de helt store forlag i landet har således, som følge af de gældende ophavsretsregler, valgt ikke at gøre især deres populære forfattere tilgængelige til udlån som e-bøger via eReolen. Det er brandærgerligt. For i bibliotekerne har vi som altid som mål at få så mange mennesker som muligt til at læse og derigennem at opnå læring, personlig udvikling og dannelse. Præcis som det har været tilfældet i over hundrede år med bibliotekernes udlån af fysiske bøger, og de digitale e-bøger og lydbøger er med til at nå helt nye målgrupper. Jeg er sikker på, at en helt ny afgørelse fra EU-domstolen kan ændre dette. Til fordel for alle os, som også holder meget af e-bogen. Dommen siger nemlig, at der principielt ikke er nogen forskel mellem udlån af en papirbog og udlån af en e-bog. Dommen må derfor være et vigtigt skridt henimod at få sidestillet de digitale udlån med udlån af fysiske bøger, som vi kender det på bibliotekerne i dag, og i det hele taget som et vigtigt resultat på vejen mod en opdateret og tidssvarende ophavsret i hele Europa. Det er positivt at mærke, at både folketing og kulturminister (Bertel Haarder) er stemt for at indgå i en dialog om grundlaget, der skal sikre, at også de sidste forlag og deres ebøger bliver tilgængelige for borgerne via eReolen. De tekniske, økonomiske og juridiske løsninger ligger nemlig lige for og er afprøvede af bibliotekerne og de 250 andre forlag i landet. EU-dommen bør skabe præcedens for det arbejde, der er i gang i EU med et ‘digitalt indre marked’ og en copyrightreform. Som formand for Danmarks Biblioteksforening og bestyrelsesmedlem i den europæiske copyrightorganisation EBLIDA vil jeg målrettet arbejde på, at vi får skabt en fælles europæisk ophavsret som sikrer, at borgerne også får adgang til e-bøger via bibliotekerne.

INDHOLD DB Budget 2017: Der spares fortsat på biblioteket. DB siger det, det samme gør BF: Der skal satses mere på større synlighed om bibliotekerne. Læs hvordan ALA har gjort det i USA med kampagnen Libraries Transform. At bogen er lyslevende, viser ny platform på Gøteborgs Bogmesse. Magiens mester, Murakami, mødte en søndag aften læserne i Odense. Læs også om bibliotekernes store stand på Bogforum 2016, dens kulturpolitiske debatter, forfatterinterviews, Dagens Digter og Klassikerquiz med Adrian Hughes. Erland Kolding Nielsen, sagnomspunden direktør for Det Kongelige Bibliotek, fortæller: Hvad var størst, mest udfordrende og hvilke ministre gjorde hele forskellen. Bladets læsere ønskes godt nytår og mange stærke læseoplevelser i 2017.

EU-dom giver håb for fremtidens læsere

DBs Bibliotekspolitiske Topmøde 2017 i Korsør

Nyhedsklip

Budget 2017

Murakami i Danmark Anne-Mette Kjærbye Jakobsen

Bogforum 2016 slog igen rekord Michel Steen-Hansen

Fantastisk bogmesse i Gøteborg Jens Thorhauge

Kaptajnen går fra borde Stort interview med Erland Kolding Nielsen Hellen Niegaard

Sammen er vi stærkere Fra DB Repræsentantskabsmøde i Billund Lotte Hviid Dhyrbye og Louise Agger Nexø

Bibliotekskompasset rundt Per Nyeng

Bibliotekarforbundets generalforsamling 2016 Interview med Tine Jørgensen Hellen Niegaard

Menneskerettigheder & biblioteket Morten Findstrøm, Mads Bluhm og Carina Lilli Amund Zingenberg

Litteraturen som digital dannelse i bibliotekerne Anne Steen Himmelstrup

Kort Nyt Biblioteker og musik Scandinavian Public Library lukker ned

Bibliotek 3.0. Speciale får DBC-prisen 2016 Ida Jensen og Henriette Roued-Cunliffe

Hellen Niegaard

Steen B. Andersen, Merete Pryds Helle og Bertel Haarder i debat

…8

Erland Kolding Nielsen går på pension

…14

Menneskerettigheder & biblioteket i Byparken i Ørestad City

… 24

Poesimaskinen og ny digital dannelse

… 26

Pas på folkebiblioteket! Søren Sørensen

DBs BIBLIOTEKSPOLITISKE TOPMØDE 2017 STEDET HVOR KULTURPOLITIKERE OG FAGFOLK MØDES

DANNELSE, DELTAGELSE OG DEMOKRATI er overskriften på Bibliotekspolitisk Topmøde 2017, som afholdes den 30. - 31. marts på Comwell Korsør. Velkommen til to dage med et tæt politisk og fagligt program, udstilling, fest og networking. Topmøde 2017-programmet kan indtil videre byde på følgende:

Politisk debat: Hvad skal vi med de der biblioteker? Mogens Jensen (A), Jane Jegind (V), Anna Mee Allerslev (B) m.fl.

Hvem tager del i det dannede samfund? Bo Lidegaard

Den digitale kultur – trends til tiden? Christiane Vejlø

Skal vi udstyre fremtidens generationer med en digital blyant? Kirsten Drotner

Hvorfor er adgang til information kommet med som et af FNs 17 udviklingsmål? Mogens Lykketoft

SPARK Slagelse modellen som bruger biblioteker og kultur til at skabe uddannelsesparathed i skolerne

PROGRAM OG TILMELDING PÅ DB.DK/2017

Mogens Jensen

Jane Jegind

Anna Mee Allerslev

Bo Lidegaard

Christiane Vejlø

Kirsten Drotner

Mogens Lykketoft

VI GLÆDER OS TIL AT SE DIG I KORSØR! DB.DK/2017

A K T U E LT

[NYHEDSKLIP...] EU-Domstolen i Luxembourg har afgjort, at der principielt ikke er nogen forskel mellem udlån af en papirbog og udlån af en e-bog. Sagen var anlagt af den Hollandske biblioteksforening, Netherlands Association of Public Libraries (VOB), mod the Dutch Public Lending Right Ofﬁce (Stichting Leenrecht)). Dommerne fulgte dermed anbefalingerne fra den europæiske generaladvokat fra juni i år. Læs formand for DB, Steen B. Andersens (A) leder.

mellem 20 forskellige forslag udvælge hvilke samfundsværdier, traditioner eller bevægelser, der har formet os i Danmark. Mandag den 12 december 2016 vil den endelige Danmarkskanon blive offentliggjort på www.danmarkskanon.dk. På billedet overrækker DB direktør Michel Steen-Hansen kulturministeren de tusindvis af kort indleveret via folkebibliotekerne landet over.

Danmarkskanon - #HvadErDansk. Bertel Haarder nåede at blive den længst siddende minister i Danmark med hele 7.906 dage som minister siden systemskiftet i 1901, hvor parlamentarismen blev indført. Haarder ﬁk sin første ministerpost i 1982 som undervisningsminister under statsminister Poul Schlüter (C). Siden blev han bl.a. integrationsminister fra 2001 i Anders Fogh Rasmussens (V) første regering. Han blev senest i 2015 under Lars Løkke som statsminister udpeget til kultur- og kirkeminister. Mest omtale ﬁk Bertel Haarder som kulturminister med sin Danmarkskanon, som også de danske bibliotekers brugere og DB bakkede om op. Her skal danskerne

Foto: Michael Hartz Larsen

Foto: Steen Brogaard

Aﬂøsning i Nybrogade 2. Den nye regeringsdannelse betød, at der var byttedag i kulturministeriet mandag den 28. novem-

ber. Bertel Haarder (V) blev afløst som kulturminister af Liberal Alliances Mette Bock. Hun er opstillet for LA i Sydjyllands Storkreds, formand for Grænseforeningen og bl.a. medlem af bestyrelsen for Syddansk Universitet. Den ny kultur- og kirkeminister har tidligere bl.a. været chefredaktør på JydskeVestkysten og programdirektør i DR. Mette Bock er cand.scient. pol. og mag.art. i filosofi og har bl.a. været udenrigsordfører, udviklingsordfører, medieordfører og kirkeordfører.

DBs Budgetundersøgelse: Fortsat nedskæring på bibliotekerne Danmarks Biblioteksforening har igen spurgt landets biblioteker om, hvordan budgetterne for næste år, 2017, ser ud, og selvom det ser dystert ud med fortsatte nedskæringer er der dog det lyspunkt, at lidt færre kommuner end sidste år sparer på deres bibliotek. Vi kan derfor håbe, at politikerne har fået øjnene op for, at smertegrænserne er nået for, hvor meget man kan spare på Danmarks mest besøgte kulturinstitution Hvor mange skal spare? 57% af de biblioteker, der har besvaret undersøgelsen angiver, at budgettet reduceres i 2017 i modsætning til 2016, hvor 61% af bibliotekerne angav at budgetterne blev reduceret. 73% af de biblioteker, som skal spare, skal skære op til 3% i budgettet, hvilket stort set er på niveau med sidste år. Tre biblioteker angiver, at de skal spare mere end 8% på næste års budget, nemlig Albertslund, Furesø og Hvidovre kommune. Sådan rammer besparelserne Blandt de 52 biblioteker, som angiver, at

Størrelsen af budgetreduktionerne i 52 kommuner i 2017 set i forhold til sidste års undersøgelse Besparelse

2017

2016

Op til 1%

29%

35%

1-3%

44%

36%

3-5%

17%

20%

5-8%

Mere end 8%

Se Budget 2017-udviklingen i de enkelte kommuner: www.db.dk/budget2017 budgettet reduceres, oplyser 71%, at der vil blive sparet på personalekontoen. Det næstmest udsatte område er bogkontoen på 27% af de ramte biblioteker, mens musikindkøbskontoen beskæres på 20% af de ramte biblioteker. Tre biblioteker oplyser, at der på grund af de mindre budgetter vil blive lukket ﬁlialer, nemlig i Høje-Taastrup, Odense, Helsingør og Aalborg.

Andre tiltag 16 af bibliotekerne oplyser, at der planlægges etablering af nye åbne biblioteker, uden bibliotekarbetjening. Kun tre steder sker det som led i en besparelse. 40% af bibliotekerne angiver at have en øremærket pulje til udviklingsprojekter i 2017, og op imod 70% af disse forventer, at udviklingsprojekterne føres ud i livet med hjælp fra ekstern ﬁnansiering, hvor Slots- og Kulturstyrelsens udviklingspulje er den største eksterne bidragsyder. Svarene er modtaget i oktober og november måned, og samlet set har 91 kommuner svaret på undersøgelsen; Esbjerg samlet for både sig selv og Fanø, som man har overenskomst med, og der arbejdes således med svar fra 90 kommuner. Enkelte kommuner meddeler at budgettet endnu ikke er offentliggjort og endeligt udmøntet. Resultaterne skal alene ses som en tendens og et ﬁngerpeg om biblioteksbudget 2017. Følgende kommuner har ikke svaret på undersøgelsen: Odder, Solrød, Struer og Thisted. /MHL 5

L I T T E R AT U R P R I S

Odenses bibliotekschef Kent Skov Andreasen byder Haruki Murakami velkommen. På scenen ses også SDU-lektor Søren Frank, der interviewede ham, og hans danske oversætter Mette Holm. Foto: Jacob Keinicke

MURAKAMI I DANMARK Da magiens mester kom til Odense En af verdens meget læste forfattere, japanske Haruki Murakami, gæstede i flere dage Odense for at modtage Hans Christian Andersen Literature Award. Han fik prisen for sit forfatterskab og for det litterære slægtskab med den berømte danske eventyrdigter. Under besøget havde knap 200 af hans danske læsere mulighed for at opleve en ellers sky forfatter ved en times unik begivenhed på Hovedbiblioteket.

øndag den 30. oktober 2016 var en dag, mange i Odense havde set frem til. Den japanske succesforfatter, Haruki Murakami, kom til byen for at modtage dens store litteraturpris, Danmarks største litteraturpris på 500.000 kroner. Prisen er, trods forholdsvis få år på bagen, allerede tildelt store forfatternavne som Paulo Coelho, J.K. Rowling, Isabel Allende og Salman Rushdie. Murakami modtager prisen for sin fortælleevne. Den har på mange punkter lighed til H.C. Andersen og hans eventyr. Ifølge priskomitéen faldt valget på Haruki Murakami, fordi det er læserens forestillinger om køn, identitet, fantasi og realisme, som bliver udfordret i begge forfatterskaber. Og fordi Murakamis for-

tællinger balancerer smukt mellem humor, livsglæde og melankoli, hvilket begejstrer læsere i hele verden.

En sky superstjerne Da en anden verdensforfatter, Salman Rushdie, i 2014 modtog litteraturprisen og også gæstede Hovedbiblioteket i Odense, var det med stort sikkerhedsopbud og en minutiøs plan for besøget. Dette års besøg var også planlagt til mindste detalje, men mødet afspejlede i høj grad også den litterære superstjernes forhold til sin omverden. På Murakamis eget ønske skulle interview og oplæsning foregå uden stort anlagt medieopbud og uden for meget pomp og pragt.

H A N S C H R I ST I A N A N D E RS E N L IT E R AT U R E AWA R D 2 016

“

Inspiration? Nej, jeg drømmer det hele.

Interessen for hans besøg i Odense var enorm. Både fra læsere, landsdækkende medier og det store udland. Endda fra forfatterens eget hjemland, hvor et offentligt møde med Murakami langt fra er en almindelig begivenhed. Af hensyn til de fysiske rammer og tiden, der kunne bruges på biblioteket, endte deltagerantallet på knap 200 deltagere. Men “Vi kunne have været 1.000”, sagde bibliotekschef, Kent Skov Andreasen blandt andet i sin velkomsttale, hvilket hastigheden, hvormed billetterne til biblioteksbegivenheden blev solgt, også vidnede om. På mindre end fem minutter var alt udsolgt.

De kommercielle parter bag prisen deler Odense Bibliotekernes ønske om at skabe et møde mellem læsere og forfatteren i intime rammer. Et ønske som falder fint i tråd med Odenses bibliotekers selvforståelse som en stærk kulturel medspiller i Odense, hvor biblioteket er den naturlige kommunale arena for litterære begivenheder. Som litteraturkonsulent og bibliotekar Michael Linde Larsen har formuleret det: “Det giver stor værdi for vores brugere, at vi kan tilbyde dem så unikke forfattermøder i vores by. Og at de ved disse lejligheder også selv får mulighed for at høre og spørge forfatteren om hans eller hendes tanker bag de skrevne ord.”

Fra jazzbar til superforfatter Populariteten står i kontrast til forfatterens egen selvvalgte distance til offentligheden og rampelyset. Mange ord og tolkninger er skrevet om hans litteratur, men personen Murakami findes der ikke mange oplysninger om, og det er ikke tit, han optræder ved offentlige begivenheder. Murakami er født i 1949 i Kyoto i Japan og voksede op i Kobe i et hjem, hvor begge forældre underviste i traditionel japansk litteratur. Han har en uddannelse i teaterkundskab på sit CV, og åbnede efter endt uddannelse en jazz-bar i Tokyo sammen med sin kone, Yoko Takahashi. Generelt giver Haruki Murakami udtryk for, at den vestlige verdens kultur, litteratur og musik har påvirket og inspireret ham i både livsførelse og til dels i forfatterskabet. I 1982 var hans forfatterskab så etableret, at han solgte jazz-baren og slog sig ned som forfatter på fuld tid ifølge Litteratursiden.dk. Nok kan han synes tilbageholdende for offentligheden, men med ordet i sin magt har han dog ved tidligere lejligheder vist, at han ikke står tilbage for at ytre sin mening om politiske emner, bl.a. da han modtog Jerusalem-prisen i 2009.

Arrangementet på biblioteket modtog efterfølgende stor ros fra både deltagere, medier og repræsentanter fra officielle kulturelle institutioner. Som optakt til arrangementet havde både Odense Bibliotekerne, Fyens Stiftstidende og Folkeuniversitetet i Odense arrangeret foredrag og debatter, hvor forskellige sider af Murakamis forfatterskab og person var i fokus, bl.a. via hans danske oversætter Mette Holm. Interessen for Murakamis besøg syntes at være større end tidligere år og at have fanget hele byen, hvilket tydeligt kom til udtryk i efterspørgslen til alle arrangementer. Hvem, der er den næste forfatter i H.C. Andersens svanehøjde, er endnu uvist, men Odense Bibliotekerne satser på endnu engang at kunne give de danske læsere muligheden for et unikt forfattermøde i 2018.

ANNE-METTE KJÆRBYE JAKOBSEN Kommunikationskonsulent Odense Bibliotekerne

Moderne magiker på mange sprog Ordet “magi” bruges ofte i anmeldelser af Haruki Murakamis udgivelser. Hverdagen og virkeligheden tilsættes en dosis magi, hvormed fortællingen bliver både genkendelig og forunderlig på samme tid. Både Andersens og Murakamis værker finder sted i en velkendt verden, men indeholder flere elementer, som vi faktuelt kan sige ikke kan lade sig gøre – for Andersen det traditionelle eventyr og for Murakami en postmoderne legeplads, hvor deres stærke fortælleevne fanger læseren og tager denne med ind i historien. Haruki Murakami har udgivet flere end 10 romaner, flere novellesamlinger og en række essaysamlinger, som er oversat til over 50 sprog. I sin takketale tog Murakami afsæt i H.C. Andersens Skyggen fra 1847 og drog paralleller til sit eget litterære univers.

Hvor prismodtagerne ifølge priskomiteen skal være “i svanehøjde” med den gamle fynske digter, er et andet vigtigt element omkring prisuddelingen, at forfatteren kommer i øjenhøjde med sine læsere – og dette sker på biblioteket.

Murakami, der flere gange er nævnt som mulig modtager af Nobelprisen i Litteratur, har ifølge sit danske forlag, Klim, foreløbig fået udgivet otte romaner, en novellesamling og et selvbiografisk essay om at løbe og skrive på dansk. Foto: Victoria Mørck Madsen/FS.

Danmarks Biblioteker 2016 - nr. 6

I svanehøjde med Andersen og øjenhøjde med læserne på biblioteket

B O G M E S S E 2 01 6

BOGFORUM 2016 SLOG IGEN

REKORD Bogen lever og har det godt. Bøger og forfattere trækker mange mennesker af huse. Bogmessen blev i år besøgt af mange tusinde ﬂere end sidste år og nåede op over 34.000 besøgende. Også på den store biblioteksstand, DANMARKS BIBLIOTEKER, var der liv og glade dage med massevis af indslag og stort publikumsbesøg i alle dagene fra den 11. til 13. november. 8

bibliotekerne har vi tradition for at samarbejde og gøre fælles front, alt sammen for at skabe gode oplevelser for borgerne. Således også på årets Bogforum, hvor Danmarks Biblioteksforening og 19 af landets biblioteker – støttet af sponsorer m.fl. – skabte liv på den store stand, vi kalder DANMARKS BIBLIOTEKER med tilbud til fagfolk og læsere. Igen i år viste de tusindvis af messebesøgende stor interesse for standens debat- og litteraturprogram samt de særlige tilbud som eReolen.dk og Poesimaskinen.

Faglig Fredag stod i bibliotekspolitikkens navn med debatter om bl.a. Bibliotekets ny fortælling, Dannelse og folkeoplysning og Skåltaler for biblioteker & forfattere. Debattørerne var her

B O G F O R U M 2 01 6

kulturministeren, to kulturordførere og flere kommunalpolitikere og udvalgsformænd, formændene for Forfatterforeningen, Bibliotekschefforeningen og Danmarks Biblioteksforening samt andre fagfolk og -chefer.

Hver dag kunne publikum under Klassikerquizzen gætte med og havde mulighed for at deltage i en lodtrækning om et boggavekort på 500 kroner. Svaret var: Emil fra Lønneberg af Astrid Lindgren. De tre heldige vindere er: Malthe Rugberg, Ole Østerby og Bodil Klauman. De har fået besked direkte via SMS. På gensyn til næste års bogmesse, som finder sted den 10.- 12. november 2017. MICHEL STEEN-HANSEN

Danmarks Biblioteker 2016 - nr. 6

Lørdag og søndag karakteriseredes i sagens natur af forfattermøder og -interviews flere gange i samarbejde med Litteratursiden.dk. Af debatter om forfattere i den offentlige debat, de sociale mediers formidlingsmuligheder, om biblioteket som sted for dannelse, om fælleslæsning, om lektøranmeldelser og forskellige litteraturindslag, herunder et par fine musikoplevelser. Hver dag kl. 13 flokkedes publikum til Klassikerquiz med Adrian Hughes og hans særlige quizhold bestående af forfattere og an-

meldere. Alle dage blev afsluttet af møde og oplæsning med Dagens Digter.

B O G F O R U M 2 01 6 Bag den store stand C3-003A står: Bibliotekerne i Albertslund, Ballerup, Frederiksberg, Frederikssund, Gladsaxe, Gribskov, Helsingør, Herlev, Hillerød, Holbæk, København, Lyngby-Taarbæk, Næstved, Odense, Roskilde, Slagelse, Tårnby, Vejle og Aalborg i samarbejde med DB. Med støtte fra BF, HK, BCI/Lammhults Biblioteksdesign, Systematic og DBC.

Klassikerquizzen og en sprudlende Adrian Hughes kaldte på latter og spænding.

Forfatterne Anna Grue og Lone Theils til venstre, og Jesper Stein og Kristina Stoltz til højre udfordres af Adrian Hughes.

Faglig fredag stod i politikkens tegn. Her udfordredes kulturminister Bertel Haarder (V) i en debat med DB formand Steen B. Andersen (A) og forfatter Merete Pryds Helle om bibliotekernes muligheder for at udlåne e-bøger på samme vilkår, som vi kender fra de fysiske bøger. En debat som satte sig spor, da ministeren ugen efter var i samråd om netop dette spørgsmål. Vigtigt, for det er jo både bibliotekernes og DB som interesseorganisations opgave at sætte dagsordenen. Vi havde også en del kommunalpolitikere på standens scene, hvilket gav os alle et fantastisk indblik i de mange forventninger, som kommunernes folkevalgte har til bibliotekerne. Dagene bød også på faglige debatter om, hvordan bibliotekerne køber ind og vælger, hvad de skal købe, hvordan man skaber moderne litteraturformidling på mange forskellige platforme, samt hvilken rolle den gode litteraturformidler spiller i mødet mellem bog og læser.

Vores tre dage i Bella sluttede hver dag med Vild med digte - Mød dagens digter. Spændende indslag som sammen med de legendariske klassikerquizer er standens to signaturindslag. På fotoet ses digteren Maria Gerhardt som skulle læse op af sit værk Amagermesteren og interviewes af Michelé Askja Hvarregaard. Lyrikeren Rasmus Nikolajsen læste lørdag op af sin roste Tilbage til unaturen under et superinterview af Thorbjørn Zeuthen Tirsted. Lige så hårrejsende poetisk, som vi lagde ud fredag, sluttede vi sceneaktiviterne af søndag, hvor Signe Gjessing læste op fra Blaffende rum nænnende alt og gav et indblik i sit indre liv og viste, hvorfor hun er en klar lysende stjerne på den poetiske himmelhvælving, fint guidet af interviewer Johan Rosdahl og med besøg af Poesiklubben Ordlyd fra Tårnby Bibliotekerne./MS-H Fotos: Martin Sølyst

Danmarks Biblioteker 2016 - nr. 5

ANDRE MESSER

FANTASTISK BOGMESSE I GØTEBORG Bogdød? Nej! En forandret platform for bogen? Ja! Hvis man er bekymret for bogens fremtid, kan det være en god idé at besøge bogmessen i Gøteborg. År efter år har messen omkring 100.000 besøgende. Og det er vel at mærke et bredt udsnit af den svenske befolkning. Alle aldersgrupper og et bredt udsnit af etniciteter.

er er også noget at komme efter. 836 stande, 4.190 arrangementer, hvis man regner præsentationer på standene med. Heraf 422 egentlige seminarer med 870 forelæsere. Og bøgerne selvfølgelig. Selvom vi godt kender statistikken over bogudgivelser, så er det overvældende fysisk at se så stor en del af dem præsenteret på én gang i så blomstrende mangfoldighed. At der findes så mange værker med arkitekturhistoriske emner, så mange spændende lokalhistoriske værker, så stort et udvalg af spændende, nybrydende skole- og lærebøger etc. Bogdød? Nej! En forandret platform for bogen? Ja! Den fysiske bog har stadig et enormt publikum, det viser messen. Og det er stimulerende at se, hvor godt bogen kan markedsføres.

Hvad gør de anderledes i Gøteborg? Hvordan er det muligt i en gammel industri- og handelsby som

Gøteborg at trække mellem tre og fire gange så mange besøgende og fire gange flere udstillere end BogForum i København, selv om de to messer har næsten lige mange år på bagen? Mit bud er enkelt. Bogmessen har et langt bedre program og er meget bedre markedsført. Der har åbenlyst været en positiv udviklingsspiral: Hvis man er i branchen og vil noget, må man være her. Bibliotekerne er her stadig i stort tal, selvom ordet er gledet ud af navnet. Bogmässan er i lighed med Bogforum kommercielt drevet, og der er og har været flere forretningsmæssige muskler bag Bogmässan. Messen startede i 1985 som en biblioteksmesse med 5.000 besøgende. Året efter blev det til Bok och Bibliotek, som efter bare fem år tidoblede det første besøgstal. En del af forklaringen herpå er nok samarbejdet med den topprofessionelle arrangør Svenska Mässan.

BOKMÄ SSAN

2 016

Livet, kunsten og kærligheden var i centrum, da Patti Smith, den verdensberømte amerikanske kunstner og forfatter, var på scenen på bogmessen i Göteborg den 22. september.

Trængsel hos psykologerne på Psykologitorvet.

Folkemylder på messegulvet.

Scener og torve Spredt ud over de store messehallers næsten endeløse rækker af stande er der torve og scener, hvor der er temapræsentationer og foredrag. Der er Biblioteks- og fortællerscenen, et spændende nyt arkitekturtorv, Staden, med fine præsentationer af byplansudfordringerne i Gøteborg. Der er et voldsomt besøgt Psykologitorv, der diskuterer mange udbredte diagnoser. Der er Litteraturscenen, De litterære selskabers scene, Seriescenen, Ung scenen, Børnetorvet, Havescenen og mange flere.

Det tematiske samarbejde mellem forskellige udstillere på scenerne, tror jeg, er en af de afgørende grunde til succesen. Og

skarpt fokus på ét overordnet tema. I år ytringsfrihed, som en markering af 250-året for den første svenske ytringsfrihedsforordning, verdens første. Markeret med et stort udbud af talere fra hele verden, der gav et billede af de aktuelle udfordringer for ytringsfriheden. Hatten af for Sverige og Bogmessen.

JENS THORHAUGE jensthorhauge.dk Fotos: Niklas Maupoix

Bildning – dannelse – er næste års hovedtema på Bokmässan. Den afholdes i dagene 28. september til 1. oktober 2017 og har tillige fokus på Finland og landets 100 årsjubilæum som selvstændig nation. Følg med på https://bokmassan.se

Danmarks Biblioteker 2016 - nr. 6

Et af de mest spændende torve er Forskertorvet. Det er de svenske universiteter, der naturligvis alle har stande, der her præsenterer aktuel forskning enten ved forelæsninger eller paneldiskussioner. En interessant debat var fx om demokratiets drivkræfter historisk og aktuelt. Historisk har kollektive bevægelser spillet en stor rolle. Nu er det mere sociale medier på et anarkisk styret internet. De institutioner og greb, vi har haft til at håndtere økonomiske, sociale og kulturelle problemer med, fungerer ikke så godt længere. Og hvad betyder den postfaktuelle tendens for demokratiet? Der har altid været en sammenhæng mellem demokrati og viden, og der er behov for at genskabe autoriteten. Det kan bl.a. ske ved at skabe lokale kundskabsbaser, mente en forsker uden at nævne biblioteket!

Bokmässan 2016 præsenterede for første gang, i samarbejde med Sveriges Internationella Biblioteket, Mångspråkstorget. Med litteratur på 40 af verdens sprog og med særligt fokus på børnebøger.

INTERVIEW

KAPTAJNEN GÅR FRA B Erland Kolding Nielsen, sagnomspunden direktør for Det Kongelige Bibliotek i godt tre årtier, går fra 1. februar på pension. Hvad var størst, mest udfordrende og hvilke ministre gjorde hele forskellen – og giver sammenlægningen med SB overhovedet mening? Danmarks Biblioteker mødte chefen for Københavns havns smukkeste og mest markante bygning den 14. september 2016.

å en af årets sidste augustdage gik hyppige mails fra Vartov til Det Kongelige Bibliotek (KB) om et interview midt i september. Baggrunden: At Erland Kolding Nielsen, 70 år i januar 2017, slutter som chef for landets største bibliotek. Men da solen onsdag den 14. september kl. 13.30 i den skønneste sensommer i flere år bragede ned over topchefens hjørnekontor øverst i Den Sorte Diamant, havde dagsordenen taget et ordentligt ryk. To dage før meddelte Kulturministeriet nemlig, at Danmark per 1. januar 2017 får ét samlet nationalbibliotek. Det Kongelige Bibliotek (KB) og Statsbiblioteket (SB) slås sammen. Chef bliver Statsbibliotekets direktør Svend Larsen, der dog er konstitueret allerede fra den 15. september.

Sidste dag som chef På kontoret dén onsdag var der imidlertid alligevel ikke tale om sidste arbejdsdag for Erland Kolding Nielsen. Han arbejder støt og roligt videre frem mod pensionsdagen og en utvivlsomt stor afskedsreception kun afbrudt af behandling af en nyligt konstateret kræftsygdom. Kontoret skal rømmes og tømmes for de omtrent meterhøje bog- og papirstabler, processen var blot lige påbegyndt. “Min opsigelse indsendte jeg til departementschefen i juni måned, hvor departementschef Marie Hansen og jeg aftalte, at udmeldingen af min pensionering først skulle ske efter sommerferien. Nu bliver der jo med samlingen af KB og Statsbiblioteket så ikke tale om, at stillingen skal slås op”, fortæller Erland Kolding Nielsen, mens vi bænker os om mødebordet og en kop stærk kaffe. 14

De store resultater og udviklingen Det Kongelige Bibliotek har med Erland Kolding Nielsen ved roret i de forløbne 30 år gennemgået en kolossal udvikling. “Uden sidestykke i historien”, fastslår han selv glad og ubeskedent med et smil. “Det har været en stor glæde og forpligtelse, ja nærmest et kald, at have ydet mit bidrag til udviklingen – herunder at forøge Nationalbibliotekets og Universitetsbibliotekets fysiske og digitale samlinger og tjenester i nutiden med henblik på eftertiden, at udvikle Det Kongelige Bibliotek som national kultur- og forskningsinstitution og at forbedre vilkår og adgang til KB’s enestående kulturarv både for de faste benyttere og for danskerne som helhed.” Biblioteket befinder sig i en god fase, fortæller den afgående direktør. Man er kommet halvandet år ind i den

E R L A N D KO L D I N G N I E LS E N

ORDE “

Der SKAL investeres i udvikling af modtagelse, accession, bevarings- og formidlingssystemer for den digitalt fødte kulturarv! Det kan man ikke komme uden om. Det kan vi ikke klare selv. Hverken nu eller om fem eller ti år. Det må kræve ekstra bevillinger.

Foto: Fotografisk Atelier, DKB

nye rammeaftale, der ligger en plan for økonomien i de nærmeste år, og alle lederstillinger er besat. Så nu vil han fokusere på afslutning og overdragelse af en række af de opgaver, som han er involveret i.

tredje er helt klart, at KB, nationalbiblioteket, har udviklet sig til at være en stor kulturinstitution.”

Hvor har KB’s rolle som nationalbibliotek ændret sig mest markant, siden du tiltrådte som direktør for 30 år siden?

“Det Kongelige Bibliotek var i forvejen en forskningsorganisation, men i dag er det også en stor kulturinstitution baseret på formidling af nationalbibliotekets samlinger ‘at large’. Jeg har fra første færd haft den opfattelse, at nationalbiblioteket er meget mere end de danske bøger og meget mere end et traditionelt forskningsbibliotek. Det handler om nationens kulturarv, og det betyder blandt andet, at en række ting skal formidles mere målrettet. Også alle de materialer man ikke i almindelighed tænker over, eller som man i sagens natur ikke kan komme til. Mange mennesker er interesseret i kulturarven, og det har stået

Danmarks Biblioteker 2016 - nr. 6

“Det har det på tre områder. Dels er der jo kommet en række nye materialetyper til både fysisk og digitalt. Både inden for og uden for pligtafleveringsområdet. KB er i dag nationalbibliotek for en lang række materialetyper, som ikke falder inden for pligtafleveringsordningen. Det andet er selvfølgelig det digitale, hvor vi fordelte i hoved- og sekundæransvarsområder med Statsbiblioteket gennem den nye pligtafleveringslov fra 1997. Og det

Hvordan vil du beskrive denne sidste udvikling nærmere?

INTERVIEW

mig klart fra første øjeblik, at KB som nationalbibliotek skulle udvikles for andre end dem, der kommer og udnytter biblioteket på traditionel maner. Enten til forskning eller studier. Det er så sket både fysisk og konceptuelt. Med udvidelsen og Den Sorte Diamant og med de mange, mange publikumsorienterede tilbud af meget høj kvalitet, som KB i dag tilbyder, som f.eks. International Forfatterscene”, uddyber Erland Kolding Nielsen. Han fortæller videre, hvordan Det Nationale Fotomuseum blev grundlagt i 1996 som en museal overbygning på Billedsamlingerne og Museet for Dansk Bladtegning i 1998-99 i forbindelse med en omfattende national indsamling af bladtegninger, der i uddrag eksponeres på Bladtegnergangen. Og gennem Håndskriftsamlingerne er man de facto Danmarks litteraturmuseum. Mindre koncerter er blevet foranstaltet siden 1980’erne, og det indgik i planlægningen af udvidelserne på Københavns Havnefront, at netop de museale og kulturelle opgaver ud over nye faciliteter til forskningsbetjening og andre biblioteksformål skulle have særskilte faciliteter. Og så var der ønsket om en sal til musikken. “Og i den forbindelse vil jeg godt understrege – fordi jeg er blevet opmærksom på, at der ikke er mange, der ved det – at et særligt område for nationalbiblioteket er musikområdet: Vi er Danmarks nationale musikbibliotek.”

Musikken og Det Kongelige Bibliotek At KB i dag står stærkt på musikkens område, er ikke en given ting. Det gælder f.eks. ikke de tre andre nordiske nationalbiblioteker, men er lidt af en tilfældighed eller som Erland Kolding Nielsen formulerer det “skæbnens tilskikkelse”, da KB siden 1813 har indsamlet musikmateriale. Også selv om området dengang ikke var underlagt pligtafleveringsloven. “Fra 1842 vokser musiksamlingerne kolossalt, Musikafdelingen blev oprettet i 1878, og på den baggrund har man så indsamlet og centraliseret alt. Og alt det mere sjældne og kostbare er med tiden gået fra Det kgl. Teater til KB. Vi har f.eks. også overtaget musikforlagets Wilhelm Hansens enorme arkiv gennem Kulturværdiudvalget. Og vi har bevaret alt, ligesom vi har indsamlet arkiver og samlinger også fra musikforeninger, private amatørorkestre og andre musikorganisationer, for ellers ville materialer og viden gå tabt til skade for forskningen og musiklivet.” Denne opgave, fortæller den afgående direktør, er ikke forstået allevegne i hverken offentligheden eller politisk. “Det er måske til dels vores egen skyld, men så vil jeg i hvert fald sige, at nu har jeg bidraget til, at det ikke længere kan misforstås. Det er et specielt område, og det var også det, der lå i baghovedet på mig, da jeg i sin tid argumenterede for, at vi skulle have Dronningesalen, den multifunktionelle sal, som skulle bygges på musikkens præmisser, men så i øvrigt også kunne bruges til alt det andet.” Du har virkelig været musikkens talsmand... “Det ved jeg godt. Kronen på værket var, at jeg fik – foreløbigt nu for ti år – forlænget ekspertisen bag Carl Nielsen Udgaven, som vi gennemførte på både tid og budget, i form af Dansk Center for Musikudgivelse. Som en lille forskningsenhed i tilknytning til både musikområdet og forskningsafdelingen.”

Den første store opgave Den første store udfordring blev Erland Kolding Nielsen konfronteret med allerede ved både ansættelsessamtalen og -mødet i december 1985, hvor han begge gange mødtes med daværende kulturminister Mimi Stilling Jakobsen (CD) og daværende departementschef Harder Rasmussen. Det handlede bl.a. om Det Kongelige Biblioteks pukler. KB var fire år bagud i katalogiseringsleddet, og det blev der klaget over. “Alle var klar over, at KB var bagefter alle andre: Det tog hele fire år at katalogisere danske bøger. Man havde konstant en pukkel på fire år, mens man på det udenlandske område og på universitetsområdet havde en pukkel på 1,5 år. Det vil sige, at man brugte enorme ressourcer på at finde de ting frem, som brugerne og publikum ville have, som var kommet inden for de seneste år. Og det medførte jo også stigende krav og pres fra katalogiseringschefen over for ledelsen om at få flere ressourcer. Hvad vil du gøre ved det, spurgte ministeren. Mit svar var klart. Den hurtigste temporære løsning, sagde jeg, er at snøre puklen af og begynde med de helt aktuelle. Og så sætte særskilte ressourcer af til at afvikle puklen. Og det var det, jeg gjorde. Og så i øvrigt at reducere omkostningerne til katalogiseringsniveauet, for jeg regnede ud, da jeg kom – og jeg kunne simpelthen ikke forstå det i flere år – at omkostningerne til katalogisering var steget med 300% fra 1977 til 1985. 300% og problemerne var ikke løst! Og daværende katalogiseringschef, Illa Steensgaard, stillede da også hos mig og forlangte flere ressourcer til katalogisering, fordi hun havde disse pukler. Hun kunne ikke slet forestille sig, at det kunne omlægges, og at der kunne være noget galt med katalogiseringsniveauet, og vore veje skiltes siden.” Erkendelsen af, hvorfor det kostede så meget, gik ikke op for den nye leder af Det Kongelige Bibliotek, før han i september 1988 besøgte universitetsbiblioteket på Hawaii, hvor en ny chef der også kæmpede med katalogiseringspukler, vedgår Kolding Nielsen: “Han havde analyseret sig til, hvad en katalogisering skulle koste, men hans folk sagde, at de skulle have mere. Han svarede, at der må tages udgangspunkt i de midler, der er og skar hårdt og brutalt ned; ud røg dem, der ikke ville acceptere det. Dér gik der en prås op for mig – om den uansvarlige indførelse af de anglo-amerikanske katalogiseringsregler i de danske biblioteker på ledelsesplan – i 1977. Ingen chef havde interesseret sig for, hvad det kostede”, siger Erland Kolding Nielsen med stor indignation. “Den uansvarlige indførelse af reglerne uden at tilpasse niveauet efter bevillingerne medførte en omkostningsstigning, fordi katalogiseringscheferne ikke blev holdt i tømme – udgiftsmæssigt førte det til en stigning på 300%. Jeg blev frygtelig upopulær, især i Sektion II-kredse (bibliotekarer ansat ved forskningsbiblioteker), for det er jo en del af deres ideologi og identitet. Men tiden har givet mig ret.” “Accession og katalogisering var således totalt adskilt, og det var noget, vi hurtigt analyserede os frem til: Det duede ikke. Omkostningsniveauet var tilsvarende enormt højt. Lægger vi katalogisering og accession sammen, lykkedes det os i løbet af de første fire-fem år at reducere omkostningen med 75% til 25% af, hvad den var tidligere. Også forklaringen på, at vi kunne klare nedskæringer. Men det var jo op ad bakke. Problemet var, at

E R L A N D KO L D I N G N I E LS E N

man aldrig havde haft normer for, hvor lang tid en katalogisering måtte tage i gennemsnit. Det var da bare med at få det indført med det samme.” Er nogen nogensinde vendt tilbage og har sagt, der kan du se... du tog fejl? “Det har været antydet, når der blev konstateret fejl, men en anden ting var, at der også blev læst korrektur et uhyrligt antal gange i den fysiske verden. Det er jo klart, at fejl afsløres i et edb-katalog. Men der har vi så indført mekanismer, der gør, at når fejl opdages, så rettes de. Men hele biblioteksvæsenet var i høj grad bygget op på en norm om, at det her skulle være det perfekte, det bedste. Og den faglige stolthed, den peger jo imod at gøre det bedste og hele tiden gøre det bedre. Der har jeg altid sagt, at det bedste er det godes fjende... Det er den samme ideologi, som regeringerne i dag fremfører, når vi gang på gang skal kunne gøre mere for mindre. Men altså: Det bedste er det godes fjende”, mener Erland Kolding Nielsen. Den snak leder ad forskellige omveje tilbage til internationale standarder og aktiviteter, der de senere år er taget til også i bibliotekssektoren, afledt af informationsteknologiens udbredelse og en stadig mere globaliseret verden. Her er det er ikke sådan, at Erland Kolding Nielsen ikke anerkender betydningen af fælles formater, som f.eks. MARC-formatet (bibliografiske dataposter i maskinlæsbar form) eller internationalt samarbejde. Tværtimod. Hvorfor er det relevant at engagere sig internationalt? “Det er der flere grunde til. For det første giver det inspiration, og jeg har benyttet mig meget af det, man med et moderne udtryk kalder hhv. sidemandsoplæring eller kollega-inspiration. Jeg har brugt alle disse mange års konferencer og møder til målrettet at vurdere, hvor langt er Danmark og især, hvor langt er Det Kongelige Bibliotek i forhold til søsterinstitutioner og søstersystemer ude i verden. Til at holde mig selv ajour og selvfølgelig også til at blive inspireret. Når jeg kom hjem, især i gamle dage, blev der skrevet masser af rapporter og lavet lange notater med lister over, hvad jeg nu skulle huske og over, hvad der kunne sættes i gang. Eller hvor der var noget inspirerende, som andre skulle se osv. Jeg har på en række internationale områder været sådan en slags kanal ind i biblioteket, ligesom det også er gået den modsatte vej.” Erland Kolding Nielsen har da også aktivt engageret sig i internationalt regi, blandt andet globalt i CDNL (Conference Directors of National Libraries) og på europæisk plan i Liber (Ligue des Bibliothèques Européennes de Recherche).

Tre aktuelle udfordringer

Hvordan kan nationalbiblioteket på sigt opretholde det samme serviceniveau for de digitale områder som for de fysiske samlinger? Hvor ser du de tre største udfordringer for KB – for bibliotekerne - i dag? “Det er alene et spørgsmål om lovbestemmelser og ophavsret. Det digitale bibliotek er, når det drejer sig om samtidigt materiale, meget mere lukket end det fysiske bibliotek. Det er heller ikke gået op for alle, og her kan man godt nære store bekymringer. Se bare på det lukkede netarkiv, hvor i princippet alt, hvad der bliver høstet, i forvejen har været offentliggjort. Her er der ikke adgang. I øjeblikket kun for 60, udelukkende forskere. Men man kan jo vælge at indføre bestemmelser om, at brugerne skal have særlige muligheder for at komme til materialet.” “Den digitale verden er som sagt, stik mod hvad man ofte forestiller sig, ret lukket. Først og fremmest på grund af persondatalovgivningen og så ophavsretten,” påpeger Erland Kolding Nielsen. “Så KB og SB vil en rum tid fremover stadigvæk være fysiske biblioteker. Og de fysiske aspekter vil dominere i offentlighedens bevidsthed, tror jeg. Der er ingen, der er klar over, at vi i dag har langt større informationsmængder digitalt end fysisk. For nationalbibliotekets side – KB og SB – er en af de store opgaver helt klart de digitalt fødte materialers udfordring, fordi der ikke endnu er færdigudviklet systemer til at modtage alt det, der vil blive afleveret eller ville skulle afleveres digitalt i fremtiden. Vi er langt fremme, men vi er langt fra færdige. Og når først det hele er indsamlet, så skal det jo også kunne bevares. Hele bevaringsopgaven med hvad deraf følger af generationsmigrationer og bevaringssystemer osv. osv., er den allerstørste udfordring. Hvis ikke den løses, så mister vi den digitalt fødte kultur”, advares der. En anden af stor udfordring er et delaspekt af den første, nemlig at få gennemført muligheden for digital pligtaflevering. Og få sorteret godt og grundigt i det, der skal bevares alene digitalt, og i det, der skal bevares alene fysisk, og så det, der skal bevares både fysisk og digitalt. “Fordi ingen af os tror på, at digital bevaring løser alle problemer. Eller at alt skal bevares alene digitalt.” Vi talte om de tre største...? “Den tredje og nok største udfordring bliver selvfølgelig rationelt at fusionere de to institutioner. Men det bliver ikke min opgave. Men du nævnte også bibliotekerne, biblioteksvæsenet som helhed. Det, jeg allerede har sagt om nationalbiblioteket, gør sig også i nogen grad gældende for det øvrige biblioteksvæsen, fordi datalovgivning og ophavsretslov jo gør, at bibliotekerne ikke kan udlåne i samme udstrækning som tidligere. Nu skal man lige slå lidt koldt vand i blodet, fordi det digitale tilbud, som man

Danmarks Biblioteker 2016 - nr. 6

Med godt 30 år bag sig som direktør – (indtil 1993: overbibliotekar) for Det Kongelige Bibliotek og øverste chef for Universitetsbibliotekets 1. afd. 1986-90 indtil fusionen i 1990 og for Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek også gennem fusion fra 2005 – har Erland Kolding Nielsen et væld af erfaringer om ledelse og udvikling af landets helt store forskningsbiblioteker. Det bliver der ikke plads til i interviewet, de må henvises til

eventuelle senere publikationer som emeritus. Om der bliver lejlighed til det, er dog uvist, for den cancer, som blev konstateret i sommer, har vist sig at være uhelbredelig. Det håndterer Erland Kolding Nielsen med en næsten morbid humor. “Sådan er jeg, det er svært at lave om på sig selv”, konstaterer han med et langt blik ud over bogstablerne og ud på den formidable udsigt over Københavns Havn ned mod Langebro.

INTERVIEW

allerede har – eReolen og de andre systemer – hvor man kan få/købe adgang osv., fortsat kun omfatter en brøkdel af hele litteraturen, og jeg tror, at der går årtier, før e-materialerne bliver dominerende. Mange biblioteker anskaffer også store mængder af fysisk litteratur den dag i dag. Det manglede også bare, men der kommer et problem om adgangen til og fremskaffelsen af alt det smalle, det særlige og til alt det, kun nogle enkelte skal have fat i gennem det samarbejdende bibliotekssystem. Vores bibliotekssystem har jo været genialt opbygget til næsten altid at kunne klare alting mellem institutionerne. Det bliver uden tvivl et af de store problemer i de kommende år.” Har du løsninger på de nævnte områder? “Løsningerne ligger lige for. Der SKAL investeres i udvikling af modtagelse, accession, bevarings- og formidlingssystemer for den digitalt fødte kulturarv! Det kan man ikke komme uden om. Det kan vi ikke klare selv. Hverken nu eller om fem eller ti år. Det må kræve ekstra bevillinger. For samtidig med at vi skal spare så

stort og så meget, som vi skal, kan man ikke også forvente, at vi løser de teknologiske udfordringer. Og det kan ikke klares gennem omprioriteringer. Vi har foretaget tilstrækkelig omprioritering. Jeg vil gerne gøre opmærksom på, at KB i dag med alle dets tilkomne fusioner ikke er større, end det var i 1986, personalemæssigt og renset for årsværk, der reelt er baseret på særopgaver finansieret af eksterne fonds- og donationstilskud. Bevares, vi er blevet meget mere effektive, der var også en del slendrian før hen. Det, og en del af den digitale udvikling, har reddet noget, men ikke alt. Men man har halveret nationens store kulturinstitutioner i min tid, og det skjules allevegne. Det skjules også i tallene centralt, fordi vi over tid har fået besked på at lægge mere og mere ind. Det vil sige, at tallene er inkommensurable. Og det har altid irriteret mig grænseløst, fordi jeg i den sammenhæng jo bare er en administrativ bureaukrat, der smækker hælene sammen. Finansministeriet har gennem årene gang på gang fusket med tallene. Det må du gerne skrive.”

DEN SORTE DIAMANTS FØDSEL Foto: Karsten Bundgaard

et Kongelige Bibliotek har et stærkt ry internationalt. Forskningsmæssigt blandt andet for et publikationsomfang, der er vokset mere ifølge Erland Kolding Nielsen i hans tid end i alle tidligere århundreder. Og ikke mindst på grund af den smukke og skulpturelle tilbygning Den Sorte Diamant. Beliggende på Københavns havn, tegnet af arkitektfirmaet Schmidt Hammer Lassen og åbnet i 1999 på Slotsholmen mellem Christiansborg Slot og vandet, hvor den udgør den nye front sammen med byggeriet Fisken, omfattende blandt andet Kvinfo, DSL og andre mindre institutioner. Den Sorte Diamant er afgående direktør for Det Kongelige Bibliotek Erland Kolding Nielsen med rette meget stolt af. Den – og hele nytænkningen af konceptet i forbindelse med ombygningen af Det Kongelige Bibliotek – har dannet skole med sin åbning af nationalbiblioteket og sin eksponering af kulturarven på helt nye måder. Og i helt unikke arkitektoniske rammer. Erland Kolding Nielsen lægger ikke skjul på, at det skyldes både fremsynethed og dristighed. Ikke bare hos KB selv, men også

blandt de, der skabte Diamanten. Historien er lang og detaljeret, her fortælles blot en brøkdel af begivenhederne, der førte frem til den endelige udbygning.

Om kultur- og ﬁnansministre Vi talte om den mere bureaukratiske del, men hvad med den politiske del? Er der nogle ministre, departementschefer eller andre centrale aktører, du vil fremhæve som har været særligt gode for KB, spørger jeg. “Ja”, lyder det prompte fra Kolding Nielsen. “Først og fremmest kulturministrene Ole Vig Jensen (B) og Jytte Hilden (A). Hvorfor de to? “Jytte Hilden var jo minister, da vi rigtigt gik i gang med hele, det giver sig selv. Ole Vig Jensen undfangede en Plan 2000 og satte den på Finansloven for 1989. Som et dokument, hvori han flashede alle de store kulturbyggerier, som staten havde brug for. Uden at der var penge til det, men det stod i Finansloven! Han

E R L A N D KO L D I N G N I E LS E N

satte så at sige en politisk plan ind i Finansloven. Det var uhyre klogt gjort, og det var jo så de penge, der stort set kom to år efter i 1992. Han var som minister visionær og kunne se betydningen af det.” Erland Kolding Nielsen fortæller, at de store kulturinstitutioners ledelser naturligvis arbejdede med voksende pladsproblemer på hver sin måde. “Men vi kan starte med at takke Ole Vig Jensen for udbygningerne: Diamanten her, på Statens Museum for Kunst, Det Kgl. teater og for så vidt også for – og det er så ikke rigtigt blevet gennemført – Rigsarkivet. Det var alt sammen med, og flere andre ting var også med i planen. Og den politik fulgte Grethe Rostbøll (C) op på, da hun blev kulturminister i slutningen af december 1990 under den sidste Schlüter-regering. Det var i hendes tid, at bevillingerne blev givet, men det var sandelig finansminister Henning Dyremose (C), der gennemførte det i forhandlinger med Venstre i november 1992, der til at begynde med ikke ville, men han fik dem overtalt. Dyremose har aldrig glemt, at han blev inviteret med til åbningen af Den Sorte Diamant i 1999. Det gjorde Mogens Lykketoft (A) i øvrigt også, han overtog finansministerposten efter Dyremose.” Genialt tænkt af Ole Vig Jensen med placeringen af Plan 2000 i selve Finansloven. Og noget af en ændring i forhold til nutidens kulturministre. De bliver øjensynlig så glade for taburetten, at de blot takker ja tak til posten uden at stille nogen større krav til den. Man kan ikke lade være med at undre sig: Hvorfor er kulturministerkandidater så ‘tøsedrengede’, at de undlader at rejse krav til den nødvendige og efterspurgte udvikling og tilsvarende om nye penge til kulturområdet? Har du en kommentar til den udvikling? “Det er blevet sværere og sværere med årene, finansministeriet og finansministerens magt er vokset, som adskillige politologer også har påpeget. Kulturminister Bertel Haarder (V) indrømmede jo direkte sidste år på et møde med alle institutionscheferne, at det her ikke længere var rationaliseringer, det var nedskæringer. Og det var altså en betingelse, at man som minister accepterede det på forhånd. Det sagde han, da han præsenterede de store beskæringer i september (2015). Nøjagtigt et år siden i disse septemberdage. Der er meget få politikere, der er i en sådan position, at de kan stille fordringer, når og hvis deres parti kommer i regering. En Svend Auken (A) kunne og gjorde det. Men de allerfleste kan ikke og gør det ikke.”

Havde I på KB konkrete udbygningsplaner liggende i skuffen? “Ja, og det var offentligt kendt. Jeg havde fået Monberg & Thorsen til at sponsorere et projekt både beregningsmæssigt og visuelt til udbygning i havnefronten. Med model og det hele, den findes i vores arkiv. Og det skete på den baggrund, at Monberg & Thorsen på det tidspunkt, hvor hele byggeriet var i krise, så sig om efter offentlige projekter, som de kunne få lov at bygge og investere i.”

Diamantens fem fædre Det projekt med denne model rekvirerede finansminister Dyremose i 1992. Det skete i løbet af få dage, fortæller Kolding Nielsen. “Alt sydede den gang. En onsdag eftermiddag fik jeg en opringning direkte fra finansministerens kontor, hvor han havde sagt ‘det forlyder, at Det Kongelige Bibliotek har en model for en udbygning i havnefronten, er det rigtigt?’ – og ja, sagde jeg og forklarede, hvad det var. Den ville finansministeren gerne se. Kunne den blive bragt over med det samme? Han så på den natten over, og næste dag kom der så via kulturministeriet besked om, at denne multifunktionelle sal, som den var døbt under de foregående dages forhandlinger, skulle inkorporeres, så andre ikke havde mulighed for at tage den del ud af projektet igen. Alt det blev sådan set afgjort den sidste fredag i oktober 1992. Er I nu helt klar, spurgte kontorchef Niels-Jørgen Nielsen på et møde. Ja, vi er helt klar, svarede jeg! Inklusiv det, jeg vil kalde en mindre genistreg. Nemlig inkorporeringen af flere af kulturministeriets mindre institutioner i byggeriet: Dansk Folkemindesamling, Kvinfo, Dansk Litteraturcenter (tidl. Dansk Litteraturinformationscenter), som var forholdsvis nyt, og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Vel at mærke sammen med en foredragssal til oprindelig 13 mio. kroner ændret til en ny multifunktionel sal til 40 mio. kroner. Da vi kom til det afgørende punkt, forhandlet af kulturministeriets nye 1. afdelingschef, Erik Jakobsen, følte jeg for anden gang i mit liv, at jeg havde solgt mine idéer helt rigtigt. Første gang var til eksaminationen den 3. december, da jeg var hos Mimi Jakobsen om stillingen. Jeg gik den fredag – som jeg siden har kaldt den “gyldne” fredag – ind i kulturministeriet med et projekt til 300 mio. kroner under armen og kom ud med instruks om at udvide det til 400 mio. kroner. Så der er fem fædre til Diamanten og udbygningen: Ole Vig Jensen, Erik Jakobsen, Niels-Jørgen Nielsen, mig og Dyremose. Og så spillede forprojektet med Monberg & Thorsen virkelig en stor rolle.”

HELLEN NIEGAARD

Erland Kolding Nielsen (1947) er cand.phil. i historie (Københavns Universitet) 1973. Han kom fra Danmarks Biblioteksskole og en stilling som fagleder for Humaniora og Samfundsfag og uddannelsesleder for Forskningsbibliotekarog Dokumentalistuddannelsen til Det Kongelige Bibliotek i 1986. Foto: Fotografisk Atelier, DKB

Danmarks Biblioteker 2016 - nr. 6

Erland Kolding Nielsen om Danmarks Biblioteksforening: “DB er et bindeled mellem biblioteksinteresserne i dette land. Både de idéelle, de faglige osv. For KB er det som nationalbibliotek – vi jo til for hele nationen og er ikke bare et traditionelt forskningsbibliotek – særdeles vigtigt!”.

D B R E P R Æ S E N TA N T S K A B S M Ø D E

SAMMEN

er vi stærkere

Dedikeret repræsentantskab gjorde fælles front i børnenes hovedstad

Hvordan sætter vi biblioteket på dagsordenen og sikrer, at alle – såvel de politiske beslutningstagere som den brede befolkning – kender folkebibliotekets værdi og forstår hvilken vigtig rolle, det spiller i samfundet? Rammen for årets andet og sidste repræsentantskabsmøde var sat midt i Billund. Med inspiration fra et helt enestående samarbejde mellem Billund kommune, borgere og byens kommercielle aktører tog repræsentantskabet det første spadestik til en storstilet landsdækkende kampagne, der skal skydes i luften til efteråret 2017.

Fra mangfoldig rodebunke til opsigtsvækkende tårn I dag gør de enkelte biblioteker en stor indsats – hver især. Men den samlede indsats og værdien af den, kan være svær at få øje på midt i alt det andet, det råber på danskernes opmærksomhed. På Danmarks Biblioteksforenings repræsentantskabsmøde fredag den 18. november 2016 eksemplificerede konsulent Merete Pape Due effektivt dette dilemma ved hjælp af en kasse klodser, som blev kastet ud på gulvet. “Hvis hvert bibliotek er en klods, hvordan får vi så mest synlighed?”. Som en bunke enkeltstående klodser ved siden af hinanden – eller som et tårn, hvor

hver klods indgår i en fælles konstruktion?”. Svaret var klart for enhver: En fælles indsats er mest effektfuld. Repræsentantskabet var enig. De gav forretningsudvalget og DB sekretariatet fuld opbakning til at gå videre med den fælles bibliotekskampagne, som skal køre fast én uge om året. Lige som vi kender det fra f.eks. Knæk Cancer-ugen.

Demokrati på agendaen i valgåret Det blev også vedtaget, at den første kampagne skal handle om demokrati, og om den rolle bibliotekerne spiller i forhold til borgerne og Danmark som demokrati. Med et kommunalvalg rundt om hjørnet ligger netop dette tema lige til højrebenet i 2017. Året efter – i 2018 – vil teamet blive fastlagt i samarbejde med DBs medlemmer. Næste skridt bliver at samle et team af interesserede biblioteksmedarbejdere i det videre arbejde, så kampagnen bliver bredt funderet, og alle de gode, innovative kræfter blandt DBs medlemmer kommer i spil. LOTTE HVIID DHYRBYE OG LOUISE AGGER NEXØ, Tænketanken Fremtidens Biblioteker

Repræsentantskabet reflekterede i grupper over bibliotekernes relation til demokratiet. Det kom der en masse spændende perspektiver ud af – nedfældet på talebobler.

“

Libraries have a special role to play in our knowledge economy. Your institutions have been and should be a place where parents and children come to read together and learn together. We should take our kids there more.

Sagt af Barack Obama, USA’s præsident siden januar 2009. Afløses i januar 2017 af Donald Trump.

Biblioteket som drivkraft for transformation USA. Med sit solide og bredt funderede afsæt i en amerikansk hverdag og kultur rundede USA’s biblioteksorganisation ALA, American Libraries Association, i oktober de 140 år. Skønt verdens ældste og etableret helt tilbage i 1876 må ALA anses for at være ikke bare verdens største, men også en af verdens mest dynamiske biblioteksorganisationer. Paraplyorganisationen samler alle sider af bibliotekerne og har gang på gang manifesteret sig som frontkæmper og uomgængelig, når det gælder det enkelte menneskes ret til adgang til information, kultur og viden som demokratiske rettigheder. Såvel som en pågående og inspirerende kraft, når det handler om at sætte trumf bag bibliotekernes praksis, holdningsmæssige aktiviteter med henblik på demokratiske fremskridt, retten til ytringsfrihed og kampen mod censurindgreb – Intellectual Freedom. Blandt andet gennem sine årligt tilbagevendende stormøder, men ikke mindst de store kampagner som f.eks. National Library Week, Library Card Sign-up Month, Banned Books Week, Read-Campaign-Posters, I-Love-Libraries og @yourlibrary. Der er således mange års hårdt arbejde, bataljer og handling bag Libraries Transform Campaign. Den blev lanceret i oktober 2015, og genlanceret på ALA Midwinter Meeting 2016 og bl.a. introduceret på IFLA 2016 i august i Ohio. Den er skabt i alliance med andre kultur- og informationsorganisationer samt menneskerettighedsinitiativer, og med bid og humor relaterer den sig til de vidt forskellige levevilkår, muligheder og udfordringer forbundsstaten USA’s borgere lever under. Samtidig hægter den sig på det klassiske biblioteksbegreb, men også på den renæssance, dette begreb har fået i en digital sammenhæng. For som man ser det i ALA, giver de aktuelle og hurtige teknologiske fremskridt nyt brændstof til en regulær biblioteksrenæssance. Bibliotekerne er ikke længere alene steder for bøger, de tilbyder nu også et bredt sortiment af gratis digitalt-baserede programmer og tjenester, herunder 3-D print, e-bøger, e-lydbøger og nye IT-kompetencer omkring søgning mv. Sådanne res-

sourcer bidrager til at transformere det enkelte menneskes liv gennem nye digitale færdigheder og livslang læring. De understøtter uddannelse, beskæftigelse, iværksætteri, engagement og empowerment. Alligevel er biblioteker ofte overset som katalysatorer for både den enkeltes og for fællesskabets forandring. Eller som ALA-præsident i perioden 2015-2016, Sari Feldman, konkluderede i forbindelse med lanceringen: “Dagens biblioteker handler ikke kun om, hvad vi har af tilbud til mennesker, men også om hvad vi gør for og med mennesker. Målet med Libraries Transform-kampagnen er at ændre opfattelsen af, at ‘biblioteker er bare stille steder til at studere, finde en bog frem og sidde at læse’ til en ny fælles forståelse af biblioteker som dynamiske centre for læring i den digitale tidsalder. Biblioteker af alle slags fremmer den enkeltes mulighed, hvilket i sidste ende er den drivende kraft for succes for vores samfund og vores nation.” Den nuværende 2016-2017 ALA præsident, Julie Todaro, har i forlængelse heraf har lanceret Libraries Transform: The Expert in the Library, et initiativ, der vil samle ALA medlemmer med ekspertise i lobbyvirksomhed, ledelse og lederskab omkring bibliotekernes understøttelse af menneskelige ressourcer i det 21. århundrede og omfattende såvel folke- og skolebiblioteker som forsknings- og specialbiblioteker. ALA’s virksomhed er helt overordnet set baseret på otte Key Action Areas: Advocacy for Libraries and the Profession, Diversity, Education and Lifelong Learning, Equitable Access to Information and Library Services, Intellectual Freedom, Literacy, Organizational Excellence og som det ottende område netop: Transforming Libraries.

BECAUSE THE BEST SEARCH ENGINE IN THE LIBRARY IS THE LIBRARIAN

BECAUSE A LIBRARY CARD IS THE MOST IMPORTANT SCHOOL SUPPLY OF ALL

BECAUSE LEARNING STARTS BEFORE KINDERGARTEN

BECAUSE TXT R FINE, BUT SRSLY, PPL ALSO NEED 2 C REAL SENTENCES

BECAUSE LEARNING TO READ COMES BEFORE READING TO LEARN

BECAUSE THERE ARE MORE THAN 14,400,000 SEARCH RESULTS FOR THE 2016 PRESIDENTIAL ELECTION

BECAUSE MORE THAN A QUARTER OF U.S.HOUSEHOLDS DON'T HAVE A COMPUTER WITH INTERNET CONNECTION

BECAUSE STUDENTS CAN'T AFFORD SCHOLARLY JOURNALS ON A RAMEN NOODLE BUDGET

BECAUSE PUNCTUATION WITHOUT IMAGINATION MAKES A SENTENCE, NOT A STORY

BIBLIOTEKSKOMPASSET RUNDT ved PER NYENG

Danmarks Biblioteker 2016 - nr. 6

BECAUSE THE EXPERT IN THE LIBRARY IS YOU

INTERVIEW

Bibliotekarforbundets generalforsamling 2016 Ikke bare landets biblioteker er udfordrede. Det gælder også deres største medarbejdergruppe, bibliotekarerne, og deres forbund BF, som også omfatter medarbejdere på andre dele af kultur- og informationsområdet. Fra årets generalforsamling meldes om øget damp på kedlerne.

ibliotekarforbundet (BF) er med ca. 4.500 medlemmer landets største fagforening på biblioteksområdet og holdt generalforsamling den sidste lørdag i oktober på Nyborg Strand. Formand Tine Jørgensen fortæller her, hvordan det gik, og hvilke udfordringer forbundet og dets medlemmer står over for. - Jeg er utrolig glad for, at vi fik en god debat om BF’s politiske strategi, hvor flere var på talerstolen end tidligere år. De, der markerede sig, kom med stærke input, refleksioner og synspunkter til strategien. Det er med til at kvalificere det arbejde, som jeg og den kommende hovedbestyrelse står overfor. Og så var jeg naturligvis stolt over at blive genvalgt som formand. Generalforsamlingen viste mig stor tillid og opbakning, og det vil jeg gøre alt for at leve op til. Lyder vurderingen her i november fra den 35-årige Tine Jørgensen, der er fuldtidsformand i det snart 50-årige forbund. BF blev oprindelig stiftet helt tilbage i 1923 som Biblioteksfunktionærernes Sammenslutning, en del af Danmarks Biblioteksforening, men man skilte sig i 1969 ud af DB og dannede en regulær fagforening.

Hvor ser du de største udfordringer for BF som fagforening, for bibliotekarer som sådan og for biblioteker lige nu? - Dét, vi ønsker at komme længst med i den kommende periode, er udover rekruttering at undersøge hvilken fagforening, medlemmerne synes BF skal være fremadrettet, og her er det ambitionen at få medlemmerne involveret endnu mere i det faglige arbejde. For bibliotekarerne er en af de største udfordringer at forklare og få politikerne til at lytte til, hvilken værdi, de skaber i det daglige arbejde. Og indimellem at få lov at vise koblingerne mellem det historiske oplysnings- og kulturprojekt, som biblioteket er, de mange spændende projekter og den hverdag, der er på bibliotekerne med udvikling og drift. De store besparelser på bibliotekerne er og bliver en stor udfordring. Der er skåret ind til benet. Samtidig oplever vi, at bibliotekerne naturligt får mange nye opgaver eksempelvis omkring integration af flygtninge, den nye åbne folkeskole og digitaliseringen af Danmark. Dét begynder samlet set for alvor at mærkes på både budgetter og ressourcer. Bibliotekerne er Danmarks mest besøgte kultu-

BF FORMAND TINE JØRGENSEN rinstitution, der skaber folkeoplysning og uddannelse i hele landet. Men det er ikke altid mit indtryk, at omverdenen forstår, at det ikke er flødeskum, men rugbrød til samfundets motor, som bibliotekerne og medarbejderne leverer. Der arbejdes på livet løs med den daglige drift og med utroligt mange positive projekter, som peger fremad og viser lyst til udvikling. Fremadrettet er det derfor fortsat meget vigtigt at sikre balancen mellem udvikling og det klassiske bibliotek med plads til den gode service og samtalen, der sikrer fordybelse og dannelse, som er værdier, vi som samfund skal værne om. BF har vedtaget et sæt aktuelle fokusområder: ’Attraktiv Fagforening’, ’Tilfredse Medlemmer’, Kompetencer og Arbejdsliv’ og ’Stærk Faglig Stemme’. Hvad handler de mere konkret om? - Med de fire fokusområder har Hovedbestyrelsen først og fremmest udstukket kursen for det politiske arbejde i de kommende to år. Det handler om at skaffe viden om medlemmernes ønsker og behov, og om at få medlemmerne til at engagere sig på deres arbejdspladser og i BF. Arbejdsliv og kompetencer er et ekstremt vigtigt fokusområde, fordi bibliotekerne forandrer sig så meget, som de gør. Derfor skal man som medlem kende sine styrker og være god til at sætte ord på dem. Det skal BF bidrage til, at man gør. Stærk Faglig Stemme handler om, at vi har brug for en større synlighed af, hvad vores medlemmer gør bedst, og at vi gerne vil markere BF tydeligere eksempelvis bibliotekspolitisk – gerne sammen med de øvrige organisationer i sektoren. Samtidig skal vi også fortsat markere os indenfor fagforeningens mere klassiske områder som løn og arbejdsvilkår, psykisk arbejdsmiljø, stress, SU og uddannelsespolitik. På Generalforsamlingen var der flere, der udtrykte ønske om en debattøruddannelse. Fordi de enkelte medlemmer gerne vil klædes på til at debattere og gøre deres stemme synlig. Det er noget, vi vil se på, hvordan vi kan udvikle. Og noget, jeg tror, vil være til gavn for bibliotekssektoren generelt.

Styrket og større: Hvis du havde frit slag, hvor ville du som formand gerne bringe BF hen udviklingsmæssigt om 5 år – og hvilke midler ville det kræve? Med flytning fra egen bygning på Lindevangs Allé til Akademikerhuset i starten af året og den netop gennemførte tilpasning af BFs organisation, har vi skabt et solidt fundament for de kommende år, som betyder, at BF fremadrettet kan være en selvstændig fagforening. Der er mange fordele ved at være en mindre fagforening, der er i stand til at agere agilt. Så når jeg ser i krystalkuglen, har BF de kommende år formået at rekruttere flere både privatansatte, andre fagligheder på bibliotekerne og så især de studerende, som vi har fokus på de kommende år. BF skal være en fagforening med stærke netværk indenfor kultur, viden og data – både på og udenfor bibliotekerne, samtidig med at rådgivningen og interessevaretagelsen skal være i top. Tine Jørgensen (i rød jakke på foto) kom til BF som fuldtidsformand fra et job som project- og bidmanager i IBM i 2015. Hun er cand.scient.bibl. fra Det Informationsvidenskabelige Akademi/KU fra 2010. Og blev af Berlingske Business i sommer udpeget som en af 100 lovende unge ledere og udviklingsfolk i Talent 2016.

■ BF’s medlemmer er helt med på formandens og hovedbestyrelsens linje. Selv siger medlemmerne i en novemberrundspørge på forbundets Facebook, at BF ville være en bedre forening hvis: Man f.eks. havde fokus på større appel til og styrket rekruttering blandt yngre bibliotekarer. Endnu flere muligheder for at netværke, også mere uformelt. Og i øvrigt satsede mere på at være opsøgende og på større synlighed for uddannelsesinstitutionerne på området.

HELLEN NIEGAARD Foto: Simon Klein-Knudsen

Danmarks Biblioteker 2016 - nr. 6

Bibliotekarforbundets medlemmer er ansat på både det offentlige og private arbejdsmarked for biblioteker, information og kulturformidling. Fælles for dem alle er, at de besidder kompetencer indenfor strukturering, indsamling og deling af viden. Typiske uddannelser blandt medlemmerne er bibliotekar, cand. scient. bibl., cand. IT og cand. mag. Mere om Bibliotekarforbundet på www.bf.dk.

MENNESKERETTIGHEDER & BIBLIOTEKET Colourful Rights - et kæmpe kunstprojekt i Ørestad og Urbanplanen M

idt i Ørestad City ligger Byparken, der størrelsesmæssigt svarer nogenlunde til Ørstedsparken i København K. I Byparken kunne man opleve udstillingen Colourful Rights – menneskerettigheder illustreret af børn og unge fra 19. august til 8. november 2016. Udstillingen var et stort kunstprojekt, der satte fokus på menneskerettigheder sammen med børn og unge fra Ørestad og Urbanplanen. En tredjedel af udstillingen kunne opleves til Bogforum.

Om projektet I forbindelse med Ørestad Kulturdag den 20. august 2016 udviklede BIBIANA Danmark og Ørestad Bibliotek i foråret 2016 projektet Colourful Rights. Projektet fokuserer på at formidle menneskerettigheder på en anderledes og i høj grad synlig måde for alle Ørestads beboere og besøgende. Projektet tog afsæt i udstillingen Human Rights through Childrens eyes, en kurateret udstilling skabt af børn i Slovakiet i samarbejde med FN. Slutpro-

duktet blev en kæmpe udendørs udstilling med halvtreds farverige egetræer fyldt med de over tusind deltageres værker. Træerne er fældet som en del af den naturlige udtynding ved Naturcenter Amager. Amager Skovhjælperne har været en meget vigtig medspiller i dette forløb, hvor de ydermere har opstillet træerne. Træerne blev placeret i Ørestad Bypark, i Field’s, i Ørestad Bibliotek, ved Dyvekeskolen samt ved BIBIANA Danmark på Ørestads Boulevard (BIBIANA Danmark er dedikeret til fantasien og evnen til skabe nye verdener og nye virkeligheder). Deltagerne har dermed allerede i en tidlig alder oplevet at deres kunstneriske udtryk er blevet taget seriøst, og at de har været med til at ændre deres lokalmiljø på en spektakulær måde.

Hvem har været med? Værkerne er skabt af børn og unge fra Ørestad Skole, Dyvekeskolen i Urbanplanen på Amager og Ørestad Gymnasium. Alle har modtaget undervisning i emnet med udgangspunkt i under-

Børnene i gang med at kolorere træplader 24

K U N S T & B I B L I OT E K E R

Billedkunstner Maria Lau Krogh giver gode råd ... Resultaterne studeres nøje...

visningsmateriale fra UNICEF samt deltaget i workshops, hvor hver især har lavet deres unikke illustrationsværk med udgangspunkt i menneskerettighederne og børnekonventionen. Stort set samtlige lærere fra både Ørestad Skole, Dyvekeskolen samt to billedkunstlærere fra Ørestad Gymnasium har været aktive medafviklere og ambassadører for projektet. På den måde er skolerne, gymnasiet og biblioteket blevet bundet godt sammen med et meningsfyldt og spektakulært kunstværk for øje, og det har været en stor oplevelse at være med til.

Og hænges på de mange malede træer

samt lave et værk og føje det til udstillingen. Ørestad Kulturdages tema var Ørestad i farver, og dér markerede udstillingen sig som en lang linie af farverige træer ned igennem alléen midt i Byparken. Initiativtagerne er så utroligt stolte over projektet og det engagement, alle deltagere har udvist, både i forbindelse med de store skoleworkshops og til slut ved ferniseringen og på selve kulturdagen. At samskabe et så stort projekt har udvidet vores netværk, og givet os en større indsigt i skolernes og gymnasiets hverdag og vice versa.

Selve værket Alle børn og unge har fået udleveret en træplade på 20x20 cm, som de har udsmykket. På den ene side med et ansigt, på den anden side med en hånd. Alle har skullet give deres bud på en persona ud fra deres egne tanker om menneskerettighederne, og hvad der vigtigt for at leve et godt liv. Alle er blevet kyndigt vejledt af billedkunstneren Maria Lau Krogh.

Tak for støtten Projektet er støttet af By & Havn, Amager Vest Lokaludvalg, GF Ørestad City og Field’s og udført i samarbejde med Ørestad Bibliotek, BIBIANA Danmark, Amager Skovhjælpere, Ørestad Skole, Dyvekeskolen, Ørestad Gymnasium og Solvang Bibliotek. Se video om forløbet: https://goo.gl/k9YvWp

Ferniseringen Fredag den 19. august var en fantastisk formiddag, hvor billedkunstner Maria Lau Krogh bød velkommen, og deltagerne derefter strøg rundt og fandt deres egne værker. Om lørdagen den 20. august kulminerede projektet ved Ørestad Kulturdag med en workshop i Byparken, hvor det både var muligt at male træer

MORTEN FINDSTRØM OG MADS BLUHM, bibliotekarer CARINA LILLI AMUND ZINGENBERG, projektleder Ørestad Bibliotek Fotos: Ørestad Bibliotek

Fernisering i Byparken 25

B I B L I OT E K E R O G DA N N E LS E

LITTERATUREN SOM DIGITAL DANNELSE I BIBLIOTEKERNE Digital litteratur giver nye perspektiver på, hvordan tekster fungerer i et digitalt samfund, og derfor er det oplagt at bruge litteraturen i arbejdet med den digitale dannelse på bibliotekerne, mener ekspert.

en gode historie lader sig ikke begrænse af den trykte bogs rammer, og de mange digitale muligheder i dag har betydet et væld af nye digitale fortælleformer. SMS-noveller, interaktive apps, digitale installationer og historier, der udspiller sig på de sociale medier, er en del af den nye litterære virkelighed, og danske biblioteker har i flere projekter eksperimenteret med at udvikle måder at arbejde med og formidle digital litteratur.

Litteratur og dannelse Den digitale litteratur er ikke alene interessant fra et litterært perspektiv, den kan også fungere som digital dannelsesdiskussion på bibliotekerne, for digital dannelse handler om at kunne begå sig socialt og etisk i den virtuelle verden, og her kan den digitale litteratur noget andet end maker spaces og programmering. Det mener Søren Pold, der er lektor på Digital Design og Informationsvidenskab på Aarhus Universitet, og som forsker har han været involveret i flere biblioteksprojekter om digital litteratur. Han har blandt andet lavet følgeforskning på projektet DIGIrum, hvor bibliotekerne i Aarhus, Silkeborg og Herning har lavet udstillinger, arrangementer og undervisningsforløb om digital litteratur.

være med til at skabe et digt ud fra godt tusind sætninger, som forfatter Peter-Clement Woetmann har skrevet til maskinen. “I digital og interaktiv litteratur er processen en stor del af den litterære oplevelse, og med Poesimaskinen bliver man selv inddraget i skrivningen. Som bruger skaber man et digt i samarbejde med en forfatter, og idéen er netop at arbejde med den nye rolle, som brugeren indtager. Man kan sige, at Poesimaskinen tematiserer spørgsmål som hvem er forfatteren, hvilken rolle har læseren, og hvad er det, maskinen gør?” siger lektoren.

Tekster i et digitalt samfund De spørgsmål hænger ifølge Søren Pold grundlæggende sammen med, hvordan de digitale tekster virker, og på den måde kan den digitale litteratur spille ind i diskussioner om, hvordan tekster fungerer i et digitalt samfund. Den digitale litteratur reflekterer på den måde de tekster, vi møder fx på Facebook eller Google, hvor teksterne er sammensat af tusinder af skribenter, og som bliver genereret af noget software.

“Digital litteratur kan udvikle særlig viden og bidrage med perspektiver til diskussioner om digitalisering, for den digitale litteratur stiller nogle vigtige spørgsmål til, hvordan tekst fungerer i dag, og hvordan læsning aktuelt forandres,” mener Søren Pold.

“Vi ved jo, at teksterne på vores Facebook-væg delvist er skrevet af os selv, fordi de er genereret ud fra vores profil, og samtidig er det en kollektiv tekst skrevet af alle mulige forskellige. Derfor er spørgsmål som, hvad er rollen af min læsning, og hvordan er jeg medskribent på det, jeg læser, meget aktuelle, og det er noget af det, den digitale litteratur kan gøre os bevidste om”.

Poesimaskinen

Biblioteket og den digitale litteratur

Han har i samarbejde med Roskilde Bibliotekerne og CAVI på Aarhus Universitet også været med til at udvikle Poesimaskinen, som er en interaktiv installation, hvor man som bruger selv kan

Endelig mener Søren Pold, at bibliotekerne kan spille en rolle i forhold til at udvikle den digitale litteratur: “Digital litteratur har haft det problem, at de klassiske litteraturinstitutioner har over-

KO RT N Y T

BIBLIOTEKER OG MUSIK - PERSPEKTIVER OG INSPIRATION Slots- og Kulturstyrelsen afholdt den 28. november en stor konference på RAGNAROCK i Roskilde om musikkens rolle på folkebibliotekerne. Konferencen var et led i den nationale indsats på musikområdet i folkebiblioteker. Indsatsen skal bidrage til at udbrede, understøtte og videreudvikle folkebibliotekernes formidling af musik i samspil med andre aktører i lokalområdet. Med oplæg fra en bred kreds af fagpersoner og med præsentationen af to nye publikationer blev der givet både perspektiver og inspiration til musikindsatsen med fokus på formidlingsmulighederne i det fysiske bibliotek. Publikationen Biblioteker og musik - perspektiver indeholder en lang række indsigtsartikler om musik og dannelse, fremtidens musikbibliotek, musikstrategiske overvejelser m.ﬂ. Biblioteker og musik - inspirationer præsenterer 33 cases med eksempler på konkrete musikformidlingsaktiviteter fra folkebiblioteker over hele landet. http://slks.dk/biblioteker/fokusomraader/ biblioteker-og-musik-konference/

Poesimaskinen på Bogforum 2016

set den. Men den digitale litteratur må være en del af den litterære verden, hvis den skal udvikle sig, og hvis den skal kunne medvirke til den litterære dannelse og forholde sig til fænomener som fanfiction og sociale medier, der ligger i den brede litterære kultur i dag. Vi skriver og læser enormt meget bag computere, så det skal litteraturens institutioner også medreflektere for at forstå, hvad er sker, og for at kunne formidle det, der sker.”

ANNE STEEN HIMMELSTRUP Journalist og cand.mag. i litteraturhistorie Foto: Naja Bjørn Nielsen

Det nordiske biblioteksmagasin Scandinavian Library Quarterly ophører med udgangen af 2016. Magasinet går tilbage til 1968, hvor det udkom med titlen Scandinavian Public Libraries under en fælles nordisk redaktion. Senere gik bladets redaktion på skift mellem de nordiske lande, og i 2002 blev redaktionen overført til Biblioteksstyrelsen i Danmark. Her gennemgik bladet en indholdsmæssig og layoutmæssig opdatering med efterfølgende distribution både som tryk og i elektronisk form og ﬁk - og har fortsat - læsere i mere end 50 lande lige fra Europa over Sydafrika til Kina, USA, Iran og Japan. Sideløbende blev der i redaktionernes regi publiceret større bøger om nordisk biblioteksvæsen bl.a. Nordic Public Libraries; the Nordic Cultural Sphere and its Public Libraries, Nordic Public libraries in the knowledge society og og Nordic Public Libraries 2.0. (Findes i publikationsarkiverne på http://slks.dk/publikationer). I 2012 blev det besluttet at ændre navn til Scandinavian Library Quarterly, hvormed også de nordiske forskningsbiblioteker blev repræsenteret. Bladet lukker meget passende ned med et tema om fremtidens biblioteker. slq.nu

Danmarks Biblioteker 2016 - nr. 6

Advisory Board for digital litteratur Bibliotekerne i Aarhus, Helsingør, Roskilde, Herning og Albertslund har sammen med Litteratursiden.dk nedsat et Advisory Board for digital litteratur. Her vil man bl.a. udvikle lektørlignende udtalelser på digital litteratur, som bibliotekerne kan bruge i deres arbejde samt nedsætte et ambassadørkorps, som skal udbrede kendskabet til den digitale litteratur på bibliotekerne.

Scandinavian Library Quarterly lukker ned

B I B L I OT E K S U DV I K L I N G

Ida Jensen har i sit speciale Folkebiblioteket 3.0 som samarbejdspartner og netværksfacilitator udviklet fem principper for begrebet Bibliotek 3.0. Hun vandt DBC-prisen Informationsvidenskab 2016 på 25.000 kroner og beskriver her sammen med sin specialvejleder Henriette Roued-Cunliffe, IVA, Københavns Universitet, hvad de fem principper går ud på. Ida ses her til prisoverrækkelsen med en glad Henriette i baggrunden. Foto: Poul Bergstrøm Hansen

BIBLIOTEK 3.0 Hvad sker der når ressourcer tænkes sammen? Kan man opnå en styrket effekt og skabe ny udvikling? Det mener Ida Jensen, nybagt cand.scient.bibl. og bibliotekar ved Aalborg Bibliotekerne

ibliotek 3.0, er det et tomt buzzword eller ligger der mere i det? Vi mener, at det kunne være nøglen til, at folkebiblioteket anno 2016 kan indtage pladsen som samarbejdspartner og netværksfacilitator især i de mindre lokalsamfund. Folkebiblioteket står over for nogle store udfordringer i forhold til dets eksistensberettigelse, da borgere i dag i vid udstrækning er i stand til selv at søge den ønskede information på internettet frem for på biblioteket. Hvad enten man vil lære at strikke eller er interesseret i Danmarks historie, er der et hav af informationer, som kan søges frem på internettet. Derudover oprettes der flere og flere Facebook grupper, hvor man kan få svar på sine spørgsmål kombineret med en socialisering med andre interesserede omkring samme emne. Hertil kommer at folkebibliotekerne er pressede i forhold til de små lokalområder, hvor besparelser konstant truer med at nedlægge services og forkorte den bemandede åbningstid. Her foreslår vi, at folkebiblioteket gennem begrebet Bibliotek 3.0 netop kan være platform for lokal udvikling med fokus på samskabelse.

Velfærdsinstitution Bibliotek 3.0 er en del af den bevægelse, der aktuelt sker i den offentlige sektor med fx Skanderborg Kommune 3.0 som folkebiblioteket er en del af. Bevægelsen går fra New Public Manage-

BIBLIOTEK 3.0 PRINCIPPERNE

Borger-til-borger

Borgerfællesskaber

Partnerskaber

ment mod New Public Governance som ledelsesredskab, der har fokus på nøglebegreberne samskabelse og netværkssamarbejde. Det er med udgangspunkt i disse tendenser, at Brønderslev Bibliotek med deres projekt Brønderslev Bibliotek 3.0 sætter fokus på, hvad et bibliotek er og hvad der skal være i fremtiden. Dette blev grundstenen i Idas speciale, Folkebiblioteket 3.0 som samarbejdspartner og netværksfacilitator, hvor netop principperne for Bibliotek 3.0 i en dansk kontekst blev udviklet og udformet bl.a. gennem observation af projektets tiltag. Motivationen var, at hvis folkebiblioteket skal være mere end blot afhentningscentral og kopicenter, må det vise, at det har et velfærdsmæssigt og kommunalt udviklingspotentiale. Ved at være en ressource og bindeled mellem forskellige arenaer i de mindre lokalsamfund bidrager biblioteket til en helhed, hvor borgerne tager ansvar frem for at være passive modtagere. Bibliotek 3.0 tager udgangspunkt i en tanke om, at borgeren skal være medskaber af velfærd og dermed sikre bibliotekets position i fremtidens velfærdssamfund, og bygger på fem grundprincipper. Se illustrationen.

Borger-til-borger

Performativ handling

kundskaber som fx at anvende iPad eller at spille klaver. Ved at det er en anden medborger, der deler ud af sine ressourcer, opnås en anden oplevelse, end hvis det var den uddannede bibliotekar, der afholdt et kursus. Biblioteksrummet stilles til rådighed som ramme for udvekslingen af kundskaber, hvorved rollen som platform for alternative aktiviteter understreges. Hermed opstår en hybridisering af kulturinstitutionen, hvor både brugere og ikke-brugere kan få et indblik i, hvad biblioteket også kan tilbyde. I Bibliotek 3.0 begrænser individet sig ikke til passivt at modtage den kulturelle stimuli, men er motiveret til at sætte dets kompetencer i spil. Det handler ikke om at spare medarbejdere, men at udvikle et fysisk rum, der understøtter interaktioner, også når personalet ikke kan være til stede.

Borgerfællesskaber Borgerfællesskaber er en udvidelse af begrebet frivillige og bruges til at beskrive engagerede borgere, der arbejder sammen i et fællesskab, hvor alle borgere har et medansvar. Kritiske røster vil påpege, at dette gør frivillige organisationer til producenter af offentlig opgaveløsning. Vi mener tværtimod, at Bibliotek 3.0 bidrager til at gøre borgerne mere aktive og tage ansvar for deres eget liv, og med borgerfællesskaber som medspiller styrkes både folkebiblioteket og den enkelte borger i fællesskabet. Det sker ud fra en antagelse om, at borgerne har særlig, kontekstuel viden og ressourcer, der er værdifuld i forbindelse med udviklingen af ny innovativ politik og service. Det er ikke en spareøvelse, men derimod et forsøg på at gøre biblioteket til et bedre sted at være borger og medarbejder. Derudover føler borgerne et større ejerskab til deres lokale bibliotek, og opnår tilmed en indsigt i, hvad der er realistisk at få implementeret.

Danmarks Biblioteker 2016 - nr. 6

Det er nødvendigt for de ansatte på biblioteket at se brugeren som en ligeværdig medspiller og samarbejdspartner, der har vigtige ressourcer. Dette kan ses som en naturlig forlængelse af Bibliotek 2.0, hvor deltagelse og medbestemmelse er blevet en selvfølge for brugeren, der forventer at blive hørt. Gennem Bibliotek 3.0 udvides dette til, at brugeren bliver mere aktiv i forhold til egne, men også andres kompetencer. Borgeren i de mindre lokalsamfund kan i dag opleve et reduceret udbud af tilbud, men gennem et ressourcenetværk af andre borgere på det lokale bibliotek, kan den enkelte tilegne sig

At mestre livet

B I B L I OT E K S U DV I K L I N G

Bibliotek 3.0’s andet princip om borgerfællesskaber gør op med New Public Management og giver folkebiblioteket mulighed for en aktiv inddragelse af borgernes ressourcer og netværk, der især kan være nødvendigt pa mindre og lukningstruede lokalbiblioteker. En forudsætning for at være en sadan ressource er, at borgeren er i stand til at mestre livet.

At mestre livet Dette er det tredje punkt i Bibliotek 3.0 og handler om at tage ansvar for sig selv ved at skabe velfærd og trivsel for både borger og medarbejder. Dette kan folkebiblioteket være med til at udvikle ved at have fokus på, hvordan man kan mestre livet, hvilket styrker det enkelte individ, men også det omgivende lokalsamfund. Dette bunder i sociologen Aron Atonovsky’s teori om, at en stærk oplevelse af sammenhæng øger menneskets muligheder for at mestre livets udfordringer. At mestre livet handler om, at man formår at opretholde sit eget liv og opnår livskvalitet ved at klare sig selv og være noget for andre, selv når man er syg eller ude i en livskrise. At fremme den sociale ansvarlighed i lokalsamfundet ligger også i tråd med bibliotekets kerneydelser, der i denne forbindelse ses som redskaber til egenudvikling, større verdensforståelse og dannelse. At skabe noget i fællesskab giver øget empowerment og evnen til at mestre livet. Men den virkelige pointe er, at borgeren ikke får en service serveret, men vokser ved at kunne mestre opgaven selv i samarbejde med andre.

Partnerskaber som mål Partnerskaber og samskabelse er selve essensen af Bibliotek 3.0 og kan ses som nøglen til vækst. Ved at indgå flere partnerskaber med borgere såvel som kommercielle aktører opnås en synergi, hvor folkebiblioteket markerer sig i lokalsamfundet som en vigtig medspiller. Det kan være medvirkende til at udvikle bibliotekets tilbud og services i retningen af at fremtidssikre sin position i samfundet. Samskabelse kan også være medvirkende til at skabe grundlag for en ny brugergruppe ved, at de møder biblioteket i nye sammenhænge. Tværgående partnerskaber gør biblioteket tidssvarende og aktuelt, men imødekommer også de faldende udlånstal ved at gøre sin eksistens berettiget på anden vis. Samarbejde er i sig selv ikke nyt for folkebibliotekerne, men gennem Bibliotek 3.0 bliver samarbejdet formaliseret til en netværksskabende relation i øjenhøjde, der ikke blot ser samarbejde som et middel, men også som et mål. Partnerskaber er desuden i stand til at ophæve en modsætning såsom de frivillige organisationers systemiske uafhængighed med det offentliges ansvar for velfærdssamfundets helhed. Denne form for samskabelse defineres ved, at borgeren både er deltager, modtager og aktør. Gennem partnerskaber og kreative alliancer kan biblioteket nemlig udvide dets rækkevidde og dermed positionere sig i lokalsamfundet som katalysator for udvikling.

Performative handlinger Som det sidste kriterium for Bibliotek 3.0 finder vi den performative handling. Dette omhandler ikke blot biblioteket samt bibliotekarerne, men også at borgeren bliver en aktiv medproducent af performative handlinger i biblioteksrummet. En måde for kulturinstitutioner at gøre sig relevante og demonstrere deres værdi er ved at invitere til aktiv deltagelse i stedet for passiv modtagelse, hvormed borgerne gøres ansvarlige for selv at skabe velfærd i deres lokalsamfund. Kultur har ændret karakter fra at være underholdning til at være en essentiel del af hverdagslivet, hvor borgeren ønsker at være en del af kulturlivet og bidrage med sine egne evner. Der er ingen tvivl om, at den performative handling er en udvikling som borgerne efterspørger og forventer i stigende grad som en del af den personlige oplevelse. Ved at igangsætte performative aktiviteter i biblioteksrummet såvel som uden for biblioteket opnås et fokus på biblioteket som borgernes sted, hvor de kan udfolde og udvikle sig gennem hele livet. Med dette sigte er det ikke nok blot at imødekomme borgernes forventninger til en moderne kulturinstitution, men også overstige dem ved at facilitere det uventede møde med folkebiblioteket i forskellige kontekster. Disse fem principper for Bibliotek 3.0 sætter fokus på en anderledes kulturformidling, hvor borgerne bliver medspillere, og tager ejerskab over deres bibliotek som en gensidig relation. Borgernes ressourcer og liv skal bringes i spil, og tænkes ind i biblioteks hverdag og ydelser ved blandt andet at politikere og biblioteksledere sætter fokus på og støtter op om, at biblioteket får en styrket faciliterende og nærværende rolle.

IDA JENSEN

HENRIETTE ROUED-CUNLIFFE

G O D T N Y TÅ R Forfatter Søren Sørensen skriver:

PAS PÅ BIBLIOTEKET! F

OR ENHVER: Enhver med forstanden i behold må stå frem og være med til at passe på folkebiblioteket, for det passer til enhver. Nogen er pas på biblioteket. Nogen får pas på biblioteket. Nogen taler endda om, at man skal kunne låne et vaterpas derhenne. Men vi er altså også nogle, der siger – siger og skriver: Pas på biblioteket! Pas rigtigt godt på folkebiblioteket og se til, at det ligger i rimelig afstand fra, hvor folk bor. Er det da i fare? I den grad. Fra regnedrenge og politikere med næsen dybt nede i iPad'en eller den bærbare, folk, som ikke kan andet end talrækker, skatteprocenter og besparelsesforslag, og som aldrig har set Pontoppidan og Karen Blixen som andet end tidsspilde. Det er dem, mange vælgere har sat til at passe på biblioteket, men vi skal passe på, medborgere. Det er de absolut uegnede til. Folkebiblioteket blev skabt som et folkeligt krav, det opstod som følge af de stærke folkelige bevægelser i forrige århundrede, dem, der ville sørge for, at lyset ikke blot skulle være for de lærde (som Grundtvig udtrykte det), men at den gode litteratur skulle være frit tilgængelig for gud og hvermand. Det hvad enten bøgerne gav oplevelser ved læsningen eller gav oplysning.

Stærke vidnesbyrd Bøgerne rummer såmænd selv stærke vidnesbyrd om, hvad bøger har betydet for dem, der fik dem i hænde i rette tid, enten takket være en god dansklærer, en klog bibliotekar eller en vis vejleder. Alle kender sangen “Danmark, nu blunder den lyse nat”, færre har lagt mærke til, at det var digteren Thøger Larsen, der skrev den. Til gengæld kender kun de færreste hans hyldest til biblioteket: “Som stille gemmer”. “Bøgernes verden er som stille gemmer, rummer tit undre, øjeblikket glemmer” en sang, der i sine seks vers argumenterer poetisk for at passe godt på biblioteket. Det er just de undere, som bøger rummer, der er årsagen til, at vi må og skal passe godt på de biblioteker, regnedrengene og de indskrænkede politikere endnu ikke har fået nedlagt. Allerede dengang bibliotekerne blev oprettet i kommunerne, var der politikere, der ikke havde fattet ideen med dem.

For et halvt århundrede siden var jeg med til at overtale et sogneråd til at oprette et bibliotek for sognets beboere. Da vi vel havde fået det indrettet, sagde et af sognerådets medlemmer sådan lidt henkastet, at vi for de penge, biblioteket havde kostet, kunne forære folk en bog hver. - Ja, netop, svarede jeg, og så ville vi hver have én bog. Nu har vi 2.600, vi kan læse efter lyst og lejlighed. Tidligt fik jeg fortrolighed med folkebiblioteket. Mine forældre var ivrige læsere, og som yngst i hjemmet tog de mig med derhen, når de skulle bytte bøger. Meget hurtigt fik jeg selv en bog eller to med hjem, rejseberetninger fra den vide verden, efter nogle år historiebøger, særligt den nærmeste fortids til at begynde med. Er man vokset op under besættelsen, er 20'ernes og 30'ernes historie særdeles spændende. Det har uundgåeligt sat sit præg på, hvad jeg selv siden har bidraget med til folkebibliotekernes samlinger. Under arbejdet med dem har specialbibliotekerne spillet deres meget vigtige rolle, statsbiblioteket, det kongelige bibliotek, arbejderbevægelsens biblioteker her og i det øvrige Norden, lige som universitetsbiblioteker. Men takket være folkebibliotekerne kan man også forske hjemme. Biblioteksvæsenet samarbejder, og de engagerede bibliotekarer skaffer med fornøjelse de særeste værker hjem, en sjælden gang kun til læsning på biblioteket, men hyppigst til hjemlån.

Hvermands adgang Vigtigst er hvermands adgang til verdenslitteraturen, fra de store klassikere og til håndbøger, i hvilken hobby som helst, men ikke dette uden muligheden for at møde en bibliotekar, tale med en bogkyndig, en, der kender sit biblioteks muligheder og ved, hvor man finder oversigter over, hvad der vedrører det, enhver måtte være interesseret i. Enhver med forstanden i behold må stå frem og være med til at passe på folkebiblioteket, for det passer til enhver. Artiklen er tidligere bragt i forskellige lokale aviser, bl.a. i Sjællandske den 19. september 2016, og er blevet til i relation til en kulturpolitisk debat om biblioteket i september i Rudersdal Kommune.

Om Søren Sørensen Er født i 1937 og siden 1985 forfatter på fuld tid. Blandt de seneste værker er bl.a. Petrarca – Liv, Værk og Virkning. Fakta og Analyse (Multivers 2014) og Sophienholmsonetter & andre digte (Det Poetiske Bureaus Forlag 2016).

Søren Sørensen motiverer på Klassikerdagen 2008 Den danske sang som Årets Klassiker.

Danmarks Biblioteker 2016 - nr. 6

Har helt fra skoleårene været optaget af verdenslitteraturens store klassikere og var i 2000 initiativtager til – sammen med Danmarks Biblioteksforening – etablering af klassikerdagen.dk og årets danske Klassiker. Har frem til i år været født medlem af Klassikerkomitéen bag klassikerdagen. Bag den står de folkelige litterære selskaber, Danmarks Biblioteksforening, Det Kongelige Bibliotek og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.

Afsender: Danmarks Biblioteksforening Farvergade 27 D, 2. sal, 1463 København K

SORTERET MAGASINPOST

42781

FÅ DE SENESTE BIBLIOTEKSNYHEDER DIREKTE I DIN MAILBOX Tegn abonnement på “Aviserne skriver” på www.db.dk. Det er gratis, og de kommer hver uge!