Danmarks Biblioteker nr. 6, 2013 by Danmarks Biblioteksforening

DANMARKSBIBLIOTEKER

Nr 6. 2013

PER ARNOLDI: LUK BIBLIOTEKERNE OP - IGEN! Biblioteket udfordres • Liberalt bogmarked gi’r forbrugergevinst • Velbesøgt Bogforum DB Undersøgelse: Hver anden kommune sparer • Biblioteket som teater i Viborg • e-bogsdebat i Norden • Smart University på Vejle Bibliotek • Tænketankens Segmentanalyse Opgaver skal matches af budgettet • Leder: Tillykke med valget og velkommen til!

LEDER Forside: Per Arnoldi er begejstret for landets biblioteker, lokalsamfundets fælles sted, og opfordrer kommunalpolitikerne til at revurdere de seneste års lukninger. Foto: Martin Sørensen.

Danmarks Biblioteker Et biblioteks- og kulturmagasin 17 årg., nr. 6, december 2013 Udgiver/Adresse Danmarks Biblioteksforening Farvergade 27D DK-1463 København K Telefon: 33 25 09 35 e-mail: db@db.dk www.db.dk Redaktør Hellen Niegaard (hn@db.dk), ansvarsh. Medieudvalget er rådg. f. magasin og hjemmeside: Carl Gustav Johannsen, Michael Hartz Larsen, (webred. for DBs hjemmeside), og Hellen Niegaard (magasinredaktør) Kommende numre af Danmarks Biblioteker Nr. 1: 15. februar 2014 Tidligere numre og artikler Se www.db.dk Annoncer Formater og priser: www.db.dk, publikationer Grafisk produktion Stæhr Grafisk Tryk CS Grafisk A/S Oplag 2.000 ISSN nr.: 1397-1026 Abonnementspris For medlemmer kr. 300,For ikke-medlemmer kr. 650,Studerende ved Danmarks Biblioteksskole kr. 60,Danmarks Biblioteksforenings Forretningsudvalg Vagn Ytte Larsen (A) Odsherred, formand Hanne Pigonska (V) Odsherred, 1. næstformand Kirsten Boelt, publikumschef, Aalborg Bibliotekerne, 2. næstformand, Steen B. Andersen (A), Aarhus Henrik Olsen (A), Ishøj Jørn Rye Rasmussen (F), Silkeborg Henrik Vestergaard (V), Aarhus Lars Bornæs, bibliotekschef, Silkeborg Carl Gustav Johannsen, lektor ved IVA Lone Hedelund, bibliotekar, Borgerservice og Biblioteker i Aarhus

TILLYKKE MED VALGET OG VELKOMMEN TIL!

Vagn Ytte Larsen (A), formand for Danmarks Biblioteksforening Når I læser denne leder, har der været kommunalvalg. Det betyder, at landets kommuner får helt nyvalgte politikere på mange af taburetterne. For Danmarks Biblioteksforening betyder det, at vi skal have valgt nyt Repræsentantskab og Forretningsudvalg – og at I også skal have ny formand. Jeg har nemlig besluttet at takke af efter otte fantastiske år på posten. Derfor vil jeg byde velkommen til alle jer, som er nye politikere – og sige tak til alle jer gamle. Jeg vil huske jer alle på, at Danmarks Biblioteksforening kun er så stærk, som I gør den til. Derfor skal der lyde en opfordring til både politikere og fagfolk. Vælg Biblioteket – STIL OP – og styrk Danmarks Biblioteksforening! Biblioteket er en af landets vigtige velfærdsinstitutioner og under stor udvikling i kommunerne. Selv om vi lever i en digital tid, kommer borgerne fortsat i stor stil og gør biblioteket til vor mest benyttede kultur- og vidensted. Og til et væsentligt mødested med forfattermøder og samfundsdialog. Vi har i DB skabt en hel ny organisation. Alle byrådsmedlemmer kan fra nu af vælges. Ligesom de fagfolk, der arbejder i bibliotekerne, også kan vælges ind. Det eneste, vi kræver her, er, at I og jeres arbejdskommune er medlem af DB. I de sidste uger af januar vil der være valgmøder i hver region. Her skal vi have valgt fem politikere og suppleanter. Så hold øje med jeres mailbox, så I kan hanke op i jeres bagland og få valgt de helt rigtige repræsentanter. Stiller I ikke selv op, så spørg et partimedlem eller en anden byrådskollega. Fagfolk vil få udsendt en stemmeseddel med alle de kandidater, der stiller op inden fristen udløber 31. december. Og skal så vælge egne repræsentanter inden den 15. januar. Dét, der gør Danmarks Biblioteksforening unik, er, at vi er så bredt repræsenteret både geografisk og politisk. Og så det helt særlige, at både fagfolk og politikere styrer os i fællesskab. Dét sikrer dialog og fremdrift hele tiden at have en kombineret faglig/politisk dialog. Landets største mødested for kulturpolitikere, Danmarks Biblioteksforenings Årsmøde 2014, holdes i Vejle den 27. og 28. marts. Jeg glæder mig til at sige velkommen til det nyvalgte repræsentantskab, takke det afgående for et fantastisk samarbejde og er spændt på, hvem årsmødet vælger som min afløser på formandsposten. Danmarks Biblioteksforening er en enestående og dynamisk interesseorganisation, så jeg er sikker på, der bliver kamp om pladserne. Stil op nu!

INDHOLD Biblioteksmagasinet Danmarks Biblioteker er dit blad som bibliotekspolitiker eller aktiv kulturmedarbejder. Læs i dette nummer om bibliotekernes udfordringer i dag, om biblioteksbudgetterne i 2014 og om et nyt vigtigt værktøj til at nå længere ud - en stor segmentanalyse om brugere og ikke-brugere. Den udgives i januar af Tænketanken Fremtidens Biblioteker. Per Arnoldi fortæller om sin barndoms biblioteksbesøg, bibliotekets betydning og giver læsetips til julen. Foreningens sekretariat ønsker de mange nye læsere velkommen til spalterne – og et godt 2014! Hellen Niegaard, redaktør

Tillykke med valget og velkommen til!

Valg til DB

Bibiotekernes udfordring

Ytringsfrihed skal sikres i demokratiets hus

Tænketank og nytænkning

Modelprogram for folkebiblioteker

DB Enqueten: Biblioteket & mig Per Arnoldi

Reportage fra Bogmessen 2013 Hellen Niegaard

Liberaliseret bogmarked giver forbrugergevinst

Bogmessen i Bella Center har aldrig været større. 8

10 DB budgetundersøgelse 2014

Hellen Niegaard 12 Sørg for at opgaver og forventninger reelt

matcher budgettet 12 Vagtskifte i Bibliotekarforbundet 13 DB-Årsmøde 2013 i Vejle 13 Køreplan for valg til DBs Repræsentantskab 14 Bibliotekskompasset rundt

Per Nyeng

Smart University med nye uddannelsesmuligheder til Vejle. 20

16 Kunstens og kulturens dilemmaer og potentialer

Michel Steen-Hansen 17 Vestamager Bibliotek i øjenhøjde 18 Sproginstallationer i Vejle - hvordan det?

Louise Wittig 18 Kulturhusstrategi i Vejle Kommune

Kristina Nøhr og Lone Knakkergaard 20 Smart universitetsuddannelse på Vejle Bibliotek

Lone Knakkergaard 21 eBIB og eReolen - e-bogsdebat i Danmark 21 Så kom der igen blus på e-bogsdebatten

10 segmenter giver bedre pejlemuligheder for bibliotekerne. 28

25 ‘Åbent bibliotek’ i Bramming

Lissi Møller 26 ‘Åbne biblioteker’ i Viborg Kommune

Kristine Nygaard Ledet

i Sverige 26 Viborg Hovedbibliotek: Biblioteket som teater 22 Skrot, tech, makerspace, hackerspace

Kristine Nygaard Ledet

Louise Overgaard 23 Læringsdage: Styrk kompetencerne! 24 Indtryk fra Chicago

Karl Pedersen

28 Segmenteringsanalyse 2013

Michael Moos-Bjerre 30 Vejen til ﬂere biblioteksbrugere

Hellen Niegaard

VA L G T I L D B

“

ENGAGÉR DIG FÅ INDFLYDELSE! ENGAGEMENT MED INDFLYDELSE GIVER ANSVAR – DÉT KAN DU FÅ I DB MELD DIG IND I DB FORDI

Kirsten Boelt, DB’s faglige næstformand, mediechef, Aalborg Bibliotekerne

- du er aktiv og engageret i dit arbejde og dit bibliotek. Du har en mening om bibliotekets nødvendighed nu og i fremtiden. - Danmarks Biblioteksforening gi’r dig brugbar viden, strategier og visioner om biblioteksudvikling. Du får vores biblioteksmagasin, Danmarks Biblioteker, vedkommende konference- og workshoptilbud, løbende opdatering på biblioteks- og kulturområdet og meget mere. - du kommer ind i et forum, hvor du kan bidrage til dialogen i netværket mellem DB’s faglige medlemmer og de mange kommunalpolitikere, der også er medlemmer af foreningen. Vi ser frem til dit bidrag.

STIL OP TIL DBs REPRÆSENTANTSKAB FORDI - du brænder for bibliotekssagen. DB er den eneste forening, hvor fagfolk og kommunalpolitikere sammen diskuterer bibliotekspolitik og skaber biblioteksdialog med ministre, KL, folketing, styrelser og ministerier. Basis er gensidig respekt for den politiske virkelighed og den biblioteksfaglige indsigt. Vi har også brug for din.

WWW.DB.DK/MEDLEM Meld dig ind nu. Årligt kontingent: 300 kr! MØD DB PÅ DB.DK, FACEBOOK OG TWITTER.

Danmarks Biblioteksforenings formål er at fremme dansk biblioteksvæsen og virke for samarbejde og udveksling af erfaringer og idéer inden for hele kulturområdet med relation til bibliotekerne, inklusive kultur- og oplysningsinstitutioner i videste forstand.

STIL OP TIL DB’S REPRÆSENTANTSKAB! Deadline for fagfolk – valggruppe B: 31. december 2013. Se detaljeret køreplan for valget på side 13. Vil du vide mere, så kontakt DBs direktør Michel Steen-Hansen, via db@db.dk eller msh@db.dk – hhv. mobil 4030 5230. 4

A K T U E LT

BIBLIOTEKERNES UDFORDRING

Hvad betyder det for kommunen? Ikke alene er borgerne stadig mere ﬂittige benyttere af bibliotekernes forskellige digitale tjenester og f.eks. e-bogsformidling. Brugerne kommer i voksende antal, og de bliver længere. Ligesom de gerne supplerer deres besøg i den ’almindelige åbningstid’ med besøg uden for den betjente åbning. De fysiske biblioteker er under forvandling fra samlinger af bøger til levende rum, hvor bøger er vigtige, men hvor menneskerne – brugerne – er det centrale. Ligesom adgang til viden, uformel læring og kulturoplevelser er. Alt i alt tendenser der er fælles for både folke- og forskningsbiblioteker, og tendenser som biblio-

teksfolk skal tackle i samarbejde med politikere og forvaltninger. Biblioteket er altså ikke bare noget, man skal have, men en lovpligtig opgave for kommunen. Biblioteket og dets udvikling udgør således også en stor udfordring for de nye byråd. Per Anoldi: Bibliotekerne er landets lysende prikker ”Landet består af en hel masse lysende prikker – bibliotekerne. Hvis man slukker for dem, er det det stik modsatte af oplysning. For biblioteket er et naturligt centrum i lokalsamfundet og kan ikke erstattes af en storskærm på torvet”, fastslår Per Arnoldi, maler, scenograf og kulturdebattør under DR K-udsendelsen Udﬂugt til Kulturkløften. Vi har bedt Arnoldi bidrage til ’Biblioteket & mig’-enqueten – se side 7.

Fotos: Hjørring Bibliotek/Peter Søholm Simonsen

Den voksende digitalisering og den stadig mere udbredte individualisering giver de kommunale biblioteker store udfordringer. Der skal leveres digitalt, og der skal fortsat drives fysiske biblioteker. Hvor mange for blot få år siden havde en forventning om, at det fysiske bibliotek ville være mere og mere på retur efterhånden som de digitale medier udbredes, så er udviklingstendenserne stik modsatte – og ikke kun i Danmark.

Følg med i Danmarks Biblioteker. Vi skriver om aktuelle udfordringer, de nye biblioteker, strategier, muligheder og konkrete redskaber. Krydret med reportager fra alle hjørner af landet, interviews og enqueter med alle fra ministre til kulturelle orakler! Hellen Niegaard

Absurd hvis samfundet ikke kan sikre ytringsfriheden på bibliotekerne Sådan sagde formand for Danmarks Biblioteksforening, Vagn Ytte Larsen, byrådsmedlem i Odsherred, da det blev klart, at politiet ikke kunne sikre den unge digter Yahya Hassans sikkerhed til et arrangement tirsdag den 26. november på Vollsmose Bibliotek. Et arrangement som politiet derfor i første omgang anbefalede at aflyse med henvisning til ’trusselsbilledet’, efter at Hassan dagen før kommunalvalget den 19. november var blevet overfaldet på Hovedbanegården i København. Og i anden omgang og efter flere døgns heftig debat ønskede at flytte fra biblioteket – på grund af dets centrale placering i bydelens center – til en folkeskole i nærheden. ”Det er fuldstændig absurd, hvis vi som samfund accepterer det overgreb på ytringsfriheden, som det er, når politiet anbefaler at flytte et udsolgt arrangement med Yahya Hassan væk fra Vollsmose Bibliotek”, sagde Vagn Ytte Larsen, da sagen kom frem. ”At det er i demokratiets hus, biblioteket, man ikke kan garantere hans sikkerhed, skriger jo til himlen, for det er jo netop biblioteket, der om nogen står vagt om ytringsfrihed og fri og lige adgang til information”, understregede formanden i en pressemeddelelse om sagen tidligt fredag den 22. november. DBs formand undrede sig over, at ”politiet kan bruge store res-

sourcer på at sikre fodboldfans mod andre fodboldfans hver søndag, mens man ikke kan beskytte den unge digter mod demokratiske mørkemænd”. Og han understregede: ”Vi bør som samfund værne om retten til at kunne udtrykke sig offentligt, og derfor må man også kunne stille krav til politiet om at sikre denne demokratiske ret. Biblioteket er demokratiets hus, og det er absurd, hvis vi som samfund accepterer, at hovedløse trusler forhindrer os i at bruge biblioteket til den demokratiske samtale, det er skabt til. Biblioteket er jo netop den institution, der kan sikre, at diskussionen kommer ud til alle os almindelige mennesker, men det kræver, at resten af samfundet bakker op. Derfor må vi forlange, at politiet kan sikre bibliotekernes arrangementer, også når der er risiko for, at arrangementerne bliver farlige". DB-formandens ord gav genlyd og førte sammen med Yahya Hassans og bibliotekets ønske om at gennemføre arrangementet til både masser af avisskriverier og masser af opbakning fra alle sider af dansk politik. Det endte med, bl.a. foranlediget af Odenses konservative rådmand Steen Møller, at politiet i stedet pegede på H.C. Andersen Skolen og her stillede med op med en større styrke. Selve arrangementet havde 225 deltagere og forløb i øvrigt i god ro og orden. /HN Danmarks Biblioteker 2013 - nr. 6

F R E M T I D E N S B I B L I OT E K E R

TÆNKETANK OG NYTÆNKNING Danmarks Biblioteksforening arbejder på forskellig vis med at sikre den nødvendige udvikling i bibliotekerne. Det har foreningen gjort i mere end 100 år, og Danmark er da også i front med udviklingen. Der er dog ingen tid til at hvile på laurbærrene. Digitaliseringen, medieudviklingen og ikke mindst forandringerne i borgernes biblioteksbrug,

men også tendenser som øget brug af frivillige og andre eksterne partnere rejser løbende nye krav til det lokale bibliotek. DB har derfor i samarbejde med en række af landets øvrige biblioteksorganisationer, ﬂere centrale biblioteksaktører og en lang række biblioteker etableret en toårig tænketank, Tænketanken

Fremtidens Biblioteker, som med tilskud fra bl.a. Kulturstyrelsen har gennemført en stor segmenteringsanalyse og kortlægning af brugere og ikke-brugere. På side 28-30 løftes sløret for analysens segmenter. Selve rapporten kommer først efter nytår. /HN

MODELPROGRAM FOR FOLKEBIBLIOTEKER Biblioteket er det mest populære kulturtilbud i dagens Danmark, og derfor har Kulturstyrelsen, der udmønter regeringens kulturpolitik på bl.a. biblioteksområdet, sammen med fonden Realdania fået udviklet et Modelprogram for folkebiblioteker. ”Et redskab til den kæmpestore opgave biblioteker har med at få udtænkt nye rum, der giver optimale rammer for fremtidens biblioteksbrugere. Rum, som sikrer, at biblioteket også fremover vil spille en hel central rolle i lokalsamfundet”, sagde Anne Mette Rahbæk, Styrelsens direktør, da programmet blev præsenteret i slutningen af september.

Ramme om samtale, personlig udvikling og offentlige opgaver Det handler ikke længere alene om forfatterarrangementer og musikaftener og lignende, men i voksende omfang også om debat- og dialogmøder. Møder med lokale politikere, alle slags samfundsdebattører og andre lokale borgere, der har noget på hjerte, de gerne vil dele med andre. Vi taler i dag om de sociale mediers stigende indﬂydelse i samfundsudviklingen, og det er som om, at denne om-

siggribende deling af viden er smittet af på det fysiske rum. I alle tilfælde stiller både unge og voksne meget gerne op til læseklubber og debataktiviteter i biblioteksregi i dag. Disse trends giver sammen med de senere års nye biblioteksopgaver initieret af det offentlige fra de mange itog borger.dk-kurser m.v. til Borgerservice, som bibliotekerne i knap halvdelen af landets kommuner bidrager til at varetage. Modelprogrammet giver konkrete eksempler på indretning og rumtænkning, men er også et katalog over designudfordringer, andre udviklingsværktøjer og formidler af baggrundsviden om de behov, fremtidens bibliotek skal matche. Det ﬁndes på: http://modelprogrammer. kulturstyrelsen.dk/ Hellen Niegaard

Fotos: Peter Birk og Københavns Bibliotek

Derfor et modelprogram Landets folkebiblioteker står på mange leder og kanter over for markante udfordringer. Biblioteksrummet er under forvandling fra det reol- og bogﬁkserede til det brugerorienterede. Bøger og andre fysiske materialer skal der stadig ﬁndes plads til en rum tid fremover. Den fysiske bog er fortsat det dominerende videns- og kulturmedie, men ikke

som før hvor reolrække på reolrække dominerede biblioteksrummet. Borgerne, brugerne har indtaget rummet – det anvendes nu i stigende grad som personligt arbejdssted i tillæg til dets kerneopgaver som formidlings- og inspirationssted, lærings-, oplysnings- og udstillingssted. Biblioteket har udviklet sig til lokalsamfundets mødested og sted for fælles dialog.

DB ENQUETEN B I B L I OT E K E T O G M I G

BOGEN KOMMER LÆNGERE END DET BEDSTE SPYDKAST! Hele min barndom på Østerbro i København gik jeg med mine unge forældre på biblioteket på Jagtvej. To gange om ugen. Hver uge. Altid. Vi bar hver to bøger hjem og læste dem i hjemmets stoledybe civiliserede rum, før TV væltede alle muligheder for både samvær, samtale og fordybelse. Og jeg arbejdede mig forslugent frem gennem hylderne. Fra Frændeløs, Jules Verne, 1000 og een nats æventyr til Johs. V. Jensen, Michael Tejn, Leck Fischer, Storm P. og – heldigvis – Gustav Wied. Senere stod den på Steinbeck, Hemingway, Saroyan, Knud Sønderby og Tom Kristensen, og så begyndte jeg selv at finde bøger billigt i antikvarboghandlernes slidte kasser og kom ikke så meget mere på biblioteket. Som låner. Til gengæld har jeg gennem 50 professionelle år som formidler og fortæller holdt foredrag på en lang, lang række af bibliotekerne. Der er altid en særlig stemning her. Personalet er altid behageligt og fornuftigt, publikum interesseret. Vi er sammen, et FÆLLES sted! Biblioteket er det ultimative demokratiske sted ... og hvordan nogen syg kommunalpolitiker nogensinde har kunnet finde på at nedlægge bare ét, BARE ÉT, er både en gåde og en formørket skandale. Det gode er, at det kan laves om. De kan åbnes igen. Intet er nemmere, hvis man fra politisk side da tør operere med den oplyste vælger og ikke sætter sin skælvende taburets lid til det modsatte!

“

at jeg i højere grad er begyndt at tage toget til både London og Paris, hvor jeg har opgaver, gør også de genkendte tekster rejsen meget behagelig og passende lang. Per Arnoldi nævner som et par af sine yndlingsbørnebøger: Mark Twains The Adventures of Tom Sawyer, på dansk Lille Toms Æventyr, samt Daniel Defoe’s Robinson Crusoe.

Hvad læser du lige nu?

Biblioteket er det ultimative demokratiske sted ...

Hørte I den deroppe på rådhuset? Tænk hvordan det vil lyde, lidt ude i de forsømte småbyer, - BIBLIOTEKET ÅBNER IGEN! Der er lokaler og bygninger nok at tage af, og der er også de penge, man ellers så generøst hælder ud over sport, træning, motion og lignende mærkværdigt tidsfordriv. Bogen kommer længere end det bedste spydkast!

Foto: Martin Sørensen

Hvornår kom du første gang på et folkebibliotek, og hvad betyder biblioteket for dig?

Per Arnoldi, en af Danmarks store malere og kunstnere, har klare og velformulerede holdninger til landets kultur, som det kom frem i DR-K programmet Udflugt til Kulturkløften sendt i forbindelse med kommunalvalget.

1913. Århundredets sommer af den tyske forfatter og kunsthistoriker Florian Illies. En fabelagtig god idé, en journalistisk bedrift, og så er det oven i købet sandt. Samtidighed kan, som vist i denne bog, også foregå i parallelle forløb, som når Hitler og Stalin går tur i den samme park de samme dage det samme år. Det er sgu da en gyser, der vil noget. Frygtindgydende tilfældigt og fascinerende.

Julen står for døren, hvad vil du anbefale som boggaven under træet i år? Ulla Strømbergs Bellevue Teatret, Arne Jacobsens arkitektur og teatret. Den er – udover at være medrivende interessant, velresearchet og velskrevet – også meget smukt udført. Den handler jo om noget så sjældent som en vellykket drøm. En utopi, der har fået form. En stædig optimisme, og så i 1938, hvor verden så sandelig ikke lå lysende solbeskinnet og badende ubekymret foran os.

Er du gået i gang med e-bøger? Hvilke tre skønlitterære bøger har haft en særlig stor betydning for dig? Den er svær. Det må blive mindst det dobbelte. Gustav Wied : Livsens Ondskab. Herman Bang: Sommerglæder. Holger Drachman: Forskrevet. Tom Kristensen: Hærværk. Scott Fitzgerald: Tender is the Night og Ernest Hemingway: A Moveable Feast, erindringsbogen fra Paris. Nogle af disse bøger læser jeg stadig en gang om året. Jeg smugler dem med, når jeg skal ud at rejse, så Christiane (PA er gift med skuespilleren Christiane Rohde, red.) ikke ser det. Og efter

Nej. Det må blive efter min død. Jeg kæmper stadig med en telefon, der ved mere end mig.

Har du et forslag til et biblioteksmotto, der kunne opmuntre andre til at læse mere? Det svære nu, hvor alting er så let, bliver at pege på den energi, der trods alt skal til for at opsøge og indhente relevante oplysninger og oplevelser. Dér kunne man måske over døren til biblioteket skrive: DET HELE står her! Hellen Niegaard

Danmarks Biblioteker 2013 - nr. 6

Bogmessens pressefoto

BOGEN LEVER OG HAR DET GODT! Fra 8. til 10. november i år var Bella Center for anden gang rammen omkring den godt 20-årige institution Bogforum, navngivet efter Forum, hvor de første to årtiers bogtræf fandt sted. Med 175 udstillere – ﬂere end sidste år – og over 1.000 arrangementer har messen selv aldrig været større, end den er nu, oplyser Stinne Hjortlund Kristoffersen, projektleder for Bogforum 2013.

tinne Hjortlund Kristioffersen er godt tilfreds med deltagelsen, som lå små 5 % under sidste års rekordår. Hele 27.682 besøgende fandt denne gang vej til Bella og bunkerne af nye bøger. Og ifølge dagspressen melder mange forlag om et endnu mere købelystent publikum end sidst.

Bogmekka – nu også for e-bøger! Over 700 danske og udenlandske forfattere deltog i årets Bogforum som – da jeg besøgte messen fredag den 8. – var et rent mekka af litterære notabiliteter, tegneseriekunstnere, spændingsforfattere, madskribenter og forfatterspirer. Blandt de mange stande kunne man således også finde flere med tilbud til den markant voksende mængde af selvudgivere. At dømme efter en anden tendens fra Bogforum, så er det kommercielle e-bogssalg omsider også på vej frem. Der var masser af stande, som slog et slag for den digitale bog. Fra nye mobifo.dk til saxo.com’s helt store ‘innovationsstand’. Bogforums Debutantpris gik til 18-årige Yahya Hassan for digtsamlingen Yahya Hassan. Med denne noget smalle udgivelse har Gyldendal fundet sig en regulær kvalitetsbestseller. Digtsamlingen, der naturligvis både kan købes som e- og som p-bog (trykt bog), er ved redaktionens slutning udkommet i det uhørte antal af 57.000 eksemplarer. Ud over nye og bedre sceneforhold til de mange arrangementer fra prisuddelinger til foredrag og debatter giver Bellacenter sammenlignet med Forum nu bedre plads til cafétilbud, hvor trætte messefødder hviles, mens læsetips og sandwichanmeldelser udveksles. Også i 2014 finder BogForum sted i Bella Center, nemlig fra den 7. til den 9. november.

Bibliotekerne i Bogforum Litteratursidens stand – bibliotekernes egen onlineservice – var som altid velbesøgt, mens redaktør Lise Vandborg interviewede de forskellige gæster, bl.a. Morten Brask, forfatter til William Sidis perfekte liv. Også kulturminister Marianne Jelved kiggede forbi, da hun fredag den 8. november officielt åbnede en ny version af Litteratursiden.dk.

B O G F O R U M 2 013

Fra venstre: Den 18-årige Yahya Hassan, der modtog Bogforums Debutantpris for digtsamlingen Yahya Hassan. Det Kgl. Bibliotek holdt fællesstand med forlaget Museum Tusculanum. Litteratursidens redaktør, Lise Vandborg, interviewede en række gæster, bl.a. Morten Brask, forfatter til William Sidis perfekte liv. Foto: Torben Huss

Med sine 175.000 besøg pr. måned er bibliotekernes website om litteratur landets mest markante platform for kulturformidling online. Nu er sitet genopstået i et nyt mere brugervenligt design og med mere plads til at debattere. Andre biblioteksstande var bl.a. Det Kgl. Biblioteks fællesstand med forlaget Museum Tusculanum m.fl. samt vist for første gang den lille stand, som Holbæk Bibliotek bl.a. stod bag – standen med de fine læse- og sprogstimuleringskufferter og inspiration til læselystne børn.

Spørg Biblioteket Også i år stod folkebibliotekerne i Region Hovedstaden for Bogforums informationsstand. Aldrig har Spørg Biblioteket haft så synlig placering, som den havde i Bella Center allerforrest ved

indgangen. Spørgsmålet er så, om ikke man kunne skilte lidt mere med det og gerne i øjenhøjde. Besøgende skulle i alle tilfælde have nakken langt bagud for at opdage, hvem det er, der hjælper og guider de mange tusinde, som kommer i tvivl om, hvor lige deres favoritforfatter findes på den store messe. Standen blev også brugt til arrangementer, bl.a. om lørdagen, hvor litteraturkonsulent ved Københavns Hovedbibliotek Lea Fløe Christensen interviewede kulturminister Marianne Jelved og forfatteren Ida Jessen om kulturministerens nye fireårige læsekampagne Danmark Læser, og om hvorfor det er relevant at sætte fokus på bøgernes kvaliteter. Læs mere om projektet i bl.a. Danmarks Biblioteker nummer 5, 2013 s. 25. /HN

Liberaliseret bogmarked giver forbrugergevinst Bogpriserne er faldet, flere butikker sælger bøger, og forbrugerne køber flere bøger efter liberaliseringen af et bogmarked, som op til 2000 arbejdede med faste bogpriser. Altså, at en bog koster det samme uanset, hvor den købes – modsat andre varer i detailhandlen. Fra 2000 og op til 2011 blev priserne gradvis liberaliseret. Det giver en forbrugergevinst i omegnen af 319 mio. kroner i 2012, viser en analyse, som konsulenthuset Incentive har udarbejdet for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, beregnet ud fra 2000, inden liberaliseringen af bogmarkedet begyndte. Undersøgelsens tal er korrigeret for inflation. Analysen bygger blandt andet på en forbrugerundersøgelse med et repræsentativt udsnit af den danske befolkning. Halvdelen af forbrugerne vurderer, at liberaliseringen af bogmarkedet har været en fordel, mens kun otte procent mener, at den har været en ulempe. De, der ser liberaliseringen som en ulempe, er ifølge undersøgelsen ofte højtuddannede og bosat i hovedstadsområdet. I analysen ses på forbrugernes

oplevelse af udbuddet af interessante bøger og muligheden for rådgivning. 41 procent finder ikke, at udvalget af interessante bøger er blevet mindre inden for de seneste tre-fem år. 16 procent vurderer, at det er tilfældet. Kun én enkelt procent angiver, at de ved deres seneste bogkøb manglede rådgivning. Agnete Gersing, direktør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, siger i en kommentar til undersøgelsen: ”Forbrugerne har foreløbig fået årlige milliongevinster som følge af bogmarkedets liberalisering. Det er min klare vurdering, at forbrugerne også fremadrettet vil få betydelige gevinster. Analysens resultater bekræfter, at liberaliseringen set med forbrugernes øjne var et helt rigtigt valg. Vi kan se, at forbrugerne køber flere bøger til lavere priser, end de gjorde, før liberaliseringen af bogmarkedet begyndte. Forbrugerne har også fået nemmere ved at købe bøger, fordi der er kommet flere salgssteder.” Hent hele rapporten på www.kfst.dk /HN

Danmarks Biblioteker 2013 - nr. 6

OPGAVER SKAL MATCHES AF BUDGET At dét halter noget rundt omkring, understreges af Danmarks Biblioteksforenings årlige tendensundersøgelse

Bibliotekerne er stadigvæk med 36.5 millioner besøg om året og millionvis af digitale opslag og downloans landets absolut mest brugte kulturtilbud, men i hver anden kommune sparer man fortsat på området. Tendenserne fra Budget 2013, hvor andelen af biblioteker med reduktioner af mere beskedent omfang voksede, holder dog også i Budget 2014 ifølge DBs nye undersøgelse. Samtidig øger hver 10. kommune biblioteksbudgettet.

Fire andre kommuner angiver, at de skal spare mere end det: 3 endensundersøgelsen er gennemført af Danmarks Biblimellem 5 og 8 %, mens en kommune får reduceret budget 2014 oteksforening i perioden 30. september til 6. november med mere end 8 % set i forhold til indeværende budget. Endelig 2013 ved en rundspørge til landets bibliotekschefer. Der oplyser en kommune, at reduktionen ikke er udmøntet endnu. er indkommet svar fra 91 af landets 98 kommuner, dækkende Et bibliotek er et sted, hvor borgerne kan få vidensadgang og bibliotekerne i 92 kommuner, idet Esbjerg har samarbejdsaftale hjælp af fagfolk. Men med Fanø Kommune. Følgende kommuner har Andelen af mere beskedne budgetreduktioner ligger i lighed som i 2013 og 2012 falikke svaret: Brøndby, med sidste år på et stabilt niveau. Holder tendensen synes der besparelserne alligeFaxe, Frederikshavn, der for driften at være tale om en svag styrkelse af biblio- vel især på personalet Læsø, Samsø og Solrød; teksbudgetterne generelt. Fulgt af en pæn udvikling på an- fulgt af materialerne. Af de 55 %, som skal enkelte oplyser, at man er lægsbudgetterne. spare, oplyser 2 ud af 3 på vej med svar. Der kan (64 %), at der skal spares altså blive tale om forBesparelse 2014 2013 2012 på medarbejdersiden, skydninger. mens hver fjerde skal Hvor 55 % i sidste års tenOp til 1% 38% 40% 14% spare på materialer. Af densundersøgelse for 1% - 3% 43% 43% 46% andre besparelsesområBudget 2013 angav, at 3% - 5% 9% 6% 20% der peges der på f.eks. man skulle spare, gælder 5% - 8% 6% 8% 14% åbningstider, licens o.l. det 52% i 2014 svarende Mere end 8% 2% 3% 6% Desuden oplyser en til 47 kommuner. Mens kommune, at man skal 12 %, ligesom sidste år, lukke en filial og to andre, at bogbussen skal nedlægges. får mindre eller større stigning. Øvrige 34 % fastholder status quo, dvs. samme budgetniveau i 2014 (inkl. KLs fremskrivningsØgede budgetter procent). To kommuner oplyser, at biblioteksbudgettet endnu For 12 % af de indkomne besvarelser er situationen den, at Budikke er offentliggjort. get 2014 øges. Hvor meget det bliver i kroner og øre, fremgår ikke af denne undersøgelse, men i de 11 kommuner, som har en Hvor mange skal spare - og på hvad? øgning på biblioteksbudgettet, får 36 % en beskeden øgning på I de kommuner, der skal spare i 2014, er der store udsving. Anop til 1 %, andre 36 % får mellem 1 og 3% højere budget i 2014, delen af kommuner, der ikke skal reducere meget, voksede marmens 27 % får en budgetøgning på mellem 3 og 8% – og en enkant med budget 2013, og denne tendens med mere beskedne kelt ved ikke, hvor meget budgettet mere præcist øges. De ekstra reduktioner holder. midler skal især gå til ‘licenser o.a.’ i de 45 % af kommunerne, og I 2014 skal 38 % (18 kommuner) spare under 1 %, og 43 % (20) ellers fortrinsvis til personale, åbningstider og materialer. skal spare mellem 1 og 3 %, mens 9 % (4) skal spare op til 5 %.

“

B U D G E T 2 014

Vi har set besparelser på biblioteksområdet i både forrige og denne byrådsperiode, og nu må alle landets kommuner have toptrimmet bibliotekerne efter opgave- og kommunalreformen. For de kommende fire års biblioteksbudgetter handler det derfor om at styrke biblioteksområdet i kommunerne. Bibliotekerne har jo siden reformen påtaget sig og fået pålagt en række nye opgaver samtidig med, at selve biblioteket er under nyudvikling.

Mere til anlæg i 4 ud af 10 kommuner Også på anlægssiden holder sidste års tendens med en opdatering de fysiske rammer og ny it-indsats. Ganske vist angiver knap 6 ud af 10 kommuner (58 %) et rundt nul på anlægsbudgettet, mens 4 ud af 10 kommuner har afsat midler til anlægsopgaver. 18 % af dem får mellem 100.000 og 1 mio. kroner, 6 % får fra 1 og op til 3 mio. kroner, yderligere 3 % får mellem 3 og 5 mio. kroner, mens 6 % får over 6 mio. kroner. For de ca. 8 % gælder, at anlægsbevillingen afventer endelig udmøntning og kommunale beslutninger. Anlægsmidlerne skal gå til hovedbiblioteker – enkelte nye – samt renoveringsopgaver. Det handler også om filialer – ikke mindst om ombygning o.l. i forbindelse med etablering af ‘åbent selvbetjent bibliotekstilbud’. Men også til ‘andet’. F.eks. oplyser lidt under en tredjedel, at midlerne skal bruges til anlæg vedrørende it-og selvbetjening. Enkelte angiver, at dele af anlægsbevillingen kommer fra opsparede driftsmidler.

DDB – penge og beslutninger 2014 bliver præget af to store it-omlægninger og nyudvikling i bibliotekerne. Overgang til nyt bibliotekssystem – og som noget epokegørende – etablering af Danskernes Digitale Bibliotek (DDB), der har været undervejs fra marts 2010, hvor rapporten Folkebibliotekerne i vidensamfundet udkom. DDB skal sikre alle borgere uanset alder nem adgang til udvalgt, kvalitativt, aktuelt og alsidigt medieindhold via digitale platforme. Alt i alt en unik bibliotekskonstruktion. Hele 98 % af de 92 kommuner, som undersøgelsen omfatter, oplyser, at man (helt eller delvist, red.) har valgt at tilslutte sig DDB. For knap halvdelens vedkommende er beslutningen behandlet politisk. Men kun hver 3. kommune har valgt at give sine biblioteker ekstra midler til at finansiere tilslutningen. Hovedparten af øvrige klarer den ved hjælp af besparelser på andet eller på helt anden vis – hvordan oplyses ikke. To af undersøgelsens kommuner oplyser, at man ikke har tilsluttet sig DDB – og heraf angiver den ene, at det er en politisk beslutning.

DBs formand Vagn Ytte Larsen (A)

kalbiblioteker med fuld bemanding. Mens det i øvrigt sker i form af øget åbning med selvbetjening (såkaldte ‘åbne bibliotekstilbud’) – både på hovedbiblioteker og i filialer/lokalbiblioteker. Flere og flere kommuner gør nemlig nogle af deres biblioteker til ‘åbent bibliotek’. Det vil sige et bibliotek, der, udover den normale, bemandede åbningstid, har en udvidet åbningstid, hvor borgerne kan betjene sig selv ved at låse sig ind i biblioteket med deres lånerkort. Ifølge en opgørelse fra Kulturstyrelsen findes der pr. 1. november 2013 189 af sådanne biblioteker med differentieret betjening; især filialer, men også nogle hovedbiblioteker. Og tendensundersøgelsen viser nu, at flere følger. Seksten kommuners biblioteker svarer på spørgsmålet om denne udvikling sker i besparelsesøjemed eller som led i bedre service. Kun to angiver, at det sker for at spare. I alt 14 kommuner, at det sker som led i lokal forbedring af servicen.

Bibliotekernes strategi Nye digitale initiativer, opdatering af de fysiske rammer og stadig flere åbningstimer karakteriserer tendenserne i DBs undersøgelse af Budget 2014. At det overhovedet kan lade sig gøre med det aktivitetsniveau, bibliotekerne har, og samtidig med – omend fortrinsvis – beskedne besparelser i hver 2. kommune hænger sammen med de danske folkebibliotekers fremsynethed samt dygtige biblioteksfolks og målrettede kommunalpolitikeres planlægningsindsats på biblioteksområdet. Mere end hver 3. kommune har en politisk vedtaget biblioteksplan, og i de øvrige oplyser hele 80 %, at biblioteksområdet indgår som del af den lokale kulturpolitik.

Åbningstiden øges igen – enkelte steder med fuld bemanding Knap hver tredje kommune oplyser, at kommunen øger åbningstiden i forbindelse med Budget 2014. Af dem, der gør det, fortæller seks, at det sker på hovedbibliotek og filialer/lo-

Hellen Niegaard

Danmarks Biblioteker 2013 - nr. 6

B U D G E T 2 014

SØRG FOR AT OPGAVER OG FORVENTNINGER REELT MATCHER BUDGETTET!

anmarks Biblioteksforenings helt nye undersøgelse af bibliotekernes budgetter for 2014 viser, at kommunerne igen sparer på bibliotekerne. Formand for Danmarks Biblioteksforening, Vagn Ytte Larsen (A) peger på absurditeten i at bibliotekerne løser stadig flere opgaver, mens kommunerne til gengæld skærer ned på bibliotekernes budgetter. Halvdelen af landets kommuner reducerer bibliotekernes budgetter igen i 2014. Det viser Danmarks Biblioteksforening tendensundersøgelse af det kommende års budgetter. “I Danmark er vi er glade for, at bibliotekerne løser stadig flere opgaver for det offentlige; der er nu borgerservice på biblioteket i mere end 2/3 af landets kommuner, ligesom bibliotekerne det seneste år har hjulpet flere end ½ mio. borgere med at bruge digitale selvbetjeningsløsninger. Samtidig er det biblioteket, som Erhvervsstyrelsen henviser til, når virksomheder har behov for hjælp med elektroniske postkasser, og som finansministeren også henviste til fra folketingets talerstol, da han blev spurgt om, hvem der hjælper de borgere og virksomheder, der har behov for det”, siger formand for Danmarks Biblioteksforening Vagn Ytte Larsen og fortsætter, “Bibliotekerne løser disse opgaver i naturlig forlængelse af deres traditionelle virksomhed, som den mest besøgte kulturinstitution og med meget lange åbningstider. Det er en vejledning, som bibliotekerne altid har stået for, men adskillige års vigende kommunale budgetter kan nu for alvor mærkes på bibliotekerne, som kommer under stadigt større pres for at kunne klare alle de nye opgaver”.

“Det er naturligvis stærkt gået, at halvdelen af kommunerne ifølge undersøgelsen kan holde biblioteksbudgetterne nogenlunde i ro. Enten ved at fastholde statusquo-budgetter eller ved besparelser under 1 % (hhv. i 31 og 18 kommuner). Og dertil at hver 10. kommune faktisk øger budgetterne”, siger formand for Danmarks Biblioteksforening Vagn Ytte Larsen i forbindelse med analysen af de friske tal for bibliotekernes 2014-budgetter. “Men jeg er selvfølgelig ikke glad for, at man i hver 3. kommune (29) har vedtaget et budget, der er reduceret i forhold til i år med mellem 1 og 8 % eller mere. Det rimer dårligt med borgernes brug af bibliotekerne på den ene side og de øgede opgaver, som samfundet har givet bibliotekerne med hensyn til borgerservice-assistance og it-informationssøgning. Samt kulturministerens ønske om at styrke folkeoplysning og læsning. Min konklusion er dog på baggrund af de seneste års mønster i besparelsesniveauet: – at vi nu må være kommet hele raden rundt. Vi har set besparelser på biblioteksområdet i både forrige og denne byrådsperiode, og nu må alle landets kommuner have toptrimmet bibliotekerne efter opgave- og kommunalreformen. For de kommende fire års biblioteksbudgetter handler det derfor i kommunerne om at styrke biblioteksområdet. Ikke bare ved tildeling af opgaver i tiltro til bibliotekets muligheder og kompetencer – men også om at sikre, at bugetterne rent faktisk matcher denne udstrakte tillid, som vi kommunalpolitisk har til bibliotekernes eminente opgaveløsning.” /HN

VAGTSKIFTE I BF Søren Kløjgaard er bibliotekarernes nye førstemand fra november, hvor han aﬂøste Pernille Drost på posten som formand for Bibliotekarforbundet, en af DBs mangeårige samarbejdspartnere generelt og i Biblioteksparaplyen. Søren Kløjgaard har i godt 20 år arbejdet ved Aarhus Kommunes Biblioteker, nærmere betegnet på biblioteket i Hasle og har stort set lige så længe været fagligt aktiv som kollegernes tillidsrepræsentant og som medlem og næstformand i BFs hovedbestyrelse. Pernille Drost valgte efter otte år som fagforeningens formand at søge og takke ja til stillingen som nationalbibliotekschef og direktør Erland Kolding Nielsens højre hånd – og vicedirektør ved Det Kongelige Bibliotek.

Fotos: Jakob Boserup

Danmarks Biblioteksforenings formand Vagn Ytte Larsen hilser Søren Kløjgaard varmt velkommen og benytter lejligheden til at ønske Pernille Drost held og lykke i sit nye job. “Paraplyen samler alle landets biblioteksorganisationer med os i DB som praktisk tovholder og med formandsopgaven på skift mellem biblioteksverdenens organisationer. P.t. har netop Bibliotekarforbundet, og altså nu Kløjgaard, formandskasketten på. I mange sammenhænge er det nemlig helt afgjort en force, at bibliotekernes organisationer evner at tale med én tunge. DB ser frem til samarbejdet med den nye formand både i BF-DB regi og i paraplyen”, tilføjer Vagn Ytte Larsen. /HN

BIBLIOTEKET – RAMMEN OM SAMTALEN VELKOMMEN TIL: DB ÅRSMØDE 2014 27. - 28. MARTS I VEJLE

LANDETS STØRSTE MØDE FOR KULTURPOLITIKERE & FAGFOLK Har du brug for indspark og inspiration? Vil du deltage i landets største netværksforum for kulturpolitikere og -specialister. Så sæt kryds i kalenderen den 27. og 28. marts. Her holdes DBs Årsmøde 2014 i Vejle under temaet ”Biblioteket – rammen om samtalen”. Her mødes du både med genvalgte og nyvalgte politikere, landets biblioteker og centrale spillere – og er med til at sætte den bibliotekspolitiske dagsorden. Program udsendes omkring nytår. Læs i dette nummer om Vejle Kommunes kulturstrategi og biblioteker på s. 18-20.

TILMELDING - SE BAGSIDEN. VEL MØDT I VEJLE.

KØREPLAN – VALG TIL DBs REPRÆSENTANTSKAB 2014-2017 > DIREKTE VALG – KOMMUNEMEDLEMMER

> SKRIFTLIGT VALG

Valggruppe A (kommunalpolitikere). Valget foregår på

PERSONLIGE OG INSTITUTIONSMEDLEMMER

regionsmøder i slutningen af januar 2014. Alle modtager

Valggruppe B (fagfolk og institutions- og organisationsre-

indkaldelse via mail. Der skal vælges fem politikere

præsentanter m.ﬂ.). Deadline for opstilling 31. december.

+ suppleanter fra hver af regionerne.

Afstemning foregår fra 15. januar til 15. februar.

Herefter vælges ti tillægsmandater for at sikre den

Besked til de valgte 17. februar.

politiske repræsentativitet.

Resultatet offentliggøres 12. marts.

Resultatet offentliggøres 12. marts. > FORMANDSVALG FORMAND OG 1. NÆSTFORMAND (POLITIKERE) OG 2. NÆSTFORMAND (FAGLIG FORMAND.)

Vil du vide mere, så kontakt direktør Michel Steen-Hansen, db@db.dk eller msh@db.dk – mobil 4030 5230.

Sker ved direkte stemmeafgivning på DBs generalforsamling på Årsmøde 2014 i Vejle torsdag den 27. marts.

Se også: www.db.dk/valg.

Danmarks Biblioteker 2013 - nr. 6

UDEN VAND OG EL DUER BIBLIOTEKET IKKE Pakistan. Siden begyndelsen af 2010 har der hverken været elektricitet eller vand på flere af bibliotekerne i Pakistans hovedstad. Endsige noget for et bibliotek så nødvendigt som en håndvask. Det betyder, at færre og færre benytter bibliotekerne, fordi der en stor del af året er ulideligt hedt i lokaliteterne. Som en af bibliotekslederne, Mazhar Jalali, udtrykker situationen: “When there is no electricity, there is no water, there is no visitors”. Heller ikke de uddannelsesprogrammer, der skulle foregå på bibliotekerne, gennemføres, fordi de computere, som Islamabads Development Authority (CDA) har forsynet nogle af bibliotekerne med, står døde hen p.g.a. den manglende el. Ifølge en i 2008 indgået aftale mellem CDA og kommunens Department of Libraries skulle det bl.a. være op til CDA at stå for elforsyningen. Trods stadige løfter om at opfylde denne aftale er intet sket.

ALA-TÆNKETANK FOR FREMTIDENS BIBLIOTEKER USA. The American Library Association (ALA) vil nu oprette et “Center for the Future of Libraries”, som via udviklingsarbejde, analyser, information og værktøjer skal gøre biblioteker og biblioteksledere bedre i stand til – ud fra bibliotekernes værdigrundlag – offensivt at prioritere, tilpasse og udvikle deres service, hjælpemidler og tilbud til et samfund under permanent udvikling. ALA vil i denne forbindelse bl.a. samarbejde med the American Alliance of Museums, som for fem år siden etablerede sig med en lignende tænketank for museumsområdet. I udviklingsstøtte til det nye center modtog ALA i begyndelsen af oktober i år 50.000$, ca. en kvart mio. kroner, fra det føderale Institute of Museum and Library Services.

“

Bibliotekene forvalter, præsenterer og formidler først og fremst verdier, uvurderlige verdier, som ikke kan verdsettes i en kolonne eller måles i et overskudd, og jo mer man benytter og bruker dem, jo større blir verdien. Sagt af den norske forfatter Lars Saaby Christensen

FRIHEDSRETTIGHEDER KLODEN Globalt. NGO-organisationen Freedom House, som siden oprettelsen i 1941 har haft som hovedopgave at bekæmpe censur og styrke de borgerlige rettigheder rundt omkring i verden, har endnu engang taget den globale temperatur på disse områder. Af organisationens Map of freedom in the world for 2013 fremgår det, at 2,4 mia. af jordens befolkning lever i lande (47, blå markering), der, hvad ytringsfrihed og andre basale menneskerettigheder angår, er på så kraftig kollisionskurs med de værdier, som bl.a. også den internationale biblioteksorganisation, IFLA, står for, at de i undersøgelsen karakteriseres som not free. 1,6 mia. lever i delvis frie lande (58, gul markering) og 3 mia. i lande (90, grøn markering), som ifølge Freedom House i det sto-

MENNESKERETTIGHEDER OG DI Den internationale biblioteksforening, IFLA, underskrev i oktober i år den deklaration om Human Rights and Surveillance, som menneskeretsorganisationer og -initiativer som Human Rights Watch, Reporters Without Borders, The Electronic Frontier Foundation, The Association for Progressive Communications og Privacy International efter et års indbyrdes forhandlinger er nået frem til. I alt 260 organisationer fra i alt 77 lande, spændende fra Somalia til Sverige, har allerede tiltrådt deklarationen. Af deklarationens i alt 13 principper kan bl.a. nævnes, at enhver begrænsning af retten til privatlivets fred – privacy – skal foreskrives ved lov. At sådanne love skal være i overensstemmelse

BIBLIOTEKSFORNYELSE I MOSKVA Rusland. Flere af Moskvas biblioteker er efter sovjetimperiets fald blevet lukket, men der er stadigvæk henved 400 tilbage. De fleste er dog i deres indretning triste og nedslidte, åbningstiderne uhensigtsmæssige, og ofte er benyttelsen omgærdet af så stramme og bureaukratiske regulativer, at besøgstallet inden for de sidste 20 år er faldet drastisk. Mange af dem frekventeres fortrinsvis af pensionister i dag. Står det til metropolens kulturchef Sergei Kapkov, kendt for fornyelsen af Moskvas parkanlæg, skal der over en bred front rettes op på det. Han har allieret sig med Boris Kupriyanov, ejeren af Falanster, den uafhængige, frisindede kvalitetsboghandel på Tverskaya Ulitsa, og Kupriyanov står nu i spidsen for en fornyelsesproces, som både indretningsmæssigt og hvad medieudbud og teknologi angår skal genetablere bibliotekerne som en synlig aktør i byens kulturliv og borgernes dagligdag.

RUNDT re og hele kan betragtes som frie. Selvom nogle af dem også kan have ridser i lakken. Generelt gælder, at der siden 1972, hvor den første kortlægning fandt sted, har været en markant og positiv bevægelse fra helt eller delvis ufrie forhold til mere frie. Freedom House har også undersøgt i hvor høj grad, der i 60 udvalgte lande, er internetadgang uden censur. I denne undersøgelse topper lande som Island, Estland og Tyskland listen over lande, hvor der er friest adgang, mens lande som Iran, Cuba og Kina får bundkarakter. Bortset fra Island er de nordiske lande ikke medtaget i undersøgelsen.

Moskva har et voldsomt underskud af steder, hvor borgerne frit kan samles. For de unge har vi næsten kun indkøbscentrenes fastfoodcafeterier og for de ældre metropolens helseklinikker, sagde Kupriyanov til avisen Moskow News sidst i september. Så det igangværende biblioteksprojekt handler ikke bare om at få folk til at læse mere, men også om at åbne bibliotekerne ud mod byen og udvikle dem til de fremmeste kulturelle enklaver i lokalområdet. Til mødesteder, hvor borgerne frit kan slå sig ned og diskutere og engagere sig i byens og deres lokalområdes problemer og anliggender. Og hvad der ellers optager dem. Et bibliotek, som allerede er blevet gennemgribende renoveret og fornyet, er biblioteket på Chistoprudny-boulevarden; efter Sovjetimperiets fald opkaldt efter Fjodor Dostojevski. Det fremtræder i dag som et fuldt moderne folkebibliotek. Indbydende luftigt og højt til loftet og med store glaspartier ud til boulevarden. Og med arrangementer og udstillinger, der appellerer til alle befolkningsgrupper. Modsat tidligere er det heller ikke bare lokalområdets beboere, der kan låne og bruge dette biblioteks faciliteter. Det kan alle moskovitter. Også biblioteket på Leninsky Prospekt har været igennem en sådan makeover.

IGITAL OVERVÅGNING med et demokratisk samfunds legitime interesser. At der fra statsmagtens side skal være åbenhed – transparency – omkring brugen og omfanget af overvågningsteknologi og beføjelser. Yderligere information og den fulde version af deklarationen kan findes på: https://en.necessaryandproportionate.org/text. Foranlediget af de hemmelige tjenesters omsiggribende overvågning og snagen i borgernes internettrafik og telefonsamtaler vil IFLA’s FAIFE-komité (Freedom of Access to Information and Freedom of Expression) nu også revidere det Internet Manifesto, som IFLA vedtog i 2002. FAIFE vil i denne forbindelse samarbejde med bl.a. den engelske biblioteksforening, CILIP, og den amerikanske biblioteksforening, ALA.

Dostojevski-biblioteket på Chistoprudny Bulvar 23 er et af de få folkebiblioteker, Moskvas bystyre gerne viser frem. Her fungerende borgmester Sergei Sobyanin, som håber på en fordobling af biblioteksbrugerne efter renoveringsprocessen.

BIBLIOTEKSKOMPASSET RUNDT ved PER NYENG

Danmarks Biblioteker 2013 - nr. 6

D B R E P R Æ S E N TA N T S K A B S M Ø D E 2 5 . 10 . 2 013

KUNSTENS OG KULTURENS DILEMMAER OG POTENTIALER Hvorfor mødes 50 mennesker et par gange om året og diskuterer biblioteker? Svaret er sikkert individuelt forskelligt, men fælles for dem er, at de brænder for bibliotekerne og mener, de er med til at skabe et bedre samfund og et bedre liv for den enkelte borger.

å enkelt kan man vel beskrive DBs Repræsentantskab. Det sidste ordinære møde inden årsmødet den 27. og 28. marts blev holdt den 25. oktober på Tårnby Bibliotek. Fantastiske omgivelser på det bibliotek som blev kåret til Årets Bibliotek af Region Hovedstaden sidste år. Noget som en stolt Henrik Zimino, Tårnbys borgmester, da også nævnte, da han kom for at debattere kulturstrategi med repræsentantskabsmedlemmerne. På den ordinære del af mødet fastlagde Repræsentantskabet rammerne for næste års arbejde. I DB er det nemlig Repræsentantskabet, der bestemmer, og således vedtager både budget og virksomhedsplan.

Biblioteket - indgangen til læring Biblioteket - indgangen til Det digitale Danmark Biblioteket - indgangen til fællesskabet

Debat på Den Blå Planet I år havde DB valgt at krydre sit repræsentantskabsmøde med et besøg på Den Blå Planet. Et nyt attraktivt kultur- og oplevelsestilbud, som har betydet yderligere en million besøgende til Tårnby Kommune, som Tårnby Kommunes glade og stol-

te borgmester Henrik Zimino (A) fortalte, da han viste DB’erne rundt. Under Repræsentantskabets temadebat fortalte Henrik Zimino historien om, hvordan det var lykkedes at få Danmarks Akvarium til at flytte fra Gentofte og skabe et nyt spektakulært akvarium i Tårnby. Det er en fascinerende historie om, hvordan en aktiv borgmester og kommunalbestyrelse gennem investeringer, personlige kontakter og en bevidst kulturudviklingsstrategi kan få ting til at ske.

Budget i balance, stabil medlemsudvikling og fremadrettet virksomhedsplan I år vedtog man et budget i balance. DB er efter nogle år med nedskæringer nu inde i en stabil udvikling. Kontingentet er blevet nedsat, og man har fået stabiliseret medlemstallet. Man har ligeledes fået tilpasset de administrative udgifter, så de modsvarer indtægterne. Det betyder, at sekretariatet de sidste par år er blevet trimmet og har fået skåret på både kontorhold og personale, men vi er nu klar til nye udfordringer i en ny valgperiode. I budget 2014 er der også afsat midler til regionale aktiviteter. Dermed kan der stadig skabes lokale debat- og mødeaktiviteter, selvom DB nu kun har to regionsforeninger i Region Midt og i Region Syd. På repræsentantskabsmødet var der da også en god og debatlysten stemning, da man vedtog virksomhedsplanen for det kommende år. Her anbefaler man det nye Repræsentantskab, at det næste år nedsætter politiske udvalg for hvert af de tre indsatsområder, man har besluttet, der skal fokuseres særligt på. Indsatsområderne er: 16

Der var mange fiskearter repræsenteret på Den Blå Planet, her en Nilfisk.

A K T U E LT

Det er også en historie om, hvordan private fonde som Realdania og Knud Højgaards Fond sammen i et partnerskab med Tårnby Kommune skaber ny udvikling og tilfører et område ny dynamik.

Ansvar eller anarki – styrk kunst og kultur Historiens pointe understregedes i den grad i et oplæg fra Christian Have, indehaver af Have Kommunikation. Han tog udgangspunkt i sin nye bog Ansvar eller anarki om kunstens og kulturens dilemmaer og potentialer. Have slog til lyd for et nyt dannelsesideal og et helt nyt kulturelt ansvar, der ikke længere kun ligger hos det offentlige, men også hos private virksomheder og fonde og også hos alle os andre for den sags skyld. Et nyt kulturelt dannelsesideal, et nyt aktivistisk kulturbegreb og nye kulturelle offentligt-private partnerskaber, der gennem direkte private kulturinvesteringer bevarer og aktualiserer vores kunst og kulturarv overalt i samfundet. Alt sammen budskaber, der blev flittigt debatteret på baggrund af mødets besøg på Den Blå Planet og på Tårnby Bibliotek, og som understreger, at der er gang i DBs Repræsentantskab. Der var da også stor enighed om, at vi alle skal ud og slå på tromme for, at man både som politiker og som biblioteksmenneske stiller op til det nye Repræsentantskab, som skal vælges i starten af næste år.

Vær aktiv i DB og biblioteksdebatten Hvis du eller en af dine kolleger vil stille op til DBs gruppe for personlige medlemmer, institutioner og organisationer, så meld dit kandidatur inden 31. december. – Og til alle jer ny- og genvalgte politikere: Mød op på det regionale valgmøde, som afholdes sidst i januar. I vil få direkte besked om, hvornår det afholdes i jeres region.

Michel Steen-Hansen, direktør, DB

VESTAMAGER BIBLIOTEK I ØJENHØJDE! Placering, placering og placering er af afgørende betydning for alle biblioteker - store som små. Det drejer sig om at ligge godt i forhold til borgernes færden. Og så handler det om at skilte med biblioteket i byrummet. Synlighed er netop den helt store gevinst i Tårnbys nyrenoverede lokalbibliotek, som borgmester Henrik Zimino med stor glæde kunne åbne den 2. november. Sådan set ligger biblioteket, hvor det hele tiden har ligget, nemlig i Vestamagercentret. Men nu er det til at få øje på. Ikke alene har man nyindrettet biblioteket, man har samtidig benyttet lejligheden til at tænke anderledes og byttet rundt på faciliteterne. Publikumsafdelingen er rykket ned i centrets stueetage, og nu – gennem nye store vinduespartier – er det til at se, at her ligger Vestamagers bedste bibliotek. Her kan både børn og voksne hente nye oplevelser, inspiration og viden. Nyt er også en lækker lounge med aviser og tidsskrifter på 1. salen, hvor man desuden har etableret et par multirum og et læringsrum til bibliotekets mange IT-arrangementer og -introduktioner. /HN

BIBLIOTEKET I TID OG RUM fortæller historien om bibliotekernes arkitektur, indretning og formidling fra de første biblioteker frem til årtusindskiftets kulturhuse. Hovedvægten ligger på danske biblioteker.

Bestilling og pris: www.db.dk/webform/ publikationer

Danmarks Biblioteker 2013 - nr. 6

B I B L I OT E K & L Æ R I N G

Markedsdag Børkop: Højtlæsning i en af markedsboderne.

SPROGINSTALLATIONER - HVORDAN DET? På bibliotekerne har vi masser af materialer, som er guld for stimulering af sprog og læseparathed. Vi ved samtidig, at der er ﬂere veje til at styrke sproget. Alle sanser skal påvirkes, og hele kroppen skal med. Vejle Bibliotekerne har fået midler fra Kulturstyrelsens Udviklingspulje til projektet ”Sprogstimulering af førskolebørn i det selvbetjente bibliotek” – i daglig tale kaldet ”Sproginstallationer”. Projektet er forankret i de ﬁre centerbiblioteker i Børkop, Egtved, Give og Jelling, alle med delvist selvbetjent åbningstid. Vores idé er at inspirere de forældre til førskolebørn, som gerne vil give deres børn de bedste muligheder for at komme godt i gang i skolen. Vi oplever, at de kommer og spørger om råd hos os i biblioteket, og vi vil gerne komme behovet i møde – også i bibliotekets selvbetjente tid.

For at inspirere kunstnerne har vi arrangeret en markedsdag i hvert centerbibliotek. På markedsdagen kan børnene opleve forskellige lege og aktiviteter, som på hver sin måde stimulerer sproget. Rim- og remsebøger, motorik, fortælling med rekvisitter, vendespil af billeder fra tilbudsaviser, frugtbod osv. På dagene har vi også hyret dygtige folk til arrangementer med musik, leg, fortællinger og rytmik – eksperter, som viser, hvad der virker i praksis, og som kunstnerne har kunnet sparre med efterfølgende.

Så hvordan kan vi i biblioteket vise alle de gode ting, man kan gøre sammen?

Herefter er det kunstnernes ekspertviden, som kommer i spil, når de omsætter inspirationen til en ny spændende, tillokkende, inddragende – og sprogstimulerende – installation til biblioteket.

Brug en kunstner Vi har allieret os med ﬁre forskellige kunstnere, som skal skabe hver deres sproginstallation!

Louise Wittig, afdelingsleder, Decentral Formidling, Vejle Bibliotekerne

KULTURH Fra strategi til virkelighed – attraktive kultursteder og stærke bibliotekstilbud samles under én hat i alle dele af kommunen.

ejle Kommune arbejder meget aktivt med sine kulturtilbud til borgere og foreninger. Ved kommunesammenlægningen besluttede man politisk, at ’der skulle være lys i de gamle rådhuse’, og at de skulle danne ramme om borgerservice og biblioteksfunktioner i kommunens større byer. En kulturhus-

V E J L E – VÆ R T S BY F O R D B Å R S M Ø D E 2 014

Kulturhus Jelling. Foto: Troldtek

Med strategien ‘Lys i de gamle rådhuse’ og inddragelser af borgere, afholdelse af workshops m.m. arbejder Vejle Kommune målrettet med at udvikle kulturhusfunktioner, bibliotek og borgerservice i en række af kommunens byer. Her ses Byens Hus i Jelling (tv), tegnet af RUM Arkitekter.

USE I VEJLE strategi blev derfor udarbejdet. Heri beskrives, hvordan husene skal fungere som ramme om kulturelle aktiviteter, være lokalsamfundets mødested og samtidig hvordan biblioteket aktivt skal være de enkelte byers og lokalområders katalysator ved at understøtte foreninger og andre aktiviteter.

Realisering af idéerne I Jelling var lokale kræfter før reformen i gang med at samle midler ind til et nyt kulturhus, og det initiativ blev sammen med bibliotek og borgerservice til Byens Hus, tegnet af RUM Arkitekter og indviet i 2010. I Egtved og Børkop blev dele af de gamle rådhuse bygget om til formålet; Børkop skal dog udvides i 2013. I Give har kulturhusudviklingen først de seneste år taget fart, og nu er processen også dér ved at være afsluttet og første del af en toårig anlægsbevilling til et nyt Give Kulturhus er på 2014-budgettet.

Aktiviteter under udvikling Med tiden er borgerservicefunktionen i byerne blevet ændret til en videobetje-

ning, så husene er i dag primært kulturhuse med mange samarbejdspartnere og inklusiv bibliotek. I Egtved etableres nu i samarbejde med det lokale udviklingsråd et tilbud til iværksættere og mindre erhvervsdrivende om et kontorfællesskab. Det vil være muligt at leje et kontor med diverse faciliteter og benytte sig af biblioteket og dets mødelokaler. I Børkop er bl.a. Lokalhistorisk Arkiv og den lokale kunstforening rykket ind, og der skal derfor bygges en egentlig mødesal i forbindelse med kulturhuset.

præsentanterfor kommunens øvrige forvaltninger i en arbejdsgruppe. Der er i løbet af 2013 afholdt to workshops, hvor interessenter har været inviteret ind for at udvikle og senere kvalificere arbejdet med analysen.

Kulturelt kraftcenter

Vi ser frem til at fortælle mere om det hele for alle interesserede, når Vejle i slutningen af marts er værtsby for Danmarks Biblioteksforenings store årsmøde og de mange deltagere: nyvalgte politikere, fagog forvaltningsfolk med mange flere.

Også i Vejle By er der fokus på et muligt nyt kulturhus. Måske med afsæt i et samarbejde mellem musikskolen og biblioteket og flere andre samarbejdspartnere afhængigt af husets profil. Lige nu arbejdes der med en Kulturhusanalyse, der har til formål at afklare behov og beskrive mulighederne for at skabe et sådant nyt, fleksibelt, kulturelt kraftcenter ved at samle relevante dele af Vejles kulturinstitutioner i en fælles bygning i Vejle. Analysen gennemføres med Kulturforvaltningen som tovholder og med re-

Politisk er det vedtaget, at der skal arbejdes videre med analysen i 2014. I den helt nye konstitueringsaftale for byrådet, står der, at: “Vi vil udvikle fremtidens bibliotek og arbejde for placering, der understøtter hele bymidtens udvikling”.

På gensyn i Vejle! Kristina Nøhr, Kultur & Udvikling, Erhverv og Kultur i Vejle Kommune, Lone Knakkergaard, bibliotekschef i Vejle

V E J L E B I B L I OT E K & L Æ R I N G

Foto: Colourbox

SMART UNIVERSITETSUDDANNELSE PÅ VEJLE BIBLIOTEK I efteråret er Vejle Bibliotek rammen om et mastermodul, der ellers afvikles på Aalborg Universitet, og deltagerne er fra Vejle-området. Vejle har i modsætning til de ﬂeste andre større provinsbyer ikke en universitetsafdeling, men borgerne har naturligvis behov for efteruddannelse på et højt niveau.

olkebiblioteker har indtil nu understøttet studerende og borgere ift. formel, uformel og livslang læring. På Vejle Bibliotek tester vi nu muligheden for også at understøtte den formelle læring på en helt ny måde.

Hvad går det ud på? Vejle Kommune har gennem de seneste par år arbejdet med et Smart City koncept, og med dette udgangspunkt har man arbejdet med idéen om at etablere et Smart University. Ikke et universitet i klassisk forstand; men et sted, hvorfra man kan facilitere den stærkt voksende netbaserede undervisning på de videregående uddannelser, og hvortil man kan rekvirere undervisere til hold, der etable-

res lokalt. På biblioteket er der i forvejen ’analoge’ faciliteter (studiepladser, vejledning, møderum, teknologi, studiebibliotek, m.v.), der kan understøtte både egentlige uddannelser og uformel læring. Smart University Vejle er en blanding af det traditionelle og det virtuelle universitet. En hybrid, der går målrettet efter ikke blot uddannelse på nye måder, men også efter strategisk udvikling af viden og kompetencer.

Vejle Kommune er interesseret i at udvikle Smart University Vejle for derigennem af sikre adgang til arbejdskraft med de nødvendige kvalifikationer, for at sikre Vejles udvikling som by og for at modvirke tendensen til, at de højtuddannede flytter til storbyerne. Det er også forventningen, at Smart University kan fastholde flere unge i Vejle, efteruddanne flere medarbejdere i kommunen og i virksomhederne samt være et aktiv for expats.

Vejle Bibliotek er Smart University I samarbejde med VIFIN (et lokalt videncenter) og forvaltningen for Uddannelse & Læring hentes master-uddannelser og disses undervisere til biblioteket, og undervisningen foregår der.

Lone Knakkergaard, bibliotekschef, Vejle Bibliotekerne

E - B O G S D E B AT

eBIB OG eREOLEN - TO DANSKE MODELLER I Danmark har der været megen e-bogsdebat mellem forlag og biblioteker. Dog hovedsagelig mellem de helt store forlag og bibliotekerne, selv om det netop var de to parter, som i 2011 sammen startede eReolen, der i dag drives af bibliotekerne i foreningen af samme navn. En biblioteksservice, der på et år må siges at have ført til et regulært gennembrud for e-bogslæsning her i landet. I juni måned i år startede eBib.dk – de store forlags nye ebogsservice til biblioteker. Den tilbyder landets biblioteker og lånere af e-bøger en licensbaseret prismodel. En lang række biblioteker har tilsluttet sig eBib – foreløbig i form af forsøgsaftaler, som skal evalueres. eReolen.dk derimod tilbyder e-bøger i en klikbaseret model, som alle landets kommuner er tilsluttet og som benyttes ﬂittigt af landets biblioteksbrugere.

Når der kun er tale om forsøg p.t., er det fordi eBib tilbyder e-bøger ’som var der tale om fysiske udlån’ og således ikke tager fuld fordel af det digitale medie, hvor ﬂere uden videre kan låne en bog på samme tid. Licensløsningen omfatter dertil kun en håndfuld lån ad gangen, hvorefter den skal den fornyes. Begge forhold opleves uhensigtsmæssigt af lånerne, og kræver mere administration for biblioteket sammenlignet med eReolen. Den sidste har som nævnt længere tid på bagen og omfatter i dag bøger fra mere end 160 danske forlag. Med tiden er det Danmarks Biblioteksforenings håb og anbefaling, at DDB - Danskernes Digitale Bibliotek – den store landsdækkende biblioteksservice, som går i luften fra 1. januar, gennem sit indkøbssamarbejde vil kunne bidrage til mindre dyre e-bøger til landets biblioteker og deres brugere. /HN

SÅ KOM DER IGEN BLUS PÅ E-BOGS-DEBATTEN I SVERIGE E-læsning bliver stadig mere populært, men hvorfor er e-bøgerne så dyre, og hvorfor begrænses udbuddet på bibliotekernes digitale hylder lød det fra biblioteksside. Og fra forlagene: Gør bibliotekerne deres hjemmearbejde? - Var repræsentanter for forlagsverdenen dukket op på folkebibliotekerne for egenmægtigt at plukke de trykte bøger ud, der var særlig interesse for, og så sætte dem i karantæne i forhold til biblioteksudlån, ville det udløse et sandt ramaskrig. Ikke desto mindre er det, hvad der regelmæssigt sker for bogtitler på de svenske folkebibliotekers digitale hylder. Her fjernes nogle titler rask væk af e-bogsproducenterne fra folkebibliotekernes udbud af e-bøger, mens andre først kan downloades af lånerne tre til fem måneder efter udgivelsen. Forlagene styrer lån af e-bøger I et stort debatindlæg i Svenska Dagbladet den 5. oktober protesterede 26 kulturchefer og kultur- og fritidschefer fra Stockholms Len og Region Gotland da også i usædvanligt skarpe vendinger mod en så eksorbitant tilsidesættelse af bibliotekernes ret til selv at udvælge, hvad og hvornår de tilbyder deres brugere lån af bøger, herunder e-bøger. I indlægget undrer de svenske chefer sig også over, hvad forlagene egentlig vil med e-læsningen og med prissætningen. Lige nu virker det desværre, som om forlagene mest er optaget af at bevare deres hidtidige revir og lægge sten i vejen for folkebibliotekernes mu-

lighed for udlånsmæssigt at sidestille trykte og digitale materialer i stedet for teknisk og markedsmæssigt at gå foran på e-bogsområdet, lyder det fra de 26 ledere. Forlagene og bibliotekerne bør langt hellere samarbejde om at øge digitaliseringstakten, så ﬂere e-bogstitler kan komme borgerne til del, frem for at konkurrere med hinanden, hedder det i indlægget. Så meget desto mere fordi alt tyder på, at antallet af personer, der læser bøger, er øget siden fremkomsten af e-bogen. En enquete, som Stockholms stadsbibliotek for nylig har gennemført, viser da også, at hver 5. ebogslæser udelukkende har anskaffet sig et lånekort for at låne e-bøger. Vi ser gerne, at ﬂere læser mere, slutter kulturcheferne. Derfor slås der i indlægget til lyd for en generel prissænkning, når det gælder biblioteksudlån af e-bøger, og et bredere udbud. Bibliotekerne må gøre deres hjemmearbejde I en replik tre dage senere bedyrer repræsentanter for Svenska Förläggareföreningen og syv fremtrædende forlag, bl.a. Bonniers, Natur & Kultur, Piratförlaget og Norstedts, at forlagene og forfatterne mener, at alle typer af bogformater skal være til udlån på bibliotekerne. Selvfølgelig også e-bøger.

Faktisk går 80-85 % af de e-bøger, som forlagene sælger, da også til bibliotekerne for udlån, selvom det kommercielle bogmarked er voksende. Men - lød det fra forlæggerne - vi ønsker en bedre balance på det digitale bogmarked mellem forfattere, forlag, biblioteker og de kommercielle netboghandlere mv. Og på bibliotekshold må man udarbejde nogle budgetmodeller, som kan fungere, og som er tilpasset e-bøgerne og de udfordringer, de indebærer for bibliotekerne. De svenske forlæggere peger også på den store opgave og udgift, de har i at skulle digitalisere 200 års nationale udgivelser. Et konkret bud på, hvordan man fra forlæggerne selv kan forestille sig mulige budgetmodeller, der samtidig også imødekommer bibliotekernes ønske om frit og uanset medieformat at kunne foretage et kvaliﬁceret udvalg af titler og formidle dem bredt – lyser dog i denne omgang noget overraskende og beklageligvis ved sit fravær.

/HN

Danmarks Biblioteker 2013 - nr. 6

I N N OVAT I O N & L Æ R I N G

Både børn, unge og voksne står i kø til Skrotlab. Her er en meget ung biblioteksbruger i fuld gang med et spændende projekt. Foto: AAKB

SKROT, TECH, MAKERSPACE, HACKERSPACE Makerkulturen gør sit indtog på danske biblioteker Europaller pakket med brugte go-cart dæk, kasseret it-udstyr, vaskemaskine-tromler og gamle elektroniske husholdningsredskaber, tallerkener og vaser med skår. Det tårner sig op og er det første, der møder øjet, når man kommer ind på Hovedbiblioteket i Aarhus. Nogle lader slet ikke til at bemærke det for et bibliotek så atypiske scenarie. Enkelte bliver forargede, men langt de fleste bliver nysgerrige og undersøger, hvad der foregår. Nogle går i gang med at male gammelt porcelæn, lave fyrfadsstager af øldåser eller sy penalhuse af gamle bannere. Andre går mere drastisk til værks med at skille ting ad, bruge hammer og boremaskine og lave deres helt egne designs og opfindelser. 22

Det er Skrotlab, der er i gang! Hele oktober er der skrot, bæredygtighed og genanvendelse på dagsordenen. Borgere reparerer, kreerer, modificerer og udvikler af alle mulige forskellige slags skrot, og bibliotekets personale gør det samme. Der bliver afviklet foredrag, skraldedates, reparationscafeer, fletteworkshops, etnografiske workshops og meget andet.

Skrotlab er et samarbejdsprojekt Det kan godt være, at det hele ligner en stor bunke rod, men der er en mening med galskaben. Faktisk er der en velovervejet systematik, og der ligger mange overvejelser bag de bunker, værktøj, aktiviteter og personaleroller, der møder brugerne i Skrotlab. Skrotlab er et samarbejdsprojekt mellem fem lokale partne-

KO RT N Y T re, hvor nogle har været stærke på at bidrage til idéudviklingen, nogle med skrot og værktøj, mens andre har leveret personale, og alle har budt ind med en stærk faglighed. Skrotlab er et eksempel på, at en række partnere leverer det, de er bedst til, og samlet er der fremkommet et resultat, som ingen af partnerne kunne have lavet alene.

Makerkultur på biblioteket Skrotlab er et makerspace og det andet lab i Hovedbibliotekets Forhal. Det første var Techlab – en måneds hackerspace, hvor man kunne lave universal fjernbetjeninger, børst-o-botter, skille computere ad og samle dem igen på nye måder. Begge labs er en del af et projekt, hvor bl.a. Roskilde Bibliotekerne sammen med Hovedbiblioteket i Aarhus undersøger perspektiverne ved at arbejde med makerkultur i folkebibliotekerne. Vi undersøger, hvordan folkebiblioteker kan understøtte den enkelte borgers evne til at skabe og tænke kreativt, hvordan vi kan bringe viden og vidensområder aktivt i spil mellem borgerne, og om folkebiblioteket kan blive et innovationsrum i lokalsamfundet. Det undersøger vi helt konkret ved at skabe en række midlertidige labs. Projektet er inspireret af makerkulturen og makere, som er mennesker, der laver ting. Med udgangspunkt i paroler som If it is broken - fix it!, If it is not broken – improve it!, Be curious!, Share premises, tools and knowledge!, Do it yourself!, Create together! skaber, udvikler og deler de.

Læring og innovation Making er ‘learning by doing’ i allerhøjeste potens! Det handler om at lære med fingrene i bolledejen frem for med næsen i kogebogen. Making handler om at dele viden, om at gøre folk i stand til at gøre-det-selv, gøre det, så det passer til den enkelte og gøre det lige en tak bedre. Og det er netop det, der er interessant i en bibliotekskontekst! Kan bibliotekerne blive en smeltedigel for aktiv udveksling af viden og kunnen? Kan bibliotekerne mere aktivt understøtte kreativ tænkning? Kan biblioteket være et handlingssted, hvor man lærer, undersøger og skaber sammen på tværs af generationer, uddannelser og vidensområder? Og hvordan? Følg projektet på folkelab.dk.

Konference om making og innovation Den 1. april 2014 holder vi en konference i Roskilde, hvor programmet byder på oplæg fra ind- og udland, snigpremiere på den innovationsmodel, som IDEO er ved at udvikle til folkebiblioteker, besøg ved et makerspace og debat om makerspaces, makerkultur og folkeinnovation som en del af det danske biblioteksrum.

Louise Overgaard, teamleder, Hovedbiblioteket, Aarhus

Lokalsamfundets Innovationsrum Skrotlab og Techlab er lavet som en del af projektet Lokalsamfundets Innovationsrum, som også bliver kaldt Folkelab. Roskilde Bibliotekerne, Roskilde Universitet, Aarhus Universitet, INSP!, Open Space Aarhus og Borgerservice og Biblioteker i Aarhus står bag projektet, som bliver støttet af Kulturstyrelsens Udviklingspulje for Folke- og Skolebiblioteker.

Styrk kompetencerne! Alle taler om læring. Vi – DFS, DB, Kultur- og Undervisningsministeriet og mange andre gør noget ved det. Vil jeres kommune og bibliotek være med? Læringsdage 2014 afholdes i uge 19 fra den 5. til den 11. maj, hvor en lang række aktører over hele landet sætter fokus på voksenlæring, it-kompetencer og læsning mm. Formålet er dobbelt. At slå et slag for læringstilbud til voksne. Og at inspirere til deltagelse i læring, dér hvor voksne færdes i dagligdagen. Det kan være på jobbet, på et uddannelsestilbud eller en institution, på biblioteket og via nettets muligheder. Alle lokale udbydere af voksen- og efteruddannelser, fagforeninger og virksomheder, oplysningsforbund og biblioteker opfordres til at arrangere lokale læringsdage over en eller flere dage i uge 19. Fire ting gør dette års Læringsdage særligt vigtige: Hver sjette dansker har svært ved at læse – selv enkle tekster. Det viser OECD’s PIACC-undersøgelse, som blev offentliggjort for nylig. Det kræver en indsats af alle, der beskæftiger sig med uddannelse, formel og uformel læring. Se rapporten på sfi.dk. Danmark Læser, kulturministerens nye fireårige, landsdækkende kampagne. Den skal stimulere voksne til at læse romaner. Litteraturen er nemlig – ifølge Marianne Jelved – oplagt til at forstå verden og til at blive udfordret i ens eget verdensbillede, kort sagt til at blive klogere. Samtidig er romanlæsning en fin måde at vedligeholde læsevaner. Fra 2015, og for virksomheder allerede nu fra 2014, vil danskernes kommunikation med det offentlige foregå digitalt. Derfor tilbyder landets biblioteker i samarbejde med ITog Telestyrelsen og Erhvervsstyrelsen alle borgere introduktioner i at færdes på nettet og i at bruge NemID og borger.dk mv. Videre i TEKSTEN hedder en nem vej for alle, der er ordblinde eller har bøvl med at læse og skrive. Se hvor let man kommer videre i teksten på www.viderenu.info lavet af Arbejdsmarkedsstyrelsen. Dansk Folkeoplysnings Samråd er projektleder på læringsdagene i et samarbejde med bl.a. Danmarks Biblioteksforening og en række voksen- og efteruddannelser samt oplysningsforbund ministerier m.fl. Kom i gang! Landets biblioteker opfordres til at lægge hus til et lokalt opstartsmøde inden marts. Inspiration kan hentes i ”Gode råd – Læringsdage 2014”. Læs mere på www.læringsdage.dk. /HN

Danmarks Biblioteker 2013 - nr. 5

B I B L I OT E K E R I U S A

INDTRYK FRA CHICAGO Chicagos Folkebibliotek eller Harold Washington Library Center ﬁk med rette rosende omtale, da det åbnede i 1991, som verdens dengang største folkebibliotek. Hvordan opleves biblioteket så i dag? Holder det fortsat i en stadig mere digital tid? Ved et tre timers besøg en fredelig efter-

Synligt i lokalerne, og de første man møder, er de uniformerede vagter, som opmiddag i september, er der både plusser træder formelt venlige, men ikke altid og minusser. Arkitekturen er fortsat immed det store overskud af library-spirit i ponerende og ligeledes det gedigne interkontakten med brugerne. Vagterne synes iør. Og ved at bevæge sig rundt i hele hunæsten i overtal i forhold til de venlige og set glæder man sig over den megen gode hjælpsomme bibliotekunst, der udsmykker karer. lokalerne. Bibliotekets Getting my library Uden at kende bibliotevægge rummer også kets økonomiske kondimange spændende cita- card was like citizenship; tioner synes jeg at udter om biblioteker, bl.a. it was like American lånslokalerne trænger af Oprah Winfrey. citizenship. til en opdatering. LokaEn folder fortæller om lerne er meget traditioOprah Winfrey, de enkelte kunstnere. nelt indrettede og En anden om de spændtv-kanalejer, talkmangler dynamik i rediende forfatterarrangeshowhost m.m. geringen og formidlinmenter, der løbende afgen af materialerne. Det vikles på biblioteket. er ikke muligt at købe en kop kaffe eller en sandwich på biblioteket. En smuk vinterI det fysiske bibliotek er det, der impohave på 9. etage kan desværre ikke benerer mest, den aktive ungdomsafdeling, søges, mens jeg er der – var pågældende YOUmediea, og afdelingen med popudag udlejet til et bryllupsarrangement. lære og aktuelle medier, kaldet The Popular Library. Det undrer, at der ikke er Biblioteket har fortsat og fuldt fortjent mange brugere bortset fra i lokalet med megen veneration over for bibliotekets pc’erne med internetadgang. Måske gør initiativtager, den første afroamerikanske størrelsen af udlånslokalerne, at folk forborgmester i byen fra 1983 til sin død i svinder lidt.

“

1987, Harold Washington. En permanent udstilling viser, hvor meget Washington engagerede sig i at få skabt dette bibliotek.

Det bliver spændende at følge biblioteket i de kommende år. Som omtalt i Danmarks Biblioteker nr. 4, 2013 har man for nylig fået en 1 mio. dollars stor donation fra Gates-Foundation sammen med Aarhus, som p.t. bygger på Nordeuropas største folkebibliotek, Dokk1, på Aarhus havn. Hvad dette konkret vil betyde for brugerne er endnu åbent. Vil det bringe lidt mere begejstring i formidlingen af bibliotekets service overfor millionbyens indbyggere? Forhåbentlig – i alle tilfælde er målet med midlerne fællesudviklingsarbejde til innovation – bl.a. skal man udvikle nye formidlingsværktøjer. Karl Pedersen, Sønderborg Chicago Central Library eller Harold Washington Library Center anses med sine 70.200 m2 for at være verdens største folkebibliotek. Indviet: 1991. Ark: Hammond, Beeby and Babka.

B I B L I OT E K S I N D R E T N I N G

‘ÅBENT BIBLIOTEK’ OG SELVBETJENTE TIMER STILLER NYE KRAV TIL TRYGHED Bramming Bibliotek har med ny indretning, lavere reoler og ny gulvbelægning fået skabt et lyst og overskueligt biblioteksrum midt i byrummet til glæde for byens borgere.

På fire af Esbjerg Kommunes Biblioteker blev åbningstiden i foråret 2013 udvidet med selvbetjening og ubemandede timer, så de nu er åbne fra tidlig morgen til sen aften. Et af de fire biblioteker, Bramming Bibliotek, gik forud for de udvidede åbningstider – her fra kl. 7 til kl. 21 – i gang med at nytænkte hele indretningen, da man alligevel skulle have ny gulvbelægning overalt i bygningen og dermed skulle have fjernet alle møbler.

Som udgangspunkt ønskede vi at indrette det store biblioteksrum, så vi udnyttede samspillet mellem omgivelserne ude og husets indre optimalt. Vel at mærke samtidig med, at vi ønskede os et overskueligt rum, som kunne virke trygt for de brugere, som kommer til biblioteket i specielt de ubemandede åbningstimer. Idéen var enkel – man skulle som bruger kunne orientere sig hele vejen rundt og samtidig se den omgivende park, uanset hvor i rummet man opholdt sig.

Selvom Bramming Bibliotek, der er bygget i 1985, er placeret centralt i byen, ligger det også i byens park, hvilket sammen med traditionelt høje reoler kunne gøre det lidt ubehageligt at opholde sig der alene i de ubemandede timer. Heldigvis er der tale om en forholdsvis åben park med kun få høje træer samt en plæne med et væld af buske og blomster. Bygningen selv er samtidig ideel til denne type bibliotek, fordi den med sine mange gavle og med vinduer i kip giver, uanset hvor man befinder

sig i biblioteket, et fint udsyn og masser af lysindfald. Opgaven om at skabe overskuelighed drejede sig derfor især om nytænkning af selve udlånslokalet.

Resultatet blev indretning med reoler kun 160 cm høje. Dermed kan de fleste – i alle tilfælde voksne, unge og store børn, dem som især bruger biblioteket alene – se hen over reolerne og overskue hele rummet i ét enkelt blik. Et andet træk, vi besluttede os for, var at åbne biblioteket mere ud mod det omgivende byrum og parken. Det blev løst med nyopstilling af reolerne i diagonale rækker som en vifte mod venstre i den ene side af rummet og en vifte mod højre i den anden side af rummet. På den måde fik vi oplevelsen af parken ind i selve biblioteksrummet, idet man i begge retninger kan se ned mellem reolrækkerne og ud i parken. Skiltningen blev samtidig fornyet, den er i dag mere enkel og meget tydelig med bogstaver, som fylder det meste af reolgavlens overflade.

Brugernes modtagelse af nyindretningen har været særdeles positiv. Oftest hører vi, at rummet virker ikke bare lysere, men også meget større end tidligere. Lissi Møller, afdelingsleder, Bramming og Tjæreborg Biblioteker Foto: Torben Meyer, Esbjerg Byhistoriske Arkiv

Danmarks Biblioteker 2013 - nr. 6

B I B L I OT E K S S AT S N I N G E R

‘ÅBNE BIBLIOTEKER’ I VIBORG KOMMUNE En novemberopgørelse fra Kulturstyrelsen viser, at 189 biblioteker (fortrinsvis ﬁlial- og lokalbiblioteker) tilbyder ‘åbent bibliotek med selvbetjening’. Nu øges antallet meget snart med ni biblioteker i Viborg. Ikke af sparehensyn, men for at skabe bedre service i en kommune, hvor halvdelen af borgerne bor på landet – og samtidig moderniseres hovedbiblioteket – begge dele som led i ny kulturpolitisk indsats. I foråret 2013 vedtog Viborg Kommune en kulturpolitisk strategi for perioden 2013-2017. Strategien bygger ikke alene på Kulturudvalgets politiske visioner, men også på både institutionernes og borgernes idéer, synspunkter og konkrete forslag. For Viborg Bibliotekerne indebærer det bl.a., at der i 2014 etableres åbne biblioteker på samtlige ni lokalbiblioteker, og at bogbussen nedlægges. Viborg Hovedbibliotek er ikke i første omgang med som ‘Åbent Bibliotek’, til gengæld er der gang i en ombygning. Udvidet service til oplandet Viborg Kommune er landets anden største kommune rent geograﬁsk, og kommunen karakteriseres ved, at mere end halvdelen af indbyggerne bor på landet. Derfor er det helt naturligt, at alle ni lokalbiblioteker bliver til Åbne Biblioteker. Kommunen har udover Viborg by et meget stort opland og hele 84 byer eller landsbyer med mere end 50 indbyggere. Her får borgerne nu udvidet adgang til biblioteket med åbent fra morgen til aften på lokalbibliotekerne i Bjerringbro, Frederiks, Houlkær, Karup, Møldrup, Rødkærsbro, Skals, Stoholm og Ørum. Formålet er, at forbedre bibliotekernes service i forhold til borgerne med udvidet åbningstid, ved at etablere ‘åbne biblioteker med selvbetjeningstid’ i ydertimerne. Åbne Biblioteker i Viborg Kommune er altså ikke, som i så mange andre kommuner, en del af en spareplan, men en serviceudvidelse af bibliotekets tilbud. For øjeblikket arbejdes med indhentning af tilbud, bygningsændringer og chipning af materialer som forberedelse til åbningen, der forventes at blive i foråret 2014. De Åbne Biblioteker skal, ud over at fungere som traditionelle biblioteker, også agere møde- og samlingssted for lokalsamfundene. Kristine Nygaard Ledet, leder for formidling og service, Viborg Bibliotekerne

BIBLIOTEKET Viborg Kommune nytænker hovedbiblioteket og deres aktiviteter skal tilgodeses med bed læringsrum. Et andet greb – en utraditionel te bibliotekets mange kulturindgange og om bag

mbygningen betyder, at der sker store forandringer i det nuværende bibliotek fra 1991. Her blev et nyt hovedbibliotek, en ældre biblioteksbygning, kombineret med en meget fin nybygning tegnet af arkitekt Thomas Meedom-Bæch, indviet. Med ombygningen i dag får hovedbiblioteket nu to store mødelokaler og et undervisningslokale, som borgerne i Viborg Kommune kan leje – også uden for bibliotekets åbningstid. Musikbiblioteket har samtidig i den igangværende proces fået ny placering i kælderetagen, hvor al musik står samlet, og hvor brugerne har mulighed for at spille og/eller lytte til musik. Børnebiblioteket er midlertidigt indrettet i det tidligere Musikbibliotek. Den endelige indretning afventer den færdige ombygning. Der arbejdes lige nu med involvering af børnebibliotekets brugere. Børnene har mulighed for at komme med forslag på en opsat frise, hvor de kan kommentere på børnebibliotekets indretning. Derudover er der afholdt inspirationsmøde med daginstitutioner, skoler og forældre.

V I B O RG KO M M U N E

Biblioteksrummet som teaterscene. Foto: Bo Amstrup

Ikonbyggeriet fra 1991 med den karakteristiske trappe midt i publikumsudlånet. Fotos: Thomas Meedom-Bæch.

SOM TEATER

som led i sin kulturpolitiske strategi. Brugerne dre plads til nye oplevelser, studiepladser og aterformidling – fører brugerne på opdagelse i den bagerste reol! Løbende i processen udnyttes de muligheder der opstår i en sådan forandring. Blandt andet afholdes der en bogcafé i et udvidet gangareal, som fremadrettet bliver en del af børnebiblioteket.

tens Kunstråds Tværæstetiske Pulje. Forestillingen blev holdt uge 47 og 48. Det er første gang biblioteket og dets personale både er inspiration og kulisse til en teaterforestilling. Det blev en helt unik oplevelse for brugerne og for os i Viborg Bibliotekerne.

Teater med publikumsinvolvering

Som en del af kommunens kulturpolitiske strategi for 20132017, er der givet penge til anlægsudgifterne, så det handler om at tænke kreativt i forhold til den nye indretning. Ombygningen er færdig i begyndelsen af december, og børnebiblioteket forventes endeligt indrettet i slutningen af januar. Vi slår dørene op til et forandret hovedbibliotek i februar 2014.

Processen omkring nyindretningen har krævet kreative og innovative tanker, da der samtidig arbejdes i biblioteksrummene med en helt unik forestilling i samarbejde med det lokale egnsteater Carte Blanche. Forestillingen ALT der er fortalt, og ALT vi ved, tager udgangspunkt i bibliotekspersonalets opfattelse af ‘deres’ bibliotek og egen rolle som personale på et bibliotek. Biblioteksmedarbejderne udfordres på egne opfattelser af biblioteket som hverdags- og metafortælling i et sensorisk, publikumsinvolverende labyrint-teater. Også bibliotekets brugere får prikket til deres opfattelse af, hvad biblioteket er og rummer. ALT der er fortalt og ALT vi ved, er ét af de projekter Kulturstyrelsen støtter gennem Udviklingspuljen for Folke- og Skolebiblioteker. Projektet støttes ligeledes med et større beløb af Sta-

Kristine Nygaard Ledet, leder for formidling og service, Viborg Bibliotekerne

Danmarks Biblioteker 2013 - nr.6

TÆ N K E TA N K E N F R E M T I D E N S B I B L I OT E K E R

2013

SEGMENTERINGSANALYSE

Bibliotekernes tænketank skal som bekendt udvikle nye modeller for bibliotekerne, men en anden vigtig opgave er at generere ny viden om bibliotekerne. Det sker først og fremmest med en af de største kortlægninger af bibliotekets brugere og ikke-brugere i en segmentanalyse med 10 hovedsegmenter. 2000 repræsentativt udvalgte danskere danner baggrund for undersøgelsens kortlægning af de forskellige gruppers forhold til folkebibliotekerne.

å sigt handler det hele om at finde vej til viden om fremtidens brugere, hvem de er, og hvad de efterspørger. Men vejen til denne viden skal først besvare et helt centralt spørgsmål: Hvem er så bibliotekets typiske brugere henholdsvis ikke-brugere i dag? Dét har Tænketanken påtaget sig at undersøge nærmere i et samarbejde med Moos-Bjerre Analyse. Kortlægnings- og indsamlingsarbejdet er slut og p.t. arbejdes der med analyser af de mange inputs i samarbejde med Tænketanken. Undervejs er medlemmerne af Tænketanken også inddraget – repræsentanter for biblioteker og centrale aktører. Rapporten giver et samlet bud på, hvordan man kan forstå og hvordan biblioteker strategisk, ledelsesmæssigt og leveringsmæssigt kan arbejde med målgrupper med forskellige interesser, motivationsfaktorer og barrierer i forhold til biblioteksbrug. Rapporten kan bidrage til at udpege veje og områder for forbedringer, så bibliotekerne kan levere bedre og mere præcist i forhold til forskellige grupper af borgere og dermed opnå bedre resultater i form af brugerandele, besøg, udlån og brugeroplevet værdi og tilfredshed.

Metoden og fokus For at sikre det bedst mulige resultat har man valgt en kombination af forskellige metoder – dels kvantitative i form af en klyngeanalyse, dels kvalitative fokusgruppeinterviews. Dermed skulle der være grundlag for både at kunne trække generelle linjer op og samtidig få nuanceret resultaterne.

Hvem er de? Til at selektere og differentiere brugere og ikke-brugere har man anvendt den statistiske metode: klyngeanalysen. Der er arbejdet med alder, om man har børn under 15 år, uddannelse, hvilken størrelse by man bor i, fordelingspolitisk indeks, digitalt indeks, e-indeks, social-indeks og nørd-indeks. Resultatet er 10 segmenter, hvoraf fire går på unge, idet undersøgelsesoplægget har ‘særligt fokus på unge’. I det følgende introduceres kort hvert af de 10 segmenter; 4 ungesegmenter (15-29 årige) og 6 voksensegmenter (fra 30 år). For yderligere detaljering af de forskellige segmenters biblioteksbrug henvises til den endelige rapport på www.db.dk/tænketank-undersøgelser. Michael Moos-Bjerre, Moos-Bjerre Analyse

DE FIRE UNGE-SEGMENTER

UNGE BØRNEFORÆLDRE Segmentet er især karakteriseret ved at være børneforældre mellem 20 og 29 år. Funktionær (26 %) eller studerende (23 %). Flest kvinder (64 %). Mest liberale/borgelige segment blandt de unge (der generelt er mere venstreorienterede), 42 % har borgerlig/liberale holdninger. Interesser forenelige med familieliv (især mad og vin (36 %) computerspil, tv og ﬁlm, tøj og mode). Udgør 2 % af befolkningen. Biblioteksbrugere i gruppen udgør: 77 %.

UNGE PÅ VIDEREGÅENDE UDDANNELSE 20-29 år. Segmentet er især karakteriseret ved at være studerende (100%) på videregående uddannelse. Stor andel med solidariske/venstreorienterede holdninger, bruger i høj grad digitale funktioner. Bor primært i storby. Individuel sport største interesse. Interesser i øvrigt: rejser og politik. Mest digitale segment blandt de unge (74 % er ‘noget eller meget digitale’). Hyppige brugere af sociale medier (66 % bruger det ﬂere gange dagligt). Det næstmest venstreorienterede/solidariske segment blandt de unge (74 % har ‘venstreorienterede holdninger’). Udgør 6% af befolkningen. Biblioteksbrugere i gruppen udgør: 63% – bruger primært vidensrelaterede tilbud (63 %).

S E G M E N T E R I N G S A N A LYS E

ØVRIGE SEKS SEGMENTER

DEN UNGE ARBEJDER 20-29 år. Segmentet er især karakteriseret ved at have høj andel, der er i arbejde, og ved ikke at have videregående uddannelse. Faglært/ufaglært arbejde (36 %), studerende (14 %). Det næstmest ‘borgerlige/liberale’ segment blandt de unge, 36 % har liberale holdninger. De ﬂeste bor enten i by med 5.000 eller 50.000 indbyggere. 24% har ‘nørdede’ interesser, dvs. det mest nørdede ungesegment og det næstmest nørdede af alle. Primær interesse tv og ﬁlm (34 %) Øvrige interesser: computer-spil, rejser, lytte til musik. Udgør 9 % af befolkningen. Biblioteksbrugere i gruppen udgør: 51 % – stort set 5050 fordeling. Det ungesegment, der har den laveste andel brugere.

NØRDEN Mænd (89 %). Funktionær (30 %), faglært arbejder (21 %). Single eget hjem (30 %). Ingen børn (75 %). 50 % bruger digitale tjenester i nogen eller høj grad. Flest digitalt orienterede blandt voksensegmenter. 71 % ‘nørdede interesser’, dvs. segment med ﬂest med nørdede interesser. Mest individualistiske – 85 % er kun lidt eller meget lidt socialt interesserede. Computerspil højeste interesse (76 %), øvrige interesser: Tv og ﬁlm (39 %), biler og motorcykler (27%). Udgør 8 % af befolkningen. Biblioteksbrugere i gruppen udgør: 39 % – et overvejende ikke-brugersegment.

UNGE UNDER UNGDOMSUDDANNELSE 15-19 år. 80 % studerende. Piger (74 %). Indfanger ikke alle, der er under ungdomsuddannelse, nærmere ‘den pæne’ gymnasiepige. Det mest ‘venstreorienterede/solidariske’ af ungesegmenterne, 75 % har ‘venstreorienterede’ holdninger. Den mest socialt orienterede gruppe blandt de unge, 46 % vægter socialt samvær højt (sociaindeks). Eneste segment som har uddannelse og lektier som en hovedinteresse. Interesser: rejser (29 %), lytte til musik (28 %), tv og ﬁlm (26 %), uddannelse og lektier (24%). 64 % bruger sociale medier ﬂere gange dagligt. Udgør 9 % af befolkningen. Biblioteksbrugere i gruppen udgør: 90 %. Det segment, der har den højeste brugerandel - Superbrugere.

DEN KULTURELLE SUPERBRUGER 40-59 år. Par med udeboende børn (38 %). Den gruppe blandt voksne, hvor ﬂest bor i storby (33 %). Funktionær eller efterlønner. Videregående uddannelse (36 %), erhvervsuddannelse (36 %). 75 % er kun lidt eller slet ikke digitalt interesseret, dvs. segmentet er det, som bruger digitale tjenester næstmindst. 85 % har solidariske/venstreorienterede holdninger, det næstmest venstreorienterede/solidarisk orienterede segment. Med 29 % det voksensegment, hvor ﬂest er mere sociale end individualistiske. Blandt alle næstmest sociale. Udgør 13 % af befolkningen. Biblioteksbrugere i gruppen udgør: 86 % - superbruger. Voksensegment med størst brugerandel.

Danmarks Biblioteker 2013 - nr. 6

TÆ N K E TA N K E N F R E M T I D E N S B I B L I OT E K E R

BØRNEFORÆLDRE OVER 30 30-49 år. Funktionær (54 %). Videregående uddannelse (40 %), erhvervsuddannelse (40 %). Interesser forenelige med familieliv: Tv-ﬁlm, mad og vin, rejser. Biblioteksbrugere i gruppen udgør: 58 % – 4 ud af 10 er ikke-brugere.

INDIVIDUALISTEN Har ingen børn under 15. Segmentet blandt de voksne, hvor ﬂest er singler. Dog også en stor andel, der lever i parforhold med udeboende børn. Videregående uddannelse og erhvervsuddannelse Hun eller han er aktiv udøver af individuel sport og holder i øvrigt meget af at rejse. Have og natur er også en væsentlig interesse. Udgør 8 % af befolkningen. Biblioteksbrugere i gruppen udgør : 49 % - stort set 50-50 fordeling af brugere og ikke-brugere.

MANDLIG SENIOR Den idealtypiske person er en mand over 60, der er på efterløn eller pension. Han lever i parforhold og har udeboende børn. Bor i en landsby og har borgelige/liberale holdninger. Hovedinteresser: have og natur samt rejser. Udgør 9 % af befolkningen. Biblioteksbrugere i gruppen udgør : 30 % - 7 ud af 10 er ikke- brugere, største andel af ikke-brugere blandt alle 10 segmenter.

MIDALDRENDE KVINDE FRA LAVERE MIDDELKLASSE Den idealtypiske person er en midaldrende kvinde med lav uddannelse. Er enten i parforhold med udeboende børn eller single. Hun er arbejder, efterlønner eller pensionist. Hun bruger hverken digitale tjenester generelt eller bibliotekets elektroniske tilbud. Hun er venstreorienteret. Primære interesser: tv og ﬁlm, have og natur samt rejser. Udgør 19 % af befolkningen. Biblioteksbrugere i gruppen udgør: 34 %.

VEJEN TIL FLERE

På en veloplagt workshop den 10. oktober lø Biblioteker sløret for et af tankens helt store p biblioteksbrugerne på landsplan. Efterfølgend teret til at kvaliﬁcere den videre debat om, hv

elve segmentanalysen, som Moos-Bjerre Analyse står for, afsluttes og offentliggøres i en større rapport i januar 2014. Men på workshoppen løftede Michael og Tilde Moos-Bjerre for analysens resultater og dens ti segmenter efterfulgt af en første kommentar hertil ved Frank Nørregaard. Eftermiddagen var siden helliget workshopdeltagerne selv og de muligheder, de så får for ved hjælp af analysen at følge op og i praksis nå ud til flere borgere, dels de som ikke bruger biblioteket så meget, dels ikke-brugerne.

Nyt biblioteksstrategisk værktøj Hvad kan bibliotekerne så bruge segmenterne til, og hvordan kan de tage fordel af analysen i forhold til udvikling af nye lokale bibliotekspolitikker? Som aktivt medlem af Tænketanken var Frank Nørregaard – nytiltrådt bibliotekschef i Glostrup efter at bibliotekets mangeårige leder Anne Marie Brems gik på pension 1. oktober – inviteret til at give en allerførste kommentar til segmentanalysens grupperinger. Hvad er vores mange forskellige brugere enige om, og hvad har de til fælles, spurgte Frank Nørregaard indledningsvis. Han gav selv svaret: Kun én ting: det at bruge biblioteket! Heraf giver det sig selv, at biblioteket må have adskillige mål, og det skal åbne op for en mere bredspektret vifte af tilbud. I omstillingsforløbet fra det samlingsorienterede, transaktionelle, til det relationelle moderne bibliotek, har bibliotekerne brug for nye værktøjer, når de skal udvikle strategier lokalt for udviklingsarbejdet. Som Frank Nørregaard ser det, er segmenteringsanalysen et praktisk redskab, fordi man med analysen kan generalisere i forhold til mødet med borgeren. Biblioteket kan opleves som et nærmest usynligt – selvfølgeligt – tilbud. Men et tilbud, som med sine nuværende arbejdsmetoder ikke når ud til alle borgere. Til at nå flere ikkebrugere og i indsatsen for at øge kendskabet blandt brugerne til bibliotekets mange digitale tjenester har man i Glostrup hidtil forsøgt sig med sociale tjenester og bannere. Men det slår ikke til. “Vi arbejder meget med at nå både de unge, fremtidens brugere, og andre – og har fokus på både klassiske som digitale tjenester”, fortalte Nørregaard. Man arbejder i overensstemmelse med formålsparagraffen (Lov om biblioteksvirksomhed §1) med tre hovedelementer i forhold til biblioteksservicen: viden, kultur og oplevelser (inkl. spil, film og musik). Glostrups bibliotekschef oplever, at den del, der især slår

S E G M E N T E R I N G S A N A LYS E

E BIBLIOTEKSBRUGERE

øftede Tænketanken Fremtidens projekter - en segmentanalyse af de var en lang række fagfolk invivordan analysen kan anvendes. igennem i forhold til ikke-brugerens syn på biblioteket, er oplevelsesdelen; det er svært at nå ud og få formidlet kendskab til den tungere del, hele videnssiden.

Et nyt redskab Her kan segmentanalysen blive et nyt værktøj og en god hjælp. Dens ‘grovopdeling’ af borgerne i 10 grupper betyder, at man får en genvej til mere målrettet at prioritere og udvikle den fremtidige service i forhold til lokalsamfundets sammensætning. “For man skal have lagt en strategi for, hvor man kan nå ud til både særlige brugere og ikke-brugere, selv om ikke nødvendigvis alle kan og skal nås”. Og man skal tillige, som Flemming Ettrup, tidligere direktør for Danmarks Biblioteksforening, år tilbage formulerede det, fortsat arbejde for at sikre, nemlig at “Biblioteket er ikke en besked nedad, men en drøm opad”, mente Frank Nørregaard. I Nørregaards optik fordelte segmentanalysens ti grupper sig i tre hovedgrupper: Brugersegmenterne, delvise brugersegmenter (stort set lige mange brugere og ikke-brugere), samt ikke-brugersegmenterne. Brugergruppen omfatter fire af segmenterne: Unge med videregående uddannelse, Unge på ungdomsuddannelse, Børneforældre og Superbrugeren – Den kulturelle kvinde. ‘Det delvise brugersegment’ omfatter Unge forældre, Den unge arbejder og Individualisten. Ikke-brugergruppen er Nørden (Mændene fra 30 år), Mandlige seniorer og Midaldrende kvinder med lavere uddannelse.

per, og herfra kom ved dagens afslutning en lang række anbefalinger og idéforslag, som alle vil indgå i den endelige rapport. Her skal blot nævnes nogle af dem.

cer. Derfor: Biblioteket skal tænke lige omvendt og inddrage repræsentanter for disse brugere i udvikling af service til de to segmenter – ‘de ved, hvad der skal til’.

Leder-/strategigruppen diskuterede, hvilke segmenter, der ville være mest relevant at arbejde med. Den var ikke selv i tvivl, men pegede på to: De unge børneforældre og Den unge arbejder (unge i beskæftigelse). Her skulle man gå efter en succesrate på yderligere +15 % . Til at nå det mål krævedes bl.a. videreudvikling af personalets kompetencer samt inddragelse af brugersynsvinkler og brugere i formidlingen. For “vi kender ikke de unges sprog”, og vi skal gå nye veje i både branding og markedsføring. Midlerne er udviklingsprojekter og udviklingspuljer.

Børneforældre over 30 er travlt optagede – nye måder at nå dem på er via børnene (børnetilbud som IKEA-parkering) og via job og f.eks. arbejdspladsklubber.

“

Individualisten er passioneret og meget bevidst om, hvad hun/han vil og vælger bevidst fra eller til og skal udfordres gennem særligt krævende aktiviteter, eventuelt i form af morgenmøder o.l. Husk at vedkommende kan lide at være alene – tiltrækkes ofte af biblioteket, som et sted, hvor man er ‘sammen med andre’, selv om man er alene.

Man skal via segmentanalysen have lagt en strategi for, hvor man kan nå ud til både særlige brugere og ikke-brugere, selv om ikke nødvendigvis alle kan og skal nås.

Frontpersonalegruppen opfordrede til at tænke anderledes – selv pegede den f.eks. på børneparkering som IKEA, Biblioteket kommer til familien i form af kasser à la Årstiderne.dk, særlige betjeningstilbud til single-forældre. Andre forslag var studiejobsformidling og fredagsbar på biblioteket herunder aftensmad til studenterpris i bibliotekscaféen. Og et retro-tilbud ‘ro og fordybelsesmuligheder’ omfattende læsesal, særlige studiearbejdspladser o.l.

Endelig skal Den mandlige senior også ‘fanges og nås’ i eget netværk. Fra håndværkermesser til jægerforeningen over golfklubben og genbrugspladsen. Tænk trillebørsformidling, lød det!

Fire øvrige indsatsgrupper bød ind på initiativer i forhold til at nå bredere ud til udvalgte segmenter. Biblioteket skal ud, hvor de unge er. Derfor: “Kend din bruger - bedre”, og der skal handles nu ikke bare på den lange bane.

Fra analyse til konkrete idéer Efter introduktion til segmentanalysens grupperinger samt Nørregaards kommentar gik workshop-deltagerne i grup-

Når det gælder målgrupperne Nørden og Superbrugeren, er det svært at hamle op med disse to segmenters egne kompeten-

Hellen Niegaard

Danmarks Biblioteker 2013 - nr. 6

Afsender: Danmarks Biblioteksforening Farvergade 27 D, 2. sal, 1463 København K SORTERET MAGASINPOST

42781

DANMARKS BIBLIOTEKSFORENING ”Biblioteket – rammen om samtalen” VELKOMMEN TIL DB ÅRSMØDE 2014 DEN 27. OG 28. MARTS I DGI-HUSET I VEJLE Gå ikke glip af årets vigtigste og største kulturpolitiske konference: DBs Årsmøde. Stedet hvor landets kulturpolitikere, fagfolk og sektorens centrale parter mødes, og de nyeste biblioteksprodukter og IT-løsninger udstilles. Mød bl.a. kulturministeren under et to-dages program spækket med aktuelle kulturpolitiske drøftelser, generalforsamling og valg af nyt formandskab. Kom og hent frisk inspiration til biblioteksudviklingen i jeres kommune.

Sæt kryds i kalenderen nu! Tilmelding åbnes i løbet af december måned på www.db.dk På gensyn i Vejle.