Danmarks Biblioteker nr. 8, 2011 by Danmarks Biblioteksforening

DANMARKSBIBLIOTEKER

Nr 8. 2011

Ny DB-publikation: Biblioteket i byudviklingen Kulturminister Uffe Elbæk stiller op til ‘TÆSK’ og til INTERVIEW • ‘Åbne biblioteker’ på fremmarch • E-bogsdebatten fortsætter • DB: talerør og brobygger • Når litteraturen skaber sammenhold • Leder: Danmarks Digitale Bibliotek - tiden er moden til beslutning

LEDER

Forside: Biblioteket i byudviklingen skrevet af Casper Hvenegaard Rasmussen, Henrik Jochumsen og Dorte SkotHansen, forskere ved Det Informationsvidenskabelige Akademi, og udgivet af Danmarks BIblioteksforening blev lanceret den 29. november. Foto af Garagen i Malmø er taget af Nille Leander.

Danmarks Digitale Bibliotek

- tiden er moden til beslutning Danmarks Biblioteker Et biblioteksmagasin 15 årg., nr. 8, december 2011 Udgiver/Adresse Danmarks Biblioteksforening Farvergade 27D DK-1463 København K Telefon: 33 25 09 35 e-mail: db@db.dk www.db.dk Redaktør Hellen Niegaard (hn@db.dk), ansvarsh. Medieudvalget er rådg. f. magasin og hjemmeside: Andrew Cranfield, Inger Skamris, Michael Hartz Larsen, (webred. for DBs hjemmeside), og Hellen Niegaard (magasinredaktør). Kommende numre af Danmarks Biblioteker Nr. 1: 15.2 2012 Tidligere numre og artikler Se www.danmarksbiblioteker.dk Annoncer Formater og priser: www.db.dk, publikationer Grafisk produktion Stæhr Grafisk Tryk CS Grafisk A/S

Vagn Ytte Larsen (A), formand for Danmarks Biblioteksforening Siden “Folkebibliotekerne i vidensamfundet” blev offentliggjort i 2009 har mange arbejdet på at få realiseret drømmen om Danmarks Digitale Bibliotek. Kulturministeriet, KL og Styrelsen for Bibliotek og Medier, der tilsammen danner en forberedende DDB-styregruppe, har en rapport på trapperne. I Danmarks Biblioteksforening har vi en livlig debat om det i både Repræsentantskabet og Digitaliseringsudvalget og venter spændt på rapportens anbefalinger og løsninger for kommunerne og deres biblioteker. Hvad er det mon vi venter på? I DB hilser vi velkommen, når der viser sig nye veje for, at bibliotekerne kan styrke og udvide deres tilbud og services. Som vi senest har set med eReolen.dk og med den nye adgang til e-bøger. DB stod forrest i kampen op til år 2000 for at få en lovgivning, som sidestiller alle materialer/ressourcer, der giver borgerne fri og lige adgang til viden, helt gratis. Den kamp står DB stadig forrest i. Også når det gælder digital adgang med et fælles Danmarks Digitale Bibliotek. Tiden er moden til en beslutning. Bibliotekerne har længe udviklet på de forskellige byggeklodser og netbiblioteker, som sikrer adgang til e-bøgerne, film med filmstriben.dk, lydbøger med netlydbog.dk og bibzoom.dk med adgang til digital musik og meget mere. Men det er stadig den enkelte kommune, der skal betale for, at deres borgere får adgang til alle de digitale materialer. Sådan har det altid været med bøger, og sådan vil det også være med e-bøger. Derfor er det vigtigt, at vi i biblioteksvæsenet konstant arbejder med gennemskuelige forretningsmodeller og udvikler dem, så vi billigst og mest effektivt kan sikre borgerne den demokratiske fri og lige adgang. Det har bibliotekerne altid været gode til. Det skal vi sikre, at de fortsat er.

ISSN nr.: 1397-1026

DB opfordrer alle kommunerne til at bakke om op alle netbibliotekerne, så de byggeklodser, der skal til for at skabe Danmarks Digitale Bibliotek, kan komme på plads. Og vi opfordrer KL og Kulturministeriet til at finde en farbar vej. Baseret på et frugtbart samarbejde mellem Kulturministeriet og kommunerne, så man får en løsning til gavn for alle borgerne. Så langt så godt.

Abonnementspris For medlemmer kr. 300,For ikke-medlemmer kr. 650,Studerende ved Danmarks Biblioteksskole kr. 60,-

Spørgsmålet, der især presser sig på, er, om den nye adgang skal være for borgerne i alle landets kommuner fra Skagen til Gedser eller det kun er for de tilsluttede og betalende kommuner?

Danmarks Biblioteksforenings Forretningsudvalg Vagn Ytte Larsen (A) Odsherred, formand Hanne Pigonska (V) Odsherred, 1. næstformand Kirsten Boelt, publikumschef, Aalborg Bibliotekerne, 2. næstformand Henrik Olsen (A), Ishøj Steen B. Andersen (A), Århus Jørn Rye Rasmussen (F), Silkeborg Henrik Vestergaard (V), Århus Tine Vind, afdelingschef for kultur-, idrætsog fritidsområdet i Lyngby-Taarbæk Kirsten Westh, HK Kommunal, Fmd. Biblioteksudvalget Lene Byrialsen, Odense

Danmarks Biblioteksforening vil gerne medvirke til, at der kommer en fælles national løsning til gavn for borgerne, derfor kunne vi forestille os, at vi indkalder de berørte parter for at få belyst situationen lige i starten af 2012.

Oplag 2.033

Borgerne venter nemlig på en løsning.

INDHOLD

Landets nye kulturminister Uffe Elbæk har susende travlt og stiller, som man kan se i årets sidste nummer af Danmarks Biblioteker, gerne op til dialog. Både til Tæsk-Debat med borgerne, møde med landets biblioteksledere på Styrelsen for Bibliotek og Mediers Nyborg-møde – og som appetitvækker til DBs store kulturtræf og årsmøde i marts: til interview med bladet! Læs hvad ministeren mener om bibliotekerne, digitaliseringen, kulturarven, overvågning, DDB og de andre store kulturopgaver. Og hvad han brugte biblioteket til som barn og ung. Med det stemningsfulde forsidefoto fra Garagen, et anderledes bibliotekstilbud og et aktivt byrum i Malmø, ønskes Danmarks Bibliotekers læsere, biblioteksforeningens medlemmer og samarbejdspartnere en rigtig glædelig jul! Hellen Niegaard

Danmarks Digitale Bibliotek - tiden er moden til beslutning

Ny undersøgelse af ‘åbne biblioteker’ på vej

@Reolen.dk i begyndervanskeligheder

Kulturministeren til ‘TÆSK’ Troels Brücker

TÆSK - Debat i øjenhøjde Hellen Niegaard

BITE med oprør på bibliotekernes temauge

Det nødvendige offensive digitale bibliotek Fra styrelsens ledermøde 2011 Annette Brøchner Lindgaard

Interview med Kulturminister Uffe Elbæk: Biblioteket er et moderne forsamlingshus og demokratisk livsnerve Hellen Niegaard

Læring hele livet - europæisk seniorfokus Anne Skibelund

Reception for “Biblioteket i byudviklingen”

Re?thinking Libraries på internationalt symposium i London Inger Edebro Sikström

Umeå - europæisk Kulturhovedstad 2014 med nyt kulturelt vartegn

DB skal være talerør og bygge bro Fra Repæsentantskabsmødet i november Hellen Niegaard

Biblioteksudvikling i udsatte boligområder Hans Elbeshausen og Kambiz Kalantar Hormoozi

Litteraturen skaber sammenhold: Kbh. læser-kampagnen Lise Hækkerup, Theresa Linnea Markenvad og Christine Nederlund

Læseklubberne blomstrer i København

Lyrikbasar i Stockholm Per Nyeng

Stavanger: Hele Rogaland læser samme bog

VILD MED ORD & BØGER

Fuldt hus til Københavns Hovedbiblioteks ‘tæske-møde’ 6

Mega kulturbyggeri i Umeå af det berømte Snøhetta arkitektfirma 17

Nye idéer og anbefalinger til bibliotekernes ungeindsats 28 28

Hvad kan biblioteket tilbyde unge uden ungdomsuddannelse? Lisbeth Galtung, Lone Engel Westphall og Gunhild Søndergaard

Sidste Nyt: Partnerskaber – sæt fokus på værdier og egne mål Helle Schønemann og Pernille Carneiro Juel

NY RAPPORT PÅ VEJ

ÅBNE BIBLIOTEKER

på hastig fremmarch En igangværende undersøgelse ser nøjere på fænomenet – det åbne, delvist selvbetjente bibliotek

en kulturministerielle rapport Folkebiblioteket i vidensamfundet fra 2010 nævner i lighed med Danmarks Biblioteksforenings fokusområder for 2010-11 de åbne biblioteker som et indsatsområde. Begrebet bliver i rapporten brugt om folkebiblioteker, der i en del af åbningstiden er uden betjening. Det første åbne bibliotek i Danmark så dagens lys i Gjern i 2004, men det er først i 2010 og 2011, at væksten for alvor har taget fart. I dag har vi rundet over 80 åbne biblioteksenheder i 40 danske kommuner. Lokalaviserne og de landsdækkende medier taler begejstret om vækstrater i besøg på 23% som følge af åbningen af åbne biblioteksenheder. Emnet er således særdeles aktuelt, og jeg har været så heldig at skulle evaluere konceptet for Styrelsen for Bibliotek og Medier her i efteråret 2011. I den forbindelse har Styrelsen foretaget en dataindsamling hos de biblioteker, der tilbyder konceptet, hvilket har givet mig et særdeles righoldigt empirisk materiale i hænde.

Et foreløbigt og iøjnefaldende resultat handler her om fordelingen mellem betjent og ubetjent tid om sommeren, hvor

det samlede antal ubetjente timer udgør ca. 80% af den samlede åbningstid: Jægersborg Bibliotek i Gentofte Kommune er betjent i 37 og ubetjent i 59 timer ugentligt, Vamdrup Bibliotek i hhv. 8 og 80 timer og Biblioteket Hørup i Sønderborg Kommune er bemandet i 8 timer ugentligt og ubetjent i 88 timer. Det er i dette perspektiv, at de ovennævnte voldsomme væksttal på op til flere hundrede procent fx fra et månedligt besøgstal på 300 til mellem 1.000 og 1.500 skal ses, idet en beregning af besøg pr. time i den åbne og betjente tid udviser både dramatiske forskelle og en betydelig variation: 33 besøg i timen i den betjente tid mod 1,8 i den ubetjente i Hørup, 43 mod 11 i Jægersborg og 9,4 mod 5 i Vamdrup. Og man må her overveje om disse forskelle skyldes lokale forhold, eller om variationerne har noget at gøre med bibliotekernes indsats? Et andet træk, som undersøgelsen vil søge at belyse, er, hvordan bibliotekerne fortsat kan undgå hærværk og ødelæggelser. Bortset fra Grønlands Torv har der nemlig ikke været nævneværdige eksempler på ødelæggelser. Utvivlsomt hænger

det sammen med, at 80 % er placeret i lokalområder præget af enfamilier og rækkehuse. I den endelige undersøgelse er det meningen, at kvalitative interviews vil supplere de overvejende kvantitative data allerede indsamlet. De åbne biblioteker udgør et helt centralt element i visionen om 24/7: adgang til biblioteket i 24 timer 7 dage om ugen. Spørgsmålet om de selvbetjente biblioteker som lokalsamfundets mødested indgår her som et naturligt element i den igangværende undersøgelse. En helt ny tendens synes ifølge Danmarks Biblioteksforenings Budgetundersøgelse 2012 (DB nr. 7, 2011 s. 6) at være udvidet åbningstid med differentieret betjening på hovedbiblioteker. Undersøgelsen af det Åbne Bibliotek, som jeg er ved at færdiggøre, omfatter i denne omgang alene filialer, som er blevet enten omlagt eller nyindrettet til såkaldt åbne selvbetjente biblioteker. Den afsluttes med udgangen af 2011 og forventes p.t. offentliggjort i begyndelsen af 2012.

Carl Gustav Johannsen, lektor, Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) og medlem af DBs Repræsentantskab

A K T U E L D E B AT

eREOLEN.DK I

STARTVANSKELIGHEDER Næppe var eReolen.dk lanceret under stor medieopmærksomhed og mange positive ord, før det et-årige projekt kom ud i strid modvind. Mens borgerne kastede sig ud i forsøg med at låne e-bøger fra bibliotekernes eReolen.dk lavet i samarbejde med en lang række forlag, så rullede spørgsmål og dommedagsbasuner hen over diverse skærme. Blandt andet fordi eReolen.dk har en købeknap. Når man ikke længere kan låne en bog, kan man vælge at købe den. Indtægten fra dét salg skal deles mellem de kommunale biblioteker og forlagene. Det er faldet folk for brystet. For dels er det konkurrenceforvridende, mener visse

forlag og bogfolk. Dels må bibliotekerne ikke sælge bøger, lyder det fra Styrelsen for Bibliotek og Medier, som i parentes bemærket selv har støttet projektet. Pudsigt nok har stort set ingen udover Danmarks Biblioteksforening p.t. for alvor stillet spørgsmål ved den relativt dyre pris, som kommunernes biblioteker under projektet skal betale for deres borgeres e-bogsbrug. Som om det ikke var nok, så tyder noget i skrivende stund på, at eReolen mere eller mindre er forbudt for børn under 13. Brug af eReolen.dk forudsætter bl.a. download af softwaren Adobe Digital Editions. Og for at kunne det, skal man have en vis alder. Der er formentlig masser af andre uafklarede og relevante spørgsmål. Foreløbig opfordres alle til selv at prøve eReolen.dk og danne sig et billede af muligheder, vilkår osv. For hvis e-bogen som format kommet for at blive, og skal bibliotekerne leve op til deres formålsparagraf kommer man ikke uden om at understøtte medietypen.

E-BØGER & BIBLIOTEKET: HOLDER DET I LÆNGDEN? Sidst i november rejste Lotte Garbers, afgående formand for forfatterforeningen, et principielt spørgsmål i dagbladet Politiken: ”Hvor billig skal adgangen til bøger være, før der ikke er socialpolitiske grunde til at gøre dem gratis tilgængelige på bibliotekerne?” Hun opfordrede til, at vi på længere sigt bør have en mere principiel diskussion om bibliotekernes rolle i en digital verden. I den forbindelse stillede hun et andet meget væsentligt spørgsmål: “Kommer der abonnementstjenester, hvor man kan streame de bøger, man ønsker at læse, skal det måske være slut med digitale bøger på biblioteket.”

Lige nu er alle især vældigt optaget af, hvilke konsekvenser e-bøgerne får for forlag, forfattere og biblioteker. Men hvordan sikrer vi adgang til e-bøger af kvalitet på lige fod med de trykte bøger, spørger Michel Steen-Hansen. Også han opfordrer til principiel debat om den udvikling med borgernes og slutbrugernes vinkel. /hn

Danmarks Biblioteker 2011 - nr. 8

Foto:Morten Holtum

Danmarks Biblioteksforenings direktør Michel Steen-Hansen svarede i et indlæg et par dage efter i Politiken bl.a.: ”For mig er svaret, at prisen skal falde til ’gratis for brugeren’. Fordi vi ved, at selv en minimal pris for vidensprodukter som bøger kan afholde nogle fra at læse og deltage i det demokratiske vidensamfund. Det er jo også grunden til, at vi har en lovgivning, der slår fast, at bibliotekerne skal stille alle typer materialer til rådighed med fri og lige adgang. Hvis ikke biblioteket er der med alle dets facetter, også bøgerne i både fysiske og digitale former, hvem skal så lære vore børn at navigere i junglen af viden og informati-

oner på nettet?” Meget kan, som Garbers peger på, ganske vist fås på nettet uden videre, men så skal man være indstillet på at få uafviselige annoncer o.l. kommercielle indslag med i sin kultur- og musikoplevelser. Steen-Hansen spørger: ”Skal de, der ikke har råd, plages af reklamer med de konsekvenser det har? Hvad med den kulturpolitiske vinkel? Skal man bare overlade det til de kommercielle udbydere at bestemme hvilken type musik, der skal være til rådighed?” Han mener umiddelbart nej. Af flere grunde. For, peger DBs direktør på, hvordan sikrer man, at der er adgang til al musik, også til de smalle bagkataloger? Hvis musikleverandøren lukker ned, hvordan sikrer man så adgang? Skal vi så bare sige til borgerne: Desværre firmaet kan ikke længere give adgang til kulturarven? Hvilket igen, bl.a. i lyset af den nye ebogsservice, eReolen.dk, rejser spørgsmålet om, der er en lignende udvikling på vej for e-bøger.

‘ T Æ S K ’ T I L K U LT U R M I N I S T E R E N

VI SKAL HAVE EN NY KULTURPOLITIK - OG ALLE SKAL BIDRAGE

Kulturministeren og ordstyrer Lars Andrén lytter intenst til borgernes mange spørgsmål. Foto: Troels Brücker

ulturminister Uffe Elbæk stiller gerne op til debat med borgerne. Han stillede en af de allerførste gange op i serien ‘Tæsk’ - Debat i øjenhøjde på Københavns Hovedbibliotek. Her introduceres og diskuteres vigtige aktuelle problemstillinger; fremlagt af kendte og ukendte vendes de med københavnerne og andre interesserede i åndsfrihedens og demokratiets navn. Med en sal fyldt til bristepunktet med 130 mennesker, lagde den nye kulturminister noget utraditionelt ud med at tilstå, at han allerede efter 1 1/2 måned på posten ‘elsker’ sit ministerium og i øvrigt er glad for at få 'tæsk'.

Vi inviterede Uffe Elbæk, radikal kulturminister fra 3. oktober i år, for at høre om han, som ambitiøs kulturforkæmper gennem årtier og tidligere kaospilot, i smalkosttider og i en samlingsregering, kan løfte kulturområdet? “Det er min opfattelse, at jeg har det allervigtigste ministerium. Selvom det rent finansielt paradoksalt nok er det mindste, 6

er det nok også det, der har den allerstørste interesse. Vi lever i en tid med overflod af information og sulter samtidig efter mening. Kunst og kultur er vigtigt for vores samfund. Kunsten gør os til mere kritiske og opmærksomme borgere og skal politisk tænkes ind overalt fra byudvikling til erhvervsliv osv.”, mente kulturministeren. Han tilstod også, at han ingen nye penge har men alligevel samtidig vil styrke både udvikling og kvalitet. Her er vejen frem ifølge ministeren: prioritering og nytænkning. “Det bliver et langt sejt træk. Og”, tilføjede ministeren til stor jubel, “helst over to valgperioder”. Han forklarede dette med, at vi er oppe imod den tredelte krise. Uffe Elbæk definerede krisen som både empatisk (manglende engagement og voksende ligegladhed), strukturel og miljømæssig. Markedet kan tydeligvis ikke klare problemerne, løsninger må ske i en treenighed af markedet (det private), det offentlige og ikke mindst det frivillige område. Uffe Elbæk plæderede nemlig især for iværksætteri og kreativitet under parolen:

Gør noget selv! Spørgelysten var stor. Blandt deltagerne var der mange udøvende kunstnere, sangere, skuespillere, forfattere og filmfolk, der fortalte om deres problemer med bl.a. a-kassen og ikke mindst med iværksætteri, som arbejdsmarkedsregler lægger gift for. I det hele taget er kulturlivet præget af smalkost og bindinger, som den nye kulturminister ønsker at gøre noget ved, bl.a. i samarbejde med beskæftigelsesministeren. Kulturministeren var både lyttende og forstående. Hans løfter var få, til gengæld var opfordringerne til at skabe noget selv mange. Et konkret og forpligtende ministerløfte var dog at tage i mod ‘Tæsk’ igen om et år. Den udfordring og opfordring vil Hovedbiblioteket tage op!

Troels Brücker Tæskeholdet

TÆSK DEBAT I ØJENHØJDE Om onsdagen kl. 17 på hovedbiblioteket i København Dét, der gør hovedbibliotekets debatter om aktuelle samfundsspørgsmål til noget af en publikumsmagnet, er ikke alene den fri adgang til aftenerne. Det er det lidt dogmeagtige koncept: et kort oplæg og derefter åben mikrofon. Troels Brücker, en af arrangørerne, fortæller: “Vi tager dét med fri mikrofon helt bogstaveligt og alvorligt”. At det er attraktivt, kunne man f.eks. opleve i forbindelse med Tæsk-arrangementet med kulturministeren i midten af november. Der var rift om pladserne, og publikum var både spørgelystent og meget engageret – og kunne uden tvivl have fortsat debatten længere end den afsatte time. Men her holder man fast, oplyser Brücker: “Det kan godt være lidt presset ind imellem. Vi kæmper også meget med de fysiske rammer, som er trængte, men hvem ved, måske er også det med til at gøre det hele lidt mere uformelt og uforudsigeligt”. Troels Brücker er bibliotekar og free-lance konsulent og står sammen med webredaktør mm, Lars Andrén, bag Københavns Hovedbiblioteks initiativ ‘Tæsk – Debat i øjenhøjde’. Han fortæller videre om debataftenerne: “Vi har p.t. afholdt 34 arrangementer. De to sidste i denne omgang, begge om højaktuelle emner, er netop afviklet. Det ene var med Tor Nørretranders “Tænk globalt, handl lokalt” - og et andet om den meget forkætrede betalingsring og bompenge i København med trafikforskeren Per Homann Jespersen fra Roskilde Universitet. Efterhånden er ‘Tæsk’ blevet lidt af en institution, helt som vi håbede på ved start”. Også det forberedende arbejde er presset. “Det hele skal gå relativt hurtigt, fra vi får en idé, til vi holder vores arrangement. Og virkeligheden er ofte, at de relevante oplægsholdere fra pinger til græsrødder ikke altid passer ind i vores ‘hver onsdag kl. 17’skema”, siger Troels Brücker. Men det gør det let at deltage i for publikum på vej hjem fra job og andet. Og, som de selv siger på Tæsk-redaktionen, er det alligevel lykkedes at få både Kong Salomon og Jørgen Hattemager til at stille op. De klør på med en ny sæson til foråret, måske med lidt mere kant, dvs. skæve emner og kontroversielle oplægsholdere. For begge redaktører på Tæskeholdet er enige om, at konceptet kan udvikles endnu mere. /Hellen Niegaard

BITE Bibliotekernes Temauge bød på syv dage med OPRØR Bibliotekerne i 24 kommuner omkring København samarbejdede i uge 47 om temaugen BITE. Med temaet ’Oprør’ arrangerede bibliotekerne en sand perlerække af oprørsarrangementer rundt om på regionens biblioteker fra 21. til 27. november. Bibliotekerne inviterede indenfor til performances, happenings, foredrag, musik, familieaktiviteter, konkurrencer og meget mere – alt med fokus på oprør af forskellig slags. OPRØR kan opleves i alle tænkelige afskygninger – nye som gamle, politiske som æstetiske. Bl.a. kunne man møde aktivist Niels Holck, filosof Anders Fogh Jensen, tidligere jægersoldat Thomas Rathsack, forfatter Peter Øvig Knudsen hjerneforsker Peter Vuust, freestyler Per Vers, punkgruppen Iceage og mange flere. Tanken bag BITE, er ifølge projektleder Stig Grøntved Larsen, at pege på bibliotekerne som kulturhuse, der kan en masse andet ved siden af at låne bøger ud. At pege på dem som centre for oplysning i bredere forstand, bl.a. som rammer om begivenheder. Danmarks Biblioteksforening er så begejstrede for initiativet, at DBs formand Vagn Ytte Larsen (A), opfordrer alle landets biblioteker til at tage temauge-idéen op næste år: ”Flot tænkt – og usædvanlig flot attraktions- og gennemslags-kraft. Fin måde at vise bibliotekernes mangfoldighed på – både mediemæssigt og servicemæssigt”, mener formanden. Danmarks Biblioteker 2011 - nr. 8

BIBLIOTEKSLEDERMØDE 2011

DET NØDVENDIGE OFFENSIVE DIGITALE BIBLIOTEK Om DDB og den politiske fastlåsning - og opråb om mod og innovativ tænkning! Fra Styrelsen for Bibliotek og Mediers årlige møde for landets bibliotekschefer Prolog Lidt som lillejuleaften eller prologen ved Tour de France afholdt DB Syd et fyraftensmøde mandag d. 14. november med overskriften: “Vi skal alle bruge nettet i 2015 – kan vi det?” Det var chefkonsulent Kjeld Romer Larsen fra KL, der fik mig op på lakridserne, fordi han, uden at lægge fingre imellem, beklagede sig over bibliotekernes og Styrelsen for Bibliotek og Mediers (SBM) manglende vilje til at vælge den rigtige kurs frem imod Danskernes Digitale Bibliotek (DDB). Det er åbenbart KL’s oplevelse, at ‘biblioteksvæsenet’ ikke vil sit eget bedste og i hvert fald ikke det, som KL vil. Det lyder meget, meget mærkeligt i ørene på en bibliotekschef, der, som bibliotekschefer er flest, i den grad er optaget af at udvikle de smarteste digitale løsninger både i et kvalitetsmæssigt og et økonomisk perspektiv. Og der var ingen trøst at hente, da Styrelsens direktør, Jens Thorhauge, indledte årets ledermøde på Nyborg Strand dagen efter med at beklage, at rammerne for DDB ikke er på plads og at det – set fra hans side af bordet – er KL, der ikke kan imødekomme de mulige modeller.

Fri og lige adgang? Til gengæld var resten af mødet en inspirerende omgang af “Hej Ho, hvor går det godt” og “Nøj, hvor er bibliotekerne nødvendige og dygtige rollemodeller – især på det digitale område, hvor vi vil det hele og gerne bidrager til, at hele samfundet lever op til den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi”. Der er bare lige to små problemer. Det ene problem er, at det er tvivlsomt, om problemerne med digitale rettigheder

set i dansk bibliotekssammenhæng kan løses. Det andet er det her med DDB, altså hvordan får vi skabt et solidt fundament for, at fremtidens digitale biblioteker kan sikre befolkningen – i alle kommuner – fri og lige adgang til oplysning uddannelse og kulturel aktivitet uden samtidig at kompromittere kommunernes ret til selvbestemmelse? Kan det virkelig passe, at retten til at vælge at have et dårligt bibliotek kommer før pligten til at opfylde den grundlæggende demokratiske forudsætning om fri og lige adgang? Den nye kulturminister, Uffe Elbæk (B), var også forbi styrelsens ledermøde i Nyborg og lovede at gøre, hvad han kan. Det var godt at opleve en minister, der er i stand til at være nærværende, realistisk og i øjenhøjde. Og Elbæk har helt ret. Hvis bibliotekerne skal være i stand til at leve op til sin opgave i fremtiden, så kræver det innovation, stort mod og stærke partnerskaber.

En politisk korrekt massepsykose? Spørgsmålet om bibliotekernes mod og innovationsevne gik som en rød tråd gennem hele ledermødet. Innovationsekspert Mikael Lindholm kaldte til kamp og opfordrede os til at indføre hjernepligt og mobilisere enhver tankefør mand og kvinde for at gøre DK til en kreativ stormagt. Forsamlingen greb opfordringen og blev optændt af idéen om mere konkret at gøre bibliotekerne til det åbne forum for demokrati og medborgerskab – Folkets Tænketank. Og selv om panelet bestående af Stefan Hermann, rektor ved Professionsskolen Metropol, Morten Hesseldahl, direktør DR Kultur, Mai Buch, direktør Competence House og fmd for DEFF og Marc Perera

Christensen (C), rådmand i Aarhus, efterfølgende advarede os om risikoen for at blive en politisk korrekt religiøs kult (halleluja), så kom der samtidig rigtig gode forslag om at åbne bibliotekerne med de enorme ressourcer, de rummer. Og til at fortsætte med at tegne billedet af den mest moderne offentlige institution, der ikke kan redde hele verden, men som kan bidrage til at skabe innovation i samfundet og understøtte demokratiet. Derfor skal vi med Lars Bornæs’, bibliotekschef i Silkeborg, ord: “Kæmpe for danskernes Digitale Bibliotek”. Og personligt vil jeg foreslå, at vi som bibliotekschefer nu går ud i hver vores kommune og modvirker, at manglende opmærksomhed og ligegyldighed fra kommunernes side betyder, at de uforvarende kommer til at svække sig selv. Når nu det modsatte er muligt.

Digitale materialer? Dejlig konkret og veltilrettelagt var temamødet om “Fremtidens indkøb af digitale materialer og formidling”. Især fordi fokus var på, hvad vi kan gøre. Kommunerne kan prioritere de digitale medier og skrue op for indkøbet af licenser m.v., og kommunerne kan arbejde innovativt med at formidle de digitale medier, licenser og ressourcer. Det koster noget. Især i overgangen, hvor de trykte medier kommer under pres, men det er jo netop her, vi skal tage vores nyerhvervede mod i brug. Vi skal, som kommunernes biblioteksledere, selvfølgelig turde gå foran. Og blive ved med at forklare offentligheden, pressen, politikerne og kommunerne hvorfor vores udlån af bøger falder, mens vores besøgstal – på biblioteket og på hjemmesiden – stiger og stiger sammen med benyttelsen af licenser.

I N N O VAT I O N O G B I B L I O T E K E R

“

Kan det virkelig passe, at retten til at vælge at have et dårligt bibliotek kommer før pligten til at opfylde den grundlæggende demokratiske forudsætning om fri og lige adgang?

En åndelig vækkelse? Den positive ånd og stemning, der gennemsyrede dette års ledermøde, nåede hidtil usete højder hen imod afslutningen, hvor først direktør fra DR, Gitte Rabøl, og derefter professor Vincent F. Hendricks, Københavns Universitet/Colombia University, begge med stort mod og selvtillid, i den grad peppede forsamlingen op. “Et robust demokrati er kendetegnet ved, at vi har en oplyst stemme”, tordnede Vincent F. Hendricks. Han fortsatte: “Vi skal kæmpe for oplysning, sandhed og viden frem for informationsdemokrati og pluralistisk ignorance. Bibliotekerne er et offentligt vidensrum, som vi er sat til at forvalte. Den opgave kræver mod, kreativitet og innovationsevne”. Og et offensivt digitalt bibliotek!

Foto: Nils Lund

Annette Brøchner Lindgaard, bibliotekschef, Esbjerg Kommune

Danmarks Biblioteker 2011 - nr. 8

BIBLIOTEKET IFLG. KULTURMINISTER UFFE ELBĂ&#x2020;K:

Foto: Michael Daugaard

Moderne forsamlingshus og demokratisk livsnerve

INTERVIEW

En veltalende, medrivende reformator eller bare en rigtig flink fyr? Landets nye kulturminister Uffe Elbæk – den 18. i rækken siden socialdemokraten Julius Bomholt som den første satte sig i stolen for 50 år siden og den 5. med rod i Det Radikale Venstre – har haft sin gang i dansk kulturliv de sidste tre årtier. Danmarks Biblioteker har forsøgt at lodde stemningen blandt de mange, Elbæk har spillet sammen med og svarene peger på begge muligheder. Hans mangeartede aktiviteter og indsats taget i betragtning, bliver hans ministertid enten noget helt særligt eller også bliver den bare en måske sprælsk og underholdende, men snart glemt parentes. Bliver der tale om det første, taler meget for, at vi måske kan vente os et opgør med den mere institutionsprægede og konservative tankegang, der gennemgående har karakteriseret de senere mange års kulturministerielle udspil – disses dyder ufortalte – til fordel for en mere dynamisk kulturpolitik med vægt på det nyskabende og på tværgående kultur. Folkebibliotekets positioneringer Hvad Elbæks ministertid kommer til at betyde for bibliotekernes udvikling står endnu helt åbent. Den nytiltrådte kulturminister er meget engageret og har store visioner. Ikke mindst på musikfronten. Samtidig er det tydeligt, at Uffe Elbæk ikke ønsker – endnu – at spille ud med alt for stærke og forpligtende holdninger, når det gælder bibliotekerne. Om dem siger kulturministeren: “Som person – og nu også som minister – ønsker jeg at sætte en dagsorden, som baseres på dialog, samarbejde og fremtidshåb. Her er det helt afgørende, at alle får mulighed for at komme til orde. Og i den sammenhæng ser jeg biblioteket som vor tids moderne forsamlingshus – som en demokratisk livsnerve for samfundet”, siger han til Danmarks Biblioteker. “Bibliotekerne spiller en helt særlig rolle i kulturlivet for os alle sammen, for bibliotekerne er det sted, som kan bringe forskellige partnere sammen. Et sted, hvor de kreative alliancer kan etableres, hvis vi skal genopfinde et nyt Danmark rustet til fremtidens udfordringer. Derfor synes jeg, det er oplagt, at bibliotekerne fremmer den samfundskritiske, den levende og den lokale debat – og at de faciliterer den”.

Udfordringerne

fundsmæssige udfordringer. Bibliotekerne er mange steder integrerede med borgerservice, de har satspuljeprojekter som Bogstart og Lektier online, og som noget nyt har flere biblioteker også lavet initiativer på sundhedsområdet. Så det sker da allerede. Udviklingen på de store statslige biblioteker er digital. På f.eks. Statsbiblioteket i Aarhus og på Det Kongelige Bibliotek stiller man mere og mere til rådighed digitalt. Det digitale udlån vokser støt. Det er en god udvikling. Bl.a. fordi den gør det lettere at bruge bibliotekerne. I forhold til forslaget om en bredere satsning på det digitale område, ønsker jeg at gøre den danske kulturarv digitalt tilgængelig i størst muligt omfang. Og jeg vil gerne arbejde for en øget koordinering inden for digitalisering blandt andet i forhold til den europæiske kulturarvsportal Europeana. Men jeg har ikke lige en stor pose nye penge, der står digitalisering på. Det er derfor fortsat i høj grad op til kulturinstitutionerne selv at have fokus på at digitalisere samlingerne. Har du andre konkrete forslag til bibliotekernes fokus og serviceudvikling inden for de næste par år? Jeg tror jo nok, at bibliotekerne selv er bedst til at forvalte deres udvikling. Men personligt tror jeg på, at partnerskaber og samarbejde er vejen frem, hvis vi skal tackle de aktuelle udfordringer. Hverken den offentlige, den private eller den frivillige sektor kan alene løse de udfordringer, som samfundet står over for i dag – de skal løses i fællesskab, og der har bibliotekerne en rolle at spille som arnested for idéudvikling.

I sidste nummer af Danmarks Biblioteker har seks danske biblioteksledere, chefer for både mindre og større folkebiblioteker, et universitets- og nationalbibliotek peget på opgaver, som regeringen bør se på. To ting, som begge kalder på initiativer på nationalt plan, går igen. Nemlig behovet for stærk og bredere satsning på det digitale område, herunder ikke mindst ift. kulturarven og ophavsret, sådan at vi i vidensamfundet ikke får en ringere adgang til viden, end vi har haft. Og nødvendigheden af langt mere målrettet, evt. i form af en vedtaget fælles politik eller strategi, aktivt at indtænke bibliotekerne i samfundsudviklingen – som steder for den enkeltes personlige udvikling og dannelse og som samarbejdspartnere for kommune, iværksættere og andre lokale aktører.

UE: De sidste par år har været rigtigt travle, så der har jeg ikke været den mest flittige bruger. Men jeg har hele livet været rigtig glad for biblioteket som et fristed, og et sted fyldt med viden – og som ung også et sted, hvor man kunne låne de internationale magasiner, som ikke lige fandtes i kioskerne i nabolaget.

Hvad er din kommentar til det?, spurgte Danmarks Biblioteker.

DBB må ud af dødvandet

UE: Bibliotekerne er allerede en aktiv del af samfundsudviklin-

Det nationale biblioteksprojekt DDB (Danmarks/Danskernes Digitale Bibliotek), som er en af hovedanbefalingerne i rapporten Folkebibliotekerne i vidensamfundet fra 2010, en rapport ini-

gen og spiller allerede en vigtig rolle i forhold til mange sam-

Hånden på hjertet – hvor meget har du brugt bibliotekerne, folke- som forskningsbiblioteker, frem til i dag?

Danmarks Biblioteker 2011 - nr. 8

tieret af to tidligere kulturministre, er politisk øjensynlig inde i et dødvande med Kulturministeriet og Styrelsen for Bibliotek og Medier på den ene side og KL på den anden. Hvad mener Elbæk om det? “Jeg regner selvfølgelig med, at vi finder en løsning, så vi kan komme i gang med projektet meget snart”, siger Uffe Elbæk forhåbningsfuldt.

“Arbejdet handler lige nu om at finde de helt rigtige løsninger for et DDB – og er absolut ikke inde i et dødvande. I en digital verden er det sund fornuft at have ét nationalt, samarbejdende og ressourcestærkt folkebibliotek på nettet frem for 98 adskilte enheder. E-bøger, tidsskrifter, film og musik på nettet bliver mere og mere efterspurgte. De netbaserede materialer skal være lette at finde og lette at bruge. De skal ikke – som i dag – være næsten gemt væk på særlige hjemmesider”. Kulturøkonomien og virkeligheden Ifølge den Marshall-plan for kulturen, som Uffe Elbæk markerede sig med før valget, er kulturen de seneste 10 år blevet udsultet så meget, at der er brug en større genopretningsplan. Herunder at de økonomisk trængte biblioteker får en saltvandsindsprøjtning. I dag – få måneder efter, men nu som kulturminister, er han, som han selv har bemærket i pressen ved flere lejligheder, blevet ramt af virkeligheden. Men det skal ikke forstås derhen, at Uffe Elbæk på forhånd bevidst har frasagt sig retten til at tilkæmpe ministeriets område nye penge at gøre godt med, understreger han: “Selvfølgelig ikke. Men der er ikke nye penge at gøre godt med, og vi er 23 ministre, der alle gerne vil have flere midler til vores områder. Så jeg vil hellere tage udfordringen op og sige, hvordan udvikler vi os uden at få tilført nye midler? Det synes jeg er den spændende udfordring, og en udfordring, som jeg gerne vil løse sammen med alle aktørerne på kulturområde”.

Overvågning Hvad folk låner og søger efter på biblioteket er en privatsag, spørgsmålet er hvor længe det forbliver det. Danskerne er efter sigende i dag det næst meste overvågede folk. Bladet spurgte kulturministeren: Bør politi og efterretningstjeneste efter din opfattelse have mulighed for at kontrollere og overvåge borgernes biblioteksbenyttelse. Eller bør bibliotekslån og anvendelse af bibliotekernes internetadgang og andre netservices udelukkende være en sag mellem biblioteket og den enkelte borger?

UE: Politiets og efterretningstjenesters adgang til at overvåge internetadfærd hos brugere af biblioteker er ikke alene et spørgsmål om bibliotekerne, da der er andre hensyn at tage – nemlig hensynet til forebyggelsen og bekæmpelsen af terrorisme i Danmark. Der er nedsat en arbejdsgruppe under Justitsministeriet, der belyser mulighederne for og konsekvenser ved at registrere brugere på f.eks. åbne hotspots og biblioteker.

Særlige indsatsområder Som kulturminister har Uffe Elbæk netop halet en flerårig aftale om Det. Kgl. Teaters økonomi i land, og han er på vej med et udspil, når det gælder den rytmiske musik. Hvilke områder og større opgaver vil Elbæk tage fat på derefter, spurgte Danmarks Biblioteker afslutningsvist?

UE: Jeg er rigtig glad for vores aftale om Det Kgl. Teater, hvor vi med et bredt forlig både sikrede teatrets økonomiske rammer og skabte mere frihed for teatrets ledelse, så vi ikke detailstyrer for meget fra ministeriets side. Næste skridt bliver en musikhandlingsplan, der ikke kun handler om den rytmiske musik, men som vil fokusere på at styrke hele området, især for at skabe bedre betingelser for musikkens vækstlag på tværs af rytmisk og klassisk musik. Derudover har vi en vigtig revision af mediestøtten, hvor de fleste er enige om, at de digitale medier skal styrkes. Længere hen i fremtiden vil jeg blandt andet fokusere på større internationalt samarbejde, bedre samtænkning af vækst og kultur og mere gejst for iværksætterkulturen på de kunstneriske uddannelser. Uffe Elbæk (1954) kan karakteriseres som iværksætter par excellence, kendt kulturpersonlighed og radikal politiker. Han sad i Aarhus Byråd i perioden 2001-2007, bl.a. som Kulturudvalgsformand, og opstillede i år til Folketinget for Det Radikale Venstre, hvor han blev valgt ind og efterfølgende udpeget til ny kulturminister. Interviewer: Hellen Niegaard Redaktør

SENIORER OG BIBLIOTEKER

LÆRING HELE LIVET Et blik på de europæiske bibliotekers aktuelle arbejde med 60+. Målgruppen er helt aktuel: 2012 er af Europa-Kommissionen udråbt til “europæisk år for aktiv aldring”

oktober 2011 afholdt Goethe Instituttet i Genova konferencen The 60+ at the library – a comparison of international experiences. Fra Danmark var Roskilde Bibliotekerne inviteret til at fortælle om succesen med det danske netværk for 50+’ere, AgeForce.dk. Samtidig fik jeg masser af inspiration og viden med hjem om, hvad der rør sig i resten af Europa i arbejdet med den ældre generation – lige nu. Og her er flere idéer, som danske biblioteker kunne overveje.

stor interesse. Det er et landsdækkende netværk for alle borgere over 50 år. Erfaringerne viser, at denne gruppe har stor lyst til at netværke. Og hvad mere er: De bruger biblioteket til det. AgeForce inddrager konsekvent frivillige kræfter og har f.eks. stor succes med at motivere folk til at gå i gang med og udvikle sig inden for it-området.

60+ og bibliotekerne Demografien taler sit eget tydelige sprog: Den ældre del af befolkningen er voksende, og andelen af arbejdsdygtige er dalende. Den digitale udvikling foregår med så rivende fart, at dele af den ældre befolkning risikerer at blive lukket ude fra væsentlige områder “Sølvhåret rummer bibliotekernes fremtid” - siger også italienerne, der fik en af samfundet. Det præsentation af Roskilde-netværket AgeForce på konferencen i Genova var alvorlige emner, Neuronerne skal motioneres! der lå til grund for konferencen, og meget Et opsigtsvækkende indlæg kom fra den sigende blev den holdt i Genova – dén by italienske neurofysiolog, Guido Rodrigui Europa, der har den største andel af ælez, der talte om “Words and neurons: at dre borgere. Gennemsnitsalderen i Genoall times!” Med baggrund i sin forskning va er 48.7 (i Tyskland er den 42.6, i Italien fortalte han, hvor vigtigt det er at holde 42.2). hjernen i gang – helt basalt at neuronerne Man kan undre sig over, hvad bibliotekeri hjernen skal motioneres! – og at læsning ne har at gøre med de demografiske uder et af de bedste redskaber til det. Ifølge fordringer. Men det giver god mening! BiGuido Rodriguez er det aldrig for sent at bliotekerne kan blive en afgørende medkomme i gang med motionere nerurospiller, når det gælder om at få folk med nerne via læsning, uanset om det handler på den digitale udvikling. Samtidig er friom bøger, lydbøger, e-bøger, o.l. villige seniorer mange steder en uvurderEt vigtigt budskab, som vi også skal have lig resurse for bibliotekerne. fokus på herhjemme. Og egentlig ved vi det jo godt. Alligevel var det en øjenåbner AgeForce som model at få repeteret det i denne sammenhæng: Vores AgeForce.dk blev modtaget med

Bibliotekerne skal have fokus på læsning fra vugge til grav. I forhold til behovet for aktiv og sund aldring er det helt indlysende, at bibliotekerne kan og skal spille en aktiv rolle her.

Hjælp til selvhjælp Deltagerlandene England, Tyskland, Italien, Holland og Danmark har alle gode erfaringer med itkurser på biblioteket. Det kniber ligefrem med at få personaleresurserne til at strække til den store efterspørgsel. Mange biblioteker taler om at inddrage de ældre og skrue op for hjælp-til-selvhjælp’en i fremtiden.

Det lille norditalienske Cologno Monzese bibliotek har under titlen “No one excluded” aktivt styrket hjælp-til-selvhjælp mellem ældre borgere. Allerede i 2000 uddannede biblioteket frivillige it-eksperter over 55 år til at undervise andre jævnaldrende. I dag er det vokset til en stor, aktiv gruppe, der står for it-kurser, oplæsning og andre kulturelle events på biblioteket. Et godt eksempel her i landet er den landsdækkende seniorsurfdag den 7. ok-

Danmarks Biblioteker 2011 - nr. 8

SENIORER OG BIBLIOTEKER

tober, hvor ældre blev opfordret til at hjælpe andre ældre med it. Men det kan udbredes meget mere, end vi gør i dag. Det er effektivt og kan spare bibliotekerne for en del arbejde. Desuden giver det de ældre en følelse af at kunne bidrage som borgere i samfundet, og det er også værdifuldt.

Det kræver mod Sammenholder man de mange input fra konferencen var der ét meget vigtigt budskab for fremtiden: Bibliotekerne skal bryde ud af den traditionelle, offentlige rolle og kaste sig ud i nye, alternative partnerskaber. Et eksempel på det finder man på Hovedbiblioteket i Hamborg. I 2008 startede man der projektet “The Media Couriers”,

hvor frivillige bringer bøger og andre materialer ud til ældre borgere. De frivillige fungerer samtidig som en slags personlig kontakt og besøgsven. Det specielle ved projektet er, at det er finansieret ved eksterne midler og ledes af en selvstændig virksomhed med ansatte, der udelukkende arbejder med at lede de frivillige. En opgørelse på 160 frivillige og over 300 tilknyttede borgere vidner om, at der er interesse fra begge sider. Skal begrebet ‘aktiv aldring’ lykkes, skal vi starte med os selv. Eksemplet fra Hamborg viser, at bibliotekerne – med tilpas mod til at gå nye veje også med finansieringen – kan udvikle tilbud, der kommer både samfundet, bibliotekerne og de ældre borgere til gode!

Konferencen i Genova var i øvrigt afsæt til fortsat samarbejde mellem bibliotekerne om 50+ generationen. Læs mere om konferencen på Goethe Instituttets hjemmeside: www.goethe.de/ins/it/gen og om Roskildes AgeForce på www.ageforce.dk og http://bibliotek.ageforce.dk for biblioteker.

Anne Skibelund, udviklingskonsulent, Roskilde Bibliotekerne og projektleder, AgeForce

FRIVILLIGE I BIBLIOTEKERNE? TORSDAG DEN 12. JANUAR 2012 KL. 17.00-19.30 NIVÅ BIBLIOTEK, NIVÅ CENTER 30, 2990 NIVÅ Danmarks Biblioteksforening, Region Hovedstaden, inviterer politikere, biblioteksansatte og andre interesserede til et spændende debatmøde om frivillige i bibliotekerne FRA PROGRAMMET ”Hvis frivillighed er svaret – hvad er så spørgsmålet?” Oplæg af Knud Aarup Hansen, socialdirektør i Randers Kommune. ”Frivillige i Fredensborg Bibliotekerne – giver det blot ekstra hænder eller skaber det noget nyt og anderledes?” Oplæg af biblioteks- og musikchef Lise Kann og projektmedarbejder Khaled Mustapha. Debatten styres af Malene Carmel (C), bestyrelsesmedlem DB Region Hovedstaden OBS: Kl.16.30 er der mulighed for en kort rundvisning på Nivå Bibliotek af Hanne Ahrenkiel, afdelingsleder.

Tilmelding med angivelse af navn, kommune og e-mailadresse sendes til klund@frederikssund.dk senest fredag den 6. januar 2012

RECEPTION

De tre glade forfattere fra venstre Casper Hvenegaard Rasmussen, Henrik Jochumsen og Dorte Skot-Hansen, fra Center for Kulturpolitiske studier ved Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) sammen med Danmarks Biblioteksforenings direktør og udgiver af bogen, Michel Steen-Hansen, på øverste etage i NordVest. Foto: Stine Rosenbeck, IVA

RECEPTION FOR Biblioteket i byudviklingen å novembers næstsidste dag markerede Danmarks Biblioteksforening udgivelsen af bogen Biblioteket i byudviklingen – oplevelse, kreativitet og innovation. Kultur og biblioteker indgår i stadig højere grad som en strategisk faktor i byplanlægning. Hvad det betyder for bibliotekerne er bl.a. gentænkning af arkitektur, indretning og af funktioner. Den nye publikation sætter fokus på bibliotekets betydning som bymæssigt ikon, placemaker og katalysator. Det var da også derfor, at en reception for bogen fandt sted på Københavns nye og prisvindende bibliotek NordVest på Rentemestervej nr. 76 i Københavns, tegnet af arkitekterne og byplanlæggerne Cobe + Transform. Et helt aktuelt eksempel på brugen af biblioteket i byløfts- og byfornyelsessammenhæng, omtalt af Nan Dahlkild i Danmarks Biblioteker nr. 5, 2011

Tom Ahlberg, redaktør for Søndag Aften, var inviteret som bogens første læser. Ahlberg fandt bogen uvurderlig i forhold til at fortælle den brede offentlighed og meningsdannerne, hvad det moderne bibliotek og dets mange facetter gør for samfundet og den enkeltes udvikling. Og hvorfor det er vigtigt, at der tænkes og investeres i biblioteker i forbindelse med byudvikling. Som han understregede, så er der en grund til at store byer verden over putter bunker af penge i biblioteksbyggerier. De kan noget og de skaber vigtige byrum. Han savnede faktisk kun en ting – og det var, at det virtuelle, det digitale bibliotek også sættes ind i en tilsvarende kontekst og han opfordrede de tre forskere til at gå i gang med bog nummer to og dække den sammenhæng.

Udgivelsen blev fejret med flere taler. Bogens forfattere takkede ved centerleder og forsker Dorte Skot-Hansen især Realdania. Fonden, som mest støtter mursten, har her valgt at støtte forskning, der kan bidrage til udviklingen af byens rum.

Se bestillingsoplysninger på bladets bagside.

Stadsbibliotekar i Malmø, Elsebeth Tank, anmelder værket i Danmarks Biblioteker nr. 1. 2012.

Danmarks Biblioteker 2011 - nr. 8

B I L G N I K N I H T ? E R De spørgsmål, som bibliotekerne har på dagsordenen og indimellem kæmper med at finde løsninger på verden over, ligner hinanden. Det handler f.eks. om bemanding, imødekommenhed (værtskab), digitalisering og økonomi fremgik det på Axiells internationale symposium. Svarene på, hvordan man kan håndtere disse udfordringer, er også vældigt overensstemmende: – revurdere arbejdsgange, tage vare på teknikkens muligheder og til stadighed arbejde udviklingsorienteret

et handler på den ene side fortsat om at udvikle bibliotektstilbuddet ud fra det lokalsamfund, man agerer i. Men på den anden side om også at udvikle biblioteket i overensstemmelse med den digitale revolution. Som ikke bare påvirker bibliotekets medier men også dets rum og tjenester, de går fra at være fysiske til stadig mere digitale; og de skal nu også være mobile. Det afgørende spørgsmål er: Vil biblioteket også i fremtiden være et vigtigt omdrejningspunkt i forhold til viden og kulturoplevelser? Axiell’s internationale symposium 2011 fandt i år sted i London i det hype byggeri, ExCel, ved Tower Hamlet. Fra mødet kunne flere indslag fremhæves, mest optaget er jeg nok selv af følgende indlæg.

Biblioteket – næste generations ressourcecenter? Allen Weiner, forskningsleder for Gartner Inc., et af USA’s ledende it-forskningsvirksomheder, opfordrede os til at drømme stort. For at blive næste generations ressourcecenter må biblioteket ifølge ham være: - På forkant med it-udviklingen - En oplevelse i sig selv - Tilbyde store og varierede samlinger - Samarbejde med borgerne, foreninger, skoler og it-leverandører - Bygge sine it-løsninger på open source - På en og samme tid udvide billedet af biblioteket og samtidig fastholde kerneydelserne.

Allen oplistede derudover bibliotekernes venner (friends), fjender (foes) og deres “frenemies”. Til venner regner Allen borgerne, forlæggerne og it-leverandørerne. Fjender er, mener han, budgetslagterne og snævertsynede personer. Til gruppen af frenemies (dem, der både rummer muligheder og trusler for biblioteket) regnede han bl.a. Google og Amazon.

Et skabende værksted Allen forudså også, at bibliotekerne fremover vil omfatte og udvikle sig til egentlige ‘laboratorier’. Steder, hvor borgerne kan udforske og afteste nye idéer. Elementer, som vi også arbejder med i Umeå i det nye ‘Kulturväven’. Andre centrale funktioner i fremtidens bibliotek vil være at kunne tilbyde forskellige medieformater, rum til læsning og mødestedsfunktionen – som et sted for mange slags møder og samarbejder. Her er de engelske begreber måske mere tydelige, både når det gælder de fysiske og de virtuelle møder – “a place to meet up and tweet up”. Biblioteket som sted for egen skaben, som et “content creation centre” og inkubator, et sted hvor ting afprøves og realiseres og et sted, hvor der findes viden og kundskaber – dér sker magiske ting. Altsammen noget som stemmer overens med de tanker, vi selv har gjort os for fremtidens bibliotek i Umeå.

Newcastle vender et blad “Turn a new page” lyder parolen for Newcastles nye stadsbibliotek, der blev

indviet i 2009. David Fay, bibliotekschef, fortalte om Newcastle’s spændende rejse. Én af de ting, de bl.a. har taget fat på, handler om betydningen af ‘det første møde’. De har udviklet en lokal policy for det, de kalder “meet and greet”. Et andet blad, som man har vendt, handler om måden at arbejde og nye metoder at besvare spørgsmål på. Hele 90 procent af alle spørgsmål skal besvares af den medarbejder, som den besøgende først kommer i kontakt med. For at kunne klare det, har man i Newcastle gennemført et omfattende kompetenceudviklingsprogram på samlet i alt 12 uger for samtlige medarbejdere. Det fastlægger de værdier, som bibliotekets service skal afspejle, vigtige ‘værtskabsspørgsmål’ og basisfærdigheder, som alle medlemmer af personalet skal kunne klare. Som støtte har alle medarbejdere via en slags kommunikationsmobil mulighed for hurtigt at kunne formidle spørgsmål til en kollega med specialistkomptence. Af andre forandringer kan fremhæves den såkaldte floorwalking (eller fra skranke til kundetilpasset kontakt, som Gert Poulsen fra Copenhagen Business School’s bibliotek kaldte det). Man arbejder i teams og på tværs af generationsgrænser.

At overleve budgetnedskæringer Vick Philips, tidligere bankansat og nu administativ direktør, og David Singleton, bibliotekschef ved Charlotte Mecklenburg Bibliotek i Georgia, USA fortalte, hvordan de havde håndteret meget store

BIBLIOTEKSUDVIKLING

S E I R A R B r sit alt kendt fo internation Samuelsson+ HN t, le am H : Åke en Tower Store. Foto don-bydel ncept Idea holdt i Lon ko af ks v te le lio b t ib Symposie rojekt og b dviklingsp særlige byu

budgetnedskæringer i 2009. De havde valgt at arbejde med følgende strategier: • Altid at arbejde udviklingsorienteret • At fokusere på bibliotekets styrker. Hvilken service er det vigtigst at tilbyde? Kan vi tilbyde den på en anden måde, end vi gør? Er det noget, vi kan slutte med at gøre? • At udvikle partnerskaber og samarbejde med andre virksomheder • At opbygge en stærk organisation. De mest almindelige spørgsmål skal kunne håndteres af alle • At arbejde smart – forbedre arbejdsprocesser, så de bliver mere effektive • At se alle udgifter efter i sømmene og prøve at søge ekstern finansiering • Danne ‘bibliotekets venner’. De konkluderede, at der ikke findes noget kvik-fix, når det handler om at klare be-

sparelser og samtidig løse de aktuelle opgaver.

Anythink! Pam Sandlian-Smith, chef for det i dag verdensberømte koncept ‘Anythink – a Revolution of Rangeview Libraries i Denver, Colorado, USA’, fortalte om, hvordan de var gået fra at være USA’s værste bibliotek til det bedste. “We Open Doors for Curious Minds” lyder deres vision. Deres forandringsrejse begyndte i 2006 med ekstra midler og med nyt postivt fokus. De oplistede et antal adjektiver, som beskrev, hvad de gerne ville være. Dynamiske, venlige, hyggelige var blot nogle af dem. Og i dag har de bygget flere nye biblioteker, som lever op til målsætningen om, at der altid skal findes plads for opdagelser! Informationsskrankerne er borte og personalet er tilgængeligt – ude på

floorwalking. Man har vedtaget et særskilt medarbejdermanifest og fået en ny kultur: baseret på et kundeperspektiv og en ambition om, at alle skal føle sig velkomne. Min kollega, Åke Samuelsson, og jeg fik mange indtryk med hjem. Vi føler selv, at vi er på rette spor – og ser nu frem til at virkeliggøre fremtidens bibliotek her i Umeå sammen med vore brugere, kolleger, politikere, netværk og andre. Så Kulturväven kan stå klar i 2014.

Inger Edebro Sikström, 2. næstformand i Svensk Biblioteksförening og bibliotekschef i Umeå

Umeå – kulturen som drivkraft I 2014 er Umeå udpeget som europæisk Kulturhovedstad. En status og satsning som bl.a. bygger på kommunens langsigtede strategi frem mod 2050: Kulturen skal fungere som løftestang og drivkraft for kommunens udvikling. Med kulturhovedstadsåret som katalysator mobiliseres alle relevante kræfter, der kan give kommunen bedre forudsætninger både ift. menneskelig udvikling, holdbar samfundsudvikling og samtidig styrke kulturlivets internationale dimensioner og relationer. Samme år skal byens nye vartegn Kulturväven, åbnes. 24.000 m2 hvoraf de 15.000 omfatter nyt stadsbibliotek, kvindehistorisk museum, en black box og udstillingsfaciliteter samt digitale saloner og øvelokaler for adns, teater og musik. Bygningskomplekset er placeret centralt i Umeå og skal åbne byen mod elven. Skitserne for området og den ny bygning er tegnet er det norske, internationalt kendte arkitektfirma Snøhetta, der også har bygget Alexandria Biblioteket i Egypten. Se mere på www.umea.se/umeakommun

Foto: Snøhetta, 2008

Danmarks Biblioteker 2011 - nr. 8

D B R E P R Æ S E N TA N T S K A B S M Ø D E

DANMARKS BIBLIOTEKSFORENING: TALERØR OG BROBYGGER DB skal udbrede kendskabet til foreningens virke og øge samarbejdet med bibliotekslederne om at skabe politisk indsigt i og opmærksomhed omkring bibliotekernes opgaver og presserende spørgsmål. Et af dem er lige nu at få sat Danskernes Digitale Bibliotek i søen. DB skal her arbejde for at bygge bro i den tilsyneladende fastlåste situation mellem staten og KL. Sådan lød udmeldingerne fra biblioteksforeningens politikere, både de kommunal- og fagpolitiske, på årets andet og sidste repræsentantskabsmøde 18. november i Vartov

sin mundtlige halvårsberetning redegjorde DBs formand, Vagn Ytte Larsen (A), Odsherred, for foreningens aktiviteter siden årsmødet i marts i Helsingør. Formanden gennemgik kort DBs sekretariats arbejde ud fra dets årshjul og en ny form for skriftlig beretning. Han fortalte derefter om bl.a. foreningens undersøgelser. Sommerens opinionsundersøgelse om danskernes holdning til bibliotekerne lavet i samarbejde med analysevirksomheden Moos-Bjerre samt DBs faste tendensundersøgelse af det kommende års budgetter. De har begge givet bibliotekerne, deres betydning og økonomiske vilkår solid mediemæssig dækning og bred offentlig opmærksomhed i sommer og i efteråret. Formanden suppleredes af DB-direktør, Michel Steen-Hansen, og 2. næstformand Kirsten Boelt, mediechef ved Aalborg Bibliotekerne. De fortalte hver især om nogle af de partnerskabsaktiviteter DB p.t. er involveret i som led i sin strategi om at arbejde mere projektorienteret i indsatsen for nyudvikling af bibliotekerne – og om at gøre det i samarbejde med andre. Herunder om et nyt initiativ, man lige har søgt om tilskud til: Tænketank om fremtidens biblioteker. Et samarbejde med Danmarks Forskningsbiblioteksforening, Bibliotekschefforeningen, Kommunernes Skolebiblioteksforening og Gymnasiebiblioteksforeningen samt 35 biblioteker. Vagn Ytte Larsen orienterede efterfølgende om medlemssituationen på det kommunale område. Der har været fem udmeldelser i denne omgang, mens der er én indmeldelse. Indmeldelsen kom som en direkte følge af TurDanmark og viser, som formanden understregede det, “Hvor vigtigt det er, at DB styrker dialogen med kommunerne”. Den efterfølgende debat om beretningen og virksomheden handlede især om to spørgsmål. Hvordan følger vi op på udmeldelserne og tydeliggør DBs arbejde bedre? Og hvordan kan DB spille ind, når det gælder Danskernes Digitale Bibliotek (DDB), en af de helt centrale anbefalinger i den kulturministerielle rapport Folkebibliotekerne i Vidensamfundet fra 2009.

Medlemssituationen Biblioteksforeningen har siden Kommunalreformen haft det største antal kommunale medlemmer nogen sinde. Og ligger i dag historisk højt sammenlignet med foreningens mere end 100-årige medlemshistorie. DBs medlemskommuner dækker dags dato ca. 93,4 % af befolkningen, fra årsskiftet knapt 90 %, hvilket stadig er meget højt. Alligevel var repræsentantskabsmedlemmerne meget opmærksomme på, om noget kunne gøres anderledes. Der blev spurgt til årsagerne af Lisbet Rosendahls (V), Varde, som fandt det trist, at kommuner ikke ønskede

at bakke om op bibliotekerne og DBs indsats, og af Marc Perera Christensen (C), Aarhus, der spurgte til nytteværdien, og hvad medlemmer får, som ikke-medlemmer ikke får. Årsagen er hovedsagelig økonomi, kunne Vagn Ytte Larsen oplyse. “Vi har desværre også set, at man har meldt sig ud som kommune, og ind som personlige medlemmer – og på den måde slipper billigt. Det er dog en yderst kortsigtet løsning”. Gjorde alle det, var der ingen politisk biblioteksforening til at tale bibliotekernes sag.

DBs nytteværdi og fremtid Det skal der derfor gøres noget ved, og andre spørgere pegede på, at det skal gøres i samarbejde med bibliotekslederne. For, som Anders Nielsen (A), Slagelse, formulerede det: “Man skal være opmærksom på, at det jo er bibliotekslederne, vi som politikere lytter til derude”. Martin Lundsgaard-Leth, bibliotekschef i Ikast-Brande, fandt, at “Medlemskabet først og fremmest er i fare i de kommuner, hvor kontakten mellem det politiske udvalg og biblioteket mangler. Det er i biblioteksledernes interesse, at vi har et stærkt DB. De skal være ambassadører for DB, og DB skal klæde dem på til den opgave”, mente han. Han blev bakket op af både 2. næstformand Kirsten Boelt og Lone Knakkergaard, bibliotekschef i Vejle. Hun sagde bl.a.: “Gruppe B (de personlige og faglige medlemmer, red.) skal tage hånd om det her. Som bibliotekschef, finder jeg det af afgørende betydning med et fælles, tværgående forum som DB, der samler både politikere og fagfolk. Det kan vi ikke undvære, selv om det koster. Det skal bibliotekslederne være opmærksomme på”. Alle var enige i formandens vurdering om, at det kan være svært at kvantificere DBs nytteværdi for den enkelte kommune, men også i en kommentar fra Jørn Rye Rasmussens (F), Silkeborg.

Han pointerede, at “Det enkelte medlem af DB skal naturligvis gøre sig klart, om man får noget ud af DB. Men, og det er vigtigt, det handler ikke bare om personligt og lokalt udbytte af medlemskabet. DB handler om bibliotekerne, kampen for dem og for borgernes fri og lige adgang til viden, som i dag kræver aktiv folkeoplysning – på nationalt plan. Og om at vi har et stærkt talerør på landsplan f.eks. over for ministeren”. Steen. B. Andersen (A), Aarhus, understregede i den sammenhæng, at partnerskaber med bibliotekerne og projekter som bl.a. undersøgelserne er væsentlige, “så foreningen så slagkraftigt som muligt kan tale bibliotekernes sag i medierne”.

Danmarks Biblioteker 2011 - nr. 8

D B R E P R Æ S E N TA N T S K A B S M Ø D E

Formanden opfordrede endelig til, at man i kommunerne gør sig helt klart, hvad man ønsker af foreningen - overordnet og lokalt. Vagn Ytte Larsen kunne også oplyse, at et par andre kommuner har haft medlemskabet oppe og vende, men her har man valgt at blive.

Vejen til DDB Danskernes Digitale Bibliotek (DDB), landets mest ambitiøse biblioteksprojekt p.t., står lige nu øjensynlig i stampe. En politisk afklaring mellem staten ved Kulturministeriet og Styrelsen for Bibliotek og Medier på den ene side og KL på den anden trækker ud, trods det at man fra august har haft et underliggende papir på plads. Projektet er, som omtalt i Danmarks Biblioteker i flere omgange, en fælles infrastruktur, som skal sikre effektiv håndtering af netbaserede medier fra e-bøger til online film og en fælles digital formidling mm. af biblioteksressourcer til danskerne. “DDB skal i gang nu!”, lød det fra flere af repræsentantskabets medlemmer. Blandt andre Annette Brøchner Lindgaard, bibliotekschef i Esbjerg, som refererede til et fyraftensmøde i DB Region Syd om DDB. Hun fandt, at “vi i Danmarks Biblioteksforening skal hjælpe med at få DDB på skinner og de to parter bragt på talefod. For – som man kunne høre det på styrelsens netop overståede årlige ledermøde, hvor direktør Jens Thorhauge omtalte KL som direkte fodslæbende –, så er der åbenbart nogle barrierer, der skal overstiges. Hun blev sekunderet af bibliotekar Lone Hedelund, Aarhus, og af Kent Skov Andreasen, fung. stadsbibliotekar, Odense, der spurgte om “Man skal gå skridtet videre og tage fat i KL, hvis det er der modstanden ligger eller hvad?”

Konflikt eller dialog Vagn Ytte Larsen spurgte forsamlingen, om der var enighed om, at man skulle gå hårdt til KL i denne sag? “Det har dog hidtil været min holdning, at DB og KL skulle samarbejde, når det gæl-

der om at støtte de rigtige løsninger til bibliotekerne”, fremhævede han. En holdning, og et spørgsmål, der straks fik flere talere på banen. Lone Knakkergaard, Vejle, opfordrede i stedet DB til at tænke i brobyggeri. Mens Jytte Bræmer, bibliotekschef i Fredericia, og Marc Perera Christensen, Aarhus, advarede imod en KL-konfronterende politik. Resultatet blev, at salen såvel som formandskabet stod helt bag Lars Bornæs, bibliotekschef i Silkeborg, der fremholdt, at: “DB skal da være brobygger. Det må være vores, DBs, rolle her, at fortælle den rigtige historie om DDB og om værdien af fælles biblioteksløsninger. De har netop altid kendetegnet biblioteksudviklingen i Danmark”. Steen B. Andersen (A), Aarhus og fmd. for DBs Digitaliseringsudvalg kunne fortælle, at DB faktisk havde haft planer om en fælles DDB-konference med de to parter: “I første omgang satte valget til Folketinget konferencen på stand-by, og nu er man i mellemtiden landet i en noget fastlåst, uhensigtsmæssig situation. Men vi arbejder fortsat på sagen”, oplyste han.

Mere om nye indsatsområder og debatten i Frederikshavn Læring, partnerskaber og 24/7 – det åbne bibliotek, har de sidste par år været fokus for DBs virksomhed. Efter debatten og budget- og regnskabsbehandlingen kastede Repræsentantskabet sig ud i intense gruppeøvelser. Diskussionen drejede sig om aktuelle problemer og fremtidigt fokus som optakt til en ny virksomhedsplan. Hvad øvelserne resulterede i, vil man høre på Årsmøde 2012. Her drøftes også, ad hvilke spor biblioteksforeningen skal udvikle sig, strukturelt og regionalt. Ligesom krav til kommunerne på biblioteksområdet og bibliotekernes udfordringer inkl. DDBløsningen tages op. På gensyn den 28.-30. marts i Frederikshavn.

Hellen Niegaard

Danmarks Biblioteker 2011 - nr. 8

S O C I A LT E N T R E P R E N Ø R S K A B

BIBLIOTEKSUDVIKLING

I UDSATTE BOLIG OMRÅDER Folkebibliotekerne i udsatte boligområder og eksisterende metaforer: Hvordan italesættes disse bibliotekers virke, selvforståelse og udvikling bedst? Ny tænkemåde efterlyses!

lere og flere biblioteker i udsatte boligområder har i de forgangne årtier udviklet nye forståelsesrammer for deres virksomhed og selvforståelse. Deres strategier tog afsæt i, at biblioteket er andet og mere end bøger og materialer. Biblioteker i udsatte boligområder leverer som andre biblioteker tilbud inden for kultur og oplevelse, viden og læring, oplysning og service. Men for bibliotekerne er der kommet endnu et tilbud til. Biblioteker som medborgercentre der forener allerede eksisterende traditionelle kerneopgaver med idéen om målrettet at skabe sociale værdier for borgerne i udsatte boligområder. Det sker bl.a. via sociale innovationer, aktiv brugerinddragelse og netværksdannelse. Deres virke pendler mellem kulturel integration og social inklusion. Der er med andre ord sket et interessant og dynamisk udviklingsarbejde; men denne nytænkning og konceptudvikling blev ikke fulgt op af et tilsvarende symbolarbejde. Derfor spørger vi, hvordan man kan italesætte disse bibliotekers virke og selvforståelse på en sådan måde, at de nye og dynamiske elementer kommer til syne? Vi tager metafor-begrebet til hjælp. Metaforer styrer vores opmærksomhed. Vi ser tingene i et bestemt perspektiv; nogle karakteristika fremhæves i metaforens skær, mens andre nedtones. At finde den rette betegnelse er derfor ikke kun en strid om korrekte ord. Nye metaforer skaber desuden nye handlemuligheder.

tiviteter i dette rum. Imidlertid nedtoner stedmetaforen både bibliotekarernes særlige virke og bibliotekernes handlekraft i forhold til lokalsamfundets krav. Metaforerne fremkalder heller ikke billeder af innovative netværk, tværinstitutionelle samarbejder og partnerskaber samt den løbende konceptudvikling, der har kendetegnet bibliotekerne i udsatte boligområder. De gængse metaforer begrænser blikket på biblioteksrummets iboende muligheder, ikke på bibliotekets ageren i samfundet.

Folkebiblioteker & Medborgercentre som sociale entreprenører Det kan virke overraskende at karakterisere folkebiblioteker i udsatte boligområder ved hjælp af idéen om socialt entreprenørskab. Ser vi tilbage på de sidste årtiers biblioteksudvikling, understreger netop denne metafor ret præcist, hvad bibliotekerne i udsætte boligområder har tilfælles. For det første bunder socialt entreprenørskab i et basalt samfundsengagement, og er kendetegnet ved en høj motivation til at frembringe sociale værdier og social kapital. Medborgercentre i udsatte boligområder illustrerer den sociale værdiskabelse ret godt. Biblioteker og medborgercentre er med til at højne sammenhængskraften og dynamikken i et levende lokalsamfund, hvor mennesker mødes på tværs af alder, køn, etnicitet, sociale og kulturelle forskelle.

Gængse metaforer “Bibliotek som frirum for integration” var den første metafor, der markant pointerede afstanden til bibliotekernes materialeorientering og åbnede for nye koncepter. Biblioteksrummet blev set som et fristed for den ligeværdige integration. I takt med ændringerne i den politiske dagsorden på integrationsområdet blev det senere mere opportunt at tale om biblioteker som “en port til det danske samfund”. De gængse metaforer har imidlertid en ulempe; biblioteket ses som sted, ikke som aktør. Ved at fokusere på stedet, fremhæver man brugernes og borgernes ak22

For det andet er socialt entreprenørskab karakteriseret ved fire indsatsområder: • vedvarende udvikling af lokalsamfundet • social inklusion gennem uddannelse og arbejde • solidaritet og empowerment • demokratisk deltagelse. Alle fire punkter har været centrale for biblioteksarbejdet i udsatte boligområder. Nogle eksempler kan illustrere viften i akti-

Velkommen til DB Årsmøde 28. til 30. marts 2012 i Arena Nord Frederikshavn DANMARK BLIVER DIGITALT I 2015! Er danskerne klar, er bibliotekerne og kommunerne klar? Er politikerne klar - og har de skabt de rette vilkår? Og hvordan påvirker det vores samfund og hele demokratiet, at der sker så store forandringer, som digitaliseringen medfører, og hvilken rolle kan og skal biblioteket spille?

//Nethood-projektet på bl.a. Vollsmose bibliotek - et dugfriskt eksempel på social inklusion og empowerment. Foto: Nils Lund

viteterne. It-kompetenceløft og IT-guideforeningen gennem interne og eksterne partnerskaber (Gellerup og Hasle); Kulturbrobygning som inklusion gennem uddannelse og arbejde (Odense Centralbibliotek); Sprogporten som læring og empowerment (Nørrebro Bibliotek). For det tredje udmærker sociale entreprenører sig ved at udvikle nye idéer og innovative aktiviteter samt målbevidst at implementere dem i samfundet. Innovative koncepter er et direkte resultat af det forventningspres, som nærsamfundet konfronterer sine organisationer med; et frugtbart samarbejde i kooperative netværk blandt de professionelle og frivillige integrationsaktører; en fremsynet biblioteksledelse. Som et vellykket eksempel kan der henvises til samarbejdet mellem folkebibliotekerne og filmselskabet Zentropa om debatfilmen Limboland. Partnerskabet har været det innovative koncept, der i dette tilfælde skulle styrke den demokratiske deltagelse og debat i nærsamfundet.

Innovative forandringsaktører – vejen frem Metaforer fremhæver bestemte aspekter og nedtoner andre ved et givent fænomen. Vi ønsker at understrege, at bibliotekerne i udsatte boligområder er innovative forandringsaktører. Derfor skal de gængse metaforer suppleres med nye. Folkebiblioteker som sociale entreprenører forekommer os mest dækkende taget de sidste årtiers biblioteksudvikling i udsatte boligområder med i betragtning.

Hans Elbeshausen, lektor, Det Informationsvidenskabelige Akademi, og Kambiz Kalantar Hormoozi, områdeleder, Vollsmose Bibliotek

TEMAER OG TALERE Det Digitale Danmark – kommer alle med? Det Digitale Danmarks Bibliotek – for alle? Demokratiet – og biblioteket? Mød bl.a. Lars Frelle-Petersen, vicedirektør i Digitaliseringsstyrelsen, Bjarne Hastrup, direktør i Ældresagen, Ismail Serageldin, direktør for Alexandria Biblioteket, der spillede en særlig rolle under ‘Det egyptiske Forår’ samt politikere og repræsentanter fra Folketinget, KL, Kulturministeriet, Styrelsen for Bibliotek og Medier, bibliotekerne og mange andre. SÆT KRYDS I KALENDEREN NU! Hent masser af inspiration på selve årsmødet fra indlæg og udstillinger. Og deltag i debatten på landets største møde for kulturpolitik og kulturpolitiske aktører! Her mødes hvert år mere end 400 kulturpolitikere fra kommuner og Folketing, forvaltnings- og bibliotekschefer, fageksperter, leverandører og bibliotekarsstuderende og mange andre fra den biblioteks- og kulturpolitiske verden. PÅ GENSYN I FREDERIKSHAVN! INVITATIONER OG PROGRAM UDSENDES I STARTEN AF 2012 TILMELDING PÅ WWW.DB.DK!

K A M PA G N E

NÅR LITTERATUREN SKABER SAMMENHOLD Om københavnernes læsning

itteraturen kan samle mennesker, skabe forståelse for folk, der er anderledes, give kendskab til andre kulturer, og så kan den give viden og glæde. Litteraturfestivalen kbh læser har nu i fire år gjort en indsats for at få københavnerne til at interessere sig for, glæde sig over og samles om litteratur og læsning med stor succes. Bibliotekerne inviterer også til samling omkring litteraturen, men for til stadighed at kunne nå ud til læserne og være relevante for borgerne, må der tages særlige initiativer. For læsning er ikke nødvendigvis et enmandsforetagende, og læseoplevelser kan også udvikles i sociale sammenhænge.

Kbh læser er en måde at fremme litteraturen og læseoplevelsen på ved på utraditionel vis at møde borgerne, mens de mindst venter det – pludseligt, pågående og frembrusende. Således har københavnerne i en kold novemberuge i år kunnet opleve mumlende fællesoplæsning på Strøget i formiddagstravlheden, pop upbiblioteker på gaden, og uddeling af helbredende digte på recept på byens apoteker for blot at nævne nogle få af de mange, mange arrangementer og events, som fyldte ugen og byen. Et hovedfokus i festivalen er at bringe litteraturen ud til læsere i alle aldre, hvorfor kbh læser også har et stort børneprogram for de nye læsere. Med de mange aktiviteter, forfattermøder og læseinitiativer, fungerer kbh læser som en teaser til, hvad Københavns Biblioteker indeholder og kan tilbyde.

LÆSNING OG BIBLIOTEKER

Bibliotekernes forandring fra det traditionelle boghus til et multifunktionshus med alskens projekter og aktiviteter gør, at det er vigtigt også at holde fast i formidlingen af litteraturen og udbredelsen af læseglæden, som jo er basal kerneydelse – og derfor også hjerteblod for mange af bibliotekernes medarbejdere. Hvor kbh læser er koncentreret i en ‘læseuge’, der skal inspirere til læsning ved pudsige og pludselige indslag i københavnernes hverdag, så skal bibliotekerne året rundt formidle læseoplevelsen til borgerne. kbh læser er hermed opsøgende og forsøger at fange københavnernes opmærksomhed, og bibliotekerne skal byde borgerne indenfor og levere litteraturformidling såvel som særlige læseoplevelser. Festivalen er en gave fra bibliotekerne (og mange andre samarbejdspartnere) til borgerne samt en invitation til at kigge indenfor. For på trods af, at bibliotekerne oplever et paradigmeskift, og indholdet og opgaven ændres i den forstand, at bibliotekerne bliver en institution for mere

end litteraturformidling, så findes der på langt de fleste københavnske biblioteker stadig læseklubber. Læseklubber samler læsning, litteratur og samvær og er et initiativ fra bibliotekerne. Læseklubberne er Fakta om kbh læser Københavns litteraturfestival kbh læser startede for fire år siden i 2008 på initiativ fra Københavns biblioteker. Festivalen fungerer som en forening med en bestyrelse bestående af personer, der er aktive på og vidende om den københavnske litteraturscene. Bag festivalen står i dag – udover bibliotekerne – en bred kreds af samarbejdspartnere på hovedstadens kulturelle scene, der hver især tager initiativ til og finansierer arrangementer til festivalen, hvilket er med til at sikre et vidtfavnende program. Kbh læser er centreret om at skabe et bredt program med gode læseoplevelser for københavnerne. I 2011 var der 130 forskellige litteraturarrangementer på 70 steder rundt omkring i København. Der var 103 forfattermøder, 35 børneaktiviteter og en masse fulde huse.

ligeså forskellige som bibliotekerne og har vidt forskelligt indhold og genrer. Der er bl.a. den ambitiøse krimiklub Mord i Nord, der inkorporerer diverse emnerelaterede events, såsom et møde med en retsmediciner. Der er de brede læsegrupper, der mødes på biblioteket én til to gange om måneden med den samme bog i hånden. Og der er den private læsegruppe, der holder til i hjemlige rammer. Derudover er der bl.a. også en klub kun for arkitekturinteresserede, og man kan koble sig på en tegneserieklub. Fælles for dem alle er nysgerrigheden for at dele tanker, fortolke og lade sig inspirere samt glæden ved litteraturen. Drivkraften i læseklubberne er glæden ved at dele læseoplevelsen, det sociale aspekt og de samtaler, der udspringer af og inspireres af bogens emne. Lise Hækkerup, Nørrebro Bibliotek og Medborgercenter, Theresa Linnea Markenvard, projektmedarbejder ’Københavns Litteraturfestival kbh læser’ og Christine Nederlund, Østerbro Jagtvej Bibliotek. Alle Københavns Kommune

LÆSEKLUBBER BLOMSTRER Under dette års kbh læser, blev der igen holdt ‘Danmarks største læseklub’ i DR Byen, hvor Lars Saabye Christensens roman Bernhard Hvals fortalelser blev diskuteret. Det er historien om den bizarre læge Bernhard Hval, der plages af en ukontrollabel tendens til at udspy ukvemsord som “pik i pariserøjet” i aldeles upassende sammenhænge. Aftenen gav indblik i emner, som bogen kredser om, og bød på kapgang, snak om sygdommen Tourette med tv-læge Peter Qvortrup Geisling og endelig forfatteren selv, der svarede på spørgsmål fra de 250 deltagere. Læseklubberne bliver altså brugt. Den typiske læseklubdeltager er en midaldrende kvinde, som regel pensionist, men grupperne skal også udvikle sig og finde nye temaer for at nå ud til nye læsere. Der er bl.a. en udfordring i at lave læseklubber for læsesvage, unge, tosprogede, mænd (der er underrepræsenterede i læsegrupperne) – og at finde tovholdere, der matcher de enkelte grupper. Det kan være, at der skal tænkes mere i nye medier, såsom digitale læsegrupper, hvor deltagerne mødes på nettet, som DR Romanklubben og de mange forskellige klubber på Litteratursiden.dk. Her kunne Twilight-generationen evt. være en målgruppe. Der kan opstå en problematik i, at bibliotekerne skal til at påtage sig opgaver af opsøgende karakter, hvis der for eksempel skal laves en gruppe til læsesvage. Det kunne udvikle sig til et særskilt projekt, da der her kræves en helt anderledes pædagogik. Der kan også generelt opstå et behov for at holde læseklubber i et tidsrum uden for normal arbejdstid for at give flere

mulighed for at deltage. Men hvis bibliotekerne tager opgaven på sig, kan de ikke kun nå ud til flere læsere, men også tilbyde et mere mangfoldigt litteratur- og aktivitetsudbud. Læsegrupperne er hermed en måde at varetage de nye opgaver og projekter på, som et multifunktionshus kræver, og samtidig holde fast i den del af kernen, der er litteraturen. Lysten til at mødes, enten fysisk eller virtuelt, at opleve litteraturen på mange måder, at diskutere det læste og blive udfordret, at blive provokeret og inspireret, det er det, der er drivkraften i læseklubberne og kbh læser festivalen, og vi kan fra vores plads i de københavnske biblioteker med glæde konstatere, at lysten vokser og breder sig.

Fakta om læseklubber Der er læseklubber på næsten alle bibliotekerne i København – i alt 36. Nogle biblioteker har en enkelt gruppe, men mange steder har flere. Hovedbiblioteket og Sydhavnens Bibliotek har også hver en læseklub for unge. Se en oversigt på http://bibliotek.kk.dk/biblioteker/ blog/laeseklubber-koebenhavns-biblioteker Der er samlet Bogkasser (= læseklubsæt med 10 bøger og en mappe med anmeldelser m.v.) som gør det nemmere at skaffe de nødvendige eks. til læseklubben.

Danmarks Biblioteker 2011 - nr. 8

LY R I K B A S A R E N I S T O C K H O L M

ad os i fælleskab give lyrikken et tiltrængt løft, gøre den lettere tilgængelig og etablere en dynamisk tumleplads for poesiens læsere og interessenter. Det er, hvad stadsbiblioteket i Stockholm i et nært samarbejde med forfattere, forlag og boghandel har som mål for det projekt “Bokbazar poesi”, som nu har kørt et års tid. I første omgang i form af et pilotprojekt, men fra årsskiftet som en del af bibliotekets permanente virksomhed. Det er biblioteket, som står for den praktiske side af denne offensiv. Ligesom det vælger, hvilke bøger der skal stå på hylderne. Forlagene finansierer den livlige programvirksomhed (samtaler, oplæsninger, debatter, udstillinger), boghandelen leverer bladreeksemplarer og forfatterne stiller op med sjæl, stemme og ord. Som noget nyt er det fra begyndelsen af november i år også blevet muligt for brugerne via en særlig pc på biblioteket at købe lyriksamlinger hos den netboghandel, der indgår i samarbejdet – oven i købet med 10 procent rabat. Biblioteket sælger ikke selv bøger, men det formidler et køb.

smal litteratur, vil det da være oplagt med en eller anden form for poesibasar”, siger hun. Hvad med den ældre svenske poesi og udenlandsk lyrik i svensk oversættelse. Slår I også et slag for den? AT: Det er især den nyudgivne svenske lyrik, der findes som bladreeksemplarer i basaren, men via netboghandelen kan bibliotekets benyttere ligeledes købe den ældre litteratur, så længe den findes på markedet. Det samme gælder den til svensk oversatte lyrik. I forbindelse med vores arrangementer og udstillinger arbejder vi i øvrigt på at etablere koblinger mellem den ældre og nyere litteratur. Det er endvidere planen at præsentere et udvalg af titler på andre sprog som bladreeksemplarer i basaren. Det håber vi, bibliotekarerne på Internationella Biblioteket i Stockholm vil bistå os med.

Hvordan vil I bruge internettet til at skaDet lille Bokbazarlokale i Gunnar Asplunds 83 år gamle hovedbibliotek på Sveavägen har plads til 25-30 men- be opmærksomhed nesker. Klos op ad basaren ligger det bibliotekslokale, hvor udlånseksemplarerne af lyrik står omkring lyrikken og basaren? AT: Vi anvender Facebook en del, og det er også tanken, at basaren skal have en plads på den nye hjemmeside for Stockholms Stadsbibliotek, der er under udvikling. Fremover ønsker vi også at indspille en Forfatteren Magnus del af vore arrangeWilliam-Olsson er menter og lægge initiativtager til det dem ud på nettet, og vi tilbyder forfatterne, at de kan indspille stockholmske poesifremstød, og det er hans håb, at idéen vil deres oplæsninger og præsentere dem på www. podpoesi.nu, en sprede sig til andre dele af Sverige. På biblioteket kommer alle nylanceret web. Endvidere har vi enkelte gange gjort brug af mulige mennesker. Så det er da her lyrikken bør eksponeres og Skype. F.eks. har mexicanske poeter via Skype fra Mexico City bringes ud af eksklusiviteten, synes han. Også bibliotekar Alice præsenteret sine digte for et stockholmsk publikum. Thorburn, som er hovedansvarlig for “Bokbazar poesi”, ser ger-

BREDT FUNDERET LYRIKFREMSTØD

ne, at man rundt omkring i landet lader sig inspirere af det stockholmske eksempel, så marginaliseringen af lyrikken på det stadig mere bestsellerdominerede bogmarked kan brydes. “Ikke mindst i byer og kommuner, hvor der er færre boglader, og hvor der eksisterer et endnu mindre rent fysisk udbud af poesi og

“Bokbazar poesi” http://www.facebook.com/biblioteketsbokbazar

PER NYENG

M E G A L Æ S E K R E D S I S TAVA N G E R

HELE ROGALAND LÆSER SAMME BOG! Hvordan får man et helt amt til at læse samme bog - 40.000 stk? For 4. år i træk arrangerede biblioteket i den norske by Stavanger i år læsekampagnen Hele Rogaland leser. Her læser alle den samme bog. Denne gang tegneserieromanen Hitler, Jesus og farfar fra 2006 af forfatteren Lene Ask, selv fra Stavanger.

Målsætningen var fra starten at udbrede læsning og styrke kendskabet til biblioteket. Begge mål er nået. Projektet har givet biblioteket utrolig stor medie- og publikumsopmærksomhed. Oprindelig hed projektet ‘Hele byen leser’, men ansporet af den store interesse for sagen og en udvidet arrangørkreds med bl.a. Norsk LO er der i dag tale om et projekt for hele Rogaland Fylkeskommune (amt, red). De mange hundredtusinde kroner til at genoptrykke årets bog kommer som tilskud hovedsagelig fra Sparebank 1 SR-Bank og Nationalbiblioteket, som begge bidrager med betydelige midler. Derudover bidrager også Sølvberget, Stavanger Kulturhus og Bibliotek, og Rogaland Fylkeskom-

VILD MED BØGER Folk er helt vilde med bøger, og det er ikke kun bogfolket. Læseklubber skyder op som paddehatte, og det samme gør kampagner for ordet og bogen fra Ordet Fanger til egentlige bogmesser. I år deltog ca. 24.000 mennesker f.eks. i Bogforum i København i november. Næste år rykkes begivenheden til Bella Centret, så der er plads til mange flere bøger, aktiviteter og besøgende. Og folk kommer gerne langvejs fra.

Bogen, der skal læses under kampagnen, skal altid have appel til et bredt publikum. Og der må ikke være tale om en bog, der i forvejen er populær og meget læst. Ingeborg Sanner fortæller, at årets bog er en grafisk roman for voksne. Målgruppen har denne gang derfor været elever under videregående uddannelse og voksne. “I samarbejde med Rogalands Fylkeskommune blev der udarbejdet et undervisningsoplæg for de videregående skoler, og de tilbagemeldinger, man har fået til dato, før evaluering af årets projekt er gennemført, viser, at oplægget har været anvendt rigtig mange steder”, siger projektlederen og fortsætter: “Vi har da også mærket en stor efterspørgsel fra skoler, som har ønsket at få tilsendt flere bøger og klassesæt til eleverne

Foto: Aftenbladet

Kampagnen, Norges største læsekreds, blev lanceret lørdag 17. september og løb til og med november måned ud. Tegneserieromanen var til dagen blevet genoptrykt i hele 40.000 eksemplarer. Projektet Hele Rogaland leser er blevet til i et samarbejde mellem Sølvberget, Stavanger Kulturhus og Bibliotek, Rogaland fylkeskommune, LO Rogaland og Næringsforeningen i Stavangerregionen på initiativ af biblioteket.

mune med egne midler og ansatte, oplyser projektleder Ingeborg Sanner til Danmarks Biblioteker.

Årets bog vælges af en jury. Den bestod i år af to elever fra den videregående skole i Stavanger, en repræsentant fra Lesesenteret i Stavanger og en fra Sølvberget, Stavangers kulturhus samt LO-Rogaland og Næringsforeningen i Stavanger regionen og naturligvis Rogaland Fylkesbibliotek (centralbibliotek). Tidligere har man bl.a. valgt en ældre roman, Fortuna, af den for længst afdøde norske forfatter Alexander L. Kielland. Denne gang prioriterede man en roman, som ville nå bredt ud blandt unge. Det var et rigtigt valg. I alle tilfælde

fortsætter projektet, oplyser Ingeborg Sanner fra Stavanger. Læseperioden sluttede samtidig med redaktionens afslutning, og det var derfor ikke muligt at sige noget mere præcist om deltagelsen ud over, at interessen har været stor. Så stor at næsten alle 40.000 eksemplarer er blevet uddelt. Det er endnu for tidligt, at sige noget bestemt om, hvilke kriterier bogen skal vælges ud fra i 2012. Men oplyser, Ingeborg Sanner, tidligere har man truffet beslutning om det i marts/april, og det regner hun også med, at man gør næste år.

Også VILD MED ORD, Århus Litteraturfestival sidst i august, var et tilløbsstykke. Omkring 3.000 besøgte Ridehuset. WMO havde arrangeret bustur med opsamling forskellige steder fra, så andre end århusianere kunne deltage. Aase Riisberg, bibliotekar ved FaaborgMidtfyn Bibliotekerne fortæller til Danmarks Biblioteker: “På Fyn samlede VMO-bussen op i Ringe og Odense. Her fra var vi tilmeldt ni, men kun otte personer endte med at tage med bussen. Der var afgang fra Faaborg-Midtfyn Bibliotekerne i Ringe om morgenen og efter et enkelt stop og en hyggelig bustur nåede vi

Ridehuset i Aarhus lidt i 11. Det var en fin dag med mange gode litteraturoplevelser. Et rigtig godt arrangement, interessante foredrag, interviews og udstillingsstande om aktuel litteratur. Og Ridehuset var spændende og professionelt indrettet med afdelinger til de forskellige funktioner og aktiviteter, som festivalen bød på. En både vedkommende, inspirerende og hyggelig bogdag med en god dosis pionerånd over sig! Så stor ros til arrangørerne fra os. Her i FaaborgMidtfyn glæder vi os allerede til næste års litteraturfestival!”, slutter Aase Riisberg. /HN

Danmarks Biblioteker 2011 - nr. 8

UNGE UDEN UNGDOMSUDDANNELSE

“DET SKULLE VÆRE LIGESOM I EN BUTIK” r < e b b u l k e s æ L > Lektiehjælp r < GODE bibliotekare > Offentlig selvbet jening

Hvad har biblioteket at tilbyde unge uden ungdomsuddannelse? Hvad skal der til, for at de unge ‘orker’ at komme på biblioteket? Svarene er ifølge projekterne Man kan ikke undgå en uddannelse, mand(?) og Unge uden ungdomsuddannelse f.eks. lektiehjælp, lektiecaféer, læseklubber også et sted at komme og imødekommende ‘gode’ bibliotekarer, som vil de unge. Samt måske – nok så overraskende – introduktion til det offentlige på nettet. For mange unge har svært ved at bruge de offentlige selvbetjeningsløsninger. Midlerne: partnerskaber, markedsføring og ikke mindst en bevidst, tidlig og langsigtet strategi for service til netop disse unge 28

o ud af ti unge får ingen ungdomsuddannelse. Omkring 95 % af alle unge starter på en ungdomsuddannelse, men knapt 84 % gennemfører. Området Unge uden ungdomsuddannelse har stor politisk bevågenhed. Der er en politisk målsætning om, at 95 % af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015. Nu har bibliotekerne fået redskaber til at arbejde mere bevidst med opgaven.

I tæt dialog med unge og relevante samarbejdspartnere har bibliotekerne i København, Aarhus og Herning udarbejdet en række anbefalinger og idéer til biblioteker i hvis lokalområder, der er behov for en særlig indsats over for denne målgruppe. Styrelsen for Bibliotek og Medier har sat fokus på indsatsområdet ved i 2010 at bevillige støtte til to overbygningsprojekter: Man kan ikke undgå en uddannelse, mand og Unge uden ungdomsuddannelse. I projekterne har vi undersøgt, hvordan biblioteker kan sætte aktiviteter i gang, der understøtter de unge, som har svært ved at komme i gang med en ungdomsuddannelse.

Partnerskaber Vi har haft stor gavn af at samarbejde med forskellige partnere

som Ungdommens Uddannelsesvejledning, boligsociale organisationer, uddannelsesansvarlige, alternative undervisningstilbud, klubber og andre som f.eks. repræsentanter for erhvervslivet. Via samarbejdspartnerne har vi fået en bredere og helt nødvendig viden om de unge. Arrangementerne for de unge har også været afhængige af de gode samarbejdspartnere. Sådanne partnerskaber vil være væsentlige for alle biblioteker i arbejdet med målgruppen.

Anbefalinger fra projektet Hovedudfordringerne ligger dels i at finde ud af, hvem de unge er. Dels i hvordan bibliotekerne skal arbejde med denne del af de unge i forhold til den måde, man hidtil generelt har arbejdet med gruppen på. Projekterne har haft til formål at se på muligheder for unge uden ungdomsuddannelse i alle landets folkebiblioteker, og derfor er anbefalingerne fra projektet også ret brede. De vigtigste ses her: • Det er afgørende at opsøge viden om de forskellige undergrupper, som gruppen unge uden ungdomsuddannelse består af • Det er vigtigt at fokusere på de unge som hele mennesker, ikke kun som unge der ikke er i gang med en uddannelse • Tag evt. udgangspunkt i noget helt andet end uddannelse, når I inviterer de unge ind i biblioteket • Det er vigtigt at have gode lokale samarbejdspartnere • Gør klart for samarbejdspartnerne, at bibliotekerne ikke er i færd med at træde ind over andres faglighed, men tværtimod vil supplere. Der er flere anbefalinger at hente i de to publikationer, som vi har udgivet i forbindelse med projekterne. Her er der blandt andet viden at hente om de forskellige unge, som udgør målgruppen og om de unges holdning til biblioteker.

Den onde bibliotekar? At inkludere de unge kræver, at vi som personale arbejder med vores egen holdning til de unge. Mødet med de unge er afgørende for, om de orker at komme igen. Interviews med unge både i vores projekter og tidligere undersøgelser viser, at unge meget let giver op, hvis de ikke føler, de bliver kommet i møde på biblioteket. De taler ligefrem om, at der skal være “gode” voksne til stede i biblioteket. Gruppen af unge uden ungdomsuddannelser er stor – næsten 20 % af alle unge. Derfor er det vig-

tigt ikke at stigmatisere denne gruppe og se dem som ‘afvigere’, men som bibliotekar f.eks. at tænke i relationer og agere anerkendende og derigennem etablere en kontakt, jf. bl.a. projektet Relationer der rykker, hvor flere børnebiblioteker er trænet i relationskompetencer.

Hvad skal de unge lave på biblioteket? Hvilke aktiviteter, der vil være relevante for unge i jeres bibliotek, afhænger af lokalområdet. Har I uddannelsesinstitutioner, som er interesseret i at arbejde sammen med jer om at modvirke frafald: det kan være i form af lektiehjælp, lektiecaféer og læseklubber? Er der ungdomsskoler eller -klubber i jeres nærområde, er det oplagt at tale med dem om fælles aktiviteter. Mange biblioteker arbejder allerede med at gøre borgeren ‘digital’. De initiativer er også relevante for unge, da bl.a. en Gallup-undersøgelse fra oktober i år viser, at også de unge har svært ved at betjene de offentlige selvbetjeningsløsninger – selv en ung kan have brug for støtte til at få en Nem-id og til at finde ud af, hvordan SKAT, SU og boligstøtte fungerer.

At være biblioteksbruger er noget, der skal læres Ungdommens Uddannelsesvejledning peger på, at bibliotekernes arbejde for at få fat i de unge skal starte tidligt for at grundlægge de gode biblioteksvaner, d.v.s. biblioteksbesøg, personale fra biblioteket på besøg i klasserne, på forældremøder o.s.v.

Vær tålmodig Erfaringerne fra arrangementerne i projektperioden viser, at markedsføringen over for de unge er omdrejningspunktet. Det kræver tålmodighed og sandsynligvis mere end et enkelt forsøg at få de unge i tale. Læs mere på http://ungeudenuddannelse. wikispaces.com/ Og hent idéer til arbejdet på www.aakb.dk/blog/idekatalog-ungeuden-ungdomsuddannelse

Lisbeth Galtung, Lokalbibliotekerne i Aarhus Kommune, Lone Engel Westphall, Herning Bibliotekerne og Gunhild Søndergaard, Københavns Hovedbibliotek

ET ANDET RUM Biblioteket som institution har en unik position, da det, vi kan tilbyde, er et andet rum end det, som den unge er vant til. Fra skolen, jobcentret osv. På biblioteket mødes mennesker om ‘det fælles tredje’ – det være en individuel eller social oplevelse, der bevidstgør og faciliterer dialog og refleksion. Med andre ord her sættes gang i en dannelsesproces. Dette rum kan bruges aktivt ift. 95 % af målsætningen, så den unge får ændret sit blik og selvforståelse og – muligvis – kan se sig selv eller verden fra en lidt anden vinkel end ellers. Et eksempel på at inddrage rummet er Ungecaféen ‘På vej’, et alternativt lærings-, inspirations- og mødested i Aarhus, målrettet unge over 15 år med særligt fokus på de unge, som ikke er i gang med en ungdomsuddannelse eller er i risiko for at falde ud af en. Et nyt sted, et fælles ‘mentalt rum’, imødekommende og utraditionelt for “Det skulle være ligesom i en butik”, som foreslået af Line, 18 år fra Herning.

Danmarks Biblioteker 2011 - nr. 8

SIDSTE NYT

SATS PÅ PARTNERSKABER – nødvendigt og nyttige, men hold fokus på værdier og egne mål Alle taler om partnerskaber, som genvej til ny udvikling og ressourceoptimering. Begrebet er en af fem anbefalinger for udvikling i Folkebiblioteket i Vidensamfundet og et ud af tre af Danmarks Biblioteksforenings aktuelle indsatsområder. Og et par af de helt centrale spørgsmål er, hvad partnerskaber kræver og hvad får bibliotekerne ud af dem. Stor partnerskabskonference 24. november gav en række bud Bibliotekerne har i årtier løst opgaver i fællesskab og nyudviklet på kryds og tværs. Når der i dag er fokus på partnerskaber, så taler man om et udvidet begreb, der oftest handler om at arbejde i fællesskab med andre partnere end biblioteker. Det kan være udfordrende og kræver nye overvejelser i bibliotekerne. På heldagskonferencen “De Nye Partnerskaber – hvor går grænsen” i november på Roskilde Bibliotek var godt 80 biblioteksledere, udviklingsledere, bibliotekskonsulenter fra hele landet da også mødt op for at høre eksperter og debattere. Dels hvor langt bibliotekerne er nået med partnerskaber og – ikke mindst – hvor det peger hen i fremtiden.

Fokus på værdier og den vigtige fortælling Konferencen bød på vidt forskellige indlæg og en paneldebat. En gennemgående holdning gennem hele programmet var dog, at hvis bibliotekerne formår at holde skarpt fokus på sine kerneværdier – så ligger der et stort og mangefacetteret potentiale i at indgå partnerskaber. Indledningsvis blev konferencens deltagere mindet om, at bibliotekerne er nødt til at gøre sig attraktive for at komme i betragtning til de store partnerskaber. Henrik Jochumsen, lektor ved Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA), drog en parallel til USA, hvor bibliotekerne er helt afhængige af kommercielle partnere. Han prikkede til de danske bibliotekers tendens til at fremstille sig selv i et negativt lys og pointerede, at det ikke er attraktivt for en privat virksomhed at associere sig med ”beklagelser”. Bibliotekerne skal i stedet lære at prale af sine gode historier – ellers risikerer de med negative fortællinger om sig selv at spænde ben for egne muligheder. Erland Kolding Nielsen, direktør for Det Kongelige Bibliotek, pointerede, hvor vigtigt, det er at være helt skarp på formålet med at indgå partnerskaber. Man er nødt til at gå ind i en ærlig dialog om alle parters interesser i at deltage i et partnerskab. Og særligt vigtigt er det, at bibliotekerne ikke bare indgår i udvidede service opgaver uden at få noget igen. Konferencen bød også på indlæg fra Signe Brink Pedersen, der som kurator på Roskilde Festivalen har mange praktiske erfaringer med at indgå partnerskaber. Roskilde Festivalen arbejder værdibaseret og forholder sig kritisk til, hvilke sammenhænge, de indgår i. Man skal kunne stå inde for de værdier, som en partner bringer med sig ind i partnerskabet – ellers giver det en negativ spejling af én selv.

Simon Vagn Jensen, leder af Odsherred Teater, rundede indlæggene af med at inddrage erfaringer fra projektet Unge i projektet Landet – Should I stay or Should I go? Han fortalte om fordelene ved at bruge partnerskaber til at skabe bedre forankring i lokalsamfundet. Lokale kulturinstitutioner er dybt afhængige af hinanden i de små lokalsamfund. Derfor skal der arbejdes hårdt på at inddrage brugerne og drive “udadvendt kulturformidling”.

De svære dilemmaer Med den efterfølgende paneldebat blev der i bedste ‘Mads og Monopolet’ stil åbnet op for en diskussion af de dilemmaer, der også følger med udviklingen. Kan bibliotekerne gå i partnerskab med f.eks. banker, der er styret af rene, kommercielle interesser? Hvor langt kan bibliotekerne gå i samarbejdet med forlag – uden at give køb på biblioteket som et neutralt rum? Hvordan håndterer man de frivillige kræfter, der tilbyder stort engagement, I debatpanelet sad: Henrik Jochumsen (IVA), Mette Høxbro, leder af Kulturanstalten på Vesterbro, Pernille Drost, formand for Bibliotekarforbundet, Finn Nevel, Dansk Oplysnings Forbund, Mogens Vestergaard, Bibliotekschefforeningen og Knud Schultz, Hovedbiblioteket – Århus Kommunes Biblioteker. Holdningerne var delte og afspejlede, at bibliotekerne allerede er ved at krydse nogle af de grænser, der deler vandene i biblioteksverdenen.

Hva’ nu? På Styrelsen for Biblioteker og Mediers nyligt afholdte ledermøde diskuteredes bl.a. innovation og her mødte kulturminister Uffe Elbæk for første gang landets biblioteksledere. Et af hans hovedbudskaber var, hvor vigtigt det er, at bibliotekerne skruer op for partnerskaber. Direkte adspurgt om, hvad ministeren kan gøre for bibliotekerne – nu hvor han ikke kan komme med penge – svarede Uffe Elbæk, at han “kan skabe opmærksomhed og interesse for bibliotekerne som partnere, både tværministerielt, politisk og i andre offentlige sammenhænge.” Partnerskaber handler fra politisk side ikke kun om udviklingspotentiale, men også om at overleve økonomisk i en krisetid. Konferencen efterlod ingen tvivl: mange flere partnerskaber er på vej. Lokale, mentale og nationale grænser vil blive krydset. Til gengæld vil bibliotekerne kunne opnå hele tre fordele ad den vej: Adgang til nye målgrupper, styrket og beriget service med brugernes engagement og udvidelse af de økonomiske muligheder.

PA R T N E R S K A B E R

På konferencen var der mulighed for at gå i dialog med forskellige partnerskabsprojekter. Tv.: Ud-af-boksen og th.: ‘Frivillige i Ikast-Brande Kommune’

Bibliotekerne har dog meget at lære, førend det fulde udbytte af partnerskaberne kan høstes. Vi skal være helt skarpe på vores værdigrundlag og formål med partnerskaberne. Og – ikke mindst – huske, at hvert partnerskab må måles på, om det i sidste ende betyder bedre service til vores brugere. Danmarks Biblioteksforening, DB Region Sjælland, Odsherred Bibliotek, Roskilde Centralbibliotek og Ud-af-Boksen-projektet havde arrangeret konferencen. Det er et projekt om innovative

partnerskaber, hvor Roskilde Bibliotekerne gennem snart to år har arbejdet sammen med Danmarks Biblioteksskole, Dacapo teatret, Roskilde universitet og Hovedbiblioteket i Aarhus om at udvikle metoder og værktøjer (www.udafboksen.nu).

Helle Schønemann, Odsherred Bibliotek, og Pernille Carneiro Juel, Roskilde Bibliotekerne

Afsender: Danmarks Biblioteksforening. Farvergade 27 D, 2. sal, 1463 København K SORTERET MAGASINPOST

ID: 42781

NY DB-PUBLIKATION Kultur er blevet et vigtigt parameter i forhold til at skabe byer, der er synlige, attraktive og ikke mindst værd at leve i. Biblioteker indgår i stadig højere grad som en strategisk faktor i den kulturelle byudvikling. Det kræver, at de gentænker deres arkitektur, indretning og funktioner. Biblioteket i byudviklingen, skrevet af tre IVA-forskere, sætter fokus på biblioteket som ikon, placemaker og katalysator og på, hvordan biblioteket som byrum kan danne ramme om oplevelser og møder og bidrage til kreativitet og innovation. Bogen henvender sig især til arkitekter, kultur- og byplanlæggere, biblioteksfolk og andre parter, som vil deltage i diskussionen om, hvordan biblioteker kan styrke byers oplevelsesmæssige, kreative og innovative potentialer.

Bestilling på www.db.dk/publikationer Medlemmer af DB:

kr. 200

Ikke-medlemmer af DB:

kr. 300

Studerende ved IVA (medlemmer af DB) kr. 150 Alle priser er eksklusiv moms og ekspedition

FÅ DE SENESTE BIBLIOTEKSNYHEDER DIREKTE I DIN MAILBOX Tegn abonnement på “Aviserne skriver” på www.dbf.dk. Det er gratis, og de kommer hver uge!