Danmarks Biblioteksforenings Beretning 2020

BERETNING 2020 DANMARKS BIBLIOTEKSFORENING

BIBLIOTEKET & SAMFUNDSOPGAVERNE

BIBLIOTEKET, KOMMUNERNE & STATEN

MEDIEUDVIKLING & COPYRIGHT

KOMMUNIKATION, NETVÆRK & SAMARBEJDE

INTERNATIONALE TRENDS

FOLKEOPLYSNING & REGIONALE MØDER

DB FORENINGSUDVIKLING

DB OG BIBLIOTEKERNE I SYV TEMAER TÆNKETANKEN FREMTIDENS BIBLIOTEKER

BERETNING 2020

FOLKEBIBLIOTEKET I EN

Erkendelsen af folkebibliotekernes betydning og TEMAER 1

BIBLIOTEKET, KOMMUNERNE & STATEN > > > > >

2

Formand Steen Bording Andersen (A)

KL og bibliotekerne 2021 Biblioteksloven 100 år - og gearet til fremtiden?

Overbygning og infrastruktur Slots- og Kulturstyrelsen og centralbibliotekerne DB OPFORDRING

6 6 6 7 7

BIBLIOTEKET & SAMFUNDSOPGAVERNE > > > >

3

DB OPFORDRING Biblioteket og kulturpolitikken Biblioteket og læsekulturen Biblioteket og verdensmålene

8 9 9 9

MEDIEUDVIKLING & COPYRIGHT > DB OPFORDRING 10 > Medieudviklingen og biblioteksbenyttelsen 11 > DSM-Direktivet og opdatering af ophavsretsloven 11

4

INTERNATIONALE TRENDS

> EBLIDA 2020 12 > IFLA 2020 12 > Mere internationalt 12 > UNESCO 12 ---------------------------------------------------------------------------------------DB STRATEGI 2030 13 ■ Vision ■ Mission ■ DB handlekort 2021 ---------------------------------------------------------------------------------------5

KOMMUNIKATION, NETVÆRK & SAMARBEJDE > > > > >

6

DB mødevirksomhed, netværk og samarbejde DB sætter dagsordenen Via debat, idéudveksling og undersøgelser Via magasin, nyhedsformidling og oplæg Læsernes Bogpris 2020

FOLKEOPLYSNING & REGIONALE MØDER > Kulturmødet 2020 > Verdens bedste løsninger > Bogfestival 2020

7

14 14 14 14 15

16 16 16

DB FORENINGSUDVIKLING > Medlemsudvikling > Resultatopgørelse for 2020

17 17

TÆNKETANKEN 2020 Aktivt år med fokus på læsning og nye projektinitiativer

19

Forsidefotos venligst udlånt af: Øverste række fra venstre: Odense Centrabibliotek. 2. række: HN. Ballerup Bibliotek. 3. række: Rabie Madac. Ballerup Bibliotek. 4. række: Odense Centralbibliotek.

Coronakrisen og faren for ukontrolleret COVID-19 smittespredning har trukket sine spor, også i bibliotekerne. De første kulturinstitutioner, der blev lukket efter statsminister Mette Frederiksens historiske pressemøde den 11. marts, men også blandt de første som kunne åbne igen 18. maj / 22. juni efter første bølges nedlukning.

Sprit, mundbind og afstand blev hurtigt parolen og er det stadig uanset nedlukning eller ej. 2020 har været det mærkeligste år siden 2. verdenskrig. Mere end en gang har Danmark måtte lukke ned og befolkningen arbejde hjemmefra, og lige nu gælder det igen. Det gav problemer, men også nye muligheder for landets biblioteker.

Sidder nogle og tænker, hvad fik mon bibliotekerne – og biblioteksforeningen – tiden til at gå med, når landet var lukket ned? Til dem kan jeg bare sige, at året har været travlt. Ikke alene har det bragt nye udfordringer og nye relationer med sig. Det har vist, at kultur og folkebiblioteker har stor værdi for os lokalt som nationalt. Vi savner vores bibliotek, lød det igen og igen fra borgerne lokalt - dets rum og dets muligheder. Vi savner politisk fokus på kulturen, lød det også igen og igen fra den store del af landets erhverv, der på forskellig vis arbejder med kultur. 2020 har for DB handlet om mange ting, men især om følgende seks indsatsområder.

Digital transformation Folkebibliotekerne gik i 2020 for alvor digitalt. Ikke alene med indholds- og formidlingskanalerne til borgerne, men desuden i forhold til at gennemføre den daglige drift og opgaveløsning digitalt. Bibliotekerne var i modsætning til andre dele af samfundet klar med brugerrettede digitale tilbud, og hvor de digitale tjenester før har haft svært ved at slå igennem, har coronakrisen ændret på den situation og nedlukningerne skabt ændringer i biblioteksbenyttelsen. Bibliotekerne har oplevet en eksplosiv vækst og ny interesse for digital brug af bøger, lydbøger, film, vejledning og online begivenheder, og der er kommet nye brugere til. Jeg er imponeret over bibliotekernes omstillingsindsats, hvor mange ting vil have en blivende betydning også efter corona.

I rigtig mange kommuner har bibliotekerne f.eks. omlagt deres aktiviteter til virtuel formidling af både forfatterforedrag, læsekredse eller formidling af film, podcast og bøger. Ligesom flere har omlagt kurser eller IT-caféer, så de foregår online – suppleret mange steder med en udvidet mulighed for vejledning via telefonisk kontakt og lidt bogposer. Allerede 12. marts kastede de første folkebiblioteker sig over den digitale service med fornyet fokus, og den er hele vejen igennem 2020 blevet styrket og udbygget.

I anden fase erkendtes borgernes behov for bibliotekerne, og fra Folketingets side opretholdt man derfor muligheden for lån og aflevering af materiale til forsknings- og undervisningsbrug. Det blev også muligt for kommunernes biblioteker generelt at lave takeaway udlån – afhængigt af lokale forhold og beslutninger. Men samtidig er det blevet klart, at der er tydelig social slagside til fordel for den ressourcestærke bruger og familie, når det gælder digital brug, viser tal om benyttelsen. Her ligger en formidlingsopgave. Noget andet er, at fær-

FORSTYRRET TID indsatser slog igennem på flere parametre re besøgte bibliotekerne i de perioder, der havde (delvist) åbent. Alt i alt et par nye udfordringer, som fremadrettet kræver fokus.

Coronarestriktioner Danmarks Biblioteksforening har hele tiden været i dialog med myndighederne om både nedlukninger, genåbninger og de retningslinjer, som tilpasses risiko og smittetryk.

Vi har deltaget i drøftelser og møder i det såkaldte Sektorpartnerskab, og gjort det i dialog med og i et godt samarbejde med bibliotekssektorens chef- og fagforeninger, BCF, FKI og HK, samtidig med at vi hele tiden har været i dialog med vores medlemskommuner og folkebiblioteker om ønsker og udfordringer.

Jeg er overbevist om, at vi har stået stærkt over for myndighederne i at skabe operationelle retningslinjer til gavn for både borgere og personale, fordi vi har talt med én samlet stemme også selv om vi i sagens natur ikke altid er helt enige. Oftest finder vi en vej frem, som er brugbar.

At gøre det fysiske virtuelt hvor overhovedet muligt har været en anden opgave for store dele af samfundet. Også i Danmarks Biblioteksforening, hvor Det Bibliotekspolitiske Topmøde 2020 i Sønderborg måneden efter nedlukningen dog måtte aflyses. Både bibliotekerne og DB arbejder nu med digitale/fysiske møder.

Verdens Bedste Løsninger hed således en velbesøgt konference 30. september afholdt sammen med DB2030 netværket, BCF og Ballerup Bibliotekerne om FN’s verdensmål og bibliotekernes rolle som borgernes indgang til dem. Med Ballerup Bibliotek som både fysisk vært og som afvikler af den digitale konferencedel. Flere hundrede deltog, og næsten 50 biblioteker og en række verdensmålsorganisationer diskuterede indlæg om borgerinddragelse, folkeoplysning og konkrete verdensmål.

Brug bibliotekernes potentialer Gennem det seneste par år har både DB og BCF samarbejdet med KL om landsforeningens biblioteksoplæg, og i januar 2021 udsendte KL så Udnyt folkebibliotekernes potentiale i form af et borgmesterbrev. Jeg er begejstret for KL’s nye bibliotekspolitiske udspil, som lægger op til, at kommunerne skal bruge bibliotekerne meget mere aktivt end blot til bogudlån, og KL’s opfordring til kommunerne om at sætte gang i debatten nu.

Udgangspunktet for KL-oplægget er, at folkebiblioteket som en af vores største kulturinstitutioner er til for borgere i alle aldre og netop er folkets Bibliotek og derfor har et næsten uudtømmeligt potentiale for de kommuner, der satser på biblioteket. Specielt hæfter jeg mig ved, at KL

Steen Bording Andersen (A), formand for Danmarks Biblioteksforening

understreger, at biblioteket i tillæg til sine kerneopgaver kan spille en afgørende rolle i løsningen af flere af de store samfundsmæssige udfordringer, vi står over for.

Ikke alene står vi over for et enormt behov for grøn og bæredygtig viden og adfærd på alle planer. Corona-nedlukningen har ført til øget ensomhed, mistrivslen blandt børn og unge er stigende, og vores informationssamfund flyder over med fake news, mens behovet for kompetencer til at begå sig i en digital verden jo netop nu kun er blevet større. Vel at mærke samtidig med at biblioteket har en nøglerolle lokalt i at skabe endnu mere læselyst blandt børn og deres familier.

Det kræver alt sammen politiske svar fra kommunerne, og derfor er det rigtig positivt, at KL vil kickstarte en debat i det lokale byråd om bibliotekets rolle i tværgående løsninger på bl.a. ovenstående udfordringer. Og det er rigtig glædeligt at bibliotekspolitik nu kommer til at fylde på byrådenes dagsorden. Det er i den forbindelse utroligt vigtigt, at KL anbefaler, at hele kommunalbestyrelsen – og ikke alene kulturudvalget – tager debatten, så man får styrket ejerskabet til og sammen sætter politisk retning for de lokale folkebiblioteker. I DB har vi udsendt oplægget til alle kulturudvalgene, og opfordrer dem til at tage del i diskussionerne og tilbyder samtidig, at DB kan være en aktiv del af processen ude i medlemskommunerne.

Politisk handling I Danmarks Biblioteksforening har vi selv arbejdet med at skabe et nyt sæt HANDLEKORT, som omfatter handlingsorienterede og debatskabende aktiviteter med basis i DB Strategi2030, præsenteret på topmødet i 2019.

I en politisk organisation og i en omskiftelig verden er det vigtigt at være agile. Derfor har vi skabt rækken af HANDLEKORT, som kort beskriver den indsats og de handlinger, DB’s repræsentantskab har fokus på, og som afspejler de opgaver, som bibliotekerne står over for. Modellen betyder, vi løbende kan skifte handlekort ud, når repræsentantskabet træffer nye valg.

Verden bevæger sig, det samme gør folkebibliotekerne.

Med otte korte budskaber beskrives bibliotekernes potentiale, hvis man inddrager dem og skaber de rigtige rammer både lokalt og nationalt. De vil sammen med KL’s debatoplæg om bibliotekernes potentiale kunne kickstarte DB BERETNING 2020 / 3

LOVGIVNING OG DEMOKRATI På ét centralt punkt adskiller KL’s oplæg og Danmarks Biblioteksforenings strategiske arbejde sig. Vi arbejder overordnet på ” At skabe en ny lov der kan rumme bibliotekets potentiale”. Ikke kun i forhold til selve biblioteksloven, men - som vi specifikt uddyber i et af vore handlekort - generelt og hvor det er relevant: ”At arbejde for at de lovgivningsmæssige rammer forpligter folkebibliotekerne i forhold til læring, digital dannelse og etablering af et demokratisk samlingspunkt i kommunerne.”

Vi ser i DB en sammenhæng mellem kommunernes fokus på bibliotekerne og budgettets størrelse i forhold til borgernes brug af bibliotekerne, som bl.a. den nyeste kulturvaneundersøgelse viste. DB finder det derfor afgørende også i lovgivningsmæssige rammer at få beskrevet bibliotekernes potentiale og få udvidet rammerne, sådan at lokale politikere ikke reducerer biblioteket til kun at være et ubemandet udlånssted.

Biblioteksloven rundede i marts 2020 de 100 år. Dette er en fin anledning til at slå et slag for folkebibliotekets rolle i relation til vores demokrati og dets fortsatte udvikling.

Biblioteket kan, som en 100-årig levende folkeoplysningsinstitution, (endnu) mere aktivt spille en rolle som en af grundstenene i den demokratiske udvikling.

Ikke alene ved at skabe fri og lige adgang til viden og kultur, men desuden ved at skabe rum for samtale og være borgernes indgang til samfundet. Bibliotekets betydning burde derfor indgå mere bredt i de lovgivningsmæssige rammer og ikke kun i en lov for folkebiblioteker.

Bibliotekets betydning burde derfor indgå mere bredt i de lovgivningsmæssige rammer og ikke kun i en lov for folkebiblioteker.

Det er fortsat vigtigt for mig som formand for DB at understrege folkebibliotekernes betydning for demokratiet. Bibliotekerne er virkelig vigtige som kommunernes åbne kultur- og læringssted, men de er samtidig væsentlige som en lokal platform og borgernes hus. Et sted, hvor vi alle sammen kan gå hen uden invitation og måske mødes.

Adgang til information og kultur er afgørende for, om man føler sig som en del af et fællesskab.

den nødvendige debat om bibliotekets rolle generelt og i forhold til nye tværgående løsninger på såvel nationale som lokale udfordringer. Alt sammen udfordringer som spiller en afgørende rolle for folkebibliotekernes fremtid, og derfor er de temaet på Det Bibliotekspolitiske Topmøde 8. april i 2021.

Danmarks Biblioteksforening arbejder fortsat med at lave lokale temadebatter i kommunerne for byråd og kulturudvalg. Debatter, der de senere år har fyldt stadig mere, fordi mange kommuner vælger at bruge deres folkebiblioteker mere proaktivt til at favne en række af de samfundsmæssige udfordringer. Og DB tilbyder stadig sine medlemmer at facilitere sådanne drøftelser.

Læselyst og sociale aspekter Bibliotekets rolle og betydning i forhold til at inspirere til læselyst og til at understøtte læsning i fællesskab med bl.a. institutioner og skoler kan ikke fremhæves nok. Og som det fremgår i forslaget til en national læsestrategi, (2019) arbejder DB sammen med Læsekoalitionen for en styrket dansk læsekultur – et arbejde, der nu er reorganiseret og afspejler bibliotekernes håndslag til børns læselyst.

Et andet aspekt er det sociale, som vi bør være opmærksomme på i tillæg til læsning og bibliotekernes øvrige kerneopgaver.

Vi oplever i dag, at flere og flere bruge bibliotekerne aktivt på anden vis – som et mødested, men også som et omdrejningspunkt i den enkeltes liv og hverdag. Dét at alle kan komme, når de vil, og uanset om man er alene eller ej opholde sig så længe, man vil. Her kan man læse, hente ny viden, se udstillinger, men også selv bidrage til møder og få ny inspiration. Og her kan man naturligvis som studerende, som familier eller som folk med fælles interesser blive klogere sammen og få nye oplevelser. Her kan man imidlertid også, og det finder jeg vigtigt at huske på, ’være sammen uden at være sammen’. Det bidrager til følelsen af fællesskab lokalt, og skaber i hvert fald nogle fællesskaber og netværk, som mange mennesker måske ellers har svært ved at få. Det skal bibliotekerne være meget opmærksomme på, og man skal nok i virkeligheden også byde sig til over for kommunens andre forvaltninger. Det vil sige ikke alene over for børne- og skoleforvaltningerne omkring læselyst, men desuden over for socialforvaltningerne – og sammen med dem se på, om der er nogle grupper, man godt kunne række ud til.

Netop sådanne aspekter arbejder DB med i forlængelse af coronakrisen i netværket omkring kulturministerens, social- og indenrigsministerens fælles aftale om at afsætte 50 mio. kroner til at bekæmpe ensomhed i forbindelse med corona-pandemien. Her kan foreninger på kultur- og socialområdet søge midler som led i bekæmpelsen af ensomhed.

Vi har fokus på lignende aspekter i flere andre større projekter i DB og i Tænketanken Fremtidens Bibliotek bl.a. i en ny Læsevaneundersøgelse samt 2030 kompetencer og biblioteker samt Ældre, verdensmål og biblioteker.

Netværk og KV21 Danmarks Biblioteksforening har løbende kontakt til og samarbejder med alle sektorens og andre centrale aktører som f.eks. KL, Slots- og Kulturstyrelsen, Det Kgl. Bibliotek, centralbibliotekerne, DBC, DDF og mange flere ikke mindst Folketingets kulturordførere og naturligvis kulturministeren. Vi har fået en rigtig god kontakt til kulturminister Joy Mogensen (A) og har gode relationer til KL. Det har DB selvfølgelig altid haft, men vi har gennem lang tid arbejdet systematisk med at styrke kontakten. Og nogle af de agendaer, som vi i DB og i bibliotekssektoren gerne har ville fremme, begynder lige så stille – ikke mindst med hensyn til folkebibliotekernes fulde potentiale – at rykke sig i rigtig retning.

I Danmarks Biblioteksforening gør vi en del for at indgå i vore forskellige netværk sådan, at vi er flere, der trækker på samme hammel – i år fortrinsvis via digital mødeaktivitet. I en organisation som DB er det vigtigt hele tiden at have fokus på, hvordan vi udfolder vores aktiviteter til gavn for medlemmer og biblioteker. Specielt set i forhold til at vores sekretariat faktisk kun har fire fastansatte medarbejdere, hvoraf den ene er på deltid. Arbejdsformen er ikke ny og bygger bl.a. på en serie af faste netværk – i 2020 via de digitale mødeplatforme.

Blandt de nye er DB2030 netværket om verdensmål og biblioteker. Målene står ikke alene højt på danske bibliotekers, men i høj grad også på nordiske og andre udenlandske bibliotekers dagsorden.

Bibliotekernes Dialogforum er et af de ældre. Her samles alle biblioteksorganisationer fra skole-, fag-, forskningsog uddannelsesbiblioteker og fra folkebiblioteker et par gange om året for at drøfte fælles indsatser. Et forum, som Danmarks Biblioteksforening er sekretariat for, og hvis formandskab går på tur – de sidste to år med DB som formand.

Internt har både DB, Forretningsudvalg og Repræsentantskab i 2020 arbejdet via digitale møder, og det har fungeret, omend denne mødeform ikke giver samme direkte, uforpligtende og berigende udvekslinger mellem de enkelte mødedeltagere.

KV21 afholdes tirsdag den 16. november 2021. Her vælges nye kommunalbestyrelser og herefter følger siden valg til Danmarks Biblioteksforening i starten af 2022. For en organisation som DB med det unikke formål at skabe

en politisk og faglig stemme for bibliotekerne ved at have både politikere og fagfolk i alle styrende organer, fylder valget meget i den foreningsmæssige planlægning og udadtil op til KV21.

Vi planlægger flere typer aktiviteter sammen med landets biblioteker og kommuner. Fra Børnevalg 2021 sammen med Ballerup Bibliotekerne til Danmarks Største Vælgermøde den 26. oktober, hvor borgerne kan møde alle partierne om udvalgte emner. Et initiativ, der er blevet godt modtaget. Næsten alle ledere har deltaget i formøderne, og vi forventer at styrke initiativet for bl.a. i efteråret også at skabe en regional politisk dialog om den aktuelle kulturpolitiske debat og ikke mindst det ønske om en ny dansk kulturpolitik, som corona-pandemien har afdækket.

DB og det internationale Mange vilkår for bibliotekerne som eksempelvis tackling af fake news og ny digital copyright er ikke alene en national udfordring, men kræver bibliotekernes fokus globalt.

Værdien af internationalt bibliotekssamarbejde er voksende, og derfor prioriteres deltagelse her også højt af DB. Vi har både repræsentation i IFLA, den internationale organisation og i EBLIDA, den europæiske biblioteksorganisation. Selv har jeg siddet i to omgange i EBLIDA styrelsen, men opstiller nu i 2021 til IFLA’s nye Regional Division for Europa, hvor vi vil arbejde for et styrket IFLA som bibliotekernes stemme over for FN, UNESCO, WIPO mv.

Et emne, jeg selv aktuelt har fokus på, er: Hvordan sikrer vi de mindre sprog, når vi taler indholdsformidling digitalt på internettet på sigt og i relation til nettets giganter?

Vi er i 2020 med de mange digitale møder på sin vis kommet meget tættere på de udenlandske partnere og især vore nordiske søsterorganisationer. De arbejder lige som DB stadig mere internationalt med bibliotekernes formidling og betingelser i en digital kontekst.

På gensyn 8. april Lige nu handler det meste dog om forberedelser til Det Bibliotekspolitiske Topmøde i april. Vi glæder os til at se alle til det virtuelle møde, til oplæg om corona-tidens udfordringer fra tre spændende talere og til debat med både kulturminister, KL, landets politikere og fagfolk.

På gensyn den 8.4. 2021!

n DB OPFORDRING

Brug bibliotekerne til at skabe udvikling Danmarks Biblioteksforening opfordrer kommunalpolitikerne til: - At diskutere og udfolde bibliotekers betydning for borgerne og for hele kommunens udvikling - At skabe aktive lokale kultur- og biblioteksstrategier/-politikker - At etablere nye lokale læsestrategier på tværs i kommunen DB BERETNING 2020 / 5

TEMA 1 BIBLIOTEKET, KOMMUNERNE & STATEN 2020 har overordnet set på flere måder styrket folkebibliotekerne, deres virksomhed og rammeværket omkring den danske biblioteksstruktur.

n KL OG BIBLIOTEKERNE 2021 Biblioteket er en kommunal opgave og et stærkt omdrejningspunkt i lokalsamfundet. Ikke blot for litteraturadgang, oplysning, dannelse og kulturel aktivitet, men som et sted, der skaber sammenhængskraft og grobund for udvikling.

KL udsendte i januar 2021 oplægget Udnyt folkebibliotekernes potentiale til lokalpolitisk drøftelse i form af et

borgmesterbrev til landets kommuner med opfordring til at få debatteret bibliotekerne og deres rolle i kommunen.

Gennem 2020 har KL, med deltagelse af Danmarks Biblioteksforening og Bibliotekschefforeningen, arbejdet på oplægget. Dette og bibliotekets udvikling fremadrettet drøftes på DB’s Bibliotekspolitiske Topmøde 2021 den 8. april 2021 af kulturminister, KL, andre aktører og af de mange mødedeltagere.

n BIBLIOTEKSLOVEN 100 ÅR – OG GEARET TIL FREMTIDEN? Danmark har haft en bibliotekslov i 100 år, og den vi har nu, Lov om biblioteksvirksomhed, blev vedtaget i 2000.

Den var dengang fremsynet ved at inkorporere og ligestille elektroniske medier og internettet samt bl.a. musik på lige fod med trykte medier og bøger som kilder til oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet. Siden i de forløbne 20 år har folkebibliotekerne udviklet sig yderligere og fungerer i dag rigtigt mange steder som et borgernes hus og lokalsamfundets sted for både læsning og andre kulturoplevelser, udsyn og indsigt og professionel søgevejledning, men også som det lokale demokratis sted for lokal debat om aktuelle spørgsmål og samfundets udvikling. Afsættet for 2000-loven var UBIS-betænkningen fra

1997 (Ved Udvalget om Bibliotekerne i Informationssamfundet, nedsat af daværende kulturminister Jytte Hilden i 1995).

På foranledning af Danmarks Biblioteksforening har man de sidste par år i sektoren og bredt offentligt ivrigt drøftet, om den nuværende lov fra 2000 skal opdateres i relation til biblioteksudviklingen og virkeligheden anno 2020 med øget brug af det fysiske biblioteksrum, øget digitalisering og med fald i særligt børns læsning. Emnet er foreløbig sat på hold, men bør løbende overvejes som i de øvrige nordiske lande. En opdateret lovmæssig ramme kræver solide forberedelser.

n OVERBYGNING OG INFRASTRUKTUR Folkebibliotekernes virksomhed understøttes af en overbygningsstruktur i forhold til materialeforsyning mv. omfattende Det Kgl. Bibliotek og landets seks centralbiblioteker. Og dertil af en stærk digital infrastruktur, der i 2020 har taget en hel ny retning som følge af statens afhændelse af sine aktier i DBC (Dansk BiblioteksCenter) pr. 1. januar 2020 til KL. Med KL som eneejer af DBC – der bl.a. udarbejder den danske nationalbibliografi og driver bibliotek.dk, den nationale beholdningsregistrant, søge- og reservationsservice med 24/7 service – har KOMBIT overtaget bestillerfunktionen over for DBC. KOMBITs biblioteksområde omfatter også FBS (Fælles Bibliotekssystem).

Endnu et nyt element i bibliotekssektoren er dannet i 2020. Afledt af KL’s nye eneejerskab af DBC har Danskernes Digitale Folkebibliotek (DDF) set dagens lys - etable-

6

ret af folkebibliotekerne. DDF overtager de opgaver, som det nu nedlagte DDB (Danskernes Digitale Bibliotek) varetog i tillæg til DBC-bestillerfunktionen – nemlig fælles opgaver omkring digitale licenser, appen Biblioteket og folkebibliotekernes hjemmesideløsning.

DDF har samtidig indgået et tæt samarbejde med bibliotekernes service eReolen.dk. Løsningen har fået bred opbakning i biblioteksverdenen herunder også i Danmarks Biblioteksforening.

DB følger den nye model tæt. Der er tale om helt centrale dele i folkebibliotekernes teknologiske rygrad og e-service og om mange kommunale ressourcer. De statslige midler, som hidtil har være tildelt DDB, vil fremover indgå i den samlede statslige udviklingspulje til folkebiblioteksområdet.

Foto: Gentofte Centralbibliotek

n SLOTS- OG KULTURSTYRELSEN OG CENTRALBIBLIOTEKERNE Kulturministeriet og Slots- og Kulturstyrelsen har afledt af de strukturelle ændringer reorganiseret sin rådgivende og overordnede udvalgsstruktur på biblioteksområdet og nedsatte i oktober 2020 to nye organer: Strategisk Biblioteksudvalg og Bibliotekernes Koordinationsforum.

De skal sikre strategisk rådgivning om udmøntning af udviklingsmidler samt videndeling og koordinering. Lars Bornæs, bibliotekschef i Silkeborg, repræsenterer Danmarks Biblioteksforening i det første, mens Michel SteenHansen, DB’s direktør, sidder i det andet. DB har store forventninger til de nye udvalgs mandat og betydning, og ser frem til at samarbejde med styrelsen og andre centrale partnere om den nødvendige biblioteksudvikling inden for de nye rammer.

Slots- og Kulturstyrelsen og centralbibliotekerne kunne i sommeren 2020 afslutte forhandlingerne om de nye fler-

årige CB-aftaler, der svarer til omkring 70 mio. kroner. De lovbaserede centralbiblioteker – placeret i Aalborg, Herning, Vejle, Odense, Roskilde og Gentofte kommuner – har hidtil arbejdet med hver sin rammeaftale og eget fokus.

Med rammeaftalen for 2021-2024 er der indgået en samlet aftale, hvor fokus ligger på tre kulturpolitisk temaspor, en tydelig materialeoverbygning og et styrket samarbejde med landets folkebiblioteker.

Kulturminister Joy Mogensen (A) har prioriteret tre spor for de første to år af aftalens varighed: Glæden ved sprog, litteratur og læsning, Kultur for alle og Borgeren i den digitale transformation.

Udviklingsspor, der matcher Danmarks Biblioteksforenings egne indsatsområder for 2021 og frem, og som DB hilser varmt velkommen.

n DB OPFORDRING

Skab en klar, fremadrettet handlingsramme om folkebiblioteket og dets opgaver Danmarks Biblioteksforening opfordrer Folketinget til sammen med KL: - At sikre fælles fodslag omkring den nationale biblioteksinfrastruktur - At sikre adgang til viden og kulturoplevelser uafhængigt af algoritmerne - At styrke biblioteket som lokalsamfundets uformelle, fælles mødested

DB BERETNING 2020 / 7

n DB OPFORDRING

Brug bibliotekerne strategisk Danmarks Biblioteksforening opfordrer Folketinget og kommuner til: - At støtte formulering af en ny dansk kunst- og kulturpolitik - At styrke initiativer for en ny dansk læsekultur på tværs af samfundet - At stimulere bibliotekerne som borgernes og kommunernes fælles verdensmåls platform Lyngby Stadsbibliotek. Foto: Simon Klein-Knudsen

TEMA 2 BIBLIOTEKET & SAMFUNDSOPGAVERNE Danmarks Biblioteksforening tager til stadighed fat i aktuelle temaer for at opfange samfundstendenser med relation til bibliotekerne og for at sætte bibliotekerne ind i en politisk sammenhæng. Herunder peges på udviklingsmuligheder og nødvendige drøftelser, som politisk og fagligt skal tages med staten og med kommunerne, i den brede offentlighed og naturligvis i bibliotekssektoren selv.

n BIBLIOTEKET OG KULTURPOLITIKKEN Savnet af en dansk kulturpolitik vokser. Kulturpolitik og biblioteksudvikling fylder altid i Danmarks Biblioteksforenings arbejde, men coronakrisen har vist, hvor stort et behov, borgerne har for adgang til kultur og til f.eks. bibliotekerne. Det er nu tydeligt for enhver, at regeringen oveni håndtering af genåbning og klimapolitik har en meget væsentlig samfundsopgave i at få formuleret en egentlig dansk kulturpolitik. Under krisen tog det tid, før kulturminister og regering åbent erkendte, at også kultur og kunst spiller en central rolle i et velfungerende samfund og skal inddrages i debat om hjælpepakker og nødløsninger.

Vi skal 20 år tilbage, siden Danmark sidst fik en overord-

net kulturpolitisk redegørelse, der evnede at sætte kulturpolitikken ind i et større perspektiv.

I kampagnen 2020-2021: Kulturdebat.nu inviterer Danmarks Biblioteksforening derfor politikere, kultur- og biblioteksfolk til at pege på tre ting, de hver især mener, skal indgå i en eventuel ny dansk kulturpolitik. I efteråret 2021 samler DB op på de konkrete anbefalinger og overleverer sidst på året et forslag til kulturminister og regering lige til at gå til, når Danmark for alvor skal genåbnes og stregerne til fremtidens danske kunst og kultur skal slås. Undervejs i processen inviteres også bibliotekerne med som lokale facilitatorer i debatten.

n BIBLIOTEKET OG LÆSEKULTUREN I 2019 skabte vi Læsekoalitionen. En gruppe med medlemmer fra foreninger og organisationer, der sammen arbejder for at styrke børn og unges læselyst, og som i dag rummer forlag, skoleelever, forfattere, pædagogiske læringscentre, forældrebestyrelser på skoler, pædagoger og folk fra bibliotekernes verden. Dengang skabte vi et oplæg til National Læsestrategi. Det blev ved en Folketingshøring overleveret til kulturministeren og er stadig i spil, når der forhandles om læsning og læseinitiativer på Christiansborg.

I 2020 har vi revitaliseret arbejdsgruppen og skabt en ny Læsekoalition, hvis formål er at styrke den danske læse-

kultur generelt og ”skabe mere læselyst i Danmark – med fokus på børn, unge og deres familier”. Derfor har vi reorganiseret arbejdet med et bredere sigte og nye medlemmer, der kan supplere og i øvrigt også bidrage til at udbrede det håndslag, som bibliotekerne har givet hinanden på, om at arbejde med børns læselyst.

Læsekoalitionen er udviklet som et agilt netværk med Danmarks Biblioteksforening som sekretariat, men hvor de enkelte medlemmer skiftes til at skabe indhold i møder, oplæg og i relation til at initiere fælles projekter og indsatser, se bl.a. Tænketankens opfølgning på Læsevaneundersøgelsen side 19.

n BIBLIOTEKET OG VERDENSMÅLENE Som en del af bibliotekernes folkeoplysningsindsats formidles viden om aktuel samfundsudvikling. I disse år ved et særligt fokus på FN verdensmålene. Biblioteket er mange steder indgang for borgerne og kommunernes platform for lokal debat om at gøre verdensmålene til hverdagsmål, så der tages fat på emner som bæredygtige lokalsamfund og byer og på sundhed og trivsel gennem partnerskaber og ny indsigt – med mulighed for selv at bidrage.

I vores verdensmålsnetværk DB2030 deltager ud over biblioteker og biblioteksorganisationer en lang række andre større verdensmålsorganisationer. Som CONCITO, Verdens Bedste Nyheder og CHORA2030 og mange flere.

Netop CORA2030 spiller en meget aktiv rolle. Vi er sammen ved at udrulle en certificeringsordning for de biblioteker, der arbejder aktivt med verdensmål og give dem nogle redskaber til at skabe den altafgørende platform for borgerinddragelse og reel samskabelse. Det kræver ny kompetenceudvikling, som vi arbejder med i netværket ved at klæde medarbejderne på til at være facilitatorer. En faciliterende rolle som folkebibliotekerne bør have meget mere fokus på, og som også politisk får en del bevågenhed, som det f.eks. ses i KL debatoplæg Udnyt folkebibliotekernes potentialer. Noget der også afspejler sig i bibliotekernes egen Verdensmålserklæring, som vi præsenterer op til Det bibliotekspolitiske Topmøde i april 2021, se netværkets nye hjemmeside DB2030.dk DB BERETNING 2020 / 9

n DB OPFORDRING

Styrk den digitale formidling Danmarks Biblioteksforening opfordrer Folketinget til i implementeringen af EU DSM-direktivet: - At sikre bibliotekerne ret til formidling af digitale ressourcer på linje med fysiske bøger Danmarks Biblioteksforening opfordrer biblioteker og kommuner til: - At stimulere digital læselyst og videnadgang yderligere via fælles skole- og biblioteksindsats - At styrke biblioteket som den troværdige adgang til information og informationssøgning Odense / Tarup Bibliotek. Foto: Kristjan Westbjerg

TEMA 3 MEDIEUDVIKLING & COPYRIGHT n MEDIEUDVIKLINGEN OG BIBLIOTEKSBENYTTELSEN Folkebiblioteker i tal 2019 (efteråret 2020) viser, at den fysiske bog langt fra er død. Den var suverænt lånernes foretrukne medie i 2019 med et samlet udlån på 24,5 mio. enheder svarende til en lille stigning ift. året før. Med et stabilt besøgstal på over 37,4 mio. (jf. DS tal for 2019) er bibliotekerne fortsat landets mest besøgte kulturinstitution.

Pandemien har haft en positiv betydning for vores litteraturvaner. 2020 blev et helt særligt år for brugen og købet af bøger og især for benyttelsen af de digitale. Med coronakrisen fik danskerne omsider øjnene op for bibliotekernes digitale e-bøger og lydbøger, mens de var afskåret fra at besøge de fysiske biblioteker.

Måden, folkebibliotekerne anvendes på, ændrer sig dog løbende og følges opmærksomt af DB for eventuelle nye bibliotekspolitiske anbefalinger til kommuner og stat. Der er aktuelt tale flere tendenser – ændring i lånemønstret, formidling via nye formater inkl. stigning i ’on-site’ kulturog oplysningsvirksomhed (inden nedlukningen). Bibliotekerne afholdt i 2019 flere arrangementer end nogensinde: 25.646 en stigning på 5% ift. 2018. Over halvdelen af landets biblioteker oplyste, at de er involveret i arbejdet med verdensmål og 72 af landets 97 biblioteksvæsener havde samarbejde med den lokale folkeoplysning.

De digitale bøger og materialer (inkl. f.eks. film) tog i 2020 et ordentlig spring fremad. Udlånet fra eReolen.dk, bibliotekernes fælles online service, steg voldsomt under første nedlukning, og set for hele 2020 blev stigningen på ca.

35% til omkring 6,5 mio. enheder. I det hele taget brugte danskerne mere tid i bøgernes verden. I den årlige læserundersøgelse fra Saxo.dk, landets største internetboghandel, oplyser hver sjette, at deres læsevaner har forandret sig i foråret 2020. 45% siger, de læste mere i 2020 end året før. Mere end 9 ud af 10 læser ugentligt, og 6 ud af 10 læser dagligt.

n DSM-DIREKTIVET OG OPDATERING AF OPHAVSRETSLOVEN Digital-Single-Market processen skulle i juni 2021 have ført til opdatering af national lovgivning.

I 2015 igangsatte tidligere formand for EU-Kommissionen, Jean-Claude Juncker, en omfattende flerårig proces med henblik på at videreudvikle det digitale samfund og bl.a. sikre smidige vilkår bredt set målrettet den digitale verden og dens produkter, herunder se på copyright i en digital kontekst.

Efter flere år med interessenthøringer, som DB har bidraget til både gennem EBLIDA og IFLA og direkte som national forening sammen med de øvrige biblioteksorganisationer, kunne Europa-Parlamentets og Rådets nye direktiv (EU) 2019/790 af 17. april 2019 om ophavsret og beslægtede rettigheder på det digitale indre marked mv. vedtages. Ikke alt, hvad bibliotekerne verden over kunne have ønsket sig, er med, men implementeringen af direktivet er en god anledning til generelt at opdatere ophavsretsloven til den digitale virkelighed, og vil kunne ’bringe Danmark et stykke af vejen i forhold til at forbedre brugernes adgang til ophavsretsbeskyttet materiale’ jf. Det Kgl. Bibliotek.

Siden foråret 2019 har de enkelte EU-medlemslande inkl.

Danmark afholdt møder om, hvordan implementeringen

skulle ske i forhold til national lovgivning. Som følge af corona-pandemien og afledt travlhed omkring hjælpepakker og særlige corona-tilskud har Kulturministeriet imidlertid valgt at opdele lovbehandlingen i to faser for at kunne sikre en grundig og gennemarbejdet implementering.

Første del af et nyt lovforslag omfattende artikel 15 og 17 i DSM-direktivet blev, sammenkoblet med SatCabII(TV)direktivet, udsendt sidst i 2020 med svarfrist sidst i januar 2021 og implementeres til tiden den 7. juni 2021.

Anden runde, omfattende et lovforslag for de øvrige artikler (særligt biblioteksrelevante), sker i 2. halvår af 2021.

Danmarks Biblioteksforening har ikke afgivet svar til 1. fase, men gør det i 2. fase.

DB samarbejder, når det gælder spørgsmål om copyright med flere parter fra de nordiske søsterorganisationer til EBLIDA og IFLA og med Dialogforum, dvs. de øvrige danske biblioteksorganisationer og fagforeninger.

DB udarbejder desuden svar vedr. ophavsret og lovgivning, f.eks. om implementering af DSM-direktivet, i et nært og løbende samarbejde med Det Kgl. Bibliotek.

DB BERETNING 2020 / 11

TEMA 4 INTERNATIONALE TRENDS Danmarks Biblioteksforening deltager målrettet i det internationale biblioteksarbejde og bakker op om bibliotekernes internationale engagement. Et engagement, som DB finder afgørende i en global tid, hvor digital udvikling o.a. bliver stadig mere international. Hovedfokus i alle sammenhænge: At sikre adgang til information, viden og kultur – også digitalt. DB søger derfor altid på at få indvalgt danskere i hhv. IFLA, den globale organisation, og i EBLIDA, den europæiske, med repræsentation af politikere og fagfolk, som vil kæmpe bibliotekernes sag, også når den bliver fremmedsproget.

n EBLIDA 2020 Steen Bording Andersen (A), DB formand, er siden 2015 også medlem af EBLIDA’s Executive Committee. EBLIDA har i 2020 stort set arbejdet digitalt med særligt fokus på følgende indsatsområder: Nytænkning af EBLIDA selv herunder på organisationens stående udvalg, på implementering af EU-direktivet vedtaget i april 2019 om op-

havsret og beslægtede rettigheder på det digitale indre marked (DSM-direktivet) og på corona-situationens betydning for Europas biblioteker. EBLIDA Council & Conference 2020 rykkede fra Beograd i Serbien til online-møde 28. oktober, dvs. konferencen blev afviklet i workshop-format 13.,14. og 16. oktober.

n IFLA 2020 Også IFLA WLIC, verdenskongressen, planlagt til august i Dublin, blev aflyst og erstattet af en online løsning.

Den verdensomspændende organisation har i 2020 arbejdet intenst med sin egen transformation, som skal geare den bedre både i forhold til en digital kontekst og til at påvirke den internationale udvikling af biblioteker, ytringsfrihed, internet anvendelse og arbejdet med FN2030 verdensmålene. Et indsatsområde DB er stærkt optaget af og herhjemme er engageret i via netværket DB2030.

Knud Schulz, tidl. chef for Aarhus Bibliotekerne, sidder i

Governing Board, IFLA’s styrende organ, for DB. DB finansierer desuden dansk deltagelse i to IFLA-fagsektioners komitéer: I Public Library Section ved Jakob Lærkes, Gladsaxes bibliotekschef. Og i Children and Young Adults Section ved Søren Dahl Mortensen, bibliotekar og projektleder ved Odense Bibliotekerne. Herudover støtter DB Kent Skov Andreasens, chef for Odense Biblioteker og Borgerservice, deltagelse i FAIFE Advisory Committee, Freedom of Access to Information and Freedom of Expression.

n MERE INTERNATIONALT DB-samarbejdet med de nordiske søsterorganisationer var i 2020 virtuelt. Her drøftes og udveksles aktuel biblioteksudvikling af fælles nordisk interesse fra eksempelvis national læseindsats, corona-vilkår til copyright ligesom man tilstræber koordination hvor muligt i forhold til internationale spørgsmål. Endvidere har Michel Steen-Hansen bidraget til artikler i nordiske bibliotekstidsskrifter.

Danske oplægsholdere og studiebesøg til Danmark efterspørges løbende fra udlandet, og DB-sekretariatet bistår med oplysninger, idéforslag og planlægning ved Hellen Niegaard. Henvendelser i 2020 var færre pga. globale corona-rejserestriktioner men der var bl.a. kontakt med bibliotekssektoren i Tjekkiet og Ukraine.

n UNESCO Michel Steen-Hansen har deltaget i møder i Nationalkommissionen, der på forskellig vis har arbejdet med gennemførelse af aktiviteter relateret til kommissionens Strategi for 2019-2022, herunder dens fem tværgående målsætninger: Partnerskaber for fremtiden, God uddannelse og globalt medborgerskab, Ytringsfrihed og viden skaber demokrati, Verdensarv og lokalsamfund i udvikling samt Ligestilling og inklusion går på tværs.

12 / DB BERETNING 2020

De danske biblioteker har siden 1994 været repræsenteret i den danske UNESCO Nationalkommissions arbejde ved Hellen Niegaard (1994-2006) og Winnie Vitzansky (20072014), afløst af Michel Steen-Hansen i 2014, der har siddet i FN’s organisation for uddannelse, videnskab og kultur til 2021. Opgaven har været at skabe opmærksomhed dels om bibliotekers betydning og dels generelt om fri og lige adgang til information, viden og kultur.

■ DB STRATEGI 2030

■ DB STRATEGI 2030

VISION

DB HANDLEKORT 2021

Danmarks Biblioteksforening er drivkraften, talerøret og rådgiveren, når biblioteker udvikler rammerne for demokrati og fællesskab.

MISSION Danmarks Biblioteksforening er det politiske og faglige netværk for landets politikere og fagprofessionelle.

Danmarks Biblioteksforening vil: - Inspirere til borgerinddragelse, samskabelse og partnerskaber - Inspirere til at flere læser mere, og at alle børn læser af lyst - Facilitere debatter om fremtidens biblioteker - Være katalysator for gode idéer og platform for erfaringsudveksling - Være stedet for demokrati, kultur og biblioteksudvikling

Verden bevæger sig, det samme gør folkebibliotekerne.

Danmarks Biblioteksforening fokuserer i sit strategiske arbejde 2021-2022 på følgende indsatsområder for at opfylde DB STRATEGI 2030: 1. Biblioteket – fysisk og digitalt potentiale 2. Biblioteket – før, under og efter Corona fysisk og digitalt 3. Biblioteket – samarbejde om en social indsats 4. Biblioteket – folkeoplysende public service-samarbejde 5. Biblioteket – en stærk læsekultur 6. Biblioteket – en læringspartner 7. Biblioteket – indgang til FN’s Verdensmål 8. DB – en stærk faglig og politisk stemme for bibliotekerne

Danmarks Biblioteksforenings Forretningsudvalg Steen Bording Andersen (A) Aarhus, formand, Jane Jegind (V) Odense, politisk næstformand (til og med 31. august 2020 p.t. vakant), Jakob Lærkes, bibliotekschef, Gladsaxe Bibliotekerne, faglig næstformand. Øvrige: Paw Østergaard Jensen (A) Albertslund, Evan Lynnerup (V) Roskilde, Inge Dinis (A) Ikast-Brande, Kim Valentin (V) Gribskov, Thomas Angermann, leder af kultur og biblioteker i Gentofte, Lars Bornæs, bibliotekschef i Silkeborg, og Annette W. Godt, bibliotekschef i Allerød.

Alle Repræsentantskabets medlemmer ses her: www.db.dk/Rep1821

Foto: Dokk1

DB BERETNING 2020 / 13

TEMA 5 KOMMUNIKATION, NETVÆRK & SAMARBEJDE Centralt i Danmarks Biblioteksforenings virksomhed står foreningens egne kommunikationskanaler, Det Bibliotekspolitiske Topmøde, netværket med søsterorganisationer og samarbejdet med væsentlige spillere i bibliotekssektoren i tillæg til kontakten med landets kultur- og kommunalpolitikere. De helt centrale opgaver drejer sig om at drøfte aktuelle udfordringer og herunder skubbe til holdninger for at fremme nødvendig udvikling, så landets folkebiblioteker til stadighed kan give borgerne en tidssvarende og fremtidsrettet biblioteksbetjening. Også i en coronatid med dens særlige udfordringer.

n DB MØDEVIRKSOMHED, NETVÆRK OG SAMARBEJDE DBs direktør og formandskab er løbende i dialog med kulturminister, Folketingets kulturordførere, KL, Slots- og Kulturstyrelsen og andre centrale partnere bl.a. DBC og centralbibliotekerne. Det samme gælder de øvrige biblioteksorganisationer i Bibliotekernes Dialogforum; formandskabet går her på tur, mens DB fast varetager fælles høringssvar samt f.eks. indkaldelse til møder. DB er desuden repræsenteret i en række råd og udvalg ved medlemmerne af repræsentantskabet, direktør Michel SteenHansen og chefkonsulent Hellen Niegaard. DB afholder dertil selv eller i fællesskab med andre møder og konferencer, samt bidrager til udvalgte høringer.

En vigtig søjle i biblioteksforeningens virksomhed er Det Bibliotekspolitiske Topmøde for omkring 500 deltagere –

lands- og lokalpolitikere, biblioteks- og kulturfolk samt leverandører fra hele landet med bl.a. kulturministeren, KL, eksperter og offentlige meningsdannere. Her mødes man til debat om ny udvikling, nye tendenser, vidensdeling og intensiv networking. Topmøde 2020 i Sønderborg blev dog ramt af landets første nedlukning og aflyst.

DB var efter nedlukningen den 11-12. marts tidligt ude med behovet for genåbning under kontrollerede forhold og stod fra starten i samarbejde med de øvrige biblioteksorganisationer centralt i kontakten med kulturministeriets Sektorpartnerskab vedr. genåbning og praktiske forholdsregler. Herudover er DB indgået i nyt netværk omkring kulturinstitutionernes organisationer.

n DB SÆTTER DAGSORDENEN > Via debat, idéudveksling og undersøgelser DB møder omverdenen på mange forskellige måder. Ikke mindst i form af udtalelser og kommentarer i pressen og på de sociale medier, men i høj grad også ved egne og andres møder, seminarer og konferencer. Eksempler fra 2020 er bl.a. Verdens Bedste Løsninger i samarbejde med Ballerup Bibliotek og DB2030-netværket.

DB iværksætter selv eller formidler undersøgelser som et indsatsområde i bestræbelsen på at sætte dagsorden. DB har siden 2012 været vært for Tænketanken Fremtidens Biblioteker, en selvstændig organisation der skaber viden og debat om bibliotekernes samfundsmæssige rolle nu og i fremtiden via analyser, projekter og rapporter. Se Tænketankens beretning side 19.

En årlig national, fælles kampagne blev for fjerde gang gennemført af DB sammen med landets biblioteker – Kampagne 2020 i uge 37 – med ”Danmarks vildeste bålhistorie” i forlængelse af DB’s fokus på bibliotekernes betydning for litteratur og læsning og som del af ”Vores Natur”, bibliotekernes og DR’s fælles tema i 2020. Kampagnen blev skudt i gang af youtuberen, Lakserytteren, og løb 14 / DB BERETNING 2020

over en måned fra FN’s internationale læsedag den 8. september til 17. oktober med tilhørende aktiviteter på bibliotekerne i form af bl.a. lokale skriveklubber. Det kulminerede med udpegning af en vinder, hvis bog kom på eReolen.dk ved et højtlæsningsarrangement omkring et bål i efterårsferien som optakt til den landsdækkende ”Nat i naturen” den 17. oktober.

> Via magasin, nyhedsformidling og oplæg Danmarks Biblioteker, biblioteksforeningens kulturmagasin (6 numre årligt), bringer indslag om aktuel biblioteksog samfundsudvikling bl.a. i forhold til biblioteksloven, læselyst og den stigende digitalisering. Andre emner i 2020 var naturligvis corona-situationens betydning for bibliotekerne, styrket digital biblioteksbenyttelse samt læsning og dannelse.

Et særligt tema har siden foråret 2020 været helt central i kampagnen for en ny dansk kulturpolitik – Kulturdebat.nu – med bidrag fra både bibliotekssektoren, andre kulturaktører og kulturpolitikere. Serien fortsætter i 2021.

Herudover havde bladet særligt fokus på biblioteksloven, der i marts fyldte 100 år, de nye CB-aftaler og overbyg-

LÆSERNES BOGPRIS 2020 GIK TIL MAREN UTHAUG Året prismodtager blev forfatter og tegner Maren Uthaug for bogen En lykkelig slutning, udgivet på Lindhardt og Ringhof. Med æren fulgte også en check på 100.000 kroner ved uddelingen den 16. april under den første coronanedlukning.

Midt i en coronatid måtte den fysiske prisoverrækkelse udgå og gennemførtes i stedet digitalt. Maren Uthaugs takketale kan ses her: kortlink.dk/2aqcx.

Maren Uthaug er en kendt tegner men er ikke kun dygtig til at tegne, hun kan også skrive, så læseren holdes fanget. Uthaug er optaget af selve det at være menneske, og igennem små og store hverdagssituationer undersøger

Foto: Thomas Lekfeldt

Til Berlingske fortæller Maren Uthaug om En lykkelig slutning: “Min inspiration kom af, at der var utroligt mange i min nærmeste omkreds, som døde, lige da jeg havde afleveret manus på min forrige roman, Hvor der er fugle. Min mor døde, min stedfar døde og min kærestes bedsteforældre – jeg tror, jeg var til otte begravelser på et år. Det var meget heftigt, og så begyndte jeg at interessere mig for begravelser og begyndte at undre mig over alle de der ritualer, og hvorfor man gjorde det samme hele tiden. Jeg havde det, som om jeg var med i et skuespil, hvor jeg havde glemt at øve mig på replikkerne.”

hun, hvad det er, der definerer os. Maren Uthaugs humor er rå og tonen sarkastisk, både når hun tegner og skriver, som Litteratursiden.dk skriver om årets prisvinder.

■ Danmarks Biblioteksforening og Berlingske Læsernes Bogpris uddelte den 16. april 2020 i samarbejde med de danske folkebiblioteker og Litteratursiden.dk for 17. gang Læsernes Bogpris. Fra 2021 uddeles prisen af DB i samarbejde med bibliotekerne, Litteratursiden og eReolen.dk samt ORD-kraft.

ket, DB nyheds-orientering samt DB på Facebook og Twitter, mens foreningens hjemmeside, www.db.dk, giver adgang til viden, onlineartikler, konferenceindslag, høringssvar, foreningens pressemeddelelser og direktørens blog.

ningsstrukturen, udvikling af byrummet med inddragelse af biblioteket herunder dets særlige funktion som lokalsamfundets fælles videns- og mødested, internationalt biblioteksstof samt interviews med aktuelle biblioteksaktører og politikere. Endelig fortsatte annoncekampagnen i samarbejde med DBC – ”Biblioteket som ingen andre steder” – gennem hele 2020.

Direktør Michel Steen-Hansen har også i 2020 haft lejlighed til at deltage med strategioplæg i lokale, kommunale biblioteks- og kulturdebatter med byråd og kulturudvalg.

Morten Hesseldahl

Jane Jegind

Jeppe Bjørn

Marie Østergård

Henrik Jochumsen

Svend Larsen

Jakob Lærkes

Morten Visby

Rikke Rottensten

Nr 6. 2020

DANMARKS BIBLIOTEKER

DANMARKS BIBLIOTEKER

Nr 5. 2020

Nr 4. 2020

DANMARKS BIBLIOTEKER

Nr 3. 2020

DANMARKS BIBLIOTEKER

Nr 2. 2020

Nr 1. 2020

Ajour kommer man som medlem og biblioteksinteresseret også ved hjælp af DB’s aktualitetsservices: Overblik-

DANMARKS BIBLIOTEKER

DANMARKS BIBLIOTEKER

ROSKILDE: HOVEDBIBLIOTEK MED NYT BYRUM

SILKEBORG: HVERDAG MED CORONA-SERVICE

NI INDSPARK TIL NY KULTURPOLITIK

NY MALT: KULTURDYNAMO I EBELTOFT

LÆS i KØBENHAVN: Fremtidens børnebibliotek

BIBLIOTEKERNE 2020: HVERDAG MED CORONA

Sustainometeret: Hvor bæredygtige er vi? • Er demokratiet i krise?

Egedal Strategi • Charlotte Haagendrup: Bibliotekernes rolle styrkes Tillid er ikke det vigtigste • Esbjerg: ORDfest sammen om læsning Leder: Loven om biblioteker 100 år

Reportage fra corona-ramte Silkeborg • Digital dannelse i tre led Oslo: Deichman åbning udsat • Podcast som dynamisk formidling Jægerspris: Integreret Folkebibliotek & PLC • UBIS Vejen til loven Leder: Corona-krisen og bibliotekernes aktive rolle

Kim Valentin: Kulturbudgetterne skal op og kulturen løftes frem Franciska Rosenkilde: Kulturen – en bropille i samfundet • lex.dk Fortælling om loven & implementeringen • Roskilde: Corona-gys Leder: Bibliotekerne er omstillingsparate og kan navigere i krisen

Winni Grosbøll: Kultur skal både udfordre og underholde • Debat CB-aftaler med fælles fokus • Statistik 2019 • Amerikansk odyssé Roskilde & Dragør: Biblioteksudvikling via ny Politik & Strategi Leder: Biblioteket kan være facilitator for ny dansk kulturpolitik

Kulturordførere: Indspark til ny kulturpolitik • KL: Kultur for flere!

Laila Kildesgaard: Transparens, balance og kvalitet - DBC ejerskift Ballerup: Verdensmål som hverdagsmål – rykker det • CB-replik Leder: Bibliotekerne er borgernes indgang til Verdensmålene

Messerschmidt og Broman: Tre indspark til dansk kulturpolitik Hjemløs med biblioteket • Albertslund efter besparelsesrunde Egedal: Hold Hjernen Frisk med KulTur • VOXPOP Budget 2021 Leder: Når kommunen satser på biblioteket – kommer borgerne

DB BERETNING 2020 / 15

TEMA 6 FOLKEOPLYSNING & REGIONALE MØDER Folkelig oplysning i biblioteksregi sker ad mange kanaler og i mange formater – i det fysiske biblioteksrum og digitalt – og omfatter i Danmarks Biblioteksforenings sammenhæng tillige deltagelse i/varetagelse af dialog og debat om aktuelle og principielle kultur- og samfundsspørgsmål. Normalt deltager DB aktivt på landets tre store regionale møder for kultur, oplysning og debat: Folkemødet på Bornholm, Kulturmøde Mors og Bogforum i Bella Center. I 2020 blev de tre imidlertid helt aflyst som fysiske stormøder pga. fare for COVID-19 smittespredning. Men både Kulturmødet og Bogforum fik digitale afløsere. Danmarks Biblioteksforening deltog henholdsvis bakkede op på forskellig vis.

Som de tre valgte eksempler på aktiviteter viser, blev stadig flere 2020-aktiviteter streamede, og skønt de organisatorisk blev afviklet på én lokalitet, havde de deltagere fra hele landet.

n

KULTURMØDET 2020 gik digitalt med en række streamede aktiviteter og blev afholdt ad flere omgange opdelt med omkring 80 indslag. Med temaet CULTURE MATTERS blev der en mandag eftermiddag i juni indledningsvis sat strøm til årets Kulturmøde, som forløb ad tre gange i tre kapitler.

Første kapitel var online-konferencen: ”Hvad nu? – Fremtidens kunst- og kulturliv” med en bred kulturdiskussion over flere timer under ledelse af Clement Kjersgaard. De næste kapitler fandt sted i dagene 20-22. august. Her stod Danmarks Biblioteksforening bl.a. for live-debatten ”Bogens magi og kulturpolitikkens potentiale” på Copenhagen Contemporary.

Corona-pandemien har vist, hvordan kunsten og kulturen optager og samler danskerne i en krisetid, og med udgangspunkt i bogens magi, den nationale læselyst og bibliotekernes rolle diskuterede et panel med Morten Hesseldahl, Gyldendal, Merete Pryds Helle, forfatter, Thomas Illum Hansen, Professionshøjskolen, og de to kulturordførere Henrik Møller (A), og Birgitte Bergman (C) samt tidl. undervisningsminister Merete Riisager (LA) – hvor Danmarks kulturpolitik var blevet af.

Det var en optakt til DB’s 2020-2021 kampagne Kulturdebat.nu, se side 14. Debatten blev livecastet til en række biblioteker rundt om i hele landet og indslaget kan bl.a. genses på kortlink.dk/2aubs.

n

VERDENS BEDSTE LØSNINGER blev gennemført som et hybridt møde – med en kombineret fysisk/digital konference på/fra Ballerup Bibliotek den 30. september med temaet: Hvorfor og hvordan arbejder folkebibliotekerne med verdensmålene?

Som en lokal adgang til aktuel viden og folkeoplysning i globalt format er bibliotekerne for mange borgere det fælles omdrejningspunkt. Og omkring 50 biblioteker og en række organisationer diskuterede, hvordan man i kommunerne arbejder med verdensmålene, og hvorfor det er relevant at gøre.

Bag den velbesøgte konference stod Ballerup Bibliotek, Danmarks Biblioteksforening og DB2030 Netværket.

Med online: Berit Sandholdt Jacobsen og Diana Bøgelund Rosholt, Svendborg Bibliotek, og i rummet Kristine Fjord Tolborg, CHORA2030. Foto: Michel Steen-Hansen.

n BOGFESTIVAL 2020 kom Bogforums afløser i 2020 til at hedde. Bag festivalen stod bl.a. Bogforum, Dansk Forfatterforening, Danske Forlag, Danske Biblioteker og Danmarks Biblioteksforening, Litteratursiden.dk, Det Kgl. Bibliotek og ikke mindst DR. I dagene 8.-9. november gennemførte DR2 heldagsprogrammer – en lang række bogsamtaler i Det Kgl. Bibliotek – med TV-værterne Ane Cortzen og Adam Holm som dagenes gennemgående tovholdere. Samtidig blev der afholdt bogarrangementer på mange af landets biblioteker.

16 / DB BERETNING 2020

DB BERETNING 2019 / 16

TEMA 7 DB FORENINGSUDVIKLING MEDLEMSUDVIKLING Pr. 31. december 2020 har Danmarks Biblioteksforening som i 2019 i alt 79 medlemskommuner inkl. Flensborg. Øvrige medlemskategorier: 32 institutionsmedlemmer o.l. mod 30 i 2019; de personlige medlemmer inkl. studerende udgør 257 – en lille nedgang stort set afledt af pensionering.

DB Staben består af Direktør Michel Steen-Hansen, Hellen

Niegaard, chefkonsulent og redaktør af Danmarks Biblioteker, Michael Hartz Larsen, informationskonsulent og webredaktør samt Jeanette Fog Vogelius, assistent på deltid med praktisk ansvar for bl.a. Topmødet. Bogholderi/ regnskab håndteres af Tove Kusier, ekstern bogholder.

Den selvstændige projektenhed Tænketanken Fremtidens Biblioteker ledes af Lotte H. Dhyrbye.

RESULTATOPGØRELSE FOR ÅR 2020 (i t. kroner) Budget 2021

Regnskab 2020

Budget 2020

Kontingenter Salgs- og driftsindtægter Annonceindtægter Tilskud Projektindtægter Tænketanken INDTÆGTER I ALT:

5.978 1.968 60 160 0 8.978

5.898 81 25 218 1.358 7.580

5.865 1.738 60 172 813 8.648

Direkte udgifter Projektudgifter Tænketanken Udgifter vedrørende møder, rejser m.v.

Andre eksterne udgifter Personaleudgifter UDGIFTER I ALT:

3.071 812 1.017 791 3.446 9.137

1.308 1.358 584 788 3.457 7.495

2.784 813 1.016 769 3.410 8.792

RESULTAT AF PRIMÆR DRIFT Finansielle indtægter Finansielle omkostninger

-159 38 0

85 207 -53

-144 38 0

ÅRETS RESULTAT:

-121

239

-106

BALANCE Balance 2020

Balance 2019

AKTIVER: Finansielle anlægsaktiver Varebeholdning Tilgodehavender salgsindtægter / kontingenter Andre tilgodehavender Periodeafgræningsposter Moms Likvide beholdninger AKTIVER I ALT:

3.673 10 162 858 213 0 2.636 7.552

3.554 10 33 402 232 158 1.014 5.403

PASSIVER: Egenkapital Leverandørgæld Hensættelser Periodeafgrænsningsposter Anden gæld PASSIVER I ALT:

4.661 261 122 1.661 847 7.552

4.423 161 140 165 514 5.403 DB BERETNING 2020 / 17

Hvordan kan læselyst og læsekultur styrkes gennem læsebånd?

Lyst til læsebånd: En håndbog til skoler og folkebibliotekers samarbejde med gode råd og praktiske anvisninger til alle fagprofessionelle, der arbejder med at stimulere elevers læselyst i læsebånd.

Bestil håndbogen - i fysisk form eller hent den digitalt: https://www.fremtidensbiblioteker.dk/lsning-og-lsebnd 18 / DB BERETNING 2020

2020 - AKTIVT ÅR MED FOKUS PÅ LÆSNING OG NYE PROJEKTINITIATIVER Selvom meget har været aflyst, udskudt og anderledes i 2020 har Tænketanken haft endnu et spændende år med bl.a. ny håndbog til læsebånd og store fondsansøgninger.

n Lyst til læsebånd i hele landet Hvordan kan folkebiblioteker og skoler i fællesskab styrke elevers læselyst og skoleklassers læsekultur gennem læsebånd? Det spørgsmål var omdrejningspunkt for udviklingsprojekt Lyst til læsebånd i hele landet, der blev afsluttet i 2020.

Samarbejdspartnerne var Nationalt Videncenter for Læsning, eReolen GO, skoler og folkebiblioteker i Næstved, Stevns, Aalborg, Sønderborg, Viborg, Vejle, Svendborg, København og Holbæk kommuner. n Ny Læsevaneundersøgelse I 2021 tager Tænketanken fat på en ny og udvidet undersøgelse af børn og unges læse- og medievaner med et særligt fokus på læsefællesskaber sammen med Center for Anvendt Skoleforskning, biblioteker fra otte kommuner – Svendborg, Herlev, Albertslund, Egedal, Ringkøbing-Skjern, København, Glostrup og Aabenraa – og en række andre aktører.

Der er tale om en opfølgning på Børns læsevaner 2017, og opgaven er at skabe et nyt forskningsinformeret afsæt for n

Hovedprodukterne er ud over En håndbog til skoler og folkebibliotekers samarbejde om læsebånd en podcastserie på tre afsnit, hvor udvalgte perspektiver fra håndbogen foldes ud bl.a. om begreberne læsebånd og læselyst, om det tværfaglige arbejde og læsefordybelse.

Projektet modtog støtte på 724.500 kroner fra Slots- og Kulturstyrelsens udviklingspulje, mens Lisbet Vestergaard har været projektleder. Bestil håndbogen og læs mere her: kortlink.dk/2aqps

indsatser for børn og unges læselyst og læsekultur på mellemtrinnet og i udskolingen. Undersøgelsen vil både have en kvantitativ og en kvalitativ del. Projektet afsluttes af handlingskonference, hvor institutioner og aktører på biblioteks- og skoleområdet konkretiserer, hvad resultaterne giver anledning til at handle på lokalt.

Projektet støttes af Slots- og Kulturstyrelsens udviklingspulje med 876.000 kroner.

Ældre, verdensmål og biblioteker

Det ca. toethalvt-årige projekt Ældre, verdensmål og biblioteker (arbejdstitel) skal arbejde med at få flere ældre til at engagere sig i lokale fællesskaber omkring FN’s verdensmål på folkebiblioteket. Samtidig skal projektet styrke ældres trivsel gennem dét at gøre en forskel sammen med andre. Afsættet: Mange aktører bidrager på forskellige måder til den bæredygtige udvikling, men skal vi som samfund for alvor rykke i retning af at realisere verdensmålene, bliver flere nødt til at skride til handling. Der findes mange indgange designet til at engagere børn og

unge, mens udbuddet til ældre er mere begrænset. Målgruppen er seniorer 60+. Med bibliotekerne som platform skabes lokale fællesskaber med udgangspunkt i de ældres egne interesser og virkelighed. Første trin er en pilotfase med syv biblioteker – Ballerup, Horsens, Roskilde, Rudersdal, Stevns, Viborg og Aarhus. Siden udbredes projektet til 30 biblioteker. En projektleder på fuld tid ansættes i begyndelsen af 2021.

Projektet støttes af VELUX FONDEN med 5.576.000 kroner.

n Netværket Next Generation i en coronatid Netværket (mødes ca. hver tredje måned, siden marts 2020 online) har bl.a. drøftet vilkår og opgavefokus for bibliotekerne i en corona-tid. Et coronakatalog udarbejdes i løbet af foråret 2021 og systematiserer (nye) digitale services og erfaringer, der skal tages med videre. n Kommunikation Selvom corona prægede tænketankens udadvendte aktiviteter i 2020 blev der i 2020 holdt oplæg rundt om i landet og tanken deltog i andres projekter, hvor relevant. Facebook-profilen har rundet de 1.000 følgere, og som noget nyt er tænketanken også kommet på Instagram, særligt rettet mod studerende.

Lotte Hviid Dhyrbye Leder af Tænketanken

DB BERETNING 2020/ 19

BIBLIOTEKET – EN STÆRK LÆSEKULTUR Vores læsekultur er under forandring, og behovet for at styrke læsekulturen hos børn, unge og voksne er stort. Læsning er, udover en æstetisk oplevelse med værdi i sig selv, en central grundkompetence til at klare sig, tage en uddannelse og deltage i samfundet - og som frirum.

Folkebibliotekernes rolle er essentiel. Som indgang til og formidling af fysisk og digital litteratur og i forhold til at stimulere vaner, værdier og handlinger omkring læsning for at sikre at oplevelse, fordybelse i og samtaler om læsning og gøre læselyst til en naturlig del af hverdagen.

Derfor sætter DB spot på: • At sikre national opmærksomhed om en stærk læsekulturs vigtighed • At mobilisere og samle læseaktører i arbejdet med at styrke læsekulturen i en bredt forankret tværfaglig organisering

DBHANDLEKORT21/Kort5

Arkivfoto.

DB BERETNING 2020:

DANMARKS BIBLIOTEKSFORENING Farvergade 27 D. 2 sal • 1463 København K • Tlf.: 33 25 09 35 • db@db.dk • www.db.dk

STÆHR GRAFISK

HVAD SKER DER I BIBLIOTEKERNE? HVORDAN TACKLES TIDENS STORE UDFORDRINGER? HVAD ARBEJDER DANMARKS BIBLIOTEKSFORENING MED?