Årsrapport 2017

Ã…RET

DER GIK

2017

INDHOLD

Vi kæmper for ren ­natur 4 og rent ­drikkevand

Vi beskytter ­naturen 8

Vi får danskerne 12 ud i naturen

Nyt om DN 15

KÆRE NATURVENNER Danmarks Naturfredningsforening er her for at passe på naturen.

Foreningens lidt lange navn beskriver meget præcist, hvem vi er, og hvad vi er. Vi er en forening, der gør en forskel. En markant forskel for naturen og for alle de mange mennesker, der nyder at færdes i naturen. Den forskel har været tydelig siden foreningen blev startet for mere end hundrede år siden, og den er tydelig i det forgangne år 2017.

Fredninger er DN´s hjerteblod – for det er den stærkeste beskyttelse naturen kan få. 2017 blev året, hvor Danmarks Naturfredningsforening rejste fredningsforslag den fantastiske Vejle Ådal og Skærum Ådal og flere andre naturperler. Og fredningsnævnet besluttede i 2017 at følge vores forslag og frede blandt andet Stevns Klint. Tænk at få mulighed for at vandre højt hævet med udsigt over Østersøen og til lyden af bølgekræfters slag mod klinten kilometer efter kilometer. Mere en 1000 ha natur besluttede fredningsnævnet at frede i 2017 efter foreningens forarbejde. Du kan læser mere om de aktuelle fredninger i årsrapporten.

Danmarks Naturfredningsforening laver også meget andet for at passe på vores natur. Årsrapporten for 2017 demonstrerer, at vi har et bredt sigte med vores arbejde. Vi er danskernes bedste

garant for, at landets natur- og miljøbeskyttelseslove overholdes.

Det er afgørende for både natur, demokrati og retssikkerhed, at vores mange aktive rundt i landet ser med naturens briller på de afgørelser og beslutninger stat og kommuner træffer. I 2017 har DN vundet mere end 80 procent af vores klager. I alt sendte vi 156 klager over myndighedsafgørelser.

Vi kæmper også for ren natur og rent drikkevand. Et eksempel på det var vores storstilede kampagne, Øktober, som i oktober 2017 fik danskerne til at efterspørge langt mere økologi. Coop, som vi arbejdede sammen med om kampagnen solgte således 22 procent flere økologiske varer, under og efter kampagnen.

Og så får vi danskerne ud i naturen. Vi inspirerer med mange gode historier fra naturen og om naturen, og vores mange engagerede aktive står for mere end tusind ture og arrangementer i hele landet til glæde for mange, mange tusind børn og voksne. Det, og meget mere kan du på de følgende sider læse mere om. Læs hvordan vi i Danmarks Naturfredningsforening hver eneste dag arbejder for at gøre Danmark grønnere og renere og kæmper for at bevare vores dejlige natur og smukke landskaber. Vi er en forening, der gør en forskel. Tak for opbakningen.

ÅRSRAPPORT 2017 | 3

VI KÆMPER FOR

REN ­NATUR OG RENT D ­ RIKKEVAND

LANDMÆND FÅR ­SPRØJTEFORBUD VED AARHUS ØKOLOGISK JORDBRUGSFOND ER KOMMET FLYVENDE FRA START Danmarks Økologiske Jordbrugsfond skal sikre, at mere jord bliver dyrket økologisk. DN har sammen med Økologisk landsforening startet fonden, som fra 1. september til nytår allerede har præsteret at samle over 22 millioner kroner. Folk investerer i fonden ved at købe aktier, og rigtigt mange har allerede vist stor tillid til ordningen. Midlerne skal gå til opkøb af landbrugsjord og ejendomme, og fonden er så småt begyndt at købe. Unge landmænd, som vil dyrke jorden økologisk, kan forpagte ejendommene, og dermed sikrer DN at mere jord bliver dyrket på en forsvarlig måde.

Aarhus Kommune har givet 11 landmænd ved Beder sprøjteforbud. Forbuddet er en stor sejr for Danmarks Naturfredningsforening, for foreningens medlemmer over hele landet kæmper for, at sikre rent drikkevand til fremtidens generationer. Landmændene ved Aarhus får sprøjteforbuddet, fordi deres jord ligger i et område, hvor drikkevandsressourcerne er udsatte for de påvirkninger, der sker på overfladen. Situationen er den samme mange steder i Danmark, derfor er kampen for drikkevandet ved Aarhus ekstra vigtig, men også andre steder i landet udsteder kommuner forbud mod sprøjtning i sårbare områder. Sagen er ikke slut endnu, men Miljø- og Fødevareklagenævnet har slået fast, at kommunerne har ret til at give sprøjteforbud i nogle områder.

ÅRSRAPPORT 2017 | 4

VORES RENE ­DRIKKEVAND ER UNDER PRES Hvis vi forurener vores grundvand, så mister vi vores rene drikkevand, og det er blandt DNs fornemste opgaver at arbejde for rent drikkevand. Med kampagner, oplysning, debatindlæg og højlydte protester arbejder DN mod det, der de facto er en forringelse af drikkevandet. Truslerne mod drikkevandet er mange: Sprøjtegifte, kvælstofudledninger og øget fosforudledning er bare nogle af dem. I 2017 har der været flere store tilbageslag i kampen for at holde vandet i vores haner rent. Miljøstyrelsen har lempet kontrollen med vandboringer hos 50.000 husholdninger i Danmark, og så har regeringen, DF, Socialdemokraterne, Radikale og SF indgået et forlig, som betyder, at man hæver grænseværdierne for, hvor mange giftrester, der må være i drikkevandet.

VORES ØKOKAMPAGNER FÅR DANSKERNE TIL AT SKIFTE MADVANER DNs storstilede kampagne, Øktober, fik i oktober danskerne til at spise langt mere økologi. Coop, som DN arbejdede sammen med om kampagnen solgte 22 procent flere økologiske varer, under og efter kampagnen. Inden Økotober begyndte havde DN med al ønskelig tydelighed bevist, hvordan mængden af gift i kroppen falder, når man udelukkende spiser økologisk. DN fik fem familier til at leve udelukkende af økologi i 14 dage. Resultatet var, at familierne havde langt færre giftrester i urinen, end da de begyndte. Sammen med universitetsforskning, som viser, at 25 fødevarer, som alle let kan skifte ud med økologi, er kilde til 95 procent af de sprøjtegiftrester i vores kroppe, har DN fået sat to store streger under, hvorfor økologi er det sikre valg. Kampagnerne har givet stor opmærksomhed, og har været en øjenåbner for mange mennesker, hvilket har resulteret i at flere danskere tager økologien til sig.

GIFTFRIE HAVER OG ­FORBUD MOD GIFT SKAL FÅ INSEKTERNE TILBAGE

GRÆSRØDDER KÆMPER FOR VANDLØB I VANDRÅDENE I de 23 vandråd kæmper 75 græsrødder fra Danmarks Naturfredningsforening og Dansk Sportsfiskerforbund mod at 917 kilometer vandløb bliver taget ud af vandplanerne. For at beholde dyre- og planteliv i vandløbene vil græsrødderne sikre, at vandløbene fortsat er beskyttede, hvilket de vil være, hvis de forbliver i vandplanerne. Vandrådene har blandt andet fået til opgave at tjekke, hvorvidt naturtilstanden i vandløbene er så ringe, at de ikke har nogen naturmæssig værdi, som er blandt kriterierne for, at de ikke længere skal være en del af vandplanerne. Vandløbene kan i mange tilfælde løftes med små indsatser til gavn for biodiversiteten, derfor har græsrødderne arbejdet på at samle viden om planteog dyreliv i vandløbene, som kan bruges til at argumentere for at beholde vandløbene i vandplanerne.

Færre døde insekter på forruderne om sommeren. Det lyder egentligt rart, men det er en katastrofe, fordi det betyder, at der er færre insekter i luften. Manglende levesteder, landbrugets brug af sprøjtegifte og dårlige somre er blandt årsagerne til, at insekterne har det svært. DN forsøger at presse lovgiverne til at forbyde sprøjtegifte – især de neonikotinoider, som forskere slår fast er skyld i massedød blandt bierne. DN arbejder samtidig på at bevare levesteder til bierne. Giftfri Have er et af de projekter. Hvad der svarer til fem kvadratmeter have per dansker – sammenlagt 27 kvadratkilometer private haver – er ved udgangen af 2017 giftfri som følge af kampagnen. Dermed har bier og andre insekter et sted at søge hen, når de har brug for levesteder, hvor de ikke risikerer at blive forgiftet – det er et lille, men vigtigt skridt på vejen. De dårlige somre kan DN ikke gøre sig meget ved.

ÅRSRAPPORT 2017 | 5

AFFALDSINDSAMLING: MINDRE AFFALD TIL FLERE MENNESKER Hvert år opfordrer DN medlemmer og andre frivillige til at tage del i Affaldsindsamlingen, som finder sted over hele landet hvert år i april: Folk skal gå ud i naturen og samle alt det skrald op, de kan finde. 2017 var ingen undtagelse. 160.000 personer valgte at deltage for naturens bedste, og det var ikke småting, der blev

samlet sammen. 154.875 kilo affald blev samlet sammen ude i naturen, her iblandt en pink dildo, to kilo hash og et gebis. Den bedste nyhed var dog, at der var flere mennesker end året før, men mindre skidt at samle sammen. Og så fik DN 154.875 kroner, da Bilka kvitterede med en krone per indsamlet kilo skrald.

LANDBRUG­ SPAKKEN LUGTER AF GYLLE DNs hårdeste kamp i 2017 har handlet om landbrugspakken. Landbrugspakken giver nogle landmænd lov til at sprede mere gylle, hvilket kan have store konsekvenser for dyre- og plantelivet i de vandløb, som ligger sårbart i forhold til gyllespredningen. Landbrugspakken øger kvælstofudledningerne, hvilket fører til iltsvind i de danske farvande.

DN har i sagens forløb peget på de naturmæssige konsekvenser, men også på videnskaben bag landbrugspakken, som mildest talt er kritisabelt. Derudover har DN klaget til EU, fordi de øgede kvælstofudledninger medfører skader på Natura 2000-områder, som netop er beskyttet gennem EU-direktiver. DN mener landbrugspakken er et stort tilbageslag i en tre årtier lang kamp for at forbedre livet i fjorde, søer og vandløb.

ÅRSRAPPORT 2017 | 6

PLANLAGTE HAVBRUG FÅR DANSKERNE PÅ ­BARRIKADERNE

PLASTIK, MIKROPLASTIK OG KAMPEN MOD PLASTFORURENING

Regeringen og DF vil have flere havbrug, og det er DN lodret i mod. Problemet med landbrugspakken var øget kvælstofudledning, og det samme er problemet havbrugene. DN har sammen med Sportsfiskerforbundet advaret politikere og befolkning mod havbrugene. Havbrugene kan medføre røde flag på en række strande, samt dræbe de naturlige fiskebestande i Kattegat, hvor havbrugene er planlagt til at ligge. Havbrugene vil påvirke havområderne voldsomt på grund af store mængder kvælstof og fosfor, foder, kobber og medicinrester, som skal bruges til at opdrætte fisk. På grund af de store konsekvenser valgte folk at protestere ved at samles om bål og dele budskaber om skadevirkningerne ved havbrugene.

Mikroplast gemmer sig over alt – i havene, vejkanterne, i skovene. Plastik forgår ikke så let, det bliver bare slidt til mindre partikler. Det største problem ved plastik er, at det ofte bliver spist af dyr og bliver en del af fødekæden – en usund del, som skader dyrene. Miljøstyrelsen betegner mikroplast som en tidsindstillet bombe. I DN kæmper vi for at få politikerne til at tage problemet så seriøst, at Danmark kan få en lovgivning, som regulerer brugen af plastik. For at synliggøre bekymringen for mikroplast, og for at vise, at vi ikke er de eneste, der er bekymrede, har DN samlet 20.000 underskrifter mod mikroplast.

Underskrifterne blev i januar 2017 afleveret til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalgs formand, Pia Adelsteen, fra DF.

ÅRSRAPPORT 2017 | 7

VI BESKYTTER

­NATUREN MERE DØD GIVER MERE LIV Døde træer og døde dyr ude i naturen, på markerne, i skovene, på engene. Mange dyr, fra biller til rovfugle, er vilde med den slags – for nogle er det livsvigtigt. Død i naturen er derfor med til at skabe liv og en bedre biodiversitet. DN arbejder på flere fronter for at skabe mere liv i landet – blandt andet ved at arbejde med død.

Med kampagnen Død i naturen og Det Grønne Danmarkskort, viser DN, at der er behov for mange tiltag, hvis Danmark skal få en bedre biodiversitet. Ud af 152 lande ligger Danmark nummer 117, når det handler om at beskytte store vilde dyr i naturen, men også de små lider. Mange dyrearter har brug for enten døde dyr eller død vegetation for at leve, derfor er mere død i naturen en gunstig udvikling for dyrelivet. Død er lig føde og levesteder.

STORE OMRÅDER BLEV FREDET I 2017 Hvert år rejser og vinder DN sager i Fredningsnævnet, og hvert år forsvarer DN sagerne i Miljø- og Fødevareklagenævnet. I løbet af 2017 har DN rejst sager for at frede Vejle Ådal, Skærum Ådal, Torsø ved Vandfaldsmøller og Krogens og Hørbylund Møllebække.

Det er i alt 1018,7 hektar, som DN foreslår bliver fredet, og som Fredningsnævnet skal tage stilling til.

Fredningsnævnet fredede ud fra DNs forslag Stevns Klint, Klintebjerg og Fladvandet, Dalene ved Resenbro og Kalø Vig. I alt 1062,8 hektar blev i 2017 erklæret fredet af Fredningsnævnet.

I Miljø- og Fødevareklagenævnet, som er sidste ankemulighed efter Fredningsnævnet, er Værebro Ådal, Fladstensdalen, Harlevfredningen og Botanisk Have i Aarhus blevet endeligt godkendt – hvilket i alt er 1096 hektar.

SKOVPOLITIK – DET HASTER MED VILDERE SKOVE DN har i 2017 offentliggjort den opdaterede skovpolitik, som fremstår skarpere, mere nutidig og relevant. Otte mål skal fremover være pejlemærke for, hvordan foreningens lokale og nationale kræfter skal påvirke arbejdet med skove, når de taler med politikere og skovejere. Den nye skovpolitiks vision er, at skovenes mylder af liv trives samtidig med, at vi får gode naturoplevelser, rent drikkevand og klimavenlige træprodukter.

ÅRSRAPPORT 2017 | 8

DN VINDER DE ­FLESTE SAGER

VILDERE

Alt sammen peger mod en mere bæredygtig forvaltning af skovene, som sikrer skovene og deres biodiversitet til fremtidens generationer.

SKOVE Danmarks Naturfredningsforenings SKOVPOLITIK

DN SIKRER NATUREN I KYSTSIKRINGEN

Et af DNs vigtige værk17% tøjer er at klage, når myndighederne træffer forkerte afgørelser til skade for naturen. I 2017 har foreningen indsendt 83% tilsammen 156 klager til Miljø- og Fødevareklagenævnet og Planklagenævnet. I samme periode modtog DN 117 afgørelser. Ud af dem er 86 afgørelser realitetsbehandlede og imponerende 83 procent er ­vundet. DN har dermed overgået flere års flotte resultater. Det er en vinderprocent der er væsentlig højere end gennemsnittet for de øvrige afgørelser fra nævnene. Resultatet viser samtidig, at DNs klager er vigtige, effektive og målrettede, og på den måde bliver myndighederne holdt på tæerne, så de ved, DN holder øje med naturen i afgørelserne, og er klar til at køre sagerne helt til ende, hvis naturen og miljøet lider overlast.

Hensynet til naturen og kystlandskaberne var skrevet helt ud af forslaget til den nye lov om kystbeskyttelse. DN mente, at loven ikke lagde vægt på ordentlig planlægning, men overlod det til de enkelte at kystsikre, hvilket lagde pres på de frie kyster. Loven lagde op til, at det skulle blive lettere at kystsikre, men intet var i forslaget til hinder for grimme løsninger eller at forurenet byggeaffald kunne benyttes til kystsikring. Det lykkedes DN og en række andre organisationer at sikre naturen en plads i loven om kystsikring. Men det blev ikke til et krav om den bedste løsning, som havde været sandfodring af kysterne, som både er skånsom i udseende og anlægsmæssigt.

DANMARKS NATURFOND FYLDTE 50 ÅR Danmarks Naturfond blev stiftet i 1967 af DN. Fonden har dermed i 50 år været med til at bevare landskabelige og kulturhistoriske værdier, beskyttet dyre- og planteliv, sikret rekreative områder og støttet fredningsformål. Fonden køber dansk natur og sikrer, at områderne bliver plejet. 50-året blev fejret med Naturens Dag-arrangementer over det meste af landet i områder, som Helligdomsklipperne, Allindelille Fredsskov, Bjørnemosen, Gryet, Elbækengen, Højris Mølle, Vrøgum Kær, som bare er nogle af de helt særegne naturområder, som ligger spredt ud over Danmark – og som er ejet af Danmarks Naturfond. Efter 50 år arbejder fonden fortsat tæt sammen med DN.

DET GRØNNE DANMARKSKORT BLEV VEDTAGET AF FOLKETINGET DN har i mange år arbejdet for sammenhængende natur, som vil give plads til biodiversitet. Planen indebærer et naturnetværk, som binder landet sammen i et Grønt Danmarkskort.

En del af visionen blev til virkelighed i 2017, da Folketinget vedtog, at kommunerne skal foretage samlet planlægning af naturbeskyttelsesinteresser. DNs kamp for det Grønne Danmarkskort er dog langt fra slut endnu. DNs aktive vil arbejde for at sikre, at alle gode og væsentlige naturområder bliver udpeget i de forskellige kommuner, så kortet og naturnetværket kan blive så komplet og effektivt som muligt. I forbindelse med loven bliver der nedsat 15-20 naturråd, som skal bistå kommunerne med at udpege områder, og her er det vigtigt, at DNs lokalafdelinger giver input.

EN RIGTIG MØGDAG FOR NATUREN 1. juni var en rigtigt møgdag for naturen. Hele tre lovforslag, som med sikkerhed skader dansk natur, blev stemt igennem Folketinget. Regeringen, DF og Socialdemokraterne tillod denne dag mere forurening af Kattegat ved at tillade havbrug, de tillod mere byggeri i tidligere beskyttede områder, og de tillod byggeri af anlæg ved kysterne indenfor strandbeskyttelseslinjen. Det er en udvanding af Planloven, Miljøbeskyttelsesloven og Naturbeskyttelsesloven, og dermed blev denne ene dag en rigtig sort dag for den smule natur, der er tilbage i landet – de tre love vil med sikkerhed skade naturen eller landskabet.

ÅRSRAPPORT 2017 | 9

FIRE NYE KLIMAKOMMUNE PLUS I 2017 I 2017 underskrev fire Klimakommuner en Klimakommune Plus aftale med DN: Albertslund, Fredensborg, Hillerød og Middelfart. I 2016 var der to kommuner, som tilsluttede sig konceptet: Høje-Taastrup og Svendborg. Der er i alt syv klimakommune Plus kommuner da Frederikssund tilsluttede sig i februar 2018. I 2017 forlængede seks klimakommuner deres klimakommuneaftaler: (Albertslund, Ballerup, Frederikssund, Mariagerfjord, Rødovre og Silkeborg Kommune). Samlet er der nu 72 klimakommuner. Fra 2007 til 2016 har Klimakommunerne totalt sparet 355.387 ton CO2.

Det svarer til, at hver kommune gennemsnitligt har sparet 4.676 ton CO2, eller gennemsnitligt 4,2 % ton CO2 per kommune per år siden 2007, hvilket er et pænt stykke over de 2 %, som de fleste kommuner har som mål.

KLIMA

KOMMUNE

NY NATIONALPARK: KONGERNES NORD­ SJÆLLAND Danmark fik i december en ny nationalpark – Kongernes Nordsjælland. Området indeholder både skove, søer og mange unikke naturoplevelser og kulturspor fra kirke- og kongemagt, og det er landets femte nationalpark. DN har siden 2004 brugt mange kræfter på at få nationalparken udpeget, og er derfor glade for, at det endeligt lykkedes. På trods af det mener DN, at naturen i parken trænger til udvikling, så den bliver mere sammenhængende og får bedre biodiversitet. Som nationalparken er nu, er naturen meget spredt, da mange private lodsejere ikke ville være med.

DN HAR ADVARET MOD FORRINGELSER AF PLANLOVEN Meget arbejde i DNs Planafdeling er i årets løb gået med at formindske de forringelser af planloven, som regeringen ønskede.

Det lykkedes at undgå mange forringelser, men en hel del stod fortsat tilbage og blevet gennemført i 2017. Forringelserne betyder, at borgernes mulighed for at blive inddraget i politiske beslutninger bliver dårligere, når høringsperioden bliver kortere, og prisen for at klage stiger. Når loven så samtidig gør det lettere at bygge i det åbne land uden en overordnet plan i landzonerne, betyder det, at naturen og landskaberne hurtigt bliver glemt. Ændringerne rammer blandt andet Kystnærhedszonen, hvilket betyder, at det bliver lettere at bygge i området fra kysten og tre kilometer ind i landet.

KAMPEN OM FÆLLEDEN – AMAGERVERSIONEN Gennem 7.000 år var strandengen på Amager uberørt. Men den unikke urørte københavnske natur på Amager Fælled var i overhængende fare for ikke bare at blive rørt, men destrueret af byggeri. For at undgå, at denne ene perle, der er tilbage af natur i København, med sine unikke planter og dyr, skulle forsvinde, gik først DN København og siden resten af DN ind i sagen. Med politisk pres og hjælp til demonstrationer fik man overbevist en række politikere i borgerrepræsentationen og til sidst Frank Jensen om, at byggeriet skulle flyttes. En markant og stor sejr for Naturen.

REVIDERET JAGTLOV I STRID MED JAGTETIK En ny jagtlov er i 2017 blevet fremlagt, og hos DN er man imod forslaget. Hovedårsagen er, at det nye lovforslag i praksis gør det muligt at bedrive jagt på pattedyr, mens de har unger, hvilket er imod al jagtetik. Råvildt, kronhjorte og andre store pattedyr risikerer at blive skudt, fordi en sætning i loven siger, at der generelt ikke bør – med streg under ikke og bør – jages i perioden 1. februar til 31. august. DN, som har været meget aktive i arbejdet med revisionen af jagtloven i Vildtforvaltningsrådet, har klaget højlydt over lovforslaget.

ÅRSRAPPORT 2017 | 10

FORBRÆNDINGSANLÆGGENE ÆDER ­RESSOURCERNE DN foretrækker affaldssortering, genanvendelse og cirkulær økonomi. Men virkeligheden er sådan, at vi i Danmark brænder de ressourcer, som vi i fremtiden kommer til at mangle, og efterfølgende laver bjerge af slaggerne. Derfor argumenterer DN hårdt mod affaldsforbrændingsanlæg som ARC – Amagerforbrændingen, den med skibakken – brænder så meget affald.

Det er nemig svært, at gøre affaldshåndteringen grønnere, når et anlæg skal have en vis mængde affald dagligt for at være rentabelt.

Danmark har en klar overkapacitet af forbrændingsvolumen, hvilket gør det nødvendigt at importere affald fra andre lande, og det betyder, at det i sagens natur ikke kan betale sig, at genanvende affald nu og i lang tid frem, hvilket er en meget uheldig udvikling.

TRUSLER MOD BESKYTTELSEN AF NATUREN Naturen oplever mange anslag med den nuværende politik, og DN bliver konstant holdt på tæerne med gamle og nye forslag, som må bekæmpes. For eksempel er der planer om at barbere Natura-2000 områderne med 28.000 hektar. I forvejen fylder naturbeskyttelse ikke meget i det danske landskab, og dermed er indgrebet en stor

del af de i alt 340.000 hektar, som er under beskyttelse af EU-direktiver. Samtidig sætter Landbrugsstyrelsen 1000 hektar genoprettet natur til salg – våde enge, vandløb og søer. DN protesterer naturligvis mod, at naturen i Danmark skal fungere på mindre plads og under ringere forudsætninger, og foreningen følger sagen til dørs.

ÅRSRAPPORT 2017 | 11

VI FÅR

DANSKERNE UD I NATUREN PLADS TIL DET VILDE – DN I VIRTUAL ­REALITY Naturen kræver plads. Vild natur kræver mere plads. Vild natur er nøglen til at bekæmpe nedgangen af biodiversitet i Danmark, så for at få gang i en dialog med danskere over hele landet søsatte DN den ambitiøse kampagne ”Plads til det vilde”. DNs kampagneafdeling fyldte en container med high-tech IT-udstyr og virtual reality-briller og turnerede land og rige rundt for at tage dialogen. I ’Back to the Nature’-containeren kunne alle få en en oplevelse af, hvordan naturen faktisk kan se ud – hvis vi vil det. Når folk kom ud af containeren, tog DN dialogen med høj som lav. Og de fleste er enige i, at vi sagtens kan gøre mere for den vilde natur.

NATURTJEKKET ­RUNDER HALV MILLION ­OBSERVATIONER I september nåede Biodiversitet Nu og Naturtjekket en halv million observationer af forskellige dyr, planter og levesteder. DN arbejder sammen med Aarhus Universitet om at indsamle oplysninger fra hele landet, og dermed er naturtjekket et af landets største citizen scienceprojekter – projekter, hvor befolkningen hjælper forskerne med at indsamle data. 35.000 har downloadet Naturtjek-appen, og de rå mængder data har forskerne brugt til at udregne landets og samtlige kommuners naturkapital, som viser kvaliteten og mængden af natur i landets kommuner. Den foreløbige konklussion er, at der er plads til forbedringer, da landet som helhed scorer 24 point ud af 100 mulige. Bedst er Fanø, som scorer 80 point.

NATURPLEJE GENNEM ­NATURPLEJENETVÆRKET DN er der for naturen, og det ligger til foreningen at pleje naturen. Naturplejenetværket arbejder for at få plejet mere natur. Det sker både gennem egen pleje og plejearrangementer, vidensdeling om pleje og gennem påvirkning af lodsejere og myndigheder. Hvert år holder Naturplejenetværket netværkstræf og i 2017 besøgte netværket sammen med DN Esbjerg og DN Varde fire forskellige lokaliteter, hvor fire forskellige naturtyper blev diskuteret og plejet: En grusgrav, en mose, en hede og den sydlige skråning på Filsø. Træffet er kun et blandt en lang række arrangementer. Netværket arbejder også med høslæt og høslætkurser, kogræsserforeninger, og så deltager frivillige fra netværket i en masse naturplejearrangementer landet over.

ÅRSRAPPORT 2017 | 12

NATURENS DAG OG ­NATURENS UGE FIK BØRN OG VOKSNE UD I NATUREN Folk skal se naturen, for at forstå, hvorfor de skal beskytte den.

Derfor skal de ud i naturen. DN og Friluftsrådet arrangerer sammen Naturens Dag 10. september. Her var 300 naturarrangementer i hele landet, hvilket fik 60.000 mennesker til at tage en tur ud i det grønne, for at se på de vidundere, som den danske natur har at byde på.

Der blev fundet snoge-ham, sjældne blomster og spiselige planter for ikke at nævne en masse levende dyr. Sammen med Naturens Uge – ugen op til Naturens Dag – fik 154.500 – primært børn, men også en masse voksne mennesker set naturen og fik en masse aha-oplevelser og viden, så de ved, hvad vi skal beskytte og hvorfor.

FREDNINGSTJEK VISER, AT FREDNINGER GØR EN FORSKEL 2017 var det sidste år, hvor fredningstjekket kørte. DN iværksatte projektet i 2014, og alene i 2014 til 2016 tjekkede mere end 260 frivillige 100 fredede områder i Danmark. Hvert område fik tjekket natur- og fredningstilstand, for naturen er kun sikret i det omfang, at fredningsbetingelserne bliver opfyldt. Og det gør betingelserne ikke altid. Derfor har DN hver sommer i fire år sendt medlemmer ud i naturen for at indsamle viden om fredningernes tilstand. Den positive side af tjekket er, at fredninger gør en reel forskel, men samtidig viser det også, at der mange steder er problemer med, at de fredede områder gror til.

1000 LOKALE TURE OG ARRANGEMENTER OVER HELE LANDET DNs 96 lokalafdelinger og de 1300 frivillige i foreningerne, får hvert år givet DNs medlemmer en masse gode naturoplevelser. Lokalafdelingerne arrangerer hvert år cirka 1000 ture over hele landet. Her er foredrag med interessante mennesker, som er vidende om naturen, miljøet eller klimaet. Der er udflugter i naturen, møder om drikkevand, workshops, hvor man kan bygge humlebi-boer til haven, se fugletræk, gå på museum, se flagermus – ja nærmest kun fantasien hos de frivillige sætter grænserne. Og 2017 var ingen undtagelse, de frivillige fandt over hele landet på spændende oplevelser.

NATURENS UNIVERSITET – DN DELER VIDEN Hvad skal der til, for at DNs medlemmer synes det er fedt at arbejde for naturen? Hvordan bliver de gode til det? Og hvordan finder man og deler naturoplevelser? Naturens Universitet handler også om at klæde de frivillige på til at gøre en forskel for foreningen i deres kommuner og nærområder, og gennem universitetet hjælper DN medlemmerne. Kurserne kan groft deles op i; ledelseskurser, faglige kurser rettet mod sagsarbejde, kommunikationskurser, naturformidlingskurser og naturpleje. Hvert år kører DNs medarbejdere ud i landet og formidler den store viden, som DN har samlet sammen. I 2017 var der omkring 20 forskellige kurser for medlemmerne.

ÅRETS LE-FESTIVAL FANDT STED I ­BIDSTRUPSKOVENE Der var le-nørderi, blev fortalt røverhistorier og naturplejet til den helt store guldmedalje, da DN arrangerede årets le-festival i Bidstrup-skovene i Nationalparken Skjoldungernes land.

Det var ikke nødvendigt at være en haj med le for at møde op – de garvede le-slåere lærte folk, hvordan det foregår. Høslættet gjorde kål på det høje græs, som blev slået ned, så der blev plads til de arter, som normalt ikke får plads. Høslæt gør nemlig plads til, at andre arter af både dyr og planter i et område blandt andet får lys og kan vokse. Og så er det bare hyggeligt, at slå med le.

ÅRSRAPPORT 2017 | 13

DN GJORDE ­FOLKEMØDET PÅ ­BORNHOLM GRØNNERE

KYSTVANDRINGER OVER HELE LANDET Danmark er landet med næsten uendelige kyster og en forrygende mangfoldighed i kystlandskaber. Derfor arrangerede DN og Hjerteforeningen endnu engang kystvandring i juni måned.

21 ture var på programmet i årets udgave, og de fandt sted i det meste af landet. Blandt andet ved Rørvig, Roskilde, Stevns Klint, Amager Fælled, Oddersund, Helnæs, Alne Nor kunne interesserede komme med på en guidet tur langs vandet. 300 deltagere tilbragte en sommersøndag med fortællinger om, hvilke særegenheder netop deres område havde at byde på.

NATURMØDET MED VIRTUAL REALITY Havnen i Hirtshals dannede i tre dage i det sene forår rammerne om årets Naturmøde, hvor 10.000 interessede dukkede op for at diskutere natur. DN er naturligvis med på sådan et arrangement og havde kørt det tunge udstyr i stilling. Bevæbnet med masser af argumenter, udstoppede dyr og en high-tech container med et virtual reality-syn på, hvordan vild natur kan fungere i vores samfund, fik over 1000 mennesker en oplevelse hos DNs stand.

Samtidig blev der også diskuteret natur til den helt store guldmedalje, for at give naturen et tiltrængt løft, for at sikre biodiversitet, diskutere havbrug, vandløb og alt det andet, som er på den grønne dagsorden.

Idé og layout af Weltklasse reklame + pr

FOLKEMØDE OM NATUR I DANMARK

Hvert år mødes politikere, lobbyister, organisationer og alle mulige andre, der vil have indflydelse til Folkemøde på Bornholm.

DN er naturligvis ingen undtagelse. Med en ambition om at gøre både folkemødet og dansk politik væsentligt grønnere, troppede DN op i stærkeste lobbyopstilling med morgenløb og debat på programmet. I debatterne deltog Jesper Theilgaard, Mogens Lykketoft og Connie Hedegaard, og DNs telt blev hurtigt fyldt til bristepunktet. 35.000 samles hvert år til Folkemødet, og de skal have mad – hvilket kan give en masse spild. DN fik sat et grønt aftryk ved at sætte fokus på madspildet – og delte derfor små madspildsæsker ud til folk.

DNS LOKALE AFDELINGER VAR PÅ ­BARRIKADERNE I 2017 Ødelæggelser af naturen får folk på barrikaderne. Det så vi i 2016, da DN tændte bål langs kysterne. 2017 var lidt roligere på den front, men enkelte steder fandt lokalafdelingerne det nødvendigt at troppe op med skilte, tilråb og andre ting, som samler opmærksomhed. I Tønder blev en helikopterlandingsplads midt i et Natura 2000-fuglebeskyttelsesområde på Rømø for meget for den lokale afdeling, som med heste og skilte troppede op foran byens rådhus. På den måde sikrede de, at budskabet nåede vidt omkring. Havbrugene fik også en flok danskere til at rejse sig i protest. Her tændte de bål og viste skilte ved Hjørring i den aktion, der blev kaldt ”Den korte Lunde”.

ÅRSRAPPORT 2017 | 14

SKOVSGAARD FÅR NY FORPAGTER

NYT OM DN

Naturfondens gods på Langeland, Skovsgaard, har fået ny forpagter.

Efter 24 år valgte Lars Johansen at sige stop som administrator på godset, hvorefter en ny mand, Bjarne Hansen, har overtaget. Bjarne Hansen er kommet til med en masse nye idéer, som skal videreudvikle det økologiske gods. I den forbindelse var noget af det første, han kastede sig over, at købe lam, heste og køer, som skal bruges i naturplejen. Planen er, at driften skal udvides, så der er 600 høns på græs, 1000 slagtesvin og grøntsager på markerne – hvis lerjorden kan holde til det. Bjarne Hansen har arbejdet i landbrug hele sit liv, og han begyndte i 1984 på økologisk mælkeproduktion, som en af de første herhjemme. Skovsgaard har dermed fået en forpagter med orden i det økologiske.

DN-SEKRETARIATET FIK NYE CHEFLAG OG NYE AFDELINGER

DN FÅR MASSE AF VÆRDIFULD ­EKSPONERING I MEDIERNE

Efter sommerferien skærpede DN sin ledelse, da to nye afdelingschefer begyndte deres arbejde i Masnedøgade. Morten Pedersen blev afdelingschef for den nye samlede Natur- og Miljøafdeling, mens Katja Dahlberg begyndte som chef for den ligeledes nye samlede Kommunikations-, kampagne- og formidlingsafdeling. Begge kommer med en solid ballast fra lignende stillinger, og sammen med direktør Søren Bojer Nielsen, der kom til i årets begyndelse, skal de sikre DNs fortsatte faglige, engagerede og grundige indsat for at forbedre vilkårene for naturen og miljøet i Danmark. Sammen med Michael Leth Jess, som fortsætter i ledelsen som chef for Strategi og Medlemmer og vicedirektør, udgør de tre det nye cheflag.

DN er med længder den grønne NGO, som får mest omtaleværdi i medierne – specielt i forbindelse med landbrugspakken, Øktober-kampagnen og de forudgående kampagner mod sprøjtegifte, har DN fået TV-, avis- og radiomediernes opmærksomhed. I 2017 nåede det samlede antal omtaler i medierne op på på 13.823, hvilket er en smule mere end i 2016 og lidt mindre end i 2015, hvor Kystkampagnen tog mange overskrifter i hele landet. 2017 har dog været et virkeligt godt år med masser af omtaler i både nationale og lokale medier. I en sammenligning med Dyrenes Beskyttelse, så har Danmarks Naturfredningsforenings beregnede omtaleværdi været tre gange så høj.

DN BLIVER STØRRE OG STØRRE I ­CYBERSPACE

DN BLANDT DE MEST MAGTFULDE ­ORGANISATIONER

DN spreder budskaberne til rigtigt mange mennesker på de sociale medier, og indsatsen på Facebook, Twitter og Instagram sikrer hovedparten af trafikken på dn.dk. DN bruger medierne til at holde folk oplyste om, hvad der rører sig i DN og på natur- og miljøområdet i Danmark, og det lykkes godt. Over 100.000 mennesker følger DN på forskellige platforme. Gruppen af følgere på Facebook er vokset til knap 90.000 fra 75.000 i løbet af 2017. Over 10.000 får DNs lækre billeder på Instagram – og tallet stiger konstant. Også på Twitter oplever DN en solid fremgang. Her følger 4.500 med i DNs opslag og diskussioner – heraf rigtigt mange journalister og politikere.

DN er Danmarks femte mest indflydelsesrige og magtfulde, private, non-profit medlemsorganisation i en liste skrevet af Altinget. DN får placeringen, fordi foreningen markerer sig stærkt i debatterne – især i forhold til landbruget og i forhold til byggeri langs kysterne. Samtidig har DN gode kontakter til både nationale politikere og politikere i andre lande og EU, hvilket også er med til at give indflydelse. Det er DN, ifølge Altinget, gode til at drage fordel af, da det giver en vej ind til magten på Christiansborg. DN er på listen kun overgået af Kræftens Bekæmpelse, ÆldreSagen, Danmarks Idrætsforbund og Røde Kors.

NY REKORD PÅ DN.DK – 120.000 UNIKKE LÆSERE PÅ EN ARTIKEL Sprøjtegifte og deres effekt på kroppen er noget læserne på dn.dk finder rigtigt interessant – og måske lidt skræmmende. To artikler på dn.dk, som netop omhandler sprøjtegift og kroppen har stået for en stor del af dn.dks samlede antal unikke besøg i årets løb. Den ene artikel slog besøgsrekord i 2017, da 120.000 unikke brugere læste artiklen, ”10 fødevarer er kilde til 75 procent af kroppens sprøjtegiftrester”. Søster-artiklen ”25-fødevarer er kilde til 95 procent af kroppens sprøjtegiftrester” blev læst af 80.000 unikke læsere. Det er rigtigt mange mennesker, og det viser tydeligt, at DNs arbejde på sprøjtegiftområdet er noget, folk går op i.

DN PÅ SPEJDERNES LEJR I SØNDERBORG Godt 40.000 spejdere besøgte Sønderborg i sommer til en regnfuld lejr. DN var med og levede op til lejrens tema ”vi sætter spor” med to velbesøgte aktiviteter, som havde rigtig godt tag i både spejdere og besøgende. ”Back to the nature” containeren med en virtual reality oplevelse om vigtigheden af vild natur og ”Det Store Naturtjek” spejdermærket, som spejdere på tværs af korps gør sig fortjent til ved at registrere arter og levesteder med deres mobiltelefon. www.issuu.com/danmarksnaturfredningsforening/docs/aaret_ der_gik_web

ÅRSRAPPORT 2017 | 15

Ã…RSRAPPORT 2017 | 16