Årsrapport 2018 by Danmarks Naturfredningsforening

ÅRSRAPPORT SKET I ÅRET

2018

INDHOLD Fredninger

Lokale sager og natur og miljĂ¸

Politiske kampe

Ture, arrangementer og tiltag

DN og medier

Kampagner

Andet (fra eget univers)

KÆRE NATURVENNER DN har haft et travlt år i 2018. Når man er sat i verden for at passe på naturen, så er der, som det bliver flere og flere bekendt, nok at se til i Danmark. Blandt de mange naturkampe bør man især nok nævne en: Retten til at rejse fredninger – vores DNA, om man vil – har været under pres. Blandt andre Dansk Folkeparti angreb i flere regionale medier DN’s fredningsret. Men vi er ikke en forening, der sidder på vores hænder. I mere end hundrede år har vi gjort en markant forskel for naturen og for alle de mange mennesker, der nyder at færdes i naturen. Så denne kamp skulle vindes – og det blev den i det forgangne år 2018. Også i de kommende år kan DN rejse fredningssager. Men selv om retten til at rejse fredninger var under pres, så blev 2018 året, hvor DN rejste fredningsforslag Hesbjergkilen i samarbejde med Odense kommune og Skamlingsbanken i samarbejde med Kolding kommune. Og fredningsnævnet besluttede i 2018 at følge vores forslag og udvide fredningen i Store Åmose. Fredningen betyder at vandstanden kan hæves, så vigtige kulturhistoriske spor fra Kongemosekulturen bevares i mosejorden for eftertiden. Du kan læse mere om de aktuelle fredninger i årsrapporten. DN laver meget andet end at rejse fredning for vores natur. Årsrapporten for 2018 viser, at vi har et bredt sigte med vores arbejde. For

eksempel er vi befolkningens bedste garant for, at landets natur- og miljøbeskyttelseslove overholdes. Det er afgørende for både natur, demokrati og retssikkerhed, at vores mange aktive rundt i landet ser med naturens briller på de afgørelser og beslutninger stat og kommuner træffer. I 2018 har DN vundet mere end 8 ud af ti af vores klager. I alt indsendte vi 170 klager over myndighedsafgørelser. Både antal af klager og vinderraten er højere end forrige år. Og så kæmper DN jo for ren natur og rent drikkevand. Med budskaber som ”Beskyt drikkevandet! Det koster 6 kroner om året” kæmpede DN for at påvirke politikere og beslutningstagere om at drikkevandet skal beskyttes for eftertiden. Og nu er regeringen endelig klar til at forbyde brug af sprøjtegift dér, hvor drikkevandet pumpes op. Det var et stort og godt skridt i retningen af at sikre vores drikkevand for os selv og de kommende generationer. DN får vi danskerne ud i naturen. Vi inspirerer med gode historier fra naturen og om naturen, og vores mange engagerede aktive står for mere end tusind ture og arrangementer i hele landet til glæde for mange, mange tusind børn og voksne. År efter år sætter DN rekorder med naturens dag og den landsdækkende affaldsindsamling. Det, og meget mere kan du på de følgende sider læse mere om. Vi er en forening, der gør en forskel. Tak for opbakningen.

ÅRSRAPPORT 2018 | 3

FREDNINGER FREDNINGSRETTEN VAR TRUET Tirsdag den 27. marts, 2018, meldte ordførerne fra de regeringsbærende partier V, L og DF ud i flere regionale medier, at DN bør have frataget retten til at rejse fredninger. Det kastede en større debat af sig i de landsdækkende dagblade. Partierne K, S, Å og SF bakkede DN’s ret til at rejse fredninger op. Det var et orkestreret angreb med den påstand, at DN misbruger sin særstilling. Desuden peger V, L og DF på det udemokratiske i, at en privat forening kan frede i Danmark, men det udelades, at vi kun kan foreslå en fredning – DN kan ikke frede.

TORSØ I Kalundborg Kommune blev der rejst fredning for en sjælden biotop, nemlig Torsø nær Bromølle Kro. Området rummer en lille sø på 1,5 hektar – og et større eng- og moseområde på 25 hektar. I området vokser to af Danmarks mest sjældne og vilde orkidéer sammen med hele 240 øvrige arter af vilde planter, og det er usædvanlig mange på så forholdsvis lille et område.

HESBJERGKILEN DN og Odense Kommune har sammen rejst fredningssag for 486 ha. Området ligger ca. 5 km vest for Odense og er et overvejende skovklædt og stærkt kuperet landskab. Baggrunden for forslaget er et ønske om at sikre løvskoven og forbedre adgangen så det bliver muligt at bevæge sig fra skovene i øst ved Øghaven og Hesbjergskovene og Ernebjerg skov til Dyred Banke. Med fredningen sikres området desuden imod råstofgravning, som ellers havde været en trussel, da dele er udlagt som interesseområde i den gældende råstofplan. Området strækker sig ind i Assens kommune, som imidlertid ikke ønskede at være medrejser på fredningssagen.

SKAMLINGSBANKEN FREDES – IGEN DN har sammen med Kolding Kommune rejst fredningssag for Skamlingsbanken. Området har siden 1843 været et af Danmarks vigtigste nationale samlingspunkter med en lang tradition for, at mennesker mødes om brugen af det danske sprog, demokratiet og særlige begivenheder i den danske historie. På grund af områdets landskabelige skønhed og store rekreative og historiske betydning blev 36 ha af Skamlingsbanken fredet i 1936. Med det nye fredningsforslag udvides fredningsområdet til at omfatte 128 ha med større fokus på naturværdierne. Samtidig bliver en del af de gamle bygninger fjernet til fordel for et nyt besøgscenter.

EFFEKTIV BESKYTTELSE AF HISTORIENS VINGESUS I STORE ÅMOSE Fredningsnævnet har besluttet at gennemføre en supplerende fredning af 23,6 ha landbrugsjord i Store Åmose på Vestsjælland på Bodal Gods’ jorder. Fredningen skal muliggøre en tilstrækkelig høj vandstandsstigning i Kongemosen og Sandlyng med henblik på at sikre, at vigtige kulturhistoriske spor fra Kongemosekulturen bevares i mosejorden. Fredningen er rejst i samarbejde med Miljøog Fødevareministeriet på vegne af Slots- og Kulturstyrelsen. Der er desuden rejst fredning for Lånshøj i Furesø kommune, samt gennemført fredningssager for Keldsøområdet i Gribskov og Helsingør, Keldbjerg og Tømmerup Banke i Kalundborg og endelig Dania Kridtgrav i Mariager.

ÅRSRAPPORT 2018 | 4

LOKALE SAGER OG NATUR OG

MILJØ

KLAGESAGSSTATISTIK DN klager, når hensynet til natur og miljø ikke varetages tilstrækkeligt i myndighedernes afgørelser. Nogle gange vinder vi. Andre gange er der tale om ny lovgivning, hvor vi igennem en klage får lagt fast, hvordan lovgivningen rent faktisk skal fortolkes. Klagesager kan også være med til at udstille huller i lovgivningen for beskyttelse af naturen. Det hjælper myndighederne til at skabe rammerne for, hvilke hensyn de skal tage for naturen, når de skal træffe afgørelser. Vi får medhold i mere end 8 ud af 10 af vores klager. Husk på, at vinder vi alle sager, klager vi måske for lidt og misser dermed muligheden for at få udfordret lovgivningen i endnu højere grad til at beskytte natur og miljø. I 2018 har DN påklaget 170 afgørelser. I forhold til de afgjorte klager er vinderprocenten steget fra 81 % i 2017 til 85 % i 2018. Fordelt på lovområder, har DN vundet 85 % af klagerne inden for naturbeskyttelsesloven, 80 % inden for planloven, 100 % inden for husdyrbrugsloven, 85 % inden for miljøbeskyttelsesloven og 73 % inden for øvrig lovgivning. I 2018 er det 6. gang at DN og WWF Verdensnaturfonden har opgjort regeringens indsatser i det forgangne år for at udmønte de

20 internationale mål for verdens biodiversitet. Vores Biodiversitetsbarometer afslørede ringe fremdrift i at nå målene. Særligt skidt stod det til i forhold til at bevare truede arter, sikre levesteder og genopretning af naturen. Regeringen har dog haft arbejdstøjet på, når det kommer til bekæmpelse af invasive arter, hvor der er vist gode takter med en revideret handlingsplan og udmøntning af EU’s forordning om invasive arter.

DESIGN, PANT OG GENANVENDELSE SKAL LØSE VORES PLASTPROBLEMER DN blev glad, da miljøministeren meldte ud i 2018, at man ville lave en handlingsplan for at mindske plastaffald. DN spillede derfor ind med løsninger på området. Vi smider anslået 323.000 ton plast ud i Danmark om året. Heraf er emballage den klart største synder, viser tal fra Plastindustrien. I Verdenshavet flyder det rundt med plast, og man finder plast i maven på flere og flere dyr både på land og til vands.

NY VANDLØBSLOV DN har sammen med Landbrug & Fødevarer indgivet forslag til, hvordan en ny vandløbslov skal se ud. Sammen foreslår vi blandt andet helhedsløsninger, så der bedre tages højde for, at vandløb går på tværs af kommunegrænser. Vi foreslår, at vandløb opdeles i kategorier med vandløb, hvor der er særlige naturinteresser, vandløb med øvrige naturinteresser. Og en kategori, hvor vandløb primært har afvandingsinteresser. Og vi forslår at tage landbrugsjord ud til vandparkering.

ÅRSRAPPORT 2018 | 5

REGLER FOR KYSTSIKRING BLEV E NKLERE – MEN LUKKER MUNDEN PÅ B ORGERNE Regeringen har gjort det nemmere at få tilladelse til kystsikring. Det blev fremlagt som afbureaukratisering – men det er en demokratisk deroute på naturens bekostning, mener DN. I Danmark er vi truet af alvorlige klimaforandringer. Stigende vandstand, kraftigere vinde og flere skybrud lægger et uundgåeligt pres på kysterne og de værdier, som ligger der. Derfor anerkender DN, at regeringen vil lave loven om kystbeskyttelse om og gøre det hurtigere og enklere at få lov til at kystsikre – men prisen er alt for høj. Lovforslaget forringer borgernes mulighed for at klage og er dermed et brud på grundlæggende demokratiske principper.

UNDER ÉN PROCENT AF ALLE SØER ER NATURBESKYTTEDE Kun lidt over 800 ud af 120.000 danske søer er en del af den plan, der skal sikre et godt vandmiljø i søerne. Der er meget vand i og omkring os, men alligevel er det få af stederne, som vi passer på. Kun 0,7 procent af alle søer i Danmark er beskyttede af de planer, der skal give renere vand i blandt andet søerne. Men alt for få søer er dækket af de nuværende vandområdeplaner, og der er ikke sat nok ressourcer af til at leve op til kravene for rent vand, mener DN.

KLIMAKOMMUNE PLUS I februar 2018 tilsluttede Frederikssund Kommune sig Klimakommune Plus konceptet, hvilket betyder, at de kan profilere sig på at have klimainitiativer, som går udover kommunens egen virksomhed. For at blive Klimakommune Plus skal kommunen have initiativer indenfor mindst to af de seks Klimakommune Plus kriterier: Energirenovering, Klimatilpasning, Indkøb, Økologi, Ansvarlig Kommune eller den internationale aftale Compact of Mayors. Med Frederikssund Kommunes indtrædelse som Klimakommune Plus er der nu syv Klimakommune Plus kommuner: Albertslund, Fredensborg, Frederikssund, Hillerød, Høje Taastrup, Middelfart og Svendborg Kommune.

KLIMAKOMMUNERNE Klimakommuner bruger endnu mindre energi end aftalt På ti år har Danmarks 72 klimakommuner sparet så mange ton CO2, at det langt overgår det mål, som er fastlagt med Danmarks Naturfredningsforening. To ud af tre kommuner har frivilligt forpligtet sig på at gå forrest for at mindske CO2-udledningen. Og siden DN søsatte projektet for mere end ti år siden, har klimakommunerne sparet over 355.387 ton CO2. Det svarer til langt mere end besparelsen på de årlige to procent, som klimakommunerne med aftalen har forpligtet sig til.

ENERGIFORSYNINGSPOLITIK Den seneste udgave af DN’s energiforsyningspolitik blev med det samme sendt den til Folketingets Klima- og Energiordfører, samt til Klima- og Energiministeren med en række forslag til, hvad den

kommende energiaftale bør indeholde. Den ny klimapolitik gav også anledningen til at afholde klimaambassadørkursus, hvor man kunne gå i dybden med politikken. Læs mere om DNs energiforsyningspolitik på dn.dk/politikker

HAVPOLITIK Et hav fuldt af liv. Det danske havmiljø lider ligesom verdenshavene under overfiskeri, forurening og klimaforandringer, som truer havets økosystem og biodiversitet. Kun få arter fiskes inden for sikre biologiske grænser, og fiskeri med bundtrawl er et af de største problemer for det danske havmiljø. Derfor lyder én blandt 39 anbefalinger til regering og folketing fra Danmarks Naturfredningsforening at forbyde fiskeri med bundslæbende redskaber både indenfor 1 sømil fra land, på hård havbund, i de beskyttede Natura-2000 områder og i ålegræssets vækstområder, samt hvor der er dokumenteret sjældne arter. Læs mere om DNs havpolitik på dn.dk/politikker

NY SKOVPOLITIK DN’s skovpolitik blev opdateret i 2018. Den rummer højaktuelle forslag til ambitiøse og opnåelige mål – blandt andet om urørt skov for de danske skove.

NY PLANLOV Planloven revideres igen Hen over sommeren havde Erhvervsstyrelsen sendt endnu en ændring af planloven i høring, og DN kunne melde ud, at DN bakker op om forslaget om, at kommunerne fremover skal lave en strategisk planlægning for landsbyer i kommuneplanerne. DN var til gengæld kritiske overfor forslaget om, at der fremover kan planlægges for boliger i områder belastet af luft-, støv- og støjforurening. Det er grundlæggende et brud på princippet om at forureneren skal betale og ønsket om sunde boliger.

DANMARKS ØKOLOGISKE JORDBRUGSFOND KØBER EJENDOMME Danmarks Økologiske Jordbrugsfond – eller rettere fondens datterselskab Dansk Økojord A/S har ved udgangen af oktober 2018 købt fire ejendomme på i alt 155 ha. Ekstra jord i Sønderjylland til en økologisk ægproducent, som har brug for mere jord til at kunne dyrke mere af sit eget foder. En lille ejendom i Midtjylland, som er fondens domicilejendom. Det betyder, at vi ikke behøver at investere i bygninger andre steder i landet, hvis ikke, det er nødvendigt og, at Dansk Økojord A/S derfor kan koncentrere sig om at købe landbrugsjord til glæde for natur og miljø. En lille økologisk ejendom i Sønderjylland, hvor der kan etableres en specialafgrødeproduktion til afsætning på den anden side af grænsen. En planteavlsejendom på Midtsjælland med mulighed for grønsager. Dansk Økojords bestyrelse er i fuld gang med at kigge på andre ejendomme og håber ved årets udgang at have købt yderligere to ejendomme. Danmarks Naturfredningsforening stiftede sammen med Økologisk Landsforening Danmarks Økologiske Jordbrugsfond, som blev endeligt etableret stiftet i februar i år. Fonden solgte aktier for i alt ca. 27 mio. kr. Det er denne aktiebeholdning, der nu giver mulighed for at investere i landbrugsejendomme til i alt ca. 80 mio. kr.

DANMARKS ØKOLOGISKE JORDBRUGSFOND FÅR GRUNDVANDSPRIS Hvert år uddeler VandCenter Syd ’Andrups Grundvandspris’ til ildsjæle, der gør en særlig indsats for at beskytte grundvandet. I år gik prisen på 60.000 kr. til Danmarks Økologiske Jordbrugsfond, som DN har været medstifter af.

ÅRSRAPPORT 2018 | 6

POLITISKE KAMPE NU STOPPES SANDSUGNING I ØRESUND

NATURBESKYTTELSE I NATIONALPARKER

DN er glade for, at det efter mange års kamp endelig er lykkes at få stoppet sandsugning i Øresund og få beskyttet området. En overdimensioneret støvsuger, der laver store huller i havbunden og efterlader en gold livløs ørken. Det har været situationen i Øresund de sidste mange år, hvor der er blevet suget store mængder sand op – primært til byggeri. Men i havbunden gemmer der sig et mylder af liv, orme og muslinger, der udgør en vital del af føden for eksempelvis rødspætter og torsk. Når de forsvinder, så forsvinder forudsætningen for liv, og områderne er bagefter så ødelagte, at det tager meget lang tid at genoprette økosystemet, hvis det nogensinde sker.

Det var et uhørt angreb på den danske naturbeskyttelse, mente DN, da regeringen med et udspil ville fjerne en del af naturbeskyttelsen fra det danske areal. Også nationalparkerne stod for skud, og her ville regeringen fjerne 2.657 hektar af de særligt EU-beskyttede arealer – de såkaldte Natura 2000-arealer. DN kæmpede imod at skære i planerne, da det strider imod hensigten med loven bag nationalparkerne, der har til hensigt at styrke naturen.

URØRT SKOV Det er afgørende for den biologiske mangfoldighed, at der kommer mere urørt skov. Danmarks Naturfredningsforening roser regeringen for nu at sætte arbejdet i gang i 45 skove over hele landet i blandt andet Gribskov, Silkeborgskovene, Gråstensskovene, Klinteskoven og Skagen Klitplantage. Dermed indfrier regeringen nu et centralt løfte i deres Naturpakke fra 2016.

ULVE Ulovlig nedskydning af ulv I foråret blev en hunulv fra forrige års kuld skudt, mens den opholdt sig på en mark. Ulven havde ikke angrebet husdyr, da den blev skudt. Der var dermed ikke tale om en ”problemulv”. Nedskydningen er en ikke-overraskende kulmination på en oppisket stemning, hvor blandt andet fremtrædende nuværende og tidligere folketingsmedlemmer har udtrykt forståelse for nedskydning af ulve. Danmarks Jægerforbund og Dansk Skovforening har meget klart taget afstand fra den ulovlige nedskydning. Det har DN selvsagt også. DNs præsident Maria Reumert Gjerding og biolog Bo Håkansson har i hel række af medier talt ulvens sag. Og spørgsmålet er, om dommen i ulve-sagen betyder, at fredede dyr i praksis IKKE nyder beskyttelse i Danmark.

BESKYTTELSE AF DRIKKEVANDET 400.000 danskere får vand fra private drikkevandsboringer, men mange boringer indeholder store mængder af nitrat. En stor undersøgelse fra 2018 viste, at selv små mængder af nitrat i drikkevandet kan give forhøjet risiko for tarmkræft. Undersøgelsen konstaterede også, at mange private drikkevandsboringer har en høj andel af nitrat i vandet. Derfor krævede DN, at man genindfører kontrollen af de små boringer, som miljø- og fødevareministeren ellers afskaffede.

LANGT MINDRE ADGANG TIL NATUREN PÅ 50 ÅR Antallet af markveje og stier forsvinder i takt med, at landbruget vokser sig stadig større. Det viste en rapport fra 2018. Nogle steder i landet er halvdelen af markveje og stier forsvundet indenfor de sidste 50 år. De steder, hvor der er flest markveje, er 15 procent blevet nedlagt. Reglerne er ikke gode nok. Man indførte i 2004 en regel om, at landmænd skal oplyse kommunen om, at de ønsker at nedlægge en markvej. Men det er ikke tilstrækkeligt, mener DN.

LANDBRUGSPAKKE TAKE 1 DN fastholder, at landbrugspakken bygger på mangelfulde analyser. Det videnskabelige beslutningsgrundlag for Landbrugs-

ÅRSRAPPORT 2018 | 7

pakken var helt utilstrækkeligt. Konsekvenserne af den øgede gødskning vil være langt større end beregnet. Det blev slået fast i et nyt responsum udarbejdet af forskeren Bjørn Molt Petersen for DN. Kan planterne optage kvælstoffet fra marken eller løber det ud i grundvand, vandløb, søer og fjorde og gør skade? Aarhus Universitet leverede tallene bag regeringens Landbrugspakke fra 2015, og nåede frem til, at det slet ikke så så galt ud. Det fik DN til at efterprøve tallene fra Aarhus Universitet, og en omfattende analyse viste, at de hviler på et helt utilstrækkeligt grundlag. Men Aarhus Universitet, der rådgiver regeringen, fastholder sikkerheden bag tallene. Nu har DN fået udarbejdet et responsum på Århus Universitets forsvar, og sagen er klar: Aarhus Universitet tager fejl og responsummet tilbageviser universitets forsvar.

TAKE 2: DER UDLEDES STADIG LANGT MERE KVÆLSTOF TIL VORES FJORDE END LANDBRUGSPAKKEN FORUDSÅ Selvom udvaskningen af kvælstof faldt en smule i 2016, så er der er stadig langt ned til regeringens fremskrivning. De danske fjorde og kystvande modtager stadig langt mere kvælstof fra landbruget, end forudsat i den landbrugspakke, som regeringen vedtog sammen med Dansk Folkeparti i december 2015. Det viser nye tal for udledningen af kvælstof i 2016, som Miljø- og Fødevareministeriet netop har offentliggjort. Tallene kommer fra et udkast til den såkaldte NOVANA-rapport om naturens og vandmiljøets tilstand, som Aarhus Universitet laver for Miljøstyrelsen.

fra 5.000 hektar til nu at omfatte 30.900 hektar, herunder med naturtyper, hvor Danmark hidtil har udpeget beskedne andele. Det har DN derfor kvitteret for. Men det ændrer ikke på, at man ikke kan udtage omfattende arealer, der skal tilgodese rastende trækfugle. Derfor DN også rettet en henvendelse til EU om udtagningerne.

RENT DRIKKEVAND, TAK! I Danmark drikker vi grundvand. Men vores drikkevand er truet af sprøjtegift. I 2016 fandt man rester af sprøjtegift i hver fjerde drikkevandsboring. Og tallet bliver højere for 2017 og 2018, fordi man finder flere boringer med rester efter andre sprøjtegifte. Alene i 2018 er der i tre omgange fundet rester af sprøjtegifte i drikkevandet, som man ikke vidste, var der. Tiden er inde til, at politikerne forbyder brug af sprøjtegift der, hvor grundvandet dannes og pumpes op – så vores børn og børnebørn også kan drikke rent grundvand.

JORDREFORM DN: Jordreform kan blive et historisk skifte DN glædede sig over Socialdemokratiets ønske om en stor jordreform og over, at Venstre ikke har afvist ideen. Forud for efterårets politiske forhandlinger om en ny klimaaftale foreslog Socialdemokratiet en større jordreform. Kort fortalt skal landmænd, stat og kommuner bytte jorder, så de arealer, der udleder mest CO2, friholdes for ploven. Godt for klima, natur og miljø, lyder det begejstret fra DN.

TÅBELIGT VILDSVINEHEGN

ÆNDRINGER AF NATURA2000- OMRÅDERNES AFGRÆNSNING Danmark ligger i den absolutte bund af hele EU, for så vidt angår andelen af landareal udpeget som EU-beskyttet natur. DN havde derfor gjort opmærksom på de principielle og konkrete problemer ved de massive udtagninger af arealer, hvor en række trækfugle raster. Der er i alt udtaget 29.900 hektar af områderne. DN har tidligere peget på, at der i Danmark er udpeget meget begrænsede arealer af 7 konkrete naturtyper. I forbindelse med det seneste aktuelle forløb er udpegningen af ny naturarealer som EU-beskyttede udvidet

DN rettede sammen med tyske og andre danske organisationer en henvendelse til EU Kommissionen om vildsvine-hegnet. På DN’s initiativ sendtes et brev, hvor vi påpegede, at hegnet var i åbenlys modstrid med intentionerne med EU’s naturbeskyttelsesdirektiv (”Habitat-direktivet”) om at skabe sammenhængende natur, at hegnet ikke ville virke efter hensigten, at EU’s eget Miljøagentur allerede i 2011 havde peget på fragmentering og opsplitning af naturen som et væsentligt problem, der var i direkte modstrid med ”bæredygtighedsprincippet” samt, at vildsvin ikke var årsagen til en risiko for spredning af Afrikansk Svinepest til Danmark. Det er mennesker.

ÅRSRAPPORT 2018 | 8

TURE,

ARRANGEMENTER OG TILTAG NATURMØDET

FOLKEMØDET BORNHOLM

DN talte om sommerfugle, bidræber, ulv og børn i naturen på Naturmødet i Hirtshals Fra d. 24. maj til d. 26. maj afholdtes Naturmødet for tredje gang i Hirtshals. Her kunne man møde DN og hele ”naturindustrien” og høre et væld af spændende naturdebatter, blandt med DN’s præsident og naturfaglige sekretariatsfolk. På DNs stand var det muligt at registrere sin have som sommerfuglevenlig og få en gratis børnebog fra Josefine Ottesen. DN havde arrangeret debatter i og uden for teltet om neonikotinoider (bidræber), børn i naturen og snakkede med nordjyderne om ulven. DR Ramasjang med Motor Mille i spidsen deltog også på Naturmødet for at redde bierne sammen med DN.

DN gjorde Folkemødet grønnere DN satte naturen på dagsorden sammen med blandt andre Huxi Bach, der efterforskede fup og fakta om plastemballage, Martin Merrild, Per Kølster og Maria Reumert Gjerding, der debatterede fremtidens landbrug, Connie Hedegaard og direktør i Merkur Bank, Lars Pehrson, der diskutererede ansvarlige og bæredygtige investeringer, Peter Qvortrup Geisling, der fortalte, hvorfor naturen er en fantastisk medicin. Og endelig snakkede vi snakker Grønt Danmarkskort med bl.a. Winni Grosbøll. Om fredagen var der traditionen tro morgenløb i samarbejde med DIF.

NATURENS UNIVERSITET

Igen i år arrangerede DN sammen med Hjerteforeningen en kystvandring i de afdelinger/kommuner, som havde lyst til en skøn sommerdag i juni at sætte fokus på vores frie danske kyster. Ca. 30 steder i landet blev der afholdt en kystvandring. Det er en god lejlighed for DN og afdelingerne at fortælle om de frie danske kyster, og hvorfor det er så vigtigt at friholde dem for unødig byggeri. Når vi laver det sammen med Hjerteforeningen er det fordi, vi gerne vil sætte fokus på sund motion som en lang, frisk tur langs havet giver os.

Viden skal deles og gennem Naturens Universitetet hjælper DN medlemmerne med at gøre en forskel for både naturen og forening. Hør om, hvorfor det er fedt at arbejde for naturen? Hør om, hvordan du bliver de god til det? Og hør om, hvordan du finder og deler naturoplevelser. Kurserne kan groft deles op i ledelseskurser, faglige kurser rettet mod sagsarbejde, kommunikationskurser, naturformidlingskurser og naturpleje. Naturens Universitet indebærer at DNs medarbejdere kører ud i landet og formidler den store viden, som DN har samlet sammen gennem mere end 100 år.

TURE Trods tørke stadig over 1000 ture og arrangementer i naturen De lokale afdelinger ad DN tilvejebringer hvert år en masse gode naturoplevelser for DNs medlemmer. Der er foredrag med interessante mennesker, som er vidende om naturen, miljøet eller klimaet. Der er udflugter i naturen, møder om fredninger, drikkevand, workshops, hvor man kan bygge humlebi-boer til haven, se fugletræk, gå på museum, se flagermus – ja nærmest kun fantasien hos de frivillige sætter grænserne.

KYSTVANDRING

NATURENS DAG Årets tema for Naturens Dag var bevægelse i naturen. Og der var stor bevægelighed over en lokal 4. klasse, der til åbningen forcerede både skrænt og bæk. Naturens Dag er DN og Friluftsrådets årlige mærkedag for naturoplevelser. Og på trods af navnet, så varer Naturens Dag en hel uge. I løbet af ugen efter åbningen kom 190.000 børn fra skoler og institutioner ud i naturen, mens selve Naturens Dag kulminerede søndag d. 9. september med over 300 offentlige arrangementer i hele landet. 60.000 deltog om søndagen. Det var ny rekord for Naturens dag.

ÅRSRAPPORT 2018 | 9

AFFALDSINDSAMLINGEN Landsdækkende affaldsindsamling slog alle rekorder. Omkring 200.000 danskere samlede 173 ton affald i naturen. Det er ny rekord. I 2017 var tallet 155 ton affald. Om søndagen var der arrangeret knap 1.000 indsamlinger landet over og i ugen op til søndag var 141.000 børn ude at samle affald med deres skoler og institutioner. I omegnen af 70 afdelinger er repræsenteret ved affaldsindsamlingen.

NATURPLEJENETVÆRK Naturplejenetværket arbejder for at få plejet mere natur. Det sker både gennem egen pleje og plejearrangementer, vidensdeling om pleje og gennem påvirkning af lodsejere og myndigheder. Hvert år holder Naturplejenetværket netværkstræf, men det er kun et blandt en lang række arrangementer. Netværket arbejder også med høslæt og høslætkurser, kogræsserforeninger, og så deltager frivillige fra netværket i en masse naturplejearrangementer landet over.

SKOVSGAARD Kreaturer, får og heste græsser Skovsgaards enge og overdrev, og på markerne dyrkes Langelandsbyg til øl, Dådyrhavre til gryn og flere forskellige gamle hvedesorter til mel. Grønsagsmarkerne leverer grønsager til økologiske kantiner og caféer over hele Danmark. I Skovsgaards Café og Gårdbutik er der lokalt produceret mad på menuen, og man kan købe gårdens produkter med hjem. Alt sammen er selvfølgelig forsynet med Skovsgaards eget produktlogo. Skovsgaard er Danmarks Naturfonds økologiske gods på Langeland. Danmarks Naturfond er stiftet af Danmarks Naturfredningsforening, som har en naturvejleder ansat på godset til formidling af natur og økologi. Skovsgaard Naturformidling underviser skoleklasser, lejrskoler og andre grupper med interesse for økologi, natur og naturpleje. I 2018 blev der afholdt 147 arrangementer med ca. 7.000 deltagere. Herunder blev der gennemført 60 undervisningsforløb for skoleklasser og Skovsgaard var mål for 17 lejrskoler. Naturformidlingen tilbyder også aktiviteter for børnefamilier, som gæster Skovsgaard, hvor man kan få inspiration og låne grej til aktiviteter i naturen. Mange aktiviteter er tilrettelagt, så de kan gennemføres på egen hånd. I skoleferier tilbydes en større pallet af naturaktiviteter – i disse perioder er naturformidlingen bemandet med en naturvejleder. Skovsgaards frivilliggrupper hjælper med naturpleje, registrering af flora og fauna, pasning af naturformidlingens besøgskøkkenhave, formidling, udstillinger og meget mere. Danmarks Naturfredningsforenings naturvejleder er tovholder for frivilliggrupperne, som i 2018 fik indrettet et ”frivillighus” som base.

NATURFAMILIER Nyt ambitiøst projekt skal få familier ud i naturen sammen. Særlige familiefællesskaber skal gøre natureventyrene til hverdagskost for danske familier. Naturen er lige så vigtig for børns psykiske og fysiske helbred, som sunde madvaner og motion, viser flere undersøgelser. Naturfamilier går ud på, at familier kan melde sig ind i et fælleskab via en hjemmeside og på Facebook, hvor der også er andre familier fra lokalområdet. Her kan man invitere fællesskabet ud på ture og inspirere hinanden til oplevelser. Det er gratis at være med. Naturfamilierne er støttet med fem millioner kroner fra Nordea-fonden. Der tilknyttes forskningsbaseret monitorering til udviklingen, etableringen og udbredelsen af naturfamiliegrupperne ved Steno Diabetes Center. Gennem hele projektet vil vi konkret undersøge hvilken betydning etablering og anvendelse af familieinitiativerne i naturen har for de deltagende familier. Vi vil følge Naturfamilier og indsamle information om projektet som skal bruges til, dels at forbedre Naturfamilier løbende, og dels at generere ny viden.

Ti testkommuner blev i 2018 udvalgt til at blive de første Naturfamilie-kommuner. I foråret 2019 starter de ti testgrupper op og efter sommerferien åbnes der op for flere. Formålet med testperioden er at få viden om, hvordan vi bedst tilpasser hjemmeside, koncept og aktiviteter til familiernes behov og ønsker. Kommunerne er valgt ud fra en jævn geografisk spredning og antallet af tilmeldte familier i området. De ti kommuner er: • København • Roskilde • Sorø • Lolland • Svendborg

• Sønderborg • Ringkøbing-Skjern • Aarhus • Rebild • Thisted

MEDLEMSTILTAG I 2018 testede DN brugen af medlemshvervning i forbindelse med events og kampagner. Hensigten var at skabe synergi mellem den massive opmærksomhed, som kampagnerne og events giver og vores hvervning for at skabe et øget antal nye medlemmer. I forbindelse med affaldsindsamlingen testede DN hvervning af medlemmer i 5 udvalgte Bilka butikker. Sammen med vores face-to-face samarbejdspartner, Pepperminds, havde vi udviklet et specielt affaldskoncept, hvor peppers satte fokus på affald, uddelte DNs affaldssække og udleverede informationsmateriale samt afholdt affaldsquiz. Testen blev en stor succes. Der blev hvervet 131 medlemmer og genereret over 300 leads. DN fortsatte med denne hvervning i forbindelse med vores samarbejde med Coop om øktober. Her havde vi peppers i Kvickly butikker og hvervede 680 nye medlemmer – 36% over budget. De succesfulde tests har bevirket, at vi har gjort det til en fast del af vores aktiviteter.

NATURGUIDEKURSER Naturguiderne er med til at skabe synlighed og naturbegejstring med deres formidlingsarrangementer. Dels er de mange steder blevet et stærkt aktiv i lokalforeningernes arbejde, og dels er de med til at skabe synlighed omkring DN, når de inviterer danskerne med ud i naturen. Der har de sidste par år været en fortsat stigende interesse for at blive naturguide, hvorfor det i 2018 besluttedes at tilbyde 2 undervisningsforløb med henholdsvis 19 og 15 deltagere. Der er således i alt uddannet 34 nye naturguider på landsplan i 2018. Sammensætningen af deltagere på holdene er alders- og erfaringsmæssig meget bred. Der opleves en forøgelse i interesse og tilslutning blandt foreningens medlemmer under 30 år i forhold til at formidle natur og naturoplevelser. Således er cirka 60 % af de, der gennemførte naturguideforløbet i 2018, mellem 22 og 35 år. Naturguidernes sammenhold og tilknytning til foreningen styrkes gennem det landsdækkende netværk, der hvert år arrangerer et netværkstræf. Der er stor opbakning til disse træf, hvor det sociale samvær og faglige input præger programmet.

BØRNEUNDERSØGELSER DN har gennemført en række undersøgelser af børns brug af naturen med forældre og bedsteforældre som kilder. Der er gennemført undersøgelser i 2004, 2009, 2012, 2015 og 2018. I både 2009 og 2018 kiggede vi på tre generationer. Undersøgelsen viste blandt andet at naturoplevelserne bliver både færre og kortere for hver generation. Der er gennem generationerne sket et markant fald i den tid, børn bruger i naturen. Ifølge forældrene er det vigtigste ved at tage ud i naturen med børnene, at familien får nye oplevelser sammen. Desuden nævner forældrene også det at få stresset af, give deres naturglæde videre til børnene samt at vise børnene, at naturen er fantastisk og forunderlig. Kantar Gallup har gennemført undersøgelserne. Find undersøgelserne på www.naturensdag.dk

ÅRSRAPPORT 2018 | 10

DN OG

MEDIER NYHEDSBREVE DN Nyhedsbrev nåede ud til 81.000 abonnenter ved årets udgang. Der er sket en stigning på omkring 30.000 abonnenter i 2018. Trods de mange nye abonnenter fastholder nyhedsbrevet en åbningsrate på over 30 procent og oftest lidt højere. I 2018 er vi begyndt at sende flere ekstraordinære nyhedsbreve ud i forbindelse med kampagner - f.eks. takkede vi for underskrifter på Rent Drikkevand, Tak! og Fredninger i fare, hvilket gav åbningsrater på langt over 40 og 50 procent, hvilket er højt. Vi har også set en stigning i antallet af medlemmer, der melder sig ind direkte i historier fra nyhedsbrevet.

DE SOCIALE MEDIER DN har arbejdet intensivt med sociale og digitale medier, og det har resulteret i markant vækst på både den centrale Facebook og Instagram Det betyder, at vi på sociale medier er helt i front. I 2018 fik flere og flere afdelinger deres egne konti, og der blev tilbudt kurser i sociale medier. Vores sociale medie-kanaler har flere følgere og mere engagement end sammenlignelige kanaler. Når vi sammenligner engagementet på vores Facebookside, ligger vi langt foran andre NGO’er, ja selv Venstre og Socialdemokratiet kan ikke hamle op med vores engagerede brugere.

LINKEDIN På LinkedIn har DN lidt over 4.000 følgere, og fortæller vi om DN og vores CSR samarbejder. Vi i fortæller også om vores projekter,

og vi lader andre fortælle om DN eller vi går i dybden med faglige tunge emner. På LinkedIn siger vi også tak. Tak til vores samarbejdspartnere og til interne og eksterne interessenter.

INSTAGRAM DN havde ved udgangen af 2018 16.200 følgere, og en flot vækstkurve på følgere, der køber ind på flotte naturbilleder fra Danmark. Det placerer os solidt i stolen, som én af de allerstørste danske grønne organisationer på Instagram sammenlignet med vores konkurrenter og andre politiske aktører. Til sammenligning har for eksempel WWF 8000 følgere, Greenpeace Danmark 3200 følgere, Landbrug og Fødevarer har 1500 følgere og Socialdemokratiet har 5200 følgere. Instagram bruges primært til naturformidling, så den er kendetegnet af positive og oplysende historier om naturen lige nu. Profilen drives i overensstemmelse med Instagrams præmisser om de smukke billeder, og DN gør så ofte som muligt brug af andre brugeres foto.

FACEBOOK DN havde ved udgangen af 2018 93.000 følgere. Det er en vækst på knap 15 procent. Facebook bruges til at skabe synlighed om DNs kernesager, til mobilisering, til kampagner og til at brande foreningen. På Facebook opnår vi især et højt engagement, når der er tale om DN’s kernesager, og der er en trussel, imod dem. Bedste eksempler i 2018 var Fredninger i Fare og Rent drikkevand, tak! På facebook fortælles historier om natur, miljø og klima og siden præ-

4.000+ 16.200 93.000 ÅRSRAPPORT 2018 | 11

DANMARK RE S N AT U R F

DANMA RKS

NATUR FREDN

INGSFO RENING

• MASNE DØGAD

KØBEN HAVN E 20 • 2100

ORENING

KØBEN HAVN E 20 • 2100

DNINGSF

Urter velsmag – for at sikre

des fo k

N NÅR NATURE KALDER

vække naturens Vær med til at en på magi i efterårsferi ole! Krogerup Højsk Danmarks med I samarbejde rening Natur fredningsfo an vi hvord undersøger vi, kontrolleret et r genfortrylle og gør kulturlandskab sheden i op med håblø s tidsalder. NATURklimakrisen G le og lave slå med Lær at FREDNIN at UNDER og vær med til vi naturhave, PRES syn og hvordan K tere dit natur og meget mere! diskuPOLITIS naturkriger ert Gjerding, ter Andrea s.10e natur – får en vilder g Maria Reum forfat fredningsforenin Søren Ejlersen, Danmarks Naturmedstifter af Aarst iderne Milbak, e Mød bl.a. præsident iRasm ntusiast Rikke us Ejrnæs, terapihaven Vibe – i knib biolog rsen, naturhavee e Varning Poulsen fra Kirk, aj Nikol n Sundahl, Gregers Ande Dorth kulturforsker Hildebrandt, og Thomas Neumann og Majke r fugle er Steen Hejlskov, ssor gi Næsten tre millioneåbne land profe økolo And det Ole Jensen,r ol.ers ssor i politisk dr.the g. forsvundet fra Friis Lund, profe Natur fredningsforenin Viben er en af Jenshale Moria,gent de sidste 40 år. Nacad gået tilbage. ere i Danmarks de arter, der er der er natur vejleder vores måde

TIERRA - ET

D DOOR-BRAN

ØBEVIDT OUT

OG MILJ INNOVATIVT

på kroger

350 kr. i rabat.

ED S N AT U R FR

N I N G S FO R

septemb

EN I N G

DA N M A R K

10/08/2018

09.57

10.indd 1

NM_Annonce-210x2

senterer også viden og fakta om grønne dagsordener. Skabelonen er her ofte at oplyse modtagerne om, hvad problemet er, hvad DN gør, og hvad modtagerne selv kan gøre. Desuden guides om forbrug og naturoplevelser. For eksempel handlingsanvisende opslag, der sætter den enkelte i stand til at handle/gøre en forskel, eller opslag, der viser, hvordan naturen kan bruges til gode oplevelser.

LOKALE NYHEDSBREVE Mange medlemmer for et øget udbytte af medlemsskabet ved at tilmelde sig et lokalt nyhedsbrev, der sendes fra afdelingen i den kommune, man er bosat i. Det gælder selvfølgeligt kun, hvis vi kender din email. De lokale nyhedsbreve målretter information netop til den enkelte med kommende ture i lokalområdet og bestyrelsen kan fortælle om de natur- og miljøsager, de sidder og arbejder med. Det er som oftest også sager, der er oppe i dagspressen. Næsten alle afdelinger udsender et nyhedsbrev, dog kan antallet af nyhedsbrevet hen over året variere. Nogle afdelinger sender kun 1-2 nyhedsbreve om året, mens andre sender hver måned.

DN.DK På dn.dk har vi set en vækst i antallet af medlemmer, der melder sig ind digitalt. Det hænger sammen med godt og solidt digitalt indhold, og at vi har fået et nyt digitalt indmeldelsesmodul, der gør det langt mere fleksibelt at få folk til at melde sig ind direkte fra historier via nyhedsbrevet f.eks. Vi forventer at se en fortsat stejl vækst på medlemmer via det digitale i 2019. 2018’s mest læste historie på dn.dk var også en guide til at få skønne naturoplevelser. Resten er sundhedsrelaterede.

ED S N AT U R FR

N I N G S FO R

luftsland.dk onen på www.fri friluftsland.dk r. Se hele kollekti og Aalborg eller på Friluftsland butikke Kolding, Aarhus, Randers Tierra fås nu i alle Roskilde, Odense, vn, Field’s, Lyngby, Besøg os i Københa miljø DN november

2018

uger nen, der i disse b for at Mød sangsva det danske landska for sig fordeler sig i tage fra høsten og duge. æde levninger med de grønne af retterne i landet

EN I N G

16.43

Bagside natur og

novembe

2018

DA N M A R K

2018

juni

Medlemmer af

novembe

“Hvis vi ikke forandr og jorden klimaet at leve på, så igt, så er det ligegyldup.dk kan bære det,

får mmet progra hele du ellers går op i”. Naturf redningsforening 1 Se hvad Danmarks

sfre mga ng Lys med lem svan er, i kore t af sang mør ke der syng er de odi mel s eder mån

Hike it baby Inspireret af nyt netværk starter et helt og for mødregrupper ier. Alle småbørnsfamil skal de ud i naturen

2018

LIER NAT URFAMI vær k rnet – Et nyt natu

septemb

marts

2018

EN I N G N I N G S FO Rmælk.

juni

marts

i deres nd sår 7 urter elle, Vores landmæ Rødkløver, bibern græsmarker. , esparsette, røllike samt lucerneetand. Urterne vejbred, og kælling olier og er rig på ke æteris lder indeho til at forsyne således med mineraler og for. Vi behov har den kunne koen med det, bidrager til at mener at urterne og velsmagende sund producere en

ED S N AT U R FR

• MASNE DØGAD

kun handler det ikke Hos Naturmælk iske ere gode økolog om at produc r også om er. Det handle mejeriprodukt m og ug på en skånso dyr at drive landbr til gavn for både bæredygtig måde, afliver Derfor og mennesker. nd naturligvis Naturmælks landmæ bliver i stedet De ikke tyrekalvene. solgt. og ttet opdræ

PÅPÅ ONLINE E KØBONLIN KØB SHOP.D N.DK N.DK SHOP.D

DA N M A R K

INGSFO RENING

rbejde Højskole i sama på Krogerup Efterårskursus Naturfredningsforening med Danmarks oktober 2018 Den 14. – 20.

Tyrekalve - ret til et liv

er landmænd arbejd og e Alle Naturmælks genskabe, udbygg gårde. målrettet på at naturen på deres vedligeholde af små m oprettelse Det sker genne tninger. ller og beplan oaser, vandhu med til at skabe er tiltag Alle disse og fauna. den vilde flora støtte levesteder for ælk med til at Dermed er Naturm natur. den i vores fælles mangfoldighe

NATUR FREDN

ælk vigtig for Naturm Dyrevelfærd er langt nd. Derfor er og vores landmæ landmænd af Naturmælks telse størstedelen Dyrenes Beskyt lfærden. certificeret efter krav til dyreve som stiller øgede s beskyttelse er din Dyrene Økologi og på de bedste du køber ind garanti for at i Danmark. r dyrevelfærd vilkår indenfo

Naturpleje ren - styrker natu

09/02/2018

Dyrevelfærd – gode vilkår

stativ og etui. 999,11.199,-

Forstørrelse 15-45x. stativ. Incl. R2004/ VH10 13.499,MEDL. PRIS KR. kr. 14.949,Ikke medl. pris Varenr. 4492

DANMA RKS

FORENIN

NATURMÆ

553.

KØBEN HAVN E 20 • 2100

FORENIN

• MASNE DØGAD

EDNINGS

INGSFO RENING

at vælge de grunde til

NATUR FREDN

KOWA

R S N AT U R F

DANMA RKS

601.

DANMARK

KOWA

Forstørrelse 30x. stativ og etui. ncl. R2004/ VH10 6.599,MEDL. PRIS KR. kr. 6.899,Ikke medl. pris Varenr. 4493

DA N M A R K

ED S N AT U R FR

N I N G S FO R

2018

EN I N G

26-10-2018 10:42:13

2018.indd 1

DN I MEDIERNE Pressedækning for DN har ligesom året 2017 været overvældende. Igen i år er pressedækningen tre gange så høj som de andre grønne organisationer tilsammen. I DN måles presseindsatsen løbende og ét blandt mange målepunkter er omtale i medier. Antallet af presseklip, hvor DN er nævnt har været stigende. Målinger i for eksempel 2. kvartal viser, at omtalerne i princippet nået ud til over 378 millioner læsere/lyttere/seere. Hvis DN skulle have købt sig til den eksponering via annoncer, ville det have kostet over 75 millioner kroner. Hovedparten af omtalerne - 45 procent - var i webmedier, mens 32 procent var i regionale og lokale dagblade. Det passer godt med den generelle medieudvikling, hvor landsdækkende papiraviser og flow-tv taber terræn til særligt webmedier. Danmarks Naturfredningsforening er også ifølge medierapporten for 4. kvartal 2018 den grønne organisation i Danmark, der får markant flest presseklip. I 4. kvartal har DN fået i alt 3.492 presseklip, hvor den anden mest eksponerede grønne organisation var Dyrenes Beskyttelse med 1.419 presseklip. Blandt de historier i medierne, der er nået ud til flest brugere/seere og dermed har den højeste unikke annonceværdi, er ”klima” og ”kystnært byggeri”. Dette er dog ikke nødvendigvis et udtryk for, hvad befolkningen synes er de vigtigste emner, men et udtryk for hvilke programmer, der har flest seere. Presseomtaler: (stigning på 18 procent fra 2017) 2018: 16.310 2017: 13.823

SÅDAN LIGGER LANDET

• 9 steder i Danmark: Her ligner naturen noget fra et eventyr (17.610) • Undgå at spise norsk opdrættet laks (16.946) • 7 fødevarer du spiser i julen indeholder sprøjtegift (13.442) • 10 fødevarer er kilde til 75 procent af kroppens sprøjtegiftrester (12.639) • Ny undersøgelse: Mulig sammenhæng mellem sprøjtegifte og kræft hos danske børn (11.379)

Pjecen ”Sådan ligger landet – tal om landbruget 2017” dokumenterer, at Danmark er det mest intensivt dyrkede land i EU, og det går hårdt ud over naturen og dyrevelfærd. For fugle som sanglærker og viber er bestanden faldet med henholdsvis 65 og 76 procent fra 1976 til 2016, og 11 arter af dagsommerfugle er forsvundet fra den danske natur de sidste 50 år. Over halvdelen af de danske sommerfuglearter optræder på den såkaldte rødliste over truede arter. Det er særligt sprøjtegifte og næringsstoffer fra industrilandbruget, der presser naturen. Alt dette står at læse i ”sådan ligger landet”, der udgives af DN, og bruges af en bred skare af meningsdannere, politikere, debattører og andre.

NATUR & MILJØ

DIGITAL FUNDRAISING

Årets fi re blade indeholdte temaer om energiforsyning, naturfredninger, naturfamilier og elbiler, og så har vi bragt eksklusive interviews med kunstnerne Camilla Berner og Karen Borch, med socialdemokratiets leder Mette Frederiksen samt tegneren Anders Morgenthaler. Bladet bliver omdelt til samtlige medlemmer og et læsertal på 252.000 ifølge Gallup læsertalsmåling for 2018.

Det skal være nemt at melde sig ind som medlem af DN. I 2018 fordobledes antallet af indmeldte via hjemmesiden. DN fik 2652 nye medlemmer eller 1277 flere indmeldelser online i 2018 sammenlignet med 2017. Således er 21% af alle nye medlemmer i 2018 kommet online.

ÅRSRAPPORT 2018 | 12

KAMPAGNER BI-DRÆBER

RENT DRIKKEVAND

Bidræber er en indsats under Danmarks Naturfredningsforenings kampagne ’Et Sprøjtefrit Danmark’, og en indsats med hensigt om at få stoppet brugen af de såkaldte neonikotinoider, der er stærkt giftige over for honningbier og vilde bier. Over 30.000 har skrevet under. Kampagnen fik Miljøministeren til at slå ind på en ny kurs, da Miljøstyrelsen i maj har gav afslag på dispensationsansøgninger fra landbruget om at måtte bruge et af de skadelige netonikotinoider raps.

Med budskaber som ”Beskyt drikkevandet! Det koster 6 kroner om året” forsøgte DN at påvirke politikere og beslutningstagere om at drikkevandet skal beskyttes for eftertiden. Hvis politikerne forbyder sprøjtegift lige rundt om drikkevandsboringerne, vil 1.000 liter vand koste 3 øre mere. Og vores drikkevand er truet. På mindre end et år er der fundet mindst 250 boringer, der indeholder større mængder pesticidrester end tilladt. Men nu er regeringen endelig klar til at forbyde brug af sprøjtegift dér, hvor drikkevandet pumpes op.

BIODIVERSITET NU Naturtjekket har kastet 750.000 observationer af sig til dags dato. DN har i den grad givet forskerne på Aarhus Universitet unik naturdata at arbejde med. Det er vigtigt. For nok handler Biodiversitet Nu om ren naturbegejstring, men det handler også om faktabaseret naturforvaltning.

SOMMERFUGLEEFFEKTEN De senere år har været de værste år for vores sommerfugle nogensinde, og hver fjerde sommerfugleart er nu truet i et vist omfang. Derfor eftersøgte DN og virksomheden A. Vogel de bedste sommerfugleprojekter i landets kommuner. De to bedste projekter modtog 100.000 kroner, som skal gøre konkret nytte for én eller flere af de 32 dagsommerfuglearter, der lige nu er listet som truede herhjemme. 29 kommuner deltog i konkurrencen om Danmarks bedste sommerfugleprojekt. Silkeborg og Morsø vandt konkurrencen og modtog hver 100.000 kroner til at føre projekterne ud i livet. Kampagnen resulterede desuden i, at Sommerfugleeffekten slog igennem med 3.216 haver, der tilmeldte sig initiativet. Tilsammen har haverne sikret lige over 7 millioner km2, der er fri for sprøjtegift, og hvor sommerfuglene kan finde føde og levesteder.

MILJØMINISTEREN MODTOG OVER 27.000 UNDERSKRIFTER FOR RENT DRIKKEVAND Fredag den 9. november overrakte DN underskrifter fra danskere, der vil have bedre beskyttelse af drikkevandet. Miljøministeren agter at gøre noget ved problemet. 802 gange fandt man sprøjtegift i drikkevandet sidste år, og 95 gange overskred det grænseværdien. Det er femdobling i forhold til 2016, viser en opgørelse fra Miljøstyrelsen. Derfor lancerede DN i september en kampagne, der skulle sikre rent drikkevand nu og i fremtiden.

GIFTFRI HAVE Flere og flere danskere tilslutter sig kampen mod sprøjtegift i haven. Det seneste år er 11 millioner kvadratmeter blevet tilmeldt Giftfri Have, der forener haveejere, der ikke bruger sprøjtegift i haven. Fællesskabet har rundet 14.500 medlemmer, der dækker alt fra parcelhushaver og kolonihaver til haver på landet og ved som-merhuset. Derudover har flere vandforsyninger og virksomheder registreret deres arealer som giftfrie. Tilsammen markerer Giftfri

ÅRSRAPPORT 2018 | 13

Have nu et areal på mere end 38 millioner km2 på Danmarkskortet. Det svarer til 6,5 km2 per dansker.

ØKTOBER ØGER ØKO-SALG DN og Coop satte i oktober måned fokus på, at økologi er godt for drikkevandet – og aldrig før har Coop solgt så meget økologi. Oktober 2018 var den måned, hvor Coop har solgt mest økologi nogensinde. Det er resultatet af DN og Coops fælles kampagne Øktober. Hele måneden har parterne slået på, at økologi i kurven også giver rent drikkevand. Og det har fået danskerne til i højere grad at vælge økologi. Coops butikker solgte i oktober fem procent flere øko-varer, end de gjorde i oktober 2017. Og dengang satte Øktober også rekord.

KLIMAKAMPAGNE Mytedræberkampagne vil lægge fossilbilerne i graven De larmer, de sviner, de koster liv – og de burde være fortid. Kam-

pagnen sigter efter et farvel til fossilbilerne og et hop ind i en elbil med DN, Clever og SEAS-NVE. I kampagnen blev udloddet en elbil i en måned og 200 elbiler i et døgn. Samtidig blev myterne om, at elbiler er for dyre, ikke kører langt nok på en opladning og ikke er klimavenlige lagt i graven.

FREDNINGER I FARE Fredninger i fare – skriv under! Dansk Folkeparti havde fremsat beslutningsforslag om at fratage Danmarks Naturfredningsforening initiativretten til at rejse fredninger. Forslaget kom til afstemning i Folketingssalen den 24. januar 2019. Det rammer ikke kun ind i DN’s kerne, men det kan få dybe konsekvenser for naturen i Danmark, hvis forslaget eller dele af forslaget gennemføres. DN lavede blandt andet en underskriftindsamling, der kunne bidrage til at sikre, at DN fortsat skal kunne rejse fredninger, som tidl. statsminister Stauning for over 80 år siden gav DN den lovsikrede ret til i naturens og almenvellets interesse. 25.000 havde skrevet under på den første uge.

ÅRSRAPPORT 2018 | 14

ANDET FRA EGET UNIVERS 1. APRIL

WILHJELMKONFERENCEN

Fugle er blevet afhængige af cigaretter Biologer advarer mod en farlig tendens blandt fugle. Cigaretskodder i naturen har gjort flere fugle afhængige af nikotin. Det var udmeldingen fra DN til danske medier den 1. april, og det var naturligvis en aprilsnar.

Rekordmange studerende på naturkonference. Årets naturkonference, Wilhjelmkonferencen, handlede om at skabe plads til naturen i Danmark. I år blev deltagerrekorden slået blandt det yngre publikum, da 70 studerende troppede op.

NATURKANON

GODDAG TIL NY PRÆSIDENT Maria Reumert Gjerding, der er tidligere miljø- og klimaordfører for Enhedslisten afløste Ella Maria Bisschop-Larsen som den niende præsident i rækken i Danmarks Naturfredningsforening. Maria Reumert Gjerding blev valgt til præsident med 72 procent af stemmerne på Danmarks Naturfredningsforenings repræsentantskabsmøde lørdag den 7. april 2018.

FARVEL TIL ”GAMMEL” PRÆSIDENT På samme repræsentantskabsmødet i foråret blev der takket for den store indsats Ella Maria Bisschop-Larsen gennem 12 år har ydet som præsident for foreningen. Ella Maria Bisschop-Larsen er valgt som personlig medlem af repræsentantskabet for de 3 år og fortsat med i DN Svendborg.

MEDLEMSTALLET

Ny Naturkanon: 10 ud af 15 naturområder er fredede Danskerne har stemt, juryen har voteret, og de i alt 15 naturområder, der skal udgøre den ny Naturkanon, er fundet. Ti ud af de 15 områder er fredede.

DANSKERNE: VIGTIGT AT DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING KAN FORESLÅ FREDNINGER Markant flertal af danskerne bakker op om DN’s ret til at foreslå fredninger. Samtidig mener de, at der fortsat er behov for at frede områder i Danmark, viser en Gallup i 2018. I mere end 80 år har Danmarks Naturfredningsforening haft mulighed for at beskytte naturen ved at foreslå fredninger, men står det til Dansk Folkeparti, skal det være slut. I stedet skal staten eller en kommune være med til at rejse en fredningssag. Da Danmarks Naturfredningsforening tager initiativ til syv ud af ti fredningssager, vil forslaget de facto sætte en stopper for langt størstedelen af de nye fredninger i Danmark.

Medlemstallet er ved udgangen af 2018 på 127.538.

FRIVILLIGHEDSUNDERSØGELSE I 2018

LANDSRETTEN: DN ER OFFENTLIGHEDENS VAGTHUND Ib Salomon, formand i DN Odder, blev anmeldt for æreskrænkende udtalelser vedr. en sag omkring et vandhul, hvor han omtalte sagsforløbet som ”uldent” samt kritiserede via et læserbrev vandhullets miljøtilstand. Men der var ikke tale om injurier. Ib Salomon blev nemlig frifundet ved Byretten i Horsens sidste år, og det samme skete, da sagen kom for landsretten den 5. november på Aakær Gods’ foranledning. Af dommen fremgår det, at en miljøorganisation som Danmarks Naturfredningsforenings kritik er ”af væsentlig samfundsmæssig interesse”, og at ”der skal foreligge tungtvejende

DN spurgte 23.000 medlemmer om de kunne forestille sig at arbejde som frivillig for DN. 1.650 svarede på undersøgelsen og af dem sagde cirka 65 procent ”Ja tak”. De fordeler sig nogenlunde jævnt mellem indsatsområderne klima, natur og miljø, og de ønskede at bidrage fra et gange om året og op til 5 timer om ugen. På den baggrund udformer DN i 2019 en ny frivilligstrategi under overskriften #mereforflere idet nye organisationsformer fremover skal supplere de traditionelle.

grunde til at foretage indgreb i ytringsfriheden”.

ÅRSRAPPORT 2018 | 15