D A N M A R K S
N A T U R F R E D N I N G S F O R E N I N G
Ă…ret der gik
2014
INDHOLD>
Et godt år for natur og miljø.............................................................................................. 3 BESKYT NATUREN Fredninger............................................................................................................................. 4
Året der gik 2014
DN kæmper mod langsommelig styrelse.....................................................................
6
DN tjekker fredninger........................................................................................................
6
Et flot år med naturens advokat....................................................................................
7
Slagmarked Værneengene..............................................................................................
7
Tillykke til naturen med Den Danske Naturfond.........................................................
8
Husstandsvindmøller skal placeres i harmoni med naturen....................................
8
Vandmiljøet........................................................................................................................... 9 RIGERE NATUR Biodiversitet Nu − klar til affyring..................................................................................
10
Biodiversitetsmål................................................................................................................ 11 RENT DRIKKEVAND
Ansvarshavende: Vibeke Lyngse Email: vl@dn.dk Redaktion: DN’s sekretariat Redaktør: Kristian Ørsted Petersen E-mail: kop@dn.dk layout: Jakob Andresen Tryk: Hillerød Grafisk
Fotos og illustrationer: DN fotoarkiv, colourbox.dk, Birgitte Bang Ingrish, Jakob Andresen, Kristian Ørsted Pedersen, DN.
Sådan ligger landet............................................................................................................. 12 Det er noget lort................................................................................................................. 12 Vandets Dag........................................................................................................................
13
Klage til EU over sprøjtegift.............................................................................................
14
BÆREDYGTIGHED Ny transportpolitik............................................................................................................. 15 En ressourcestrategi.........................................................................................................
16
Nu 77 klimakommuner......................................................................................................
16
Lejre − den økologiske kommune...................................................................................
17
Skifergas............................................................................................................................... 18 Projekt DN i byen − 2014-2017......................................................................................... 18 Skovsgaard Madmarked...................................................................................................
19
Landdistriktsprogram........................................................................................................ 20 OPLEV NATUREN Naturens Dag 2014............................................................................................................
22
Giv naturen en hånd........................................................................................................... 23 Affaldsindsamlingen 2014................................................................................................ 24 DN i TV2 frihuset og P1 morgen...................................................................................... 24 1.000 ture i naturen............................................................................................................ 24 Naturens ambulance.........................................................................................................
25
Kystvandringen.................................................................................................................... 25 Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade 20 2100 København Ø www.dn.dk Tlf.: 39 17 40 00
DN’S EGEN VERDEN DN i medierne....................................................................................................................... 26 DN på sociale medier 2014............................................................................................... 26 DN på Instagram.................................................................................................................
26
Miljøministeren på DN¨s repræsentantskabsmøde...................................................
27
Naturen med på Folkemøde......................................................................................................... 27 © Danmarks Naturfredningsforening 2015
www.dn.dk og DN Nyhedsbrev........................................................................................ 27 Solid medlemsopbakning.................................................................................................. 27 Årsmøderne.................................................................................................................................. 27 Gode samarbejder med erhvervslivet............................................................................ 28 Grønne fordele til medlemmerne.................................................................................... 29 Natur & Miljø......................................................................................................................... 30 DN OG RESTEN AF VERDEN Det internationale arbejde...............................................................................................
31
Biodiversitetstopmøde...................................................................................................... 31 Nordisk møde på Skovsgaard Gods................................................................................ 31
2
Året der gik | Danmarks Naturfredningsforening | 2014
Et godt år for natur og miljø Ella Maria Bisschop-Larsen, Præsident i Danmarks Naturfredningsforening
KÆRE NATURVENNER, 2014 blev et godt år for Danmarks Naturfredningsforening. Foreningen fik sat mange væsentlige dagsordner for naturen – både på det lokale og nationale plan. Vi har i denne årsrapport samlet en række af de største og bedste naturindsatser fra aktive i afdelingerne og fra sekretariatet. Lad mig blot her fremhæve nogle få af de mange indsatser. God fornøjelse med læsningen. GIVTIGT SAMARBEJDE MELLEM FRIVILLIGE OG SEKRETARIAT Vi fik i 2014 sat en milepæl i dansk naturpolitik. Gennem et massivt og vedvarende pres fik vi således ved lov etableret en ny national naturfond. Den skal medvirke til at skabe mere plads og bedre sammenhæng i vores natur. Den Danske Naturfond skal virke sammen med en anden nyskabelse i dansk naturpolitik. I 2014 fik vi nemlig også ved lov gennemført en Naturplan Danmark. Det er den første samlede plan for den danske natur, og det er et initiativ, Danmarks Naturfredningsforening har kæmpet for siden 1999. Planen skal sikre en målrettet indsats for naturen. Du kan læse om vores arbejde for naturfonden og Naturplan Danmark i rapporten her. Du kan også læse om de mange lokale sager, DN tager op hvert år. Vi har sat lup på 242 miljø- og natursager, og på den måde er vi den bedste garant for, at naturen beskyttes overalt i landet. Naturen er også til-
godeset med en række nye fredninger til glæde og gavn for eftertiden. Landbruget spiller en afgørende rolle for naturen, i og med at de forvalter store arealer. I foråret 2014 holdt DN et seminar for medlemmer af Folketinget. Vi ønskede at synliggøre behovet for, at en større del af landdistriktsmidlerne fremover skal bruges på natur, miljø og klima. Det lykkedes. Den danske natur er nu begunstiget med 2,1 milliarder kroner frem til 2020. Et af de helt store projekter i DN-regi, som tog sin spæde start i 2014, er Biodiversitet Nu. Det er et folkeligt projekt, der har til hensigt at få befolkningen ud i naturen og registrere såkaldte indikatorarter, som siger noget om naturindholdet og biodiversiteten. Biodiversitet Nu skal give os ny viden om, hvordan naturen har det i Danmark. Projektet er støttet med 14,5 millioner kroner fra Aage V. Jensen Naturfond. UD I NATUREN Vi får folk ud i naturen. Både i forbindelse med Naturens Dag, hvor 170.000 deltog og i forbindelse med Kystvandringen, hvor hele 31 lokale DN-afdelinger på forbilledlig vis viste de mange deltagere vores vildeste natur langs kysterne, så de selv kunne se, hvorfor de fortsat skal være vores fælles naturskat. Lad mig også nævne de mange ture, der gennem hele året arrangeres af DN’s afdelinger – flere end tusinde ekspeditioner ud i naturen bliver det til hvert år.
De mange frivillige og aktive i DN løfter hver dag en kolossal opgave. Blandt andet har DN’ere landet over siddet med i regeringens 23 lokale vandråd og leveret solide input på naturens og miljøets vegne til den næste generation af vandplaner. I projekt Fredningstjek har frivillige besøgt Danmarks fredede områder udstyret med tjekskema og således dokumenteret bevaringstilstanden. Fredningerne har vist sig at gøre en forskel. DN’S EGET LIV Danmarks Naturfredningsforening har en sund og robust økonomi, og vi bruger langt de fleste indsamlede midler til arbejdet for natur, miljø og klima. Medlemstallet er i 2014 stabiliseret på ca. 125.000 medlemmer. Der er i 2014 iværksat test af nye tiltag for at skaffe flere medlemmer. Vi har blandt andet haft en pæn stigning i indmeldelser via hjemmesiden, som desuden er blevet forbedret, og vi når nye og yngre målgrupper via de sociale medier. Vi fik løftet og båret mange dagsordener igennem i 2014. Tak for det. Vi får travlt igen i 2015. På hjerteligt gensyn.
Ella Maria Bisschop-Larsen, Præsident i Danmarks Naturfredningsforening
Året der gik | Danmarks Naturfredningsforening | 2014
3
Beskyt naturen
FREDNINGER HER HAR DN REJST NYE FREDNINGSSAGER I 2014 brugte foreningen sin ret til at rejse fredningssager fem gange. Dermed sikrede vi, at et fredningsnævn vurderer, om der er tilstrækkelige fredningsværdier til stede, samt at de er potentielt så truet af ødelæggelse, at de bør overvejes beskyttet med en fredning. Disse sager spænder over fantastiske landskaber, vigtige naturområder, enestående kulturarv og grønne åndehuller. En af de rejste fredningssager er for et bakket landskab ved Tømmerup i Kalundborg Kommune. Det er et stærkt kuperet istidslandskab med fine udsigtspunkter og overdrev med orkideer.
4
Med fredningen knyttes eksisterende naturområder sammen, og det sikres, at naturen kan græsses, så det ikke vokser til i tæt krat. En anden fredningssag omfatter en del af Åmosen på Vestsjælland, hvor værdifulde fortidsminder i jorden var akut truet af afvanding, som ville have ødelagt de arkæologiske fund. I Fredericia rejste foreningen fredningssag for Hyby Fælled, som er et af Forsvarets øvelsesområder. Der er ingen trusler i dag, men ingen ved, hvor længe Forsvaret beholder området, og det er rettidig omhu at sikre de store natur- og landskabsværdier, før der spekuleres i for eksempel byudvikling i området. Kalø Vig blev foreslået fredet, fordi Syddjurs
Kommune havde planer om byudvikling, trods landskabets usædvanligt store skønhed ud mod bugten, og Botanisk Have i Aarhus blev foreslået fredet for at sikre, at det ikke bliver byens største grønne åndehul, der skal holde for, når der skal findes plads til byens mange andre funktioner. HER BLEV NATUREN FREDET Når DN rejser en fredningssag, skal den behandles af et af landets 13 fredningsnævn. I 2014 besluttede fredningsnævnene at gennemføre 9 fredningssager, som var rejst af DN. En af de sager, som blev besluttet, var Værebro Ådal syd for Stenløse. Her bliver i medfør af fredningen blandt
Året der gik | Danmarks Naturfredningsforening | 2014
Beskyt naturen
DN er den eneste private organisation i Danmark, som kan rejse fredningssager efter naturbeskyttelsesloven. Ellers er det kun Miljøministeren og kommunerne, som har den ret. Det giver foreningen et stort ansvar for, at det er de rigtige fredningssager, der bliver rejst. Når en fredning er besluttet, så varer den i princippet for evigt. Det betyder, at privatøkonomiske eller kortsigtede politiske ønsker, som måtte opstå, og som er i strid med fredningen, vil kunne afvises med henvisning til fredningens formål. Undtagelsen er, hvis tungtvejende samfundsmæssige hensyn taler for, at fredningen skal tilsidesættes. Det kan eksempelvis være beslutningen om en motorvej eller lignende, som anlægges ved en lov.
Kalø Vig - Udsigten fra Rodskov med marken i forgrunden som ønskes udlagt til byudvikling
andet etableret 11 km nye stier i det flade ådalslandskab. På Lolland besluttede fredningsnævnet at gennemføre fredning af et meget flot tunneldalslandskab ved Ravnsby Bakker for at forhindre, at det hele blev omdannet til grusgrave. På Fyn blev Wedellsborg Banker besluttet fredet af fredningsnævnet, så de centrale dele af landets største sammenhængende område med højryggede agre, som er spor efter forfædrenes pløjning, beskyttes bedre. I Aabenraa blev Fladstensdalen nord og øst om byen fredet for at beskytte det intakte og landskabeligt enestående landskab imod bebyggelse og tilplantning, og i Nordjylland blev Søheden Skov i Brønderslev Kommune fredet for
at fastholde området som rekreativt skov- og naturområde. Den samlede liste kan ses på DN’s hjemmeside. Hvis erstatningen for en fredning kommer over 500.000 kr. i alt, eller hvis lodsejere, miljøministeren eller kommunen klager over afgørelsen, så skal Natur- og Miljøklagenævnet tillige vurdere sagen, efter at den er besluttet af fredningsnævnet. Natur- og Miljøklagenævnet besluttede i 2014 at gennemføre 5 fredningssager, som oprindeligt er rejst af DN. En af dem er Assistens Kirkegård på Nørrebro i København. Kirkegården vil om få år delvist overgå til at være park, og så holder den nuværende beskyttelse som kirkegård op.
Dette, tillige med et generelt ønske hos DN om at sikre landets vigtigste perler med den bedste beskyttelse, var baggrunden for DN’s ønske om fredning. I Herning er Gødstrup Sø med omgivelser blevet fredet og i Nordsjælland er det intakte landskab mellem Vedbæk og Smidstrup, som blandt andet omfatter arealerne omkring den tidligere Forsvarskommando, blevet fredet. I Holbæk er byens Fælled blevet fredet, og i Thy er Vandet Sø blevet (gen-)fredet og dermed sikret en lidt bedre beskyttelse end den, som den gamle fredning gav, idet der fremover kun må windsurfes på søens østligste areal, mens kitesurfing fremover er forbudt overalt på søen af hensyn til søens fugleliv.
Året der gik | Danmarks Naturfredningsforening | 2014
5
Beskyt naturen CITAT fra fredningstjek i 2014: ”Mit fredningstjek med en ven betød, at jeg fik øje på nye steder og nye muligheder i området”.
DN kæmper for STEN- og JORDDIGER DN gjorde Kulturstyrelsen og medlemmerne opmærksomme på, at der allerede i 2010 lå mange sager om fjernede sten- og jorddiger, der ikke var blevet behandlet. Derfor tog DN til Folketingets Kulturudvalg i januar 2014 og skitserede problematikken. Herefter fandt Kulturstyrelsen de fornødne ressourcer til at behandle sagerne, der i mellemtiden var vokset til nær 800 uafsluttede sager. Nogle af disse sager var fra 2007 og 2008, og der er ingen mulighed for at gå til andre myndigheder på området stenog jorddiger, ligesom styrelsens afgørelser som hovedregel ikke kan påklages. Forpasser en styrelse eller en anden offentlig myndighed denne forpligtigelse til at afslutte, så taler man om myndighedspassivitet. Og det har DN nu kammeradvokatens ord for kan indtræde efter mindre end 18 måneder. I ganske særlige tilfælde kan den udstrækkes til 3 år, og med ekstremt gode argumenter til indtil 5 år. Men der er altså en bagkant. Og den betaler mange km ”beskyttede” sten- og jorddiger netop nu, idet sagerne ikke behandles, og får mærkatet ”berettiget forventning” og ”god tro”. Det er ikke godt nok, og DN kæmper derfor videre for at få sikret digerne, vores kulturarv, langt bedre.
6
DN tjekker FREDNINGER DN vil værne og udvikle Danmarks fredninger. De kendte landskabsfredninger som Mols Bakker, udsigtsfredninger som Kalø Vig eller botaniske fredninger med sjældne orkideer - og så alle de mange små glemte og ukendte naturperler. Der findes ikke et samlet overblik over bevaringstilstanden i de fredede områder. Derfor søsatte DN projekt Fredningstjek i 2014 for at tage temperaturen på Danmarks fredninger, og i løbet af fire år undersøger DN’s medlemmer naturens tilstand i over 100 fredede naturområder. I 2014 meldte 95 engagerede frivillige sig til at gå en tur i et udpeget fredet område med et tjekskema og et kort i hånden. Alle deres iagttagelser om naturtypernes tilstand, adgangsforhold, skiltning osv. blev noteret og sendt til DN. Observationerne giver DN en præcis viden om, hvor der er problemer. Det er en viden, som DN’s lokalafdelinger nu kan bruge til at understøtte samarbejdet med plejemyndigheden for at højne naturtilstanden i fredningerne.
Til gengæld viste tjekkene, at de fredede områder reelt gør en forskel. 94 procent af fredningstjekkerne vurderede, at fredningerne lever op til deres formål. Og 95 procent vurderede, at fredningsværdierne er bevaret, og at fredningerne i meget høj grad har en effekt. FAKTA I 2014 tjekkede 95 frivillige 50 forskellige fredninger. Gennemsnitlig brugte hver frivillig 3 timer og 45 minutter på en fredning. I alt 340 timer − svarende til mere end to måneders arbejde. RESULTATER Antagelsen er, at mange beskyttede naturtyper i de fredede områder har et plejebehov. Resultaterne fra fredningstjek 2014 dokumenterer nu, at det også er tilfældet i de fredninger, DN’s frivillige har tjekket. De beskyttede naturtyper som eng, overdrev og især hede er ikke plejet i tilstrækkeligt omfang i de fredede områder. Naturtyperne er tilgroede, hvilket har en negativ effekt for den biologiske mangfoldighed.
Året der gik | Danmarks Naturfredningsforening | 2014
Beskyt naturen
Et flot år med NATURENS ADVOKAT DN modtager hvert år kopi af mellem 15.000 og 25.000 afgørelser om natur, miljø og planlægning. Det hænder, at en afgørelse udgør et problem for naturen, for landskabet eller for miljøet. Når det sker, ser DN nærmere på sagen og ender i visse tilfælde med at skrive en klage til Natur- og Miljøklagenævnet. I 2014 skete det 242 gange, hvilket er et forsvindende lille tal sammenholdt med de mange afgørelser, foreningen modtager kopi af, men en lille stigning i forhold til 2013, som skyldes et øget antal klager over landzonetilladelser og markvandingstilladelser. Resultatet af klagerne og deres afgørelser resumeres i sekretariatet og er offentliggjort på hjemmesiden www. dn.dk/klager. Her kan alle søge i klageresumeerne og på lovområder, udvalgte kommuner, årstal og stikord. Man kan også se klagernes fordeling på Danmarkskortet eller nærstudere klagesagsstatistikkerne fra tidligere år. Foreningen har i 2014 vundet 60 % af de 209 afgørelser på klager, DN modtog fra Natur- og Miljøklagenævnet. For nogle kan det synes underligt, at DN ikke vinder alle sine klager. Selv om det er intentionen at gøre en konkret forskel for naturen med klagerne, spiller klagerne også en lovfortolkende rolle. Mange glemmer, at lovene først rigtig forstås, når rækkevidden af de enkelte paragraffer er blevet tolket og vurderet af et klagenævn. De tabte klager viser derfor grænsen for paragraffernes betydning. Er der væsentlige miljøproblemer, som lovgivningen gennem gentagne klager viser sig ikke at kunne håndtere, så må der ny og bedre lovgivning til. Man kan derfor sige, at vejen til en bedre miljølovgivning går gennem de tabte klager. Samlet set blev 2014 et flot år med naturens advokat og 242 indsendte klager, 209 afgjorte klager og en vinderprocent på 60.
Stor Kobbersneppe er en af de fuglearter, der er helt afhængig af Tipperhalvøen, der består af Tipperne og Værnengene
Slagmarken VÆRNENGENE Slaget stod ikke ved Dybbøl, Sankelmark eller Isted. Næ, det store slag om, hvorvidt man skal passe på et vidtstrakt engområde, der er udpeget som Ramsarområde, EU-Fuglebeskyttelsesområde og Habitatområde, står en del nordligere i disse år. Værnengene, helt præcist, for foden af Tipperne, Danmarks vel nok mest berømte fugleområde i Ringkøbing Fjord. Her strides DN på 5. år med landbruget og en usikker kommune. Hele området var udpeget som beskyttet natur, altså §3, fra 1992 til 2004. Men en udvalgsformand i det gamle Ringkøbing Amt beordrede §3-udpegningerne fjernet i 2004. Anledningen var, at der var rejst fredningssag for området, og at specielt udbredelsen af MVJ-arealer, såkaldte Miljø Venlige Jordbrugsarealer, betog alle i sådan en grad, at §3 blev vurderet som ubetydeligt. Dette syn på sagerne har et enigt Natur- og Miljøklagenævn underkendt, − og givet DN ret − og derfor bedt myndigheden, Ringkøbing-Skjern Kommune, om at få rettet op på forholdene.
Men der er ikke rettet op på forholdene. Når dette læses, er det ret sandsynligt, at landbruget i området igen i 2015 vil oppløje, gødske og kalke enge, der aldrig er søgt om lov til at ændre så radikalt. Og forandringerne lader sig tydeligt se og opleve i landskabet. Ynglefuglene viger pladsen og flygter, fordi fødegrundlaget braser sammen. Udviklingen har været katastrofal for engryle og brushane, der næsten er helt forsvundet fra Værnengene. Ingen lodsejer er endnu draget til ansvar for ødelæggelserne på trods af fotodokumentation og luftfotoernes tydelige sprog. Ganske vist indgav RingkøbingSkjern Kommune politianmeldelse af de mest provokerende lodsejere, som med fem traktorer oppløjede samme eng. Men hvad offentligheden og DN skulle grave frem via aktindsigt var, at politianmeldelsen blev trukket i land kort efter. Ingen efterforskning, ingen bøder. Dette er ikke godt nok, og DN fortsætter ufortrødent kampen for at sikre naturen, så det slutter ikke med klagen til EU.
Året der gik | Danmarks Naturfredningsforening | 2014
7
Tillykke til naturen med
Den Danske Naturfond DEN DANSKE NATURFOND BLEV PRÆSENTERET FOR DANSKERNE I 2014. Det glæder Danmarks Naturfredningsforening, da vi i mange år har arbejdet intenst for, at en dansk naturfond skulle blive til virkelighed. DN gik i sommeren 2013 sammen med en række andre grønne organisationer for at presse regeringen til at komme i gang med en egentlig indsats for naturen – og Den Danske Naturfond er foreløbig det eneste initiativ, der er realiseret. DN håber, at fonden vil gøre en forskel for naturen i et land, der stort set er dyrket fra kyst til kyst, og at fonden vil betyde et løft i naturens mangfoldighed og give mere beskyttelse af truede arter. DN har peget på, at løsningen kan være opkøb af blandt andet landbrugsjord, som omdannes til ny natur, der forbinder eksisterende naturområder. Det vil give naturen mere plads og skabe korridorer af naturområder, så danske dyre- og plantearter bedre kan spredes, og der kommer nye og bedre levesteder for dyr, fugle og planter. Naturfonden kan også medvirke til at forbedre vandmiljøet og reducere udledningen af klimagasser ved for eksempel at omdanne opkøbt landbrugsjord til natur. Når nogle typer jord bliver pløjet, udledes store mængder CO2, og når landmanden dyrker sine marker og
8
spreder gødning, kan rester af næringsstoffer løbe ud i vandløb, søer og fjorde, hvor det kan give algesuppe og iltsvind. Den Danske Naturfond skal ledes af en uafhængig bestyrelse, som er udpeget af miljøministeren, Villum Fonden og Aage V. Jensen Naturfond i fællesskab. Formand for bestyrelsen er Lauritz HolmNielsen, tidligere rektor for Aarhus Universitet. Den øvrige bestyrelse består af 6 medlemmer: Rektor Per HoltenAndersen, koncerndirektør Bente Overgaard, tidligere koncerndirektør Lise Kingo, tidligere departementschef Karoline Prien Kjeldsen, direktør Jørn Jespersen samt tv-vært og forfatter Frank Erichsen. Danmarks Naturfredningsforening har inviteret danskerne til at komme med forslag til områder, hvor Den Danske Naturfond kan gøre en forskel gennem opkøb af arealerne. Der er modtaget 36 forslag, som præsenteres for fonden i april 2015. DN overdrager samtidig et beløb på 40.000 kr. til fonden. Pengene stammer fra Nykredits Jubilæumspris på 40.000 kroner, som blev overrakt til Jørn Jespersen i egenskab af formand for Natur- og Landbrugskommissionen. Jørn Jespersen ønskede at donere pengene til Den Danske Naturfond og har bedt Danmarks Naturfredningsforening tage vare på pengene, indtil fonden kom i gang.
HUSSTANDSVINDMØLLER skal placeres i harmoni med landskabet Den holdning har afdelingen i Lemvig holdt fast i, og de har derfor i 2014 klaget over otte tilladelse til opstilling af husstandsvindmøller, der ville blive placeret, så de skæmmede smukke og særligt værdifulde landskaber. Afdelingen vandt seks ud af de otte klager, og Natur- og Miljøklagenævnet har efterfølgende brugt sagerne til en beskrivelse af nævnets praksis for behandling af sager om opstilling af husstandsmøller. DN oplever, at kommunerne i stigende grad giver borgere tilladelse til at opstille vindmøllerne i særligt værdifulde områder. Det fik DN Lemvig eftertrykkeligt påpeget som en forkert praksis.
Året der gik | Danmarks Naturfredningsforening | 2014
Beskyt naturen
VANDMILJØET BURFISK FJERNES FRA ENDELAVE Et enigt Natur- og Miljøklagenævn i stærkeste opstilling underkendte i december 2014 Miljøstyrelsens tilladelse til et stor-havbrug ved øen Endelave ud for Horsens Fjord. En principiel afgørelse og stor sejr for Danmarks Naturfredningsforening og kvaliteten i havbrugsafgørelser fremover. Miljøvurderingen manglede blandt andet tilstrækkelig dokumentation for, at udledningerne af kvælstof – svarende til gyllen fra mere end 30.000 slagtesvin hældt direkte ud i havmiljøet – og fosfor ikke ville skade et sårbart Natura 2000-område bare 1,3 kilometer derfra. Fangkulturer af muslinger og tang 13 km borte accepterede nævnet ikke som rensning fra anlægget. Som følge af afgørelsen blev væksten i Danmarks strategi for akvakultur nedjusteret til det halve. VANDRÅDENE Fra april til august 2014 arbejdede man landet over på løsninger til, hvordan vi får det gode liv tilbage i åer og bække. Det skete i de 23 vandråd, Miljøministeriet havde nedsat med opgaven: Der skal leveres løsninger, der bedst forbedrer vandløbenes fysiske tilstand i 2. generation vandplaner 2015-2021. Der var afsat knap 700 millioner kroner til indsats i 1.600-2.200 km vandløb. Rådene skulle rådgive kommunerne om, hvor og hvordan pengene skal anvendes. Rådene havde fået et katalog med 19 forskellige virkemidler til rådighed. Midt i processen fjernede regeringen desværre det vigtigste og bedst
afprøvede virkemiddel – ændret vedligeholdelse (grødeskæring), fordi den hoppede på myten om, at store dele af Danmark kommer til at stå under vand, hvis ikke man tit fjerner grøden i vandløbene. I rigtigt mange vandløb skæres grøden i dag så ofte, at god økologisk tilstand for vandplanterne ikke kan opfyldes, og så dumper vandløbet uanset alle andre indsatser. FØRSTE GENERATIONS VANDPLANERS VEDTAGELSE I oktober 2014 fik Danmark endeligt vedtaget sine første vandplaner. Det skete med næsten 5 års forsinkelse. Det har været et pinligt forløb at følge, hvor pres fra erhvervet har betydet, at ambitionerne er blevet slækket, og vandplanerne nu står som et afpillet skelet i forhold til det oprindelige udspil. Og det har efterladt kommunerne med blot 1 år til at gennemføre planerne. Fra de oprindelige 19.000 ton kvælstof, planerne skulle håndtere, blev der kun under 7.000 tilbage i planerne og undervejs blev de besluttede randzoner halveret og efterafgrøder pillet ud, ligesom ændret vandløbsvedligeholdelse lige pludseligt ikke måtte anvendes som virkemiddel. I oktober 2014 blev planerne endelig vedtaget, men ikke tidsnok til at undgå en EU-dom i november 2014 for at have undladt at gennemføre vandplaner. Dommen rummer ingen sanktioner, og den eneste følge er, at Danmark skal betale sagens omkostninger.
TANGE SØ Hovedbestyrelsen i DN og berørte afdelinger fandt i 2014 behov for at vurdere fremtiden for Tange Sø i lyset af erfaringerne med vandrammedirektivet og arbejdet med vandplanerne. Konklusionen blev, at DN vil medvirke positivt, hvis staten vælger en løsning, der opfylder vandrammedirektivet og fører til markant forbedret tilstand for Gudenåen og oplandets natur, og staten samtidigt sikrer finansiering. Det er DN’s opfattelse, at den bedste løsning er fjernelse af Tange Sø og genopretning af Gudenåens naturlige løb. SÆNKNING AF FÆRGEN ÆRØSUND I 2014 blev færgen Ærøsund sænket i det sydfynske øhav til vragdykning. Det skete med DN’s accept som enkeltstående, ikke-præcedensskabende projekt. DN gjorde klart, at staten må beslutte restriktive kriterier og omfang af udlæg af vrag i danske farvande. DN ser gerne, det bliver ved dette ene. Der bør som minimum altid være et veldokumenteret uddannelsesbehov og formidlingsmæssigt sigte. Alle ansøgere kan begrunde vrag med turismemæssige forhåbninger, men det vil let føre til en tivolisering af havbunden, som DN ikke ønsker. Det er et ultimativt krav, at skibe er totalt rengjort for miljøfarlige stoffer, og sænkning af skibe som kunstige rev ikke kan ske med en naturforbedrende argumentation eller biodiversitetsbegrundelse. Endelig skal det utvetydigt fremgå, hvem der er ansvarlig for vragets sikkerhed og tilsyn.
Året der gik | Danmarks Naturfredningsforening | 2014
9
Rigere natur
KLAR til affyring Danmarks største folkelige registrering af naturen er klar til affyring. I 2014 blev projektet testet og udviklet med hjælp fra DN’s lokale afdelinger, netværk og andre naturorganisationer. Der kom 5000 observationer ind fra 500 deltagere i dette første udviklingsår. I foråret 2015 skydes projektet for alvor ud i alle naturafkroge af Danmark. Det handler om din og min hverdagsnatur. Projektet ser på naturens generelle op- og nedgange i Danmarks kommuner. Målet er 150.000 observationer i 2015 og hvert af de kommende år. Projekt Biodiversitet Nu skal skabe ny viden om, hvordan Danmarks natur har det, ved at kigge på, om det går frem eller tilbage for udvalgte dyr, planter, svampe og levesteder i den danske natur. Alle kan være med. Man registrerer,
10
hvad man har set – enten mens man er i naturen med mobilen eller bagefter, når man er kommet hjem til computeren. Alle arter og levesteder er lette at kende. Det kan f.eks. være et egern eller en citronsommerfugl. Biodiversitet Nu er et såkaldt citizen science-projekt, som er karakteriseret ved, at borgere bidrager med deres tid og viden og indsamler data, som bearbejdes af et hold af forskere. Projektet bidrager med ny faglig viden til at få et bedre overblik over tilstanden for den danske natur. Samtidig involveres den brede befolkning i højere grad, end man sædvanligvis gør i lignende projekter.
fredningsforening og forskere på Københavns Universitet og Aarhus Universitet. Projektet løber fra 2014 til 2020. Forskerne i projektet har udvalgt 30 arter og 12 levesteder, som kan indikere, hvordan naturen har det – og i løbet af projektet skal der laves så mange registreringer som muligt af de udvalgte arter og levesteder. Den viden, der kommer ud af projektet, formidler DN videre til de lokale politikere og jordejere, som kan gøre noget helt konkret for at forbedre leveforholdene for dyr, planter og svampe i dit område. Læs mere på www.biodiversitet.nu Ny app lanceres 15. april 2015.
Projekt Biodiversitet Nu er blevet til gennem en bevillig på 14,5 mio. kr. fra Aage V. Jensen Naturfond. Det er et samarbejde mellem Danmarks Natur-
Året der gik | Danmarks Naturfredningsforening | 2014
Rigere natur
Biodiversitetsmål DN har sammen med WWF også i 2014 vurderet regeringens indsats for at udmønte de 20 Aichi-biodiversitetsmål, der angiver vejen til, at tabet af biodiversitet stoppes senest i 2020. Status er, at 2 mål er opfyldt, 11 mål er regeringen ved at udmønte, uden dog at være i mål, mens regeringen for de resterende 6 mål har ydet en ringe eller helt manglende indsats.
Der ligger dog fortsat en stor opgave for regeringen i at sikre, at tabet af alle naturlige levesteder inklusive skov så vidt muligt ophører, og forarmning og fragmentering reduceres væsentligt, senest i 2020. Der ligger en stor udfordring for regeringen i at skabe rammerne for, at alle arealer med landbrug, skovbrug og akvakultur forvaltes bæredygtigt, så biodiversiteten sikres.
Danmark har trukket i den rigtige retning ved at fremlægge Naturplan Danmark, som er regeringens svar på en national strategi og handlingsplan for biodiversitet og ved at finde flere penge til naturformål, blandt andet gennem bevillingen på 500 mio. kr. til Den Danske Naturfond i perioden 2015-2018.
Link til barometeret: www.dn.dk/barometer
Året der gik | Danmarks Naturfredningsforening | 2014
11
Rent drikkevand
Sådan ligger landet: Fakta om landbrug og drikkevand
Læs ”Sådan Ligger Landet” på www.dn.dk/landbrug
www.deternogetlort.dk
12
DET ER NOGET LORT
Landbruget producerer 29 millioner svin om året. To tredjedele af dem bliver slagtet i Danmark, men flere og flere sendes til slagtning i udlandet. Flere svin i Danmark over de seneste ti år har ikke givet flere jobs, hverken i landbruget eller på slagterierne – kun fortsat store miljøproblemer og dårlig dyrevelfærd. Det viser ’Sådan ligger landet – tal om landbruget 2013’, som Danmarks Naturfredningsforening udgav i samarbejde med Dyrenes Beskyttelse. ’Sådan ligger landet’ er Danmarks Naturfredningsforenings dokumentationsserie, der sætter tal på, hvordan det står til med natur og miljø i Danmark. Her får du klar besked om, hvordan det står til med vores natur og miljø. Publikationerne er baseret på tal og fakta fra offentlige kilder. Indtil videre har vi udgivet to publikationer i serien. Den ene giver et øjebliksbillede af, hvordan det står til med vores grundvand og drikkevand. Den anden sætter tal på dansk landbrug og konsekvenserne for natur og miljø.
Under overskriften ”det er noget lort – hvis du ikke har 30 sekunder til at redde drikkevandet” samlede Danmarks Naturfredningsforening underskrifter. Det resulterede i, at 27.000 underskrifter blev afleveret til miljøministeren i august måned. De mange tusinde bekymrede danskere kræver et udvidet forbud mod sprøjtegifte, hvor der hentes drikkevand op fra undergrunden.
Året der gik | Danmarks Naturfredningsforening | 2014
Rent drikkevand
VANDETS DAG Næsten 400 personer deltog i 15 DN-arrangementer på Vandets Dag 22. marts 2014. Her satte DN for første gang systematisk og samlet fokus på Vandets Dag. 15 afdelinger fulgte opfordringen til at invitere på vanddag, flere steder i samarbejde med den lokale vandforsyning. De fleste arrangementer var koncentreret om besøg på det lokale vandværk. Nogle var kombineret med tur ud i den omliggende natur for at se, hvor vandet pumpes op og forsvinder hen. Andre havde oplæg af grundvandseksperter, quiz, cykelløb eller udstillinger. De femten arrangementer gav 49 presseomtaler og tiltrak samlet næsten 400 glade og tilfredse deltagere.
Året der gik | Danmarks Naturfredningsforening | 2014
13
Rent drikkevand
Klage til EU over
SPRØJTEGIFT
SPRØJTEGIFT kan skade grundvandet, brugeren og naturen. Det er grunden til, at EU har vedtaget et direktiv om ”bæredygtig anvendelse af pesticider”. Men den danske regering nøler med at gennemføre direktivet, hvilket DN løbende har gjort opmærksom på. I april begyndte det at gå den gale vej, da regeringen halverede de sprøjtefri randzoner langs vandløb. Det halter også stadig med at beskytte drikkevandet − der mangler beskyttelse af det mest sårbare grundvand, og beskyttelseszonerne skal være større omkring mange boringer. Det fik DN til at klage til EU-kommissionen, som har modtaget klagen og er i gang med at behandle den.
14
Året der gik | Danmarks Naturfredningsforening | 2014
Bæredygtighed
Ny
TRANSPORTPOLITIK I 2014 blev DN’s transportpolitik publiceret. Med titlen ”Fremtidens Transport – med respekt for natur, miljø og landskab” indeholder politikken klare udmeldinger omkring DN’s holdninger til både infrastruktur og klima og miljø. Veje skal ikke gennemskære værdifuld natur, og DN introducerer et netto-nulfragmenteringsprincip, som bør gælde, når nye vejprojekter er på bordet. Med dette princip i hånden vil man skulle finde veje, der skal sløjfes, hvis man ønsker at anlægge nye veje.
Men transporten er også én af de store klimasyndere, og derfor lægger vi vægt på, at transporten skal gøres uafhængig af fossile energikilder i 2040, og at det skal gøres billigst at vælge de mest bæredygtige transportformer. Elbilerne er kommet for at blive, og DN ser dem som løsningen på personbiltransporten. Elbiler skal fortsat have hjælp til at overtage personbil-markedet, og Danmark har de bedste betingelser for at gå foran i omstillingen til en elektrisk vejtransport. Men de store køretøjer kan kun i meget begrænset omfang
køre på el endnu, og derfor har biogassen en særlig rolle her. DN ønsker en stærkt udbygget biogasproduktion fra affald og gylle, som især skal benyttes i den tunge transport. Og endelig skal trængselsproblemer imødekommes med forskellige tiltag, f.eks. bedre sammenkobling af transportløsninger, dele- og samkørselsordninger osv. DN mener, at tiden er moden til en omlægning af afgiftssystemet for transport til kørselsafgifter.
Året der gik | Danmarks Naturfredningsforening | 2014
15
Bæredygtighed
En RESSOURCESTRATEGI
I 2013 kom der fra regeringens side en national ressourcestrategi, der sætter rammer og mål for det kommunale arbejde med affaldshåndtering. Der kom blandt andet en række mål for, hvor meget husholdningsaffald, der skal genanvendes i 2022. I 2014 har kommunerne skullet udarbejde lokale affaldsplaner – blandt andet med, hvilke initiativer kommunerne vil iværksætte for at nå de nationale mål. Da genanvendelse af ressourcer er nødvendig for en bæredygtig udvikling og et rent og sundt miljø, har DN’s sekretariat opfordret alle lokale DN-afdelinger til at følge deres kommunes affaldsplan og skrive høringssvar med mere. Til hjælp for dette har sekretariatet i 2014 udarbejdet dokumentet: ”Affaldsplaner for almindelige mennesker”, der findes på www.dn.dk. Det har været positivt at se DN’s lokale afdelinger gå ind i dette arbejde. Det er ikke kun på lokalt niveau, at der sker forandringer i forhold til affaldshåndtering, også EUkommissionen er kommet med udspil. Her har DN blandt andet holdt oplæg for folketingets miljøudvalg om, hvad den danske regerings holdning burde være til dette ret visionære EU-udspil, som desværre er blevet taget af bordet af den nye kommission.
NU 77 KLIMAKOMMUNER Der var en tilvækst på én klimakommune i 2014, da Varde i december blev klimakommune nr. 77. I 2014 var der fire kommuner, der valgte at forlænge deres klimakommuneaftale, da deres aftale udløb. Indtil nu har alle klimakommuner valgt at forlænge aftalen, når den udløb. Klimakommuner fortsætter, og de deltagende kommuner leverer generelt de aftalte procenter og leverer flotte resultater. Dog har der været en lille håndfuld, der har haft vanskeligt ved at levere trods gentagne påmindelser. Derfor blev der iværksat en ny procedure, hvor de blev gjort opmærksom på, at aftalen var i fare, hvis det aftalte ikke blev leveret. Det har bevirket, at alle – på nær en kommune – meget hurtigt fik indhentet det forsømte.
16
Året der gik | Danmarks Naturfredningsforening | 2014
Bæredygtighed
Hvordan får vi flere økologiske arealer i Danmark? Kan det være ved at satse på et begrænset område, f.eks. en kommune, og så sætte ind på alle områder? Det spørgsmål stillede Danmarks Naturfredningsforening og Økologisk Landsforening sig selv i efteråret 2010. I foråret 2011 henvendte vi os til Lejre Kommune, og allerede i april samme år besluttede en enig kommunalbestyrelse at satse på økologien som varemærke for Lejre. Lejre er speciel ved at være en traditionel landbrugskommune samtidig med, at mange pendler til København. Desuden har kommunen en kæmpe drikkevandsreserve. Der er altså meget landbrugsjord, en befolkning, som er interesseret i miljø og økologi og en naturlig ressource, der ville have god nytte af, at flere arealer blev lagt om til økologi. Projektet blev i 2014 nomineret til Nordisk Råds miljøpris. I indstillingen til Nordisk Råd stod der bl.a.: Prisen bør gives til Lejre for den ambitiøse naturog miljøindsats, det nytænkende samarbejde, det metodisk nyskabende i, at kommunen bygger den platform, som borgere og erhvervsliv handler ud fra, og for 360 grader-vinklen, hvor økologi tænkes ud i alle kroge – også hvor økologien ikke normalt optræder.
LEJRE
Den økologiske kommune BORGERNE I LEJRE KOMMUNE MØDER I DAG KONKRETE UDTRYK FOR INDSATSEN MANGE STEDER: • Landmænd: Alle landmænd i Lejre Kommune er blevet tilbudt et gratis omlægningstjek. • Private haver: To konkrete tiltag inden for privat havebrug: Havenetværket Mere liv i haven og foreningen Paradisbakkernes Nyttehaver, der har lavet økologiske nyttehaver på et areal udlånt af kommunen. • Offentlig bespisning: Målsætningen er 75 % økologi i kommunens fødevareindkøb inden 2016. En midtvejsmåling viser, at indkøbene samlet set er gået fra 17 % økologisk ved projektstart til nu 59 % økologisk. Madspild er omtrent halveret. • Børn & unge: Alle Lejre Kommunes 8 grundskoler, SFO’er samt en friskole (dvs. langt over 500 børn) har været med i delprojektet Økoskoler. • Private borgere og deres forbrug: Blandt kommunens borgere er der opstået flere private initiativer: Fødevareforeningen Lejre Økologiske Fødevarefællesskab, en hønseholds-låneordning og et planlagt bæredygtigt bofællesskab. • Økologi i erhvervslivet: I løbet af projektperioden åbnede der flere virksomheder med økologisk profil, bl.a. en bager, et hønseri, et spisehus og to gårdbutikker. Også restaurant Herthadalen satser på nu lokale råvarer og økologi. Lejre Kommunes erhvervsindsats har udvikling af kvalitetsfødevarer som særligt fokusområde.
Året der gik | Danmarks Naturfredningsforening | 2014
17
Bæredygtighed
SK FERGAS
DN’s kamp mod skifergas fortsatte for fuld damp i 2014. Det er kommet til udtryk i deltagelse i et hav af debatter – både lokalt og nationalt, i medierne og med et temanummer af Natur og miljø. DN har været på gaden, og DN’s præsident, Ella Maria Bisschop-Larsen, har holdt tale ved en skifergas-demonstration i København. Der har været borgermøder og høringssvar på VVMvurderinger, klage over tilladelser med mere. Det blev også til en velbesøgt skifergas-debat på Folkemødet på Bornholm. DN sætter fokus på, at det fossile brændsel – skifergas – ikke skal være en del af fremtidens energiforsyning. DN ønsker en omlægning til 100 % vedvarende energi. Skifergas vil medføre en lang række boretårne og trafik – med de landskabelige effekter, det vil medføre, og det vil være problematisk for vores natur, miljø og drikkevand. Der kommer hele tiden ny viden om, hvilke risici skifergas-udvinding har for natur, miljø, klima og folkesundheden, og flere og flere lande dropper skifergas. Men i Danmark kører det franske firma Total fortsat på. DN’s kamp mod skifergas slutter ikke med 2014. Vi forsætter, og 2015 bliver et afgørende år, da det er her, vi får de første boringer, der giver os viden om, hvorvidt der overhoved er skifergas nok til, at det kan betale sig at udvinde.
18
Året der gik | Danmarks Naturfredningsforening | 2014
Bæredygtighed
PROJEKT
DN I BYEN 2014-2017
Der er i 2014 gennemført en medlemsundersøgelse blandt repræsentativt udvalgte DN-medlemmer i de fire største byer, analyser af eksisterende bytiltag (uden for DN-regi), dialog med DNafdelingerne i de fire største byer samt relevante DN-netværk, og der er identificeret barrierer og muligheder for natur- og miljøprojekter i byen. Der er udarbejdet et idékatalog med 15 forslag til projekter for natur og miljø i byen. Et vigtigt resultat er, at der blev identificeret behov for at udvide kapaciteten i afdelingerne for at kunne håndtere nye frivilligformer og mere løst koblede aktiviteter og projekter. Som resultat af dialog med afdelingerne i de fire byer er der udviklet en projektpilot-uddannelse, der gennemføres i foråret 2015, og det forventes at fire eksempelprojekter i de fire største byer igangsættes hen over forår/sommer 2015.
Året der gik | Danmarks Naturfredningsforening | 2014
Søerne, København
19
Bæredygtighed
Skovsgaard
MadMarked
Skovsgaard
MadMarked
20
I 2014 var en masse frivillige med til at gøre Skovsgaard endnu mere spændende at besøge. DN fik sat gang i registrering af naturen. Skovsgaard har jo nu været drevet økologisk i mere end 25 år. Hvad betyder det for den biologiske mangfoldighed? Kommer der flere sjældne planter og insekter? Det skal vi undersøge over de kommende år. Køkkenhaven blev udvidet og en gruppe lokale mødte op hver eneste uge for at hjælpe med til at gøre haven til en stor attraktion for alle Skovsgaards gæster. Blomster, krydderurter og grønsager i skøn harmoni. Lige til at nyde i Skovsgaard MadMarked, som også åbnede i 2014.
Lokale borgere, turister, danskere, udlændinge, unge og gamle strømmede til. Skovsgaard MadMarked er en butik med et bredt udbud af økologiske varer, grønsager, kød, hjemmebagt brød og kager. Montren er proppet med dejlig mad til at spise i de idylliske omgivelser eller til at tage med hjem. Hver torsdag er der buffet - klassikere i ny indpakning og krydrede eksotiske retter. På de store sommerdage nød langt over 200 gæster synet af sol over voldgraven og måske gik de den gode mad af på en tur over de økologiske marker.
www.dn.dk/madmarked
Året der gik | Danmarks Naturfredningsforening | 2014
Bæredygtighed
Landdistriktsmidler
I foråret 2014 holdt vi et seminar for medlemmer af Folketinget for at gøre det klart, at der er mange gode grunde til, at lade så stor en pulje som muligt gå til landdistriktsprogrammet. Her sagde vi til dem, at: • Det er gratis for staten at styrke landdistriktsprogrammet, fordi det ikke kræver dansk medfinansiering. • Natur- og Landbrugskommissionen pegede éntydigt på landdistriktsprogrammet som det, der skulle redde mange af deres anbefalinger hjem. • Pengene bliver i landbruget, men der knyttes betingelser til udbetalingen. Noget-for-noget-princippet. • Danmark skal gøre mere end vores nabolande, fordi Danmark er det mest intensivt dyrkede land i Verden. Danmark havde mulighed for at overføre op til 15 procent af den direkte støtte til landdistriktsprogrammet. Det endte med at blive syv procent, i alt 2.1 mia. kr. DN synes, det er et positivt resultat, Især, hvis man tager i betragtning, at der var andre, som havde sagt, at der ikke skulle bruges ekstra penge på de områder.
Året der gik | Danmarks Naturfredningsforening | 2014
21
Oplev naturen
NATURENS
DAG 2014 Naturens Dag i september måned har slået sig fast som den største landsdækkende naturevent i Danmark. Hvert år åbner DN og Friluftsrådet Naturens Dag med et nyt og spændende tema, der inspirerer børn til at blive kloge og modige brugere af naturen. I 2014 var temaet: Find vej ud i naturen, og selvom regnen silede ned, fandt 40.000 børn og voksne ud til 264 forskellige naturarrangementer over hele landet. Naturens Dag slog rekord med 130.000 tilmeldte børn fra skoler og institutioner til en hel uges naturevents op til selve dagen.
Se mere på www.naturensdag.dk
22
170.000 fandt vej ud i naturen på Naturens Dag Et sted i landet var Sebastian Klein på stranden og viste børnene fra en 4.-klasse, at de også kunne finde vej under vandet med snorkel og svømmefødder. Et andet sted i landet fangede en dreng en kæmpe gedde efter en lang og sej kamp. Imens fik andre deltagere bygget redekasser, fisket med net og vandkikkert, redet på hesteryg og lavet natursmykker. Børnene har for alvor taget Naturens Dag til sig. De sendte over 600 fotos af deres egne naturoplevelser ind til årets fotokonkurrence sammen med mange sjove og glade kommentarer. Nordea-fonden støtter Naturens Dag til at blive endnu større i 2015 og 2016.
Året der gik | Danmarks Naturfredningsforening | 2013
Oplev naturen
GIV NATUREN EN HÅND
Foto: Dot Severine Nielsen
Over 1000 frivillige gav naturen en hånd i 2014 Frivillige aktive fra Struer til Stevns har i 2014 plejet nogle af Danmarks smukkeste og vigtigste naturområder. Med ørnenæb og sav har de taget kampen op med tusindvis af træer og buske. De har ladet leen svinge over titals hektar eng, overdrev og rigkær. Og fuldt fortjent har de nydt en kop kaffe og en god frokost i de høje hødynger. Danmarks Naturfredningsforening har fantastiske frivillige! Det gør en reel forskel for naturen. Leen hvæsses på Kildeengen, Lejre.
Siden 2008 har Danmarks Naturfredningsforenings projekt ”Giv Naturen en Hånd” støttet foreningens lokalafdelinger i arbejdet med at pleje lokale naturperler. DN hjælper løbende nye kogræsserforeninger og høslætlav i gang med rådgivning om organisering, leslåning og dyrehold. I årets løb har 200 frivillige trukket træer op på Melby Overdrev i Nordsjælland. Det er syvende år i træk – og arrangementet er populært år efter år. Det er blevet en naturplejeklassiker still going strong.
Foto: Dot Severine Nielsen
Det slåede græs rives sammen på Kildeengen i Lejre. Engen bliver slået både i foråret og i efteråret, og efter flere år med høslæt myldrer det frem med sjældne orkideer og sommerfugle.
Om sommeren danser den sjældne Engperlemorsommerfugl smukt over Kildeengen i Lejre.
På Eskilsø i Roskilde Fjord mødes øens få beboere, lokale DN-frivillige, Studenterafdelingen København og Jagtforeningen Jyllingeholme. I fællesskab fjerner de tjørn, slåen og roser, som truer overdrevsnaturen. Naturplejen skaber dialog på tværs og er et samlingspunkt på den lille ø. I Viborg har et nyt høslætlav svinget leen over den særprægede Gjelbækengen, der før i tiden var levested for den sjældne paludella-mos og gul stenbræk og desuden et yndet udflugtsmål for danske biologistuderende. Forhåbentlig vil de sjældne arter og biologerne snart vende tilbage.
Smuk Gøgeurt fra Gjelbækengen.
På Melby Overdrev vrimler det med frivillige. Det flotte overdrev er i syv år blevet plejet af lokale ildsjæle.
Melby Overdrev, Eskilsø og Gjelbækengen er blot tre ud af 70 årlige naturplejearrangementer. Det er altså altid muligt at finde et naturplejelav, en naturplejedag eller en kogræsserforening i nærheden af dig. På www.dn.dk/givnaturenenhaand kan du læse mere om lokale naturplejeprojekter eller få hjælp og råd til, hvordan du selv kan komme i gang.
Året der gik | Danmarks Naturfredningsforening | 2013
23
Oplev naturen
Affaldsindsamlingen 2014
I 2014 inviterede 63 DN-afdelinger danskerne med i affaldsindsamlingen. I alt deltog 90.000 i indsamlingen, heraf cirka 65.000 børn fra skoler og institutioner. Der blev fjernet 119.706 kg affald fra naturen – blandt andet 101.814 dåser. Omtalen i medierne var stor med cirka 1.100 presseklip, der beskrev, hvordan DN og titusindvis af frivillige var med til at rengøre vores fælles natur. I samarbejde med
www.dn.dk/affald
DN i TV2 frihuset og P1 morgen 24
DN’s naturvejledere har 40 gange i 2014 været i P1 morgenradio med cirka 200.000 lyttere og har her fortalt om ”Naturen Nu”. Her gives faglig viden om aktuelle begivenheder i naturen og inspiration til lytterne til selv at tage ud opleve det på egen krop. TV2’s Frihuset og DN har haft et frugtbart samarbejde, hvor vi har været i tv 74 gange i 2014 og vist og fortalt om, hvad man kan gøre og opleve i naturen lige uden for ens egen dør. TV2 Frihuset har haft seertal på 70.000 - 100.000 om dagen.
1000 ture i naturen Udforsk kysterne. Spot en flagermus. Kom til foredrag om madspild og meget andet. Gennem 2014 har DN inviteret medlemmerne og andre på ture og arrangementer over hele landet. Mere en 1000 ture og arrangementer blev det til – takket være de frivillige kræfter i DN. Det er DN’s lokalafdelinger landet over, der får de mange ture og arrangementer til at blive til virkelighed. Dermed giver de danskerne – medlemmer eller ej – mulighed for at komme tættere på naturen. www.dn.dk/ture
Året der gik | Danmarks Naturfredningsforening | 2014
Oplev naturen
NATURENS
Ambulance Naturens Ambulance tager rundt i hele landet med en udstilling med 8 udstoppede vilde, danske dyr samt en quiz, så børn og voksne kan lære om de vilde dyr og komme helt tæt på en ræv, se et vildsvin i øjnene og klappe en grævling. Sammen med lokalafdelingerne fortæller vi om naturen og Danmarks Naturfredningsforening og tilbyder gratis 3-måneders prøvemedlemskaber af foreningen. Ambulancen er på tur cirka 30 gange om året og besøger så forskellige arrangementer som Ferie for Alle-messen i Herning, Hammel og Roskilde Dyrskuer, Slotsarkaderne i Hillerød og Aarstidernes julemarked. www.dn.dk/naturensambulance
For 4. gang afholdt DN sammen med Hjerteforeningen Kystvandring i juni måned. Kystvandringen startede i 2011 i hundredåret for DN’s start. Og netop adgangen til kysterne var allerede dengang for hundrede år siden en mærkesag for DN. Vi så dengang, at flere og flere kyststrækninger blev bebygget og adgang hindret. Faktisk ligesom i 2015, hvor den frie adgang til kysten også er under pres med politisk ønske om øget byggeri i strandkanten. Der var over 31 afdelinger, der havde ture med cirka 1500 deltagere i alt. Det er en god anledning for DN at sætte fokus på den frie adgang til vores kyster og samtidig få god motion til hjertet.
I samarbejde med
www.kystvandringen.dk
Året der gik | Danmarks Naturfredningsforening | 2014
25
DN’s egen verden
DN i medierne 2014 var et kæmpestort medieår for Danmarks Naturfredningsforening – det største, siden vi begyndte overvågning via Infomedia-databasen. Helt præcist 15.080 (2013: 13.658) omtaler blev det til i alt i løbet af året fra de største landsdækkende aviser og tv-stationer til webmedier og små lokalblade. Bruttodækningen, som fortæller hvor mange modtagere en historie i de forskellige medierne potentielt har ramt, var samlet på 935 millioner (2013: 949 millioner). Infomedia anslår den samlede annonceværdi af 2014-omtalen til 166 millioner kroner (2013: 142 millioner kroner).
Året var i særdeleshed præget af de store historier inden for dansk naturpolitik som blandt andet præsentationen af Naturplan Danmark, omlægning af landbrugsstøtten og tilblivelsen af Den Danske Naturfond. Derudover var der et sandt hav af store og små lokale og nationale sager – for eksempel oppløjningen af Værnengene eller debatten om regulering af gråsæler, som begge fyldte meget i mediebilledet. Også arrangementerne Affaldsindsamlingen og Naturens Dag scorede i 2014 rekordomtale med henholdsvis 1255 og 734 omtaler. Det var derfor også i april og september, DN fik mest omtale.
DN på Instagram
DN på sociale medier 2014 I 2014 voksede DNs side på Facebook med 60% målt på antallet af følgere, der ved udgangen af 2014 var vokset til over 33.000 personer. De mange følgere skaber en levende debat, hvor alt fra MRSA, landbrug, økologi, kyster, fredninger, planlov osv. bliver kommenteret, delt og liket. Især filmen om MRSA i landbruget vandt stor udbredelse på Facebook. Flere hundrede tusinde så filmen på vores Facebookside og mange tusinde delte filmen og engagerede sig i debatten. Blandt DNs lokaleafdelinger, er der nu 25 afdelinger som har oprettet en side på Facebook.
26
DN udvidede også på andre sociale medier som LinkedIn, Instagram, Twitter og Google+ i 2014. DNs præsident og en række fagmedarbejdere fra DNs sekretariat begyndte i 2014 at anvende Twitter til politisk kommunikation. LinkedIn anvendes især til jobopslag og mere fagligt tunge opdateringer, mens opdateringerne på Google+ meget ligner opdateringerne på Facebook. Målet for 2015 er at nå 50.000 følgere på DNs Facebookside og generel vækst i øvrigt på de andre sociale medie platforme. Tillige skal DNs fagmedarbejdere i højere grad være tilstede på Twitter og formidle DNs politiske budskaber.
I efteråret 2014 kom DN på Instagram. Vi fandt den perfekte platform til at vise alle de gode billeder, der er i naturen og i DN’s arbejde til hverdag. Platformen bliver brugt til at kommunikere relevante nyhedshistorier og finurlige fakta om dyr og planter samt til kommunikation med interessenter og samarbejdspartnere, fx Dyrenes Beskyttelse, Irma, diverse landbrug og gårdbutikker, fødevarefællesskaber m.fl.) Ved årsskiftet rundede vi de første 500 følgere, og der strømmer fortsat nye følgere til – i skrivende stund har vi 563. Instagram bruges også til at sætte fokus på DN-begivenhederne Naturens Dag og Affaldsindsamlingen samt nye kampagner som MRSA og Giftfri Have. Mange privatpersoner bruger vores Instagram-profil til at stille spørgsmål om natur og miljø, hvorfor det også til tider fungerer som en brevkasse.
Året der gik | Danmarks Naturfredningsforening | 2014
DN’s egen verden
MILJØMINISTEREN på DN’s
Miiljøminister Kirsten Brosbøl på talerstolen til repræsentantskabsmødet i Holstebro, november 2014.
repræsentantskabsmøde Den nylancerede Naturplan Danmark stod højt på dagsordenen, da miljøminister Kirsten Brosbøl i november gæstede DN’s repræsentantskabsmøde i Holstebro. Efter ministerens indledende ord fik de frivillige i repræsentantskabet mulighed for at spørge ind til regeringens visioner for natur og miljø. Vil regeringens naturstrategi betyde en skarpere profil over for landbruget? Og hvordan sikrer vi vores fælles natur, hvis modvillige lodsejere ikke vil deltage?, lød det blandt andet fra salen.
Naturen med på Folkemøde Når politikerne ikke vil komme til naturen, må naturen komme til politikerne. Igen i 2014 satte DN natur og miljø til debat på Folkemødet på Bornholm. Hvad er alternativet til soja-import? Er der plads til store vilde dyr i den danske natur? Og hvilke naturområder skal Naturfonden starte med at opkøbe? Det var nogle af de spørgsmål, DN satte til debat på Grøn Scene.
www.dn.dk Websitet fik i 2014 en overhaling. Indholdet blev både omstruktureret og slanket. Den nye struktur og de nye menupunkter skal blandt andet gøre det lettere for brugerne at få et overblik over DN’s arbejde og budskaber. Der er også kommet mere fokus på, hvordan man kan være frivillig i DN, og hvilke fordele man har som medlem. Antal besøg i 2014 var 656.460. Heraf var 437.785 unikke besøg. Det er en stigning på lidt over 36 procent i forhold til 2013.
DN Nyhedsbrev Top 5 nyheder var ”Trodsige landmænd pløjer beskyttede enge”, ”Vores kød er for billigt”, ”Grisenes utopia”, ”Find spor fra ulven” og ”Fuglekongens fald”. Nyhedsbrevet fik i 2014 et nyt element: Ugens tal.
Også prøveboringer efter skifergas og beskyttelsen af vores rene drikkevand bad DN politikerne tage stilling til. Tager politikerne drikkevandstruslen alvorligt?, blev der spurgt fredag eftermiddag på Grøn Scene. Traditionen tro blev politikere og andre folkemødedeltagere fredag morgen inviteret med på en fem kilometer lang løbetur i den smukke Nordbornholmske natur.
SOLID
medlemsopbakning DN er helt afhængig af kontingent og bidrag fra trofaste medlemmer. Medlemstallet har i 2014 været konstant på 125.000 medlemmer og den økonomiske støtte i form af bidrag og kontingenter fra medlemmerne er steget. En varm tak til alle, der gav naturen en håndsrækning med et månedligt beløb eller med et årligt kontingent. DN oplever det som en ubetinget tillidserklæring, når foreningen modtager testamentariske gaver. Over 8,6 mio. kr. er tilgået DN i 2014 fra 12 forskellige testatorer.
Årsmøderne DN’s foreningsdemokrati bygger på, at alle medlemmer hvert år kan stemme til årsmødet, hvor de vælger repræsentanter til de 95 afdelingsbestyrelser, vi har i landets kommuner. Omtrent 2.200 medlemmer udnyttede denne ret i 2014. Årsmødet er en god anledning for medlemmer til at møde den lokale bestyrelse og høre om det store arbejde, der udføres i bestyrelsen – også, hvis man gerne vil blive aktiv i arbejdet for en bedre natur. 166 nye personer blev valgt, enten til bestyrelsen eller som suppleant i 2014. Årsmøderne består som regel af en formel sektion med bl.a. valg til bestyrelsen, men mange afdelinger kombinerer gerne årsmødet med enten en tur eller et spændende foredrag. Så mød op til årsmødet og bliv aktiv i din lokale afdeling af DN. Du finder annoncering af årsmøderne på www.dn.dk/aarsmoeder
Året der gik | Danmarks Naturfredningsforening | 2014
27
DN’s egen verden
Gode samarbejder med ERHVERVSLIVET Danmarks Naturfredningsforening samarbejder med erhvervslivet. Sammen med udvalgte virksomheder er vi i konstruktiv dialog om at minimere deres påvirkning af miljøet og optimere deres ressourceforbrug − alt sammen med gode resultater for naturen og miljøet i Danmark: 1. Virksomhederne optimerer ressourcerne og producerer mere miljøvenligt. 2. Naturen bliver rigere og miljøet bliver renene. 3. Forbrugerne får flere grønne varer at vælge imellem. 4. Danmarks Naturfredningsforening øger indtægterne til vores vigtige arbejde.
Arla og Danmarks Naturfredningsforening er begge interesserede i at værne om klodens ressourcer. Gennem de sidste år har vi bl.a. samarbejdet omkring genanvendelse af Arlas emballage. Det har resulteret i, at Arla har en ambitiøs strategi om, at 100 % af deres emballage skal være genanvendeligt i 2020. Yderligere har Arla, sammen med Bilka, igangsat et initiativ, hvor de opfordrer forbrugerne til at indsamle plastiklåg fra Arlas mælkekartoner, og for hvert indsamlet låg, donerer de 5 øre til Danmarks Naturfredningsforenings Affaldsindsamling. De indsamlede låg skal derefter omsmeltes til nye grønne Arla-mælkekasser. Tak til Arla Harmonie og Bilka for støtten via Brug Låget-kampagnen.
Tak til virksomheder og private Fonde, som i 2014 har støttet DN’s arbejde:
Tak til øvrige virksomheder, som støtter via produktsalg eller andet:
Tak til virksomheder, som har valgt at være Natursponsorer:
Aage V. Jensens Fond, Nordea-fonden, Udlodningsmidler til Friluftslivet, Friluftsrådet , Fjällräven Danmark, SAS og Coca-Cola Enviromental Foundation, Seas NVE, 15. juni fonden, Tausens Fond, Politiken, Scanlux,Terracycle.
Merkur Andelskasse, X-Paper Kortspecialisten, Erhvervsmagasinet CSR, 123hjemmeside, Friluftsland, Volkswagen Danmark.
3D Connection, Action Tour Bornholm, Admiral Strand - v/ Henrik Lynggaard, Advokataktieselskabet A. Hjulmand, AQUA Akvarium & Dyrepark i Silkeborg, Arkitekt & Design, Arkitektfirmaet Kamp ApS, Asylgadens Børnehave, AV Fusion A/S, Blind Owl Tatoo - v/ Malene
28
Året der gik | Danmarks Naturfredningsforening | 2014
→
→
DN’s egen verden
Grønne fordele til
MEDLEMMERNE Grøn Fordel er medlemmernes grønne fordelsklub. Her kan medlemmer finde gode tilbud, som bidrager til bedre naturoplevelser, og kan købe produkter, der ikke skader forbrugeren og miljøet – og samtidig få en god medlemsrabat. De gode tilbud kan købes via DN’s egen web-butik eller gennem samarbejder, vi har med diverse detailbutikker. Se alle tilbud på www.dn.dk/fordel
Tak til de detailbutikker, som gav DN’s medlemmer rabatter i 2014. Seas NVE (klimavenlig strøm), Friluftsland (friluftsudstyr), Love of Green (grøn mode), Middagsfred (økologisk mad), Merkur Andelskasse (almennyttigt bank), Pure Green (grøn købmand), Freds World/Green Cotton (Økologisk børnetøj), One2One Photobook (personlige fotobøger). Dansk Malersammenslutning (blomstmærket maling), 123hjemmeside (gratis hjemmeside). Hytten Egelund (leje af naturhytte), Nyordgård (leje af feriebolig). Påøgård og Lundstedet (leje af feriebolig), Billetsalget (teater og kultur), Byhaver (havetilbehør), Eco Soulife (bæredygtigt service), Green & Clean (bærbare solcelleopladere), Velcykler (elcykler)
DN Butikken er foreningens egen web-butik. Her kan du købe den smukke Naturkalender, fedt friluftsudstyr, spændende opslagsbøger om naturen, kikkerter i høj kvalitet, fuglekasser og meget mere – alt sammen med gode medlemsrabatter.
Tak til seværdigheder, som gav DN’s medlemmer rabatter i 2014. Aqua, Energi Museet, Fjord & Bælt, Herregården Odden, Gasmuseet, Herregården Odden, Hytten Egelund, Johannes Larsen Museet, Jyllands Akvariet, Kattegatcentret Grenaa, Kystcentret, Museum Sydøstdanmark, Mønsted Kalkgruber, Naturama, Naturhistorisk Museum Århus, Ribe Vikinge Center, Skandinavisk Dyrepark, Sporvejsmuseet, Samsø Labyrinten, Skonnerten Britta Leth, Skovsgaard Gods, Øhavets smakkecenter.
Nielsen, Børnehuset Spiloppen, Børnehuset Unoden, Cementvarefabrikken Randal A/S, Cowi A/S, Daka a.m.b.a., Danmarks Sportsfiskerforbund, Dansk Folkeferie, Dyssekilde Yogacenter, Eccocon Miljø ApS, Entreprenørfirmaet Anton Christensen ApS, Fanøslagteren, Frederik Nielsens Eftf. Nyborg A/S, Grundejerforeningen Humlebæk, Grundejerforeningen Kobæk Sønderstrand, Grundejerforeningen Strandøre,
H/F Frederikshøj, Helsam A/S, Helstrup Tømrer & Snedker - v/ Martin Hansen, Hørsholm Golf A/S, Kolonihaveforbundet for Danmark, Kortegaard Export-Import ApS, Linatech A/S, Lægehuset, Lægerne Frandsen, Kofoed & Skou, Malerfirmaet Bent Pedersen A/S, Mykva, Naturstyrelsen Vestjylland, Nordisk Energirådgivning, Nordjyske Bank,
Nørresundby Bank A/S, Pejse Centret, Randlev Malerfirma ApS - v/TørslevThomassen, Rødby Sportsfiskeriforening, Sauer & Roldskov Advokatfirma, Speciallægeselskabet Erik la Cour ApS, Stabil-Riste ApS, Tamo Function ApS, Tembo ApS, Tuwo Daugård, Vikingemuseet Ladby, www.blikkenslageren.dk, Aage V. Jensens Fonde
Året der gik | Danmarks Naturfredningsforening | 2014
29
DN’s egen verden
Natur & Miljø og Avisen, november 2014
Natur & Miljø Magasin og avis udkom fire gange – fuldstændig som det plejer, og for magasinets vedkommende har gjort siden 1974 med jubilæumsåret 2011 som en undtagelse, hvor det udkom i seks numre. Læsertilfredsheden er høj og er blevet undersøgt løbende – i de senere år mindst et par gange om året i form af en webbaseret undersøgelse. Cirka hvert fjerde år er der blevet lavet en større undersøgelse, og 2014 var et sådant år. Her fik vi foretaget en kvalitativ og kvantitativ undersøgelse af Scharling Research.
30
Vi spurgte blandt meget andet til, hvor tit Natur & Miljø læses: Her svarer 63 %, at de læser det hver gang, og 31 % læser det for det meste. Kun 5 % læser det sjældent. 32 % svarer, at de læser halvdelen eller mere af magasinet, og 96 % svarer, at de er tilfredse eller meget tilfredse med Natur & Miljø. Tilfredsheden var også stor ved den forrige store undersøgelse, hvor hele 98 % var tilfredse eller meget tilfredse, men går vi tilbage til 2003, lå tilfredsheden på 90 % og tilbage i 1997 var tilfredsheden 72 %. 87 % ser magasinet som fordel ved medlemskabet af DN. 91 % af læserne ser magasinet og avisen som den vigtigste kilde til information om DN’s arbejde. Avisen scorede også generelt flot, men lidt lavere end magasinet.
Undersøgelsen spurgte også ind til, hvad læserne fandt mest interessant. Og svarets top tre var: 1. DN’s lobbyarbejde 2. Naturportrætter om dyr og planter 3. Naturoplevelser
Året der gik | Danmarks Naturfredningsforening | 2014
Læs Natur & Miljø www.dn.dk/naturogmiljoe
DN og resten af verden
Det internationale arbejde DN deltager i forskellige internationale sammenhænge. EEB, den europæiske paraplyorganisation, som DN er medlem af, kunne fejre sit 40-års jubilæum i 2014. EBB var meget aktiv i forbindelse med den nye EU-kommissions tiltrædelse, og DN har deltaget i breve til miljøministrene, hvor der blev advaret mod udvanding af miljø og klimaområdet. DN har bidraget til EU-høringssvar bl.a. in-
den for klima, ressourcer og miljømærker og leveret bidrag til ny EU-forordning om invasive arter samt bidraget ved kommissionens høring om erstatningsnatur. DN har deltaget i BREF-notearbejdet, hvor DN 2 gange, som repræsentanter for EEB, har deltaget i de tekniske arbejdsgrupper i Sevilla angående nye regler for fødevareindustri og svinefarme.
Biodiversitetstopmøde
Nordisk møde på Skovsgaard Gods
DN har deltaget i Biodiversitetskonventionens COP12 i Sydkorea på vegne af 92-gruppen, hvor de højest prioriterede emner var midtvejsevalueringen af de 20 Aichi-biodiversitetsmål samt at få en endelig aftale om at øge ressourceflowet til udviklingslandenes arbejde med biodiversitet. Den lagde som tidligere vægt på at have et tæt samarbejde med den danske delegation og de internationale NGO’er samt at kommunikere om topmødet og biodiversitet.
Hvert år mødes de nordiske natur- og miljøorganisationer og udveksler erfaringer, ideer og nye tiltag. I 2014 var DN vært for mødet, som foregik på Danmarks Naturfonds gods på Langeland. Repræsentanter fra Sverige, Norge, Finland og Island deltog i mødet, der blandt andet havde befolkningens engagement i natur- og miljøarbejde på dagsordenen og besøgte Lejre, den økologiske kommune.
Året der gik | Danmarks Naturfredningsforening | 2014
31
ÅRET DER GIK 2014 Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade 20 2100 København Ø www.dn.dk Tlf.: 39 17 40 00 © Danmarks Naturfredningsforening 2014