Året der gik 2016 by Danmarks Naturfredningsforening

Ã&#x2026;RET DER GIK 2016

I slutningen af året blev det så skovenes tur. Her skulle blandt andet bygges institutioner og sættes vindmøller op. På ingen tid generede vi 35.000 underskrifter, der sammen med et politisk og mediemæssigt pres fik regeringen til at trække lovforslaget tilbage.

INDHOLD Præsidentens beretning

Årets fredninger

Lokale sager

Kampagner

Årets store politiske kampe

Turene i det grønne

Medier og medlemmer

I 2016 fik landbruget en flot gave i form af en Landbrugspakke. Politikerne sendte regningen for pakken videre til naturen og miljøet. Igen stod vi parate med faglig viden, og hurtigt blev landbrugspakken, kvælstof og forurening genstand for heftig folkelig debat. Med hjælp fra Bruxelles er det foreløbig lykkedes at sikre, at der skal dæmmes bedre og mere håndfast op for forureningen. Sammen med vores medlemmer er vi naturligvis også ude i naturen. I regi af projekt Biodiversitet.nu registrerede vi sammen med tusindvis af flittige brugere af naturen spætter og egern, salamandre og fyrsvampe og masser af andre arter i 2016. Registreringerne tikker ind hos forskere på Aarhus’ og Københavns Universiteter, der undersøger, om naturtilstanden i Danmarks kommuner går frem eller tilbage. Takket være støtte fra Aage V. Jensens Naturfond står vi med vores Naturtjek midt i Danmarks største citizen science-projekt og det strømmer fortsat ind med observationer.

Vi er en forening, der gør en forskel Vi er en forening, der gør en forskel. Det viste vi tydeligt i det forgangne år. 2016 blev året, hvor Danmarks Naturfredningsforening slog en historisk ring af bål om Danmarks kyster i kampen for at beskytte naturen. Vi stillede også stærkt op over for den Landbrugspakke, som vil øge forurening af vores natur og miljø, og så blev 2016 året, hvor vi for alvor fik sat kommunernes naturkapital på Danmarkskortet og fik fart på Danmarks største citizen science-projekt.

Danskerne strømmer ikke alene til vores mange ture, aktiviteter og kampagner. Stadig flere vælger også at støtte vores arbejde, og foreningen voksede i 2016. Det er vi ikke bare stolte af. Det er samtidig med til at styrke naturens stemme markant. Du kan på de følgende sider læse meget mere om, hvordan vi i Danmarks Naturfredningsforening hver eneste dag arbejder for at gøre Danmark grønnere og renere og kæmper for at bevare vores dejlige natur og smukke landskaber. Vi er en forening, der gør en forskel.

Det var iskoldt den sidste dag i januar 2016. Alligevel strømmede danskerne ud af deres varme stuer for at slå ring om de danske kyster. Danmarks Naturfredningsforening havde kaldt til kamp over for den daværende regerings planer om at åbne op for at bygge helt ned i strandkanten. Flere end 30.000 viste med bål, fakler, taler og sang, at de frie danske kyster skal man ikke sælge ud af. Flere end 140.000 satte deres underskrift på at lade Danmarks mest spektakulære natur være fri, ubebygget og fælles for os alle.

Tak for opbakningen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet traf endelig afgørelse om syv fredningssager i løbet af 2016, og alle til naturens fordel. Den største er Værebro Ådal med sine 600 hektar på grænsen mellem Roskilde og Egedal kommuner mellem Stenløse og Veksø på Sjælland. Fredningen sikrer de landskabelige værdier og langt bedre adgangsforhold end i dag. Området er relativt uberørt og indeholder både truede dyr og planter og den sjældne naturtype, rigkær. Hyby Fælled-fredningen lige nord for Fredericia er ligeledes en af de fredninger, der nu er endeligt afgjort. Det 234 hektar store område indeholder skove og kystnære overdrev og har en stor artsrigdom – blandt andet sjældne orkidéer og svampe. Og så fandt belejringen af Fredericia sted her i 1849.

ÅRETS FREDNINGER

Også Assistens Kirkegård i København, Allerød Lergrav, Stavnsholt Kilen i Furesø og Rudersdal kommuner, Lindetområdet ved Ravnsby Bakker på Lolland og Søheden Skov ved Brønderslev blevet endeligt fredet af klagenævnet i 2016.

Syv nye fredningssager DN rejste i 2016 syv nye fredningssager på i alt 2201 hektar. Keldsø med omgivelser nord for Esrum Sø, Orøs marine forland, Stevns Klint, Lysnetbakken syd for Randers, Stilling Solbjerg Sø sydvest for Århus samt Kielstrup og Dania Kridtgrav ved Mariager Fjord. Samtidig er der i 2016 blevet udført fredningstjek i 22 kommuner på i alt 5037 hektar – de er udført af 67 kvindelige og 35 mandlige frivillige.

Fotograf: Félix Péault

Sydhavnstippen i København er en af de fredninger, vi har sikret i 2016

I alt 2252 hektar land blev fredet i løbet af 2016. Det svarer til 4500 fodboldbaner eller 22,5 kvadratkilometer – eller hele Anholts areal. Fredningsnævnene har i 2016 vedtaget i alt fire fredninger, som tidligere er fremsat af DN. Sydhavnstippen i København, Kær Vestermark ved Sønderborg og Stevns Klint – sidstnævnte er en foreløbig afgørelse, og sagen forventes at gå videre til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Og så er Harlevfredningen ved Aarhus og Skanderborg vedtaget af fredningsnævnet. Det er samlet 221 hektar natur, med blandt andet Tåstrup Sø og Mose. Fredningen sikrer landskabet, adgangen til området og de kulturhistoriske værdier. Sagen er påklaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet som vil afgøre sagens skæbne.

Kær Vestermark | Fotograf: Ole Kæhler

Stevns Klint

Fredningstjek i 22 kommuner, i alt 5037 hektar i 2016

LOKALE SAGER

Lovns Bredning

Kvælstoftanken i Fredericia

Ved Lovns Bredning var vi med til at stoppe en udvidelse af et gaslager, som skulle ske ved at gennemskylle de underjordiske huler. Det efterfølgende stærkt salte og tungmetal-holdige vand ville blive skyllet ud i Lovns Bredning til stor skade for områdets dyr og planter. Det var Natur- og Miljøklagenævnet, som fik standset udvidelsen, og blandt klagerne var lokale sejlere, fiskere, DOF og DN.

I begyndelsen af februar 2016 skete det utænkelige på havnen i Fredericia. Opbevaringstanke med flydende gødning kollapsede, og store mængder kvælstof skyllede direkte ud i Lillebælt. DN har året igennem kæmpet for, at der bliver gjort en tilstrækkelig indsats så hurtigt som muligt for at få ryddet op efter den voldsomme miljøkatastrofe, som den enorme kvælstoftilførsel til de sårbare kystvande i og omkring Lillebælt afstedkommer.

I 2016 indsendte DN tilsammen 155 klager, svarende til mindre end 2 klager pr. kommune. Samtidig modtog foreningen 132 afgørelser på tidligere klager. DN fik helt eller delvist medhold i 58 % af klagerne, der således fik en positiv betydning for naturen, miljøet eller landskabet.

Værnengene

Når DN arbejder med lokale sager, sker det både ved at deltage i den lokale politiske debat, og ved at indsende høringssvar og klager. Hvert år modtager vores lokale afdelinger tilsammen et sted mellem 15.000 og 25.000 afgørelser inden for teknik- og miljøområdet. Dem kan foreningen have en holdning til, men kun ganske få sager udvikler sig til regulære klager.

Skamstøtten blev ulovligt sat op foran Cheminova ved hjælp fra Lemvigs lokale kræfter. Efterfølgende er den flyttet til det centrale Thyborøn, hvor turisterne kan blive mindet om byens giftige gemmer.

Skamstøtten Høfde 42 og110 tons giftaffald er en sørgelig, men gammel historie. Det samme er historien om 70.000 tons miljøfremmede kemikalier i Kærgård Klitplantage. Forureningerne ligger fortsat begge steder, og der er tilsyneladende ingen intentioner om at fjerne dem. Derfor satte DN en skamstøtte op, som markerede svineriet.

Værnengene

Kampen om Amager Fælled

Værnengene, som burde være hjemsted for mange sjældne fuglearter, bliver fortsat drevet som et landbrugsområde på trods af en række afgørelser til fordel for naturen. I 2016 kendte landsretten driften af området ulovlig på baggrund af en afgørelse fra Natur- og Miljøklagenævnet. Området er omfattet af Fuglebeskyttelsesdirektivet og habitatdirektivet og dermed fredet, men det betyder tilsyneladende ikke noget. Sagen fortsætter i 2017 hos Højesteret, i EU og ved Statsforvaltningen.

187.000 kvadratmeter af Amager Fælleds bedste natur skal måske bebygges. Det vil være et farvel til et af de få tilbageværende ægte naturområder, der er tilbage i København, og netop dette fik over 2000 københavnere til at danne en ring omkring fælleden.

Den truede Rørdrum yngler ved Grønjordssøen på Amager Fælled

Danmarks Naturfredningsforening København var medarrangør af begivenheden. Afdelingen indsamlede næsten 30.000 underskrifter, lobbyede, uddelte flyveblade, holdt offentlige møder og engagerede kendte ambassadører mod byggeriet.

Skovkampagnen Danmarks Naturfredningsforening søsatte i slutningen af året en kampagne for at redde de danske skove, efter at regeringen varslede lovmæssige indgreb, som ville gøre det muligt at bygge i de danske (fred) skove via betydelige lempelser af den gældende skovlov. Kampagnen genererede 35.000 underskrifter og et politisk og mediemæssigt pres på regeringen, som gjorde, at forslagene blev trukket tilbage.

Plastkampagnen Mikroplast bliver spredt på markerne, og det kommer fra spildevandsslam. Vi ved endnu ikke, hvad det gør ved naturen, men mistanken er, at blandt andet regnorm tager skade, hvilket kan have stor betydning for et områdes økologiske kvalitet. Derfor samlede DN 20.000 underskrifter, som blev forsøgt afleveret til miljøminister, Esben Lunde Larsen (V), som desværre ikke ville tage imod dem.

KAMPAGNER Giftfri Have Kystevent ved Blokhus | Fotograf: Mikkel Jezequel

Kystkampagnen: DN’s største kampagne til dato

Danskerne skal stoppe med at bruge gift i haven. Det er unødvendigt, men alligevel ender 30 tons gift i danske staudebede hvert år. Giftfri Have-kampagnen har pr. 31. december fået 5.400 danskere til at droppe giften i deres have, hvilket svarer til ca. 1.000 hektar.

Kystkampagnen – 2016’s mest effektive fundraisingkampagne i Danmark

Naturtjekket

Vores største kampagne til dato gjorde sig bemærket ved ikke blot at tænde ild rundt langs Danmarks kyster. Men også ved at vinde Fundraisingprisen 2016, for at være ”Årets mest effektive fundraisingkampagne”. 200 bål, 12.000 fakler og 30.000 mennesker slog ring om kysterne, og 140.000 skrev under mod lovforslaget. De markerede på den måde, at regeringens plan om at bygge badelande inden for kystbeskyttelseszonen var uacceptabel.

194.000 gange har brugere af Naturtjek-appen i 2016 registreret et egern, et dødt træ, en spætte eller et andet dyr, plante eller levested. Dermed er projekt Biodiversitet.nu det største citizen science-projekt i landet. Projektet foregår i samarbejde med forskere, som bruger de indsamlede data til at se på udbredelsen af 30 forskellige arter og 12 forskellige levesteder. Resultaterne fra de mange registreringer bliver brugt til at påvirke lovgivere og jordejere, så forholdene for landets dyr, planter og svampe kan blive forbedret.

ÅRETS STORE POLITISKE KAMPE

Det åbne land og Naturpakken

Forringet klagesystem

Ambitionerne for Naturpakken var pustet op i skrift og tale, og bag de store ord fandt DN, at det endnu en gang var landbrugserhvervet, som trak det længste strå – og ikke som lovet planterne og dyrene.

DN har modarbejdet regeringens forringelse af klagesystemet. Natur- og Miljøklagenævnet er blevet flyttet til Viborg, hvilket har forlænget sagsbehandlingstiderne yderligere. Prisen for at klage er steget fra 500 til 1800 kroner for organisationer – og til 900 for privatpersoner. Planklagenævnet har også fået besked på i højere grad at politisere sine klageafgørelser ved at lægge mere vægt på vækst og udvikling i sine afgørelser end tidligere. Det er et anslag mod foreningens virke og hensynet til natur og miljø. Derudover har vi arbejdet med klimakommunerne og fået opgraderet flere til Klima Kommune Plus. Med en massiv lobbyindsats lykkedes det også at holde Det Grønne Danmarkskort i Planloven.

DN mener, at der skal meget mere til for at stoppe tabet af naturen i Danmark, men glæder sig over, at pakken giver en forøget indsats i skovene, at jordfordeling er slået fast som et naturpolitisk virkemiddel, og at der er afsat midler til forbedring af sammenhæng i naturen i det åbne land. DN mener fortsat, at regeringen bør hæve ambitionerne for Danmarks mange truede arter og for lysåbne naturtyper som overdrev og enge og droppe idéen om erstatningsnatur og indskrænkning af Natura 2000-områder.

2016 har budt på store politiske slag mellem naturen og erhvervet. Regeringen har været gode ved landbruget på bekostning af naturen, men vi har kæmpet hårdt på naturens side.

Gylphosat er mistænkt for at være kræftfremkaldende og er blevet fundet i urinen hos samtlige børn og mødre i en test og i en lang række fødevarer.

Landbrugspakken Årets største kamp har været landbrugspakken. Øgede gødskningsnormer, randzonefjernelser, pyntet kvælstofregnskab, ”forhadte vandløb” og en minister, der måtte trække sig. Kampen har været lang og sej.

Roundup

DN har udøvet lobbyisme, debatteret offentligt, råbt højt og har flere gange følt sig nødsaget til at tage fat i EU for at presse regeringen til at indse, at også Danmark ikke kan se bort fra både habitatdirektivet, vandrammedirektivet og nitratdirektivet.

Giften bliver fortsat spredt over det danske land. Men året 2016 var det år, hvor EU for alvor tog truslerne fra landbrugets mest brugte gift, glyphosat – aktivstoffet i Round-up – alvorligt. EU skulle forny giftens godkendelse, men flere stater modsatte sig. Det endte med en midlertidig godkendelse på halvandet år. DN har arbejdet for, at EU tog de glyphosat-kritiske rapporter seriøst, samt forsøgt at overbevise Danmarks regering om at trække støtten til den omstridte sprøjtegift.

Landbrugspakken vil få negativ effekt på den danske natur. Både til lands og til vands i vores vandløb, søer og kystvande. Selv beskyttelsen af vores grundvand og drikkevand forringes med pakken. Indtil videre er det lykkedes at få strammet lidt op på lovgivningen, men især er det lykkedes at få EU på banen med en pilotskrivelse, hvor regeringen skal forklare sig eller rette ind, hvis pakkens initiativer er i strid med direktivforpligtelserne.

I forbindelse med Sprøjtemiddelstrategien 20172021 ønsker regeringen at forhøje grænseværdien for nedbrydningsprodukter (fra sprøjtegifte) 7,5 gange i drikke- og grundvand. Det vil betyde, at forbudte sprøjtegifte igen kan tages i brug, og at danskernes drikkevand og grundvand fremover vil komme til at indeholder mere gift.

Vejen mod et tåleligt resultat er fortsat lang, derfor fortsætter kampen også med uformindsket styrke i 2017.

Foto: Scanpix

TURENE I DET GRØNNE

Affaldsindsamlingen Affald i naturen er ikke pænt, men alligevel hober det sig så meget op, at flere og flere hvert år deltager i DN’s affaldsindsamling. 183.000 deltog i 2016, 181 tons affald blev samlet op, deriblandt rigtigt mange cigaretskod og dåser, som er med til at gøre naturen mindre skøn. I 2016 samarbejdede DN med Arla og Bilka. Bilka oprettede opsamlingssteder for affald ved deres butikker landet over, hvor folk kunne sortere det, de havde indsamlet.

181 tons affald samlet af 183.000 deltagere Som altid har DN arrangeret talrige ture. Ud fra devisen at vi skal kende det, vi skal beskytte, har DN lokket titusindvis af mennesker ud i det grønne.

80.000 deltagere på Naturens Dag

Kystvandringen Kystvandringen viser Danmarks kyster frem. Den er arrangeret af DN i samarbejde med Hjerteforeningen og bestod i 2016 af 30 forskellige gå-ture langs forskellige smukke kyststrækninger.

Naturens Dag Lefestival

Naturens Dag foregik over hele landet, og årets udgave foregik i høj sol, hvilket fik 80.000 til at bruge søndagen i naturen. Her kunne de mange deltagere se, røre og smage på naturen.

Leslåning er blevet et stort hit blandt naturelskere. I høslætlav landet over bruges leen i naturplejen, som giver plads til nøjsomme arter som for eksempel orkidéer.

I ugen op til søndagens arrangementer holdt skoler landet over deres egen Naturens Dag og 90.000 børn og unge deltog i ugens løb. Ugen blev skudt i gang i Faxe Kalkbrud, hvor elever fra de lokale skoler kunne se en haj blive dissekeret, lede efter fossiler i kalken og udforske bruddet for levende kryb og kravl.

Danmarks Naturfredningsforening arrangerede igen i 2016 Lefestival, hvor nogle af nordens bedste le-svingere delte ud af deres erfaringer og evner til de godt 100 deltagere ved Bidstrup på Vestsjælland.

MEDIER & MEDLEMMER Medlemstallet er 129.455 pr. 1. januar 2017. Det er en fremgang siden 1. januar 2016 på 4.412 DN har i løbet af 2016 budt velkommen til 15.952 nye medlemmer.

I løbet af året 2016 har vi været den mest eksponerede grønne organisation i Danmark.

Mest læste nyhed: Professor: Fra det øjeblik, man beslutter graviditet, skal man holde sig fra ikkeøkologisk frugt.

DN’s massive kritik af regeringens planer om kystbyggeri og landbrugspakken har givet en masse omtale i medierne. 13.557 omtaler blev det til i løbet af året fra de største landsdækkende aviser og tv-stationer til webmedier og små lokalblade.

Naturfredningsforeningen på nettet – nyt site og mange platforme. Efter ni år med det samme design blev det digitale DN opgraderet betydeligt. Et nyt visuelt design og +100 forskellige sites, som alle viser DN’s forskellige ansigter udadtil. Her er portalsites, kampagnesites, og ikke mindst lokalafdelingernes hjemmesider. Alt sammen for at komme tættere på medlemmerne og at sikre en bedre og mere præcis formidling af foreningens budskaber, hvad enten det er arrangementer, kampagner eller nyheder.

I alt 1,3 mio. besøg i 2016 mod 943.000 i 2015 Sociale medier

Fik 100.926 visninger

Infomedia anslår, at den samlede værdi af omtalen, hvis man i stedet skulle have indrykket det som annoncer, ville svare til 152 millioner kroner.

I 2016 fortsatte væksten på DN’s sociale medier. DN’s side på Facebook voksede i 2016 fra cirka 60.000 til 75.000 følgere. Flere af vores emner tiltrækker mange følgere og debatter på vores Facebookside. Blandt lokalafdelingerne har nu knap 50 afdelinger egen side på Facebook.

Biodiversitet hitter 2016 blev også året, hvor medierne for alvor tog ordet biodiversitet til sig. Antallet af artikler, tv- og radioindslag, hvor ordet ’biodiversitet’ indgår, er steget til det dobbelte på to år, viser en søgning på Infomedia.

På Twitter følger 3.500 personer vores politiske opdateringer, mens over 8000 personer på Instagram følger vores flotte billedopslag.

Det er steget fra 2195 i 2014 til 4415 i 2016. Der er især kommet en stigning efter Danmarks Naturfredningsforening startede Danmarks største citizen science-projekt, Biodiversitet Nu.

I 2017 skal vi arbejde med Snapchat og fortsætte væksten på onlinefladerne.

Året der gik 2016 Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade 20 2100 København Ø www.dn.dk +45 39 17 40 00 © Danmarks Naturfredningsforening 2017