Affald med mere omtanke by Danmarks Naturfredningsforening

affald

affaldomtanke me mere med

Udgivet © Marts 2011 Danmarks Naturfredningsforening Titel Affald med mere omtanke Redaktør Ole Laursen Tekster Susie Langebæk, Ole Laursen, Lykke Hjorth Mikkelsen og Claus Skovhus Layout Berit Vedelsby Illustrationer Knud Andersen Foto Scanpix (Scott Bauer, Robert Walls & Gustoimages) Ole Laursen, Susie Langebæk, Andy Rouse, Lykke Hjorth Mikkelsen, Ditte Valente, Kim Wendt, Chris Jordan & Dean Otsuki, (B.E.A.C.H.), Gildbroskolen, Friskolen Bramming.

Tryk Rosendahl – Schultz Grafisk a/s

ISBN 978-87-87030-32-8

Bogen er udgivet med støtte fra Amagerforbrænding – www.amfor.dk

indsamling

lands af affald Hvert forår deltager børn fra hele Danmark i Danmarks Naturfredningsforenings affaldsindsamling i naturen. Børnene er med til at fjerne mange tons affald. Samtidig lærer børn og voksne rundt omkring i skoler, fritidsordninger og børnehaver en masse om affald, genbrug, sortering, kredsløb, ressourcer og naturen. Takket være den store fælles indsats, får vi en renere og smukkere natur, der også bliver et sikrere levested for de vilde dyr. I Danmarks Naturfredningsforening vil vi være med til at sikre, at børn kan vokse op i et land, hvor vi passer på godt på vores naturressourcer, og hvor vi kan møde smuk, spændende og ren natur med masser af liv og oplevelser.

Bogen her er udgivet både til jer, der deltager i indsamlingen og til alle andre, der gerne vil arbejde aktivt med affald, genbrug og natur.

Meld jer som indsamlere På hjemmesiden www.dn.dk/skoletjenesten kan du læse meget mere om affaldsindsamlingen. Følg med i, hvor meget der bliver samlet ind, og hvad børnene finder. Tilmeld dig næste års indsamling og find links til mange andre gode affaldshjemmesider, -materialer og -projekter.

dit affald -

vores affald Der er rigtig meget affald i Danmark. Hver gang, vi opfinder, fremstiller eller køber noget nyt, bliver der endnu mere affald. Det meste affald kan bruges til noget fornuftigt igen. Affaldet bliver på den måde til en ressource i stedet for et problem. Vi skal bare sørge for, at affaldet ikke havner de forkerte steder, og at det bliver behandlet på en måde, så det kan bruges igen og igen uden at forurene.

I 2008 skulle vi i alt af med 15.575.000.000 kilo affald i Danmark. Hvis man skulle dele alt affaldet ud til alle danskere, ville vi få 7,8 kilo hver eneste dag. I løbet af 10 år er mængden af affald steget med 3.342.000.000 kilo affald. 69 % af affaldet i Danmark blev i 2008 genanvendt på den ene eller anden måde. Det betyder, at 69 kilo af hver 100 kilo affald genanvendes.

Mere om affald Noget affald kommer fra huse og lejligheder. Det kalder vi for husholdningsaffald. Der er også affald, der kommer fra andre steder end husholdningerne.

23 % af affaldet blev brændt af på et affalds-forbrændingsanlæg. Læs mere om forbrændingsanlæg på side 16.

•

Resten blev puttet i affaldsdepoter. Det er det, vi i gamle dage kaldte for en losseplads. Her ligger affald, der udgør en risiko for at forurene grundvand, søer, vandløb og luften. Der kan også ligge affald, der ikke er så farligt, men som heller ikke kan brændes af eller genanvendes.

•

Fabrikker, kontorer, butikker og skoler smider affald ud. Rensningsanlæg laver affald. Når du skyller ud i toilettet, ender det hele på et rensningsanlæg, som renser vandet. Det, der bliver tilbage, kaldes for slam. Elværker og affalds-forbrændingsanlæg laver affald. Når kul eller affald er brændt, er der stadig noget tilovers. Det kaldes for flyveaske og slagge. Byggepladser laver affald. Det er alt det, der bliver tilovers fra huse, broer og veje.

Tal om Hvor meget affald smider I ud om dagen? Hvordan sorterer I jeres affald derhjemme? Hvordan sorterer man affaldet pĂĽ skolen?

Dagrenovation

Husholdningsaffald

Det affald, man kommer i skraldespanden kaldes for dagrenovation. Det er en god ide at sortere dagrenovationen. Det kan vĂŚre, at madaffald, papir, pap, farligt affald og glas indsamles for sig. Ud over dagrenovationen bestod husholdningsaffaldet for hver dansker i 2008 blandt andet af 130 kilo haveaffald og 98 kilo storskrald.

Hvert menneske i Danmark smed i 2008 i gennemsnit 667 kilo husholdningsaffald ud. Det er det samme, som en stor ko vejer. Men affaldet fylder meget mere end en ko. Husholdningsaffald er bĂĽde det affald, I smider i skraldespanden, og det affald, I sorterer til storskrald, haveaffald og andre former for sortering ved jeres hus eller lejlighed.

Hvad gjorde man med affaldet, før man opfandt genbrugsstationer, skraldespande og forbrændingsanlæg?

affaldets

historie

Køkkenmøddinger For cirka 4000 år siden smed jægere og samlere affaldet fra deres måltider i en bunke ved deres bopladser. Senere har arkæologer fundet mange af den slags affaldsbunker. De kaldes for køkkenmøddinger, fordi de først og fremmest består af rester fra den mad, man spiste. Menneskene i stenalderen brugte kun materialer, de kunne finde i naturen. Det kan man godt se på affaldet. Det er især østersskaller, men også skaller fra blåmuslinger, hjertemuslinger og strandsnegl. Skallerne har været med til at bevare andre ting, der er blevet smidt væk. I bunkerne har man fundet fiskeben, dyreknogler, trækul, potteskår og flinteredskaber som knive, økser, pile og mejsler. Affaldet kan altså være med til at fortælle os om menneskets historie.

Fremtidens affald Hvordan tror du, affaldet ser ud om 50 år, og hvad sker der med det? Lav din egen tegning og skriv en tekst.

Rendestenen Forestil dig, at du står i en by med meget smalle gader i 1700-tallet. Her var der ikke nogen affaldsspande. Gennem gaden løb en dyb og bred rende, hvor folk smed det meste af deres affald. Man kaldte det for rendestenen. For 350 år siden var folk meget gode til at genbruge ting, men gaderne var alligevel meget ulækre. Det flød ofte med jord, aske, halm, døde dyr og afføring. Det må have lugtet fælt, og det hele blev først skyllet nogenlunde væk af vandet, når det regnede. Affaldet var årsag til, at sygdomme som pest og kolera spredte sig hurtigt i byerne. Nogle byer fik en natmand. Han kørte menneskenes lort og tis ud af byen og vaskede de tønder, man brugte til toiletter.

Skraldemanden Senere i 1800-tallet fik natmanden også til opgave at fjerne noget af affaldet fra gaderne. Der kom flere og flere mennesker til byerne, og de smed mere affald. Natmanden fik en vogn, som han trak gennem byen. Han fik også en skralde, som han gik og svingede med foran vognen. Larmen fortalte, at man nu kunne aflevere affaldet i skraldemandens skraldevogn. Man fik efterhånden også skraldespande til affaldet i nogle af baggårdene. Affaldet blev kørt ud til en stor affaldsbunke uden for byen. I affaldsbunken gik – ud over en masser rotter – også grise og høns og spiste madresterne i affaldet. Grisenes og hønsenes lort blev solgt som gødning til bønderne, og kødet og æggene spiste man selvfølgelig.

Lossepladsen Efter anden verdenskrig kunne vi igen få billige varer fra udlandet, og vi tjente flere penge. Der var også masser af nye varer at bruge penge på. Det betød igen, at der blev smidt mange flere ting ud, og lossepladserne fik i 1950’erne og 1960’erne mange flere farver end tidligere. Nu så man masser af farvestrålende plastikbakker, plastikposer, tøj, papir, dåser, glas, legetøj, metal og andet affald. Næsten alting var pakket ind i emballage, og det begyndte at blive billigere at smide tingene væk end at reparere dem.

Prøv at spørge! Spørg dine forældre og bedsteMåske kan de forforældre om de kan huske, tælle, hvor der lå en hvordan man kom af med losseplads, og måske affaldet, da de var børn. kan I tage ud for at se, hvordan der ser ud i dag.

I dag Heldigvis er vi i dag blevet bedre til at sortere affaldet, og vi genbruger og genanvender meget af det. Det meste affald, der er tilbage, brændes af på forbrændingsanlæg og bliver til varme. Desværre er der mere affald end tidligere, og det ser ikke ud som om, det vil ændre sig lige med det samme.

Der var ikke længere grise, der snusede rundt på losse-pladsen og var med til at omdanne affaldet til jord. Nu kørte man bare et lag jord over, og så fik det meste lov til at blive liggende nedenunder. Desværre er det jo ikke alting, der kan blive til jord – og der var også noget farligt affald imellem. Gamle lossepladser har derfor været med til at forurene jord og drikkevand mange steder.

hvorfor

skal vi sortere?

Når affald bliver sorteret rigtigt, betyder det mindre forurening, flere ressourcer til nye ting og et bedre miljø. Noget affald kan genbruges, som det er. Glas- og plastflasker kan for eksempel vaskes og bruges igen. Andet affald skal bearbejdes, så råstofferne eller dele af det kan genanvendes. Det affald, som ikke kan genanvendes, bliver enten brændt og udnyttet til fjernvarme og strøm eller deponeret som farligt affald på en miljørigtig losseplads.

VM i affald Hvis I ikke allerede er i fuld gang med at blive affaldseksperter, så er det en god ide at starte nu. For at gøre affaldssorteringen til

en succes, er det nødvendigt at gøre sorteringen så let som mulig. Start med at finde et godt sted til opbevaring af de forskellige typer af affald. Afhængigt af pladsen kan I stille nogle små kasser under køkkenvasken, i køkkenskabet, i bryggerset eller i haveskuret. Det skal helst være så let tilgængeligt som muligt. Så er chancen nemlig størst for, at det gamle syltetøjsglas havner i glascontaineren og IKKE i skraldespanden. Find nogle gamle kasser, kurve eller sække, som de forskellige typer af affald kan opbevares i. I kan male skilte, pynte eller tegne på kasserne, så det fremgår tydeligt, hvilke kasser der er til hvad.

Lav kasser til: •

• •

•

Glas: Vinflasker, syltetøjsglas uden låg (låget skal i metalaffald) skal i glascontainer. Metal: Konservesdåser, kapsler osv. skal i metalaffald. Plastik: Plastflasker uden pant, tomme, rene shampooflasker, tomme og rene flasker uden faresymboler på. Tjek jeres lokale genbrugsplads – for det er forskelligt fra sted til sted, hvordan det skal sorteres. Flasker og dåser med pant: Afleveres i flaskeautomaten. Her kan I også slippe af med dåser uden pant. Batterier: Husk at fjerne batterier fra cykellygter og

•

• •

•

legetøj, inden det kasseres og sorteres. Småt elektronik: Husk legetøj med indbygget elektronik, mobiltelefoner, fødselsdagskort, der kan spille melodier osv. Papir: Aviser, ugeblade og reklamer skal i papircontainer. Pap: Emballage af pap. Husk, at jeres gamle pizzabakker skal i dagrenovationen. Storskrald: Gamle møbler, senge, madrasser og lignende afleveres til storskrald. Hvis tingene er pæne, kunne I måske overveje at forære det til et loppemarked. Nogle genbrugspladser har også en byttecentral, hvor gode, brugte ting kan afleveres og gøre nytte hos andre.

Tjek jeres lokale genbrugspladser, for der er forskel på, hvor mange slags affald genbrugs• pladsen tager imod, og hvordan • man sorterer.

Test jer selv Har I styr på sorteringen?

•

Hvad kan I selv gøre? Minimér emballage: Vælg de varer, som er pakket mindst ind. Brug med omtanke: Brug for eksempel kun sølvpapir til varme fødevarer – brug madpapir til madpakken. Sorter: Sorter jeres affald og aflever det på genbrugsstationerne, så ressourcerne fra affaldet kan genanvendes.

Tøm lærerens, skolens eller hjemmets skraldespand ud på en stor presenning. Sortér affaldet efter: madaffald, glas, metal, plastik, papir, pap, batterier osv. Prøv at tælle, hvor mange stykker affald der burde have været sorteret og genanvendt i stedet for at blive brændt. Skriv tallet ned. Prøv at sortere i nogle uger og få hele familien med. Efter 2-3 uger kan I prøve igen at tømme jeres skraldespand. Sorter og tæl de dele, der burde være sorteret. Er I blevet bedre?

madspild - et kig i familien danmarks skraldespand

Når I rydder op efter aftensmaden, hvor meget mad er der så tilovers? Ender resterne i skraldespanden, køleskabet, komposten eller i fryseren? Hvert år smider vi danskere i gennemsnit 63 kilo mad i skraldespanden. Det er skidt for både miljøet og pengepungen og lidt pinligt at tænke på, når mange mennesker i verden sulter. Men det er faktisk ikke så svært at stoppe madspild.

Mad skal i munden og ikke i skraldespanden. Hvis I gerne vil stoppe det store madspild, kan I starte med at hjælpe jeres forældre til at gøre noget ved det.

Snak om… Hvordan undgår jeres bedsteforældre eller oldeforældre madrester? Den ældre generation er vokset op under eller efter 2. verdenskrig, hvor der var mangel på en masse ting, også madvarer. Derfor er de vant til, at intet må gå til spilde. Spørg dem, hvad de har gjort for at undgå madspild.

1. I supermarkedet Køb kun den mængde mad, I har brug for. Køb ind med hovedet og ikke med maven. Skriv en liste hjemmefra, så I undgår impulskøb.

2. I køkkenet I kan gøre to ting: Enten lave mad i den mængde, I kan spise med det samme, eller lave mad til flere dage. Kom resten i fryseren til en anden gang eller i køleskabet til dagen efter eller til madpakken.

3. Når I har spist Rester skal hurtigt i fryseren eller i køleskabet. Så holder det sig bedst. Sørg for, at kartoffelskræller og andet organisk affald kommer i en kompostbeholder.

Spar penge Tænk over… Vi er 6 milliarder mennesker på Jorden og 925 millioner går sultende omkring. Og alligevel smider vi så meget mad ud, at 3 milliarder mennesker kunne spise sig mætte i det.

Hvor mange rugbrødsmadder ryger i skraldespanden i jeres klasse om ugen? Hvad kan I selv gøre?

Madspild koster danskerne 16 milliarder kroner om året. En gennemsnitlig dansk familie med 2 voksne og 2 børn smider mad ud for 10.000 kroner om året. Lav en madplan, så det bliver nemmere og billigere at købe ind. Læs mere om madspild og få gode råd på www.stopspildafmad.dk

hvad sker der

på genbrugspladsen?

Alle kommuner har adgang til en eller flere genbrugspladser. Nogle steder kaldes de for genbrugsstationer, containerpladser eller noget helt fjerde. Her kan I aflevere en masse forskelligt affald, der ikke skal i affaldsspanden. Det er jeres kommune, der har ansvaret for genbrugspladserne. Kommunen sørger for at sende affaldet videre til nogen, som genanvender det.

Hvis I har været med til at samle affald, kan I tage det med på genbrugspladsen og sortere det, så det ender i de rigtige containere. I kan også spørge om, hvor de forskellige slags affald ender. Det er meget forskelligt, om man må tage ting med hjem fra genbrugspladserne. Find ud af, hvordan det er på jeres genbrugsplads.

Der er forskel Noget affald sendes til forbrænding, og andet bliver deponeret på lossepladser. En del af det farlige affald sendes videre til behandling på virksomheder, der har specialiseret sig i at arbejde med for eksempel kemikalieaffald eller batterier.

Der er forskel på, hvor mange forskellige slags affald genbrugspladsen tager imod, og hvordan man sorterer. Kan I lave en liste over jeres genbrugsplads?

Byttecentral Tag på besøg Find ud af, hvor der ligger genbrugspladser i jeres kommune. Ring og spørg, om I kan komme på besøg og måske få en rundvisning. I kan sikkert også læse mere om genbrugspladserne på jeres kommunes hjemmeside.

Nogle genbrugspladser har en byttecentral, hvor I kan aflevere gode brugte ting, som stadig virker, og som andre kan have glæde af.

Genbrugspladsens myter Må man smide sine reklamer i papircontaineren? Nytter det at sortere? Bliver alt affaldet ikke bare blandet sammen senere og kørt til forbrænding? Der er mange påstande om affald og genbrug.

Tal om, hvad I har hørt om sortering og genbrugspladser og undersøg, om det er myte eller sandhed.

Man må ikke blande aviser, reklamer og ugeblade sammen!

Forkert. I må gerne smide jeres reklamer i papircontaineren. Før i tiden var det svært at genbruge reklamer og ugeblade på grund af den farvede tryksværte. Det er dog ikke noget problem længere at fjerne farverne.

I kan lige så godt lade være med at sortere affald, for det bliver alligevel blandet sammen og kørt til forbrænding!

Forkert. Det nytter at sortere affald, så alle de gode genanvendelige materialer ikke kommer i skraldespanden. Det er blandt andet dåser, flasker, glas, batterier og papir, der ikke har sin plads i den almindelige affaldspose. Disse materialer skal ikke blandes, fordi de hver især kan genbruges. For eksempel kan 1000 dåser af aluminium laves om til en ny cykel, og 50 plastflasker kan blive til en ny fleecetrøje.

fra pizza til

pla ystation Har I nogen sinde tænkt på, at jeres tomme pizzabakke måske ender som strøm til jeres PlayStation? Noget affald kan hverken genbruges eller genanvendes. Det drejer sig for eksempel om mælkekartoner, pizzabakker, madaffald osv. Derfor brænder vi det i et forbrændingsanlæg. Det er der flere gode grunde til. For det første bruger man varmen fra ovnene til fjernvarme og elektricitet. For det andet fylder affaldet meget mindre, når det er brændt. På Amagerforbrænding har man fire store ovne. Her brændes affaldet fra de fem kommuner, Dragør, Frederiksberg, Hvidovre, København og Tårnby. I 2009 blev der brændt 417.000 tons affald, som er en blanding af husholdningsaffald

og affald fra genbrugspladser og erhverv. Det giver varme og el til næsten 140.000 husstande.

bygges veje. På den måde skal vi ikke have så meget affald liggende på lossepladser.

Røgen renses

Når affaldet ankommer med skraldebilen til forbrændingsanlægget, bliver det tømt over i en dyb skakt. Store kraner flytter affaldet over i nogle store ovne. Affaldet brændes ved 1000 grader celsius i cirka to timer. Derefter er der kun slagge og noget materiale fra den rensede røg tilbage. Metaller fjernes fra slaggen til genanvendelse, og resten bruges som fyld, når der

Røgen fra affaldsforbrændingen renses ved at blande den med kalk, aktivt kul og vand. Det fjerner skadelige stoffer som syrer, dioxin og kviksølv. Røgen sendes derefter gennem et posefilter, som fjerner støv, flyveaske og andre rester fra røgen.

Aktivitet: Lav sammen med jeres lærer et lille forbrændingsforsøg i jeres fysiklokale. Prøv at brænde forskellige materialer og undersøg, hvorfor nogle materialer brænder let, og andre brænder dårligt. Prøv fx med: en kapsel, et stykke plastik (ikke PVC), pap, træ, glas, agurk, våd avis og tør avis. Husk at bruge stinkskabet. Måske kan I få lov til at bruge ler-ovnen i billedkunst til et forsøg. Der kan temperaturen komme op på næsten de samme grader som forbrændingsanlæggets ovn. Vej tingene før og efter afbrænding. Hvad sker der?

Vidste du det? Energien fra en pose med affald, der forbrændes, kan få en stuelampe til at lyse i fire timer.

affald Danskerne er vilde med at købe og sælge brugte ting. Vi handlede brugte ting for mere end 71 milliarder kroner i 2010. Bæredygtig tankegang og spareiver tiltaler os. Det kan muligvis have noget at gøre med finanskrisen. Danskerne er blevet mere bevidste om at spare. Men det hænger også godt sammen med flere danskeres ønske om at leve mere bæredygtigt.

bytter hænder

For få år siden ville de ting, vi ikke længere havde brug for, være blevet kasseret eller glemt i bunden af skabet. I dag sælger vi tingene i stor stil – blandt andet på nettet. Faktisk i så høj grad, at danskernes handel med brugte jakker, cykler og møbler sætter rekord. Mange afleverer også det brugte tøj i containere og giver lamper, legetøj, bøger og barnevogne til loppemarkeder.

Humanitære organisationer For at skaffe penge til det humanitære arbejde i udlandet og her-

hjemme indsamler fx Dansk Røde Kors hvert år flere tusinde tons tøj og sko til genbrug. Noget af det bliver solgt i deres genbrugsbutikker, noget bliver sendt ud som nødhjælp til katastrofeområder, og endelig bliver noget opkøbt af genbrugsindustrien til videre forarbejdning.

Den gamle mobiltelefon kan redde liv I stedet for at lade jeres gamle mobiltelefon ligge i skuffen, kan I aflevere den i genbrugsbutikkerne. Dansk Røde Kors indsamler for

Genbrugs-pakkeleg Hvis I skal lave pakkeleg til en fødselsdag eller i klassen, så prøv at blive enige om at tage en brugt ting med hjemmefra og pakke den fint ind i stedet for at købe noget nyt.

eksempel brugte, men brugbare mobiltelefoner. De sælger så mobiltelefonerne videre til et firma, som genbruger dem. Pengene bliver brugt til at hjælpe folk i nød. 10 mobiltelefoner kan give rent vand til 25 mennesker i en måned. På Røde Kors hjemmeside www. redcross.dk kan I finde ud af, hvor I kan aflevere mobiltelefonerne. Mobiltelefonerne må gerne være gamle, men de skal kunne virke – ellers er det el-skrot, som har det bedst på genbrugspladsen.

livsstil at indrette sig med brugte møbler. Det er gerne spejdere eller velgørenhedsorganisationer, der arrangerer loppemarkederne.

Det kan I selv gøre Har I gammelt legetøj liggende, computerspil, I ikke bruger mere, eller bøger, tøj og sko, I er vokset fra, kan I benytte lejligheden til at få ryddet op i garagen eller på loftet og oven i købet tjene lidt lommepenge.

Garagesalg Tale er sølv Jeres mobiltelefoner indeholder mange værdifulde metaller, som kan genbruges. Derfor må de ikke bare smides i skraldespanden. Af bare fire mobiltelefoner kan man fx udvinde sølv nok til en fingerring.

Loppemarkeder Over hele landet bliver der holdt masser af loppemarkeder, hvor man kan købe brugte ting billigt. Det er især populært for samlere og folk, som har gjort det til en

Det kan være en god forretning at sælge sine brugte ting. Ryd garagen eller gården, sæt et skilt op et par dage i forvejen om, at I holder garagesalg i weekenden, og find så de ting frem, I gerne vil af med. Måske kan I slå jer sammen med naboen eller nogle gode venner, så I kan få flere ting at sælge. Prøv også at få klassen med på ideen – eller hele skolen. Jo større udvalg, jo flere folk trækker det til. Det kan være en god ide at sætte priser på i forvejen.

Gadesalg/markeder Mange butikscentre og bymidter holder markedsdage, hvor børn kan få en stadeplads til at sælge deres legetøj og spil fra. Hold øje med annoncer i aviserne. Som regel koster det ikke noget – eller meget lidt – at få en plads, hvor man kan sælge fra. Gå gerne flere venner sammen, så bliver det både billigere og sjovere.

Byttecentral i gården Bor I i lejlighed, er der måske en fælles gård, hvor I kan stille et lille skur op til ting, I ikke selv skal bruge mere, men som ikke fejler noget. Alle beboere kan stille ting derned, og så kan andre beboere tage ting, som de måske kan bruge. På den måde sparer man turen til genbrugspladsen, og andre får gavn af de kasserede ting.

shane

med skrald og pynt

Nede i Shanes kælder kan man ikke købe frikadeller, og man må gerne stå og grine. Og det er faktisk svært ikke at smile, når man bevæger sig rundt i hans forunderlige verden af æggebakker, toiletruller, sugerør, piberensere, perler, glimmer, lim og meget andet. Shane Brox har åbnet sit værksted for at fortælle om at genbruge skrald i fantasiens verden. På bordet ligger kapsler, juicekarton, låg fra syltetøjsglas og sugerør. Den nødvendige limpistol og saksen er i nærheden. For andre ligner det skrald, der skal smides ud. Men i Shanes Verden er det ingredienser til et eventyr – et nyt univers af historier, du selv finder på. ”Det handler nemlig om at fortælle en historie. Ting bliver altid sjovere, når der skabes et univers, hvor skraldet skal omdannes til et hus,

en bil eller en slungetasker,” siger Shane Brox. Men genbrug og fantasi er ikke kun noget, Shane råder over. Vi kan alle være vores egen mester i fantasiens verden. Shane er sikker på, at børn lærer meget mere ved at lege med tingene. ”Genbrug er fantastisk til at slippe fantasien løs. Hvis man arbejder med nogle dyre materialer, kan det nogle gange hæmme en, og man kan blive bange for at begå fejl. Det er du ikke, hvis du bruger skrald,” siger han. Shane flytter lidt rundt på sine fantastiske opstillinger, som er vokset ud af ingenting. Det kan virke uoverskueligt at lave en historie med en vinprop, en papkasse og en æske tændstikker, men i Shanes Verden skal du blot bruge din fantasi til at kombinere skraldet med glimmer, perler og farver – og så give sig tid til at øve sig. ”Mit arbejde er ikke bare sjov og ballade, selv om jeg rent faktisk laver

Shanes 10 gode råd, når man bygger med skrald det samme, som da jeg var barn i min fars store værksted. Allerede dengang elskede jeg at få ting til at gro, skabe universer fra det, der var ved hånden. Det er den inspiration og begejstring, jeg gerne vil give videre,” siger han. ”Jeg har fundet min hylde i tilværelsen, og den er blandt skrald, underlige dimsedutter og evnen til at inspirere børn og voksne til at lege sammen. Shane synes også, man skal lege mere for at lære i skolen. Selv om han kan skabe spektakulære slotte ud af alt fra sukkerknalder til flamingo og pap, så har han svært ved at finde ud af regnestykker, der rummer mere end plusser og minusser. ”Jeg er sikker på, at jeg ville have lært det bedre, hvis vi havde leget mere i min skole,” siger Shane. Og så er en slungetasker i øvrigt et lille fantasidyr, som opstod efter en talefejl fra en fireårig dreng, der ikke helt havde styr på bogstavernes plads i ”tungeslasker”.

1. Saml genbrug og sjove ting, der skal smides ud. De findes overalt: I skolen, på mors og fars arbejde, i din mormors skuffer og i bunden af din egen skoletaske.

4 98

4. Lad være med at lytte til din indre kritiske stemme, der siger, det ikke bliver godt nok. Det ved den ikke noget om! Giv det en chance og vær tålmodig. Så skal du bare se løjer.

på, hvis man skal inspireres til at bygge verdener.

5 2 10 6 3 7

2. Limpistolen er uundværlig, når man bygger med skrald. Den limer alting hurtigere sammen, end du kan tælle til hestepærer. Men hav respekt for den, for den bliver varm. Men jo mere du øver dig, jo mindre brænder du dig. 3. Hav det skægt. Man kan godt lege, selv om man bygger seriøst.

5. Find på et univers. Byg en hel verden op om dine ting. Vær gerne flere om at bygge og finde på. 6. Bland skrald med perler, glimmer og dippedutter. Det gør, at dine ting får et mere færdigt og flottere udseende.

7. Lad dig inspirere af alt. Museer er ret interessante at gå

8. Få de voksne med til at bygge. De har godt af at lege lidt.

9. Lav en udstilling med jeres bygværker. Det er sjovt at udstille skrald, som var det dyr kunst på de fine gallerier.

10. Ryd op efter dig. Saml dit skrald og dine skatte i skoæsker og kurve, så det er nemt at holde orden. Så bliver de voksne ikke sure over, at det roder, og du må bygge igen.

kunst

og affald

”og ærten kom på kunstkammeret, hvor den endnu er at se, dersom ingen har taget den…”. De fleste af jer kender nok eventyret om ”Prinsessen på ærten”, hvor en prins forsøger at finde en rigtig prinsesse ved hjælp af en ært under en masse madrasser og dyner. Men der er måske ikke så mange, der ved, hvad et kunstkammer er.

Kunstkammer eller forundringskabinet Et kunstkammer er forløberen for vore dages museum. Her samlede kongen alle mulige slags skatte og sære fund, som han ofte havde fået som gaver fra fremmede lande. Det kunne både være sjældne udstoppede dyr, malerier og skulpturer eller nymodens opfindelser. Det hele blev vist frem i et stort kunstkammer, hvor kun kongens fineste gæster havde adgang. Senere i historien fik andre besøgende lov til at se kunstkammeret mod betaling.

I kan også lave jeres eget forundringskabinet på skolen Hvis I går en tur på stranden eller i skoven, kan I lede efter ting til jeres kunstkammer eller forundringskabinet. Det kan være (rene) knogler og kranier fra dyr, indtørrede frugtskræller, gamle pinde, sten, fjer, sneglehuse eller affald i sjove former. Hver for sig er tingene måske grimme eller bare kedelige. Men prøv at sætte tingene sammen på en ny måde, så bliver de måske interessante, anderledes og ligefrem smukke?

Mal med naturens pensler Gå en tur langs stranden eller i skoven og find ting, der kan bruges til at male med, eller til at bruge til sjove, flotte og anderledes aftryk på enten lærred eller papir.

Hjemme på skolen kan I samle pap- eller trækasser, som jeres natur- og affaldsskatte kan opbevares og udstilles i. I kan sætte flere kasser sammen og beklæde væggene med noget fint papir, sand, blade eller andre materialer fra naturen. Hvis I har et biologilokale, kan I måske få lov til at låne nogle af de udstoppede dyr og dyrene i sprit og bruge dem som en del af jeres udstilling. Læg jeres affalds- og naturskatte i kasserne sammen med de udstoppede dyr og præparaterne i sprit. Her kan de så flyttes rundt på og udskiftes, så forundringskabinettet kan varieres og ændres.

el skrot

- Lod stemningen

De fleste børn har en mobiltelefon, en musikafspiller, et ur, en computer, elektrisk legetøj eller andre små og store elektroniske dimser. Vi bruger flere og flere elektriske og elektroniske ting. Altså ting, der enten har en ledning eller skal bruge batterier. Vi synes også, at ting som computere og mobiltelefoner hurtigt bliver forældede – det giver bjerge af el-skrot.

El-skrot skal behandles med omtanke

I har måske hørt, at brugte batterier og andet el-skrot ikke må komme i skraldespanden – men ved I hvorfor? El-skrot og batterier indeholder nogle skadelige stoffer. Nogle af stofferne kaldes tungmetaller. Det er for eksempel bly, cadmium og kviksølv. Tungmetaller kan blive optaget i vores krop, og hvis vi får meget tungmetal i

kroppen, bliver vi syge. Tungmetallerne og andre giftstoffer kan også ende ude i naturen. Det kan ske, hvis affaldet smides i naturen, hvis stofferne siver ned i jorden og vandet fra lossepladser, eller hvis el-skrottet bliver brændt af.

Hvad gør vi med el-skrottet? Derfor skal alt el-skrot afleveres for sig selv på genbrugspladsen.

Der bliver det sendt videre til steder, hvor man kan behandle det på den rigtige måde. Meget el-skrot bliver omhyggeligt skilt ad. Mange af materialerne kan nemlig bruges igen. Det betyder også, at vi sparer en masse energi og råstoffer. Det kræver nemlig meget mindre energi at udvinde stofferne fra elskrottet end at skulle hente dem ude i naturen.

•

Hvad med jeres eget el-skrot? Det er vigtigt, at I ved, hvor I kan aflevere el-skrot og batterier i den by, hvor I bor. Undersøg, om I kan aflevere en brugt mobiltelefon og batterier i supermarkedet, på apoteket, hos den forhandler, hvor du købte mobiltelefonen, eller på genbrugspladsen.

Hvad kan I gøre for at skabe mindre el-skrot? •

• •

Brug genopladelige batterier i stedet for almindelige batterier. Brug ting med solceller i stedet for batterier. Sluk for jeres elektroniske ting, når I ikke bruger dem. Så sparer I både strøm og batterier.

Smid aldrig batterier og ting, der bruger strøm, i skraldespanden. Aflever dem på genbrugspladsen eller giv den gamle mobiltelefon til et godt formål. Køb kun nogle elektroniske ting, I vil bruge i lang tid og kun det, I virkelig behøver. Overtal jeres forældre til at gøre det samme. Har I andre ideer?

lirke i først den ene side og dernæst i den anden side af modstanden samtidig med, at tinnet smelter. Nogle modstande sidder fast i en klump tin på forsiden af printpladen og er lidt lettere at få af. Sørg for at holde loddekolbens spids helt ren og fri for tin. Så varmer den mere effektivt og er nemmere at få til at smelte tinnet. Sæt figurer sammen med loddetin og lav jeres egne små skulpturer med en historie.

Fra el-skrot til kunst Ved hjælp af en loddekolbe, loddetin og nogle printplader med komponenter, kan I forvandle skrot til skulpturer. Det skal I bruge: Loddekolbe, loddetin, modstande, printplader og lignende fra elskrot. På printpladen sidder en masse fine, forskelligfarvede dimser. De kaldes modstande, kondensatorer, chips og lignende. Hvis I skal have dem af printpladen uden at ”fødderne” knækker, skal tinnet, som holder fast på modstanden på den modsatte side, smeltes. Med en lille skruetrækker kan I forsigtigt

Skjult el-skrot Rigtig mange af de ting, vi omgiver os med i hverdagen, indeholder batterier af forskellig slags. Det gælder både lillesøsters talende bamse, fars musik-slips fra julefrokosten, de blinkende børnesko i entreen og de musikalske fødselsdagskort, som I måske giver til hinanden. Når de går i stykker og smides ud, ender de tit i det almindelige husholdningsaffald. Batterierne indeholder forskellige stoffer, der er skadelige for miljøet, så husk at aflevere ting, der indeholder skjult elektronik, på genbrugsstationen.

genbrugs

smykker

og -tasker

En taske til mobilen eller en ny kosmetikpung, lavet af cykelslange. Krukker og brændekurve af gamle traktordæk. Indkøbstasker og pennalhuse af kaffeposer. Der er rigtig mange, som er hoppet med på genbrugsbølgen og har fundet nye anvendelsesmuligheder for brugte ting. Det giver god mening at få noget nyt og anvendeligt ud af kasserede cykelslanger, gamle bildæk, sidste års kataloger eller emballage fra indkøbsturen.

Fra gammelt katalog til smuk taske Nogle smykkefirmaer sender deres gamle kataloger til Mexico, hvor fattige kvinder – ofte uden uddannelse – omhyggeligt folder og fletter de fineste tasker, som så sendes tilbage til Danmark og bliver solgt. Ved køb af en taske er man med til at støtte

plantning af træer i de lande, hvor tasker produceres. Taskeproduktionen er med til at sikre familiernes forsørgelse og børnenes skolegang.

Flet et armbånd eller en taske til mobilen Det brugte slikpapir fra fredagsslikket kan blive til et flot armbånd eller en fin taske. Hvis I ikke spiser så meget slik derhjemme, kan de tomme kaffeposer eller de læste ugeblade også fint bruges. De skal så bare klippes i mindre stykker. Det er et tålmodighedsarbejde, for der skal foldes ret mange stykker papir. På nettet kan I finde udførlige vejledninger til foldningen og fletningen. Prøv fx at søge på candy wrapper bags på ”you tube”. Der ligger videoer, så man kan se, hvordan stykkerne foldes og flettes ind i hinanden.

Gamle traktordæk bliver til nye brændekurve På verdensplan er der årligt et overskud på cirka 280 millioner brugte bildæk. Kun 20 % af dem bliver genbrugt til nye produkter. De brugte bildæk er et stort problem verden over. Mange gange efterlades de i naturen, og giver store miljø- og helbredsproblemer. Det giver derfor god mening både af etiske og praktiske årsager at bruge de udtjente dæk til at lave kurve, krukker og potter af. Samtidig er det da også rigtig sjovt at tænke sig, at ens kurv har haft et tidligere liv på landevejene – måske først i Europa og senere i Mellemøsten – før de kommer til Danmark som smarte potter og kurve.

Perler af papir Der er ingen grund til at smide gamle kataloger eller reklameblade ud. De farvestrålende sider kan blive til fine perler, som igen kan blive til halskæder, armbånd eller øreringe. 1. Riv en side ud af et blad. Klip strimler i den bredde, perlen skal være. Klip strimler efter farver, hvis I vil have fx blå eller røde perler. 2. Sno strimlen stramt om en strikkepind, til perlen er så tyk, som I ønsker den. 3. Klip af, når perlen har den ønskede tykkelse. 4. Kom lim på enden af papirstrimlen og klem godt sammen om perlen. Når perlen er tør, kan den trækkes af pinden. Lav så mange, så de kan nå rundt om armen eller halsen. Hvis I klipper strimlerne på skrå, altså i aflange trekanter, får perlerne en anden facon. Start med at rulle fra den brede ende og slut med spidsen. Laker eventuelt perlerne, når de er tørre. Så bliver de blanke og holder længere.

gamle

daser lyser op

Cykler, gryder eller fly. Det er bare nogle af de ting, brugte aluminiumsdåser genanvendes til. Hvis I smider tomme dåser og flasker i naturen, tager det et sted mellem 4.000-1 million år at nedbryde en glasflaske og 10-500 år at nedbryde en aluminiumsdåse. Derfor er det rigtig vigtigt, at I leverer jeres flasker og dåser retur til butikken, afleverer dem på jeres genbrugsstation, eller selv genbruger dem på en eller anden måde. Der bliver solgt rigtig mange dåser i Danmark. Faktisk er det 2 ud af 3 engangsemballager med drikkevarer, som er dåser. Langt de fleste af dåserne er lavet af aluminium – og kun ca. 1 % er lavet af stål.

Dåselysestager Hvis I har nogle tomme øl- eller sodavandsdåser liggende derhjemme, som I ikke har fået sendt på genbrugspladsen eller i retursystemet, så kan I lave nogle gode og brugbare ting af de gamle dåser. Her får I en opskrift på flotte lysestager, der nemt kan laves ud af gamle sodavandsdåser. I skal bruge: En tom øl- eller sodavandsdåse, en saks, en hammer, en tuspen, en blomsterpind og en lineal. Flot flet-stage Stik forsigtigt hul øverst på siden af dåsen med saksen, så I kan komme til

Aluminium kan genanvendes mange gange Heldigvis kan aluminium genanvendes mange gange, hvilket nedsætter forbruget af råstoffer og energi. 100 aluminiumsdåser kan blive til 88 nye dåser, hvis de returneres.

Fordele ved genanvendelse Der er mange fordele ved at genanvende aluminium. Man sparer op til 95 % af den energi, der skal til, for at fremstille nyt aluminium. Man genererer 24 gange mindre affald og slagger. Man skåner de naturområder, hvor udvinding af nyt aluminium foregår.

at klippe toppen af. Klip 18 stk. 1 centimeter brede strimler fra den afklippede top og ned til bunden af dåsen. Fold strimlerne ud helt nede ved bunden, så de kommer til at ligge vinkelret på dåsen. Nu ligner jeres dåse en sol. Fold strimlerne i en vinkel på cirka 60˚, så de flugter med dåsens runding. Flet den sidst-foldede strimmel ind under den først-foldede, sådan at alle strimlerne er låst fast. Bank den bule, der er i bunden af dåsen, lidt flad med hammeren, så der kan stå et fyrfadslys nede i dåsen. Nu er jeres lysestage færdig!

Bauxit er skidt Nyt aluminium bliver fremstillet af råmaterialet bauxit. Når der udvindes 4 tons bauxit, kan det blive til 1 ton aluminium. Udvindingen af bauxit er ikke særlig godt for miljøet. Det er især det høje energiforbrug ved udvinding af nye råmaterialer, der er et problem. For fremstillingen af energi udleder nemlig CO2 (kuldioxid), og det bidrager til drivhuseffekten, som medfører klimaforandringer kloden over. Ifølge Miljøministeriet kan man spare atmosfæren for mere end 9 tons CO2, når man genanvender 1 ton aluminium.

Kongelig krøl-stage De første skridt er de samme som til flet-stagen. Stik forsigtigt hul øverst på siden af dåsen med saksen, så I kan komme til at klippe toppen af. Klip her 36 stk. 0,5 cm brede strimler fra den afklippede top og ned til bunden af dåsen. Rul toppen af strimlerne om blomsterpinden, så der kommer små krøller på spidserne. I kan krølle strimlerne i forskellige længder, så får I til sidst en flot lysestage, der minder om en kongekrone.

Vidste du det? 643 millioner engangsemballager

Af 1000 kasserede dåser får man aluminium nok til en cykel. Hvor mange dåse-sodavand drikker I på en uge?

Dansk Retursystem står for indsamling og genanvendelse af engangsemballage i Danmark. Målet er, at returprocenten i 2013 skal være på 95 %. I 2009 afleverede de danske forbrugere godt 640 millioner tomme emballager fra pantbelagte drikkevarer, fordelt på cirka 59 millioner glasflasker, 249 millioner plastflasker og 335 millioner dåser.

Dåsernes videre rejse Når I har afleveret de tomme dåser i butikken, bliver de indsamlet, sorteret og mast, så de ikke fylder så meget. De flade dåser bliver solgt til skrotfirmaer, der sikrer, at dåserne enten bliver smeltet om til nye dåser eller til andre ting, lavet af aluminium. Ud over dåser bruges aluminium også til at lave leverpostejbakker, sølvpapir, stegepander, cykler, bildele, fly og mange andre ting.

Tjek jeres affald for dødsfælder Undersøg det affald, I har samlet i naturen. Fandt I nogle af de ting, der er beskrevet her? Hvis I gjorde, har i måske reddet nogle dyr fra store lidelser.

dødsfælder for n e j t ak !

dyr

I kan gøre flere ting for at hjælpe dyrene, så de ikke kommer til skade på det affald, der smides i naturen. I kan selvfølgelig selv gå ud og samle affald og sørge for, at I ikke selv smider noget. I kan også lave en kampagne, hvor I fortæller andre, at det er farligt og forkert at smide affaldet. Lav en udstilling på skolen med noget af det affald, I har samlet, og sæt nogle plakater op, der fortæller, hvordan det kan være farligt for dyrene. Måske kan I lave en hjemmeside eller et brev til jeres forældre og kammerater. I må gerne kopiere tegningerne og teksterne fra denne bog til kampagnen.

Glasskår Det er naturligvis farligt for både mennesker og dyr at træde på et glasskår og andre skarpe ting. For dyrene kan det være svært at rense sårene, og derfor går der let betændelse i dem.

Flasker og plastikbeholdere Meget af det affald, der bliver smidt i naturen, indeholder rester af noget spiseligt. Det tiltrækker dyrene. Mus og spidsmus kravler ned i flasker, dåser og glas og bliver fanget. Pindsvin sidder fast i plastbeholdere og dør af sult. Små stykker plastik kan give dyrene forstoppelse og ødelægge deres mave- og tarmsystem. Resultatet er i alle tilfælde det samme: En langsom og pinefuld død.

Fiskeliner, elastikker og snor Man finder tit fugle, der har fået ben, vinger eller halsen viklet ind i fiskeliner, elastikker eller stumper af snor og fiskenet. Også plastikholdere til dåse-sixpacks og net fra mejsebolde er farlige. Fuglene dør, når de ikke kan bevæge sig for at skaffe vand og føde. De kan også blive kvalt.

Dåser og andet metal I Danmark kan man købe mange forskellige sodavand og øl på metaldåser. Selv om der er pant på dåserne, smider mange dem i naturen. Hvis metaldåserne lander på en græsmark, kan de blive skåret i skarpe stykker af grønthøsteren, når marken bliver slået. Metalstykkerne kan ende i maven på de køer, der spiser det høstede græs. Køerne kan dø af indre blødninger i maven fra de skarpe metalstykker.

Cigaretskod Hvis et cigaretskod smides i naturen, hvor der er tørt, kan det meget let starte en skovbrand. Rigtig mange brande starter på den måde hvert år. Det er selvfølgelig farligt for både dyr og mennesker. Cigaretskoddene indeholder også en række giftstoffer.

Olie Måske har du om sommeren prøvet at gå på stranden og så pludselig træde i noget sort, klistret stads. Det er små klumper af olie, der sikkert kommer fra skibe, der skyller olien i havet. Olien er affald på skibene, og mange skyller olien over bord, selv om det er ulovligt. Olien er livsfarlig for både fugle, fisk og andre dyr.

Giftrester Man ser ofte flasker med farlige stoffer smidt i naturen. Det kan være klorin, terpentin, malingrester, rengøringsmidler, medicinrester, batterier eller elektronikaffald. Giftstofferne ender tit i vandmiljøet. Her kan de dræbe dyrene med det samme eller ophobe sig gennem fødekæderne.

affalds

Havet sletter alle spor, eller gør det? Ude midt i Stillehavet ligger der en ø. Det er ikke en af den slags øer med palmer og hvide sandstrande. Det er en gigantisk flydende plamage af alt muligt plastikaffald, som med tiden er landet i havet. Affalds-øen er to gange større end hele Australien. Nogle steder når plastikaffaldet helt ned i 60 meters dybde – det svarer næsten til to gange Rundetårn oven på hinanden. Man gætter på, at der er op til 100 millioner tons plastikstykker i havet. Man kan ikke gå i land på ”øen”, for det er mere en slags suppe af bittesmå stykker plastik, der stammer fra poser, plastflasker, flamingo, plastiklåg, lightere, bolde, shampooflasker, fiskeliner, legetøj, tandbørster og andet plast-affald. I Atlanterhavet ud for USA’s kyst flyder en anden affalds-ø, men den er ikke helt så stor som den i Stillehavet.

En farlig mundfuld Man kan ikke se affalds-øerne fra satellit. Suppen indeholder nem-

lig tusindvis af bitte små stykker gennemsigtig plastik, og mange af stykkerne driver rundt under overfladen. Plastik er lang tid om at blive nedbrudt. Det kan tage flere hundrede år. Imens kan havets dyr komme til at spise det, fordi de tror, at det er mad. Havskildpadder æder plastikposer, fordi de tror det er vandmænd. Men desværre risikerer de at blive kvalt i posen, når de prøver at sluge den. Nogle fugle, fx albatrosser, kommer til at fodre deres unger med plastikaffald, som de forveksler med mad.

Det kan fugleungerne ikke tåle, så de dør af det. Forskere har undersøgt en masse døde søfugle, og de havde næsten alle sammen plastik i maven.

Ude af øje – ude af sind Affaldet stammer blandt andet fra skibe, der over de sidste 60 år har kastet affald over bord. Nogle krydstogtskibe slipper ulovligt af med deres affald om natten ved at dumpe det i havet. Noget kan stamme fra lossepladser, hvor affaldet er blæst i havet, eller det kan flyde gennem kloakker, som ender i havet. Plastikaffaldet samler sig til en ”ø”, fordi det flyder oven på vandet og fanges i havstrømme, der nogle steder drejer rundt i kæmpestore hvirvler.

”Grønne støvsugere” Det bliver et stort arbejde at få fjernet al plastikken fra havet. Det svenske firma Electrolux, som blandt andet laver støvsugere og andre husholdningsmaskiner, har planer om at høste en masse af plastikken i havet og omdanne det til nye støvsugere.

Tænk over Snak om Hvad kan I selv gøre for at nedbringe mængden af plastikaffald?

Hvad koster en plastikpose fra en dagligvarebutik, og hvor mange poser køber I om året? Prøv at regne det ud for hver enkelt elev og for hele klassen.

forsøg med

plastik Meget af det affald, vi samler op i naturen, er af plastik. Det meste plastik fremstilles af olie, som hentes op fra undergrunden. Det er et problem, fordi olien en dag kan slippe op, og fordi det tager lang tid at nedbryde den slags plastik i naturen. En plastikpose kan ligger op til 1000 år i naturen uden at blive nedbrudt. Nogen typer af plastik nedbrydes under de rigtige omstændigheder meget hurtigere. Det betyder ikke, at plasten kan smides i naturen, men at den i et komposteringsanlæg kan nedbrydes hurtigt og effektivt. Den slags plastik kaldes bio-nedbrydeligt. Meget plastik bliver til energi og varme i forbrændingsanlæggene, men hvis vi bliver bedre til at sortere plastik fra, kan det meste smeltes om og genanvendes til ny plastik. Det er endnu bedre for miljøet.

Lav jeres eget plante-plastik Fremtidens plastik bliver sikkert ikke lavet af olie. Den kan være lavet af planter. Så kaldes den for bio-plast. Allerede nu laver man plastik af planter som majs, sukkerrør, sukkerroer, kartofler og halm. Det kan for eksempel bruges til at fremstille plastikposer, vandflasker, legetøj og plastikbestik. I kan prøve at lave jeres eget plante-plastik af stivelse fra kartofler.

Diskuter Er der kun fordele ved at lave plastik af planter?

I skal bruge: Kartoffelmel Glycerin Vand Husholdningseddike Ske Målebæger Kogeplade Små bageforme En gryde

Bland 60 ml vand, 40 ml kartoffelmel og 1 tsk. glycerin i en gryde. Varm blandingen meget langsomt op, mens du rører rundt. Når blandingen bliver tyk, tilsættes 1½ tsk. eddike. Nu bliver blandingen til gelé. Den varme gelé hældes forsigtigt op i de små bageforme. Pas på, I ikke brænder jer. Lad det hele tørre et par dage. Når stivelsen fra kartoffelmelet bliver varmet op sammen med vandet, opløses det. Blandingen bliver tyk, fordi de lange stivelsesmolekyler danner en slags net. Når plastikken tørrer, strammes nettet, og plasten bliver hårdere. Glycerinen bliver tilsat for at gøre plasten lidt bøjelig.

Test nedbrydning i naturen Man kan måske tro, at plastik, som er lavet af planter, lettere kan nedbrydes i naturen. Forsøg at grave jeres plante-plastik ned i jorden sammen med andre plastikting på nogenlunde samme størrelse. Når der er gået et par uger, graves plastikken op og undersøges. Er der forskel på, hvor meget de forskellige slags plastik er nedbrudt?

naturens eget affald

Naturen har bearbejdet sit eget affald gennem millioner af år. Der er udviklet et naturligt kredsløb, hvor døde dyr og planter bliver spist, nedbrudt og genbrugt til at skabe nyt liv. Man kalder affald fra levende ting for organisk affald. Blade, små grene, plantedele og døde dyr får ikke lov til at ligge længe. Det er nemlig dejlig mad for milliarder af små dyr, svampe og bakterier. Bænkebidere, regnorme, mider, springhaler og mange andre smådyr elsker bladene. Døde dyr er guf for ådselsbiller, mider og maddiker. Det nedbrudte materiale kaldes for humus. Humus findes i jordens øverste lag, og jo mere humus, der er i jorden, jo mørkere er den. Hvis du har prøvet at grave et stykke ned i en blød skovbund eller stået med hænderne dybt begravet i en pose med fugtig plantemuld, har du været i tæt kontakt med masser af humus.

spadestik inde i skoven eller ved stranden og se, om det er andre dyr, der dukker op der.

Lidt mere om blade Uden bladene er træerne bedre rustet mod vinterens kulde, manglende lys og udtørring. Træerne tømmer bladene for vigtige sukkerstoffer og næringsstoffer, og trækker stofferne ind i kviste, grene og nye knopper. Nogle træer behøver ikke at trække så mange af stofferne væk. Det er fordi, træerne vokser på god jord eller samarbejder med bakterier, der kan skaffe næringsstoffer fra luften. Derfor er bladene fra for eksempel ask, hyld, hassel og rød-el tit stadig grønne, når de falder ned. Jo mindre næring, træerne har trukket ind fra bladene – jo mere er der til nedbryderne på jorden.

Livet i et spadestik I kan finde masser af dyr ved at grave en spadefuld jord op og fordele den i en hvid bakke. Brug fingrene til at findele jorden og finde nogle af de forskellige dyr, der gemmer sig. Brug en lup til at kigge nærmere på dyrene og opslagsbøger til at finde ud af, hvad det er for nogen. I kan komme endnu tættere på med en stereolup. I stereoluppen kan I se detaljer på de lidt større dyr og få øje på de dyr, I ikke kan se med det blotte øje. I kan prøve at opløse lidt af jorden i vand, inden I lægger det under stereoluppen. Hvis I skal se bakterier og de encellede dyr, skal I måske bruge et mikroskop, som kan forstørre endnu mere end stereoluppen. I en økologisk dyrket jord vil der være flere organismer i jorden end i en jord, der ikke er dyrket økologisk. Hvorfor tror I, det er sådan? Prøv at tage et

Bladaffald i mange farver I bladet er der fire slags farvestof med mærkelige navne: klorofyl (grønne farver), carotenoider (gule og gyldne farver), tanniner (garvestoffer i brune farver) og nogle gange anthocyaniner (røde og orange farver). Bladene trækker først de grønne farver ind og til sidst garvestofferne.

Lav bladskeletter Et blad består af bladkød og ledningsstrenge. Det er ledningsstrengene, som er bladets ”blodårer”, som leder vand og næring rundt i bladene. Ledningsstrengene bærer også selve bladet. Man kan sige, at de er bladets skelet. Dyr og andre nedbrydere tager bladkødet først, da det er lettest at fordøje, og der er flest næringsstoffer i bladkødet. Det er ganske let og meget flot at rense et blad, så kun skelettet står tilbage som en forgrenet silhuet. Saml nogle forskellige smukke og hele blade, som træerne har ladet falde på jorden. Blade skal simre i en gryde i en times tid i kogende vand. Husk at få en voksen til at hjælpe til. Herefter lader I bladene ligge i vandet i en uges tid. Nu kan bladkødet forsigtigt fjernes med en pensel. Når alt bladkødet er væk, tørres bladskelettet under pres mellem et par aviser. Læg en tung bog ovenpå. Når I har presset bladskeletterne, kan I lime dem op på et stykke karton, måske sammen med nogle hele, tørrede blade i flotte farver, så I får en flot collage.

spand med naturens små en

skralde mænd

Der lever rigtig mange små dyr nede i jorden. Mange lever af nedfaldne blade, grene, svampe – eller af hinanden. Nogle spiser også de døde dyr. De små arbejdsmænd er hele tiden i gang med at omdanne naturens affald til frugtbar jord.

Træd varsomt Hver gang, I træder på jorden, kan I sagtens stå på over en million smådyr nede under jorden. Langt de fleste lever i de øverste 15 til 20 centimeter. Det er de dyr, der sørger for at nedbryde det organiske materiale, fordele det i jorden og grave gange, så der kommer luft og vand ned til planternes rødder.

Hertil kommer milliarder af mikroorganismer i form af bakterier og svampe, som også er med til at nedbryde det naturlige affald. På en hektar (100x100 meter) normal frugtbar jord findes der cirka 25 tons levende organismer i fuld gang med nedbrydningsarbejdet. Det svarer til 250 stærke arbejdsmænd, der kun kræver noget at spise og drikke samt at kunne trække vejret.

Lav en mini kompostbeholder Når mennesker går ind og kontrollerer den proces, hvor organisk materiale bliver til humus, kalder vi det for kompostering, og de nedbrudte rester fra planterne kalder vi for kompost. Vi samler planteaffaldet fra haven og køkkenet på ét sted og giver nedbryderne nogle specielt gode forhold. De har det bedst, hvis der er fugtigt, lunt og ilt nok. Med kompostbeholderen eller kompostbunken slipper vi af med en masse affald og får billig og plantevenlig kompost til at forbedre jorden i haven. I kan lave jeres egen lille kompostbeholder – med lidt hjælp fra naturens nedbrydere. I skal bruge: En sort spand med låg Blandet organisk materiale, der skal nedbrydes Et stykke tyndt plexiglas eller lignende (20x20 centimeter) Muldjord Regnorme og andre smådyr En kniv, saks eller sav Gaffatape

Lidt mere om regnorme Regnormen lever i gange og hulrum nede i jorden. Om natten strækker den sin forende op af jorden og leder efter blade og andre plantedele, som den spiser og omdanner til jord. Bagenden bliver nede i hullet. Der er 19 forskellige slags regnorme i Danmark, og de længste bliver op til 25 centimeter lange. Regnormenes gange er med til at sørge for, at der kan komme ilt og vand ned i jorden til planternes rødder. I en god jord er der masser af regnorme. En regnorm er delt op i en masse led. På hvert led sidder nogle bittesmå børster. Hvis I lægger en regnorm på et stykke karton og er helt stille, kan I høre en kradsende lyd. Det er regnormens børster, I kan høre.

Skær et firkantet hul på 17x17 centimeter i siden af spanden og bor nogle små lufthuller i bunden. Sæt plexiglasset fast over hullet på indersiden af spanden med gaffatape. Fyld skiftevis et lag fugtigt muldjord og et lag organisk affald ned i spanden, så den er fyldt næsten op. Slut af med organisk affald. Grav ti-tyve regnorme op i haven og sæt dem ned i boet. I kan supplere med en håndfuld bænkebidere. Regnorme og bænkebidere foretrækker, at det er mørkt, fugtigt og køligt. Sæt derfor et stykke sort karton eller plastik over ”vinduet”, når I ikke kigger på dyrene. Lad spanden stå et køligt sted. Sørg for, at jorden er fugtig, men ikke gennemvåd. Efter nogle dage skulle I kunne se ormegange i jeres spand og følge nedbrydningen af det organiske materiale. Spanden kan senere bruges til at kigge på planterødder. Sæt nogle planter i jorden og dæk hullet med plexiglas til med sort karton. Når I skal kigge nærmere på rødderne under jorden, tager I bare kartonen af.

svampe Svampe lever af at nedbryde organisk materiale – levende eller dødt. Derfor er svampene en vigtig del af naturens skraldesystem. De er med til at nedbryde og fjerne naturens affald. Bakterier er hurtigere end svampene til at nedbryde frugt, bløde plantedele og døde dyr. Men svampene er nogle af de eneste organismer, der kan leve af at nedbryde hårdere træ og plantedele. Svampe er hverken planter eller dyr – de er bare svampe. Efter et regnskyl om efteråret fyldes skovbunden pludselig med mystiske paddehatte. Kantareller, mælkehatte, støvbolde, fluesvampe, rørhatte, skørhatte og mange andre hatte i forskellige former og farver kan på få timer mase sig op gennem de visne blade. Paddehattene er svampenes frugter. Langt det meste af en paddehattesvamp lever nemlig godt gemt som lange tynde tråde under jorden, inde i træer eller andre steder, hvor svampen kan skaffe sig føden. Det er ikke alle svampe, der får store flotte paddehatte. Skimmel og mug er bittesmå svampe. Du kan for eksempel se mug og skimmel på madvarer, der ligger for længe, hvor der er fugtigt og lunt. De fleste skimmelsvampe er vi ikke så glade for. Skimmelsvampe i vores huse gør det usundt at leve i huset, og skimmel- og mugsvampe angriber fødevarer, så brød, marmelade og frugt efter få dage kan være dækket af grøn pels. Svampene kan afgive giftstoffer i maden, så man skal altid kassere brød eller marmelade, der er angrebet af mug eller skimmel.

På jagt efter mug og skimmel I kan lave jeres eget forsøg med indsamling og dyrkning af mug- og skimmelsvampe. Læg lidt fugtigt brød eller frugt ned i plastikposer. Drys lidt jord og en skefuld vand ned i nogle af poserne og se, om det gør en forskel. Lad poserne ligge en uge og hold øje med dem undervejs. Svampenes sporer, som svarer til planternes frø, er små som støv. Man skal ikke indånde for mange svampesporer, da nogle af dem indeholder stoffer, der kan give allergi. Derfor skal I ikke åbne for poserne, men smide dem i affaldsspanden til forbrænding, når I er færdige.

Vidste du det? Nogle svampe har vist sig at være fantastisk vigtige for os mennesker. I 1928 opdagede englænderen Alexander Fleming ved et tilfælde, at en skimmelsvamp dannede et stof, der dræbte skadelige bakterier. Svampen udskiller et stof, der hedder penicillin, og det har siden reddet millioner af mennesker fra at dø af infektioner.

Andre skimmelsvampe bruges til at lave blåskimmeloste med. Det er en speciel rendyrket svamp, som selvfølgelig ikke er farlig.

gær svampe

Gærsvampe er også små. Dem bruger vi, når vi skal bage brød eller lave vin og øl. Når du køber en lille pakke gær, der vejer 50 gram, får du cirka 500 milliarder små levende gærceller, der er parate til at arbejde for dig. Gær er bittesmå ægformede svampe, der hver består af én enkelt levende celle.

Gæring i naturen

Når du køber gæren, ligger de små celler og venter i en slags dvale ved køleskabstemperatur. De små gærcellers favoritnæring er sukkerstoffer, og så arbejder de bedst, når det er lidt smålunt mellem 27-37° C. Ved 40° C holder gæren op med at vokse, og ved 60° C dør gærcellerne.

Gæring sker helt af sig selv ude i naturen. For eksempel kan sukkerholdige bær og frugter begynde at gære om sommeren. De små gærceller findes nemlig frit i naturen. For 10.000 år siden opdagede man i Mesopotanien, at man kunne brygge øl, der var naturligt gæret, og 5.000 år senere begyndte egypterne at bage hævet brød. Først mange tusind år senere opdagede man, at det var de bittesmå gærsvampe, man skulle takke.

Selv om du kun putter en lille smule gær i din dej, vil cellerne hurtigt formere sig til mange flere. Når gærcellerne får varme og mad, begynder de at dele sig. Der er ingen hunner og hanner, og cellerne deler sig bare midt over til to ens celler.

Hvad sker der, når gæren er på arbejde? Du skal bruge To pakker gær To flasker Sukker Vand To balloner Begynd med at smuldre gæren fra den ene pakke. Hæld forsigtigt gæren ned i den ene flaske og fyld op med 35 grader varmt vand til to centimeter under toppen. Ryst flasken, til gæren er helt opløst. Gør det samme med den anden pakke gær, men stop, når flasken er halvt fyldt med vand. Hæld nu to skefulde sukker i flasken og ryst den, til sukker og gær er opløst. Fyld vand på, så der er lige meget i hver flaske. Pust ballonerne op en gang, før du laver forsøget. Så bliver de mere smidige og pustes lettere op i forsøget. Sæt nu en ballon på halsen af hver af de to flasker. Du skulle kunne se noget i løbet af ½-1 time. Det går hurtigst, hvis du ved hjælp af et vandbad kan holde temperaturen på 30-35 grader. Lad bare forsøget stå i flere timer og hold øje med resultatet. Er der forskel på de to flasker? Hvad er der i ballonerne? Hvad sker der, hvis du ændrer på temperaturen på vandet, eller kommer for eksempel salt eller olie i en af flaskerne?

Hvad sker der? Gærcellerne får energi til at leve ved at nedbryde sukkeret til energi, kuldioxid og alkohol. Cellerne bruger selv energien, mens kuldioxid og alkohol er affaldsprodukter for gærsvampene. Det er det bestemt ikke for os mennesker. Vi har i tusinder af år brugt alkoholen til at lave vin, øl og spiritus og kuldioxiden til at få brødet til at hæve. Når brødet bages, dør gæren. Samtidig fordamper alkoholen og størstedelen forsvinder ud af brødet. Gæringen er med til at give brødet smag. Derfor smager brød, der har hævet længe også af mere end hurtigt hævet brød.

Vidste du det? Det var en dansker, der opfandt hullerne i osten. Hullerne er bobler af kuldioxid, som stammer fra gæring. Det var den danske mikrobiolog, Sigurd Orla-Jensen, der opdagede den gæringsproces i mælk, der laver hullerne i osten.

sære

fund

historier

Et skjult gevær i en mose, et kranium, to pengeskabe, et brækjern og en polsk nummerplade i en sø. Det kunne lyde som stikord til en god kriminalroman, men er i virkeligheden en del af det mærkværdige affald, som børn har fundet i tidens løb på affaldsindsamlinger. Ud over det ”almindelige” affald som plastik, dåser, flasker, hundelorteposer, cigaretskod, glasskår og andre klamme ting, så vækker affaldsskatte som en pakke tarteletter, et slips, en dinosaur, en flot damesko, en ishockeypuck, et dukkehoved med mos på samt 11 liter uåbnet yoghurt med jordbærsmag undren hos indsamlerne.

Affald og lokaliteter Når I samler affald, har I måske lagt mærke til, at der er forskel på typen af affald, I finder på forskellige steder. Hvis I samler affald på stranden, vil I tit finde affald, der kan flyde på vandet. Det er typisk ting, der er faldet overbord fra skibe og både. Det kan være mælkekartoner, flamingostykker, plastikposer, fiskegarn, tovværk og plastikstykker. Om sommeren er der tit engangsgrill og andet affald fra strandgæster. I grøften ligger der ofte affald, som er kastet ud eller er faldet af biler. Hjulkapsler, beskyttere til anhængertræk, stænklapper, fastfoodemballage, dåser, flasker samt mange cigaretskod og -æsker.

I skoven vil affaldet tit stamme fra skovens gæster, som har ”glemt” at rydde op efter sig. Der ligger rester af madpapir, sodavandsflasker, dåser, plastikposer, hundelorteposer med fyld, cigaretæsker og slikposer. I skoven er folk tit bedre til at huske at lade være med at smide deres cigaretskod. Der er mere affald tæt på skraldespandene end længere væk. Det kan virke ret mærkeligt. Hvorfor tror I, det er sådan?

Tænk over… Hvorfor og hvordan er affaldet er havnet der? Hvad er jeres særeste fund? Hvad er det mest almindelige affald i jeres skolegård eller på jeres skolevej? Lad fantasien få frit løb og digt en historie om nogle af jeres eller andres sære fund. Hvorfor havnede de der?

Aktivitet Gå en tur på stranden, i skoven eller langs grøften og saml affald. Når I kommer tilbage på skolen, skal affaldet sorteres og afleveres på genbrugspladsen.

affalds ordbog Bio-plast

Fjernvarme

Bio-plast er plastik, som er fremstillet af planter som majs, sukkerrør, sukkerroer, kartofler og halm i stedet for af olie fra undergrunden. Meget bio-plast er lettere at nedbryde end almindeligt plastik.

Fjernvarme bruges til opvarmning af huse. Varmen stammer fra varmt vand eller damp, som sendes i rør fra et kraftvarmeværk ud til vores radiatorer. 62 procent af de danske husstande har fjernvarme. Det svarer til ca. 1,6 millioner husstande og mere end 60.000 kilometer fjernvarmerør.

Dagrenovation Det affald, man kommer i skraldespanden, som hentes hver uge, kaldes for dagrenovation.

Dioxin Når man brænder husholdningsaffald i et forbrændingsanlæg, dannes der dioxin, som er et giftstof. Dioxin er meget skadelig for både mennesker, dyr og planter. Man renser røgen fra et forbrændingsanlæg med et røgrensningsanlæg, som binder dioxin.

Emballage Emballage er det, man pakker ting ind i. Det gør man for at beskytte tingene, få dem til at se bedre ud, bevare deres kvalitet og forlænge holdbarheden.

Forbrænding Der er affald, der hverken kan genbruges eller genanvendes. I Danmark brænder vi meget af vores affald i forbrændingsanlæg. Så fylder affaldet meget mindre, slaggen kan genanvendes, når der bygges veje, og varmen fra ovnene kan bruges til at lave fjernvarme og elektricitet. Det affald, du putter i din skraldespand, ender på forbrændingsanlægget.

Genanvendelse Når noget genanvendes, bliver det først lavet om til en råvare, der så kan laves nye ting af. Det sker med meget af vores affald. Glas fra glascontainere bliver smeltet og lavet til nye ting af glas.

Indsamlet papir bliver lavet til papirmasse og lavet til nyt papir, æggebakker eller pap. Haveaffald bliver lavet til kompostjord, som kan bruges igen i haven. Aluminiumsdåser bliver smeltet om og ender måske som et fly eller en bil.

Husholdningsaffald Husholdningsaffald er både det affald, I smider i skraldespanden (dagrenovation), og det affald, I sorterer til storskrald, haveaffald og andre former for sortering ved jeres hus eller lejlighed.

Kompost Genbrug Når noget genbruges, så bruger man det til det samme flere gange. Det sker for eksempel, når man indsamler og renser en sodavandsflaske for at fylde sodavand på den igen. Det er også genbrug, hvis I bytter legetøj med en kammerat eller giver jeres aflagte jakke videre til jeres små søskende. Man kan også sige, at bibliotekerne er en slags gratis genbrugscentraler for bøger.

Når mennesker går ind og kontrollerer den proces, hvor organisk materiale bliver til humus, kalder vi det for kompostering, og de nedbrudte rester fra planterne kalder vi for kompost.

Organisk affald Man kalder affald fra levende ting for organisk affald. Det er for eksempel blade, halm, små grene, kartoffelskræller, andre plantedele og døde dyr.

Humus

Slagge

Humus er en betegnelse for de stoffer, der er tilbage, når bakterier, svampe, regnorme og andre jordbundsdyr har nedbrudt døde dyre- og planterester. Humus er med til at farve jorden mørk.

Når man brænder affald i et forbrændingsanlæg, er der ofte en del affald, som ikke kan brænde. Det kan være metal, glas eller grus. Når det kommer ud af ovnen, ligner det lidt aske og udgør sammen med resterne af husholdningsaffaldet det, der kaldes slaggen.

f d al af me med omtanke mere

I bogen kan du lære meget mere om, hvordan og hvorfor affald skal håndteres med omtanke. Naturen har bearbejdet sit eget affald gennem millioner af år. Der er udviklet et naturligt kredsløb, hvor døde dyr og planter bliver spist, nedbrudt og genanvendt til at skabe nyt liv. Blade, døde dyr og døde planter får ikke lov til at ligge længe, for det er dejlig mad for andre dyr, svampe og bakterier. Vi mennesker har de sidste to-tre hundrede år opfundet mange nye ting, som ikke kan indgå i de naturlige kredsløb, og vi forbruger mere og hurtigere end nogensinde før. Det skaber også mere affald. I 2008 producerede vi i alt 15.575.000.000 kilo affald i Danmark. Vi har ansvaret for at nedsætte mængden af affald og sørge for, at det bliver behandlet på en måde, så det kan bruges igen og igen, uden at forurene. Bogen er udgivet i forbindelse med Danmarks Naturfredningsforenings landsindsamling af affald i naturen 2011. Bogen er udgivet med støtte fra Amagerforbrænding.

affald