Omslag affaldsbog Ny scene
25/03/07
13:48
Side 1
Naturen har bearbejdet sit eget affald gennem millioner af år. Der er udviklet et naturligt kredsløb, hvor døde dyr og planter bliver spist, nedbrudt og genanvendt til at skabe nyt liv. Blade, døde dyr og døde planter får ikke lov til at ligge længe, for det er dejlig mad for andre dyr, svampe og bakterier. Vi mennesker har de sidste to-tre hundrede år opfundet mange nye ting, som ikke kan indgå i de naturlige kredsløb, og vi forbruger mere og hurtigere end nogensinde før. Det skaber også mere affald. I 2005 producerede vi i alt 14.210.000.000 kilo affald i Danmark. Vi har ansvaret for at nedsætte affaldsmængden og sørge for, at affaldet bliver behandlet på en måde, så det kan bruges igen og igen, uden at det forurener. Naturen kan med andre ord ikke tage sig af vores affald. Det skal vi selv klare, og vi skal producere og behandle affaldet med omtanke.
Bogen her er udgivet i forbindelse med Danmarks Naturfredningsforenings affaldsindsamling i naturen 2007. Bogen er udgivet med støtte fra tips- og lottomidler til friluftslivet og Dansk Retursystem.
Affald med omtanke
Omslag affaldsbog Ny scene
25/03/07
13:48
Side 2
Udgivet © Danmarks Naturfredningsforening Marts 2007 Titel Affald med omtanke Redaktør og tekst Ole Laursen Layout Berit Vedelsby Illustrationer Knud Andersen Foto Scanpix: Martin Gallagher, Tracy Kahn, Preben Hupfeld, David Aubrey, John Cancalosi, Jean-Philippe Ksiazek, Yuri Cortez, Cheryl Ravelo, Janet Jarman, Viviane Moos, Peter Turnley, James L. Amos, Lars Møller, TH-Foto og Chris Hellier. Andre: Lars Aarø, Aage Skovbo, Flemming Jeppesen, Lars Gejl, Tao Lützen, Zoologisk Museum, Ole Laursen og Thomas Petersen Lauenborg ISBN 978-87-87030-03-8
MI L J Ø M Æ
R
NOR
ING
Tryk: SALOPRINT Trykt på svanemærket papir
SK
KN
DI
Bogen er udgivet med støtte fra tips- og lottomidler til friluftslivet og Dansk Retursystem
541
Tryksag
023
Layout affaldsbog 3
25/03/07
13:56
Side 3
Landsindsamling af affald
Hvert forår deltager børn fra hele Danmark i Danmarks Naturfredningsforenings affaldsindsamling i naturen. Børnene er med til at fjerne mange tons affald. Samtidig lærer børn og voksne rundt omkring i skoler, fritidsordninger og børnehaver en masse om affald, genbrug, sortering, kredsløb, ressourcer og naturen. Takket være den store fælles indsats, får vi en renere og smukkere natur, der også bliver et sikrere levested for de vilde dyr. I Danmarks Naturfredningsforening vil vi være med til at sikre, at børn kan vokse op i et land, hvor vi passer på godt på vores naturressourcer, og hvor vi kan møde smuk, spændende og ren natur med masser af liv og oplevelser. Derfor inviterer vi hvert forår til affaldsindsamling i naturen. Bogen her er udgivet både til jer, der deltager i indsamlingen og til alle andre, der gerne vil arbejde aktivt med affald, genbrug og natur.
Gå på internettet... Læs mere om indsamlingen og meld jer som indsamlere! På hjemmesiden www.vildfred.dk kan du læse meget mere om affaldsindsamlingen. Følg med i, hvor meget der bliver samlet ind, og hvad børnene finder. Tilmeld dig næste års indsamling og find links til mange andre gode affaldshjemmesider, -materialer og -projekter.
3
Layout affaldsbog 3
4
25/03/07
13:56
Side 4
Layout affaldsbog 3
25/03/07
13:56
Side 5
Indhold Landsindsamling af affald
3
Hvad er affald?
7
Affaldets historie
8
Dit affald – vores affald
10
Naturens eget affald
13
Rens et flot dyrekranium
14
Stinkende affald
17
De små skraldemænd i jorden
18
Dyrene og affaldet
21
Dødsfælder for dyr – nej tak!
22
Børn og affald i hele verden
24
Genbrug og genanvendelse
26
Loppemarked og byttedag
28
Skraldeskulpturer
31
Dåser og flasker
33
Byg en kompostbeholder
34
Lav en skål af genbrugspapir
35
Skraldelegetøj
36
El-skrot
38
Papir på din skole
41
På besøg på genbrugsstationen
42
Sortering
44
Links til mere affald
46
5
Layout affaldsbog 3
6
25/03/07
13:56
Side 6
Layout affaldsbog 3
25/03/07
13:56
Side 7
Naturens og menneskers affald Tal om...
Naturen har bearbejdet sit eget affald gennem millioner af år. Der er udviklet et naturligt kredsløb, hvor døde dyr og planter bliver spist, nedbrudt og genanvendt til at skabe nyt liv.
Her er en liste over en række ting, der også blev fundet ved affaldsindsamlingen. Tal om, hvilke ting, der først vil blive nedbrudt i naturen. Fortæl også historien om, hvordan det enkelte stykke affald er havnet i naturen. I kan bruge det affald, I selv finder, eller tage udgangspunkt i noget på listen.
Vi mennesker har de sidste to-tre hundrede år opfundet mange nye ting, som ikke kan indgå i de naturlige kredsløb. Derfor er det også os, der skal sørge for, at de ting bliver behandlet på en måde, så de kan bruges igen og igen, uden at de forurener. Naturen kan med andre ord ikke tage sig af vores affald. Det skal vi selv klare.
Så lang tid tager det at nedbryde affald i naturen Appelsin og bananskræller Aviser Cigaretskod Tyggegummi Malet træ Materiale af nylon Aluminiumsdåser Plastikposer Glasflasker
2-5 uger 3-12 måneder 1-5 år 5 år 13 år 30-40 år 10-500 år 100-1000 år 4000-100.000.000 år
Tænk over... Ved affaldsindsamlingen i 2006 fandt børnene rigtig mange hundeposer med hundelorte smidt i naturen. Normalt vil en hundelort hurtigt blive nedbrudt. Den vil forsvinde i løbet af en uges tid, alt efter temperatur, vejrforhold, fugtighed, og hvor den ligger. Men kommer lorten i en pose, ændrer det på tingene. Hvorfor putter nogen en lort i en pose og smider den fra sig i naturen?
· En hækkeklipper · To barnesæder · Et bilbatteri · Et meget stort badebassin · En halv motorbåd · En Madam Blå-tekande · Et dyrekranium fra en ræv · Fire sække med kattegrus · Et trådhegn · Et surfbræt · 18 tomme kodimagnylæsker · En cd med Michael Jackson · Et rollespilsvåben · Et strygejern · En marmorstatue · En gummiand · Et skibsror i træ · Et lille pengeskab · En to-øre-mønt fra 1927 · Otte kilo glasskår Gå på internettet... Læs mere om, hvad der blev fundet, på hjemmesiden www.vildfred.dk
7
Layout affaldsbog 3
25/03/07
13:56
Side 8
Affaldets historie Hvad gjorde man med affaldet, før man opfandt genbrugsstationer, skraldespande og forbrændingsanlæg?
Rendestenen Forestil dig, at du står i en by med meget smalle gader i 1700-tallet. Her var der ikke nogen affaldsspande. Gennem gaden løb en dyb og bred rende, hvor folk smed det meste af deres affald. Man kaldte det for rendestenen. For 350 år siden var folk meget gode til at genbruge ting, men gaderne var alligevel meget ulækre. Det flød ofte med jord, aske, halm, døde dyr og afføring. Det må have lugtet fælt, og det hele blev først skyllet nogenlunde væk af vandet, når det regnede. Affaldet var årsag til, at sygdomme som pest og kolera spredte sig hurtigt i byerne. Nogle byer fik en natmand. Han kørte menneskenes lort og tis ud af byen og vaskede de tønder, man brugte til toiletter.
Tænk over... Fremtidens affald Hvordan tror du, affaldet ser ud om 50 år, og hvad sker der med det? Lav din egen tegning og skriv en tekst.
8
Køkkenmøddinger For cirka 4000 år siden smed jægere og samlere affaldet fra deres måltider i en bunke ved deres bopladser. Senere har arkæologer fundet mange af den slags affaldsbunker. De kaldes for køkkenmøddinger, fordi de først og fremmest består af rester fra den mad, man spiste. Menneskene i stenalderen brugte kun materialer, de kunne finde i naturen. Det kan man godt se på affaldet. Det er især østersskaller, men også skaller fra blåmuslinger, hjertemuslinger og strandsnegl. Skallerne har været med til at bevare andre ting, der er blevet smidt væk. I bunkerne har man fundet fiskeben, dyreknogler, trækul, potteskår og flinteredskaber som knive, økser, pile og mejsler. Affaldet kan altså være med til at fortælle os om menneskets historie.
Layout affaldsbog 3
25/03/07
13:56
Side 9
Skraldemanden Senere i 1800-tallet fik natmanden også til opgave at fjerne noget af affaldet fra gaderne. Der kom flere og flere mennesker til byerne og de smed mere affald. Natmanden fik en vogn, som han trak gennem byen. Han fik også en skralde, som han gik og svingede med foran vognen. Larmen fortalte, at man nu kunne aflevere affaldet i skraldemandens skraldevogn. Man fik efterhånden også skraldespande til affaldet i nogle af baggårdene. Affaldet blev kørt ud til en stor affaldsbunke uden for byen. I affaldsbunken gik – ud over en masser rotter – også grise og høns og spiste madresterne i affaldet. Grisenes og hønsenes lort blev solgt som gødning til bønderne, og kødet og æggene spiste man selvfølgelig.
Lossepladsen Efter anden verdenskrig kunne vi igen få billige varer fra udlandet, og vi tjente flere penge. Der var også masser af nye varer at bruge penge på. Det betød igen, at der blev smidt mange flere ting ud, og lossepladserne fik i 1950'erne og 1960'erne mange flere farver end tidligere. Nu så man masser af farvestrålende plastikbakker, plastikposer, tøj, papir, dåser, glas, legetøj, metal og andet affald. Næsten alting var pakket ind i emballage, og det begyndte at blive billigere at smide tingene væk, end at reparere dem. Der var ikke længere grise, der snusede rundt på lossepladsen og var med til at omdanne affaldet til jord. Nu kørte man bare et lag jord over, og så fik det meste lov til at blive liggende nedenunder. Desværre er det jo ikke alting, der kan blive til jord – og der var også noget farligt affald imellem. Gamle lossepladser har derfor været med til at forurene jord og drikkevand mange steder.
Tal om... Prøv at spørge! Spørg dine forældre og bedsteforældre, om de kan huske, hvordan man kom af med affaldet, da de var børn. Måske kan de fortælle, hvor der lå en losseplads, og måske kan I tage ud for at se, hvordan der ser ud i dag.
I dag Heldigvis er vi i dag blevet bedre til at sortere affaldet, og vi genbruger og genanvender meget af det. Det meste affald, der er tilbage, brændes på forbrændingsanlæg og bliver til varme. Desværre laver vi meget mere affald end tidligere, og det ser ikke ud som om, det vil ændre sig lige med det samme
9
Layout affaldsbog 3
25/03/07
13:56
Side 10
I 2005 skulle vi i alt af med 14.210.000.000 kilo affald i Danmark. Det er 851.000.000 kilo mere end i 2004 og 1.596.000.000 kilo mere end i 2003. Det ser ud som om, affaldsmængden i Danmark vokser og vokser.
Dit affald – vores affald I Danmark laver vi rigtig meget affald. Hver gang, vi køber noget nyt, bliver der også mere affald. Noget affald kommer fra huse og lejligheder. Det kalder vi for husholdningsaffald. Der er også affald, der kommer fra andre steder end husholdningerne.
· Fabrikker, kontorer, butikker og skoler smider affald ud. · Rensningsanlæg laver affald. Når du · · 10
skyller ud i toilettet, ender det hele på et rensningsanlæg, som renser vandet. Det, der bliver tilbage, kaldes for slam. Elværker og affalds-forbrændingsanlæg laver affald. Når kul eller affald er brændt, er der stadig noget tilovers. Det kaldes for flyveaske og slagge. Byggepladser laver affald. Det er alt det, der bliver tilovers fra huse, broer og veje.
67% af affaldet i Danmark blev i 2005 genanvendt på den ene eller anden måde. Det betyder, at 67 kilo af hver 100 kilo affald genanvendes. Læs mere om genbrug og genanvendelse på side 26. 25% af affaldet blev brændt af på et affalds-forbrændingsanlæg. Læs mere om forbrændingsanlæg på side 27. Resten blev puttet i affaldsdepoter. Det er det, vi i gamle dage kaldte for en losseplads. Her ligger affald, der udgør en risiko for at forurene grundvand, søer, vandløb og luften. Der kan også ligge affald, der ikke er så farligt, men som heller ikke kan brændes eller genanvendes.
Husholdningsaffald Hvert menneske i Danmark smed i 2005 i gennemsnit 617 kilo husholdningsaffald ud. Det er det samme, som en stor ko
vejer. Men affaldet fylder meget mere end en ko. Husholdningsaffald er både det affald, I smider i skraldespanden, og det affald, I sorterer til storskrald, haveaffald og andre former for sortering ved jeres hus eller lejlighed.
Dagrenovation Det affald, man kommer i skraldespande og papirkurve, kaldes for dagrenovation. Nogle steder skal dagrenovationen sorteres. Det kan være, at madaffald, papir, pap, farligt affald og glas indsamles for sig. Ud over dagrenovationen bestod husholdningsaffaldet for hver dansker i 2005 af 104 kilo haveaffald og 146 kilo storskrald.
Layout affaldsbog 3
25/03/07
13:56
Side 11
Tænk over...
Tal om...
Regn ud...
Hvor meget affald smider I hver især ud hver dag?
Sorterer I jeres affald derhjemme?
Hvor meget affald laver I tilsammen hvert år?
Tror I, at I smider mere eller mindre end 617 kilo ud om året?
11
Layout affaldsbog 3
12
25/03/07
13:56
Side 12
Layout affaldsbog 3
25/03/07
13:56
Side 13
Naturens eget affald Hvis I går ude i skoven om efteråret, er der stor risiko for, at I får naturens affald i hovedet. Man kan nemlig godt kalde bladene, der falder af træerne, for naturens eget affald. Man kalder affald fra levende ting for organisk affald. Organisk affald bliver altid genbrugt. Blade, døde dyr og døde planter får ikke lov til at ligge længe, for det er dejlig mad for andre dyr, svampe og bakterier. Bænkebidere, regnorme, mider, springhaler og mange andre smådyr elsker bladene. Døde dyr er guf for ådselsbiller, mider og maddiker.
Lidt mere om blade Uden bladene er træerne bedre rustet mod vinterens kulde, manglende lys og udtørring. Træerne tømmer bladene for vigtige sukkerstoffer og næringsstoffer,
og trækker stofferne ind i kviste, grene og nye knopper. Nogle træer behøver ikke at trække så mange af stofferne væk. Det er fordi, træerne vokser på god jord eller samarbejder med bakterier, der kan skaffe næringsstoffer fra luften. Derfor er bladene fra for eksempel ask, hyld, hassel og rød-el tit stadig grønne, når de falder ned. Jo mindre næring træerne har trukket ind fra bladene – jo mere er der til nedbryderne på jorden.
Bladaffald i mange farver I bladet er der fire slags farvestof med mærkelige navne: klorofyl (grønne farver), carotenoider (gule og gyldne farver), tanniner (garvestoffer, brune farver) og nogle gange anthocyaniner (røde og orange farver). Bladene trækker først de grønne farver ind og til sidst garvestofferne.
Lav bladskeletter Et blad består af bladkød og ledningsstrenge. Det er ledningsstrengene, som er bladets ”blodårer”, som leder vand og næring rundt i bladene. Ledningsstrengene bærer også selve bladet. Man kan sige, at de er bladets skelet. Dyr og andre nedbrydere tager bladkødet først, da det er lettest at fordøje, og der er flest næringsstoffer i bladkødet. Det er ganske let og meget flot at rense et blad, så kun skelettet står tilbage som en forgrenet silhuet. Saml nogle forskellige smukke og hele blade, som træerne har ladet falde på jorden. Blade skal simre i en gryde i en times tid i kogende vand. Husk at få en voksen til at hjælpe til. Herefter lader I bladene ligge i vandet i en uges tid. Nu kan bladkødet forsigtigt fjernes med en pensel. Når alt bladkødet er væk, tørres bladskelettet under pres mellem et par aviser. Læg en tung bog ovenpå. Når I har presset bladskeletterne, kan I lime dem op på et stykke karton, måske sammen med nogle hele tørrede blade i flotte farver, så I får en flot collage.
13
Layout affaldsbog 3
25/03/07
13:56
Side 14
Rens et flot
dyrekranium Hvis I får mulighed for at få fat på et hoved fra et dødt dyr, kan I rense det og få et smukt dyrekranium. I kan få naturens egne nedbrydere til at hjælpe jer. Her er tre forskellige forslag. Det første er det hurtigste, og det sidste det langsomste. Ingen af dem er særlig lækre, men det er spændende, og I kan lære meget om dyrene ved at se på kraniets opbygning og dyrenes tænder.
14
Dyrehovederne kan I måske få fra en jæger eller en slagter. Nogen kender måske en minkavler, der kan levere minkhoveder, eller måske finder I et dødt dyr, der er blevet kørt over.
Layout affaldsbog 3
25/03/07
13:56
Side 15
1. Kog og pil
2. Få hjælp fra melorme
At koge hovedet er den hurtigste metode, men det kræver fingerfærdighed at få alt kødet af kraniet, og I kan komme til at ødelægge det. Specielt, hvis det er kranier fra små dyr. Før I koger, skal I fjerne så meget hud, hår, fjer og kød som muligt. Brug en lille kniv og pas på fingrene. Hovedet koges udendørs i op til et par timer. Små dyr koges måske lidt kortere tid. Kraniet kan falde lidt fra hinanden, så pas på ikke at koge det for længe og sørg for at få alle stumperne med op fra ”suppen”.
Med denne metode kan I følge nedbrydningen og de dygtige hjælperes liv. I får et flot kranium, uden at I får for beskidte fingre. Det tager længere tid end kogningen, og det kan lugte grimt undervejs. I skal starte med at købe nogle melorme hos en dyrehandler. Melorme bruges som foder til både fugle, fisk, skildpadder og andre krybdyr. Melormene er i virkeligheden slet ikke orme, men larver af et insekt med fuldstændig forvandling. Det betyder, at melormen, når den bliver stor, forvandles til et voksent insekt, der ser helt anderledes ud end larven.
Læg det kogte dyrehoved på et underlag, I let kan gøre rent bagefter. Fjern forsigtigt resten af kødet og øjnene. På fugles næb sidder et hudlag, der kan skrabes af med kniven. Hjernen kan skrabes ud med et stykke bøjet ståltråd. Det er et pillearbejde, og hvis kødet sidder fast, skal der måske koges lidt mere. Hvis I har tid, kan I også lade kraniet ligge i vand til dagen efter. Hvis det ligger for længe, rådner det. Det lugter ikke særlig godt, men det gør det lettere at fjerne kødet. Vask kraniet grundigt og husk at vaske fingrene. Få til sidst en voksen til at hjælpe med at dyppe kraniet i brintoverilte og lægge det ned i en plastikpose. Læg en tot vat vædet med brintoverilte sammen med kraniet. Det skal ligge i posen nogle dage. Det bleger kraniet og giver det en smuk hvid farve. Til sidst kan I lime løse tænder og andre dele fast med kontaktlim.
I skal bruge Et hoved fra et dyr En gryde Kogeplade eller gasblus Vand Renseværktøj som pincet, kniv, piberenser, ståltråd og gammel tandbørste Brintoverilte 3% Plastikpose Vat Lim
· · · · · · · · ·
Insektet hedder en melbille. Det er ikke alle mennesker, der er lige glade for melbiller, for de kan godt lide at leve i korn, mel og gryn. Derfor skal melbillerne være i en lukket beholder og holdes ude fra køkkenet.
Husk, at der skal låg med små lufthuller over melormene. Det kan for eksempel være et stykke fintmasket net eller stof. Melormene vil helst blive nede i glasset, når der er mad nok, men de voksne biller kan flyve. Melormene og de voksne melbiller kan godt finde på at spise af deres egne æg og larver. På den måde holder de bestanden og konkurrencen nede. Nedbrydningen går hurtigst ved cirka 25 grader, men det er nok ikke en god ide at have beholderen et sted, hvor lugten bliver et problem. Husk at melbiller og melorme skal behandles godt, selv om de kan tåle det meste. Kig til dyrene jævnligt, fjern døde dyr, og skift avisstrimlerne ud med nye. Melormene kan også æde brusk, så hold øje med, hvornår I skal tage kraniet op. Derefter bruges samme metode til blegning som ved den første metode.
Følg med i melormenes livscyklus Melbillerne gennemgår fire forskellige stadier i løbet af deres liv. Nogle af melormene bliver hurtigt til små hvidgule pupper, der i løbet af to-tre uger bliver til voksne biller. Billerne lægger nye små æg, der igen udvikler sig til nye melorme. I kan eventuelt flytte de voksne biller over i et andet glas, når de er kommet ud af puppen. Sæt processen i gang Find et stort syltetøjsglas eller et terrarium med låg, hvor I kan studere dyrene og nedbrydningen. Riv nogle avissider i tynde strimler og læg det i bunden af beholderen. Maden er det kød, der sidder på kraniet, så I skal ikke fodre med andet. Melormene behøver kun det vand, de får fra deres mad. De kan udnytte det vand, de selv danner, når de nedbryder maden. Det er meget smart, hvis de for eksempel skal leve i en melsilo.
Voksen melbille
Puppe
Æg lægges i havregryn
Melormen
I skal bruge Et hoved fra et dyr En stor beholder med låg – et glas eller et terrarium En avis Nogle melorme (købes i en dyrehandel) Renseværktøj som pincet, kniv, piberenser, ståltråd og gammel tandbørste Brintoverilte 3% Plastikpose Vat
· · · · · · · ·
15
Layout affaldsbog 3
25/03/07
13:56
Side 16
3. Få hjælp fra maddiker Denne metode kan med fordel bruges, hvis I finder et dødt dyr i naturen. Det kan være meget ulækket at koge hovedet af et halvråddent dyr. Metoden kræver kun få materialer, men tager lang tid. Det er også en fordel, at I ikke skal ud for at købe hjælperne. Fluerne skal nok komme af sig selv undtagen om vinteren. Dyrehovedet lægges i en urtepotte med fugtigt sand og stilles udendørs. Lad lidt af hovedet stikke op over sandet. Stil det et sted, hvor rotter, katten eller andre større dyr ikke kan få fat på det. Det skal også være et sted, hvor det godt må lugte lidt råddent. Fluerne vil komme og lægge æg ved hovedet. Æggene bliver hurtigt til fluelarver (maddiker), og de vil guffe det rådne kød i sig, men ikke det hårde skelet. Kig til hovedet efter nogle uger. Hvis det er pillet rent, bruger I samme metode til blegning som ved de to første metoder. Hvis det ikke er helt rent, får det bare nogle flere uger i sandet.
I skal bruge Et hoved fra et dyr En urtepotte, der passer til hovedet Fugtigt sand Renseværktøj som pincet, kniv, piberenser, ståltråd og gammel tandbørste Brintoverilte 3% Plastikpose Vat
· · · · · · ·
16
I kan også lægge et kranium på en myretue og lade myrerne hjælpe med at pille kødet af kraniet, men kraniet vil ofte blive taget af en ræv, krager, en kat eller en anden ådselsæder.
Layout affaldsbog 3
25/03/07
13:56
Side 17
Stinkende affald Når affald rådner og bliver nedbrudt af bakterier, lugter det ikke særlig godt. Det er fordi, de bakterier, der nedbryder affaldet, afgiver biogas, smørsyre og andre stærkt lugtende, kemiske forbindelser. I kan lave et nedbrydningsforsøg, der pirrer lugtesanserne og viser, hvorfor I bør vaske fingrene, når I har været ude og rode i jorden.
1
Tag syltetøjsglassene og put et lille stykke mad i hvert glas. Det kan for eksempel være et stykke fisk, et æbleskrog, et stykke brød, lidt mælk, et æg og et stykke kød. Put en halv teskefuld jord ned sammen med maden. I jorden er der bakterier, mikrodyr og svampe, der tager fat på nedbrydningen.
2
I skal bruge nogle syltetøjsglas med låg, der er helt tætte. I gamle dage kom det meste affald fra dyr eller planter. Affaldet blev smidt på lossepladsen, og der lugtede ikke af roser. I kan med forsøget lave jeres egen lossepladsduftserie.
Hæld en teskefuld vand ned til de ting, der er tørre, og skru låget på. Stil glassene et sted, hvor der er varmt, og hvor de ikke kommer i nærheden af andre madvarer. Det kan for eksempel være i en fyrkælder. Det går hurtigere med nedbrydningen, hvis der er varmt og fugtigt. Bedst omkring 25 grader.
3
Kig til glassene hver dag i løbet af den næste uge. Beskriv, hvordan de enkelte ting ser ud. I kan eventuelt tage billeder med et digitalkamera. Skru låget af glassene og lugt forsigtigt til indholdet, men rør ikke ved maden. Beskriv lugtene. Det er ikke alt, der lugter lige godt. Husk at vaske hænder, når I har rørt ved glassene.
4
Man kan blive meget syg af at spise mad, der er fordærvet, muggent eller fyldt med bakterier. Derfor må I ikke røre ved de ting, der er i glassene. I kan eventuelt lade glassene stå i længere tid, og så kigge til dem igen efter to uger, en måned og et halvt år. Hvad er der nu sket?
17
Layout affaldsbog 3
25/03/07
13:56
Side 18
Mød jordens arbejdsmænd Der lever rigtig mange små dyr nede i jorden. Mange lever af nedfaldne blade, grene, svampe – eller af hinanden. Nogle spiser også de døde dyr. De små arbejdsmænd er hele tiden i gang med at omdanne naturens affald til frugtbar jord.
Livet i et spadestik I kan finde masser af dyr ved at grave en spadefuld jord op og fordele den i en hvid fotobakke. Brug fingrene til at findele jorden og finde nogle af de forskellige dyr, der gemmer sig. Brug en lup til at kigge nærmere på dyrene og opslagsbøger til at finde ud af, hvad det er for nogle. I kan komme endnu tættere på med en stereolup. I stereoluppen kan I se detaljer på de lidt større dyr og få øje på nogle af de dyr, I ikke kan se med det blotte øje. I kan prøve at opløse lidt af jorden i vand, inden I lægger det under stereoluppen. Hvis I skal se bakterier og de encellede dyr, skal I måske bruge et mikroskop, som kan forstørre endnu mere end stereoluppen. I en økologisk dyrket jord vil der være flere organismer i jorden end i en jord, der ikke er dyrket økologisk. Hvorfor tror I, det er sådan? Prøv at tage et spadestik inde i skoven eller ved stranden og se, om det er andre dyr, der dukker op der. Hver gang, I træder på jorden, kan I sagtens stå på over en million smådyr nede under jorden. Langt de fleste lever i de øverste 15 til 20 centimeter. Det er de dyr, der sørger for at nedbryde det organiske materiale, fordele det i jorden og grave gange, så der kommer luft og vand ned til planternes rødder. I en undersøgelse har man fundet ud af, at der i almindelig muldjord under en sko str. 42 i gennemsnit findes de dyr I kan se på fodsporet til venstre.
18
Hertil kommer milliarder af mikroorganismer i form af bakterier og svampe, som også er med til at nedbryde det naturlige affald. På en hektar (1x1 kilometer) normal frugtbar jord findes der cirka 25 tons levende organismer i fuld gang med nedbrydningsarbejdet. Det svarer til 250 stærke arbejdsmænd, der kun kræver noget at spise og drikke, samt at kunne trække vejret.
Layout affaldsbog 3
25/03/07
13:56
Side 19
Hold øje med ormene I kan selv bygge og indrette et ormebo. Boet er en kasse med gennemsigtige sider. Her kan I udspionere regnormene og holde øje med, hvordan de arbejder under jorden. I kan blandt andet se, hvordan regnormene graver, spiser og er med til at nedbryde blade til ny muldjord. Ormeboet kan laves på forskellige måder. Her bruger vi tre trælister og to plexiglasplader. Listerne skal være mindst fire centimeter tykke. Pladerne skal være af tre millimeter tykt plexiglas, der skæres i 30x30 centimeter. I skal nok have hjælp af en voksen.
Regnorm Regnormen lever i gange og hulrum nede i jorden. Om natten strækker den sin forende op af jorden og leder efter blade og andre plantedele, som den spiser og omdanner til jord. Bagenden bliver nede i hullet. Der er 19 forskellige slags regnorme i Danmark, og de længste bliver op til 25 centimeter lange. Regnormenes gange er med til at sørge for, at der kan komme ilt og vand ned i jorden til planternes rødder. I en god jord er der masser af regnorme. En regnorm er delt op i en masse led. På hvert led sidder nogle bittesmå børster. Hvis I lægger en regnorm på et stykke karton og er helt stille, kan I høre en kradsende lyd. Det er regnormens børster, I kan høre.
Tal om... Hvad sker der med jordlagene? Hvad sker der med bladene? I kan også bruge et akvarium til jeres ormebo, hvis det er for svært at lave et nyt. Ormeboet kan også bruges til at kigge på planterødder. Sæt nogle planter i jorden og dæk siderne til med sort karton. Når I skal kigge nærmere på rødderne under jorden, tager I bare kartonen af.
Sæt listerne sammen i et U, hvor højde og bredde er 30 centimeter. Sæt plexiglaspladerne fast på hver side med skruer. Bor små huller til skruerne med tre–fire centimeters mellemrum. Hvis I bruger søm eller ikke borer huller, kan I komme til at flække pladen. Læg skiftevis et lag fugtigt sand og et lag fugtigt muldjord ned i boet, så det dækker de første 20 centimeter. Slut af med at lægge et fem centimeter tykt lag af blade. Grav ti regnorme op i haven og sæt dem ned i boet. Regnorme foretrækker, at det er mørkt, fugtigt og køligt. Lad boet stå et køligt sted. Sørg for, at jorden er fugtig, men ikke gennemvåd, og sæt en papkasse over boet eller lav et lille hylster af sort karton eller plastik. Efter nogle dage skulle I kunne se ormegange i jeres ormebo.
19
Layout affaldsbog 3
20
25/03/07
13:56
Side 20
Layout affaldsbog 3
25/03/07
13:56
Side 21
Er jeres affald farligt for dyrene? På Taps skole i Sønderjylland har man en flot udstilling med udstoppede dyr. Den møder børn og voksne i en stor glasmontre ved skolens indgang. Her kan man se en række dyr i et smukt stykke dansk natur. Men naturen har haft besøg af et tankeløst og farligt skovsvin. Når man kigger nærmere efter, er mange af dyrene i fare på grund af affaldet. Ølflasker, konservesdåser, madpapir og andet affald flyder overalt. Skovsvinene er borte, og dyrene er kommet tilbage. Her er en duehøg, som har været så uheldig at få en plastik-dåseholder omkring halsen. Den er ved at blive hængt, fordi et af de andre huller har fået fat omkring en gren. En skovhornugle sidder og ser sultent ned på en mus, der er på vej ind i en dåse. Dåsen har et dødningehoved på etiketten, så indholdet har nok været giftigt. En grævling roder rundt i griseriet. Mon den også kommer galt af sted? Et rustent søm med spidsen opad anes i nærheden. Et pindsvin har fået snuden klemt fast i en anden dåse. En af dens unger forsøger at kravle over et stykke papir hen til en lækker skarnbasse. En stor ræv har fået et glasskår fra en knust ølflaske op i poten, og blodet sprøjter ud af såret. Dens ryg er krummet i smerte. Et stykke sejlgarn har tiltrukket sig et lille egerns opmærksomhed. Mon den snart bliver viklet ind i snoren? En henslængt plastikboks har virket som en fælde for en skrubtudse. Den ligger nu som en indtørret tudsemumie.
21
Layout affaldsbog 3
25/03/07
13:56
Side 22
Dødsfælder for dyr – Glasskår Det er naturligvis farligt for både mennesker og dyr at træde på et glasskår og andre skarpe ting. For dyrene kan det være svært at rense såret, da de hele tiden går udenfor. Der kan derfor let gå betændelse i sårene.
Lav jeres egen kampagne mod farligt affald i naturen I kan gøre flere ting for at hjælpe dyrene, så de ikke kommer til skade. I kan selvfølgelig selv gå ud og samle affald i naturen og sørge for, at I ikke selv kommer til at smide noget. I kan også lave en kampagne, hvor I fortæller andre, at det er farligt og forkert at smide affaldet. Find nogle af de ting, der er beskrevet her og på de næste sider. Lav en udstilling på skolen med tingene og nogle plakater, der fortæller, hvordan det kan være farligt for dyrene. Det kan være, I kan spille et skuespil med nogle af tingene og nogle dyr fra naturen. Lav en hjemmeside eller måske et brev til jeres forældre og kammerater. I må gerne kopiere tegningerne og teksterne fra denne bog til kampagnen.
22
Flasker og plastikbeholdere Meget af det affald, der bliver smidt i naturen, indeholder rester af noget spiseligt. Det tiltrækker dyrene. Mus og spidsmus kravler ned i flasker, dåser og glas og bliver fanget. Pindsvin sidder fast i plastbeholdere og dør af sult. Små stykker plastik kan give dyrene forstoppelse og ødelægge deres mave- og tarmsystem. Resultatet er i alle tilfælde det samme: En langsom og pinefuld død.
Fiskeliner, elastikker og snor Man finder tit fugle, der har fået ben, vinger eller halsen viklet ind i fiskeliner, elastikker eller stumper af snor og fiskenet. Også plastikholdere til dåser og net fra mejsebolde er farlige. Fuglene dør, når de ikke kan bevæge sig for at skaffe vand og føde. De kan også blive kvalt.
Layout affaldsbog 3
25/03/07
13:57
Side 23
r – nej tak! Dåser og andet metal I Danmark kan man nu købe sodavand og øl på metaldåser. Selv om der er pant på dåserne, smider mange dem i naturen. Hvis metaldåserne lander på en græsmark, kan de blive skåret i skarpe stykker af grønthøsteren, når marken bliver slået. Metalstykkerne kan ende i maven på de køer, der spiser det høstede græs. Køerne kan dø af indre blødninger i maven fra de skarpe metalstykker. Olie Måske har du om sommeren prøvet at gå på stranden og så pludselig træde i noget sort, klistret stads. Det er små klumper af olie, der sikkert kommer fra skibe, der skyller olien i havet. Olien er affald på skibene, og mange skyller olien over bord, selv om det er ulovligt. Olien er livsfarlig for både fugle, fisk og andre dyr.
Cigaretskod Hvis et cigaretskod smides i naturen, hvor der er tørt, kan det meget let starte en skovbrand. Rigtig mange brande starter på den måde hvert år. Det er selvfølgeligt farligt for både dyr og mennesker. Cigaretskoddene indeholder også en række giftstoffer. Giftrester Man ser ofte flasker med farlige stoffer smidt i naturen. Det kan være klorin, terpentin, malingrester, rengøringsmidler, medicinrester, batterier eller elektronikaffald. Giftstofferne ender tit i vandmiljøet. Her kan de dræbe dyrene med det samme eller ophobe sig gennem fødekæderne.
Tjek jeres affald for dødsfælder! Undersøg det affald, I har samlet i naturen. Fandt I nogle af de ting, der er beskrevet her? Hvis I gjorde, har I måske reddet nogle dyr fra store lidelser.
23
Layout affaldsbog 3
25/03/07
13:57
Side 24
Børn og affald i hele v Vi bliver flere og flere mennesker på jorden, og vi vil alle sammen gerne have de samme muligheder for at kunne bruge og købe de ting, vi ikke synes, vi kan undvære. Det skaber mere affald, og det skaber igen nogle store udfordringer med at behandle affaldet på den rigtige måde. Rundt omkring i verden skaber affaldet problemer, der er meget anderledes og større end i Danmark. I fattige lande har børn et helt andet forhold til affaldet.
Tal om... Se på billederne og tal om, hvordan I tror børnenes hverdag er.
Egypten Drengen her hører til ”Affaldsfolket”. De lever i Cairo i Egypten, hvor de samler affald i byen og sorterer det. Børnene kører det sorterede affald væk fra lossepladserne på æselkærrer. Affaldsfolket i Cairo kan genbruge op til 85% af det affald, de samler.
Nicaragua Drengen holder et kort hvil på kanten af sin kurv. Om lidt skal han igen rode i affaldet på lossepladsen for at finde nok flasker, dåser og andre ting, der kan genanvendes og sælges. Det gør han hver dag for at skaffe mad.
Filipinerne Pigen samler affald på en losseplads i hovedstaden Manila. Der er snart ikke mere plads til den kæmpemængde affald, der hver dag kommer fra byen. For et par år siden væltede et bjerg af affald på lossepladsen og dræbte over 200 affaldssamlere.
24
Layout affaldsbog 3
25/03/07
13:57
Side 25
e verden Elfenbenskysten Alpha er fire år gammel. Han sidder dagen lang og banker dåser, som er fundet i affaldet flade. Dåserne kan sælges for småpenge, og aluminiummet kan genanvendes.
Brasilien I Brasilien lever tusindvis af børn på gaden. Pigen her drikker mælk af en mælkedunk, hun lige har fundet på lossepladsen.
Mexico Pigen Marisol og hendes mor samler dåser på lossepladsen, hvor Marisol engang fandt en død kvinde. De håber at tjene nok penge til at kunne komme til USA, hvor Marisols far allerede bor.
25
Layout affaldsbog 3
25/03/07
13:57
Side 26
En bulldozer flytter grønt glas på et lager. Glasset skal smeltes om og genanvendes.
Genbrug og genanvendelse Selv om ordene ligner hinanden er der forskel på at genbruge og genanvende ting. Når noget genbruges, så bruger man det til det samme flere gange. Det sker for eksempel, når man indsamler og renser en sodavandsflaske for at fylde sodavand på den igen. Det er også genbrug, hvis I bytter legetøj med en kammerat eller giver jeres aflagte jakke videre til jeres små søskende. Man kan også sige, at bibliotekerne er en slags gratis genbrugscentraler for bøger.
26
Når noget genanvendes bliver det først lavet om til en råvare, der så kan laves nye ting af. Det sker med meget af vores affald. Glas fra glascontainere bliver smeltet og lavet til nye ting af glas. Indsamlet papir bliver lavet til papirmasse og lavet til nyt papir, æggebakker eller pap. Haveaffald bliver lavet til kompostjord, som kan bruges igen i haven. Aluminiumsdåser bliver smeltet om og ender måske som et fly eller en bil.
Tal om...
Tal om...
Kan I komme i tanke om andre ting, I genbruger? Er der ting, der ikke kan genbruges? Har I fundet ting i naturen, der kan genbruges?
Kan I komme i tanke om andre ting, der genanvendes? Er der ting, der ikke kan genanvendes? Har I fundet ting i naturen, der kan genanvendes?
Layout affaldsbog 3
25/03/07
13:57
Side 27
Tag på besøg Tag på besøg på jeres forbrændingsanlæg Undersøg, hvor det nærmeste forbrændingsanlæg ligger. Ring eller mail og spørg, om I må komme på besøg og høre mere om anlægget. Mange forbrændingsanlæg har en hjemmeside, hvor I kan få kontaktoplysninger og flere informationer.
Noget skal brændes Der er affald, der hverken kan genbruges eller genanvendes. I Danmark brænder vi meget af det affald i forbrændingsanlæg. Det er der flere gode grunde til. For det første fylder affaldet meget mindre, når det er brændt. Affaldet brændes ved meget høje temperaturer, så der er kun slagge og noget materiale fra den rensede røg tilbage. Slaggen kan genanvendes, når der bygges veje. På den måde skal vi ikke have så meget affald liggende på lossepladser. For det andet bruger man varmen fra ovnene til at lave fjernvarme og elektricitet. Det affald, du putter i din skraldespand, ender på forbrændingsanlægget. Det gør cirka 25% af alt affald i Danmark.
Tal om... Kan I komme i tanke om ting, der ikke må ende i forbrændingsanlægget? Har I smidt ting i skraldespanden, som burde være endt et andet sted? Er der også ulemper ved at brænde så meget af affaldet i forbrændingsanlæg?
27
Layout affaldsbog 3
25/03/07
13:57
Side 28
Fire gode genbrugs-ideer Hvis I kigger i skabene, i kælderen eller på loftet derhjemme, finder I sikkert en masse ting, I ikke har brugt i mange år. Her er fire ideer til, hvordan I kan genbruge nogle af alle de fine og gode ting, der ellers bliver smidt væk eller ligger et sted og samler støv.
Loppemarked og byttedag Det kan være en rigtig god ide at holde et loppemarked eller en byttedag for børn. Her kan I bytte og måske sælge det legetøj, bøger, spil, musik og andet, I er blevet for store til eller ikke leger med mere. Sørg for at lave nogle regler for, hvordan der byttes og sælges, og hav altid nogle voksne med, der sørger for, at alting går retfærdigt til. Det er naturligvis vigtigt, at ingen går hjem og er kede af det, og at ingen bliver snydt.
28
Det legetøj, der er tilbage, når dagen er slut, kan måske samles til en legekasse i børnehaven eller fritidsordningen. I kan måske også bare lave en indsamling af brugt, men godt legetøj til børnehaven. Måske kan I også invitere jeres forældre, og det kan endda være, de kan bytte børnetøj og andre ting, de ikke bruger mere.
Tal om... Spørg jer selv Hvad kan vi undvære? Hvad har ligget ubrugt i over et år? Hvad får vi aldrig brug for, men er for godt til at smide ud?
Layout affaldsbog 3
25/03/07
13:57
Side 29
Lav en udklædningskasse
Det er smaddersjovt at klæde sig ud. Alle steder bør man derfor have en stor samling af udklædnings-tøj. Det behøver ikke være nye og fine prinsessekjoler og ridderrustninger alt sammen. Lav en indsamling af hatte, sko, jakker, parykker, gammelt fastelavnstøj og andre sjove ting fra jeres søskende, forældre og bedsteforældre.
Udklædningskassen kan bruges både til teaterforestillinger, små dramastykker, leg og til fastelavn. Skulle I få samlet for meget tøj sammen, kan det bare afleveres til genbrug.
I kan måske lave en liste over ting, I særligt gerne vil have fat på.
s, Byggelegeplad rnevogne brædder og ba Send en seddel med hjem til jeres forældre og lav måske en aftale med den lokale genbrugsstation om, at I kan hente gamle brædder, plader, barnevognshjul og andet godt til en byggelegeplads i jeres fritidsordning. Her skal der være mulighed for at hamre, save, skrue, male, konstruere og sætte de gamle ting sammen til nye hytter, biler, opfindelser og andet sjovt. I skal selvfølgelig også bruge noget værktøj og nogle søm og skruer. Det behøver I sikkert heller ikke købe. Der er mange, der har ekstra værktøj og gamle dimser liggende i skuret. Det er selvfølgelig nogle ting, I skal aftale med de voksne. Det kan være lidt farligt at arbejde med værktøjet, men det er altså også sjovt, og så kan man lære en masse. Måske kan I arrangere et sæbekassevæddeløb eller lave en lille by af hjemmelavede legehuse.
Brugte ting kan hjælpe mennesker i nød
Røde Kors er verdens største hjælpeorganisation. De hjælper mennesker i nød over hele verden. Dansk Røde Kors skaffer blandt andet penge til hjælpearbejdet gennem indsamling af genbrugsting. På den måde kan gammelt tøj og andre ting lette den daglige kamp for livet for mange mennesker efter for eksempel jordskælv eller oversvømmelse. Dansk Røde Kors har over 1100 containere til genbrugstøj og sko stillet op rundt omkring i Danmark. Genbrugstøjet sorteres, og en del sælges i de cirka 190 Røde Kors-butikker rundt omkring i landet.
Andet sendes direkte til børn og voksne i udviklingslandene eller til katastrofeområderne. Hvis tøjet er i stykker, sælges det til nogle, der laver det om til gebrugsstof eller tvist – det, som mekanikere tørrer oliefingre i. I kan få mere at vide om Dansk Røde Kors og finde en tøjcontainer eller en genbrugsbutik, hvor I bor på hjemmesiden www.drk.dk
29
Layout affaldsbog 3
30
25/03/07
13:57
Side 30
Layout affaldsbog 3
25/03/07
13:57
Side 31
Lav en skraldeskulptur Hver morgen cyklede den danske kunstner, Henry Heerup, fra sin lejlighed og ud til sin have, hvor han lavede kunst. På cykelturen fandt han skrald, som folk havde smidt i naturen. Det kunne være ølkapsler, cykelhjul eller en gammel dør. Heerup tog skraldet med hjem. Han lavede skulpturer, af de ting han fandt. Han kaldte skulpturerne ”skraldemodeller”.
Heerup var god til at vise det smukke i brugte ting. Heerup mente, at alle ting havde en ”sjæl”, at de blev levende, når de blev brugt. Når man smider tingene ud, så glemmer man dem, og det er, som om de bliver slået ihjel. Når Heerup samlede det skrald op, som andre havde smidt fra sig, mente han altså, at han gav det nyt liv ved at bruge det til skraldemodeller. Nu var det ikke bare en spand eller et hjul, men en del af et kunstværk.
Heerup brugte sin fantasi, når han lavede skraldemodeller. Han satte tingene sammen på en ny måde, så de gamle brugte ting blev forvandlet til noget nyt. Skraldet kunne blive til sjove væsner og figurer. Selvom Heerup gav tingene en ny mening, ville han også gerne have, at man kunne se, hvad de havde været engang. En spand kunne blive til en hat og en kapsel til et øje. Heerup var god til at se på de brugte tings former og farver i stedet for at tænke på det, de havde været, før de blev en del af en skraldemodel.
I kan også lave jeres egen skraldeskulpturer af noget af affaldet, I har samlet op i naturen. Det kan være både små og store figurer. På modsatte side kan I se en af Heerups skraldemodeller. Den kaldte han for ”Fotografen”, og den kan sammen med andre skraldemodeller ses på Heerup Museum i Rødovre. Fotoet til højre er en figur lavet af små modstande og andre dele fra en computer, som er loddet sammen på en lille printplade.
Børnene i indskolingen på Langebjergskolen i Humlebæk har set Heerups skraldemodeller og lavet deres egne skulpturer.
31
Layout affaldsbog 3
32
25/03/07
13:57
Side 32
Layout affaldsbog 3
25/03/07
13:57
Side 33
Det danske pant- og retursystem I over 100 år har man vasket og genbrugt tomme ølflasker i Danmark. Glasværket Holmegård begyndte i 1890 at lave ølflasker, som kunne fyldes op igen og igen. Retursystemet blev udbygget omkring 1930. Flasker, som vaskes og fyldes igen, kalder vi i dag for returflasker. Der findes mange forskellige typer af returflasker. Men det er ikke kun returflaskerne, der kan bruges igen. Dåser og engangsflasker af glas og plast kan også genanvendes. De kan smeltes om og blive til nye ting. I Danmark har vi en lov, der siger at øl, sodavand, cider, alkoholsodavand m.m. skal indgå i det danske pant- og retursystem. Det betyder, at I betaler pant for flasken eller dåsen, når I køber den. Panten får I så retur, når I igen afleverer flasken i butikken eller i flaskeautomaten. Det betyder meget for miljøet, at der er pant på flasker og dåser. Når der er pant på dåser og flasker undgår vi, at de bare smides i naturen, på vejen eller i skraldespanden. I stedet for bliver de brugt igen eller smeltet om til nye ting. Og det sparer os både for en masse affald og for energi til at fremstille nye flasker og dåser. I Danmark er der pantmærker på engangsflasker og dåser med øl og sodavand. I kan se nogle af dem her:
Vidste I... at det tager op til 500 år at nedbryde en aluminiumsdåse i naturen og op til 1 million år at nedbryde en glasflaske? at de tomme emballager fra drikkevarerne kan genbruges og for eksempel ende som stegepander, bildele, vaser, bamser, flødebollebakker og fleecetrøjer? at 100 aluminiumsdåser kan smeltes om og blive til 88 nye dåser? Aluminium kan genbruges utallige gange, og det nedsætter forbruget af råstoffer og energi. Ved genanvendelse af aluminium sparer man op til 95% af den energi, der skal til, for at fremstille nye aluminiumsdåser.
Bogstaverne A, B og C fortæller pantsatserne: Pant A er 1 kr., Pant B er 1,5 kr. og Pant C er 3 kr.
Gå på internettet... I Danmark er det virksomheden Dansk Retursystem, der driver pant- og retursystemet. I kan læse meget mere om pant- og retursystemet på Dansk Retursystems hjemmesider www.pantinfo.dk og www.dansk-retursystem.dk Her kan I også finde links til sjove spil og konkurrencer og måske vinde en præmie.
Undersøg... Hvis I har samlet affald i naturen, kan I undersøge, hvor mange flasker og dåser I har fundet. Sorter affaldet og tjek derefter, om der er pant på flaskerne og dåserne. I kan så indløse panten i returautomaten i butikken og få et tilskud til klassekassen. I kan ikke få pant for dåser og flasker, som er købt i udlandet. Der er også emballager købt i Danmark, der er uden pant – f.eks. er der ikke pant på flasker med juice eller iste. Det betyder ikke, at flaskerne og dåserne ikke kan genanvendes. Så sørg for at aflevere alle emballager i de rigtige containere på genbrugsstationen eller i flaskecontainerne, så materialerne bliver genanvendt. Mange butikker med returautomat tager også imod flasker og dåser uden pant. Fandt I flest flasker og dåser med pant eller uden? Hvem, tror I, smider pantflasker og dåser fra sig i naturen? Hvad synes I, man skulle få i pant for en tom flaske? Er der andre ting, man kunne putte pant på for at spare affald, energi og råstoffer?
www.daaserydderen.dk Gennem spil og leg kan mindre skolebørn lære om pant, genanvendelse af dåser og flasker, affald og miljø. Læs også om den årlige skolekonkurrence!
Gå på internettet...
www.daasepatruljen.dk Spil Dansk Retursystems sjove indsamlingsspil, Dåsepatruljen. Kør ud og vær med til at rydde byen for returdåser, og I har måske chancen for at vinde en af de flotte præmier.
33
Layout affaldsbog 3
25/03/07
13:57
Side 34
Byg en kompostbeholder Hvis I har jeres egen kompostbeholder, sparer I forbrændingsanlæggene for en masse affald. Samtidig kan I følge med i nedbrydningen af det organiske affald til god kompostjord til skolehaven. Kompostjord er værdifuldt til forbedring af jorden og som gødning til planterne. Affaldet omdannes hurtigst til kompostjord, hvis der er vand, ilt og varme i beholderen. Hold komposten fugtig, hvis den er ved at tørre ud, og anbring beholderen i halvskygge. En gang imellem skal affaldet vendes med en spade eller en greb. Når dyr, svampe og bakterier tager fat på at omdanne komposten, udvikles der varme. Hvis komposten er kold inde i midten, er det på tide at vande og vende affaldet.
Der skal bruges 6 stolper (10x10 cm) a 130 cm 24 brædder, 14 cm brede, 100 cm lange og ca. 1,5 cm tykke søm og hammer spade til at grave stolperne ned med
· · · ·
1. Stolperne Fire stolper graves 30 cm ned i jorden i et kvadrat, der er 1 meter på hver led. De to sidste stolper graves ned på kompostbeholderens forside med 2 centimeters afstand til de forreste stolper.
2. Siderne Brædderne hamres fast med søm på de tre af siderne. Husk at sætte brædderne tæt, så fugtigheden bevares.
3. Forsiden På forsiden sættes brædderne ned mellem de to stolper. Så kan de let løftes op igen, når du skal vende komposten eller fjerne den færdige kompostjord forneden.
Kompostbeholdere kan bygges på mange måder. Det er vigtigt at huske på at beholderen helst ikke skal være mindre end den, der er beskrevet her. at det skal være let at fylde affald i beholderen. at det skal være let at tømme beholderen. at det skal være let at vende affaldet i beholderen. at beholderen skal være så tæt, at den holder på fugtigheden.
· · · · ·
Hvad må jeg komme i komposten? Du må gerne bruge Du skal ikke bruge planteaffald fra køkkenet for meget vådt græs fra græsplænen æggeskaller syge planter planteaffald fra haven for store grene kaffegrums og teblade kødrester og brød (det tiltrækker rotter) aske
· · · ·
34
· · · · ·
4. Komposten Fyld det grønne affald ned i kompostbeholderen og vand det med en vandkande eller en haveslange. Affaldet må hverken blive for vådt eller for tørt. I løbet af et års tid kan du hive det første læs kompostjord ud af beholderens bund. Det kan bruges som gødning i haven.
Layout affaldsbog 3
25/03/07
13:57
Side 35
Skåle af genbrugspapir Hvis I har noget papir, der skal smides ud, kan I genbruge det til nogle flotte skåle. Ud over papiret skal I bruge tapetklister, plastfolie, lidt madolie, skåle i forskellige størrelser og noget maling. Skålene skal laves af papmachemasse. Papmache betyder egentlig ”tygget papir” på fransk, men vi nøjes med at ælte massen sammen.
1
Riv nogle gamle aviser eller andet papir i stykker, og læg det i blød i en spand vand dagen før, I skal bruge det. Tag rigeligt med papir. Dagen efter klemmer I det meste af vandet ud af papiret.
2
Papiret er nu nogle fugtige klumper, som skal æltes godt sammen med tapetklisteret. Det tager lidt tid, men det er god træning for fingermusklerne. Jo længere I ælter, jo finere bliver jeres papmachemasse, der også kaldes pulp. I kan bruge en røremaskine fra køkkenet, hvis I kan overtale de voksne til at låne jer den. Massen skal til sidst ligne gråt ler.
3
Tag en skål med en facon, I synes er flot. Smør lidt madolie på indersiden af skålen og læg plastfolie oven på olien. Olien holder folien på plads og sørger for, at I kan lægge den fint og glat i skålen. Folien sørger for, at pulpen ikke hænger fast. Læg nu et lag pulp oven på plastfolien. Det skal være cirka en centimeter tykt. Sørg for, at massen hænger godt sammen og ret kanterne til, så de bliver lige. Lad det hele tørre i en uges tid.
Naturpapir
4
Papmacheskålen skrumper lidt ind, når den tørrer. Det er let at løfte jeres nye skål op af den gamle. Måske skal den tørre lidt længere, efter I har taget den op. Mal først skålen med en gang hvid grundmaling. Mal den så i farver og mønstre, I synes er flotte. Til sidst kan I give den en gang klar lak. Så holder den længere og kan bedre tåle at blive lidt fugtig.
I naturen er der et dyr, der laver sit hus af papmache. Hvepsene tygger små stykker træ og blander det med spyt. Hvepsene bygger deres bo med den tyggede papirmasse.
35
Layout affaldsbog 3
25/03/07
13:57
Side 36
Hjemmelavet legetøj
Der er rigtig mange børn rundt omkring i verden, som selv må lave deres legetøj. De bruger ting, som ellers skulle smides væk. Det kan I også prøve.
Mupira (sokkebold)
I skal bruge: En gammel sok, små stykker plastik og tøjstumper (totter af tørt græs og blade kan også bruges) og noget snor eller stærk tråd. Mupira betyder bold.
Sådan laver I en afrikansk bold: Vend sokken med vrangen udad. Bind en tynd snor eller tråd om tåen. Vend retten udad igen. Fyld sokken op med fyldet. I skal gøre den rund som en bold. Bind snor eller tråd om toppen. Vend det sidste stykke af sokken ud omkring bolden.
Kigali (tøndebånd) I skal bruge: En gammel fælg fra en voksen-cykel. En lige og stærk gren på cirka en meter. Kigali betyder tøndebånd. Det var det, piger og drenge løb op og ned ad vejen med i gamle dage.
Sådan gør I: Fjern alle eger fra hjulet. Eger er de stænger, der går fra fælgen til midten. Tril med hjulet ved at slå til det med grenen. I kan lave konkurrencer på fodboldbanen eller i skolegården om, hvem der kommer først eller hvem, der kan holde sit hjul trillende i længst tid.
36
Layout affaldsbog 3
25/03/07
13:57
Side 37
Orkester I skal bruge: Paprør, flasker, glas, urtepotter, poser, dåser, kasser og meget mere. I kan lave jeres eget genbrugsorkester med ting, I ellers skulle smide ud. I skal selv opfinde alle instrumenterne. I kan for eksempel fylde ris eller ærter i tomme dåser. I kan komme vand i nogle ens glasflasker og stille dem på række. Flaskerne giver forskellige toner, når I slår på dem med en gaffel eller puster forsigtigt hen over flaskehalsen.
Flaskerne kan stemmes ved at hælde lidt vand i eller ud af flaskerne.
papkasse og en trompet af en gammel kaffekande.
I kan tromme på oppustede plastikposer og trutte i rør eller slanger. Man kan lave en gulvbas af en balje eller en
Lad genbrugsorkesteret spille en koncert for de andre børn eller jeres forældre.
Snurre I skal bruge: Bomuldssnor (cirka 80 cm), en kapsel, hammer og et søm. Læg kapslen på en flise. Slå den flad med en hammer. Læg den flade kapsel på et bræt. Brug sømmet og hammeren til at banke to små huller i kapslen. Der skal være en centimeter mellem hullerne. Træk bomuldssnoren gennem hullerne. Bind enderne sammen. Tag fat i snorene. Bevæg den ene hånd, så snorene bliver snoet. Ved at bevæge hænderne fra hinanden og mod hinanden kan I få kapslen til at dreje rundt i en fantastisk fart. I kan male farvede striber på kapslen. Det ser flot ud. I kan lave små snit i kapslen og bøje kanterne. Bøj dem skiftevis til den ene og den anden side og pas på fingrene. Så giver det en hvislen eller en fløjtelyd, når den snurrer rundt.
Tal om... Hvornår har I sidst lavet jeres eget legetøj? Har I nogensinde lavet legetøj af genbrugsting?
37
Layout affaldsbog 3
25/03/07
13:57
Side 38
El-skrot
De fleste børn har en mobiltelefon, en musikafspiller, et ur, en computer, elektrisk legetøj eller andre små og store elektroniske dimser. Vi bruger flere og flere elektriske og elektroniske ting. Altså ting, der enten har en ledning eller skal bruge batterier. Vi synes også, at ting som computere og mobiltelefoner hurtigt bliver forældede – det giver bjerge af el-skrot. El-skrot skal behandles med omtanke. I har måske hørt, at brugte batterier og andet el-skrot ikke må komme i skraldespanden – men ved I hvorfor? El-skrot og batterier indeholder nogle skadelige stoffer. Nogle af stofferne kaldes tungmetaller. Det er for eksempel bly, cadmium og kviksølv. Tungmetaller kan blive optaget i vores krop, og hvis vi får meget tungmetal i kroppen, bliver vi syge. Tungmetallerne og andre giftstoffer kan også ende ude i naturen. Det kan ske, hvis affaldet smides i naturen, hvis stofferne siver ned i jorden og vandet fra lossepladser eller, hvis elskrottet bliver brændt. Der er giftstoffer, der kan spredes med røgen og andre stoffer, der oplagres i slagge og aske.
Hvad gør vi med el-skrottet? Derfor skal alt el-skrot afleveres som farligt affald på genbrugspladsen. Der bliver det sendt videre til steder, hvor man kan behandle det på den rigtige måde.
38
Meget el-skrot bliver omhyggeligt skilt ad. Mange af materialerne kan nemlig bruges igen. Det betyder også at vi sparer en masse energi og råstoffer. Det kræver nemlig meget mindre energi at udvinde stofferne fra el-skrottet end at skulle hente dem ude i naturen.
Hvad kan genanvendes? Glasset fra computeren eller fjernsynet kan bruges i nye skærme eller til bilruder. Jern, aluminium og andre metaldele smeltes om og bruges i nye råvarer på fabrikker. Fra printkort i computere og fra ledninger kan man genbruge ædelmetaller som guld, sølv, platin og kobber. Fra gamle batterier kan man genbruge metaller som nikkel og cadmium. Og så er der også nogle af delene fra skrot-computerne, der er så gode, at de direkte kan genbruges i andre computere. Men vi har desværre ikke fundet supergode metoder til at genbruge alle stofferne på en billig måde. Derfor ligger meget elektronik-affald på lagre og venter på, at vi finder nye måder at behandle det på.
Hvad med jeres eget el-skrot? Det er vigtigt, at I ved, hvor I kan aflevere el-skrot og batterier i den by, hvor I bor. Undersøg, om I kan aflevere en brugt mobiltelefon og batterier i supermarkedet, på apoteket, hos den forhandler, hvor du købte mobiltelefonen eller et helt fjerde sted. I kan også ringe til kommunen og spørge dem til råds. Ved I hvor der er en genbrugsstation i jeres by?
Layout affaldsbog 3
25/03/07
13:57
Side 39
Hvad kan I gøre for at skabe mindre el-skrot? · Brug genopladelige batterier i stedet for almindelige batterier. · Brug ting med solceller i stedet for batterier. · Sluk for jeres elektroniske ting, når I · · ·
ikke bruger dem. Så sparer I både strøm og batterier. Smid aldrig batterier og ting, der bruger strøm, i skraldespanden. Aflever dem på genbrugspladsen eller giv den gamle mobiltelefon til et godt formål. Køb kun nogle elektroniske ting, I vil bruge i lang tid og kun det, I virkelig behøver. Overtal jeres forældre til at gøre det samme. Har I flere ideer?
Indsamling
Tal om...
Vidste I...
Hvorfor tror I, vi smider flere og flere ting væk, selv om der er noget af det, der stadigvæk kan bruges? Har I prøvet at kassere en mobiltelefon? Har jeres forældre?
At vi i Danmark skrotter cirka 100.000 tons elektronik hvert år, og at der ligger mindst 10 millioner gamle mobiltelefoner i de danske hjem?
Gå på internettet...
Indsamling af brugte mobiltelefoner til et godt formål Dansk Røde Kors indsamler brugte, men brugbare mobiltelefoner. De sælger så mobiltelefonerne videre til et firma, som genbruger dem. Pengene bliver brugt til hjælpearbejde. 10 mobiltelefoner kan eksempelvis give rent vand til 25 mennesker i en måned. På Røde Kors’ hjemmeside www.redcross.dk kan I finde ud af, hvor I kan aflevere mobiltelefonerne.
Spil Magnus og Myggen Miljøspil På hjemmesiden www.magnusogmyggen.emu.dk kan I spille et spændende miljøspil med Magnus og Myggen. Med spillet kan I få mere at vide om de mange elektroniske og elektriske produkter, som I selv bruger. I kan også høre, hvordan I kan passe bedre på miljøet. Spillet er lavet til børn, der går i 5.-6. klasse.
Mobiltelefonerne må gerne være gamle, men de skal kunne virke – ellers er det el-skrot, som har det bedst på genbrugspladsen.
39
Layout affaldsbog 3
40
25/03/07
13:57
Side 40
Layout affaldsbog 3
25/03/07
13:57
Side 41
Tjek på affaldet på jeres skole På jeres skole er der hver dag også masser af affald, der skal behandles på en fornuftig måde. Vil I være med til at undersøge affaldets veje på skolen, skabe mindre affald, sørge for, at mere bliver genanvendt, og at farligt affald ikke ender de forkerte steder? Hvad sker der med skolens affald? Gå først en runde på skolen og skriv ned, hvor der er skraldespande, containere og andre beholdere til indsamling og opbevaring af skolens affald. Er der særlige beholdere til affald, der kan genanvendes på skolen? Hvad gør man med batterier, malingsrester, rengøringsmidler, lysstofrør, printertonere og andet farligt affald? Spørg pedellen og/eller skolelederen om skolen har en plan og følger nogle regler for indsamling og genanvendelse af affald. Undersøg eventuelt sammen med pedellen, hvor meget affald, der produceres på
skolen hver dag, og hvad der er mest af. Undersøg også, hvem der er bedst til at aflevere affaldet til genbrug og hvem, der har svært ved at ramme skraldespandene.
Lav en plan Når I har et overblik over affaldets veje på jeres skole og eventuelle problemer, kan I lave forslag, der skaber mindre affald, sørger for, at mere kommer til genbrug og genanvendelse, og at det hele foregår mere miljørigtigt. Husk at tale med både skoleledelse, lærere, elever og pedellen, så I også kan samle deres gode ideer og sammen sørge for, at planerne bliver til noget. Slut af med at lave nogle aftaler for hele skolen og sørg for, at alle kender til både problemerne med affaldet og til løsningerne, der kan gøre jeres skole til en mere miljørigtig skole. Lad eventuelt skolebestyrelsen se og godkende planerne. Undersøg efter et stykke tid, om planerne har virket.
I kan starte med papir og pap Hvis I ikke har mod på at lave en stor affaldsplan, kan I måske starte med at kigge på papir og pap. En skole eller en børnehave bruger masser af papir. Prøv at undersøge: Hvordan kan vi bruge mindre papir og pap? Både hjemme og på skolen kan I for eksempel sige nej tak til reklamer og gratisaviser. I kan måske også lave regler og aftaler om, hvornår og hvor meget, I kopierer og printer ud på printerne (det gælder også lærerne). Bruger vi genbrugspapir? Når man laver nyt papir, bruger man en masse træ, vand, energi og kemikalier. Til genbrugspapir bruger man mindre vand, kemikalier og energi. Det betyder, at genbrugspapiret belaster natur og miljø mindre. Kan vi sortere mere papir og pap til genanvendelse? Hvordan samler I papir og pap ind? Sorterer I ordentligt, og har skolen en aftale om afhentning af papir og pap til genanvendelse?
Vidste I... En søndagsavis kan genanvendes til 35 æggebakker med plads til 10 æg i hver! Produktion af genbrugspapir kræver cirka 10 gange mindre energi end produktion af nyt papir! På hverdage uddeles cirka 1.800.000 gratisaviser i Danmark, og rigtig mange genanvendes ikke!
41
Layout affaldsbog 3
25/03/07
13:57
Side 42
Genbrugspladsen Alle kommuner har en eller flere genbrugspladser. Nogle steder kaldes de for genbrugsstationer, containerpladser eller noget helt fjerde. Her kan I aflevere en masse forskelligt affald, der ikke skal i affaldsspanden. Det er jeres kommune, der har ansvaret for genbrugspladserne. Kommunen sørger for at sende affaldet videre til nogle, som genanvender affaldet. Noget affald sendes til forbrænding, og andet bliver deponeret på lossepladser. En del af det farlige affald sendes videre til behandling på virksomheder, der har specialiseret sig i at arbejde med for eksempel kemikalieaffald eller batterier.
Jørgen arbejder på containerpladsen i Humlebæk. Han tager hvert år imod mange skoler, der gerne vil lære noget om affald og sortering. Han var også med til at lave den allerførste containerplads i Danmark.
Tag på besøg Find ud af, hvor der ligger genbrugspladser i jeres kommune. Ring og spørg, om I kan komme på besøg og måske få en rundvisning. I kan sikkert også læse mere om genbrugspladserne på jeres kommunes hjemmeside. Hvis I har været ude for at samle affald, kan I jo tage det med på genbrugspladsen og sortere det, så det ender i de rigtige containere. I kan også spørge om, hvor de forskellige slags affald ender. Det er meget forskelligt, om man må tage ting med hjem fra genbrugspladserne. Find ud af, hvordan det er på jeres genbrugsplads. Der er forskel Der er forskel på, hvor mange forskellige slags affald genbrugspladsen tager imod, og hvordan man sorterer. På næste side kan I se, hvordan man gør på en genbrugsstation i Odense. Kan I lave en liste over jeres genbrugsplads?
42
Layout affaldsbog 3
25/03/07
13:57
Side 43
Odense · n o ti ta s s g ru b n e Nærg cover Cd'er og dvd'er + og ugeblade Aviser, reklamer e, reklamer, ugeblad Aviser, kopipapir, tryksager. Det og r rte ve ku er, katalog d telefonbøger, må ikke blandes me pirposer. pa og bøger eller pap
modtages. Ved isoleringsmateriale nvises til Odense større mængder he r. nte ce ljø Nord Mi Haveaffald fklip fra haver. Vi Blade, græs, grena er re grene og træer sto at til, er henstill er! kk sty re nd neddelt i mi
Bøger ærer vi ryggen af Pga. limningen sk sbruges til genbrug ten bøgerne, og res papir. r Pap og papirpose p, papirposer og Papkasser, bølgepa nyt pap. til karton. Genbruges Planglas elt til aflevering af Containeren er tod med rammer og las henholdsvis plang mer. planglas uden ram
Gulvtæpper meter Brændbart over 1 over 1 meter kan Brændbare ting på bler af træ, bygmø f.eks. være gamle sser, trærødder gematerialer, madra osv. Dæk lge. Med eller uden fæ
s Flasker og syltegla regnet til almindeContaineren er be mt rengjorte rødlige glasflasker sa s. Glasset skal gla øjs tet syl bede- og propper, låg, og – et være renskyll re fjernet. væ kapsler m.m. skal Elektronikskrot orer samt pc'er, Fjernsyn og monit og faxmaskiner Hi-Fi-udstyr, kopiiske og elektriske on ktr ele dre an samt r. produkte
1 meter Brændbart under r og flamingo. Mindre træprodukte s Jord, sand og gru tursten. Med eller uden na Deponi smaterialer m.m. Gipsplader, isolering Imprægneret træ kimprægneret træ Imprægneret og try kemikalier, der e lig far e old eh kan ind rt affaldsbortforurener ved forke skaffelse.
Metal ler, haveredskaber, Metaller, stålmøb r. minium-emballage alu rte gjo samt ren gsapparater Store husholdnin askiner, køleskabe em sk va r, ure Komf mes for madvarer, tøm al sk e og fryser Vi sørger for, at s. ere ev inden de afl , og frysemøblerne lekø freon tappes af nd ha be ere vid til r før materialerne gå ling. nvendelse Blød plast til gena oser, transportkp sti pla e, oli stf Pla st. pla af ge emballa
r og tegl Beton, murbrokke ter Genbrugelige effek bo, bøger/blade/ind e ers div r, ble Mø es lede effekter aftag legetøj. De indsam fra de ere rtn pa jds rbe af vores sama e isationer. På denn humanitære organ lig bil en på dre an måde sikrer vi, at dine genbrugelige måde får glæde af samlede værdier ind de at effekter, og mål. for de går til nogle go
nvendelse Hård plast til gena kloak-, vand- og r, de pla ag z-t pe Tra r og nedløbsrør, drænrør, tagrende olfødder, vasketøjsras pa r, havemøble r, urtepotter, lje ba kurve, spande, blomsterbakker, r, de tøn ds an nv reg sbelbakker, engang elektrikerrør og ka ampoo, rsh hå fra e nk du r, plastflaske e, mælkeflasker, ketchup, remoulad skemiddel, læskeskyllemiddel, opva m. drik m. Asbest og eternit taf asbest- og eterni Mindre mængder gt ldi ho est asb samt holdige tagplader
Tøj , isationer sørger for Humanitære organ m so e, nd sta en sg at de beklædning vn ge, kommer til ga stadig er anvendeli igen. Bilbatterier Batterier isparepærer Lysstofrør og energ kilder. Kviksølvholdige lys Farligt affald rester kan udgøre Olie- og kemikalie ligen og en bo en sundhedsfare i givelserne. om for e far gs nin forure
43
Layout affaldsbog 3
25/03/07
13:57
Side 44
Sortering
Tal om... Hvilke ting, tror I, fylder mest i jeres skraldespande? Er der ting på tegningen, I aldrig ville smide ud – hvorfor?
Hvis I kigger i jeres skraldespand eller på alle de ting, I har samlet op i naturen, er der sikkert meget, der kunne have været genbrugt eller genanvendt. Prøv at se på tingene på den modsatte side og find ud af, hvilke af tingene der passer i de forskellige containere nederst på siden. I kan sætte en streg fra tingene til containerne eller måske sætte en ring om affaldet i den samme farve som containeren.
44
Er der ting på tegningen, I aldrig ville smide i den almindelige skraldespand – hvorfor? Synes I, der mangler nogle containere – hvilke?
Layout affaldsbog 3
25/03/07
13:57
Side 45
45
Layout affaldsbog 3
25/03/07
13:57
Side 46
Links til andre affaldssider for børn, lærere og pædagoger www.affald.dk En flot, sjov og meget lærerig hjemmeside om affald og miljø for børn og voksne. Her kan man arbejde med affaldsplaner, klassens logbog, bruge billedarkivet og spørge affaldseksperten. I kan for eksempel arbejde med temaerne: Papir, kompost, metal, elektronik, farligt affald, indsamling af affald, behandling af affald samt affald og energi. Hjemmesiden er et samarbejde mellem en række affaldsselskaber og kommuner. www.renuge.dk Miljøministeriet har gennem en årrække gennemført Ren Uge i efteråret. Her konkurrerer 5.-7. klasser fra hele landet om at producere den bedste affaldsavis på nettet. På hjemmesiden findes information, quiz, elevaviser, lærervejledning og grønne tips til børnene. Læs også børnenes spændende aviser fra konkurrencen. www.daaserydderen.dk Gennem spil, film og leg med dåsen Tom kan mindre skolebørn lære om pant, genanvendelse af dåser og flasker, affald og miljø. På hjemmesiden kan I også læse om Dansk Retursystems årlige skolekonkurrence. www.dansk-retursystem.dk og www.pantinfo.dk Dansk Retursystem er en non-profit virksomhed, der driver det danske pant- og retursystem for dåser og flasker til øl og visse læskedrikke. På hjemmesiderne kan I finde information om pant, pantmærker og aflevering af tomme dåser og flasker. I kan også læse om de forskellige regler for returflasker og engangsemballager. Hvilke emballager er der pant på? Skal der være dansk pantmærke på alle dåser og flasker? Hvad sker der med pant, som forbrugerne ikke indløser? Hvordan genanvendes dåser?
46
www.daasepatruljen.dk I 2007 kan I spille Dansk Retursystems sjove indsamlingsspil Dåsepatruljen. Vælg bil, kør ud og tøm byen hurtigt for dåser – så har I måske chancen for at vinde en præmie. Et spil og præmier for teenagere. www.groentflag.dk Hvis I arbejder med affald som tema i undervisningen, er der mulighed for, at skolen kan få ”Det grønne flag” til at vaje over skolen som et synligt tegn på, at I har gennemført et miljøundervisningsprojekt af høj kvalitet for hele skolen. Tilmelding sker hos Friluftsrådet på hjemmesiden. www.r98.dk På hjemmesiden findes informationsmateriale til elever og lærere, samt det sjove Trash-spil, hvor skraldemanden skal hjælpes med at sortere affaldet. www.skraldelege.dk Skraldelege for børn mellem 5 og 8 år. Besøg den store Skraldeby med gode ideer på hjemmesiden. www.emu.dk EMU-portalen er startstedet på nettet for alt om undervisning og uddannelse. EMU er for elever og lærere i grundskolen, de gymnasiale uddannelser, erhvervsuddannelserne og seminarierne samt andre undervisningsinteresserede. Her er også temaer om affald for forskellige aldersgrupper. Søg under affald www.refa.dk I/S REFA er et affaldsselskab, der behandler affald fra borgere og virksomheder på Lolland-Falster. På hjemmesiden kan I prøve REFA's affaldsspil og teste jeres viden om affald. Spillet er en meget simpel model af REFA's kraftvarmeværk.
www.affaldsinfo.dk Her på hjemmesiden finder I Videncenter for Affald. Her er forskning, statistikker og rapporter, der går i dybden med viden om affald, politik og affaldshåndteringen i Danmark.