Affaldsindsamling 2017 inspirationshæfte by Danmarks Naturfredningsforening

DANMARKS NATURFREDNINGSFORENINGS

AFFALDS-

INDSAMLING

2017 – Ideer og aktiviteter til leg og læring om affald

LANDSINDSAMLING AF AFFALD AFFALDSINDSAMLING 2017 AFFALDSLEGE

MØD NATURENS NEDBRYDERE

SMÅ FORSØG MED NEDBRYDNING

LAV DIN EGEN KRANIESAMLING 10 KAN I NUDGE JER TIL MINDRE AFFALD OG BEDRE SORTERING? 12 HVAD GØR VI MED......? 14 HVIS VI FINDER EN SKAT? 16 BESØG JERES GENBRUGSPLADS 18 GENBRUGSGULD 20

Titel: Danmarks Naturfredningsforenings Affaldsindsamling 2017 – Ideer og aktiviteter til leg og læring om affald Udgivet af: Danmarks Naturfredningsforening marts 2017 Tekst: Susie Langebæk, Ole Laursen. Illustrationer, fotos: DN, Ole Laursen, Susie Langebæk, Theis Andersen, Knud Andersen, Ditte Valente, Geert Brovad/Statens Naturhistoriske Museum, Colourbox. Layout: SøstreneSandhed – Grafisk Design Tryk: KLS PurePrint Hæftet kan hentes som en pdf eller bestilles hos skoletjenesten i Danmarks Naturfredningsforening på www.dn.dk/skoletjenesten

LANDSINDSAMLING AF AFFALD Hvert forår deltager børn fra hele Danmark i Danmarks Naturfredningsforenings affaldsindsamling i naturen. Børnene er med til at fjerne mange tons affald. Samtidig lærer børn og voksne rundt omkring i skoler, fritidsordninger og børnehaver en masse om affald, genbrug, sortering, kredsløb, ressourcer og naturen. Takket være den store, fælles indsats får vi en renere og smukkere natur, der også bliver et sikrere levested for de vilde dyr. I Danmarks Naturfredningsforening vil vi være med til at sikre, at børn kan vokse op i et land, hvor vi passer godt på vores naturressourcer, og hvor vi kan møde smuk, spændende og ren natur med masser af liv og oplevelser. Inspirationshæftet her er udgivet både til jer, der deltager i indsamlingen, og til alle andre, der gerne vil arbejde aktivt med affald, genbrug og natur.

Læs mere om indsamlingen – også om søndagsindsamlingen for familier, foreninger og andre, som har lyst til at være med til at rydde op i naturen. På hjemmesiden www.affaldsindsamlingen.dk kan I læse meget mere om affaldsindsamlingen. Følg med i, hvor meget der bliver samlet ind, og hvad børnene finder. Tilmeld jer årets indsamling, og find links til mange andre gode affaldshjemmesider, -materialer og -projekter.

AFFALDSINDSAMLING 2017 Inspiration til en god dag Det korte forløb (et par timer) Hvis tiden er knap, eller I bare mest er til spontan affaldsindsamling, så er her en række råd til, hvordan I alligevel får meget ud af dagen. Find et lille og overskueligt område i nærheden af skolen eller institutionen. På selve dagen laver I en kort introduktion til affaldssortering. I kan evt. medbringe en lille sæk med nøje udvalgt affald, som skal sorteres. Den skal indeholde almindeligt affald som f.eks. glas, metal, papir og plastik. Børnene grovsorterer undervejs i indsamlingen. I kan evt. dele dem i hold, som hver samler en type affald. Børnene kan undervejs skiftes, så de får prøvet at samle og sortere de forskellige typer affald. Slut af med at sortere og tale om affaldet. Hvor kommer det fra? Hvor skal det hen? Hvad kan det bruges til? Hvorfor skal det ikke ligge i naturen?

Det lidt længere forløb Som forberedelse til selve affaldsindsamlingen kan I lave et tema om affaldssortering. Snak også gerne med børnene om nedbrydningstid, genbrug og genanvendelse. I kan læse mere og hente materialer elektronisk her: www.affaldsindsamlingen.dk – klik på ’skoler og institutioner’. Hvis I har tid til det, kan I besøge den lokale genbrugsplads. Mange steder har de en formidler, der viser rundt på pladsen. Husk at lave en aftale med pladsen forinden. Måske har I allerede en ide om, hvor I vil samle affald. Ellers kan I tage på en gåtur og finde et egnet sted med både natur og affald. Måske vælger I to forskellige steder, hvor I kan sammenligne affaldet – f.eks. strand og skov. Hvis I på indsamlingsdagen får brug for nogle ekstra hænder, kan I spørge, om nogle forældre kan hjælpe. Slut af med at sortere og tale om affaldet. Hvor kommer det fra? Hvor skal det hen? Hvad kan det bruges til? Hvorfor skal det ikke ligge i naturen? Som afslutning på forløbet kunne I måske kigge på klassens/skolens egen affaldshåndtering og -sortering. Find frem til jeres gode ide, som kan ”nudge” en bedre adfærd frem på skolen.

Gode oplevelser Hvert år får vi masser af gode historier fra indsamlerne – og tak for det! Skriv endelig ind til os med jeres oplevelser omkring jeres affaldsindsamling. Det giver inspiration til andre indsamlere. Her har vi samlet nogle ideer og oplevelser fra de sidste års indsamlere.

Tjørring Skole, Herning Vi blev overraskede over, hvor meget affald der var på en strækning, der ellers så ren ud. Jesper Lund

STU, Ikast-Brande Eleverne var meget overraskede over, hvor meget affald der ligger i naturen og på offentlige steder. Alle syntes, det har været rigtig hyggeligt. Kirsten Knudsen

Blomsterbørn, Vodskov De små tumlinger i min private dagpleje er kun mellem 1 og 2 år, men de gik op i opgaven med stort engagement. Tina Frost

Hendriksholm Skole, Rødovre Vi var halvdelen af vores 0. årgang af sted. Da vi kom ned til Rebæk sø, kom der nogle af kommunens mænd for at rydde op, men de kunne hurtigt se, at 36 elever var vældig effektive til at samle skrald, så de tog videre. Jessie Mørk Borelli

Uldum skole, Uldum Forslag: Sæt fokus på de mange hundeposer – ellers flot kampagne med masser af spændende og lærerigt materiale!!! Karen B. Hansen

Kold HTX, Odense Vi vil gerne slå et slag for, at det ikke kun er BØRN, som samler ind... men også UNGE ;o) Christina Hansen

Solvangskolen, Farum Super dag. Børnene var meget forargede over, at andre kunne finde på at smide alt det affald, og vi gennemgik, hvor lang tid de forskellige ting var om at forgå i naturen, og det gjorde også stort indtryk på børnene. Connie Køster Svendsen, Børnehaveklasse C

Blåhøj Skole og Kernehus, Brande De 3 piger i 4. x, der fandt jernbaneskiltet, var ved at komme op at toppes om at få det fri af græsset, så spændende var det. Kernehuset (Børnehaven) lavede et skovsvin ud af deres fund. Billede samt beskrivelse af indsamlingen er sendt til Brande Bladet. Bjarne E. Siggaard

SUNDskolen, Nykøbing F Vi hyggede os gevaldigt og fik ros af forbipasserende. Tine Holst

Herstedlund Skole, Albertslund En god oplevelse for eleverne. De var gode og effektive og ville gerne samle ind uden brok. Heidi Duus

Hvem tager skraldet? Som indsamlere har I selv ansvaret for, at affaldet bliver sorteret og afleveret de rigtige steder efter indsamlingen. I kan måske få hjælp af pedellen og eventuelt tage kontakt til kommunen eller den lokale genbrugsplads. På den måde kan I være sikre på, at I kan komme af med affaldet og få det afleveret de rigtige steder. Nogle steder har man løst problemet ved hjælp fra forældre, der kører på genbrugspladsen med affaldet. Hvad skal vi have med – forslag: Affaldssække (fra deltagerpakken) Handsker i børnestørrelse En eller flere spande til glasaffald og andre skarpe genstande Refleksveste for større synlighed Eventuelt vaskeservietter Trækvogn til større affald 3

AFFALDSLEGE Affald, indsamling, sortering og genbrug. Det kan måske for nogle lyde lidt kedeligt, men det behøver det slet ikke at være. ’Leg med affaldet’ lyder nok lidt sjovere og får måske alle de svære ord og begreber til at glide lidt lettere ned. Her er et par forslag til affaldslege. Hjælp Skovsvinet Her er en udendørs leg-og-lær-aktivitet for de mindste om at aflevere affaldet de rigtige steder. Legen sætter fokus på, at affald ikke hører til i naturen. Det har en værdi, hvis det indsamles, sorteres og genanvendes eller bliver brændt på et forbrændingsanlæg og udnyttet til strøm. Og så er det sjovt, giver motion og styrker børnenes samarbejdsevner.

Forberedelser Tøm skraldespandene i jeres klasse/stue ud på et stort stykke plastik eller et gammelt lagen. Måske kan I også tage noget med hjemmefra, som ikke er alt for ulækkert. F.eks. dåser, plastposer, forskellige (rene) emballager, aviser. Find fem egnede papkasser eller spande, som kan bruges som affalds-containere i legen. I kan eventuelt male og pynte dem, så de kommer til at ligne rigtige affaldscontainere. Skriv en af de fem affaldstyper på hver sin container eller lav et skilt til hver: Metal Glas Pap og papir Plastik Andet

Sådan gør I Tag en snak om affaldstyperne og hvordan og hvorfor, man skal sortere sit affald. Stil nu de fem affaldscontainere op forskellige steder på legepladsen. Vælg fem indsamlere, der skal finde og fordele det spredte affald i de rigtige containere. Udnævn et Skovsvin (en voksen), som spreder alt affaldet ud på pladsen. Skovsvinet skal derefter forsøge at fange indsamlerne, mens de rydder op. Skovsvinet må kun fastholde en indsamler, mens denne har et stykke affald i hånden. Undervejs skal indsamlerne holde godt øje med Skovsvinet. Hvis Skovsvinet fanger en indsamler med noget affald i hånden, skal indsamleren stå stille, indtil en anden indsamler har befriet ham (ved at kravle gennem hans ben). Indsamlerne kan ikke fanges, mens de løber efter mere affald. Det er vigtigt, at affaldet ender i de rigtige containere, for meget af det kan jo bruges igen. Hvis børnene sorterer forkert, (det holder en voksen øje med) kommer Skovsvinet og tømmer hele den pågældende container ud igen. Når alt affaldet er samlet og sorteret rigtigt, skal Skovsvinet fanges. Det er nu børnenes opgave at fortælle Skovsvinet, hvorfor det er en dårlig idé at kaste sit affald i naturen.

Affaldsstafet Her gælder det ikke bare om at komme først, men også at sortere affaldet rigtigt. Brug de samme fem kasser/spande, som til ’Skovsvinet’, til at sortere i. Men saml dem, så de står i den ene ende af legepladsen, og stil jer selv i den anden ende. Del jer i hold. Hvert hold får en bunke affald, som de skal sortere. Bunkerne skal selvfølgelig være lige store. Det kan for eksempel være det samme antal affaldsstykker. Vælg en ”vogter” ved hver kasse, som holder øje med, at affaldet kommer i de rigtige kasser. Hav en blok og blyant klar til at holde regnskab med. Nu skal holdene stille sig ved hver sin bunke, og I vælger en rækkefølge, I skal løbe i. Hver person tager et stykke affald og løber ned til kasserne – smider affaldet i den rigtige kasse og løber tilbage til sit hold igen. Det giver minuspoint, når noget havner forkert. Det noterer vogterne. Når sidste deltager har løbet, gør vogterne op, hvor mange minuspoint de enkelte hold har fået. Det hold, som blev først færdig, får 10 points, det næste får 9 points og så videre. Træk minuspoint fra ”løbepoint”. Hvem var bedst?

Affaldskunst Mange klasser og børnehaver bruger det indsamlede affald til at lave en udstilling eller collager eller skulpturer, som er lavet af det indsamlede affald. Prøv jer frem og brug jeres fantasi – det er sjovt!

MØD NATURENS NEDBRYDERE Man kalder affald fra levende ting for organisk affald. Organisk affald bliver altid genbrugt. Blade, døde dyr og døde planter får ikke lov til at ligge længe, for det er dejlig mad for andre dyr, svampe og bakterier. Bænkebidere, regnorme, mider, springhaler og mange andre smådyr elsker bladene. Døde dyr er guf for ådselsbiller, mider og maddiker. Mød jordens arbejdsmænd Der lever rigtig mange små dyr nede i jorden. Mange lever af nedfaldne blade, grene, svampe – eller af hinanden. Nogle spiser også de døde dyr. De små arbejdsmænd er hele tiden i gang med at omdanne naturens affald til frugtbar jord.

Livet i et spadestik I kan finde masser af dyr ved at grave en spadefuld jord op og fordele den i en hvid fotobakke. Brug fingrene til at findele jorden og finde nogle af de forskellige dyr, der gemmer sig. Brug en lup til at kigge nærmere på dyrene og opslagsbøger til at finde ud af, hvad det er for nogle. I kan komme endnu tættere på med en stereolup. I stereoluppen kan I se detaljer på de lidt større dyr og få øje nogle af de dyr, I ikke kan se med det blotte øje. I kan prøve at opløse lidt af jorden i vand, inden I lægger det under stereoluppen. Hvis I skal se bakterier og de encellede dyr, skal I måske bruge et mikroskop, som kan forstørre endnu mere end stereoluppen. I en økologisk dyrket jord vil der være flere organismer i jorden end i en jord, der ikke er dyrket økologisk. Hvorfor tror I, det er sådan? Prøv at tage et spadestik inde i skoven eller ved stranden og se, om det er andre dyr, der dukker op der.

Træd varsomt Hver gang, I træder på jorden, kan I sagtens stå på over en million smådyr nede under jorden. Langt de fleste lever i de øverste 15 til 20 centimeter. Det er de dyr, der sørger for at nedbryde det organiske materiale, fordele det i jorden og grave gange, så der kommer luft og vand ned til planternes rødder. I en undersøgelse har man fundet ud af, at der i almindelig muldjord under en sko størrelse 42 i gennemsnit findes følgende dyr: 1.100.000 encellede dyr 34.000 rundorme 1.600 mider 1.000 springhaler 520 enchytræer (små ledorme) 19 bænkebidere 18 flue- og myggelarver 5 biller 4 edderkopper 3 regnorme 1 mosskorpion 1 ægte tusindben 1 skolopender

Hertil kommer milliarder af mikroorganismer i form af bakterier og svampe, som også er med til at nedbryde det naturlige affald. På en hektar (100x100 meter = 10.000 m2) normal frugtbar jord findes der cirka 25 tons levende organismer i fuld gang med nedbrydningsarbejdet. Det svarer til 250 stærke arbejdsmænd, der kun kræver noget at spise og drikke, samt at kunne trække vejret.

Regnorm Regnormen lever i gange og hulrum nede i jorden. Om natten strækker den sin forende op af jorden og leder efter blade og andre plantedele, som den spiser og omdanner til jord. Bagenden bliver nede i hullet. Der er omkring 20 forskellige slags regnorme i Danmark, og de længste bliver op til 25 centimeter lange. Regnormenes gange er med til at sørge for, at der kan komme ilt og vand ned i jorden til planternes rødder. I en god jord er der masser af regnorme. En regnorm er delt op i en masse led. På hvert led sidder nogle bittesmå børster. Hvis I lægger en regnorm på et stykke karton og er helt stille, kan I høre en kradsende lyd. Det er regnormens børster, I kan høre. Hvis I har jeres egen kompostbeholder, sparer I forbrændingsanlæggene – og jer selv – for en masse affald. Samtidig kan I følge med i nedbrydningen af det organiske affald til god kompostjord til skolehaven. Kompostjord er værdifuldt til forbedring af jorden og som gødning til planterne. Affaldet omdannes hurtigst til kompostjord, hvis der er vand, ilt og varme i beholderen. Hold komposten fugtig, hvis den er ved at tørre ud, og anbring beholderen i halvskygge. En gang imellem skal affaldet vendes med en spade eller en greb. Når dyr, svampe og bakterier tager fat på at omdanne komposten, udvikles der varme. Hvis komposten er kold inde i midten, er det på tide at vande og vende affaldet.

SMÅ FORSØG MED NEDBRYDNING Naturen har bearbejdet sit eget affald gennem millioner af år. Der er udviklet et naturligt kredsløb, hvor døde dyr og planter bliver spist, nedbrudt og genbrugt til at skabe nyt liv. Men de små nedbrydere er ikke vilde med det ”kunstige” affald – plastik, glas, metal og sådan noget. Derfor kan det ligge rigtig mange år i naturen. Nedbrydningstur Gå en tur i skoven og se nærmere på de ting, der ligger i skovbunden. Tal om: • Er det organiske ting eller uorganiske ting, I har fundet? • Hvor langt er de forskellige ting fra at være nedbrudt? • Hvem og hvad, tror I, har hjulpet med nedbrydningen? • Nedbrydes tingene hurtigere eller langsommere, når det er vådt, det blæser – eller det er varmt? • Hvad bliver tingene til, når de er nedbrudt?

Eksempler på nedbrydningstider • • • • • • • • • • • •

Døde dyr, madrester (f.eks. æbleskrog) og hundelorte: 2 uger Aviser: 3-12 måneder Mælkekartoner: op til 2 år Cigaretskod: 1-5 år Tyggegummi: op til 5 år Materialer i nylon: 30-40 år Kapsler: op til 100 år Plastikposer: op til 500 år Plastikflasker: op til 500 år Aluminiumsdåser: op til 500 år Cykler: mere end 1.000 år Flasker og glas: op til 1.000.000 år Kilde: Institut for Miljøvurdering

Forsøg med nedbrydning Det er ikke svært at sætte nogle små forsøg i gang, som viser lidt om nedbrydningen. Det sidste forsøg kræver dog lidt tålmodighed.

På jagt efter mug og skimmel Svampe lever af at nedbryde organisk materiale – levende eller dødt. Derfor er svampene en vigtig del af naturens skraldesystem. I kan lave jeres eget forsøg med indsamling og dyrkning af mug- og skimmelsvampe. Læg lidt fugtigt brød eller frugt ned i gennemsigtige plastikposer. Drys lidt jord og en skefuld vand ned i nogle af poserne og se, om det gør en forskel. Husk at lukke poserne godt til. I kan også forsøge jer med kunstigt affald som f.eks. cigaretskod, tyggegummi og vådt papir.

Lad poserne ligge en uge og hold øje med dem undervejs. Svampenes sporer, som svarer til planternes frø, er små som støv. Man skal ikke indånde for mange svampesporer, da nogle af dem indeholder stoffer, der kan give allergi. Derfor skal I ikke åbne for poserne, men smide dem i affaldsspanden til forbrænding, når I er færdige.

Nedbrydning i jorden Vi skal undersøge, hvor hurtigt forskelligt affald bliver nedbrudt i naturen. I graver affaldet ned i nogle måneder, og så undersøger I, hvad der sker med det. Find et bræt og nogle forskellige slags affald. Brug en god blanding af ting, der nedbrydes med forskellig hastighed. Det kan være et æbleskrog, en plastikpose, et dødt dyr (kød), et cigaretskod, en dåse, pap og måske en pose med en hundelort. Sæt affaldet fast på brættet med søm og tag et foto af brættet og affaldet. Tal om, hvad I tror, der sker med affaldet. Grav brættet ned i jorden og vent 2-3 måneder – måske til efter sommerferien. Grav brættet op igen og tag et nyt foto. Hvad er der sket med de forskellige stykker affald?

LAV DIN EGEN KRANIESAMLING Mange affaldsindsamlere finder hvert år døde dyr, når de er ude at finde affald. Måske er det blevet kørt over eller dræbt af et andet dyr. Tit ligger der døde måger eller svaner på stranden. Dyrehoveder kan I måske også få fra en jæger eller en slagter. Hvis I er så heldige at støde på et dødt dyr, kan I rense det og få et smukt dyrekranium. I kan rense det selv eller få naturens egne nedbrydere til at hjælpe jer. Her er to forskellige forslag. Det første er det hurtigste, og det sidste det langsomste. Ingen af dem er særligt lækre, men det er spændende, og I kan lære meget om dyrene ved at se på kraniets opbygning og dyrenes tænder.

1. Kog og pil At koge hovedet er den hurtigste metode, men det kræver fingerfærdighed at få alt kødet af kraniet, og I kan komme til at ødelægge det. Specielt, hvis det er kranier fra små dyr. Før I koger, skal I fjerne så meget hud, hår, fjer og kød som muligt. Brug en lille kniv og pas på fingrene. Hovedet koges udendørs i op til et par timer. Små dyr koges måske lidt kortere tid. Kraniet kan falde lidt fra hinanden, så pas på ikke at koge det for længe, og sørg for at få alle stumperne med op fra ”suppen”. Læg det kogte dyrehoved på et underlag, I let kan gøre rent bagefter. Fjern forsigtigt resten af kødet og øjnene. På fugles næb sidder et hudlag, der kan skrabes af med kniven. Hjernen kan skrabes ud med et stykke bøjet ståltråd. Det er et pillearbejde, og hvis kødet sidder fast, skal der måske koges lidt mere. Hvis I har tid, kan I også lade kraniet ligge i vand til dagen efter. Hvis det ligger for længe, rådner det. Det lugter ikke særlig godt, men det gør det lettere at fjerne kødet. Vask kraniet grundigt, og husk at vaske fingrene. Få til sidst en voksen til at hjælpe med at dyppe kraniet i brintoverilte og lægge det ned i en plastikpose. Læg en tot vat vædet med brintoverilte sammen med kraniet. Det skal ligge i posen nogle dage, måske en uge. Det bleger kraniet og giver det en smuk hvid farve. Til sidst kan I lime løse tænder og andre dele fast med kontaktlim.

I skal bruge: Et hoved fra et dyr En gryde Kogeplade eller gasblus Vand Renseværktøj som pincet, kniv, piberenser, ståltråd og en gammel tandbørste Brintoverilte 3 % Gummihandsker Plastikpose Vat Lim

2. Hjælp fra maddiker Denne metode kan med fordel bruges, hvis I finder et dødt dyr i naturen. Det kan være meget ulækkert at koge hovedet af et halvråddent dyr. Metoden kræver kun få materialer, men tager lang tid. Det er også en fordel, at I ikke skal ud for at købe hjælperne. Fluerne skal nok komme af sig selv, undtagen om vinteren. Dyrehovedet lægges i en urtepotte med fugtigt sand og stilles udendørs. Lad lidt af hovedet stikke op over sandet. Stil det et sted, hvor rotter, katten eller andre større dyr ikke kan få fat på det. Det skal også være et sted, hvor det godt må lugte lidt råddent. Fluerne vil komme og lægge æg ved hovedet. Æggene bliver hurtigt til fluelarver (maddiker), og de vil guffe det rådne kød i sig, men ikke det hårde skelet. Kig til hovedet efter nogle uger. Hvis det er pillet rent, bruger I samme metode til blegning som ved den første metode. Hvis det ikke er helt rent, får det bare nogle flere uger i sandet.

I skal bruge: Et hoved fra et dyr En urtepotte, der passer til hovedet Fugtigt sand Renseværktøj som pincet, kniv, piberenser, ståltråd og en gammel tandbørste Brintoverilte 3 % Gummihandsker Plastikpose Vat

Ophængning Når I har fået lavet en samling, skal den naturligvis vises frem. På et loppemarked kan man næsten altid finde gamle billeder med flotte rammer til en billig pris. Hvis der er glas i, så tag det af. Rens rammen og mal den i en flot farve. Lim kranierne op på bagpladen i den orden, I nu synes er flot. I kan også lave en kranie-uro. Brug en træbøjle og skru øskner i til det antal kranier, I har. Eller sav en grenkrans af det gamle juletræ (der, hvor grenene går ud fra stammen). Klip grenene af i passende længde, pil barken af og hæng kransen op i loftet. Sæt eventuelt skilte ved, som fortæller lidt om de forskellige kranier – hvor de er fundet, årstid og hvilket dyr, det er.

Døde dyr fundet under affaldsindsamlingen gennem årene: Kat, rådyr, mus, rotte, sæl, solsort, knopsvane, sandorm, undulat, hund, pindsvin, spidsmus, grævling, due, krabbe, musvåge, muldvarp, kanin, tudse, sort egern, hare, gris, ræv, mår, firben, måge, torsk, krage, hugorm, får, ørred, odder, frø, and og marsvin.

KAN I NUDGE JER TIL MINDRE AFFALD OG BEDRE SORTERING? Nudging kan oversættes til et kærligt lille skub, og det er en metode, som fremmer den gode adfærd, vi gerne vil have mere af. Klassiske eksempler er en lille ”sigteflue” i toiletkummen, så drengene ikke rammer ved siden af, eller de malede grønne fodspor på vejen hen til affaldsspandene i København. Nudging skal gøre det nemt at træffe det rigtige valg. På skolerne i Sorø har man gjort noget ved rengøringen ved at opsætte ”miljøvægge” med meget synlige og moderne rengøringsredskaber. Der mangler aldrig en fejebakke, og den gamle sure kost bag døren er væk.

Det må gerne være sjovt Det er sjovt at tage trapperne, når de ligner et stort klaver, som oven i købet kan spille, når man træder på trapperne. Det er også sjovt, når skraldespanden siger tak eller bøvser, når man smider affald i den. Humor virker godt, når vi vil nudge nogen. Prøv at gå ind på hjemmesiden www.thefuntheory.com og se nogle gode ideer til, hvordan man kan gøre det sjovere f.eks. at sortere affald og bruge skraldespanden.

Tyggegummi I London har man flere steder store skilte, hvor man ved at sætte sit brugte tyggegummi på små kors på skiltet kan få et billede eller en tekst frem. I Københavns Kommune har man gjort op, at det koster omkring 10 kroner at fjerne et stykke smidt tyggegummi. Det er helt sikkert billigere at skrabe det af skiltet en gang imellem.

Cigaretskod Cigaretskod er det mest almindelige stykke smidt affald. Her har man forsøgt sig med en afstemningsboks, hvor du kan stemme med dit skod, som samtidig bliver samlet i en beholder. Hvad synes I, man skulle stemme om?

Huskeliste • • • • • • •

Beskriv det problem, I vil gøre noget ved. Undersøg de dårlige vaner hos dem, I gerne vil have til at ændre adfærd. Tjek også deres holdninger til problemet. Kom med gode ideer til nudging. Test jeres ideer – virker de? Vælg de bedste, og gå videre med dem. Tjek efter et stykke tid, om der skal ændres noget – virker det stadig?

HVAD GØR VI MED......? Et skjult gevær i en mose, et kranium, pengeskabe, et brækjern og en polsk nummerplade i en sø. Det kunne lyde som stikord til en god kriminalroman, men er i virkeligheden en del af det lidt mærkværdige affald, som børn har fundet i tidens løb ved Danmarks Naturfredningsforenings affaldsindsamlinger. Vi får tit henvendelser fra skoler og institutioner, som har fundet mistænkelige, farlige, sjove, ulækre eller værdiulde genstande under deres affaldsindsamlinger. Men hvad gør man, når man støder på noget, man tror kan være farligt, eller som virker mistænkeligt. Vi har talt med Carsten Andersen, som er kommunikationsansvarlig hos Midt- og Vestsjællands Politi, og har spurgt ham, om han har nogle gode råd til affaldsjægerne.

Våben Hvert år findes der våben ved affaldsindsamlingen. Vi har de seneste seks år registreret: 2 jagtrifler med kikkertsigte, 2 oversavede jagtgeværer, 4 pistoler, 9 knive, en springkniv, 4 økser, 6 brækjern, 10 patroner fra forsvaret, ammunition til ældre typer af hærens maskingeværer, 4 kg haglpatroner og en røggranat.

Carstens gode råd Politiet er glad for at få hjælp fra deltagerne i affaldsindsamlingen. Når 150.000 mennesker går rundt og samler affald, kan der dukke mistænkelige ting op, og så længe man ikke rører ved det, kan mulige fingeraftryk eller andre spor bevares og hjælpe politiets arbejde med at opklare forbrydelser. Finder I affyret fyrværkeri, kan I godt smide det til almindeligt brændbart affald, finder I derimod ikke-affyret fyrværkeri må I IKKE røre ved det! Ring 114 eller kontakt politiet via deres app ”Politi”, så I kan fortælle præcis, hvor fyrværkeriet ligger. Finder I våben, må I heller ikke røre ved dem – kontakt politiet på tlf.: 114 eller via appen ”Politi”. Hvis I finder kemikalier– som f.eks. en spand maling eller en dunk benzin – kan I kontakte kommunens miljøafdeling eller brandvæsenet/beredskabet i jeres kommune. Finder I et såret eller tilskadekommet dyr, så ring til Dyrenes Vagtcentral på tlf.: 1812. De har døgnåbent og kan hente dyret. Finder I et stort dødt dyr, f.eks. en ræv eller hjort, kan I ringe til Falck på tlf.: 70 10 20 30 – de har et samlet overblik over, hvem der tager sig af døde dyr i hele Danmark. Er det derimod et dødt kæledyr, I har fundet, f.eks. en hund eller kat, skal I undersøge, om den er øremærket eller har halsbånd på. Finder I et telefonnummer på halsbåndet, kan I kontakte ejeren direkte. Hvis katten er øremærket, kan I kontakte Det Danske Katteregister på tlf.: 70 27 04 47 eller på www.katteregister.dk Hvis I er i tvivl, kan I altid ringe til jeres lokale politistation og få svar på jeres spørgsmål på tlf.: 114

Krysantemum-bomber I 2016 fandt børn fra Grundtvigskolen på Frederiksberg en krysantemumbombe. Heldigvis ringede de til politiet, som måtte tilkalde forsvarets bomberobot, Rullemarie. I 2010 troede en anden skraldepatrulje, at de havde fundet en krysantemum-bombe. Politiet kom, men her viste det sig heldigvis bare at være en harmløs indtørret og rynket roe.

HVIS VI FINDER EN SKAT? Ud over det ”almindelige” affald som plastik, dåser, flasker, hundelorteposer, cigaretskod, glasskår og andre klamme ting, så vækker underlige ting som en pakke tarteletter, et gebis, en dinosaur, et par voksfødder, en ishockeypuck, et dukkehoved med mos på samt 11 liter uåbnet yoghurt med jordbærsmag undren hos indsamlerne. Vi finder også hvert år også en hel del værdigenstande. Nogle er tabt, andre er glemt og nogle er måske smidt af indbruds- eller lommetyve. Vi har spurgt Carsten Andersen fra politiet, hvad vi skal gøre, hvis vi falder over en ”skat”.

Carstens god råd Værdier skal indleveres som hittegods på den nærmeste politistation. Det kan f.eks. være en mobiltelefon eller en pung med kreditkort. Værdifuld elektronik skal indleveres, ligegyldigt om det virker eller ej, da politiet skal undersøge, om genstanden er stjålet. Legetøj af værdi skal også indleveres på politistationen, men hvis legetøjet er i stykker, har det ingen værdi, og I må gerne beholde det. Smykker skal også indleveres. Finder I en stor mængde smykker samlet, skal I ikke røre ved det, men ringe 114. Smykkerne kan stamme fra et tyveri, og der kan stadig være fingeraftryk på dem. Alle pengebeløb skal indleveres på politistationen. Hvis I finder et pengeskab, må I ikke røre ved det eller flytte på det! Det er sikkert stjålet, og der kan være brugbare fingeraftryk eller andre spor på det. Kontakt politiet på tlf.: 114 eller via deres app ”Politi”, hvor I både kan vedhæfte et foto af pengeskabet og oplyse det præcise sted for fundet via GPS-funktionen (smart, hvis pengeskabet f.eks. ligger i en skov).

Affektionsværdi Mange af de ting, der findes, har ikke en egentlig værdi, så de skal indleveres til politiet. Alligevel kan det nogle gange have stor værdi for dem, der har mistet det. Det kan f.eks. være et barns yndlingsbamse. Finder man sådan nogle ting, kan I måske fremlyse det i nabolaget eller på sociale medier. I 2011 fandt en naturbørnehave en lille sød æske med en tand og en seddel i, hvor der stod ’Amalies 1. rokketand’.

Hittegods Hittegods er genstande, som er tabt eller efterladt, og derefter fundet af en anden. Har du mistet en genstand, kan du henvende dig på et hittegodskontor i din politikreds. Politiet opbevarer hittegods i op til tre måneder alt afhængig af hittegodsets art. Hvis ejeren af et stykke hittegods ikke har henvendt sig inden ovenstående tidsfrist, sælger politiet den indleverede genstand på auktion.

Skattejagt – det er blevet fundet fra 2010-2016 21 pengeskabe, 36 punge, 10 pengekasser, 3 kasseapparater, 2 sparegrise, 12 hævekort, en iPod, en tablet, to iPhones, en brobizz, 36 mobiltelefoner, 18 computere, 6 fladskærme, 6 radioer, 3 GPS’er, et kamera, 4 ure, 2341 kr., 20 Euro, 100 norske kroner og en håndfuld tyrkiske småmønter i kontanter.

BESØG JERES GENBRUGSPLADS I alle kommuner er der adgang til en eller flere genbrugspladser. Nogle steder kaldes de for genbrugsstationer, containerpladser eller noget helt fjerde. Her kan I aflevere en masse forskelligt affald, der ikke skal i affaldsspanden. Det er jeres kommune, der har ansvaret for genbrugspladserne. De drives mange gange af de samme selskaber, som henter jeres affald derhjemme. Fra genbrugspladserne sendes det meste affald videre til genanvendelse. Noget affald sendes til forbrænding, og andet bliver deponeret på lossepladser. En del af det farlige affald sendes videre til behandling på virksomheder, der har specialiseret sig i at arbejde med for eksempel kemikalieaffald eller batterier.

Tag på besøg Mange genbrugspladser inviterer skoler og institutioner på besøg. I kan lære meget af et besøg, der kædes sammen med jeres egen affaldsindsamling. Måske kan I endda tage jeres affald med på genbrugspladsen og sortere det, så det ender i de rigtige containere. I kan også spørge om, hvor de forskellige slags affald ender. I kan altid finde kontaktoplysninger på kommunens hjemmeside eller på www.genbrugsstationerne.dk

Der er forskel Der er forskel på, hvor mange forskellige slags affald genbrugspladsen tager imod, og hvordan man sorterer. Måske kan I lave en liste over ”affaldsfraktionerne” på jeres genbrugsplads?

Byttecentral Nogle genbrugspladser har en byttecentral, hvor I kan aflevere gode brugte ting, som stadig virker, og som andre kan have glæde af. Det er meget forskelligt, om man må tage ting med hjem igen fra genbrugspladserne. Find ud af, hvordan det er på jeres genbrugsplads.

Genbrugspladsens myter Må man smide sine reklamer i papircontaineren? Nytter det at sortere? Bliver alt affaldet ikke bare blandet sammen senere og kørt til forbrænding? Der er mange myter om affald og genbrug. Tal om, hvad I har hørt om sortering og genbrugspladser og undersøg, om det er myte eller sandhed. Forbered gerne nogle gode spørgsmål til medarbejderne på genbrugspladsen. Man må ikke blande aviser, reklamer og ugeblade sammen! Forkert. I må gerne smide jeres reklamer i papircontaineren. Før i tiden var det svært at genbruge reklamer og ugeblade på grund af den farvede tryksværte. Det er dog ikke noget problem længere at fjerne farverne. I kan lige så godt lade være med at sortere affald, for det bliver alligevel blandet sammen og kørt til forbrænding! Forkert. Det nytter at sortere affald, så alle de gode genanvendelige materialer ikke kommer i skraldespanden. Det er blandt andet dåser, flasker, glas, batterier og papir, der ikke har sin plads i den almindelige affaldspose. Disse materialer skal ikke blandes, fordi de hver især kan genbruges. For eksempel kan 1000 dåser af aluminium laves om til en ny cykel.

Plast kan ikke genanvendes! Forkert. Meget plast kan genanvendes, men det kan være svært at sortere det godt nok. Spørg på genbrugspladsen, hvordan man bør gøre. 50 plastflasker kan blive til en ny fleecetrøje.

GENBRUGSGULD Et par gamle cowboybukser, korkpropper, marmeladeglas, aviser. Vi smider mange ting ud, som sagtens kan genbruges. Det er synd at kassere ting, bare fordi det er blevet for småt, for kedeligt eller fordi, vi anskaffer os noget nyt. Her kommer et par enkle ideer til nogle brugbare ting, I nemt kan lave af nogle af jeres kasserede ting. Opladningsholder til mobilen De slidte cowboybukser kan gøre god nytte som en holder til mobilen, når den hænger til opladning. Klip baglommen af. Klip et stykke af den tykke sammensyning på benet af. Mål, hvor langt et stykke I skal bruge. Det skal passe rundt om stikket, når det sidder i væggen. Lim, klips eller sy remmen fast på baglommens øverste hjørner. Er der mere tilbage af den tykke søm, kan den rulles sammen til en bordskåner.

Foderskovl af plastbeholder En tom beholder fra et rengøringsmiddel kan blive til et fint redskab til fuglefodringen. Fjern etiketter med vand. Tegn op med en tuschpen inden udskæring. Pas på fingrene.

Håndledsvarmer af strømpeskaft Det er som regel altid på tåen eller hælen, der først går hul på strømpen. Men skaftet fejler ikke noget. Klip af over hælen og brug skafterne til et par bløde håndledsvarmere eller som ’mavebælte’ på kaffekoppen, der holder på varmen og beskytter mod brændte fingre.

Blyantsholder af korkpropper En gammel kaffebrik af kork kan danne bund til blyantsholderen. Alternativt kan I skære et stykke træplade eller tykt pap ud i en firkant. Derudover skal I bruge et antal korkpropper. Til denne er brugt 24 stk. Lim propperne sammen med en limpistol ligesom på billedet. Har I propper nok, kan I måske lave dette fuglehus. Her er brugt 56 stk. plus 1 til skorsten. Find ideer og vejledninger på nettet. Pinterest har masser af ideer. Et tip: Hvis I skal skære i korkpropper, bliver det nemmere, hvis propperne kommes i kogende vand i 10 minutter først. Så bliver de bløde og medgørlige. Men lad dem tørre helt, inden I limer dem sammen. Og pas på den meget varme lim!

Direkte genbrug Der er jo nok også nogle af jeres gamle ting, som kan gå til direkte genbrug – altså som kan afleveres til loppemarkeder eller genbrugsbutikker. Så er der andre, der får glæde af dem.

Ideer og links www.affald.dk Et godt sted at starte, hvis I vil arbejde med affaldsundervisning lige fra de ældste børnehavebørn til ungdomsuddannelserne. Indgang for lærere og pædagoger, der gerne vil have undervisningsforløb, aktiviteter og baggrundsviden. Hjemmesiden er et samarbejde mellem 16 affaldsselskaber g kommuner. Tema om henkastet affald. www.mindthetrash.dk En online læringsportal om affald og ressourcer for 4.-6. klassetrin i grundskolen. www.daaserydderen.dk Dansk Retursystem har i mange år sat fokus på miljø, affald og genanvendelse med en skolekampagne og konkurrence målrettet til 2.-3. og 4.-5. klassetrin. Hjemmesiden har sjove spil, undervisningsmaterialer, konkurrencer, information og meget mere. www.kendditaffald.dk Udarbejdet af Miljøstyrelsen. Det nytter at sortere. Se, hvad jeres affald bliver til. Myter og fakta om sortering. Følg jeres affald på Facebook. www.genbrugsstationerne.dk Her kan I finde en genbrugsstation i nærheden, hvor I kan aflevere jeres affald eller aftale et besøg. www.pinterest.com På denne hjemmeside er der uanede mængder af ideer i alle retninger. Der er rigtig mange genbrugsideer til alverdens ting, som vi ellers smider væk. Søg på fx: genbrug – så kommer der masser af ideer og emner frem.

GENBRUGSLOPPEN Der er i de seneste par år dukket mange genbrugsbutikker op. Prøv at google: genbrugsloppen.

INSPIRATION TIL LANDSINDSAMLINGEN AF AFFALD Hvert forår deltager børn fra hele Danmark i Danmarks Naturfredningsforenings affaldsindsamling i naturen. Børnene er med til at fjerne mange tons affald. Samtidig lærer børn og voksne rundt omkring i skoler, fritidsordninger og børnehaver en masse om affald, genbrug, sortering, kredsløb, ressourcer og naturen. Takket være den store, fælles indsats får vi en renere og smukkere natur, der også bliver et sikrere levested for de vilde dyr. I Danmarks Naturfredningsforening vil vi være med til at sikre, at børn kan vokse op i et land, hvor vi passer godt på vores naturressourcer, og hvor vi kan møde smuk, spændende og ren natur med masser af liv og oplevelser. Inspirationshæftet her er udgivet både til jer, der deltager i indsamlingen, og til alle andre, der gerne vil arbejde aktivt med affald, genbrug og natur.

Læs mere om indsamlingen På hjemmesiden www.affaldsindsamlingen.dk kan I læse meget mere om affaldsindsamlingen. Følg med i, hvor meget der bliver samlet ind, og hvad børnene finder. Tilmeld jer årets indsamling, og find links til mange andre gode affaldshjemmesider, -materialer og -projekter.

Del fotos på Instagram #befrinaturen

Del fotos og historier på Facebook