www.dn.dk danmarks na t urfr e dn i n g sf o r e n i n g
#3 november 2013
Samtlige industrier i Danmark har pligt til at indberette, hvor meget kobber de udleder i naturen. Lige bortset fra landbruget. Senest har Naturstyrelsen fået konklusioner slettet fra et forskernotat, som anbefalede en undersøgelse af kobberets effekt på især harer og råvildt.
DØR DYR AF
kobberforurening? Af Sarah Risbøl Jacobsen
Freelancejournalist
MiNdre DRIKKEVAND Vores drikkevandsressource er halveret. s. 4
M
odsat alle andre industrier er der ingen kontrol med, hvor meget kobber landbruget udleder, og ingen undersøgelser af, hvordan det påvirker dyreliv, miljø eller mennesker. Det på trods af, at landbruget står for den absolut største udledning.
Fagpersoner har flere gange gjort opmærksom på, at landbrugets kobberudledning bør begrænses og konsekvenserne undersøges. Så sent som i november sidste år pegede en række forskere i et notat bestilt af Naturstyrelsen på, at der er behov for yderligere undersøgelser af kobbers effekt på især harer og råvildt. Konklusionerne blev, uden forskerne vidste det, slettet af styrelsen i den første udgave af et notat, der blev fremsendt til
Vildtforvaltningsrådet, som rådgiver miljøministeren. Biolog og professor, DSc ved Aarhus Universitet, Rune Dietz, var med til at udarbejde notatet. Han kalder det ”et voldsomt eksperiment” at hælde flere hundrede tons kobber ud i naturen uden at undersøge konsekvensen. – Der findes de første 300 artikler om massedødsfald blandt får, fordi de har fået forkert foder, Læs mere
s. 3
Adgang for alle Det kan slå gnister, når forskellige interesser mødes i naturen. s. 6
Ja til vindmøller DN siger ja til vindmøller, bare ikke hvor som helst. Naturen skal respekteres s. 11
På vintertur med DN Naturen er skøn – også om vinteren
s. 8
Dilemma Skal Tange Sø tømmes? s. 7
02 Resultater
avisen natur & Miljø #3 november 2013
Direktørens kommentar
HvaD KoMMER DEt MIG VED? Vi kan ikke nødvendigvis se, om vandet er forurenet. Men vores rene drikkevand er truet af den gift, vi hælder i jorden. Og passer vi ikke på vandet, vil det ikke være lige så selvfølgeligt for vores børn og børnebørn at drikke vand, der er hentet urenset op fra vores grundvand. Derfor skal vi beskytte vores rene drikkevand. Og derfor kæmper DN for at få forbudt brugen af sprøjtegifte der, hvor vores grundvand dannes, og hvor det bliver hentet op. I de kommende uger vil du møde os på nettet, hvor vi med humor og kant – og med hjælp fra en talende muldvarp og regnorm – vil bede om støtte til vores arbejde.
Af Vibeke Lyngse
Direktør for kommunikation og medlemmer, DN
Når du spiser konventionelt dansk svinekød, er du med til at støtte uansvarlig soja-produktion og fældning af sydamerikansk regnskov. Støtten skal sikre, at vi med folkelig opbakning kan trænge igennem hos politikerne, så vi kan sikre vores drikkevand for fremtiden. Gift er svært at se, men når først vandet smager af klor, er det for sent at reagere. Vi er glade for din støtte, og vi håber, at du vil hjælpe os med at få endnu flere med.
politisk
Affald skal genanvendes Regeringen præsenterede i oktober sin ressourcestrategi, der slår fast, at mindst 50 procent af husholdningsaffaldet skal genanvendes i 2022. DN er
Skuffede vælgere Hver fjerde dansker, som stemte på Socialdemokraterne, hver tredje radikale vælger og næsten halvdelen af SF’s vælgere er utilfredse med den indsats, som deres partier siden valget i 2011 har g jort for natur, miljø og klima. Det viser en meningsmåling, som Analyse Danmark lavede for Danmarks Naturfredningsforening og seks andre grønne organisationer i oktober.
Bæredygtig soja, tak
positive. Det er et vigtigt skridt nærmere en bæredygtig ressourcehåndtering, men der mangler klare bud på, hvordan det skal ske.
76 klima-
kommuner Den 5. november skrev Struer Kommune under på en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening om at nedbringe sit CO2-udslip med minimum to procent årligt frem til 2020. Dermed har DN klimakommuneafteler med 76 af landets 98 kommuner. www.dn.dk/ klimakommuner
Af Eva Frydensberg Holm
med til at begrænse importen af den ikke-bæredygtige soja. DN sidder med i en arbejdsgruppe og kræver ligesom de øvrige grønne organisationer, at al importeret soja i 2015 er certificeret bæredygtigt, men påpeger samtidig, at det ikke løser alle problemer: – Optimalt burde vi kun producere det antal svin, vi selv kan producere foder til i Danmark, i stedet for at lægge beslag på andre og fattigere landes naturarealer. Og så burde vi arbejde intenst på at finde alternativer til soja – f.eks. danske proteinafgrøder, siger landbrugspolitisk medarbejder i DN Thyge Nygaard.
Journalist i Danmarks Naturfredningsforening
For at kunne opretholde en stor konventionel svineproduktion importerer dansk landbrug årligt cirka 1,5 millioner tons genmodificeret soja fra Sydamerika. Importen af soja medvirker til fældning af den sydamerikanske regnskov og oppløjning af savanneområder. Og så skaber produktionen sundhedsproblemer for lokalbefolkningen på grund af livsfarlige sprøjtegifte. Fødevareminister Karen Hækkerup er netop – efter længere tids pres fra bl.a. Danmarks Naturfredningsforening (DN) – gået
d n l ige n u
1500
frivillige arbejder for Danmarks natur og miljø.
Vil du være med?
I Danmark drikker vi grundvand Ganske enkelt, fordi vi kan. Og det skal vi blive ved med, mener DN. I Danmark har vi i princippet grundvand nok til, at alle kan få rent drikkevand lige fra undergrunden. Men kun så længe, vi ikke forurener det. Vores grundvand er truet af sprøjtegift, gødning, gamle jordforureninger og lossepladser mv. DN har sat tal på vandet. Hent folderen ’Sådan ligger landet – tal om grundvand og drikkevand 2013’ på www.dn.dk
w w w . d n . dk / BL I V f ri v i l l ig
SAGEN KORT KORT SAGEN DN undersøgt DNkræver kræver forureningssag forureningssag undersøgt
IfølgeIfølge BT er af tons forurenede sten årevisblevet blevetvasket vasket oven grundvandsmagasin Vejle. Forureningen kan være alvorlig. BTtusinder er tusinder af tons forurenede sten– –såkaldte såkaldteskærver skærver –– fra fra jernbaner jernbaner i iårevis oven påpå et et grundvandsmagasin ved ved Vejle. Forureningen kan være alvorlig.
Billund Billund Uvasket Uvasket
august 2013 13.13. august 2013
August 2013 2013 August
natur og grundvand.
og om der skal strammes op på reglerne.
BT: Forurenende skærver er vasket BT: Forurenende skærver er vasket direkte i grusgraven. DN bekræfter, at direkte i grusgraven. DN bekræfter, at skærver udgør en risiko for forurening af skærver udgør en risiko for forurening af natur og grundvand.
Miljøminister Ida Auken beder Miljøstyrelsen Miljøminister Ida Auken beder Miljøstyrelsen om en redegørelse. Der stilles spørgsmålstegn om en redegørelse. Der stilles spørgsmålstegn ved, om kommunens tilsyn har været godt nok, ved, om kommunens tilsyn har været godt nok, og om der skal strammes op på reglerne.
Vasket Vasket
August August2013 2013
Sagen dækkes løbende med DN Sagen dækkes løbende med DN som miljøekspert i flere medier – og som miljøekspert i flere medier – og meldes til politiet, først af en lokalmeldes til politiet, først af en lokalpolitiker og siden af kommunen.
politiker og siden af kommunen.
September 2013 September 2013
BT: De forurenede skærver kan være BT: De forurenede skærver kan være iblandet stabilgrus og solgt til Lalandia i iblandet stabilgrus og solgt til Lalandia i Billund. DN holder fast i, at forureningen Billund. DN holder fast i, at forureningen kan være alvorlig og bør undersøges.
kan være alvorlig og bør undersøges.
Forurening 03
avisen natur & Miljø #3 november 2013
Forskere peger på sammenhæng mellem landbrugets kobberforurening og den råvildtsyge, der har slået blandt andet rådyr ihjel.
D N A RBE J D ER F OR At der snarest igangsættes en undersøgelse af sammenhængen mellem landbrugets kobberudledning og råvildtsyge At landbrugets kobberudledning reguleres på linje med andre industrier
har beskæftiget sig meget med tungmetaller og deres effekt på mennesker og dyr, deler Thyge Nygaards bekymringer. – Kronisk kobberforgiftning er et overset problem. Vi har i Danmark formentlig verdens største forurening med kobber pr. areal-enhed, men vi ved ikke, hvordan det påvirker os, og myndighederne overvåger ikke befolkningen for tegn på kronisk kobberforgiftning. Blot 0,12 mg kobber pr. kilo legemsvægt kan give kvalme og opkast hos mennesker, der er kobberfølsomme, og i udlandet er kobberforgiftning blevet sat i forbindelse med sygdomme som Parkinson og Alzheimer, siger hun.
dør dyr af kobberforurening? fortsat fra
forsiden
som indeholdt for høje koncentrationer af kobber eller har gået på marker gødet med kobberholdig gylle. Det er ikke urimeligt at sammenligne råvildt med får, da de begge er drøvtyggere. Og det er ikke kun i forhold til råvildt, at det burde undersøges. Det er også i forhold til afgrøder og human eksponering. Al den kobber forsvinder ikke bare i den blå luft, men ophobes i vores landbrugsjord, siger Rune Dietz. Det var biolog og tidligere forskningslektor ved Københavns Universitet Søren Wium-Andersen, som ved hjælp af aktindsigt opdagede sletningen, som styrelsen senere beklagede og betegnede som en fejl. – Det virker som om, nogen ikke ønsker at få de undersøgelser gennemført. Det ligger ellers snublende nært at gøre det, og en undersøgelse vil være simpel, siger Søren Wium-Andersen. Presserende behov Man ved, at får og kaniner, der biologisk minder om rådyr og harer, er følsomme over for kobber, og at kobberudledningen dermed kunne have en forbindelse til rå-
vildtsygen, som har slået op mod 75 procent af den fynske rådyrbestand ihjel. Sygen er også begyndt at sprede sig på Sjælland, og Center for Vildtsundhed er i gang med at indsamle oplysninger om, hvor stort omfanget er. Kobberudledningen sker, fordi smågrise tages fra deres mødre, inden deres maver er klar til det. Det giver dem diarre, og for at begrænse dette tilsætter landbruget kobberforbindelser til grisenes foder. – Kobberet er uskadeligt for grise, men det er langt fra uskadeligt for alle dyrearter, som lever vildt i den danske natur og æder af det græs, som grisenes gylle spredes på, og hvor kobbe-
ret ophober sig, fortæller Søren Wium-Andersen. Landbrugspolitisk medarbejder i Danmarks Naturfredningsforening, Thyge Nygaard, mener, der er et pressende behov for at få belyst, om der er et problem. – Man ved ikke, hvordan de store koncentrationer af kobber i landbrugsjorden påvirker biodiversiteten – eller hvordan det påvirker menneskers sundhed på længere sigt. Officielt undervurderer man betydningen af kobberforgiftning, måske fordi en undersøgelse vil stille spørgsmålstegn ved en af vores mest rentable produktioner – nemlig svineproduktionen, siger han. Dyrlæge Hanne Koplev, som
Mulig undesøgelse I Miljøstyrelsen er man i øjeblikket i gang med at revidere regeringens Liste Over Uønskede Stoffer, LOUS, og her bliver sammenhængen mellem kobberudledning og råvildtsyge nævnt. Om styrelsen vil gennemføre en undersøgelse på området vil først blive lagt fast til næste år, når arbejdet er blevet vurderet og afsluttet, oplyser kontorchef Peter Skaarup. Miljøminister Ida Auken oplyste i august, at hun har bedt Naturstyrelsen vurdere behovet for de undersøgelser, som er anbefalet i det notat, hvor konklussionene blev slettet. Rune Dietz har tidligere søgt midler under Miljøstyrelsens Pesticidprogram uden at opnå støtte. Årsagen til, at man skal ud og søge programmer til denne type undersøgelser er, at ingen institutioner har miljøbelastning af vildt som formelt ansvarsområde.
Kobber i søgelyset 2003 EU fremsætter et krav om at nedsætte indholdet af kobber i dyrefoder.
1996
2012
2013
Danmarks Miljøundersøgelser, DMU, fastslår, at man skulle være påpasselig med anvendelsen af kobber på landbrugsjorden ”på grund af faren for ophobning på længere sigt”.
Naturstyrelsen beder tre forskere udarbejde et notat om kobbers mulige effekt på råvildtet. Efterfølgende sletter styrelsen de konklusioner, som fastslår, at der er behov for yderligere undersøgelser.
I et udkast til regeringens liste over uønskede stoffer åbnes op for, at det kan være hensigtsmæssigt at undersøge den mulige sammenhæng mellem råvildtsyge og kobberudledning.
04 Drikkevand
avisen natur & Miljø #3 november 2013
Vores drikkevandsressource er halveret
Vi risikerer at skulle nedskrive mængden af grundvand, vi kan udnytte til bl.a. drikkevand, yderligere. Derfor er det vigtigt, at vi passer på kvaliteten.
Den del af grundvandet, vi kan udnytte, er blevet halveret på 20 år. Og vi risikerer at skulle nedskrive mængden yderligere. Af Kamilla Husted Bendtsen
Freelancejournalist
G
rundvandet er en sparsom ressource, der skal værnes om. Det er de fleste enige i. Ifølge GEUS, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, er selve mængden af grundvand i Danmark nogenlunde konstant. Der bliver ikke mindre af det. Men den del af grundvandet, som vi kan udnytte til drikkevand, er næsten halveret. – I 1992 foretog man en landsdækkende opgørelse af den mængde grundvand, der kunne indvindes. Dengang var tallet 1,8 milliarder kubikmeter pr. år. Allerede i 2003 var det tal nedskrevet til en milliard. Altså næsten en halvering, siger seniorkonsulent i GEUS, Hans Jørgen Henriksen. Der er ikke foretaget nogen målinger siden 2003, men Hans Jørgen Henriksens bud er, at tallet på en milliard kubikmeter pr. år stadig holder. Og det betyder, at der er stor konkurrence om vandet blandt
husholdninger, erhverv og industri og hvem, der ellers bruger vand. Nye målemetoder Der er to hovedårsager til, at mængden af grundvand, vi kan indvinde til drikkevand, blev nedskrevet så drastisk. Den første er, at man har udviklet nye metoder og flere parametre at måle på. I 2003-undersøgelsen havde man således en detaljeret analyse af hele ferskvandskredsløbet med. – Alt vand i Danmark er i princippet forbundet og i konstant kredsløb. Når vi indvinder grundvand til drikkevand, påvirker det hele kredsløbet og sænker for eksempel vandstanden i åer og vandløb, forklarer Bente Willumsen, der er civilingeniør med speciale i grundvand og miljøpolitisk medarbejder i Danmarks Naturfredningsforening. En bedre forståelse af dette kredsløb var med til at nedskrive den mængde vand, vi kan tillade os at indvinde uden at gøre for meget skade på vandløb og natur.
Forureningens rolle En anden væsentlig årsag til halveringen er, at det øvre grundvand er meget påvirket af sprøjtegift og kvælstof. Derfor kan man ikke benytte det til drikkevand længere. Som sagt regner man ikke med, at mængden af udnytteligt grundvand skal nedskrives yderligere lige nu. Men GEUS påpeger, at vi ikke i dag har tilstrækkelig viden om, hvordan faktorer som klimaændringer, vandindvindinger og dræning påvirker den grundvandsressource, der kan udnyttes. – Vores viden om og kriterier for acceptabel påvirkning af grundvandsmagasin og vandløb med videre kan ændre sig. Størrelsen af den udnyttelige ressource vil afhænge af disse kriterier, fastslår Hans Jørgen Henriksen Og det er Bente Villumsen fra Danmarks Naturfredningsforening enig i: – Jeg mener heller ikke, at vores metoder til at måle er gode nok i dag. Vi risikerer, at vi måske igen skal nedskrive mæng-
den af grundvand, vi kan udnytte i takt med, at vi kan måle mere. Derfor er det vigtigt, vi gør, hvad vi kan for at passe på kvaliteten af vores grundvand. Vi er gode vandsparere Danskerne er ifølge Bente Villumsen blevet rigtig gode til at spare på vandet. Vi lader ikke længere vandet løbe, når vi børster tænder. Og småtskyllende toiletter, vandsparende brusere og andre installationer har gjort, at vandforbruget for de danske husstande er faldet fra 178 liter pr. person om dagen i 1989 til 108 i 2011. – Især københavnerne har været rigtig gode til at spare på vandet over de sidste 20 år, og det er godt, for ellers ville det gå ud over både pris og kvalitet af
En pose grøntsager for en hund Lokale ildsjæle og friske lokalt producerede grøntsager. Det er opskriften på de økologiske fødevarefællesskaber, der lige nu blomstrer op landet over. Af Kamilla Husted Bendtsen
Freelancejournalist
De startede i København. Nu skyder de op overalt i landet – de økologiske fødevarefællesskaber. Her går forbrugerne sammen og køber ind direkte hos de lokale økologiske landmænd. En gang om ugen kan de så tilbyde medlemmerne en friskpakket pose med 5-8 kg økologiske, sæsonbestemte og lokale grøntsager for omkring 100 kroner. Og det er populært. – Vi har nu 160 tilmeldte hus-
stande og har en stabil tilgang hele tiden, siger Karen Hertz fra bestyrelsen i Lejre Økologiske Fødevarefællesskab, LØFF, der startede for to år siden. – Folk motiveres af deres værdier om økologi. De vil gerne påvirke landbrugets måde at lave fødevarer på. Og så tiltaler det vores medlemmer, at man køber hos de lokale, så man undgår den megen transport af varerne, og at der bliver flere marker i lokalområdet, som ikke sprøjtes, siger Karen Hertz. Tanken bag fødevarefællesskaberne bygger på frivilligt arbejde.
DN G UIDER Økologiske fødevarerfællesskaber skyder i øjeblikket op over hele landet Som medlem af et økologisk fødevarefællesskab får man hver uge en pose økologiske lokalt producerede grøntsager for omkring 100 kr Som medlem er man forpligtet til cirka tre timers praktisk arbejde om måneden
– Men ingen fører rigidt regnskab her hos os. Alle bidrager med det, de kan overkomme. Om det er at pakke poser eller dele flyers ud. Har man ikke tid en periode, så får man det nok senere. Men det sociale fællesskab om de lokale råvarer tiltaler folk, forklarer hun. – Fødevarefællesskaberne er populære, fordi de falder godt i tråd med tendenserne i dag, der går på ny nordisk mad med lokale råvarer, klimabevidsthed, solidaritet og økologi, mener Rikke Lundsgaard, der er landbrugspolitisk medarbejder i Danmarks Naturfredningsforening, som var med til at starte fødevarefællesskabet i Lejre. – Forbrugerne vil gerne tage en større del af ansvaret for den
05
avisen natur & Miljø #3 november 2013
medlemmerne har ordet
*Hvad er vigtigst når du vælger grøntsager? 12%
prisen
52%
At de er økologiske
36% At de er lokalt producerede
vandet, siger Bente Villumsen. Vandet er skævt fordelt i Danmark. Der dannes mest grundvandvand vestpå, men befolkningen og dermed vandforbruget er størst øst på i de store byer. Stiger for eksempel københavnernes vandforbrug, risikerer man at skulle transportere mere vand over lange afstande og måske, ifølge Bente Villumsen, inddrage søvand, der skal renses grundigt, inden det kan kommer i hanerne. – Det vil give en højere vandpris og mindre velsmagende vand, siger Bente Villumsen, der dog mener, at danskerne stort set er nået i mål med at spare på vandet. Derimod kan man som forbruger gøre en kæmpe indsats for at bevare kvaliteten af det grundvand, vi kan udnytte.
Køb økologisk Det, vi især kan gøre, ifølge Bente Villumsen, er at undlade at sprøjte hjemme i vores egne haver og i det hele taget undgå unødig forurening der. – Især er plænerens en af de helt store grundvandsforurenere. Det er der nok mange, der ikke er klar over, tror jeg, siger hun. Men derudover sparer man naturen for en masse sprøjtegift ved at købe økologiske varer. – Ved at øge efterspørgslen efter økologi kan landmændene bedre få det til at køre rundt og udlægge flere marker til økologisk dyrkning. Der udledes derved mindre sprøjtegift. Samtidig får vi færre sprøjtegiftrester i den mad, vi spiser. Det er altså godt både for grundvandet, for naturen og for os, slutter hun.
SKOVSGAARD GODS Tættere på naturen KunSt OG julehyGGe Lørdag den 14. december kl. 12-16 Mød Langelands kunstnere, og få de sidste julegaver i hus. Café Skovsgaard byder på økologisk gløgg og hjemmelavede æbleskiver, og ganske gratis kan man lave juledekorationer og pynt af naturens egne materialer.
fRiVilliG på SKOVSGAARD 18. januar 2014 Vil du være frivillig på Skovsgaard? Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Naturfond vil gerne have endnu mere liv og aktivitet på Skovsgaard. Derfor inviterer vi medlemmer til stormøde, hvor vi drøfter ideer og præsenterer forslag til nye frivilliggrupper. Skovsgaard har allerede sit eget møllelav samt et bilav. I fremtiden drømmer vi om frivillige, der plejer naturen, registrerer og overvåger flora og fauna samt formidler arbejdet med den økologiske skolehave. Vi har også brug for frivillige, der hjælper og bidrager med aktiviteter ved større arrangementer. Tag dine gode ideer med til mødet. Find mere info om stormødet på www.skovsgaardgods.dk
Fødevarefællesskaber er populære, fordi de falder godt i tråd med tendenser som ny nordisk mad, lokale råvarer, økologi og klimabevidsthed.
måde, vi producerer vores fødevarer på ved for eksempel at støtte op om den enkelte landmand, og der er fødevarefællesskaberne en god mulighed. En del konventionelle grøntsager og frugter indeholder rester af sprøjtegifte. Samtidig
er frugter grøntsager, noget vi spiser, mens de er friske, hvilket øger risikoen for, at vi indtager sprøjtegiftrester, forklarer Rikke Lundsgaard. – At købe økologiske grøntsager giver derfor en ekstra miljøog sundhedsgevinst.
Om SKOVSGAARD
Skovsgaard er Danmarks Naturfonds økologiske herregård på Sydlangeland. Naturvejleder Marianne Krag Petersen tilbyder arrangementer og rundvisninger året rundt. > skovsgaardgods.dk > danmarksnaturfond.dk. Kontakt: 62572666 / mkp@dn.dk
* Undersøgelse blandt DN’s medlemmer oktober 2013. 800 medlemmer har svaret.
06 Adgang
avisen natur & Miljø #3 november 2013
Plads til den stille og den vilde Havkajaksejleren vil udfolde sig. Fuglekiggeren vil have fred. Derfor kan det slå gnister, når de mødes i naturen. Men der skal være plads til alle, siger Danmarks Naturfredningsforening – ikke mindst for naturens skyld.
Benyttelse og beskyttelse kan godt gå hånd i hånd, mener Danmarks Naturfredningsforening. Foto: Thomas Aabling
– For eksempel ved at anlægge et tilpas interessant stiforløb, som leder brugerne væk fra den sårbare natur og hen til andre områder, der har noget andet – og måske langt mere interessant – at byde på. På den måde kan beskyttelse og benyttelse godt gå hånd i hånd, siger Annette Eigaard – og fortsætter: – Der skal være plads til alle i naturen – lige fra den stille til den vilde. Det er langt hen ad vejen en myndighedsopgave at gøre det muligt, og Naturstyrelsen gør en stor indsats for at løse og forebygge konflikter mellem brugergrupperne. Men det kræver også, at brugergrupperne selv kommer på banen og vil være med til at finde løsninger: Man kan ikke bare stå stejlt på sit eget natursyn og hævde, det er det eneste rigtige. Det har Thomas Aabling faktisk gode erfaringer med. Han mødes stort set altid med velvilje – selv skovfogeden vælger oftest at vende det blinde øje til, når Thomas’ lille telt er slået op i strid med de generelle regler.
DN m e n e r Det skal være nemt at komme ud i naturen Alle skal have mulighed for at færdes i vores fælles naturområder og kyster Beskyttelse står over benyttelse de steder, hvor naturen er truet Læs mere på www.dn.dk/adgang
Af Ulf Joel Jensen
Freelancejournalist
D
et er svært at værne om noget, man ikke kender til. Derfor er et af Danmarks Naturfredningsforenings hovedformål at give befolkningen mulighed for at opleve den danske natur, forklarer Annette Eigaard, naturpolitisk medarbejder i Danmarks Naturfredningsforening (DN): – Jo flere, der kommer ud i naturen, jo bedre bliver vi til at beskytte den. Denne holdning deler kitesurfer, havkajaksejler, klatrer, dykker – og i det hele taget friluftsmenneske om en hals – Thomas Aabling: – Jeg søger naturoplevelser på naturens præmisser. Jeg forsøger at komme så langt væk fra det civiliserede, som det lader sig gøre. I den danske natur handler det om at komme med havkajak til små holme, hvor man kan overnatte i telt på stranden. Thomas Aabling vælger altså at se bort fra eksempelvis Na-
turstyrelsens regler om teltning i naturen – og mener godt, det kan forsvares: – Friheden i naturen forsvinder, når man regulerer vores brug af den for hårdt. Man burde i stedet give brugerne større ansvar – som for eksempel i New Zealand og vores skandinaviske nabolande. Med friheden følger en større ansvarsfølelse – og dermed større o p m æ rk s o m h e d på vildtreservater, yngletidsbestemmelser osv. Det handler om, at man skal tage hensyn og have en v is portion ydmyghed. Både over for naturen og over for andre brugergrupper.
ham, når eksempelvis kitesurferne jager fuglene på vingerne: – Hvis man ellers kan se bort fra de 1,2 millioner turister, som hvert år kommer gående hen over stranden, har vi få forstyrrelser lige præcis på Grenen. Vi har store problemer med løse hunde på stranden. Mange ved ikke, det er forbudt, fordi kom mu nen h a r valgt ikke at skilte om forbuddet. Og så ser jeg flere og flere kitesurfere og havkajakker. Stod det til mig, skulle de si mpelthen f i nde et andet sted at surfe og sejle, hvor de generer mindre.
Man burde give brugeren større ansvar – som i New Zealand
Træt af kitere På Danmarks spids sidder et andet inkarneret friluftsmenneske og er grundigt træt af Thomas’ slags. Han sidder der ofte – helt op til 75 timer ugentligt bruger ornitolog Rolf Christensen på at kigge fugle. Og det irriterer
Beskyttelse og benyttelse Ifølge naturpolitisk medarbejder Annette Eigaard findes der naturligvis områder, som er så sårbare, at de ikke tåler, at vi tramper hen over dem. Men det skal man prøve at løse ved intelligent planlægning snarere end forbud.
– Men man skal også selv tage hensyn. Når vi kitesurfer, skal vi selvfølgelig finde egnede steder, hvor vi ikke forstyrrer fuglelivet unødvendigt, vi skal tjekke vildtreservatbestemmelserne osv. Derfor søger vi også samarbejde med andre interessegrupper – og har udgivet en folder om kitesurfing og fugle i samarbejde med Dansk Ornitologisk Forening på Fyn, ligesom vi dér har lavet frivillige lokale aftaler om begrænsning af kitesurfing på særlige steder og tidspunkter, slutter han. Rolf Christensen Medlem siden: 1988 “Stod det til mig, skulle de simpelthen finde et andet sted at surfe og sejle, hvor de generer mindre”
Thomas Aabling Medlem siden: 1998 “Friheden i naturen forsvinder, når man regulerer vores brug af den for hårdt”
avisen natur & Miljø #3 november 2013
Naturdilemma om kunstig sø Det bliver kaldt det midtjyske søslag. Gudenåens vand er stridspunktet, og på hver sin side af Tange Sø står to grupper, som kæmper for noget, de holder af. Naturen. I mere end halvfems år har Tangeværket siddet som en prop midt i Danmarks længste vandløb, og vandkraftværkets opstemning har skabt landets største kunstige sø, hvor både natur og mennesker siden har indrettet sig.
Pernille Ingemann og Steffen Toft Jensen kan sagtens blive enige om, at det er dejligt at bo ved Tange Sø. Områdets fremtid er en anden sag. Foto: Jon Detlefsen
Af Kim Roelsgaard Nielsen
fakta
Tange Sø Tangeværket er Danmarks største vandkraftværk. Det producerer årligt ca. 12 mio. kWh – rundt regnet det samme som et par store vindmøller
DN anbefaler, at Gudenåens naturlige løb genskabes mellem Kongensbro og Bjerringbro. Det vil indebære, at Tange Sø tømmes
Et forslag om ophævelse af Tangeloven var i efteråret i høring, men miljøministeren har siden udsat ophævelsen i to år. DN mener, at perioden skal bruges til at træffe beslutning om fremtiden for området
Journalist, Danmarks Naturfredningsforening
S
et udefra kan det måske godt virke mærkeligt, at en kunstig sø kan skabe en så stor og langvarig konflikt. Gudenåens laks og havørred har store problemer med at komme forbi opstemningen ved Tangeværket, men sagen om værket og Tange Sø handler lige så meget om følelser som om vand og fiskevandringer. Søen er blevet en naturlig del af livet for de omkringboende, og siden etableringen i 1921 har ikke bare et nyt dyre- og planteliv etableret sig i og omkring Tange Sø, men også et liv af mennesker, som sejler, vandrer, fisker eller på anden måde bruger naturen i den gamle ådal. Tangeværket fik oprindeligt koncession på at udnytte Gudenåens vand i 80 år. Tilladelsen udløb i 2001 og er siden blevet forlænget flere gange. Den nuværende aftale udløber efter nytår, og DN indgav i efteråret høringssvar til et forslag om ophævelse af Tangeloven, som ikke tog stilling til dyrelivets passage ved værket. Miljøministeren har siden udsat lovens
Dilemma 07 Pernille Ingemann
Steffen Toft Jensen Bestyrelsesmedlem, DN Viborg
Formand, DN Silkeborg
“Jeg forstår godt folk, som nyder at komme ved Tange Sø. Jeg er bare ærgerlig over, at den ligger lige midt i Gudenåen”
“Hvis du bosætter dig et sted, fordi der ser ud, som der gør, så vil du kæmpe med næb og kløer for at bevare landskabet og naturen”
ophævelse i yderligere to år. Og selvom man er aktiv DN’er, kan man godt være uenig i foreningens ønske om at tømme søen og få Gudenåen tilbage i sit gamle løb. Pernille Ingemann bor i Grønbæk lidt opstrøms Tange Sø. Hun er formand i DN Silkeborg og har boet i området i tre årtier. Hun går jævnligt ture i området eller bader i søen. – Søen er en af de væsentligste grunde til, at mange har bosat sig i området. Hvis du bosætter dig et sted, fordi der ser ud, som der gør, så vil du kæmpe med næb og kløer for at bevare landskabet og naturen, siger Pernille Ingemann.
re fald ville minde om en brusende elv. Noget helt unikt og en naturtype, vi ikke har andre steder i Danmark, siger han. Dyr naturgenopretning Pernille Ingemann mener, at der selvfølgelig skal gøres noget for fisks og insekters passage ved Tangeværket, men at det trecifrede millionbeløb, som et langt stryg uden om søen vil koste, er for meget. – Jeg synes, det er rigtig, rigtig mange penge at bruge. Penge, som man sagtens kunne bruge på så mange andre gode ting i naturen, siger hun. Hun og Steffen Toft Jensen kender og respekterer hinanden. De er, som det hedder, enige om at være uenige. Debatten om Tange Sø er ellers ofte b e s k i dt . Hv e r gang koncessionen udløber, er der en bitter strid, som blusser op, fortæller Steffen Toft Jensen, men imellem afgørelserne er der en ret fornuftig dialog mellem de forskellige parter. – Man forsøger virkelig at få så meget lokal indflydelse som overhovedet muligt, for der er ingen tvivl om, at hvis man slet ikke kan blive enige i lokalområdet, så bliver en beslutning truffet på Christiansborg. Og en central beslutning, begrænset af økonomi og uden lokale hensyn, er ingen af os trygge ved.
Man forsøger virkelig at få så meget lokal indflydelse som overhovedet muligt
Gudenåfisker bruger søen Steffen Toft Jensen er bestyrelsesmedlem i DN Viborg og formand for Bjerringbro og Omegns Sportsfiskerforening. Og mens man står på den side, som ønsker en anden fremtid for Gudenåen, kan man sagtens nyde naturen, som den er nu. Han bor nedstrøms søen, i Bjerringbro, og er som lystfisker regelmæssig gæst ved Gudenåen, og af og til også på Tange Sø, hvor han fisker gedder. Nogle gange om året tager han turen ned ad åen og gennem søen i kano. – Der, hvor åen breder sig ud i et langsomtstrømmende delta, før den løber ind i Tange sø – det synes jeg er flot. Det er et stort, fladlandet område med masser af bevoksning, og man føler jo næsten, at man sejler ned gennem regnskoven på Amazonfloden. Jeg forstår godt folk, som nyder at komme ved Tange Sø. Jeg er bare ærgerlig over, at den ligger lige midt i Gudenåen, fortæller Steffen Toft Jensen. Den brede udmunding er en kontrast til den å, som oprindeligt løb der. Sportsfiskerforeningen, som han er formand for, har fiskeretten i Tange Sø, men helt privat mener Steffen Toft Jensen, at den bedste løsning vil være at tømme søen og få Gudenåen tilbage til sit oprindelige løb. – Det ville selvfølgelig betyde, at fiskeriet på Tange Sø forsvinder. Til gengæld ville den frie vandring give nogle helt unikke fiskemuligheder i Gudenåen, og vi ville få en stor, hurtigtstrømmende å, som med det sto-
www.dn.dk
Følg os på facebook
Næsten 20.000 fans debatterer og deler oplevelser og billeder på vores facebookside.
Du kan også være med
/DanmarksNaturfredningsforening
08 Ture
avisen natur & Miljø #3 november 2013
TAG PÅ Tur Tag på tur i naturen med din lokale afdeling af Danmarks Naturfredningsforening. Vinteren igennem byder DN på ture over hele landet. På www.dn.dk/ture kan du læse mere om de enkelte ture. Alle er velkomne. REGION HOVEDSTADEN BRØNDBY www.dn.dk/broendby Mandag-morgen-slentreture. Mandage kl. 9–12. Mødested: Brøndbyvester Kirke. 2/12: Oxbjerget, Oxbjergvej 9/12: Juleafslutning, Strandens Forsamlingshus 6/1: Lundbækvej 13/1: Vestskoven, Orchidevej 20/1: Brøndbyskoven, Engtoftegård, Vestre Gade 27/1: Hvidovre Havn 7/2: Store Skov, Frederiksborgvej/Søvej 10/2: Kroppedal, ved museet 17/2: Kagsmosen, Kagsvang 24/2: Valby Parken, Parkstien 3/3: Vestvolden, Langbjergskolen FREDENSBORG www.dn.dk/fredensborg Ørnetur til Skåne. Søndag den 16. februar kl. 7.30-18. Mødested: Fredensborg Station 7.30, Kokkedal Station 7.50, Sjælør Station 8.30. Tilmelding: senest d. 8/2 til Odd Bakkengen, tlf. 49 16 29 06, tdm850@sol.dk. FREDERIKSBERG www.dn.dk/frederiksberg
rejs med dn
3-dages tur med Tranedans ved Hornborggasjön Fredag den 4. april til søndag den 6. april. Afgang: Sjælør st. kl. 7.30.
Pris (inkl. bus, hotel, alle måltider og entre): 2950 kr. i enkeltværelse/ 2800 kr. p.p. i dobbeltværelse. Tilmelding: senest 1/3, betaling på netbank 1551 6132 480 eller bankgiro 6132 480. Info: Viggo Wolthers, tlf.: 38 19 14 56 / wolthers@privat.dk. Detaljeret turbeskrivelse sendes gerne.
4 dage i Slesvig-Holsten Torsdag den 15. maj til søndag den 18. maj. Afgang: Sjælør st. kl. 7.30
FURESØ www.dn.dk/furesoe Kyndelmissearrangement. Søndag den 2. februar kl. 11-13.30. Mødested: Fiskebæk Naturskole, Frederiksborgvej 103A, Værløse. Evt. parkering ved Furesø Marina. RØDOVRE www.dn.dk/roedovre Juledekorations- og hyggeaften. Tirsdag den 26. november kl. 19-22. Mødested: Rødovregaard, Loen, Kirkesvinget 1. Juletur til restaurant Malerklemmen ved Borup. Lørdag den 30. november kl. 10-17.30. Mødested: P-pladsen ved Rødovre st., Damhus Boulevard. Tilmelding: senest d. 28/10 til Jann Larsen, 36 41 06 13, jann.larsen@mail.dk. Nytårsmarch i Vestskoven. Onsdag den 1. januar kl. 14-16.30. Mødested: Herstedøster Skole, Trippendalsvej 2. Infomøde om forårsturen til Holland. Torsdag den 9. januar kl. 19. Mødested: Rødovregaard, loen, Kirkesvinget 1. Besøg i de historiske lokaler i Erichsens Palæ. Tirsdag den 11. februar kl. 17-19. Mødested: Danske Bank, Holmens Kanal 2, København. Tilmelding: senest 1/2 til Jann Larsen, tlf. 36 41 06 13 med oplysning om antal deltagere, navn, adresse, tlf. nr., samt gerne mail-adresse. Pris: 50 kr. pr. deltager opkræves inden besøget. Rundvisning i Nyboders mindestuer. Lørdag den 1. marts kl. 14-16. Mødested: Nyboders Mindestuer, Sankt Paulsgade 24. Tilmelding: senest 15/2 til Jann Larsen, tlf. 36 41 06 13 med oplysning om antal deltagere, navn, adresse, tlf. nr., samt gerne mail-adresse. Pris: 50 kr. pr. deltager opkræves inden besøget.
Travetur i det kuperede landskab i selskab med biolog Anita Søholm 1. december kl. 13:3015:30, Naturcenter Syddjurs
Vinterfugle Tag med til Nordfyns fugle-lokaliteter for at se, hvad naturen har at byde på lige nu. Søndag den 2. februar kl. 9-13. Torvet i Bogense. bogense Odense
rejs med dn
Vintertravetur
7 dage i Holland Søndag den 25. maj kl. 7 til lørdag den 31. maj kl. 22. Vi bor på det trestjernede Fletcher Badehotel i byen Callantsoog. Afgang: Røsovre st.
Pris (inkl. bus, hotel, målti-
Oplev bl.a: Friluftsmuseet og den botaniske have i Leiden, kanalrundfart i Amsterdam, sejltur til Texel, blomsterauktion i Alsmeer, porcelænfremstilling i Delft, panoramamaleriet af Mesdag i Den Haag, ostemarkedet i Alkmaar og Zaanse Schans-byen med de mange vindmøller.
der, sejltur og entré): 3950 kr. pr. person i dobbeltværelse / 4150 kr. i enkeltværelse. Tilmelding og betaling: senest 1/4 på netbank 1551 6132 480 eller bankgiro 6132 480. Info: Viggo Wolthers, tlf.: 38 19 14 56 / wolthers@privat.dk. Detaljeret turbeskrivelse sendes gerne.
Pris inkl. bustur, overnatning, halvpension og dansktalende guide (ekskl. entréer): 6495 kr. Tillæg for eneværelse 1.000 kr. Info og tilmelding: senest 1/2 til Jann Larsen, tlf. 36 41 06 13. Oplys navne, adresse, tlf. nr. og evt. email.
Sejltur på den gamle græns ef lo d Ejderen og be s øg i s æl r e s er v at F r ie der ichskoog.
Vintertur i Mols Bjerge
Tag med på vintertravetur i Augustenborg Skov – og bliv klogere på fugle, træer og skovdrift. 25. januar kl. 14-16, Augustenborg Skov
sønderborg
09
avisen natur & Miljø #3 november 2013
REGION SJÆLLAND GULDBORGSUND www.dn.dk/guldborgsund Mandagsgåture. Mandage kl. 10-13. 18/11/: Roden Skov, mødested: For enden af Skovstræde/Skovridergården 25/11: Hesnæs, mødested: Hesnæs Havn 2/12: Halskov Vænge, mødested: P-pladsen ved Halskov Vænge 9/12: Stubberup Lolland, mødested: P-pladsen ved “Den gamle Gård” KALUNDBORG www.dn.dk/kalundborg Kystvandringen etape 11. Søndag den 17. november kl. 13-16. Mødested: P-lommen ud for Kystvejen 4. Kystvandringen etape 12. Søndag den 8. december kl. 13-16. Mødested: P-pladsen ved den gl. Lecafabrik, Røsnæsvej v/Kongstrup. Kystvandringen etape 13. Søndag den 5. januar kl. 13-16. Mødested: P-pladsen ved den gl. Lecafabrik, Røsnæsvej v/ Kongstrup. Kystvandringen etape 14. Søndag den 2. februar kl. 13-16.30. Mødested: Ulstrup Sønderstrand.
Kyndelmisse Vinterdag i Nørreskoven med bål og pandekager – og måske havørne og is på Furesø. 2. februar kl. 1113.30. Fiskebæk Naturskole, Furesø
syddjurs
Gløgg og naturpleje Tag et frikvarter fra juleræset – fæld træer i Stenløseskoven og drik gløgg i tusmørket 8. december kl. 1316.Overdrevet ved Stenløseskov
furesø
REGION NORDJYLLAND FREDERIKSHAVN www.dn.dk/frederikshavn Ulven er kommet, hvad nu? Tirsdag den 21. januar kl. 19-21.30. Mødested: Maskinhallen, Skolegade 8. Det økologisk mølleri Aureon. Tirsdag den 4. marts kl. 14.30-16.30. Mødested: Aureon, Guldagervej 525. Tilmelding: senest d. 20/2 til Karin A. Jensen eller Karen Nannastad, tlf. 98 42 55 34 / 30 27 84 64. REGION MIDTJYLLAND LEMVIG www.dn.dk/lemvig Landbrugets fremtid. Tirsdag den 26. november kl. 19-21.30. Mødested: Noatun, Industrivej 53. ÅRHUS www.dn.dk/aarhus Mand og mus på naturhistorisk museum.
Tirsdag den 4. februar kl. 19-21.30. Mødested: Naturhistorisk Museum, Universitetsparken, Wilhelm Meyers Allé 210. Vintertur med Anita Søholm. Søndag den 1. december kl. 13.30-15.30. Mødested: Naturcenter syddjurs, Mols Bjergvej 8, Basballe. Tilmelding: senest d. 25/12 til Eva Kullberg, tlf. 21 69 82 23, mail@evakullberg.dk. Tema-eftermiddag om skov. Lørdag den 25. januar kl. 13-17. Mødested: Naturhistorisk Museum, Aarhus, Universitetsparken, Wilhelm Meyers Allé 210. Temadag: Krig og fred, modspil og samspil i naturen. Lørdag d. 15. marts kl. 13-18. Mødested: Naturhistorisk Museum, Aarhus, Wilhelm Meyers Allé 210. Tilmelding: senest den 7/3 til Eva Kullberg, ek@marselisborg-gym.dk. REGION SYDDANMARK ASSENS www.dn.dk/assens Årets gang i Jordløse Bakker: Lørdag den 16. november kl. 13-15.50. Mødested: P-pladsen i Jordløse Bakker ved Jordløse Møllevej. NORDFYN www.dn.dk/nordfyn Vinterfugle. Søndag den 2. februar kl. 9-13. Mødested: Torvet i Bogense. ODENSE www.dn.dk/odense Naturpleje og gløgg i Stenløseskoven. Søndag den 8. december kl. 13-16. Mødested: Overdrevet ved Stenløseskoven, Gå ned ad stien ved Skovbakkevænget 3 i Skt. Klemens, og drej til venstre ned ad bakken. Tilmelding: senest d. 5/12 til Lone Bjerre, tlf. 23 96 86 37, fjordkurt@sedennet.dk SØNDERBORG www.dn.dk/soenderborg Vintertravetur i Augustenborg Skov. Lørdag den 25. januar kl. 14-16. Mødested: P-pladsen ved indgang til skoven. Særlige træer i Rumohrsgård Dyrehave. Lørdag den 22. februar kl. 14-16. Mødested: P-pladsen ved Notmark Kirke.
rødovre
www.dn.dk
Nytårsmarch Start det nye år med en 5-6 kilometer lang gåtur i Vestskoven. 1. januar kl. 14-16.30. Herstedøster Skole, Rødovre
Tilmeld dig dit lokale nyhedsbrev – og få tilbud om ture nær dig direkte i din mailboks www.dn.dk/ lokalenyhedsbreve
Årsmøder
Læs mere om ture nær dig www.dn.dk/kommunenavn
Amager Tirsdag den 26. november kl. 19-21.30. Bornholm Torsdag den 21. november kl. 19.30-22. Fredensborg Torsdag den 21. november kl. 19.30-22. Gladsaxe Tirsdag den 26. november kl. 19-22. Helsingør Søndag den 17. november kl. 14-16. Høje-Tåstrup Onsdag den 27. november kl. 19-21. Hørsholm Onsdag den 20. november kl. 19-22. KU-Studenterkommite Tirsdag den 26. november kl. 17.15-19.15. Hedensted Tirsdag den 26. november kl. 19-22.
Lemvig Tirsdag den 26. november kl. 21.30-22.30. Norddjurs Torsdag den 28. november kl. 19-21.30. Ringkøbing-Skjern Torsdag den 28. november kl. 19-22. Rudersdal Torsdag den 21. november kl 19.30-22 Randers Lørdag den 30. november kl 13-15 Brønderslev Tirsdag den 19. november kl. 19-22. Rebild Tirsdag den 26. november kl. 19-22. Kalundborg Lørdag den 30. november kl. 13-16.30. Sønderborg Onsdag den 20. november kl. 19-22.
Læs mere www.dn.dk/aarsmoeder
10 Klima
avisen natur & Miljø #3 november 2013
Klimamål afhænger af god vilje Landbrug, borgere og transport skal stå for seks procent af Danmarks samlede CO2-reduktion senest i 2020. Men viljen er svær at få øje på. Og sanktionsmuligheder er ifølge klima- energi- og bygningsminister Martin Lidegaard, ikke en mulighed. Af Sarah Risbøl Jacobsen
Freelancejournalist
K
onklusionerne i FN’s nye klimarapport er entydige. CO2-udledningen skal ned, og det kan kun gå for langsomt. Og lige nu mødes verdens lande for at blive enige om en gobal klimaaftale ved COP19 i Polen. I Danmark er regeringens nye klimaplan et vigtigt skridt i retning af at nedbringe Danmarks CO2-udslip med 40 procent inden 2020. Regeringen har via et energiforlig banet vej for de 34 procent, men de sidste 6 procent skal landbrug, transport og borgere bidrage med. Det fremgår af den klimaplan, regeringen lagde frem i august i år. Klimaplanen indeholder et såkaldt virkemiddelkatalog for landbrugs- og transportsektoren, men peger ikke på, hvilke initiativer de skal iværksætte. – Kataloget minder lidt om en kogebog, hvor man selv kan vælge, hvilken opskrift man vil bruge. Der er ikke sat konkrete mål for den enkelte sektor, og der er dermed ingen garanti for resultatet, siger Sine Beuse Fauerby, der er klimapolitisk medarbejder i Danmarks Naturfredningsforening. Ingen sanktioner Selvom seks procent burde være overkommeligt at nå på seks år,
Det minder lidt om en kogebog, hvor man selv kan vælge, hviken opskrift man vil bruge
er viljen til at bidrage svær at få øje på. Landbruget taler om tab af danske arbejdspladser, og forslag som kilometerafgift på vejene og forhøjelse af brændstofafgiften blev skudt ned, allerede inden klimaudspillet blev officielt præsenteret.
duktionen af drivhusgasser. Desuden har Skotland, Storbritannien og Finland uafhængige klimapaneler eller kommissioner, som rådgiver regeringen. Deres opgave er at rådgive om fastsættelse af mål og evaluere dem. Når regeringen skal i gang med at udarbejde den danske klimalov, giver det mening at kigge på, hvad andre lande har gjort. – Men det er også vigtigt, at vi i Danmark tør tage skridtet videre og skrive politiske målsætninger ind i loven. Ellers risikerer vi at stå i en situation om seks år, hvor vi ingen vegne er nået, siger Sine Beuse Fauerby.
CO2-reduktionen i den offentlige sektor. Blandt andet bør den slå fast, hvad kommunerne skal bidrage med. – I kommunerne er der stor vil-
je til at bakke op. Det oplever vi i forbindelse med vores arbejde med landets 76 klimakommuner, som har forpligtet sig til at reducere deres CO2-udledning med minimum to procent om
DN har indgået aftale med 76 af Danmarks kommuner om at levere en CO2-reduktion på minimum to procent om året. Læs mere på
www.dn.dk/klimakommuner
Klimalove i andre lande Mange lande omkring os har klimalove. Skotland og Storbritannien var de første lande, som lavede en klimalov. Her har regeringen med klimaloven forpligtelse til årligt at evaluere fremdriften i klimaindsatsen, herunder re-
Danmark skal have en forpligtende klimalov med politiske målsætninger, der sikrer, at sektorerne leverer De overordnede mål og delmål, som regeringen har vedtaget for Danmarks CO2-reduktion, skal skrives ind i loven Danmark skal have et uafhængigt klimaråd bestående af eksperter, der rådgiver regeringen
Ansvar lokalt Ud over mål for landbrug, borgere og transport bør en klimalov også indeholde mål for
klimakommuner
Netop derfor er det, ifølge Sine Beuse Fauerby, svært at se, hvordan man via frivillige aftaler og troen på den gode vilje skal nå de seks procent. Regeringen har besluttet, at Danmark – ud over en klimaplan – skal have en klimalov. Den håber DN’s klimapolitiske medarbejder kommer til at indeholde de klare målsætninger og sanktionsmuligheder, der lige nu mangler. Men det er ifølge klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard udelukket: – Det, jeg gerne vil opnå med klimaloven, er, at vi sikrer en proces for monitorering af drivhusgasudledningerne, jævnlig status for klimaindsatsen og især også gennemsigtighed i klimapolitikken. Klimaloven skal, frem for at kaste sanktioner ned over sektorer og borgere, vise både de udfordringer, vi står over for, og medvirke til, at der leveres løsninger på disse, siger han.
DN MENER
Kommunerne skal bidrage aktivt til at opfylde klimamålene
året. Det ville hjælpe regeringens klimaambitioner godt på vej, hvis den overtog arbejdet med klimakommunerne. Og det ville givetvis skabe endnu mere engagement lokalt, siger Sine Beuse Fauerby. Martin Lidegaard kvitterer for klimakommunernes store indsats, men understreger samtidig, at regeringen ikke har planer om at overtage opgaven: – Der er ikke planer om at stille særlige krav til kommunernes samlede reduktionsindsats. Staten og kommunerne har til gengæld forskellige samarbejdsprojekter i gang, der understøtter kommunernes reduktionsindsats, slutter han.
Sådan Sådankan kanCO2-udslippet CO2-udslippetreduceres reduceres Danmark skal reducere sit sit Danmark skal reducere CO2-udslip med 40 40 procent CO2-udslip med procent senest i 2020. Seks procent skalskal senest i 2020. Seks procent komme frafra landbrug, boliger og og komme landbrug, boliger transport. Illustrationen viser, transport. Illustrationen viser, hvor der, ifølge DN, skal sættes hvor der, ifølge DN, skal sættes ind for at nå målet. ind for at nå målet.
Flere vindmøller og solceller Flere vindmøller og solceller Skærpede krav til nye vinduer Skærpede krav til nye vinduer
BOBLIGER OLIGER
Mindre refusion af elafgift for Mindre refusion af elafgift for handels- og serviceerhverv handels- og serviceerhverv
KR
Mere biogas Mere biogas Landbrugsjorde ud Landbrugsjorde af drift ud af drift
KR
LANDBRUG LANDBRUG RT TRANSPOSPORT TRAN Elbiler fri for afgift Elbiler fri for afgift Roadpricing
Roadpricing Højere brændstofpriserHøjere brændstofpriser
REDUKTION I 2020 REDUKTION I 2020
Ritzau Grafik
Ritzau Grafik
Energi 11
avisen natur & Miljø #3 november 2013
DN-protester mod vindmøller kan få foreningens klima- og energipolitik til at se temmelig teoretisk ud. Foto: Thyge Nygaard
Nej ja til vindmøller Danmarks Naturfredningsforening er varm tilhænger af vedvarende energi, men siger ofte nej, når kommunerne skal finde plads til vindmøller. Eller sådan ser det i hvert fald ud, når man læser aviserne.
DN mener
At Danmark i 2040 skal have en energiforsyning baseret på 100 procent vedvarende energi, hvor vindmøller udgør en væsentlig del. Disse områder bør holdes fri for møller
Fredede områder Skove
Af Janni Brixen
Journalist i Danmarks Naturfredningsforening
“E
n kæp i vindmølle-eventyret”, ”Det vil se frygteligt ud med en vindmølle”, ”DN: Vindmølle er for dominerende”. Overskrifterne er fra aviser, webmedier, radio og tv-indslag over hele landet – hele 311 gange det seneste år er Danmarks Naturfredningsforening (DN) citeret i en historie, som handler om vindmøller. Og meget ofte peger DN i disse artikler på, hvor vindmøllerne ikke kan stå. De mange DN-protester mod vindmøller kan få ordene om vedvarende energi i foreningens klima- og energipolitik til at se temmelig teoretiske ud. DN er fortaler for vedvarende energi – alligevel siger foreningen nej, nej og atter nej, når planerne om at opføre vindmøller bliver konkrete. Eller sådan ser det i hvert fald ud, når man læser aviserne blandt andet i Aabenraa, hvor den lokale DN-afdeling har klaget over, at kommunen har givet det økologiske mejeri Naturmælk lov til at opstille en knap 25 meter høj husstandsvindmølle på 25 kilowatt. Møllen vil komme til at stå for tæt på skoven, påpeger DN Aabenraa i klagen. – Det er jo en svær sag, for vi er for vedvarende energi. Det er heller ikke så meget selve vindmøllen, vi klager over, men placeringen. En så høj mølle inden for skovbyggelinjen og så langt fra mejeriets øvrige bygninger vil dominere landskabet, siger
Per Klejs Bønnelycke, formand i DN Aabenraa, som konsulterede DN-sekretariatet og fik at vide, at der var basis for en klage, inden han klagede til nævnet. Men DN skal bestemt ikke altid klage over vindmøller, heller ikke selv om foreningen har gode odds for at vinde, siger Annette Eigaard, som er naturpolitisk medarbejder i DN. – Vi skal kun klage, hvis vi vurderer, at f.eks. et åbent landskab, et beskyttet skovbryn eller et værdifuldt kulturmiljø bliver ødelagt af en vindmølle, siger hun. Opgiver grøn energi Naturmælk har i lokalpressen svaret, at så vil de opgive at etablere egen, grøn energiforsyning, men DN-formanden føler ikke, at klagen modarbejder Danmarks omstilling til vedvarende energi. – Jeg har ikke dårlig samvittighed, men vi vil da gerne i dialog med Naturmælk, for jeg synes godt, at de kan stille en mindre vindmølle op eller sætte den et lidt andet sted på grunden, siger Per Kleis Bønnelycke. I den anden ende af Jylland oplevede en anden DN-formand også, at hans kritiske udtalelser blev lagt til grund for, at et vindmølleprojekt bliver opgivet. Endda en plan om at stille vindmøller op i et havneområde, som ellers er en af de placeringer, DN som forening peger på er godt egnet til vind-energi. – Jeg er træt af nu igen at blive skudt i skoene, at vi er imod havne-møller, siger formand for DN Frederikshavn, Eigil Olesen, som i den lokale avis er citeret
Områder inden for strandbeskyttelseslinjen § 3-beskyttede naturtyper som eng, hede, mose, overdrev Landskaber, som er udpeget som værdifulde i kommuneplanen
Jeg er træt af nu igen at blive skudt i skoene, at vi er imod havnemøller
for at sige, at “møllerne kommer til at stå meget tæt på et beskyttet Ramsar-område og kan påvirke nattrækkende fugle negativt.” – Det, jeg har sagt, er, at vi er bekymrede for trækfuglene, hvis alle de fire vindmølleprojeker, som er i spil heroppe, bliver realiseret, både kystmøllerne ud for Sæby, mølleparken ved Hirsholmene og de vindmøller, som allerede står i nærheden af havneområdet. Det viste sig i øvrigt, at det var problemer med at overholde støjkrav, som fik Frederikshavn Havn til at droppe møllerne. Forventer protester Frederikshavn-formanden har oplevet, at journalister kontakter ham i forventning om, at han vil være imod vindmøller, men faktisk har DN Frederikshavn bevidst undladt at kritisere en række vindmølleprojekter på land. Kun vindmøller i den tørlagte Gaardbo Sø har lokalafdelingen udtalt sig kritisk om, da området set med DN´s øjne egner sig til at blive genetableret som sø. – Vi er positive og forsigtige i vindmølledebatter, men man skal åbenbart være meget nuanceret, siger Eigil Olesen, som nu overvejer at tage kontakt til Frederikshavn Havn for at understrege, at DN ikke er imod havnemøller. Og han er ikke alene med den positivt-offensive tilgang. I Køge skrev lokalformand Henrik Petersen i slutningen af september i et debatindlæg i Dagbladet Køge, at ”Danmarks Naturfredningsforening er positive med hensyn til bæredygtig energi – herunder vindmøller ved Køges nye havneområde”.
medlemmerne har ordet Hvor bør vindmøller placeres i DK? 1 På hav
37%
2 På hav og land, men ikke nær beboelse
24%
3 På hav og land, men ikke i naturområder
20%
4 På hav og land
12%
5 Andet
5%
6 Jeg er imod vindmøller
2%
* Undersøgelse blandt DN’s medlemmer, oktober 2013. 800 medlemmer har svaret.
12 Fredning
Nyt liv til GAMLE fredninger
Et fredningstjek viste, at udsigten til en af Danmarks største vandresten var helt groet til. Nu har den gamle fredning fået nyt liv. Foto: Søren Rosenberg.
DN tjekker Kate Skærbæk
avisen natur & Miljø #3 november 2013
På papiret har de smuk udsigt eller udkig til fortiden. Men virkeligheden for en stor del af Danmarks fredede arealer ser anderledes ud. Mange steder lever kommunerne nemlig ikke op til deres plejeforpligtelse. Nu giver DN de gamle fredninger og kommunerne en håndsrækning.
Fredningsmedarbejder i Danmarks Naturfredningsforening
Hvordan har din lokale fredning det?
Med DN’s fredningstjek kan du være med til at værne om din lokale naturperle – og undersøge, om den stadig lever op til den værdi, der i sin tid fik den fredet – om for eksempel, den fredede udsigt stadig eksisterer, eller om den er groet til i krat og træer.
Du kan læse mere på dn.dk/fredningstjek
Af Sophie Lundbæk
Kommunikationskonsulent i Danmarks Naturfredningsforening
D
a Lundhøje ved Brovst i Nordjylland blev fredet i 1967 var det ikke på grund af en egentlig trussel, men fordi der var fare for, at en af Danmarks største – og fredede – vandresten, Janum Kjøt, og fire fredede oldtidshøje ville blive skjult i opvoksende gran- og fyrreplantager. Og sådan gik det. Siden er granerne blev fældet, og på den måde er oldtidshøjene, vandrestenen og det smukke landskab med de lange udkig sikret for eftertiden. Og så alligevel. Der skulle gå knap 50 år, før fredningen igen blev kigget efter
i sømmene. I 2011 undersøgte den lokale DN-afdeling fredningen med DN’s fredningsværktøj, fredningstjekket, og fandt ud af, at Lundhøje bestemt ikke havde det godt. – Det viste sig, at gran- og fyrretræer lukkede oldtidshøjene helt inde, informationstavlerne var misvisende, og stierne i området var misligholdt. Vi gik til kommunen med vores oplysninger og forslag til, hvordan vi kunne give fredningen nyt liv, siger Jørgen Jensen, der er DN-medlem i Jammerbugt. Det er egentlig stat og kommune, der har ansvaret for Danmarks fredede arealer, men DN vil gerne give fredningerne en håndsrækning og sikre overensstemmelse mellem kendelse og virkelighed. Der er flere eksempler på, at fredede arealer er groet til, og derfor vil DN undersøge, om det er en tendens landet
medlemmerne har ordet
Bruger du de fredede områder?
Morten Bjerrum Alder: 40 år By: Herslev ved Lejre Medlem siden 2010
Hans Nikolái Nielsen Alder: 62 år By: København Medlem siden 1999
Lena Bau Alder: 44 år By: Dianalund Medlem siden 2005
Jeg bruger jævnligt fredede områder i nærområdet og andre steder i landet. Her er mere vild natur, og det er efterhånden de eneste steder, hvor naturgrænserne ikke er trukket snorlige op.
Som privat person og som lærer har jeg brugt den fredede Amager Fælled meget. Det er fantastisk at have et så flot naturområde midt i en millionby - få kilometer fra Rådhuspladsen.
Jeg bruger ofte det samme fredede område i nærheden af min bopæl til gåture med hundene og til botanisering. Og så besøger jeg ofte andre fredede områder, når jeg holder ferie.
over, fortæller fredningsmedarbejder i DN Kate Skærbæk: – Samfundet kaster penge efter, at vi kan bevare vores unikke naturperler, men forsømmes den plejeforpligtelse, der følger med en fredning, mistes den værdi, der i sin tid fik den fredet. Det er Lundhøje et godt eksempel på. Med fredningstjek landet over vil DN i den kommende tid give fredningerne en håndsrækning.
Stor lokal opbakning I Jammerbugt blev forslagene til forbedringer taget positivt imod. Afdelingen drømte om et helt nyt liv i fredningen med nye stier, nye informationstavler og bedre forhold for de besøgende. Det gik kommunen ind og arbejdede for i samarbejde med DN Jammerbugt og skabte en stor lokal involvering – og også nyskabende samarbejder på tværs. – Man må sige, at vores fredningstjek gav pote. Vi er blevet mødt af lutter positiv velvilje, når vi har fremlagt vores projekt. Vi er overvældede over, hvor meget nyt liv der er pustet ind i fredningen, siger Jørgen Jensen. I september var der indvielse med den lokale kunstner Mette Rehné, der har lavet en stor illustration som en eventyrfortælling om Janum Kjøt og oldtiden. Og i dag gør afmærkede trampestier det nemt at komme rundt i området. Ligesom de misvisende informationstavler fra amternes tid er blevet udskiftet med store, flotte og aktuelle højtavler med illustrationer af Mette Rehné. Kate Skærbæk Rasmussen glæder sig over resultatet i Jammerbugt og opfordrer medlemmer landet over til at følge efter. – Fredningstjekket er et redskab, der kan bruges af alle. Og en mulighed for, at man som borger kan skubbe til, at kommunerne værner om de lokale naturperler, som vi alle har været med til at betale for.
Frivillig 13
avisen natur & Miljø #3 november 2013
tid til naturen
NATUREN SKAL VÆRE ViLDERE
Har du... 2 minutter: Skaf et nyt medlem og få en gave. Meld din nabo, kollega eller ven ind på www.dn.dk/findenven
Sebastian Jonshøj Alder: 41 år By: Århus Medlem af DN siden 2000, frivillig i et år. Sidder i bestyrelsen i DN Århus. Skov- og naturtekniker ved Naturstyrelsen. Er ved at tage en professionsbachelor i jordbrugsvirksomhed.
Ungdomseventyrerne i Laplands og Grønlands ødemarker fik for alvor Sebastian Jonshøjs øjne op for naturen, og nu uddanner han sig og arbejder målrettet for naturen herhjemme i Danmark. Sebastian Jonshøj opdagede naturen, da han var omgivet af den arktiske ødemark. Omgivet af efterårets gyldne løv hjemme i Århus filosoferer han over naturens betydning for livet. Foto Jon Detlefsen
1 time: Hjælp de vilde fugle – sæt en redekasse op i din have www.dn.dk/fugl 3 timer: Tag med DN på opdagelse i naturen. Find en tur nær dig: www. dn.dk/ture Mere tid: Bliv aktiv i din lokale afdeling og sæt dit præg på det lokale arbejde for natur og miljø. Find din lokalafdeling på www.dn.dk/afdelinger
Find inspiration: www.dn.dk/blivfrivillig
DN fakta
Af Jon Detlefsen
Freelancejournalist
N
aturen har en berettigelse i sig selv, filosoferer Sebastian Jonshøj, mens han traver af sted på Brabrandstien med den skønneste udsigt over Brabrand Sø og den naturgenoprettede Årslev Engsø. Omgivelserne pryder sig i efterårets gyldne farver, der smukt præsenteres af en lavthængende formiddagssol sløret af en let dis. Trods den fine efterårsstemning er Sebastians tanker alvorlige. Der er ikke meget natur tilbage i et kraftigt kulturpåvirket Danmark, og vi har ødelagt naturens muligheder for at klare sig selv. – For mig handler det om biodiversitet. Vi skal tilstræbe at bevare den størst mulige variation af liv, og når vi nu har fjernet de naturlige forudsætninger for den her variation, er vi nødt til at foretage forskellige indgreb, der opretholder de forskellige naturtyper. Når Sebastian har taget sin professionsbachelor i jordbrugsvirksomhed, forestiller han sig et arbejdsliv som naturforvalter i Naturstyrelsen. Som udlært skov- og naturtekniker kender han systemet og mener, det er nødvendigt med
flere grønne kræfter i en styrelse, der er meget traditionsbundet af den klassiske tanke om skovbrug. Også som frivillig i DN har Sebastian masser af konkrete ideer til, hvordan han kan bruge sine grønne kræfter. Han har planer om at starte et høslætlav og aktivt lave naturpleje. Han så også gerne DN arbejde for at få udsat kvæg som naturplejere eksempelvis i områderne omkring søerne ved Brabrand og Årslev, hvilket også ville styrke den lokale fødevareproduktion. Og så drømmer han om flere grønne pletter i byen. – Det hele skal følges nøje op med formidling og oplysning. Man kan for eksempel stoppe med at klippe vej- og midterrabatterne og i stedet plante englignende blomster. Men man skal fortælle, hvorfor det er vigtigt.
sensen af det, han gerne vil opnå med sit arbejde for naturen. – Det skal være mere vildt. Og jeg vil gerne bidrage med mere konkret handling som frivillig i DN i stedet for blot at snakke. Sebastian er ikke synderligt imponeret over den danske naturforvaltning. Nationalparkerne er et godt eksempel. – Deres primære eksistensberettigelse er mere og bedre natur, men de er primært blevet brugt som et lokalt og regionalt turistfremstød, og ud fra naturens betragtning er de en fis i en hornlygte. Og så er vi tilbage ved udgangspunktet. For natur handler meget om følelser, og Sebastian bryder sig ikke om, at naturen skal værdisættes. Det handler ikke om penge, men om vores fremtid. – Det er en kæmpe formidlingsopgave. Og det er noget, DN kan være med til. Vi skal have forklaret, at på et tidspunkt når vi et mætningspunkt, hvor vi ikke længere kan bruge løs af jordens ressourcer og gøre, hvad vi vil, med naturen. At det handler om præmissen for vores eksistens.
Vi skal bevare den størst mulige variation af liv
Det skal være vildere En ældre, forbipasserende mand fortæller begejstret, at der er blevet set havørn ved engsøen. Sebastian har sin kikkert hængende om halsen, for man ved jo aldrig, hvad man støder på. Og det er netop es-
mennesker arbejder frivilligt for Danmarks natur og miljø i 95 lokalafdelinger landet over.
Hvorfor er du aktiv? Navn: CHARLOTTE RoseNBLAD RaLUND Alder: 30 år By: København Medlem siden: 2003 Det har været min ambition at gøre en forskel for naturen, siden jeg startede på min uddannelse som biolog. Derfor blev jeg aktiv i DN’s studenterafdeling på KU og sidenhen DN København, hvor jeg har mulighed for at slå et slag for naturen gennem arbejdet med lokale sager.
14 Dine fordele
avisen natur & Miljø #3 november 2013
Find dine grønne medlemsrabatter på www.dn.dk/fordel Ny Fjällrävenbutik med udvidet sortiment
Se alle dine medlemstilbud på
Medl. rabat: Spar 10%
www.dn.dk/fordel
GlobalEnergi Få et elforbrug der ikke belaster klimaet kr. 0,Udviklet i samarbejde med Danmarks NaturfredningsFå et årsabonnement for
forening. Læs mere på seas-nve.dk/globalenergi
Få andel i fremtiden | SEAS-NVE.DK
Vi bruger el hver dag. Men er vi klar til at betale prisen? Hver gang, du bruger 1 kWh el, udledes der cirka 300 gram CO2 til atmosfæren. Det har omkostninger for miljø og natur. Men det kan du lave om på ved at vælge GlobalEnergi.
sterer pengene i vedvarende energi. Det betyder, at den kWh el, du har brugt, med sikkerhed vil blive genskabt som vedvarende energi. Dit elforbrug er med andre ord med til at sikre opbygning af mere vedvarende energi i Danmark. GlobalEnergi er anbefalet og udviklet i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening.
Klimafonden Det fungerer sådan, at du betaler 12 øre ekstra per kWh, og til gengæld bliver dit elforbrug 100 procent klimaneutralt. De 12 øre går ubeskåret til SEAS-NVE’s uafhængige Klimafond, der inve-
Få et årsabonnement for 0 kroner Som medlem af Danmarks Naturfredningsforening får du et årsabonnement for 0 kroner (værdi 150 kroner) hos energiselskabet SEASNVE, hvis du bestiller GlobalEnergi.
SEAS-NVE – Vælg GlobalEnergi for fremtiden
Nu har du som medlem af Danmarks Naturfredningsforening mulighed for at se og købe et stærkt udvidet sortiment af Fjällrävens produkter. Friluftsland og Fjällräven har åbnet den første Fjällräven Flagship Store i Danmark på Frederiksborggade 44 i København. Her finder du både alle klassikerne og et stort udvalg af de mere specialiserede produkter, som du ikke finder andre steder. Hele udvalget kan selvfølgelig også købes på Friluftslands hjemmeside med medlemsrabat.
spar
50% Nem og sund mad
Grøn mode
på din første Store Madpose
Medl. rabat: Spar 10% på alle varer.
Medl. rabat: Spar 50% på din første Store Madpose Lige nu kan du bestille Middagfreds Store Madpose og få 50% rabat, når du tilmelder dig et abonnement. Det er billigt og nemt. Du får ingredienser og opskrifter til at lave god, sund og varieret mad til dig og din familie. Det hele bliver leveret til din dør. Bestil på www.middagsfred.dk senest den 31/12-2013 og angiv kampagnekoden ”DN-50-StoraMadposen”.
Lækker grå bluse til basisgarderoben. Fremstillet af blød økologisk bomuldsjersey. GOTS certificeret. Bestil på www.loveofgreen.dk og oplys koden DN10 for at få din rabat.
Økologisk jul? spar
Medl. rabat: Spar 10% på alle varer.
40%
Du finder det hele hos Pure Green: Marcipan, nødder, chokolade, gaveidéer og pakkekalendere til hele familien og meget mere. Kig ind til PureGreen og bliv inspireret til din økologiske jul, og husk, du får 10% rabat på det hele som medlem af DN. Glædelig og grøn jul til alle. www.puregreen.dk Brug koden ”DN fordel” for at få din rabat.
spar
20%
Svanemærket overnatning på Scandic Hotels i Danmark
Miljøvenligt børnetøj
Medl. rabat: Spar 20% Oplev Danmark på 24 svanemærkede hoteller hos Scandic. Med Scandic har du en lang række oplevelsesmuligheder i hele landet. Når du overnatter på Scandic har du altid fri adgang til fitnessfaciliteter og trådløst internet.
spar
20%
Medl. rabat: Spar 40% Fred’s World overtøj er lavet af 100% genbrugspolyester. Brug koden ”DN 2013” og få 40% rabat.
i samlerabat
Lav dine egne fotobøger Årets julegaveidé
Tænk stort og få 20% samlerabat på forsikringer Danmarks Naturfredningsforening og WaterCircles har i samarbejde udviklet miljøvenlige forsikringer til dig, som tænker på miljøet, når du forsikrer dig. Det er vigtigt, at forsikringen dækker, når uheldet er ude. Men det er også vigtigt, at det er miljøvenlige løsninger, og at de ikke koster mere end andre forsikringer. Vi tror på, at de miljøvenlige forsikringer er vejen frem. Derfor får du netop nu som medlem af Danmarks Naturfredningsforening 20% i samlerabat på de vejl. priser, når du samler mindst tre forsikringer hos WaterCircles. Kom godt fra start. Vi sørger for det hele, let og enkelt. Ring på 7025 0062 eller send en sms med ”wtc dn” til 1204. Derefter ringer vi for en uforpligtende snak om miljøvenlige forsikringer.
Få en gratis hjemmeside
GRATIS
for medlemmer Værdi: kr. 539,- pr. år.
Medl. rabat: Spar 20% Få lavet din egen flotte fotobog med dine bedste billeder, et lærred eller en plakat med dit yndlingsportræt til at hænge på væggen, eller en stak jule- eller lykønskningskort. Medl. rabat: Få din helt egen hjemmeside – helt gratis
Spar vand på den sjove måde
Det er nemt og enkelt at oprette din personlige hjemmeside: Alt det tekniske er fjernet, så du nemt kommer i gang med det sjove. Og som medlem af DN får du din nye hjemmeside helt gratis. Værdi: kr. 539,- pr. år. Læs mere om medlemstilbuddet og hvordan, du kommer hurtigt i gang: www.dn.dk/gratishjemmeside
10% rabat
Medl. rabat: Spar 15% Erstat skænderierne om badet med sjov konkurrence. WaterGuide sparer i snit 30% af det varme vand til bad. Den pædagogiske måler kan skrues på de fleste brusearmaturer på 5 minutter. Vinder af Smileyprisen ved Ingeniørens produktpriskonkurrence 2012.
Opret nemt og hurtigt flotte fotoalbums, fortæl om dine naturoplevelser, tilføj landkort, videoklip og meget mere.
Oplevelser i særklasse Medl. rabat: Spar op til 10% Sunde og økologiske måltidskasser leveret til din dør Medl. rabat: Spar 10% på første kasse.
Tag på spændende vintereventyr i den svenske natur. Hvis du er medlem af Danmarks Naturfredningsforening, kan du få op til 750,- SEK i rabat på tre skønne økoturismeoplevelser.
15
avisen natur & Miljø #3 november 2013 Se alle DN Butikkens varer på www.dn.dk/butik
Naturkalenderen 2014
Varenr. 3930 – Landsvale Varenr. 3931 – Sanglærke Varenr. 3932 – Solsort Varenr. 3933 – Grønirisk Varenr. 3934 – Rødhals Varenr. 3936 – Nattergal Varenr. 3937 – Bogfinke Varenr. 3938 – Musvit
Se hele sortimentet på vores hjemmeside
Varenr. 3939 – Dompap Varenr. 3940 – Gøg Varenr. 3941 – Halemejse Varenr. 3942 – Natugle Varenr. 3943 – Tornirisk Varenr. 3944 – Vibe Varenr. 3945 – Flagspætte
Natugle
Naturkalenderpostkort 12 stk. dobbelte kort med kuverter. Varenr. 3955 Medl. pris Kr. 89 SAMKØB Ikke-medl. pris Kr. 119,-
80,-
2014
76,Samkøb af Naturkalenderen og postkort Varenr. 3061 Medl. pris Kr. 219,Ikke-medl. pris Kr. 295,-
Musvit
Foderhus og Fuglene på foderbrættet og andre havefugle I kolde vintre kan det være vigtigt at fodre fuglene. Et foderbræt kan gøre det nemmere, og fuglene vil holde til i din have. Her får du både foderhus og en håndbog med 64 af de mest almindelige havefugle. Illustreret med flere tegninger og fotos. Foderhus: Højde 44 cm - diameter 31 cm Varenr. 3899 Medl. pris 399,Ikke-medl. pris 479,-
Focus Ultima C - Tagprisme-kikkert i elegant og super kompakt design spar op til
186,-
De udvalgte materialer, linser og coating er i den bedste kvalitet, og den håndværksmæssige udførelse garanterer en kikkert for resten af livet. Vandtæt. 10X42: Varenr. 3917 : Medl. pris Kr. 1469,Ikke-medl. pris Kr. 1638,8X42: Varenr. 3912: Medl. pris Kr. 1419,Ikke- medl. pris Kr. 1585,10X50: Varenr. 3918: Medl. pris Kr. 1669,Ikke-medl. pris Kr. 1855,8X25: Varenr. 3916: Medl. pris Kr. 899,Ikke-medl. pris kr. 999,-
Dyrekasser i genbrugstræ Se hele sortimentet på vores hjemmeside
1. Mejsekasse Varenr. 3776 Medl. pris 239,Ikke-medl. pris 269,-
NATURKALENDEREN
SPAR
juletilbud SPAR
© Foto: Niels Thye
Plysfugle med naturtro fuglestemme, når du trykker den på brystet. 13-16 cm. Landsvale
36,-
Med Naturkalenderen kan man hver måned se og læse om den skønneste natur i Danmark og samtidig blive klogere på dyre- og plantelivet i det pågældende område. Samtlige månedsark indeholder en stor oversigtskalender med ugenumre, helligdage og månefaser indtegnet. 39,5X50 cm. Varenr. 3911 Medl. pris Kr. 139,Ikke-medl. pris Kr. 175,-
Bestil i DN Butikken på www.dn.dk/butik Frit valg, pr. stk: Medl. pris Kr. 79,Ikke-medl. pris Kr. 99,-
SPAR
Puslespil med danske dyrearter i FSC-mærket træ 20 X 20 cm.
2. Egernkasse Varenr. 3780 Medl. pris 199,Ikke-medl. pris 259,-
Masser af nyheder for børn og barnlige sjæle Unger & udeliv
1
SPAR
2 Medl. pris Kr. 49,Ikke medl. pris Kr. 69,-
Dyreplakater
Varenr. 3946 – Rødhals Varenr. 3947 – Blåmejse Varenr. 3951 – Pindsvin Varenr. 3950 – Kronhjort Varenr. 3948 – Bogfinke Varenr. 3952 – Egern Varenr. 3949 – Grævling Varenr. 3954 – Hele serien
Bøger om dyr og fugle Politikens
natur
guider
15. stærkt reviderede udgave af
fuglene er malet af Carl Christian tofte, kendt for sine smukke og livagtige akvareller af fugle, bl.a. i Politikens store fuglebog. nu trykt i over en halv million eksemplarer. andre bøger: flora i farver fisk i farver sten i farver svampe i farver træer og buske i landskabet
Medl. pris
799,-
Smart og simpel sodavandsmaskine, som kan minimere antallet af dåser og plastflasker i familiens hverdag. Lav din egen danskvand eller prøv at lave dine egne sunde sodavand med saft fra havens bær. Der medfølger en enliters PET-flaske med plastikbund og låg samt en kulsyrepatron. Sort varenr. 3892. Hvid varenr. 3893 Medl. pris 799,- Ikke-medl. pris 1.199,-
I S B N: 978-87-5 67-76 4 9-3
P o l iti k e n s f o r l ag politikensforlag.dk
Po l i t i k e n s nat u r g u i d e r
fugle
i fARVeR To mmy Dyb b ro
%$
bogen er skrevet af biolog tommy dybbro, kendt fra sit mangeårige virke i dansk ornitologisk forening og WWf verdensnaturfonden og som forfatter til bl.a. Politikens store fuglebog.
$ # MER
FUG LE
fugle i farver er en praktisk guide til fuglene i skan dinavien. hver art beskrives med kendetegn, forekomst, levevis, træk og overvintring. de mange smukke og liv agtige tegninger gør det nemt at kende de forskellige arter fra hinanden — også for begynderen.
fugle i fARVeR
den klassiske håndbog om fugle
bogens indhold: • beskrivelser af 267 fugle • smukke og præcise akvareller af alle arter • overskueligt layout gør bogen nem at slå op i • gode råd om at se på fugle
SodaStream Source
VED KØB AF
HELE SERIEN
Hele serien medl. pris Kr. 229,Ikke medl. pris Kr. 369,-
Plakater. Mål: 70x100 cm Havens fugle: Varenr. 2045 Rovfugle: Varenr. 2046 Svampe: Varenr. 2047 Sommerfugle: Varenr. 2048 Stjernehimmel: Varenr. 2310 Saltvandsfisk: Varenr. 2330 Ferskvandsfisk: Varenr. 2320 Skadedyr: Varenr. 3791 Vildt: Varenr. 3792 Kystfugle: Varenr. 3793 Medl. pris 129,- Ikke-medl. pris 149,-
Se alle plakaterne på vores hjemmeside
114,-
M STE
Tips og ideer til udeliv med børn hele året: Bålmad, blomsterpresning, sneglevæddeløb, skattejagt med spar GPS mv.
50,-
Varenr. 3894 Medl. pris Kr. 249,Ikke-medlem Kr. 299,-
spar op til
70,-
Fugle i farver En praktisk guide til 267 fugle i hele Skandinavien. Mange smukke og livagtige tegninger gør det nemt at kende de forskellige arter fra hinanden. Varenr. 3919 Medl. pris 149,Ikke-medl. pris 175,-
Dansk pattedyratlas 88 danske pattedyrarter til lands, til vands og i luften. Varenr. 3898 Medl. pris 279,Ikke-medl. pris 349,Politikens bog om havens fugle Bogen beskriver de mange fugle, som man kan se i haven, og fortæller om deres spændende adfærd, som man kan iagttage på nært hold. Varenr. 3926 Medl. pris 159,Ikke-medl. pris 200,-
Vi bytter julegaver frem til 31/1-2014. Sidste frist for bestilling inden jul er d. 20/12. Vi anbefaler at bestille og betale via vores hjemmeside www.dn.dk/butik Er det helt umuligt, kan varerne bestilles ved fremsendelse af check, vedlagt forsendelsesoplysninger samt varenumre, eller ved betaling til vores konto i Danske Bank reg. 4183 konto 642 2330 Ved fremsendelse af check eller ved kontooverførsel skal der tillægges et forsendelsesgebyr på kr. 45,- for medlemmer og kr. 69,- for ikke-medlemmer.
avisen natur & Miljø #3
november 2013
Kære regering, I kan nå det endnu Grønt opråb til regeringen Naturen øverst på dagsordenen. Sådan lød opråbet til regeringen fra syv grønne organisationer – her i blandt DN – i oktober. Frustrationen i de grønne organisationer var massiv, da regeringen havde rundet to-års -dagen med meget få konkrete initiativer for naturen. De grønne løfter fra regeringsgrundlaget mangler at blive omsat til konkret handling, mente de grønne organisationer, som tilsammen repræsenterer alle de danskere, som bruger og holder af naturen. – Regeringen lovede os en ambitiøs naturpolitik, og de er kommet med mange fine ord og inspirationskataloger og rapporter. Men reelt har de endnu ikke foretaget sig noget, som vil gøre en reel forskel for naturen. Vi savner at se regeringen tage nogle konkrete politiske beslutninger, som skaber den forandring, de lovede, sagde DN’s præsident Ella Maria Bisschop-Larsen i oktober. Organisationerne anerkender, at S-R-SF-regeringen er kommet med blandt andet en klimaplan, en energiaftale og en ressourcestrategi. Det er gode initiativer, men det gør ingen forskel for tilbagegangen i naturen. Opråbet har fået flere partier til at sætte en national naturfond på dagsordenen i finanslovsforhandlingerne. En naturfond er et godt skridt på vejen til at få genoprettet vores natur.
email: anm@dn.dk
Kære regering,
I jeres eget regeringsgrundlag fra 2011 lovede I os bedre naturbeskyttelse, giftfrit drikkevand, grønne jobs, mindre forurening, mere økologi, flere naturarealer og en ambitiøs naturpolitik. Løfterne er gode, men nu vil vi se handling. I kan nå det endnu.
Tryk: Evers-Druck GmbH Emas-certificeret Papir: 45 g UPM Ecoprime
N OR D I
ING
Ansvarshavende redaktør: Vibeke Lyngse email: vl@dn.dk
MILJØMÆ R
KN
SK
541-004 TRYKSAG
Redaktør: Eva Frydensberg Holm email: eho@dn.dk Kontrolleret oplag: 135.501 Turredaktør: Sofie Richter Bruhns email: ture@dn.dk Deadline for ture i Avisen Natur og Miljø, marts 2014: 15. januar 2014
Design: Morten Gorm www.mortengorm.dk
Avisen Natur og Miljø udkommer fire gange om året.
Udgiver: Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade 20, 2100 København Ø Tlf: 3917 4000, email: dn@dn.dk
medlemmerne har ordet
Hvad står i vejen for, at du køber en elbil? 1 Den er for dyr
34%
2 Jeg kører ikke bil/har ikke kørekort
22%
3 Opladningsmulighederne er for ringe
21%
4 Den skal lades op for ofte
15%
5 Den har ikke de funktioner, jeg har brug for
6%
6 Den mangler motorlyd
1%
7 Jeg har en elbil/vil købe en elbil
1% Medlemsundersøgelse oktober 2013, 800 medlemmer har svaret