Velegnede lokaliteter for marine nationalparker
Kunde
Rådgiver
Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade 20 2100 Ø
Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde Telefon Telefax Sag nr. Udgivet Projektleder Forfatter
Telefon: 39 17 40 27 Att. Michael Leth Jess, Vicedirektør
46 30 03 10 46 30 03 11 3620900065 marts 2010 Jan Nicolaisen Claus Goldberg Lars Nejrup
Indholdsfortegnelse
1
Baggrund ................................................................................ 2
2
IUCNs inddeling af beskyttede områder .................................. 2
3
Udpegede internationale marine nationalparker ...................... 4
4
Kort status for danske nationalparker ..................................... 6
5
Kriterier for valg af kandidatområder ...................................... 7
6
Beskrivelse af marine kandidatområder .................................. 9
7
Referencer ............................................................................ 19
Bilag 1. Skema med udpegningskriterier for kandidatområderne Bilag 2. Kort over de 8 kandidatområder
Orbicon A/S Danmarks Naturfredningsforening
Udpegning af marine nationalparker - baggrundsnotat
1
Baggrund Danmarks Naturfredningsforening ønsker at skabe et bedre grundlag for udpegning af nogle velegnede lokaliteter for oprettelse af marine nationalparker i de danske havområder. Foreningen ønsker samtidig at skabe opbakning blandt eksperter i og udenfor DN omkring forslag til sådanne lokaliteter. Orbicon | Leif Hansen har med baggrund i møder og et udarbejdet oplæg omkring dette ønske, fået til opgave at sikre dette grundlag i forbindelse med et egentligt projekt. Projektet indeholder en række aktiviteter, herunder udarbejdelse af baggrundsmateriale, udkast til forslag til lokaliteter, afholdelse af møder med udvalgte eksperter og repræsentanter fra DN og udarbejdelse af beskrivelse af velegnede lokaliteter. Projektet har resulteret i denne rapport, der er resumeret i en planche, der skaber overblik over mulige marine nationalparkers placering. I nærværende rapport gives i de følgende afsnit en beskrivelse af World Conservation Unions (IUCN) foreslåede inddeling af beskyttede områder. Der er lagt særlig vægt på de kategorier, der internationalt typisk har været anvendt ved udpegning af nationalparker. Der gives herudover en kortfattet beskrivelse af 4 eksempler på udpegede marine nationalparker (Sverige, Finland, Tyskland og Australien), hvor udpegningsgrundlag og anvendelse af IUCNs kategorier er beskrevet. Status for den danske udpegning af nationalparker er gennemgået og i de afsluttende afsnit i rapporten er indeholdt en beskrivelse af de marine lokaliteter, der ved projektets gennemførelse er fundet som de mest velegnede kandidater for oprettelse som nationalparker.
2
IUCNs inddeling af beskyttede områder The World Conservation Union har fastlagt definitioner for seks kategorier af fredede naturområder. Alle kategorier er områder til beskyttelse af biodiversitet, naturressourcer og tilknyttet kultur. De udgør et kontinuum fra maksimal beskyttelse i naturreservater til ressourceforvaltningsområder. De 6 kategorier udgøres af: 1. Strengt videnskabeligt fredet område/urørt område. Det er arealer der administreres hovedsageligt for et naturvidenskabeligt formål og eller for at sikre helt urørt natur. Opdeles i: 1a. Naturreservat. Området indeholder enestående karakteristiske økosystemer, geologiske eller fysiologiske egenskaber eller enestående arter. Primært udpeget for videnskabelige undersøgelser/som urørt referenceområde. 1b Vildmark. Store områder med beskyttet urørt eller kun lidt påvirket natur og/eller hav, der har bevaret den naturlige karakter uden permanent beboelse og sikret fortsat naturtilstand. 2.
Nationalpark. Beskyttet område, der forvaltes med henblik på dels beskyttelse af økosystemer, dels naturoplevelser og friluftsliv. Det udelukker udnyttelse eller erhvervsaktiviteter der er stærkt skadelige i forhold til formålene med udpegningen, udnyttelse til friluftsaktiviteter skal være forenelige med bevarelse af natur og kulturværdier i området.
3.
Naturmonument. Områder der forvaltes specielt for at sikre særlige natureller landskabstræk. Disse træk skal være af enestående eller unik værdi på grund af sjældenhed, repræsentativitet eller æstetiske kvaliteter og kulturel signifikans.
Orbicon A/S Danmarks Naturfredningsforening
2
Udpegning af marine nationalparker - baggrundsnotat
4. Habitat/arts forvaltningsområde. Et land eller havområde der aktivt forvaltes for at sikre bevarelse af specifikke habitater eller arter. 5. Beskyttede land- eller havområder. Land-, kyst- eller havområder, hvor interaktion mellem mennesker og natur har givet området en distinkt karakter med væsentlige æstetiske, økologiske og kulturelle værdier og ofte med høj biologisk diversitet. Denne interaktion og de resulterende karakterer skal bevares ved udpegningen. 6. Beskyttet område med ressourceudnyttelse. Et område hovedsageligt med naturlige økosystemer, der forvaltes for at sikre langvarig beskyttelse af værdierne, men samtidig med en bæredygtig udnyttelse af naturprodukter til udnyttelse i samfundet. Som det fremgår af klassifikationen er det kategorierne 2 men også 5 der mest naturligt kan anvendes i relation til udpegning af nationalparker. Det er også nærmere beskrevet for udenlandske udpegede nationalparker i næste afsnit, at det typisk er de to kategorier, der anvendes. IUCN har udsendt retningslinjer for anvendelse af de beskrevne kategorier. For Kategori 2. Nationalpark fremgår det: • Der er tale om store områder i naturlig eller kun let påvirket tilstand. Der sker ved udpegningen beskyttelse af økologiske processer og en række karakteristiske arter og naturtyper. Der skabes ved udpegningen mulighed for et bæredygtigt miljø – og kulturelt betinget udnyttelse af området. • Det primære mål med udpegningen er at sikre områdernes biodiversitet og de underliggende økologiske strukturer og processer, samtidig med at der støttes mulighed for anvendelse af områderne i forbindelse med uddannelse og rekreativ udnyttelse. • Sekundære formål vedrører sikring af gunstig bevaringsstatus for arter og naturtyper der eksisterer i området, trækruter for fugle, styre den menneskelige udnyttelse af området, sikre lokale interesser i forbindelse med ressourceudnyttelse og bidrage til den lokale økonomi gennem indtægter fra turisme. • Områderne bør være repræsentative for den pågældende biogeografiske region, hvor der er forekomst af værdifulde hjemmehørende arter og naturtyper, samt videnskabelige undervisningsmæssige eller rekreative vigtige værdier for besøgene. • Områderne svarer i mange tilfælde i afgrænsning til kategori 1b Vildmark. Kategori 2 indeholder dog normalt brug af området af besøgende og der støttes udvikling af infrastruktur. 1b vil omvendt normalt kun blive besøgt af specialister. • Områder bør være store nok til at opretholde økologiske funktioner og processer på længere sigt med begrænset aktiv forvaltning. • Der bør være tale om områder der har eller kan få genoprettet en hovedsageligt naturlig tilstand. • I forhold til kategori 5 – Beskyttede land- og havområder er de bevarede processer og områdets funktionalitet mere naturlig, hvor kategori 5 typisk er kulturelle menneskeligt betingede landskaber og hvor hensigten med udpegningen er at opretholde dette.
Orbicon A/S Danmarks Naturfredningsforening
3
Udpegning af marine nationalparker - baggrundsnotat
For Kategori 5. Beskyttede land- og havområder fremgår det • Der er tale om land- og havområder, der er menneskeligt påvirkede og ofte omfatter beboelse. Områdets økologiske, biologiske, kulturelle og sceniske værdier er betinget af denne interaktion. Interaktionen skal derfor naturligt opretholdes i det omfang det støtter områdets bevarelse. • Det primære formål med udpegningen er at beskyttede og opretholde værdifulde landskaber og marine områder, herunder de værdier der er betinget af menneskelig interaktion gennem traditionelle anvendelser. • Sekundære formål vedrører sikring af balance mellem natur og kulturel udnyttelse, sikre bevarelse af de associerede dyr og naturtyper, sikre at områderne kan udnyttes rekreativt, støtte bevarelsen af bl.a. marin biodiversitet, samt at agere som model for bæredygtig udnyttelse.
3
Udpegede internationale marine nationalparker Der er en række helt eller delvist marine nationalparker udpeget i andre lande, der kan være inspiration i forhold til dansk udpegning. Der er meget få nationalparker, der internationalt er udpeget, der udelukkende indeholder marine områder. Den ”typiske” marine nationalpark indeholder en kombination af marine og terrestriske områder, hvor øer eller kystarealer inddrages i udpegningen. Det kan nævnes at vores nabolande – Tyskland og de nordiske lande - alle har udpeget helt eller delvis marine nationalparker. Sverige – Kosterhavets Marine Nationalpark Nationalparken er etableret i 2009 og omfatter 39.000 ha, hvoraf kun omkring 2 % er landareal. Området er udpeget under IUCN kategori II. Der blev samtidig på den norske side af farvandsgrænsen udpeget en tilsvarende norsk nationalpark ”Ytre Hvaler”. Hovedformålet med udpegningen er at sikre områdets marine biodiversitet, men også at bevare den ekstensive udnyttelse af de landarealer, der indgår i området. Området grænser op til den norske marine nationalpark Ytre Hvaler. De rekreative muligheder, der vil blive fremmet i området er specielt sejlads, svømning, dykning og kulturoplevelser på landjorden. Der er indført restriktioner i forhold til motorbådssejlads og anden udnyttelse af områdets naturressourcer. Der er yderligere information om nationalparken på hjemmesiden: http://www.lansstyrelsen.se/vastragotaland/Projektwebbar/Kosterhavet/Information _in_English/ Finland – Skærgårdhavets Nationalpark Området der indgår i Nationalparken er på 50.000 ha, hvoraf ca. 6 % udgøres af småøer, resten er marint område. Der indgår i området skønsmæssigt 10.000 øer og skær. Området er udpeget i 1983 og er udpeget under IUCN kategori II. Formålet med udpegningen er at sikre økosystemerne og den traditionelle udnyttelse af naturressourcer i området. Den rekreative udnyttelse af området omfatter specielt kanosejlads og roning, sejlbåde, fiskeri og badning. Forvaltningsplanlægningen har som hovedformål at sikre en balance mellem naturbeskyttelse og den traditionelle udnyttelse af området, dog specielt relateret til ekstensiv udnyttelse af naturområder på øerne. Området er opdelt i 2 zoner, med en central zone med besøgsfaciliteter og fri adgang for besøgene og en yderzone hvoraf dele er friholdt for færdsel og hvor der ikke findes publikumfaciliteter.
Orbicon A/S Danmarks Naturfredningsforening
4
Udpegning af marine nationalparker - baggrundsnotat
Det vurderes fra studier af området at udpegningen har været positiv i relation til øget beskyttelse og bevarelse af naturværdier, og sikring af oprindelige kulturlandskaber på øerne. Det øgede besøgstal – omkring 100.000 besøgene årligt har medført øget slitage på nogle af øerne, hvor der som resultat er indført begrænsninger i adgangen. Nationalparken har sin egen hjemmeside http://www.luontoon.fi/page.asp?Section=5300 Tyskland – Schleswig-Holstein Nationalpark Der er tale om en meget stor nationalpark på 441.000 ha, der udgør hovedparten af den tyske del af Vadehavet. Nationalparken er udpeget under IUCN kategori II. Området er oprindeligt udpeget i 1985, men afgrænsning og forvaltning revideret i 1999. I området indgår de marine områder, hvor øerne i Vadehavet er udeladt. Området er domineret af marine arealer, men mindre marsk og kystområder indgår i afgrænsningen. Der er ikke intensivt landbrug i området, kun ekstensiv udnyttelse ved fåregræsning af marskområder. Der er etableret en række besøgs- og informationscentre og området anvendes til forskellige rekreative formål, herunder badning, fiskeri, ridning, sejlads, natur-ture m.m. I relation til fiskeri udnyttes specielt krabber, rejer og blåmuslinger. Forvaltningsplanlægningen afgrænser to zoner. I zone 1 forbydes udnyttelse af naturressourcer og i zone 2 er udnyttelsen reguleret. Reguleringen vedrører her fiskeri, råstofudnyttelse, beskyttelse af sæler og fugle, regulering af sejlads, regulering af rekreativ udnyttelse, m.m. Forvaltningsplanlægningen fastlægger et detaljeret overvågningsprogram. Det vurderes i rapporter for området, at udpegningen af nationalparken dels har sikret en bedre beskyttelse af områdets biodiversitet, men samtidig har medført væsentligt øget besøgstal og forøgede indtægter og beskæftigelse. Nationalparken har sin egen hjemmeside: http://www.wattenmeer-nationalpark.de/main.htm . Australien – Victoria Nationalpark ”Nationalparken” er reelt et kompleks af marine beskyttelsesområder, nationalparker og mindre fredede arealer. Komplekset har samlet en størrelse på 54.000 ha. Området er udpeget i henhold til et antal IUCN kategorier herunder Ia, II, III og VI. De marine nationalparker er defineret relativt strikt som områder, der skal repræsentere hele spektret af marine naturtyper i delstaten (Victoria), hvor fiskeri, anden udnyttelse og ødelæggende aktiviteter skal forbydes. Komplekset er udpeget i 2002, og er som andre marine beskyttelsesområder i Australien omfattet af en særlig lovgivning, der ikke omfatter terrestriske arealer. Hovedparten af komplekset udgøres af 13 mindre Nationalpark-områder og 11 marine reservater. Der er en række besøgsfaciliteter og arrangerede aktiviteter i relation til fugleture, dykning, m.m. Forvaltningsplanlægningen er centreret om at sikre områdets biodiversitet, med relativ fri adgang, men forbud mod at fjerne naturressourcer overhovedet. Et væsentligt element i relation til forvaltningen er et udbygget overvågningsprogram og fremme af videnskabelig marin forskning. Nationalpark komplekset har sin egen hjemmeside http://parkweb.vic.gov.au/1park_marine.cfm .
Orbicon A/S Danmarks Naturfredningsforening
5
Udpegning af marine nationalparker - baggrundsnotat
4
Kort status for danske nationalparker Regeringen igangsatte i perioden forår 2003 til forår 2004 syv pilotprojekter for nationalparker i Danmark. Områderne er mærket med en * i tabellen nedenfor. For de 7 områder blev der nedsat styregrupper til at bearbejde forslagene. Grupperne indeholdt repræsentanter for myndigheder, erhvervs- og interesseorganisationer samt repræsentanter for beboere og lodsejere. Parallelt med pilotprojekterne igangsatte Friluftsrådet undersøgelsesprojekter af tre yderligere områder ud fra en bruttoliste og vurdering udarbejdet af foreningen. Et af disse områder – Skjern Å – indgår i den igangværende oprettelsesprocedure, der vil kunne lede til oprettelse af 5 nationalparker. Af de nævnte områder er ingen udelukkende marine, men Vadehavet, Sydfynske Øhav og Smålandsfarvandet er domineret af marine områder i de projekter og forslag, der har været lanceret. Vadehavet indgår i den aktuelle procedure for udpegning af nationalparker. Vadehavet blev den 17. januar 2008 formelt udpeget som kommende nationalpark. Oprettelsesproceduren, der blandt andet omhandler mere detaljeret afgrænsning af forslagsområdet, analyse af lokal opbakning, igangværende aktiviteter, synliggørelse med mere, blev sat i gang i foråret 2009. Endelig udpegning vil afhænge af resultatet af denne proces. Sted Vadehavet *
Historie Pilotprojekt 2003/04 afrapporteret 2005
Smålandsfarvandet Det sydfynske øhav
Med i DN vision 2006 Med i DN vision 2006
Møn *
Pilotprojekt 2003/04 afrapporteret 2005 Med i DN vision 2006 Pilotprojekt 2003/04 afrapporteret 2005 Pilotprojekt 2003/04 afrapporteret 2005
Skagen Råbjerg Mile Læsø *
Mols Bjerge *
Kongernes Nordsjælland *
Pilotprojekt 2003/04 afrapporteret 2005
Lille Vildmose *
Pilotprojekt 2003/04 afrapporteret 2005 Pilotprojekt 2003/04 afrappor-
Thy *
Orbicon A/S Danmarks Naturfredningsforening
Aktuelt Oprettelsesprocedure som Nationalpark i gang. Hensigten er egentlig udpegning i 2010.
Bemærkninger Marint, men øer, marskarealer med mere indgår i område afgrænsning aktuelt. Hovedsageligt marint Hovedsageligt marint, men øer og kystområder indgår i forslag til afgrænsning. Delvis marint.
Delvis marint. Delvis marint.
Oprettelsesprocedure som Nationalpark i gang. Oprettelsesprocedure som Nationalpark i gang.
Mindre kystnære marine områder indgår i forslag til områdeafgrænsning. Terrestrisk.
Terrestrisk.
Indviet som Nationalpark 22.
Næsten udelukkende terrestrisk
6
Udpegning af marine nationalparker - baggrundsnotat
Skjern Å
Kulturhistoriske landskab Roskilde-Lejre Åmosen og Tissø Det midtjyske søhøjland Nordbornholm og Paradisbakkerne
5
teret 2005 Undersøgelsesprojekt 2003/04 støttet af Friluftsrådet
august 2008. Oprettelsesprocedure som Nationalpark i gang.
Undersøgelsesprojekt 2003/04 støttet af Friluftsrådet Undersøgelsesprojekt 2003/04 støttet af Friluftsrådet Med i DN vision 2006 Med i DN vision 2006
Terrestrisk, limnisk
Terrestrisk og fjordsystem Terrestrisk og limnisk.
Terrestrisk og limnisk Hovedsageligt terrestrisk
Kriterier for valg af kandidatområder Kandidatområderne, der beskrives nedenfor, er gradvis blevet afgrænset og defineret gennem projektet. Et første forslag til afgrænsning af områder blev diskuteret på den gennemførte workshop og der har efterfølgende været møder og dialog mellem Orbicon | Leif Hansen og Danmarks Naturfredningsforening omkring den endelige afgrænsning. Dialogen har blandt andet indeholdt et opfølgende møde mellem DN og Orbicon for overordnet at diskutere konklusioner og rapportering med baggrund i workshoppens resultater. Udsendelse af et færdigt udkast til rapportering til en række udvalgte nøglepersoner i DN og præsentation af den færdige rapport for en større kreds af foreningens administration, fagpersoner og ledelse. Ved udvælgelsen af områderne blev der i første omgang taget udgangspunkt i en række nærmere definerede kriterier. Flere af kriterierne er næsten givet på forhånd. Det er selvfølgelig i tråd med Danmarks Naturfredningsforenings politik at kriterierne omfatter naturtyper, dyr, planter og forbedring af befolkningens muligheder for at opleve naturen. Det svarer til foreningens visioner for en sammenhængende natur, men er selvfølgelig også generelt accepterede og anvendte kriterier. Der har herudover været søgt inspiration i de beskrevne kriterier fra IUCN, men også kriterier udviklet under andet internationalt samarbejde såsom samarbejde under HELCOM (Helsingfors kommissionens samarbejde omkring beskyttelse af Østersøen) og Biodiversitetskonventionen. På workshoppen blev deltagerne bedt om at prøve at værdisætte/vægte kriterierne i forhold til det enkelte område. For hvert af kriterierne var det på forhånd forsøgt illustreret, hvad vægtningen kunne bygge på, som det er beskrevet under det enkelte kriterium nedenfor. Der er selvfølgelig ikke tale om en fuldstændig uddybende liste, så supplerende parametre var velkomne på workshoppen. Naturtyper. Skala dækker over variation fra lille til stor værdi af området i forhold til det pågældende kriterium: Stort/ lille antal Stor/lille udbredelse af de enkelte Sjældne/almindelige Velbevarede/påvirkede Særlige/ingen beskyttelsesinteresser tilknyttet
Orbicon A/S Danmarks Naturfredningsforening
7
Udpegning af marine nationalparker - baggrundsnotat
Stor/lille økologisk sammenhæng mellem typer – eventuelt med terrestriske nærtliggende Arter Skalaen dækker over: Stort/lille antal Sjældne/almindelige Velbevarede/fragmenterede eller truede bestande Særlige/ingen beskyttelsesinteresser Stor/lille økologisk sammenhæng mellem arter i området og eventuelt nærliggende områder Sammenhæng med andre områder Skalaen dækker over: Stor/lille økologisk sammenhæng med andre områder Stor/lille sammenhæng med andre beskyttede områder Stort/lille bidrag til sikring af netværk af beskyttelsesområder Rekreative værdier/adgang Skalaen dækker over: Mange/få rekreative værdier i områder Let/svært tilgængeligt område Påvirkninger/trusler Skalaen dækker over: Upåvirket/stærkt påvirket I mindre grad/høj grad truet af menneskelige aktiviteter I mindre grad/høj grad truet af andre faktorer (invasive arter, klimaændring, naturlige ændringer m.m.) Lovgivning Skalaen dækker over: Allerede i høj grad lovgivningsmæssigt beskyttet/ingen beskyttelse Nemt/svært at gennemføre yderligere regulering Lokale interesser, erhverv og økonomi Skalaen dækker over: Modstand/støtte kan forventes lokalt ifm. forslagsområde Stor/lille potentiel gevinst fra turisme og rekreativ udnyttelse Nemt/svært at fremme turisme i området Relativt billigt/dyrt at sikre nationalpark Kulturarv Skalaen dækker over: Store/få kulturhistoriske værdier i området Velbevarede/påvirkede værdier Sjældne/almindelige kulturhistoriske interesser i området Med baggrund i bemærkninger til kriterierne blev et udkast til et skema med beskrivelse af kandidatområder videreudviklet svarende til vedlagte bilag 1. I den vedlagte tabel er det forsøgt udfyldt hvilke særlige interesser, der er i det enkelte forslags-område i forhold til de opstillede kriterier.
Orbicon A/S Danmarks Naturfredningsforening
8
Udpegning af marine nationalparker - baggrundsnotat
6
Beskrivelse af marine kandidatområder Det endelige valg af områder har i første omgang bygget på resultaterne fra workshoppen og det vedlagte skema i bilag 1. Skemaet blev som beskrevet præsenteret for deltagerne på workshoppen i mere udkastagtig form. Med baggrund i bemærkninger og diskussioner under workshoppen er det blevet revideret, som det nu fremstår i bilaget. Der har herudover været anvendt følgende retningslinjer: • Det enkelte nationalparkområde skal kunne fortælle sin ”egen særlige historie”, der typisk vil være unik med et lokalt omhæng. • Overordnet bør der udpeges et ”netværk” af nationalparker der sikrer at den variation af naturtyper og arter, der findes i danske farvande omfattes af netværket/udpegningerne. De karakteristiske variationer, der findes gennem de danske farvande, specielt forbundet med den salinitetsgradient, der gennemskærer de indre danske farvande bør ligeledes dækkes af udpegningerne, Blandt andre karakteristiske variationer kan nævnes tidevandsforskelle, temperaturvariationer og strømforskelle. • Nationalparkerne skal have en særegen og unik kvalitet. • Det er valgt at afgrænse relativt store områder, hvor der vil være mulighed for senere at foretage en administrativ og beskyttelsesmæssig opdeling i zoner. Zonering dækker ligeledes over, at der i det enkelte områder kan være pletter af mere særegne habitater, der kan være den væsentligste årsag til udpegning af området, der ved afgræsningen bindes sammen med mellemliggende mere almindelige naturtyper. • Der er som beskrevet lagt særlig vægt på naturtyper og arter, ikke alene som områderne fremstår nu, men også den potentielle tilstand der kan opnås i områderne ved yderligere beskyttelsestiltag og eventuelt naturgenopretningsprojekter (som det er set med ”blue reef”). Som et supplement til beskrivelserne kan det nævnes at holdningerne for afgrænsning af forslagsområder spændte fra områder størrelsesmæssigt svarende til skemaet i bilag 1 til som den anden yderlighed udpegning af alle indre danske farvande som et stort sammenhængende nationalparkområde. Der var bekymring for at udpegning af marine nationalparker ville kunne svække beskyttelsen af områder, der ikke indgik i udpegningen. Det er klart, at det skal forsøges sikret, at dette ikke bliver tilfældet. Der må med andre ord ikke blive tale om svækket beskyttelse og hensyn underfor eventuelle nationalparker eller hvad man kunne kalde opdeling af det danske marine område i A- og B-natur. Det blev understreget at viden om naturtyper og arter, både med hensyn til tilstedeværelse, status og udbredelse er begrænset og der kan være behov for yderligere sikring af viden ved udpegning af områder. I forhold til trusler, blev fiskeriets betydning understreget i forhold til de beskrevne kandidatområder. Råstofinteresser er kun et mindre konfliktområde, men andre lurende trusler omfatter eutrofiering, klimaændring, øget vindpåvirkning og invasive arter. Endelig skal det igen understreges at vurderingerne, beskrivelserne og afgrænsningen af områderne udelukkende er sket ud fra marine hensyn. Der er i skemaet i bilag 1 nævnt sammenhæng med andre beskyttelsesområder – marint og terrestrisk – men der er ikke foretaget en tilbundsgående analyse med nærliggende terrestriske områder. Flere af kandidatområderne vil helt naturligt og typisk med en forstærkning af områdernes sammenhængende værdi, kunne udvides til også at omfatte landarealer, der ligger op til forslagsområderne.
Orbicon A/S Danmarks Naturfredningsforening
9
Udpegning af marine nationalparker - baggrundsnotat
Herunder findes en kort beskrivelse af de foreløbige udpegningsområder. Områderne er ikke listet i prioriteret rækkefølge. Områdernes placering er indikeret på kortet i Bilag 2. Der er for det enkelte forslagsområde indsat det relevante udsnit fra kortet. Område 1. Vadehavet – Det vigtigste tidevandsområde i Danmark
Forslag til afgrænsning af Vadehavet som marin nationalpark. Den danske del af vadehavsområdet er på ca. 1350 km2 og indeholder en række større beboede øer samt flere mindre ubeboede, heriblandt et stort antal sandbanker, der kun er tørlagte ved ebbe. Den store variation der er imellem flod og ebbe, skaber et helt særligt økosystem, hvor især de trækkende fugle og den store sælbestand er bemærkelsesværdige. Bundfaunaen er individrig, med mange muslinger, børsteorme og små krebsdyr. Området indgik som et af de 7 pilotprojekter regeringen igangsatte i perioden 20032004. Oprettelsesproceduren for området er videreført, hvor det er hensigten, at der kan ske en egentlig udpegning af området som nationalpark i 2010. Området er udpeget under både habitat- og fuglebeskyttelsesdirektivet. Der indgår i Natura 2000 udpegningsgrundlaget under de nævnte direktiver en længere række beskyttede marine naturtyper, hvor sandbanker med helt eller delvis dække af vand er den dominerende. Vadehavet er udover udpegningen under direktiverne, Danmarks største Ramsarområde. Der er nem adgang til området for offentligheden og marine natur- og besøgscentre kan oprettes på øer og ved større byer, således at lokalbefolkningen inddrages. Der er meget turisme i området og det skønnes at yderligere turister vil blive tiltrukket af en marin nationalpark. Der er lokale interesser imod udpegningen af området som terrestrisk nationalpark og en marin nationalpark kan således blive mødt med stor modstand.
Orbicon A/S Danmarks Naturfredningsforening
10
Udpegning af marine nationalparker - baggrundsnotat
En udpegning vil bane vej for et internationalt sammenhængende nationalparkområde. Område 2. Limfjorden – Det beskyttede hav.
Forslag til afgrænsning af Limfjorden som marin nationalpark Udpegningsområde Limfjorden, strækker sig fra Thyborøn i vest til udmundingen i Kattegat ved Hals. I Limfjorden findes mange forskellige naturtyper, hvor de fleste kyststrækninger domineres af sandkyster med ålegræsdække og spredte sten. Store dele af Limfjorden er udpeget som henholdsvis fuglebeskyttelses- og habitatområder og omtrent halvdelen af forslagsområdet indgår i Natura 2000 netværket. Mange terrestrisk udpegede Natura 2000 områder grænser desuden op til forslagsområdet. Limfjorden benyttes dagligt af lokalbefolkningen til erhverv (primært fiskeri, havbrug, muslingeskrab og skibstransport) og til fritidsaktiviteter som sejlads, badning, lystfiskeri, kajaksejlads mv. Der er en betydelig fiskeproduktion fra havbrug i Limfjorden samt muslingeskrab i nogle områder. Langs kysterne vil besøgscentre kunne tiltrække lokale og turister med oplevelsesaktiviteter som snorkelture, dykkerture mv. Der er nem adgang for offentligheden i hele området og mindre lokale initiativer skønnes at kunne bringe arbejdspladser til regionen.
Orbicon A/S Danmarks Naturfredningsforening
11
Udpegning af marine nationalparker - baggrundsnotat
Område 3. Gule rev – Nordsøens stenrev.
Forslag til afgrænsning af gule rev som marin nationalpark Det foreslåede område omfatter dels et nyudpeget Natura 2000 område, men også dele af det omkringliggende havområde ind mod kysten ved Hanstholm reservatet. Området er domineret af naturtyperne rev og sandbanker. Revene i områder er varierende med sten og grus omgivet af mere sanddominerede naturtyper. Der er tale om et meget artsrigt område, med højere salinitet end det er tilfældet for revene i de indre danske farvande. Stenrevene har en stor udstrækning og har ofte huledannende elementer til gavn for hummer og taskekrabber mm. Stenrevene ligger relativt dybt og der er derfor kun sparsom makroalgevegetation. Den sparsomme vegetation er derimod erstattet af meget varierede og artsrige faunasamfund Området er velkendt blandt erhvervs- og fritidsfiskere som et meget artsrigt område for fisk, specielt torskefisk. Der er let adgang til kystdelen af området, men dele af området længere fra kysten, der er domineret af naturtypen rev, har vanddybder fra 25 meter ned under 50 meter.
Orbicon A/S Danmarks Naturfredningsforening
12
Udpegning af marine nationalparker - baggrundsnotat
Område 4. Kattegats perler; Kims Top, St. Middelgrund, Den kinesiske mur inklusive Anholt og Læsø.
Forslag til afgrænsningen af området som marin nationalpark. Området repræsenterer Kattegats unikke stenrev, hvor Kim’s Top”, ”St. Middelgrund” og ”den Kinesiske Mur” kan fremhæves. Det foreslåede område ligger nord for Anholt og indeholder selve Anholt med kyststrækninger og kystnære beskyttede habitater. Området indeholder ligeledes det marine område omkring og nord for Læsø. Områder omfatter og binder en række områder, der indgår i Natura 2000 netværket sammen. Kyststrækningerne ved Læsø inkluderer ålegræsområder, stenrev, dybe skrænter og sandede områder, mens de dybere områder er rige på stenrev og boblende rev. Udpegningsområdet er således rigt på beskyttede naturtyper. Kattegats stenrev er unikke for de danske marine områder og danner fantastiske undersøiske geologiske formationer. Stenrevene, der oftest er huledannende, er habitat for en rig flora og fauna, hvor flere arter er endemiske for området. Her kan f.eks. nævnes det langpiggede søpindsvin. Anholt og flere af de listede stenrev er udpeget som habitatområder. Mod Sverige er store dele udlagt som Natura 2000 områder, selvom de ikke har direkte kontakt. Besøgs- og aktivitetscentre kan placeres på Læsø og/eller Anholt, hvor lokale beboere inddrages i bl.a. drift. Det vil kunne udgøre en magnet for tiltrækning af turisme fra fastlandet. Adgang til selve stenrevene kan kun ske som dykker. Adgangen for dykkere kan lettes ved at anlægge opankringsbøjer til dykkerbåde og fremstille detaljerede kort over områderne.
Orbicon A/S Danmarks Naturfredningsforening
13
Udpegning af marine nationalparker - baggrundsnotat
Området er meget væsentligt for sæler, som vil kunne være et flagskib for besøgene til stedet. Der er ligeledes mange kulturhistoriske interesser, der vil kunne anvendes formidlingsmæssigt. Område 5. Lillebælt, Samsø og Endelave – De strømfyldte farvande
Forslag til afgrænsningen af området som marin nationalpark. Lillebælt – Hvalernes hjemsted. Der er tale om et større sammenhængende område, der inkluderer bæltområdet mellem Fyn og Jylland, Endelave og Samsø samt de marine områder der binder de tre kerneområder sammen. Igennem Lillebælt findes dybe render, hvor vanddybden overstiger 35 meter og lavvandede bugte, hvor gennemsnitsdybden er under en meter. Der er tale om nogle af de mest strømfyldte farvande, der findes i Danmark. De stærke strømforhold danner grobund for et specialiseret økosystem der er særdeles artsrigt. Væsentligt område for marsvin og både ynglende fugle og trækfugle. Kysterne er typisk sandede med ålegræs og spredte sten. Det hårde substrat giver gode forhold for makroalgesamfundene og sessile dyr. Området binder en række større Natura 2000 områder sammen, hvor denne sammenhæng vil kunne styrkes ved udpegning som en samlet nationalpark. Der findes indenfor afgrænsningen en lang række naturtyper, der indgår i udpegningsgrundla-
Orbicon A/S Danmarks Naturfredningsforening
14
Udpegning af marine nationalparker - baggrundsnotat
get for Natura 2000 områderne. Det gælder bl.a. naturtyperne stenrev, lavvandede bugte, sandbanker med vedvarende dække af vand og strandlaguner vil være repræsenteret. Kyststrækningerne er primært sandede kyster med spredt ålegræs og større sten. Fauna og flora på stenrevene, der befinder sig øst for samsø, er artsrig og revene er betegnet som velbevarede. I revene er der lokale huledannende elementer og på alle dybder en med frodig algevegetation (ned til 17 meters dybde). Marsvins trækrute igennem Storebælt ligger øst for Samsø og er inkluderet i udpegningsområdet. Der er mange steder i området hvor Marsvin optræder og hvor arten vil kunne indgå som flagskib for områdets udpegning. Der er mange oplagte muligheder for mindre eller større naturcentre, hvor snorkel, dykker- og strandture kan tilbydes. Der er allerede markerede og indhegnede lokaliteter, hvor snorkel og dykkeraktiviteter kan foregå uden risiko for bådtrafik, men disse kan udbygges. De lokale oplevelsescentre vil f.eks. kunne placeres på Samsø, Endelave og på Jyllands vestkyst hvor vandaktiviteter kan tilbydes til lokale og turister. En marin nationalpark vil kunne tiltrække flere turister til Samsø - hvor turisme er et af de største tilbageværende erhvervsområder – men også Endelave, hvor antallet af turister og besøgene nu er relativt begrænset. Område 6. Det Syd-Fynske Øhav. Det druknede morænelandskab.
Forslag til afgrænsningen af området som marin nationalpark. Centralt for området er den højeste koncentration af stenalderbopladser, der er fundet i Danmark, der karakteriserer området som et vanddækket stenalderlandskab. Det marine område er tidligere morænelandskab, der nu er opslugt af havet. Udpegningsområdet inkluderer som forslag et område der strækker sig fra Lyø i vest til Langeland i øst. Der er flere naturlige muligheder for udvidelse af området. Der har tidligere været tanker om udpegning af området som nationalpark – herunder indgik området i den såkaldte DN vision fra 2006. I 2009 besluttede de fem kommuner omkring det Syd-Fynske Øhav at undersøge, om der er lokal opbakning til at
Orbicon A/S Danmarks Naturfredningsforening
15
Udpegning af marine nationalparker - baggrundsnotat
etablere en nationalpark i en del af området. Det sker gennem en længere proces frem til udgangen af 2010 med intensiv dialog med borgerne i området. Området indeholder mange mindre øer, hvoraf de fleste er beboede. Kyststrækningerne er primært sandkyster med ålegræs og spredte sten, hvorfor fauna og flora primært er koncentreret her. Dertil skal det nævnes at marsvin og spættet sæl jævnligt registreres i området. Dele af det Sydfynske Øhav er udpeget som Natura 2000 område og i udpegningsgrundlaget inkluderer naturtyperne sandbanker, større lavvandede bugter og vige, mudderflader blottet ved ebbe, stenrev, strandsøer og strandlaguner. Der vil på de mange øer kunne oprettes mindre naturcentre, der kan trække turister ud til de mindre øer, hvor nærområdets særkende kunne fremvises kombineret med snorkel og dykkerture. Herved vil nærmiljøet på øerne styrkes. Område 7. Nordkysten af Sjælland, Øresund, Hesselø og Isefjorden - Kongernes Nordsjælland.
Forslag til afgrænsningen af området som marin nationalpark. Dette udpegningsområde strækker sig helt fra Amager gennem Øresund over Nordkysten af Sjælland ud til Hesselø og medtager hele Isefjordssystemet. Store dele af området er udpeget som en del af Natura 2000 netværket, hvor farvandet ud for nordkysten af Sjælland for relativt nyligt er udpeget som et af de nye habitatområder. Der indgår i udpegningsgrundlaget for Natura 2000 områderne en meget lang række naturtyper, hvor flere kan fremhæves. Det gælder stenrev – flere steder med hule-
Orbicon A/S Danmarks Naturfredningsforening
16
Udpegning af marine nationalparker - baggrundsnotat
dannende elementer, med en varieret flora og fauna. Udenfor Isefjordssystemet er der registeret bl.a. arter som sæler og marsvin. Der er nem adgang til området fra kyststrækningens havne hvor flere mindre besøgs- og aktivitetscentre kan etableres. Det skønnes at en marin nationalpark vil kunne tiltrække flere turister til regionen. Hele Isefjordssystemet er indeholdt i dette udpegningsområde og inkluderer Roskilde Fjord. Denne del af udpegningsområdet er relativt lavvandet med få dybe lokaliteter. Langs fjordssystemets bredder er sandbund med ålegræsskove og spredte sten dominerende. Her findes også egentlige hårdbundsforhold med markante stensamlinger. Der er betydelige biogene rev ved flere lokaliteter. På dybere vand domineres fjorden af blødbund. Isefjordssystemet indeholder en betydelig kulturarv, blandt andet i form af stenalderbopladser og vikingeskibe. Roskilde fjord er udpeget som Natura 2000 område og en større helhed vil derfor kunne skabes ved denne udpegning. Isefjordssystemet benyttes i stor stil af lokalbefolkningen til erhverv (primært fiskeri, muslingeskrab og skibstransport) og til fritidsaktiviteter som sejlads, badning, lystfiskeri, kajaksejlads mv. Langs kysterne for hele det foreslåede område vil besøgscentre kunne tiltrække lokale og turister med oplevelses aktiviteter som snorkelture, dykkerture mv. En marin nationalpark vil supplere den terrestriske udpegede nationalpark kaldet ”Kongernes Nordsjælland”, og ville lidt populært tilføje en krone til det terrestriske område.
Orbicon A/S Danmarks Naturfredningsforening
17
Udpegning af marine nationalparker - baggrundsnotat
Område 8. Bornholm og Christiansø -. Den danske klippekyst.
Forslag til afgrænsningen af området som marin nationalpark. Udpegningsområdet inkluderer havområdet ved det nordlige og nordvestlige Bornholm og farvandet ud omkring Christiansø. Klippekysterne er helt unikke for Danmark og flora og fauna, der findes på klipperne på lavt vand optræder kun så kystnært her i det danske marine område. Den lave saltholdighed medfører lav biodiversitet i området, men substratet skaber til gengæld grobund for organismer vi ellers ikke ser ved de danske kyster. Rastende fugle benytter de kystnære områder. Kulturhistorisk kan man finde mange vrag og områder med ”druknet skov” og stenalderbopladser. Der er nem adgang for offentligheden til det meste af udpegningsområdet og der kan således etableres flere mindre besøgs- og naturcentre hvor lokalbefolkningen kan deltage i aktiviteterne. Her kan ligeledes tilbydes snorkel- og dykkerture for gæsterne. Der er helt oplagte muligheder for inddragelse af landarealer flere steder langs nordkysten og ved Hammerknuden.
Orbicon A/S Danmarks Naturfredningsforening
18
Udpegning af marine nationalparker - baggrundsnotat
7
Referencer Andersen, O.G.N. 2007. An assessment of the need for and feasibility of nominating additional offshore EC Special Areas of Conservation (SACs) in the Danish North Sea with a review of marine nature conservation. – WWF: 40 pp. Danmarks Naturfredningsforening. Nationalparker i Danmark. Temahæfte 3. september 2006. Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet og WWF – Verdensnaturfonden. Naturen på dagsordenen – i nationalparkerne. 2008. Dudley, N. (Editor) (2008). Guidelines for Applying Protected Area Management Categories. Gland, Switzerland: IUCN. x + 86pp. Friluftsrådet. Friluftsrådets vurdering af potentialer for nationalparker i Danmark. Notat 29. juni 2006. Kvistgaard Consult: Udenlandske natíonalparker. Erfaringer til inspiration i Danmark. Rapporten er udarbejdet for Den Nationale Følgegruppe vedr. nationalparker. Januar 2005. 148 s. NIRAS konsulenterne. Gennemgang af slutrapporter fra nationalpark-pilotprojekter – 7 forslag til nationalparker. Rapporten er udarbejdet for Den Nationale Følgegruppe vedrørende nationalparker. November 2005. 177 s. Hjemmesider: - Friluftsrådet http://www.skjernaa.info/images/stories/filer/nyhedsbreve/npvurdering.pdf - Danmarks Naturfredningsforening http://www.dn.dk/Default.aspx?ID=3191 - Skov og Naturstyrelsen http://nationalparker.skovognatur.dk
Orbicon A/S Danmarks Naturfredningsforening
19
Bilag 1 – udpegningskriterier for kandidatområderne Område Beskyttede naturtyper
Natur, kulturværdier Naturmæssig mangfoldighed (f.eks. dyr) Havpattedyr. Området benyttet af rastende og fødesøgende fugle. I udpegningsgrundlaget for Natura 2000 området indgår de tre danske lampret arter, marsvin, snæbel, odder, gråsæl, spættet sæl. For fuglene ynglende bl.a. klyde, alm. ryle, lille kobbersneppe, sand-, fjord, hav, split- og dværgterne og en meget lang række trækfugle.
og sammenhæng Kulturarv
Sammenhænge med andre områder
Rekreative værdier/adgang
Relation til menneskelige aktiviteter Påvirkninger/ Trusler. Lovgivning Er et Natura 2000 område, men er også omfattet af en lang række andre udpegninger. (Ramsar, fredninger m.m.). Omfattet af trilateralt Vadehavssamarbejde med Tyskland og Holland.
Lokale interesser, erhverv og økonomi Lokale interesser imod natura 2000. Yderligere tiltag kan blive mødt med stærke protester. Potentiel gevinst i form af flere turister/besøgene.
Nem adgang til området. Naturcentre på f.eks. Fanø, Manø. Området rummer meget store rekreative værdier i forbindelse med det store åbne landskab, hvor specielt dynamikken og biodiversitet i form af fugle og sæler kan opleves mange steder. Andre rekreative værdier omfatter sejlads, badning, surfing m.m.
Bliver brugt af offentligheden. Stor ”brugsværdi”. Nem adgang til området med naturcentre der kan tilbyde strand og snorkelture. Turisme er en betydelig industri i området.
Omfattende erhvervsfiskeri og muslingeskrab. Forskellige typer havbrug efterlader noget organisk materiale på bunden. Anthropogene påvirkninger fra landbruget. Der er en række restriktioner i relation til fiskeri i området nu
Omfattende erhvervsfiskeri og muslingeskrab. Forskellige typer havbrug. Mulig forøget turisme i området med oplevelsescentre mv.
Limfjorden
Biogene rev, lokale stenrev. For Natura 2000 området indgår mudderflader, sandbanker, kystlaguner og strandsøer.
Nye stenrev vil gavne sort hummer. Biogene rev, østers, blåmuslinger, ålegræs. Fugle associeret med vejlerne (på land). Med ”marin” relevans findes af ynglefugle klyde, hjejle, alm. ryle og en række ternearter, en lang række gæs, ænder m.m. bruger området under træk. Ingen marsvin i området, men 2 grupper sæler vestpå ved Løgstør Bredning/Livø.
Rig maritim kulturarv inklusive mange skibsvrag fra forskellige perioder. Der er stenalderbopladser, men billedet er ikke komplet her.
Er Natura 2000 område. Kunne indgå i synergi med de tyske og hollandske udpegede Natura 2000 områder og den tyske nationalpark området vil være i direkte sammenhæng med. Der vil være mulighed for at inddrage kyst og marskområder, hvor mange af de nævnte arter der optræder marint også kan findes. Der vil være sammenhæng med fredede landarealer og beskyttede naturtyper, der eventuelt ikke eller kun delvis medtages i nationalpark. Flere natura 2000 områder ville kunne bindes sammen ved udpegningen, ligesom flere terrestriske områder (eks. Vejlerne) naturligt kunne indgå ved afgrænsning.
Nordsøens Stenrev, Gule rev
Sammenhængende og velbevarede stenrev med huledannende strukturer.
Høj artsdiversitet. Kun fauna, da revene ligger dybere end lysets penetreringsevne.
En del vrag i området.
Udpeget som natura 2000 område.
Adgang til stenrev kun som dykker eller snorkler. Der er let adgang til de kystnære arealer.
Fiskeri med slæbende redskaber. Vil have stor gavn af en udpegning.
Lokale fiskere har nogle interesser i området.
Kattegats perler: Kims top, St. middelgrund, Den kinesiske mur mv. inkl. Anholt og Læsø
Velbevarede stenrev og boblende rev med blød bund imellem disse. For Natura 2000 områderne indgår boblerev, sandbanker, mudderbanker blottet ved ebbe samt kystlaguner.
Mange historiske vrag, hvor området nærmest kan karakteriseres som en vragkirkegård. Kunne anvendes godt formidlingsmæssigt. Der er ikke registreret stenalderbopladser. Saltsydning og tanggårde kulturhistorisk særligt interessant (Læsø uden træer pga. sydning).
Udpegningen ville binde flere Natura 2000 områder sammen. De svenske udpegede områder ligger alle i relativ stor afstand. Der er mulighed for at inddrage mere østlige rev.
Kun adgang for dykkere på revene. Opankringsmuligheder i området og detaljerede kort kan skabe bedre adgangsforhold. Nem adgang til kystnære områder. Rekreative værdier desuden badning, surfing, fiskeri m.m.
Råstofindvinding i omkringliggende områder. Intensivt fiskeri efter Jomfruhummer med slæbende redskaber og andet fiskeri foregår i området. Der er indført en række restriktioner i relation til fiskeri og råstofindvinding.
Vanskeligt at fremme lokale aktiviteter i relation til fremme af turisme og rekreativ udnyttelse. Stærk lokal modstand på Læsø. Meget af øen og nærliggende marine områder fredet i forvejen.
5
De strømfyldte farvande inkl. Lillebælt, samsø og Endelave
Mange stenalderbopladser, særligt rigt fra perioden omkring slutningen af jæger-samler stenalderperioden. Et betragteligt antal vrag. Stavnsfjord samlingssted for ledningsflåden.
Dele er allerede Natura 2000 områder. Kystnære beskyttede områder kunne inddrages.
Oplagte muligheder for naturcentre, snorkel/dykker/strandture. Nem adgang til kystnære områder. Rekreative værdier desuden badning, surfing, fiskeri m.m.
Fiskeri, muslingeskrab, udledninger fra industri og skibssejlads. Underlagt en række reguleringer i forhold til råstofindvinding og fiskeri
Fiskere, industri. Potentielle indtægter fra øget turisme og rekreativ udnyttelse.
6
De druknede morænelandskaber, Det sydfynske Øhav.
Høje strømforhold, specielt for Danmark, stenrev, biogene rev. Delvist udpeget som Natura 2000 område hvor sandbanker, kystlaguner og strandsøer, mudderflade og stenrev indgår i udpegningsgrundlag. Lavvandede områder med mange øer/kyststrækninger. For Natura 2000 området indgår i udpegningsgrundlaget sandbanker, større lavvandede bugter og vige, mudderflader blottet ved ebbe, rev og kystlaguner og strandsøer.
Stor artsdiversitet. Mange arter er ”endemiske” i de danske marine områder bl.a. langpigget søpindsvin. I Natura 2000 udpegning indgår grå sæl, spættet sæl (e.g. Bosserne) og marsvin. Væsentligt område for sæler med gode muligheder for at iagttage dyr, som kunne være flagskib for området. Yderligere vigtig lokalitet for en række ynglefugle, f.eks. klyde, splitterne, alm. ryle, blandt trækfuglene mørkbuget knortegås og en række ande-arter. Stor biodiversitet. Væsentligt område for marsvin (helt centralt for arten). Klyde, fjord-, hav- og dværgterne i udpegningsgrundlag for SPA sammen med en længere række trækfugle.
Nogle vrag. Langelandsmuseet her lavet mange undersøgelser i området. Godt formidlingspotentiale. I Danmark den højeste koncentration af stenalderbopladser = vanddækket stenalderlandskab.
Store dele er allerede natura 2000 områder. Og afhængig af detailafgrænsning vil området støde op til yderligere Natura 2000 områder. Kunne udvides mod nordøst og omfatte noget af Lillebælt udfra kulturhistorie.
Nem adgang for offentligheden til store dele af området. Mange øer med mulighed for lokale initiativer. Stor socioøkonomisk gevinst. Store og gode muligheder for formidling.
Fiskeri med slæbende redskaber, antropogen påvirkning fra landbrug. Området er i forvejen underlagt en række beskyttelsesordninger.
Mulig lokal modstand, herunder i relation til erhvervsfiskeri Der vil være mulighed for at fremme indtægter fra turisme og rekreativ udnyttelse af området.
7
Kongernes Nordsjælland inkl. Nordkysten af sjælland, Øresund, Hesselø og Isefjorden
Mange kystnære stenrev, sandbanker mv. I udpegningsgrundlaget for Natura 2000 indgår disse naturtyper samt lavvande bugte.
Nogle vrag og stenalderbopladser i området, men viden er ikke komplet. I Øresund mange vrag men kun lidt bopladser. I Isefjordssystemet, mange stenalderbopladser, vikingeskibe og andre skibsvrag mv. Generelt rigt maritimt kulturlandskab også i lyset af Roskilde som gammel hovedsted.
Nem adgang for offentligheden. Arealer benyttes af folk til sejlads, surfing, badning, fiskeri m.m. Mulighed for velplacerede naturcentre på havne med aktivitetsområder. Mulighed for marsvinesafari?
Påvirkes fra land via afledninger af spildevand. Fiskeri med slæbende redskaber tilladt i dele af området. Dele af området underlagt restriktioner ift. fiskeri og råstofindvinding Muslingeskrab, Anthropogen påvirkning. Nogen bådtrafik. Der er en række restriktioner nu i forhold til eks. Muslingefiskeri. Der må ikke fiskes med slæbende redskaber i Øresund.
Kan møde modstand fra lokale fiskere. Muslingeskrab i området, kun lidt erhvervsfiskeri. Der vil blive skabt forøgede muligheder for turisme og rekreativ udnyttelse i området med forøgede indtægter.
8
Bornholm Ved Christiansø
Lavhalint, unikt substrat. DK’s klippekyst.
Sammenhængen er svagere men vedrører i nogen grad udpegede marine Natura 2000 rev og fredede og beskyttede områder på landjorden. Roskilde Fjord er allerede natura 2000 område. (”Isefjord” indgår ikke). Ville være naboområde til en række andre natura 2000 områder, fredede områder, beskyttede naturtyper m.m. I Øresund, er en fælles Svensk/Dansk parkafgrænsning oplagt. Dele er allerede habitatområde.
Turismen er stor i området og der er god adgang til de marine områder flere steder.
Noget fiskeri i området
Erhvervsfiskeri. Turismen er stor i området og potentialet for naturcentre er stort.
1
2
3
4
Vadehavet
Karakteristisk for området er sandrevler med stor daglig vandudskiftning og biogene rev. Vadehavet indgår i Natura 2000 netværket, hvor der blandt udpegningsgrundlaget kan fremhæves sandbanker, mudder og sandflader blottet ved ebbe, kystlaguner og strandsøer, større lavvandede bugter og vige samt rev.
Orbicon A/S Danmarks Naturfredningsforening
I natura 2000 området indgår i udpegningen for fuglene en lang række arter både som ynglefugle og trækfugle, der anvender de større lavvandede områder i den potentielle nationalpark. Der er ingen marine arter i udpegningsgrundlaget for habitatområdet, men Marsvin forekommer i området og spættet sæl sporadisk. Sæler er under indvandring og population har historisk været stor. Høj diversitet, sæler marsvin (Isefjorden=Nisefjorden =Marsvinefjorden), fauna og flora associeret med stenrev. Udpegningsgrundlaget for Natura 2000 omfatter gråsæl, spættet sæl mv. Blandt ynglefugle kan nævnes sangsvane, klyde og flere ternearter, blandt trækfugle er der en række ænder, knopsvane, stor skallesluger og grågås.
Lav artsrigdom pga. den lave salinitet. Uinteressant i forhold til marine pattedyr.
Kulturarven er specielt tilknyttet kystnære og andre terrestriske områder. Der er dog stenalderbopladser vest for øerne, der blandt andet medfører at man kan finde udvaskede ravsmykker ved kysten. Der er nogen vrag i området.
Rig maritim kulturarv og mange vrag. Druknet skov og stenalderbopladser.
Anthropogene påvirkninger i relation til fiskeri, sejlads, sikring af kystlinjen m.m.
Udpegning af marine nationalparker - baggrundsnotat
Bilag 2 – kort over de 8 forslagsomrüder
Orbicon A/S Danmarks Naturfredningsforening
21