DN MENER
OM MTB KØRSEL
Naturen er et fælles gode og mountainbikekørsel (MTB) er en populær aktivitet og en relevant indgang til naturoplevelser for nye naturelskere.
Danmarks Naturfredningsforenings politik for adgang til naturen bygger på, at flere mennesker skal have mulighed for at opleve naturen, men at denne adgang ikke må ske på bekostning af beskyttelsen af naturen. Det betyder, at der skal være fokus på, at områder med særlig naturværdi tilknyttet sikres, så disse værdier ikke påvirkes negativt. Helt konkret betyder det, at DN mener, at hvis kørsel på et MTB-spor f.eks. medfører forstyrrelse af sjældne eller truede fugle, så kan og bør sporet lukkes i fuglenes yngleperiode, mens MTB-kørsel henvises til andre spor.
Da det i praksis ikke er muligt at skelne mellem cykling og MTB-kørsel gælder de almindelige regler for cykling i naturen. Det betyder, at hvis en vej eller sti kan benyttes til almindelig cykling, så må den også benyttes til MTB-kørsel. Omvendt må en vej eller sti, der ikke er egnet til almindelige cykler, heller ikke benyttes til MTB-kørsel. Men netop fordi MTB er beregnet til terrænkørsel, er der mange steder i landet anlagt særligt udfordrende MTB-spor - især i statsskovene. Da staten tillader kørsel med MTB på befæstede skovveje og stier (i nogle tilfælde også på indhegnede arealer) kan det skabe konflikter mellem de forskellige brugergrupper.
DN forventer, at brugere af naturen og herunder MTB-rytterne overholder lovgivningen, og at eventuelle overtrædelser varetages af de myndigheder, der har til opgave at påse overholdelse af adgangsreglerne. Konflikter mellem brugergrupperne håndteres bedst lokalt. Ved observation af uhensigtsmæssig eller direkte forbudt adfærd er en god vinkel, at drøfte dette på dialogmøder. På den måde er der større chance for at påvirke holdninger og adfærd.
KONKRETE ANBEFALINGER TIL MYNDIGHEDERNE • MTB-spor skal planlægges med udgangspunkt i statsskovenes zoneinddeling. MTB-spor bør derfor kun anlægges i facilitetszone eller friluftszone. • Spor skal ikke anlægges, hvor naturhensyn og MTB-kørsel er uforenelige. Dette analyseres grundigt forud for anlæggelse af nye spor • Spor skal ikke anlægges, hvor der er et stort publikumspres fra andre brugere • Eksisterende spor skal kunne omlægges eller lukkes, hvis eller når naturbeskyttelseshensyn kræver det • Offentlig adgang til MTB-spor skal kunne lukkes i forbindelse med MTB-arrangement og –løb. Dette for at minimere konflikter med andre naturbrugere i korte tidsrum (timer) • Der skal foretages tællinger af, hvor mange MTB-ryttere, der bruger sporene, samt hvilken påvirkning, de har på naturen • Naturstyrelsen bør i tilspidsede konflikter gøre brug af de muligheder styrelsen har for at regulere hvor og hvordan man benytter mountainbike på Naturstyrelsens arealer
DN MENER
OM MTB KØRSEL
KONKRETE ANBEFALINGER TIL DN’S AFDELINGER • Afmærkning af MTB-spor kræver ingen myndighedstilladelse da det som udgangspunkt er lovligt at køre på cykel i skovene. I de tilfælde, hvor anlæg af en ny bane kan karakteriseres som terrænændring eller byggeri skal der gives en skovlovstilladelse, som eventuelt kan påklages. En klage styrkes ved at indeholde oplysninger om naturgrundlaget, om de særlige oplevelsesværdier der antastes, samt forslag til alternative løsninger. For eksempel at en bane adskiller brugerne • Forud for oprettelse af alle nye spor bør der være lokal dialog. Til det formål har Naturstyrelsens lokale enheder nedsat brugerråd. DN’s tilstedeværelse og koordinerede engagement i dialoger er vigtigt for troværdigheden, hvis konflikter opstår efterfølgende • Man kan løbende gøre status på friluftslivets påvirkning af naturen og lokalt anbefale justeringer overfor de organiserede brugere – for eksempel at der ikke køres med for kraftigt lys om natten • Mange MTB-ryttere er uorganiserede og er ikke bekendt med reglerne eller ønsker ikke at overholde dem. Hvis DN oplever problemer med MTB-rytterne, så kontakt Naturstyrelsen og Friluftsrådet, som er de primære aktører i forhold til at nå dem. Der arbejdes aktuelt og kontinuerligt på at skabe en holdningsændring. For eksempel gennem kampagnen ”Flink af natur”. • Gå i dialog, arranger eventuelt en MTB-tur med stop ved fortidsminder, spændende natur, udsigter og særlige kulturpunkter. Det vil være en anderledes MTB-tur som kan være med til at give forståelse mellem parterne. • Hvis der er forstyrrelsesfølsomme arter, hvor der planlægges en ny bane, eller ved en eksisterende bane, kan DN melde ind til kommunen og lodsejeren med anbefalinger til alternative løsninger: Kanaliser for eksempel i stedet det nye MTB-spor ud i grusgrave. Sådan et spor vil give mulighed for flere udfordringer for MTB-rytterne og skabe et nyt rekreativt område.