Vandtjek by Danmarks Naturfredningsforening

Velkommen i vandhullet Tag gummistøvlerne på, fiskenettene i hånden og gå på ekspedition i noget af Danmarks mest spændende og levende natur. I Danmark har vi over 120.000 vandhuller, som venter på at blive undersøgt og passet på. Danmarks Naturfredningsforening og AQUA Sø- og Naturcenter inviterer med denne bog på eventyr og læring ved og i vandhullerne, hvor I bor.

www.vandtjek.dk Med projekt Vandtjek kan I adoptere og undersøge jeres vandhuller sammen med børn fra skoler i hele Danmark. Se, hvordan I kan være med, og find mange andre oplysninger og oplevelser fra vandhullerne på www.vandtjek.dk Bogen er udgivet med støtte fra Aage V. Jensens Fonde, HESS Danmark og tips- og lottomidler til friluftslivet.

ISBN 978-87-87030-25-0

Udgivet © Maj 2011 Danmarks Naturfredningsforening & AQUA Sø- og Naturcenter Titel Vandtjek – undersøgelser, eventyr og opdagelsesrejser ved vandhullet Redaktør Ole Laursen Tekster Ole Laursen, Thomas Neumann og Susie Langebæk Layout Berit Vedelsby Illustrationer Knud Andersen og Theis Andersen Foto Lars Gejl, Johan Hammer, Ole Laursen, Bjørli Lehrmann, Tao Lytzen, Thomas Neumann, Lars Nygaard, Marianne Krag Petersen, Thomas Petersen, Scanpix: Mikkel Østergaard, Peter Lilja, Adam Hart, Morten Rasmussen, Aurora Photos, Biopix: N. Sloth

Tryk Rosendahl – Schultz Grafisk a/s

ISBN 978-87-87030-25-0

Bogen er udgivet med støtte fra Aage V. Jensens Fonde og tips- og lottomidler til friluftslivet.

Børn fra skoler i hele Danmark har i projekt Vandtjek allerede undersøgt over 400 forskellige vandhuller. På www.vandtjek.dk kan I tilmelde jeres vandhul og læse mere om, hvordan I kan give naturen en hånd med et Vandtjek. Tusind tak fordi I hjælper med at skaffe mere viden om, hvordan vandhullerne har det. Jo mere vi ved om livet i og omkring søer, vandhuller og vandløb, jo større muligheder har vi for at hjælpe naturen. Vi håber, I har lyst til lære mere og opleve det spændende mylder af liv under og over vandoverfladen.

Fra skoletjenesterne i Danmarks Naturfredningsforening og AQUA Sø- og Naturcenter sender vi et klassesæt af bogen her til alle de skoler, der melder sig til Vandtjek og adopterer et vandhul. Bogen kan selvfølgelig også bruges af jer, der bare gerne vil på et aktivt eventyr og opleve naturen i og ved søer og vandhuller. Rigtig god fornøjelse!

4 De 120.000 søers land 6 Mennesket og vandhullerne 8 Vandhulsakvariet – tag vandhullet med hjem 10 På opdagelsesrejse, fangst og ekspedition til vandhullet 12 Hold snegle og muslinger i akvariet 14 Fuglene ved vandhullet 16 Byg jeres eget fangstgrej 20 Arkitekt og tryllekunstner 22 Lav en planktonzoo 24 Smådyrene sladrer 26 Fang farvede frøer, salamanderdrager og sorte slanger 28 Følg paddernes magiske forvandling 30 Fredfisk og rovfisk 32 Hold fisk i klassen 34 God energi til livet i vandhullet 36 Tjek på vandplanterne 38 Mere ilt – mere liv 40 Næringsstoffer 42 Hvordan har jeres vandhul det? 44 Hjælp vandhullerne 47 Ordbog med sære og svære ord

I Danmark har vi over 120.000 søer og vandhuller. Vi har også en masse vandløb, så det er ikke svært at finde vand i naturen. Men da vores oldeforældre levede, var det meget lettere. De sidste 150 år er langt over halvdelen af vandhullerne i den danske natur blevet fyldt op eller tørlagt. Mest fordi man skulle bruge jorden til landbrug. Mange af vandhullerne er også blevet forurenet af gødning og sprøjtegift fra landbruget, kemikalier fra industri og af byernes spildevand. Det har betydet, at nogle af de dyr, der lever i søer og vandhuller, er forsvundet. Andre dyr er blevet sjældne. Heldigvis gør vi også noget godt for vandhullerne. Nye love og planer har betydet, at der ikke længere bliver ledt så meget spildevand, kemikalier og gødning ud i vandet. Der bliver også gravet helt nye søer, og mange gamle vandhuller bliver genskabt til glæde for både dyr, planter og mennesker.

Vandet i naturen Alle søer og vandhuller er vigtige for dyrene og planterne i naturen. Det gælder også de små vandhuller, som tørrer ud en del af året. Ja, faktisk er selv den mindste havedam og vandpyt en del af et stort netværk af ferskvand i naturen. Her kan dyrene leve og overleve et kort stykke tid, inden de rejser videre til et nyt vandhul. Vi vil gerne have flere vandhuller. Vi vil gerne have rene vandhuller. Vi vil gerne have forskellige vandhuller. Det betyder nemlig, at vi kan bevare de mange forskellige spændende dyr og planter, der lever ved vandhullerne.

Vidste du det?

Prøv selv

Arresø er Danmarks største sø. Overfladen på søen er 39,5 kvadratkilometer, men søen er i gennemsnit kun tre meter dyb.

Prøv at finde et gammelt kort over naturen, hvor I bor. Find vandhullerne og sammenlign med et nyt kort. Er der flere eller færre søer og vandhuller?

Furesøen er Danmarks dybeste sø. Den er 37,7 meter dyb på det dybeste sted. Esrum sø er både dyb og stor. Derfor er det søen med mest vand. I søen er der 233 millioner kubikmeter vand.

Tjek med et nyt satellitfoto på internettet eller tag på en rundtur til de nærmeste vandhuller. Er de der stadig? Kender I nye vandhuller, der ikke er på kortene?

Søen som forsvar Vikingerne var sikkert de første, som brugte søerne til forsvar. Nogle vikinger lagde deres landsbyer på tanger og holme ude i søerne. Så blev det besværligt for fjender at angribe bostederne. Senere byggede konger og stormænd store borge på holmene eller små øer i nogle af de danske søer. Man gravede også voldgrave med ferskvand rundt om både slotte, byer og herregårde.

Ved landsbyens gadekær Alle små landsbyer havde i ældre tid et eller måske flere gadekær. Det var små vandhuller, hvor dyrene kunne drikke vand om morgenen og om aftenen. Men gadekærene blev også brugt til mange andre ting. Her vaskede man hestevogne og lagde kæppe, siv og halm i blød. De skulle senere flettes til kurve, fiskeruser, reb eller sivsko. Man brugte også gadekærene som branddamme. Her kunne man hente vand, hvis der skulle blive brand i landsbyen. Man kan stadig finde gadekær i mange små landsbyer.

Drikkevand og is Søerne har selvfølgelig også leveret drikkevand til menneskene. I dag henter vi i Danmark vores drikke-

vand fra undergrunden. I gamle dage fik man drikkevand fra både gravede brønde og fra mange af søerne. Efterhånden fandt man ud af, at vandet i de stillestående søer kunne sprede sygdomme. Så holdt man op med at drikke vandet fra søerne. Før vi fik køleskabe, skar man nogle steder store isblokke ud af søerne om vinteren. De blev pakket i halm og puttet ned i ishuse eller kældre. Her kunne de holde maden kold til helt hen på sommeren.

Friske fisk fra søerne Man har selvfølgelig også fanget og spist masser af fisk fra søerne. Da magten i Danmark gik til kongen og de store herremænd, fik de også fiskeretten i de søer, der lå på deres jord. De fineste fisk var karper, karusser, gedder og brasen. Dem kaldte man herrefisk, og de fleste gik til spisebordene hos de rigeste. Fisk som aborrer, skaller, suder og ål var ikke så fine, og de kunne spises af alle. Man fiskede både med fiskekroge, ruser, net og andre redskaber. Nogle gange tømte man simpelthen de små søer for vand og samlede fiskene op.

Råstoffer – mergel, grus, ler og tørv Mange af vandhullerne og søerne i Danmark stammer fra menneskets udgravning af ler, grus, kalk, mergel eller tørv for mange år siden. Tørvene blev brugt til brændsel. Mergel gav kalk til landbrugsjorden, og de andre materialer blev mest brugt til at bygge med.

Når man holdt op med at grave, blev hullerne hurtigt fyldt med regnvand, vand fra vandløb og grundvand. Der gik ikke lang tid, før dyr og planter indtog de nye søer.

Find vandhullets historie Alle vandhuller har en spændende historie. Hvordan er vandhullet opstået? Hvad har mennesker brugt det til gennem tiden? Hvordan har livet i og omkring vandhullet udviklet sig? Tag ud i jeres lokalområde og spørg bedsteforældre, andre ældre mennesker, lokalhistorisk forening, fiskeklubber, ejerne, kommunen og hvem, I ellers kan komme i tanke om, hvordan jeres vandhul så ud for 10, 25, 50 og måske 100 år siden. Måske kan I finde gamle fotos.

Vandmøllerne – arbejde og energi fra vandet Allerede for 1500 år siden blev de første vandmøller bygget ved nogle af de større danske åer. En vandmølle drives af vandet, der løber hen over et skovlhjul, der drejer rundt. Møllerne blev brugt til at male korn til mel, men også til at drive savværker eller maskiner i andre små fabrikker. I 1900-tallet blev der endda bygget en række vandkraftværker, hvor der blev lavet elektricitet. Når man byggede en mølle, lavede man også en spærring for det rindende vand, så man kunne få endnu mere fart på vandet. Det betød, at der ved møllerne kom en mølledam eller en større sø.

slottet kunne spejles i. I dag har mange mennesker en lille havedam med åkander og guldfisk. Men de største naturoplevelser får man alligevel ved søerne ude i naturen.

Væk med vandhullerne I 1800- og 1900-tallet manglede man landsbrugsjord. Hvis man gravede kanaler, rettede vandløb op og drænede og pumpede vandet væk fra søer, vandhuller og våde enge, kunne man pludselig dyrke meget mere jord. Der, hvor der engang havde været søbund, blev der pløjet og sået. Over halvdelen af søerne og vandhullerne forsvandt fra naturen i den periode.

Haveanlæg og naturoplevelser I 1600- og 1700-tallet begyndte man for alvor at bruge vandet i de store haver omkring slotte og herregårde. Man anlagde smukke havebassiner og små søer med springvand og kunstige kanaler. Foran slottene anlagde man nogle steder en stor flad dam, som

Selv i de mindste vandhuller er der et mylder af liv. Der er planter, fisk, haletudser, insekter, snegle, igler, plankton og meget mere. I kan følge livet fra vandhullet i jeres eget vandhulsakvarium. Et stort akvarium kan have flere forskellige levesteder. Det er en god ide at forberede akvariet mindst en uge før, I henter dyrene i vandhullet. På den måde kommer akvariet i en naturlig balance, og vandet bliver klart, inden dyrene kommer til.

I skal bruge: Et akvarium af glas eller plastik med låg, grus til bunden, en klump ler, nogle bambuspinde så høje som akvariet, nogle større sten eller trærødder, 2/3 vand fra hanen og 1/3 vand fra vandhullet, (nogle store dunke til vand), måske en akvarielampe og en pumpe.

Bunden Klem leret ned bagerst i et hjørne af akvariet. Det skal være op til fem centimeter tykt. I bunden af akvariet lægges et lag af mørkt grus – også hen over leret. Husk

at skylle gruset godt i rent vand. Spred gruset, så det er lavest foran i akvariet. Så kan I bedre se dyrene. Læg nogle større sten og måske en trærod, der har ligget i vand, ned i akvariet. Sæt bambuspindene fast i leret med et par centimeters mellemrum. På den måde får akvariet sin egen ”rørskov”, hvor dyrene kan gemme sig. I stedet for bambus kan I bruge stykker af tagrør.

Vandet

Placering og lys

Start med forsigtigt at hælde vand fra vandhanen i akvariet. Fyld op med vand fra det vandhul, hvor I vil fange dyrene. Vandoverfladen skal være cirka ti centimeter fra akvariets top. På den måde kan I også kigge på dyrene over vandoverfladen. I vandet fra vandhullet vil der allerede være bittesmå dyr og planter og nogle af de mineraler og næringsstoffer, der findes i vandhullet. Læg et låg af glas eller plastik på akvariet. Så kan dyrene ikke flygte, og vandet kan ikke fordampe.

Stil akvariet køligt. Planterne har brug for lys for at vokse. Sæt eventuelt kunstigt lys på med en akvarielampe. Så kan I også nemmere se livet i akvariet. Stil ikke akvariet i direkte sollys. Det får de små alger til at vokse hurtigt, så vandet og glasset bliver helt grønt.

Planter Det er sjovest at tage nogle planter med fra det vandhul, hvor I vil fange dyrene. Vandpest, tusindblad, blærerod, andemad og hornblad er fine. Hvis der ikke er gode vandplanter, kan I købe planter fra akvariehandleren. De har også vænnet sig til temperaturen i et indendørs akvarium. Køb de samme arter, som lever i naturen.

Akvariepumpe I et vandhulsakvarium behøver man som regel ikke en akvariepumpe. Planterne i akvariet laver hele tiden ilt, og dyrene fra vandhullerne er tilpasset et liv, hvor de henter ilten ved vandoverfladen. Hvis I har mange fisk i akvariet eller dyr fra et meget rent og iltrigt vandhul, kan det være en god ide med en pumpe.

Bortset fra andemaden, som flyder på vandoverfladen, kan planterne både plantes i bunden og flyde frit omkring i vandet.

En tur til vandhullet skal være meget mere end våde sokker og mudret tøj. Det hele bliver lidt sjovere og mere lærerigt, hvis I bruger af erfaringerne fra den opdagelsesrejsende, fangeren og videnskabsmanden. Fælles for dem alle er, at grundig forberedelse og det rigtige udstyr er afgørende. På opdagelsesrejse ved vandhullet

På fangst ved vandhullet

Vi mennesker er heldigvis født nysgerrige. Gennem historien er modige opdagelsesrejsende draget ud i verden for at udforske og kortlægge ukendte egne, hvor ingen har været før. De har ledt efter både rigdom, eventyr og ny viden om natur og mennesker. I skal tage af sted til jeres vandhuller som opdagelsesrejsende. Der findes nemlig masser af ukendt land, der skal beskrives, og nye oplevelser både over og under vandet.

Det er spændende at gå på jagt. Både, når man målrettet går efter et helt bestemt bytte, og når man er på fangst efter ukendte dyr og planter. Jægere, fiskere, samlere og fangere har gennem tiden været helt afhængige af at kunne finde og fange bytte i naturen. Man overlevede, hvis man kendte naturen og årets gang. Man skulle også have det rette udstyr med sig og øve fangstteknik. Ved vandhullerne møder I mange flere spændende dyr og planter, når I er forberedt på fangst.

Hvordan forbereder en opdagelsesrejsende sig?

Hvordan forbereder I jer på jagten?

Hvordan finder vi en spændende sø eller et vandhul? Hvilket udstyr har vi brug for, og hvordan skal det transporteres? Hvordan udforsker vi alle dele af vandhullerne? Hvordan gemmer og husker vi vores oplevelser og optegnelser? Hvordan fortæller vi andre om vores ekspedition?

Hvilke dyr og planter vil I gerne se og fange? Hvilke fangstredskaber, fælder og opbevaringsudstyr, har I brug for? Hvilke teknikker skal I kende og øve? Skal I have fangsten med hjem for at studere den nøjere? Hvordan passer I på naturen, dyrene og planterne, når I er på jagt? Hvordan bestemmer og registrerer I kendte og ukendte arter?

I videnskabsmandens fodspor Videnskabsmanden – eller -kvinden – forsøger at forklare, hvordan verden fungerer og hænger sammen. Det starter med, at man undres over et eller andet. Hvorfor er der fx ingen fisk i vores vandhul? Man sætter sig bedre ind i sagerne og giver sit bedste bud på en forklaring. Måske har en bjørn spist alle fiskene. Det kaldes også for en hypotese. Forklaringen afprøves grundigt gennem forskellige forsøg, målinger, eksperimenter og observationer. Resultaterne kan vælte eller støtte jeres forklaring. Her var det sikkert ikke en bjørn.

Hvordan forbereder vi os på en videnskabelig ekspedition? Hvad undrer vi os over ved vores vandhul? Hvilken forklaring, tror vi på, er den bedste – vores hypotese? Hvordan kan vi på en eller flere ekspeditioner til vandhullet afprøve, om vi har ret? Hvilket måle- og ekspeditionsudstyr har vi brug for? Skal vi have prøver med hjem til ”laboratoriet”? Kan vi afprøve hypotesen på andre måder? Hvordan udbreder vi kendskabet til vores resultater?

Muslingerne har to beskyttende skaller, som de kan lukke med stærke muskler. Muslinger ånder med gæller og lever for det meste på bunden.

Snegle og muslinger er bløddyr. Der lever cirka 60 forskellige slags snegle og muslinger i ferskvand i Danmark.

Dammusling

Vandremusling

Dammuslingen er den største ferskvandsmusling i Danmark. Den kan blive op til 20 år gammel og måle 23 centimeter i længden. Skallerne er brune eller gullige på ydersiden. På indersiden har den et lag af skinnende perlemor. Den graver sig halvt med i sand eller mudder på bunden, hvor den filtrerer vand og bundmateriale for alger. I akvariet skal I kun bruge små dammuslinger, og de skal have et lag sand, de kan grave sig ned i. Til gengæld er de meget effektive til at rense vandet for alger.

Vandremuslingen er kommet til Danmark midt i 1800-tallet fra Sortehavet. Det er en smuk, zebrastribet lille fætter, som ligner en blåmusling og bliver op til fire centimeter lang. Som blåmuslingen sætter den sig fast på underlaget med nogle stærke tråde. De kaldes for byssustråde. Vandremuslingerne er som dammuslinger gode til at filtrere vandet for alger. Da de tit sidder mange tusinde samlet, er de ret effektive til at skabe en god vandkvalitet. Desværre er de også gode til at sprede sig, og de kan være en trussel mod almindelige danske arter som dammuslingen og malermuslingen. I akvariet kan I sagtens have vandremuslingerne, men I må kun sætte dem ud i naturen, hvor I har fanget dem.

Derfor udsætter man også dammuslinger i havebassiner og damme for at rense vandet på en miljøvenlig måde. En musling kan filtrere op til 300 liter vand i døgnet. I skal ikke holde store dammuslinger i et mindre akvarium for længe. De vil hurtigt støvsuge vandet for alger og derefter dø af sult.

Sneglene har et spiralsnoet sneglehus. De kan deles op i lungesnegle (26 arter) og forgællesnegle (10 arter). Forgællesneglene lever på bunden, hvor de kan ånde med deres gæller.

De har et låg, så de kan lukke ”døren” til deres hus. Lungesneglene skal op til overfladen for at trække vejret. De lever derfor på vandplanter eller undersiden af vandoverfladen.

Både snegle og muslinger kan fint leve i jeres vandhulsakvarium.

Stor mosesnegl Den store mosesnegl er en lungesnegl og vores største ferskvandslungesnegl. Dens sneglehus kan blive seks centimeter højt. Den spiser vandplanter, og den er en grovæder. Det kan gå hårdt ud over planterne i vandhuller med mange mosesnegle, og i akvariet skal du sørge for friske forsyninger af vandplanter, hvis du har mange mosesnegle.

Posthornssnegl Posthornssneglen er en lungesnegl. Den hører også til skivesneglene, som har flade skaller. Den ligner nærmest en snegl fra bageren eller et posthorn fra gamle dage. Det er den største af skivesneglene, og den er flot i akvariet, hvor den som alle andre skivesnegle renser sten, vandplanter og glas for alger. Posthornssneglen kan leve i ret iltfattige damme, gadekær og grøfter. Selve sneglen er rød, fordi den har stoffet hæmoglobin i blodet. Det hjælper den med at optage ilt fra vandet.

Flodnerit Flodneritten er en lille og smuk forgællesnegl. Den lever af alger og rådne plantedele, som den rasper af sten og planter. Den kan have meget flotte farver: gule, grå eller grønne med grønne, røde, violette eller blåsorte mønstre. Den kan også være næsten sort. Flodneritten er god i et akvarium, hvor den holder glasset rent for grønne alger.

Mange fugle bor og lever ved søer og vandhuller. Om efteråret flyver de fleste sydpå, hvor der er varme og mad. I løbet af marts måned vender trækfuglene tilbage og slår sig igen ned ved vandhullet. Fuglene har specialiseret sig i at bruge vandhullerne som spisekamre. Der er masser af liv – og dermed mad – både over og under vandoverfladen. Fisk, padder, insekter og vandplanter bliver spist af forskellige fugle. En rede ude i vandet kan give tryghed mod ræve og katte, og rørskoven er et godt yngle- og gemmested for både svømmefugle og småfugle.

Fuglene fortæller noget om vandhullet Fuglene ved vandet kan fortælle en masse om jeres vandhul. Da mange af fuglene jager og spiser på forskellige måder, er der plads til mange forskellige. Hvis I møder skarven, lappedykkeren eller fiskehejren, så er der sikkert fisk i vandhullet. Blishønen, gråanden og svanen lever alle sammen af planter. Når I møder dem, er der vandplanter, de kan æde. Rørspurven og rørsangeren hører til i rørskovene, hvor de spiser frø og insekter.

Udstyr og teknik for fugletjekkere Hvis I skal tæt på fuglene, skal I bevæge jer langsomt og tale lavt sammen. I kan måske sætte et skjul op ved vandhullet. Find et sted med god udsigt, og kamufler med grene eller stof. Kikkerten er rigtig god at have med sammen med et par fuglebøger. Øv jer lidt i at bruge kikkerten, inden I tager ud til vandhullet.

Toppet lappedykker

Rørspurv

Fiskehejre

Lappedykkeren dykker efter små fisk. Den kan være neddykket i lang tid. Reden flyder på vandoverfladen, fordi den er lavet af luftfyldte vandplanter. Lappedykkerne dykker ned under vandet, når de bliver bange.

Rørspurven er almindelig i de fleste vådområder, hvor der er en rørsump. Den lever af frøene fra tagrør og græsser. I yngletiden spiser den også insekter.

Fiskehejren fanger sit bytte i vandkanten. Her står den længe helt stille og kigger efter småfisk, frøer og store vandinsekter, som den fanger med et lynhurtigt hug med næbbet. Nogle gange kan den endda spidde fiskene på sit spidse næb. Den flyver til det sydvestlige Europa og til Nordafrika om efteråret.

Gråand

Knopsvane

Blishøne

Gråanden er Danmarks mest almindelige and. Den snadrer i vandoverfladen og sier plankton, andemad og andet guf fra vandet. Gråanden kan ligesom svanen stå på hovedet i vandet og spise vandplanter fra bunden. Normalt er der kun få ænder i et vandhul. Hvis de bliver fodret, kan der være mange. Det kan være fint for jægere, men det er skidt for vandhullet. Ændernes afføring får alger og vandplanter til at vokse kraftigt. Det kan ende med, at vandet bliver helt grumset, grønt og iltfattigt.

Knopsvanen spiser kun planter. Den findes i mange søer om sommeren. Om vinteren søger de fleste svaner ud til vores kyster og fjorde med fladt vand. Den kan nå langt ned under vandet med sin lange hals og plukke vandplanterne på bunden. Knopsvanen er Danmarks største fugl og vores nationalfugl.

Blishønen lever i rørsumpen, men finder føde både i vandet og på land. Den spiser mest vandplanter, men kan også tage muslinger, snegle og små vandinsekter. Den har et højt kald, og med de store fødder kan den færdes mellem tagrør og på åkander uden at synke igennem.

Tal om Lav en liste med de fugle, I finder, og læs mere om dem, når I kommer hjem. Tal om, hvad listen med fugle fortæller om jeres vandhul. Hvad spiser de? Hvilke levesteder har de brug for? Trækker de væk om vinteren? Yngler de ved vandhullet?

I behøver ikke en masse dyrt og smart udstyr for at undersøge og fange dyr i vandhullerne. Noget kan I let lave selv på kort tid.

Hvis I laver fiskestænger til hele klassen, kan I fiske langs bredden rundt om hele vandhullet. Det er sjovt og giver et godt billede af, hvor mange og hvilke fisk, der er. Tæl og mål fiskene, tag billeder af fangsten og sæt fiskene ud igen. Måske kan I tage et par fisk med hjem til klassens akvarium. I skal bruge: • En lige gren på 150-200 centi meter. Den skal være sådan cirka fingertykkelse. • Fiskeline af nylon og 0.20 eller 0.30 millimeter tyk. • En korkprop eller et flåd fra fiskebutikken. • En lille fiskekrog. Man kan købe kroge uden modhager, der ikke skader fisken så meget. • Et synk. Sten, møtrik eller et lille metalhagl fra fiskebutikken. • En kniv, en gennemsigtig spand og et net til at ”lande” fiskene med.

•

Blandet madding. Det kan være orm fra haven, insekter fra søen, dåsemajs, lidt brød eller melklister (mel og vand). For- skellige fisk spiser forskellig madding.

Skær en rille i toppen af fiskestangen et par centimeter inde og bind linen godt fast. Klip linen af så lang, I kan styre den. Det kan være 1,5-3 meter. Sæt prop eller flåd på linen 30-50 centimeter fra enden. Proppen skæres først halvt igennem på den lange led. Så kan linen trækkes ind i revnen. Sæt synket på cirka 10 centimeter over krogen. Bind krogen godt fast i linens ende. Kom forsigtigt en orm på krogen,

eller tril et stykke brødkrumme til en kugle, og sæt den fast. Sørg for, at krogens spids er usynlig. Sving krogen så langt ud i vandet som muligt. Juster proppen, når I ved, hvor dybt vandet er. Hold øje med proppen. Er der bid, hopper proppen op og ned. Så skal der ”hugges til”. Et lille ryk med fiskestangen, så fisken sætter sig fast på krogen. Træk forsigtigt fisken ind til bredden. Brug eventuelt et fangstnet til at løfte den op på land. Tag forsigtigt krogen ud af fiskens mund. Sæt fisken ned i en spand, så I kan studere og måle den. Sæt fisken ud igen efter kort tid. I kan for eksempel fange skaller, rudskaller, karusser, brasen, suder eller aborrer.

Der er ål i mange små søer, der har forbindelse med havet, og de er også sat ud i mange damme og vandhuller. I kan lave en lille let ålefanger og undersøge jeres vandhul for ål. Ålen lever ved bunden – gerne hvor der er lidt mudret. Normalt vil ålene vandre ud i havet for at gyde, når de er 6-7 år. Hvis ålene ikke kan komme ud, kan de blive i de ferske vande i op til 50 år. Ålen jager om natten, hvor den både tager smådyr og æder ådsler. De lange slanke ål kan komme ind mange steder, men de har lidt svært ved at svømme baglæns. Det udnytter vi i vores ålefanger.

I skal bruge: • Et rør af metal eller plastik – cirka fem centimeter tykt og ½-1 meter langt • En lang snor • Et stykke fisk eller kød Luk den ene ende af røret med en klud, gaffatape eller en anden prop. Stop et stykke kød eller noget fisk ind i røret. Bind en snor fast i rørets åbne ende og smid røret ud i vandhullet. Bind snoren til et træ eller en busk. Næste dag, trækker I røret på land og undersøger, om I har fanget noget. Ålen bakker kun langsomt ud af det snævre rør, så I når nemt at få den på land. Husk at lukke ålen ud, efter at I har kigget på den. I stedet for ål kan I være heldige at fange andre dyr. Det kan for eksempel være krebs eller store vandkalve.

Det tager ikke lang tid at lave en vandkikkert. Med vandkikkerten kan I kigge på dyrene under vandoverfladen. Der lever mange dyr på steder, hvor de kan gemme sig lidt. For eksempel mellem vandplanter og sten.

En ketsjer er et fiskenet lavet af metal. Ketsjeren er rigtig god, når I skal udforske vandhullerne. Den er mere robust end et net af stof. I kan lave en god og solid ketsjer af en køkkensi og et kosteskaft.

I skal bruge: • Et plastikrør (for eksempel et stykke nedløbsrør) • En elastik • En tyk gennemsigtig plastikpose Sæt plastikposen fast for enden af røret med en kraftig elastik. Sørg for, at plastikken er strammet godt op. Så er kikkerten klar til brug.

I skal bruge: • En køkkensi i metal • Et kosteskaft • En metalsav/nedstryger • Vandfast snor

Nu er ketsjeren klar til brug. Husk at skylle den godt under vandhanen og tørre den, hver gang den har været brugt. Ellers risikerer I, at sien ruster.

Sav krogene og håndtagets yderste ende af sien. Krogene skal af, fordi de ellers hænger fast i vandplanter og sten. Når I har savet enden af håndtaget, lægges de to metalpinde på hver side af kosteskaftet og bindes godt fast med snoren.

På det lave vand er der masser af liv. I kan fange haletudser, muslinger, snegle, små fisk og masser af smådyr med ketsjeren. Det er en god ide at have en flad hvid bakke med til at have dyrene i, mens I kigger på dem. Luk dyrene ud igen, før I tager hjem.

Vanddybden i et vandhul er afgørende for, hvilke dyr og planter der kan leve der. Med en simpel dybdemåler kan I finde vanddybden uden en båd. I skal bruge: • En lang snor • En korkprop • Et lod Bind loddet fast i den ene ende af snoren. Det skal være så tungt, at det kan trække proppen ned under vandet. Skær korkproppen halvt igennem på langs og sæt den på snoren. Træk proppen væk fra loddet, til I når den afstand, I tror, der er, fra vandoverfladen og ned til bunden af vandhullet. Hold fast i den ene ende af snoren og kast lod og prop ud, hvor I vil måle. Juster proppen, til den præcis flyder på vandoverfladen, mens snoren er stram. Mål afstanden mellem lod og prop – det er vanddybden. I skal bruge: • En ring med en diameter på 30-50 centimeter • Tylstof eller net, snor og en pind • Madding (regnorme) Lav en ring af tyk ståltråd eller bøjelige pinde. Klip stoffet til, så det kan sys eller bindes på ringen som en faldskærmspose. Bind tre-fire snore i ringen og saml dem 30-50 centimeter over ringen. Bind

en længere snor fast i samlingspunktet og bind den anden ende af snoren fast på pinden. Find en regnorm og bind den fast ved samlingspunktet med en sytråd. Små fisk og vandsalamandre vil prøve at spise regnormen. Løft hurtigt nettet op, og der er fangst. Kan også bruges til krabber i saltvand med muslingemadding.

Vårfluer er små insekter, der i skumringen sværmer rundt over vandet ved vandhuller og vandløb. De fleste er brunlige, har lange følehorn og minder lidt om små natsværmere. Vårfluernes larver er endnu mere spændende. De lever nede under vandet. De kan bedst li’ det rene vand, og der er mange forskellige slags. Nogle lever frit i vandet, men langt de fleste bygger et hus af de naturmaterialer, der findes på bunden. Huset kan være lavet af små sten, græs, bladstykker, sneglehuse, pinde eller sand. Materialerne spindes sammen som et rør med noget, der minder om edder-

koppernes spind. Når larverne er færdige med huset, kravler de ned i røret og sætter sig godt fast med to kroge, som de har på bagkroppen. Nu har vårfluerne et hus, de kan bære rundt på, ligesom snegle. Husets lidt hårde skal beskytter dem mod fjender. Men det allermest fantastiske er den måde, huset kamuflerer vårfluelarverne på. Fordi husene er lavet af præcis de materialer, der er på bunden, falder vårfluelarverne fuldstændig ind i omgivelserne. Det er næsten umuligt at se en vårfluelarve på bunden.

Sådan fanger I vårfluelarverne Vårfluelarver fanges bedst med en ketsjer. Tag nogle lange træk med ketsjeren på bunden og mellem vandplanterne. Skyl indholdet let og hæld det ned i en hvid bakke sammen med lidt vand. Sæt jer og kig godt på indholdet. Hvis der er noget, der ligner små aflange rør, der pludselig begynder at bevæge sig, har I fundet en vårfluelarve.

Et naturligt perlesmykke Først skal I fange nogle vårfluelarver, der bygger hus af små sten. Tag meget forsigtigt larverne ud af deres huse med en pincet. Sæt vårfluelarverne ned i et glas eller akvarium med vand fra vandhullet og en masse små perler eller farvede sten på bunden. I løbet af kort tid vil larverne bygge huse af perlerne og ”forsvinde” på bunden. Tag vårfluerne forsigtigt ud af deres nye huse og sæt dem ud i vandhullet igen. Perlehusene kan bruges som smukke vedhæng til en halskæde.

Der er meget mere i liv vandet, end vi kan se med det blotte øje. Mange dyr og planter kan I kun se, hvis de bliver forstørret rigtig mange gange. Det kan I gøre med et mikroskop eller en stereolup. De bittesmå dyr og planter, der findes i det frie vand, kaldes plankton. Man kan dele det op i dyreplankton og planteplankton. Planteplankton kaldes også for planktonalger. Plankton svæver for det meste rundt med strømmen i vandhullet som små svævefly i utrolige former og farver.

Balance i vandhullet Sammensætningen af plankton er meget vigtig for vandhullets naturlige balance. Fødekæden for de fleste dyr i vandhullet starter med planteplankton. Planterne lever af sollyset og de næringsstoffer, der er i vandet. Dyreplankton lever af planteplankton og af hinanden. Masser af insekter, smådyr og fisk lever af plante- og dyreplankton. Øverst i fødekæden finder vi de større rovdyr. Prøv at tegne en fødekæde med dyr fra jeres vandhul.

Jeres egen planktonzoo Dafnier og vandlopper er små krebsdyr, som lever i de fleste danske vandhuller. De kan have forskellige sjove og sære former. De findes i meget store mængder og spiser masser af planteplankton og bakterier. På den måde bliver dafnierne og vandlopperne et levende rensningsanlæg, der er med til at holde vandet klart. Samtidig er de lækkerbiskner for mange forskellige fisk og smådyr. I skal bruge: Et lille akvarium eller et stort syltetøjsglas, et finmasket net, vand med dafnier eller tanglopper.

Fang og kig på plankton I skal bruge: Et mikroskop eller en kraftig lup, et plankton-net eller et meget finmasket fiskenet. Nogle små flasker eller glas til planktonprøver. Kast nettet en eller to gange langt ud i søen og træk det ind lige under vandoverfladen. Hæld indholdet over i en lille flaske. Tag det med hjem og læg en dråbe med plankton under mikroskopet eller stereoluppen. Da vandlopper og dafnier er gennemsigtige, kan I se deres indre organer.

Skyggebilleder med dafnier Dafnier kan om sommeren tegne skyggebilleder i vandet. I vandhuller med rigtig mange dafnier, kan I stille jer, så jeres skygge falder ud i vandet. Dafnierne vil søge hen i solen, fordi der er mest mad. Når en skygge falder på dafnierne, svømmer de straks væk. Hvis I så pludselig flytter jer, kan I i kort tid stadig se jeres skygge i vandet. Prøv at flytte armen rundt, så kan I tegne i vandet.

Fyld akvariet næsten op med vand fra vandhullet og lad det stå et par dage. Hæld et glas med dafnier og vandlopper fra vandhullet ned i akvariet. Vent og se. De vil hurtigt blive til flere, og de kan passe sig selv i lang tid. Sæt akvariet lyst. Dafnier og vandlopper lever af de små planktonalger, der hele tiden vil gro i vandet. Hvis der ikke er mad nok til jeres dyreplankton, kan I ”fodre” med lidt tørgær en gang om ugen. Det får bakterierne til at vokse, og de er også fin mad for de fleste dafnier og vandlopper. Hvis I får rigtig mange dafnier og vandlopper, kan I bruge dem som foder til fisk og andre dyr i jeres større akvarier.

Vandloppen har flere verdensrekorder Vandlopper er verdens mest almindelige flercellede dyr. Når en milliard ton vandlopper i havet hver nat søger op til overfladen efter føde, er det verdens største dyrevandring. Vandloppen er verdens hurtigste vanddyr. Den kan flytte sig 1000 kropslængder i sekundet. Det svarer til, at et menneske kunne svømme 5000 km i timen.

Der lever mange forskellige slags smådyr i et rent vandhul. Det er normalt sådan, at jo flere slags smådyr, I kan finde i vandhullet, jo bedre har vandhullet det. Der er særlige arter af smådyr, der kun kan leve i meget rent og iltrigt vand, mens andre er specialiseret i at leve, hvor der er plumret, mørkt og iltfattigt. Ved at se nærmere på de smådyr, I fanger, kan I få en ide om, hvor rent jeres vandhul er. Der er forskel på antallet af arter og sammensætning hen over året. Det er bedst at undersøge vandhulsdyrene mellem maj og september. For at vurdere vandkvalitet i vandhullerne, er det også vigtigt at undersøge andre ting. I skal bruge: • En stærk ketsjer • Hvide bakker • Opslagsbøger, så I kan bestemme dyrene • Små glas, hvide plastikskeer og en god lup

Tag fiskenettet, og sørg for at fange dyr fra både det frie vand, bundmaterialet, sten, vandplanterne og helt inde i vandkanten. Vend jeres fangst ned i en hvid bakke og hæld lidt vand ned i bakken. Undersøg fangsten grundigt og forsigtigt. Find ud af hvilke dyr, I har fanget, ved hjælp af bøgerne. Brug en ske, hvis I vil se dyrene under en lup. Så tager de ikke skade, og I bliver ikke bidt i fingrene af en rygsvømmer eller en vandrøver.

Lav en liste med dyrene Tæl, hvor mange forskellige arter I har fanget. Se også, om I har fanget dyr, der holder særlig meget af rent eller iltfattigt vand.

Danske padder og krybdyr Padder: Lille vandsalamander, stor vandsalamander, bjergsalamander, klokkefrø, løgfrø, skrubtudse, strandtudse, grønbroget tudse, løvfrø, butsnudet frø, spidssnudet frø, springfrø, latterfrø, grøn frø. Krybdyr: Markfirben, skovfirben, stålorm, snog, hugorm.

I Danmark har vi fjorten arter af padder og fem arter af krybdyr. Padderne er frøer, tudser og salamandre. Krybdyrene er øgler og slanger. Alle padderne lever ved vandhuller og andre fugtige steder. Af krybdyrene lever kun snogen ved vandhullerne, hvor den jager frøer og tudser. Da jeres oldeforældre og tipoldeforældre levede, var der mange flere padder og snoge i Danmark. De er først og fremmest truede, fordi deres levesteder er forsvundet. Rigtig mange små vandhuller er blevet drænet og pløjet op de sidste 200 år. Derfor er alle danske padder og krybdyr fredede. Det betyder, at voksne dyr, deres æg og yngel ikke må indsamles eller slås ihjel. I undervisningen må I

dog gerne fange dem forsigtigt, kigge på dem og sætte dem ud med det samme. I skal bruge: • Fangstnet, der er så dybt, at frøer og snoge ikke kan hoppe ud. • Gennemsigtig spand eller akvarium med låg • Opslagsbøger med padder • Kamera Når I skal fange padder eller snoge, skal I være meget stille. Både fordi det giver jer mulighed for at finde frøerne, når de kvækker, og fordi dyrene er sky. Start altid med at nærme jer vandhullet forsigtigt.

Hvor og hvornår fanger man padder? Mange voksne padder lever på land, men æg, salamanderlarver, salamandre og haletudser lever i vandet. Paddeyngel ånder med gæller, og de voksne dyr ånder med lunger. For at padderne rigtig kan trives, er det godt med lidt uforstyrret bevoksning omkring vandhullerne. Det er bedst at lede efter padder (også æg og larver/haletudser) om foråret og om sommeren. Om foråret yngler de voksne padder i vandhullerne, men hen på efteråret søger de op på land. Så skal I sørge for også at lede i vandhullets nærmeste omgivelser. Når I kigger efter padder om foråret og om sommeren, så kig ved flyde-

planter eller stendynger langs kanten. Padderne kan nemlig godt lide at gemme sig og varme sig i det lave vand. Fang dem med et net.

Fang Danmarks største slange Snogen er vores største slange. Den er helt ufarlig, da den ikke har gifttænder. Den er let at genkende på de to gule nakkepletter. Padder og krybdyr har næsten samme temperatur som omgivelserne. Det kaldes vekselvarme. Derfor ligger snogen tidligt på dagen oppe på land. Den varmer kroppen op i solen på sydsiden af vandhullet.

tage snogen op. Husk blot at sætte den tilbage, hvor I fandt den. Måske mødes I igen. Den kan blive 23 år gammel. Snogen har to forsvarsmekanismer mod sine fjender. Den kan spille død. Når faren er drevet over vågner den op og forsvinder. Den kan også udsende en ildelugtende væske, som skræmmer angribere væk. Det kan I måske også opleve, når I fanger snogen og tager den op. Snogene kan I fange fra marts/ april til oktober, hvor de går i vinterdvale. Snoge lægger æg, som klækkes i september.

Vandhullets drage I får lettest øje på snogen, når den svømmer i vandoverfladen. Fang den med en dyb ketsjer. I må godt

Når I har fanget jeres første salamander, glemmer I den ikke. Salamandre skiller sig ud fra andre

dyr i vandhullet med deres dragelignende kam på ryg og hale og den farvestrålende mave. Hvis I vil fange salamandre, skal I kigge i mindre vandhuller og damme med rent vand. Salamandrene holder sig væk fra vandhuller, hvor der er for mange fisk og ænder i vandet. De spiser salamandrenes æg og larver. Salamandrene fanges med en ketsjer i bundmaterialet eller under vandplanter, hvor de gemmer sig. Der er flest om foråret, hvor de yngler, og frem til juli. Så går salamandrene på land og lever tæt på vandhullet. Salamandrene overvintrer i små huler under blade, i et væltet træ eller et stengærde.

Selv om padderne er fredede, må I gerne indsamle et mindre antal æg eller haletudser fra vandhullet for at tage dem med hjem til akvariet i klassen. Til undervisningen er det nemlig tilladt at indsamle nogle få eksemplarer af de mest almindelige arter: lille vandsalamander, skrubtudse, butsnudet frø og grøn frø. I må også fange nogle æg eller haletudser af de samme arter. I akvariet kan I følge deres spændende forvandling. I skal bruge: • Et fiskenet. • 5-10 haletudser eller lidt flere æg (afhængigt af akvariets størrelse). • Vandplanter fra det sted, hvor I fangede haletudserne. • Et glas med låg og nogle pla- stikposer til at bære dyr og planter hjem i. • Et akvarium, som er sat op med vand fra vandhullet (se side 8). • Lidt fiskefoder.

Geleen beskytter de små, mens de vokser. Den får også æggene til at flyde op i overfladen, hvor den virker næsten som et drivhus.

I finder nemmest haletudser i det lave vand, som opvarmes af solen. Der er nogle gange flere tusinde, og de er ikke svære at fange. Fyld lidt vand i syltetøjsglasset og put haletudserne i glasset. Det er bedst at fange haletudserne, hvor man er nogenlunde sikker på, at der ikke lever sjældne arter. I kan også finde en opslagsbog på biblioteket med forskellige haletudser. Æggene ligger tit ved vandplanter eller inde i rørsumpen, hvor de er lidt beskyttede. Hvis I samler æg, så kan I let se, om de kommer fra tudser, frøer eller salamandre. Frøer lægger æg i klumper, tudser lægger æg i lange strenge og salamandre lægger æggene enkeltvis på vandplanter. Der dannes en geleagtig masse rundt om æggene.

Sørg for at tage nogle ekstra vandplanter med hjem til akvariet. Haletudserne spiser de små alger, der vokser på planterne, bundmaterialet og akvariets glas. For at være helt sikker på, at haletudserne får nok mad, kan I give dem en knivspids fiskefoder til akvariefisk hver tredje dag. Salamanderlarver holder meget af dafnier og andre smådyr. Hver uge bør I skifte en tredjedel af vandet i akvariet ud med vand fra søen. Hvis I ikke har mere vand fra søen, så kan I til nød bruge vand fra hanen. Hvis I bruger en akvariepumpe til at ilte vandet, er det ikke nødvendigt at skifte vandet. Haletudserne må ikke stå i vindueskarmen eller i fuld sol. Haletudserne kan ikke lide vandtemperaturer over 20 grader.

Det varer ikke længe, før I vil se, at haletudserne begynder at få ben. Bagbenene kommer først, senere forbenene. Derefter har de behov for at kunne trække vejret over vandet. I kan for eksempel sætte en stor flad sten i den ene ende af akvariet, så haletudserne kan kravle på land. I kan også lave en tømmerflåde af et stykke bark, som flyder i overfladen. Når alle fire ben er fremme, og halen er væk, har I fået frøer eller tudser, som skal sættes ud det sted, hvor I hentede dem. Før frøerne sættes ud igen, er det vigtigt at finde ud af, om frøen er en forklædt prins. Kys frøen og se, hvad der sker…

Vidste du det? I gamle dage troede man, at man kunne fjerne fregner ved at gnide på dem med en klump frøæg. Det virker ikke, så forsøg ikke selv.

I mange søer og vandhuller lever der fisk. Der er flest i de store søer, og man finder sjældent mere end 5-15 arter i samme sø. I alt er der cirka 30 forskellige fiskearter i de danske søer og vandløb. Fisk i vandhuller deles op i fredfisk og rovfisk. Fredfisk lever af planter, dyreplankton og små vandinsekter. Rovfisk spiser de andre fisk. Fredfisk er for eksempel skalle, brasen, suder og karusse. Rovfisk er for eksempel store aborrer og gedder.

Vidste I det? Det kan være svært at forestille sig, hvordan der kan komme fisk i et nyt vandhul, hvis der ikke er vandløb, der fører hen til søen. Det kan der nu alligevel. Mange fisk har nemlig klæbrige æg, der føres til nye vandhuller på svømmefuglenes ben. Hvordan kan fisk ellers flytte fra et vandhul til et andet?

Det er vigtigt, at der er balance mellem rovfisk og fredfisk i vandhullet. En god balance er med til at holde vandhullet rent og iltrigt.

God balance eller en ond cirkel Gedden er en hurtig og dygtig jæger. Den har som andre rovfisk brug for klart vand for at kunne se sit bytte. Hvis der er alt for mange fredfisk i vandhullet, så spiser de hurtigt de fleste vandlopper og dafnier. Dermed forsvinder vandhullets ”rensningsanlæg”, og algerne blomstrer op, så vandet bliver grumset. Det gør det sværere og sværere for gedden at kunne se noget. Den kan fange færre fredfisk. Vandet bliver endnu mere grumset og vandplanterne i søen forsvinder, fordi der ikke kommer sollys ned på bunden. Der mangler planter til at ilte vandet, og mange smådyr forsvinder.

Fisk og padder Mange fisk elsker paddeæg og haletudser. Derfor er der flest frøer, tudser og salamandre i små lavvandede vandhuller, hvor der ikke er nogen fisk.

Hundestejle Hundestejlen er en lille fisk, der ikke bliver over 10 centimeter

lang. Der er to forskellige slags. Den ene har tre pigge på ryggen, og den anden har ni. Når den trepiggede hundestejle lægger æg, er det hannen, der passer på dem og de små unger. I yngletiden, og mens han er æg- og babysitter, får han en flot rød bug. Det er en advarsel til fjender og andre hanner.

Skalle Skallen er den mest almindelige fisk i søer og vandhuller. Den kan blive cirka 20 centimeter lang, og den lever af meget små insektlarver eller krebsdyr, som svømmer rundt i vandet. Det kan for eksempel være vandlopper eller dafnier. Skallen er selv en vigtig føde for mange rovdyr – for eksempel gedder og fiskehejrer. Der kan være flere tusinde skaller i en sø.

Gedde Gedden gemmer sig mellem vandplanter eller trærødder langs søens bred. Der står den stille som en krokodille og venter. Når der kommer en mindre fisk forbi, skyder gedden frem og griber byt-

tet med de skarpe tænder. Gedden spiser alle slags fisk – også andre gedder. Den kan også tage ællinger i vandoverfladen. En gedde kan blive mere end en meter lang og over 20 år gammel.

Aborre Aborren er en flot fisk med sine striber, klare farver og store rygfinne. Aborren er en rovfisk, der spiser snegle, krebsdyr og små fisk. Den smager godt og er ret almindelig. De store aborrer kan veje helt op til to kilo, men så er de også meget gamle og har levet i en stor sø.

Diskuter Hvordan kan man bryde den onde cirkel og hjælpe et grumset vandhul med mange fredfisk?

Mange af fiskene fra vandhullet kan leve fint i jeres vandhulsakvarium. Det er dog vigtigt, at akvariet ikke er for lille, og fiskene ikke er for store. Fisk kræver lidt mere plads end smådyrene. I kan godt have små fisk gående i et akvarium på 50 liter i et stykke tid, men her er det bedst med et akvarium på 150-300 liter. Det skal forberedes i god tid. Brug vejledningen fra side 8-9. I kan overveje at sætte akvariet udenfor, så temperaturen er nogenlunde den samme som i vandhullet. Fisk, der godt kan gå i jeres akvarium: Aborre, skalle, elritse, karusse, rudskalle, flire, regnløje, små gedder og hundestejle. Det er vigtigt, at I undersøger hvilke leveforhold, de enkelte arter har brug for. Hvad spiser de, hvor meget ilt skal de bruge, hvordan klarer de forskellige temperaturer osv.? Nogle arter er mere hårdføre end andre. I skal selvfølgelig også have tilladelse fra ejerne til at fange dem i vandhullet.

I kan starte med skaller. De er meget almindelige, de er ikke svære at fange, og så har de det fint i akvariet. De foretrækker lunt og roligt vand med masser af planter. I kan enten fange dem med en almindelig fiskestang, et fangstnet eller et sænkenet. Det er sværest med fangstnettet, da fiskene er hurtige og vagtsomme. Et sænkenet er et større net, spændt op på en rund eller firkantet ramme. Der er sat en snor fast i rammen, så nettet kan sænkes ned i vandet fra en bro eller båd og hales ind igen. Nettet sænkes ned på bunden, hvor der er 1-1,5 meter dybt. Kast lid madding i vandet over nettet. Vent 5-10 minutter og hiv nettet op i en hurtig og jævn bevægelse. Det skåner fiskene. Hvis I vil fange skaller med fiskestang og krog, kan I bruge majs, melklister, brød, maddiker eller små orm. Tag krogen forsigtigt ud af fiskens mund, så den ikke tager skade.

Put fiskene i en stor spand. Hvis I skal være ved vandet i længere tid, skal I skifte vandet ofte eller sætte en lille batteridrevet pumpe i vandet. Når I kommer hjem med fiskene, skal I ikke putte dem direkte over i akvariet. Sørg for, at temperaturen i spanden langsomt bliver den samme som i akvariet. Skaller spiser mange forskellige ting. De spiser for eksempel alger, vandplanter, larver, orme, snegle, krebsdyr og små insekter, der lander i vandet. I kan også købe foderpiller i en dyrehandel.

Hvor mange fisk ? Selv om I er dygtige og heldige og fanger mange fisk, så skal I ikke tage ret mange med hjem til akvariet. Regn med mindst to liter vand for hver centimeter fisk. Hvis I har et 60-liters akvarium, kan I have tre skaller, som hver er 10 centimeter lange.

I skal bruge: • Fangstnet eller sænkenet • Fiskestang, madding og kroge uden modhager • Stor spand til transport • Evt. en lille batteridrevet akvariepumpe Det er bedst at fange fiskene om sommeren. Der er temperaturforskellen i akvariet og vandhullet ikke så stor. Det er vigtigt, at fiskene fanges skånsomt, så de ikke får skader. Skadede fisk kan lettere blive angrebet af svamp.

Solen bombarderer hele tiden Jorden med energi. Det er den energi, planterne bruger, når de skal vokse. Det er derfor også den energi, både mennesker og dyr lever af. Det hele sker i et smart og livsnødvendigt kredsløb af luftarter, vand, sukkerstoffer, næringsstoffer og energi. Planterne bruger sollys, vand, næringsstoffer og luftarten kuldioxid til at lave sukkerstof. Det hele foregår inde i planternes blade i nogle meget små korn, som kaldes grønkorn. Det er dem, der gør planterne grønne. Processen hedder fotosyntese. Fotosyntesen er verdens vigtigste proces. Sukkerstofferne fra fotosyntesen starter alle fødekæder. Ud over sukkerstofferne laver planterne også luftarten kuldioxid om til ilt, og næsten alt levende skal bruge ilt for at overleve.

Sukkerstofferne fragtes rundt i planterne, hvor de bruges til mad og byggemateriale. Sukkeret laves om til stivelse (som i kartofler), cellulose (som i træstammer), planteolie (som i solsikkefrø) eller frugtsukker (som i æbler). Sukkerstofferne er på den måde solenergi, der er blevet bundet i planterne. Når dyr eller mennesker spiser, bruger vi stofferne og energien fra maden til at holde kroppen i gang og til at vokse af. Ud over mad har vi også brug for vand og ilt fra luften. Når vi nedbryder maden kaldes det forbrænding. Det er den modsatte proces af fotosyntesen.

Energi fra vandhullet til dig – smag på en dunhammer Hvis I er heldige at have et vandhul med dunhammer, kan I smage på rødderne. Træk forsigtigt i dunhammeren, så rødderne langsomt slipper mudderet. De lyse nye rødder kan spises rå i salat som et sprødt indslag. Smager lidt som agurk. De ældre rødder er også lækre. Man spiser kun marven i midten af roden. Rødderne lægges på bålet og ristes, så de er sorte og lidt forkullede hele vejen rundt. Skil roden på midten og spis den hvide kerne i midten. Den er blød og smager sødt og lækkert.

Flaskeplanter Mange vandplanter fra jeres vandhul kan være utrolig smukke. De kan holdes som ”potteplanter” uden potte. I stedet kan de puttes i et stort glas eller en flaske. Brug klart vand fra vandhullet og sørg for, at temperaturen ikke skifter for hurtigt. En potteplante har brug for at blive vandet, at få lidt gødning, noget sol og for en gang imellem at få noget nyt jord. Tænk over, hvad jeres vandplanter i flasken har brug for. Hvordan sikrer I jer, at de har det godt? Hvad skal der i flasken, for at planterne trives og kan vokse? Hvordan undgår I, at vandet i flasken bliver grønt af alger? Kan der være låg på jeres flaske? Er det en god ide at fylde op med lidt danskvand?

Planterne er altså meget vigtige for livet og balancen i vandet. De leverer livsvigtig ilt til vandet, og så er de føde og vigtige skjulesteder for rigtig mange dyr. De planter, der vokser i og ved vandet, er meget forskellige. De er tilpasset forholdene på lige præcis det sted, de vokser i vandhullet. Derfor kan de også deles op efter det sted, de gror.

Lav et plantetjek Tag et par opslagsbøger med vandplanter og sumpplanter med til vandhullet. Find navnene på de planter, I finder forskellige steder i og omkring vandhullet. Undersøg dem nøjere og se på, hvordan de er tilpasset det sted, hvor de lever. Er der for eksempel planter på bunden ude i vandhullet? Hvor meget fylder rørsumpen, og hvilken betydning har den for dyrene i og omkring vandhullet?

Engkabbeleje

Tagrør

Åkande (nøkkerose)

Sumpplanter

tagrør, men her er også dunhammer, rørgræs, høj sødgræs, kogleaks og pindsvineknop.

Rankegrøde på dybt vand

Sumpplanter gror, hvor der næsten altid er fugtigt, og hvor der en gang imellem bliver oversvømmet. Her kan I normalt gå med gummistøvler. Mange sumpplanter har smukke blomster. Det kan for eksempel være bukkeblad, mynte, dueurt, engforglemmigej, iris og engkabbeleje.

Rørsump Rørsumpen lyder lidt uhyggeligt. Planter i rørsumpen står altid med ”fødderne” i det lave vand. De har hule, stærke stængler, der både kan lede luft ned til rødderne og beskytte planterne mod vinden. Den mest almindelige plante er

Flydebladsplanter med snorkel I møder de første flydebladsplanter, når vandet er cirka en halv meter dybt. Bladene er fyldt med luft og kan derfor flyde. Stænglerne virker som lange snorkler, der giver luft til rødderne på søens bund. Her vokser åkande, vandpileurt og svømmende vandaks. Andemad og frøbid flyder også i overfladen, men de har ikke stængler og rødder og kan derfor flyde rundt i hele vandhullet.

Når der bliver dybere, kan planterne ikke nå op over vandet. De står som en skov på bunden. Planterne bliver helt slappe, når I tager dem op af vandet. Der er ikke rankegrøde i vandhuller, hvor lyset bliver stoppet i overfladen. Rankegrødeplanter er for eksempel tusindblad, hornblad, vandaks, vandpest og vandranunkel. Nogle vandplanter er ude på dybt vand. I rene og klare søer kan der gro vandplanter på bunden helt ned i 5-7 meters dybde.

Fandens græs fra sumpen Tagrør kan blive flere meter høje. De hedder tagrør, fordi de bliver brugt til stråtage. De er stærke og næsten umulige at knække over. Tagrør bliver også kaldt Fandens græs. Et sagn fortæller, hvordan Gud og Fanden konkurrerede om, hvem der kunne lave den flotteste og stærkeste græs. Gud skabte tagrør og Fanden skabte rørgræs. Gud vandt væddemålet, og Fanden blev så gal, at han gik og bed i alle bladene. Derfor er der bidemærkelignende hakker i alle bladene på tagrør.

Det er helt afgørende for livet i vandhullerne, at der er ilt i vandet. Næsten alt levende har brug for ilt. I luften omkring os er der næsten altid den samme mængde ilt – nemlig 21 %. Det er fint for os, men det er helt anderledes nede i vandet. Luftarter – og dermed også ilt – kan opløses i vand, men der er normalt 25 gange mindre ilt i vandet end i luften. Mængden af opløst ilt afhænger af vandtemperaturen og af hvor meget ilt, der tilføres og bruges i vandet.

Hvor kommer ilten fra? Ilten kommer til søer og vandhuller fra luften og fra de planter, der lever i vandhullet. Der kommer mest ilt fra luften, når vandet blandes rundt og sættes i bevægelse af bølger og vind eller kommer med rindende vandløb. Vandplanterne producerer mest ilt, når solen skinner kraftigt og vandet er klart, så lyset kan nå bundplanterne.

Iltsvind Der bruges opløst ilt i vandet, når dyr, planter og bakterier ånder. Mængden af ilt er tit lavest ved bunden. Her lever de dyr og bakterier, der nedbryder døde planter og dyr. De bruger masser af ilt, når der falder mange blade ned i et vandhul, eller hvis der kommer mange planktonalger. Døde alger og blade synker ned til nedbryderne. De guffer i sig og bruger ilten hurtigere, end den kan erstattes. Ilten trænger kun langsomt ned fra overfladen. Hvis vandet er uklart, kan der heller ikke leve planter ved bunden, der kan tilføre ilt. Så opstår der iltsvind, og mange dyr bukker under, hvis de ikke på snedige måder er tilpasset livet i de iltfattige omgivelser. Iltindholdet er normalt højere om efteråret, hvor det blæser mere, og overfladevandet røres lidt rundt.

Rottehale

Rød dansemyggelarve

Om at måle iltindholdet

Iltsmarte dyr

Det er svært at få nøjagtige målinger af ilten i vandet. Måske har I på skolen en elektronisk iltmåler, I kan forsøge jer med. Men det letteste er at lugte til en vandprøve og kigge på smådyrene og vandplanterne. Hvis vandet lugter af rådne æg, tyder det på, at der næsten ikke er noget ilt. Det er svovlbrinte, der lugter. Det dannes af bakterier, der kan leve uden ilt på bunden.

Nogle dyr er tilpasset de iltfattige omgivelser. Skorpionstægen og dyndfluelarver (rottehaler) har lange ånderør. Hos dyndfluelarverne er ånderøret flere gange længere end dyret. Vandkalve, rygsvømmere og bugsvømmere henter små bobler af luft ved overfladen og svømmer rundt med dem under vandet. Andre smådyr henter hele tiden ilt ved vandoverfladen. Flere af de dyr, der klarer sig godt i det iltfattige vand, er blodrøde. Det gælder for eksempel røde dansemyggelarver og slambørsteorme. Det er de fordi, de har et rødt stof, som hedder hæmoglobin i blodet. Det kan oplagre ilt og føre det rundt i kroppen. Vi mennesker har også hæmoglobin i vores blod.

Diskuter Kan I komme på løsninger, der enten kan tilføre mere ilt til vandhullerne eller sørge for, at der ikke bliver brugt så meget ilt?

Se ilten I skal bruge: • Friske skud af vandpest • En clips • Et højt glas • Akvarievand • En stærk lampe Klip et par 8-10 centimeter lange skud af frisk vandpest. Sæt en papirclips i spidsen af skuddet og put det ned i et glas med akvarievand, så snitfladen vender opad under vandet. Lad den stærke lampe lyse på vandpesten i glasset. I løbet af kort tid vil der komme små bobler ud af stænglen. Det er ilt, der dannes ved fotosyntese. Kan I finde en måde at opsamle boblerne på, så I kan afprøve, om det virkelig er ilt, der kommer ud af planten?

Forsøg med alger og næringsstoffer I skal bruge: • Fire store glas eller små akvarier med låg • Vand fra jeres vandhul • Vand fra vandhanen • Næringsstoffer – for eksempel

potteplantegødning

Fyld to af glassene med vand fra vandhullet og de andre to med vand fra hanen. Sæt glassene i vinduet, hvor de kan få masser af sol. Hæld nogle dråber flydende gødning i et af glassene med vandhulsvand og det samme i et af glassene med vand fra hanen. Lad de andre to stå uden at tilsætte noget. Vent nogle uger og følg udviklingen i glassene. Forklar, hvad der sker. I kan eventuelt tilsætte lidt mere gødning undervejs.

Forfatteren Rudyard Kipling, som også skrev Junglebogen, har skrevet en fabel om, hvordan elefanten fik sin snabel. I den skriver han om den store grå-grønne, grumsede Limpopoflod. Det er præcis sådan noget vand, I vil møde I et vandhul, der får tilført for mange næringsstoffer. Næringsstoffer er mineralske stoffer, som planter har brug for, når de skal vokse. De kaldes også for næringssalte eller gødningsstoffer. De to vigtigste næringsstoffer for planterne i vandhullerne er fosfor og kvælstof. De er også blandt de største farer for jeres vandhul. Hvis der er masser af næringsstoffer og lys, vil der nemlig hurtigt blive masser af alger i vandhullet. De kan farve vandet grågrønt eller næsten neongrønt og plumret. Intet lys trænger ned gennem vandet, og sammen med døde alger vil det skabe mangel på ilt.

Se på omgivelserne og historien ved jeres vandhul Ved at kigge nærmere på omgivelserne ved jeres vandhul kan I finde ud af, om der er risiko for, at der kommer mange næringsstoffer i vandet. Måske kan nogen, der har boet ved vandhullet, også fortælle noget om vandhullets historie. Hvordan er farven og sigtbarheden på vandet? Hvordan ser der ud omkring jeres vandhul? Er der dyrkede marker, huse, skov, veje eller andet? Er der vand, der løber til vandhullet? Hvor kommer det fra? Er der mange ænder i vandhullet? Hvad kan det betyde?

Fosfor og kvælstof Der er flere måder at måle fosfor og kvælstof på, men det er svært at gøre det nøjagtigt. Spørg jeres natur/teknik-, biologi- eller fysik- og kemilærer, om de kan hjælpe med at måle næringsstofferne i jeres vandhul.

Hvor kommer det fra? De fleste næringsstoffer i vandhullerne kommer i dag fra landbruget. Landmændene bruger gylle, anden husdyrgødning og kunstgødning på markerne. Selv om landmændene bliver bedre til at udnytte gødningen, ender noget alligevel i vandmiljøet. Tidligere kom der også masser af næringsstoffer med spildevandet fra byer, virksomheder og huse på landet. Fosfor blev der meget mere af, da man fik vaskepulver med fosfat i 1950’erne. I dag er man blevet gode til at fjerne næringsstofferne i rensningsanlæg. Alligevel gemmer der sig ”gamle” næringsstoffer i mudderet på bunden af mange vandhuller. Det frigives hele tiden til vandet.

Besøg et rensningsanlæg Hvis I vil vide mere om, hvordan spildevandet i jeres kommune bliver renset, er det en fremragende ide at besøge det lokale rensningsanlæg. Der kan de vise jer, hvordan man fjerner næringsstoffer og andre ting fra spildevandet.

I har lært en masse om, hvad der er godt og skidt, hvis I vil have et vandhul med klart iltrigt vand og mange forskellige dyr og planter. De danske vandhuller og søer behøver ikke alle at være klarvandede. De fleste vil helt naturligt være næringsrige, og mange små vandhuller vil helt naturligt gro til med tiden og forsvinde. Først til rørsump og mose, og senere til skov med fx el og piletræer.

Tænk på! Hvordan tror I naturen, hvor I bor, ville se ud, hvis der ikke havde levet mennesker? Findes der vild natur i Danmark, hvor mennesker ikke har ændret den? Selv om vi mennesker gennem historien har skabt mange vandhuller og vådområder, har vi fjernet mange flere. Først og fremmest fordi vi har fyldt vandhullerne op og drænet jorden til byer, veje og landbrug.

Giv en smiley til vandhullet Prøv at samle alle jeres undersøgelser og opdagelser ved vandhullet. Kan I give jeres vandhul et kvalitetsstempel, der passer til en af de fem beskrivelser herunder? Hvis I undersøger vandhullet igen senere, kan I tjekke, om vandhullet har fået det bedre.

Diskuter – og bliv enige om, hvor jeres vandhul skal placeres. Se også på side 24-25.

Høj tilstand Her er ingen eller kun meget ubetydelige menneskeskabte ændringer i forhold til, hvordan der ville være i den vilde uberørte natur. God tilstand Menneskets aktivitet har kun ændret lidt på sammensætningen af livet i vandhullet, hvis I sammenligner med den vilde natur. Moderat tilstand Livet er mere påvirket end under forhold med god tilstand, men der er stadig tale om ret små påvirkninger. Ringe tilstand Livet og fødekæderne i vandhullet er meget anderledes, end det ville være under uberørte forhold. Dårlig tilstand Store dele af de naturligt forekommende dyr og planter er forsvundet som følge af menneskelig aktivitet.

Tænk over, hvordan jeres vandhul kan få det bedre. I ved nu en masse om livet og balancen i søer og vandhuller. Brug det til at få gode ideer. Det er vigtigt at diskutere både fordele og ulemper ved alle forslag. Husk, at I altid skal have lov til at pleje naturen af dem, der ejer jorden. Inviter til et møde og fortæl, hvad I har fundet ud af. Nogle løsninger kan koste mange penge og kræve store maskiner. Andre kan I måske hjælpe med. Nogle gange skal ejerne have lov til at pleje vandhullet af kommunen eller en anden myndighed.

Heldigvis er natur, søer og vandhuller beskyttet af en række love. Det betyder, at tilstanden ikke må ændres uden tilladelse. Her er en liste med forskellige ideer. Find selv på flere, der passer til jeres vandhul.

Oprydning Det er let at fjerne affaldet i og omkring vandhullet. Det gør naturoplevelsen ved vandhullet bedre.

næringsstoffer fra dræn, der løber til vandhullet. De kan måske fjernes eller ledes udenom. Man kan lade være med at opdrætte og fodre ænder i vandhullet.

Fæld træer i syd og vest For mange træer omkring vandhullet er skidt. Bladene falder i vandet, og det fjerner ilten. Træerne dækker for blæst og sollys. Fæld nogle af træerne. Specielt tæt på vandhullet, mod syd for lyset og vest for vinden, som ilter vandet.

Færre næringsstoffer De fleste vandhuller får tilført for mange næringsstoffer. Det hjælper, hvis jorden ikke dyrkes tæt på vandhullet. Der kan også komme

Oprensning – frem med gravkoen Man kan oprense et vandhul med gravemaskiner. På den måde kan

man fjerner både slam med næringsstoffer fra bunden og en del af rørsumpen og piletræerne. Med tiden vil det forhindre både tilgroning og opblomstring af alger. Det kræver tilladelse og professionel hjælp og er dyrt.

Græsning og slåning Både køer, får, heste og geder kan hjælpe med at spise høj bevoksning omkring vandhullet. Det giver mindre tilgroning og færre døde planter og blade i vandet. Det giver også plads til mange spændende blomsterplanter. Man kan med le, sav og grensakse fjerne højt græs, rørskov og piletræer. Husk at fjerne afslået og klippet materiale bagefter.

Sten og lavt vand Ved at lægge store og små sten i det lave vand i kanten af et vandhul kan man skabe gode forhold for smådyr og padder. Her bliver dejligt varmt, og der er gode gemmesteder. Det kræver en tilladelse. Måske skal en eller flere af vandhullets kanter jævnes ud, hvis de er for stejle. Det lave vand er godt for padderne.

Udtørring I skal ikke være bange, hvis vandhullet tørrer ud en gang imellem. Næringsstoffer i mudderet på bunden bliver omsat hurtigere.

De fleste fisk dør, men det er godt for padder og smådyr, når der igen kommer vand i vandhullet. Mange af vandhullets dyr er tilpasset udtørring.

Biomanipulation Man kan ændre på balancen i vandhullet ved at fjerne eller udsætte dyr og planter. Det kaldes for biomanipulation. Man kan opfiske og fjerne de fleste fredfisk. Så spiser de ikke vandhullets smådyr og dyreplankton. Dafnier og vandlopper kan så æde løs af algerne og sørge for klart vand. Man kan også udsætte gedder. Rovfiskene kan holde mængden af fredfisk nede.

Kunstigt åndedræt Det er muligt at tilføre en sø ”kunstig ilt” ved hjælp af en pumpe – næsten som i et akvarium. Luften pumpes ned til en luftsten eller rør på bunden, hvor luftboblerne både tilfører ilt til vandet og rører rundt i vandmassen. Hvad kan være dårligt ved sådan et anlæg?

Naturoplevelser for alle Hvis vi kan få flere spændende naturoplevelser ved vandhuller og søer, bliver vi måske også bedre til at passe på dem. Måske skal der flere stier, broer, borde og bænke og affaldsstativer ved vandhullerne. Måske skal der være en lille bålplads, og måske skal det være frit og gratis at fiske i vandhullet.

Man skal aldrig udsætte arter, der ikke hører hjemme i Danmark. I nogle vandhuller lever der sumpskildpadder og guldfisk. Arter, som kan udkonkurrere danske dyr og planter, kaldes invasive arter. Det gælder for eksempel også signalkrebs og vandremusling.

Biomanipulation

Ilt

Man udsætter eller fjerner dyr eller planter fra et sted i naturen. På den måde kan man gribe ind i kredsløbet og måske få en bedre balance og kvalitet i et vandhul.

Det danske navn for grundstoffet oxygen. Næsten alt levende skal bruge ilt for at leve. I luften er der altid næsten 21 % ilt. I vandet er der i bedste fald kun 5 % af den ilt, der er i luften. Ilt har meget sværere ved at opløses og transporteres i vandet. Derfor er iltindholdet meget vigtigt for livet i vandet.

Bløddyr Bløddyr er en række af de hvirvelløse dyr, som tit har en kalkholdig, udvendig skal. Det er for eksempel snegle, muslinger og blæksprutter.

Dræne En måde at fjerne uønsket vand fra jorden ved hjælp af nedgravede rør. Vand fra drænrør under marker kan indeholde mange næringsstoffer.

Iltsvind Når indholdet af ilt i vandet falder så meget, at dyr og planter kan tage skade, kaldes det iltsvind. Det skyldes, at der bruges meget mere ilt i vandet, end der tilføres.

Invasive arter Fotosyntese En smart proces, hvormed planter ved hjælp af sollys kan lave luftens kuldioxid (CO2) og vand til sukkerstoffer og ilt (O). Den modsatte proces kaldes respiration eller ånding.

Hæmoglobin Jernholdigt rødt stof, der findes i blodet hos mange dyr og hos mennesker. Hæmoglobin kan binde og transportere ilt rundt i kroppen. Er smart hos dyr, der lever i iltfattige omgivelser – fx på bunden af et forurenet vandhul.

Plante- og dyrearter, der kommer til et nyt naturområde, hvor de ikke normalt hører hjemme. Her formerer og spreder de sig så effektivt, at de kan være en trussel mod de oprindelige arter. Invasive arter spredes næsten altid med mennesker.

fosfor og kvælstof problemer. De får planktonalgerne til at vokse eksplosivt. Det kan føre til uklart vand, iltsvind og døden for mange planter og dyr.

rensningsanlæg kan benytte enten et, to eller alle tre trin. I anlægget fjernes større eller mindre mængder af partikler, organisk stof, fosfor, kvælstof, bakterier og andre mikroorganismer.

Organisk stof Stof, som er dannet af de levende organismer. Det kan være dødt eller levende. I vandet er det guf for nedbryderne. De kan hurtigt bruge al ilten, hvis der er for meget organisk stof, der skal nedbrydes. Det kan være døde blade, døde planktonalger eller opløst i organisk stof i spildevand.

Spildevand

Plankton

Vekselvarme

Små planter og dyr, der lever i det frie vand. De er så små, at de næsten ikke kan ses uden lup eller mikroskop. Planteplankton er alger, der lever i de øverste vandlag, hvor de udnytter sollyset til fotosyntese. Dyreplankton er mikroskopiske dyr, som lever af planteplankton eller hinanden. I ferskvand er dafnier og vandlopper de mest almindelige.

Dyr med vekselvarme har en temperatur, der skifter. Den er normalt kun en smule over omgivelsernes temperatur. Vekselvarme dyr er for eksempel fisk, padder, krybdyr og alle hvirvelløse dyr.

Forurenet vand fra husholdninger, industri, institutioner, tage og veje. Kan indeholde store mængder af organisk stof, næringsstoffer, kemikalier og bakterier. Spildevandet blev i gamle dage ledt ud i vandmiljøet. Nu renses det næsten altid i rensningsanlæg.

Næringsstoffer Kaldes også for gødningsstoffer eller næringssalte. Det er stoffer, som planterne har brug for, når de skal vokse. Det er godt for planterne i haven eller på marken, men i vandhullerne skaber især

Rensningsanlæg Et typisk rensningsanlæg består af en række åbne og lukkede tanke. Her renses spildevandet mekanisk, biologisk og ved mere specialiserede metoder. Et

ISBN 978-87-87030-25-0