Affaldsindsamling, inspirationshæfte 2016 by Danmarks Naturfredningsforening

DANMARKS NATURFREDNINGSFORENINGS

AFFALDS-

INDSAMLING

2016

– Ideer og aktiviteter til leg og læring om affald

LANDSINDSAMLING AF AFFALD

INSPIRATION TIL EN GOD DAG

DER ER FORSKEL PÅ PLAST

STRANDRENSNING

AFFALDS-ØER I HAVET

MIKROPLAST

HVOR KOMMER MIKROPLASTEN FRA?

DYR I KLEMME

BRUG LÅGET

FORSØG MED PLASTIK

PLASTPOSER

DET ER NOGET LORT

Titel: Danmarks Naturfredningsforenings Affaldsindsamling 2016 – Ideer og aktiviteter til leg og læring om affald Udgivet af: Danmarks Naturfredningsforening marts 2016 Tekst: Susie Langebæk, Ole Laursen. Illustrationer/fotos: Ferdi Rizkiyanto, Knud Andersen, DN, Colourbox, Claudia Sick/Plastic Change Layout: SøstreneSandhed

Janne Rose/Susan Tang

Tryk: Rosendahls - Schultz Grafisk a/s Hæftet kan hentes som en pdf eller bestilles hos skoletjenesten i Danmarks Naturfredningsforening på www.dn.dk/skoletjenesten

1P ri

n t e d m atte Rosendahls

5 r4

LANDSINDSAMLING AF AFFALD Hvert forår deltager børn fra hele Danmark i Danmarks Naturfredningsforenings affaldsindsamling i naturen. Børnene er med til at fjerne mange tons affald. Samtidig lærer børn og voksne rundt omkring i skoler, fritidsordninger og børnehaver en masse om affald, genbrug, sortering, kredsløb, ressourcer og naturen. Takket være den store, fælles indsats får vi en renere og smukkere natur, der også bliver et sikrere levested for de vilde dyr. I Danmarks Naturfredningsforening vil vi være med til at sikre, at børn kan vokse op i et land, hvor vi passer godt på vores naturressourcer, og hvor vi kan møde smuk, spændende og ren natur med masser af liv og oplevelser. Inspirationshæftet her er udgivet både til jer, der deltager i indsamlingen, og til alle andre, der gerne vil arbejde aktivt med affald, genbrug og natur.

Læs mere om indsamlingen – også om søndagsindsamlingen for familier, foreninger og andre, som har lyst til at være med til at rydde op i naturen. På hjemmesiden www.dn.dk/affald kan I læse meget mere om affaldsindsamlingen. Følg med i, hvor meget der bliver samlet ind, og hvad børnene finder. Tilmeld jer årets indsamling, og find links til mange andre gode affaldshjemmesider, -materialer og -projekter.

INSPIRATION TIL EN GOD DAG Det korte forløb (et par timer) Hvis tiden er knap, eller I bare mest er til spontan affaldsindsamling, så er her en række råd til, hvordan I alligevel får meget ud af dagen. Find et lille og overskueligt område i nærheden af skolen eller institutionen. På selve dagen laver I en kort introduktion til affaldssortering. I kan evt. medbringe en lille sæk med nøje udvalgt affald, som skal sorteres. Den skal indeholde almindeligt affald som f.eks. glas, metal, papir og plastik. Børnene grovsorterer undervejs i indsamlingen. I kan evt. dele dem i hold, som hver samler en type affald. Børnene kan undervejs skiftes, så de får prøvet at samle og sortere de forskellige typer affald. Slut af med at sortere og tale om affaldet. Hvor kommer det fra? Hvor skal det hen? Hvad kan det bruges til? Hvorfor skal det ikke ligge i naturen?

Det lidt længere forløb Som forberedelse til selve affaldsindsamlingen kan I lave et tema om affaldssortering. Snak også gerne med børnene om nedbrydningstid, genbrug og genanvendelse. I kan læse mere og hente materialer elektronisk her: www.dn.dk/affald – klik på ’skoler og institutioner’. Hvis I har tid til det, kan I besøge den lokale genbrugsplads. Nogle steder har de en formidler, der viser rundt på pladsen. Husk at lave en aftale med pladsen forinden. Måske har I allerede en ide om, hvor I vil samle affald. Ellers kan I tage på en gåtur og finde et egnet sted med både natur og affald. Måske vælger I to forskellige steder, hvor I kan sammenligne affaldet – f.eks. strand og skov. Hvis I på indsamlingsdagen får brug for nogle ekstra hænder, kan I spørge, om nogle forældre kan hjælpe. Slut af med at sortere og tale om affaldet. Hvor kommer det fra? Hvor skal det hen? Hvad kan det bruges til? Hvorfor skal det ikke ligge i naturen? Som afslutning på forløbet kunne I måske kigge på klassens/ skolens egen affaldshåndtering og -sortering.

Gode oplevelser Hvert år får vi masser af gode historier fra indsamlerne – og tak for det! Skriv endelig ind til os med jeres oplevelser omkring jeres affaldsindsamling. Det giver inspiration til andre indsamlere. Her har vi samlet nogle ideer og oplevelser fra de sidste års indsamlere. Klub Roskilde Nord, Afd. Engen i Jyllinge Selv om det kun var en enkelt dag, vi brugte til at hjælpe naturen af med en del af de store mængder skrald, folk efterlader sig, gav det forbløffende resultater! 6 børn i alderen 10-12 var med til at rydde op på Engens arealer, som er godt 1,5 hektar jord med både skov, plæne og ”sumpområde”. Louise, Isabell, Isabel, Anders, Magnus og Marcus blev alle udstyret med handsker og skraldeposer, og så gik startskuddet.

Efter to en halv time blev de fulde poser tømt på sorteringsbordet, og så blev der vejet og sorteret. Nogle syntes, det var mere klamt end andre. Der blev ikke fundet ret mange specielle eller sjove ting, men plastik var nok den del, der var mest overraskende. Hele 15 kg i ren plast. Med høj sol, godt humør, spisepause, grin og en stor portion entusiasme fik tiden meget hurtigt ben at gå på. I alt blev der på Engen samlet over 45 kg affald! Efter endt indsamling og sortering blev det hele kørt ud på den lokale genbrugsstation, KARA. Vi fik alle en god snak om, hvorfor vi sorterer skrald, om forurening og om, hvor længe naturen er om at nedbryde de forskellige ting, når vi bare efterlader vores slikpapir og andet. Sorteringen blev en leg med hjælp af skraldemændene på stationen. En kæmpestor tak til alle I børn, der var med til at samle skrald og sortere. Vi hjælper med glæde naturen igen til næste år med at rydde op. Pædagog på Engen, György Bihari Lundebakkeskolen, Afd. Holme Olstrup Vi er special-klassen C1 på Lundebakkeskolen på Holme Olstrup-afdelingen. Vi har op til indsamlingen været igennem et undervisningsforløb, hvor der var fokus på genanvendelse og forurening af vores natur. Fredag den 17.04 tog 12 elever (6-11 år) og 4 voksne af sted med affaldssække, spande med låg (til glas og andre skarpe ting), handsker og det gode humør. Der blev ryddet op flere steder i naturen omkring os i Holme Olstrup. Vi sluttede af ved p-pladserne ved BonBon-Land og ”støvsugede” rabatterne for alt det, der lå. Vi gik samme rute som sidste år, så vi var spændte på, hvor meget vi ville finde. Desværre fandt vi mere end nok, hele 19 sække blev fyldt. Plastik i alle afskygninger var det, der var mest af, dernæst dåser med og uden pant. Masser af slik- og ispapir. Af de lidt mere finurlige ting fandt vi et høreapparat, en fiskestang, en skovl og en gammel sav. Og så det ulækre: 9 hundeposer med indhold, en ble med indhold, flere flasker med brunt indhold og lignende. Klassen sorterede tingene undervejs i ”småt brændbart”, ”metal”, ”farligt affald”, ”plast til genbrug” og ”glas”. Da vi var færdige, afleverede vi det hele på nær-genbrugsstationen i Holme Olstrup. Alle var godt tilfredse med, at alt det, vi har indsamlet, ikke mere ligger i naturen. Men eleverne søger svar på: ”HVEM” er det, som kan finde på at smide så meget affald i naturen? Og bare der ikke var så mange, der er ligeglade. Godt, vi ikke er ligeglade, men gør en forskel for naturen sammen med de mange andre landet over, som samler ind i denne uge. Næste år 2016 er det i uge 15, og alle har meldt sig til igen. Vi er klar. Henriette Hansen, lærer Naturdagplejen i Sunds Vi vil gerne lige dele en lille sød historie fra moren til et barn i vores dagpleje. Ældre mand med røde ører i byen Tilde på 2½ har skralde-uge i dagplejen. Da jeg sammen med hende går ud af Fakta i dag, smider en ældre mand noget papir fra sig. Tilde går over og samler det op, kigger op på ham med løftet pegefinger og siger til ham: Ulækkert! Rydde op i naturen! Sådan noget griseri! Manden tager smilende papiret fra hende og går over til skraldespanden med det, hvorefter han stadig med et smil siger: sikke en klog og dygtig lille pige, du har der. Og der er vist ingen tvivl om, at jeg fremover kan huske at finde en skraldespand. Vi er stolte og glade i Dagplejen, hvor vi ønsker at give børnene en forståelse for, hvor vigtigt det er at holde naturen ren. Og det er deres fremtid og deres natur – så støt jeres børn. Og hjælp dem – så de kan hjælp andre med at holde naturen ren. Dorte og Mikael Møller, Naturdagplejen i Sunds

DER ER FORSKEL PÅ PLAST I år har vi et særligt fokus på plast, som udgør en meget stor del af det affald, vi finder i naturen. Plast og plastik eller plastic er det samme, og det kan staves på alle tre måder. Op mod 70 % af det affald, vi samler ind, er af plast eller delvist af plast, og det kan tage mange hundrede år at nedbryde, hvis det ender i vores natur. Plast findes i mange former og farver Der er mange tusinde forskellige plasttyper med forskellige egenskaber. De fleste er lavet af olie, men de er tilsat andre stoffer, og derfor er der også stor forskel på, om de kan genanvendes. Kig jer lidt omkring og find ting af plast i klasseværelset eller i jeres skoletaske.

Mærker på plast Det kan være meget svært at se forskel på plast. Men heldigvis bliver flere og flere plastprodukter mærket, så I kan se, hvilke slags plast der er brugt. Mærkningen kan bestå af både et mærke og et tal. Gå på opdagelse i jeres hverdag eller i affaldet, I har samlet ind, og find eksempler på plast, der er mærket med en trekant med tallene fra 1-6, som de mest almindelige plasttyper:

PET PolyEthylen-Terephtalat PET bruges blandt andet til sodavandsflasker. Det er stærkt, kan tåle temperatursvingninger og kan være gennemsigtig. PET kan genanvendes til fx fleecetrøjer, fiberfyld til soveposer og nye PET-beholdere.

HD-PE High Density PolyEthylen Er den mest almindelige plasttype, som bruges blandt andet til dunke, flasker, rør, kasser og folie. Tynde plastposer er tit lavet af HD-PE.

PVC PolyVinylChlorid PolyVinylChlorid findes både som hård PVC og blød PVC. Den hårde PVC bruges til rør, stikkontakter, tagrender og vinduesprofiler. Den bløde PVC bruges f.eks. til ledningsisolering, badedyr, regntøj, badebassiner, haveslanger og gulvbelægning. PVC må ikke komme i skraldespanden, da det indeholder klor, ftalater og andre kemikalier, som kan være farlige for natur og mennesker ved forbrænding. Hård PVC kan genanvendes, hvis den ikke indeholder problematiske tilsætningsstoffer. PVC skal afleveres på genbrugspladsen i særlige beholdere.

LD-PE Low Density PolyEthylen Lidt mere blød og fleksibel og bruges først og fremmest til folie og poser. Bløde og lidt tykkere indkøbsposer er ofte lavet af LD-PE.

PP PolyPropylen Bruges til hårde glansfulde emballager, tøj- og tæppefibre, kapsler, legetøj, hygiejnefibre (bleer m.m.), nedløbsrør, havemøbler, batterikasser, kufferter m.m. PP har et højt smeltepunkt, som gør det muligt at bruge PP i mikrobølgeovne og opvaskemaskiner.

PS PolyStyren Polystyren kendes fra utallige emballager, f.eks. plastbægre, burgerbakker og flamingo. Det kan være både hårdt og glasklart eller opskummet som i flamingo.

Plast til genanvendelse Tomme flasker til shampoo, eddike, sprinklervæske og opvaskemiddel og bøtter til is, marmelade og pålægssalater er oftest lavet af plastiktyperne PE-HD eller PP, som kan genbruges. Sodavandsflasker er lavet af PET. Man kan genbruge plasten, hvis den er ren. Det vil sige uden mad- og sæberester. Derfor skal plasten rengøres, inden den afleveres. Hvordan kan man gøre det nemt for forbrugerne at sortere deres plastaffald?

Vidste du det? Ordet plast kommer fra det græske plastikos og betyder at forme eller skabe. Verdens første syntetiske plastprodukt – bakelit – blev opfundet af den belgiske kemiker Leo H. Baekeland i 1907. Danmarks mest brugte plastprodukt er babybleer, som er produceret af PP-fibre. I Danmark bruges over 50.000 tons PP til bleer om året.

STRANDRENSNING – DET FINDER VI VED STRANDEN De danske kyster er noget af det mest uspolerede natur, vi har. Alligevel finder vi også her masser af affald. Næsten 10.000 stykker affald på bare hundrede meter strand blev sidste år målt af Nationalt Center for Miljø og Energi. Plast udgjorde mere end halvdelen. I kan hjælpe naturen ved kysterne ved at gøre årets affaldsindsamling til en strandrensning. I 2015 besluttede TV2, at de ville kåre Danmarks klammeste sted med affald. Vinderen var Bøgsted Rende ved Vesterhavet, hvor store mængder affald fra havet er skyllet ind i et lille udløb, hvor det har lagt sig godt til rette. Deltagere i DN’s affaldsindsamling fjernede affaldet, og Danmarks klammeste sted blev igen et smukt stykke natur ved en af vores fineste kyststrækninger i Nationalpark Thy. Hvad skal vi bruge • • • • •

Affaldssække Handsker Gummistøvler Spand til glas og andet skarpt affald Fiskenet til at ”fange” affald i vandkanten

Husk en plan for, hvordan I får affaldet sorteret og kørt til genbrugspladsen.

Hvor kommer affaldet fra? Kig på det affald, I har fundet på jeres strandrensning. Meget af affaldet kommer fra land, hvorfra det enten er tabt, smidt eller blæst ud i havet og derefter skyllet ind på stranden. En del er udledt via vandløb og spildevand. Endelig er meget af affaldet fra skibe, som enten med vilje eller ved et uheld har ”tabt” affald ud i havet. Op mod 80 % af affaldet kan være af plast. Affald, der flyder og let bæres af sted med vinden, er det mest almindelige på stranden. Er alt jeres affald fra skibe – eller hvem kan ellers have smidt affald på stranden? Er der noget affald, I har fundet meget lidt af på stranden? Kan noget af det affald, I har fundet, være farligt for de dyr, der lever i vandet og på stranden?

Et par affaldslege Vælg hver et stykke affald og fortæl en kort historie om, hvor det kommer fra, og hvordan det er endt på jeres strand. Vælg hver et stykke affald fra bunken og vis det ikke til de andre. Sæt jer to og to med ryggen mod hinanden med jeres affald i hånden. Jeres partner skal nu gætte, hvad det er, ved at stille 10 ja-nej-spørgsmål, som I selvfølgelig skal svare ærligt på. Medbring en dug eller andet, der kan bruges til at dække over 10-20 ting, I har fundet på stranden. Kig på tingene i to minutter og dæk dem til. Vent to minutter, og lad så børnene huske tingene – altså en almindelig kimsleg.

AFFALDS-ØER I HAVET Havet sletter alle spor, eller gør det? Verdens vindog strømsystemer fører plastikaffald til områder i havene, hvor plastikken koncentrerer sig og nedbrydes meget langsomt. Disse ”øer” med store koncentrationer af plastik findes i det nordlige og sydlige Stillehav, i det nordlige og sydlige Atlanterhav og i Det Indiske Ocean. Det er ikke fysiske øer, men mere en gigantisk suppe af små stykker plast. Nogle steder når plastaffaldet helt ned i 60 meters dybde – det svarer til næsten to gange Rundetårn oven på hinanden. I nogle områder er mængden af plast fem gange større end mængden af plankton. Tilsammen udgør arealerne med store koncentrationer af nedbrudt plast et areal på størrelse med Afrika. For de ældste elever Se den lille engelske film (3.59 min) om plastikposens forunderlige rejse fra byen til affaldsøen i Stillehavet: www.youtube.com/watch?v=JV05LBLTNRM

Vidste du det? Hvert år ryger 20.000 tons affald ud i Nordsøen. Heraf er omkring 75 procent plast. Det kan stamme fra dunke, flasker, små stykker tovværk, fiskenet og malingsflager, men også creme og tøjvask udleder plastaffald, der ender i havets økosystemer.

MIKROPLAST De allermindste stykker plast kaldes også for mikroplast. Det vil sige plastikpartikler på under 5 mm og helt ned til få mikrometer, som er stort set usynlig for øjet, men fylder i maverne på fisk, sandorme og muslinger overalt på kloden. Der er i dag mikroplast i alle verdenshavene. Det findes langs kysterne, på bunden, i vandsøjlen og på havets overflade. Når det først er i naturen, er det næsten umuligt at fjerne de små stykker plast igen. Hvad der især bekymrer forskerne er, at de bittesmå plaststykker spises af både fisk og skaldyr og havner i fødekæden og vores mad. Mikroplasten kan være såkaldte transportører for skadelige kemikalier som blandt andet hormonforstyrrende stoffer. Vi bliver nødt til at finde ud af, om og hvordan disse mikropartikler gør skade. Plast fra vores tekstiler og fra nedbrudte større produkter har allerede fundet vej til vores flaskevand, vores øl, vores vin og vores honning.

Hvor kommer mikroplasten fra? Mikroplasten kommer fra mange forskellige kilder – også fra produkter, vi bruger hver eneste dag. Vi tænker nok ikke over, at skrubbecreme og rensecreme kan indeholde bittesmå stykker plast. I skrubbecreme er det mærkbart: det er de små korn, som ’sliber’ de døde hudceller af. Plast er både meget effektivt som slibemiddel og føles samtidigt blødt på huden. Men når vi skyller cremen af igen, ryger mikroplasten med ud i afløbet. En tube creme kan indeholde op mod 400.000 stykker mikroplast.

Plast i tøjet Vores tøj indeholder mikroskopiske plastfibre i høje mængder. Meget af vores tøj/tekstiler er lavet af polyester. Polyester er et plastprodukt, som er kunstigt fremstillede fibre, der laves af råolie og jordgas – ikke-fornybare ressourcer. Der er flere fordele ved polyester: Det er slidstærkt, krympefrit, strygefrit og holder faconen. Det indgår ikke i et naturligt kredsløb, som naturfibre som eksempelvis hør, bomuld, uld og silke gør. Forsøg har vist, at der ved en vask af et stykke tekstil kan udledes 1800 fibre via spildevandet. De meget brugte engangs-karklude indeholder 20 % plast, som langsomt vaskes ud.

Dæk og skosåler En af de helt store daglige ’syndere’, når man taler om mikroplast, er bildæk, der slides på vejene. Bittesmå partikler bliver slidt af, når vi kører. Det skylles med regnvandet ned i kloakkerne og videre til rensningsanlægget. Det samme gælder vores skosåler. Kig under jeres sko. Der sidder sandsynligvis en sål af plast, der langsomt slides og efterlader de små plastpartikler på fortovet.

Plast på markerne Når vi bruger produkterne, ender plasten i afløbet, og derfra ledes den videre ud i naturen. Mikroplast-stykkerne er nemlig så små, at rensningsanlæggene ikke kan filtrere dem alle fra. Over 70 % af slammet fra rensningsanlæggene spredes som gødning på de danske marker. Potentielt spredes mikroplast på denne måde på markerne og kan optages af nogle af de jordlevende organismer. Mikroplasten kan herfra udvaskes til søer og vandløb og ende i havet.

Undersøg og del Prøv at kigge på mærkerne i jeres tøj. Hvad er det lavet af? Find frem til fem gode råd, vi kan leve efter, hvis vi vil hjælpe med at få mindre mikroplast i naturen. Del jeres gode råd og jeres viden om mikroplast med andre.

De gode nyheder Hele debatten, der er omkring brugen af mikroplast, er med til at skubbe til en beslutning om at udfase plasten. Og det har mange af de store producenter som Colgate, Unilever, L’Oreal, Beiersdorf og andre allerede gjort – eller er i gang med at udfase brugen af plast i deres produkter. USA har som det første land i verden forbudt mikroplast i kosmetik. Skadelig mikroplast i tandpasta og creme bliver ulovligt i USA fra 2017. Samtidig er tøjfirmaer, modehuse og designere som Giorgio Armani og Chanel begyndt at lave både almindeligt tøj og modetøj af miljøvenlige materialer og genbrugsmaterialer. En tysk tøjdesigner har fået anerkendt sin opfindelse QMilch, som omdanner helt almindelig komælk til tøjfibre. Bambus, hamp og brændenælder er også inde i varmen til tekstilfremstilling.

DYR I KLEMME Et pindsvin med en ’sixpack’-holder om maven. En mus fanget i en plastflaske. Et rådyr med benet viklet ind i et net. En havskildpadde med et langt sugerør oppe i næsen, og en anden havskildpadde med et timeglasformet skjold, fordi den som lille var svømmet ind i en ’sixpack’-holder. Hvaler, hajer, søløver, fugle, sæler, marsvin og andre havdyr kan blive viklet ind i snører, tovværk og fiskegarn, som fiskekutterne har tabt. Det er helt ubærligt at se på. Men ikke desto mindre er det en virkelighed, vi er nødt til at forholde os til. For det er menneskeskabte problemer. Det er os, der smider vores affald i naturen. En farlig mundfuld Plastik er lang tid om at blive nedbrudt. Det kan tage flere hundrede år. Imens kan affaldet ende i fødekæderne hos havets dyr. Havskildpadder æder plastikposer, fordi de tror, det er vandmænd. Men desværre risikerer de at blive kvalt i posen, når de prøver at sluge den.

Nogle fugle, f.eks. albatrosser, kommer til at fodre deres unger med plastaffald, som de forveksler med de små krebsdyr, de lever af. Plasten samler sig i dyrenes maver og fylder maven op i stedet for rigtig mad. Plastens miljøfarlige dele kan ophobes i fedtvæv og kan gøre stor skade i resten af fødekæden – og i sidste ende – os selv. Danske forskere har undersøgt sild og hvilling fra det nordlige Storebælt, og de fandt plastikstykker i næsten hver tredje af fiskene. Andre forskere har fundet lignende resultater i sandorme, muslinger, torsk og makrel i Nordsøen og Østersøen. Plastaffald koster ifølge FN’s beskyttelsesprogram UNEP årligt mindst 100.000 pattedyr og over en million havfugle livet.

Farligt foder til dyrene Når bilister smider dåser ud af vinduet langs landevejene, er de nok ikke klar over, at deres affald kan ende i maven på en ko og gøre skade. Det kan være katastrofalt for køerne, hvis en øl- eller sodavandsdåse havner på en mark med foder til dyrene. Dåsen kan ryge i en snittemaskine og blive til små skarpe metalsplinter, der kan skære koen op indvendig. Meget smertefuldt for koen og forfærdeligt for landmanden at opleve sine dyr lide på den måde.

Det kan I selv gøre Tag altid jeres affald med jer, når I har besøgt naturen. Pas særligt på emballage fra mad og drikkevarer, som kan tiltrække dyr. Hav altid en affaldspose med på tur. Hjælp med at samle op efter andre og sorter affaldet.

Lav en film for dyrene Måske har I set animationsfilmen Happy Feet. Den satte – på en sød måde – bl.a. fokus på det stigende affaldsproblem. Andre film har også affaldstemaet som en del af handlingen. Måske kan I lave jeres egen lille YouTube-film og gøre opmærksom på problemet?

BRUG LÅGET – HJÆLP MILJØET OG VIND MED BILKA OG ARLA HARMONIE® Nu kan du og din børnehave, klasse eller hele skolen hjælpe miljøet og samtidig deltage i konkurrencen om et gavekort på 1.000 kroner til køb af varer i Bilka. Der udtrækkes én vinder hver måned i hvert af Bilkas 18 varehuse fra d. 9. januar frem til d. 17. april 2016. For at deltage skal I samle så mange plastlåg som muligt fra mælk og yoghurt, og aflevere dem i Bilka. Lågene genanvendes blandt andet til Arlas grønne mælkekasser i samarbejde med plastvirksomheden Aage Vestergaard Larsen A/S og miljøvirksomheden TerraCycle.

Sådan gør I 1. Hent en gratis indsamlingspose i Bilkas kundeservice. 2. Fyld posen med Arla® plastlåg fra mælk og yoghurt. 3. Vis den fyldte pose i Bilkas kundeservice, og få udleveret en konkurrencekupon. 4. Tøm posen med låg i den store mælkekarton ved Bilkas kundeservice, og aflever konkurrencekuponen i postkassen ved siden af. Vupti! I er med i konkurrencen og har samtidig gjort miljøet en tjeneste.

Fra plastlåg til mælkekasser De indsamlede kapsler bliver sendt til virksomheden Aage Vestergaard Larsen A/S i Mariager. Når kapslerne ankommer, er der flere processer, der starter.

Først bliver alle kasserne med kapsler vejet og åbnet. Lågene bliver sorteret i farver med de hvide og grønne i en kasse og andre farver i en anden. Det er nødvendigt for at kunne bruge dem til de kendte grønne mælkekasser fra Arla. Lågene i andre farver end hvid og grøn bliver genanvendt til andre produkter, hvor farven ikke har betydning.

Under sorteringen fjerner man også de låg, som IKKE burde være i kasserne – metallåg og andet. Nu er kapslerne klar til at blive kværnet, og alle de små stumper ender i en stor mixer, hvor de bliver blandet med resten af de materialer, der skal blive til ny plast.

I en anden maskine samles det kværnede igen til ny plast, og lågene ender som granulat og dermed en ny råvare. Den kan nu bruges til at sprøjtestøbe nye grønne Arla-kasser af HD-PE plast.

FORSØG MED PLASTIK Lav jeres eget planteplast

Fremtidens plastik bliver sikkert ikke lavet af olie. Den kan være lavet af planter. Så kaldes den for bioplast. Allerede nu laver man plastik af planter som majs, sukkerrør, sukkerroer, kartofler og halm. Det kan for eksempel bruges til at fremstille plastikposer, vandflasker, legetøj og plastikbestik. I kan prøve at lave jeres eget plante-plastik af stivelse fra kartofler. I skal bruge: • • • • • • • • •

Kartoffelmel glycerin vand husholdningseddike ske målebæger kogeplade små bageforme en gryde

Bland 60 ml vand, 40 ml kartoffelmel og 1 tsk. glycerin i en gryde. Varm blandingen meget langsomt op, mens du rører rundt. Når blandingen bliver tyk, tilsættes 1½ tsk. eddike. Nu bliver blandingen til gelé. Den varme gelé hældes forsigtigt op i de små bageforme. Pas på, I ikke brænder jer. Lad det hele tørre et par dage. Når stivelsen fra kartoffelmelet bliver varmet op sammen med vandet, opløses det. Blandingen bliver tyk, fordi de lange stivelsesmolekyler danner en slags net. Når plastikken tørrer, strammes nettet, og plasten bliver hårdere. Glycerinen bliver tilsat for at gøre plasten lidt bøjelig.

Test nedbrydning i naturen Man kan måske tro, at plastik, som er lavet af planter, lettere kan nedbrydes i naturen. Forsøg at grave jeres plante-plastik ned i jorden sammen med andre plastikting på nogenlunde samme størrelse. Når der er gået et par uger, graves plastikken op og undersøges. Er der forskel på, hvor meget de forskellige slags plastik er nedbrudt?

Diskuter Er der kun fordele ved at lave plastik af planter?

Er det PVC? Genanvendelig PVC kan være mærket med et trekantmærke med et 3-tal. Desværre mangler mange PVC-produkter et mærke, men her er et meget enkelt forsøg, der kan afsløre, om tingen er lavet af PVC.

I skal bruge: • • • • • • •

Et stykke plast, I ved er PVC Et stykke plast, I ved ikke er PVC 10-20 cm kobbertråd 1-2 mm Ø Forskelligt plast I gerne vil tjekke Bunsenbrænder Tændstikker Udsugning

Opvarm kobbertråden i en bunsenbrænder, indtil flammen er farveløs. Husk at have udsug over flammen. Nu har I fjernet eventuelle urenheder på kobbertråden. Med den varme kobbertråd smelter I lidt af en ting, I er sikre på er lavet af PVC. Gentag opvarmningen – flammen skulle gerne blive grøn. Opvarm igen kobbertråden i en bunsenbrænder, indtil flammen er farveløs. Smelt nu med kobbertråden lidt plast, I er sikre på ikke indeholder PVC, og gentag opvarmningen. Hvad sker der med flammen? Så er det bare at gentage metoden og gå på jagt. Når flammen bliver grøn, har I fundet PVC.

Forklaring Den sorte overflade af kobberoxid omdannes til kobberchlorid, som fordamper i gasflammen, og flammen bliver grøn. Denne metode til påvisning af klor i organiske stoffer blev opfundet af den tysk-russiske kemiker Friedrich Beilstein.

Det krympende springvand Sodavandsflasker i plast er lavet af PET eller PolyEthylen-Terephtalat. Flaskerne bliver fremstillet ved at oppuste en mindre flaske, som er opvarmet. Ved afkøling beholder flasken den nye form.

I skal bruge: • 1.5 liters tom og ren sodavandsflaske med låg • En stor spand • Elkedel med kogende vand • En glas- eller metaltragt og en papirclips • Havehandske • Masser af knust is Bor eller smelt et lille hul i låget til sodavandsflasken. Fyld spanden med knust is og vand, og sænk den tomme sodavandsflaske ned, så den er helt omsluttet af isvand. Sæt tragten i flasken, og sæt clipsen i klemme, så luft kan slippe ud. Hæld kogende vand i flasken gennem tragten. Så snart flasken er fyldt, skrues låget stramt på, og flasken tages ud og stilles ved siden af vasken. Hvad sker der?

Forklaring Plasten mister sin hårdhed ved cirka 75 grader Celcius. Derfor skal hele flasken holdes kold, når I hælder kogende vand i. Når plastflasken tages op og sættes på bordet, stiger temperaturen til over 75 grader og materialet bliver blødt. Molekylerne begynde at trække sig sammen, fordi plastflasken blev produceret ved blæsestøbning. Flasken startede som ”stort reagensglas” som blev opvarmet og blæst op. Ved at genopvarme en sodavandsflaske vil den forsøge at skrumpe til den oprindelige form. Det kalder man polymerers evne til at ”huske” en tidligere form. Sodavandsflaskens volumen krymper omkring 20 %, og det presser naturligvis vand op af hullet i låget.

PLASTPOSER Vi har brugt plastposer siden 1970’erne, hvor de erstattede de traditionelle papirsposer. I dag bliver der hele verden over brugt ca. 500 mia. plastposer om året. Danskerne bruger mere end 400 millioner plastbæreposer om året. Det svarer til cirka 80 poser pr. dansker, og en del af dem ender desværre i naturen, hvor de langsomt nedbrydes til mikroplast, hvis de ikke samles op. Ny EU-lov I Danmark har vi siden 1993 haft en afgift på plastbæreposer. Afgiften har nedbragt brugen af plastposer markant. Men sådan er det ikke i resten af Europa. Europas indbyggere bruger cirka 100 milliarder tynde plastposer om året. Det skal de ikke længere. Om 10 år skal forbruget være mindsket med 80 milliarder poser årligt. Det er målet med en ny aftale, som Europaparlamentet har vedtaget. Af de 100 milliarder plastposer ender 8 milliarder i naturen og er en kilde til massiv plastforurening.

Danmark er duks Det bliver ikke den store omvæltning for danskerne, for vi bruger mest de kraftige bæreposer. Vi er også ret gode til at genbruge vores bæreposer, og dem, vi skal af med, bliver for størstedelens vedkommende sendt til forbrænding. Men da poserne er lavet af olie, er det naturligvis bedst for både miljø og klima at undgå eller begrænse brugen af plastposer. I fremtiden skal alle bæreposer helst genanvendes og hverken ende i naturen eller på affaldsforbrændingsanlægget.

Det kan I selv gøre Som forbruger kan man gøre sit for at begrænse forbruget: • Vi kan genbruge de gamle poser, når vi køber ind. • Vi kan undlade at bruge plastbæreposen som skraldepose – før den er blevet brugt mange gange som indkøbspose. • Vi kan bruge stofposer eller en flettet indkøbskurv i stedet for plastposer. De holder meget længere. • Find selv på flere gode råd.

Forsøg – Hvor langt strækker indkøbsposen sig? I skal bruge: • Forskellige indkøbsposer. Tjek varedeklarationen. I skal have poser af både LD-PE • Sakse

og af HD-PE

Klip 2 x 20 centimeter brede strimler på tværs og på langs af poserne. Træk langsomt i hver ende af strimlerne. Hvilke strimler kan forlænges mest? Hvorfor?

Forklaring LD-PE er forholdsvist blødt, strækbart og har en relativt lille massefylde i modsætning til HD-PE, som er mere hårdt, mindre fleksibelt og har en større massefylde.

Diskuter Vil den ene slags poser oftere end den anden ende som affald i havet?

DET ER NOGET LORT – Lidt om klamme, fyldte hundeposer Hvert år til affaldsindsamlingen får vi masser af gode – og skræmmende – historier ind fra alle jer, der går ud og hjælper med forårsrengøringen. Deltagerne har været med til at kåre den fyldte hundepose til det mest klamme affald i naturen.

Det store spørgsmål De store mængder af fyldte hundeposer er også en af de ting, som undrer både børn og voksne allermest. I ’gamle dage’ skulle man være meget opmærksom for at undgå at træde i en hundelort. Men så kom hundeposerne, og med dem forsvandt mange af lortene fra fortovene. Men til gengæld har de skabt et andet problem. Langt fra alle er lige flinke til at smide den fyldte hundepose i en affaldsspand. Så det store spørgsmål er: hvorfor samler nogen hundelorten op i en pose – for derefter at smide posen i naturen? Hundelorten forgår ret hurtigt i skovbunden, men det tager rigtig mange år for posen at blive nedbrudt.

Hvad skal der til, for at få hundeejere til at ændre adfærd? Der er omkring 550.000 hunde i Danmark, så det siger sig selv, at det bliver til mange tons hundelort om året. Hvis hver enkelt pølle skal samles op i en pose, bliver det derfor også til rigtig meget plast, der hvert år går til at lave hundeposer. Langt de fleste synes ikke, det er i orden at smide hundeposerne i naturen, så det er åbenbart ikke en holdningsændring, der skal til, men derimod en adfærdsændring. Kunne en løsning være at opsætte flere standere som denne til hundelorteposer? Prøv at lave en kampagne i jeres lokalområde, så I får færre fyldte hundeposer i jeres lokale natur. Undersøg evt., om det har hjulpet, ved at tælle fyldte poser i årets indsamling og igen næste år.

Sære og svære ord og begreber Polymerer Polymerer vil sige et stof, der er dannet af mange (poly) tusind/millioner ens enheder, enten naturligt eller kunstigt. Plast er kunstigt fremstillede polymerer.

Bioplast Begrebet ”bioplast” bruges til at dække over flere forskellige typer af materialer med forskellige egenskaber. Bioplast omfatter derfor både polymerer lavet med udgangspunkt i biobaserede ressourcer samt bionedbrydelige polymerer.

Plast fremstillet af biobaserede ressourcer (biomasse) Er fremstillet af fornybare ressourcer som f.eks. sukkerroer, affald fra sukkerrør, majs, cellulose.

Bionedbrydelig plast Kan nedbrydes af mikroorganismer (bakterier eller svampe) til vand, biomasse, CO2 og/ eller metan. Kan være fremstillet af biomasse eller olie/gas eller en blanding heraf.

Biokomposterbar plast Kan under særligt kontrollerede betingelser nedbrydes til vand, CO2, biomasse og metan i løbet af 10 uger. Fugtighed og temperatur skal styres, og de rette mikroorganismer skal være til stede. Den europæiske standard EN 13432 opstiller kriterierne for biokomposterbar emballage. Denne form for kompostering kan ikke anvendes hos private forbrugere, men udelukkende i kommercielle anlæg.

Oxo-nedbrydelig plast Indeholder tilsætningsstoffer, der opløser plasten under påvirkning af ilt. Plastmaterialet omdannes ikke til vand, CO2, biomasse og/eller metan, men nedbrydes i stedet til bittesmå stykker, som ikke er synlige. Kan derfor ikke kaldes bionedbrydeligt. Plasten forsvinder således ikke, selvom den ikke længere kan ses med det blotte øje.

LINKS www.plasticchange.org En international – dansk baseret – miljøorganisation, som ønsker at skabe opmærksomhed om konsekvenserne af den voksende forurening med plast i havene og miljøet. www.plast.dk Brancheforening for danske plastvirksomheder. www.affald.dk Et godt sted at starte, hvis I vil arbejde med affaldsundervisning lige fra de ældste børnehavebørn til ungdomsuddannelserne. Indgang for lærere og pædagoger, der gerne vil have undervisningsforløb, aktiviteter og baggrundsviden. Hjemmesiden er et samarbejde mellem 16 affaldsselskaber og kommuner. Tema om henkastet affald. www.mindthetrash.dk En online læringsportal om affald og ressourcer for 4.-6. klassetrin i grundskolen. www.daaserydderen.dk Syv år i træk har Dansk Retursystem sat fokus på miljø, affald og genanvendelse med en skolekampagne og konkurrence målrettet til 2.-3. og 4.-5. klassetrin. Hjemmesiden har sjove spil, undervisningsmaterialer, konkurrencer, information og meget mere. www.kendditaffald.dk Udarbejdet af Miljøstyrelsen. Det nytter at sortere. Se, hvad dit affald bliver til. Myter og fakta om sortering. Følg dit affald på Facebook. www.genbrugsstationerne.dk Her kan du finde en genbrugsstation i nærheden, hvor du kan aflevere dit affald eller aftale et besøg.

INSPIRATION TIL LANDSINDSAMLINGEN AF AFFALD Hvert forår deltager børn fra hele Danmark i Danmarks Naturfredningsforenings affaldsindsamling i naturen. Børnene er med til at fjerne mange tons affald. Samtidig lærer børn og voksne rundt omkring i skoler, fritidsordninger og børnehaver en masse om affald, genbrug, sortering, kredsløb, ressourcer og naturen. Takket være den store, fælles indsats får vi en renere og smukkere natur, der også bliver et sikrere levested for de vilde dyr. I Danmarks Naturfredningsforening vil vi være med til at sikre, at børn kan vokse op i et land, hvor vi passer godt på vores naturressourcer, og hvor vi kan møde smuk, spændende og ren natur med masser af liv og oplevelser. Inspirationshæftet her er udgivet både til jer, der deltager i indsamlingen, og til alle andre, der gerne vil arbejde aktivt med affald, genbrug og natur.

Læs mere om indsamlingen På hjemmesiden www.dn.dk/affald kan I læse meget mere om affaldsindsamlingen. Følg med i, hvor meget der bliver samlet ind, og hvad børnene finder. Tilmeld jer eventuelt også årets søndagsindsamling, og find links til mange andre gode affaldshjemmesider, -materialer og -projekter.

Del fotos på Instagram #befrinaturen

Del fotos og historier på Facebook