Naturens Dag inspirationshæfte 2017 by Danmarks Naturfredningsforening

MANGFOLDIGHED I NATUREN Naturens Dags inspirationsmateriale for skoler og institutioner 2017

INDHOLD 4

MØD DE MANGFOLDIGE MUS

MARIE, MARIE, MAROLLE

DE MANGFOLDIGE SVAMPE

DYRK JERES EGNE SVAMPE

DET STORE NATURTJEK

FANG INSEKTER I LUFTEN

ALENE I NATUREN

SNOET MAD I NATUREN

PÅ OPDAGELSE I OPSKYLSZONEN

BOMB BYEN MED BLOMSTER

Titel: Mangfoldighed i naturen Naturens Dags inspirationsmateriale for skoler og institutioner Udgivet af: Danmarks Naturfredningsforening, august 2017 Tekst og ideer: Ole Laursen, Anders Vogel Hansen, Rikke Laustsen Fotos: Ditte Valente, Joachim Rode, Ole Laursen, Marianne Krag Petersen, Kristian Ørsted Petersen & Colourbox Layout: Anna Mehr Tryk: KLS PurePrint Udgivet med støtte fra Nordea-fonden Hæftet kan hentes som en pdf eller bestilles hos skoletjenesten i Danmarks Naturfredningsforening på www.naturensdag.dk

NATURENS DAG 2017 Børn skal have flere naturoplevelser. Ved at bruge naturen i hverdagen, til leg og læring, gør vi børnene sundere og er med til at klæde dem på, så de i fremtiden kan træffe gode og kloge beslutninger om vores samfund, natur og miljø. En Gallup-undersøgelse fra 2015 viser, at børn tilbringer mindre end halvt så meget tid i naturen, som deres forældre og bedsteforældre gjorde, da de var børn. Det bekymrer, når vi ved, at børn, der oplever naturen i deres hverdag trives bedre. Frisk luft og bevægelse giver mindre stressede og syge børn, ligesom børnene får mere overskud til at opleve, lære og udvikle sig. Børns hverdag er i dag planlagt ned til mindste detalje. Det er derfor vigtigt, at de indimellem også får frirum til at fordybe sig i detaljen og til at bryde grænser. Store naturområder er fantastiske, men for de fleste børn åbner naturen sig allerede i det øjeblik, de træder uden for husets vægge. Glæden ved at bygge en hule, grave i jorden og få beskidte fingre eller fornemme efterårets rusk er en universel naturlig dannelse, vi ikke må miste.

Børn, der leger meget i naturen… → → → → → → → → → →

Oplever, at de har mere plads Får frisk luft og lys Oplever mindre støj Bliver naturligt trætte Er mindre syge Udvikler bedre motorik Bliver gode til at fordybe sig Bliver mere kreative Skaber færre konflikter Får et mere engageret forhold til naturen

MANGFOLDIGHED I NATUREN Hvert år har Naturens Dag et tema. I år handler det om naturens mangfoldighed. Den danske natur er mangfoldig. I naturen kan I møde et mylder af dyr, planter, svampe og spændende levesteder. Det kaldes biodiversitet. Men naturen er også mangfoldig, fordi mange forskellige mennesker bruger den, lever i den og lever af den. Naturen er noget, vi alle har til fælles, og noget, der binder os sammen. Vær med og kom med jeres bidrag til mangfoldigheden i den danske natur. Tak fordi I er med til at fejre Naturens Dag på jeres skole eller institution. Rigtig god fornøjelse!

MØD DE MANGFOLDIGE MUS Hvis I vil helt tæt på nogle af Danmarks spændende pattedyr, er det en god idé at starte med musene. Der er mange af dem, de er nemme at fange og sjove at kigge på. Mange mennesker synes, at alle mus ligner hinanden, men der findes mange arter. De lever forskellige steder og ser også meget forskellige ud. Hvor mange arter kan I fange i nærheden af skolen?

Sådan gør I I skal bruge nogle kassefælder, der ikke dræber musene. Det er bedst med fælder af trådnet. Så kan I med det samme se, om der er fangst. Det er en god idé at have mange fælder, så I kan sætte dem forskellige steder. I skal også have noget lokkemad. De forskellige mus spiser forskellige ting, men ingen af dem er særligt kræsne. Hvis I bruger en blanding af korn, frø, rugbrød, æble, pølse og et par insekter, skal der nok komme gevinst. Æblet eller andre grøntsager giver musene væske, så de ikke tørster.

Hvor skal vi stille fælderne? Det er en god idé først at gå en tur og finde ud af, hvor I vil sætte fælderne. Sæt dem forskellige steder. I buskads, under træer, i grøftekanter, på marken, ved stendiger, tæt på vandet, under huset og så videre. Se efter musehuller og andre tegn på mus i området. Tegn et kort og hæng en markering op, hvor I har sat fælderne, så I ikke glemmer nogen.

Er der gevinst? Musefælderne skal tømmes mindst to gange hver

dag. Gerne morgen og aften. Put frisk lokkemad i fælderne hver gang. Tag et stort glas eller et plastikterrarium med låg med, så I kan kigge nærmere på de mus, I fanger. Hvis I har fanget en mus, hældes den meget forsigtigt op i glasset eller terrariet. De fleste af musenes fjender kommer oppefra, og de bliver derfor mere rolige, hvis I kigger på dem fra siden. Husk at nogle mus kan hoppe højt, så der skal et låg med lufthuller på. En gang imellem kan der være en død mus i en af jeres fælder. Det kan være en kat eller en ræv, der har fundet fælden og har ”leget” med den. Det kan være, der er to mus, der er gået i fælden, og den ene har dræbt den anden. Den bedste måde at undgå døde mus er at tilse fælderne ofte og aldrig glemme en fælde.

Muserapport For at huske, hvad I har fanget, er det en god ide med en muserapport. Der kan stå, hvilke mus I har fanget, hvor, hvornår og med hvad fangede I dem osv. Tag eventuelt et billede af de forskellige mus og sæt dem ind i jeres rapport. Når I er færdige, skal musen forsigtigt sættes ud igen, hvor den blev fanget. Vent ikke for længe.

Mange lækre mus De fleste mus formerer sig rigtig hurtigt. Allerede når en hunmus er omkring fem uger gammel, kan den få unger. På et år kan en mus få 3 - 6 kuld med op til 8 unger i hver. Når de ikke oversvømmer os, er det fordi musene også er føde for mange andre dyr. Kat, ræv, lækat, brud, grævling, mår, ilder, hugorm, ugle og andre rovfugle spiser langt de fleste af musene.

Det kan I fange Her er nogle af de mus, I kan få i musefælderne. Musene kan deles op i ægte mus og studsmus. Endelig er der nogen, som slet ikke er rigtige mus.

Husmus - ægte mus Husmus er grå, har spidse snuder, store ører og en hale, der er næsten lige så lang som resten af musen. Foto af emmapatsie, www.flickr.com

Halsbåndmus - ægte mus Halsbåndmusen er dobbelt så stor som en husmus. Halsbåndmusen er nøddebrun på ryggen og hvid på maven. Mellem de to forben løber et brunt bånd, som har givet musen sit navn. Foto: Donald Hobern/Flickr

Skovmus - ægte mus Skovmusen er den mest almindelige mus på de dyrkede marker. Den er grå- eller gyldenbrun på ryggen og hvid på maven.

Rødmus - Studsmus Rødmusen er en lille studsmus. Studsmusene har kortere snuder, en tykkere og kortere krop samt kortere ben end de ægte mus. Rødmusene kendes på ryggens rødbrune farve.

Markmus - Studsmus Markmusene har kort snude, små ører og små øjne. Kroppen er lille og rund og halen er kortere end hos mange andre mus.

Spidsmus - Insektæder Spidsmusen er egentlig ikke en mus, men en insektæder. Dens nærmeste familie er muldvarpen. Spidsmus er små og har spidse snuder. De udskiller et stof, der smager dårligt.

Foto af Hanna Knutsson, www.flickr.com

MARIE, MARIE, MAROLLE Den kan flyve op til Vorherre og bede om godt vejr i morgen, og så har den fået navn efter Jomfru Maria. Mariehønen står højt på listen over de mest kendte og populære insekter. Tag på opdagelse i mariehønsenes mageløse verden og mød nogle af de mange forskellige arter og historier, der er knyttet til den lille røde halvkugle med de sorte pletter.

På mariehønesafari Selv om vi bedst kender den syvplettede røde mariehøne, er der meget mere at lede efter. Der er nemlig omkring 50 arter af mariehøns i Danmark. Hvor mange forskellige arter kan I finde? Selv om der er flere farver, og nogen kan genkendes på antallet af pletter, kan de være svære at skelne fra hinanden. På www. obsnatur.dk kan I finde nogle fine beskrivelser af de mest almindelige arter fra Den Store Mariehønejagt i 2008.

Origami under dækvingerne 6

Når I har fanget et par mariehøns er det tid til at se lidt nærmere på nogle af deres smart udviklede

egenskaber. Under de farvestrålende dækvinger har mariehønen foldet sine store gennemsigtige flyvevinger sirligt sammen. Det ser helt mærkeligt ud, når mariehønen langsomt trækker sine flyvevinger ind under dækvingerne og folder dem sammen i al hemmelighed.

Kemisk forsvar – stinkende knæ Bliver en mariehøne truet, vil den tit spille død og samtidig udskille en gul, bitter væske fra knæleddene. Dette ”kemiske forsvar” beskytter mariehønen, for det både lugter og smager grimt. Den bruger det mod blandt andet angreb fra myrer (myrerne vil nemlig gerne forsvare deres luse-koloni, som de ”malker” for honningdug).

Farver som advarsel Mariehønens stærke farver gør, at den er meget synlig, men blandingen af den røde eller gule farve og de sorte prikker virker som advarselsfarver og signalerer til rovdyr, at de ikke skal spise mariehønen, fordi den smager og lugter grimt.

Glubske rovdyr som hjælper i haven De fleste mariehøns er glubske rovdyr, både som larver og voksne. De elsker bladlus og skjoldlus. De voksne mariehøns æder 20-40 bladlus om dagen eller op til 6500 bladlus i løbet af deres levetid. Larven æder i løbet af sin udvikling op til 650 bladlus. Og det er noget, haveejere sætter stor pris på. Her er virkelig et miljøvenligt ”våben” mod havens skadedyr. I nogle gartnerier og drivhuse udsætter man ligefrem mariehøns som en slags biologisk krigsførelse mod bladlusene.

Mariehøns året rundt Mariehøns overvintrer som voksne. På lune dage, kan man allerede i februar se de første mariehøns komme frem fra deres vinterhi. I maj parrer de sig og lægger cirka 40 æg på blade i nærheden af en bladluse-koloni. Larven guffer løs af bladlusene, og efter 2-3 uger forpupper den sig, og inde i puppen sker den fuldstændige forvandling fra larve til bille i løbet af en uges tid. De nye biller æder løs til de omkring november finder et godt beskyttet sted, hvor de kan tilbringe vinteren i dvale. I september, hvor vi holder Naturens Dag, vil der altså kun være voksne mariehøns fremme.

7 Foto: Nikk/Flickr

DE MANGFOLDIGE SVAMPE Efter et regnskyl i sensommeren fyldes skovbunden pludselig med mystiske paddehatte. Kantareller, mælkehatte, støvbolde, fluesvampe, rørhatte, skørhatte og andre svampe i forskellige former og farver kan i løbet af få timer mase sig op gennem de visne blade. Men paddehattene er ikke hele svampen. For at forstå mere om svampene, kan vi sammenligne dem med et æbletræ. Paddehatten kaldes også for svampens frugtlegeme. Æblerne er æbletræets frugtlegeme. Frugtlegemet bruges, når svampen skal formere sig til nye svampe. Inden i frugtlegemerne har svampene sporer. Sporerne er svampens frø, som svarer til æblets kerner. Resten af svampene lever godt gemt som lange tynde tråde under jorden, inde i træer eller andre steder, hvor svampen kan skaffe sig mad og vand. De tynde tråde kaldes for hyfer, og alle hyferne kaldes tilsammen for svampens mycelium. Det kan minde om et edderkoppenet, der er vævet ind i jorden. Svampe er hverken planter eller dyr. De har deres helt eget rige. Mennesker og andre dyr får energi til at leve og vokse fra den mad, vi spiser. Planterne får deres energi fra sollyset. Svampene lever af at nedbryde organisk materiale – levende eller dødt. Organisk materiale er stof, som er dannet af levende dyr, planter og svampe. Mange svampe er rigtig gode til at nedbryde træ og hårde plantedele, som ikke kan nedbrydes af andre. Derfor er de en vigtig del af naturens affaldssystem. Der findes også andre svampe end dem, der får paddehatte - fx gærog skimmelsvampe.

På svampejagt Hvad skal vi have med?

Svampejagt kræver ikke meget udstyr. Passende tøj og fodtøj. Flade kurve til at opbevare svampene i. Knive og måske små børster til at rense svampene med. Bøger til at bestemme, hvilke svampe I har fundet. Måske et kamera. Madpakke og noget at drikke, hvis det er en lang tur.

Hvorfor kurv og kniv?

Svampe går let i stykker. I en plastikpose bliver svampene mast og ødelagt. Derfor er en kurv med flad bund eller en papirpose med nogle overskårne mælkekartoner eller frugtbakker i bunden gode. Kniven bruges til at skære jord og dårlige steder fra spisesvampe. Med børsten renser man svampen for det sidste jord, smådyr og snavs.

Hvor skal vi tage hen?

Der er masser af gode steder at finde svampe. I kan finde flest i skoven om efteråret. Efter nogle uger med regn i august, september og oktober myldrer svampene frem. Der er også mange svampe på græsplæner, marker, fodboldbaner og i krat.

Udfordringer fra jagtens start Prøv at finde på sjove og lærerige udfordringer til hinanden, når I tager på svampejagt i mindre grupper. Det kan fx være, at I leder efter den største svamp eller flest forskellige svampe.

Find svampe i alle regnbuens farver I kan finde svampe i alle regnbuens farver. Ingen ved med sikkerhed, hvorfor nogle svampe er så farvestrålende. Det kan hjælpe os, når vi skal kende forskel på dem. Prøv at finde svampe i så mange farver som muligt. Når I kommer tilbage, kan I lægge svampene op i en ”svamperegnbue”. Har I tænkt på, hvor mange slags grønne, gule, røde, hvide og brune nuancer, der findes?

Find den bedste og værste duftsvamp Kan man tage på svampejagt med næsen? Ja, hvis I ikke er for sarte, kan I finde en moden stinksvamp i skovbunden, hvis I bruger lugtesansen. Som navnet antyder, synes vi mennesker ikke, at stinksvampen lugter godt. Lugten er en vammel og stærk mellemting mellem gylle og rådnende døde dyr. Glæd jer.

I kan måske også finde → → → → →

Anistragthat og anissavblad som dufter af lakrids. Kugleknoldet fluesvamp som lugter af rå kartofler. Stor løghat som lugter af hvidløg. Pelargonie-slørhatten som dufter af blomster. Kokos-mælkehat som dufter af kokos.

Lav en svampeudstilling i naturen I skal bruge: 40 paptallerkener, en tusch Efterhånden, som I finder forskellige svampe lægges de på paptallerknerne. Skriv på hver tallerken, hvilken svamp I har fundet, og stil den op i skovbunden som en udstilling. Hvis I ikke kender svampen, skriver I ikke noget. Måske kan nogen af de andre hjælpe jer. Vælg de flotteste eksemplarer, og til sidst har I en

udstilling med alle svampene fra jeres tur. Tag nogle fotos og lav en liste, som I kan bruge næste gang, I skal samle svampe.

Vendespil

Tag to eksemplarer af 20 forskellige svampe og læg hver af de 40 svampe under en tallerken. Spil huskespil, hvor I skal vende tallerkenerne to ad gangen og finde de par, der passer sammen. Det er sværere, hvis I også skal huske, hvad de hedder.

DYRK JERES EGNE SVAMPE I årets deltagerpakke finder I et svampekit. Med det kan I dyrke jeres helt egne østershatte i kaffegrums. Det eneste I skal bruge er vand og en lille uges tålmodighed. I svampeboksen er der en vakuumpakket pose med kaffegrums og svampemycelium, som allerede er klar til at udvikle de lækreste østershatte.

Kaffegrums fra caféer

Kaffegrums er organisk materiale, og derfor kan svampe udvikle sig i grumsen på samme måde som i fx jord. Når vi brygger kaffe, mister de ristede og malede kaffebønner kun cirka 1 procent af deres næringsindhold. Der er derfor masser af energi tilbage i den sorte grums, som vi normalt smider ud, når kaffen er klar. I stedet for at smide den ud, har forskellige danske caféer indvilget i at gemme grumsen, så den kan komprimeres og bruges til at dyrke svampe i. Før kaffegrumsen endte i jeres svampeboks, har den altså været brugt til at lave kaffe på en café et eller andet sted i Danmark.

God appetit! Når jeres østershatte har vokset sig store og flotte, skal I høste dem. Det skal I gøre, inden de bliver

Sådan gør I → Åbn og fjern lågen på forsiden af boksen → Skær et stort X i plasten bag lågen → Placér boksen oprejst og sørg for, at den ikke får direkte sollys → Vand svampen med en forstøver 2-3 gange hver dag → Efter en uges tid vil svampene begynde at gro. Når de er blevet store og flotte, skal I høste dem. Foto: a.zhi/Flickr

tørre. I høster svampene ved forsigtigt at brække dem af ved deres rod. Jeres selvgroede østershatte er sunde, smager fantastisk og kan bruges i et utal af retter. Hvis I blot vil smage på svampene, kan I nøjes med at skære dem ud i passende stykker og riste dem på panden i smør med lidt salt. God appetit!

Lidt mere om østershatte Østershatte er ikke kun noget, man dyrker eller henter i supermarkedet. Svampen er almindelig i den danske natur, hvor den vokser på døende og dødt træ - oftest løvtræ som bøg, poppel eller pil. Den har højsæson fra november til december, og igen i marts-april. Fordi den kan tåle kulde og frost, er den tit årets sidste og første gode spisesvamp.

DET STORE NATURTJEK Få tjek på naturens mangfoldighed med mobilen – vi har brug for jeres hjælp! Borgervidenskab, eller citizen science, som det kaldes på engelsk, er forskning, der inviterer alle med til indsamlingen af data. Formålet med Det Store Naturtjek er at indsamle ny viden om naturens mangfoldighed i Danmark. Det kaldes også biodiversitet. Allieret med jeres mobiltelefon og appen NaturTjek kan I hjælpe med at indsamle vigtig data, som løbende videresendes til forskere på Københavns Universitet og Aarhus Universitet. Forskerne har udvalgt 30 almindelige arter og 12 levesteder, som I kan være med til at finde og registrere. Det eneste I skal gøre er at downloade appen og registrere, når I ser en af de udvalgte arter. Det kan for eksempel være et egern, et stort træ eller en gul anemone. I appen kan I se billeder af alle arterne. Forskerne kan med den store dataindsamling vurdere den biologiske mangfoldighed i Danmark frem til år 2020. De har brug for 150.000 registreringer hvert år fra 2015 til 2020, så hver gang I registrerer en art, gør I forskningen og naturvidenskaben en stor tjeneste.

Biodiversitet Som ordlyden antyder, dækker begrebet biodiversitet over mangfoldigheden og variationen i den levende natur. Når man undersøger niveauet af biodiversitet, måler man altså på, om der i et område er stor eller lille variation i dyre- og plantearter samt i andre organismer og levesteder.

Sådan gør du →

Hent appen NaturTjek i iTunes (iPhone) eller i Google Play (Android).

→

Åbn appen og følg vejledningen. Giv NaturTjek lov til at bruge din lokalitet.

→

Registrér dig som bruger.

→

Skynd dig ud i naturen og registrér, hvad du møder på din vej!

Følg din score og vind præmier I NaturTjek-appen kan du følge med i, hvor mange arter du og andre har registreret. Du kan konkurrere med dine kammerater og se en Hall of Fame over de mest aktive Naturtjekkere. Hver måned trækker vi lod om fede præmier blandt alle, der har registreret. Vi kårer også månedens Naturtjekker. Læs mere om projektet, appen og alle arterne i NaturTjek – en bog om biodiversitet, der også følger med i årets deltagerpakke på Naturens Dag. I kan hente bogen elektronisk på www.naturensdag.dk og følge med i projektet på www.biodiversitet.nu.

FANG INSEKTER I LUFTEN De fleste insekter kan flyve på et tidspunkt i deres liv, og de er de mest fantastiske luftakrobater. Der har været flyvende insekter i 350 millioner år, og de er fuglene langt overlegne, når det gælder hurtighed og teknik. En kolibri kan slå med vingerne cirka 90 gange i sekundet. Nogle myg kan nå op på 1000 vingeslag i sekundet.

I skal bruge: → → →

Et sommerfuglenet Et glas med låg En lup

Sådan gør I Med et sommerfuglenettet kan I få både god motion og spændende insekter helt tæt på. Et godt sommerfuglenet har en dyb, let og blød fangstpose, så insekterne bliver beskyttet og ikke slipper væk. Hvis I gerne vil kigge lidt nærmere på dem, kan I lukke dem ned i et stort glas eller et plastterrarium med låg. Snør posen sammen med fingrene og ryst forsigtigt dyrene ned i beholderen. Husk at lukke insekterne forsigtigt ud bagefter.

Fra insektmobilen til fangst af cykelmyg På Københavns Universitet har man i 2017 fået penge til et stort forskningsprojekt, hvor man vil fange flyvende insekter med et stort net, der kan sættes på taget af frivilliges privatbiler. Det giver god mening, når man tænker på de mange insekter, der ender livet ved at blive splattet ud på bilernes forruder. Måske kan I lave en lignende undersøgelse, hvor der placeres et sommerfuglenet på nogle af børnenes cykelhjelme. Hvad fanger man, hvis man cykler en tur gennem forskellige landskaber og naturtyper? Hvem fanger det største eller mest spændende insekt? Det kan naturligvis også lade sig gøre at løbe med hjelmen på steder, hvor man måske ikke kan cykle.

Plant et sommerfuglebed Hvis I ikke orker at løbe rundt efter sommerfugle, kan I lokke dem hen til jer ved at vælge de rigtige planter. Dagsommerfugle elsker blomsterne fra sommerfuglebusk, kæmpejernurt, anisisop, hjulkrone, honningurt, solhat, fingerbøl, gærde-kartebolle, pragtskær og høj tidselkugle. Natsværmerne synes også om tobaksplanter, sæbeurt, lægekulsukker, pi og almindelig gedeblad.

Lokkemad for sommerfugle Mange insekter elsker naturens sukker fra gærede, overmodne frugter. Det giver problemer, når hvepsene flokkes ved frugttræerne og havebordene i sensommeren, men vi kan bruge det til at lokke de smukkeste dag- og natsommerfugle tættere på.

I skal bruge: → → → → → → → →

1 liter billig rødvin 1 kilo sukker Ståltråd Tyk bomuldssnor En saks En spand med låg En lommelygte Et net

Sådan gør I Varm rødvinen lidt op, og bland det med sukkeret i en spand til sukkeret er opløst. Klip snorene af i længder af cirka 50 centimeter. Bind et stykke ståltråd i enden af hver snor og bøj ståltråden som en krog, der kan hænges op på en gren. Læg snorene i sukkerblandingen i cirka et døgn. Husk at sætte låg til spanden.

Dagsommerfugle Hvis I vil lokke dagsommerfugle til, skal I om formiddagen hænge snorene op på grene, hvor der er læ og sol. Det kan være i en have eller på en sti langs hegn eller skov. Hæng mange snore op med fem meters mellemrum på en rute, hvor I let kan finde snorene igen. Hver halve time kan I patruljere ruten. Natsommerfugle Hvis I vil se natsommerfugle, skal I hænge snorene op cirka en time før solnedgang. Hæng snorene frit fremme på en rute, hvor I nemt kan finde dem igen i tusmørket. Tag en stor lommelygte med ud og lys på snorene. Der er flest natsværmere i den første time efter solnedgang. Tag et net med og hold det under snorene, når I lyser på dem. Nogle natsværmere vil slippe snoren og falde ned i nettet. Flaskefælde Nogle flyvende biller kan I fange højt oppe i træerne. Tag en stor plastflaske og mos en halv banan ned i bunden. Hæld lidt øl ned over bananen. Bind en lang snor fast i flaskehalsen. Kast snoren op over en gren højt oppe i et gammelt løvtræ. Træk flasken op og bind fast. Kig i fælden efter nogle timer eller dagen efter. Hvis I hænger fælderne for lavt, vil de tiltrække hvepse.

ALENE - I NATUREN Har I hørt lyden af en skovmus, der piler hen over skovbunden? Har I prøvet at sidde helt alene i naturen og undret jer over hvilke fugle, I kan høre? Hvis I tager en stille pause i naturen, får I rigtig mange og mangfoldige indtryk med hjem – hvis I tør!

Når vi sidder alene og ikke snakker med andre, åbner vi automatisk op for nogle sanser, som vi ellers ikke bruger så meget. I bedste fald opnår vi at blive koblet op på naturen i stedet for på mobiltelefonen. Det godt for hjernen, skaber ro og skærper vores sanselige opmærksomhed på nære naturoplevelser, dufte og lyde.

Shamanerne gør det

Hvis I læser om shamaner hos naturfolk, som for eksempel de amerikanske indianere, kan I sikkert finde noget om udesidning. Shamanerne, som er en slags vismænd hos naturfolkene, kan finde på at gå ud i naturen i dagevis. Her sidder de helt stille i lang tid, lader naturens indtryk bundfælle sig og kommer i kontakt med både naturen og deres åndelige verden. Måske skal I ikke sidde ude helt så længe, men det er en helt særlig oplevelse at befinde sig alene i naturen og bare snuse til sig.

Det skal I bruge: → Et naturområde I kender, og som I føler jer trygge ved at sidde alenne i hver især → Evt. en bog eller en notesbog → Et ligge underlag, en siddepude eller lignende → Tøj efter vejret

Sådan gør I Gå gerne en tur i området i forvejen og snak sammen om, hvad I ser. Er der mange dyr? Er græsset højt? Er der store træer? Hvilke lyde kan I høre? Aftal på forhånd, at I ikke har mobiltelefoner og elektronik med på turen – og hvor lang tid I skal være alene. Et kvarter kan gå utroligt hurtigt – eller føles som en evighed. I kan også aftale, om I skal tage noter eller tegne det, I ser og hører. Når I føler jer godt kendt i området, og har aftalt hvad I skal, kan I starte alene-besøget i naturen. Lad jeres lærer føre an på en rute, hvor han eller hun sætter jer af én ad gangen med ca. 50 meters mellemrum. Det er allerbedst ikke at kunne se hinanden, så hvis det er et åbent område, kan I gøre afstanden lidt større. Når I er alene, kan I gøre det lidt hyggeligt med et liggeunderlag, siddeunderlag eller lignende. Sid op af et træ, lig ned og kig op i trækronerne eller sid på en træstamme. Brug tiden på at lytte, mærke og kigge rundt. Når den første elevs tid er gået, kan læreren langsom begynde at gå ruten igen. I bliver samlet op en ad gangen og går tilbage til der, hvor I startede med alle jeres indtryk.

Efter turen Husk at tage en snak om turen, efter I har været alene i naturen. Var det kedeligt? Så og hørte I noget andet, end I gjorde, da I gik en tur igennem området? Savnede I noget til at underholde jer, mens I sad derude? Hvis det var en del af turen, at I skulle læse en tekst – hvordan var det så at sidde i naturen og læse? Var der nogen der syntes, det var lidt ubehageligt at sidde alene i naturen?

Gør det igen Hvis I har andre fag eller emner, der kan passe sammen med alene-tid i naturen, kan I gøre det igen. Det er en god vane at bruge naturen til at samle indtryk samt opnå en anden og mere naturlig koncentration og inspiration.

SNOET MAD I NATUREN Drop de kedelige madpakker en dag og spis snoet mad fra bål i naturen med ingredienser, I har fundet i naturen. Snobrød er nemlig ikke bare snobrød. Her er et spændende par bud på lækre variationer fra Søren Ejlersen og Anita Klemmensen.

Urte-Snobrød Søren Ejlersen Søren Ejlersen er manden bag det store skoleprojekt ’Haver til Maver’, hvor børn arbejder med sammenhængen mellem natur, haver og mad.

I skal bruge: → → → → →

3 dl vand 25 gram gær 1 tsk. salt 1 tsk. sukker 500 gram hvedemel, eller 300 gram hvedemel og 200 gram mel af spelt, emmer, durum, rug, byg, grahamsmel eller fuldkornsmel. → Fars, grøntsager, krydderurter fra naturen.

Sådan gør I Tænd et bål en times tid før I skal bage snobrødene. Det kræver gode gløder. Opløs gæren i vandet og tilsæt resten af ingredienserne. Ælt dejen godt, til den er ensartet og glat og lad den hæve mindst ½ time. Del dejen i seks stykker og sno det om en lang, afbarket pind. Bages gyldent over gløderne, til snobrødet lyder hult, når du banker på det.

Brioche-snobrød med Anita Klemmensen Anita Klemmensen var den første kvindelige kok i Danmark med en Michelinstjerne. Hun er køkkenchef på Den Røde Cottage i skoven ved Klampenborg, hvor hun og hendes kollegaer har stor glæde og nytte af naturen. Brioche er en fransk sammensmeltning mellem brød og kage, og den gør sig fremragende som en lækker dessert, bagt over glødebålet.

I skal bruge: → → → → → → → →

250 g mel 60 g sukker 80 g vand 20 g gær 50 g/2 æggeblommer 125 g saltet smør (blødt) 50 g nødder 50 g bær

Sådan gør I Mel og sukker røres sammen. Rør gæren ud i vandet. Tilsæt æggeblommerne og rør det i melblandingen. Kom det bløde smør i lidt ad gangen. Vend de hakkede hasselnødder og vilde bær i dejen. Både nødder og bær kan erstattes af andet skønt, man kan tænke sig i sit søde snobrød. Lad dejen stå på køl, til den skal bruges. Form snobrødene om pinden i et tyndt lag. Lad brødet starte med lidt hård varme på bålet, så det ”sætter sig.” Bag det derefter færdigt ved lun varme over bålet.

Snobrød, grøntsager og kød i en himmelsk røget mundfuld Landgangsnobrødet er opbygget som et grillspyd inderst og et snobrød yderst. Start med en god krydret fars, som du former til små kødboller. Disse sættes på snobrødspinden sammen med stykker af rød peber, champignon, løg og squash – som et grillspyd. Dejen snos uden om hele herligheden og bages over bål.

Smag fra naturens urter Når I laver mad i naturen, har I en masse gode smagsgivere lige ved hånden, så brug de vilde urter til at krydre jeres snobrød. Pluk to til tre håndfulde urter og ælt dem ind i dejen. Det kan fx være røllike, mælkebøtte, skvalderkål, ramsløg, brændenælde, løgkarse, skovmærke, sødskærm eller viol.

Økologi Brug altid økologiske råvarer, når det er muligt. Økologi er mad uden madsminke eller rester af sprøjtegifte. Økologi er også jeres garanti mod gensplejset mad og foder. Og så giver økologisk produktion både renere grundvand og en mere mangfoldig natur.

PÅ OPDAGELSE I OPSKYLSZONEN På kanten af landjorden og på kanten af havet. På stranden mødes to meget forskellige levesteder med vidt forskellige livsvilkår. I opskylszonen serveres et drama, hvor de planter og dyr, der kan krydse grænserne mellem land og hav har de bedste muligheder for at overleve. Andre organismer går til grunde i den evige kamp i det ugæstfrie miljø, hvor salt, sol, sand, vind og bølger er med til at bestemme over liv og død. De døde bliver føde for de levende og i opskyllet er masser af næring, og der er altid nogen på jagt efter mad.

Naturens Dag på stranden Hvis vi regner alle små vige og bugter med, er den danske kystlinje cirka 20.000 kilometer lang. Det er oplagt at bruge Naturens Dag til en skattejagt i vandkanten. Her kan alle aldre være med, og efterårsstormene sørger for masser af spændende materiale i opskylszonen.

Tanglopper Tanglopperne opdager I hurtigt, hvis I løfter på den friske tang eller store sten. Tanglopperne er små grå dyr, som springer højt til alle sider. Det er små krebsdyr, som har tilpasset sig livet på land. De har brug for et fugtigt levested, da de trækker vejret med gæller som fx rejer. Tanglopper ligner lidt bænkebidere, som også er krebsdyr, men tanglopper er sammentrykte fra siden, hvor bænkebideren er flad. De kaldes også sandhoppere og kan springe op til 100 gange deres egen længde. De springer ved hjælp af deres kraftige springhale. Foto af Magnus Hagdorn, www.flickr.com

Tangfluer Tangfluer lægger deres æg i det opskyllede og gærende tang. I perioder kan man se hundreder af de små grå tangfluer flyve rundt i tangen, hvor deres æg hurtigt klækkes til hvide fluelarver, som lever af bakterier på den rådnende tang. Larverne er i perioder talrige og da de er fyldt med energi, bliver de vigtige fødeemner for en lang række fuglearter. Foto: Tom Sullivan/Flickr

Posthornsorm Hvis I kigger godt efter på noget af det opskyllede brune tang kan I måske finde nogle små snoede hvide rør, som sidder fast på tangen. Det er den lille posthormsorm, som bor direkte på blæretangens overflade i sit lille snoede kalkrør. Posthornsorm findes ved alle danske kyster, men den er let at overse, da den kun er par millimeter stor. De små børsteorme lever af planteplankton, som de filtrerer fra vandet, der strømmer forbi tangplanterne, når de bevæger sig i strøm og bølger.

20 Foto: Magnus Hagdorn/Flickr

Konksnegle Almindelig konk er en af vore meget almindelige havsnegle, og de store og flotte sneglehuse kan næsten altid findes i opskyllet langs vore kyster. Hvis I er heldige og finder hele sneglehuse – eller konkylier, som de også kaldes, kan I holde konkylien op til øret og prøve, om I kan høre havets brusen. I virkeligheden er det I hører som havet den forstærkede lyd af jeres eget blods susen. Når I står med en konksnegl i hånden, så prøv at iagttag den mærkelige konstruktion. Derhjemme kan I slibe den ene side af sneglehuset væk, så ser I det flotte mønster. I kan også være heldige at finde en klump ægkapsler fra sneglen. De små linseformede ægkapsler klistres sammen til store klumper, som tit skyller op på stranden. Der kan være flere hundrede ægkapsler i en enkelt klump, men kun ca. 10 af æggene udklækkes til snegleunger. Alle de øvrige æg ædes af de få snegleunger, der udvikles. Når ungerne kommer ud af æggene, ligner de allerede små konksnegle. Finder I en ægklump, drysser der måske nogle små konksnegle ud. De er kun et par mm store (høje). Foto: Roj/Flickr

Haj- og rokkeæg Der er også gode chancer for at finde andre æg fra havet. I Danmark har vi både hajer og rokker, som lægger æg. Deres ægkapsler skyller tit ind på stranden. De kan minde om små aflange puder. Rødhajens ægkapsel har lange, tynde og snoede tråde de fire ”hjørner”. Rokkeæg har kortere, tykkere og mere lige tråde i hjørnerne. Ægkapslerne er oftest tomme.

Sepiaskjold Det er ikke let at se, at en sepiaskal stammer fra en blæksprutte. Det er den indre rygplade fra en tiarmet blæksprutte, og de aflange hvide kalkskaller bruges som kalktilskud til undulater og andre stuefugle. Den findes oftest på Vestkysten. Foto: www.moskusskildpadde.dk/50012662

Muslingeskaller og sneglehuse Lav en samling af de mange forskellige muslingeskaller og snegleshuse, der er skyllet ind på jeres strand. I havene rundt om Danmark findes der omkring 80 arter af havmuslinger og omkring 90 arter af havsnegle. Hvor mange kan I finde?

Rav Ravet er opskyllets største skat. Først tager manden ravet, så tager ravet manden”. Sådan lyder et gammelt dansk ordsprog. Rav er harpiks fra træer, der levede for 30-40 millioner år siden. Det tager mindst 20 millioner år, før den gyldne, klæbrige harpiks langsomt er størknet, hærdet og krystalliseret til et stykke rav. Det meste af det rav, I kan finde i Danmark, stammer fra store nåleskove, der dækkede det meste af Skandinavien og Østersøen, som dengang var fastland. Ravet ligger ofte i opskyllet sammen med bunddyr, tang og andet godt fra havet.

21 Foto: Kristian Ruhe Thorsen/Flickr

BOMB BYEN MED BLOMSTER På en sjov og nem måde kan I være med til at skabe lidt mere mangfoldighed, hvor I bor, ved at lave små ”bomber” fyldt med blomsterfrø. De små næringsfyldte frøbomber spirer alle vegne, så snart de får lidt regnvand. Frøbomberne er både sjove at lave og sjove at sprede. Frøene, I smider, kan være med til at skabe et bedre plantemiljø og et mere varieret dyreliv i jeres nærområde. Samtidig er det spændende at følge frøenes udvikling fra spire til plante. Fyld frøbomberne med frø fra hjemmehørende og insektvenlige blomster, der hører til i den danske natur. Ganske vist er frøbomberne små, men de er magtfulde! De har potentiale til at berige og forskønne by- og naturområder ved at etablere mere planteliv, tiltrække forskelligartede smådyr og ikke mindst sprede glæde blandt forbipasserende.

Det skal I bruge til 6 frøbomber → 4 skefulde lerpulver eller lerholdig jord → 5 skefulde muld- eller kompostjord → 1-1½ skefuld blomsterfrø fra hjemmehørende og insekt-venlige arter. (Jo større frø, des færre frø er der brug for og jo mindre frø, jo flere er der brug for.) → En sjat vand → En skål → En ske → Et viskestykke eller en æggebakke Tip: Du kan bruge den samme opskrift hvis I skal lave større mængder frøbomber. Skift blot målet ud med kopper eller spande i stedet for skefulde.

Sådan gør I → Bland lerpulver, jord og frø i en skål. → Tilsæt vand lidt efter lidt, indtil massen kan samles og hverken er for klistret eller tør. → Del massen i 6 lige store klumper og tril 6 små frøbomber. → Brug frøbomberne med det samme, eller læg dem til tørre på et viskestykke eller i en æggebakke. Tør frøbomberne i mindst 24 timer. Ved at tørre frøbomberne forbliver frøene i dvale. → Når der er tegn på regn, kan du tage dine frøbomber med ud på tur - de er lette at transportere i en æggebakke. → 125 g saltet smør (blødt) → Affyr dine frøbomber!

Kast frøbomber med omtanke Nu kommer det spændende øjeblik, hvor du skal affyre dine frøbomber! Du kan kaste frøbomberne på et sted, der trænger til at blive forskønnet med blomster, mere dyreliv og lidt mere mangfoldighed. Kast frøbomberne på et sted, hvor kuglerne lander direkte på jorden - det giver de bedste betingelser for, at frøene kan spire og gro.

Sæson for frøbombning Frøbomberne er bedst egnede til brug i foråret eller sensommeren, hvor frøene har gode vækstbetingelser. Hold øje med vejrudsigten – der må gerne være melding om regn! Regn er perfekt i forhold til dine frø. Frøbomben skal helst lande direkte på jorden, så frøene kan slå rod og få næring. Hvis frøbomben har de rette betingelser; vand, passende temperatur og en god placering, vil frøene spire og slå rod i løbet af cirka 3 uger. Frøbomben opløses efterhånden mere og mere af sig selv, men hvor hurtigt eller langsomt det går, afhænger af hvor meget det regner.

Eksempler på hjemmehørende og insekt-venlige blomster: → Dagpragtstjerne → Klinte → Kornblomst → Alm. knopurt → Blåhat → Hvid okseøje → Merian → Hulkravet kodriver → Kornvalmue → Gul snerre → Alm. brunelle

Vidste du at... Frøbomben er en gammel japansk teknik kaldet TsuchiDango, som betyder ”jord-bolle”. Teknikken bliver anvendt som en alternativ form for frøspredning. Teknikken har i nyere tid været brugt til at vække golde, udpinte landområder til live igen med planter, dyreliv og afgrøder i bl.a. Grækenland, Indien, Nord- og Sydamerika.

Denne naturoplevelse er udformet i samarbejde med Naturvejlederforeningen. Læs mere på www. natur-vejleder.dk og tag et kig i KribleKrable-materialerne, som følger med i årets deltagerpakke.

23 Foto: Pixabay

OM NATURENS DAG Naturens Dag er Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådets mærkedag for naturoplevelser. Formålet er at åbne naturen for børn og voksne. I år er temaet mangfoldighed i naturen. Dette undervisningsmateriale er sendt ud til de skoler og institutioner, som har tilmeldt sig Naturens Dag 2017. Materialet henvender sig til undervisere og elever i grundskolen.

Kom ud med klassen i Naturens uge I ugen op til Naturens Dag, den 10. september 2017, holder skoler og institutioner landet over Naturens Uge. Her arbejder børnene med temaet mangfoldighed i naturen. Målet med inspirationshæftet er, at det kan inspirere til nye, spændende aktiviteter og give undervisere og elever mulighed for at komme tættere på naturen – ved at opleve og udforske den!

Gør hver dag til Naturens Dag På www.naturninja.dk kan I finde masser af inspiration og sjove tips til oplevelser, aktiviteter og eksperimenter i og med naturen.

støttes af: