Natur & Miljø nr. 3, september 2013

Ska’ vi mødes?

Ja tak, jeg vil gerne bestille et gratis abonnement Navn:

Prøv noget nyt og frækt.

Der er meninger og nyheder alle vegne.

Information giver dig noget helt andet.

Vi vælger ud. Vi reflekterer. Vi søger nye forbindelser og stiller nye spørgsmål.

Og vi bliver ved, indtil vi selv bliver overraskede.

Adresse: Postnr. / By: Telefon: E-mail: Jeg er studerende (med henblik på senere rabat)

Information + + + 10383 + + + 0893 Sjælland USF B

Send kuponen, ring 70 10 19 30, SMS “TILBUD” til 1241 eller besøg information.dk/4ugergratis Information udkommer mandag -lørdag. Tilbuddet gælder til 01.10.2013 og gælder kun husstande, der ikke har abonneret de seneste 12 måneder. Prøvetilbuddet er gratis og uforpligtende. Sms koster 0 kr. + alm. sms takst, betales via mobilregning. Udbydes af Information, Store Kongensgade 40C, 1264 København. Avisen stopper automatisk efter de 4 uger. Ved levering til udlandet opkræves porto.

NATUR&MILJØ

Store Kongensgade 40 C

Naturens stemme |

Danmarks natur kræver både skrappe og skarpe indsatser 2 010 skulle Danmark have stoppet tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed.

Vi kom end ikke i nærheden. Nu er deadline så 2020. Her – i 2013 – er vi endog meget langt fra at kunne indfri det mål. For reelt er der ikke sat et eneste klart mål for, hvordan vi når frem til 2020-målet.

Hovedproblemet er en årelang selvforståelse af, at Danmark skulle være en duks i EU-klassen – ja et af verdens bedste lande, når det gælder bevarelse af vores natur og miljø. Skønmaleriet står i stærk kontrast til det faktum, at naturen forsvinder mellem fingrene på os.

Der gøres ganske vist lø-

bende en række værdifulde indsatser for enkelte sjældne eller truede arter. Men generelt mangler indsatserne mål og fokus. Der er brug for en ny samlet målsætning for udvikling af det danske natur- og skovareal – akkurat som regeringens egen Natur- og Landbrugskommission anbefalede i april. Og akkurat som det efterlyses i en ny omfattende evaluering fra Aarhus Universitet af de sidste 20 års indsats for den truede biodiversitet i skovene: Indsatsen har ikke været målrettet og fokuseret – især skovrejsning er et meget lidt omkostningseffektivt virkemiddel til at beskytte den truede biodiversitet.

Det har regeringen netop nu en historisk chance for at ændre på, når den her efter sommerferien tager fat på de

politiske forhandlinger om Natur- og Landbrugskommissions samlede anbefalinger til at give naturen i Danmark et markant løft.

Lad de fine skåltaler om, hvor gode vi er, afløses af erkendelse og handling. Grib nu den historiske mulighed, der foreligger ved efterårets politiske forhandlinger om ny start for natur og landbrug. Brug alle de rapporter, forskningsresultater og anbefalinger, der foreligger.

Kun med erkendelse af naturens faktiske tilstand og med erkendelse af, at der skal være klare, ambitiøse og forpligtende mål for udviklingen af arealet med natur og skov, kan politikerne sikre Danmarks natur et markant og nødvendigt løft.

Det bliver kun dyrere af at vente.

Af Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident for Danmarks Naturfredningsforening

BevarNATUREN naturen BEVAR ogTJEN tjenLIDT lidt EKSTRA ekstra OG Vi er en flok seniorer, der sammen har en masse positive oplevelser.

Vi er en flok seniorer, der sammen har en masse positive oplevelser.

Samtidig vi lidt at sælge Vi medlemskaber.

Vi arbejder hjemmefra, Samtidig tjener vitjener lidt ekstra ved ekstra at sælgeved medlemskaber. arbejder og telefonen er vores værktøj. hartravlt travltogog derfor brug for dig. hjemmefra, og telefonen er vores værktøj. Vi Vi har harhar derfor brug for dig.

Medlemstegner hos danmarks naturfredningsforening BLIV Bliv MEDLEMSTEGNER HOS DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING Kontakt: Lene Smith mellem påeller tlf.: 31 19 32 08 Kontakt: Lene Smith mellem kl. 9-16 på tlf.:kl.

31 9-16 19 32 08 sendeller en mail til ls@dn.dk. på www.dn.dk/job send en mailLæs til mere ls@dn.dk.

Læs mere på www.dn.dk/job 3

e-mail: nm@dn.dk Telefon: 39 17 40 00 Ansvarshavende: Vibeke Lyngse e-mail: vl@dn.dk Redaktør: Kristian Ørsted Pedersen e-mail: kop@dn.dk Design: Morten Gorm, www.mortengorm.dk Annoncesalg: DG Media tlf.: +45 70 27 11 55, e-mail: epost@dgmedia.dk

Side 22 MILJØMÆ R

ange af de danske dagsommerfugle har det svært. Mindst hver 10. art er allerede bukket under og findes ikke længere i den danske natur. Andre dagsommerfugle har det fantastisk i den danske natur.

Læs den paradoksale historie om de danske dagsommerfugle s. 12

KN

N OR D I

SK

ING 541-004 TRYKSAG

Tryk: Evers-Druck GmbH Emas-certificeret Papir: GraphoMatt.

Danskerne er verdensmestre i at producere affald.

Og det meste af det går op i røg frem for at blive sorteret og genanvendt. Forbrændingsanlæggene er blevet en sovepude, mener DN.

DA N M ArkS NAturFreDNINgSFOreNINg

s. 3

www.dn.dk

#2 september 2013

Læs mere

rektør for den nystiftede Dansk Affaldsforening, der varetager de fælles interesser for landets forbrændingsanlæg. Han er enig i, at vi skal i gang med en langt større genanvendelse af affaldet. Derfor opfordrer foreningen til en samlet plan for, hvor fremtidens energi skal komme fra og foreslår en tænkepause og et stop for investeringer i nye forbrændingsanlæg frem til 2020.

AffAldSREvOluTiOn

ene dag til den anden, men vi skal have et opgør med den tænkning, at affald er noget, vi bare brænder af. Omkring 80 procent af det affald, vi brænder, kan genanvendes.

Sådan siger miljøpolitisk medarbejder i Danmarks Naturfredningsforening (DN), Sine Beuse Fauerby. Ifølge hende er det særligt det organiske affald, men også plastik og metaller, vi skal blive bedre til at genanvende.

Jacob Hartvig Simonsen er di-

Velventileret anorak i G-1000® Original med lynlås i siden. Justerbar hætte med aftagelig kant i imiteret pels.

dAnMARk SkAl gØRE Sig klAR Til

ver dansker producerer omkring 800 kilo affald om året, og vi er dermed blandt de befolkninger, der producerer allermest affald. Det meste af det brændes usorteret i et af Danmarks godt 30 forbrændingsanlæg.

- Forbrændingsanlæggene er blevet en sovepude. De skal ikke nødvendigvis afskaffes fra den

Varenr: 81381 / 89701.

Iceland Anorak

www.fjallraven.dk

Af Kim Serup Rasmussen Freelancejournalist

2013

H

|

dn STOPPEdE MARkS dRØM

n r. 3

Marks kyllingefarme måtte vige for naturen s. 7

|

Övik Lite Vest Velsiddende, let foret dunvest i robust G-1000® Lite. Klassisk Fjällräven-stil med en brystlomme og to håndlommer.

Lej en ko

Natur & Miljø

Slidstærkt og alsidigt Kombinationen af den tætte vævning (65 procent polyester og 35 procent bomuld) og naturligt Grønlandsvoks gør g-1000 ekstremt slidstærkt, velventilerende og desuden vind- og vandafvisende. g-1000 er også myggesikkert og beskytter mod solens uv-stråler. Perfekt, når du vil opdage naturens storhed, uden begrænsninger.

Tilpasningsdygtig Grønlandsvoks giver dig mulighed for på en enkel måde at tilpasse funktionen ved dit g-1000-tøj efter vejr og aktivitetsniveau.

Mere voks giver et tættere tøj, der står imod regn og vind. Imprægneringen øger også slidstyrken og tøjets levetid Med mindre voks får du et køligere tøj med maksimal ventilation.

Gennem årene har g-1000 fortjent sit gode ry på utallige eventyr overalt i verden. Læs mere omkring fordelene ved g-1000 og vores voksstationer, samt hvordan du anvender Grøndlandsvoks på www.fjallraven.dk

tag med ud i efteråret

4 |

Natur til salg

Udgiver: Danmarks Naturfredningsforening Præsident: Ella Maria Bisschop-Larsen Masnedøgade 20, 2100 København Ø, Telefon: 39 17 40 00, e-mail: dn@dn.dk, Telefax: 39 17 41 41, hjemmeside: www.dn.dk Danske Bank konto nr. 4180 4180222391 Giro nr. 642-2330 Du kan komme i kontakt med foreningens 96 afdelinger via www.dn.dk Kontingent: Årskontingent 350 kr. og 200 kr. for pensionister.

Af Kristian Ørsted Pedersen, redaktør

Varenr: 81358.

Efter en svensk klatreekspedition til Grønland i 1966 blev det klart, at udbuddet af friluftstøj var alt for begrænset.

Af et usædvanligt slidstærkt stof, som havde vist sig at være for tungt til den tids letvægtstelte, syede Fjällrävens grundlægger Åke Nordin en klatrejakke, den første Fjällräven-jakke.

Når materialet blev vokset med en blanding af bivoks og paraffin, viste det sig at være perfekt til funktionelt friluftstøj.

Materialet fik navnet g-1000 (g efter Grønland), og voksen blev kaldt for Grønlandsvoks.

NR. 3 · SEP. 2013

Faste deadlines for indberetning af ture Nr. 1 udkommer 1. mar. dækker perioden 5. mar. - 4. jun.

Indberetningsfrist 15. januar.

Nr. 2 udkommer 1. jun. dækker perioden 5. jun. - 4. sep.

Indberetningsfrist 15. april.

Nr. 3 udkommer 1. sep. dækker perioden 5. sep. - 19. nov.

Indberetningsfrist 15. juli.

Nr. 4 udkommer 15. nov. dækker perioden 20. nov. - 4. mar.

Indberetningsfrist 1. oktober.

Hoftelang, let foret dunjakke i vindog vandafvisende G-1000® Lite. To håndlommer og brystlomme.

G-1000®

Formodentlig det bedste outdoormateriale, der findes

kogræsserforeninger spirer frem i Danmark s. 4

Forside: Peder Størup

Övik Lite Jacket

DN byder på naturoplevelser landet over s. 8

I denne Udgave ser vi på

Lokale ildsjæle reddede beskyttet natur, som staten har sat til salg s. 10

DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING

Danmarks Naturfredningsforening • Masnedøgade 20 • 2100 København Ø

Kontrolleret oplag: 135.501 i perioden 1. juli 2010 - 30. juni 2011.

Læsertal: 310.000 for 2. & 3. kvt. 2011 Kilde: Index Danmark/Gallup

Varenr: 89690.

de danske dagsommerfugle. I pressen har man hen over sommeren kunne læse om et fantastisk sommerfugleår, men også om en voldsom tilbagegang for danske dagsommerfugle.

Det er lidt af et paradoks, og kan næppe være samme historie.

Men det er det. Sagen er, at de dagsommerfugle, der i tidernes morgen fandt på at fouragere på planter på næringsrig jord, har det fint. Omvendt er mange af de dagsommerfugle, der fouragerer på planter i næringsfattig jord enten truede eller uddøde. Af de hjemmehørende arter er omkring hver 7’ende dagsommerfugl uddød, og i forhold til dem, der på et tidspunkt har strejfet omkring i Danmark, er hver 10’ende væk. Således er dagsommerfuglene en indikator på naturtilstanden. Læs temaet side 12. Hvor dagsommerfuglene kan have svært ved at tilpasse sig til nye omgivelser, har sildemågen vist sig at have et særligt talent. Den store smukke havfugl er gået i land. Læs naturportrættet om sildemågen på side 28. Husk at magasinet Natur & Miljø har fået en søster. Nemlig Avisen Natur og Miljø.

Her kan du læse om, hvorfor det gør en forskel at være medlem af Danmarks Naturfredningsforening. I Avisen finder du også dine medlemsfordele og hundredvis af ture ud i naturen. God fornøjelse.

indhold |

Side 22 Naturmaler. Kunstmaleren Leif Madsen er glad for naturen. Så glad, at han de seneste 30 år har overført den til læredet. Læs om hans forhold til natur. s. 22

Naturens stemme

3

Skrappe og skarpe indsatser

Nyheder og noter

6

Sidste nyt fra naturens verden

Fakta

10

Grøn el – hvordan?

Tema: Dagsommerfugle

12

Naturens indikatorart

Billedgalleriet Naturportræt. Sildemåge. s. 28

20

Send dit bedste billede og vind

Interview: Leif Madsen

22

Naturkunstner viser os, hvad vi smadrer

Naturportræt: Sildemåge

28

Talent for tilpasning

Spis naturen

32

44

Bær i alle farver Kan De lide østers. s. 36

Marine nyttehaver

34

Dyrk dine egne østers

Østers Godt øl Det laver man da selv

Nye bøger om natur og miljø

46

40

Naturkatapulten Fang nattens sværmere

36

Dem samler man da selv

Bøger

48

Naturen på kryds og tværs Løs, send ind og vind

Naturkatapulten. Sådan indfanger du nattens sværmere. s. 46

5

om honningbier 1 En bifamilie i et bistade består i højsæsonen maj-juli af 50-80.000 individer. I det rette terræn kan de lave 50-80 kilo honning på et år, og til det kræves 4.000.000 flyveture frem og tilbage for at samle nok nektar.

2

A’ h va’ f or

Der lever ikke længere vilde honningbier i Danmarks natur. Det skyldes varroamiden, der kom til Europa i 1980’erne. Parasitten kan udrydde en hel bifamilie på 3-4 år.

e n f i s k?

3

Den vilde danske flora består af cirka 1.000 forskellige arter af planter. Næsten 8 ud af 10 er afhængige af biernes bestøvning.

4 Antallet af bifamilier i Danmark er mere end halveret fra rundt regnet 200.000 i årene omkring 1950 til cirka 80.000 i dag.

Kr. 1.000.000.000,Den danske honningproduktion er på cirka 60 millioner kroner om året, men er udgør kun en lille del af biernes værdi i kroner og øre.

Biernes bestøvning anslås at have en værdi på mindst 1 milliard kroner alene i landbruget og i frugt- og bæravlen.

6 |

Natur & Miljø

|

n r. 3

|

2 0 13

Friluftseksperimentarium indvies på Naturens dag I forbindelse med Naturens Dag den 8. september kan du opleve Skovparkour som startskud til Skovskolens Friluftseksperimentarium. Se elever og undervisere fra Gerlev Idrætshøjskole og Street Movement gi’ den gas på skovparkour-banerne. Derefter kan du selv prøve banen. Blandt skovskolens mere end 30 arrangementer på Naturens Dag kan du også prøve den nye barfodssti. Sans naturen med de bare fødder. Skov- og naturteknikereleverne fra Skovskolen har udviklet en barfodssti med over 12 forskellige underlag og temaer indlagt. En oplevelse for både mindre og større børn – og voksne!

Naturens Dag 8. september kl. 10-15 Vild med naturen Skovskolen, Fredensborg

Tun er nærmere beslægtet med små søheste end med kæmper som marlin og sejlfisk. Det er en af overraskelserne, efter forskere fra University of California og flere andre amerikanske universiteter har undersøgt familierelationerne for såkaldt strålefinnede fisk.

Man har ikke tidligere vidst præcis, hvordan underklassens mere end 18.000 arter var beslægtet, men efter at have undersøgt gener fra mere

end 500 forskellige fisk er det nu lykkedes forskerne at placere dem i et stamtræ.

nyheder |

Farlige bakterier i gylle havner i grundvandet

I dag føres gyllen ned i jorden med slanger, og det er godt for lugten. Men det er skidt for omsætningen af bakterier, der således har nemmere ved at finde vej ned til grundvandet.

I årevis har man vidst, at gylle, der bringes ud på marken, belaster vandmiljøet med næringsstoffer. Nu viser det sig, at der også udvaskes bakterier og østrogen, som havner i grundvandet. De foreløbige undersøgelser har fokuseret på antibiotika-resistente bakterier, da mange landmænd netop bruger antibiotika (tetracyklin) i staldene. GEUS, som står for undersøgelserne, betegner fundet af op til 120 tetracyklin-resistente E. coli per ml vand som et meget højt tal.

Find en ulv Du kan være med til at kortlægge, hvor ulvene er i Danmark. Danmarks Naturfredningsforenings ekspert, biolog Bo Håkansson, holder i september en række ulve-træf, hvor du kan blive klog på ulven og lære at finde et ulve-spor.

Skriv til boh@dn.dk, hvis du kunne tænke dig at vide mere om vores nye rovdyr.

Læs mere om ulv her: www.dn.dk/ulv

Velkommen til Danmark At spejlbredpanden tilsyneladende har etableret sig i Sydøstdanmark har betydet, at samlere i sommeren 2013 har efterstræbt flyvende spejlbredpander i Bøtø-skovene. Som udgangspunkt er sjældne indvandrere som spejlbredpanden normalt ikke juridisk beskyttet i stil med fredede fugle og pattedyr, der naturligt indfinder sig i vores natur. De må fanges, præpareres og indlemmes i private samlinger, straks de viser sig Og det er forkert, mener biolog og cand. scient Kent Olsen, Naturhistorisk Museum i Aarhus. ”Vi risikerer, at samlere bidrager til at spænde ben for en ny art, der er ved at etablere sig i den danske natur. Der bør herske et forsigtighedsprincip, så samlere først får lov til at fange eksemplarer af den pågældende art, når den har grundlagt en robust og selvsupplerende bestand. At fange sjældne arter i deres etableringsfase er et hasardspil med den biodiversitet, alle taler så meget om i disse år,” siger Kent Olsen.

Det er stort set op til Dansk Entomologisk Forening at forbyde eller tillade indsamling af en art. Samlerne er dermed selv med til at bestemme, om en sjælden sommerfugl kan indlemmes i private samlinger eller ej.

Besøg Vadehavet i soldreven kørestol Drevet af solen, terrængående og væltefri i op til 30 cm vand.

Vadehavscentret ved Ribe kan nu også vise Vadehavet frem for kørestolsbrugere.

Vadehavet blev i 2010 udnævnt til Danmarks største nationalpark.

Området gæstes to gange om året i træktiden af op til 12 millioner trækfugle og har Danmarks største bestand af spættet sæl.

Friluftsmennesket og aktiv i Hjernesagen Erik Jørgensen har taget turen i en af de soldrevne kørestole og har kun ros tilovers for muligheden: ”Det er næsten som at kunne gå på vandet,” fortæller Erik Jørgensen om sin tur med 6 km i timen. ”Jeg kunne køre rundt ude i vandet og se ned på havbunden, mens jeg samtidig blev blæst godt igennem fra vest,” siger han.

Vadehavscentret har i alt 4 soldrevne kørestole.

Læs mere om naturen i Vadehavet her: www.danmarksnationalparker.dk/vadehavet

naturens dag 08.09.13 Find arrangementer i nærheden af dig på

www.naturensdag.dk

7

Skaf et medlem – få en gave ”kender du en ven af naturen, som ønsker at støtte danmarks naturfredningsforening med et medlemskab? når det nye medlem har betalt, sender vi dig din gave. tak for hjælpen!”

Ella Maria Bisschop-Larsen.

Præsident i Danmarks Naturfredningsforening

ra ekSt

Søg tilskud til friluftsliv og naturoplevelser

Skaffer du et nyt medlem inden den 31/12 2013, deltager du også i lodtrækningen om en overnatning for to på et valgfrit Scandic Hotel i Danmark.

Sælges

Gør vandreturen sjovere med din mobil I Rold Skovs dybe stilhed eller på de smukke strandenge ved Mariager Fjord kan man nu via et nyt netværk af informationsportaler med wifi og QR-koder få gratis mobil naturvejledning. Når man møder portalen ude i naturen, får man via sin smartphone automatisk adgang til information om natur, kulturhistorie og aktiviteter i området. Rold Skov Natur- og Kulturcenter har fået 16.300 kr. i tilskud fra Tips- og Lottomidler til Friluftslivet til at føre denne nyskabende ide ud i livet.

Du kan også søge tilskud Hvis du har en god ide til at gøre friluftsliv i den danske natur endnu mere spændende, kan du søge tilskud fra Tips- og Lottomidler til Friluftslivet til at realisere den.

Næste ansøgningsfrist er 1. november 2013.

Se mere på www.friluftsraadet.dk/tilskud eller ring til en tipskonsulent på 3379 0079.

Skovidyl og Natur for alle pengene

Dover Skov i Sydthy. Huset er om givet af 500 tdr. land skov. På naturgrunden er der et rigt dyreliv lige uden for vinduerne. Skoven er meget varieret. Gåafstand til Limfjorden gennem skoven, hede, strandeng m.m.. Kort afstand til Agger Tange, Nat. Park Thy og Vesterhavet. Huset er 110 m2.

Se mere på: http://www.coges.dk/husbrochure/hus.pdf Kontakt: naturinfo@post.tele.dk . 61688137

vælg din gave her



to flasker økologisk hvidvin fra aarstiderne



Chokoladekassen fra aarstiderne Prøv fem plader skøn øko-chokolade. værdi 163 kr.

Prosecco Veneto Frizzante ”Il Biologico”. værdi 200 kr.



mejsekasse i genbrugstræ fra dn Butikken



Masser af spændende medlemstilbud. værdi 200 kr.

Altid en sikker vinder i haven. værdi 269 kr.

Sådan gør du. det er let at være med: Start med at vælge din gave.

gavekort til dn Butikken

 kogebogen

”alle aarstidernes livretter” Over 900 gode opskrifter. værdi 249 kr.

 to billetter

til en af følgende oplevelser

værdi 280 kr.

værdi 320 kr.

værdi 320 kr.

konktakt os på én af tre måder:

du skal blot oplyse:

1. www.dn.dk/skaf-et-medlem 2. E-mail til medlemsservice@dn.dk 3. Ring til tlf. 39 17 40 40.

• Navn og adresse på det nye medlem.

• Dit eget navn og adresse.

• Hvilken gave , vi skal sende til dig, når det nye medlem har betalt.

Medlemsrabatter til DN’s medlemmer Lækkert norsk undertøj i uld og silke Fås i flere modeller med korte og lange ærmer.

Også lange underbukser.

Top med kort ærme i grå, sort og moccabrun (billedet) pris kr. 429,Medlemspris kr. 343,-

National Geographic skuldertaske Skøn lille polstret taske i kanvas.

Flere modeller og størrelser.

NG 2344 (billedet) pris kr. 630,Medlemspris kr. 504,-

Pinewood Vildmarksbukser til mænd og kvinder Slidstærke og vandafvisende bukser med høj talje og komfortabel pasform. Mange lommer.

Uden for kr. 499,Medlemspris kr. 399,Med for kr. 699,Medlemspris kr. 559,Kite kikkert Toucan 8x42 og 10x42.

30 års garanti og reparationsloft på 1250,- kr.

Pris kr. 2.885,Medlemspris kr. 2.741,-

www.naturbutikken.dk - Vesterbrogade 138, Kbh

Moms/PSO/Afgift

139,58

Blanding af statslige afgifter.

Deriblandt moms og PSO. PSO er en afgift der blev indført midt i 90'erne for at sikre, at vindkraft kunne klare sig over for kulkraft på kommercielle vilkår. Vindkraft er dyrere at producere, derfor bidrager alle elforbrugere via PSO til at lukke prisgabet ned til kulkraft.

Denne afgift er i øvrigt firdoblet inden for de sidste to år, fordi CO2-kvoterne er faldet i pris og fordi vi producerer stadig mere vindkraft.

Grøn, grønnere, grønnest …

Det grønne el-valg Energiselskaber vil gerne sælge dig grønne elprodukter.

Men hvor grønne er de, og hvor meget gavner de klimaet?

Og er de ekstraprisen værd? Få svar på en ny hjemmeside fra Det Økologiske Råd. ord Jesper Andersen illustration ritzau anske elforbrugere kan frit vælge, hvor de helst vil købe deres el – og stadig flere gør det.

Ofte for at spare penge.

Men da store dele af elprisen alligevel består af afgifter til staten, er der ikke specielt store besparelser at komme efter.

Så i stedet for at spare nogle få ører per kWh, hvorfor så ikke vælge et elprodukt, der belaster kli-

10 |

Natur & Miljø

|

n r. 3 1

|

2 0 13

maet langt mindre? Indtil for nylig har udbuddet af grønne eller klimavenlige elprodukter ganske vist været lidt af en jungle, men nu giver Det Økologiske Råd forbrugerne en håndsrækning.

På hjemmesiden grøntelvalg.dk bliver grønne eller klimavenlige elprodukter inddelt i klasserne A, B, C og D. For hver klasse og hvert produkt får du en kort og præcis forklaring på, hvor stor

klimaeffekt de kan forventes at have.

A-klasse giver mere vedvarende energi Det Økologiske Råd finder kun to elprodukter gode nok til Aklassen. De koster hhv. 12 og 14 øre ekstra per kWh. For en gennemsnitlig familie svarer det til en månedlig ekstraudgift på 50 til 60 kroner. Disse penge inve-

Fakta | grøn el

Global Klimarelaterede ekstra- bidrag, der sendes videre til klimafonden - 12 øre.

12,00

Basispris Det er det selve strømmen koster.

Altså hvad SEAS-NVE opkræver.

31,98

Nettarif

Transport af energien frem til kundens bolig.

Ingen effekt CO2-neutral el, OK Sådan påvirker dit elforbrug klimaet For hver kWh el, vi danskere bruger, udledes der i gennemsnit 303 gram CO2 til atmosfæren. En gennemsnitlig familie, der bor i enfamiliehus, bruger cirka 5.200 kWh om året. Det svarer til en klimabelastning på cirka 1,5 tons CO2.

To regninger bliver snart til én Hvis du skifter til en elleverandør uden for din lokale region, får du to regninger i stedet for én. Den ene er for selve den el, du køber. Den anden er for transport af energien hen til din bolig. Mange forbrugere synes, to regninger er besværligt og fravælger derfor at skifte elselskab. Men til oktober 2014 bliver denne hindring fjernet. Så får du kun én regning – uanset om du køber din el hos dit regionale energiselskab eller ej.

Kan man få ren vindkraft i stikkontakterne?

Som det danske elforsyningsnet er bygget op i dag, kan du kun få en blanding af el fra både vedvarende og fossile energikilder. Derfor skal klimavenlige elprodukter virke på andre måder.

Her er ranglisten fra Det Økologiske Råd A-klassen GlobalEnergi, SEAS-NVE Ren Energi Plus, Natur-Energi B-klassen Klimastrøm, Nordjysk Elhandel Ren Energi Standard, Natur-Energi Klimavalg, Østkraft Forsyning Klima Flexibel, NRGi Vindstød, Vindstød C-klassen Vindstrøm-Tilvalg, TRE-FOR Energi D-klassen Klima-el, NOE Energi Ren Energi Basis, Natur-energi Vindstrøm, Nordjysk Elhandel LE Vind, Lokalenergi Vindstrøm, DONG IdeEL, Modstrøm

26,85

steres i ny vedvarende energi, så de som minimum fører til produktion af lige så meget vedvarende energi på sigt.

“GlobalEnergi fra energiselskabet SEAS-NVE er det mest miljøvenlige el-valg. Det er markedets eneste produkt, hvor de ekstra penge, man betaler for klimaeffekten, overføres til en uafhængig fond, der investerer dem i vedvarende energi. Det giver forbrugerne maksimal sikkerhed for, at pengene bliver anvendt som lovet i markedsføringen. DN har været med til at udvikle produktet, og vi er glade for topplaceringen på listen fra Det Økologiske Råd,” siger Christian Poll, miljøpolitisk medarbejder i DN. B, C eller D? Hvis du ikke ønsker at støtte den vedvarende energi direkte, kan du vælge et elprodukt i B-, C- eller D-klassen. Jo bedre klasse, du vælger, jo større er sandsynligheden for, at dit valg har en positiv effekt for klimaet og indirekte medvirker til at øge mængden af vedvarende energi.

11

Nat med mange af Danmarks dagsommerfugle 12 arter af dagsommerfugle er uddøde som faste beboere i det danske landskab. Denne spektakulære gruppe af insekter hører til blandt de hårdest ramte arter i et land, der generelt er et af de mest intensivt dyrkede i verden. Danmark levner for snævert livsrum til de kræsne specialister, mens generalisterne trives på få værtsplanter

merfuglene i Danmark accelererede dog særligt mærkbart efter 2.

Verdenskrig. Og den tog for alvor fart mod slutningen af 1960’erne og op gennem 1970’erne, da industrialiseringen af landbruget og skovbruget satte ind. ”Det er i høj grad de arter, der er knyttet til lysninger i skove, som er forsvundet. De uddøde danske dagsommerfugle er alle specialister, som er afhængige af bare en enkelt plante eller en faORD Jan Skriver & Peder Størup milie af værtsplanter. Hvis disse foto Peder størup & kristian Ø. Pedersen planter forsvinder, fjerner man hele grundlaget for den specialilere end hver ti- serede og nøje tilpassede sommerfugl,” siger bioloende af de knap gen Anne Eskildsen.

100 arter af Hun er i gang med et tre år langt ph.d.-projekt dagsommerfug- om danske dagsommerfugle og de ændringer, der er le, der i nyere sket på sommerfuglefronten i takt med de seneste tid er konsta- godt 100 års forandringer af vores kulturlandskab. teret i Danmark, er uddøde. Den dramatiske nedtur for de danske Skoven er et lukket land dagsommerfugle er sket løbende, ”Tilbagegangen har været ekstra dramatisk de seeller skulle vi sige flyvende, si- neste årtier. Siden begyndelsen af 1980’erne har vi den begyndelsen af 1900-tallet. mistet seks arter af dagsommerfugle, der alle er Udviklingen i retning af ringere knyttet til lyse skove og skovkanter med en varieret og ringere levevilkår for dagsom- flora. Siden begyndelsen af 1900-tallet er ni dag-

F

12 |

Natur & Miljø

|

n r. 3

|

2 0 13

tema | dagsommerfugle Markperlemorsommerfugl er meget vanskelig at kende fra skovperlemorsommerfuglen og klitperlemorsommerfuglen, hvis man kun ser den fra oversiden. Markperlemorsommerfuglen lever på ugødede arealer som enge og overdrev.

Ikke kun mennesker tager livet af sommerfuglene.

Krabbeedderkoppen har fra sit skjul under blåhattens blomsterkrone overrumplet en dukatsommerfugl.

sommerfuglearter, der alle er afhængige af lysninger i skove, døet ud. Nutidens produktionsskove er drænede, og deres lave vegetation er ensartet. Der er en fatal mangel på de lune såkaldte lysbrønde, der opstår i en naturskov, hvor vejr og vind vælter træer og skaber hul i en ellers tæt skov, så en række planter kan gro. Tidligere tiders fugtige enge i lavninger i skovene med et rigt blomsterflor er stort set væk, hvilket har været til voldsom skade for sommerfugle,” siger Anne Eskildsen.

Når skovens våde pletter bliver grøftet og drænet, og det brogede tæppe af blomster bliver trukket ud af skovene, så effektive skovningsmaskiner kan få forkørselsret, ja så bliver mange dagsommerfugle trukket med ud af skovbilledet. ”For de fleste dagsommerfugle fremstår størsteparten af de danske skove som en mur af træer, der ikke levner plads til blomster, hvor de kan søge deres føde af nektar og lægge deres æg på særligt udvalgte plantearter. Tidligere var der glidende overgange mellem skovenes træer og det åbne landskab, som stødte op til skovene. Her voksede en rigdom af planter. I dag er landskabet præget af lige linier og en skarpt optrukket front mellem tæt skov og dyrket landbrugsland med meget få plantearter,” siger biologen, hvis grundmateriale om Danmarks dagsommerfugle hviler på et fundament af registreringer og optegnelser fra cirka 1900 til 2012. ”Hvad angår viden og aktualitet bygger jeg videre på Michael Stoltzes atlas-projekt over danske dagsommerfugle, som han præsenterede i sin bog i 1990,” siger Anne Eskildsen.

Blues for blåfuglene Mens mange af skovenes kræsne specialister af dagsommerfugle er væk, har arterne i det åbne land overordnet set klaret sig bedre.

Der er dog blevet væsentligt færre individer i mange af bestandene, og alarmklokkerne ringer i høj grad højere og højere over flere af det åbne landskabs dagsommerfugle. I disse år balancerer en håndfuld arter af danske dagsommerfugle, der er knyttet til overdrev, hede og eng, på randen af udryddelse. Flere arter af blåfugle, perlemorsommerfugle og pletvinger ventes at komme i farezonen de kommende år. Specielt de arter af perlemorsommerfugle, som er højt specialiserede på arter i violfamilien, risikerer at flyve krisetider i møde, spår Anne Eskildsen. Det samme gør arter som isblåfugl, der har musevikke som værtsplante, og argusblå-

fugl, der lever på lyngplanter. En art som hedepletvingen fortæller på sin vis med sit eksempel historien om det åbne landskabs ringe forfatning set fra en sommerfugls synsvinkel. ”Hedepletvingen var engang almindelig og vidt udbredt i Danmark, men i dag findes der kun 8-10 små bestande i Nordjylland.

De lever adskilte, fordi landskabet er blevet fragmenteret, og det gør dem ekstra sårbare, fordi sommerfugle fra den ene lokale bestand næppe kan nå til den anden mange kilometer væk. Det betyder, at tilfældige begivenheder som en dårlig og våd sommer eller en ekstremt kold vinter, der får larverne til at bukke under, kan udrydde en lokal bestand.

Hedepletvingen er også en af de stærkt specialiserede arter. Den har djævelsbid som eneste værtsplante,” siger Anne Eskildsen, der påpeger, at mange af Danmarks indfødte sommerfuglearter ikke er særligt mobile.

Slåning af grøftekanter og landevejsrabatter er også til ugunst for sommerfuglene. Engang var der et mange tusinde kilometer

Isblåfugl. Hannen har en smuk isblåfarve på både over og underside, hunnen har til gengæld kraftigere orange pletter på undersien.

Man kan være heldig at se dem på blomsterrige enge og overdrev i juni, juli og august måned.

13

langt og næringsfattigt blomsterbed langs de danske veje, men det er stort set luget ud af landet. Får en rabat endelig lov til at vokse frit, så består den i reglen kun af ganske få plantearter sammenlignet med tidligere. Og det er dem, som kan tåle mosten af rigelig næring fra landbruget. Det er også et problem, at grøftekanter i reglen bliver slået i juni og juli, altså midt i blomstringssæsonen til skade for både blomster og bestøvere. Hvis flere grøftekanter blev slået om efteråret og plantematerialet derpå fjernet, ville der opstå mere næringsfattige og artsrige levesteder for dagsommerfugle og andre insekter, mener Anne Eskildsen.

Nyttige nælder for de få Mens specialisterne blandt Danmarks dagsommerfugle lider under monokultiveringen og industrilandbrugets brug af sprøjtegifte og gødningsstoffer, så trives en række arter, som ikke stiller de store specifikke krav til tilværelsen. Det er generalister, der ofte er knyttet til brændenælder og andre planter, som trives med mængder

14 |

Natur & Miljø

|

n r. 3

|

2 0 13

Tilbagegangen har været ekstra dramatisk de seneste årtier.

Siden begyndelsen af 1980’erne har vi mistet seks arter af dagsommerfugle

Sommerfuglelandskab. Et større areal med en kombination af skov og krat samt tørre og våde lysåbne næringsfattige levsteder er altafgørende for, at vores truede sommerfugle har en fremtid.

af gødning. Disse planter har i stigende grad overtaget den næringsfattige floras scene i det åbne land og har bogstaveligt talt skygget de arter ihjel, som ellers tager til takke med yderst beskedne vækstvilkår. Dermed tegner der sig en ond cirkel for mangfoldigheden, så de få almindelige arter bliver endnu mere almindelige, mens de sjældne bliver endnu mere sjældne. ”Dagsommerfugle som nældens takvinge og admiral, som er kendte af de fleste danskere, trives storartet med den ensidige plantevækst, som er en af følgevirkningerne af vores måde at forvalte landskabet på,” siger Anne Eskildsen. ”Vi har fået en helt ny art på den konto, nemlig nældesommerfuglen. Den var ukendt i Danmark for årtier siden, men i dag findes den almindeligt overalt,” siger biologen.

Men det ændrer ikke ved den kendsgerning, at vi har mistet mere, end vi har modtaget på dagsommerfuglenes konto. Og det gamle skovland Danmark tangerer det ugæstfri, hvis man er en sommerfugl.

tema | dagsommerfugle

Dem har vi måtte tage afsked med

lser.

Tak for de gode opl eve . glemt blive rig ald l I ska minde Æret vær e Jer es

Enghvidvinge, 200 4† Egesom merfugl, 1997† Perlemorrandøje, 1996† Slåensom merfugl, 1987† Mørk Pletvinge, 1982† Herorandøje, 1982†

Sva leha le, 1980† Skovhvidvinge, 1976† Poppelsommerfugl, 1961† Mnemosyne, 1961† Tern ingsommerfugl, 1960† Stor Ildfugl, 1955†

15

O R D &

f o t o p e d e r b . S t ø r u p

TOP

5 16 |

Natur & Miljø

|

n r. 3

|

2 0 13

DE almindelige

De almindelige sommerfugle stiller ikke særlige krav til levesteder, og de kan yngle på en lang række almindelige planter, eksempelvis græsser, brændenælder, køkkenhavens kålplanter og i havernes træer og buske. De planter, de lever på, nyder godt af landbrugets overskud af næringsstoffer, og arterne er derfor ikke truet i samme grad som mange af vores andre dagsommerfugle.

1 Lille Kålsommerfugl (Pieris rapae) Lille Kålsommerfugl er almindelig over hele landet og stiller ikke bestemte krav til levesteder. Den lever på kål og opfattes af nogle som et skadedyr. Den ses ofte i byerne og på stranden.

DE truede

Disse er ofte knyttet til en enkelt planteart, som vokser i næringsfattige og lysåbne naturområder. At der endnu er sommerfugle, der holder stand, skyldes, at deres levesteder er omfattet af Naturbeskyttelsesloven. Fire af de viste sommerfugle er rødlistevurderet som kritisk truet og tæt på at uddø.

1 Rødlig Perlemorsommerfugl (Boloria euphrosyne) Arten lever i skovlysninger. Er truet som følge af intensiv skovdrift og opdyrkning. Påvirkes negativt af næringsstoffer og manglende naturpleje. Kritisk truet.

DE uddøde

De uddøde sommerfugle er ofte knyttet til gammel lysåben natur beliggende op til enge, moser, heder og overdrev. De har brug for både skov, lysåben natur og særlige planter for at kunne overleve. De er lokalt stedbundne og rammes særligt hårdt af menneskeskabte indgreb. Det er ikke sandsynligt, at de vil kunne genindvandre fra vores nabolande.

1 Mnemosyne (Parnassius mnemosyne bang-haasi) Udøde i Danmark i 1961 som følge af, at lysåbne skovområder med græsnings- og stævningsskov forsvandt, og opdyrkning og tilplantning af enge og overdrev tog til.

tema | dagsommerfugle

2 Græsrandøje (Maniola jurtina)

3 Nældens Takvinge (Aglais urticae)

4 Dagpåfugleøje (Aglais io)

5 Grønåret Kålsommerfugl (Pieris napi)

Græsrandøje er nok Danmarks almindeligste sommerfugl. Den træffes overalt, hvor der er lysåbne lokaliteter med græs. Larven trives i områder med mange næringsstoffer.

Nældens Takvinge er Danmarks nationalsommerfugl og er almindelig over hele landet. Den trives i områder med næringsdominerende planter som agertidsel og brændenælder.

Dagpåfugleøje er nok den mest kendte og smukkeste af vores dagsommerfugle. Meget almindelig. Ses i haven, hvor den yngler på brændenælder. Så længe de er der, er der dagpåfugleøjer.

Grønåret Kålsommerfugl flyver over hele landet i fire generationer. Yngler på vilde korsblomster som løgkarse, engkarse, vandkarse og vejsennep. Den kan tit ses i havens blomster.

2 Sortplettet Blåfugl (Maculinea arion)

3 Hedepletvinge (Euphydryas aurinia)

4 Sortbrun Blåfugl (Aricia artaxerxes)

5 Engperlemorsommerfugl (Brenthis ino)

Kunne tidligere ses i alle landsdele, men findes nu kun på Høvblege på Møn. Er truet som følge af næringsstoffer og forkert naturpleje, f. eks fåregræsning.

Arten er rødlistet som kritisk truet.

Findes nu kun på få lokaliteter i Nordjylland. Er truet af opdyrkning, gødskning og sprøjtning. Tilbagegangen er muligvis stoppet som følge af målrettet naturpleje, men den er fortsat kritisk truet.

Sommerfuglen kan nu desværre kun opleves i klitterne i Nordøstjylland. Arten er truet af tilgroning af dens levesteder, overgræsning og bebyggelse. Arten er rødlistet som kritisk truet.

Har tidligere været udbredt i enge og moser. Er antageligvis uddød i Jylland og findes kun lokalt på Fyn og Sjælland. Truet af hård afgræsning, tilgroning og opdyrkning.

Rødlistet.

2 Slåensommerfugl (Satyrium pruni)

3 Mørk Pletvinge (Melitaea diamina)

4 Herorandøje (Coenonympha hero)

5 Perlemorrandøje (Coenonympha arcania)

Er ikke set siden 1987. Var knyttet til varme sydvendte slåenkrat og skovlysninger. Forsvandt som følge af tilgroning af dens levesteder samt intensiv skov- og landbrugsdrift.

Uddøde i 1982 som følge af tilgroning, dræning og opdyrkning af enge og moser. Dens larver lever på baldrian. Den er nu blevet genindført af Allerød kommune i Juni 2013.

Blev sidst set i 1982. Den levede spredt på Sjælland i skovlysninger, skovenge og langs grøfter i skove. Den udøde antageligvis som følge af sprøjtning og tilplantning af dens levesteder.

Uddøde omkring 1996. Arten er knyttet til skovlysninger i egekrat, hvor larven lever på flitteraks.

Som følge af tilgroning og ændret skovdrift har arten ikke kunnet overleve i Danmark.

17

Dagsommerfugle som indikator for naturtilstanden Sommerfugle er ikke kun Sammenhængende natur smukke repræsentanter for De truede og sjældne sommerfugle er vores natur, men er også gode knyttet til levesteder med natur af høj kvalitet, men disse ligger ofte isoleret pejlemærker for vores naturs og fragmenteret, og selv for en flyvende tilstand. Og da Danmarks natur sommerfugl kan få kilometer intensivt er en af Europas mest trængte, dyrket mark eller tæt løv- og nåleskov være en uoverkommelig opgave. Derfor begynder det for alvor at er det væsentligt at få skabt sammenpåvirke vores dagsommerfugle i hæng i naturen mellem de isolerede bestande. Det vil kræve, at landbrugsnegativ retning. jord tages ud af drift, og at der skabes ORD & foto Peder Størup

S

iden 1950 er 12 af vores hjemmehørende dagsommerfugle uddøde og findes nu kun for enden af en nål i museernes samlinger. Især de specialiserede arter, som er knyttet til en enkelt plante eller særlige lokaliteter med optimale livsbetingelser, trues af urbanisering og den intensive skov- og landbrugsdrift, der trænger naturen tilbage i areal og kvalitet.

Senest har det Europæiske Miljøagentur i en ny rapport dokumenteret, at bestanden af sommerfugle i Europa er halveret de seneste to årtier.

I Danmark har udviklingen betydet, at unikke arter som svalehale, enghvidvinge, egesommerfugl, perlemorrandøje, slåensommerfugl, mørk pletvinge, skovhvidvinge, poppelsommerfugl, terningsommerfugl og stor ildfugl nu ikke længere findes i landet.

18 |

Natur & Miljø

|

n r. 3

|

2 0 13

Fakta I Danmark har der været cirka 75 fastboende sommerfuglearter, og af dem er 12 uddøde efter 1950. I alt er der fundet ca. 98 forskellige dagsommerfuglearter, en del af disse kan dog ikke overleve den danske vinter.

Nogle er almindelige trækgæster, andre mere sjældne, og så er der en række tilfældige fund.

korridorer i skoven. Det vil også være nødvendigt med pleje og forvaltningsplaner, som er målrettet sommerfuglene. Mange sommerfugle tåler ikke dramatiske ændringer af deres levesteder, og forkert naturpleje med for eksempel hård afgræsning med får, kan udrydde lokale bestande.

Sådan kan man vende udviklingen Politikerne bør iværksætte en effektiv beskyttelse af sommerfuglene og deres levesteder. Som det er i dag, kan nok så mange sjældne sommerfugle ikke føre til en beskyttelse af deres levesteder, hvis planterne og størrelsen på arealet ikke lever op til Naturbeskyttelseslovens krav. Vigtige levesteder som krat, skov og skovlysninger er ikke beskyttede. Det har ramt sommerfugle knyttet til skovlysninger, græsningsskov, stævningskov og urørt skov hårdt, og denne gruppe er ramt af den største uddøen. Da dagsommerfugle tilhører en afgrænset og overskuelig gruppe og samtidig er stærke indikatorer på natur af kvalitet, bør alene deres tilstedeværelse kunne føre til en beskyttelse af de biotoper, hvor Naturbeskyttelseslovens nuværende bestemmelser ikke rækker.

Peder Størup fra www.naturbeskyttelse.dk er fortørnet over situationen: At så mange arter fra en så lille artsgruppe er gået tabt, burde have fået politikerne op af stolene og ført til en ordentlig beskyttelse af sommerfuglene og deres levesteder.

Vores behandling af naturen er ikke blevet bedre, og en lang række andre arter evner kun lige at holde stand. For eksempel har skovsommerfuglen, rødlig perlemorsommerfugl, nu kun få isolerede bestande tilbage på Midtsjælland og Lolland-Falster til trods for, at den tidligere kunne træffes i løvskove over hele landet. I Nordsjælland forsvandt den i starten af 90erne, på Fyn i 2003 og i Jylland i 2005. Tilbagegangen er så markant, at arten risikerer at uddø inden for en kort årrække. I kølvandet på rødlig perlemorsommerfugl ligger arter som sortplettet blåfugl, hedepletvinge, sortbrun blåfugl, engperlemorsommerfugl, engblåfugl, ensianblåfugl, sortplettet bredpande med flere. Kendetegnet for dem er, at de gennem århundreder har tilpasset sig biotoper, som tidligere var udbredte, men i dag er forsvundet.

tema | dagsommerfugle

... de kan ikke flytte sig i takt med, at levestederne forandrer sig. Derfor er der brug for en særlig indsats ...

Specialister versus generalister Sortplettet blåfugl er en af de ”krukkede” arter, som ikke vil lade sig nøjes med et stor buket blomster fra haven. Hvis ikke der er bare pletter i vegetationen, og dens foderplanter merian og timian ikke vokser på lokaliteten, er den smuttet.

Den kræver, at myrearten myrmica sabuleti opfostrer dens larver i 10 måneder, og det til trods for, at myren må finde sig i, at sommerfuglelarven spiser løs af myrens egne larver.

Arten kunne tidligere træffes spredt i det meste af landet. I dag findes den kun på èn lokalitet – Høvblege på Møn. Det er en af de få sommerfugle, som er fredet i Danmark, men det batter ikke meget at frede en sommerfugleart, hvis ikke man samtidig sikrer sig, at dens levesteder har en størrelse og udbredelse, der kan understøtte dens eksistens.

Et af de væsentligste problemer for vores sommerfugle i dag er, at deres levesteder forsvinder, til veje, byggeri og intensivt land- og skovbrug. Levesteder påvirkes negativt af næringsstoffer og sprøjtegift fra landbruget, hvilket forandrer vegetationen og fjerner sommerfuglenes livs- og fødegrundlag.

Også blandt de almindelige arter er der tilbagegang. Det gælder klitperlemorsommerfugl og dens lidt sjældnere fætter markperleKlimaforandringerne mor, som kan træffes på blomsterrige Klimaets påvirkning rammer sommerfugle overdrev. Tilbagegangen skyldes, hurtigere end andre arter, fordi de ofte er at disse sommerfugle har brug for specialister med korte livscyklusser, og violarter og nektar fra blomsterne for deres levesteder er så få, at de ikke kan flytte at kunne yngle. Men som følge af den sig i takt med, at levestederne forandrer sig. unaturligt høje næringsstofbelastning Derfor er der brug for en særlig indsats i af naturen og mangel på moderat forhold til andre og mere robuste arter som afgræsning skygges violerne væk, og fugle og pattedyr, der lettere kan bevæge sig i takt med forandringerne. med dem forsvinder sommerfuglene.

i kan se, at selv om den lysåbne natur er beskyttet af Naturbeskyttelsesloven, og selvom Habitatdirektivet beskytter de bedste naturområder inde i habitatområderne, er der ingen effektiv beskyttelse mod fældning af gamle træer, afvanding af vådområder, ophør af græsning eller næringsstoffer, der udvaskes til vådområder eller falder ned fra luften. Det giver store problemer med hugst af gamle træer, fjernelse af dødt ved og tilgroning af skovlysninger, enge, overdrev og kystskrænter og fører til, at nøjsomhedsplanter, sommerfugle, bier og biller bukker under. Oveni disse problemer kommer den generelle forarmelse og intensiverede drift af ekstensive landbrugsarealer og ganske små naturområder i kulturlandskabet og fragmenteringen af sårbare dyr og planter på levesteder som er så små, at arterne er dømt til undergang.”

“V

Rasmus Ejrnæs Seniorforsker og projektleder

19

Mink versus svane På en fugtig morgen er jeg ude for at teste et nyt objektiv. Højlydt plasken vækker min nysgerighed. En svane med hovedet under vand forsøger at frigøre sig fra noget. Sidder den fast? Svanen slår vildt med vingerne over halsen. Den forsøger at komme

20 |

Natur & o gM Mi il lj jøø

| | nnr.r. 35 | | 22001131

af med – en mink. Minken havde bidt sig fast og boret tænderne dybt ind i svanehalsen. I næsten 5 minutter fortsætter kampen, hvorefter minken mister taget.

Men den har ikke givet op og indleder et nyt angreb. Men nu er svanen bedre forberedt og løfter

sin højre vinge højt og pander i bogstaveligste forstand minken en på siden af hovedet. Slaget chokerer minken, som tager flugten.

Tekst og foto Daniel Andersson

billedgalleriet |

Efteråret er over naturen Efteråret kan give mange smukke motiver med alle farver på træløvet. Hvem har ikke stået under en bøg kikket op gennem det efterårsfarvede løv med solen skinnende igennem løvet.

Kikker man i stedet ned, åbner der sig en anden spændende og farverig verden. Kikker man efter svampe, og ikke kun spisesvampe som kanteral, karl johan og andre rørhatte, er der masser

af farverige svampe, også de små svampe kan give smukke motiver, ofte gælder det dog om at komme helt ned på maven samt have et fast underlag til kameraet. Der er ikke meget lys at arbejde med i den halvmørke skovbund.

Her er det gulstokket huesvamp, der er foreviget.

Tekst og foto Ebbe Kristensen

Send dit billede til Billedgalleriet og vind 1.000 kroner.

Ligger du inde med et flot billede fra Danmarks natur, så send billedet på en cd til Danmarks Naturfredningsforening, mrk. Billedgalleriet, Masnedø­g ade 20, 2100 København Ø.

Du kan også vedhæfte det i en mail sendt til kop@dn.dk. Skriv også en billedtekst

på cirka 100-150 ord. Billedet skal som minimum være seks megapixel.

Deadline for indsendelse af billeder til næste nummer er den 1. oktober. Bladet udkommer den 15. november. Billeder bragt i Natur & Miljø præmieres med 1.000 kroner.

21

Leif Madsen viser os, hvad vi smadrer ord Lea Holtze foto territorium

22 |

Natur & Miljø

|

n r. 3 1

|

2013 2

interview | leif madsen

23

I mere end 30 år har kunstneren Leif Madsen ført naturen fra sin palet ned på papir for at åbne publikums øjne for naturens skønhed.

Alligevel står det mere end sløjt til med vores behandling af den, mener han

øjet rækker.

Og den unge kunstner havde småtravlt. For det var nødvendigt at male naturen, før det var for sent, vurderede han.

Naturens skatkammer Adskillige årtier senere er anemonebeklædte skovbunde, bugnende staudebede og hyldetræer i blomst fortsat nogle af kunstmalerens foretrukne motiver. Hans værker har i årenes løb kunnet ses på blandt andet Ny Carlsberg Glyptotek, Sorø Kunstmuseum og Gallerie Asbæk. Motiver af truede blomster er blevet til frimærker på breve og kort. Siden 2002 har han udstillet med kunstnergruppen Corner på Sophienholm. Og til november vil man kunne se hans værker udstillet i Kulturarkaden i Vordingborg. et er 1969. Kunstneren Leif Madsen og hans kompagnon Peter Severin ligger på græsset ved Konferencecentret Højstrupgård i Helsingør og spiser frokost, mens de med stolthed betragter det kunstværk, der er ved tage form – et springvand udsmykket som en skovbund ved forårstid beklædt med svampe, træer og blomster i glas. Leif Madsen plukker en bellis i græsset og indser da, at kunstværket i sammenligning med den ægte natur blegner fuldstændig. ”Dér gik det op for mig, hvor fantastisk naturen virkelig er.

Og efter den oplevelse begyndte jeg at gå ud i den med mit atelier på ryggen,” fortæller Leif Madsen og peger ud over det fede sydsjællandske landskab, der bugter sig fra kunstnerens have, og så langt

24 |

Natur & Miljø

|

n r. 3

|

2013

Skønt den nu 70-årige Leif Madsens lidt flade dialekt endnu bærer tydeligt præg af hans københavnske oprindelse, er der ingen tvivl om, at det er ude i naturen, han har hjemme. Siden barnsben har han været optaget af at gå på opdagelse i naturen for at finde dens skatte. Dengang på Vestvolden. I dag i skov og ved strand.

Og som dreng blev han lige så begejstret for at finde vilde skovjordbær, som det i dag kan gibbe i ham ved synet af den sjældne røde skovlilje. ”Naturen er spændende at gå på opdagelse i. Det er det, jeg gør, når jeg maler den. Det er med til at fastholde min koncentration i timevis. Ellers ville jeg føle trang til at bevæge mig rundt, men med mine bevægelser ville jeg også påvirke omgivelserne. Få dyr til at bevæge sig eller træde ting ned.

interview | leif madsen ner, der har en anden bevidsthed og ikke mindst selvbevidsthed, end hans egen havde. Men om det er nok til at hamle op med de økonomiske interesser, der for ham at se gennemsyrer samfundet og bekriger naturen, er mere tvivlsomt. ”Vi forbruger og forbrænder vores ressourcer som aldrig før. Vi har altid kæmpet mod naturen, og nu har vi efterhånden vundet. Nu bliver det så os selv, vi skal kæmpe imod. Imod vores egen grådighed. Og det er sådan set derfor, jeg maler naturen – for at vise, hvad det er, vi smadrer,” forklarer Leif Madsen.

At tale med naturen Det er det, der har motiveret Leif Madsen til at tilbringe timer ved det vilde hyldehegn og nær skovens bund i det fredede naturom-

Når man sidder stille, bliver man i stedet ét med naturen, og så begynder den for alvor at udfolde sig,” siger Leif Madsen med et filosofisk blik frem for sig og fortsætter tankestrømmen: ”Men den er selvfølgelig mere end det. Den er jo grundlaget for hele vores liv.”

Kunst i oprør Det var den erkendelse, Leif Madsen på sin vis fik blik for, da han tog nærkontakt til en bellis tilbage i 69. En tid med masser af flower power, og hvor den politiske og ikke mindst spirituelle bevidsthed vandt indpas blandt unge som Leif Madsen. Der lød et klart ”nej tak” til atomkraft og talen om truslerne mod naturen blev højere og højere. Derfor lå det allerede dengang Leif Madsen på sinde at vise naturens skønhed til sit publikum for på den måde at få det til at værne om den. ”Men lige siden da har vi for mig at se fortsat truet os selv ved at save den gren over, vi sidder på.

Naturen er vores livsgrundlag.

Vores tilgang til mad og sans for skønhed har rødder i naturen, og hvis vi ødelægger den, ødelægger vi vores mulighed for overlevelse.

Det er vi altså kraftigt i gang med nu,” siger Leif Madsen og refererer til truede fiskearter, forurenede jorde og fældede skovarealer. ”Hvis der ikke sker et skred i vores bevidsthed, så tror jeg, at planeten vil ligge øde om relativt få år,” konstaterer han.

Viljen til forandring er dog at spore, mener Leif Madsen. Ikke mindst blandt de yngre generatio-

Det hjælper ikke at advare folk. Men hvis mennesker i stedet får mere kærlighed til naturen, tror jeg, de vil passe bedre på den

25

råde ved Præstø, siden han flyttede hertil fra en to-værelselejlighed på Vesterbro i København med hustru og to børn for 36 år siden.

Her har han afbilledet naturens skønhed i alle malerpalettens farver på naturtro vis, hvilket har gjort ham til en af vor tids mest markante naturmalere i ordets bogstaveligste forstand.

Og i modsætning til andre naturmalere tager Leif Madsen ikke fotografier eller skitser af en valmuebeklædte brakmark, et blomstrende tjørnekrat eller af nyudsprungne bøgeblade med hjem i sit atelier. Han tager i stedet sit staffeli, sin skammel og sin malerkasse på ryggen og dermed hele atelieret med ud i naturen. ”Når jeg maler i naturen, oplever jeg, at jeg har en korrespondance med det, jeg arbejder med.

Ligesom hvis jeg skulle portrættere et menneske – der ville en eller anden form for energiudveksling også være nødvendig, hvis det skulle blive godt. Det samme med blomsterne. Pludselig står de helt klare og tydelige foran mig, og jeg oplever, hvordan de er væsner med deres eget liv og livsberettigelse som mig. Det er det, jeg forsøger at skildre,” forklarer Leif Madsen.

Når maleren derimod laver sine skulpturer, er metoden en anden.

Da bruger han årets kolde måneder på at finde alt fra kogler til knogler i naturen, som han tager med hjem og gennem forskellige processer omdanner til trolde og feer i stål og bronze. ”Men når jeg direkte maler, hvad jeg ser, opnår jeg en meget levende arbejdsform. Til gengæld er jeg af-

26 |

Natur & Miljø

|

n r. 3

|

2013

OM LEIF MADSEN

Den autodidakte kunstner Leif Madsen blev født i juni 1943 på Frederiksberg og voksede siden op i Valby og Hvidovre.

Han søgte som ung om optagelse på Arkitektskolen i København uden held og tog i stedet på Krogerup Højskole, hvor han lærte at lave grafik.

Siden blev han optaget af maleri og akvarel og blev blandt andet en del af kunstnergruppen Passepartout. Han er i årenes løb gået fra abstrakte landskaber over billeder af universet til det hyperrealistiske maleri af naturen.

Siden 2002 har han været en del af kunstnergruppen Corner, der hvert år udstiller på Sophienholm. Til november vil man desuden kunne se Leif Madsens værker udstillet i Kulturarkaden i Vordingborg.

Leif Madsen bor sammen med hustruen Anette i et fredet område ved Præstø.

Sammen har de to børn .

hængig af vejret og har kun den tid til at male et motiv, som naturen giver mig. Nogle blomster står jo kun en enkelt dag, og så skal jeg helst være færdig på en dag. Men det er en meget tilfredsstillende måde for mig at arbejde på,” siger Leif Madsen.

Skaber af kærlighed Til trods for al den glæde, Leif Madsens kunstneriske virke bringer ham, lægger hans ansigt sig alligevel i mere alvorlige folder, da han fortsætter. ”Derfor bedrøver det mig at se, hvad man gør ved naturen i dag.

Og jeg er bekymret for fremtiden,

for hvor skal oprøret komme fra?” spørger han og lader svaret vente på sig som i forventning om, at enten undertegnede eller skovfolket i bronze, der er udstillet i vandløbet bag os, byder ind. ”Jeg kan ikke selv svare på det, men det må jo nødvendigvis komme fra os selv. Det virker på mig, som om det for mange har stor værdi at tjene mange penge, så de kan købe sig til kortvarig lykke. Men så længe det er vores formål, vil jeg mene, det går den forkerte vej med menneskeheden. Vi stræber selvfølgelig alle efter det lykkelige liv, men det bør i så fald være ud fra nogle andre værdier,” siger Leif Madsen.

Leif Madsen selv tror på reinkarnation, hvilket motiverer ham til at bidrage til at skabe en verden, som han selv har lyst til at vende tilbage til. ”Jeg kender ikke løsningen på naturens udfordringer, men jeg prøver gennem mine billeder at skabe en større kærlighed til naturen. Det hjælper ikke at advare folk. Men hvis mennesker i stedet får mere kærlighed til naturen, tror jeg, de vil passe bedre på den.”

1

2

27

Havets måger på de vilde vover

Den danske bestand af sildemåger er fordoblet i løbet af to årtier. Den store måge breder sig fra de traditionelle kolonier i Kattegat vestpå i landet, og sydfra rykker flere sildemåger nordpå til Vadehavet og op gennem Sønderjylland. Den ellers så klassiske marine måge er gået i land flere steder, for naturen og landskabet ændrer sig, og sildemågen tilpasser sig ord jan skriver foto JAN SKRIVER, Naturepl.com 28 |

Natur & Miljø

|

n r. 3

|

2 0 13

naturportræt | sildemågen Sildemågen blev første gang konstateret som dansk ynglefugl i 1925, og i 1940’erne og 1950’erne gik bestanden frem

åger er grimme, og de lugter, for de stikker deres næb i alt mellem himmel og jord, sagde han.

Han var landkrabbe. ”Så har du vist aldrig set en sildemåge i sommertøj. Det kan godt være, at den stikker sit stærke næb i meget mellem himmel og hav, men grim og frastødende, dét er den på ingen måde,” svarede jeg som fortaler for sammenslutningen af søulke med hang til havmåger. ”Se en sildemåge i øjnene, og du vil opdage, at gamle måger er æstetiske.”

Sildemågen er sirligt designet og fra naturens hånd appetitligt ren i sin hvide dragt med den mørke kappe. Og den har gule ben så fine og stramtsiddende, at man skulle tro, mågen var trukket i moderigtige gummistøvler.

M

til cirka 1.500 par, hvorpå den faldt en smule igen.

Siden begyndelsen af 1990’erne er antallet af ynglende danske sildemåger vokset til 5.000 par.

Den smukke måge kunne sagtens være et forbillede for Jonathan Livingston Havmåge, der elskede at flyve og føle sig fri over vilde vover.

For sildemågen er en fuldblods trækfugl med marine tendenser, og det er den mest berejste af alle de store måger i Danmark. Årets gang for en måge Midt i marts stempler den ind til en ny ynglesæson i de danske kystfuglekolonier.

Inden oktober er omme, har næ-

29

sten alle forladt os.

Hvor mange svartbage og sølvmåger har en tendens til at være hjemmefødninger, der i vinterhalvåret sjældent flyver mange hundreder kilometer væk fra deres ynglepladser, så er sildemågen programmeret til i løbet af efteråret at sætte sin kurs tusinder af kilometer mod syd for at nå vinterkvarterer i de tropiske dele af Afrika.

Syd for Sahara søger dansk klækkede sildemåger føde i floddeltaer, mangrover eller langs kysterne.

Ligesom terner, der er afhængige af at kunne styrtdykke efter fisk i overfladen, må også sildemågen følge med lyset og opsøge de vande, hvor fiskeføden er rigeligst og til at få fat i.

Sildemågen er dog ikke nogen kostforagter, og ligesom dens nære slægtninge er den altædende, om end alt godt fra havet er den primære fødekilde for mange sildemåger.

Den store måge er i stand til at tilbagelægge store afstande på kort tid. Det er dokumenteret i kraft af en dansk sildemåge fra Østersøens bestand. I videnskabens tjeneste var den forsynet med en radiosender, som kunne spores fra satellit.

Den himmelske forbindelse afslørede, at mågen i løbet af bare tre et halvt døgn fløj fra Nilens munding i Middelhavet til Victoriasøen i hjertet af Afrika. Det var en strækning på godt 3.600 kilometer. Østersøens få sildemåger trækker over Centraleuropa til Middelhavet, hvor nogle overvintrer, mens andre drager videre ved at følge Nilen til de store søer i Østafrikas Rift Valley.

De fleste øvrige danske sildemåger tager Nordsøens og Atlanterhavets kystrute til Den iberiske Halvø, hvor nogle bliver, mens andre flyver videre til Vestafrika.

Jorden rundt utallige på et liv En sildemåge fra Kattegat vil sandsynligvis snildt have 10-15.000 kilometer stående på sin årlige rejsekonto frem og tilbage mellem Afrika og Anholt for eksempel.

Herude på øen midt i Kattegat blev der i august 2004 fundet en død sildemåge, der bar en ring med

30 |

Natur & Miljø

|

n r. 3

|

2 0 13

Social fugl Sildemågen er som alle andre kolonirugende kystfugle afhængig af yngleøer, der er fri for rovdyr som ræve, mink og mårhunde.

De unge, mørke sildemåger, der er klækket i juni, forlader ofte først i løbet af august deres redeområder, og flyver med forældrene ud til kysterne, hvor de kan ses i tusindtallige blandede mågeflokke.

et genkendeligt nummer.

Det viste sig, at mågen som ung i en rede på Anholt var blevet ringmærket en julidag i 1973.

Da ringen sluttede, og mågen endte sine mange dage på den fædrene ø, var den altså mere end 31 år gammel. Sildemågernes danske Metusalem har sandsynligvis fløjet op imod 400.000 kilometer i sine 31 år. Det er rundt regnet som en flyvetur fra Jorden til Månen.

På den baggrund synes rygtet om, at frisk havluft er sundt, at holde stik.

Ringmærkning har også afsløret, at trækfugle som sildemåger er i stand til at bringe souvenirs i form af fremmede arter med sig hjem fra deres varme vinterkvarterer.

Sildemåger fra Finland og Nordnorge, der var ringmærket med farvede ringe af plastik, havde rurer, små krebsdyr, siddende på deres farveringe, da de returnerede til Skandinavien fra Afrika.

De tropiske krebsdyr, som havde fæstnet sig på mågernes plastikringe, blev artsbestemt af fagfolk, der kunne fortælle, at disse rurer findes i faste bestande i Vestafrika og i Middelhavet ud for Syditalien.

På den måde var sildemåger også med til at demonstrere, hvordan vandfugle er i stand til for eksempel at transportere fiskeæg, vandinsekter og snegle fra et levested til et andet og på den måde bane vejen for arters kolonisering af nye områder.

Talent for tilpasning At de tropiske rurer så næppe har kunnet klare en rejse fra Afrika og via sildemåger foretage en omstigning til de kolde, salte skandinaviske vande, er en anden sag.

At naturen aldrig står stille, men er dynamisk, så mange fugle må tilpasse sig nye levevilkår, er sildemågen et flyvende eksempel på.

For få årtier siden var det udelukkende ud i det blå med sildemågen, for den var ubetinget havets måge. De senere år er det også blevet ud i det grønne med sildemågen, for den marine måge er i stigende grad på landgang både som ynglefugl og spisende gæst i kulturlandskabet.

De senere år er der i Danmark fundet ynglende sildemåger ved ferskvand inde i landet, hvor den tidligere udelukkede slog sig ned på øer i det marine miljø.

Og den brogede måge med de gule ben søger i stigende grad føde i landbrugslandet, enten det sker om foråret på nyspirede kornmarker eller senere på nyslåede græsarealer eller majsmarker.

I Danmarks største koloni af sildemåger på øen Langli i Ho Bugt ved Esbjerg er det konstateret, at sildemågerne i perioder æder mange oldenborrer og regnorme, som de må finde inde i landet. Fiskegourmeten kan tilsyneladende skifte kost og konvertere til alt godt fra landbrugets rigelige bord.

Det er ikke kun i Danmark, at sildemågen er i fremgang og i dis-

naturportræt | sildemågen

... søger føde på dyrkede marker. Det var ukendt for få årtier siden.

se år udvider sit livsrum og menukort. Arten ekspanderer i alle landene omkring Nordsøen, og der er flere eksempler på sildemåger, der yngler langt fra havet. ”I Norge er det et kendt fænomen, at sildemåger kan yngle ved søer i indlandet, hvor de søger føde på landbrugets marker,” siger Thomas Bregnballe, der er seniorforsker på Institut for Bioscience, Aarhus Universitet.

Foretrækker tropperne til vinter ”I Danmark lader det til, at sildemågen er trådt over en tærskel og har opdaget helt nye fødekilder, hvilket generelt har givet arten et større spillerum i vores landskab.

Det er i stil med den ændring i ad-

færd og fødesøgningsmønstre, som vi har set hos flere arter af gæs, blandt andet bramgåsen og den lysbugede knortegås, der nu om dage søger føde på dyrkede marker. Det var ukendt for få årtier siden,” siger Thomas Bregnballe.

Sildemågen er i reglen den sidste af sæsonens ynglende kystfugle, der bryder op fra sine kolonier og trækker ud til kysterne for at flokkes.

I løbet af efteråret vil flokkene gradvist og i etaper sætte sig i bevægelse og trække mod troperne.

Det kan godt være, at Jonathan Livingston Havmåge har fået en tilbøjelighed til at søge landlov, men de vilde vover er nu engang sildemågens sande domæne.

Via de store kolonier i Kattegat og Vadehavsregionen har sildemågen bredt sig, så den i disse år yngler i de fleste danske landsdele. Øen Langli i Ho Bugt ved Esbjerg huser sammen med Hirsholmene i Kattegat, holmene i Nibe Bredning i Limfjorden vest for Aalborg, Anholt i Kattegat og Klægbanken i Ringkøbing Fjord de største kolonier af sildemåger i Danmark. Arkæologer har i sommeren 2013 ved Nakskov på Lolland fundet et skelet fra en næsten 15.000 år gammel måge, der kan være en sildemåge.

31

Bær i alle farver orD Johanne S. Bjørndahl & Julie A. Swane foto Lars ranek

D

et er høsttid, og der er bær alle vegne. Når der er tale om vilde eller forvildede bær, kan smagen variere meget voldsomt. Smag derfor på din frugt, inden du fylder kurven.

Syltning er den klassiske måde at gemme frugt på. Derfor er der desseret på menuen, og høsten er fra planter, du primært finder, hvor naturen viser tænder.

De sarte havtorn Havtorn breder sig kraftigt i disse år, så måske er det på sin plads at naturpleje og høst kan gå hånd i hånd. Det er nemlig tæt på umuligt at plukke bærrene af, uden de smatter helt ud. Derfor klipper man, med tanke for plantens helhed, grenene med de tætsiddende orange bær af. Læg grenene i fryseren et par dage og tag dem ud og bank bærrene af i en pose eller en spand, mens de er stivfrosne.

Spis endelig hyben Hyben er vældig udbredt og som havtorn rig på C-vitaminer. Den er meget udbredt langs kysterne og i sommerhusområder. At rense hyben er godt at gøre udendørs og med tålmodighed. Pluk bærrene, mens de er faste i kødet, det giver det bedste reslultat.

De sure slåen Slåen er et sort bær med blådugget overflade, der vokser på tornede buske i skovbryn og overdrev.

Rå er de så sure og sammensnerpende, at de nærmest er umulige at smage på. Det er vigtigt, at de kommer en tur i fryseren, inden du bruger dem. Når de koges til saft eller kompot, kan man tydeligt smage dens slægtskab med kirsebær.

32 |

Natur og Miljø

|

n r. 3

|

2013

MUFFINS m. HYBEN 150 g smør 1/2 dl vand 4 æg Korn af 1/2 vaniljestang 3 dl sukker Ca. 2 dl hybenmarmelade 225 g mel 1 1/2 tsk bagepulver Glasur Flormelis rørt med havtornsaft Smelt smørret i vandet ved svag varme.

Pisk æg, sukker og vaniljekorn, til det er skummende og lyst. Vend hybenmarmeladen i æggemassen. Bland mel og bagepulver i en skål og vend det i ægge-hybenmassen. Bland til sidst det smeltede smør i lidt efter lidt. Fordel dejen i muffin-forme.

Lad hver form være 2/3 fyldt. Bag dem ved 175° C i en forvarmet ovn i ca. 15 min. Lad dine muffins køle af på en bagerist, inden du kommer glasur på.

SLÅENKOMPOT 200 g rensede og nedfrosne slåenbær 200 ml vand 150 g sukker Bring vandet i kog, tilsæt 50 g sukker, og lad det opløses. Kom slåenbærrene i, og lad det simre, til bærrene brister. Tag gryden af varmen og si saften fra. Mos ikke bærrene, da kompotten så kan blive bitter, men frigør forsigtigt bærkødet fra stenene. Kom bærkødet tilbage i saften, og bring det i kog med resten af sukkeret, og lad kompotten småkoge i ca. 15 minutter, til saften er kogt lidt ind. Kom på rensede skoldede sylteglas.

BONDEPIGE m.

‘SLÅEN’SLØR’ Æblemos af 1 kg. æbler Kagerasp: 25 g rasp 50 g hasselnødder Lidt salt 2 spsk smør 50 g rørsukker

Hak nødderne. Smelt smørret ved middel varme. Tilsæt sukker, rasp og hakkede hasselnødder. Skru ned, hvis det bliver for varmt, det må ikke ryge. Når det er jævnt ristet, tages det af varmen og bruges, når det er kølet af.

Flødeskum: ½ liter piskefløde Lidt sukker efter smag 1 vaniljestang Pisk fløden let til en flødeskum.

Tilsæt sukker og vanilje. Æblekagen: Portionsanrettes i glas (ca. 6 portioner). Læg i hvert glas et lag afkølet æblemos, et lag slåenkompot, strø med rasp, gentag lagene et par gange og slut af med en stor klat flødeskum.

Nyd et glas Cava med lidt havtornsaft i til herlighederne.

spis naturen |

HAVTORNESAFT 100 gr havtorn 50 gr rørsukker 1/2 l vand

Hæld vand og sukker i en gryde og bring det i kog. Tag det af varmen, så snart det koger, og hæld de rensede havtornebær i. Blend godt med en stavblender. Si kernerne fra den varme saft og hæld den på rene skoldede flasker.

Hvem er vi?

Johanne S. Bjørndahl og Julie A. Swane arbejder med at sanke spiselige planter og udvikle opskrifter til vild hverdagsmad. De har sammen udgivet kogebogen, Mad med Gran. Se mere på www.vingefang.dk

33

Skaldyrselskere dyrker haver i havnen

Københavns havne har længe været rene nok til badning.

Nu kan vi også spise af dem. Maritime nyttehaver skal for alvor stemple København som bæredygtig storby.

ORD Anne Anthon Andersen illustration tegnestuen effekt orestil dig en lys og lun sommeraften. Forestil dig en gåtur langs havnemolen på Christians Brygge. Og forestil dig så, at du kan fortsætte ud over vandet på flydende pontoner og her trække friske muslinger og østers, salt- og sukkertang i land til middagsmaden.

Lyder det for godt til at være sandt? Det er det ikke. Tegnestuen EFFEKT har udarbejdet tegninger, de første vandprøver er godkendt, og den 25. maj holdt foreningen Maritime Nyttehaver

F

34 |

Natur & Miljø

|

n r. 3

|

2 0 13

første høstfest med smagsprøver på tang, østers og muslinger over bål. ”De maritime nyttehaver bliver et bæredygtigheds-ikon. Som vi har unikke cykelstier og havnebade, skal de være 3. generations bæredygtigheds-fortælling i promoveringen af København som miljøvenlig metropol,” siger formand for foreningen, David Koch Mouritzen. Østers-stiklinger De flydende haver skal bestå af rekreative mobile tømmerflåder med siddepladser, grille og drivhuse. Selve haverne bliver monte-

ret under tømmerflåderne i form af kasser til dyrkning af østers, net og bentler til tang og muslinger. Men hvad er udsigterne til succes for skalddyr i havnen?

Spørger man direktør for Dansk Skaldyrscenter ved DTU AQUA, Jens Kjerulf Petersen, er de positive. Til daglig forsker han i netop opdræt af skalddyr, og han er optimistisk, selv om der er udfordringer. ”Når det er i Limfjorden, vi finder langt de fleste af vores danske østers, skyldes det den høje saltholdighed (over 25 promille).

I Københavns Havn svinger den mellem 8 og 18. Østers vil vokse

Maritim tema | truet Nyttehave natur|

Om Maritime Nyttehaver:

langsommere og kan ikke reproducere sig her. Men de kan sagtens dyrkes,” siger Jens Kjerulf Petersen. ”Når du dyrker selleri, skal du også vælge, om du skal bruge frø eller stiklinger. Det er lidt det samme. Her har du brug for en slags udplantningsmateriale. Til gengæld er den store vandgennemstrømning en fordel, og muslinger kan både vokse og blive flere,” vurderer han.

Kommunen bakker op Høsten er forbeholdt medlemmer af foreningen. Men projektet handler om andet end tilfredse

smagsløg, understreger formand David Koch Mouritzen. ”Vi vil give københavnere og turister indsigt i, hvad det vil sige at dyrke fødevarer i havnen. Vi skal væk fra at tro, at vi kan forbruge, som vi har været vant til og blot importere, når vores ressourcer slipper op. De maritime nyttehaver gør det nærværende, at det har konsekvenser, hvordan vi behandler vores vandmiljø.”

Københavns teknik- og miljøborgmester Ayfer Baykal er begejstret for de nye haver. ”Det er en fantastisk og original ide. Jeg håber meget, at københavnerne kan komme til at produ-

cere egne råvarer i havnen,” siger Ayfer Baykal, som kalder projektet et lille, men vigtigt skridt på vej mod målet om at blive verdens første CO2-neutrale hovedstad i 2025. Kommunen bakker op om projektet, lover hun. ”Vi støtter og hjælper gerne lokale initiativer med råd og viden om eksempelvis strømforhold og udløb i havnen, så de kan finde gode steder at dyrke råvarer. De vandmålinger, vi har i kommunen, har vi allerede stillet til rådighed for Maritime Nyttehaver, og andre er også velkomne til at bruge dem,” siger Københavns teknik- og miljøborgmester.

- Foreningen Maritime Nyttehaver er en samling af privatpersoner, virksomheder og organisationer, der vil bruge det rene vand og de næringsstoffer, der flyder igennem havnen, til at producere østers, muslinger og tang under flydende platforme.

- De flydende haver er tegnet som 6x6 meter store mobile tømmerflåder, der kan flyttes rundt i Københavns havne.

- Det koster 100 kroner om året at være medlem af foreningen. Som medlem har man adgang til at høste havnens ’frugter’.

- Den 25. maj holdt Maritime Nyttehaver sin første høstfest på Islands Brygge.

35

36 |

Natur & Miljø

|

n r. 3

|

2 0 13

østers |

K a’ de l i’ øs t ers?

I hele vadehavsregionen kan du samle og spise lige så mange østers, du orker. Natur og Miljø gik ud på havbunden sammen med naturvejleder Bente Krog Bjerrum fra Naturcenter Tønnisgaard på Rømø.

ORD Luise Thomsen foto Christina Hauschildt

V i går ud på vadefladerne i nærheden af Havneby på Rømø. Havet har trukket sig tilbage og blotter en havbund spækket med snegle og muslinger i alle afskygninger.

Vi kigger mest ned, mens vi går, for den uendelige mosaik af skaller i alle former og farver er et fascinerende syn.

Et par hundrede meter ude støder vi på de første stillehavsøsters.

Skarpe og knudrede i skallen og bevoksede med blåmuslinger. ”Jeg har ofte østerselskere med ude, som ikke kan vente med at smage,” fortæller Bente Krog Bjerrum.

Hun samler en østers op og skyller den i en pyt. De fleste østerskendere på tur er, ud over en citron, bevæbnet med en østerskniv, men andet kan også gøre det. Bente Krog Bjerrum hiver en hobbykniv og en bidetang op af lommen, og 1-2-3 har hun åbnet den første østers. Natur og Miljøs udsendte er naturligvis villig til at smage

Opskrift Gratinerede østers 12 friske østers 4 spsk creme fraiche 1 lille finthakket fed hvidløg 2 spsk gratineringsost 1 spsk rasp Peber Åbn dine østers, hæld det vand, der er i østersene, ud, og stil dem i en bradepande med groft salt i bunden.

Læg 1 tsk cremefraiche på hver østers og fordel herpå hvidløg, revet ost, peber og til sidst rasp. Grill de 12 østers næstnederst i ovnen.

37

Jeg har ofte østerselskere med ude, som ikke kan vente med at smage

Stillehavsøsters er vandret op fra Holland og Tyskland, hvor man har dyrket dem i østersfarme.

Vadehavet er ikke kun godt for maven. Øjnene kan også finde nydelse.

en østers naturel, men må indrømme, at den gratinerede version er at foretrække. ”Jeg spiser dem heller ikke rå,” bekender naturvejlederen. ”Men jeg serverer dem derhjemme en 4-5 gange i løbet af vinteren.”

Selvhentede østers og fødevaresikkerhed Henter man selv sine østers, er det på eget ansvar. Men holder man sig til nogle enkle regler, er det ikke forbundet med den store risiko. ”Når vandtemperaturen er under 15 grader, er der ikke risiko for få algetoksiner og bakterier med i købet,” forklarer Bente Krog Bjerrum. ”Saml kun østers et stykke fra kysten, hvor de tilbringer mere tid under vand end dem helt inde ved bredden, og spis kun østers, der er helt lukkede,” tilføjer hun. Sæsonen strækker sig typisk fra slut september til slut april.

Det varer ikke længe, før tidevandet atter dækker bankerne, og da vi har fyldt en kurv med østers, vender vi gummistøvlerne i retning mod stranden. Vi stopper op et øjeblik og nyder den dybe stilhed. Kun en strandskades sporadiske skrig tiltrækker sig ørets opmærksomhed herude på havbunden en vindstille søndag eftermiddag. Selv om man ikke kan lide østers, er det bestemt værd at tage en, der kan, i hånden og gå en tur ud på vadefladerne.

38 |

Natur & Miljø

|

n r. 3

|

2 0 13

Guidede østersture finde du på Naturvejleder på arbejde. Så længe vandtemperaturen er under 15 grader, er der ingen risiko for algetoksiner og bakterier i østersene, fortæller Bente Krog.

www.kommandoergaarden.dk www.tonnisgaard.dk www.sortsafari.dk

østers |

Det invasive bløddyr trives i Vadehavet

I konkurrence med blåmuslingen?

Inden stillehavsøstersens indtog var bestanden af blåmuslinger i dele af Vadehavet faldet, blandt andet på grund af fiskeri. Det havde betydning for strandskader, edderfugle og sølvmåger, der lever af muslingerne. Spørgsmålet er, om østersen står i vejen for, at blåmuslingerne for alvor kan få et comeback, fordi den etablerer sig på muslingebankerne, tager næring fra og spiser muslingernes larver.

Biolog, tidligere embedsmand i Miljøministeriet og forhenværende vicepræsident i DN, Poul Hald Mortensen, har fulgt stillehavsøstersens indtog og haft hænderne nede i Vadehavets økosystem i mere end 20 år. Han er derimod ikke bekymret. ”Der er ikke evidens for, at østersen skader blåmuslingens udbredelse. Tværtimod trives blåmuslingen fint blandt østers,” fortæller Poul Hald Mortensen. ”Skal man fiske østers, skal det ske ved håndkraft. Skrabning vil ødelægge bunddyrsfaunaen, og man vil dermed skade langt mere, end østersen nogensinde vil være i stand til,” siger han. Selv er han en ivrig østersspiser, som gerne bevæger sig ud for at samle ind til middagsbordet og opfordrer andre til at gøre det samme. ”Det er en af de invasive arter, vi skal lære at leve med. Vi skal bare nyde, at den er der,” slutter han.

Stillehavsøstersen findes nu næsten overalt i de danske farvande – specielt i Vadehavet.

S

tillehavsøstersen stammer fra Sydøstasien, men siden 1960’erne er den blevet importeret til østersfarme i Holland og Tyskland, hvorfra den har bredt sig. ”Man importerede den med en formodning om, at den ikke kunne reproducere sig i vores kølige klima. Men i takt med at vores have er blevet varmere, har den haft held til det,” fortæller seniorrådgiver, Per Dolmer, fra DTU Aqua. Siden 2004 har han forsket i den invasive østers.

Stillehavsøstersen blev første gang spottet i den danske del af Vadehavet i 1999, og i dag er det netop i Vadehavets tidevandsområder, man ser den største spredning. ”Tidevandet sørger for, at der er stor vandudskiftning og dermed en høj tilgængelighed af små partikler som planteplankton.

Blåmuslingebankerne, og senere østersbankerne selv, tilbyder gode forhold for, at nye stillehavsøsters kan etablere sig,” forklarer Per Dolmer.

39

Bryg din egen brænde nældepilsner Det er blevet populært at brygge sin egen øl hjemme i køkkenet, og du kan finde ingredienser på skovbunden og i træer. Natur & Miljø er taget ud i skoven med bryggeriet Skovlyst for at finde planter, alle kan brygge deres øl med.

ORD MORTEN THOMSEN foto Joachim rode

40 |

Natur & Miljø

|

n r. 3

|

2 0 13

ØL |

5

planter i din ølbrygning Humle Humlen er en fast ingrediens i ølbrygning. Den er en slyngplante, som typisk vokser op af diger og hegn.

Smag og aroma: Giver øllen sin let bitre smag Årstid: August Klar til ølbrygning: Når den bærer store, flotte humlekopper (humleblomster)

Bryggeriet Skovlyst har specialiseret sig i at lave øl med råvarer fra naturen.

B

irketræs Ale. Brændenældepilsner. Skovmærke Stout.

Det er blevet populært at lave sin egen øl, og skoven er fyldt med planter, som gør din øl kraftig og smagsfyldt.

Bryggeriet Skovlyst har specialiseret sig i at lave øl med råvarer fra naturen, og derfor har vi lokket brygmester Casper Møller væk fra kedlerne og tønderne. Vi tager ind i Hareskoven nord for København for at få nogle fif til, hvad han kigger efter, når han leder efter ingredienser til sin øl.

Og vi er begyndt med den basale.

Den lysegrønne humle trives i det fugtige og solrige skovbryn, hvor Skovlyst ligger, og slyngplanten snor sig op af bryggeriet. ”Når den først får taget fat, så går det stærkt,” forklarer han og peger på en knop 30 centimeter under humlens arme. ”For en uges tid siden var den ikke højere end sådan der.”

Humlen er en af de fire grundsten i øl. De andre er vand, gær og malt. ”Humlen er en fast ingrediens i ølbrygningen. Det er blomsten, vi bruger i ølbrygningen, og den kommer først i august.”

Skovmærken giver kraftig smag Casper Møller træder ind i skoven i gummistøvlerne og lader blikket glide over den grønne skovbund efter en af naturens råvarer, som giver øllet smag. ”Vi prøver at følge årstidernes gang, når vi henter inspiration fra omgivelserne. Og i den type øl, vi har på hanen nu, bruger vi en skovblomst, der hedder skovmærke,” siger han.

Der går ikke lang tid, før han finder en hær af skovmærker, hvis små, hvide blomster gør den let genkendelig. ”Det er faktisk lige nu og her, at man plukker den. Man siger, at når skovmærken bærer disse hvide blomster, så er den plukkeklar.”

Brygmesteren bruger skovmærkens kraftige smag til at lave en spritekstraktion, og 2-3 liter giver let 2.000 liter øl. ”Skovmærken er ganske let at plukke. Og som I kan se, så behøver vi ikke gå særlig langt ind i skoven, før den står der.”

Sæsonen for at plukke planter til ølbrygning varer fra forår til efterår. Vi er i senforåret nu, hvor bøgebladene farver skoven, og Casper rejser sig for at finde den næste plante. Normalt tager han ud i skoven to gange om måneden

Skovmærke Skovmærke er let at genkende i skovbunden med sine hvide, små blomster. Lav en spritekstraktion med skovmærken, som du tilsætter til øllet.

1–1,5 cl. ekstraktion til 10 liter øl.

Smag og aroma: Let krydret og blomstret i aromaen med nuancer af kanel. Den er meget aromatisk Årstid: Maj og primo juni Klar til ølbrygning: Den er bedst, når skovmærken bærer hvide blomster Brændenælde Alle kender brændenældens takkede blade. Den er ikke så aromatisk som skovmærken, men runder alligevel øllet af. Tør brændenælderne og lav et spritkoncentrat af planten.

Smag og aroma: Let urtet smag med en fin aroma af grøn te og lakridsrod Årstid: Maj og primo juni Klar til ølbrygning: Den er bedst, når brændenælden er ung og frisk Birkesaft Før birketræet springer ud, løber en saft under dets hvide stamme, som giver en enorm fylde og karakter til øllet. Bor et hul ind i stammen og tap saften. Husk store dunke.

Smag og aroma: Giver en mere fyldig og sød øl. Birkesaften virker som smagsforstærker, men smager i sig selv ikke af meget Årstid: Midt marts til midt april Klar til ølbrygning: Før bladene på træet er sprunget ud Bær og nødder Tager du ud i naturen i sensommeren eller efteråret, så er bær og nødder ideelle. Brug eksempelvis den grønne valnød. Hvis du bruger bær, kan du opnå spændende øl-farver.

Smag og aroma: Meget afhængig af valget, men giver typisk frugtige nuancer og runde nøddeagtige smage Årstid: Midt-august til efterår Klar til ølbrygning: Typisk når de er spiseklar

41

Sådan brygger du brændenældeøl Denne opskrift giver 25 liter stærk, gylden øl med et tvist af brændenælder. Inspirationen er fra bogen Ølbrygning for begyndere, hvor du køber maltekstrakten færdiglavet.

Opskriften kræver to store spande, desinficeringsmiddel, en gærlås, 25 liter gryde, termometer, flasker med låg samt en kølig kælder.

Ingredienser 4,5 kilo maltekstrakt 875 gram sukker 64 gram humle Gær Brændenældeekstrakt (tør brændenælderne og lav en varm ekstraktion i te eller sprit) Kog 25 liter vand og tilsæt maltekstrakten og 775 gram sukker.

Når væsken koger, så tilsæt 54 gram humle og kog videre en time.

Tilsæt 10 gram humle og brændenældeekstrakten og kog videre i to minutter.

Si forsigtigt planterne fra og hæld væsken over i en desinficeret spand, hvor du har monteret en gærlås i låget.

Luk låget tæt og sæt den på køl.

Når væsken er under 30 grader, så tilsæt gæret og luk atter spanden.

Hæld lidt kogt vand i gærlåsen og sæt spanden i et 20 grader varmt rum.

Lad den stå i 10 dage og hæld forsigtigt øllet over i en desinficeret spand, så du undgår bundfald. Sæt låget på med gærlåsen og lad den gære 10 dage, til gærlåsen er holdt op med at bloppe.

Opløs 100 gram sukker i en liter kogende vand og hæld det over i en desinficeret spand. Hæld forsigtigt øllet over i spanden.

Hæld øllet over på flasker, som lukkes og stilles et par dage ved stuetemperatur, mens de udvikler kulsyre. Øllet kan nu drikkes, men har bedst af at stå i cirka 10 grader et par måneder.

Brygmesteren, Claus Møller, i maskinrummet, hvor skovens urter bliver til de unikke Skovlyst øl.

42 |

Natur & Miljø

|

n r. 3

|

2 0 13

Vi prøver at følge årstidernes gang, når vi henter inspiration fra omgivelserne.

Og i den type øl, vi har på hanen nu, bruger vi en skovblomst, der hedder skovmærke

for at finde nye planter til at bruge i ølsmagningen. ”Det er rigtig spændende, når jeg er herude, for det er i produktudviklingsstadiet, at man går ud og snuser i skoven,” smiler han og leder efter den næste plante. Han finder hurtigt den sviende urt. ”Alle kender jo brændenælden, for den kan bruges i mad, til snaps og øl.”

Brygmesteren sætter rutineret sine fingre på stilken. ”Den er ikke lige så aromatisk som skovmærken, men hvis man koger suppe på den, får man en krydret bouillon-agtig smag frem, og vi går efter det samme, når vi

ØL |

Gode råd til ølbrygning Læg ud med at lave en god, lys øl, som ikke er al for stærk og smagsfyldt.

Du kan eksperimentere senere Du kan skyde genveje, hvis du kun vil brygge denne ene gang: Køb en færdig maltekstraktion og nøjes med at supplere køkkenudstyret med eksempelvis en gærlås Desinficer dit udstyr, da bakterier kan få stor betydning for brygningen Kend planterne på forhånd, når du indsamler dem, så du undgår de giftige og dem, der kan fremkalde allergi. Hent inspiration på hjemmesider om kryddersnaps – eksempelvis kryddersnapsen.dk Sørg for at eftergære øllet på flaske, så øllet får et frisk pust af kulsyre. Det giver en god balance Vær tålmodig. Det tager 3-4 uger, før øl er drikkeklar

Tænk stort og få 20% samlerabat på dine forsikringer Brygmesteren, Casper Møller, i sit skatkammer for naturlige ingredienser til godt øl.

bruger den i øl. Den runder øllet af på en spændende måde, uden egentlig at give den en masse karaktersmag.”

Birkebryg drikkes på NOMA En fugl, godt gemt af trækronerne, kvidrer efter sin mage.

Hun svarer fra et andet træ, og flere fugle blander sig i samtalen.

Casper Møller træder hjemmevant over en vandpyt for at finde dagens sidste ingrediens, som kræver lidt ekstra arbejde. ”Der står birketræet … og der ligger sågar en tuborgdåse.”

Casper peger med sin fod til

birketræets rødder på en grøn dåse. Der er boret huller i træet, som afslører, at vi nu er ankommet til Skovlysts hofdrik: Birkebryggen. ”Princippet er simpelthen, at man borer et hul cirka 7-8 cm ind i træet, når der er safttrækning, inden træet springer ud.

Et træ kan give cirka 15 liter saft i døgnet, så det er rigtig store mængder.”

Saften smager som en tyk og kraftig mineralvand, som også kan drikkes rent, og den er så smagsfyldt, at Skovlyst brygger en særlig øl kun på saften til restauranten NOMA.

Danmarks Naturfredningsforening og WaterCircles har i et samarbejde udviklet miljøvenlige forsikringer til dig, som også tænker på miljøet, når du forsikrer dig. Det er vigtigt, at forsikringen dækker, når uheldet er ude. Men det er også vigtigt, at det er miljøvenlige løsninger, og at de ikke koster mere end andre forsikringer.

Vi tror på, at de miljøvenlige forsikringer er vejen frem. Derfor får du netop nu som medlem af Danmarks Naturfredningsforening 20% i samlerabat på de vejledende priser, når du samler mindst tre forsikringer hos WaterCircles.

Vi sørger for det hele!

Ring 70 25 00 62 eller send sms med ”wtc dn” til 1204 Derefter ringer vi for en uforpligtende snak om miljøvenlige forsikringer.

watercircles.dk

43

Bøger om natur og miljø Af Søren Olsen

Ord til Andet Lars Abrahamsen / Eske K. Mathiesen Helle Baslund / Thøger Jensen Jens Bohr / Knud Sørensen

Guide til spiselige planter

Havets sande tilstand

Det er blevet populært at samle vilde planter og bruge dem i madlavningen, og med ”Spis vilde planter” er man godt hjulpet. Man er jo altid lidt bange for, om det nu er giftigt, det stykke grønt fra naturen man putter i munden. Bogen gennemgår 52 arter og oplyser om udbredelse, plukketidspunkt og anvendelse, men fortæller også om forvekslingsmuligheder.

Desuden indeholder bogen en række inspirerende opskrifter. Planterne er delt op efter årstider. Fine fotos, tegninger af Kristen Tind og et godt register. Edith Agerbo & Dorte Rhode Nissen. Spis vilde planter. 128 sider, 150 kr. (Gyldendal).

Til trods for, at havet spiller en central rolle for Danmark, er det begrænset, hvor meget man ved om naturens tilstand under vandets overflade. Den seneste Wilhjelmkonference har sat fokus på havet, og indlæggene er nu udgivet. Her kan man læse om status, løsninger og visioner om et bedre havmiljø. Den årlige konference har navn efter Wilhjelmrapporten fra 2001, en national handlingsplan for biologisk mangfoldighed og naturbeskyttelse. Daniella Joy Humm m.fl. (red.): Wilhjelm+11 Havet under overfladen – ude af øje, ude af sind?, 141 sider, gratis, kan downloades på www.dn.dk

Små dyr for små børn

Mød dinosaurerne

For børn (og forældre), der ikke kan lade være med at vende en sten for at se, om bænkebiderne er hjemme, eller som har syltetøjsglas stående med haletudser, er bogen ”De små dyrs verden” lige sagen. Det er naturhistorie i børnehøjde med spændende fortællinger og gode ideer til små øvelser. For eksempel hvordan man kan overvære en jomfrufødsel hos bladlusene, hvordan man finder ud af, om en igle er håndtam, eller hvordan man lokker små dyr til sig med farvede kartonstykker. En god oplæsnings- og oplevelsesbog med fine, lærerige illustrationer. Jakob Sunesen: De små dyrs verden. 152 sider, 200 kr. (Gyldendal).

Therizinosaurus er en af de mest mystiske dinosaurer, for den havde én meter lange kløer, som den måske brugte til at grave efter myrer med.

Disse enorme kløer sad for enden af dens 2,5 meter lange arme, og så havde en et lille bitte hoved! Ingen anden dyregruppe er så fascinerende og mærkværdig som dinosaurerne, og i ”Den ultimative dinopædi” kan man dykke ned i deres vidunderlige verden. De flotte illustrationer ledsages af korte tekster, og desuden er der faktabokse, ordliste og en liste over museer med dinosaurer. ”Dino” Don Lessem & Franco Tempesta: Den ultimative dinopædi. 272 sider, 299 kr. (Turbine Forlaget).

Naturdigtning og billedkunst For mange kunstnere er naturen en stor inspirationskilde. På KunstCentret Silkeborg Bad har de tre billedkunstnere Lars Abrahamsen, Helle Baslund og Jens Bohr sat de tre forfattere Eske K. Mathiesen, Thøger Jensen og Knud Sørensen stævne, og dette møde har resulteret i en spændende oplevelse.

Digteres værker har så at sige fået fysiske former og udstilles sammen

Nærkontakt med krybet Det gyser i de fleste af os, når vi ser stærkt forstørrede fotos af smådyr, og samtidig fascineres vi. I makro-

44 |

Natur & Miljø

|

n r. 3

|

2 013

med billedkunstnernes værker. For eksempel taler Eske K. Mathiesens finurlige digte til Lars Abrahamsens kolossale skulpturer af træ. Til denne dialog mellem billedkunst og digterkunst er der udgivet et smukt katalog, hvor poesi, tekst, grafik, maleri og skulptur går op i en højere enhed. Lars Abrahamsen (red.): Ord til andet. 96 sider, 88 kr. (KunstCentret Silkeborg Bad). perspektiv bliver de rene uhyrer. John Hallméns fremragende fotos af smådyr er som en rejse ind i en ukendt verden. Selv forskere, der har arbejdet med en bestemt insektgruppe i mange år, undrer sig, når de ser hans ekstreme nærbilleder. De er ofte taget meget tidligt om morgenen, når insekterne stadig sidder helt stille.

Det er en bog, der vil ændre vores billede af insekter. John Hallmén & Lars-Åke Janzon: Kryb. 192 sider, 300 kr. (Gyldendal).

BØGER |

Årets gang i naturen Omkring 1909 forsøgte de to venner Johannes Larsen og Johannes V. Jensen at få udgivet et skønt værk med akvareller og tekst, der skulle skildre naturen under årstidernes skiften. Men en bog med 128 farveillustrationer turde intet forlag dengang binde an med. Nu er værket endelig udkommet, i to fine bind, med økonomisk støtte fra Ny Carlsbergfonden. Erland Porsmose har skrevet et forord om værkets historie, og desuden er der kommentarer ved Jens Gregersen. Alt i alt en dejlig indføring i dansk natur og dyreliv året rundt, der er oplagt som gave til sig selv eller andre, som holder af natur, kunst og digte. Johannes Larsen & Johannes V. Jensen: Aarstiderne, bind I & II, 336 sider, 298 kr. (Johannes Larsen Museet).

Smagen af honning

I skovens tjeneste

Det grønne fæstningsanlæg

Fugleguide med fuglekvidder

Det er ikke helt enkelt at svare på, hvad honning egentlig smager af. Men det er en kombination af biernes rumsteren med blomster og nektar, og så biavlerens metoder og kundskab. Tilsat en del sol, regn, varme og kulde. I en lille, fin bog skriver Karin Gutfelt om vejen fra nektar til honning, samt om honningjagt, biavl og honningbiernes liv. En række opskrifter viser, hvad honning kan bruges til, såsom honningis og bagte honningblommer.

En fin gavebog, der forsøder tilværelsen. Karin Gutfelt. Smagen af honning. 93 sider, 99 kr. (Koustrup & Co.).

Bogen ”Danske guldmedaljer” handler hverken om sport eller trofæjagt, men er tidligere vildtkonsulent og klitplantør Robert Vestergaard Olsens selvbiografi, hvori han fortæller om sit liv ved det danske skovvæsen. Der berettes om hans virke i forskellige egne af landet, fra Gribskov i Nordsjælland til nordjyske klitplantager. Bogen handler især om hjortevildtet, for forfatteren er hovedmanden bag den nordjyske kronvildtbestand og flere dåvildtbestande. Der er fine afsnit om hjortevildtets historie. Velskrevet og fint illustreret. Robert Vestergaard Olsen: Danske guldmedaljer. 207 sider, 348 kr. (Forlaget Rattrup).

I slutningen af 1800-tallet opførte man et gigantisk fæstningsanlæg nord og vest for København. Anlægget kom dog aldrig i brug, og i dag henligger det meste af det som et skønt, grønt område. Især Vestvolden er en grøn gave i de ellers naturtomme forstadsområder. Den historie har Jesper Asmussen skrevet en spændende bog om med dejlige fotos, kort og tegninger. Bogen er en guide til dette enestående områdes natur og historie. Den er opbygget i afsnit, der hver beskriver et stykke af befæstningen. Jesper Asmussen: Vestvolden og Nordfronten. 217 sider, 300 kr. (Lindhardt og Ringhof).

Den dygtige fuglefotograf Lars Gejls nye fuglebog er udstyret med QRkoder, så man kan stå ude i naturen og ved hjælp af sin mobiltelefon få direkte adgang til fuglestemmerne.

Sammen med teksten og de mange fotos, der viser fuglene i bevægelse og stående, har man et godt redskab til bestemmelse af de vingede væsener. Teksten beskriver feltkendetegn samt udbredelse og træk. Bogen er for både begyndere og mere erfarne fuglekiggere. Et tillæg med sjældne arter er informativ, og en ordliste med norske og svenske navne er også nyttig. Lars Gejl: Fuglefelthåndbogen. 488 sider, 300 kr. (Gyldendal).

45

På tur med Naturkatapulten.dk Oplevelser i naturen gør os sundere, gladere og klogere. Få friske ideer til sjove, slidstærke og grønne minder for hele familien på www.naturkatapulten.dk Ord ole laursen foto scanpix

Find flaksende farver i mørket Med mørket svinder naturens klare farver, og alt tones i stedet i grå nuancer. Det er ærgerligt, for i sensommerens tusmørke flakser et væld af natsværmere i smukke farver og former rundt på jagt efter moden frugt og nektar. Som mange andre kan de lokkes med alkohol, søde sager og månelys. Prøv de helt særlige naturoplevelser med nattens mange sværmere. er er over 2.500 arter af sommerfugle i Danmark. Under 100 arter er dagsommerfugle. De mange natsværmere er som hovedregel aktive om natten, hvor fjenderne er få og luftfugtigheden høj. Vi kender dem måske bedst som splat på bilruden eller som forstyrrende flagrende skygger i soveværelset, men langt hen i efteråret kan vi opleve de smukkeste natsværmere på nye måder.

D

Lok med rødvin Mange insekter elsker naturens

46 |

Natur og Miljø

|

n r. 3

|

2 0 13

sukker fra gærede, overmodne frugter. Det giver problemer med hvepsene, men vi kan bruge det til at lokke natsværmerne til et møde i mørket.

Varm en liter billig rødvin op, og bland det med et kilo sukker i en spand, til sukkeret er opløst.

Tilsæt 10 gram gær, når blandingen er lunken. Klip nogle godt sugende stofstrimler, bomulds- eller hampsnore i længder af cirka en meter. Sæt låg på spanden og lad det hele stå og suge og gære i mindst et døgn.

Hæng snorene op i skovbryn, langs stier eller i haven cirka

en time før solnedgang. De skal hænge frit fremme, hvor I nemt kan finde dem igen i tusmørket.

Der er flest natsværmere i den første time efter solnedgang. Tag en stor lommelygte og et net med og lys på snorene. Hold nettet under snorene. Nogle natsværmere vil slippe snoren og falde ned i nettet, når I lyser på dem. Håndter altid natsværmerne forsigtigt og husk at sætte dem nænsomt tilbage i naturen.

Gem spanden med blandingen og genbrug snorene mange gange.

De virker også fint om dagen til dagsommerfuglene.

Natsværmerier Det er enkelt at komme i nærkontakt med nattens mange og store sværmere.

De er ofte meget farverige.

familieoplevelser | natsværmere

lyslokning Et hvidt lagen og en lampe af en slags er alt, hvad der behøves for at komme i nærkontakt med natsværmerne.

Mød mig i mørket

Vidste du det?

Mange natsværmere har udviklet et høreorgan, som kan registrere flagermusenes orienteringslyde og undvige et angreb fra luften. Nogle flyvende eller siddende natsværmere vil lade sig falde til jorden, hvis du efterligner flagermusenes lyde med et bundt klirrende nøgler.

Lær dem at kende I bogen ”Danmarks sommerfugle” af Morten Top-Jensen og Michael Fibiger kan I finde fotos og korte beskrivelser af samtlige 1012 storsommerfugle i Danmark.

Lok med lys Natsværmere og andre nataktive insekter orienterer sig blandt andet ved hjælp af månens lys. Det kan I bruge til at narre natsværmerne tættere på. Læg et hvidt lagen på jorden under en lyskilde med kortbølget lys i haven (gerne ultraviolet lys). Sæt et andet lagen lodret bag lyset og vent på, at insekterne dukker op.

Natsværmerne mister orienteringen, og forsøger at korrigere og flyver i en spiral tættere og tættere på lyset. Efter lidt flyven vil de til sidst sætte sig på det hvide stof.

1 2 3 4 5 6 7 8 9

Rødt ordensbånd – (Catocala nupta) Aftenpåfugleøje – (Smerinthus ocellata) Stikkelsbærmåler – (Abraxas grossulariata) Citronmåler – (Opisthograptis luteolata) Ege-Bladmåler – (Comibaena bajularia) Dueurtsværmer – (Deilephila elpenor) Lindesværmer – (Mimas tiliae) Brun Bjørnespinder – (Arctia caja) Grøn birkemåler – (Geometra papilionaria)

1

2

3

6

4

5

7

Få flere ideer til skønne naturoplevelser 8

9

på www.naturkatapulten.dk 47

Vind 300 kr. til brug i DN’s butik Indsend løsninger til opgave@dn.dk eller med post til Danmarks Naturfredningsforening, mrk. opgave, Masnedøgade 20, 2100 København Ø. Skriv på et postkort eller bag på en lukket kuvert. Der sendes ingen kvittering.

Blandt de indsendte, rigtige løsninger trækkes lod om et gavekort på 300 kr. til DN’s internetbutik.

Vinderne får direkte besked.

Sidste frist for indsendelse er den 1. oktober.

Løsningen på “Kryds” i sidste nummer var “trillebør”.

Vinder blev Søren Rasmussen, Risskov. Løsningen på “Naturkryds” var “vandmiljøplan”. Vinder blev Dorthe Waldemar, Esbjerg.

48 |

Natur & Miljø

|

n r. 3

|

2013

FÅ 10% MEDLEMSRABAT PÅ PENTAX KIKKERTER! SPOTTINGSCOPE PR 80-EDA 20-60x80 Oplev naturen på nært hold.

For den som elsker naturen er der altid noget at se på, og med dette spottingscope får man store oplevelser og ægte skønhed på nært hold.

Vejl. pris. DKK 12.445,Medlemsrabat 10%

PAPILIO

DCF CS

50 cm, nærmere kommer man ikke med en kikkert.

Papilio er en helt unik kikkert, en perfekt rejse- og naturkikkert, god på lange afstande, og suveræn på nært hold - se insekter og sommerfugle i øjnene!

En klassisk tagprismekikkert i moderne design.

CS-modellen leveres i 8 og 10x forstørrelse og imponerer med sin gode lysstyrke og billedkvalitet. Kikkerten er let, fx vejer 8x42 kun 615g. Brillevenlig og vandtæt.

Vejl. pris. 6,5X21 DKK 1.295,Vejl. pris. 8,5X21 DKK 1.395,Medlemsrabat 10%

Vejl. pris. 8X42 DKK 2.995,Vejl. pris. 10X42 DKK 3.295,Medlemsrabat 10%

Lystejendom med udsigt – naturskønt beliggende

BUTIK

Tæt på skole/børnehave – ideelt for natur- og hesteelskere Grydagervej 4, 6600 Vejen

Se og bestil de mange nyheder og gode tilbud på www.dn.dk/butik Naturkalenderen 2014 Med Naturkalenderen kan man hver måned se og læse om den skønneste natur i Danmark og samtidig blive klogere på dyre- og plantelivet i det pågældende område. Samtlige månedsark indeholder en stor oversigtskalender med ugenumre, helligdage og månefaser indtegnet.

39,5X50 cm. Varenr. 3911 Medl. pris Kr. 139,Ikke medl. pris Kr. 175,-

SPAR

© Foto: Niels Thye

36,-

NATURKALENDEREN

Naturkalenderpostkort 12 stk. dobbelte kort med kuverter. Varenr. 3955 Medl. pris Kr. 89 Ikke medl. pris Kr. 119,-

2014

Kontantpris: 1.995.000

Grundareal i m2: 18.293

Bolig i m2: 182

Beliggende mellem Kolding og Esbjerg på en dejlig grund omgivet af marker, levende hegn og lille sø med et rigt fugle- og dyreliv.

Samkøb af Naturkalenderen og postkort Varenr. 3061 Medl. pris Kr. 219,Ikke medl. pris Kr. 295,-

SAMKØB SPAR

76,-

Huset er et fint gammelt stuehus fra 1877, der løbende er blevet renoveret.

3 børneværelser, uudnyttet tageetage, 200 m2 nybygget lade med hestebokse, garage til 2 biler, stald og maskinhus. 3 tdr. land med dejlig gårdhave, udsigt til indhegnet frugthave og hestefold.

Se mere på www.Grydagergaard.dk eller ring på tlf. 30 24 54 05

Danmarks Naturfredningsforening og 123-Hjemmeside tilbyder alle DN-medlemmer at få en helt personlig og GRATIS hjemmeside.

Få en gratis hjemmeside Det er nemt og enkelt at oprette din egen hjemmeside.

Alt det tekniske er fjernet, så du nemt kommer i gang med det sjove.

Perfekt til dig med særlige interesser og hobbies, til mindre virksomheder, foreninger, personlige bloggere og til alle andre, som bare gerne vil have sin egen hjemmeside.

Henne Strand

- områdets største og mest unikke naturgrund på 64 hektar

Læs mere på: www.dn.dk/gratishjemmeside DIN EGEN HJEMMESIDE Opret nemt og hurtigt flotte fotoalbums, fortæl om dine naturoplevelser, del dine hobbies, tilføj landkort, videoklip og meget mere.

gratis

for DN-medlemmer

Værdi: 539 kr.

I den nordlige del af Henne Strand ligger et lille sommerhus med en grund på 64 hektar. Grunden er fredet og ikke kan udstykkes. Grænsende op til Lyngbos Hede. Store kuperede lyngarealer, med klitter og et par små søer. Fra klittoppene er der den skønneste udsigt med Vesterhavet. Det her er liebhaveri i topklasse, og vestjysk natur, når den er smukkest.

Selve huset er det man vil kalde ”et rigtigt sommerhus”. Der er ikke foretaget de store moderniseringer, men huset kan sagtens benyttes. hvis man ønsker sig et hyggeligt hus, uden den store luksus.

Pris: 3.000.000,- kr Værd at vide: din hjemmeside er helt gratis, så længe du er medlem af dn. normalpris: 539 kr./år.

50 |

Natur og Miljø

|

n r. 3

hvis du får brug for mere plads på hjemmesiden eller vil skifte til dit eget personlige domænenavn, må du ændre dit gratis

|

2 0 13

abonnement til et normalt betalingsabonnement.

Nr. Nebel Bredgade 22 • 6830 Nørre Nebel Telefon 75 28 77 33 • e-mail: 683@edc.dk

Dit medlemsnr. er de første tal over dit navn, se bagsiden

Brug medlemsbeviset til at: • Få rabat i butikker under DN Grøn Fordel (www.dn.dk/fordel) • Få rabat på kultur og overnatninger under DN Grøn Fordel • Huske dit medlemsnummer, når du logger ind i DN Grøn Fordel • Få adgang til gratis guidede ture

2013

EPIC CORNER

NY BUTIK! Åbner 29.august!

NY BUTIK! Kig forbi vores nye butik Fjällräven Epic Corner og se Danmarks største Fjällräven udvalg!

Stor åbningsfest 30. august!

10% rabat på markedets bedste friluftsudstyr!

DN GRØN FORDEL samarbejdspartner.

FRILUFTSLAND BUTIKKER

WEBSHOP

KUNDESERVICE: KØBENHAVN: LYNGBY: ROSKILDE: ODENSE: KOLDING: AARHUS: AALBORG:

www.friluftsland.dk

33 14 51 50 | info@friluftsland.dk Frederiksborggade 50-52 Lyngby Hovedgade 49D Karen Olsdatters Stræde 4 St. Gråbrødrestræde 6 Kolding Storcenter Østergade 30 Bispensgade 34

THE NORTH FACE STORES KØBENHAVN S: KØBENHAVN V: ODENSE:

Field’s Fisketorvet Rosengårdscentret

FJÄLLRÄVEN EPIC CORNER KØBENHAVN K:

Frederiksborggade 44

Danmarks Naturfredningsforening • Masnedøgade 20 • 2100 København Ø

Övik Lite Jacket Hoftelang, let foret dunjakke i vindog vandafvisende G-1000® Lite. To håndlommer og brystlomme.

Varenr: 81358.

G-1000®

Formodentlig det bedste outdoormateriale, der findes Efter en svensk klatreekspedition til Grønland i 1966 blev det klart, at udbuddet af friluftstøj var alt for begrænset.

Af et usædvanligt slidstærkt stof, som havde vist sig at være for tungt til den tids letvægtstelte, syede Fjällrävens grundlægger Åke Nordin en klatrejakke, den første Fjällräven-jakke.

Når materialet blev vokset med en blanding af bivoks og paraffin, viste det sig at være perfekt til funktionelt friluftstøj.

Materialet fik navnet g-1000 (g efter Grønland), og voksen blev kaldt for Grønlandsvoks.

Slidstærkt og alsidigt Kombinationen af den tætte vævning (65 procent polyester og 35 procent bomuld) og naturligt Grønlandsvoks gør g-1000 ekstremt slidstærkt, velventilerende og desuden vind- og vandafvisende. g-1000 er også myggesikkert og beskytter mod solens uv-stråler. Perfekt, når du vil opdage naturens storhed, uden begrænsninger.

Tilpasningsdygtig Grønlandsvoks giver dig mulighed for på en enkel måde at tilpasse funktionen ved dit g-1000-tøj efter vejr og aktivitetsniveau.

Mere voks giver et tættere tøj, der står imod regn og vind. Imprægneringen øger også slidstyrken og tøjets levetid Med mindre voks får du et køligere tøj med maksimal ventilation.

Gennem årene har g-1000 fortjent sit gode ry på utallige eventyr overalt i verden. Læs mere omkring fordelene ved g-1000 og vores voksstationer, samt hvordan du anvender Grøndlandsvoks på www.fjallraven.dk

Övik Lite Vest Velsiddende, let foret dunvest i robust G-1000® Lite. Klassisk Fjällräven-stil med en brystlomme og to håndlommer.

Varenr: 81381 / 89701.

Iceland Anorak

www.fjallraven.dk

Velventileret anorak i G-1000® Original med lynlås i siden. Justerbar hætte med aftagelig kant i imiteret pels.

Varenr: 89690.