Natur & Miljø september 2019 by Danmarks Naturfredningsforening

NATUR & MILJØ DA N M A R K S N AT U R FR ED N I N G S FO R EN I N G

september

“FOR DI DET ER SJOV T” Det er super godt at klatre i træer, men kun hvert andet barn har prøvet det.

2019

MOUNTAIN BOOTS HANDCRAFTED WITH PASSION BORN IN BAVARIA – WORN AROUND THE WORLD

WWW.HANWAG.COM

HANWAG TATRA II WIDE GTX Vi har gjort vores mest populær vandrestøvle endnu bedre. Med innovative detaljer, som gør støvlen ideel til flerdages-vandring. Let, komfortabel og med ekstra plads ved forfoden.

NATURENS STEMME

CHRIS TO FFER M AROT T

LEDER

TRÆER ER GODT

MARIA REUMERT GJERDING PRÆSIDENT FOR DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING

HVORFOR SKAL BØRN KLATRE I TRÆER? Måske et dumt spørgsmål, men otte-årige Neelas giver svaret: ”Fordi det er sjovt. Man bliver glad.” Og så enkelt er det. Naturen er sjov, den gør os glade, stolte og modige. Vi er en del af dens DNA, og den er en del af vores. For mig er det helt elementært, at Neelas og alle andre børn har ret til at opleve en hverdag i en rig natur. Men det er desværre ikke længere en selvfølge. Derfor skal vores nyvalgte folketing nu finde modet og handlekraften til at omsætte de mange grønne valgløfter til handling. Her var overskrifterne 75.000 hektar urørt skov, 15 nye vilde naturparker, en revideret landbrugspakke og afgifter på plastik og ftalater. Og sidst, men ikke mindst: en klimalov med bindende mål. I dette efterår skal arbejdet i gang og de mange grønne valgløfter blive til virkelighed. I Danmarks Naturfredningsforening står vi parate med al vores ekspertise og vores stærke lokale kræfter til at anvise løsninger, men sandelig også til at snappe politikerne i buksebenet, hvis de pludseligt glemmer eller slækker på et løfte.

Naturen er sjov, den gør os glade, stolte og modige. Vi er en del af dens DNA og den er en del af vores.

kommuner, håber vi, at kommunerne vil tage ansvaret for naturen på sig. Vi har også selv et ansvar, og jeg ved, at rigtigt mange brænder for at gøre en indsats. Vores store kampagne med TV 2 hedder ´Danmark planter træer`, og den kulminerer den 14. september i et stort tv-show på TV 2 med Puk Elgaard og Mikkel Kryger som værter. For hver indsamlede 20 kroner plantes ét træ i Danmark. Derudover går en del af midlerne til at udlægge urørt skov og til bevarelse af rydningstruet skov i udlandet. Jeg håber, du vil være med.

FOR VI STÅR I ELLEVTE TIME, OG DER SKAL HANDLES NU. Biodiversitetskrisen og klimakrisen forstærker hinanden, men naturen kan i mange tilfælde også afhjælpe klimakrisen. Staten skal gå foran, men vi skal også have kommunerne med, for der ligger naturen jo også. Vi har derfor sendt en værktøjskasse til by-rødder og embedsfolk, så de kan gå i gang med at udarbejde en egentlig plan for borgernes natur i kommunen. Ligesom da vi etablerede vores klimaNATUR & MILJØ

TRÆER KAN SÅ MEGET. Skov er jordens lunger. De giver også renere drikkevand, flere levesteder til vores planter og dyreliv, nye områder til danskernes friluftsliv og klimavenlige træprodukter, som lagrer CO2 og erstatter klimatunge materialer som stål og beton i byggeriet. Og så gør træer Neelas og rigtigt mange andre børn glade. Du kan læse mere om Neelas og naturen her i bladet. God fornøjelse.

03 : 2019

INDHOLD

INDHOLD 03

LEDER Træer er godt.

NOTER Nyt fra natur-, miljø- og klimaverdenen.

ÅRSTIDENS FOTO Send dit bedste årstidsaktuelle billede ind til os og vind 1.000 kr.

MENNESKER OG NATUR Mød naturmennesket Mikkel Jezequel.

NATURFOTOSKOLEN

Makrofotograferingens svære kunst.

KONFLIK TART Skovflåten kan være farlig – sådan undgår du dem.

BØRN I NATUREN Træer er godt.

TEMA OM KLIMALØSNINGER

For børn er de først og fremmest gode at klatre i.

Der findes alternativer til fossile og klimabelastende brændsler i en nær fremtid.

KRYDS & T VÆRS Send din løsning ind til os og vind et gavekort på 300 kr. til DN-butikken.

NATURPORTRÆT DELFINER af forskellig art træffes oftere i disse tider i farvandene omkring Danmark. Bliv klogere på dem her.

MEDLEMSINFO Sidste nyt fra din forenings egen verden.

MØD ENERGIGURU SØREN HERMANSEN Historien om manden, der gjorde en lille ø i Kattegat til grøn vejviser for resten af kloden.

NATUR & MILJØ

BØGER Se alle de nye bøger om natur og miljø.

TURE Kom ud i naturen med din lokalforening.

DN BUTIK Udnyt din medlemsrabat og støt DN.

03 : 2019

2 PAR

KOLOFON

549,-

FRUSTRATION OG BEGEJSTRING

RedAktiOne

Ansvarshavende chefredaktør / Centerdirektør

Torben Schwabe ts@lyngbystorcenter.

KÆRE MEDLEM, KÆRE LÆSER. Nye vinde blæser over Danmark. Frustration som følge af både klima- og biodiversitetskrise har hobet sig op. Sådan tolker mange resultatet af det seneste folketingsvalg. Løsningen er den Cathrine Park såkaldte grønne omstilling. Danmark både vil, kan og skal gøre noget. cp@allercp.dk Nu – fornemmer man. I denne udgave af NATUR & MILJØ kan du derfor læse om en række bæredygtige alternativer til de klimabelastende fossile brændsler. Og i interviewet fortæller miljøhelt og direktør for Marcuslund Karina Samsø Energiakademi, Søren Hermansen, om, hvordan fællesskaber km@allercp.dk omkring lokale ressourcer er afgørende for at bære den grønne omstilling igennem. Men det fordrer også begejstring. Så det har vi mast ned i en række intense naturoplevelser her i bladet. I naturportrættetCecilie mø- Martensen der du en række delfinarter, der i stigende grad gæster vore farvande. cm@allercp.dk Begejstring opstår også, når børn møder et træ. Så kravler de selvfølgelig op. Hvorfor? Fordi det er sjovt. Så simpelt er det. Bliv klogere på træklatring i vores artikelserie “Børn i naturen”. Der er meget god læsTina Holdgård Hanse ning til efterårets tidlige mørke, og husk også at komme ud i den rigtige tha@allercp.dk natur. Der er masser af inspiration bagerst i bladet. God fornøjelse ...

Redaktør

Art director Stylist

Overordnet Projektl

Centerprojektlede

KRISTIAN ØRSTED PEDERSEN

Christina Heick cg@allercp.dk

REDAKTØR NATUR & MILJØ

forsidefoto Ditte Capion

NATUR &MILJØ LÆSERTAL FASTE DEADLINES FOR 274.000 INDBERETNING AF TURE Kilde Index Danmark/Gallup NU Nr. 1 udkommer 1. mar. FORSIDE Camilla Hylleberg Indberetningsfrist 15. jan. UDGIVER Nr. 2 udkommer 1. jun. Danmarks Naturfredningsforening Indberetningsfrist 15. apr. Masnedøgade 20, 2100 København Ø, SPAR 100, Nr. 3 -udkommer 1. sep. tlf.: 39 17 40 00 + dn@dn.dk Indberetningsfrist 15. jul. KONTO AL 5301 + 0000277235 Nr. 4 udkommer 15. nov. MOBILEPAY Indberetningsfrist 1. okt. DN bidrag +45 31 19 32 25 Varekøb/kontingent +45 31 19 32 00 KONTINGENT Årskontingent 350 kr. og 200 kr. for pensionister og unge. Du kan komme i kontakt med foreningens 96 afdelinger via dn.dk

199,-

NATUR & MILJØ

03 : 2019

tryk

REDAKTØR Kristian Ørsted Pedersen kop@dn.dk ANSVARSHAVENDE Lars Midtiby PRÆSIDENT Maria Reumert Gjerding DESIGN Morten Gorm ANNONCESALG DG Media, tlf.: +45 70 27 11 55 epost@dgmedia.dk OPLAG 125.566 ifølge senest kontrollerede oplag ISSN 0107-1653 TRYK Aller Tryk A/S

foto

Ditte Capion, Erik Bjørn Kompag Michael Rygaard / Kam &

N VA

Aller tryk A/s E

EM ÆRK

AR 200,-

UdgiVeS Af

Aller client Publishin Havneholmen 33 1561 København V tlf: 72 34 12 00 www.allercp.dk

1 PAR 349,-

varer. Tilbuddene gælder tilbuddet kun t.o.m. den 01. 2013.

99,-

APROPO

KOLOFON

Apropos tager forbehold for trykfejl og Artikler i Apropos må citeres, når det lig angivelse af Apropos som kilde sa Tryksag måned og år 5041-0806 på det nummer af Apro fra. Tillige skal citat-reglerne ov

EU Ecolabel DK/028/003

: XX/YY/ZZZ

forside: foto diTTe cAPiOn Brugt papir bør så vidt muligt afleveres til genanvendelse

Styling cAThRine PARK hår- og makeup henRiK STeen for model vAneSSA / unique

NYT OG NOTER

NYHEDER ’Danmark planter træer’ er et samarbejde mellem TV 2 og Danmarks Naturfredningsforening. Vi vil sætte fokus på at engagere danskerne til i fællesskab at gøre en forskel for klimaet ved at plante en masse træer, som bliver til skove til gavn for mennesker, natur og dyr.

Vær med til at plante træer for klimaet Tørke, hedebølger, skybrud. Som den første generation mærker vi konsekvenserne af klimaforandringerne og de menneskeskabte udledninger af drivhusgasser.

SKAL VI BREMSE UDVIKLINGEN,

SE MED

LØRDAG DEN 14. SEPTEMBER PÅ

kan vi ikke nøjes med at reducere udledningen af CO2. Vi skal også fjerne noget af den CO2, der allerede findes i atmosfæren, og det kan skovene hjælpe os med. Skov er nemlig det mest effektive middel til at hive CO2 ud af luften, og derfor er TV 2 og Danmarks Naturfredningsforening gået sammen om indsamlingsshowet ’Danmark planter træer’ for at rejse nye skove i Danmark. For hver indsamlede 20 kroner plantes ét træ i Danmark, og målet er at plante én million træer, der kan fjerne og tilbageholde CO2 fra atmosfæren. Du kan være med til at gøre en konkret forskel for klimaet. Læs mere på www.danmarkplantertraeer.dk, og se med lørdag den 14. september på TV 2.

NATUR & MILJØ FINDES SOM APP

HENT DIN MAD I NATUREN VILD MAD-appen er et digitalt sankeværktøj, der gør det let at finde vild mad i 10 forskellige naturtyper. Med 105 plantebeskrivelser, 105 opskrifter og et stort billedmateriale er appen en omfattende vidensbank om sankning og madlavning fra den danske natur. Appen kan hentes hos Google og Apple. NATUR & MILJØ

Har du en tablet som en iPad, kan du læse ikke bare det seneste, men også tidligere udgaver af dit Natur & Miljø.

03 : 2019

NYT OG NOTER

SPRØJTEGIFT VS. ØKOLOGI

MALARIAFRI SAFARI SYDAFRIKA

Vækst i både økologi og landbrugets brug af sprøjtegift

DEN DÅRLIGE NYHED

Pesticidstrategi 20172021 er den seneste i rækken af strategier, der skal nedbringe belastningen med sprøjtegift.

De seneste statistikker for salg af sprøjtegift hos landbruget afslører en stigning på hele 48 procent set i forhold til 2014. Hos landbruget steg salget i 2017 til 2.470 tons aktivstof. Til sammenligning faldt salget af sprøjtegift til private, nemlig fra 29,2 tons aktivstof i 2014 til 20 tons i 2017.

Grupper på max. 12 deltagere, 15 dage i okt/nov og feb: 19.990 kr. Eller vælg en individuel safari m/egen privatchauffør på andre tidspunkter. Se meget mere om turene på www.biotravel.dk, eller ring 6143 6963 / 2484 9392

PRIVAT

20 TONS

2017

29, 2 TONS

2014

Danske biologer/medejere er dine expert-rejseledere i et oplevelsesmættet kvalitetsprogram.

2470 TONS

1669 TONS

LANDBRUG

Tag med til biologernes private paradis i det smukke, vildtrige Unesco reservat Waterberg.

2014

2017

Oplev Chelsea Flower Show

Det er ærgerligt, at salget af sprøjtegift stiger, for sprøjtegift påvirker økosystemerne og biodiversiteten meget hårdt.

DEN GODE NYHED Detailsalget af økologiske varer steg 14 procent fra 2017 til 2018 ifølge Danmarks Statistik. Ser man på arealet af den økologiske produktion i samme periode er arealet forøget med 34.140 hektar. Det svarer ligeledes til 14 procent stigning. Det indberettede økologiske produktionsareal i 2018 var således 279.299 hektar. NATUR & MILJØ

På denne rejse den 19-23. maj 2020 kommer du til verdens største have, og blomstershow. Du kommer også i Londons mange enestående parker, i godt selskab. Vi rejser i en mindre gruppe. Rejsen er hurtigt udsolgt. Pris kr. 8.295,Vi har også natur-, vandre – eventyrsrejser til hele verden.

THYGE NYGA ARD LANDBRUGSPOLITISK SENIORRÅDGIVER DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING

03 : 2019

Klostermosevej 140 DK- 3000Helsingør Tlf.: +45 20 22 19 90 fw@williams.dk · williamsrejser.dk

TEMA KLIMALØSNINGER

4 KLIMANEUTRALE BRÆNDSTOFFER

NATUR & MILJØ

03 : 2019

TEMA KLIMALØSNINGER

PER H ENRIK H A N S EN M ATILD E DIG M A N N

1 METHAN Metan (CH4) fra biogasanlæg kan bruges direkte som brændstof på kraftvarmeværker, skibe og andre steder, og ud fra metan kan der fremstilles en række an-

dre brændstoffer, blandt andet jetfuel til fly. Biogas indeholder også meget CO2, som kan laves til metan ved en reaktion med brint (H). Brinten kan man få fra

vand gennem elektrolyse med el, f.eks. fra vindmøller. Metan er en stærk drivhusgas (mere end 20 gange stærkere end CO2), så for at være klima-

neutral skal der være styr på, at der ikke ved læk eller uheld slipper metan ud i atmosfæren. Ved forbrænding omdannes metan til CO2 og vanddamp.

HALM, TRÆ OG GYLLE KAN FÅ DIG OP OG FLYVE Ved hjælp af el kan plantedele, vand og luft laves om til klimavenlige brændstoffer til fly, skibe og lastbiler. Måske kan produktionen af de nye brændstoffer endog føre til, at atmosfærens indhold af CO2 bliver mindre.

orestil dig, at du om 20 eller 30 år flyver på ferie til Grækenland eller Thailand, og at det er brændstof lavet af halm, træ, gylle og køkkenaffald, der bringer dig frem til destinationen. Ikke en dråbe klimabelastende fossilt brændstof brugt på den tur! Utopi? Overhovedet ikke, siger en række forskere og opfindere i ind- og udland. Allerede i dag er det teknisk muligt at fremstille bæredygtige brændstoffer til blandt andet fly ved hjælp af planterester og andet organisk materiale samt brint. Brinten kan man udvinde af vand ved hjælp af strøm fra vindmøller og andre vedvarende energikilder. Så nul fossile eller ikke-fornybare ressourcer der! Det store spørgsmål er blot, hvordan det skal ske i stor skala fremover. Vejen til målet er der nemlig ikke enighed om blandt fagfolk. Blandt de meget engagerede i debatten er Jens Schiersing Thomsen. Han er en af drivkræfterne bag det danske vindmølleeventyr, var med til at udvikle de første havvindmøller i 1990 og arbejder i dag som seniorekspert hos vindmølleproducenten Siemens Gamesa. Og så er han i

øvrigt formand for Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling i Ikast-Brande Kommune.

NATUR & MILJØ

FRA HALM VIA PYROLYSE TIL JETFUEL. Jens Schiersing Thomsen

er stærk fortaler for, at klimaneutralt brændstof til fly skal laves af metanol, og metanolen skal fremstilles ved pyrolyse af halm. Det vil sige opvarmning af halmen under iltfrie forhold. “Det mest fantastiske er, at det ikke blot vil gøre flybrændstoffet klimaneutralt, det vil tilmed føre til, at der fjernes CO2 fra atmosfæren. Dette fordi vi kun bruger halvdelen af halmens kulstof til flybrændstof,” siger han og uddyber: “Den anden halvdel af halmens kulstof vil under pyrolysen blive omdannet til biokul, som vi sender tilbage som jordforbedring til landmændenes marker. Kulstoffet blev opsuget som CO2 fra luften, da halmen groede som korn på marken, og når det nu vender tilbage som biokul i jorden, vil det blive der i mange hundrede eller tusindvis år. På den måde vil vi suge CO2 ud af atmosfæren, samtidig med at vi fremstiller klimaneutralt flybrændstof.”

03 : 2019

TEMA KLIMALØSNINGER

Jens Schiersing Thomsen er langt fra alene om gå ind for pyrolyse som vejen frem. Forskere fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og Aarhus Universitet arbejder sammen med private firmaer og organisationer om at udvikle teknologien under betegnelsen Sky Clean. Sky Clean-teknologien er udtænkt af Henrik Stiesdal, endnu en af vindmølleindustriens pionerer. FLERE VEJE TIL MÅLET. Udover gas fra pyrolyse kan også biogas

bruges til at fremstille metanol, der kan forarbejdes videre til jetfuel (brændstof til fly). Ud fra tekniske og økonomiske argumenter er der forskere, som peger på biogas-vejen som den bedste vej frem. Og så er der dem, som mener, at det vil være mest effektivt og billigst at gå den helt direkte vej og droppe metan og metanol som mellemtrin, før planteresterne kan ende i flyets brændstoftank. I stedet vil de bruge den såkaldte HTL-teknik, hvor der bruges vand, højt tryk og høj temperatur til at få sort råolie ud af planterester og andet organisk materiale. Råolien kan raffineres og ved tilsætning af brint i sidste ende blive til jetfuel til flyvemaskiner. Professor Lasse Rosendahl på Institut for Energiteknik ved Aalborg Universitet er en af dem, der forsker i HTL-teknikken. “Metanol er en omvej, når man vil gå fra organisk materiale til jetfuel. HTL-vejen er meget mere direkte, de samlede omkostninger bliver mindre, og recirkuleringen af energi er meget høj. Vi har et relativt stort forsøgsanlæg her på universitetet, hvor vi har vist, at det kan lade sig gøre, og der bliver også arbejdet med teknikken flere andre steder i verden,” fortæller han. HTL-teknikken er så langt fremme, at firmaet Steeper Energy er på vej til at bygge et HTL-anlæg i Norge for at udvikle teknologien i stor skala. Anlægget bliver det største af sin art i Europa.

FLYV TIL OSLO MED EL-FLY I 2040 Flere steder i verden bliver der arbejdet på at gøre flyvning på afstande op til 500 kilometer eldrevet. Aktuelt er det britiske flyselskab EasyJet og amerikanske Wright Electric i færd med at udvikle et eldrevet fly med plads til ni personer. På længere sigt har de to parter planer om at lave et større eldrevet passagerfly til den travle rute mellem Amsterdam og London. I Norge har det statslige selskab Avinor, der driver statens lufthavne, en ambition om, at hovedparten af indenrigsflyvningen og ruterne fra Oslo til Stockholm og København skal drives med el-fly fra 2040. Også i Norge har pilotskolen OSM Aviation bestilt 60 elektriske træningsfly med hver to sæder. Ifølge nyhedssitet check-in.dk skal træningsflyene leveres af den amerikanske fabrikant Bye Aerospace. OSM Aviation er delvist ejet af Norwegian og driver flyveskoler i både Norge, Sverige og USA. Batteriernes vægt gør det urealistisk at bygge eldrevne fly til længere ruter, også i fremtiden.

NATUR & MILJØ

AMMONIAK I STEDET FOR FOSSIL OLIE. Som brændstof til tung

transport med lastbiler og skibe mener Jens Schiersing Thomsen, at samfundet skal satse på ammoniak. For at producere ammoniak bæredygtigt skal der bruges store mængder strøm til elektrolyse, hvor der udvindes brint af vand. “Vi skal have bygget en masse havvindmøller. Elek-

03 : 2019

TEMA KLIMALØSNINGER

2 AMMONIAK Ammoniak er kendt som råstof ved fremstilling af kunstgødning, men med små ændringer kan dieselmotorer bruge ammoniak som brændstof. Der skal bruges dobbelt så meget ammoniak som traditionelt brændstof for at få

af kvælstof og brint og indeholder altså ingen kulstof. Der bliver derfor ikke dannet CO2, når ammoniak forbrændes. Ammoniak kan produceres klimaneutralt ved hjælp af strøm fra vedvarende energikilder som vind, sol og

den samme effekt, og ammoniak skal holdes under tryk for at være flydende. Derfor dur ammoniak ikke som brændstof i fly, hvor vægt har stor betydning, men kun i skibe og store lastbiler. Ammoniak består udelukkende

vandkraft. Ved hjælp af strøm laves elektrolyse, hvor vand spaltes til brint og ilt. Ligeledes skal der bruges strøm til at trække kvælstof ud af luft. 78 procent af vores atmosfære er kvælstof, så det er der nok af.

Jens Schiersing Thomsen er stærk fortaler for, at klimaneutralt brændstof til fly skal laves af metanol, og metanolen skal fremstilles ved pyrolyse af halm. Det vil sige opvarmning af halmen under iltfrie forhold.

Det mest fantastiske er, at det ikke blot vil gøre f lybrændstoffet klimaneutralt, det vil tilmed føre til, at der f jernes CO 2 fra atmosfæren. JENS SCHIERSING THOMSEN SENIOREKSPERT SIEMENS GAMESA NATUR & MILJØ

03 : 2019

TEMA KLIMALØSNINGER

3 METHANOL Methanol, også kaldet methylakohol eller træsprit, kan produceres forholdsvis bæredygtigt på to måder. Enten ved forarbejdning af methan fra biogasanlæg

Uanset om methanol produceres ud fra biogas eller pyrolysegas, er resultatet et brændstof med den kemiske betegnelse CH3OH. Efter en ombygning af moto-

eller ved at forarbejde den gas, som skabes ved opvarmning af organisk materiale som halm eller træ under iltfrie forhold. Det sidste kaldes pyrolyse.

NATUR & MILJØ

03 : 2019

ren kan methanol bruges som brændstof i lastbiler og skibe, og på et raffinaderi kan methanol forarbejdes videre til blandt andet jetfuel til flyvemaskiner.

TEMA KLIMALØSNINGER

4 HTL-OLIE HTL-olie fremstilles ved at dække organisk materiale (for eksempel træ eller slam fra spildevandsanlæg) til med vand, varme blandingen op til

omdanner det til en tyk råolie, der ligner den, som hentes op fra undergrunden ved olieboringer. Faktisk er HTL-teknikken en kopi af det, der sker, når naturen

omkring 400 grader og samtidig udsætte den for et tryk på 300 bar. Kombinationen af højt tryk og høj temperatur nedbryder det organiske materiale og

trolysen skal foregå ude ved møllerne, og så skal brinten transporteres ind til land i rør, på samme måde som naturgas bliver det i dag. Inde på land skal vi have anlæg, der producerer ammoniak ud fra brinten og det kvælstof, som er i luften omkring os,” lyder hans vision. Forskere ved DTU arbejder med de samme tanker, og i Skive er Siemens Gamesa og det kommunalt støttede GreenLab i gang med planlægning af et forsøgsanlæg til grøn produktion af ammoniak. Men også metanol, for eksempel fremstillet af metan fra biogasanlæg, er en mulighed i den tunge transport. Allerede nu sejler færgen Stena Germanica på ruten mellem Göteborg og Kiel på metanol.

Vi har brug for at få testet nogle af de her teknologier i stor skala.

NU SKAL VI HANDLE KLIMAKLOGT Teknologiske løsninger er afgørende, når vi skal reducere vores CO2-udledning. Men de kan ikke løse problemet alene. Vi skal alle sammen gøre vores. Og den gode nyhed er, at din indsats gør en forskel. Når du lever klimaklogt, inspirerer du andre til at gøre det samme:

DN: ALT SKAL PRØVES. I Danmarks Naturfredningsforening

følger klima- og energipolitisk rådgiver Lasse Jesper Pedersen spændt med i den tekniske udvikling og eksperternes diskussioner. Han vil ikke endnu tage stilling til, hvilken teknologi der bør satses på. “Vi har brug for at få testet nogle af de her teknologier i stor skala. Derefter må vi lade resultaterne vise, hvad der vil briste eller kan bære. Det er ikke umuligt, at flere af dem kan og skal eksistere sideløbende. Det vigtigste for os er, at man ikke kommer til at skabe nye udfordringer samtidig med, at man bidrager til at løse klimaudfordringen. For eksempel ved at fjerne natur for at dyrke energiafgrøder,” siger han. Lasse Jesper Pedersen understreger også, at uanset hvor klimavenligt flyenes brændstof bliver, så vil flyvning stadig bidrage til global opvarmning. “Flymotorer frigiver vanddamp som en del af forbrændingsprocessen, uanset om brændslet er fossilt eller biobaseret. Når denne vanddamp udledes højt oppe i atmosfæren, fungerer den som en drivhusgas. Faktisk svarer vanddampene fra nogle fly formodentlig til omkring 30–40 procent af den samlede klimapåvirkning,” forklarer han. Helt ren bliver fremtidens ferie i Grækenland eller Thailand altså ikke, så længe flyene har jetmotorer.

NATUR & MILJØ

danner fossil olie. HTL er blot mange hundredetusinde gange hurtigere.

MINDRE KØD – MERE GRØNT Noget af det mest effektive, du kan gøre for klimaet, er at ændre dine madvaner. Spis mindre kød og mere plantebaseret – og undgå madspild. MINDRE NYT – MERE BRUGT Vi danskere har verdens 9. største forbrug, og det belaster klimaet. Køb mere genbrug, og reparér ødelagte ting. Særligt meget ressourcekrævende ting som tv, computere og mobiler. MINDRE FLY – MERE TOG Tag cyklen eller bussen på arbejde, og skift flyrejsen ud med en hyggelig togferie.

03 : 2019

BLIV DEL AF BEVÆGELSEN, DER HANDLER KLIMAKLOGT.

Tilmeld dig på Klimaklogt.dk, så modtager du løbende nyhedsbreve med ny viden og inspiration til, hvordan du kan leve mere klimaklogt.

ÅRSTIDENS FOTO

TÅGEN LETTER Åh, at være en pensionist, som kan tillade sig at bruge morgenen på at gå solopgangen i møde og se solen kravle op over horisonten. Og så alligevel vide, at det er Jorden, der drejer, marken, jeg står på, der vender sig mod solen, og at jeg følger med på rundrejsen i universet rundt om solen. Næsten til at blive svimmel af og svimlende glad over. En tåget morgen i september, hvor duggen tynger græsstråene, og livet ånder af fugtighed, er som at blive født på ny.

SEND DIT BILLEDE OG VIND 1 .0 0 0 KRONER Send billedet til kop@dn.dk. Skriv en billedtekst på 100 ord. Deadline for indsendelse er 1. oktober. NATUR & MILJØ

03 : 2019

ÅRSTIDENS FOTO

NATUR & MILJØ

03 : 2019

KN U D H A L S KOV

INTERVIEW SØREN HERMANSEN

DET GRØNNE KRAFTCENTER PÅ SAMSØ I 22 år har han stået i spidsen for Samsøs berømte omstilling til vedvarende energi. Universiteter har givet ham ærestitler, og nyhedsmedier som CNN og Reuters har rapporteret til et globalt publikum om den lille ø i Kattegat, der er grøn vejviser for resten af kloden. Søren Hermansen fortæller gerne verden rundt, hvordan fællesskaber omkring lokale ressourcer er det eneste, der kan bære den grønne omstilling igennem.

NATUR & MILJØ

03 : 2019

INTERVIEW SØREN HERMANSEN

Å VEJ IND I ET MØDELOKALE PÅ ENERGIAKADEMIET på Samsø passerer vi

et verdenskort med en masse små cirkler omkring øer i Stillehavet og stednavne over hele USA, i Canada, Asien, Europa og Afrika. “Det er nogle af de steder, hvor vi er blevet inviteret ud for at fortælle om, hvad vi har gjort på Samsø og snakke med folk om, hvad de kan gøre ud fra deres egne forudsætninger,” fortæller Søren Hermansen. Hans stillingsbetegnelse er direktør for Energiakademiet, han er blevet kåret som miljøhelt af amerikanske TIME Magazine, fik den fornemme Gøteborg-pris for bæredygtighed i 2009 – to år før tidligere FN generalsekretær Kofi Annan modtog samme ære - og han har hæderstitler ved Aalborg Universitet og Teknisk Universitet i Delft, Holland. Trods de fine titler ligger det ikke til ham at kræve eget kontor her i Energiakademiets miljøvenlige bygning i udkanten af havnebyen Ballen. Hellere sidde sammen med en lille håndfuld andre fastansatte i det lyse og åbne kontorlandskab med udsigt til den grønne strandeng udenfor, når han er hjemme og ikke er optaget af at snakke med gæster. GÆSTER ER HER MANGE AF. I løbet af et år kommer omkring 4.000 danske og internationale besøgende for at høre om, hvordan den lille ø på blot 10 år kunne komme op på at producere mere energi end de 3.700 samsinger selv bruger; vel at mærke udelukkende med vedvarende energikilder som vind, sol og halm.

Den lære, gæsterne får med hjem, er, at den bæredygtige udvikling bygger på folkeligt engagement, fællesskaber og satsen på lokale ressourcer. “Borgerinddragelse er en betingelse for, at den grønne omstilling kan lykkes,” fastslår Søren Hermansen. Et konkret eksempel er de 11 vindmøller, der står på Samsø og producerer alle de kilowatt-timer, der bliver brugt på øen. Nogle af dem er ejet af lokale landmænd, andre af lokale vindmøllelav. Alle blev de rejst i årene efter, Samsø var blevet udnævnt til Vedvarende Energi-ø i 1997. “Hver gang en landmand fik tilladelse til at rejse en vindmølle på sin jord, overtalte vi ham til også at give plads til en andelsejet mølle. Det var frivilligt i starten, men alle gjorde det alligevel. Senere blev det lovpligtigt med den såkaldte køberetsordning.” FOLK SKAL FØLE EJERSKAB. På den korte bane kan det måske være ligegyldigt for klimaet, om en vindmølle har lokale ejere eller tilhører et fjernt energiselskab, indrømmer Søren Hermansen. “Jo, hvis du kun ser på det som et spørgsmål om at bytte nogle fossile kilowatt ud med nogle grønne. Men hvis folk skal være med på den grønne omstilling, kræver det, at man føler ejerskab til den. Det er træls for klimaet, hvis CO2-udslippene stiger, fordi vi ikke vil ændre vores livsstil, men bare fortsætter med at forbruge løs, fordi det med bæredygtighed er noget, nogle andre trækker ned over hovedet på os.” “Vi skal i dialog med vores egen indre svinehund, vores egen lyst til bare at forbruge mere og mere. Ellers vil forbruget af fossil energi og andre ressourcer fortsætte med at stige. Det er ikke nok, at vi skifter benzin ud med el i bilerne, hvis vi samtidig anskaffer os flere og flere biler. Vi skal ikke gå ned i levestandard, men blive bedre til at udnytte de ressourcer, vi har. Vi kan lave delebilsordninger og bedre offentlig transport, så kan vi stadig transportere os uden at eje en bil hver,” forklarer han.

NATUR & MILJØ

03 : 2019

PER H ENRIK H A N S EN NIEL S ÅG E S KOV BO

ANDELSTANKEN. Styrken i lokale fællesskaber lærte han allerede at kende under opvæksten på en gård, hvor faren havde grøntsager på markerne. “Han var med til at købe Samsø Konservesfabrik, som før havde været privatejet, og lave den om til et andelsselskab, ejet af FDB og 20 landmænd. Landmændene dyrkede på kontrakt for deres egen fabrik og fik en bedre pris end før, samtidig med de skabte 30 lokale arbejdspladser. Det er den tankegang, jeg er vokset op med: Du skal gøre noget for samfundet, så gør samfundet noget for dig; og man skal handle ud fra sine lokale ressourcer.” Sammen med forfatteren Tor Nørretranders skrev Søren Hermansen i 2011 bogen Fælledskab. Budskabet i den er, at lokale, frivillige og demokratiske fællesskaber er fantastisk gode til at administrere fælles ressourcer, også kaldet fælleder. Egentligt er fælled et gammelt ord for en landsbys fælles græsningsareal til kvæg, men i bogen dækker ordet også for eksempel energiressourcer. “I mange samfund overudnytter man sin fælled, og så går det galt”, forklarer Søren. “I Fukushima i Japan var deres fælled det atomkraftværk, der eksploderede i 2011. Ulykken betød, at tusindvis af haver og marker og havet blev forurenet, og samfundet mistede sin energiforsyning. Efterfølgende har Fukushima City erklæret, at de i 2025 vil have 100 procent grøn energi. De vil styre deres energifælled i en helt anden retning end før.” “Jeg har selv været i en lille kommune udenfor Fukushima City, hvor de nu er gået i gang med at lave fjernvarme efter dansk model ud fra restprodukter fra rismarkerne. De er meget inspirerede af os og den decentrale fjernvarme, vi har i Danmark. Det er et eksempel på, hvad lokale fællesskaber kan gøre”. HELLERE 23 SMÅ ANLÆG END ÉT STORT.

Hans tro på det folkelige engagement får Søren til at hæve øjenbrynene, når han ser store vindmøller og solcelleanlæg blive investeringsobjekter for kapitalstærke kræfter.

INTERVIEW SØREN HERMANSEN

DEN GRØNNE ENERGI-Ø SAMSØ I 1997 udnævnte daværende miljø- og energiminister Svend Auken Samsø til Danmarks Vedvarende Energi-ø. I løbet af de næste 10 år blev Samsø selvforsynende med energi fra vind, sol, halm og træ til el og varme. I 2007 åbnede Energiakademiet som et demonstrations-, forsamlings- og projekthus for lokale og gæster med interesse for vedvarende energi. Energiakademiet finansieres af offentlige midler, private fonde og deltagerbetaling for kurser og workshops. Kommunalbestyrelsen har godkendt en plan, der vil gøre Samsø helt fri for fossil energi i 2030. Planen er udarbejdet i et samarbejde mellem kommunen og Energiakademiet.

Jeg har selv været i en lille kommune udenfor Fukushima City, hvor de nu er gået i gang med at lave fjernvarme efter dansk model ud fra restprodukter fra rismarkerne. De er meget inspirerede af os og den decentrale fjernvarme, vi har i Danmark. Det er et eksempel på, hvad lokale fællesskaber kan gøre.

NATUR & MILJØ

03 : 2019

INTERVIEW SØREN HERMANSEN

SØREN HERMANSEN DIREKTØR MED LANDMANDSUDDANNELSE • Født på Samsø i 1959. • Har studentereksamen, landmandsuddannelse, højskoleophold og har læst tværfaglige miljøstudier ved Aarhus Universitet. • Har arbejdet i fiskeindustrien i Norge, på landbrug i Danmark og New Zealand, været selvstændig landmand, været høj- og efterskolelærer samt kursusleder for ledige. • Leder af først Samsø Energiog Miljøkontor og siden Samsø Energy Agency 1998–2007. • Direktør for Energiakademiet på Samsø siden det åbnede i 2007. NATUR & MILJØ

03 : 2019

INTERVIEW SØREN HERMANSEN

Søren Hermansen er blevet kåret som miljøhelt af amerikanske TIME Magazine, fik den fornemme Gøteborg-pris for bæredygtighed i 2009 – to år før tidligere FN generalsekretær Kofi Annan modtog samme ære - og han har hæderstitler ved Aalborg Universitet og Teknisk Universitet i Delft.

Et lokalt eksempel er en privatmands plan om midt på Samsø at opføre et solcelleanlæg på 86 hektar, et areal svarende til 120 fodboldbaner, hvis kommunalbestyrelsen giver ham lov til det. “Det er selvfølgelig godt, at de store anlæg er blevet konkurrencedygtige på prisen. Men jeg oplever det som et dilemma, for store anlæg vækker nemt lokal modstand. I stedet for et enkelt anlæg på 86 hektar ville jeg foretrække 23 mindre solcelleanlæg, et til hver landsby på Samsø. Det ville give folk mulighed for at diskutere og

tage stilling til, om de vil have sådan et anlæg uden for deres hus, i stedet for at de bare skal kigge på, at der kommer nogle investorer og stiller et kæmpe anlæg op; uden folk har mulighed for at sige ja eller nej.” “Da udbygningen med vindmøller tog fart for 25–30 år siden, var der store betænkeligheder ved, om en så decentral elforsyning kunne fungere rent teknisk. Men det lykkedes! Og så centraliserer man alligevel elforsyningen, fordi det bedre kan betale sig for investorerne. Men det koster på den folkelige opbakning og gør folk mindre glade,” siger Søren, mens en ærgerlig mine et øjeblik fortrænger hans normale venlige smil. DEN LIVGIVENDE JOLLE. Nogle gange kan modgangen godt blive lidt hård, indrømmer han. Ja, han kan ligefrem blive træt, når der nogle gange er store bump på den grønne vej. Så er det godt at stå op klokken halv fire om morgenen for at gå på bukkejagt, svede med en gang fod-

NATUR & MILJØ

03 : 2019

bold med old boys-holdet eller sejle ud i sin jolle og sætte garn. “Så ligger man derude med garnene og skal bare sørge for at få dem i vandet, uden at jollen vælter rundt, eller man får en brodsø ind over sig. Det er totalt livgivende,” siger han, igen med liv og lys i det 60-årige ansigt. Mental energi er der brug for, når der skal arbejdes for grøn fysisk energi. På Samsø er næste mål, at øen skal være helt fri for fossile brændstoffer som benzin og diesel allerede i 2030, 20 år før regeringens mål om et fossilfrit Danmark. “Det bliver svært, især hvis der ikke sker noget nyt landspolitisk for at fremme el, brint og biogas til biler og traktorer. Men det er muligt. Det skal være muligt,” fastslår Søren. Hans ønske til landspolitikerne er, at de sætter de rette rammer og forudsætninger for omstillingen. Så skal samsingerne nok selv gøre resten i lokale fællesskaber. Det har de vist, at de kan. Tilmed i en grad, så andre kan lære af dem.

INTERVIEW SØREN HERMANSEN

Ved du, hvor din mad kommer fra? Du er inviteret til sensommerens hyggeligste event - Økologisk Høstmarked. Tag børnene, naboen eller kæresten under armen og gå på opdagelse i jeres lokale madlandskab, når økologiske landmænd åbner dørene til Økologisk Høstmarked den 31. august og 1. september.

31. aug. & 1. sep. 2019

Her kan I se hvor dyrene bor og grøntsagerne gror. I kan gå med på markvandring, tage en snak med landmanden eller blive klogere på hvor vores drikkevand kommer fra. Her er oplevelser for både store og små.

Vi glæder os til at se jer!

NATUR & MILJØ

På høstmarked.dk kan du læse mere om hvad du kan opleve på gårdene.

03 : 2019

NATURPORTR ÆT DELFINER

DELFINER PÅ SPRINGTURE TIL DANMARK Siden tidernes danske morgen har det i perioder dryppet med både bardehvaler og tandhvaler fra de store have til Danmarks indre farvande og fjorde. I disse år er vi tilsyneladende midt i et større skvulp af delfiner på gæstevisit i vores vande, der bliver varmere.

rafikken var tæt på Limfjordsbroen mellem Aalborg og Nørresundby, hvor travle nordjyder hastede afsted, mens de formentlig tænkte på juleindkøb og forbrug over middel. Det var grå november, da en delfin pludselig sprang ud af Limfjordens vande, og hvis man havde været vågen for hvaler, og ikke haft hovedet fuld af travlhed, kunne man have fået sig noget af en naturoplevelse fra Limfjordsbroen nær centrum af den nordjyske hovedstad. I flere uger holdt delfinen til i Aalborg Havn, hvor den jævnligt på klassisk delfinmanér sprang ud af farvandet til fornøjelse for folk, der på kajerne havde inviteret sig selv på gratis delfinsafari mellem byens to broer. Det var første gang, at en almindelig delfin, sådan hedder arten, med sikkerhed er blevet dokumenteret i Limfjorden. Tilsyneladende gav delfinen bolden op til noget større, for i månederne efter blev der set adskillige hvalarter i de danske farvande.

næsedelfiner i farvandet ud for Skagen, og i Skagen Havn holdt en almindelig delfin til. Nu var det ikke kun aalborgenserne, der havde chancen for en delfinarisk lækkerbisken, også skagboerne kunne tage et elegant havpattedyr nærmere i øjesyn på deres hjemmebane. Tre hvalarter på samme vinterdag, og Skagen blev udråbt til et dansk hvalmekka. Men hvad er der lige, der sker derude under havoverfladen? Spiller tilfældighederne os et puds, eller er hvalerne kommet for at blive mere almindelige og komme tættere på os i de danske farvande? FLERE DELFINER SIDEN 1990’ERNE .

“Der er ingen tvivl om, at vi siden omkring 1990 har oplevet, hvad jeg vil kalde et skvulp af hvaler og i særlig grad delfin-arter til Danmark, hvor vi i flere årtier forinden kun har haft tilfældige dryp med lange intervaller mellem observationerne,” siger Carl Chr. Kinze, der er ekspert i hvaler. Han har skrevet bøger om havets store pattedyr,

SKAGEN BØD PÅ TRE HVALARTER. En sejhval i Hobro svømmede i slutningen af november vestpå ind i Mariager Fjords snirklede løb og endte en halv snes dage senere sine dage nær hjertet af Himmerland ikke langt fra Hobro Havn. Og en god måneds tid derefter kløvede spækhuggere med deres imponerende rygfinner farvandet ud for Skagen, hvor en flok på fem rundede Grenen og trak ind i Kattegat. Samme dag i januar blev der også set en flok hvidNATUR & MILJØ

Almindelig delfin eller kortnæbbet almindelig delfin, som den også kaldes, forekommer i Nordsøen og går nogen gange ind i Skagerrak. Desuden findes arten sandsynligvis permanent i et lille antal og periodisk i større antal i Østersøen.

03 : 2019

NATURPORTR ÆT DELFINER

JA N S KRIV ER N AT UREPL .CO M , S C A NPIX

og han samler alle danske observationer af hvaler fra de mindste marsvin til de største kaskelotter og finhvaler. Sejhvalen i Hobro var uden for nummer, den hører til i kategorien af naturens luner, da det unge og formentlig svækkede dyr stik mod al logik og lærdom svømmede ind i Mariager Fjord for at ende sine dage på lavt vand. Men der er et klarere mønster i delfinernes færden i havet omkring os. FRA DRYP OVER SKVULP TIL BØLGE.

“Fra slutningen af 1930’erne og cirka to årtier frem oplevede vi i Danmark et skvulp af hvaler, hvor der var næsten årlige rapporter. Det er sådan et skvulp eller måske ligefrem en bølge af hvaler, vi er vidne til i disse år. Siden 1990 er der hvert år observationer af hvaler i de danske farvande. Og det er i særlig grad delfinerne, der præger billedet. Men hver art har sin historie og baggrund for de øgede forekomster. Nogle arter, øresvinet for eksempel, er meget tilpasningsdygtige og gode til at søge nye levesteder. Andre arter, eksempelvis stribet delfin, dukker op i takt med varmere vande og flere skvulp af vandmasser fra oceaniske områder sydpå. Det spiller også en rolle, at der

Siden 1990 er der hvert år observationer af hvaler i de danske farvande. Og det er i særlig grad delfinerne, der præger billedet. CARL CHR . KINZE HVALEKSPERT

NATUR & MILJØ

03 : 2019

NATURPORTR ÆT DELFINER

En kortlægning fra 2017, som eksperter fra Aarhus Universitet har medvirket i, viser, at bestanden af hvaler i Danmark er på 107.000 marsvin, 1900 delfiner og 600 vågehvaler.

er en voksende folkelig interesse for havets pattedyr, så flere mennesker fortæller om deres iagttagelser,” siger Carl Chr. Kinze. Spækhuggeren, den største og stærkeste af alle delfiner, blev flere gange i 1800-tallet set i Danmark. Blandt andet i Limfjorden vest for Aalborg omkring Nibe og Gjøl. Men i årtier i 1900-tallet var spækhuggeren fraværende i de danske farvande. Nu er den tilsyneladende tilbage igen, og Skagen er blevet et hotspot for denne spektakulære art, som går under navnet havets ulv, der jager i flok efter både store og små byttedyr. FÆRRE GIFTE, FLERE SPÆKHUGGERE.

“Vi ved ikke, hvor de flokke af spækhuggere, der gæster os i disse år, kommer fra. De er næppe fra Skotland, men måske fra Norges vestlige kyster. Via Skagerrak og den op imod 700 meter dybe Norske Rende svøm-

mer hvalerne tæt på Grenen i Skagen, og med held kan de opleves fra land. Bestanden af spækhuggere omkring Skotland menes at være gået stærkt tilbage på grund af de høje koncentrationer af miljøgifte, der er blevet ophobet i deres organer, hvilket har påvirket deres yngledygtighed alvorligt. Måske hænger det stigende antal observationer af spækhuggere sammen med den kendsgerning, at det drejer sig om ”nye” individer fra et andet havområde. Som et toprovdyr følger spækhuggerne efter fiskestimer, så forekomsterne kan også hænge sammen med, at de er på jagt efter sild for eksempel. Ikke kun Skagen, men også farvandet omkring Göteborg og Oslofjorden har oplevet flere spækhuggere de senere år,” siger Carl Chr. Kinze. ØRESVINET SVØMMER MOD ØST.

Den musegrå delfin, øresvinet, er

NATUR & MILJØ

03 : 2019

for mange mennesker den klassiske og kloge delfin, som engang spillede hovedrollen i den amerikanske tv-serie ”Flipper”. Den kan være på vej til at kolonisere vores indre farvande og Østersøen. “Indtil 1950’erne var øresvinet ret almindeligt i den sydlige del af Nordsøen, men så fortrak den tilsyneladende mod sydligere områder. Nu lader det til, at øresvinet er tilbage i Nordsøen og i stigende omfang svømmer ind i Kattegat og længere ind i Østersøen. Der er veletablerede bestande i de skotske fjorde og ved den engelske nordsøkyst. Herfra er der ikke langt til de danske farvande. Øresvinet er fødegeneralist, og den har potentiale til at kolonisere nye yngleområder. De senere år er den set langt inde i Østersøen i Gdansk-bugten i Polen, og den er observeret så østligt i farvandet som ud for Letland og Litauen. Der er adskillige observationer af øresvin ud for Jyllands østkyst. Blandt andet er den set i Aarhus Havn og Aarhusbugten. Og i Øresund, Storebælt og navnlig Lillebælt er der adskillige observationer af øresvin,” fortæller Carl Chr. Kinze. MARSVINETS

MARERIDT

VINDER

FREM.

Øresvinet, der som de fleste andre delfinarter har et smilende udtryk og set med menneskelige øjne et vindende væsen, er ikke for ingenting en tandhval med spidse våben i kæberne. Den er i stand til at jage og dræbe marsvin. Særligt marsvinets kalve kan ende som føde for øresvin. I august 2016 videofilmede en lystfisker i Lillebælt et øresvin, der dræbte et voksent marsvin. “Delfiner er rovdyr og ofte ganske barske. De øresvin, der gæster de danske farvande, er formentlig unge

NATURPORTR ÆT DELFINER

”utilpassede” hanner, der flakker omkring og gør sig erfaringer i livet med nye lokaliteter og jagtmuligheder. Hvis vi en dag får en fast bestand af øresvin, der yngler, vil vores hjemlige bestande af marsvin ganske givet få en ny fjende af betydning. For et øresvin er en marsvinekalv ikke større end en stor torsk, som den sagtens kan jage,” siger hvaleksperten. HVIDNÆSENS AFLØSER ER PÅ VEJ.

I foråret 2019 blev der set en flok delfiner ud for Thyborøn. Efter alt at dømme var der tale om almindelige delfiner, altså artsfæller til den art, som forgangne vinter blev set i havnene i Aalborg og Skagen. Almindelig delfin er med til at for-

tælle en historie om de ændringer, der finder sted i vores havområder. “Hidtil har hvidnæsedelfinen været betragtet som Nordsøens delfinart. For årtier siden var det udelukkende hvidnæser, som blev set tæt på den danske vestkyst og ud for Skagen. Nu lader det til, at hvidnæserne bliver trængt længere mod nord, fordi vandet bliver varmere, og hvidnæsen er tilpasset koldt vand. I stedet etablerer den almindelige delfin sig i Nordsøen, fordi temperaturen nu er ved at være i dens favør. Klimaændringerne i retning af varmere vejrlig og vande afslører sig også i hvalernes verden. At vi tilmed får flere urolige vejrsituationer med orkaner og ekstreme højvander med vandmasser fra At-

NATUR & MILJØ

03 : 2019

lanterhavet vil formentlig også give os flere skvulp af eksotiske delfiner,” siger Carl Chr. Kinze. STRIBET DELFIN ER FREMTIDEN.

De første eksotiske skvulp har allerede indfundet sig i skikkelse af arten stribet delfin, der er en subtropisk og tropisk art. I 1998 blev en stribet delfin fundet strandet mellem Rødhus og Blokhus på Nordjyllands vestkyst. Det var endnu et tegn på, at klimaet ændrer sig og er ved at bane søvejen for sydlige arter. De seneste to-tre årtier er stribet delfin blevet hyppigere i den sydlige del af Nordsøen. Den er kun en ganske kort springtur fra Danmark.

NATURPORTR ÆT DELFINER

KEND DE “NYE” SMÅ HVALER

SMÅ HVALER PÅ GÆSTEVISIT De stigende havtemperature har i stigende grad bragt nye gæster til de danske farvande. Her kan du lære dem at kende

SPÆKHUGGER: Kaldes nogengange for havets ulv. Hannerne er markant større end hunnerne, og voksne dyr måler 5-9 meter fra snudespids til halespids, mens de kan veje 3-9 tons. Spækhuggeren er, hvad angår levesteder i areal, det næstmest udbredt pattedyr på planeten efter mennesket.

ØRESVINET Den er lærenem og tillidsfuld over for mennesker. Kan blive 2-4 meter lang og veje 150-650 kilo. Tempererede farvande huser de største individer. Udbredt i alle tropiske og tempererede have verden over med undtagelse af Ishavet og Antarktis. Orienterer sig ved hjælp af biosonar.

ALMINDELIG DELFIN: En af de hurtigste svømmere blandt delfinerne Kan blive 200-250 centimer lang og vejer i reglen 70-135 kilo. Er en klassisk springfyr af en delfin, som hører til de mest aktive og livlige arter, som ofte færdes i større ansamlinger. For eksempel er der i Middelhavet set flokke på op imod 1.000 individer.

HVIDNÆSE: Yngler i danske farvande. Kompakt bygget og kraftfuldt springende delfin, der kan blive i nabolaget af 3 meter og veje 180-350 kilo. Næst efter marsvinet, der er Danmarks vidt udbredte hval, som yngler og træffes mange steder i vores farvande, er hvidnæsen den hyppigst registrerede danske delfin.

STRIBET DELFIN: Ry for at være legesyg. En voksen han kan veje 160 kilo og måle op imod 260 centimeter. Hunnerne er lidt mindre. Knoglefund, der er cirka 6.000 år gamle, fortæller, at stribet delfin tidligere har svømmet i havet omkring Danmark, da klimaet var varmere, men arten kan nu være på vej tilbage. NATUR & MILJØ

03 : 2019

NATURPORTR ÆT DELFINER

det økologiske mejeri NATURMÆLK

35 landmænd står bag Naturmælk. Familiegårdene med de tilsammen ca.4200 køer drives meget forskelligt. 4 gårde er biodynamisk drevet, andre 7 gårde har udelukkende jerseykøer, og 3 gårde drives med hø-fodring året rundt. Landmændene laver 9 forskellige typer mælk. Fælles er, at alle landmænd planter 7 urter i deres marker - og alle er ægte økologer; både med hjernen og hjertet.

Mælken leveres dagligt til mejeriet, hvor 75 medarbejdere sikrer, at mælken fortsat får en skånsom behandling. 365 dage om året kommer mælken ind på mejeriet - og 365 dage om året forlader en bred række produkter mejeriet. Nogle processer tager ganske enkelt lang tid, men det er iorden at ting tager sin tid. Umage og smag hænger nu engang sammen.

NATUR & MILJØ

03 : 2019

340 produkter fremstilles under de sønderjyske himmelstrøg, hvor Naturmælk ligger. Smør, yoghurt, ost og mælk produceres på mejeriet. Nogle er laktosefri. Andre biodynamiske. Nogle er mærket med Dyrenes Beskyttelse. Og alle produkter er økologiske. Variationen findes i de mange forskellige smagsnuancer, og i den struktur, der varierer med årstiden.

MENNESKER OG NATUR

“JEG ER NØDT TIL AT GIVE NATUREN EN STEMME”

NATUR & MILJØ

03 : 2019

MENNESKER OG NATUR

A N N E A NTH O N A N D ER S EN NIEL S ÅG E S KOV BO

I barndommen blev naturen et nødvendigt tilflugtssted. Han kan stadig ikke leve uden. Naturfotograf Mikkel Jezequel ruller sig gerne i søle for at lugte af krondyr eller tager plads i en sø i tre dage for det rigtige motiv af en trane. Naturen har givet ham alt. Nu vil han give naturen en stemme.

et var ikke let at være skoledrengen Mikkel Jezequel. Landsbyskolens slæng kunne være barske. Og når regnestykkerne dansede på papiret, bogstaverne fik vinger og baskede ud ad vinduet, gjorde hans tanker det samme. Han husker, hvordan skolens hårde kerne kunne finde på at spytte efter ham eller kaste rundt med hans ting. Skolebussen var ligesom ikke en mulighed. Så ville han hellere gå ad stien gennem skoven. “Selvom jeg havde haft en forfærdelig dag i skolen, var det, som forsvandt alle bekymringer og mørke tanker, når jeg gik der gennem skoven. Bare duften af grannåle. Sanserne eksploderede. Det var som at blive renset,” forklarer han. Han kunne vel have gået turen på tyve minutter. Men ofte tog det et par timer. Det bedste var at finde et fedt krat. Det åbnede et eventyr af opdagelser. Edderkopper, sommerfugle. Rådyr. Én dag fandt han en død fasan, som han stegte, da han kom hjem. En anden dag åbnede hans mor madkassen og fandt en hugorm. Levende. “Jeg lærte at være alene, og naturen var det bedste sted at være det. Men jeg bar også en længsel efter at dele begejstringen for naturen med andre,” forklarer han. Hjemme i vestjyske Staby læste han National Geographic og drømte sig ud i artsrige regnskove. I weekenderne tog familien på tur til skov eller strand.

NATUR & MILJØ

MØRKEKAMMERETS MAGI. Vinden har tegnet mørke zebra-striber i klitternes kridhvide tæppe. Mikkel Jezequel bevæger sig hjemmevant fremefter. “Spor efter firben,” konstaterer han og bøjer sig ned. ”Der er en snyltehveps” eller “Se lige den vippende vipstjert. Så er sommeren på vej.” Vi er kørt til Spidsbjerg Strand. Det var her, han fandt sine første firben. Her han lærte om myresyre og skovskarnsbasser på familieudflugterne. Vi lægger den svedne hede bag os, kravler op over klitten med sjælden østenvind i ryggen. Sandkorn på stille flugt følger os om anklerne ned på stranden. Dér ligger det. Havet. Blinker med sit store blå øje ud mod universet. “Der er ikke noget så beroligende som havet. Det mærkede jeg tidligt i livet. Siden har jeg ikke kunne slippe det og lysten til at vække andres begejstring for de naturoplevelser, der har givet mig så meget,” forklarer han. Drømmen om at leve af at forevige de smukke oplevelser i naturen groede ind i ham netop her. Det var på en tur ind til nabobyen Ulfborg, han tog det første skridt mod drømmen. Her lå en fotoforretning, og 13-årige Mikkel Jezequel gik ind og tilbød sin arbejdskraft. Kort efter var han ansat. Egentlig til at stå i butik, støvsuge og pudse vinduer. Men den kvindelige ejer så hurtigt hans interesse og tog ham med i mørkekammeret. “Det var den vildeste legeplads. Magisk. Jeg kunne slet ikke fatte, at jeg endda fik penge for det.”

03 : 2019

MENNESKER OG NATUR

STYRKET AF NATUR Vi taler ofte om, at vi mennesker skal passe på naturen. Men ofte er det naturen, der passer på os. Forskning viser, at naturen helbreder, har en positiv effekt på angst, stress og depression og i det hele taget gør os gladere. NATUR & MILJØ har mødt nogle af dem, der henter styrke i naturen.

En dag kom en langhåret ældre herre ind i butikken. Han var en fast kunde, inkarneret naturfotograf og bekendt af butiksejeren. “Det var tydeligt, at han tog fotografiet meget alvorligt, og at han kunne noget helt særligt. Vi faldt i snak, og kort efter inviterede han mig hjem og se lysbilleder.” De næste mange år cyklede Mikkel Jezequel to gange om ugen ud til Robert. Sammen tog de på udflugt med hver deres kamera. MOTIVER FRA DRØMMELAND. Efter 10. klasse startede Mikkel Jezequel på Medieskolen i Viborg for at blive fotograf. Men da han skulle i lære, var der ingen pladser, og når han præsenterede studievejlederne for sin plan om at blive naturfotograf, sagde de: Glem det. Det kan du ikke leve af. Han startede på HG som en slags plan B. Men fotografiet og naturen trak for hårdt i ham. Han vågnede om natten med kameraet mellem hæn-

derne, billedet af et bestemt motiv i landskabet for sit indre. Næste dag kørte han ud til skoven, heden eller stranden i sit camouflagetøj for at forevige det motiv, han havde set for sig i bevidsthedens grænseland. Vi træder ud af skoven. Heden åbner sig. Lyng og irgrønt bunddække knaser under fodsålerne, lyser landskabet op nedefra. Sandbanker skyder op. Han bøjer sig ned, lader fingrene løbe i bunddækket. Evigt på jagt efter nye motiver. Granerne i horisonten. I slanke lige linjer peger de mod himlen. Én sandbanke endnu. Så kan vi se det: landskabet han vågnede med printet på nethinden i vinter. Lige her ville være det perfekte motiv til en trane. Den sprøde hedes lune bund og søens mørke i forgrunden. De stolte dybgrønne graner som bagtæppe. Så manglede han bare, at tranen skulle lande: “Lige dér!” Han peger, viser mig motivet, som han så det i drømmeland. Og så var det jo bare at springe i vaders, sænke sig

NATUR & MILJØ

03 : 2019

ned i vandet og vente. Tre dage lå han i vand til knæene, kulderystende, før det lykkedes. “Jeg har en helt anden tålmodighed med naturen end med mennesker. Måske er det fordi, jeg er nødt til at give naturen en stemme,” forklarer han. LYSET BLIVER BLØDT. Der gik ikke længe, før Handelskolen mistede tålmodigheden. Mikkel brugte for meget tid i naturen. Til gengæld fik han arbejde som portrætfotograf i en fotobutik i Holstebro. Og senere som pressefotograf på Dagbladet Ringkøbing Skjern. Når han ikke tog billeder til avisen, søgte han ud i skoven. Sov derude i 14 dage for at få det helt rigtige billede af bæverens redebyggeri. Rullede sig i krondyrenes sølehuller for at tilegne sig deres duft og adgang til at komme så tæt på som muligt. “Måske var det også en reaktion på arbejdet på avisen i byen. Jeg arbejdede det meste af døgnet, tyggede

MENNESKER OG NATUR

Måske var det også en reaktion på arbejdet på avisen i byen. Jeg arbejdede det meste af døgnet, tyggede koffeintyggegummi med hjertebanken. Klaustrofobien indhentede mig. Jeg var nødt til at komme ud i naturen, så snart jeg fik fri MIKKEL JEZEQUEL FOTOGRAF

koffeintyggegummi med hjertebanken. Klaustrofobien indhentede mig. Jeg var nødt til at komme ud i naturen, så snart jeg fik fri.” Skyggerne fra skoletiden bor stadig i ham, glider ligesom frem i de rolige øjne, før han blinker dem væk, skyder dem fra sig, som man kaster en sten i havet. Målrettet med kroppens erfaring i at samle på kun smukke sten. Han vidste, at han var nødt til at lægge en ny plan for sit liv: Han ville fotografere, spise, sove, fotografere. I naturen. Alene. Han har lige truffet beslutningen, da han møder Kamilla. Hun er journalist, og de falder i snak om naturen på en weekendvagt på avisen. “Den dér ro, når skoven går i seng, og der bliver fuldstændig stille. Disen glider ind over landskabet, lyset bliver blødt. Der findes ikke noget renere.” Det er sådanne stemninger, de deler og møder hinanden i. De har en fælles mission; at vække andres begejstring for naturen gennem bil-

leder og ord, og den bliver de nødt til at forfølge. Kort efter starter de et fælles firma. De vil sælge natur-fotografier til boligen, udgive bøger og artikler, der skal give andre lyst til at opsøge den magi, de eventyr, naturen tilbyder. Give adgang til den klarhed i tankerne, den renselse, Mikkel Jezequel selv oplevede så stærkt, når han smed sig i det fede krat på vej hjem fra skole. Det er den følelse, han med sine fotos vil fremkalde. Hver dag går han på jagt efter nye motiver, dyr og plantearter i de kendte vestjyske landskaber. For et par år siden købte han hus i barndomsbyen Staby. Lige overfor skolen. På væggene hænger eksempler på de natur-fotografier, han og Kamilla sælger. Et halvanden meter bredt panorama hænger over spisebordet: bløde hvide klitters uberørte landskab, hav og himmel på Spidsbjerg Strand. Han rækker mig en bog med fotos, de har lavet sammen. Vesterhavsbilleder hedder den. Her er flere motiver

NATUR & MILJØ

03 : 2019

af stranden. Badet i det bløde varme aftenlys, der lægger sig som et lunt tæppe over landskabet. “Følelsen af den velkomne ensomhed. Her har gået nogen før dig, men snart viskes sporene bort af vinden, sandet ligger igen uberørt. Man kan være alene,” lyder billedteksten, som Kamilla har skrevet. Den kan endnu indhente ham, den klaustrofobiske ensomhed i en menneskeflok. I naturen tager ensomheden en anden skikkelse. Smukkere. I naturen kan han vælge ensomheden til som et magisk helle, når han har brug for det. Det er den fortælling, han er nødt til at give vinger. “Der er alt for mange, der ikke aner, hvor stærke kræfter og oplevelser, der venter på dem udenfor. Jeg føler mig heldig, at jeg fik adgang til naturens magi som barn. Jeg ville aldrig kunne leve uden, og jeg kan slet ikke lade være med at give naturen den stemme, jeg mener, den bør have.”

NATURFOTOSKOLEN

DET STORE I DET MINDSTE MAKROFOTOGRAFERING

At fotografere i en mikroverden med detaljer, som ikke kan ses med det blotte øje, stiller skrappe krav til vores teknik. For hvor et uskarpt billede af en fugl eller en bølge kan fortolkes som artistisk i sit udtryk, vil det samme ikke gøre sig gældende for et uskarpt billede af en lille edderkop eller en detalje i en blomst. Alligevel er makrofotografi en meget æstetisk disciplin.

t makrofoto er et billede, hvor motivet fylder det samme eller mere på sensoren, end det gør i virkeligheden. For at opnå dette, eller i hvert fald at komme i nærheden af det, skal vi have objektiver, der har en meget kort nærgrænse, således at man kan komme meget tæt på motivet og stadig fokusere. Hvis vi fotograferer levende motiver, som bliver skræmt bort, når vi stikker frontlinsen helt hen til dem, skal vi have objektiver med en lidt længere brændvidde, og derfor bruger vi ofte en kort tele, specielt bygget til makro. Populære brændvidder er f.eks. 60mm, 100mm og 180mm. Selv bruger jeg indimellem min “store” 100-400mm zoom, som med en nærgrænse på omkring 90 cm kan skabe fine nærbilleder af motiver, der er lidt større end de allermindste. Hvis jeg har brug for at komme endnu tættere på, sætter jeg mellemringe imellem kamerahus og objektiv. Mellemringene kan bruges alene eller sammen og reducerer objektivets nærgrænse, så vi kan komme tættere på. Telezoomens bedste blænde på f5.6 er ikke så stort et problem i makrosammenhæng, hvor vi ofte blænder ret meget ned for at få lidt mere dybdeskarphed, så selvom et dedikeret makrobjektiv med en største blændeåbning på f2.8 måske på papiret er attraktivt, er det i praksis så sjældent, at vi bruger f2.8 til makro, at fordelen i hvert fald til denne brug går lidt tabt.

NATUR & MILJØ

03 : 2019

NATURFOTOSKOLEN

Fordelen ved flashlys er, at vi kan arbejde med lavere ISO-indstillinger samtidig med en lille blændeåbning, der giver en større dybdeskarphed. Ulempen kan være, at det ser lidt unaturligt ud – dette sidste kan reduceres med mere øvelse.

Her er det Mikkel Jezequel, der fremviser lidt teknik og grej til makrofotografering. De to flash er monteret på en ring på objektivet.

NATUR & MILJØ

03 : 2019

M A DS S Y N D ERG A ARD M A DS S Y N D ERG A ARD, MIKKEL JE ZEQU EL

NATURFOTOSKOLEN

For nogen er det et mål i sig selv at komme så tæt på, at hvert lille hår på dyrets krop står frem – men for andre er udfordringen at vise småkrybet i dets naturlige miljø. Det ene er ikke mere rigtigt end det andet, men der kan være noget om, at sidstnævnte åbner op for en større æstetisk værktøjskasse.

SERIE OM NATURFOTOGRAFERING Naturfotografering er en herlig beskæftigelse og spænder fra storslåede landskabspanoramaer til studiefotografering af bittesmå organismer og alt derimellem. Men ikke alle kommer hjem med resultater, der svarer til oplevelsen i naturen. Det er der råd for i denne artikelserie. Vi starter med de grundlæggende begreber. Senere går vi i dybden med makrofotografering, stiller skarpt på fuglefotografering og udbreder disciplinen landskabsfotografering. Hop med om bord og bliv en bedre naturfotograf.

STATIV ELLER HÅNDHOLDT? Hvis motiverne sidder stille, er det klart bedst at bruge stativ; selv de mindste rystelser er ødelæggende, når vi arbejder med makro. Men mange af de sjoveste motiver vil netop ikke sidde stille, og så er stativet måske mere i vejen. Til håndholdte skud med f.eks. 100mm-objektiv gælder det om at ramme en lukkertid på ikke mere end 1/100s, og gerne kortere, så hvis du arbejder uden flash, skal du sikkert højt op i ISO – husk på at vi gerne arbejder med blænderåbninger på den lille side af f9 af hensyn til dybdeskarpheden, så der er ikke meget lys at gøre godt med. Af samme grund har full-frame-kameraer helt sikkert en fordel fremfor modeller med crop-sensor til makro, fordi førstnævnte håndterer høje ISO-indstillinger bedre.

PRAKTISKE TEKNIKKER

FOTOTEKNIK

Et godt tip er at slå autofokus fra og indstille fokus manuelt. For eksempel ved at fokusere ved at bevæge kameraet frem og tilbage eller at holde det stille og vente på, at motivet bevæger sig ind i fokus. Man kan også slå live-view til, så billedet kan ses i forstørret form på skærmen bag på kameraet – med nogle kameraer kan man vælge, om man vil se motivet i 5 eller 10 gange forstørrelse på skærmen. Sidstnævnte er meget velegnet til makro-motiver, der ikke bevæger sig, fordi man kan placere fokus meget præcist på øjnene.

TILT/SHIFT-OBJEKTIVER De store kameraproducenter laver nogle dyre specialobjektiver, som kan være en stor hjælp til makrofoto, de såkaldte tilt/shift-objektiver. Disse kan forskydes (shiftes) langs objektivets akse, så kameraets sensor kan vinkles i forhold til frontlinsen, og det åbner blandt andet muligheden for dramatisk at forøge dybdeskarpheden, både ved landskabsbilleder og makro-arbejde. Jo mere af motivet der er tæt på at være parallelt med sensoren, jo større bliver dybdeskarpheden på motivet. På den måde kan man opnå at fotografere et lille motiv skråt forfra, noget som normalt kun vil tillade f.eks. skarpe øjne, og så få hele hovedet og en del af kroppen skarpt. Det er guld værd, men det er også dyrt!

MELLEMRINGE I KOMBINATION MED ZOOM Hvis man monterer mellemringe bag et zoomobjektiv, kan man med fordel indstille fokusringen på objektivets nærgrænse, og så benytte zoomringen til at fokusere med – det virker udmærket, men kan selvfølgelig ændre billedets komposition. Og nu hvor vi taler om komposition; der gælder fuldstændigt de samme kompositoriske og æstetiske principper for makrofoto som for al anden billedkunst. For eksempel det gyldne snit, at finde linjer i motivet der kan lede beskuerens blik hen til hovedmotivet, at sørge for at være i øjenhøjde med motivet – der er bare endnu flere ”benspænd”, fordi det i sagens natur er sværere at komme i øjenhøjde med en edderkop end med en ræv!

BELYSNING – FLASH ELLER …? Mange makrofotografer sværger til flashlys, også fordi vi kommer så tæt på motivet, at objektivet ligefrem kan skygge for det naturlige lys. Man kan vælge en løsning bestående af to mindre flashes monteret på en bøjle på objektivet eller en ringflash, som sidder lige rundt om frontelementet på objektivet. Endelig kan man investere i et off-camera flashkabel, så flashen kan holdes i hånden, men så må der en diffusor på til at bløde det hårde lys lidt op. Man kan også være stædig og eksperimentere med naturligt lys, eventuelt i kombination med en diffusorskærm, som bløder sollyset op og dæmper slagskyggerne. Fordelen ved flashlys er, at vi kan arbejde med lavere ISO-indstillinger, ulempen kan være, at det ser lidt unaturligt ud – dette sidste kan reduceres/elimineres med mere øvelse! Som med det meste andet er der ikke noget facit – eksperimentér gerne selv og find ud af, hvad der virker for dig. NATUR & MILJØ

HELT TÆT PÅ ELLER INSEKT-I-MILJØ? For mange er det et mål i sig selv at komme så tæt på, at hvert lille hår på dyrets krop står frem – men for andre er udfordringen måske at vise småkrybet i dets naturlige miljø. Det ene er ikke mere rigtigt end det andet, men der kan være noget om, at sidstnævnte åbner op for en større æstetisk værktøjskasse. Prøv f.eks. at eksperimentere med at fotografere småkryb eller små vækster med vidvinkel-objektiv og mellemringe, og så tage billeder ”fra siden”, så miljøet og baggrunden bliver en del af billedet. Det kan give nogle spektakulære billeder.

03 : 2019

NATURFOTOSKOLEN

NATUR & MILJÃ&#x2DC;

03 : 2019

NATURFOTOSKOLEN

SE MERE PÅ DN.DK/NM

ET ELEMENT AF OVERRASKELSE Noget af det, der virker for alle billeder, er. når det lykkes at fange et element af overraskelse. Hvis altså motivet rummer noget, som beskueren ikke ventede at se, er der større chance for et engagement. Tænk på dette, hver gang du trykker på udløseren – også når du er ude med makro-objektivet. Hvis billedet ligefrem giver anledning til eftertanke, og i øvrigt er teknisk veludført og æstetisk tiltalende, så har du sikkert et vinderbillede på hånden!

FOCUS STACKING Arbejder man med den modsatte tilgang, hvor hvert eneste hår på f.eks. et insekt skal stå knivskarpt, er der ingen vej udenom focus stacking. Når man laver stackede billeder, tager man et antal billeder af motivet, hvor fokus er flyttet en lille smule for hvert skud, og så får man f.eks. Photoshop til at lave ét færdigt billede ud af de mange individuelle skud. Det kræver motiver, som sidder absolut stille, et kraftigt stativ, og en systematisk tilgang, men resultaterne kan være spektakulære, og de kan ikke skabes på andre måder, fordi dybdeskarpheden ved makrofoto er lav.

DET STORE I DET SMÅ Når først man får øjnene op for de helt små ting her i livet, er det en fascinerende verden, der åbner sig. Edderkoppers biologi er langt mere outreret end selv den vildeste science fiction; hos hvepseedderkoppen vil den lille han forsøge at gemme sig i hunnens kønsåbning efter parringen, både for at undgå at blive ædt, og for at forhindre andre hanner i at parre sig med hende, og det er kun ét eksempel på de vilde reproduktionsstrategier, der findes, når vi bevæger os ned på mikroskala. Det er ikke det hele, der kan dokumenteres fotografisk, i hvert fald ikke i felten, men det skal ikke afholde os fra at gøre forsøget! Et lille stykke natur bliver en større rejse, når det hele foregår på hænder og knæ, og man glemmer både tid og sted, når man ligger der og bliver klogere og prøver på at få brugbare billeder med hjem.

Selv bruger jeg indimellem min “store” 100-400mm zoom, som med en nærgrænse på omkring 90 cm kan skabe fine nærbilleder af motiver, der er lidt større end de allermindste. MADS SYNDERGA ARD FOTOGRAF NATUR & MILJØ

03 : 2019

Tag hele familien med på

NATURFOTOSKOLEN

NATURENS DAG 8. september 2019 Løb, kravl, spring, føl, smag, hør og se. Der er oplevelser for alle sanser på Naturens Dag. Få en fantastisk oplevelse for hele familien på et af de mange hundrede arrangementer over hele landet.

Find en oplevelse på

www.naturensdag.dk

NÅR NATUREN KALDER Efterårskursus på Krogerup Højskole 13. – 19. oktober 2019 Katherine Richardson, klimaforsker Hans Henrik Bruun, biolog Jesper Theilgaard, meteorolog Vicky Knudsen, naturformidler Dan Jørgensen, klima-, energiog forsyningsminister Mickey Gjerris, bioetiker C.Y. Frostholm, forfatter til Træmuseet Rasmus Ejrnæs, biolog Anders Morgenthaler, tegner og klimaaktivist Jens Friis Lund, professor Livia Urban Swart Haaland, tagfarmen ØsterGRO Workshops, foredrag, debat, havbad i Øresund, økologiske cocktails og meget mere

Vicky Knudsen, naturformidler

450 kr. i rabat til medlemmer af DN OBS! Reduceret pris til studerende NATUR & MILJØ

03 : 2019

KONFLIKTART FLÅTER

BLODTØRSTIG SNYLTER SKR ÆMMER OS Lammelser, ledsmerter og invaliderende træthed er nogle af de skavanker, den lille snylter skovflåten kan efterlade hos mennesket efter et måltid blod. Men heldigvis rammer alvorlige flåtsygdomme kun de få. Flåtforsker oplever en mediedrevet hype om flåter og opfordrer til, at vi ikke skal gå og være bange for en tur i skoven. NATUR & MILJØ

03 : 2019

KONFLIKTART FLÅTER

ed en dump lyd lander bogen på græsset under hængekøjen. Og øjeblikkeligt breder uroen sig igen i brystet på Thomas Uhrskov, der ved, hvad lyden af Dostojevskijs roman Forbrydelse og straf mod græsplænen betyder: Hans datter Sally på 17 år er faldet i søvn. Igen. Romanen er faldet ud af den sovende piges hænder. Igen. “Okay okay, måske er Forbrydelse og straf ikke den letteste roman at komme igennem. Og Sally har også været på Roskilde Festival og feste i en uge,” tænker Thomas Uhrskov. Men Sallys træthed bekymrer ham alligevel. Hans energiske teenagedatter, der plejede at stå op klokken fem om morgenen – længe før resten af familien – fordi hun ville i gang med at tegne og male eller nørkle med et at hendes andre tusind projekter, er en skygge af sig selv. Hun er udmattet døgnet rundt og falder i søvn alle vegne. Hele tiden. Det er sommeren 2014, og Sally er lige gået ud af 1. g. Endnu ved hun ikke, at sygdommen borreliose kommer til at stjæle to år af hendes ungdom, indtil hun i sommeren 2016 kommer i behandling mod borrelia. “Jeg var måske blevet bidt af en flåt ved badesøen på Roskilde Festival, men jeg ved det ikke. Jeg så aldrig flåten og fik ingen røde udslæt,” fortæller Sally, der i dag er 22 år og holder sommerferie fra kunstakademiet i Amsterdam hos forældrene i Danmark. Sally Uhrskovs historie er – heldigvis – et sjældent tilfælde. Ifølge Naturstyrelsen besøger danskerne naturen 150 millioner gange om året. Et skøn lyder, at cirka et par tusinde bliver diagnosticeret med borrelia, og langt de fleste af disse kan behandles med en ukompliceret anitibiotikakur. Ifølge Statens Serum Institut får knap 200 mennesker årligt diagnosen neuroborreliose, hvor bakterien fører til alvorlige symptomer som lammelser. Men selv om risikoen for at blive alvorligt syg af et flåtbid er yderst lille, er Sallys historie stadigvæk historien om, at vi lever med et undseeligt dyr, der har potentiale til at gøre

M E T TE IV ER S EN C A MILL A H Y LLEB ERG

os syge, og som vi må forholde os til. Eller som biolog Michael Stoltze, der bruger flåten som oplæg til naturdebatter, udtrykker det: “Vi deler jorden med en masse skabninger. Nogle livsformer frydes vi over, andre hader vi. En vigtig pointe er, at natur ikke bare er et plusord – det er godt og skidt. Vi slår naturen ihjel og, naturen slår os ihjel. Vi er selv natur.” FLERE PATTEDYR BOOSTER FLÅTERNE. Antallet af flåter er stigende i Danmark. Siden 1980’erne er bestanden af rådyr, der er værtsdyr for flåten, femdoblet. Også fasaner sat ud til ære for jægere er blandt flåternes favoritter. Flere værtsdyr giver gode vilkår for flåter. Samtidig er somrene blevet varmere og fugtigere, mens vintrene er blevet mildere, hvilket også er gunstige forhold for de små snyltere, der holder af en varm og fugtig skovbund som levested. På den anden side tyder intet på, at en større andel af flåterne er inBrug en pincet eller en særlig flåtpincet. ficerede med sygdomme. Grib om hovedet helt nede “Et fåtal af flåter bæved huden og hiv langsomt rer bakterien borrelia i sig,” flåten løs. Ingen vilde hiv. fortæller Karen Angeliki Hvis du ikke har en pincet, Krogfelt, der er forsker ved så brug neglene til at hive eller kradse flåten af. Statens Serum Institut samt Hellere fjerne flåten hurRoskilde Universitet og en af tigt, end at vente til du får hovedkræfterne bag et stort skaffet en pincet. aktuelt studie af flåtbårne Sørg for ikke at klemme sygdomme. om flåtens mave, hvis du fjerner den med fingrene. Borrelia er den mest om-

SÅDAN FJERNER DU EN FLÅT

Jeg var måske blevet bidt af en f låt ved badesøen på Roskilde Festival, men jeg ved det ikke. Jeg så aldrig f låten og fik ingen røde udslæt. SALLY UHRSKOV STUDERENDE NATUR & MILJØ

03 : 2019

KONFLIKTART FLÅTER

talte flåtbårne sygdom, men faktisk bærer flåter udover borrelia på hele fire bakterier samt en virus, som mennesker kan blive syge af. Bag de kryptiske navne Neoehrlichia mikurensis, Bartonella henselae, Rickettsia og Francisella tularensis gemmer sig bakterier, der kan gøre mennesker syge, og rickettsia er den, vi oftest bliver smittet med. Oven i bakterier bærer flåter på Bornholm samt i vores nabolande på virussen TBE, der i værste fald kan give hjernebetændelse. “Men kun få af de smittede oplever sig selv som syge. Nogle mærker måske det, jeg vil kalde udefinerbar elendighed, når kroppens immunforsvar selv slår bakterierne ned,” fortæller Karen Angeliki Krogfelt og henviser til en undersøgelse af danske bloddonorer, som hun har været med til at lave. Studiet viste, at mellem hver tiende og hver femte bloddonor havde antistoffer mod en flåtsygdom i blodet, mens under en procent havde været til lægen med symptomer. Antistofferne virker efterfølgende som en vaccine i op til fem år. - Hvornår skal man så reagere og gå til læge? “Hvis man får rødt udslæt, ledsmerter eller feber. Det er vigtigt at få den rigtige diagnose, fordi hver bakterie kræver sin type antibiotika,” svarer hun, men advarer samtidig mod at gå rundt og være bange for at blive bidt af en flåt. “Der er kommet mere fokus på flåter, og vi ved mere om sygdommen end for 30 år siden. Men jeg oplever samtidig, at folk går i panik. Ser man en flåt, skal man bare fjerne den med det samme, holde øje, og se hvordan det udvikler sig. Medierne hyper flåtsygdomme, men der er ikke tale om en epidemi.”

MYTEBUSTER Det skorter ikke på husråd og anekdoter, når det gælder flåter, men hvad er sandt, og hvad er falsk? NATUR & MILJØ giver dig svarene.

Vi får flere og flere skovflåter i den danske natur. SANDT Flere rådyr i naturen samt varmere og fugtigere klima giver flåten gode vilkår, så antallet er stigende, men vi ved ikke hvor meget. Skovflåter kan sidde på træernes blade og hoppe ned på dig fra oven. FALSK Flåter findes i højt græs og småbuske i underskoven eller på enge. Dyrene kan mærke varmen fra pattedyr – inklusivt mennesket – og griber med deres klør fat i offeret, der passerer forbi.

KILDER Karen Angeliki Krogfelt fra Statens Serum Institut/Roskilde Universitet og Naturstyrelsen.

Flåter kan fjernes ved at smøre neglelak hen over dyret. FALSK Flåter dør ikke af en gang neglelak, men vil blot blive ved med at suge blod under lakken. Glem også rådene om at brænde flåten med cigaretter eller smøre den ind i vaseline, smør eller tandpasta. Det er farligt, hvis hovedet bliver siddende i huden, når man fjerner den. FALSK Nej, det har ingen betydning i forhold til flåtbårne sygdomme, om hovedet bliver siddende eller ej. Men man kan godt få en lokal infektion, lige som hvis man har en splint.

”ANDRES SMASKELYDE GAV MIG KVALME”. Sally gik også til læ-

Hvis man drejer flåten rundt for at fjerne den, øger man risikoen for at blive smittet med sygdomme. USIKKER Kilder peger i forskellige retninger. Nogle påpeger, at flåten vil sprøjte sit maveindhold, hvori bakterierne befinder sig, ud, når man drejer den rundt. Andre mener ikke, det har en betydning. Men lad i hvert fald være med at klemme flåten om maven, da man på den måde risikerer at trykke maveindholdet ud.

gen, men ingen tænkte på at undersøge hende for borrelia. I løbet af det første år blev hun blandt andet henvist til en søvnklinik, der satte LÆS MERE elektroder på hendes hoved, OM FAMILIEN UHRSKOVS mens hun sov, og til sidst FLÅTSPRAY PÅ sendte hende hjem med den kroniske diagnose uforklarlig narkolepsi samt en recept BIOMIXTUR.DK til ritalin. Men Sally sov videre. “Jeg tog mig selv i også at blive irriteret på hende og tænke: Sløve teenager, tag dig dog sammen!” fortæller Thomas Uhrskov. Ikke så få gange måtte en togkontrollør vække Sally på endestationen i Helsingør eller Høje Tåstrup, når hun kørte med toget til og fra skole. Motivationen til skole, arbejde og kunstprojekter dalede, mens

Alle flåter smitter med sygdomme. FALSK Mellem 0 og 20 procent flåter er inficerede med mikroorganismer, der medfører sygdomme. Og bliver man smittet, får langt fra alle mennesker symptomer på og kvaler af smitten. De fleste udvikler blot antistoffer, og kroppen bekæmper selv mikroorganismerne. Flåter skal fjernes inden for et døgn for at minimere risikoen for sygdomme. SANDT De fire flåtbårne bakterier – herunder borrelia – er oftest 18-24 timer om at blive overført fra flåt til menneske, så risikoen for smitte er meget lille det første døgn. Til gengæld kan virussen TBE overføres med det samme.

NATUR & MILJØ

03 : 2019

KONFLIKTART FLÅTER

fraværet i gymnasiet steg til 80 procent. “Jeg kom kun igennem gymnasiet, fordi mine lærere kendte mig godt og vidste, hvordan jeg normalt var,” fortæller Sally. Da Sally havde døset rundt i næsten to år, så Thomas Uhrskov en dag en amerikansk dokumentar i fjernsynet om borrelia, og han genkendte pludselig mange af de symptomer, som Sally led under. Igen blev datteren sendt til lægen, hvor beskeden lød, at de danske test ikke er effektive efter så lang tid. Men familien var på sporet og sendte Sallys blodprøver til en specialist i Tyskland, der vurderede, at hun efter al sandsynlighed var smittet med borrelia. Beviset kom, da hun blev sat i behandling med antibiotika, og de såkaldte Herxheimer-lignende symptomer brød ud. Herxheimer-syndromet viser sig, når bakterier slås ned og udskiller giftstoffer i kroppen. “Jeg blev endnu mere dårlig, fik svært ved at gå og blev meget lydfølsom. Den lyd, du har inde i hovedet, når du spiser et stykke knækbrød, kunne jeg høre, når andre tog en bid af et æble. Jeg kunne ikke holde ud at spise med andre, fordi jeg fik det fysisk dårligt af lydene. Og jeg måtte have høreværn på, når andre spiste,” fortæller Sally. Efter et halvt års antibiotikakur blev Sally rask og kunne vende tilbage til sit energiske jeg. I kølvandet på datterens sygdom har hendes forældre udviklet en spray mod flåter med navnet Biomixtur. Væsken er lavet af økologiske æteriske olier og planteudtræk og virker lige som myggespray forebyggende.

NATUR & MILJØ

SAMMENSTØD Når bæveren bygger dæmninger, som får vandløb til at oversvømme marker eller haver, følger dyret blot sin natur. Det samme gælder sæler, som skambider fiskernes fangst. Danmark har gennem de seneste årtier fået nye og flere store, vilde dyr i naturen. I nogle menneskers øjne er dyrene en gave, i andres en pest og evig kilde til konflikter. Serien “Sammenstød” om konfliktarter giver indblik i, hvor og hvordan konflikterne opstår, og møder menneskene, som står med konflikten i baghaven. NATUR & MILJØ stiller spørgsmålene: Hvor går grænsen mellem bagateller og alvorlige problemer? Og hvad skal vi mennesker stille op for at leve mindre konfliktfyldt med rigets vilde dyr?

“Biomixtur er udviklet gennem trial and error. Vi ved ikke præcist hvorfor, men kan konstatere, at flåterne er tilbøjelige til at holde sig væk, når man sprøjter benene og får et sprøjt i nakken”, siger Thomas Uhrskov. Og uanset og man kunne ønske flåten langt væk, findes der i dag ikke nogen god metode til at regulere dyret. Derfor lyder det bedste råd at trække sokkerne uden på et par lange, lyse bukser, når man skal i skoven, og huske at tjekke sig selv og andre for flåter bagefter.

03 : 2019

BØRN I NATUREN

SLIP BØRNENE FRI Lyden af mos under fødderne. Følelsen af piletræets gæslinger på kinden. En våd sok i skoen. Eller den særlige lugt, der hænger på fingrene, når en mariehøne tisser på dig. Vores forhold til naturen grundlægges i barneårene, så lad os begynde her! NATUR & MILJØ er taget med børnene ud i naturen – for at opleve naturen i børnehøjde.

NATUR & MILJØ

03 : 2019

BØRN I NATUREN

Mennesket har altid klatret i træer for at skaffe føde. I dag viser forskning, at børns klatrelege styrker dømmekraft og selvtilliden. Men mest af alt er klatring bare sjovt, mener tre søskende.

NATUR & MILJØ

03 : 2019

M E T TE IV ER S EN C A MILL A H Y LLEB ERG

BØRN I NATUREN

auw, man kan jo meget bedre med bare tæer,” triumferer han. Otteårige Neelas Wirth har lige smidt skoene i mosset under fyrretræerne og er nu på vej op ad en knortet fyrrestamme. Blæsten fra havet, der kan skimtes mellem plantagens træer, har fået stammen til at kroge sig. En krumbøjet vækst som børnehænder – og fødder – let kan gribe om. Sammen med sin storesøster Laureline på 12 år og lillesøster Anna Frida på seks år er Neelas på ekspedition efter gode klatretræer, og netop dette træ kan øjensynligt noget særligt. Dele af stammen og sidegrene strækker sig vandret, det bløde mos i skovbunden vokser som en stor, grøn faldmåtte nedenunder. Placerer man et barn foran et godt klatretræ, vil barnet sandsynligvis helt intuitivt begynde at klatre. At finde føde i trækronerne ligger dybt i menneskets DNA. Men ifølge en undersøgelse fra University of Phoenix er det langt fra alle børn, der får fornøjelsen. I England for eksempel har hvert tredje barn aldrig prøvet at klatre i træer. Der er ikke lavet tilsvarende undersøgelser i Danmark. Neelas er nået til tops i det krogede fyrretræ og smider blusen, inden han klasker sig på brystet. “Jeg vil også være Tarzan,” hviner lillesøster Anna Frida. Neelas balancerer ned ad stammen igen, indtil han når et plateau halvanden meter over skovbunden. Og så hopper han. I bedste Tarzan-stil. “Ahhh, det er dejligt blødt,” lyder kommentaren, da han lander i mosset. Igen vil Anna Frida gøre sin storebror kunsten efter, men efter hendes ansigtsudryk at dømme, er der vist lovligt langt ned.

“W

SE MERE PÅ DN.DK/NM

KLATRELEG BOOSTER SELVTILLIDEN At famle fingrene frem til grenen ovenover, finde fodfæste eller tage springet. Børns klatrelege i træer vil altid indebære en risiko for at falde og slå sig. Men ifølge en amerikansk undersøgelse af 1.600 i alderen tre til 13 år fra University of Phoenix i USA er risikoen for ulykker på en klatretur i træer lille sammenlignet med andre organiserede sportsgrene. Risikolege som klatring er på den anden side med til at styrke børns evner til at navigere i en usikker situation, klare udfordringer, løse problemer og træffe beslutninger. Og disse gode evner har det heldigvis med at hænge fast senere i livet. Samtidig styrker træklatring barnets selvtillid, frihedsfølelse og evne til at hjælpe andre mennesker, viser undersøgelsen. I England har hvert tredje barn mellem seks og 15 år aldrig prøvet at klatre i træer. Der findes ingen tilsvarende tal fra Danmark.

ET GODT KLATRETRÆ HAR LÆNESTOLE. På de tre søskendes tur mellem stammerne for at finde klatretræer er det tydeligt, at de går uinteresserede forbi nogle træer, mens andre fanger opmærksomheden med det samme. Hvordan genkender man egentlig et godt klatretræ? Det har børnene en del bud på. “Det er et træ, som har mange grene, hvor man kan kravle meget udad,” siger Laureline og illustrerer en vandret gren med armene. “Og hvor der er stole til at sætte sig i,” siger Neelas, der tidligere har præsenteret Natur & Miljø for sit yndlingsklatretræ, hvor svungne grene danner lænestole i forskellige højder. “ … og som er flot overdækket,” fortsætter han med henvisning til fyrrenålene, der danner en parasol over ham. HVAD ER SÅ ET DÅRLIGT KLATRETRÆ? Anne Frida drejer NATUR & MILJØ

03 : 2019

BØRN I NATUREN

hovedet rundt og spejder ind mellem plantagens lave egetræer og krogede fyrretræer. “Jeg kan ikke se nogen,” lyder konklusionen. Men hun ombestemmer sig. “Jo det dér,” siger Anna Frida, mens hun peger på et spinkelt, skrånende birketræ helt uden sidegrene. De tre søskende er også enige om, at træstammer med mange myrer heller ikke er særligt fede at klatre i. - Hvorfor er det sjovt at klatre i træer? … Neelas tænker. Og tænker. Som om han aldrig har overvejet, hvor lysten til at klatre i træer stammer fra. “Fordi det er sjovt. Man bliver glad,” svarer han så på det mærkelige voksenspørgsmål.

Aaah, her dufter af gran. Det er den bedste duft – helt frisk! Det er ikke lige som på mit værelse. Min far siger tit, at jeg skal lufte ud.

TILBAGE VED FYRRETRÆET er Anna Frida klatret op til det sted, hvor hendes storebror hoppede. “Ayayay, det tør jeg ikke,” lyder det fra hende. Hun holder vejret og kigger ned. I flere sekunder. Så tager hun springet. Lander ubesværet i det bløde mos. Stolt.

L AURELINE SOPHIE WIRTH 12 ÅR NATUR & MILJØ

03 : 2019

løsningerne. Vinderen får gavekort på 300 kr., som kan benyttes i shop.dn.dk.

SEND IND OG VIND Indsend løsning til opgave@dn.dk inden den 1. oktober. Der trækkes lod blandt

MAJ-BRITT BØGEBO, B

03 : 2019 7

NATUR & MILJØ

øj

sh røn

(L ØSNING SOMMERFUGLEBUSK )

H A N N E REFFELT LO UIS E THR A N E JEN S EN

KRYDS & TVÆRS

TIL MEDLEMMERNE

Kultur &

natur

Vandreferier med Viktors Farmor Vores vandreferier kombinerer vandring i meget natursmukke omgivelser med kultur elle, arkæologiske, historiske og gastronomi ske oplevelser. En Viktors Farmor vandreferie er med andre ord mere end blot vandring.

Denharogsåetkultureltindhold,oftegården gennem mindre besøgte egne, og den giver et enestående indblik i lokalbefolkningens levevis. Vi spiser os mætte i den lokale, godt tilberedte mad.

Costa Rica vandreferie

De enkelte vandringer har en længde, så man kan være med, hvis man er i almindelig god form og vant til traveture. Alle vandreferierne er med overskuelige grupper. Deflestepå12-16deltagere.

Trinidad & Tobago

Vi oplever både vulkaner, regnskov, tropisk tørskov og tågeskov. Arenal vulkanen er et ikonisk billede fra Costa Rica, og vi vandrer på lavastier. Fra stierne går vi ind i regnskoven, med chance for at se tapirer, næse bjørne og aber. Vi får indtryk af lokale traditioner under frokost på et landsted, omgivet af yucca, papaya og ananas. Max 16 deltagere. 14 dage • halvpension • 24.600 kr • 7. til 20. januar 2020

Vandringer i tropisk paradis. Knaldgule blomstrende træer, vilde orkideer, små vandfald og caribiske panoramaudsigter på vandreture til eksotiske stednavne som Pirate Bay og Bush Bush Island. Andre højdepunkter er fuglereservatet Caroni og æglæggende havskild padder på stranden ved Grand Riviere. 15 dage • halvpension • 26.400 kr • afr: 4. marts • 11. marts • 18. marts

Kap Verde

Jordan vandreferie

Eksotisk stemning på tropiske øer. Vandringer med udsigter til grønne bjergsider, hvide sandstrande og turkisfarvet hav. Kulturelt har Kap Verde en god blanding af afrikansk og kreolsk stemning. Vi vandrer 5 dage i afvekslende landskaber og bjerge på Santo Antaõ, inden vi slutter af på hovedøen Santiago med en enkelt dags vandring. Max 16 deltagere. 11 dage • helpension • 16.400 kr • afr: 30. oktober • 8. januar • 22. januar

Gennem gammeltestamentlig historie og smukke landskaber, dale og slugter med springende kildevæld og spændende dyreliv. Vand ringer i Dana Nature Reserve og i ørkenen Wadi Rum. Rejsens klimaks er turene i den eventyrlige klippeby Petra. Her er god tid til at udfor skedalenogtilatfindedemereafsidesgraveoghelligdomme. 9 dage • halvpension • fra 14.900 kr • 4. til 12. november

Rundrejser med dansk rejseleder Små grupper: Max 12 til 16 deltagere 86 22 71 81 · www.viktorsfarmor.dk

Mindre grupper Max 20 deltagere Danske rejseledere

NATUR & MILJØ

03 : 2017

86 22 71 81 www.viktorsfarmor.dk

TIL MEDLEMMERNE

KRIS TIA N Ø R S TED PED ER S EN

MEDLEMSINFO

DANMARKS FØRSTE HANDICAPVENLIGE VANDRETURE Aktive i DN har lavet en handicapvenlig udgave af Camønoen med beskrivelse af en række steder, hvor man kan komme ud og få en god naturoplevelse.

“VI BØR DA HAVE EN HANDICAPVENLIG UDGAVE AF CAMØNOEN,” tænkte Ivan Inge-

mansen, der er mangeårigt medlem af DN’s bestyrelse i Vordingborg. Han lavede derfor på egen hånd et udkast til

FAKTA Alle medlemmer af Danmarks Naturfredningsforening, der er fyldt 60 år, kan søge om bevilling til en aktivitet. Du behøver ikke være aktiv i foreningen i forvejen. Sidder du med en god idé, der gør en forskel for naturen, miljøet eller klimaet, så kan du måske gøre den til virkelighed med Grønt Guld. Læs mere på www.dn.dk/groentguld Det handicapvenlige kort kan købes via Camønoens hjemmeside og på Møns Museum og koster 125 kroner.

et kort, hvor ruten blev bundet sammen på de strækninger, hvor mennesker med nedsat mobilitet ikke kan færdes. Folkene bag Camønoen kunne lide idéen, og DNs kampagne “Grønt

KOM M

Guld” støttede projektet. Sammen med andre bidragsydere blev projektet muligt, og i denne sommer blev vandreruten åbnet af Borgmester Michael Smed i Vordingborg kommune.

REN

ATU N I D U

Tilmeld jer på

naturfamilier.dk og få oplevelser for livet

NATUR & MILJØ

02 : 2019

eventyrlige Albatros'

TIL MEDLEMMERNE

Med dansk rejseleder, 6 eller 8 dage

krydstogt i Diskobugten

Qeqertarsuaq

Eqip Sermia Ilulissat Sisimiut Itilleq Kangerlussuaq Polarcirklen

GRØNLAND

GRØNLAND SKAL OPLEVES FRA SØSIDEN, HVOR DU KOMMER TÆT PÅ GLETSJERLANDSKABER, HVALER OG UTILGÆNGELIGE BYGDER. På denne oplevelsesrejse sejler vi med Albatros’ 4-stjernede krydstogt skib, Ocean Atlantic, og følger de gamle indenskærs ruter. Undervejs ser vi bl.a. isbjergenes hovedstad, Ilulissat, ved den UNESCO-fredede Isfjord, Diskoøens smukke basaltfjelde og de fantastiske islandskaber omkring Eqip Sermia.

Afrejse København 27/8 2019 8 dage pris fra kr.

25.998,-

Afrejse København 28/8 2019 6 dage pris fra kr.

22.998,-

Alle kahytter på Ocean Atlantic er rummelige, udvendige og med eget bad/toilet.

Svalbard

Flightseeing kr. 2.598,- | Sejlads ml. isfjelde kr. 648,-

Med dansk rejseleder, 8 dage

sidste stop før Nordpolen

Andøyane Smeerenburg

SVALBARD

af 5

ES VURD RN E TE

Afrejse København 28/6 0g 5/7 2020 8 dage pris fra kr.

28.498,-

albatros.dk | 36 98 98 98 Ved bestilling, oplys venligst annoncekode: Forbehold for trykkfejl og udsolgte afgange

NATUR

NATUR & MILJØ

Longyearbyen Bell Sund

GÆ S

NG RI

4,4

NG RI

GÆ S

Ny Ålesund

ES VURD RN E TE

01 : 2018

PÅ DETTE KRYDSTOGT BESØGER VI STEDER, SOM NORMALT KUN BESØGES AF EKSPEDITIONSFOLK. Vi sejler med ekspeditionsskibet Ocean Atlantic, og i skibets medbragte zodiac-flåder foretager vi landgange og kystsejladser, hvor vi kommer tæt på dyreliv og glet sjerlandskaber. På dette tidspunkt af året har fuglene indtaget de mange ynglepladser, svalbardrenen har travlt med at samle ny energi, og isbjørne kan stadig jage fra fjordisen. Vi går i land ved gamle fangststationer, besøger forskningsbyen Ny Ålesund og sejler dybt ind i fjordene. Togtet rundes af i Longyearbyen.

NAT U R EN PÅ SK R IF T

BØGER FREM MED CYKLER ELLER VANDRESTØVLER

KIR S TEN H Ø G H FO G T & M ARIA N N E K A S TBERG: G RØ N M A D LE T AT L AV E . 202 SID ER , 20 0 KR . , LIN D H ARDT O G RIN G H O F.

GRØNNE RETTER FOR BEGYNDERE En boger for dem, der gerne vil spise flere grønsager, men ikke er så dus med vegetariske opskrifter. Den er inddelt efter årstider, så man altid får brugt sæsonens friske råvarer, både som hovedret og salat. Det er en rigtig god kogebog for hele familien, og udgangspunktet er, at maden både skal smage godt, være sund og også være let at lave. Mange af opskrifterne er inspireret af sydeuropæiske, mellemøstlige og asiatiske køkkener, som har rige traditioner for vegetarisk mad.

LAD BØRN FÅ JORDFORBINDELSE Haver til Maver er en landsdækkende bevægelse, der arbejder for skolehaver til børn, og til dette har Søren Ejlersen skrevet en praktisk vejledning. Hans vision er, at børn skal lære at så, luge, høste og tilberede planter. Det vil give dem jordforbindelse! I dag er over 100 skolehaver med i projektet, men endnu flere kan være med.

TORB EN G A N G R A S M US S EN: D EN S TORE BO G O M VA N DRE T URE I DA N M ARK . 314 SID ER , 3 0 0 KR . , LEGIN D.

Det er blevet et stort hit at tage på vandretur, og kommunerne kappes om at anlægge nye ruter for at lokke turister til. Torben Gang Rasmussens nyeste turbog er en praktisk guide til ruter af forskellig længde og ledsages af gode kort med seværdigheder.

B EN WO O D H A M S: K YS T. 224 SID ER , 4 0 0 KR . , N AT URBORN H O LM .

JE S PER P Ø RK S EN & H ELLE MIDTG A ARD: D EN S TORE BO G O M C YKELT URE I DA N M ARK . 298 , 3 0 0 KR . , LEGIN D.

RUNDT OM BORNHOLM

S Ø REN E JLERS EN: DYRK LIV E T – S KO LEH AV ER , KLIM ATA NKER O G FORN Y E T JORD FORBIN D EL S E . 19 0 SID ER , 20 0 KR . , PEOPLE’ S PRE S S .

NATUR & MILJØ

De bornholmske kyster er uden sidestykke i Danmark. Ben Woodhams har gennem et helt år, hver fredag fra solopgang til solnedgang, besøgt et udsnit af kysten og malet eller tegnet sine oplevelser det pågældende sted. Hans værker er nu blevet til en smuk bog med over 500 dejlige illustrationer. Det er en sand nydelse at blade i bogen, og de detaljerede oplysninger inspirerer til vandreture.

03 : 2019

Især børnefamilier og seniorfolket har sat sig på sadlen for at opleve det danske landskab. Forlaget Legind har i samarbejde med Dansk Cykelturisme udgivet en praktisk guide til 84 ruter i landet. Et afsnit med tips til cykelferien er nyttigt for begynderne.

NAT U R EN PÅ SK R IF T

EFTERTÆNKSOM MULDVARPEBOG

S Ø REN O L S EN

LAKS OG HAVØRRED PÅ KROGEN

Muldvarpen er et fascinerende og sagnomspundet dyr, som skadedyrsbekæmper Marc Hamer har levet af at slå ihjel. Men samtidig nærer han stor ømhed for det lille undergravende dyr, som han nu har skrevet en livsbekræftende og eksistentiel bog om. Med muldvarpens liv og adfærd som udgangspunkt følger man årstidernes skiften og hans iagttagelser af dyrelivet. En anderledes dyrebog, der er solgt til udgivelse verden over.

For rigtig mange lystfiskere er der ikke noget bedre, end når der er laks og havørred på krogen, også selv om man skal stå og vente på det i timevis. I sin nyeste bog øser Steen Ulnits ud af al sin viden om disse fisk, og han sætter især fokus på de forhold, der gør sig gældende, når man vil fange de fisk, der er på vej op i vandløb for at gyde.

JACO B WIS BY: OPLE V EL S ER M ED FU G LE . 56 SID ER , 129 KR . , FORL AG E T MIKRO.

OPLEVELSER MED FUGLE Fugle skaber liv og glæde omkring sig, og i en hyggelig bog fortæller forlægger Jacob Wisby en række oplevelser med de vingede væsener, som både er sjove, rørende og forunderlige. Den i dag 100-årige Inga Linde Jensen har illustreret. En fin lille gavebog til fuglevenner.

M ARC H A M ER : KU N S TEN AT FA N G E M U LDVARPE O G FIN D E SIG S ELV I N AT UREN . 28 0 SID ER , 250 KR . , KRIS TELIG T DAG B L A DS FORL AG .

S TEEN U LNITS: L AK S & H AVØ RRED - OP G A N G S FIS K . 24 0 SID ER , 28 0 KR . , T URBIN E .

ISA B EL TH O M A S: L A D OS RED D E V ERD EN . 216 SID ER , 150 KR . , C ARL S EN .

BRIT T SA LLIN G BO E: OPLE V EUROPA M ED TO G . 572 SID ER , 298 KR . , FORL AG E T M ELLEM G A ARD.

HVAD UNGE KAN GØRE FOR MILJØET

PÅ TOGFERIE I EUROPA Slut dig til slow travel-bevægelsen og tag på togferie i Europa, for det er godt for sindet, miljøet og klimaet! Hvis ens drømmerejse går til Korsika med tog og skib, til byerne i Norditalien eller gennem Europa til Istanbul, så er det bogen ”Oplev Europa med tog”, man skal have fat i. Den er både en praktisk guide til togrejser, også for børnefamilier og handicappede, men handler især om glæden ved at rejse med tog. NATUR & MILJØ

Mange børn og unge interesserer sig for miljø og klima, og i ”Lad os redde verden” forklares det på en underholdende måde. Bogen beskriver, hvordan man kan reducere forbruget af plastic, undgå madspild, sortere og minimere mængden af affald, bruge mindre vand. I alt får læseren 50 gode tips til, hvad vi kan gøre for at redde den jord, vi lever på.

03 : 2019

NATURBUTIKKEN.DK TURE

Naturbutikken

Vesterbrogade 138

1620 København V

NYHED! Populær model får en seriøs overhaling!

Standard optik

Kite lynx HD +

Alletiders Kite Lynx model får nu et seriøst facelift, både på den optiske front men i sandhed også på den fysiske front. Med stærkt forbedrede øjenstykker med multi-stop er Lynx 8x og 10x30 endnu lettere at kigge i end nogensinde før – især for brillebærere. Desuden er den lille Lynx 4 mm kortere end før og dermed endnu nemmere at medbringe på fugleturen. Lynx 30 mm er også blandt de lette kikkerter med en vægt på kun 495 gram. Herudover har Kite opdateret med et flot ydre – bl.a. en genkendelig rød ring og en forbedret gummiarmering. Tillige har Kite tryllet med optikken og bibeholdt det enorme synsfelt (op til 151 meter på 1000 meter), og samtidig forbedret den i forvejen høje lysgennemgang med 2%, hvilket gør denne Lynx endnu mere lysstærk indenfor klassen af kompakte håndkikkerter. Alt sammen naturligvis inklusiv Kite’s markedsledende 30 års garanti med et reparationsloft på 1.250 kr. NATUR & MILJØ

KITE LYNX HD+ 8X30

KITE LYNX HD+ 10X30

Nemmere at holde stille, største synsfelt. —

Mest forstørrelse og højeste detaljegrad. —

Pris kr. 4.599,-

Pris kr. 4.799,-

Pris for DOFmedlemmer kr. 4.369,-

Pris for DOFmedlemmerkr. 4.559,-

03 : 2019

TURE

TA G PÅ T U R HOVEDSTADEN

ALBERTSLUND WWW.DN.DK/ALBERTSLUND Mosens Dag på Naturens Dag. Søndag den 8. september kl. 1014. Mødested: P-pladserne ved Spisestedet Mosen. Mosens Dag er DN-Albertslunds bidrag til Naturens Dag og afholdes ved Tueholm Sø med base ved Spisestedet Mosen ved sydøsthjørnet af søen. Læs mere: e.dn.dk/982. Mød Anders Morgenthaler. Tirsdag den 8. oktober kl. 19.3021.30. Mødested: Galgebakkens Beboerhus. Møde med kunstneren Anders Morgenthaler, der i sin kunst beskæftiger sig med menneskets forhold til naturen og miljøet. Pris: 50 kr. Tilmelding: via www.albertslundbibliotek.dk. Info: Poul Evald Hansen, tlf. 53 61 43 62, poulevaldhansen@hotmail. com. Læs mere: e.dn.dk/8579. Svampetur i Vestskoven. Lørdag den 26. oktober kl. 13-16. Mødested: Kroppedal Museum, kør ind ad Kroppedal Allé fra Ole Rømersvej, hvis du er i bil. Vi tager på svampetur med DN Høje-Tåstrup. Det vigtigste er at kende de giftige svampe som grøn fluesvamp, der er almindelig i Vestskoven. Info: Poul Evald Hansen, tlf. 53 61 43 62, poulevaldhansen@hotmail. com. Læs mere: e.dn.dk/8570. Årsmøde. Onsdag den 30. oktober kl. 19-22. Mødested: Langagergård, Gammel Landevej 48. Årsmødet er vores generalforsamling med bestyrelsesberetning, valg, forslag fra medlemmer og eventuelt. Årsmødet indledes med et oplæg af Henrik Bringsøe om Danmarks krybdyr og padder. Henrik har en meget stor viden om disse dyr. Derefter er der bestyrelsesberetning, valg m.v. Info: Poul Evald Hansen, tlf. 53 61 43 62, poulevaldhansen@hotmail. com. Læs mere: e.dn.dk/8572.

ALLERØD WWW.DN.DK/ALLEROD Årsmøde. Onsdag den 6. november kl. 19.30-21. Mødested: Lil-

skole, Almindingsvej 35, Åkirkeby. KU-professor Per Gundersen var drevet af nysgerrighed, da han for 27 år siden begyndte at plante et væld af træer, buske og planter i sin have og lade alt dødt materiale, nedfaldne blade, væltede træer, og afklippede grene blive på grunden. Læs mere: e.dn.dk/4722.

lerød Sognegård. Årsmøde med dagsorden, jf. vedtægter. Info: Marianne Engberg, tlf. 51 95 05 06, dn@blovstroed.dk. Læs mere: e.dn.dk/8587.

BALLERUP WWW.DN.DK/BALLERUP Høslæt. Søndag den 15. september kl. 10-14. Mødested: For enden af vejen Digterparken vil der være anvisninger til mødestedet. Efterårshøslæt på arealet, som blev slået i juni måned. Tilmelding: til Bjarne Frimann Skov, tlf. 42 25 81 26, frimann.skov@gmail.com. Læs mere: e.dn.dk/8639.

BRØNDBY WWW.DN.DK/BROENDBY Mandag-morgen-slentreture. Mandage kl. 9–12. Mødested: Brøndbyvester Kirke. Det er muligt at få kørelejlighed. Pris for medkørere: 20 kr. Husk kaffe/ the. Info: Bodil Koch, tlf: 43 96 62 51/22 12 62 51. 2/9. Avedøresletten/Brøndbyskoven, Voldgaden. 9/9: Mosede Landsby, Mosede Kirke, Lilleholm 3. 16/9: Kringelstien, Orchidevej/ Ballerupvej. 23/9: Krogebjergparken, Krogebjerg 32. 30/9: Torslunde., Torslundevej v. Storemøllevej. 7/10: Dyrehaven, Fortunen. 14/10: Trylleskoven. 21/10: Oxbjerget/Vestskoven, Oxbjergvej. 28/10: Vestvolden, Rødovre Parkvej. 4/11: Jonstrup Vang, Skovvej 199 v. planteskolen. 11/11: Tippen, Parkstien.

BORNHOLM WWW.DN.DK/BORNHOLM En klimaopsang v. Connie Hedegaard. Tirsdag den 3. september kl. 15-17. Mødested: Campus Bornholm, Minervavej 1. I samarbejde med Campus Bornholm og Økobornholm inviterer vi til en med garanti spændende og inspirerende eftermiddag med Connie Hedegaard (forhenværende EU-klimakommisær og nu formand for Concito). Læs mere: e.dn.dk/4720. Naturens Dag i Svartingedalen. Søndag den 8. september kl. 1012. Mødested: P-plads ved Åhalsegård, Kirkedalsvej 25, Hasle. Leder: Klaus Hermansen, “opsynsmand” i Fugleværnsfondens nyligt erhvervede område. Læs mere: e.dn.dk/7286.

Naturens Dag. Søndag den 8. september kl. 11-14. Mødested: Naturskolen, Voldgaden 21D. I et samarbejde med Naturskolen, spejdere og DN afholdes Naturens Dag. Info: Bent Christensen, tlf. 29 83 51 35, bent.christensen.11@gmail.com. Læs mere: e.dn.dk/8557.

Geologiens dag: Sosestrandens mange forskellige sten. Søndag den 22. september kl. 10-12. Mødested: P-plads ved Sosedal, Søndre Landevej 86a, Åkirkeby. Hvad er det for en sten? Jørgen Butzbach har svaret! Læs mere: e.dn.dk/1493.

Årsmøde. Torsdag den 24. oktober kl. 18-21. Mødested: Strandens Forsamlingshus, Strandskolevej 296. Kom og deltag i vores årsmøde, hvor vi fortæller om årets aktiviteter og med valg til bestyrelsen. Mødet indledes med fællesspisning kl. 18 (med tilmelding). Selve årsmødet starter kl. 19, hvor man bare kan møde op uden tilmelding. Tilmelding til spisning: Anne von Huth, tlf. 61 46 16 86, anne.v.huth@mail.dk. Læs mere: e.dn.dk/8539.

Natsværmere på Dueodde. Lørdag den 5. oktober kl. 20-22. Mødested: P-plads ved Bethesda, Bethesdavej 7, Nexø. Morten Top-Jensen leder os i nattemørket. Læs mere: e.dn.dk/1495. Årsmøde. Tirsdag den 22. oktober kl. 19-21. Mødested: Bornholms Højskole, Almindingsvej 35, Åkirkeby. Vi afholder årsmøde efter vedtægterne og tilsætter et indspark om et aktuelt emne. Læs mere: e.dn.dk/4721.

EGEDAL

Ingen grene eller blade forlader haven, og det er godt for klimaet. Tirsdag den 19. november kl. 1921. Mødested: Bornholms Høj-

WWW.DN.DK/EGEDAL Svampetur i Krogenlund. Søndag den 29. september kl. 10-13. Mødested: P-pladsen hvor Skovvej og Klokkekildevej har hver sin be-

NATUR & MILJØ

03 : 2019

gyndelse. Med start fra badestedet i den østlige ende af Buresø. Turen er velegnet for begyndere, som godt vil i gang med at lære noget om svampene. Vi fylder kurvene med, hvad vi finder på en rundtur i skoven. Efter turen gennemgås de fundne svampe, og der svares på spørgsmål. Husk: Kurv og kniv til svampe. Læs mere: e.dn.dk/923. Årsmøde. Torsdag den 7. november kl. 19-22. Mødested: Rytterskolen på Østergade. Beskrivelse af mødet kommer senere. Info: Jørgen Bengtsson, tlf. 47 33 34 21, jb@jbengtsson.dk. Læs mere: e.dn.dk/8614.

FREDENSBORG WWW.DN.DK/FREDENSBORG Geologiens dage: Bustur til Skåne. Søndag den 22. september kl. 9-18. Mødested: Helsinge St. kl. 9, Fredensborg St. kl. 9.25, Helsingør St., østlige udgang kl. 9.50. Årets geologiske tur går til det østlige Skåne, enten til området mellem Hässleholm og Kristianstad eller til området omkring Simrishamn. Tilmelding: Senest d. 6/9 med angivelse af mødested, på fredensborg@dn.dk. Læs mere: e.dn.dk/4066. Svampetur til Danstrup Hegn. Lørdag den 28. september kl. 11-13. Mødested: P-pladsen på Danstrupvej over for Fiskedamsvej. En årlig tilbagevendende begivenhed er vores svampetur, der igen i år går til Danstrup Hegn. Det er et godt sted at finde svampe, også selv om at man er mange af sted. Læs mere: e.dn.dk/4070. Årsmøde. Onsdag den 20. november kl. 19.30-22. Mødested: Humlebæk Bibliotek, Humlebæk Center 40. Aftenen starter med et åbent møde om et aktuelt emne. Herefter følger det vedtægtsbestemte årsmøde, hvor formanden, Jens Søndergaard, vil fortælle om nogle af de mange spændende emner, som afdelingen har beskæftiget sig med i det forløbne år. Info: Jens Søndergaard, tlf. 48 48 26 92, sondergaard_jens@mail.dk. Læs mere: e.dn.dk/7284.

FREDERIKSBERG WWW.DN.DK/FREDERIKSBERG Årsmøde. Torsdag den 31. oktober kl. 18.30-21. Mødested: KU.BE., Dirch Passers Alle 4. Dagsorden efter vedtægterne. I forlængelse af årsmødet holder

TURE

Nikolaj Bøegh et indlæg om “Det Grønne Frederiksberg i fortid og nutid”. Info: Niels Hartung Nielsen, tlf. 20 43 43 90, frederiksberg@dn.dk. Læs mere: e.dn. dk/8083.

FREDERIKSSUND WWW.DN.DK/ FREDERIKSSUND Naturens Dag. Søndag den 8. september kl. 14-16. Mødested: Ophalerpladsen for enden af Østersvej, en sidevej til Marbækvej over for Rema 1000. Børn og barnlige sjæle, medbring jeres håndnet eller lån af os. De næste par timer vil vi soppe i vandkanten, og se hvad der findes af liv. Der vil blive røgtet ruser og vist fisk og andre dyr i baljer og bakker. Læs mere: e.dn.dk/7257. Oplev en fantastisk skov. Lørdag den 14. september kl. 13-14.30. Mødested: Ved Hjorten i Slotsgården foran Jægerspris Slot. Det er spændende at gå i skoven. Ikke mindst i Jægerspris Skovdistrikt, hvor Stiftelsens direktør Nils Sættem og DN’s skovmedarbejder Nora Skjernaa viser rundt, fortæller om det, vi oplever, og drøfter skovenes vilkår og tilstand i Danmark. Husk fornuftigt fodtøj. Info: Per Seerup, tlf. 20 81 52 62, frederikssund@dn.dk. Læs mere: e.dn.dk/4607. Få mest ud af dit nye medlemskab. Tirsdag den 8. oktober kl. 19-21. Mødested: Kulturhuset Elværket, Ved Kirken 6. Svenske Greta Thunberg har markeret sig på sin måde, og med succes. Vores opskrift i DN Frederikssund drejer sig også om fokus på bedre klima og bedre vilkår for natur og miljø. Det vil vi gerne tale med dig om, så at du ved, hvad der sker, og får oplevelser og glæde ud af dit nye medlemskab. Info: Per Seerup, tlf. 20 81 52 62, frederikssund@dn.dk. Evt. tilmelding: ikke nødvendig, men hvis du sender os en mail på frederikssund@dn.dk, så har vi kaffe/te og kage klar til dig. Læs mere: e.dn.dk/8498. Øerne på Roskilde Fjord - deres natur og historie. Tirsdag den 29. oktober kl. 18-20. Mødested: Rejsestalden, Hovedgaden 29A, Jægerspris, indgang fra Dyrnæsvej siden. Vi begynder aftenen med mørbradgryde og 1 øl/ vand/vin. Derefter vil Hans Aare holde foredrag for os om øerne på Roskilde Fjord, deres natur og historie. Pris: gratis for medlemmer, andre 50 kr. p.p. Tilmelding: senest d. 21/10 på frederikssund@ dn.dk. Info: Ursula Lange, tlf. 24

82 93 53, frederikssund@dn.dk. Læs mere: e.dn.dk/8561. Årsmøde. Tirsdag den 29. oktober kl. 20-21.30. Mødested: Kulturhuset Rejsestalden, Hovedgaden 29A, Jægerspris. Årsmødet er bestyrelsens fortælling om, hvad der er sket det seneste år og om idéer til fremtidens indsats. Dagsordenen er i henhold til DN’s vedtægter med valg af dirigent, aflæggelse af beretning og drøftelse af fremtiden samt valg til afdelingsbestyrelsen. Info: Per Seerup, tlf. 20 81 52 62, frederikssund@dn.dk. Læs mere: e.dn. dk/8088.

FURESØ WWW.DN.DK/FURESOE Cykeltur på Flyvestationen og i Sydlejren. Søndag den 8. september kl. 12.30-14. Mødested: Rullearealet nord for Hangar 2, se efter DN’s flag. I forbindelse med Store Cykel- og Rulledag på Flyvestationen byder DN Furesø på en natur-cykeltur. Info: Carsten Juel, tlf. 51 41 67 81, cjuel.cj@gmail.com. Læs mere: e.dn.dk/8410. Gåtur i Stavnsholtkilen. Søndag den 15. september kl. 13-15. Mødested: Kantparkering ud for Stavnsholt Gydevej 68, Birkerød. Natur- og landskabstur i Stavnsholtkilen. Info: Lisbet Heerfordt, tlf. 21 61 98 89, lisbet@heerfordt. name Læs mere: e.dn.dk/8101. Årsmøde. Lørdag den 26. oktober kl. 14-17. Mødested: Fiskebæk Naturskole, parkering ved Furesø Bad. DN Furesø inviterer til årsmøde. Info: Carsten Juel, tlf. 51 41 67 81, cjuel.cj@gmail.com. Læs mere: e.dn.dk/8403.

GENTOFTE WWW.DN.DK/GENTOFTE Naturens Dag. Søndag den 8. september kl. 11-14. Mødested: Charlottenlund Strandpark ved Charlottenlund Søbad. DN Gentofte holder et spændende arrangement i samarbejde med Grøn Guide Gentofte og Bæredygtigt Gentofte. Info: Karin Hovgaard Christiansen, karin.gaard. chr@gmail.com. Læs mere: e.dn. dk/8676. Vangede Festival. Lørdag den 14. september kl. 11-16. Mødested: Vangede Bygade 2. Kom og besøg DN Gentofte og Grøn Guide Gentofte på Vangede Festival. Info: Karin Hovgaard Christiansen, karin.gaard.chr@gmail.com. Læs mere: e.dn.dk/8671. Bæredygtighed for hele familien. Fredag den 27. september kl. 15-

NATUR & MILJØ

18. Mødested: Vangede Bygade 24. Besøg arrangementet Bæredygtighed for hele familien. DN Gentofte deltager sammen med arrangørerne Bæredygtigt Gentofte og Grøn Guide Gentofte. Info: Karin Hovgaard Christiansen, karin.gaard.chr@gmail.com. Læs mere: e.dn.dk/8673. Årsmøde. Onsdag den 13. november kl. 19-21.30. Mødested: Byens Hus, Hellerupvej 24. DNs præsident Maria Reumert Gjerding indleder kl. 19 med et oplæg om aktuelle udfordringer for DN. Almindeligt årsmøde med dagsorden iflg. vedtægterne omkring kl. 20. Info: Hans Jürgen Stehr, tlf. 23 61 75 67, hjstehr@gmail.com. Læs mere: e.dn.dk/8473.

GLADSAXE WWW.DN.DK/GLADSAXE Årsmøde. Onsdag den 20. november kl. 19-22. Mødested: Ejendommen “Højgaarden”. Årsmøde i henhold til DN’s vedtægter med efterfølgende indlæg om drikkevand. Vi byder på en kop kaffe og brød. Evt. tilmelding: Tilmelding er ikke nødvendigt, men ses gerne af hensyn til traktement, til Kurt Loftkjær, tlf. 30 29 94 66, kurt@ loftkjaer.dk. Læs mere: e.dn. dk/8599.

GLOSTRUP WWW.DN.DK/GLOSTRUP Årsmøde: du, Glostrup og klimaet. Torsdag den 19. september kl. 19-21.30. Mødested: Glostrup Stadion, Mødelokale 1, oven over Glostrup Hallen. Årsmøde jf. vedtægterne: Hvad kan du og din by gøre for klimaet? Foredrag og smagsprøver på, hvad du og Glostrup kan gøre for klimaet frem mod 2030. Alle kan deltage i årsmødet, men kun stemmeret for Glostrup-medlemmer. Tilmelding: til foredraget på mail: carstenped03@gmail.com eller send en sms til tlf. 40 74 34 82. Læs mere: e.dn.dk/8648.

GRIBSKOV WWW.DN.DK/GRIBSKOV Årsmøde. Søndag den 27. oktober kl. 14-16. Mødested: Esrum Møllegård. Kom og vær med, når DN Gribskov holder årsmøde. Mød bestyrelsen og hør om nogle af de sager, vi har arbejdet med i det forløbne år. Ønsker du at være aktiv, kan du stille op/indgå i nogle af de arbejdsgrupper, vi har nedsat. Naturen har brug for dig. Evt. tilmelding: Tilmelding er ikke nødvendigt, men skriv gerne til gribskov@dn.dk, da der vil være gratis kaffe og kage. Info: Tine Wandall, tlf. 40 20 80 84, gribskov@dn.dk. Læs mere: e.dn.dk/8616.

03 : 2019

HALSNÆS WWW.DN.DK/HALSNAES Kanalvandring: Kanalens 300 års jubilæum. Lørdag den 7. september kl. 10-12. Mødested: Turbinehuset, Brotorvet, Frederiksværk. Vi går en tur langs kanalen, der netop den dag fejres for 300 året. Kanalen blev gravet på 3 år og stod færdig i 1719. Den forbinder Arresø og Roskilde Fjord. Kanalen er fredet og giver liv til mange arter, f.eks finder vi isfuglen her. Læs mere: e.dn.dk/7513. Naturens Dag: Mærk naturen på Hvide Klint. Søndag den 8. september kl. 11-14. Mødested: Hvide klint, Bålhytten, Parkovsvej 9, Frederiksværk. Naturens Dag har i år temaet Mærk Naturen. Vi afholder familiearrangement, hvor sanser, leg og fordybelse i naturen er i centrum. Der vil være forskellige aktiviteter, som I kan vælge imellem. Medbring gerne et siddeunderlag. Læs mere: e.dn. dk/7502. Svampetur. Lørdag den 14. september kl. 10-13. Mødested: P-pladsen ved indgangen til Auderød Skov, Nordhusvej. Kom med på svampetur. Medbring: svampekurv, kniv, evt. svampebog, kaffe/ te, samt gerne egne svampe hjemmefra til bestemmelse. Sidst på turen laver vi en udstilling af det fælles indsamlede materiale. Læs mere: e.dn.dk/7523. Melby overdrev: Træk et træ, bevar lyngheden. Søndag den 15. september kl. 10-13. Mødested: Indkørsel fra Tangvej 2, Liseleje. Herfra følges skiltene til “Campen”, hvor vi mødes og der bydes velkommen. Aktiv dag på Melby Overdrev, et af de 15 bedste naturområder i Danmark. Vær med til at fjerne de små fyrre- og birketræer, så lyngen og heden bevares. For hele familien. Dagens arbejde afsluttes med gratis frokost kl. 13. Arrangementet er i samarbejde med Naturstyrelsen. Info: Knud Pedersen, tlf. 28 23 19 24, halsnaes@dn.dk. Læs mere: e.dn.dk/237. Årsmøde. Tirsdag den 22. oktober kl. 19.30-22. Mødested: Frederiksværk Gymnasium og HF på lærerværelset, Strandgade 34. Aftenen indledes med et oplæg om grundvand, vores drikkevand. Geologisk seniorrådgiver Walter Brüsch fortæller om farer og risici ved boringer og sprøjtning og om det rene drikkevand. Efter oplæg og debat holdes årsmødet med beretning og valg i henhold til foreningens love. Læs mere: e.dn. dk/7514.

TURE

HELSINGØR WWW.DN.DK/HELSINGOER Årsmøde og bustur til Søborg sø. Søndag den 27. oktober kl. 13-18. Mødested: Færgeterminalen ved Scandlines/Helsingør station kl. 13. Efterfølgende årsmøde kl. 16 i Smedenes hus, Strandgade 46, Helsingør. Kom på bustur til Søborg Sø, hvor vi vil orientere om genetableringen af dele af Søborg Sø. Undervejs fortælles om nationalparken og naturen i og omkring denne. Info: Helle Øelund, tlf. 49 22 30 53, helsingoer@dn.dk. Læs mere: e.dn.dk/8589.

HERLEV WWW.DN.DK/HERLEV Naturens Dag: Naturcenter Kildegården. Søndag den 8. september kl. 10-14. Mødested: Mødested Naturcenter Kildegården. Kom og hør om mosens liv. Info: Inge Marie Pedersen, tlf. 30 25 72 73, ingemariepedersen@gmail. com. Læs mere: e.dn.dk/8537. Æblemosteri ved Naturcenter Kildegården. Søndag den 6. oktober kl. 10-15. Mødested: Ved Kildegårdens Naturcenter. Der mostes egne vaskede æbler, max. 40 kg. pr. familie. Info: Inge Marie Pedersen, tlf. 30 25 72 73, ingemariepedersen@gmail.com. Læs mere: e.dn.dk/8532. Årsmøde. Lørdag den 26. oktober kl. 13-14.30. Mødested: Kildegårdens Naturcenter. Der indledes med et foredrag og efterfølgende er der årsmøde jf. DN’s vedtægter. Info: Inge Marie Pedersen, tlf. 30 25 72 73, ingemariepedersen@gmail.com. Læs mere: e.dn. dk/8533.

HILLERØD WWW.DN.DK/HILLEROED Mærk naturen. Søndag den 8. september kl. 10-15. Mødested: Skovskolen i Nødebo, Nødebovej 77A. Vi har som de foregående år en stand på Skovskolen i Nødebo. Her kan man bl.a. opleve, hvordan naturen føles. Info: Jørgen Bacher Nielsen, tlf. 21 47 52 10, jbn.post5@gmail.com. Læs mere: e.dn.dk/8395. Årsmøde. Onsdag den 18. september kl. 17.30-20. Mødested: Fredensvej 12B. Mødet afholdes i henhold til DN’s vedtægter. Info: Jørgen Bacher Nielsen, tlf. 21 47 52 10, hilleroed@dn.dk. Læs mere: e.dn.dk/8377.

HØJE-TAASTRUP WWW.DN.DK/ HOEJE-TAASTRUP Naturens Dag. Søndag den 8. september kl. 10-14. Mødested:

P-pladsen ved Hakkemosen. Naturens Dag holdes, sammen med andre naturforeninger, ved Hakkemosen. Læs mere: e.dn. dk/7414.

om udvalgets arbejde. Info: Hans Nielsen, tlf. 30 57 42 17, lyngby-taarbaek@dn.dk. Læs mere: e.dn. dk/8610.

RØDOVRE Svampetur i Vestskoven. Lørdag den 26. oktober kl. 13-15. Mødested: P-pladsen foran Kroppedal Museum. Bliv klogere på, hvilke svampe du kan spise under ledelse af svampeekspert Poul-Evald Hansen. Læs mere: e.dn.dk/4637. Årsmøde. Tirsdag den 5. november kl. 19-21.30. Mødested: Hedehuset, Hovedgade 371B, Hedehusene. Dagsordenen vil være ifølge vedtægterne. I den forbindelse har vi besøg af plan-og-miljø-udvalgsformand Peter Faarbæk. Info: Knud Iversen, tlf. 50 12 68 68, knudankeriversen@gmail.com. Læs mere: e.dn.dk/8658.

HØRSHOLM WWW.DN.DK/HOERSHOLM Krible krable og byg et hotel til bier eller insekter. Søndag den 8. september kl. 10-12.30. Mødested: Nebbegårds Allé 3. Vi inviterer til Naturens Dag. Vi undersøger livet i mosen, ser hvad der krible-krabler i skovbunden, og bygger insekthotel eller bihotel efter eget ønske. Tilmelding: til bomadsen@c.dk, fortæl hvor mange børn og hvor mange voksne du vil tilmelde. Læs mere: e.dn.dk/7653. Årsmøde. Onsdag den 23. oktober kl. 19-22. Mødested: Se hjemmesiden senere. Der afholdes årsmøde i henhold til DN´s forretningsorden. Foredrag før mødet med adgang for alle (også ikke-medlemmer). Info: Bo Madsen, tlf. 20 28 82 64, madsen-molbech@mail.tele. dk. Læs mere: e.dn.dk/8116.

KØBENHAVN WWW.DN.DK/KOEBENHAVN Årsmøde. Tirsdag den 29. oktober kl. 18-21. Mødested: Masnedøgade 20, kantinen i kælderen. Årsmødet afholdes ifølge DN’s vedtægter. Sammen med årsmødet holder vi et temamøde med oplæg og paneldebat med udgangspunkt i IPES-rapporten om biodiversitet og jordens tilstand. Info: Ole Damsgaard, tlf. 50 51 58 80, koebenhavn@dn.dk. Læs mere: e.dn. dk/8553.

LYNGBY-TAARBÆK WWW.DN.DK/ LYNGBY-TAARBAEK Årsmøde. Mandag den 21. oktober kl. 19.30-21.45. Mødested: Lyngby Sognegård, Stades Krog 9. Formand for kommunens bæredygtighedsudvalg Charlotte Algreen indleder mødet med at fortælle

NATUR & MILJØ

WWW.DN.DK/ROEDOVRE Oplev Damhussøen. Søndag den 8. september kl. 12-16. Mødested: Kiosken ved Damhussøen. Oplev Damhussø og -eng med Enggruppen og Energi- og Vandværkstedet. Enggruppen har flotte plancher om, hvad man kan finde, høslæt-demonstration, og planer om naturgenopretning. Vandværkstedet sejler børnene ud på fisketur på søen. Bagefter kan jeres børn gå på oplevelse med Lions Klub. Info: Anne-Mette Ibsen, tlf. 50 56 51 83, amdi. ibsen@gmail.com. Læs mere: e.dn. dk/8426. Befæstningens Dag på Vestvolden. Søndag den 29. september kl. 10-16. Mødested: Vestvolden ved Artillerimagasinet. Befæstningens Dag fejres igen i år på hele Vestvolden med mange aktiviteter som fåreklipning, bueskydning, historiske våben, støbning af tinsoldater, affyring af kanoner, lege for børn m.m. Udstillinger og film i Artillerimagasinet og rundvisninger i kaponiererne. Alle aktiviteter er gratis. Læs mere: e.dn.dk/3810. Pres æblesaft i Frugtlunden. Søndag den 6. oktober kl. 11-12.30. Mødested: Frugtlunden på Vestvolden ved Jyllingevej-afkørslen fra Motorring 3. Kom og smag friskpresset æblesaft og hør om de forskellige æblesorter på børnenes træer i Frugtlunden. Tag eventuelt nogle æbler med fra haven og få sorten bestemt af pomet-mesteren fra Københavns Universitets, pomet i Tåstrup. Læs mere: e.dn.dk/3690. Årsmøde: besøg i Rødovre Kommunes Tekniske Forvaltning. Torsdag den 24. oktober kl. 18-20. Mødested: Teknisk Forvaltning, Tæbyvej 77. Vej- og parkchef Anders Møller viser rundt i Teknisk Forvaltning og materielgården. Om få år flyttes driften til Islev og administrationen til rådhusområdet. Efter en forfriskning årsmøde med dagsorden efter DN’s love, beretning og valg af medlemmer til bestyrelsen. DN er din forening, så mød op. Info: Jann Larsen, tlf. 36 41 06 13, jann.larsen@mail.dk. Læs mere: e.dn.dk/8100. Juledekorations- og hyggeaften på Rødovregaard. Tirsdag den 26. november kl. 19-22. Mødested: Rødovregaard, “loen”, Kirkesvinget 1. Lav juledekorationer med

03 : 2019

Grethe Pedersen. Grethe viser, hvordan de smukkeste dekorationer laves. Medbring skål eller fad, lys, gran og andet materiale og ler eller oasis. Efter dekorationerne hygger vi os med julekonfekt, julekager og kaffe/the. Pris: 40 kr. pr. deltager. Ingen tilmelding. Læs mere: e.dn.dk/3774. Bustur til julemarkedet og julefrokost. Fredag den 29. november kl. 9.30-17.30. Mødested: Rødovre St., busholdepladsen. Vor berømte, traditionsrige juletur går til julemarkedet på Svenstrup Gods. Den lækre julefrokost spiser vi på restaurant Gyrstinge Skovkro. Der er sange, gaver og mulighed for køb af en juleblomst. Pris: 480 kr. p.p. (inkl. bus, guide og julebuffet). Tilmelding: Senest d. 15/11 til Jann Larsen, tlf. 36 41 06 13, jann.larsen@mail.dk. Læs mere:e. dn.dk/8099.

VALLENSBÆK/ISHØJ WWW.DN.DK/ VALLENSBAEK-ISHOJ Årsmøde. Torsdag den 10. oktober kl. 19-21. Mødested: Ishøj Fritids- og Idrætscenter, Vejledalen 7, Ishøj. Kom og hør om vores arbejde i afdelingen og deltag gerne i arbejdet. Dagsorden følger DN’s vedtægter. Læs mere: e.dn. dk/8608.

SJÆLLAND

FAXE WWW.DN.DK/FAXE Mærk naturen og historiens vingesus på Stoksbjerg. Søndag den 8. september kl. 13-15. Mødested: Stoksbjerg p-plads. Naturvejlederen, DN og Gisselfeld inviterer børn og voksne med på en tur med historier, der går mange tusind år tilbage. Tilmelding: til naturvejleder@faxekommune.dk, eller telefonsvareren 24 99 14 75. Læs mere: e.dn.dk/8500. Svampetur til Sibirien ved Faxe Ladeplads. Søndag den 29. september kl. 10-13. Mødested: P-plads ved Sibirien. Vi samler svampe og samles derefter og får dem bestemt af vores kompetente guide. Læs mere: e.dn.dk/4272.

GREVE WWW.DN.DK/GREVE Naturens dag. Søndag den 8.

TURE

september kl. 11-15. Mødested: Rørhaven 4, gå hen til klubhuset. Greve Sportsfisker Forening og DN Greve inviterer børn og voksne til Naturens Dag. Dette er dagen, hvor du kan mærke naturen. Vi byder på fisk, insekter, vand og planter. Desuden en forfriskning. What not to like? Læs mere: e.dn. dk/7088. Årsmøde. Tirsdag den 5. november kl. 19-21. Mødested: Greve Borgerhus. Kom til vores årsmøde og hør om vores arbejde. Mødet indledes med et foredrag ved Svend Røttig om kystsikring og kystparken. Herefter selve årsmødet med dagsorden jf. DN’s vedtægter. Info: Lars Bjarne Nielsen, tlf. 21 77 59 13, greve@dn.dk. Læs mere: e.dn.dk/8575.

GULDBORGSUND WWW.DN.DK/ GULDBORGSUND Årsmøde. Onsdag den 9. oktober kl. 19-21.30. Mødested: P. Hansens Vej 15. Årsmøde i Sakskøbing Sportscenter. Mødet afholdes sammen med DN Lolland. Biolog Therese Nissen fra DN’s sekretariat holder foredrag om vilde bier. Derefter holder afdelingerne årsmøde jf. vedtægten. Foreningen er vært ved en kop kaffe. Info: Åse Irminger, tlf. 41 68 67 83, aairminger@gmail.com. Læs mere: e.dn.dk/8401.

HOLBÆK WWW.DN.DK/HOLBAEK Mærk naturen....Nøj, det er for børn! Søndag den 8. september kl. 13-15. Mødested: P-pladsen i skoven for enden af Hønsehalsvej i Løserup. På Naturens Dag inviterer vi børn og barnlige sjæle til et sjovt stjerneløb i Hønsehalsskoven. Alle kan være med. Der er 10 poster, og man bestemmer selv, hvormange man har tid og lyst til at finde. Tilmelding: senest d. 5/9 til Finn Bjerregaard på fbj@udbyvej.dk. Læs mere: e.dn.dk/4618. Årsmøde. Lørdag den 5. oktober kl. 14-17.30. Mødested: Bispehøjen 2, foreningshuset lige øst for den store p-plads. Vi starter med en rundtur på Fælleden kl. 14, hvor vi hører om fredningen, naturplejen, flora og fauna. Generalforsamling starter i Foreningshuset kl. 16, hvor vi serverer kaffe og kage. Info: Carsten Lambrecht, tlf. 27 12 55 49, holbaek@dn.dk. Læs mere: e.dn.dk/8638.

KALUNDBORG WWW.DN.DK/KALUNDBORG Oplevelsestur på bl.a. Værslevstien. Lørdag den 7. september kl. 13-15. Mødested:

Værslev forsamlingshus, Aldersrovej 38. Oplevelsestur på bl.a. Værslevstien. Læs mere: e.dn. dk/4309. Naturens Dag på Fugledegård. Søndag den 8. september kl. 1015. Mødested: Fugledegård, Bakkendrupvej 28, St. Fuglede. Naturens Dag på Fugledegård. Info: Carsten Clausen, tlf. 59 50 00 11, kalundborg@dn.dk. Læs mere: e.dn.dk/4310. Årsmøde. Søndag den 10. november kl. 14-16.30. Mødested: Kalundborg vandrehjem. Vi arbejder på at skaffe 1-2 debatindlæg under temaet “Klimaforandringer, lokalt og nationalt: hvilken betydning får det ændrede klima for dig, og hvad kan du selv gøre”. Herefter ordinært årsmøde iht. vedtægter. Der serveres 1 øl/ vand under mødet. Info: Susanne Ladefoged, kalundborg@dn.dk. Læs mere: e.dn.dk/8018.

KØGE WWW.DN.DK/KOEGE Årsmøde. Torsdag den 14. november kl. 19-21.30. Mødested: Borup Kulturhus, Møllevej 2. Foredrag om Landbohøjskolens Have ved Kim Greiner. Efter foredraget er der årsmøde ifølge DNs vedtægter. Læs mere: e.dn. dk/7520.

ODSHERRED WWW.DN.DK/ODSHERRED Naturens Dag: Gammel natur på Nakke. Søndag den 8. september kl. 10-13. Mødested: P-pladsen ved Hov Vig, på østsiden af Hov Vig reservatet. Naturstyrelsen er i gang med at genskabe naturen og biodiversiteten i dette oprindeligt næringsfattige område. Vi hører om områdets historie, tankerne bag projektet og kigger på områdets flora og fauna. Tag evt. kaffe og frokost med, som vi kan indtage i græsset på overdrevet. Læs mere: e.dn.dk/2730. Årsmøde. Tirsdag den 15. oktober kl. 19-22. Mødested: Det Vilde Køkken, Klintvej 158. Årsmødet afholdes jf. DN’s vedtægter. Der vil også være et foredrag om biodiversiteten i Danmark. Info: Nora Tams, tlf. 51 70 75 93, odsherred@dn.dk. Læs mere: e.dn. dk/8559.

RINGSTED

LEJRE WWW.DN.DK/LEJRE Svampetur i Bidstrup Skovene. Søndag den 29. september kl. 1416. Mødested: Naturstyrelsens p-plads, lidt forbi Avnstrup Modtagecenter. En guidet tur rundt i skoven med fortællinger om svampe og mulighed for selv at samle. Ved turens afslutning får du mulighed for at få kurvens indhold set efter af de svampekyndige, så du ikke får nogen giftige svampe med hjem. Medbring kurv og evt. lup. Læs mere: e.dn.dk/4216. Årsmøde. Tirsdag den 12. november kl. 19-21.30. Mødested: Domus Felix, Bygaden 20. Årsmødet afholdes i henhold til DN’s vedtægter. Kom og hør Ebbe Nordbo berette om sin fantastiske tur til det nordøstlige Grønland, hvor han deltog i et spændende forskningsprojekt. Info: Erik Olsen, tlf. 42 33 83 20, eriko1@live.dk. Læs mere: e.dn.dk/8520.

LOLLAND WWW.DN.DK/LOLLAND Årsmøde. Onsdag den 9. oktober kl. 19-21.30. Mødested: Sakskøbing Sportscenter, Grønnegårdssalen. Årsmøde i Sakskøbing Sportscenter. Mødet afholdes

NATUR & MILJØ

sammen med DN Guldborgsund. Biolog Therese Nissen fra DN’s sekretariat holder foredrag om vilde bier. Derefter holder afdelingerne årsmøde jf. vedtægten. Foreningen er vært ved en kop kaffe. Info: Gunvor Thorsen, tlf. 53 70 95 85, gunvorthoesen@ outlook.com. Læs mere: e.dn. dk/8541.

WWW.DN.DK/RINGSTED Årsmøde. Søndag den 17. november kl. 14-16. Mødested: Bålhytten ved Engsøen ved Kærehaveskov. Adgang fra pendlerpladsen ved motorvejen eller p-pladsen ved rundkørselen. Årsmødet afholdes jf. DN’s vedtægter. Info: Tom Christiani, tlf. 24 26 01 53, tomchristiani@gmail.com. Læs mere: e.dn.dk/8591.

ROSKILDE WWW.DN.DK/ROSKILDE De 5 hospitaler ved Sct. Hans. Onsdag den 18. september kl. 1619. Mødested: Det østlige busstop på Bistrup Allé (mellem Boserupvej og Tofteparken). Blå Flag tur til de 5 Sct. Hans-hospitaler og det middelalderlige teglværk. Cirka 6 km. i afvekslende, men let terræn. Læs mere: e.dn.dk/4237. Tur til oldtiden omkring Roskilde Fjord. Søndag den 20. oktober kl. 10-14.30. Mødested: Fondens Bro, foran Roskilde Domkirke. Turen går til talrige stendysser og bronzealderhøje, til vikingegrave, en middelalderkirke og slutter efter Øm jættestue. Beretninger om oldtidens folk, seneste genforskning, astroarkæoligi mv. Pris: 170 kr./medlemmer 150 kr.

03 : 2019

Tilmelding: Bertil Jacobi, jacobiroskilde@gmail.com. Læs mere: e.dn.dk/8670. Årsmøde, med oplæg om Danmarks undersøiske natur. Torsdag den 7. november kl. 18-21. Mødested: Byens hus, gamle byrådssal. Hvad har DN Roskilde været igennem siden i fjor? Og hvad kan vi lære af det? Efter årsmødet fortæller Sune Agersnap om det spændende projekt, hvor en masse DN-medlemmer hjælper Aarhus Universitet med at undersøge, hvad der lever i Danmarks kystnære farvande. Info: Bjørn Petersen, roskilde@dn.dk. Læs mere: e.dn.dk/8289.

SLAGELSE WWW.DN.DK/SLAGELSE Leslåning, vol. 2. Søndag den 22. september kl. 10-12. Mødested: P-pladsen over for Kobæk Sø. Kom og vær med når DN Slagelse endnu en gang svinger leen og laver naturpleje ved Kobæk Sø. Læs mere: e.dn.dk/1067. Svampetur. Søndag den 6. oktober kl. 10. Mødested: Korsør Lystskov 20. Kom med til den årlige svampetur i Korsør Lystskov. Læs mere: e.dn.dk/1060. Rovfugletur. Søndag den 13. oktober kl. 10-12. Mødested: P-pladsen for enden af Stigsnæs Landevej. Vær med og oplev, når de store rovfugle trækker. Læs mere: e.dn.dk/1065. Årsmøde. Torsdag den 14. november kl. 19-21. Mødested: Stenstuegade 3. Ordinært årsmøde, dagsorden iflg. vedtægterne. Læs mere: e.dn.dk/7540.

SOLRØD WWW.DN.DK/SOLROED Årsmøde. Tirsdag den 29. oktober. Mødested: Solrød Center. Årsmødet afholdes efter gældende regler. Indhold, tid og sted annonceres senere. Info: Jens Garde, tlf. 20 12 37 80, solroed@ dn.dk. Læs mere: e.dn.dk/8169.

SORØ WWW.DN.DK/SOROE Årsmøde. Onsdag den 6. november kl. 19-22. Mødested: Salen på Sorø Kultur- og Fritidscenter, Frederiksvej 27. Aftenen indledes med et spændende foredrag af filminstruktør og projektleder Mariella Harpelunde Jensen, hvor hun vil sætte fokus på “børn i naturen” og berette om “Hulebyg” og de tanker, der ligger bag. Kl. 20.30 er selve årsmødet med dagsorden iflg. vedtægterne. Læs mere: e.dn.dk/7875.

TURE

STEVNS WWW.DN.DK/STEVNS Årsmøde: Beer, Bier og Biodiversitet. Tirsdag den 5. november kl. 19-21.15. Mødested: Tinghuset, mødet finder sted i Retssalen. Årsmøde og debat, hvor vi diskuterer mad og drikkevarer og deres betydning for biodiversiteten. Der vil selvfølgelig være mulighed for at smage på hjemmebrygget øl og andet. Debatten er fra kl. 19. Årsmødet fra kl. 20.15. Kun medlemmer har stemmeret. Info: Michael Løvendal Kruse, tlf. 31 54 06 01, stevns@dn.dk. Læs mere: e.dn. dk/8642.

VORDINGBORG WWW.DN.DK/VORDINGBORG Kom og mærk naturen på Naturens Dag. Søndag den 8. september kl. 10-14. Mødested: P-pladsen ved Medborgerhuset, Kirkeskoven. DN-Vordingborg og Vordingborg Kommune byder velkommen til Naturens Dag med mange aktiviteter for børn og voksne ved Kirkeskoven i Vordingborg. Der er adgang til toilet. Læs mere: e.dn. dk/7211. Costa Rica: Natur, historie og fugleoplevelser. Tirsdag den 5. november kl. 19-21. Mødested: Foredragssalen på Vordingborg Bibliotek, Sydhavnsvej 6. Biologen Bo Kayser besøgte i februar-marts 2019 landet. Han vil fortælle om nogle af de mange gode oplevelser og vise billeder fra rejsen. Hovedfokus vil være på landets mange flotte fugle, men der vil også blive fortalt om andre dyr, om planter, landets geografi og meget mere. Pris: 35 kr. pr. deltager. Tilmelding: via bibliotekets hjemmeside, www. vordingborgbibliotekerne.dk. Læs mere: e.dn.dk/7316. Årsmøde. Søndag den 17. november kl. 19-21. Mødested: I mødesalen på Vordingborg Bibliotek, Kulturarkaden, Sydhavnsvej 6. Årsmødet afholdes jf. vedtægterne. Info: Ditte Lautrup-Larsen, tlf. 40 77 87 60, lautrup-larsen@ webspeed.dk. Læs mere: e.dn. dk/8549.

NORDJYLLAND

ken. Søndag den 8. september kl. 11-15. Mødested: P-pladsen ved Naturskolen i Lunken. DN’s naturguider, Brønderslev Lystfiskeriforening og Nørreå Gruppes spejdere står for den årlige Naturens Dag med forskellige aktiviteter om f.eks. søens dyreliv, fiskeri, dyrelivet i området, sneglevæddeløb m.m. Spejderne laver pandekager over bål og fortæller om deres aktiviteter. Læs mere: e.dn.dk/7384.

otekets mødesal i Metropolen. Årsmøde iflg. vedtægter. Efter årsmødet sættes fokus på naturkommuner. Oplæg fra DN om projekt naturkommuner, samt oplæg fra kommunen om status på arbejdet med Hjørring som naturkommune. Herefter drøftes erfaringer og muligheder for forbedringer. Info: Jørgen Jørgensen, tlf. 23 71 71 93, hjoerring@dn.dk. Læs mere: e.dn.dk/8641.

Årsmøde. Tirsdag den 29. oktober kl. 19-22. Mødested: Brønderslev Biblioteks mødelokaler, indgang i gården bag biblioteket. Formanden aflægger beretning om lokalafdelingens arbejde, og der er valg til bestyrelsen. Efter årsmødet viser Christian Nørgaard billeder og fortæller om en tur til Grønland. Info: Mogens Ingemansen, tlf. 23 70 77 57, mogensingemannsen@gmail. com. Læs mere: e.dn.dk/8602.

JAMMERBUGT

FREDERIKSHAVN WWW.DN.DK/ FREDERIKSHAVN Naturens Dag. Søndag den 8. september kl. 13-16. Mødested: P-pladsen overfor Mariendalsvej 5. Mød os i den dejlige natur i Elling Plantage. Dagen arrangeres i samarbejde med Center for Vej og Park. Vi i DN sørger for orientering om vores forening, og der vil også være leg for børnene. Info: Karin Jensen, tlf. 23 21 77 69, karinarveshoug@gmail.com. Læs mere: e.dn.dk/8661. Årsmøde. Torsdag den 14. november kl. 19-21.30. Mødested: Skolegade 8. Årsmøde ifølge vedtægter med efterfølgende debat af årsberetningen. Efter kaffe er der foredrag med kvalitetschef ved Coop, Malene Teller Blume, med fokus på sund miljø, fremtid og nutid, økologi, kost, madspil og sund emballage. Info: Jan Ove Eriksen, tlf. 29 89 10 33, jan@minni.dk. Læs mere: e.dn.dk/8663.

HJØRRING WWW.DN.DK/HJOERRING Naturens Dag. Søndag den 8. september kl. 10-14. Mødested: Landskabs- og Landbrugsmuseet i Mosbjerg. Naturens Dag for hele familien. Med udgangspunkt i årets tema ”Mærk naturen” arrangeres forskellige aktiviteter i den rigt varierede natur på Landskabsmuseet. Tag familien og madkurven med til Mosbjerg og oplev den spændende natur på nærmeste hold. Info: Jakob Kofoed, tlf. 31 34 62 91, hjoerring@dn.dk. Læs mere: e.dn.dk/8667.

Årsmøde. Onsdag den 6. november kl. 19-22. Mødested: Brovst Sport og Kulturcenter. Årsmødet indledes med et foredrag om Vild Med Vilje, ved Philip Hahn-Petersen. Philip fortæller, hvordan vi får mere plads til de vilde arter der, hvor vi bor og arbejder. Lær, hvordan du skaber de bedste rammer for biodiversiteten i din have.

Årsmøde. Onsdag den 6. november kl. 19-22. Mødested: Bibli-

NATUR & MILJØ

Dyrespor, svampe, bålmad og krondyrbrøl. Fredag den 18. oktober kl. 15-21. Mødested: P-pladsen på Rødhusvej ved Overklitten Sø. Kom med på tur i Tranum Klitplantage og lær om de spor, de vilde dyr efterlader sig. Imens kigger vi efter spiselige svampe, vi kan tage med tilbage og tilberede sammen med bålmad, mens vi lytter efter krondyrenes brunstbrøl. Max. 30 deltagere. Tilmelding: senest d. 1/10 til Louise Hansen, tlf. 41 10 66 66 eller louiselindboeghansen@gmail.com af hensyn til mad. Læs mere: e.dn.dk/1288. Naturpleje Grønt Guld projekt. Lørdag den 2. november kl. 10-13. Mødested: Klim plantage, kør af Udklitvej og fortsæt af Gl. Kongevej. Drej mod nord ved Engvej og parkér ved marken. Frivillige aktive ældre i DN udfører naturpleje på en tilgroet klithede for at opnå en større biodiversitet. Denne dag kan alle deltage, ung som ældre, det drejer sig om at få fældet de sidste klit- og bjergfyr, som er tilbage efter 1. rydning i 2018. Vi medtager både motor- og håndsav. Læs mere: e.dn.dk/1275.

BRØNDERSLEV WWW.DN.DK/BROENDERSLEV Naturens Dag: Naturskolen i Lun-

WWW.DN.DK/JAMMERBUGT Naturpleje Aaby Bjerg , 2. slæt. Lørdag den 21. september kl. 1013. Mødested: Centralgårdsvej 130, parkering ved p-pladsen Trædestene i St. Vildmose på Centralgrådsvej. Har man aldrig haft en le i hånden før, så tøv ikke. Vi gentager sommerens naturplejeindsats og slår endnu engang med le for at fjerne ørnebregne og græsser for at give plads til lynghedens arter. Vi har redskaber og byder på en let forplejning. I samarbejde med Jammerbugt Kommune. Læs mere: e.dn.dk/1198.

03 : 2019

Herefter afholdes selve årsmødet jf. vedtægterne. Info: Søren Rosenberg, tlf. 30 24 18 34, s.rosenberg@bbnpost.dk. Læs mere: e.dn.dk/8668.

MARIAGERFJORD WWW.DN.DK/ MARIAGERFJORD Årsmøde: mød præsidenten. Torsdag den 24. oktober kl. 1922. Mødested: Gasmuseet, Gasværksvej 2, på havnen i Hobro. Kom til afdelingens årsmøde og mød DN’s præsident, Maria Reumert Gjerding, som vil fortælle om jobbet som præsident og om DN’s aktuelle sager. Herudover er der årsmøde med dagsorden i henhold til vedtægterne. Info: Kaj Edlund, tlf. 21 66 42 33, formand@dn-mariagerfjord.dk. Læs mere: e.dn.dk/8038.

MORSØ WWW.DN.DK/MORSOE Årsmøde. Tirsdag den 5. november kl. 19-22. Mødested: Folkebiblioteket, lokale 1, Holgersgade 7, Nykøbing Mors. Mødet indledes med oplægsholder. Dagsorden ifølge vedtægter. Se hjemmesiden. Der sendes nyhedsbrev til alle medlemmer, vi har mailadresse på. Info. Mette Jensen, tlf. 23 82 33 00, morsoe@dn.dk. Læs mere: e.dn.dk/7431.

THY WWW.DN.DK/THY Kronhjortenens brunstbrøl, morgentur. Søndag den 8. september kl. 6-8. Mødested: P-pladsen for enden af Sårupvej. Der skulle være gode chancer for at både se og høre kronhjortene på denne årstid. Efter turen giver DN rundstykker og smør til medbragt kaffe eller lignende. Info: Poul Hald-Mortensen, tlf. 20 12 20 85, poulhaldm@gmail.com. Læs mere: e.dn.dk/8096. Svampetur: Nystrup Klitplantage. Søndag den 8. september kl. 13-17. Mødested: Grusbelagt skovvej øst for Kystvejen. Indkørsel mellem 30,7 km og 30,8 km. afmærkning fra Kystvejen. Lær om skovens svampe under kyndig vejledning af turvejleder Henning Christensen (Svampekundskabens fremme) og Ib Nord Nielsen (BFN og DN Thy). Info: Ib Nord Nielsen, tlf. 40 57 93 23. Læs mere: e.dn.dk/7999. Temadag: naturpleje. Lørdag den 2. november kl. 10-15.30. Mødested: VUC’s kantine. Ved gode foredrag og engagerede diskussioner skulle der være mulighed for en udbytterig dag. Tilmelding: senest d. 31/10 til Jens Handrup

TURE

på handrup@outlook.dk eller 30 50 69 92. Læs mere: e.dn.dk/8097. Årsmøde. Torsdag den 7. november kl. 19-22. Mødested: Plantagehuset i Thisted, se mødetavlen ved indgangen for lokale. Dagsorden ifølge vedtægterne. Info: Ib Nord Nielsen, tlf. 40 57 93 23, ib.nord. nielsen@gmail.com. Læs mere: e.dn.dk/8079.

17-21. Mødested: Strandvejen 12. Årsmødet afholdes kl 17-18.30. Dagsorden ifølge vedtægterne. Efter årsmødet er der en bid brød, og kl. 19 afholdes foredrag af biolog Christian A. Jensen: På sporet af den karismatiske skeryle, om en ekspedition til det nordøstlige Sibirien. Læs mere: e.dn.dk/7549.

VESTHIMMERLAND WWW.DN.DK/ VESTHIMMERLAND Bus- og vandretur gennem Johannes V. Jensens Vesthimmerland. Lørdag den 7. september kl. 13-17. Mødested: Farsø Busterminal. Bustur i Johannes V. Jensens Himmerland. Hans barndom, ungdom og lokaliteter, hvor flere af Himmerlandshistorier har deres udspring. Husk passende fodtøj til en travetur i Hverrestrup bakker. Pris: 150 kr. inkl. bus og kaffe med brød. Guider: Else Marie Drost og Ellen Poulsen. Tilmelding: Senest d. 4/9 til vesthimmerland@dn.dk eller tlf. 40 51 52 13, eller til johannesvjensenmuseet@gmail.com, tlf. 98 66 67 88. Læs mere: e.dn. dk/859. Svampetur for begyndere og lettere øvede. Søndag den 22. september kl. 13-16. Mødested: Rønhøj Plantage, p-pladsen vest for Aarsvej (A 29) ved 41 km.-stenen. Vi samler svampe og gennemgår de vigtigste grundregler for indsamling af spisesvampe. Husk: svampekurv, lille kniv samt kaffe. Info: Bo Jacobsen, tlf. 23 29 59 51 og Ellen Poulsen, tlf. 30 25 98 57. Læs mere: e.dn.dk/856. Årsmøde. Torsdag den 7. november kl. 19-21. Mødested: Kimbrerkroen. Årsmøde jf. DN’s vedtægter. Foredrag om ”invasive arter” af biolog Jakob Konnerup. Info: Svend Dahl, tlf. 40 51 52 13, vesthimmerland@dn.dk. Læs mere: e.dn.dk/8558.

AALBORG WWW.DN.DK/AALBORG Enebærdag. Søndag den 29. september kl. 10-14. Mødested: Gammel Gistrupvej 47. Ved Gistrup findes et fantastisk stykke overdrev med sjældne orkidéer og græssende kvier. Men overdrevet er desværre ved at vokse til i enebær. Du og din familie inviteres derfor til en enebærsbeskæringsdag. Vi giver frokost. Tilmelding: Bjarne Jensen, tlf. 30 11 41 86 eller mail: baaj@gmx.net. Læs mere: e.dn. dk/3210. Årsmøde og foredrag om Sibirien. Onsdag den 30. oktober kl.

MIDTJYLLAND .

FAVRSKOV WWW.DN.DK/FAVRSKOV Svampetur: Hinnerup. Lørdag den 28. september kl. 10-12. Mødested: P-pladsen ved Hinnerup Bibliotek og Kulturhus. Vi gentager vores traditionsrige svampetur. Guide er Anders Harling Lykke, som sorterer de giftige fra. Husk kurv til svampene. Læs mere: e.dn. dk/4030. Svampetur: Bidstrup. Lørdag den 28. september kl. 14-16. Mødested: P-pladsen ved Bidstrup Gods. Vi gentager vores traditionsrige svampetur. Guide er Anders Harling Lykke, som sorterer de giftige fra. Husk: kurv til svampene. Læs mere: e.dn.dk/4032. Svampetur: Hammel. Søndag den 29. september kl. 10-12. Mødested: P-pladsen ved naturbørnehaven Klintholm, samme indkørsel som til Midtjysk Rideklub. Vi gentager vores traditionsrige svampetur. Guide er Anders Harling Lykke, som sorterer de giftige fra. Husk: kurv til svampene. Læs mere: e.dn.dk/4150. Årsmøde. Tirsdag den 12. november kl. 19-22. Mødested: Ulstruphallerne, Nattergalevej 10. Kom til årsmødet og hør om vores mange vigtige aktiviteter indenfor natur og miljø. Hør bestyrelsens beretning om året, der gik, og deltag i debatten. Dagsorden er ifølge vedtægterne. Info: Alfred Borg, tlf. 51 27 25 11, alfredlborg@gmail. com. Læs mere: e.dn.dk/8423.

HEDENSTED WWW.DN.DK/HEDENSTED Naturens Dag: familieoplevelse ved Trampekær Sø. Søndag den 8. september kl. 10-14. Mødested: Trampekær Sø. Der kan parkeres på Tranebovej og Vendepladserne på Venusvej. Kom og vær med til at fejre Naturens Dag. Vi sejler

NATUR & MILJØ

i kano, laver vandhulsundersøgelser, tilbereder den medbragte mad/snobrød og hygger os ved søen. Læs mere: e.dn.dk/8584. Svampefest ved Vejle Fjord. Lørdag den 21. september kl. 10-20. Mødested: Spejderlejren Kragereden, Stouby Skovvej 7C. Familietur: Svampetur for alle naturinteresserede, velegnet som familieudflugt, ingen svampekendskab er nødvendig. Pris: 110 kr. voksne, 40 kr. børn 4-15 år. Tilmelding: senest 18/9 til Erik Kaxe, eikaxe@gmail.com. Læs mere: e.dn.dk/8597. Æbledag. Lørdag den 12. oktober kl. 10-16. Mødested: Spejdercenter “Æbleskoven”, Strandvejen 51, Daugård. Der bliver, ud over pluk-selv, forskellige boder og aktiviteter, hvor du bl.a. kan lave æblemost på æblemostemaskinen. Medbring plastflasker/dunke, hvis du gerne vil have noget æblemost med hjem. Du kan også bage æblepandekager/snobrød på bålet. Læs mere: e.dn.dk/8598. Årsmøde. Torsdag den 14. november kl. 19-22. Mødested: Hedensted Sognegård. Årsmøde og foredrag om bekæmpelse af mårhunde i Hedensted Kommune. Årsmøde jf. DN’s vedtægter. Læs mere: e.dn.dk/8603.

HERNING WWW.DN.DK/HERNING Naturens Dag: Løvbakkernes Naturcenter. Søndag den 8. september kl. 10-16. Mødested: Løvbakkevej 1. Naturens Dag i Løvbakkernes Naturcentrer. Læs mere på vores hjemmeside. Info: Knud Erik Nielsen, tlf. 25 43 21 40, kechriis@live.dk. Læs mere: e.dn. dk/8611.

Svampetur til Feldborg Nordre Plantage. Lørdag den 21. september kl. 13-16.30. Mødested: P-pladsen. Også i år afholder DN Herning svampetur i Feldborg Nordre plantage. Vi har allieret os med en svampekyndig, der vejleder i, hvilke svampe der er spiselige. Info: Bent Rasmussen, tlf. 20 85 92 46, livsstilscenteret@hotmail.com. Læs mere: e.dn. dk/8632. Årsmøde. Onsdag den 13. november kl. 18.30-22. Mødested: Østergade 8. Årsmødet indledes med et indlæg. Herefter årsmøde ifølge vedtægterne. Der kommer yderligere info via Facebook, nyhedsbrev og hjemmeside. Info: Leo Lisby, tlf. 97 13 63 73, langfrom@mail.dk. Læs mere: e.dn. dk/8604.

HOLSTEBRO WWW. DN.DK/HOLSTEBRO Nyt lys på fuglenes evolution. Mandag den 21. oktober kl. 1921. Mødested: Holstebro Bibliotek, Bibliotekssalen. Kom med til et meget spændende foredrag med Jon Fjeldså, der er professor emeritus. Han vil fortælle om udviklingen indenfor fugleverdenen. I samarbejde med Holstebro Folkeuniversitet, gratis for DN medlemmer. Læs mere: e.dn.dk/4709. Årsmøde. Indkaldelse og oplysninger om årsmøde, se vores hjemmeside.

HORSENS WWW.DN.DK/HORSENS Naturens Dag: Troensø. Søndag den 8. september kl. 14-17. Mødested: P-pladsen ved Husoddevej/Elbækskovvej. På Naturens Dag arrangerer DN Horsens og Friluftsråd Søhøjlandet en natur-

Faste deadlines for indberetning af ture i 2019 NATUR & MILJØ NR. 4 UDKOMMER 15. NOVEMBER

Indberetningsfrist for ture 1. OKTOBER

03 : 2019

TURE

gåtur til Troensø. Jens Troense vil fortælle om området, og hvordan øen har forandret sig. På turen ser vi på områdets tilstand, og Jan Karnøe fra Friluftsråd Søhøjlandet vil fortælle om Restaureringsprojekt Horsens Fjord. Info: Carsten Fynbo, tlf. 75 64 41 21, horsens@dn.dk. Læs mere: e.dn. dk/8580. Årsmøde. Torsdag den 24. oktober kl. 19-21.30. Mødested: Sund by Huset, Åboulevarden 52. Årsmødet afholdes jf. DN’s vedtægter. Læs mere: e.dn.dk/8581.

IKAST-BRANDE WWW.DN.DK/IKAST-BRANDE Naturens Dag: Svampetur. Søndag den 8. september kl. 13.3016.30. Mødested: Gårdspladsen ved Vester Palsgaard Skovmuseum. Traditionen tro indbydes der til svampetur ved Vester Palsgaard Skovmuseum på Naturens Dag. Læs mere: e.dn.dk/4692.

LEMVIG WWW.DN.DK/LEMVIG Årsmøde. Indkaldelse og oplysninger om årsmøde, se hjemmesiden.

NORDDJURS WWW.DN.DK/NORDDJURS Naturens Dag ved Skovgårde. Søndag den 8. september kl. 1315. Mødested: P-pladsen for enden af Strandvænget, Allingåbro. Vi ser, hvad vi kan finde på stranden af spændende ting, vi kan lave noget af, vi bager snobrød og er vejret koldt, laver vi lidt suppe over bål. Vi kan se på fugle og planter og er vejret godt, er det også muligt bade. Info: Jette Mouritzen, tlf. 21 65 66 41, jjjm@djurs.net. Læs mere: e.dn. dk/8564. Guidet bustur til Filsø. Lørdag den 14. september kl. 8-19.45. Mødested: Grenaa: P-pladsen ved Thykiersvej 2, kl. 8.00, eller Kolind: p-pladsen ved Fakta, Stadion Alle 1, kl. 8.45. DN Norddjurs har sammen med Kolindsunds Venner planlagt turen. Pris: 150 kr. for bustur og rundtur ved Filsø, 2 x sandwich og kaffe i bussen. Max. 50 pladser. Tilmelding: førsttil-mølle til arne.holm-hansen@ hotmail.com, samt indbetaling på konto nr. 7260 0001001463. Læs mere: e.dn.dk/7448. Svampetur i Grenaa Plantage. Søndag den 6. oktober kl. 1315. Mødested: P-pladsen foran Grenaa Idrætscenter. Ydesvej 2. Fra mødested vil vi gå en tur i Grenaa plantage, hvor vi vil se på de svampe, som på denne tid vil være at finde i området. Guide:

biolog Anni Sloth, Grenaa. Max. 20 deltagere. Tilmelding: senest den 1/10 til Jette Mouritzen, tlf. 21 65 66 41, jjjm@djurs.net. Læs mere: e.dn.dk/8563. Årsmøde. Torsdag den 7. november kl. 19-22. Mødested: Mødelokalet i Auning Bibliotek, Torvegade 1A. Årsmøde jf. DN’s vedtægter. Kom til årsmøde i lokalafdelingen. Hør bestyrelsens årsberetning og lyt til et spændende projekt ”Ophjælpning af havørredbestanden i kommunens vandløb” af Ove Møller Andersen, bestyrelsesmedlem og DN-aktiv i Norddjurs. Info: Arne Holm-Hansen, tlf. 30 49 89 44, arne.holm-hansen@hotmail.com. Læs mere: e.dn.dk/8327.

ODDER WWW.DN.DK/ODDER Årsmøde. Onsdag den 20. november kl. 19-22. Mødested: Nybygningen Odder Museum, Møllevej 3-5. Dagsorden ifølge vedtægterne. Info: Ib Salomon, tlf. 24 44 39 87, ibsalomon8300@gmail.com. Læs mere: e.dn.dk/8630.

RANDERS WWW.DN.DK/RANDERS Svampetur i Langå Egeskov. Søndag den 15. september kl. 10.3012.30. Mødested: P-pladsen over for Langå Campingplads, for enden af Skovalle. En naturoplevelse for hele familien , og måske noget med hjem. Læs mere: e.dn.dk/4699. Årsmøde. Lørdag den 9. november kl. 13-16. Mødested: Randers Naturcenter. Hvad skal vi i DN Randers gøre mere og bedre? Kom og gør din indflydelse gældende. I forbindelse med årsmødet arrangeres et oplæg om et, gerne aktuelt, emne. Det betyder, at arrangementet måske også afholdes et andet sted, så tjek på hjemmesiden. Info: Christian Halgreen, tlf. 20 10 15 19, christian@halgreen. dk. Læs mere: e.dn.dk/8649.

RINGKØBING-SKJERN WWW.DN.DK/ RINGKOEBING-SKJERN Svampetur i Husby Klitplantage. Søndag den 8. september kl. 13-16. Mødested: P-pladsen ved Husby Kirke, Græmvej 1. Vi kører sammen fra mødestedet ved Husby Kirke til startstedet på turen i plantagen. Husby Klitplantage er en gammel vestjysk klitplantage, hvor vi kigger efter svampe i nåleog løvskov, og i egekrattet længst mod vest. Info: Peer Høgsberg, tlf. 23 64 02 65, peer.natur@gmail. com. Læs mere: e.dn.dk/8503. Hør krondyrene brøle på Borris Hede. Lørdag den 14. september

NATUR & MILJØ

kl. 17-20.30. Mødested: P-pladsen ved kantinen i Borris Lejren, Borriskrogvej 4. Følg guider og skilte, der viser vej til p-pladsen. For femte år i træk gentager vi vores populære krondyrbrøletur på Borris Hede. At høre kronhjortene brøle i brunsttiden er én af Danmarks helt store naturoplevelser. Deres dybe brøl, der gjalder gennem naturen, kan lede tanken hen på løvebrøl. Tilmelding: senest d. 6/9 til jonnaodgaard@gmail.com eller tlf. 97 33 14 41. Læs mere: e.dn.dk/8504. Oplev efterårstrækket i Skjern Enge. Søndag den 15. september kl. 13-16. Mødested: I det store fugleskjul ved vejen mellem Lønborg og Skjern. Skjern Å-dal vrimler med trækfugle på denne årstid. Fra fugleskjulet på Lønborgvej vil vi se masser af trækkende vadefugle og ænder. Sandsynligvis ser vi både gamle og unge havørne og vandrefalk. Teleskoperne er stillet op, og guiderne fortæller om de fugle, vi ser. Info: Børge Vistisen, tlf. 42 26 03 16, mli.tm@turbopost.dk. Læs mere: e.dn.dk/8505. Lær at finde gode spisevampe. Søndag den 22. september kl. 1315.30. Mødested: Bundsbækvej 27. Begyndertur i Dejbjerg Plantage efter let genkendelige spisesvampe, men vi kigger også efter andre svampe, evt. giftige. Turlængde ca. 4 km., medbring gerne eftermiddagskaffen. Info: Tage Madsen, tlf. 23 64 14 06, mli.tm@turbopost.dk. Læs mere: e.dn.dk/8506. På jagt efter klitsvampe. Lørdag den 28. september kl. 13-16. Mødested: P-pladsen ved Nymindegab Strand, drej ind på Vesterhavsvej vest for Nymindegab Kro. Vi leder efter de mindst 14 svampearter, der kun vokser i de vestjyske klitter. Langs Vesterhavsvejen gør vi holdt tre steder og leder efter klitsvampe. Herfra videre til udkanten af Blåbjerg Klitplantage, hvor vi kigger efter arter, der lever sammen med fyr og gran på sandjord. Info: Fjord Josephsen, tlf. 20 30 50 14, fjord@tim9.dk. Læs mere: e.dn.dk/8507. Ænder og gæs i Skjern Enge. Søndag den 13. oktober kl. 13-16. Mødested: Det store fugleskjul ved vejen mellem Lønborg og Skjern. Ådalen vrimler med fugle i efteråret. Stort set alle arter af svømmeænder raster på vandfladerne sammen med store flokke af grågæs. Havørnene ses både flyvende og siddende. Fra fugleskjulet kan vi se masser af viber,

03 : 2019

hjejler og ænder. Info: Marianne Linnemann, tlf. 20 14 50 10, linnemann.marianne@gmail.com. Læs mere: e.dn.dk/8508. Svampespisedag ved Bundsbæk Mølle. Mandag den 14. oktober kl. 13-16. Mødested: P-pladsen ved Bundsbæk Mølle, Bundsbækvej 27. Svampespisedagen markeres om formiddagen med en svampetur i Lyager Plante, hvor vi leder efter spisesvampe og årstidens svampe i øvrigt. Om eftermiddagen byder svampeforeningen ”Æ Skurrehat” på svamperetter og uddeler smagsprøver til gæster på Bundsbæk Mølle. Info: Tage Madsen, tlf. 23 64 14 06, mli.tm@turbopost.dk. Læs mere: e.dn.dk/8509. Årsmøde. Mandag den 25. november kl. 19-22. Mødested: Medborgerhuset, Herningvej 7A, Ringkøbing. Årsmøde i henhold til vedtægterne. Program følger. Læs mere: e.dn.dk/8617.

SILKEBORG WWW.DN.DK/SILKEBORG Årsmøde. Onsdag den 13. november kl. 19-21. Mødested: Silkeborg Medborgerhus. Kom til årsmøde og hør om, hvad vi laver. Dagsorden jf. DN’s vedtægter. Info: Pernille Ingemann, tlf. 29 91 86 59, Silkeborg@dn.dk. Læs mere: e.dn.dk/8586.

SKANDERBORG WWW.DN.DK/SKANDERBORG Svampetur i Voerladegård Skov. Lørdag den 21. september kl. 1316. Mødested: P-pladsen ved Voerladegård Sportsplads. Kør efter skiltningen. Der bliver på svampeturen mulighed for at stifte bekendtskab med både nåle- og løvskovens svampe. Hovedvægten vil blive lagt på spiselige, letgenkendelige svampe. Medbring: Kurv, kniv og eftermiddagskaffen. Solidt, vandtæt fodtøj tilrådes. Info: Hanne Borre, tlf. 75 78 24 54, hb.yding@gmail.com. Læs mere: e.dn.dk/8609. Svampetur i Kolskoven. Søndag den 29. september kl. 13-16. Mødested: P-plads ved Kollens Mølle på Kollens Møllevej. Kolskoven er en varieret skov, hvor svampefloraen består af såvel spisesvampe som andre spændende svampe. De vigtige kendetegn, der skal forhindre forveksling mellem de giftige og de spiselige, bliver udpeget. Medbring gerne kurv, svampekniv og en kop kaffe. Fornuftigt, vandtæt fodtøj tilrådes. Info: Peter Lange, tlf. 23 35 37 95, peterlange@dofoj.dk. Læs mere: e.dn.dk/8612.

TURE

Efterårstur til Knagerne. Lørdag den 2. november kl. 13-16. Mødested: P-pladsen ved vestenden af Vesterlundvej i Virklund. Midt i Silkeborg Vesterskov ligger Knagerne, et stykke gammelskov, der forvaltes som urørt skov. På turen vil vi opleve en skovtype, der nærmest har passet sig selv i ca. 250 år. Den vigtige del af økosystemet, der er nedbrydere, bliver meget tydelige. Egnet for børn uden klapvogn. Info: Otto Andersen, tlf. 61 50 13 80, karot.andersen@gmail.com. Læs mere: e.dn. dk/8640. Årsmøde. Tirsdag den 12. november kl. 19-21. Mødested: Kirkecenter Skanderup, Kirkebakken 4. Årsmøde ifølge vedtægterne. Før årsmødet vil der være et foredrag. Læs mere: e.dn.dk/7545.

SKIVE-SALLING WWW.DN.DK/SKIVE-SALLING Årsmøde. Mandag den 4. november kl. 19-21. Mødested: Ny Skivehus. Dagsorden iflg. DN’s vedtægter. Indlæg på årsmødet er endnu ikke fastlagt, så se dagspressen. Info: Niels Odsgaard, tlf. 40 54 80 09, skive-salling@dn.dk. Læs mere: e.dn.dk/8681.

STRUER WWW.DN.DK/STRUER Årsmøde. Mandag den 4. november kl. 19.30-22. Mødested: Skolegade 5. Formand for Teknik-og Miljøudvalget i Struer Kommune, Marianne Bredal, indleder med udvalgets arbejde og visioner for naturen i kommunen. Derefter årsmøde iflg. vedtægter. Info: Helle Lyng, tlf. 23 84 83 56, helle. lyng@sarpsborgvej.dk. Læs mere: e.dn.dk/8399.

SYDDJURS WWW.DN.DK/SYDDJURS Årsmøde. Tirsdag den 5. november kl. 19-21.30. Mødested: Rønde Højskole, Skolevej 2. Dagsorden iflg. vedtægterne. Forslag sendes til formanden senest 14 dage før. Årsmødet indledes med et oplæg, som oplyses senere på hjemmesiden. Info: Stig bredstrup, tlf. 40 19 66 87, bredstrup@mail. dk. Læs mere: e.dn.dk/8637.

VIBORG WWW.DN.DK/VIBORG Besøg på DanRoots. Torsdag den 5. september kl. 19-21. Mødested: P-pladsen ved DanRoots. Tur til rodfrugtproducenten DanRoots, og Tange Golfklub ved Tange Sø. Læs mere: e.dn.dk/4545. Snapsetur til Kjællinghøl. Søndag den 6. oktober kl. 10-12. Mødested: Kjællinghøl Rasteplads over

for Ulstrupvej 12. Snapsetur til Kjællinghøl ved Gudenåen. Læs mere: e.dn.dk/4546. Årsmøde. Onsdag den 6. november kl. 19-22. Mødested: Søndermølle. Årsmødet følger den slagne dagsorden, med grundig gennemgang af vores aktiviteter i årets løb, og frem for alt god tid til at drøfte vores opgaver fremover. Info: Jens Frydendal, tlf. 26 44 99 07, mail@jensfrydendal.dk. Læs mere: e.dn.dk/8363.

AARHUS WWW.DN.DK/AARHUS Naturens Dag: Kom tæt på fuglene ved Egå Engsø. Søndag den 8. september kl. 10-12. Mødested: P-pladsen ved Viengevej 7. Mærk naturen, som er dagens overskrift, i fugletårnet ved Egå Engsø. Hvis du ikke har en kikkert, kan du låne en. Vi går hen til fugletårnet, hvor vi ser på fuglene. Turleder Ole Bøgh Vinther, DOF. Info: Eva Kullberg, tlf. 21 69 82 23, mail@evakullberg.dk. Læs mere: e.dn.dk/8633. Naturens Dag: NaturTjek, kokasser og sneglevæddeløb. Søndag den 8. september kl. 11-13. Mødested: Følg indhegningen langs Åbrinkvej/Brabrandstien mellem Søren Frichs Vej og Tre Broer. Vi mødes ved træterassen (ved klaplågen) på Brabrandstien. Naturoplevelser for både voksne og børn på Aabrinken. Se, hvilken betydning køernes afgræsning af arealet har for naturen og oplev fiskehejren, hvis du står helt stille; få svar på hvilke møgdyr, der bor i kokasserne og vær med, når vi afgør hvilket insekt eller snegl, der bevæger sig hurtigst på væddeløbsbanen. Info: Christian Munk, tlf. 23 74 78 57, mail@aako.dk. Læs mere: e.dn.dk/8621. Planters liv på Skæring Strand. Lørdag den 14. september kl. 11-12.30. Mødested: Neden for Skæring Havvej, ved Skæring Bæks udløb i Kaløvig. Aarhus Kommune bekæmper den aggressive og invasive hybenart, rynket rose, langs kysten. Skovog landskabsingeniør ved Aarhus Kommune Gorm Halskov fortæller hvorfor og hvordan. Vi studerer den vegetation, der kan komme op, når roserne er næsten væk. For eksempel spiselige planter og snapseurter. Info: Elsebeth Hansen, tlf. 86 22 04 40, elsebeth-hansen@outlook.dk. Læs mere: e.dn.dk/8513. Tur til Møllerup Gods. Onsdag den 25. september kl. 17-19.30.

NATUR & MILJØ

Mødested: Foran hovedbygningen. Rundvisning på godset, hvor godsejeren Anne Sophie Gamborg selv vil fortælle os om godsets spændende historie og den nuværende drift inklusiv dyrkning af hamp. Efter rundvisningen er der dækket op til middag med ægte “Møllerupgryde”, ris, salat og et glas vin/sodavand. Pris: 250 kr. Begrænset deltagerantal: 20. Tilmelding: senest d. 19/9 på mail@evakullberg.dk. Derefter får man en bekræftelse, og der indbetales 250 kr. Eventuel samkørsel forsøges efter ønske. Læs mere: e.dn.dk/8626.

Lægeurternes historie. Onsdag den 27. november kl. 19.30-21. Mødested: Væksthusene, Botanisk Have Aarhus, indgang ad Peter Holms Vej. Foredragsholder: Anne Murmann Hansen. En særlig spændende gruppe planter er de, der har været brugt som medicin. Nogle lægeplanter har været knyttet til ren overtro og sort magi, mens andre har vist sig at have dokumenterede medicinske egenskaber og har dannet grundlag for moderne medicin. Info: Eva Kullberg, tlf. 21 69 82 23, mail@ evakullberg.dk. Læs mere: e.dn. dk/8631.

Kom tæt på fuglene, Egå Engsø. Lørdag den 5. oktober kl. 10-12. Mødested: P-pladsen ved Viengevej 7. Hvis du ikke har en kikkert, kan du låne en. Vi går hen til fugletårnet, hvor vi ser på fuglene. Turleder Ole Bøgh Vinther, DOF. Info: Eva Kullberg, tlf. 21 69 82 23, mail@evakullberg.dk. Læs mere: e.dn.dk/8627. Menneske og natur igennem 12.000 år i Mols Bjerge. Tirsdag den 8. oktober kl. 19-21. Mødested: Væksthusene, Botanisk Have Aarhus, indgang ad Peter Holms Vej. Foredrag af Bent Odgaard, professor emeritus om menneske og natur i Molsbjerge. Mols Bjerge har tiltrukket mennesker siden jægerstenalderen, men for omkring 3.000 år siden tog menneskets udnyttelse af naturen for alvor fart. Info: Eva Kullberg, tlf. 21 69 82 23, mail@evakullberg.dk. Læs mere: e.dn.dk/8628. Kom tæt på fuglene, Egå Engsø. Lørdag den 2. november kl. 1012. Mødested: P-pladsen ved Viengevej 7. Hvis du ikke har en kikkert, kan du låne en. Vi går hen til fugletårnet, hvor vi ser på fuglene. Turleder Ole Bøgh Vinther, DOF. Info: Eva Kullberg, tlf. 21 69 82 23, mail@evakullberg.dk. Læs mere: e.dn.dk/8629. Årsmøde, og foredrag ved DN’s præsident. Søndag den 3. november kl. 13.30-16. Mødested: Auditorium E, Bygning 1533103, Ny Munkegade 118. Hør præsidenten skitsere visionerne for Danmarks største, grønne interesseorganisation, og for fremtidens danske natur, miljø- og klimaindsats. Derefter er der årsberetning fra DN Aarhus, samt valg af aktive til lokalafdelingen. Tilmelding: påkrævet til foredraget, via hjemmesiden www.aarhus.dn.dk fra ca. primo september. Info: Sebastian Jonshøj, tlf. 61 60 34 01, aarhus@ dn.dk. Læs mere: e.dn.dk/8393.

03 : 2019

SYDDANMARK

ASSENS WWW.DN.DK/ASSENS Årsmøde. Torsdag den 31. oktober kl. 19-22. Mødested: Assens Bowlingcenters Selskabslokaler, Korsvangcenteret 1. Årsmøde i DN Assens og foredrag om vildere natur. Læs mere: e.dn.dk/7435.

ESBJERG WWW.DN.DK/ESBJERG Svampejagt i Sdr. plantage, Varde. Lørdag den 21. september kl. 13-16. Mødested: Sdr. plantage, Natur-Kultur-Varde, Roustvej 111. Evt. fælleskørsel fra Grønttorvet. Vores meget svampekyndige og erfarne guide Johnny Hansen leder os gennem Sdr. plantage på jagt efter svampe. September er normalt en rigtig god svampemåned, så vi håber, kurvene bliver fyldt op. Arrangeres af Natur Sydvest og Esbjerg Naturplejeforening. Tilmelding: Senest d. 20/9 til Carsten Mathiesen, cm@egonline.dk eller tlf. 28 28 88 36. Læs mere: e.dn.dk/8474. Hedepleje i Marbækområdet. Søndag den 29. september kl. 13-16. Mødested: Kør ad Myrtuevej og drej af til højre ved skiltet Bopladsvej, her er p-pladsen. Kom og få en hyggelig dag med at fjerne uønsket opvækst af træer på heden i Marbækområdet ved Esbjerg, så vi sikrer, at heden stadig fremstår flot og lysåben. Arrangeres af Esbjerg Naturplejeforening i samarbejde med NaturSydVest og Natur- og Kul-

TURE

turformidlingscenter Myrthuegård. Info: Knud Erik Vinding, knud.erik.vinding@gmail.com. Læs mere: e.dn.dk/162.

relsen. Nye medlemmer imødeses med glæde. Info: Birgit Bjerring, tlf. 81 44 11 46, faaborg-midtfyn@ dn.dk. Læs mere: e.dn.dk/8480.

Årsmøde. Mandag den 21. oktober kl. 17-19. Mødested: Esbjerg Kommune Hovedbibliotek: Mødelokale 2. DN Esbjerg inviterer alle til årsmødet. Mødet starter med et foredrag om “anderledes” natur: geologi og de fysiske processer med udgangspunkt i Vadehavet. Foredragsholder: Michael Løvendal Kruse, cand. scient. i Naturgeografi fra Københavns Universitet. Info: Liliana Andersen, tlf. 42 34 43 14, liliana.a.andersen@gmail.com. Læs mere: e.dn.dk/8624.

KOLDING

flagermus og evt. brunflagermus. De er forskellige i størrelse, og de jager insekter forskellige steder: i fri luft, tæt ved træer og buske eller over vand. Turleder:: Biolog Lasse Jakobsen, forsker ved SDU. Tilmelding: til nyborg@dn.dk, eller ring til Pia Jørgensen, tlf. 25 37 30 42. Læs mere: e.dn.dk/4355.

WWW.DN.DK/KOLDING Årsmøde. Onsdag den 30. oktober kl. 19-22. Mødested: KUC. Mødet indledes med foredrag “Det åbne land og klimakrise. Jordbrug og natur i en brydningstid”. Mød Henrik Bertelsen, lokal landmand og naturforkæmper med meninger ud over det vanlige. Dagsorden ifølge vedtægterne. Info: Esben Christoffersen, tlf. 41 18 11 30, kolding@dn.dk. Læs mere: e.dn. dk/8594.

Årsmøde på Nyborg Strand. Torsdag den 14. november kl. 19-22. Mødested: Østerøvej 2. Hvorfor er insekter vigtige, og hvorfor er der så meget fokus på dem? Marie Wittorf holder foredrag. Herefter afholdes selve årsmødet jf. vedtægterne. Info: Mariann Brandt, tlf. 61 10 06 89, aambrandt@gmail. com. Læs mere: e.dn.dk/8666.

LANGELAND Lars Brøndum “Natur og biodiversitet”. Onsdag den 13. november kl. 19-21. Mødested: Mødelokale 1, Esbjerg Hovedbibliotek. Lars Brøndum fra Naturhistorisk Museum Aarhus vil fortælle om problematisering af “natur”- begrebet og den betydning, som tolkningen af begrebet har haft på vores måde at anskue og forvalte natur og biodiversitet på i Danmark. Arraneres af Natursydvest, DN Esbjerg og DOF Sydvestjylland. Info: Knud Erik Vinding, knud. erik.vinding@gmail.com. Læs mere: e.dn.dk/8613.

FANØ WWW.DN.DK/FANOE Årsmøde. Tirsdag den 5. november kl. 18.00-21.30. Mødested: Fanø Skole. Årsmøde, dagsorden iflg. vedtægterne. Læs mere: e.dn.dk/7958.

FREDERICIA WWW.DN.DK/FREDERICIA Årsmøde. Onsdag den 9. oktober kl. 19-22. Mødested: Hotel Fredericia, Vestre Ringvej 96. Vi afholder årsmøde efter vedtægterne og får besøg af Jan Pedersen fra DN, som vil give os et indspark om natur. Læs mere på hjemmesiden, når tiden nærmer sig. Tilmelding: senest d. 1/10 til fredericia@dn.dk eller 25 57 41 61. Læs mere: e.dn.dk/7258.

FA ABORG -MIDTF YN WWW.DN.DK/FAABORGMIDTFYN Årsmøde. Onsdag den 6. november kl. 19-22. Mødested: Ringe Biblioteks mødesal på 1. sal. Lars Skytte, frilandsgartner og økolog med mange års erfaring fra Dømmestrup ved Årslev indleder. Foreningen er vært ved et mindre traktement. Herefter afholdes årsmøde efter vedtægterne med bl.a. årsberetning og valg til besty-

ODENSE

WWW.DN.DK/LANGELAND Årsmøde. Onsdag den 27. november kl. 19-22. Mødested: Borgerhusets store sal. Kom til årsmøde og hør om vores aktiviteter. Dagsorden ifølge vedtægterne Læs mere: e.dn.dk/7409.

WWW.DN.DK/ODENSE Naturpleje på Dyred Banke. Lørdag den 7. september kl. 10-15. Mødested: På toppen af Dyred Banke, p-plads og opgangssti overfor Tommerupvej 115. Kom til naturpleje på toppen af Fyn. På Dyred Banke i 123 m. højde. Det fine overdrev skal slås med le for at fremme lyngen og de mange fine blomsterplanter. Tilmelding: nødvendigt af hensyn til frokost, til Carsten O. Hansen, tlf. 51 32 76 07, carslisb@drejerbanken.dk. Læs mere: e.dn.dk/8398.

NORDFYN WWW.DN.DK/NORDFYN Fjordens dag. Søndag den 8. september kl. 10-16. Mødested: Klintebjerg Havn. I samarbejde med Ornitologisk Forening fortæller vi om fuglelivet i Odense Fjord. Læs mere: e.dn.dk/7870.

SVENDBORG.

Fugle ved Ølundgaard og Firtalsstranden. Fredag den 4. oktober kl. 16-18. Mødested: P-pladsen ved Ølunds vestre fugletårn. Et besøg ved Ølund Strand for at se det rige fugleliv i området. Læs mere: e.dn.dk/7882.

WWW.DN.DK/SVENDBORG Fugle- og flagermustur Tåsinge Vejle. Tirsdag den 3. september kl. 19.30-21.30. Mødested: P-pladsen øst for Vejlen på Vesttåsinge. Oplev Tåsinge Vejles fugleliv på nærmeste hold. Info: Flemming Hansen, tlf. 42 24 00 70, flemminghansen.dn@gmail.com. Læs mere: e.dn.dk/4625.

Årsmøde. Tirsdag den 19. november kl. 19.30-22. Mødested: Tinghuset. Ved årsmødet fremlægges bestyrelsens beretning, dagsorden ifølge vedtægterne. Emnet for det efterfølgende foredrag vil blive annonceret på hjemmesiden Læs mere: e.dn.dk/7888.

Naturens Dag. Søndag den 8. september kl. 13-17. Mødested: Skårupøre Strandvej 47. Tag hele familien med til Naturens Dag på Naturskolen. Info: René Lund Chetronoch, tlf. 27 11 05 44, rlc. dn.svendborg@gmail.com. Læs mere: e.dn.dk/8643.

NYBORG WWW.DN.DK/NYBORG Naturens Dag på havnen. Søndag den 8. september kl. 10-15. Mødested: På havnemolen ved “Lauses Grill”. På havnemolen kan du møde Refsvindinge Naturcenter og DN. Hold øje med vores flag. Info: Nanna Bille Adamsen, tlf. 22 27 87 86, n_bille@hotmail.com. Læs mere: e.dn.dk/8659.

Svampetur i Gammel Hestehaveskoven. Søndag den 15. september kl. 10-12. Mødested: P-pladsen Linkenkærsvej. Kom helst på cykel eller gåben. Eventuelle biler kan parkeres på Svendborg Medie- og Sportsefterskole. Kom og lær om spiselige og farlige svampe, som vi finder i skoven. Tilmelding: Bert Wiklund, bw@bwfoto.dk. Læs mere: e.dn.dk/8429.

Flagermustur ved Ravnholt Gods. Torsdag den 12. september kl. 19.30-22. Mødested: Smedien, over for Ravnholtvej 57C, Ørbæk. På Ravnholt er der gode muligheder for at se fire arter: vandflagermus, pygmæflagermus, syd-

NATUR & MILJØ

Årsmøde. Mandag den 11. november kl. 19-22. Mødested: Ørkildskolen afd. Byen, Skolega-

03 : 2019

de 2. Årsmøde, dagsorden iflg. vedtægterne. Info: René Lund Chetronoch, tlf. 27 11 05 44, rlc. dn.svendborg@gmail.com. Læs mere: e.dn.dk/8644.

SKOVSGAARD WWW.DN.DK/SKOVSGAARD Skovsgaard i skolernes efterårsferie. Mandag d. 14. oktober til fredag d. 18. oktober, alle dage kl. 10-17. Mødested: Skovsgaard Naturformidling. Der er masser af aktiviteter for børn og voksne på Skovsgaard alle hverdage i skolernes efterårsferie. Læs mere: e.dn.dk/1081. Skovsgaardnatten. Onsdag d. 16. oktober kl. 10-21. Mødested: Skovsgaard. Skovsgaard holder længe åbent! Der er aktiviteter i naturformidlingen hele dagen, og når mørket falder på, fortælles historier fra Skovsgaard i hovedbygningens mørke gemakker, og i parken lytter vi efter flagermus og nyder aftenstmningen. Læs mere: e.dn.dk/1088.

SØNDERBORG WWW.DN.DK/SOENDERBORG Hulebyggeri, familiearrangement. Søndag den 15. september kl. 11-13. Mødested: P-pladsen for enden af Havvejen (skovvej lige overfor Skovkroen). Tag familien med og byg jeres egen hule i Nørreskoven. Læs mere: e.dn.dk/643. Naturpleje Dyndved Hav. Lørdag den 5. oktober kl. 10-14. Mødested: P-pladsen ved Dyndvedhav for enden af Katholmvej. Alle interesserede inviteres til naturpleje på et af kommunens flotteste strandoverdrev. Læs mere: e.dn.dk/244. Svampetur i Sønderskoven. Lørdag den 12. oktober kl. 10-13. Mødested: Kryb-i-ly i Sønderskoven. Nu er naturens delikatesser klar i skoven. Vær med, når vi under kyndig vejledning samler svampe i den efterårsklædte skov. Læs mere: e.dn.dk/936. Årsmøde. Torsdag den 14. november kl. 19-22. Mødested: Broagerhus, lokale 203, Allegade 4. Årsmøde med foredrag om grundvand og pesticider. Info: Finn Lindhart, tlf. 30 93 93 23, finn@lindhart.com. Læs mere: e.dn.dk/8407.

VARDE WWW.DN.DK/VARDE Naturens Dag: Karlsgårdedag. Søndag den 8. september kl. 1016. Mødested: Bredmosevej 21. DN Varde deltager traditionen tro på Karlsgårdedag og er klar

TURE

ÅRSMØDER I DN

Der er årsmøder i DN’s afdelinger på en dato mellem 1. september og 30. november. Du finder en opdateret indkaldelse på afdelingernes hjemmeside. Et årsmøde er en årsafslutning i afdelingen. Du får bl.a. en beretning om afdelingens arbejde i det forløbne år, og der kan komme gode diskussioner om lokale natursager. Ønsker du som medlem, at årsmødet tager et særlig emne op, skal der indsendes forslag til formanden senest en uge før mødet.

med naturaktiviteter og info om vores arbejde for natur og miljø i Varde Kommune. Læs mere: e.dn. dk/4656.

Jels Voldsted, Koldingvej 2, Jels. Naturens dag sammen med flere foreninger. Læs mere: e.dn. dk/1704.

Naturplejedag i Vrøgum Kær. Søndag den 15. september kl. 1114. Mødested: Fiilsøvej mellem Vrøgum og Kærgård, ca. 4 km. vest for Vrøgum ved Telefonvej. Kom med ud og vær naturplejer for en dag. Vi fjerner små og store træer, og du kan prøve at slå med le. Vi har grejet, du skal bare møde op med friske kræfter. Naturplejedagen er for hele familien, og der bliver også tid til at finde frøer og spændende insekter. Læs mere: e.dn.dk/4657.

17. bukettur. Søndag den 15. september kl. 13-16. Mødested: Høllund Søgaard, Hovborgvej 34, Vorbasse. Vi mødes ved statuen af E. M. Dalgas og fortsætter til Høllund Plantage, hvor vi ser mere kunst, inden vi fordyber os i plantagens natur. Arrangør: Vejen Kunstmuseum, Vejen-Brørup Havekreds og DN Vejen. Læs mere: e.dn.dk/7557.

Årsmøde, fredninger for fremtiden. Onsdag den 6. november kl. 19-22. Mødested: Danhostel Blåvandshuk, indgang via Kirkegade, det gamle rådhus. Årsmødet indledes med et oplæg af DN’s fredningsleder Birgitte Bang Ingrisch, om fredning af natur i Danmark. Formålet med DNs fredningsarbejde er at beskytte, forbedre og genskabe Danmarks mest unikke naturværdier. Herefter årsmøde med oplæg om DN Vardes arbejde for natur og miljø i Varde Kommune. Info: Merete Vigen Hansen, tlf. 25 88 22 05, varde@dn.dk. Læs mere: e.dn.dk/8440. Sangsvaner ved Karlsgårde Sø. Søndag den 24. november kl. 1315.30. Mødested: Bredmosevej 21. Den spændende natur ved Karlsgårde Sø kan opleves hele året rundt. Måske ser vi sangsvaner komme til overnatning på søen, kaldet “Hvid sol”. Turen er ca. 5 km. Læs mere: e.dn.dk/4661.

VEJEN WWW.DN.DK/VEJEN Naturens Dag. Søndag den 8. september kl. 10-16. Mødested:

18. bukettur. Søndag den 6. oktober kl. 13-16. Mødested: P-pladsen, Tirslund Plantage, Tirslundvej 40 c, Brørup. Vi mødes ved Tirslundstenen og går gennem plantagen til festpladsen, hvor vi ser reliefprotræt af E. M. Dalgas og talerstol, inden vi fordyber os i plantagens natur. Arrangør: Vejen Kunstmuseum, Vejen-Brørup Havekreds og DN Vejen Læs mere: e.dn.dk/7558. Årsmøde. Tirsdag den 12. november kl. 19-22. Mødested: Sognegården, Vestergade 15, Holsted. Dagsorden iflg. vedtægterne. Info: Bent Aarup Sørensen, tlf. 74 85 53 64, bent@ lintrup.dk. Læs mere: e.dn. dk/8479.

En tredjedel af bestyrelsen er på valg, og du har mulighed for at komme med i det lokale arbejde. Som aktiv i foreningen kan du bl.a. deltage i foreningens mange kurser. Årsmøderne er åbne for alle medlemmer i kommunen for afdelingen. Ved nogle årsmøder er der tilmelding for at kunne tilrettelægge mødet bedst muligt i forhold til evt. brød til kaffen. Vi håber, at du har lyst til at deltage i dit lokale årsmøde og møde DN’s lokale aktive.

Svampe i Jelling Skov. Søndag den 8. september kl. 13.30-16. Mødested: P-pladsen ved Abrahamsens gård, Skovgade 27C, Jelling. Efter en kort gennemgang af forskellige svampegrupper samler vi svampe, både store og små, giftige og spiselige. Medbring: kaffe, kniv, kurv og solidt fodtøj Turledere: Bodil Asmund og Westy Esbensen. Info: Westy Esbensen, tlf. 53 37 17 99, westyesb@ gmail.com. Læs mere: e.dn.dk/8433. Sten på stranden. Lørdag den 14. september kl. 13.30-15.30. Mødested: P-pladsen ved Stenhøj Strand i Staksrode Skov. Sten på stranden er flotte, men også spændende, fordi de kan fortælle Jordens historie. Vi finder granitter, forstenede søpindsvin og scolithossandsten. Vi hører om vulkaner, lysende sten, og om dengang Danmark lå syd for Ækvator. Info: Westy Esbensen, tlf. 53 37 17 99, westyesb@gmail.com. Læs mere: e.dn.dk/8431. Familiesvampetur i Engelsholm Skov. Lørdag den 5. oktober kl. 13.30-16. Mødested: P-pladsen lige før Engelsholm Slot, Engelsholmvej 6. Svampeplukningen afsluttes med en gennemgang af de fundne svampe, spiselige, giftige, specielle osv. Medbring: kurv og solidt fodtøj. Turleder: Lars Kromann-Larsen, tlf. 40 41 16 96, lars@kromann-Larsen.dk. Læs mere: e.dn.dk/4734.

VEJLE WWW.DN.DK/VEJLE Høslet ved Haraldskær. Lørdag den 7. september kl. 10-15. Mødested: Kvak Mølle Vej. Her kan du prøve at bruge en le og høre om, hvordan 10 års høslæt kan forvandle en tilgroet eng til et rigt flor af vilde blomster. Info: Ronni Røjgaard, tlf. 27 14 91 99. ronni.roejgaard@gmail.com. Læs mere: e.dn.dk/4477.

NATUR & MILJØ

Årsmøde. Torsdag den 7. nov. kl. 19.30-21.30. Mødested: Bygningen, Ved Anlægget 14B, Vejle. Årsmødet indledes med et foredrag ved Bo Levesen, Vejle Kommune: Hvad gør Vejle Kommune for at sikre den biologiske mangfoldighed? Hør om kommunens nye plan for biodiversiteten og eksempler på, hvad der gøres for at sikre arterne. Derefter afholdes selve årsmødet

03 : 2019

jfr. vedtægterne. Info: Uffe Rømer, tlf. 50 57 16 27, ufferomer@gmail. com. Læs mere: e.dn.dk/8425.

ÆRØ WWW.DN.DK/AEROE Årsmøde. Torsdag den 24. oktober kl. 19.30-22. Mødested: Hotel Marstal. Kom til årsmøde og hør om vores aktiviteter. Dagsorden jf. DN’s vedtægter. Der planlægges et foredrag ved DN’s miljøbiolog Jan Pedersen. Info: Jan Clausen, engholm5960@gmail.com. Læs mere: e.dn.dk/8657.

AABENRAA WWW.DN.DK/AABENRAA Tur til solcelleparken i Padborg. Søndag den 8. sep. kl. 14-16. Mødested: Visherredsvej 5. Vi besøger parken og hører om solcellernes energiproduktion, og ser hvordan får holder solcellerne fri for vegetation. Info: Lorens Bo Juel Nielsen, tlf. 40 37 03 78, lorens. skomagerhus@gmail.com. Læs mere: e.dn.dk/8434. Vi smykker os naturligvis. Tirsdag den 15. okt. kl. 10-13. Mødested: Storetorv. Naturværkstedet er igen på Storetorv. I år har vi en masse spændende ting, som vi kan lave smykker af. Info: Henning Joe Jensen, tlf. 22 49 41 29, info@ henningjoejensen.com. Læs mere: e.dn.dk/8435. Årsmøde. Torsdag den 14. nov. kl. 19.30-22. Mødested: Restaurant Folkehjem. Mødet indledes med foredrag og debat om affald. Hvordan lærer vi folk at passe på naturen? Derefter årsmøde med bestyrelsens årsberetning ved formand Lorens Bo Juel Nielsen, valg til bestyrelsen m.v. ifølge dagsorden. Info: Niels Bjørn Lendal, tlf. 74 63 05 93, lendal@nypost.dk. Læs mere: e.dn.dk/8442.

S H O P. D N . D K

BUTIK SÅDAN HANDLER DU

KØB KØB ONLINE ONLINE PÅPÅ SHOP.DN.DK SHOP.DN.DK

Bestil online på shop.dn.dk Her kan du læse mere om de enkelte varer.

GRYDEKOMFUR I SORTMALET STÅLPLADE Grydekomfuret har skorsten med knækrør og askeskuffe. Sættet indeholder: Grydekomfur Ø31 cm, 10 liters gryde, låg til gryde. MEDL. PRIS KR. 849,Ikke medl. pris kr. 999,Varenr. 3886

NATURKALENDEREN 2020 OG POSTKORT Januar Fårup Sø vest for Vejle Troldand

Januar Fårup Sø vest for Vejle Troldand

Juli Juli Februar Klint / Ristinge Ristinge Klint / Træden nær Horsens Langeland Langeland Februar Grønirisk Stor Præstekrave TrædenStor nærPræstekrave Horsens Grønirisk

Februar Træden nær Horsens Grønirisk Juli Ristinge Klint / Februar Langeland Træden Julinær Horsens Stor Præstekrave Grønirisk Ristinge Klint / Langeland Stor Præstekrave August August Marts Vrads Sande Vrads Sande Arnager Grønsand Rådyr i spring MartsRådyr i spring Bornholm Arnager Grønsand Almindelig Ryle Bornholm Almindelig Ryle

April Bøvling klint Spættet sæl

April Bøvling klint Spættet sæl April Bøvling klint Spættet sæl

April Bøvling klint Spættet sæl

Oktober Maj Tisvilde Hegn Brattingsborg Skov Skadeblækhat på Samsø Natugleunge

Oktober Tisvilde Hegn

Maj Skadeblækhat Brattingsborg Skov på Samsø Natugleunge

April Bøvling klint Spættet sæl

Maj Brattingsborg Skov på Samsø Oktober Natugleunge Tisvilde Hegn Skadeblækhat

Maj Brattingsborg Oktober Skov på Samsø Tisvilde Hegn Natugleunge Skadeblækhat

POSTKORT, 12 STK.

November November Juni Ringkøbing Fjord Ringkøbing Fjord Holtung Kridtbrud / stevns klint Fiskehejre Juni Fiskehejre Gederams Holtung Kridtbrud / stevns klint Gederams

dobbelte kort med kuverter. MEDL. PRIS KR. 89 Ikke medl. pris kr. 119,Varenr. 4611

Med Naturkalenderen kan du hver måned se og læse om den skønneste natur i Danmark og samtidig blive klogere på dyre- og plantelivet i det pågældende område. Samtlige månedsark indeholder en stor oversigtskalender med ugenumre, helligdage, og månefaser indtegnet. 39,5X50 cm. MEDL. PRIS KR. 145,Ikke medl. pris kr. 195,Varenr. 4610 NATUR & MILJØ

Januar Fårup Sø vest for Vejle Troldand

SAMKØB AF NATURKALENDEREN OG POSTKORT MEDL. PRIS KR. 219,Ikke medl. pris kr. 314,Varenr. 3061

03 : 2019

Februar Træden nær Horsens Grønirisk Februar Træden Juli nær Horsens Grønirisk Ristinge Klint / Juli Langeland Ristinge Klint / Stor Præstekrave Langeland Stor Præstekrave Marts Arnager Grønsand Bornholm August Almindelig Ryle Vrads Sande Marts Rådyr i spring Arnager Grønsand August Bornholm Vrads Sande Almindelig Ryle Rådyr i spring September Rusland / Dronningmølle Dagpåfugleøje Moskusbuk Træbuk

Maj Brattingsborg Skov på Samsø Natugleunge Oktober Tisvilde Hegn Skadeblækhat

September Rusland / Dronningmølle Dagpåfugleøje Moskusbuk Træbuk

Maj Brattingsborg Oktober Skov på Samsø Tisvilde Hegn Natugleunge Skadeblækhat

Juni Holtung Kridtbrud / stevns klint Gederams November Ringkøbing Fjord Juni Fiskehejre Holtung Kridtbrud / stevns klint November Gederams Ringkøbing Fjord Fiskehejre

December Rude skov / store Stubbesø Gråand Knopsvane

Marts Arnager Grønsand Bornholm Almindelig Ryle August Vrads Sande Rådyr i spring

Marts Arnager Grønsand August Bornholm Vrads Sande Almindelig Ryle Rådyr i spring

September Rusland / Dronningmølle Dagpåfugleøje September Moskusbuk Rusland / Dronnin Træbuk Dagpåfugleøje Moskusbuk Træbuk

Juni Holtung Kridtbrud / stevns klint Gederams Juni November Ringkøbing Fjord Fiskehejre

December Rude skov / store Stubbesø Gråand Knopsvane

VI SENDER GERNE NATURKALENDEREN TIL UDLANDET December Rude skov / store Stubbesø Gråand Knopsvane

Naturkalender til Europa MEDL. PRIS KR. 189,Ikke medl. pris kr. 229,Varenr. 3062 Naturkalenderen til øvrige udland MEDL. PRIS KR. 235,Ikke medl. pris kr. 275,Varenr. 3063

Holtung Kridtbrud / st November Gederams Ringkøbing Fjord Fiskehejre

December Rude skov / store Stubbesø Gråand Knopsvane

S H O P. D N . D K

SVAMPEPLAKAT A2-plakat med spisesvampe i deres naturlige omgivelser. MEDL. PRIS KR. 69,Ikke medl. pris kr. 89,Varenr. 4383

ØKOLOGISK ØKOTEX VISKESTYKKE MED SVAMPE MEDL. PRIS KR. 79,Ikke medl. pris kr. 85,Varenr. 4517

SPISELIGE SVAMPE Kun et lille antal af alle de svampe, man finder i naturen, er værd at spise, men det er vigtigt at lære dem at kende. Her bringes vellignende tegninger af de bedste og vigtigste spisesvampe. 96 sider. MEDL. PRIS KR. 89,Ikke medl. pris kr. 99,Varenr. 4170

KARL JOHAN SVAMPEKNIV

OPINEL SVAMPEKNIV MED BØRSTE

Svampekniv med rustfast knivblad. MEDL. PRIS KR. 219,Ikke medl. pris kr. 279,Varenr. 4178

Svampekniv med børste i enden og riller på ryggen af klingen. MEDL. PRIS KR. 249,Ikke medl. pris kr. 299,Varenr. 4177

NATURENS SPISELIGE FRUGTER KØB KØB ONLINE ONLINE PÅPÅ SHOP.DN.DK SHOP.DN.DK

Her præsenteres 23 forskellige frugter fra agern til tyttebær, der alle kan samles og bruges. Nogle er velkendte, andre er mere ukendte. MEDL. PRIS KR. 89,Ikke medl. pris kr. 99,Varenr. 4201

GIFTIGE BÆR Kirsten Tinds meget præcise tegninger i en smuk A2-plakat. Her får du et godt overblik over bær, som enten er giftige, eller som typisk anses for giftige. Plakaten indikerer graden af giftighed under hver plante. Er perfekt til både private, læger, landmænd, daginstitutioner m.m. MEDL. PRIS KR. 69,Ikke medl. pris kr. 89,Varenr. 4258 NATUR & MILJØ

SPISELIGE VILDE FRUGTER Smukt illustreret A2-plakat. Naturens spisekammer er fyldt med lækre frugter og bær, der kan indsamles, spises og tilberedes. MEDL. PRIS KR. 69,Ikke medl. pris kr. 89,Varenr. 4515

03 : 2019

DN BUTIKKEN

KOWA BD 8X32 Kowa BD 8x32 letvægts magnesiumhus. Lækker armering, der føles tør og behagelig. Ligger utrolig velafstemt i hånden. Virkelig gode øjenstykker med relativ lang vandring. Samsynet er spot on direkte fra posen. Dejlig klart og lysstærkt billede. Meget kort vandring i det betydende felt, fungerer upåklageligt. 131 pr. 1000 meter er absolut godkendt. Mindre end 1,5 meters nærafstand. Utrolig nem håndtering. 2,25 omgange fokusering. Vægt 560 gr. MEDL. PRIS KR. 2.599,Ikke medl. pris kr. 3.295,Varenr. 4609

PENTAX AD 9X32 WP Vejer absolut imponerende ”ingenting”. Lækkert dyrt håndgreb som Zeiss og Swarovski og meget let at holde om. Stor fokusskrue. Lange øjenstykker. Lukker fint af for sidelys. 9x ”snyder” med detaljer, som 8x ikke nødvendigvis fremhæver. Svært ikke at holde af kikkerten. 117 pr. 1000 meter er et yderst interessant kompromis. 1,25 vandring, hvor den centrale logo-knop i fokuseringen ikke drejer, men er en sjov detalje. Vægt 500 gr. MEDL. PRIS KR. 2.699,Ikke medl. pris kr. 3.295,Varenr. 4612

FOCUS DISCOVER 8X32 En lækker lille kikkert. Kan noget med de nyudviklede linser med det sjældne grundstof lanthan. Meget klar, meget lysstærkt og roligt billede. Gode øjenstykker. Let, men alligevel god robust følelse. Fine detaljer i spindevæv og insekter. Meget lyst billede. Skarp over stort set hele fladen. Giver mod på længere tids brug. 138 pr. 1000 meter er absolut godkendt. 1,25 meters nærafstand med fin detaljegrad. 1,5 omganges vandring. MEDL. PRIS KR. 1.699,Ikke medl. pris 1.995,Varenr. 4613

KØB KØB ONLINE ONLINE PÅPÅ SHOP.DN.DK SHOP.DN.DK

ÆBLEPLAKAT

ÆBLER – SORTER DER SMAGER

Smuk A2--plakat med en række æblesorter, der er kendetegnet ved at være specielt smagfulde. MEDL. PRIS KR. 69,Ikke medl. pris kr. 89,Varenr. 4384

Der er mange æblesorter at vælge imellem. Nogle sorter passer netop til din have og din smag, men hvilke? 96 sider. MEDL. PRIS KR. 89,Ikke medl. pris kr. 99,Varenr. 4203

BÆR – VELSMAGENDE VITAMINBOMBER Frugtforskeren Maren Korsgaard fortæller om ca. 20 gamle og helt nye bærtyper, der kan gro i haven, og om deres indhold og anvendelse. Illustreret af Kirsten Tind. 96 sider, format som vores kortmapper. Yderst kvalificeret indhold og med opskrifter. MEDL. PRIS KR. 89,Ikke medl. pris kr. 99,Varenr. 4196

NATUR & MILJØ

03 : 2019

S H O P. D N . D K

HUSK at overskuddet fra salget går direkte til naturen. Når du er medlem af DN, får du rabat i webshoppen. Du sparer typisk mellem 10 og 40 %. På webshoppen kan du læse om de enkelte varer, se flere gode tilbud og læse mere om, hvordan du handler. Se mere og bestil på shop.dn.dk

FROST 120 KORT KLINGE Snittekniv med kort blad og træhæfte. Leveres med plastikskede. MEDL. PRIS KR. 119,Ikke Medl. pris kr. 135,Varenr. 4118

FROST PRECISION 75 MM Med 2 mm tykt og spidst blad af rustfrit stål, hårdhed 58 HRC. Ergonomisk udformet håndtag. MEDL. PRIS KR. 85,Ikke medl. pris kr. 99,Varenr. 4119

KØB KØB ONLINE ONLINE PÅPÅ SHOP.DN.DK SHOP.DN.DK gholm Frank E

SNITTEKNIV U. SPIDS Med det 2 mm tykke, korte og stabile blad af kulstofstål, hårdhed HRC 58. Knivens udførelse gør den sikker ng. Men at arbejde med, ogsnden er rste ga fø itte for m skal alle, so itning. ktion til til roterende særlig optimal eud af sn e introdu nd , snitt de ænde fatten spekter r, de. vt og sp rhedsa e og om ancere smykke get sjo j, sikke ragend den av fig urer, n få no værktø En frem iste for ksne ka legetøj, sorter, bevægelse. skattek tion til de træ rn og vo ne ira bø sp n også en (eg in r orda èer og incippe id ses, hv pr vi af r lle He væld etMEDL. genere PRIS KR. 75,er de bogen Ud ov holder ligetil! r. er) inde dskabe kelt og teknikk e og re træ. En medl. pris kr. 87,Ikke enstand kniv og pynteg løs med ien as nt Slip fa Varenr. 4117

holm Frank Eg

ittebo ore Sn Den st

ore Den St og Snitteb

Aslak

DEN STORE SNITTEBOG En fremragende og omfattende introduktion til alle, som skal snitte for første gang. Men også en skattekiste for den avancerede. Her vises, hvordan børn og voksne kan få noget sjovt og spændende ud af snitning. Slip fantasien løs med kniv og træ. Enkelt og ligetil. 200 sider. MEDL. PRIS KR. 249,Ikke medl. pris kr. 288,Varenr. 4120

t Aslak Forlage

7-5-4

-99748 N 978-87

ISB

79 9 788

75 9 748

GRØNNE FORDELE TIL MEDLEMMER

FORDELSPRIS

539,-

PRIMUS CAMPFIRE PREP SET Lækkert lille madlavningssæt med kniv, rivejern, spatel og salatbestik i en praktisk pose. En suveræn tilføjelse til udendørskøkkenet, når det skal være lidt ekstra lækkert. Spar 10% rabat på markedets bedste friluftsudstyr Vi fører udstyr og beklædning fra populære producenter som Fjällräven, The North Face, Icebreaker, Teva, Scarpa og mange flere. Medbring dit DN medlemskort, når du handler i Friluftsland, Fjällräven Brand Store eller indtast rabatkoden: dnm02cgt i web-shoppen. Bestil på www.Friluftsland.dk

GlobalEnergi – klimavenligt elforbrug for under 1 krone om dagen Bliv klimavenlig her: seas-nve.dk/globalenergi

Få andel i fremtiden | SEAS-NVE.DK

170283 Annonce til DN-avisen_210x135mm_01.indd 1

30/01/18 14:31

NATUR & MILJØ

03 : 2019

Dit medlemsnummer er de første tal over dit navn, se bagsiden.

Brug medlemsbeviset til at: • Få rabat i DN’s egen butik, DN Butikken (www.shop.dn.dk) • Få adgang til gratis guidede lokale ture (www.dn.dk/ture) • Få adgang til kurser og konferencer på Naturens Universitet (www.aktiv.dn.dk) • Få støtte til natur- og miljøprojekter under Grønt Guld (www.aktiv.dn.dk) • Få adgang til lokale årsmøder (www.dn.dk/aarsmoeder)

Masnedøgade 20 2100 København Ø tlf. 39 17 40 00 dn@dn.dk www.dn.dk

2019

GIV EN TESTAMENTEGAVE TIL NATUREN I DANMARK Så bliver din stemme også hørt langt ud i fremtiden

... og få op til 5.000 kr. i tilskud til advokaten

vervejer du at få lavet dit testamente, så har du også muligheden for at give en testamentegave til Danmarks Naturfredningsforening i fremtiden. Det er ret nemt. Vi tilbyder nemlig at hjælpe dig med at finde en advokat, som kan rådgive dig og skrive testamentet, så det bliver juridisk korrekt. Og vi tilbyder op til 5.000 kr. i tilskud til advokatregningen, fordi vi ved, at hver en krone tæller og gør en kæmpe forskel for vores arbejde for naturen, miljøet og klimaet i fremtiden. Få mere information om testamentegaver → Klik ind på www.dn.dk/testamentegave → Kontakt DN’s testamenterådgiver → Udfyld og indsend kortet herunder - portoen er betalt.

Testamenterådgiver Lone Norup T: 3917 4040 M: Lone@dn.dk

 JA TAK – GIV MIG MERE INFORMATION OM TESTAMENTEGAVER

Jeg ønsker at vide mere om: 

Sådan opretter du et testamente og giver en testamentegave



Støt naturen, miljøet og klimaet i fremtiden



Fordele ved testamentegaver



Værd at vide om arv og testamenter



En liste med tre forslag til advokater i mit lokalområde

Andet: ............................................................................................................ Jeg ønsker at blive ringet op 

Jeg ønsker at modtage en mail 

Navn:........................................................................................................ Adresse:.................................................................................................. Postnummer/by:................................................................................... Tlf.nr:...........................................

E-mail:......................................................

Danmarks Naturfredningsforening + + + 11594 + + + 0893 Sjælland UFS B

DA NM A RK S N AT U R F R E D N I NGSF ORENING • MA SNED ØGA D E 20 • 2100 KØBEN H AVN Ø

GENANVENDT ULD

Varm, komfortabel, bæredygtig Mulesing-fri og genanvendt uld. Leder fugten væk og afviser effektivt lugt.

Naturen Venter Vinterjakker fra Fjällräven - siden 1960

hold dig varm. Hold dig tør. Det lyder enkelt, men bag enhver jakke fra Fjällräven er der over 50 års outdoorerfaring, en konstant stræben efter at udvikle bæredygtige materialer og stoffer samt kompromisløs test i vildmarken. Det betyder, at du altid kan forvente beklædning af høj kvalitet, som gør enhver oplevelse i naturen fantastisk – mindre er bare ikke Fjällräven. Greenland Re-Wool Jacket er lavet af uldspild

fra tekstilproduktion, ubenyttet beklædning og frasorteret boligtekstil kombineret med vores slidstærke G-1000 Eco materiale (genanvendt polyester og økologisk bomuld). Jakken leverer ikke kun på funktionalitet og slidstyrke i et tidløst design. Jakken leverer også, når det kommer til vores høje bæredygtighedskrav. Hold dig varm. Hold dig tør. Naturen venter.