Naturen uden alder by Danmarks Naturfredningsforening

NATUREN UDEN ALDER ationsmateriale for skoler og instit r i p s n i s ution er 2 s Dag n e r 0 16 u t a N

NATUR UDEN ALDER

BEDSTES YNDLINGSSTED

I NATUREN ER EN GENERATION IKKE EN MENNESKEALDER FOSSILER – ET VINDUE TIL FORTIDEN MØD ET LEVENDE FOSSIL

VEJLEDNING TIL KLÆKNING OG PASNING AF DAMROKKER 10 TEGN FRA FORTIDEN 12 STEN ER OGSÅ NATUR – GAMMEL NATUR 14 LEVENDE PLANTEFOSSILER 16 FLYGTIGE DYR 18 NATUREN I EN KRUKKE 20

Titel: Natur uden alder Naturens Dags inspirationsmateriale for skoler og institutioner Udgivet af: Danmarks Naturfredningsforening august 2016 Tekst og ideer: Susie Langebæk, Ole Laursen. Illustrationer: Theis Andersen, Knud Andersen. Fotos: Biopix, Lene Mikkelsen, DN, Colourbox, Gil Wizen, triops.dk Layout: SøstreneSandhed – Grafisk Design Tryk: KLS PurePrint Udgivet med støtte fra Nordea-fonden. Hæftet kan hentes som en pdf eller bestilles hos skoletjenesten i Danmarks Naturfredningsforening på www.dn.dk/skoletjenesten

NATUR UDEN ALDER Tak fordi I er med til at arrangere Naturens Dag på jeres skole eller institution. Børn skal have naturoplevelser – både for deres egen og for naturens skyld. Ved at bruge naturen i hverdag og undervisning – til leg og læring – er vi med til at klæde børnene på, så de i fremtiden kan træffe gode, kloge og rigtige beslutninger omkring samfundet og naturgrundlaget. Ud med børnene En undersøgelse, som Danmarks Naturfredningsforening har foretaget sammen med Gallup i foråret 2015, viser, at børn tilbringer mindre end halvt så meget tid i naturen, som deres forældre og bedsteforældre gjorde, da de var børn. Det bekymrer, når vi ved, at børn, der kommer ud og oplever naturen, bliver sunde, glade, ansvarsfulde og kloge. De vokser sandsynligvis op som ansvarlige voksne, der benytter og beskytter naturen. Børn trives bedre, når de er meget ude. God plads, frisk luft, motion og lys giver mindre stressede og syge børn. Sunde, glade og tilfredse børn får mere energi til at opleve, lære og udvikle sig. Prøv at spørge børnene selv!

Børn, der leger meget i naturen: • Oplever, at de har mere plads • Har glæden ved at tumle og bevæge sig i naturen • Får frisk luft og lys • Oplever mindre støj • Er mindre syge • Får en bedre motorik • Bliver gode til at fordybe og koncentrere sig • Bliver mere kreative • Bliver mere hensynsfulde og skaber færre konflikter • Får et mere aktivt og engageret forhold til naturen Giv børnene plads og ro. Mange børns hverdag er stresset og planlagt ned til de mindste detaljer. Børn har brug for både frirum til at fordybe sig i detaljen og til at bryde grænser. Der skal også være plads til at gøre det, der virker lidt farligt.

Naturen – ikke kun i weekenden Naturen bør være en del af alle børns hverdag. Store uberørte naturområder er fantastiske, men alle de små naturoplevelser, der venter på legepladsen, i haven eller krattet, er måske endnu vigtigere. Glæden ved at betragte en myre, bygge en hule, grave i mudderet, dufte til krydderurterne, holde en snegl, mærke regnen og solen på ansigtet og tumle i de visne blade. Naturen starter for mange børn i det øjeblik, de træder uden for husets ION firkantede rum. MERE INSPIRAT meside finder I masser af hjem På Naturens Dags nvisninger: iale og links og he Årets tema for Naturens Dag 2016 er ”Natur uden alder”. Det kan handinspirationsmater ner -> Skoler og institutio le om både naturhistorie, fællesskaber på tværs af generationer og Naturensdag.dk -> livets cyklus i naturen. I inspirationshæftet her har vi samlet en række Materialer og links gode ideer og forslag til at arbejde med temaet. se! Rigtig god fornøjel Rigtig god fornøjelse!

BEDSTES YNDLINGSSTED Tiderne er ikke, hvad de har været. Det hører børn tit, når de snakker med deres bedsteforældre. Måske tænker I: Nå ja, og hvad så – det siger Bedste jo om alting? Men tiderne VAR anderledes: Der var godt nok radio og TV, men kun en dansk kanal, som ikke sendte ret meget for børn, der var ingen mobiltelefoner og ingen pc’er med tilhørende spil. Men der var masser af natur og fritid – og ikke mindst frihed. Til at lege, til at tage på opdagelse i skoven, ved søen, i parken eller bare i haven. Vi lader et par ”bedster” få ordet og fortælle om deres yndlingssted og yndlingsleg, da de var børn. Jan, 67 år: Åen var helt klart mit yndlingssted. Vi fiskede, badede, sejlede og tilbragte næsten al fritid omkring åen og dens omgivelser. Vi var tre kammerater, der altid var sammen. Vi havde fået en gammel robåd, som havde lidt huller hist og pist. Men vi lærte hurtigt, hvor langt den kunne sejle, inden den havde taget så meget vand ind, så den sank. Heldigvis var der ikke dybt i åen. Så tømte vi båden for vand og sejlede videre. Når vi havde fri, kunne vi bruge en hel dag på at fiske. Vi fangede næsten altid noget, men var der ikke bid en dag, havde vi alligevel haft en god oplevelse. Måske havde vi set en isfugl, en spætte eller en vandrotte. Der skete altid noget spændende ved åen.

Susanne, 61 år: Vi byggede huler. Jeg elskede at være på et sted, der var helt vores eget. Mine forældre havde fældet en del træer og buskads på vores grund, og det fik vi børn lov til at lave hule i. Vi lavede indgang og indrettede med et par gamle tæpper. Vi havde en ’klub’ og lavede fine adgangskort, som sammen med et snedigt kodeord gav adgang til hulen. Den fik et navn og et hjemmelavet skilt over indgangen, og så havde vi et ’hemmeligt’ sted helt for os selv. Der kunne vi sidde og hygge med saftevand og Anders And-blade i timevis.

Anne-Mette: 62 år: Skoven var nok det sted, jeg syntes var mest spændende. Vi var tre piger, der sås næsten hver dag. Vi klatrede meget i træer – også ret højt op. Jeg ville aldrig give mine børn lov til at gøre alt det, vi gjorde. Tiderne har nok ændret sig til det lidt mere kontrollerede. Vi var aldrig under opsyn – vi gik ud at lege, når vi var kommet hjem fra skole, og så fik vi bare at vide, at vi skulle være hjemme til spisetid. Hvad vi lavede i mellemtiden, det måtte vi selv om. Vores forældre ville bare gerne vide nogenlunde, hvor vi var, men ellers var der ’fri leg’. Herligt! Og ja, vi fik skrabede knæ og blå mærker indimellem, men det hørte bare med. Plaster på eller tørre blodet af i græsset – og så videre ud at lege!

Hans, 64 år: Jeg var meget på engen, hvor vi var et par drenge, som slog telt op og overnattede i weekenden. Sådan lige i skovkanten, så vi havde frit udsyn over hele engarealet. Vi lavede bål og stegte de medbragte pølser på pinde, som vi snittede spidse i den ene ende. Somme tider havde vi også snobrødsdej med, som vi enten fyldte med pølserne eller marmelade eller begge dele. Vi havde soveposer og lommelygter, og så lå vi og fortalte hinanden uhyggelige historier. Vi kunne høre ugler og ræve og en masse puslen i græsset udenfor. Og det blev det jo bare endnu mere (u)hyggeligt af. Somme tider kunne vi også få lokket et par piger med. Så slog vi to telte op og lå og konkurrerede om, hvem der kunne fortælle de mest uhyggelige historier.

Hvad med jer? Hvor er jeres yndlingssted? Har I spurgt jeres forældre om deres yndlingssteder, da de var børn?

I NATUREN ER EN GENERATION IKKE EN MENNESKEALDER En menneskealder bruges som udtryk for et tidsrum, der svarer til aldersforskellen mellem to generationer. Det er cirka 30 år, men hos en døgnflue eller et egetræ er den forskel helt anderledes. Da H.C. Andersen skrev eventyret ”Det gamle Egetræes sidste Drøm” i 1858, var Kongeegen i Jægerspris Nordskov allerede gammel. Kongeegen regnes for at være over 1500 år og var altså allerede et 450 år gammelt træ, da Harald Blåtand rejste sin runesten i Jelling, og 900 år ældre, da H.C. Andersen skrev sit eventyr. Der stod i Skoven, høit paa Skrænten, ved den aabne strand, saadan et rigtig gammelt Egetræ, det var netop tre hundrede og fem og tredsindstyveAar…. Gå på jagt efter gamle træer i nærheden af jer og giv et bud på deres alder og fortælling. De store, gamle træer rører os med historiens vingesus og giver os mulighed for at møde et mylder af dyr, svampe og andre planter. Over 800 arter af insekter er for eksempel knyttet til egetræet. De lever rundt omkring i alle egetræets små boliger: blade, grene, bark, hulheder, dødt smuldret ved og mellem rødderne.

Lidt mere om egetræer Egetræer kan også kendes på bladene, som har en stilk og en ”lappet” bølget kant. De ligner ikke andre blade fra træer. Barken på ældre egetræer er tyk med dybe furer i længderetningen. Egetræets frø hedder agern. Agern er brune nødder, der sidder i en lille skål. I Danmark har vi to naturligt hjemmehørende arter af egetræer, nemlig stilkeg og vintereg. Stilkegen har fået sit navn, fordi dens agern har en stilk. Sammen med skålen ligner stilken en lille pibe. Egetræer bliver op til 30 meter høje, og gamle træer kan have stammer med en omkreds på fem-syv meter. Egetræets blade sidder ikke særligt tæt og lader derfor en del lys passere ned på skovbunden. Derfor er en egeskov lys og åben med mange andre planter i underskoven.

Så jeres eget egetræ Hvis I vil så et egetræ, skal I ud at samle agern, inden de har ligget for længe i skovbunden. Der er højsæson i september og oktober, men det svinger meget fra år til år. Hvis agern bliver for tørre, kan de ikke spire, og ligger de for længe i en fugtig skovbund, bliver de angrebet af svamp og råd. Mange dyr elsker agern. Både insekter og lidt større dyr som egern, mus og skovskader. I skal sortere de agern fra, der har huller eller er gnavet i. Læg evt. jeres agern i koldt vand et døgn, før I sår dem. De gode, fulde agern vil synke til bunds, og tomme og døde agern vil flyde ovenpå. Så jeres agern i et lyst bed 5-10 centimeter under jorden og vand dem. Til foråret kan I forhåbentligt se de nye små egetræer komme op. Sørg for, at ukrudt ikke vokser hen over de små træer, der vil dø uden lys. Nu skal I bare vente nogle hundrede år.

Agernmel til småkager Agern kan også spises af mennesker, men ikke rå. Der smager de meget beskt og bittert og er lettere giftige. Det er fordi, de indeholder en masse garvesyre, som skal fjernes, før vi kan spise dem. I krisetider har mennesker spist masser af agern. Man udvaskede garvesyren for eksempel ved at lade kogte og mosede agern ligge et stykke tid i det rindende vand i en bæk. Det kan man gøre, fordi garvesyren er vandopløselig. I kan forsøge jer med nogle dejlige agernsmåkager.

Til agernmel skal I bruge: Cirka ½ kilo agern En gryde Vand En kniv En blender Et komfur eller et bål til gryden

Sådan gør I: Saml ½ kilo friske, modne agern. Slå skallerne i stykker og fjern den yderste skal. Inde i skallen er nødden delt i to halvdele, som har en tynd hinde. Fjern forsigtigt hinden og kog derefter nødderne i cirka ½ time. Skift vandet et par gange undervejs for at fjerne garvesyren. Hæld vandet fra, skyl nødderne grundigt en sidste gang og hak dem med en kniv. Rist de hakkede nødder i en varm gryde, mens I rører rundt i dem. Når de er knastørre og har fået en lysebrun farve, tages de af varmen, køles af og blendes til fint agernmel, der skal bruges til småkagerne.

Opskrift på agernsmåkager 120 g blødt smør 60 g flormelis 90 g hvedemel 120 g agernmel 30 g smuttede, hakkede mandler Flormelis til pynt

Sådan gør I Rør smør og flormelis sammen og pisk blandingen luftig. Tilsæt hvede- og agernmel samt mandler og saml dejen. Tril en pølse og skær den i skiver. Skiverne anbringes på en bageplade og bages i cirka 15 minutter ved 170 grader. Drys flormelis på kagerne.

FOSSILER – ET VINDUE TIL FORTIDEN Når efterårsstormene river klinterne op og flytter rundt på sten og grus, er det er godt tidspunkt for en tur til stranden. En tur langs stranden betyder for mange mennesker tunge lommer. Det er en del af natur-oplevelsen at samle flotte eller specielle sten op, og nogle gange kan det ende i en regulær skattejagt. Det gælder også for fossiler som vættelys og forstenede søpindsvin, som er nogle af de lettest genkendelige fossiler. Aftryk fra en fjern fortid Fossiler er rester af oldgamle dyr og planter, der har levet for mange millioner år siden. Fossiler kan fortælle os noget om fortidens klima og natur. De dannes, når planter eller dyr hurtigt indlejres i kalk eller ler et sted, hvor der ikke er meget ilt – ofte nede i vandet. Vi kalder også fossiler for forsteninger. Det vil sige, at kalk og andre mineraler fra dyret er blevet erstattet af for eksempel kvarts. Andre gange er fossiler blot aftryk af dyrets/ plantens oprindelige form og mønster. Mange danske fossiler stammer fra mere end 65 millioner år gamle organismer fra havet. Det kan være søpindsvin, muslinger, snegle, blæksprutter, krabber, koraller, havsvampe, hajer og andre fisk. Der findes også fossiler fra landjorden af insekter, fugle og planter.

Søpindsvin Forstenede søpindsvin er nogle af de smukkeste forsteninger, man kan finde ved de danske kyster. Der findes forsteninger af mange forskellige slags søpindsvin. Fossilerne er opstået ved, at dyrets kalkskal langsomt er blevet fyldt op med mineraler. Derefter er kalkskallen langsomt forsvundet, og tilbage står aftrykket af den oprindelige skal. I gamle dage blev søpindsvin kaldet tordensten, fordi folk troede, at de var dannet ved lynnedslag. Da lynet ikke slog ned det samme sted to gange, lagde man stenene i vindueskarmen eller under loftet som beskyttelse. Andre steder igen troede man, at de kom fra stjerneskud og kaldte dem derfor for stjernesten.

Vættelys Vættelys kan man finde på mange strande i Danmark. Vættelys har form som et aflangt lys og kan være otte til ti centimeter lange. De kendes på de smukke gulbrune farver fra lys honninggul over ravfarvet til mørkere brun. Vættelysenes form og farve har skabt mange myter og gisninger om, hvor de kommer fra og om deres virkning. Nogle troede, det var spidsen af lyn, der dannede vættelysene, og andre, at det var tænder fra uddøde dyrearter. Navnet har de fra vætterne, som var overnaturlige væsner, der boede under jorden. Her brugte de vættelysene til at lyse deres underjordiske bolig op med. I virkeligheden er vættelysene rester af blæksprutter, der levede i kridttiden for 65-145 millioner år siden. Blæksprutterne hed Belemnitida og var en forfader til nutidens tiarmede blæksprutter. Vættelyset er en forstening af den bagerste del af blækspruttens indre skelet.

Rav – Nordens guld At holde en klump rav i hånden er ikke bare en smuk fornøjelse – det er også en historisk svimlende oplevelse. Rav er harpiks fra træer, der levede for 30-40 millioner år siden. Det tager mindst 20 millioner år, før den gyldne, klæbrige harpiks langsomt er størknet, hærdet og krystalliseret til et stykke rav. På Bornholm har man fundet Danmarks ældste rav. Det er cirka 170 millioner år gammelt. Rav kaldtes tidligere for en halvædelsten. I dag kaldes det en smykkesten.

Et gyldent vindue mod fortidens natur I kan være heldige at finde rav, hvor smådyr, plantedele, svampe eller insekter har siddet fast i den klæbrige harpiks og derfor nu findes inde i forsteningen. Rav er derfor blevet kaldt et gyldent vindue mod fortiden. Det fortæller noget om de insekter, små hvirveldyr og planter, der levede i fortidens økosystemer. Man har fundet rav med så store dyr som skorpioner, frøer og firben.

Her kan I finde fossiler I kan samle sten og forsteninger langs de fleste kyster i Danmark, men det er især en god ide at lede langs foden af klintekyster. Forsteningerne findes oftest i flint, lersten, kalksten og sandsten. På stranden må I samle alle de sten og forsteninger, I kan bære. Man kan også lede i kalkgrave, lergrave og stenbrud. Her skal I dog spørge ejeren om lov først.

Vidste I det?

Søpindsvin hø rer til pighuder ne som søstjerner og søpø lser. Der er 8-10 arter af søpindsvin i va ndet omkring D anmark. Der lever også blæksprutter i havet omkring Danmark. Af verdens cirk a 700 arter af blæksprutte r svømmer 15-1 6 arter regelmæssigt omkr ing i danske fa rvande.

I SKAL BRUGE: r eksempel En plastikpose, fo en frysepose Sand Gips Vand Hammer

Gør-det-selv-fossiler I kan lave jeres egne fossiler.

www. denlillemammut.dk fossiler.dk furmuseum.dk

Bland gibs og sand – halvt af hver slags i posen. Vand tilføjes, så I har en tyktflydende masse i posen. Put et blad, et stykke træ, en plastik-dinosaurus eller andet ned i gipsblandingen. Lad blandingen størkne helt. Slå den størknede gipsklump i stykker med hammeren. Husk at være forsigtige, så I ikke ødelægger det aftryk, der er skabt inde i klumpen. Tag genstanden ud. Nu kan I nyde jeres helt personlige ”gør-det-selv-fossil”.

MØD ET LEVENDE FOSSIL I jeres deltagerpakke ligger en lille flaske med sand. Gemt i sandet er æg fra et fortidsdyr, som ikke har forandret sig i 200 millioner år. Hæld sandet i lidt regnvand og mød efter et par dage efterårsdamrokken eller triops – et levende fossil. Det er natur uden alder. Æggene i jeres flaske er fra efterårsdamrokken – Triops cancriformis, som er sjælden, men lever i den danske natur. Den ligner en lille dolkhale med et fladt rygskjold og en hale, der er forsynet med to tynde haletråde. Under bugen har den masser af fimrende ben, som den også bruger til at spise og ånde med. Damrokker er krebsdyr, som hører til gællefødderne ligesom dafnier. På engelsk kaldes damrokkerne for ”Tadpole shrimp” (Haletudserejer). Det er fordi, de i størrelse og form godt kan minde en lille smule om haletudser.

Damrokker er nogle små spøjse dyr, som ser ud, næsten som de gjorde, før dinosaurerne gik rundt på jorden – og lang tid før menneskene kom til. De er tilpasset livet i små pytter, som tørrer ud i længere tid, inden de igen fyldes med vand. De lever som regel i 2-3 måneder, og på denne tid har de allerede lagt hundredevis af små æg. Æggene går i en slags dvale (diapause), hvor de totalt udtørres. Der er lavet forsøg med æg, som var 27 år gamle og stadig klækkede fint. Æggene kan tåle at blive frosset og varmet op til 98 grader Celsius. Æggene kan også tåle at blive spist for senere at klække efter en tur gennem fx en fugl. De kan blæse med vinden fra en udtørret pøl, for at lande et sted, hvor der er tilstrækkeligt rent vand. Sammen med deres evne til hurtigt at formere sig og det, at de er stort set altædende, gør damrokkerne til perfekte overlevere, som kan ”genopstå” med mange års mellemrum.

Sjældne i Danmark I 2014 fandt man for første gang i 100 år voksne efterårsdamrokker i den danske natur. De dukkede op i pytter i øveterrænet for kampvogne på Antvorskov Kaserne. Her har de tunge bæltekøretøjer skabt gode forhold med midlertidige vandhuller, som fortidens natur var rig på efter regnskyl og oversvømmelser.

Triops betyder treøje I naturen bliver jeres damrokke over fem centimeter lang. Arten hedder efterårsdamrokke på dansk, men damrokkerne kaldes tit bare for triops. Navnet triops stammer fra græsk og betyder treøje. Fortil på skjoldet findes nemlig både to sammensatte øjne og et særligt ”pandeøje”.

Ikke taget fra naturen Æggene i jeres flasker er fra damrokker avlet i et akvarium. Selv om det er den samme art, som de, der lever vildt i Danmark, må I ikke lukke dem ud i naturen. I kan købe æg og læse mere om damrokkerne på hjemmesiden www.triops.dk

Underholdning i akvariet Damrokkerne er altædende, og det kan være spændende at se dem gnaske løs på kogte gulerødder og jage dafnier, ferejer eller infusorier. De bruger benene til lynhurtigt at feje maden ind til munden, som ligner et næb og findes lige under hovedet. I kan også se, hvordan damrokkerne let og elegant vifter sig frem med de mange ben, som også fungerer som gæller. I kan håndfodre damrokkerne ved overfladen med en myggelarve eller en lille regnorm. Tit vil dyrene af ren glæde gribe sin snack og lave skruer hele vejen ned på bunden, hvor de ikke en gang bruger tid på at vende sig rigtigt, men blot ligger på ryggen og spiser løs.

VEJLEDNING TIL KLÆKNING OG PASNING AF

DAMROKKER I skal bruge • Flasken med sand, damrokkeæg og æg fra dafnier, muslingekrebs, infusorier og ferejer. • En ren glas- eller plastbeholder til klækning. • Rent regnvand eller deminiraliseret vand til klækning. • En læselampe eller lignende. • En større beholder/akvarie til de voksne damrokker. • Foder, når damrokkerne bliver større.

Dag 1 Forberedelse For at få æggene til at klække skal de have lys, lidt varme og rent vand med et lavt mineralindhold – gerne regnvand. Til klækning behøver I kun cirka en liter vand. I skal bruge en mindre beholder med en stor overflade. Hæld 2-5 centimeter vand i beholderen. Hæld sand med æg i et tyndt lag ned i vandet. Rør lidt rundt i vandet med jævne mellemrum, til der ikke flyder så meget rundt på overfladen. Placer en almindelig læselampe, så den peger mod sandet med æggene på bunden. Lad lyset være tændt døgnet rundt de næste to-tre dage.

Dag 2-4 Klækning Nu skal I bare vente i 24-48 timer, hvor æggene normalt klækkes. I kan se meget små gennemsigtige dyr svømme rundt i vandet. En sort baggrund kan hjælpe jer med at spotte de små nye damrokker. I sandet findes også æg fra infusorier, som er mikroskopiske encellede dyr, fra dafnier, muslingekrebs og ferejer. De små infusorier bliver spist af de små damrokker. De første tre dage er der således ikke brug for ekstra foder. Senere spiser de også de små dafnier, muslingekrebs og ferejer. På dag tre-fire kan I begynde at fodre jeres damrokker med ganske lidt foder (Et knappenålshoved kan fodre cirka 20 dyr i et døgns tid). Som foder kan I bruge almindeligt fiskefoder, men også kogte gulerødder og kartofler og lign. Bare husk at fodre sparsomt! De skal helst spise op hver dag.

Voksne triops Efter en uges tid bør I skifte til en lidt større beholder, hvor der er en liter vand eller to til hver damrokke. De kan godt lide sandbund, men det er ikke nødvendigt. Sandet skal skylles og være uden salt. Et par damrokker kan opdrættes i en relativt lille beholder, men 10-15 stykker skal have mere plads – ellers bliver vandet for hurtigt beskidt. I kan have et luftfilter eller et almindeligt lille akvariefilter, som ikke er for kraftigt. Uden filter skal I skifte vandet lidt oftere. Udskift en fjerdedel af vandet en gang eller to om ugen. I kan nu bruge almindeligt hanevand, men regnvand er stadig det bedste. Det er vigtigt, at nyt vand bliver tilføjet langsomt, gradvist og forsigtigt. Vandet skal have samme temperatur som akvarievandet, når det hældes i. Fodr hver dag, men sørg for at damrokkerne spiser nogenlunde op, så ikke maden ligger og bliver snasket. Når jeres damrokker er fuldt udviklede, er de ikke kræsne og spiser stort set alt.

Forslag til foder • • • • •

kogt gulerod eller andre kogte grøntsager fiskefoder dafnier frosne myggelarver vandplanter

Damrokker lever cirka tre måneder. Allerede efter tre uger lægger de æg flere gange om ugen. De elsker at begrave æggene i sandbund, som de fejer/vifter væk, til de har lavet et stort hul som de kan lægge den lille klase med små pink sandkornsstørrelse æg i. I kan høste æggene, lade dem tørre og gentage processen, så mange gange I har lyst.

TEGN FRA FORTIDEN I 1994 fandt man de senere berømte hulemalerier i Chauvet-grotten i Sydfrankrig. De stammer fra stenalderen og hører til de ældste hulemalerier i verden. Forskere har dateret dem til at være op mod 30.000-40.000 år gamle. Det er især forskellige slags dyr, der er malet på væggene. Oldtids-graffiti Malerier af næsehorn, løver og giraffer – men også mindre eksotiske dyr som fx grise, okser og heste – er fundet i huler og grotter flere steder i verden, blandt andet i Sydfrankrig, Spanien, Australien, Kina og Indonesien. Så mennesket har udtrykt sig kunstnerisk i tusindvis af år. Malerier af fx jagtscener, dyr, redskaber, mennesker eller bare håndaftryk – gerne i rød-gule farver – har vores forfædre dekoreret vægge og lofter med i huler og grotter eller på klippevægge. De røde og gule farver blev lavet af okker, og til de sorte og brune farver har de brugt fx trækul.

HULEMALERIER I 3D De berømte hulemalerier fra Chauvet-grotten var i 20 år kun tilgængelige for ganske få forskere, fordi man ville beskytte og bevare malerierne. Men nu har franske forskere med 3D-skanninger skabt en komplet model af stenalderens fineste kunstværker. Takket være ny teknologi findes malerierne fra Chauvet-grotten nu i digital form. Dermed kan forskere fra hele verden studere de oldgamle afbildninger og måske komme tættere på at løse gåden om dem.

Hvad er meningen Der er flere teorier om betydningen af disse malerier – det kan være noget religiøst, noget magisk, en hyldest til naturen eller måske bare et behov for at udtrykke sig kunstnerisk med en gengivelse af hverdagen. I al fald er det et fantastisk vidne om blandt andet fortidens dyreliv – for eksempel urokser og mammutter – der således er bevaret for eftertiden.

Helleristninger i Skandinavien Også heroppe nordpå har vi fundet levn fra fortiden i form af de såkaldte helleristninger. Symboler og figurer indhugget på større sten eller i grundfjeldet af forhistoriske mennesker fra bronzealderen eller jernalderen. Skibe, dyr, symboler – navnlig for sol og frugtbarhed – og også pløje- og kampscener. Man formoder, at helleristningerne har haft religiøs betydning. De skildrer mennesker og mytologiske skikkelser. De almindeligste helleristninger er små runde fordybninger, som kaldes skålgruber. Man ved ikke, hvorfor skålgruberne blev lavet. Måske havde det noget at gøre med dyrkningen af jorden, måske et ønske om frugtbarhed for dyr og mennesker. Danmarks største helleristningsfelt er Madsebakke på Nordbornholm.

Runer i Danmark Her i Danmark kender vi skrifttegn fra fortiden, som stadig står til både nutiden og fremtiden. Mange af jer har sikkert set Jellingstenene eller i al fald billeder af dem med de mange symboler og runer på. Runer var datidens bogstaver. De består mest af lodrette og skrå streger, som var nemme at riste. Og her taler vi ikke om madlavning. At riste runer vil sige, at ridse runer (bogstaver) i træ eller sten. De to runesten afspejler overgangen fra den hedenske vikingetid til den kristne middelalder. Den mindste runesten er ældst, formentlig fra år ca. 935. Den er rejst af kong Gorm den Gamle til minde om hans hustru Thyra Danebod. Den store sten er formentlig blevet rejst mellem 960 og 985 af Gorm og Thyras søn Harald Blåtand i Jelling til minde om hans forældre.

Tegn til fremtiden Prøv at tegne noget fra jeres hverdag, som I synes, fremtiden skal vide om jer. Det kan være dyr, legetøj, teknologi, redskaber eller hvad, I nu synes er vigtigt for eftertiden. Vis jeres tegninger til de andre, og lad dem gætte, hvad det er, I har tegnet.

SKRIV EN HEMMELIG BESKED. Brug rune-alfabetet til at skrive en besked til en ven. Kan din ven tyde det? I finder rune-alfabetet her: www.rundtomruner.dk 13

STEN ER OGSÅ NATUR – GAMMEL NATUR Sten løber ikke nogen steder, der er rigtig mange af dem, og de findes i de særeste former og farver. Flade sten er smutsten, skarpe flintesten kan skære, sten med huller er lykkesten, kridt er til at tegne med og hvide sten er sukkersten. Tag børnene med på stranden, brug fantasien og fyld lommerne. Mange sten er tilflyttere Der findes ikke mange fjelde i Danmark, og derfor stammer de fleste af de sten, man kan finde ved de danske kyster, fra Norge og Sverige. Stenene er små stykker klippe, der af vind og vejr er blevet revet løs fra grundfjeldet og under sidste istid er blevet ført med isen til Danmark. Her er klippestykkerne blevet blandet med kalksten, flint og sandsten, som findes naturligt i den danske undergrund. Der er derfor rig mulighed for at finde mange forskellige slags sten ved de danske kyster.

Formet af sand og vand Ved hjælp af forskellige opslagsbøger kan I finde ud af, hvilke stenarter I har fundet. I kan også få en masse at vide blot ved at kigge på stenens form. Hvis stenen er glat og afrundet, har den sikkert ligget og rullet frem og tilbage i vandkanten imellem andre sten i flere tusinde år. Har stenen skarpe kanter, kan den have ligget beskyttet i jorden. Den kan også stamme fra en større sten, der er gået i stykker.

Menneskeskabte sten På en tur ved stranden kan I finde sten, der er menneskeskabte, som for eksempel mursten. Vi har her i Danmark – ligesom de fleste andre steder i verden – brugt sten til mange forskellige formål.

Kært barn har mange navne Selvom det ville være det nemmeste, så hedder alle sten ikke bare sten. De er dannet på forskellige måder og har forskellige navne. Hvor mange slags kan I finde?

Granit Granit er en af de mest udbredte bjergarter og vil ofte være lys eller svagt rødlig. Der er prikker eller klumper af mørke mineraler i stenen. Tit er der klumper af kvarts, som kan være hvid, grå eller glasagtig. Kvarts ligner glas og er meget hårdt. Så hårdt, at når alle andre mineraler nedbrydes i granitten, så er kvartsen tilbage. Sand består mest af kvarts.

Porfyr En porfyr har et helt specielt udseende. Den har store og meget synlige korn, som kan være runde, kvadratiske, rhombeformede eller mere uregelmæssige. Porfyrer er blevet til i vulkanudbrud, hvor lavaen har revet store krystaller med op til overfladen, og hvor stenmassen er størknet hurtigt omkring krystallerne.

Sandsten Sandsten er aflejret, sammenpresset og hærdet sand, som kan have forskellige farver som grå, gul, rød og hvid. I stenen ses tydeligt hvert enkelt af de små, runde sandkorn, der engang var løse sandkorn på havbunden, men som nu er kittet sammen til en sten.

Gnejs Gnejs er egentlig en ”blandet landhandel” af sten, som har det til fælles, at de består af flere krystaller, og at de er stribede. Striberne skyldes, at stenene har været udsat for tryk og bevægelser dybt inde i en bjergkæde.

Flint Flint er en hård sten, som hovedsageligt består af kvarts med et glasagtigt udseende. De har mange gange kalk på ydersiden og i huller. Flint er dannet nede i en kalkhavbund af kisel, som stammer fra kiselalger og kiselsvampe, som bliver opløst. Derefter dannes flinten ved kemisk udfældning.

Kalksten Kalksten er opbygget af skaller fra dyr. De enkelte kalkskaller kan være så små, at de ikke kan ses med det blotte øje, men i kalksten kan man også finde store fossiler som blæksprutter, søpindsvin og muslinger. Skrivekridt er en blød kalksten.

Bevar stenenes flotte farver

MERE OM STEN

Gnid alle jeres flotteste sten med lidt olie eller creme, eller giv dem en gang klar lak. Så bliver farverne og tegningerne på stenene lige så flotte, som da I fandt de våde sten i strandkanten. Læg dem i en kurv og stil dem frem, så I kan nyde synet.

Mal på sten Find en bunke sten i forskellige former og størrelser. Stenene skal først vaskes, så malingen kan hænge godt fast. Lad stenene tørre godt og læg dem ud på et bord. Brug lidt tid til at kigge på stenene. Måske finder I nogle sten, der i forvejen ligner et bestemt dyr, et blad, en trold eller en anden figur. I kan starte med at tegne med blyant eller en tynd tusch på stenene. På den måde kan I rette figuren til, inden I begynder at male. I kan også starte med at male stenen med en hvid grundfarve.

På nettet kan I gratis hente Naturstyrelsens folder ”Sten på stranden”. Bogen ”Danske strandsten – en guide” af Troels V. Østergaard er et fint opslagsværk.

Brug jeres fantasi og mal stenene med akrylfarver. Det tørrer hurtigt og kan males over, hvis I laver en fejl. I kan lave forskellige malede stensamlinger. For eksempel en samling af forskellige blomster, forskellige smådyr, forskellige fisk eller nogle sjove fantasifigurer. I kan også male bogstaver eller tal på stenene.

Lav halskæder af køer Lav jeres egen halskæde med hulsten. De kaldes også for lykkesten – eller køer, fordi de kan tøjres. De lidt større hulsten kan hænges i træerne eller på en væg.

LEVENDE PLANTEFOSSILER Ligesom I kan finde fossiler fra dyr, der levede for mange år siden, kan I også finde plantefossiler. Altså aftryk i sten fra for eksempel bregner og mosser. Det kan være blade, hvor man kan se et fint mønster af alle bladribberne, eller det kan være frø, som er blevet fanget i et fortidigt mudderskred og derved er blevet bevaret til eftertiden. Disse fossiler eller aftryk fortæller os meget om, hvordan verden så ud, og hvilke planter der groede for mange millioner år siden. Og mange af dem findes stadig i dag. De har ikke bare overlevet i de mange millioner år – de klarer sig stadig godt på trods af hård konkurrence fra de mange andre planter. Dinosaurernes planter Palmer, padderokker og kæmpebregner. De planteædende dinosaurer mæskede sig i dem i de fugtige sumpskove for millioner af år siden. Slægtninge til de planter findes stadig i naturen som en slags levende fortidslevn. Padderokker, bregner og mosser kan I finde masser af i den danske natur. De vokser i fugtige områder i underskoven, hvor de trives i halv-skyggen under træernes blade, eller i moser eller våde engområder. Mange har også for eksempel bregner i haven, fordi de trives netop på skyggefulde steder, hvor andre planter har svært ved at trives. Dertil ser de også meget frodige ud med deres ofte meget store og smukke fligede blade.

Find fortiden Tag en tur i skoven og se, hvad I kan finde af for eksempel bregner og mosser. Tag kameraet eller mobilen med, og tag et billede af hvert eksemplar, I finder. • Hvor mange forskellige kan I finde? • Hvor vokser de? • Er der mange samlet på èt sted? • Er der nogen dyr imellem – og hvilke?

Aftryk af fortiden Bregner er meget dekorative. I kan nemt lave nogle flotte aftryk af bladene. Find et flot bregneblad. Læg det på en avis og mal over bladet med den farve, I gerne vil lave aftryk med. Læg bladet over på en ny avisside med den malede side opad, og læg et rent stykke papir over. Tryk papiret ned over bladet eller kør en gang med en kagerulle. Nu kommer der et flot aftryk af bregnebladet på papiret. Lad det tørre og ram det ind.

Lav en ’forstenet’ plante I kan selv lave jeres eget ’plantefossil’ ved hjælp af ler og gips. I skal bruge: Ler, gipspulver, vand, madolie, kagerulle, en træramme eller en strimmel pap og en papirclips. Og så selvfølgelig en plante. Fx en bøgekvist eller noget andet, der er lidt kraftigt.

Sådan gør I Rul en klump ler ud til et par centimeters tykkelse. Pres trærammen ned over leret, og skær de overskydende kanter væk. Eller sæt papstrimlen rundt om leret og luk med en clips. Leret skal gå helt ud til kanten. Pres planten ned i leret. Rul eventuelt med kagerullen eller en rund blyant, så planten kommer helt ned i leret. Tag forsigtigt planten op igen. Smør madolie på leret, ellers farver den gipsen. Bland gipspulveret op med vand (se på pakken, hvor meget I skal bruge), og kom blandingen ned i rammen. Ryst rammen, så luftboblerne forsvinder. Når det er tørt, fjerner I forsigtigt leret. Nu har I et aftryk i gips af planten. Det kan males eller lakeres, men husk, at gipsen ikke må blive våd.

FLYGTIGE DYR I kender helt sikkert dyr, som kan blive rigtig gamle: hvaler (op til 200+), papegøjer (op til 50+), skildpadder (op til 200+), og alle disse er endda overgået af en molboøsters, som man fandt nær Island i 2006. Den var over 500 år gammel. Men der findes også dyr, som har en meget kort levetid. Fra nogle måneder og helt ned til ganske få timer i deres voksne liv. Døgnfluer Døgnfluer er knyttet til ferskvand. Mange døgnfluers voksne liv varer kun få timer – deraf deres navn. Livscyklus hos døgnfluerne er: æg, nymfe, dun og spinder (voksen). Æggene klækker til små larver, der kaldes nymfer. Nymfens levetid under vandet er normalt et år, men dette stadium kan strække sig fra et par måneder og helt op til to år eller mere, afhængig af art. Nymfen skifter hud mange gange i sin levetid og bliver for hvert hudskifte lidt større og kommer gradvist til at ligne det sidste stadium i nymfens liv. Den voksne døgnflue lever kun få timer eller dage. Hannerne hos arter, der parrer sig i luften, danner i lune sommeraftner store sværme langs bredden af søen eller vandløbet. Voksne døgnfluer tager ikke føde til sig. Hannerne parrer sig med hunnerne og dør umiddelbart efter. Når hunnerne har lagt æg i vandet efter parring, dør de samme dag. Tit siger man: ”Det er en døgnflue”. Det siger man om noget, der ikke holder ret længe, fx en mode eller et musikhit, der hurtigt forsvinder igen.

Sommerfugle De har levet på jorden i millioner af år. Alle kender sommerfugle og nyder sikkert deres hastige flugt over engen på en sommerdag. Det er dog en kort fornøjelse. Nogle sommerfugle lever kun få timer eller dage som voksne. Sommerfugles cyklus er: æg, larve, puppe og voksen. Æggene lægges på de planter, som arten er tilknyttet. Specielt brændenælde er ’rugekasse’ og levested for flere arter af sommerfugle. Æggene klækkes, og larven går straks i gang med at æde sig stor. Undervejs skifter den hud flere gange. Når larven er udvokset, spinder den sig en puppe med silketråd, som den selv producerer. Her begynder den store forvandling til færdig sommerfugl. Når sommerfuglen kommer ud af puppen efter et par uger, skal den nå at finde sig en mage at parre sig med og derefter lægge æg for at sikre den næste generation. Nogle af de mindste arter lever kun i få dage som voksne. De fleste lever et par uger, mens nogle igen overvintrer – fx i skure eller udhuse – til næste år.

Lok sommerfuglene til De sommerfuglearter, der overvintrer, kan I lokke til om efteråret, så I kan studere dem nærmere. Der er to nemme måder at lokke dem til på. I kan lægge noget overmoden frugt, fx blommer eller bananer, i en skål og stille den på et bord eller en pæl udenfor – gerne, så I kan holde øje med skålen fra et vindue. Hav en sommerfuglebog parat, så I kan finde ud af, hvad det er for arter, der kommer og spiser. I kan også lave lokkesnore, som kan hænges op i en busk. Lav en blanding af lige dele vand og sød frugtsaft (eller rødvin) og kom en god håndfuld sukker i og lidt gær. Læg nogle lidt tykke bomuldssnore eller nogle stofstrimler i blød i blandingen og lad dem suge godt. Hæng derefter snorene op i en busk udenfor. Det kan sommerfuglene ikke modstå. Når snorene tørrer op, kan I lægge dem tilbage i saftblandingen og suge igen. OBS – det kan også lokke hvepse til.

Ferejer Får vi i foråret den rigtige kombination af lune temperaturer og lidt fugtighed, så klækker æggene af ferejerne i Dyrehaven nord for København. Ferejer er små dyr, som kan minde om de små tanglopper, I sikkert har set på stranden. Ferejer har en meget kort levetid. De parrer sig, æder bakterier fra vandet, lægger æg og dør. Til gengæld kan æggene ligge i såkaldt tørdvale i flere år. På denne måde kan de overleve i små vandfyldte lavninger, som indimellem tørrer ud. De svømmer altid på ryggen.

NATUREN I EN KRUKKE Det er nok ikke alle, der har mulighed for at komme i naturen hver dag. Men ved at hente naturen helt ind i stuen, bliver det nemmere at følge livets gang i jeres egen lille mikroverden. Biosfære på glas Biosfæren er alle de steder, hvor der findes liv her på jorden. Det er altså både de dybeste have, de højeste bjerge og luften endnu højere oppe. Vandet som levested kaldes hydrosfæren. Jord og klipper som levested kaldes lithosfæren. Luften som levested kaldes atmosfæren. Tilsammen udgør de altså biosfæren.

Et lukket system Biosfæren er et lukket system, hvor alle stoffer hele tiden genbruges. Det er kun energien, der driver systemet, der kommer udefra. Den får vi fra solen – jordens motor. En lukket krukke med vand, bundmateriale og organismer fra et vandhul er også et lille lukket kredsløb, der drives af solens energi. I krukken vil der være planter, der opbygger sukkerstof ved hjælp af fotosyntese. Der vil være dyr, der æder sukkerstofferne, og bakterier og svampe, der nedbryder de døde planter og dyr til genbrug. Kulstof, ilt og mange andre stoffer vandrer hele tiden gennem kredsløbet. De bygges op, sættes sammen på nye måder og brydes ned hele tiden. Det sker først og fremmest ved hjælp af de planter, dyr, bakterier og svampe, der lever i biosfæren. Det er muligt at holde liv i en sådan mikroverden i lang tid.

Lav jeres egen mikroverden I skal bruge: En stor glaskrukke med skruelåg, der lukker helt tæt. Det kan også være en stor glasflaske med prop, fx en vinballon. • Jord med planter fra naturen. • Søm og hammer. • Voks.

Der kan i særlige tilfælde dannes for mange gasser i jeres biosfære. Derfor skal I have en lille prop i låget. Det sikrer, at glasset ikke eksploderer. Lav et hul i låget med et søm. Luk hullet med smeltet voks eller en anden prop, der kan tætne hullet helt. Hvis der skulle dannes mange gasser, vil proppen ryge op, før glasset går i stykker. 20

Kom i gang Først skal I vaske og skylle glasset godt og grundigt med varmt vand. Når glasset er rent, hælder I jord ned, så der kommer til at ligge et varierende lag på 5-10 cm jord. Hele glassets bund skal være dækket. Det er en god idé at fjerne sten, så de ikke ødelægger glasset indefra. Herefter kommer I lidt vand ved. Hæld vandet ned langs indersiden af glasset, så kan I også skylle det jord ned, der måske har sat sig på indersiden af glasset. Så skal biosfæren lukkes med skruelåget. Stram godt, så det slutter helt tæt. Det er vigtigt, at der slet ikke kan slippe noget luft ind.

Inden I sætter systemet i gang, er det en god ide at kigge nærmere på alle de små dyr og planter, der er i jorden. Hvad har I fået med?

Se det spire Stil glasset lyst, men ikke i direkte sollys i et vindue. Stil det ikke varmere end 20 grader. Jeres mikroverden får nemlig også tilført energi med varmen i omgivelserne. Hvis I har flere glas, kan I prøve at stille dem ved forskellige temperaturer. Hold glasset lukket, og hold øje med det i mindst seks uger. Nogle systemer kan køre i årevis – andre ”dør” efter få uger. Hvis der sættes flere mikroverdener i gang samtidigt, kan I holde øje med, om de udvikler sig ens. Skriv ned, hvad der sker i glasset og tag eventuelt et foto med jævne mellemrum. Kan I se levende organismer med det blotte øje – eller gennem en lup? Hvordan ser bundmaterialet ud? Hvad kan vi lære om jordens biosfære ved at se på glassene?

”Det er også meget dekorativt at lave det samme forsøg i vand. Læg rent grus eller småsten i bunden af et stort sylteglas, kom et par lidt større sten ovenpå. Fyld halvt op med vand fra hanen og sæt et par flotte vandplanter i. Gerne både nogle, der gror på bunden og nogle, der flyder. Kom også gerne et par små vandsnegle i til at holde glasset rent. Fyld forsigtigt op med vand og luk så helt tæt med låget. Stil det lyst, men ikke i direkte sol. Sådan en ’akvakultur’ kan stå og pynte i mange år. Dette glas er startet for to år siden.”

En biosfære, der får lov til at stå uforstyrret og uåbnet, kan klare sig selv i op til 15 år! Prøv at tænke over, hvor mange gange vandet og næringsstofferne er blevet genbrugt i al den tid.

OM NATURENS DAG Naturens Dag er Danmarks Naturfredningsforenings og Friluftsrådets mærkedag for naturoplevelser. Formålet er at åbne naturen for børn og voksne. Hvert år har et tema – i år er det ”Natur uden alder”. Dette undervisningsmateriale er sendt ud til de skoler og institutioner, som har tilmeldt sig Naturens Dag, og henvender sig til undervisere og elever på folkeskolens mellemtrin.

Kom ud med klassen I ugen op til den 11. september 2016 vil skoler landet over arbejde med Natur uden alder som tema. Målet med inspirationshæftet er, at det kan inspirere til nye, spændende aktiviteter og give undervisere og elever muligheden for at komme tættere på naturen – ved at opleve og udforske den! Find masser af inspiration til gode naturoplevelser med udfordringer på www.naturkatapulten.dk

Naturens Dag – hver dag Hent mere inspiration

Hvis I vil gøre hver dag til naturens dag, er der masser af inspiration og gode tips at hente til ting, man kan gøre, prøve, eksperimentere med og opleve i naturen – både i bøger og på nettet. Find mange flere

på naturoplevelser

pulten.dk www.naturkata

NATUR UDEN ALDER

NATURENS DAG 2016 11 SEP

Find oplevelser på www.naturensdag.dk