Naturkatapulten, Smag på Naturen by Danmarks Naturfredningsforening

Smag på naturen – Naturkatapultens opskriftsbog Naturen er et skatkammer, der bugner af spiselige urter, blomster, frugter og nødder: Lav f.eks. tzatziki med strandarve, hybenketchup eller et drys af knasende hasselnødder til urtesalaten.

Brug naturens spisekammer Fyld hatten

Man må samle – eller sanke, som man også kalder det overalt på offentlige arealer, herunder skov og strand. I private skove må man kun tage det med, man kan nå fra vej og sti. Husk altid at spørge områdets ejer om lov, før I evt. graver rødder eller planter op – det er for eksempel ikke tilladt i offentlige skove. Fredede planter må aldrig plukkes eller graves op. Man må samle nødder, urter, bær og svampe i begrænset omfang, til eget brug. En gammel tommelfingerregel siger, at man må samle ca. en bæreposefuld – eller som det hed i den gamle, Jyske Lov: Så meget, som man kan have i sin hat! I kan læse mere om, hvor og hvordan I må færdes i naturen på naturstyrelsen.dk/ Naturoplevelser/adgang.

Vigtigt! Pluk og spis kun svampe og planter, som I med sikkerhed ved kan spises. Vask hænder, når I har rørt ved svampe og planter, som kan være giftige.

Hvor og hvornår skal vi plukke? Pluk kun friske og ubeskadigede planter. Saml så langt væk fra trafikerede veje som muligt og slet ikke direkte i grøftekanten, hvis det er en vej, hvor der kører biler. Vær også sikre på, at området ikke bliver sprøjtet eller bliver udsat for anden forurening, der kan være skadelig. Hold øje med forurenende afløb eller andet, der tyder på, at man skal holde sig væk. Det samme gælder, når man skal fange rejer og krabber eller samle tang og muslinger i havet.

Søde og sure blomster

Syltede og kandiserede Man kan plukke og spise blomster af mange spiselige planter. Bellis og viol er to gode eksempler. Syltede bellisblomster (1 glas) 50 g sukker 0,5 dl æbleeddike 0,5 dl vand 1 friskt eller tørret laurbærblad Et glas fyldt med hoveder af bellisblomster.

Prøv også at kandisere rosenblade eller at sylte bær fra ramsløg.

Rør sukker, vand, eddike og laurbærblad i en gryde og giv lagen et kort opkog. Lad lagen køle lidt ned og hæld den over blomsterne, mens den er lunken. Den skal kunne dække blomsterne. Blomsterne kan nu holde i lang tid, og lagen kan – efter at blomsterne er spist – koges ned til en sirup, der kan bruges til ost, kage eller nødder. Kandiserede violer En håndfuld violblomster uden stilke 1 pasteuriseret æggehvide 2 dl flormelis Pisk æggehviden luftig med en gaffel og strø flormelis ud på et ark bagepapir. Dyp hvert blomsterhoved i æggehviden og derefter i flormelis. Læg dem til tørre på en rist eller lignende. Sigt ekstra flormelis over violerne. Når alle blomsterne er dækket, sættes de til tørring på et lunt og tørt sted.

Hybenrosen

Rosenblade og hyben fra hybenrosen kan forvandles til det lækreste tilbehør til maden – eller en saftevand, der er næsten overnaturligt pink. Rosensaft 1 l kronblade fra hybenrose 1 l vand 150 g sukker 1 stang vanilje Saften af en citron Få kernerne ud Det er lettest at fjerne kernerne fra hybenfrugterne, hvis de bliver halveret og frosset ned. Herefter kan man nærmest ryste dem ud af frugterne.

Skyl rosenbladene og overhæld dem med vandet i en gryde. Kog blandingen op og lad det hele småsimre i 5 minutter. Si bladene fra saften og hæld den tilbage i gryden. Tilsæt sukker og vaniljestang og kog op igen. Ti sidst fjernes vaniljestangen, og saften smages til med citron. I kan evt. tilsætte mindre sukker, hvis ikke saften skal være så sød. Hybenmos (20 små dessertportioner) 1 kg rensede hyben 5 dl vand 5 dl sukker eller honning

Kom hyben og vand i en gryde og kog dem møre i under låg. Rør i gryden, da det nemt brænder på. Blend mosen med en stavblender og mas den igennem en sigte, så den bliver helt fin. Sød mosen med sukker eller honning, start evt. med halvdelen, så den ikke bliver for sød. Kog mosen op under omrøring – den brænder hurtigt på. Når mosen er tyk og sej, er den færdig. Brug mosen på yoghurt om morgenen eller på pandekager. Den kan også fryses ned til en slags cremet sorbet.

Hybenketchup 1 stort rødløg 2 fed hvidløg 500 g rensede hyben 2 spsk. smør Revet skal af både 1 usprøjtet citron og 1 usprøjtet appelsin 1 dl rødvinseddike 2 dl vand 2 dl sukker 1 tsk. salt ½ tsk. allehånde ½ tsk. stødte nelliker ½ tsk. cayennepeber Flydende atamon Hak rødløg og hvidløg fint. Hyben hakkes groft. Smelt smørret og svits hvidløg, rødløg og citron- og appelsinskal, uden at det bliver brunt. Tilsæt først hyben, derefter eddike og vand. Når hybenfrugterne er møre og udkogte, kommes hele blandingen i en blender – brug evt. en stavblender direkte i gryden, men pas på sprøjt fra den varme blanding. Når blandingen er blevet til en puré, skal der tilsættes sukker og krydderier. Lad ketchuppen simre i en halv times tid, indtil den har en tyk, men stadig flydende konsistens. Husk at røre ofte i gryden, så den ikke brænder på, og lad låget være på gryden – ketchuppen ’’prutter’’ gevaldigt, når den simrer. Køl ketchuppen ned og hæld den på skoldede, atamonskyllede flasker. Opbevares koldt. Ketchuppen skal bruges inden for en uge, når der er taget hul på den. Tip: Når man gør hybenfrugter i stand, fjerner man blomsten og stilken med en lille urtekniv. Herefter skærer man frugten over. Frys evt. frugterne ned, hvis det skal blive nemmere at få kernerne ud af dem. Man får ca. 500 g rensede hyben ud af et kilo nyplukkede hybenfrugter.

Grønt knas på tallerkenen

Lav en knasende frisk salat med spæde urter og skønt drys. Pluk for eksempel gåsefod, alm. gærdevikke og fuglegræs. Find de friskeste skud, tilbered dem så hurtigt som muligt og top med et farverigt og velsmagende salatdrys.

Gåsefod

Grundsalat af urter (4 store portioner) 1 l friske, spiselige urter 4 spsk. eddike 2 spsk. olie Dijonsennep, honning, salt og peber efter smag Alm. gærdevikke

Fuglegræs

Skyl og tør urterne, inden bladene nippes fra hinanden og lægges i en salatskål. Lav en dressing af olie og eddike, der smages til med sennep, honning, salt og peber. Det letteste er at hælde alle ingredienser i et syltetøjsglas og ryste dressingen sammen. Dressingen skal først hældes over salaten ved servering, ellers sjasker de spæde urter sammen og bliver kedelige. Salatdrys 1 håndfuld friskplukkede hasselnødder, gerne grønne 1 håndfuld solsikkekerner 1 spsk. olie 1 håndfuld af sæsonens friske bær Salt og peber

Vask og tør bærrene. Knæk de friske hasselnødder med en hammer eller en nøddeknækker og hak dem groft. Steg solsikkekernerne på en pande ved middel varme i olie, salt og peber. Når kernerne er blevet let brune, og olien er trængt ind i dem, tages panden af blusset. Bland de afkølede kerner med bær og hasselnødder og drys blandingen over urtesalaten ved servering.

gEM DET GRØNNE PÅ GLAS

Skvalderkål, ramsløg og brændenælde bliver til lækker pesto. Blend de friske, skyllede urter sammen eller hver for sig og få smag for nordisk pesto. Pesto med nordiske urter Et par håndfulde brændenælder, skvalderkål eller ramsløg ½ fed hvidløg 1 spsk. parmesan-ost (efter smag og behag) 1 spsk. ristede hasselnødder Citronsaft, olie, salt og peber efter behag Urterne skylles grundigt, nælderne skal overhældes med kogende vand og stå i ca. 5 minutter. Kom alle ingredienser på nær olie og citronsaft i en blender og kør blandingen, til pestoen har en ensartet konsistens. Tilsæt løbende citronsaft og olie. Til sidst smages pestoen til. Spis den til hovedretter med kartofler eller godt brød.

Blommer op – blommer ned

Den helt klassiske mirabellemarmelade og den noget mere utraditionelle blommepizza. Brug friske, store blommer fra haven eller de små lækre mirabeller, som er at finde næsten overalt i Danmark.

Mirabellemarmelade Opskriften giver ca. ½ liter marmelade. ½ liter mirabeller 1 æble 100 g sukker Korn og hylster af 1 stang vanilje Atamon Skyl mirabellerne godt og kom dem i en gryde. Man kan tage stenene ud af mirabellerne ved at skære dem over og pille stenene ud, men mange synes, at det er lettere at vente med at fjerne dem til efter kogning. Skræl æblet og fjern kernehuset. Skær det i små stykker og kom det ned til mirabellerne. Tilsæt sukker og vanilje og kog blandingen indtil æblerstykkerne er kogt ud. Det tager ca. 10-15 minutter afhængigt af, hvilken slags æbler man bruger. Hvis de ikke er kogt ud efter 15 minutter, så tag gryden af. Fisk alle mirabellestenene op af gryden med en gaffel eller ske. Hvis man ikke bryder sig om frugtstykker i syltetøjet, kan det blendes, inden det kommes på skoldede, atamonskyllede glas. Opbevar marmeladen så koldt som muligt og spis den hurtigst muligt efter åbning.

6 8

Blommepizza Opskrift til 4 små pizzaer til madpakken eller mellemmåltidet. 15 g gær 5 dl vand 1 spsk. salt 1 spsk. olie Ca. 450 - 500 g hvedemel 50 g fint polentamel (majsmel) 2 spsk. mirabellemarmelade pr. pizza Rå blommer i stykker, uden sten Lidt rosmarin 2 kugler mozzarella Salt og peber Opløs gæren i vand og tilsæt salt og olie. Tilsæt lidt af melet og rør til en glat dej. Tilsæt resten af melet og ælt, til dejen er elastisk og rar at arbejde med. Dejen skal netop slippe skålen og stadig være lidt fugtig. Brug evt. en røremaskine. Del dejen op i 4 portioner og lad dem hæve som boller under et fugtigt viskestykke i en time ved stuetemperatur eller i køleskab til dagen efter. Tag dejen ud af køleskabet en halv time før brug. Ælt dejkuglerne let igennem og rul dem ud til pizzaer. Anret på en bageplade med først blommemarmelade i et lag, fordel blommer og rosmarin på pizzaerne og lad dem efterhæve i 10 minutters tid. Bag dem midt i ovnen i 10 minutter, tag dem ud og fordel skivet mozzarella på pizzaerne. Bag til sidst i 5 minutter og drys med salt og peber efter behag.

Grøn gourmet

Man tager et stykke dejlig natur, et bål og en masse gode råvarer – og så lader man tre af Danmarks bedste kokke slå sig løs i nogle timer. Her får du et par af de gode opskrifter, som Søren Ejlersen, Søren Gericke og Anita Klemmensen kunne trylle frem i anledning af Naturens Dag 2012. Søren Ejlersens opskrift på snobrød med urter (6 gode portioner) 3 dl vand 25 g gær 1 tsk. salt 1 tsk. sukker 500 g hvedemel eller 300 g hvedemel og 200 g mel af spelt, emmer, durum, rug, byg, grahamsmel eller fuldkornsmel. Tænd et bål en times tid før, I skal bage snobrødene. Det kræver gode gløder. Opløs gæren i vandet og tilsæt resten. Ælt dejen godt til den er ensartet og glat og lad den hæve mindst ½ time. Del dejen i seks stykker og sno det om en lang, afbarket pind. Bages gyldent over gløderne, til snobrødet lyder hult, når du banker på det. Variationer: Den klassiske snobrøds-opskrift kan varieres i det uendelige. Tilsæt nødder, frø, kerner, aromatiske krydderier, grøntsager eller vend blikket mod naturens vilde urter. For et mere farverigt snobrød, tilsæt 150 gram revne grøntsager (gulerødder, rødbeder, squash, jordskokker, græskar, pastinakker, persillerod, knoldselleri). Hvis dejen bliver for våd tilsættes lidt mere mel.

Smag brødet til med naturens ingredienser Når du laver mad i naturen, har du en masse gode smagsgivere lige ved hånden – så brug de vilde urter til at krydre dit snobrødmed. Pluk to til tre håndfulde urter og ælt dem ind i dejen. Det kan f.eks. være røllike, mælkebøtte, skvalderkål, ramsløg, brændenælde, løgkarse, skovmærke, sødskærm eller viol. Snobrød, grøntsager og kød i en himmelsk røget mundfuld Landgangssnobrødet er opbygget som et grillspyd inderst og et snobrød yderst. Start med en god krydret fars, som du former til små kødboller. Disse sættes på snobrødspinden, sammen med stykker af rød peber, champignon, løg og squash – som et grillspyd. Dejen snos uden om hele herligheden og bages over bål.

Anita Klemmensens søde brioche - snobrød (Ca. 6 små brød) 250 g mel 60 g sukker 80 g vand 20 g gær 50 g / 2 æggeblommer 125 g saltet smør (blødt) 50 g nødder 50 g bær

Søren Gerickes æblesuppe 2 kg syrlige æbler 1 knoldselleri 3 spsk. hasselnøddekerner 2 spsk. smør 1 spsk. rørsukker 1 stang kanel, ca. 10 cm 250 g svampe 200 g blåbær Ca. 3 l vand Honning Selleri skrælles og skæres i grove tern. Brunes i smør med rørsukker og kanel og hasselnødder. Æbler skæres i både uden kernehus. Kommes i gryden til knoldselleri og tilsæt vand. Simrer cirka 30 minutter – de sidste 10 minutter med svampe og blåbær. Smages til med honning og serveres med godt snobrød, som kan bages mens suppen simrer.

Mel og sukker røres sammen. Rør gæren ud i vandet. Tilsæt æggeblommerne og rør det i melblandingen. Kom det bløde smør i lidt ad gangen. Vend de hakkede hasselnødder og vilde bær i dejen. Både nødder og bær kan erstattes af andet skønt, man kunne tænke sig at komme i sit søde snobrød. Lad dejen stå på køl, indtil den skal bruges. Form snobrødene om pinden i et tyndt lag. Lad brødet starte med lidt hård varme over gløderne, så det 11 ”sætter sig”. Bag det færdigt ved lun varme over bålet.

Guld fra skovbunden

Hvis I kigger jer godt for og finder de sikre arter, når I er på svampetur, kan I finde frem til nogle virkelig lækre smagsoplevelser. Prøv at sylte og tørre svampene, eller tilsæt dem som ekstra smagsgivere i maden. Syltede svampe Små faste rørhatte egner sig fint til syltning. Brug for eksempel birkerørhat, punktstokket indigorørhat eller karljohan. 500 g faste svampe 3 peberfrugter (rød, gul og grøn) 1 lille fast squash, grøn eller gul 1 stor gulerod 100 g salt ½ l lagereddike 350 g sukker 1 dl vand 3 spsk. hvedemel 3 spsk. sennepspulver Atamon

Gør svampe og grøntsager i stand og skær dem i små tern. Vend dem i saltet i en stor skål. Lad dem trække i nogle timer. Si saltlagen fra og kog eddike og sukker op i en gryde. Mel og sennepspulver røres til en jævning med vandet og tilsættes gryden under omrøring. Kog i 5 minutter og kom de syltede svampe på rene, atamonskyllede glas. Lad trække en måned før brug. De syltede svampe opbevares køligt.

Tørrede svampe Det er ikke alle svampe, som egner sig til at tørre. Karljohan-svampe og tragtkantareller bliver rigtig gode, mens almindelige kantareller bliver seje og lidt beske. Er det små, tynde svampe som tragtkantareller, breder i dem ud på avispapir eller bagepapir, trækker dem på snor, eller endnu bedre lader dem ligge på en rist så de kan tørre ved stuetemperatur, meget gerne mørkt. Vend nogle gange i løbet af tørringen. Svampene er klar, når de føles tørre, og der ikke er fugtighed tilbage. Hvor lang tid det tager, kommer an på sorten og hvor mange, man tørrer ad gangen. Kødfulde svampe skæres i tynde skiver og tørres som tragtkantareller. Man kan ikke tørre svampe i en almindelig ovn. Brug af tørrede svampe Når svampene skal tilberedes, lægges de i koldt vand, som lige akkurat dækker svampene. Så er de bløde efter ca. 30 minutter. Brug iblødsætningsvandet ved tilberedningen, da det giver en dejlig, koncentreret svampesmag. Man kan også smuldre tørrede svampe direkte ned i saucen eller gryderetten uden at sætte dem i blød først. Lad det koge, til de bliver bløde.

Sikre spisesvampe Nogle arter er heldigvis nemmere at kende end andre. Der kan være bitre eksemplarer imellem, og nogle kan give en slem mavepine, men der findes ikke dødeligt giftige eksemplarer mellem svampe der tilhører kantareller, rørhatte og stor trompetsvamp. Som nybegyndere skal I dog altid medbringe en svampebog og meget gerne tage en svampekender med på tur.

Stikkende og sure

Rønnebær og havtorn er begge syrlige i smagen og bestemt ikke spiseklare ved plukning. Med lidt snilde kan de dog laves til lækkert og smagfuldt tilbehør til maden. Prøv at lave rønnebærgelé, rønnebærdrik og syltet havtorn – I vil ikke blive skuffede! Rønnebærdrik 1 kg rensede, frosne rønnebær 1 kg sure, umodne æbler 1 l vand 5 dl sukker pr. liter saft Lidt citronsaft Lidt atamon

Rønnebær skal have frost, før de egner sig til at blive spist. Frysningen gør den sure og bitre smag mindre fremtrædende. Når rønnebærrene er ved at være modne, gælder det om at få høstet og lagt dem i fryseren. Klip bærrene af stilkene, Skyl æblerne og skær dem i stykker uden at fjerne kernehusene. Kom æbler og skyl dem og dup dem tørre. Kom rønnebær og vand i en gryde. Varm langsomt op og lad det småkoge under låg i ca. dem til sidst i mindre portioner i fryen halv time, indtil saften frigives fra æbler og bær. Lad saften dryppe af gennem seposer og læg dem i fryseren. et klæde i en si til næste dag. Mål mængden af saft og bring den igen i kog i en Så er bærrene klar til brug, Advarsel: gryde. Rør sukker i og kog saften op. Skum overfladen og smag til med suknår man skal lave f.eks. Rønnebær indeholder ker og citronsaft. Hæld saften på rene, atamonskyllede flasker, mens den syltetøj eller gelé. parasorbinsyre, der i stadig er varm. Saften fortyndes med vand efter smag. sjældne tilfælde kan give nyreskader. Hvis man varmebehandler eller fryser bærrene, fjerner det risikoen for forgiftning.

Rønnebærgelé 1 kg rensede, frosne rønnebær 1 kg sure æbler, gerne vilde Ca. 2 dl vand 1 kg sukker pr. liter saft Flydende atamon Fremgangsmåden er nøjagtig ligesom, når I laver saft, dog er mængderne anderledes, og saften skal – efter I har tilsat sukkeret – koges ved middel varme, indtil I har en gelé. I tjekker om geléen er færdig, ved at lave geléprøver undervejs: Hæld en lille sjat gelé i en underkop og sæt den i køleskabet i 5 minutter. Hvis geléen stivner, er den færdig. Ellers må den koges lidt mere, eller der må tilsættes noget geleringspulver. Skum geléen og hæld den på helt rene, atamonskyllede glas. Dæk glassene med et rent viskestykke til næste dag og luk dem tæt. Syltede havtornebær Saft og revet skal af en usprøjtet appelsin 200 g sukker Korn fra ½ vaniljestang 500 g rensede, frosne havtornebær Atamon Opvarm appelsinsaft og -skal, sukker og vanilje i en gryde, indtil sukkeret er opløst. Tilsæt bærrene og lad det småsimre i 5 minutter. Sluk for gryden og fordel syltetøjet i rene, atamonskyllede glas, der lukkes med det samme.

Tips til indsamling Havtorn har en meget syrlig og lidt eksotisk smag, der bliver mildere ved frysning. Bærrene vokser på en voldsomt tornet busk og kan virke umulige at komme til uden at være bevæbnet med lange ærmer og havehandsker. Klip de bærfyldte grene af med en havesaks og tag dem med hjem. Pil bærrene af grenene i ro og mag, eller put de hele grene i fryseren. Bagefter kan man med held banke bærrene af de frosne grene, inden de skylles og duppes tørre.

Havet og stranden

I kan plukke, samle og fange i havet og ved stranden. Kog en lækker suppe på strandkrabber, lav en strandarve-tzatziki eller strand-coleslaw og nyd de skønne tangboller, lavet med dekorativ og velsmagende blæretang. Krabbesuppe (20 små portioner) 5-10 krabber Porrer, løg, gulerødder, kartofler, hvidløg eller andre grøntsager Olie til stegning Grøntsagsbouillon og fløde – justeres efter den ønskede mængde suppe Vand i rigelige mængder Salt og peber Paprika Kog vand op i en gryde. Når vandet er spilkogende, putter I de levende krabber i. Krabberne dør lige med det samme. Lad dem ligge i vandet i et stykke tid, inden de tages op. Vandet kasseres. Krabberne lægges på et spækbræt og hakkes i stykker med en hammer. Krabbestykkerne puttes i en gryde med en lille smule vand. Lad gryden simre i ca. 15 min. Herefter sies alle krabbestykkerne fra i en si eller igennem et viskestykke. Nu har I en lækker krabbefond. Grøntsagerne skæres i stykker og puttes i en anden gryde, hvor de svitses med olie. Krabbefonden tilsættes sammen med fløde, krydderier og grøntsagsbouillon. Tilsæt ekstra vand alt efter, hvor meget suppe I skal bruge og hvor tynd, I vil have den. Hvis I laver suppen udendørs over bålet, er det rigtig lækkert at lave snobrød eller fladbrød til suppen.

Tip: Det er bedst at fange krabber og rejer eller plukke tang til at spise, når det ikke er for varmt i vejret, da der ellers kan være lidt større mængder af giftige alger i havet. Forår, efterår og vinter er derfor gode tidspunkter.

På www.naturkatapulten.dk kan I få tips til, hvordan I fanger krabber, plukker tang og laver mere mad i naturen.

Strandarve-tzatziki (20 små portioner) Strandarve er en lækker, sprød strandurt. De små trekantede blade smager fint af agurk og gør sig godt som supplement i en salat – eller i stedet for agurk i en tzatziki. 4 håndfulde rensede strandarve-blade, fjernet fra stilken 1 l drænet yoghurt 4 fed hvidløg Citronsaft, salt og peber Hak strandarven groft. Rør yoghurt og presset hvidløg sammen i en skål og tilsæt strandarven. Smag til med salt og peber. Servér tzatzikien til salater og kødretter, eller som supplement til et godt brød.

Strand -coleslaw (20 små portioner) Strandkål er en stor, lækker kål, der vokser på mange strande. Smagen er umiskendelig kålagtig. 700 g strandkål 120 g gulerod 3 dl. creme fraiche 38 % ½ dl eddike 4 spsk. sukker 1 spsk. stærk dijonsennep Salt 1 spsk. sellerifrø

Kål og gulerødder rives eller hakkes fint. Rør en dressing af resten, bland og drys med sellerifrø. Salaten har kun godt af at stå til næste dag. Salaten spises som tilbehør sammen med f.eks. brød eller kartofler.

Boller med blæretang (ca. 20 stk.) Brug en almindelig bolleopskrift og tilsæt en håndfuld hakket blæretang. Eller brug denne: 6 dl vand 15 g gær 1 tsk. sukker 1 spsk. olie 1 spsk. salt 1 stor håndfuld hakket blæretang 800 g hvedemel Olie til pensling Blæretangspidser til pynt Flagesalt til drys Kom vandet i en skål, opløs gæren og tilsæt sukker, olie, salt og blæretang. Rør melet i, indtil dejen er blød og elastisk – brug gerne en røremaskine. Dæk dejen med film og sæt den på køl til næste dag. Ælt dejen og form 20 boller. Læg dem bageplade, beklædt med bagepapir. Pensl med olie og læg blæretangspidserne på bollerne. Drys til sidst med flagesalt. Bages midt i ovnen på 200 grader i ca. 20 minutter. Brug bollerne som madbrød eller spis dem med pålæg på.

Få mere inspiration

Der er i dette hæfte hentet opskrifter og inspiration fra bøgerne

Børn skal have naturoplevelser – både for deres egen og for naturens skyld. De skal have mulighed for at møde naturen med alle sanser – og derfor naturligvis også smagssansen!

’’Naturens spisekammer’’, Anette Eckmann, Politikens forlag 2011 ’’Ukrudt’’, Rasmus L. Fischer og Katja Dahlberg, People’s press 2012

I kan finde mere inspiration til at få smag på naturen på nettet: Byhøst.dk Interaktiv kortlægning af gode samlesteder i og i nærheden af byer, opskrifter og tips til indsamling. Idégryden.dk Side, der giver mulighed for at finde og dele opskrifter, tips og idéer under emnet Nordisk Køkken. Skoveniskolen.dk Undervisningsmaterialer og -forløb, der giver lærere og elever mulighed for at flytte undervisningen ud af klasseværelset. Database med opskrifter og idéer til aktiviteter i naturen. Udinaturen.dk På udinaturen-kortet kan man finde faciliteter, bålpladser og meget mere, der kan være nyttigt, hvis man skal plukke og tilberede mad i det fri.

Naturkatapulten Få en ny naturoplevelse hver uge Tilmeld jer ”Ugens Naturoplevelse” og få en ny naturoplevelse på mail hver uge. Naturoplevelsen er en pdf, som lige er til at printe ud og tage med ud i naturen. Bliv inspireret og kom ud med naturkatapulten.dk

Indhold: Brug naturens spisekammer