Natur og Miljø, marts 2023, nr. 1.

NATUR

MILJØ

NU SKAL DER HANDLES

Vi ses Herude

Vandring med Fjällräven siden 1960

Dette billede blev taget i Stuor Räitavagge-dalen ved foden af Nallo-fjeldet i det nordlige Sverige. Det er først i august, temperaturen er omkring 15 grader, og det er begyndelsen på en fem-dags vandretur. For os er dette en af de mest givende naturoplevelser, der findes, og vi opfordrer alle til at prøve det.

Fjällräven blev grundlagt i 1960 af naturentusiasten

Åke Nordin. Hans idé var at give flere mennesker mulighed for at føle sig hjemme i naturen ved at udvikle tøj og udstyr, der var slidstærkt, funktionelt og pålideligt. Det stræber vi stadig efter i dag, hvilket du vil bemærke i vores produkter. Hvordan de sidder, hvordan de fungerer, og hvor godt de holder til alle dine outdooraktiviteter. Gå ind på fjallraven.dk og se selv.

Tro, håb og en grøn fremtid

AT TAGE HUL PÅ ET NYT ÅR er for mig altid forbundet med tanker om at starte på en frisk. Leve bare lidt sundere, komme mere ud i naturen og være mere for mine nærmeste. Og selvom det efterhånden er ved at være længe siden, vi sprang ind i 2023, så markerer dette magasin en form for nytår. For dit medlemsblad har fået nyt look. Håret er klippet, blusen er ny, og skoene er blevet pudset –og jeg håber, du kan lide, hvad du ser. Natur og Miljø har ændret udseende –men ellers er alt ved det gamle. Vi ønsker som altid at give dig et magasin, der emmer af håb for en grønnere fremtid. Et magasin, der giver ny viden, vækker begejstring og lyst til at passe på og bruge vores smukke natur. Og det med håbet er ret essentielt for mig. For når man graver sig ned i de hårde data om klimaets tilstand, naturens tilbagegang og alverdens kriser, ja, så er det let at tabe modet. For kan det overhovedet lykkes os at komme på ret kurs?

Ja, det både tror og håber jeg på. Men hvad kan vi bruge håb til, når verden står i brand? Sidste år læste jeg ’Håbets bog’ af Jane Goodall, den verdenskendte naturforsker, og den gjorde et stort indtryk på mig. Jane Goodall beskriver håb som ”det, der gør os i stand til at komme videre trods modgang. Det, som vi ønsker, skal ske, og også er indstillet på at arbejde hårdt for at få til at ske”. Så håbet er ikke naivt, det rummer derimod energi og handlekraft og blæser til kamp for en grønnere fremtid.

Bliver det nemt? Nej, bestemt ikke. Rummer omstillingen svære valg, dilemmaer og kompromiser? Helt sikkert – men der er ingen anden vej. Det er netop budskabet i interviewet med

Connie Hedegaard her i magasinet. Da hun i nullerne var minister, lød advarslen fra eksperter, at hvis ikke hele verden øjeblikkeligt satte hårdt ind for at mindske C02-udledningen, ville vi se ind i en skræmmende fremtid med stigende vandstand, tørke og skovbrande. Og lige præcis her står vi i dag. Der er sat ambitiøse mål, men nu skal målene føre til handling – regeringen bør gå i krise-mode og handle lige så resolut, som den gjorde under coronapandemien, mener hun.

Danmarks Naturfredningsforening deler Connie Hedegaards bekymring og bakker op om en hurtig omstilling – men vi må ikke glemme naturen i vores iver efter mere grøn energi. Vi skal derfor planlægge klogt, men den gode nyhed er: Vi har plads til at løse begge kriser samtidig. Det kan du læse om i temaet.

Vi skal have vindmøller og solceller –men også vores forbrug trænger til et eftersyn. Vidste du f.eks., at vi danskere i gennemsnit køber 16 kg tekstil om året?

Modeindustrien er en kæmpe klima- og miljøsynder, men på Nørrebro ligger en mikrofabrik, der giver håb for fremtidens tøj. Rom blev ikke bygget på en dag, men måske kan fabrikken på Nørrebro være med til at vise vejen?

Jeg håber, at du her i bladet kan finde håb – og måske også en lyst til selv at gøre en forskel.

Rigtig god læselyst.

CHARLOTTE TAARNHØJ DAHLSTRØM Chefredaktør

I DETTE NUMMER

”Man kan ikke ændre verden overnight, men man kan tage nogle valg hen ad vejen, som er med til at skubbe udviklingen i den rigtige retning.”

-

TRINE YOUNG

CEO og stifter af Rodinia Generation Side 44

”Det er fantastisk at være sammen her i naturen. At gå på line betyder, at jeg kan holde fokus. Det samme skal jeg, når jeg skal lære i skolen.” -

ADNAN

Syrisk flygtning

Side 28

”Vejen til at bevare et smukt land er, at man tør planlægge. At man tør lave en sammenhængende vision for, hvordan vi bruger det areal, vi har.”

CONNIE HEDEGAARD bestyrelsesformand for den grønne tænketank Concito Side 8

Chefredaktør

Charlotte Taarnhøj Dahlstrøm char@dn.dk

Ansvarshavende

Lars Midtiby

Præsident Maria Reumert Gjerding

Design Julie Frölich og Sune Ehlers

Annoncesalg Partnermedier kewi@partnermedier.dk

Oplag 120.325 ifølge senest kontrollerede oplag

ISSN 0107-1653

Tryk

Aller Tryk A/S

Læsertal 317.000

Kilde Index Danmark/Gallup

Forside Martin Bubandt

Udgiver Danmarks

Naturfredningsforening

Masnedøgade 20, 2100 København Ø, tlf.: 39 17 40 00 dn@dn.dk

Konto

Nykredit 5471 + 0002160368

Mobilepay

DN bidrag/kontingent: 45650

Varekøb: 45760

Kontingent Årskontingent 350 kr. og 200 kr. for pensionister og unge

Du kan komme i kontakt med foreningens 96 afdelinger via dn.dk

Faste deadlines for indberetning af ture

Nr. 1 udkommer 1. mar.

Indberetningsfrist 15. jan.

Nr. 2 udkommer 1. jun.

Indberetningsfrist 15. apr.

Nr. 3 udkommer 1. sep.

Indberetningsfrist 15. jul.

Nr. 4 udkommer 15. nov. Indberetningsfrist 1. okt.

Indhold

LEDER

Tro, håb og en grøn fremtid.

3

HÅNDPLUKKET

Aktuelt om natur, kunst og kultur. 6

TEMA – GRØN ENERGI INTERVIEW MED

CONNIE HEDEGAARD: Christiansborg skal i krise-mode.

8

ZOOM – 4 0 Intet sted i verden er temperaturen steget så hurtigt som på Svalbard.

14

TEMA – GRØN ENERGI

Vi har plads nok til at løse begge kriser samtidig.

16

INTERVIEW MED MADS HAGEN

Portrætterer de sky fugles sande natur.

22

NATUREN SOM TERAPI

Unge flygtninge går på line og klatrer i træer.

28

SMAG PÅ FORÅRET

Sankeguide – tag ud og hæng op. 35

FANTASTISKE SKABNINGER Myrer. 40

TØJKRISE

Kan en lille fabrik på Nørrebro revolutionere tøjbranchen?

44

PRÆSIDENTENS KLUMME

Havet er ikke en skraldespand. 52

NYT FRA DN Red vores drikkevand. 53

GIV NATUREN LOV

Danskerne drømmer om mere natur. 54

VILD NATUR På Knudshoved Odde. 56

BÅLMAD

Ramsløgsbrød over bål. 60

LÆS Bøger om natur og klima. 62

INDENI KNUD ROMER

Barndommens natur og angsten for mørket. 64

KRYDSORD Løs ordgåden og vind. 65

TURE Tag med på tur. 66

WEBSHOP

Køb og støt naturen. 71

”Når det lykkes, og dyrene glemmer, at man er der, får man en helt særlig oplevelse af at glide i ét med naturen. Det er som at iføre sig en magisk usynlighedskappe.”

MADS HAGEN

fotograf Side 22

HÅNDPLUKKET

Klimasatire

➝ Hvad er det gode liv? Og kolliderer det med det grønne liv? Det spørgsmål tager teaterforestillingen ’Historien om mig’ op i en klimasatirisk opsætning, hvor vi møder to kvinder, der på hver sin måde håndterer den indre klimakamp. Hvordan kan vi omskrive fortællingen om det gode liv? Hvorfor har vi skabt en verden på randen af kollaps, og hvorfor er det så svært at gøre noget ved det? Mød Trine Pallesen og Andrea Øst Birkkjær i ’Historien om mig’ på Teatret Svalegangen i Aarhus 1.-29. april og Teater V i København 3.-14. maj.

Plakatopråb

➝ Tag på rejse tilbage i tiden, og følg danske plakatkunstneres kamp for et renere miljø og bedre klima. Udstillingen ’Jorden kalder! Plakater fra 100 års miljø- og klimakamp’ kan året ud opleves på Plakatmuseet i Den Gamle By i Aarhus, og her kan du blandt andet se flere plakater fra Danmarks Naturfredningsforening (DN). Det gælder eksempelvis Ib Spang Olsens 50-års-jubilæumsplakat, Claus Berings plakat ’Værn vor frie områder’ fra 60’erne og fra nyere tid plakaten

’Naturen indtager Folketinget’. Du kan også læse de mange bidrag til DN’s verskonkurrence fra 1912, hvor danskerne skrev om affald. Hvad skal vi digte om i dag – det kan du give dit bud på ved udstillingen.

Vilde billeder

➝ Nærbillede af brydeshvalens farver og strukturer. Kæmpende moskusokser og gyldne stumpnæseaber, der kryber sammen i kulden. Livet på jorden er vildt og mangfoldigt. I udstillingen Wildlife Photographer of the Year på Statens Naturhistoriske Museum i København kan du netop nu opleve naturen gennem nogle af verdens bedste fotografers optik. Udstillingen er både tankevækkende og bevægende. Der er plads til både grin og refleksion over menneskets plads i og påvirkning af naturen. Se billederne frem til 27. august.

Der står i den frysende morgen  en tone der snart vil tø.

Om lidt er stilheden moden  og åbner sig som et frø.

I denne luft er der farver  dit øje ikke kan se.

De venter som dybder i rummet  over den blinde sne.

Stille. Vent med at tale.

Sæt ikke noget i gang.

En dråbe stilhed mere  og luften er fuld af sang.

Lige uden for døren

➝ Vidunderlige portrætter af alt fra vandfugle og havørne til sværmende sommerfugle. Med sit kamera har naturfotograf Mads Hagen i bogen ’Mit Lolland-Falster’ foreviget sin hjemstavns vilde og forunderlige natur. For hvorfor rejse kloden rundt, når naturen lige uden for døren gemmer på et væld af liv og fantastiske dyr? Du kan møde Mads Hagen på side 22 – hans smukke bog fortjener i den grad en plads på sofabordet.

Fuglesang foroven

➝ Snart er luften igen fuld af fuglesang. Vil du være klogere på forårets fugle, opleve dem i naturen – og måske lære nogle simple huskeregler for de enkelte fugles sang? Så kig bagerst i bladet og se, om der er en fugletur nær dig arrangeret af frivillige i DN. Hvilken fugl siger eksempelvis: “Det-det-det kan jeg si’ li’ så tit det skal være” eller ”tjif tjaf tjif tjaf tjif tjaf”, og hvem står mon bag budskabet: ”Skyd ik’ skovdue –stor flot skovdue”? Når vi nærmer os maj, kan du flere steder opleve den fortryllende nattergal, som kun ganske få har set, men mange måske har hørt en stille sommeraften. Se mere på side 66.

I marts og april æder de kluntede biller sig fede af forårets grønne urter. Senere lægger de hundredvis af æg, som bliver til larver, der snylter i enlige biers bo. Som selvforsvar kan oliebillen udskille en giftig, olieagtig væske fra sine led, som man skal undgå at få på huden, da den kan give vabler og sår.

HÆTTEMÅGE

I februar og marts får hættemågen sin brune hætte som tegn på, at ynglesæsonen er startet. De temperamentsfulde fugle lader ofte andre fuglearter som splitterne, troldand, grågås og sorthalset lappedykker bygge rede midt i hættemågekolonien, på den måde bliver de andre fugle beskyttet mod rovdyr.

Også kaldet Frejas tårer. I opskyllet tang er der altid chance for at finde rav. Det er en skøn meditativ strandaktivitet at gå på ravjagt. Tag evt. en ravlygte med til jagten i mørke.

Humlebidronningerne ses og høres tydeligt, når solen begynder at varme. Dronningen har travlt med at bygge rede og samle nektar. I juni er biboet på sit højeste med 500 individer. Boet bygges af voks, og humlerne samler honning ligesom bier. Vi har 19 arter i Danmark.

“Intet formerer sig så stærkt som grundtvigianere, rotter og følfødder.” Sådan lød en gammel talemåde, og netop nu kommer følfoden frem. Den kommer før mælkebøtten og giver nektar og pollen til forårsinsekterne. Den kan findes over hele landet.

NATUREN LIGE NU

HUMLEBI FØLFOD

BENNY ANDERSEN , Lige før forår

KRISE-MODE

De danske ambitioner er høje, når det handler om grøn omstilling. Men lige så gode vi er til at sætte mål, lige så dårlige er vi til at levere på dem. Det mener bestyrelsesformand i tænketanken Concito,

CONNIE HEDEGAARD .

Hun opfordrer politikerne til at gå i krise-mode og tage ansvar. Vi er nødt til at komme op i gear – for klimaets skyld og for ikke at sætte den folkelige opbakning over styr.

SKOVBRANDE, HAVSTIGNINGER og voldsom nedbør risikerer at være dagligdag i 2020. Sådan lød advarslen, da Connie Hedegaard i nullerne først var miljøminister og siden klimaminister. Hvis ikke man verden over satte hårdt ind for at mindske vores C02-udledning, ville vildere, varmere og vådere vejr blive en realitet verden over, spåede eksperter.

”Og det er jo præcis det billede, der møder os, når vi tænder for nyhederne i dag. Pakistan ligger under vand. Nilen og Rhinen er udtørrede, og skovbrande hærger over en stor del af verden,” fastslår den tidligere minister, da vi mødes hos den grønne tænketank Concito, hvor hun i dag er bestyrelsesformand.

Connie Hedegaard er dybt bekymret. For på trods af at vi bestemt ikke har manglet viden, er der sket alt for lidt de sidste 15 år på globalt plan – og også i Danmark. Selvom vi i Danmark har sat høje mål og er enige om, at der skal fart i udbygningen af den vedvarende energi, så har det, ifølge Connie Hedegaard, stået alt for sløjt til med at nå de fastsatte mål. Og det går stadig for langsomt.

”Folketinget er kommet op i gear, når det handler om klimalov og klimamål. Vi har afholdt Nordsøtopmøde og Østersøtopmøde. Det er alt sammen godt, men det kniber virkelig med implementeringen. Sidste år satte vi f.eks. ingen vindmøller op på land. Og spørger man energinet, hvordan det går med at få iværksat alle de forbindelser, der skal til, så er vi langt bagud. Hvis ikke vi snart kommer op i fart, vil nogen snart være nødt til at stå ved, at det ikke er særlig sandsynligt, at vi når vores mål. Og det vil få konsekvenser ikke bare for klimaet, men også for den brede folkelige opbakning, der er lige nu,” siger hun og fremhæver, at vi ud over klimakrisen nu også har en energikrise, og at krigen i Ukraine har gjort det endnu tydeligere, at det haster med at gøre os uafhængige af den russiske energi.

Hun mener, at politikerne på Christiansborg er nødt til at gå i krise-mode og gribe den grønne omstilling an med samme urgency, som da coronapandemien ramte Danmark for et par år siden.

”Dengang sad man ikke og filosoferede i måneder over, hvad man skulle gøre. Man sammensatte en national stab og sagde: ’Det her haster.’ Det samme bør vi gøre nu. Vi må samle alle gode kræfter og komme ud over stepperne: Myndigheder, eksperter, virksomheder og styrelser. Samtidig er vi nødt til at være

AF EVA FRYDENSBERG HOLM · FOTO MARTIN BUBANDT

langt mere agile, når dagsordenen ændrer sig. F.eks. har vi en transporthandlingsplan, der blev vedtaget, før Rusland gik ind i Ukraine. Har vi stadig 10-15 milliarder at investere i den? Eller kan vi bruge pengene og hænderne bedre? Hvordan bliver vi hurtigere til at skifte spor, når situationen ændrer sig?”

OG IKKE BLOT MENER CONNIE HEDEGAARD , at politikerne skal rubbe neglene, de skal også påtage sig et langt større ansvar i forhold til planlægningen. Hun opfordrer til, at regeringen hurtigst muligt laver en plan over robuste områder, som kan tåle, at vi opsætter vind- og solenergi – og så til gengæld udpeger steder, der skal fredes af naturhensyn.

”Vi skal finde en balance, så vi ikke skal slås fra projekt til projekt. Det tager for lang tid, alle kører trætte, og det kan ende med, at investorerne synes, at Danmark er for besværligt. Det vil betyde, at vi mister vores grønne førerposition, som vi har brugt milliarder på at opbygge, og som vi har haft stor glæde

af beskæftigelsesmæssigt,” siger hun og fremhæver, at Danmark på mange måder er et velplanlagt land – med landsplandirektiver, stationsnærhedsprincip og strandbeskyttelseslinje blandt andet.

”Men der har været en årrække, hvor nogle partier har syntes, at der var for meget planlægning. At det var uliberalt. Personligt mener jeg, at vejen til at bevare et smukt land er, at man tør planlægge. At man tør lave en sammenhængende vision for, hvordan vi bruger det areal, vi har, og hvordan vi prioriterer de forskellige interesser,” siger Connie Hedegaard.

Vi er nødt til at stå ved, at der er ægte dilemmaer forbundet med den grønne omstilling, fastslår hun.

”Der er prioriteringer, og der er ægte omkostninger. Jeg tror, at man skyder sig selv i foden, hvis man ikke står ved det som politiker. Hvis vi skal opstille store vindmøller, så er der nogle interesser, som ikke er direkte naturhensyn, der må vige pladsen. Også selvom vi bliver bedre til at bruge arealerne til flere formål,” siger hun og fremhæver, at en statslig plan selvfølgelig ikke skal fjerne muligheden for at gøre indsigelse.

BLÅ BOG -

→ Connie Hedegaard har siden 2015 været bestyrelsesformand for den grønne tænketank Concito og besidder desuden en række andre bestyrelsesposter.

→ Hun har ad flere omgange været folketingsmedlem for Det

Konservative Folkeparti. Fra 2004 til 2005 var hun miljøminister, 2005-2007 miljøminister og minister for nordisk samarbejde, og 2007-2009 klima- og energiminister. Fra 2010 til 2014 var hun EUkommissær for klima.

→ Hun er uddannet cand.mag. i historie og litteraturvidenskab og har tidligere arbejdet som journalist på DR og Berlingske Tidende.

”Man skal have mulighed for at klage, hvis det går ud over nogle naturværdier. Men i stedet for at lægge alt i forlængelse af hinanden i høringsprocessen kunne man lade nogle trin overlappe og dermed spare tid. Og at nogle ikke kan lide at se på vindmøller eller solceller, det må aldrig være et stærkt nok argument imod.”

DA DANMARK SIDSTE SOMMER holdt Nordsøtopmøde om havvind, deltog EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen. Hun slog blandt andet fast, at det maks. må tage 12 måneder at få tilladelse til at opsætte vedvarende energianlæg i robuste områder. Lige nu tager det 8-9 år i Tyskland og 4-5 år i Danmark.

Connie Hedegaard er stor tilhænger af forslaget. Hurtigere sagsbehandlinger kan sætte fart i den

Politikerne skal rubbe neglene og tage ansvar for planlægningen af Danmarks areal.

INVOLVERER BORGERNE TIDLIGT, HVOR DE REELT KAN

FÅ INDFLYDELSE, OG ER HELT

TRANSPARENT OMKRING

DILEMMAERNE ,

grønne omstilling. Men hun ser udfordringer, når det skal gennemføres i praksis.

”Der vil sidde en fuldmægtig i ministeriet eller i styrelsen og sige: ’Hvad med EU’s habitatdirektiv? Hvad med reglerne for havet? Og hvad med vandrammedirektivet?’ Vi har brug for, at EU melder klart ud og siger: ’Har man identificeret nogle robuste områder, så kan man få midlertidige dispensationer i forhold til de forskellige direktiver.’ Det skal være meget tydeligt, at det er midlertidigt. Det kunne også få nogle af projektinvestorerne til at se, at der er et åbent vindue, der snart lukker igen.”

Skal vi lykkes med at gå i implementerings-mode, er vi i det hele taget nødt til at tænke anderledes, mener Connie Hedegaard. Det gælder også for grønne organisationer som eksempelvis Danmarks Naturfredningsforening (DN).

”Det er et helt andet rum at være i for grønne organisationer Man kan ikke længere nøjes med at være kritisk stemme, der skubber på for høje mål. Vi er nødt til også at byde ind med konstruktive forslag.”

Den aftale om udtagning af lavbundsjorder, som DN for et par år siden indgik med Landbrug & Fødevarer, er, ifølge Connie Hedegaard, et godt eksempel på en sådan konstruktiv tilgang. Og på at turde at tage andre redskaber og metoder i brug. Også DN’s nye vindmøllepolitik, hvor man kommer med konkrete bud på, hvor man kan opsætte vindmøller, uden at det går ud over naturværdier, mener hun er et godt eksempel.

”Jeg opfatter DN som en organisation, der gerne vil være konstruktiv, og som også tør gå ind, hvor det er svært, og anvise konkrete løsninger på nogle af de dilemmaer, vi har. Og det er der brug for.”

SELVOM CONNIE HEDEGAARD PEGER MOD CHRISTIANSBORG og beder regeringen stå for planlægningen, har hun også øje for den lokale involvering. Det er vigtigt, at man inddrager borgerne tidligt i processen. Og desuden at der er nogle flere kompenserende foranstaltninger som f.eks. erstatningsnatur. Det lagde hun selv vægt på som miljøminister.

”Jeg tror på, at hvis man involverer borgerne tidligt, hvor de reelt kan få indflydelse, og er helt transparent omkring dilemmaerne, så kan man få dem med. Samtidig tror jeg, at en statslig plan og en fortælling om, at det her er en opgave, Danmark skal tage på sig, vil lette presset på lokalpolitikerne.”

En anden ting, Connie Hedegaard mener, vi bør være trans-

”JEG TROR PÅ, AT HVIS MAN

SÅ KAN MAN FÅ DEM MED.”

parente om, er, at vi ikke kommer uden om at spare på energien.

”Det burde vi snakke meget mere om. Jeg ved godt, at økonomerne siger, at når energien bliver dyrere, så sparer vi. Men jeg er ikke sikker. Der er mennesker i Danmark, hvor det ikke betyder noget, hvad det koster. De ved knap nok, hvad de betaler i strøm. Der er også et stort potentiale for energibesparelser i industrien,” siger hun og fortsætter:

”Jeg tror, det betyder noget i et samfund, hvad man taler om. Hvad man gør til en acceptabel norm. Det er, ligesom når vi snakker om kød og fødevarer. Politikerne skal ikke bestemme, hvad vi spiser. Men vi kan se, at når vi snakker om det i det offentlige rum, så har det indflydelse på, hvor meget kød vi spiser, hvilken slags vi spiser, og hvad der serveres i de offentlige køkkener.”

SKAL CONNIE HEDEGAARD SKUE UD I FREMTIDEN – og frem til 2030, håber hun ikke blot, at vi har nået de mål, vi har sat. Men også, at vi har lagt byggeklodserne til rigtig mange af de fremtidige teknologier som lagring af energi og Power-to-X. Hun håber, at politikerne har skabt den store plan for, hvordan vi udbygger, så den rækker ikke bare til 2030, men også udover, så vi kan blive klimaneutrale.

Men mest af alt håber hun, at det er lykkedes at gøre det med den brede folkelige opbakning intakt.

”Det mener jeg i virkeligheden er den største demokratiske udfordring. Hvis vi tøver for meget, kan vi komme i en situation, hvor man gør det hele alt for forceret, og så kan jeg godt være bange for, at man kommer til at sætte den folkelige velvilje over styr,” siger hun og peger på, at vi lever i en tid, hvor der allerede er mange tendenser til polarisering og til at sætte spørgsmålstegn ved den demokratiske legitimitet.

Hun frygter, at der kan ske en splittelse i befolkningen, hvis man mister troen på, at vi kan nå de mål, vi har sat.

”Mister folk troen på, at vores samfundsmodel grundlæggende kan håndtere det her, så kan jeg godt frygte, at vi kommer til at se alvorlige clash. At vi ender med en ideologisk polarisering. Konsekvensen kan være, at der kan gå ti år med det, hvor der ikke bliver truffet mange beslutninger. Vi har en ret unik position lige nu med meget stor opbakning fra hele befolkningen. Den må vi ikke sætte over styr.” ■

”JEG TROR, DET BETYDER

NOGET I ET SAMFUND, HVAD MAN

TALER OM . HVAD MAN

GØR TIL EN ACCEPTABEL NORM.”

Vi har en unik position med opbakning fra befolkningen. Den må vi ikke sætte over styr.

CL POCKET

NATUREN I DIN LOMME

SEE THE UNSEEN

➝ Med arktisk vildmark, gletsjere og isgrotter, midnatssol og nordlys er den nordnorske øgruppe Svalbard en magisk oplevelse. Men siden 1979 er den arktiske indlandsis krympet med mere end 12 pct. per årti, og intet sted på jorden stiger temperaturen med så stor hast som her. Det dokumenterede forskere i 2019. Siden 1970 er temperaturen på Svalbard steget med fire grader, og fortsætter vi med den nuværende udledning af CO 2 , vil temperaturen stige med mere end ti grader frem mod år 2100. Det vil få fatale følger for den helt unikke natur på Svalbard. Fotograf Jakob Dall har gennem mange år rejst verden rundt og fotodokumenteret klimakrisens konsekvenser. Billederne er netop udgivet i ny, vigtig bog med titlen ’2 0’ Bogen sætter to streger under nødvendigheden, at vi sætter alle kræfter ind for at begrænse verdens udledning af CO 2

VI HAR PLADS NOK

TIL AT LØSE ALLE KRISER

Vi skal strække os langt for at finde plads til solceller og vindmøller, mener præsident i DN, Maria Reumert Gjerding . For det haster med at gøre os fri af de fossile brændstoffer. Men løsningen af klimakrisen skal gå hånd i hånd med genopretning af naturen. En ny og klogere planlægning, hvor vi opfylder mange behov på hvert areal, kan skabe plads til begge dele.

Sol- og vindenergi på land skal være firedoblet i 2030, og det skal være muligt at femdoble produktionen af havvind. Sådan lød det i en aftale, som et flertal i Folketinget vedtog sidste år.

”Det er helt afgørende for klimaet og for at gøre Danmark uafhængigt af russisk energi,” fastslog daværende klimaminister Dan Jørgensen.

Hos Danmarks Naturfredningsforening

(DN) tog præsident Maria Reumert Gjerding godt imod aftalen. Hun roste den for ikke at give køb på hensynet til naturen, som man ellers havde truet med under forhandlingerne.

For nok haster det med at få gang i udbygningen af vindmøller og solceller for at gøre os fri af fossile brændstoffer, men det må ikke ske på bekostning af naturen.

”Vi har to alvorlige kriser: klimakrisen og naturkrisen – og det er ikke alene nødvendigt, at vi løser de to kriser samtidig. Vi skal også genoprette naturen for at kunne løse klimakrisen. Vi kommer, som FN har fremhævet, ikke i mål med Parisaftalens ambition om maksimum halvanden grads temperaturstigninger uden at genoprette naturen, for naturen er det bedste redskab til at trække CO2 ud af atmosfæren og binde den,” siger Maria Reumert Gjerding.

Men hvordan finder vi pladsen til både at firedoble sol- og vindenergien og genoprette vores natur? Det har flere problematiseret, for der er allerede kamp om pladsen i Danmark. Teknologirådets rapport ’Prioritering af Danmarks areal i fremtiden’

konkluderede i 2017, at lægger man alle mål for anvendelsen af Danmarks areal sammen, fylder det 130-140 pct. af Danmarks areal. Hertil kommer, at opsætningen af vindmøller og solceller ofte udfordres af lokal modstand.

Men ifølge Maria Reumert Gjerding har vi plads nok, hvis vi planlægger på en ny og klogere måde.

”Vi har masser af plads både på land og til havs, hvis vi begynder at tænke i sameksistens. Vi kan ikke fortsætte på den måde, vi hidtil har planlagt, på, hvor vi siger: ’Her er et areal til landbrug, og her er et areal til noget andet.’ Vi er nødt til at have flere aktiviteter på samme areal,” siger hun og uddyber:

”Når vi laver store havvindmølleparker, så skal de ikke bare være vindmølleparker. De skal også understøtte en rig og mangfoldig havnatur. Der skal være tiltag, der genopretter naturen. Vi er nødt til at kunne tjekke af på så mange behov som muligt på hvert eneste areal. Kun biodiversiteten kan få lov at have et areal eksklusivt til sig selv. Der skal være ti pct. strengt beskyttet natur i Danmark, hvor kun naturen har plads,” fastslår Maria Reumert Gjerding.

Skal vi i mål med både mere vedvarende energi og natur, så kræver det, ifølge Maria Reumert Gjerding, at politikerne tager ansvar og udpeger egnede arealer.

”En af de vigtigste opgaver for vores nye regering er at screene vores arealer og pege på, hvilke områder der er egnede til at opstille vindmøller og solceller – og hvilke der ikke er, fordi det er i konflikt med naturbeskyttelse eller generer dyrelivet. På den måde undgår vi at tage stilling og lave tonsvis af undersøgelser fra sag til sag – og energiselskaberne slipper for at investere en masse penge i at få uegnede områder undersøgt.”

Det er Finn Arler, professor på Institut for Planlægning på Aalborg Universitet, enig i. Han mener heller ikke, at vi mangler plads, men at udfordringen er at få placeret anlæggene de rigtige steder.

”Vi skal kombinere strategisk landskabsplanlægning med strategisk energiplanlægning. På den måde undgår vi mange unødige konflikter. Man kunne f.eks. tage udgangspunkt i de kommunale landskabsplaner eller Det Grønne Danmarkskort, der viser de områder, der af forskellige grunde bør beskyttes – og så bede kommunerne om at melde mulige lokale placeringer ind.”

Det er fint, at udspillet kommer fra statsligt hold, men Finn Arler fremhæver, at det vil være at skyde sig selv i foden ikke at inddrage kommunerne og de lokale borgere, særligt hvis det skal gå stærkt, for det risikerer at komplicere processen senere.

”Det gælder om at få folk med på idéen. Mine kolleger, der har undersøgt, hvad der skaber opbakning, siger ret enstemmigt,

at det handler om inddragelse. At man inviterer de lokale til at komme med idéer og være med til at udvælge placeringen. Det er dem, der kender lokalområdet. Ofte er de ikke imod de vedvarende energianlæg, de vil bare ikke have trukket noget ned over hovedet.”

I forhold til solceller ser han, at man kan komme uden om mange udfordringer ved så vidt muligt at holde dem væk fra det åbne land og i stedet placere dem tæt på industri- og byområder, hvor vi faktisk har flader med plads til dem.

”På tage af lagerhaller, kontorejendomme og industribygninger, på parkeringspladser eller langs med motorveje. Her generer de typisk hverken biodiversitet eller udsyn. Placerer vi dem her, tæt på, hvor man skal bruge energien, frem for på en fjern mark, slipper vi også for at trække lange ledninger,” siger han.

Vindmøllerne fylder mindre i omkreds og er derfor nemmere at placere på landbrugsarealet. Udfordringen kan her være afstanden til naboer.

Skal vi i mål med den grønne omstilling, skal politikerne tage ansvar og udpege, hvilke områder der er egnede til solceller og vindmøller – og hvilke der ikke er.

MÅDE AT TÆNKE PÅ. POLITIKERNE ER IKKE VANT TIL, AT DET ER

ØKOSYSTEMERNES BÆREEVNE, DER SÆTTER DAGSORDENEN.”

MARIA REUMERT GJERDING, PRÆSIDENT FOR DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING

I forhold til landbrugsjorden foreslår han blandt andet at trække på såkaldt multifunktionel jordfordeling.

”Der er mange landmænd, der er ældre eller har økonomiske problemer, og som ønsker at sælge deres jorder. Man kan gennem en kommunal pulje opkøbe nogle af deres jorder og få frigjort arealer, der enten selv egner sig til vindmøller, solcelleparker eller PtX-anlæg eller kan byttes med arealer med god placering,” siger han.

Hos DN hviler blikket også på landbrugsarealet, både når det handler om solceller og landvindmøller. At skabe sameksistens mellem vedvarende energi og natur på landbrugsjord vil gå fint i spænd med udviklingen mod et mere bæredygtigt landbrug kendetegnet ved større diversitet.

”Lige nu har vi en voldsomt intensiv produktion. Alt er drænet og opdyrket. Vi skal have et landbrug, hvor vi har færre husdyr, og hvor vi producerer plantebaseret mad til mennesker frem for foder til dyr. Her vil vi opleve en større diversitet af træer, buske og markafgrøder, hvor man også kan placere solceller og vindmøller. Solcellerne vil skæmme mindre, fordi de ikke står på rene flader, men er skjult af opvækst, der samtidig kan sikre biodiversitet og binde CO2,” forklarer Maria Reumert Gjerding.

Energiselskabet Better Energy indgik sidste år et samarbejde med DN om i højere grad at bruge vind- og solenergi som løftestang til at øge biodiversiteten. De har gennem flere år arbejdet med at forene udbygningen af vedvarende energi med at genoprette natur og er blandt andet i gang med at anlægge en solcellepark ved Vejle, hvor selve solcelleparken skal fylde cirka to tredjedele af arealet. På det resterende skal der laves nye naturområder og reetableres vådområder. Der skal genslynges vandløb og rejses skov.

Peter Bjerregaard, der er markedsreguleringschef i Better Energy, mener, at vi har fokuseret alt for meget på pladsspørgsmålet i stedet for at løse de egentlige udfordringer.

”I dag er mere end 60 pct. af Danmarks areal dækket af landbrug. Hvis solenergien skal tidobles frem mod 2030 og stå for 20 gigawatt, vil det samlet set kræve mindre end én pct. af landbrugsarealet. Det giver jo et fingerpeg om, at det godt kan lade sig gøre,” siger Peter Bjerregaard og fortsætter:

”Ofte bliver pladsmangel, klagerettigheder og strenge miljøkrav gjort til barrierer for den grønne omstilling, men i virkelig-

heden er der ét overskyggende problem, og det er nettilslutning. Vi skal i gang med at indhente investeringsefterslæbet i elnettet, hvis vi skal lykkes med at udskifte fossile brændsler med grøn strøm og nå vores klimamål.”

Endvidere fremhæver Peter Bjerregaard, at miljøkravene ikke udgør en barriere – eller er for strenge.

”Tværtimod. For havde vi dem ikke, ville vi risikere, at de forkerte anlæg blev placeret de forkerte steder.”

Det ærgrer Maria Reumert Gjerding, at DN gang på gang – blandt andet i medierne – skydes i skoene, at de blokerer for opstillingen af særligt vindmøller. Sidste år klagede DN over en solcellepark, fordi den skulle opstilles på lavbundsjorder med stort naturgenopretningspotentiale. Og året før klagede foreningen over fire sager og vandt de tre.

”Vi kaster os ind i meget få sager og vinder de fleste. Det vil sige, at vi får ret i, at lovgivningen ikke er overholdt. Selvfølgelig begår vi fejl, men først og fremmest handler det om, at kommuner og energiselskaber ikke er dygtige nok til at overholde lovgivningen. Vi er nødt til at anerkende, at der er steder, hvor vindmøllerne ikke kan stå. Hvis de truer naturen, må de placeres et andet sted.”

Hun fremhæver, at vi står i en alvorlig krise, og derfor skal vi strække os langt, når det handler om den vedvarende energi. Æstetik og udsigter er ikke argumenter for at forhindre vindmøller. Det har foreningen netop slået fast i en ny vindmøllepolitik.

”At nogen synes, at en mølle er grim eller skygger for deres udsigt, må ikke stå i vejen for udbygningen af den vedvarende energi. Og DN skal derfor ikke gå ind i den slags sager. Men hvis en kommune har udpeget et område som særligt værdifuldt landskab, så skal vi respektere det og placere møllerne et andet sted,” siger hun.

Hos energiselskabernes brancheforening Green Power Denmark er afdelingschef for Land og Marked, Jacob Klivager Vestergaard, enig i, at opstillingen af vedvarende energianlæg skal gå hånd i hånd med natur- og miljøhensyn, og forstår godt, at DN klager, når det hensyn ikke overholdes.

”Vi har to kriser, og opstillingen af den vedvarende energi skal ikke ske på bekostning af naturen. Det er vi helt enige med DN i. Men det er vigtigt at man ikke ser sig blind på et lokalt hensyn –

i stedet bør man se det mere holistisk. Men i det store hele mener vi, at det er vigtigt, at det bliver påpeget, hvis lovgivningen ikke overholdes,” siger Jacob Klivager Vestergaard.

Heller ikke han mener, at vi har et pladsproblem, og han peger også på, at landbrugsarealet er et oplagt sted at skabe sameksistens mellem vedvarende energi og biodiversitet. Han refe-

rerer til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, der har peget på, at der skal bruges 1,1 pct. af landbrugsarealet til vindmøller og 0,9 pct. af landbrugsarealet til solceller, hvis vi skal have firedoblet den vedvarende energi i 2030.

Maria Reumert Gjerding håber, at vi i 2030 – ud over at have nået målene for udbygningen af sol- og vindenergi – er blevet langt klogere på, hvordan vi skaber sameksistens. F.eks. mangler vi lige nu viden om, hvordan man laver fundamenter til havvindmøller, der understøtter biodiversiteten. I det hele taget mangler der viden om konsekvenserne af at sætte vindmøller op i havet. Derfor bør vi holde os fra at sætte møller op i de mest sårbare havområder.

”DN arbejder for 20 pct. beskyttet og 10 pct. strengt beskyttet hav. Og i de 20 pct. bør vi ikke sætte møller op, før vi kender konsekvenserne bedre,” siger hun.

Hun drømmer også om, at vi får en større forståelse for naturens betydning. I Holland er man begyndt at lade hensynet til naturen være et kriterium for at kunne vinde et udbud om en havmøllepark. Sådan så hun også gerne, at det blev i Danmark:

”Vi er nødt til at lade naturen komme først. Men det er en ny måde at tænke på. Politikerne er ikke vant til, at det er økosystemernes bæreevne, der sætter dagsordenen,” siger Maria Reumert Gjerding og peger på noget, vi oftest glemmer at tale om, når vi skal have vores energi til at række længst muligt. Måske fordi det er lidt kedeligt.

”Vi kommer ikke uden om energibesparelser. En renere energiteknologi er ikke i sig selv nok. Det er der hverken råstof, plads eller ressourcer til. Vi skal også blive bedre til at bruge mindre.” ■

Læs DN’s nye vindmøllepolitik på www.dn.dk/vindmoeller

Æstetik og udsigter er ikke et argument for at forhindre vindmøller. Kun hensynet til natur.

eje deres vedvarende energi

I 2026 skal ni folkeejede havvindmøller efter planen stå klar ved Bornholms østkyst. Borgere, foreninger, virksomheder og også kommunen har mulighed for at købe en andel i møllerne og dermed i fællesskab eje den grønne energi. Projektet arbejder samtidig for at skabe bedre vilkår for livet i havet.

Bornholm skal have havvindmøller. Og den strøm, de producerer, skal bornholmerne selv eje. Det er idéen bag Bornholms Havvind.

”Hvis vi selv ejer vores energiproduktion, så får vi penge ind til vores lokale økonomi – samtidig opnår man ved at købe en andel retten til at købe el til produktionspris.”

Det fortæller Helle Munk Ravnborg, der er forperson for den initiativgruppe, der sidste år tog initiativ til at stifte borgerenergifællesskabet Bornholms Havvind.

”Der var en grund til, at man dannede andelsbevægelser og brugsforeningerne tilbage i slutningen af 1800-tallet. Det var for at få ordentlige varer til ordentlige priser. Og samme mulighed har vi nu med den energiforsyning, vi skal have. Det skal være en borgerret at købe andele i Bornholms Havvind. Alle kan være med – også små og mellemstore virksomheder,” siger Helle Munk Ravnborg og forklarer, at det økonomiske afkast ikke er det primære sigte i Borgerenergifællesskabet. Men derimod at skabe fællesskabsfordele.

Selvom det nu ser ud til, at møllerne kommer op at stå, og bornholmerne kan se frem til selv at kunne eje deres grønne strøm, har projektet ikke været uden udfordringer. Da man var ret langt i processen og havde udset en placering ud for Sose på Bornholms sydkyst, blev området pludselig udpeget som et vigtigt fuglebeskyttelsesområde.

”Vi fik et brev fra klimaministeren, hvor der stod, at det ikke udelukkede, at vi kunne stille møllerne op. Men det krævede, at vi kunne dokumentere, at møllerne ikke skadede fuglene. Vi tog kontakt til flere fugleeksperter, som sagde, at det mente de ikke det ville, men at det ville være en kæmpe opgave at bevise det,” siger Helle Munk Ravnborg og uddyber:

”Udfordringen er, at man fra myndighedernes side gennem mange år havde forsømt at lave de undersøgelser, som vi kunne have stået på i dag. Vi havde ikke nogen undersøgelse, vi kunne læne os op ad. Vi talte blandt andet med DN om det. De var imødekommende og lagde vægt på, at vi har brug for den grønne energi. Men ornitologerne var mere bekymrede. Så vi endte med at se os om efter en ny placering. Og den fandt vi ud for Nexø.”

Naturen har lige fra starten været et fokuspunkt for Bornholms Havvind.

”Det vil jo være helt tosset, hvis man forsøger at løse et problem og så skaber et andet. Samtidig har vi ikke været blinde for, at netop manglende hensyn til naturen er noget af det, der kan stå i vejen for den lokale opbakning,” siger Helle Munk Ravnborg.

Ud over den lokale DN-afdeling og ornitologerne har Havvind Bornholm også allieret sig med den lokale miljøforening. Og ret hurtigt fik initiativgruppen forslag om at indtænke dyrkning af tang og muslinger. De tanker arbejder de fortsat med. Og så ser det ud til, at man er nødt til at bruge en bestemt type af fundamenter, som kan fungere som et rev, hvor havlivet kan samle sig, fortæller Helle Munk Ravnborg.

”Der, hvor de kommer til at stå nu, er det ikke muligt at bore de såkaldte monopæle ned, derfor må vi bruge gravitationsfundamenter, som er noget dyrere, men som vi hele tiden har ønsket os, fordi de kan skabe de her revlignende forhold til gavn for livet og biodiversiteten i havet.”

”Hvad nu, hvis vi gik ind som medspiller og arbejdede for at få mest mulig natur?”

Det betaler sig at gå ind i kampen for, at udbygningen af den vedvarende energi bruges til at skabe mere og bedre natur. Det erfarede DN Lemvig, da etableringen af verdens første PtX-anlæg, der skal producere grøn ammoniak, begyndte at udfolde sig i morænelandskabet Ramme Dige.

Verdens første grønne PtX-forsøgsanlæg, hvor strøm fra vindmøller og solcelleanlæg omdannes til brint og senere til grøn ammoniak, som blandt andet kan bruges som brændstof til skibe – det var det projekt, som Skovgaard Energy sammen med Vestas Wind Systems og ingeniørvirksomheden Haldor Topsøe kastede sig ud i ved Ramme Dige sydvest for Lemvig for to år siden.

Vindmøllerne stod der allerede, men projektet krævede solceller, der kunne supplere produktionen af den vedvarende energi, når der ingen vind var.

Den lokale DN-afdeling havde ikke umiddelbart armene oppe over hovedet, da de hørte om planerne.

”Vi syntes ikke, at det bakkede istidslandskab var en fantastisk placering, men i stedet for at skyde projektet ned tænkte vi: Hvad nu, hvis vi gik ind som medspiller og arbejdede for at få mest mulig natur sammen med solcellerne?” siger formand for DN Lemvig, John Clausen.

Landskabet imellem Ramme Dige og byen Rom gemmer på 241 dødishuller, der med tiden er blevet til søer. Det skaber ifølge John Clausen et fantastisk

landskab. Afdelingen har tidligere – uden held – forsøgt at få kommunen til at skabe en grøn korridor gennem landskabet som en del af Det Grønne Danmarkskort. Desuden har det været et ønske at få renset søerne, da mange af dem gennem tiden er kommet til at fungere som små lossepladser.

”Vi kunne rigtig godt tænke os at få dem renset og gjort til levested for blandt andet salamandre,” siger John Clausen.

DN aftalte med Skovgård Energy, at virksomheden skulle betale for oprensningen og naturgenopretningen af de søer, der lå inden for solcelleparken, og dermed skabe nogle modelsøer, som andre kunne lade sig inspirere af. Desuden opfordrede DN til at indtænke biodiversitet og levesteder for insekter på arealerne mellem solpanelrækkerne.

”Vi var rigtig glade for, at de havde valgt at opsætte den type solceller, der kan dreje efter solen. Det betyder, at der er mere afstand mellem rækkerne, og mere sollys kan komme derned, så der kan gro noget,” forklarer John Clausen og fortæller, at de blandt andet har plantet kløver, fordi det kunne få et helt

særligt og rødlistet insekt, der findes i området, til at brede sig. Nemlig kløverhumlen.

DN Lemvig satte også spørgsmålstegn ved, om det var nødvendigt at opsætte det dyreværnshegn, man nærmest per automatik etablerer omkring solcelleanlæg.

”Selvom det er intensivt dyrket jord, så var der dyr, der var vant til at vandre indover, blandt andet rådyr. ’Behøver vi hegnet?’ spurgte vi, og det viste sig, at der faktisk ikke var nogen lovgivning eller anden begrundelse for det.”

Det var et krav fra kommunens side, at man skulle lave et plantebælte omkring solcelleanlægget, så det ikke skæmmer for meget, og DN rådgav om, hvilke planter man skulle vælge for at gavne biodiversitet og insekter.

John Clausen er både glad for og stolt af, at det lykkedes at indtænke genopretningen af naturen. I et nyt samarbejdsprojekt om en solcellepark i kommunens sydlige del er de nu gået skridtet videre og har udarbejdet en baseline for naturen, så de om fem og ti år kan se, om det nyttede. ■

KUNSTEN AT BLIVE

GLEMT

Det var mødet med et rådyr, der startede eventyret. Siden har fotografen MADS HAGEN ligget i skjul i timevis for at komme helt tæt på dyrene.

TEKST ANNE ANTHON ANDERSEN · FOTO SIMON SKIPPER OG MADS HAGEN

MORGENRØDE . Disen strækker sig i lange, lette totter over den rimfrosne strandeng på Lolland. Mads Hagen går langsomt hen over strandengen. Med camouflageudstyr og kamera. Klar til at lægge sig til rette i vandkanten for, som så mange gange før, at glide i et med tang og sand og lokke fuglene så tæt på, at han kan skyde portrættet, der foreviger den intense oplevelse af øjenkontakt mellem dyr og menneske.

Solen er kun lige akkurat kommet til syne som et orange bånd over skoven i det fjerne, og fuglene stemmer i en højlydt flerstemmig morgensang.

”April og maj er klart mine yndlingsmåneder. Der sker så meget. Om vinteren ligger landskabet stille, og så eksploderer det hele pludselig,” siger Mads Hagen.

Dagens mål er at komme hjem med nogle stærke portrætter af et par vadefugle, og området er optimalt. For her findes en stor variation af naturtyper: engsøer, fjord og strand og store vadeflader; eksotiske miljøer, som sikrer livsbetingelser for arter, som er superspecialiserede i deres levevilkår. Her bor f.eks. gravænder, som har fået netop det navn, fordi de bygger rede i kanin- og rævegrave, forklarer Mads Hagen og tilføjer:

”Og så holder klyden til her. Det er den med det seje næb, der ligesom bøjer op på midten. Danmarks smukkeste vadefugl, hvis du spørger mig.”

Den håber han at se i dag.

”Måske kommer jeg også tæt på en rødben og et par af de gravænder, som man kan høre spille i baggrunden. Og storspoven. Den håber jeg også at se,” siger han.

For enden af engstien står et fugletårn. Mads Hagen fortsætter forbi det ad tangen, der strækker sig ud i fjordens lave vand. Hvis man vil have øjenkontakt med en vadefugl, må man helt ud i vandkanten og ned i øjenhøjde; bringe sig selv i fugleperspektiv.

DET ER KUN FIRE ÅR SIDEN , at 25-årige Mads Hagen begyndte at fotografere. Alligevel er han kommet lige så tæt på dyrene som selv de dygtigste naturfotografer, og i 2021 udkom hans første fotobog, ’Mit Lolland-Falster’. Bogen er resultatet af fire års jagt på store naturoplevel-

ser og nærkontakt med hjemstavnen Lolland-Falsters vilde natur. Alt, hvad han ved om at fotografere og komme tæt på dyrene, har han lært sig selv. Alligevel lever Mads Hagen i dag af at portrættere naturen som professionel naturfotograf.

Foto øverst: Klyder i morgenrøde på lollandsk strandeng. Nederst til venstre: Dobbeltbekkasiner med deres karakteristiske lange næb. Nederst til højre: Mads Hagen, den usynlige mand.

Egentlig startede Mads Hagens foto-passion som en drøm om at lave storslåede naturfilm fra eksotiske steder rundtomkring i verden. Men som nyslået student var det projekt urealistisk.

”Jeg havde ikke penge til at rejse rundt i verden for at fotografere. Så jeg besluttede at give det et skud herhjemme,” forklarer han.

Til at begynde med tog han bare et kamera med, når han gik sine daglige ture i skoven, der grænsede op til villakvarteret i Sundby nær Nykøbing Falster, hvor han boede med sine forældre.

I skovbrynet mødte han en dag et rådyr. Det blæste, og Mads Hagen gik op imod vinden. Måske var det derfor, at det lykkedes ham at komme så tæt på, før rådyret bemærkede ham.

”Der var vel 10 meter mellem os, da det løftede hovedet og kiggede mig i øjnene. Så vendte det om og satte i løb ind i skoven. Det var et stille øjeblik og samtidig ekstremt adrenalinfyldt. Det var det vildeste kick, og med det samme vidste jeg, at det ville jeg gøre alt for at opleve igen,” forklarer han.

Siden har Mads Hagen tillært sig metoder, så han kan komme helt tæt på dyrene uden at skræmme dem væk.

Det er også en af de metoder, han vil bruge i dag. Han vil gemme sig, og forhåbentlig så godt, at de vadefugle, der holder til, hvor det lave vand møder stranden på kanten af fjorden, glemmer, at han er der.

I2018 LAVEDE MADS HAGEN en liste over alle de dyr, som han ville kunne finde og fotografere på sin hjemegn. Han satte sig ind i, hvor de levede, samt hvornår og hvordan han ville have størst chance for at komme tæt på dem. Det gav ham den ene store naturoplevelse efter den anden, og han blev hurtigt overrasket over, hvor meget forskellig natur han havde adgang til alene på Lolland-Falster.

”Jeg fandt ud af, at jeg slet ikke skulle så langt væk. F.eks. opdagede jeg dansende lappedykkere i sivskoven ude bag Nykø-

Fiskehejre fanget under afgang af Mads Hagens linse.

bing Havn i Guldborgsund. Det var et helt perfekt sted for mit flydeskjul. Herfra gik der sport i det. Jeg måtte bare finde de bedste motiver og historier.”

Solen er nu stået op over trætoppene og sender en dyb orange glød ind over fjordens blanke vand. Det er vindstille. Men vinden har stået i øst, så vadefuglene går langt ude.

”90 pct. af tiden går med at vente på, at det helt rigtige øjeblik pludselig opstår. Udfordringen ved denne tid på året er, at vi kun har et par timer med det rette lys,” forklarer Mads Hagen. Han trækker sit skjul op af rygsækken; et liggeunderlag og et tanglignende net.

”Lad os håbe på det bedste,” siger han og spænder en lang telelinse på kamerahuset. Selv den er camouflagefarvet, så den kan pege ud under tangnettet uden at vække for meget opsigt.

Mads Hagen kravler ned under nettet og lægger sig fladt på maven. Han går i ét med tangtæppet på stranden og lader ka-

1. AFSLAPPET MODEL

■ Man kan ikke tage gode billeder af dyr, der flygter fra fotografen. Forsøg i stedet at komme tæt på dyrene ved at lade naturen komme til dig. Sid stille og vent. Det kræver lidt tålmodighed – men er det hele værd.

2. ØJENHØJDE

■ Øjenhøjde skaber en fantastisk intimitet i et billede. Hvis du står op og kigger ned på et dyr, der er meget mindre end dig, bliver billedet hurtigt kedeligt og fladt. Hvis du i stedet prøver at lægge dig ned, bliver billedet lynhurtigt meget bedre.

til arterne og området, du fotograferer i, kan hjælpe dig til at forudsige, hvornår du skal være klar på aftrækkeren.

4. DEN GYLDNE TIME

■ Der er forskel på lys. Prøv at fotografere i dagens bedste lys, det er som regel i ’den gyldne time’. Det vil sige fra solopgang, og en time frem samt fra en time før solnedgang, til solen er gået ned.

meralinsen pege ud over vandet.

”Det er ret simpelt, men det er ubetinget mit bedste skjul. Herfra har jeg oplevet, at fugle er kravlet helt op på mig,” siger han.

3. ADFÆRD ■ Et billede bliver meget mere interessant, hvis det har et element af adfærd. Eksempelvis vadefuglen, der leder efter orme i mudderet, eller lappedykkeren, der danser. Et kendskab

■ Naturfoto handler meget mere om, hvordan man bruger lyset, end hvorvidt modellen er sjælden. Man kan sagtens have en helt almindelig model som en blåmejse, men krydrer man den med aftenens bedste lys, bliver billedet noget helt særligt, og så kan alverdens sjældenheder godt pakke sammen.

Over ham svæver et fugletræk. Man kan høre viben inde fra strandengen og se svanerne svæve i par over fjorden et godt stykke væk.

Vadefuglene går stadig alt for langt ude til, at han kan få et skarpt portræt af dem. Han havde håbet på lidt vind og højvande. For fuglene går op imod vinden, og under sådanne forhold ville de være gået ham i møde, forklarer han.

Iført sin magiske usynlighedskappe har Mads Hagen ligefrem oplevet, hvordan fugle er kravlet op på ham.

5. BEHØVER IKKE VÆRE SJÆLDENT

MADS HAGENS FEM TIPS TIL HOBBYFOTOGRAFEN

DANSKE

NATUR KAN MEGET MERE, END MAN GÅR OG TROR.”

FOTOGRAF MADS HAGEN

”Det er lidt et terningekast. Man kan aldrig vide. Men jeg kan ikke bare sidde derhjemme og vente på den perfekte dag. Jeg må bare prøve og se, hvad der sker. Måske er jeg heldig,” bemærker Mads Hagen.

De første 20 minutter sker der typisk ikke så meget, forklarer han:

”Jeg skal lige glemmes. Så vender naturen tilbage til sig selv igen.”

Det er lige så meget denne følelse – kunsten at blive glemt –som det er selve fotografiet, der optager ham.

”Når det lykkes, og dyrene glemmer, at man er der, får man en helt særlig oplevelse af at glide i ét med naturen. Det er som at iføre sig en magisk usynlighedskappe. Man får fri adgang til at møde og betragte dyrene på helt nært hold,” siger han.

MADS HAGEN LIGGER STILLE LÆNGE og venter i sit skjul. Så pludselig blander en salve af klik fra kameraet sig med fuglenes stemmer. Det er ikke umiddelbart til at se, hvad der er i sigte. Men Mads Hagen har løftet camouflagelinsen fra strandbredden og taget sigte skråt ud til venstre. Og lader man blikket følge dens retning, kan man se en lille lavbenet fugl nærme sig. Det må være en rødben og bag den måske en mulig partner. De to fugle pirker i vandoverfladen, og telelinsen fra stranden følger deres bevægelse mod højre. Da de kommer tættere på, kan man se den forreste fugls spejlbillede. Det er, som kysser den sig selv, hver gang næbet rammer vandspejlet.

”Når jeg ligger her under min dyne af tang, er der virkelig langt til hverdagens problemer. Det er ikke ligefrem NemId, jeg ligger og tænker på,” konstaterer Mads Hagen med et smil.

De rødbenede vadefugle tripper lidt, som tager de tilløb på stedet, vel en 20-30 meter ude, før de letter og flyver længere væk.

”Jeg tror ikke, at der sker så meget mere i dag,” siger Mads Hagen efter en times tid i sit skjul, men han når kun lige at færdiggøre sætningen.

”Vent lige lidt ... Der er sørme en gravand,” siger han så og sender endnu en byge af klik af sted fra kameraet under camouflagenettet.

DA GRAVÆNDERNE ER lettet, kravler han ud af sit skjul og pakker sammen. Solen er stået op, og morgenlyset er blevet til dagslys.

”Jeg elsker morgenerne. At opleve, hvordan landskabet vågner og folder sig ud,” siger han på tilbagevejen.

”Jeg vil rigtig gerne vise andre, at de ikke behøver at rejse langt for at få store naturoplevelser. Den danske natur kan meget mere, end man går og tror.”

Mads Hagens næste større fotoprojekt handler om skrøbelighed. For selvom Danmarks natur er mangfoldig, er mange arter desværre truet. En af dem er sommerfuglen rødlig perlemorsommerfugl, som er forsvundet fra de fleste lokaliteter i Danmark og nu kun findes et enkelt sted på Sjælland ved Ringsted og på øerne omkring Lolland-Falster. Sommerfuglen lever i skovlysninger, hvor den lægger sine æg på solbeskinnede violer, og disse skovlysninger er der ikke mange tilbage af. Det er sådanne sammenhænge, som researchen og forberedelserne til fototurene har givet ham forståelse for. Og den viden, der gør det magtpåliggende for ham at dele sine oplevelser, viden og fascination af naturen.

”Alting hænger sammen i naturen. Alt er forbundet,” forklarer han og tilføjer:

”Jeg har et stort ønske om at give andre de samme naturoplevelser, som jeg selv har fået. Og så vil jeg minde om, at naturen ikke nødvendigvis bliver ved med at være, som vi kender den, hvis ikke vi passer på den. Jeg vil vise, hvad vi risikerer at miste. Og det er ikke så lidt.” ■

Den fine svaleklire leder efter føde på strandengen.

”JEG VIL RIGTIG GERNE VISE ANDRE, AT DE IKKE BEHØVER AT REJSE LANGT FOR AT FÅ STORE NATUROPLEVELSER. DEN

Kan jeg klatre i træer, kan jeg også klare skolen

De er flygtet fra lande som Syrien, Somalia og Tyrkiet. I dag står de i en skov i Danmark, hvor de skal klatre i træer og gå på line. For naturen kan gøre unge indvandrere og flygtninge klogere på egne grænser, samarbejde og tillid – egenskaber, de skal bruge for at kunne begå sig i det danske skolesystem og samfund.

Midt mellem brombærkrat, gamle egetræer og nye løvskud sidder en gruppe elever og lærere i rundkreds på sammenklappelige festivalstole. Vi er i Korsør Lystskov. Det er overskyet. Ikke en solstråle slipper gennem den grå dyne af skyer over de nøgne trækroner.

Skovbunden er dækket af brune, fugtige blade, og kulden fra jorden forplanter sig hurtigt op i kroppen. Det er tydeligt, at flere af de unge allerede fryser, inden de er kommet i gang med dagens program.

”Jeg glæder mig til at komme ud og klatre med jer. Vi skal nok passe på jer,” siger Nicholas Rought, der er lærer på skolen og sammen med de unge for første gang.

AF LAURA ELISABETH LIND · FOTO TOMAS BERTELSEN

Skoven og naturen er en let genvej til at sætte ord på følelser og meninger og blive bevidst om egne grænser – en vigtig forudsætning for at kunne begå sig i det danske uddannelsessystem og samfund. Det arbejder en gruppe sent ankomne flygtninge og indvandrere med her i Korsør Lystskov, hvor de klatrer i bøgetræer og balancerer på slackline.

De unge har forskellige religiøse og kulturelle baggrunde. De kommer fra lande som Syrien, Somalia, Tyrkiet og Spanien og går på M-Ung, der er et tilbud for flygtninge og indvandrere på ungdomsskolen UngSlagelse. Her bliver de unge klædt på til at fortsætte på en forberedende grunduddannelse, hvor de kan tage folkeskolens afgangseksamen. Og det med skole kan være svært for dem. Sproget er nyt, og skolekulturen og samfundsnormerne er anderledes end der, hvor de kommer fra. Men i dag har skoven budt dem op til dans. M-Ung er nemlig en del af Bikubenfondens forsknings- og udviklingsprojekt ’Natur til et godt Liv’, der bruger naturen som ramme for undervisning og undersøger, hvordan naturen kan hjælpe de unge med at mestre deres liv.

”Har I lært om de forskellige træsorter,” spørger Nicholas Rought og går i gang med at fortælle, hvorfor bøgetræet med mange grene langs træstammen er bedre at klatre i end det nubrede egetræ med få grene. Han spørger også de unge, hvorfor de tror, de skal lære at klatre i træer i skoletiden.

Spørgsmålet hænger lidt i den disede luft ... Så løftes en hånd forsigtigt i vejret midt i rundkredsen. Det er 17-årige Arda fra Tyrkiet, som har boet i Danmark i halvandet år med sin familie.

”Vi skal lære vores egne grænser at kende. Og vi skal lære os selv at kende,” siger han.

Gruppen deler sig i to. Det ene hold bliver ved stolene og det medbragte grej, hvor lærerne begynder at spænde en blå slackline op mellem to store træstammer. Det andet hold passerer en grøft og går 100 meter dybere ind i skoven, indtil de møder et 20 meter højt bøgetræ. Det er

her, Arda og de andre skal klatre og samtidig blive klogere på alt fra egne grænser til problemløsning, fortæller deres lærer Majken Petersen.

”De er ikke vant til at give udtryk for deres følelser og meninger. Med hjælp fra naturen klæder vi dem på til at blive selvstændige unge mennesker, der kan sige til og fra, navigere i livet og få en uddannelse,” siger Majken, mens Arda gør sig klar til at klatre.

Alle remme på klatreselen er sikret, den røde hjelm er på, og Arda er spændt fast til sin makker, underviseren Nicholas. Han står på jorden ved siden af træet og fungerer som stopklods, så Arda ikke falder ned. Det kræver mod, styrke og tillid at klatre op i højden, hvor Arda aldrig har været før. Med et håndtegn viser han, at han er klar. I starten svinger han lidt i selen, men hurtigt finder han rytmen, og som en lille træløber, der nærmest

Adnan og Mertay kigger beundrende op på Arda, der er den første til at teste sine grænser fra træets top. Det kræver mod og styrke at klatre de 14 meter op.

danser op og ned ad træerne efter føde, når han hurtigt de 14 meter op til endestationen, hvor selen er fastgjort til en gren. Undervejs høster han klapsalver og støttende ord fra kammeraterne på jorden. Og netop det med at støtte hinanden og samarbejde er noget af det, de unge skal lære med naturen som platform.

”Jeg holder lige en pause,” siger Arda oppe fra træet, inden han gren for gren klatrer ned igen og giver selen videre. De næste når et par meter op, inden de kan mærke, at de skal ned igen.

”Det er vigtigt, at de lærer at sætte grænser og vise egenkontrol,” siger Majken og giver Arda og de andre et ’godt gået’-klap på skulderen.

Arda og familien flygtede fra Tyrkiet, fordi det politiske system ikke levnede plads til, at de kunne leve frit.

”Nu arbejder min mor og far her i Danmark. Og jeg kan få en uddannelse. Det betyder meget for dem, at jeg går i skole,” fortæller Arda og fortsætter med at forklare, hvordan han kan bruge naturen, når de kommer tilbage i klasselokalet:

”Når vi øver os på eksamen, kan jeg bruge det. Jeg var lidt bange for at komme højt op i træet. Men det var muligt. Jeg gjorde det. Når jeg skal lære det danske sprog, lave lektier eller til eksamen, kan jeg også tænke, at det måske er for svært. Men så vil jeg tænke på træet. Jeg kan godt – også i skolen,” siger Arda og betragter det høje bøgetræ.

På træstammen kan man ane et hjerte ridset i barken. Ved siden af står der ’P+L’ – en kærlighedserklæring, man sikkert kunne finde på mange træer rundt i skovene. Alligevel kan man ikke lade være med at tænke på, hvordan skoven og naturen i Dan-

mark giver plads til spirende kærlighed, legende børn, cyklister og hundeluftere. En frihed, som flere af de unge måske ikke har oplevet i deres hjemland:

”Nogle af vores elever på skolen har aldrig været i skoven før. De er vant til, at der kan være farlige dyr eller militante grupper i skoven, hvor de kommer fra. Så for nogle kan bare det at være i skoven være en overvindelse,” fortæller Nicholas.

Gennem skoven forplanter den gode stemning sig, og man kan høre grin og opmuntrende råb fra gruppen på den blå slackline. Det er blevet tid til, at holdene bytter, og Arda er en af de første til at hoppe op på den udspændte line.

”Arda, du siger til Mertay, hvad du skal bruge, om det er en hånd eller en gren,” siger Majken til Arda, der beslutter at balancere med en gren som støtte mellem ham og vennen Mertay.

Da han har gået hele vejen over linen og står under trækronen, spørger Majken, om han vil hoppe ned eller prøve at vende rundt og gå tilbage.

”Jeg vender mig,” svarer Arda og prøver at finde balancen på linen.

Selvom Arda og de andre knokler med matematik, dansk og engelsk hjemme i klasseværelset, så er det også alt det uden om fagene på skemaet, der betyder noget for et godt skoleliv, forklarer Majken.

”Der er behov for, at man kender sin egen identitet og kan drage omsorg for sig selv og andre. Og her har vi en naturlig genvej i skoven, hvor vi nemt kan arbejde med alt lige fra selvhævdelse til ansvarsfølelse. De her kompetencer er nødvendige for at begå sig i skolen og samfundet. Så vi lægger vægt på, at eleverne får mestringsoplevelser her i naturen, og har en dialog om det i undervisningen,” forklarer hun og betragter Arda, der er nået halvt tilbage på linen, inden han hopper ned på skovbunden.

Han er blevet mere og mere glad for skoven, efter han er kommet til Danmark. For nylig har han og elever fra skolen været på lejrskole i Svanninge Bakker på Fyn, hvor de tændte bål og lavede bålmad. Og så skulle de lave deres egen livssti ved at finde ting i skoven, der symboliserer betydningsfulde nedslagspunkter i deres liv – fra fødsel til nu. Sammen med deres kammerater gik de ad livsstien og fortalte om deres liv.

”Jeg havde nogle lyse blade på min livssti for at vise, at livet er godt og lyst nu,” siger Arda og bliver suppleret af Majken:

Arda var lidt bange for at komme højt op i træet, men han gjorde det. Den oplevelse kan han bruge, når noget bliver svært i skolen: “Jeg kan godt!”

“MED HJÆLP FRA NATUREN KLÆDER VI DEM PÅ TIL AT BLIVE SELVSTÆNDIGE UNGE MENNESKER, DER KAN SIGE TIL OG FRA, NAVIGERE I LIVET OG FÅ EN UDDANNELSE.”

MAJKEN PETERSEN, LÆRER PÅ UNGDOMSSKOLEN UNGSLAGELSE

”På den måde kan de sætte ord på nogle følelser. En havde nogle friske rønnebær, og for hende betød det fred og et godt liv. Og så var der visne blade længere fremme på stien. For familien havde været nødt til at forlade mormor i hjemlandet.”

Arda kan tydeligt mærke, at skolen i Danmark er meget anderledes end der, hvor han kommer fra.

“Her i Danmark har vi ikke konstant den ene eksamen efter den anden. Det her i skoven styrker venskaberne. Og forholdet til lærerne er supergodt,” siger han og bliver suppleret af 18-årige Adnan, der er flygtet fra krigen i Syrien og nu bor med sin familie i Korsør:

”Det er fantastisk at være sammen her i naturen. At gå på line betyder, at jeg kan holde fokus. Det samme skal jeg, når jeg skal lære i skolen,” siger Adnan og fortsætter:

“Skolen er meget anderledes her i Danmark. I Syrien slår man børn. Det har jeg selv oplevet engang, hvor jeg havde lavet min matematik forkert. Pludselig slog min lærer mig. I Danmark er læreren min ven.”

Og netop båndet mellem lærer og elev er noget af det, der også arbejdes med i skoven. For naturen giver en naturlig ramme for at udvikle tætte relationer, forklarer Majken:

”Den relation er en vigtig grundsten i styrkelsen af deres selvværd, som igen er en forudsætning for faglig indlæring,” siger hun og gnider hænderne mod hinanden for at få varmen.

Kulden har efterhånden også sneget sig godt og grundigt ind på flere af de unge, der forsøger at få varmen i nogle soveposer på festivalstolene. Adnan er på vej over til klatrestationen med en sovepo-

se til en af de andre fra klassen. Men varm kakao og soveposer er snart ikke nok til at holde kulden væk, og dagen i skoven lakker mod enden. Det er blevet tid til at pakke festivalstole, klatreudstyr og slackline sammen igen.

På vej over mod bilerne med klatreudstyr og andet grej i hænderne er Majken og Arda tæt på at snuble over nogle friske muldvarpeskud ved skovvejen.

”Ved du, hvad det er for et dyr, der laver dem?” spørger Majken.

Det ved Arda. De sludrer videre om muldvarpen, mens de går ned mod pladsen igen efter mere grej. Måske kan den lille muldvarp, der laver lange gangsystemer under jorden i sin søgen efter føde, føre til en dialog om flid, ihærdighed og egenkontrol. Eller måske dens evne til at gennemlufte skovjorden til gavn for mange planter og dyr fører til snakke om fællesskab og venskab. En ting er i hvert fald sikker. Der er masser af naturoplevelser fra dagen i skoven. Oplevelser, som nu kan danne grundlag for snakke om identitet, følelser, mod, grænser – og meget mere. ■

Naturen styrker socialt sårbare unge

En møgbille kravler rundt i en kokasse på sommerengen. I efterårets kvasbunker går et pindsvin i hi, og om vinteren daler snefnug ned på den nu nøgne eng. Det er naturfænomener som disse, socialpædagoger, psykologer, lærere eller andre fagpersoner kan bruge i deres arbejde med unge, der lever på kanten af samfundet. For unge, der slås med eksempelvis angst, mobning, kriminalitet eller misbrug, kan flytte sig i en positiv retning, hvis de kommer ud i naturen.

Det er konklusionen i en rapport, som projekt ’Natur til et godt liv – Laboratoriet’ har udført i samarbejde med Center for Ungdomsforskning. Bikubenfonden og Skovskolen på Københavns Universitet har sammen udviklet laboratoriet, der siden 2019 har haft fokus på naturens indflydelse på de unges liv.

Projektleder Caroline-Marie Vandt Madsen fortæller begejstret om deres erfaringer, men siger i samme åndedrag:

”Man kan dog ikke forvente, at naturen i sig selv gør en forskel. Det kræver, at fagfolkene arbejder meget bevidst med at integrere naturen i det sociale arbejde.”

Andre undersøgelser har vist, at naturen kan fungere som et helende rum, hvor kroppen kan stresse af og finde ro. Men der mangler viden og dokumentation for, hvornår naturen kan gøre en forskel, og hvad der præcis skal til, for at det sker. Det er man imidlertid ved at udvikle i laboratoriet:

”Arbejder man bevidst med en naturintegreret indsats, kan naturen gøre det nemmere for de unge at forholde sig til angst, misbrug eller andre problematikker,” siger Caroline-Marie Vandt Madsen og giver et eksempel:

”Hvis en ung pige og hendes pædagog går i skoven og ser en bille, kan de samle den op, holde den i hånden og mærke, hvordan den kæmper for at slippe fri. Det kan lede til en snak om det, den unge kæmper med. Måske har hun udfordringer med at komme i skole på grund af angst og problemer med sine sociale relationer. Her kan naturen være en genvej til at tale om de problemer, der ellers kan være svære at tale om.”

Iperioden 2019-2021 har omkring 400 unge deltaget i projektet, og mindst 35 fagpersoner og deres ledere har været på kursus.

”De fagprofessionelle tager metoderne med hjem og bruger dem i arbejdet med de unge. De arbejder blandt andet med, hvordan de unges oplevelser af mestring, vigtige erkendelser og samtaler, der sker i naturen, kan føre til nye muligheder i den unges liv,” siger Caroline-Marie Vandt Madsen.

Undersøgelsen, der blandt andet bygger på interview og observationer, peger på, at de unge i varierende grad finder ro, lærer nyt og overskrider egne grænser i naturen. Men samtidig står det også klart, at hvis ikke naturen er tænkt tilstrækkeligt ind, vil de unge ikke nødvendigvis opleve naturmødet som meningsfuldt.

Derfor er der i rapporten udpeget seks principper for, hvordan naturintegreret socialt arbejde kan lykkes. Det handler om alt lige fra at bringe viden om naturen i spil til at holde sig for øje, at naturmøderne ikke bliver reduceret til en ’feelgood-aktivitet’.

”Vi fortsætter med at udvikle det naturintegrerede sociale arbejde. For vi skal blive endnu bedre til at knække koden for, hvordan naturen kan styrke de unge.” ■

AF LAURA ELISABETH LIND · FOTO TOMAS BERTELSEN

Unge på kanten af samfundet kan have stor gavn af naturen. Men det sker ikke af sig selv.

HAR naturen EN SÆRLIG PLADS I DIT HJERTE?

Når vi skriver testamente, får vi selv indflydelse på, hvordan vores arv skal fordeles, og dermed også mulighed for at videreføre vores værdier, give noget tilbage og lade vores stemme blive hørt langt ud i fremtiden. Desuden kan der være fordele i det for vores øvrige arvinger.

Det er nemt

Det er hverken svært eller dyrt at videreføre vores værdier i et grønt testa-

mente, hvori naturen i Danmark også betænkes. Man får hjælp til at finde en uafhængig lokal advokat, der kan rådgive i forhold til ens ønsker og derefter skrive testamentet, så det bliver 100% juridisk korrekt. Og samtidig får man 5.000 kr. i tilskud til advokatregningen.

Mere information

Vil du vide mere om, hvordan du kan betænke Danmarks Naturfredningsforenings arbejde i dit testamente, så

Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø. Tlf.: 39 17 40 00

klik ind på dn.dk/testamentegave, ind send kuponen herunder, portoen er betalt, eller kontakt Danmarks Naturfredningsforenings testamenterådgiver.

Al kontakt behandles fortroligt.

Lone Norup Testamenterådgiver

Tlf.: 3119 3262

Mail: lone@dn.dk

Ja tak, send information om, hvordan jeg opretter et testamente, indskriver naturen og får et tilskud på 5.000 kroner samt en liste med forslag til tre lokale advokater.

Jeg ønsker at: Modtage et brev  Modtage en mail 

Navn:

Adresse:

Postnummer/by:

E-mail: Evt. tlf.:

Deltag i

Hele Danmarks

Affaldsindsamling

Fra den 20. – 26. marts

Affald er et stort problem i Danmark. Faktisk er vi danskere blandt dem, som laver mest affald per indbygger i EU. Og en del af affaldet ender desværre i vores natur.

Vær med til at gøre en forskel for vores miljø, natur og klima.

Du finder en af de mange affaldsindsamlinger på affaldsindsamlingen.dk/find-indsamling

Vi glæder os til at byde dig velkommen.

Jeg kæmper også for et Danmark fri for affald.

Vil du være med i kampen?

Anders Morgenthaler, ambassadør for Affaldsindsamlingen og co-founder af New Loop

Find en affaldsindsamling

affaldsindsamlingen.dk

Under Danmarks Naturfredningsforening

SMAG PÅ FORÅRET

Martsviol, skovmærke og saft fra et birketræ – foråret byder på et væld af velsmagende skud og spirer. Gør turen i skoven endnu sjovere ved at smage på foråret. Men sæt kun tænderne i de planter, du er sikker på, er spiselige.

➝ DET BEHØVER

IKKE VÆRE SVÆRT – til gengæld er det sjovt at gå på opdagelse i naturens spisekammer. Her får du en guide til nogle af de spiselige planter, du kan finde fra begyndelsen af foråret. Nogle er velkendte, andre kræver måske lidt mere introduktion. Medbring en bog og en god håndfuld respekt, når du går på jagt. For ikke alt, der gror i naturen, kan spises. Tag desuden kun det, du skal bruge, da planterne også kan være levesteder for insekter eller mad til andre dyr.

FÅ HJÆLP TIL SANKETUREN

’Vild mad’ – app, der hjælper dig med at genkende arter og guider dig i køkkenet.  -

’Den lille vilde’ af Thomas Laursen og

Jannick Børlum. Køb i medlemsshoppen.

Birkesaft

➝ Saften fra birketræet smager sødt og kan bruges til mange forskellige ting. Tap saften fra træet, og brug den, som den er. Smag gerne på saften med det samme. Den har en let sødme og er yderst forfriskende.

Birkesaft kan også fungere som smagsforstærker i sorbet-is eller bagværk, som hårkur, hvor du blander birkesaften med vand i forholdet 1:10 og skyller håret i blandingen – eller som naturmedicin.

I folkemedicinen har birkesaft været brugt mod alt fra vinterforkølelse, over blæresten, nyregrus og skørbug til indvoldsorm, gigt og vand i kroppen. Det siges også, at birkesaften kan virke blodrensende, afførende samt sved- og urindrivende. Det er der dog ingen videnskabelig evidens for, men godt smager det.

Sådan tapper du birkesaft

➝ Find et sundt birketræ med en stor trækrone. Du kan tappe birkesaft fra midt i marts og frem til, at bladene begynder at springe ud. Stammen skal være mindst 15 centimeter i diameter –spørg først ejeren om lov.

➝ Klip en fingertyk gren over.  Stik grenen på træet ind i en flaske, og bind flasken fast til grenen med en snor rundt om flaskens krave.  Saften vil nu selv løbe ned i flasken.

procent er fruktose, glukose, frugtsyre, aminosyrer, C-vitamin og mineralerne kalium, kalcium, fosfor, magnesium, mangan, zink, natrium og jern.  - - - - - - - - - - - -

➝ Over et par dage vil I på denne måde kunne tappe et par liter birkesaft. Herefter lukker grenen selv såret.

➝ Saften fra birketræet indeholder 99 pct. vand. Den resterende

BIRKESIRUP:

Hvis du får tappet rigeligt med birkesaft, kan du lave den lækreste sirup.

➝ 5 l birkesaft koges ind ved svag varme. Når saften er kogt ind til sirup, vil der være cirka 50 ml færdig birkesirup.

Få mere inspiration i guiden på næste side – lige til at tage ud og hænge op.

Den tappede birkesaft skal opbevares i køleskabet. Her kan den holde sig i fem dage.

Martsviol

➝ Martsviol er en lille grøn plante med hjerteformede blade og blåviolette blomster. Den vokser i fugtig, næringsrig jord i græsplæner eller løvskove. Martsviolen har lagt navn til farven violet, den kan bruges i det søde køkken og som pynt på desserten eller i salaten. Den har en sart parfumeret sødme med en let syrlighed. Der findes andre violer – alle kan spises, men det er martsviolen, der har den søde smag. Finder du den, så pluk og smag den med det samme.

MARTSVIOL-EDDIKE

➝ Har du held med at finde mange martsvioler, kan du komme dem på en lille flaske og overhælde dem med en god hvidvinseddike. Lad det trække en måneds tid, før du bruger af eddiken til vinaigrette m.m.

Skvalderkål

➝ Alle os med have kender skvalderkål. Men i stedet for at bekæmpe planten med næb og kløer kan man forsøge at spise sig igennem – særligt de første skud er lækre i salaten. Skvalderkål har en let bitterhed og en god saft, den har klare noter af gulerod, bredbladet persille eller selleri. Planten vokser overalt i Danmark, men man mener ikke, at den er hjemmehørende. I stedet siges det, at munke indførte skvalderkålen som et middel mod gigt. Så tak for det!

PESTO AF SKVALDERKÅL

TIP

Du kan også lave pesto af brændenælder. Bladene overhældes først med kogende vand, så de ikke længere brænder.

➝ Blend skvalderkål, pinjekerner, parmesan, citronsaft, olivenolie og salt og peber. Det kan være en god idé at tilføje lidt persille for at mildne skvalderkålens bitterhed. Persille fortynder smagen og gør pestoen virkelig lækker.

FEM SUPERSANKERE

instagram.com/nordic_forestfoods

Nordic forest food af 27-årige Helena Kirk.

Vandkarse

➝ Vandkarse vokser typisk i vandløb eller bække, og den kan findes over hele landet. Den har ligesom andre slags karse en meget kraftig, stærk smag i stil med sennep eller peberrod, krydret med en smule sødme. Den kan plukkes fra november til juni. Den kan spises rå eller drysses over retter, hvor du ellers ville bruge karse eller løg. Den kan variere meget i smag, så smag dig frem, inden du plukker løs.

Skovmærke

➝ Skovmærke vokser i muldrige løvskove. I skovmærke findes et stof, der hedder kumarin, og som dufter frisk og aromatisk som nyslået hø (det findes også i kanel). Duften forstærkes ved tørring. Planten er gennem tiden blevet brugt til et hav af ting: kryddersnaps, majvin, i juice, som luftfrisker, skyllemiddel, middel mod møl og meget mere.

I dag bruges den flittigt i det søde køkken på forskellige Michelin-restauranter. Den har en sødlig mandelsmag med toner af vanilje, der passer perfekt i det søde køkken. Pluk kun topskuddene, hvis du vil servere den frisk. Den er også rigtig god tørret i te. Du kan også lave en krans eller binde en buket, og lade den tørre. Det dufter helt vidunderligt. Smag den også gerne direkte i naturen.

KRYDDERSNAPS OG

MAJVIN MED SKOVMÆRKE

➝ Læg 10 kviste i vodka eller snaps i et døgn, så bliver den helt lysegrøn og smager herligt.

Du kan også lægge 10 kviste et par timer i æblejuice eller i en sød hvidvin. Det kaldes majvin og er en ældgammel tradition, der stammer fra Tyskland og Frankrig.

SKOVMÆRKESIRUP

➝ 2 dl sukker og 4 dl vand koges op med et stort bundt skovmærke og saften af en citron. Lad den trække på køl et par dage, herefter sier du kvistene fra.

Den smager skønt i desserter eller i te i stedet for sukker. Den kan også bruges til tilsmagning af vinaigrette og er særligt velegnet over salater til retter med lyst kød.

Snildedk af kogebogsforfatter Stephanie Alemanno. instagram.com/snildedk

Louise Knygbergs smukke billeder og tips til naturens vilde mad. instagram.com/louiseknygberg

Wildfooding af forfatter og kok Thomas Laursen. instagram.com/wildfooding

Vildenatur af svampeeksperten Metteline. instagram.com/vildenatur

Vesterbrogade 138 1620 København V naturbutikken.dk

DOF BIRDLIFE LAPWING & STARLING

En model som DOF BirdLife Starling (Stæren) eller

GODE BEGYNDERKIKKERTER!

DOF BirdLife Lapwing (Viben) er en kikkert til begynderen eller førstegangskøberen, til gåturen i skoven eller til at studere fuglene i haven – eller til dig, som blot ønsker en ordentlig kikkert, du kan få glæde af i mange år uden at skulle investere flere tusinde kroner. Dog kan du være helt sikker på at få en god og brugervenlig kikkert, velegnet til brillebærere, og med optiske egenskaber man sjældent ser for denne prisklasse.

LAPWING 10X42 SPECIFIKATIONER

Forstørrelse: 10x

Synsfelt ved 1000m: 114m

Nærfokus: 1,2m

Vægt: 755g

Pris kr. 1.999,-

Medlemspris kr. 1.899,-

DOF BIRDLIFE RAVEN & OSPREY

DOF BirdLife Raven (Ravnen) og DOF BirdLife Osprey (Fiskeørnen) er blandt vores mest solgte kikkerter i Naturbutikken. Fælles for begge er deres sublime skarphed og det enorme synsfelt, der sikrer dig den ultimative oplevelse. Du forkæles med imponerende lysstyrke, som er noget af det, kunderne ofte påpeger, når de prøver kikkerten i butikken. Dette er takket være ED-glas, som også bidrager til den gode skarphed og farvegengivelse. En kikkert for dig der ønsker det ypperste uden at skulle gå fra hus og hjem.

KIKKERTER TIL DEN GARVEDE!

STARLING 8X42 SPECIFIKATIONER

Forstørrelse: 8x

Synsfelt ved 1000m: 129m

Nærfokus: 1,2m

Vægt: 755g

Pris kr. 1.899,-

Medlemspris kr. 1.804,-

RAVEN 8X42 SPECIFIKATIONER

Forstørrelse: 8x

Synsfelt ved 1000m: 140m

Nærfokus: 1,5m

Vægt: 715g

Pris kr. 3.899,-

Medlemspris kr. 3.704,-

ALBATROS 10X42 SPECIFIKATIONER

Forstørrelse: 10x

Synsfelt ved 1000m: 114m

Nærfokus: 1,5m

Vægt: 802g

Pris kr. 7.999,-

Medlemspris kr. 7.599,-

OSPREY 10X42 SPECIFIKATIONER

Forstørrelse: 10x

Synsfelt ved 1000m: 112m

Nærfokus: 1,5m

Vægt: 692g

Pris kr. 3.999,-

Medlemspris kr. 3.799,-

Dansk Ornitologisk Forening er medlem af BirdLife International – verdens største naturbeskyttelses-organisation med 13 mio. medlemmer og aktivister fordelt i 120 lande. BirdLifes medlemmer passer tilsammen 10.000 naturområder verden over.

DOF BIRDLIFE CONDOR & ALBATROS

DOF BirdLife Condor (Kondoren) og DOF BirdLife Albatros (Albatrossen) er to nye modeller, der har blæst os bagover. Billedet er så rent og skarpt, at man nærmest glemmer, at man kigger gennem glas. Det optiske system UFV giver et fladt billede uden forvrængninger i kanterne. Multicoatede ED-glas sikrer en flot farvegengivelse og et ekstra stort billede. Ergonomien er i top og sikrer en god balance af vægtfordelingen. En kikkert til dig der sætter pris på det ”ekstra”, der gør oplevelsen ekstra fantastisk.

KIKKERTER TIL DEN KOMPROMISLØSE!

CONDOR 8X42 SPECIFIKATIONER

Forstørrelse: 8x

Synsfelt ved 1000m: 136m

Nærfokus: 1,5m

Vægt: 834g

Pris kr. 7.499,-

Medlemspris kr. 7.124,-

Levede med dinosaurerne

➝ De første myrer kan spores tilbage til kridttiden, hvor dinosaurerne stadig herskede. Ældste tegn på myrer er fundet i cirka 100 millioner år gammelt rav. Moderne myrefamilier opstod dog først i den sene kridttid for 80-70 millioner år siden.

Myren

TEKST JONAS MELDAL

Biens fætter

➝ Myrer tilhører insektfamilien Hymenoptera og er tæt beslægtet med bier og hvepse.

Myrer vejer mere end fugle og pattedyr

➝ Mens en enkelt myre vejer 1-15 mg, tordner myrernes samlede vægt op i mere end 12 millioner tons. Dermed vejer klodens myrer mere end alle vilde fugle og pattedyr tilsammen.

Sublim styrke

➝ Arbejdermyrer løfter genstande, der vejer meget mere end dem selv. I ekstreme tilfælde kan de bære mere end 1.000 gange deres egen kropsvægt.

Gamle dronninger

➝ Myredronninger er blandt de længst levende insekter. De lever i gennemsnit 10-15 år, og sorte havemyredronninger kan blive helt op til 30 år.

FANTASTISKE SKABNINGER

UNSPLASH, SHUTTERSTOCK, FREEPIK, PIXABAY

Fra dybet til toppen

➝ De fleste myrekolonier findes under jorden, men nogle arter bygger kolonier i afdøde træer eller højt oppe i trækronerne.

MYREFLITTIG

Det vrimler med myrer

➝ Omkring 14.000 myrearter er blevet identificeret, men det vurderes, at der findes 22.000 arter. Ifølge estimater kribler mindst 20 billiarder myrer rundt på kloden. Især i tropiske områder vrimler det med myrer.

Kæmpe kolonier

➝ Verdens største myrekoloni strækker sig over 6.000 kilometer – fra det nordlige Italien, ned gennem Sydfrankrig og videre til den spanske atlanterhavskyst.

Myrer har kæmpet sig til succes. Takket være superstyrke og avancerede samfund har myrerne erobret verden. Nu har forskere fundet ud af, hvordan de små insekter blev så stærke.

FUGLENE KVIDRER , planterne blomstrer, og solen skinner – foråret er kommet. Men midt i forårsparadiset opdager du en strøm af myrer, der kribler hen over terrassen. Ved et nærmere kig bemærker du, at de fleste slæber rundt på alverdens genstande, der ofte er større end myrerne selv.

Mange myrearter kan løfte ting, der er 50 gange tungere end dem selv, mens nogle kan løfte mere end 1.000 gange deres egen kropsvægt. Det svarer til, at en person på 75 kg løfter 75 tons.

Økosystemets helte

➝ Myrer forbedrer jordkvaliteten, øger biodiversiteten og er en vigtig brik i fødekæden.

Den nærmest overnaturlige styrke, kombineret med avancerede sociale samfundsstrukturer, er hovedårsagen til, at myrer er blandt dyrerigets største succeshistorier.

Men hvordan er myrer blevet så stærke?

Det har forskere kigget nærmere på. Og vi skal helt tilbage til den tid, hvor myrens fjerne forfædre smed vingerne, for at finde en forklaring. Afskeden med vingemuskler gav nemlig plads til andre muskler, som gjorde myrerne til de bomstærke og utrættelige kryb, vi kender i dag, og det har givet dem kræfter til at løfte, slæbe og grave sig til succes.

MYRER STAMMER FRA et hvepselignende insekt og tilhører insektfamilien Hymenoptera, der blandt andet også tæller bier og hvepse. Fælles for Hymenoptera-insekter er, at de alle har vinger – med en enkelt undtagelse: arbejdermyrer.

Mens dronningemyren har bevaret sine vinger, har forskere længe undret sig over, hvorfor arbejdermyrerne skilte sig af med vingerne. Evnen til at flyve giver dyr store fordele – de kan f.eks. dække større arealer og har adgang til flere fødekilder. Men flyvning er dyrt. Baskende vinger forbruger nemlig uhyre meget energi og kræver store muskler.

Men hvis det kan betale sig for bier og hvepse at flyve, hvorfor så ikke også myrer?

Hidtil har den bedste forklaring været, at vingetabet var en nødvendig tilpasning til livet i underjordiske kolonier med snævre gange. Men det har blot været spekulation.

Nu synes forskerne at have fundet frem til en bedre teori. I en undersøgelse fra 2020, foretaget af forskere fra Frankrig, Japan og Tyskland, blev vingede dronningemyrer og vingeløse arbejdermyrer scannet med avanceret røntgenteknologi for at sammenligne deres muskulatur.

Analyserne afslørede, at arbejdermyrernes vingetab ikke blot var et kompromis – nødvendigt for at boltre sig under jorden – men en afgørende nøgle til myrernes store succes.

Scanningerne gav forskerne detaljerede 3D-billeder af musklerne i insekternes overkrop, kaldet thorax. Ved at sammenligne muskulaturen i thorax kunne forskerne se, at musklerne i arbejdermyrer er blevet totalt omstruktureret siden dengang, de bar vinger.

I dronninger udgør vingemusklen en stor del af thorax, mens den i arbejdermyrer er reduceret til en mindre, men mere kompakt muskel. Og i stedet for at bevæge vinger fungerer den i arbejdermyrer som støtte til de muskler, der styrer bevægelser i ben, hoved og mave. Musklens indsnævring har skabt mere plads til andre muskelgrupper. F.eks. er nakkemusklen, som støtter og stabiliserer hovedet, når myrer løfter og bærer på genstande med deres kæber, forstørret i arbejdermyrer. Vingetabet gav også plads til at forlænge muskler, som sørger for, at benene kan hæve kroppen over jorden, når myrerne løfter tunge ting.

Ændringerne i arbejdermyrernes

muskulatur har med andre ord banet vej for den sublime styrke, der har gjort myrer i stand til at indtage en lang række økosystemer og samtlige kontinenter undtagen Antarktis.

MYRERNES HISTORIE begyndte midt i kridttiden for 120-100 millioner år siden. Men først i den sene kridttid, da blomsterbærende planter for alvor blev udbredt og tilføjede helt nye fødekilder til økosystemerne, begyndte myrernes dominans.

I dag kender vi omkring 14.000 myrearter, men forskere vurderer, at der i virkeligheden er op mod 22.000 arter. Myrer trives især i troperne, og alverdens frodige regnskove kan snildt gemme på endnu ukendte arter.

Mindst 20 billiarder myrer kravler rundt på kloden, og deres samlede vægt overgår den samlede vægt af vilde fugle og pattedyr. Forskere anslår, at myrer udgør 15-20 pct. af den samlede biomasse

Myren er mytisk. I visse dele af Afrika ses den som gudernes sendebud, og biddet påstås at være helbredende.

”UOPSLIDELIGT GRAVER DE UNDERJORDISKE GANGE OG KAMRE FOR AT UDVIDE IMPERIET.”

SÅDAN UNDGÅR DU MYREINVASIONER

■ Myrer tiltrækkes af mad, især søde sager. At lade mad stå fremme længe er som at invitere til en myreinvasion. Forebyg invasioner ved at pakke maden væk, og tag opvasken med det samme.

af dyr på land. Vældet af myrer kommer sig af myredronningers eminente frugtbarhed. Rekordindehaveren er en afrikansk myredronning, som lægger 3-4 millioner æg hver 25. dag.

DET ER IKKE KUN MYREN , der drager nytte af, at den har udskiftet vinger med råstyrke. For ud over at slæbe føde hjem til kolonien bruger myrer deres styrke til at bygge og vedligeholde myretuen. Uopslideligt graver de underjordiske gange og kamre for at udvide imperiet og skabe mere plads til æg, larver, pupper og fødedepoter. Kolonierne kan blive enorme – verdens største befinder sig i Sydeuropa og strækker sig over 6.000 km fra Norditalien til den spanske atlanterhavskyst.

Myrernes evindelige udgravninger flytter rundt på massive mængder jord, og de karakteristiske bunker, vi ser på skovbunden eller mellem fliserne, er synli-

ge resultater af de underjordiske aktiviteter. De arbejdsomme myrer slæber samlet set mere jord op fra undergrunden end andre gravere, som f.eks. termitter og orme, tilsammen.

Et studie fra 2015 viser, at myrearten Pogonomyrmex badius fra Florida i USA flytter 64 tons jord per hektar op til topjorden over en periode på hundrede år. Og det er kun én art.

-

■ Sørg for at holde hjemmet rent. Men benyt hellere støvsugeren flittigt, og hold lidt igen med gulvvask, da myrer godt kan lide fugt.

systemets biodiversitet – og ikke kun plantediversiteten. Ifølge en undersøgelse fra University of Exeter øger myrer diversiteten og densiteten af andre dyr i økosystemet.

En del af forklaringen er, at myrer er en essentiel del af fødekæder og en vigtig næringskilde for adskillige fuglearter, krybdyr, padder, edderkopper, insekter og enkelte pattedyr, som f.eks. bjørne og myreslugere.

-

Myrer transporterer mineralrig jord fra undergrunden, og udgravningerne gør, at vand og ilt kan trænge dybere ned i jorden. Resultatet er sundere jord og bedre levesteder for mange arter. Derudover slæber myrerne også mad og plantematerialer ned i kolonien, hvilket tilfører næring til jorden. Og myrer gavner ikke kun plantelivet ved at forbedre jordkvaliteten, men også ved at sprede frø og spise skadedyrsinsekter.

■ Myrer trænger typisk ind i hjemmet via små revner og sprækker. Reducer risikoen for, at myrer trænger ind i huset, ved at reparere huller, revner og sprækker i fundamentet.

Myrer kan også blive en stor hjælp i vores bestræbelser på at udforske rummet og fremmede planeter. Forskere er i fuld gang med at nærstudere dyrets anatomi og mekanik med henblik på at bygge robuste robotter. Insektet besidder nemlig den perfekte kombination af stor styrke og lille størrelse. Denne kombination er ideel til rumrejser, hvor det gælder om at have mindst mulig vægt med ombord, men samtidig nok styrke til at lave udgravninger og tage prøver med hjem fra andre planeter.

Myrer er altså en slags økologiske ingeniører, der flittigt rekonstruerer deres omgivelser og forvandler jorden til det bedre. Det har positiv indflydelse på øko-

Så selvom vældet af myrer på terrassen eller i køkkenskabet kan være en kilde til stor frustration, er det værd at huske på, at myrer er evolutionært overlegne væsner, der på mange måder har klaret sig bedre end de fleste dyr. Og myrernes styrke kan nu også hjælpe os med at udforske rummet. ■

Myrens anatomi inspirerer forskere til rum-robotter.

Myren bruger sine følehorn som lugteorgan.

1. LAD IKKE MADVARER STÅ FREMME -

2. HOLD HJEMMET RENT

3. VEDLIGEHOLD HUSET

Tøjkrise

AF MAJA PLESNER · FOTO THOMAS NIELSEN

At modebranchen forurener og er en kæmpe klimasynder, ved de fleste efterhånden. Men vi skal jo have tøj på kroppen, så hvad gør vi?

Det har en tech-startup på ydre Nørrebro i København måske et svar på.

Mikrofabrikken RODINIA GENERATION er nemlig godt i gang med at bevise, at man kan producere tøj i stor skala uden samtidig at ødelægge kloden.

Ien stille gade i Nørrebros gamle industrikvarter ligger en lav fabriksbygning i røde mursten. Umiddelbart gør den ikke meget væsen af sig, men det, der foregår inde bag murene, er faktisk ret banebrydende. Fabrikken huser virksomheden Rodinia Generation, og 34-årige stifter og CEO, Trine Young, har planer om at revolutionere tøjbranchen. Det, hun og de 11 ansatte er i færd med, har allerede vakt stor opmærksomhed, for Rodinia har udviklet en helt ny måde at producere tøj på, der nærmest står i diametral modsætning til den måde, branchen har fremstillet tøj på i årtier. Og som i bedste fald kan være med til at gøre tekstilbranchen bæredygtig.

For det første foregår produktionen tæt på forbrugeren, så man undgår lange klimabelastende transporter. For det andet vil fabrikken på sigt kunne producere helt ned til et enkelt stykke tøj på bestilling. Forestil dig, at du prøver en prototype på en jakke i en forretning og bagefter bestiller jakken – endda i dine mål – hos Rodinia, som producerer den og sender den direkte hjem til dig et døgn senere. Overproduktion, som er et af branchens største problemer, er dermed fortid. Men det mest revolutionerende er måske, at Rodinia ikke bruger en eneste dråbe vand i produktionen.

Rodinia producerede sin første kollektion i 2021 for det lille danske herretøjsbrand ISNURH, og siden er det blevet til samarbejde med flere små brands. De er tiltrukket af Rodinias måde at producere tøj på, som kun har kunnet lade sig

gøre, fordi virksomheden har satset stort på teknologi.

”Vi er en hybrid virksomhed. Det vil sige, at fabrikken består af de her maskiner,” siger Trine Young og viser ind i selve fabrikken, et stort, højloftet lokale med lys og luft, før hun fortsætter:

”Men så er der også hele ’hjernen’, der skal toptunes til at fortælle maskinerne, hvad de skal gøre. Vores team består derfor af 90 pct. ingeniører – både softwareingeniører, produktionsingeniører og robot-automationsingeniører. De to ting er hovedingredienserne i en mikrofabrik og årsagen til, at vi kan konkurrere med den traditionelle måde at producere tøj på.”

Midt i rummet står maskinerne – mest iøjnefaldende er farveprinteren, der til forveksling ligner en almindelig printer i overstørrelse. Langs en af væggene ligger store, hvide stofruller på hylder, og rundtomkring på tøjstativer hænger kollektionsprøver af kjoler, jakker og små sparkedragter i mange forskellige farver og mønstre.

Trine Young fortæller, at fabrikkens fire maskiner, selvom de måske ikke ser ud af så meget, har en kæmpekapacitet.

”Vi er faktisk i stand til at køre over en million stykker tøj ud om året,” siger hun. Samtidig erkender hun dog, at det – i hvert fald indtil videre – er dyrere at producere tøj på en mikrofabrik, men som hun siger:

”Vi har regnet ud, at prisen på en skjorte produceret med vores teknologi vil være cirka

22 pct. højere end en tilsvarende skjorte fra en traditionel fabrik. Men det er et svært regnestykke at lave, som heller ikke giver så meget mening. For man burde i virkeligheden også betale for eksempelvis alt det vand, der er brugt på en skjorte produceret i f.eks. Kina. Vi har derfor regnet på, hvad det ville koste, hvis man medregnede alle de ressourcer, der bruges, men som af en eller anden årsag ikke er inkluderet i tøjets pris i dag – både vand,

Trine Young følte en kæmpe frustration over tekstilbranchens måde at producere på og sagde derfor sit job op. Nu vil hun revolutionere branchen på sin egen fabrik.

transport osv., og så bliver vores skjorte faktisk 14 pct. billigere. Så holistisk set er det billigere at producere bæredygtigt.”

Efter sin uddannelse til beklædningsdesigner, først på Danmarks Designskole og så på London College of Fashion, arbejdede Trine Young for forskellige brands. Men i 2017 sagde hun sit faste job op, fordi hun følte en kæmpe frustration over den måde, tekstilbranchen fungerede på: ”Det var en måde, som jeg ikke synes, vi kan være bekendt i det 21. århundrede, og der herskede en form for berøringsangst, hvis ordene ’bæredygtig produktion’ sneg sig ind i samtalen. Det var frustrerende. Jeg savnede også transparens i produktionen. Det gør jeg stadig. Der er utrolig mange komponenter i et produkt som tøj, og de stammer fra hele ver-

den. Det betyder, at vi ikke længere har kontrol over, hvad det er, vi propper i vores produkter. Der har f.eks. været mange undersøgelser, der har afsløret kemikalier i tøj – også til spædbørn.”

Og så er der det med arbejdsforholdene. Trine Young efterlyser en ordentlighed over for mange af de mennesker, der er med til at producere tøjet langt væk fra Danmark.

”Bare fordi det ikke er en kollega, der sidder ved siden af dig, er det jo ikke lige meget, om vedkommende får en ordentlig løn og kan betale for mad og husleje. Tøj er globalt set en imponerende god forretning i trillion-dollar-skalaen, men der er intet imponerende i, at størstedelen af de mennesker, der arbejder i produktionsleddet, bliver voldsomt underbetalt.”

Egentlig havde Trine Young aldrig tænkt, at hun skulle være iværksætter. I et halvt års tid forsøgte hun at finde en arbejdsgiver, der ligesom hende, havde visioner om at ændre på tingene og skabe en mere transparent og etisk ansvarlig branche. Men måske var hun forud for sin tid? Det lykkedes i hvert fald ikke.

”Derfor besluttede jeg at prøve at starte helt forfra. Jeg skrev bogstavelig talt på et blankt stykke papir: ’Hvordan skulle tøjproduktion foregå i dag, hvis det stod til mig?’ Svaret er så det, vi er i gang med i Rodinia.”

Men lad os for en kort stund se nærmere på, hvad det er, der gjorde Trine Young frustreret, og hvorfor hun ønsker at ændre tekstilbranchen – eller i hvert fald den del, der også kaldes fast fashion, og som har skabt et giftigt system af overproduktion og overforbrug, som har ødelæggende konsekvenser for mennesker, miljø, natur og klima.

Fast fashion dækker over masseproduceret tøj, ofte i ringe kvalitet, som ligner de dyre mærker og konstant udskiftes. Hvor de fleste modehuse engang producerede to årlige kollektioner, sprøjter branchen i dag nyt tøj ud på markedet flere gange om måneden.

På 20 år er produktionen af tøj fordoblet, samtidig med at tøjet er blevet billigere og billigere. Der fremstilles hvert år omkring 62 millioner tons tøj i verden svarende til cirka 80 milliarder stykker tøj. Og vi danskere er med på moden. I gennemsnit køber vi cirka 16 kg tekstil om året – det er to tredjedele mere end verdensgennemsnittet.

Tekstilbranchen betragtes som en af de mest forurenende i verden. Problemerne er utallige: Farvning af tøjet kræver enorme mængder vand og kemikalier, som mange steder hældes direkte ud i naturen. Bomuldsproduktionen er skyld i, at der fældes store arealer skov for at gøre plads til marker, og kvælstof fra gødskning af markerne siver ud i søer og

1. 2.

Der produceres årligt omkring 62 millioner tons tøj i verden.

vandløb og skaber iltsvind – mange steder så alvorligt, at det udsletter alt dyreog planteliv. Hertil kommer, at to tredjedele af det færdigproducerede tøj bliver kasseret, længe inden det er slidt op –meget endda, uden det nogensinde har været brugt. Store dele af produktionen bliver smidt ud inden et år. Resten bliver doneret til fattige lande, hvor op mod halvdelen ender på enorme lossepladser også kaldet tøjkirkegårde. Og så er der selvfølgelig klimapåvirkningen: Tekstilbranchen udleder på verdensplan 1,2 mia. tons CO2 årligt. Det er 10 pct. af verdens samlede udledning og mere end fly og skibe tilsammen. Gør vi ikke noget drastisk, forventer FN endda, at tallet vil stige med 60 pct. frem mod 2030.

”Det allerværste er faktisk, at tekstilindustrien i høj grad bidrager til biodiversitetskrisen – altså at arter uddør i et tempo, vi slet ikke har forstå-

1. Maskinerne har en kæmpekapacitet, men det helt særlige er, at de på sigt kan producere helt ned til ét enkelt stykke tøj ad gangen. Her ses den gigantiske farveprinter.

2. Tekstilerne bliver skåret til på Rodinia og syet sammen på en systue i Ikast. På den måde undgås lange klimaskadelige transporter.

3. Farverne er bionedbrydelige og vandbaserede og så superallergivenlige, at de kan bruges i tøj til spædbørn.

4. Der er ingen overskudsfarve i tekstilerne, som kan skylles ud i vaskemaskinen derhjemme. Farven sidder bare fast, og det er helt unikt, forklarer Trine Young.

et omfanget af endnu. Det er et af de helt store problemer, og vi taler ikke rigtig om det. I princippet er det meget vigtigere end CO2-udledningen.”

Ordene kommer fra Esben Licht. Han er grundlægger af tænketanken Tekstilrevolutionen, som indsamler og formid-

ler viden og forskning, der kan bistå tekstilindustrien med at blive bæredygtig. Og så er han medforfatter til bogen ’Vores tøj – verdens ressourcer’, der afdækker problemerne i tekstilindustrien og kommer med forslag til løsninger. Han mener, at det kun kan gå for langsomt med at vende udviklingen.

”Det er virkelig skræmmende, at man kan berige sig på de naturressourcer, som jo tilhører os alle sammen, og ovenikøbet være med til at smadre planeten samtidig. Selvom det er legalt, er det moralsk helt forkasteligt,” siger han.

Der bruges cirka 10.000 liter vand til at lave et par jeans og 3.000 liter til at lave en T-shirt.

3.

4.

Det er han ikke alene om at mene. De seneste års øgede fokus har fået både lovgivere, dele af industrien og stadig flere forbrugere til at vågne op. Et stigende antal tøjbutikker på nettet er begyndt at skilte med varernes klimaaftryk, og hvor og hvordan de er fremstillet. Genbrugsbutikkerne melder om øget salg, og i marts 2022 kom EU-Kommissionen med et forslag til en ambitiøs tekstilstrategi, som blandt andet sigter på, at alle produkter på det europæiske marked skal være holdbare, kunne repareres og være genanvendelige. Målet er også, at tøjet skal være fri for skadelig kemi og produceret med respekt for mennesker og miljø, ligesom producenterne skal tage ansvar for deres affald.

Der går formentlig et par år, før strategien bliver udmøntet i praksis, og ingen ved, hvor ambitiøs den i sidste ende bliver. I mellemtiden håber Esben Licht, at vi alle sammen vænner os til at købe meget mindre tøj.

”Tekstiler er blevet et produkt, man køber som hobby. Hvis vi alle nøjedes med at købe den mængde tøj, vi rent faktisk har brug for, og købte tøj, der kan holde og repareres, ville mange problemer være løst.”

En anden måde at komme problemerne til livs er at genanvende flere tekstiler, mener nogle. En del husholdninger skal derfor i dag sortere deres tekstilaffald. Og Miljøministeriet har indgået en aftale med danske tekstilvirksomheder om, at alt deres tøj og tekstil skal bestå af mindst 40 pct. genanvendt materiale inden 2030.

Men det er ikke en udvikling, der får Mette Hoffgaard Ranfelt til at bryde ud i jubel. Hun er miljøpolitisk chefrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening og arbejder med cirkulær økonomi, der kort fortalt sigter mod at minimere affald ved at holde alle ressourcer i et konstant kredsløb.

Hun mener ikke, at genanvendelse er den rigtige vej at gå, når det gælder tekstiler. Blandt andet fordi tekstiler i dag ofte består af blandingsfibre, altså flere forskellige fibre, som det kræver mange ressourcer at skille ad. Samtidig er mange fi-

bre af så ringe kvalitet, at de ikke egner sig til at blive genanvendt. Mette Hoffgaard Ranfelt er derfor helt enig med Esben Licht i, at vi skal forbruge langt mindre, hvilket blandt andet kræver øget fokus på design.

”Vi skal fokusere på, hvordan man designer tekstiler, så de kan holde længe og nemt repareres. Og vi skal stille krav til kvaliteten af de tekstiler, der bliver pro-

Tag del i tekstilrevolutionen

■ Har du virkelig brug for nyt tøj? Overvej dit tøjkøb, har du brug for tøj, eller handler det om trøst, kedsomhed el.lign.? Læg en plan, så du undgår impulskøb.

■ Få hjælp til at sammensætte en garderobe. Det kan du f.eks. få i en fysisk butik eller ved hjælp af appen Cladwell. Så er du mere målrettet, når du beslutter at anskaffe nyt.

■ Overvej genbrug. Genbrugsbutikker og loppemarkeder bugner af tøj, som ofte ikke er brugt ret meget.

■ Vælg lokalt produceret tøj. Transporten af tøj fra produktionslandet til butikken kan have en stor miljø- og klimapåvirkning.

■ Vælg tøj fra virksomheder, der tager ansvar. Certificeringer i tekstilbranchen kan være svære at gennemskue, men hvis du går efter Svanemærket, GOTS- og fair trade-certificeringer, går du ikke helt galt i byen.

■ Reparer tøjet – eller få det repareret, når det går i stykker. Slid tøjet op. Er det ikke slidt op, når du vil af med det, så giv det videre.

■ Pas på dit tøj. Vask efter anvisningen, brug miljørigtigt vaskemiddel, og luft det i stedet for at vaske, når du kan. Undgå tørretumbler. Så beskytter du tøjet mod slid.

Man ændrer ikke verden overnight, men man kan træffe valg, der skubber i den rigtige retning.

duceret. Eksempelvis kan man stille krav til virksomhederne om, at de skal oplyse en cost per use-pris og dokumentere det via kontrolleret data. Altså hvad koster den her T-shirt per brug? Er den helt forvasket efter to-tre vaske og en tur i tørretumbleren, eller er den produceret til rent faktisk at holde længe?”

Og så har hun en anden pointe, for måske skal vi vænne os til – også når det gælder tøj – at vi ikke behøver eje alting selv.

”I stedet skal vi dele og bytte, f.eks. gennem sådan noget som Det Kollektive Klædeskab eller Another Closet, hvor du bytter tøj, når du vil. Du ejer det ikke, du lejer eller låner det. I takt med at vi får mere regulering af tekstilbranchen, vil de her forretningsmodeller vinde indpas, tror jeg.”

Else Skjold er lektor og ph.d. på Det Kongelige Akademi og leder af et nyt forskningscenter for bæredygtig beklædning og tekstil. Hun oplever, at mange af de nye små beklædnings- og tekstilvirksomheder faktisk er meget bevidste om problemerne i branchen.

”Rodinia er et rigtig godt eksempel. De kan se, at vi i dag har en masse produkter, der simpelthen har for lav brugsværdi, og de tror på, at man kan lave kvalitet og få en egentlig cirkulær økonomi i branchen, der kræver, at man har meget mere kontrol med sine produkter. Det har bran-

chen ikke i dag, fordi man har skilt alle de kompetencer ad, som det er nødvendigt at samle, hvis man skal lave et godt produkt – f.eks. design, tilskæring, syning osv. Det betyder f.eks., at designerne sidder og designer til fantasikroppe i computermodeller, og så får du nogle produkter, der simpelthen ikke passer til almindelige kroppe,” siger Else Skjold, der oplyser, at der mangler rigtig meget forskning i branchen.

”Vi ved en masse om, hvad der giver et godt tekstilmateriale. Men vi er i et stort tågeland omkring, hvad der rent faktisk sker, når produktet kommer i brug eller bliver til det, vi kalder affald,” siger hun og peger på, at der derfor heller ikke er forskningsmæssigt belæg for at sige, at tekstil er bæredygtigt produceret, selvom nogle producenter hævder det.

”Det har vi simpelthen ikke data nok til at sige. Vi har en masse indikationer, men det vil tage op til 15 år at opbygge de data.”

Else Skjold har dog store forventninger til EU’s tekstilstrategi, som hun oplever, har fået branchen til at vågne op, og hun mener i det hele taget, at lovgivning er vejen frem, for som hun siger, har vi nu talt om det i 15-20 år, og det hjælper ingenting.

”Men vi skal også ’træne vores kræsenhed’. Vi skal stille højere krav til, at tø-

jet sidder pænt, at det er lavet ordentligt. Vi skal dyrke vores personlige smag og stil og lære at opbygge en god og funktionel garderobe. Og vi skal lære, hvordan vi reparerer tøjet, eller hvor vi kan betale for at få det repareret. Vi har faktisk alle sammen ret til at få noget ordentligt tøj, vi godt kan lide!” lyder opsangen fra Else Skjold.

Tilbage på Nørrebro demonstrerer Trine Young, hvordan tøjprinteren virker. En stor rulle hvid økobomuld er spændt ud over nogle store valser i printeren, og 16 printhoveder kører hen over stoffet og efterlader i løbet af få sekunder en farveprøve, der umiskendeligt minder om dem, man laver på en almindelig papirprinter. Farverne er klare og helt dækkende. Ved siden af står maskinen, der

Tonsvis af tøj ender på de såkaldte tøjkirkegårde i blandt andet Chiles ørken. Meget af tøjet er lavet af polyester, som det kan tage naturen op mod 200 år at nedbryde. Imens ligger tøjet i ørkenen og fylder og stinker. Chile, 26. september, 2021.

I Danmark bliver der hvert år smidt op mod 700 tons tøj ud, som stadig har prismærke på.

skærer stoffet ud i mønsterdele til tøj. Trine Young forklarer, at maskinerne kan producere et hvilket som helst mønster med et hvilket som helst print og i præcis det antal, man ønsker, afhængigt af hvad de bliver programmeret til.

”På en konventionel fabrik i f.eks. Asien skal du producere mindst 1.0002.000 stykker tøj. Det betyder, at mindre brands, som ikke har så mange kunder eller bare gerne vil lave unikke ting, skal lave mindst 1.000 af hver. Det er jo fuldstændig idiotisk.”

Trine Young erkender, at der er tale om en supertanker, der skal vendes, og at det kommer til at tage tid.

Særligt når det gælder produktionen af bomuld og andre tekstiler, er der lang vej igen. Ikke mindst fordi det ofte foregår i lande, hvor lovgivning og reguleringer er utilstrækkelige eller ikke altid overholdes.

”Jeg håber, at nogen snart går i gang med at dyrke bomuld i vertikale farme –altså hvor man dyrker i etager, og hvor vand og energi kan genbruges,” siger hun. I det hele taget mener hun, at mere innovation er vejen frem.

Indtil da gør Rodinia, hvad de kan for at vælge certificerede underleverandører, der er bevidste om problemerne og arbejder på bæredygtige løsninger. Fabrikken bruger kun økologisk bomuld og bæredygtigt producerede fibre, f.eks. tencel, som er miljøvenligt fremstillede cellulosefibre fra eukalyptustræer. Tøjet bliver syet under ordentlige forhold på en systue i Ikast, og farverne indeholder ingen skadelig kemi. De er vandbaserede og bionedbrydelige.

”Man kan ikke ændre verden overnight, men man kan tage nogle valg hen ad vejen, som er med til at skubbe udviklingen i den rigtige retning,” siger Trine Young.

Rodinia Generation har for nylig indgået et lånesamarbejde med Danmarks Grønne Investeringsfond, som skal gøre det muligt for virksomheden at skrue op for produktionen.

”Vi fortsætter med at automatisere processerne, indtil vi er i mål, før vi for alvor ruller konceptet ud globalt. Lige nu producerer vi for udvalgte fashionbrands herhjemme, men vi forventer på sigt at arbejde sammen med nogle af de større

internationale brands,” siger Trine Young, der gerne vil være med til at bevise, at man kan producere tøj på bestilling i stor skala og tjene penge på bæredygtigt tøj.

”Det er jo et fuldstændigt brud med den forretningsmodel, vi som branche i dag kæmper med, men jeg tror, det er nødvendigt, fordi vi går en fremtid i møde, hvor vi på godt og ondt bliver mødt af stigende priser og regulerende lovgivning,” siger hun og tilføjer:

”Alting har en tid, og lige nu føler jeg, at tiden er til, at vi laver tingene ordentligt og selvfølgelig ikke laver noget, vi ikke har brug for. Men alt skal starte et sted, og der er meget at rydde op i og forandre. Vi viser gerne vejen.” ■

For mere inspiration

■ ’Vores tøj – verdens ressourcer’ af Esben Licht og Markus Hatting.

■ ’Klæd dig bedre – en guide til mindre tøjspild og mere garderobeglæde’ af Else Skjold og Johanne Stenstrup.

■ ’Garderobemanifestet’ af Tina Werborg.

TÆTTERE PÅ DRØMMEN

Beklædning & udstyr skabt til at holde. Designet til friluftsliv.

Besøg os i København, Field’s, Lyngby, Roskilde, Næstved, Odense, Kolding, Aarhus, Randers og Aalborg eller på friluftsland.dk

Havet er ikke en skraldespand

Jeg holder så ufattelig meget af de vidunderlige danske sandstrande. Synet af det uendelige blå hav giver mig en følelse af bekymringsløs frihed. Jeg er ret overbevist om, at jeg deler den kærlighed med de fleste danskere.

Derfor er chokket og fortvivlelsen også stor, når det kommer frem, at skumsprøjtet, tangen og fiskene kan være giftige. Når konsekvenserne af alt for mange års skødesløs forurening bliver til en gul breaking-bjælke i fjernsynet. Pludselig er havet ikke længere vores helle og legeplads for vores børn.

I disse uger oplever vi konsekvenserne af, at vi har brugt Vesterhavet, Skagerrak, Kattegat, Bælthavet og Østersøen som skraldespand for alt det, vi ikke har villet håndtere på landjorden. Konsekvenserne rammer os nu, og de rammer hårdt: omfattende og ødelæggende iltsvind, vigende fiskebestande, ødelagte ålegræsenge og senest også evighedskemikalier i vandet.

Det er et uhørt politisk svigt, der har bragt os hertil. Danmark har i årtier skullet leve op til internationale regler om at nedbringe forureningen af vores dyrebare vand. I havet, fjorde, åer og bække og ikke mindst i vores grundvand. Der er investeret milliarder i handleplaner for et renere vandmiljø, men de er slået fejl. Sprøjtegifte måles i utilladelige mængder i vores vandboringer, evighedskemikalierne PFAS findes overalt, og giftigt oliespildevand fra Norge lægger en hel fjord øde –endda med myndighedernes godkendelse.

Gunnar Nielsen er en af de sidste bundgarnsfiskere i Korsør. Fiskene er stort set væk, og de få, der er at fange, er udmagrede året rundt, fortæller fiskeren. Han peger direkte mod Agersø Sund som forklaring. Her har en dansk virksomhed siden 1997 behandlet millioner af liter forurenet, kemikalieholdigt spildevand fra den norske olieindustri og udledt resterne i Agersø Sund ved Storebælt. Tungmetaller som kvik-

sølv og nikkel, barium og tjærestoffer fosser ud i fjorden med spildevandet. 80 pct. af myndighedernes stikprøver gennem årene indeholder PFOS, der er en del af de giftige PFAS-kemikalier. Skaderne på havnaturen kan være mere omfattende, end vi lige nu aner.

Forureningen af Agersø Sund og det omliggende hav er et eksempel, der understreger den generelle pointe. Vi er simpelthen gået for vidt. Vi har behandlet naturen for skødesløst. Taget den for givet. Situationen er nu, at vi ikke kan garantere vores efterkommere samme tryghed ved det livgivende vand, som vi selv fik af vores forfædre.

Det er en bunden opgave at få ryddet op, og vi må insistere på, at havet og vandet på land skal beskyttes. Det kan virke som en uoverskuelig opgave, men vi forfølger disse tre nedslagspunkter:

I regeringsgrundlaget står der, at Danmark skal have en naturlov. Det er afgørende, at loven sikrer, at mindst 30 pct. af arealet på land og i havet bliver udlagt som reelt beskyttet natur.

I regeringsgrundlaget står også, at regeringen vil fremlægge en såkaldt økosystembaseret havplan. Det betyder, at alle de aktiviteter, der tillades, skal holde sig inden for havets bæreevne. Det er en helt ny tilgang, der vender forvaltningen af naturen på hovedet. Det er på høje tid og altafgørende, at fortolkningen bliver ambitiøs, og at havplanen reelt bliver en genopretningsplan for havet.

Sidst, men ikke mindst, så lovede statsministeren i valgkampen, at drikkevandet skal beskyttes med 200.000 hektar grundvandsparker, hvor der indføres et totalforbud mod brug af pesticider. Realisering af det valgløfte er altafgørende for at sikre det danske guld –vores rene drikkevand.

Der er masser at kæmpe for –og jeg kan love, at vi allerede er i fuld gang.

”DET ER EN BUNDEN OPGAVE AT FÅ RYDDET OP, OG VI MÅ INSISTERE PÅ, AT HAVET OG VANDET PÅ LAND SKAL BESKYTTES.”

Fremtidens drikkevand er i fare

Vores drikkevand er under pres, og der er reel risiko for, at vi i fremtiden ikke længere har nok rent vand. Derfor bør politikerne forbyde forureningen og redde fremtidens drikkevand, mener Danmarks Naturfredningsforening.

Drikkevandsboringer med fund af pesticider

Drikkevand er vores vigtigste fødevare. Det rene, danske vand er en unik ressource. Vi pumper vandet op fra undergrunden, ilter det og drikker det – uden at tilsætte klor, som man gør i andre lande.

Men vores drikkevand er under stort pres. Sidste år blev der fundet rester af pesticider og anden gift i mere end halvdelen af de aktive drikkevandsboringer. Det viser en gennemgang af data fra GEUS, som Danmarks Naturfredningsforening (DN) har lavet. GEUS er den uafhængige forskningsinstitution, der holder øje med kvaliteten af vores drikkevand.

I hver ottende boring blev der fundet pesticidrester over den tilladte grænseværdi. Det betyder, at flere vandværker bliver nødt til at fortynde det vand, der indeholder for mange giftrester, med rent vand, så det kommer under grænseværdierne.

”Mange vandværker står med ryggen mod muren, og sammen med branchen kontaktede vi sidste år statsministeren og miljøministeren for at slå alarm,” siger Maria Reumert Gjerding, præsident for DN, og skynder sig at tilføje:

”Vandværkerne er dygtige og gør, hvad de kan for at levere rent vand, så du kan trygt drikke vandet fra hanen i dag. Det er fremtidens drikkevand, der er i fare.”

findes i grundvandet. Det skyldes, at Miljøstyrelsen godkender pesticider, hvis resterne er under grænseværdien, når de ender i grundvandet. Det betyder, at alt grundvand, der dannes under områder, hvor disse pesticider bliver brugt, med tiden vil komme til at indeholde stadig flere pesticidrester.

Red det rene drikkevand!

Problemet er langt større, end vi troede. For sidste år blev der fundet rester af pesticider og anden gift i dobbelt så mange drikkevandsboringer som i 2016. Den voldsomme stigning skyldes, at drikkevandet i dag bliver undersøgt for flere stoffer end tidligere. Giftresterne har altså været der hele tiden, men nu kender vi bedre problemets omfang.

➝ Politikerne skal beskytte fremtidens drikkevand.

De skal forbyde brug af pesticider og anden gift dér, hvor drikkevandet hentes op.

Samtidig skal der laves grundvandsparker på de sårbare områder, hvor drikkevandet dannes. I grundvandsparkerne kan der være økologisk landbrug, vedvarende energi eller naturområder.

➝ Vil du være med til at lægge pres på politikerne? Skriv under på:

www.redvandet.dk

Vandværkerne kan ikke bare lave nye boringer, når de mangler rent vand. For problemet stikker dybere. Otte ud af ti prøver af vores grundvand – som bliver til fremtidens drikkevand –indeholdt rester af pesticider og anden gift. Det viser DN’s gennemgang af data fra 2022.

Grundvandsovervågningen viser, at når der anvendes pesticider, vil de og deres nedbrydningsprodukter senere

Så sent som i januar viste en rapport fra GEUS og Aarhus Universitet, at rester fra et godkendt og meget brugt pesticid endte i grundvandet og i vandværkernes indvindingsvand i koncentrationer langt over grænseværdien. Cyazofamid er blevet brugt til at bekæmpe svampe på kartofler og løg siden 2004. Men nu viser rapporten, at der i områder med kartoffelproduktion bliver fundet DMS og DMSA i grundvandet.

Når et pesticid trænger gennem jorden, bliver det nedbrudt til flere forskellige stoffer, og svampegiften cyazofamid bliver blandt andet til DMS og DMSA, der mistænkes for at være kræftfremkaldende.

”Eksemplet viser med al tydelighed, at vores drikkevand ikke bliver beskyttet godt nok. I knap 20 år har det danske godkendelsessystem konkluderet, at cyazofamid var sikkert at bruge. Det viser sig nu at være forkert,” siger Maria Reumert Gjerding og fortsætter:

”Den eneste sikre måde at redde fremtidens drikkevand er at forbyde brug af pesticider og anden gift dér, hvor grundvandet dannes, og dér, hvor drikkevandet hentes op. Derfor har DN sammen med branchen foreslået, at der oprettes sprøjtefri grundvandsparker, som kan sikre rent vand til vores børn og børnebørn.” ■

2022: 12,2 % af alle prøverne var over grænseværdien

2016: 2,9 % af alle prøverne var over grænseværdien.

meget mere natur

Mere end 50.000 danskere skrev under på, at Danmark har brug for en naturlov – og naturloven blev skrevet ind i regeringsgrundlaget. Nu skal der handling bag ordene, så vi kan vende den triste udvikling for Danmarks natur. For det nytter at give naturen mere plads.

DANMARKS NATUR er presset som aldrig før. Det bliver slået fast gang på gang. Seneste syvtommersøm var Biodiversitetsrådets rapport i november 2022. Her konkluderede Folketingets uafhængige råd af eksperter, at kun 2,3 pct. af det danske areal reelt kan kaldes beskyttet natur. Det er milevidt fra de 30 pct. beskyttet natur, der ifølge både EU, FN og stort set alle natureksperter skal til for at stoppe biodiversitetskrisen.

”Naturen er altså ikke bare i knæ. Den ligger fladt ned. Og der skal derfor også meget til at hjælpe den op igen. Vi skal sætte ind alle steder: både nationalt, ude

i kommunerne og hjemme i vores egne haver.”

Det siger Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening (DN), og derfor arbejder DN for at skabe mere plads til naturen på alle de måder, foreningen kan. Heldigvis er mange danskere allerede i gang med at gøre en forskel.

I projektet ’Slip haven fri’ har over 20.000 danskere gjort deres haver vildere, så de kan virke som små åndehuller for insekter og fugle i en natur, der savner sammenhæng, og lokalt er DN’s frivillige i tæt dialog med kommuner, virksomheder, kirker og andre aktører for at finde

mere plads til den vilde natur.

I efteråret kørte foreningen kampagne for en dansk naturlov. Her skrev mere end 50.000 danskere under, og mange delte deres ønsker og drømme for den danske natur i avisannoncer og videoer på sociale medier.

Naturloven blev en del af regeringsgrundlaget, og det glæder Maria Reumert Gjerding.

”Det er fantastisk, at naturen har fået en plads i regeringsgrundlaget, men der er stadig lang vej fra 2,3 til 30 pct. beskyttet natur. Vi ser frem til, at løfterne bliver til virkelighed. For naturen, de truede arter og vores alle sammens skyld.”

Kun 2,3 pct. af det danske areal er reelt beskyttet natur. Det har Biodiversitetsrådet slået fast.

AF MICHAEL OHMSEN

Tænk hvis ...

Tine Storm Høgsbro, 65 år, Næstved

”Natur betyder meget for mig, og jeg nyder den dagligt. Årstidernes skiften med hver sin skønhed. Den første vibe i det tidlige forår, farvestrålende sommerfugle og edderkoppen, der spinder det smukkeste spind. Blomster, buske og træer med alle deres betagende farver – og ikke mindst vores smukke kyster.

Som menneskehed kommer vi af naturen, og ødelægger vi vores natur, ødelægger vi også vores grundfundament. Vi skal og må passe godt på denne uvurderlige skat, og det kræver en indsats her og nu fra vores politikere – det skylder vi vores efterkommere. Vi har brug for en lovgivning, der sætter vores natur i højere kurs, og den kan ikke vente.”

”Jeg bekymrer mig meget over, at andre generationer vil vokse op uden alt det, vi får lov til at se hver dag. For naturen betyder meget for mig.

Jeg har et minde fra fjerde klasse. Det er ikke stort, men jeg husker det tydeligt. Jeg stod i skolegården tæt på vores lille skovområde. Jeg havde min sommerjakke med roser på. Da jeg kigger ned, ser jeg en sommerfugl sidde på min arm. Den var ikke bange, og den sad der, helt indtil vi skulle ind.

Jeg ville ønske, flere politikere – ikke kun i Danmark, men rundtomkring i verden – ville have mere fokus på vores natur. Vi kan ikke vente 10 år på en planteplan. Folk skal begynde at tænke mere over, hvad de gør – og det skal være hurtigt. Olieforbrug, brande, plastik, vi har brug for meget mindre af det. Det skader havet, naturen, og det kommer til at skade os, hvis vi ikke tænker os om.”

Dan Pedersen, 66 år, Risskov

”Firben var ’the shit’, da jeg var dreng. Første dag på spejderlejren eller feriekolonien lød det altid: ”Hvem finder hurtigst første firben?” Da jeg under morgenbruseren forleden spurgte mig selv: ”Hvornår så jeg egentlig sidst et firben?”, skrev overskriften sådan set sig selv.

For vores børns fremtid håber jeg, at vi snarest tager os sammen og vinder klimakampen – og at alle til fulde forstår, at vores liv og velfærd beror på en natur ’i god form’.

Vi har brug for modige politikere, for det haster med den lovede klimaindsats … Ellers risikerer vores børn at skulle leve under skiftende tørke, oversvømmelser samt kamp om ressourcer med millioner af mennesker på flugt på en planet med stadig færre planter, insekter, fugle og fisk. Vi kan stadig nå det, og det bliver billigere, jo før vi starter.

Det gavner ikke kun at bekymre sig. Alle kan yde eller give, hvad de hver især er i stand til … Jeg tænker, at mange bekymrede børn og unge også ville få det bedre, hvis de kunne forestille sig en fremtid i ’sus og dus’. Start med oplevelser i naturen, for hvis ikke den siger dig noget, hvorfor skal vi så værne om naturen og planeten?”

SKAL OG MÅ PASSE GODT

DENNE UVURDERLIGE SKAT, OG DET

EN INDSATS HER OG NU.”

Andersen, 13 år, Tune

Fra dyrket land til den

vildeste natur

Over 100 hektar landbrugsjord på Knudshoved Odde er på få år blevet omlagt til natur. Fugle, frøer og blomster er tilbage – og projektet sikrede sidste år Vordingborg Kommune prisen som Danmarks Vildeste Kommune. Frivillige fra DN har kæmpet for naturen i området i årtier og er meget begejstrede for resultatet.

VANDHULLER, overdrev, skov med gamle træer og kystskrænter. Klyder, viber og præstekraver flokkes forår og sommer på blomstrende enge, hvor ponyer og kvæg græsser året rundt,

og i vandhullerne kvækker klokkefrøerne om kap med strandtudser og løgfrøer.

”Der var ekstremt mange blomster i sommer. Der var engelskgræs, hvid okseøje, vild gulerod, slangehoved, rundbælg – en farvepragt uden lige, der varierede smukt hen over året,” fortæller Carsten Horup, der er landskabsforvalter og projektleder i Vordingborg Kommune.

Men sådan har det ikke altid været. Ja, det er faktisk ganske nyt, at naturen har fået så frit spil her på Knudshoved Odde. Området er ejet af Rosenfeldt Gods og består i grove træk af tre dele:

Den yderste vestlige tange, der i mange år har været et fredet naturområde. En smal stenvold, kaldet Draget, der forbinder tangen med fastlandet. Det tredje

AF JULIE SØGAARD · FOTO CARSTEN HORUP

område på 110 hektar, der i årevis er blevet dyrket som konventionelt landbrug.

Men 2019 blev landbrugsjorden omlagt til natur i et stort projekt, der har fået navnet LIFE Clima-Bombina, med støttemidler fra EU’s LIFE-pulje og Miljøstyrelsen i ryggen.

For Knudshoved Odde er ikke bare et attraktivt naturområde, det er også levested for næsten alle arter af Danmarks

truede padder, heriblandt klokkefrø, løgfrø, løvfrø og grønbroget tudse.

Men frøernes levesteder på den vestlige tange er truet. Ved højvande bliver Draget nemlig ofte oversvømmet, og området omdannes reelt til en ø, hvilket betyder, at padderne lever meget isoleret. Og ved vinterstorme og højvande bliver klokkefrøernes vandhuller oversvømmet med saltvand, så med tiden vil der derfor blive færre ferske vandhuller, som padderne kan yngle i.

Men det skal LIFE Clima-Bombina rette op på ved at lave klimasikre vandhuller for klokkefrøen og nogle af de andre arter, der lever på højbundsjorden øst for Draget.

”Visionen er at spejle naturen fra den vestlige del over på den østlige del,” siger Carsten Horup.

PROJEKTET GIK I GANG i 2019 og slutter i 2023.

”Hele området er blevet omfattet af en tinglysning, der sikrer, at arealerne for evigt er disponeret til natur,” siger Carsten Horup.

På arealet går der nu året rundt gallowaykvæg og exmoorponyer.

”Vi vil genskabe det, vi kalder ‘Det Gamle Land’. Det vil sige, som landskabet så ud før år 1800, hvor middelalderlandskabet rummede vandhuller, overdrev og store, spredte egetræer. Danmark er blevet ekstensivt græsset uafbrudt gennem 6.000 år, indtil kongen solgte sine arealer. Ved overgangen til 1800-tallet ændrede man det hele til agerbrug og mørke skove. Og så forsvandt næsten hele vores biodiversitet,” siger Peer Ravn.

LIFE ClimaBombina på Knudshoved Odde

Området er på 280 hektar og findes vest for Knudsskov, cirka 10 kilometer nordvest for Vordingborg.

Partnere: Vordingborg Kommune, Miljøstyrelsen Sjælland, RavnNature og Stiftung Naturschutz Schleswig-Holstein. Projektet sker i tæt samarbejde med Rosenfeldt Gods, der ejer arealet.

Knudshoved Odde er det vigtigste sted for padder og krybdyr i Danmark med 15 ud af de 17 arter, vi har i landet.

Bombina er klokkefrøens latinske

Han er direktør i konsulentvirksomheden Ravn-Nature og partner i projektet, hvor han sammen med Carsten Horup er daglig projektansvarlig.

”Vi fandt et kort fra 1796, og der kunne vi se alle de vandhuller og vådområder, som vi nu har genetableret. Næsten alle kom helt af sig selv i det øjeblik, vi lukkede to store pumpestationer,” siger Peer Ravn.

For siden 1800-tallet er der gjort en masse for at gøre arealet dyrkbart – herunder dræning. Man har desuden fjernet sten fra markerne og fyldt lavningerne op for at kunne dyrke landbrug.

”Vi skal have de naturlige processer i landskabet tilbage. Her er vandet en af de vigtigste. Stenene hører til på de gamle overdrev, og jorden skal fjernes fra lavningerne, så der igen opstår

navn.

Klokkefrøen har en af sine få danske bestande på Knudshoved Odde.

“VI VIL GENSKABE DET, VI KALDER ‘DET GAMLE LAND’. DET VIL SIGE, SOM LANDSKABET SÅ UD FØR ÅR 1800.”

et bakkelandskab,” siger Carsten Horup.

”Her i Møllemarken er der dukket omkring seks øer op,” siger han og peger ud over et af de genskabte vandområder.

OG DET VANDOMRÅDE har den truede fugleart klyden virkelig taget til sig.

”Da vi skulle angive mål for de arter, vi ønskede at beskytte med projektet, var vi ret optimistiske. Vi skrev, at vi forventende 35 ynglepar af klyden, der er en meget sjælden ynglefugl,” siger Carsten Horup.

Da vådområdet var etableret i marts 2022, landede de første par få uger efter.

”Og det tiltrak flere og flere. Det er simpelthen blevet årets succes. Vi er nået op på 39 ynglepar. Det er helt vanvittigt. De indtog øerne, var her hele sæsonen og fik lige knap 80 unger på vingerne,” siger Carsten Horup begejstret.

Efter æggene var klækket, spredte fuglene sig fra øerne og ud i landskabet, så man kunne observere klyderne fra en afstand af blot 25 meter, hvilket ifølge Carsten Horup er meget usædvanligt.

”Vi har også haft ynglende rødben, præstekrave, viber, svømmeænder og hele paletten af engfugle,” siger Carsten Horup.

Oppe på bakkerne har man sat turbo på den botaniske diversitet, da der ville gå meget lang tid, før plantelivet af sig selv blev interessant.

”Vi har høstet frø fra lokale naturarealer, så vi var sikre på kun at udså lokale, hjemmehørende arter. Derudover har vi håndsamlet omkring 40 arter, som er særligt karakteristiske for overdrev. I alt har vi i samarbejde med Rosenfeldt sået 50-60 forskellige arter ud,” forklarer Carsten Horup.

Og det resulterede i et blomsterflor uden lige allerede sidste sommer. De blomstrende overdrev vil gavne markfirben og være værtsplanter og føde for en masse insekter.

”LIFE Clima-Bombina-projektet viser, hvordan store naturprojekter kan bidrage til at vende naturkrisen. Det er vi meget glade og stolte over at bidrage til i samarbejde med Rosenfeldt,” siger Carsten Horup.

MEN ØNSKET OM

AT forbedre forholdene for især klokkefrøer på Knudshoved Odde er bestemt ikke nyt.

”I 1980’erne kunne vi se, at klokkefrøen begyndte at få det dårligere, og det var helt indlysende, at der skulle ske noget for at redde bestanden,” fortæller Flemming Kruse, der sidder i bestyrelsen for DN Vordingborg og også var med dengang.

I 1952 fik Rosenfeldt Gods fredet 92 hektar på spidsen af Knudshoved Odde. Men DN ønskede at frede et større areal på Knudshoved Odde, som er det areal, der nu er omfattet af projektet, samt den sydlige del af Knudsskov.

”Og i 1987 blev der så rejst en fredningssag,” siger Flemming Kruse.

Godset afviste dog en egentlig fredning, men efter en længere dialog indgik Rosenfeldt i 1992 en frivillig, men tinglyst aftale med daværende Storstrøms Amt (senere Vordingborg Kom-

Så snart vådområderne var etableret, vendte klyden tilbage.

mune) og Danmarks Naturfredningsforening om en naturindsats på sammenlagt 450 hektar af landskabet fra Knudsskov til Knudshoveds spids.

En vigtig del af den frivillige aftale var trepartsmøder mellem Rosenfeldt, kommunen og DN, hvor naturudviklingen er blevet drøftet og indsatser er aftalt. Her har DN bidraget med mange forslag, der siden er blevet realiseret.

”Lokale DN-medlemmer oprettede i år 2000 blandt andet et græsningslav, hvor

gallowaykvæg afgræssede nogle af de naturarealer, som LIFE Clima-Bombina dækker i dag,” forklarer Flemming Kruse.

Aftalen er i dag afløst af en privat dyreholder, og DN indgår ikke direkte i LIFE Clima-Bombina, men følger med i projektets udvikling og kommer med input.

I2018 OVERTOG Nicolai Oxholm

Tillisch ejerskabet af Rosenfeldt Gods fra sin far, Peter Oxholm Tillisch, og stort set samtidig henvendte Peer Ravn og Carsten Horup sig med idéen om det projekt, der nu er blevet til LIFE Clima-Bombina.

Nicolai Oxholm Tillisch diskuterede det med sin far, og efter flere overvejelser valgte de at gå videre med projektet.

”Jeg syntes, at det gav god mening, og det synes min far også i dag. Det var noget af vores yderste dyrkbare jord, som samtidig kunne kobles på et areal, der allerede har været fredet i lang tid,” siger Nicolai Oxholm Tillisch.

Rosenfeldt har i forbindelse med projektet fået en kompensation for driftstabet på jorden, og godset har flyttet landbrugsproduktionen til en anden ejendom. Nicolai Oxholm Tillisch understreger vigtigheden af, at naturprojekter sker ad frivillighedens vej, hvis de skal blive en succes.

”Vi har haft et rigtig godt samarbejde og en god dialog, hvilket har skabt nogle gode fælles løsninger,” siger han og tilføjer samtidig, at han bestemt kan anbefale andre lodsejere at deltage i naturprojekter, hvis de kan se sig selv i det.

”Projektet har også tilført vores ejendom en herlighedsværdi. Det er et af de få steder på ejendommen, jeg kan køre hen uden at tænke på økonomi. På markerne kigger jeg altid efter, hvordan afgrøderne står,” griner han.

”Herude får jeg lidt mere ro i sindet. Der skal bare rende lidt køer og heste rundt, så er alt godt,” slutter Nicolai Oxholm Tillisch. ■

”VI HAR HAFT YNGLENDE RØDBEN, PRÆSTEKRAVE, VIBER, SVØMMEÆNDER OG HELE PALETTEN AF ENGFUGLE.”

Ramsløgsbrød over bål

Små lækre brød bagt over bål med ramsløgspesto og parmesan. De smager forrygende og kan enten spises som snacks eller som tilbehør til en gryderet.

➝ FORÅRET ER PÅ VEJ, og med det også de første små skud af nordens hvidløg, nemlig ramsløg. Ramsløg vokser ofte i muldrige bøgeskove og har sæson fra marts til juni, men det er de første spæde skud, der smager bedst. Ramsløg har en meget karakteristisk lugt af hvidløg – så du er som regel ikke i tvivl, når du står over for planten. Den kan dog forveksles med liljekonval, som er giftig, så vær varsom, inden du plukker.

”Jeg elsker at sanke urter og bruge dem i maden. Det giver sådan en fed følelse og gør afstanden fra jord til bord kortere,” siger Pernille Hoffmann Køppen, der står bag opskriften og sitet Backyard Stories med en masse gode tips til mad over bål.

Kan du ikke finde ramsløg, kan du sagtens lave pesto af eksempelvis skvalderkål eller brændenælder. Se mere på side 35.

Forbered dejen

TIP

Har du ikke en muffinpande til bål, kan dejen også bruges til snobrød. Rul dejen ud, og smør pesto på halvdelen af dejen, og drys med parmesan. Fold dejen på midten, og skær den i smalle strimler. Dejen kan nu vikles om en pind og bages over bål.

Dej

Cirka 500 g hvedemel

20 g gær

3 dl lunkent vand

1 tsk. groft salt

Fyld

En god håndfuld friske ramsløgsblade

1 spsk. olivenolie Salt og peber

Evt. 10 g pinjekerner eller mandler. Rist først pinjekernerne på en tør pande. Revet parmesan til at drysse over.

Hæld lunkent vand i en skål, og opløs gær og salt heri. Tilsæt melet lidt ad gangen.

Ælt dejen i 10-15 minutter. Tilføj mel, indtil dejen slipper bordet, men stadig er blød uden at klistre. Lad dejen hæve i mindst to timer.

Bland fyldet

Hak ramsløg groft, og kom dem i en blender. Tilsæt olie, salt og peber samt ristede pinjekerner eller mandler, hvis du har lyst. Blend det til en grødet masse. Du kan også sagtens bruge en færdiglavet pesto, eller du kan lave fyldet med tomatsauce, så brødene kommer til at minde mere om pizzasnegle.

Saml brødene

Hæld dejen ud på køkkenbordet og rul ud, til den er på størrelse med en almindelig bradepande. Smør

ramsløgspestoen ud, så den dækker hele overfladen. Riv parmesanost over, og rul dejen til en pølse på den lange led. Skær dejen ud i stykker på fire cm. Lad dem hvile i cirka en halv time.

Bag brødene

En muffinpande til bål sættes over et bål med mange gløder – den kan hænge fra en trefod eller stå på et stativ. Afstanden til gløderne skal være cirka 20 cm.

Når panden er varm, tilsætter du cirka ¼ tsk. smør og lidt solsikkeolie (for at undgå, at smørret brænder på). Når smørret er bruset af, lægger du et brød i hver kop. Bag, til de er gyldne på stegesiden. Vend brødene med en lille spids pind eller en gaffel, og bag dem på den anden side. De skal have omkring fem minutter på hver side afhængigt af bålets varme. ■

Ned på knæ og så ud at sanke ramsløg.

DET SKAL DU BRUGE

Læsehesten

Halvér dit klimaaftryk, og bliv klogere på alt fra det fascinerende himmelrum til skælklædte skabninger og kvækkende klokkefrøer. Der er masser af inspiration at hente i disse udvalgte bøger for både voksne og børn.

Kig op

➝ Der er noget både fascinerende, uopnåeligt og mystisk over nattehimlen med de utallige stjerner og galakser. Himmelrummet er med til at understrege, at vi er en del af noget, der er meget større end vores egen lille klode. Denne fascination mærker astrofotograf Jakob A. Andersen også, og fra sin baghave på Falster har han taget enestående fotos af universet. Bogen indledes med et essay af astrofysiker og stjerneforsker, professor Anja C. Andersen, der også har skrevet bogens tematekster.

Jakob A. Andersen: Himlen set fra Jorden.

240 sider, 400 kr., Strandberg Publishing.

Udforsk

krybdyrenes verden

➝ Krybdyr er skælklædte skabninger, som lever alle mulige steder – fra salte have til fugtige jungler. Men det er en forholdsvis overset dyregruppe, selvom den spiller en afgørende rolle for Jordens økosystemer. Billedbogen ‘Der er krybdyr overalt’ for de mindre børn har en masse mærkværdige og overraskende oplysninger om disse dyr. De mindste er ikke større end en tommelfingernegl, mens de længste slanger kan blive over syv meter lange. Læs eksempelvis om den tre meter lange komodovaran, verdens største øgle, med savtakkede tænder og giftigt spyt! Britta Teckentrup: Der er krybdyr overalt. 28 sider, 200 kr., Forlaget Mammut.

dens kvækken mindede folk om kirkeklokkernes ringen. Den flotte frø er sjælden, men et redningsprojekt med opdræt har reddet den flere steder som f.eks. på den sydfynske Hjortø. Denne historie om klokkefrøens fantastiske liv kan man læse i bogen ‘Frø i fare’. Her fortæller hunfrøen Bombina om frøernes forvandling fra æg til frøer, deres valg af føde, fjender og overvintring. En sjov beretning, der egner sig til oplæsning for de 6-8-årige og til de lidt større børn, der selv kan læse.

Susanne Bang (forf.) & Michael Petersen (illu.): Frø i fare. 32 sider, 165 kr., Forfatterskabet.dk.

med brombær. Forfatteren er født på Bornholm og slog sit navn fast med overraskende menuer til Folkemødet i Allinge. Sune Rasborg: Vildt sulten. Maden i den bornholmske natur. 192 sider, 400 kr., Bornholms Tidende.

Klokkefrøens vilde liv

➝ Klokkefrøen fik i gamle dage sit navn, fordi

Find maden i naturen

➝ Kokken Sune Rasborg har udgivet en smuk bog om nogle af de planter, bær og svampe, man kan finde i den bornholmske natur og bruge i madlavningen. Den fortæller om planterne og præsenterer sjove opskrifter til. Selvom bogen tager udgangspunkt i klippeøens natur, er det almindelige arter, der også vokser andre steder i landet. Prøv mælkebøttesirup på pandekager, saltimbocca med strandkål eller martini

Byhavens planter året rundt

➝ Billedkunstner Nina Ferlov har en byhave i Middelfart, og gennem et år har hun hver dag taget en plante eller to med ind for at portrættere dem i ord og akvarel. Det er der kommet en både smuk og dejlig bog ud af, som er en ren kærlighedserklæring til havens mangfoldighed gennem årstiderne.

Bortset fra roser har hun ikke plantet en masse farvestrålende blomster, men ladet tingene gro, som de nu vil. I januar maler hun rødnervet syre, i marts anemone, i juni pomeranshøgeurt, i oktober tallerkensmækker og i december engelsød. Der er planter i alle årets måneder, og man får helt lyst til selv at lave en lignende registrering i sin have eller et lokalt naturområde.

Nina Ferlov: Min lille byhave. 188 sider, 248 kr., Koustrup & Co.

”DET, SOM FORENER AMATØRASTRONOMER OG

FAGASTRONOMER, ER EN FÆLLES NYSGERRIGHED OG FORUNDRING

OVER, HVAD UNIVERSET HAR AT BYDE PÅ. FOR UNIVERSET ER SOM LIVET, GÅDEFULDT.”

Anja C. Andersen

Søren Ryge Petersen og

Jens H. Petersen har begået. De har udvalgt 80 arter, som de mener, alle danskere bør kende.

Søren Ryge Petersen & Jens H. Petersen: 80 vilde blomster du gerne vil kende. 304 sider, 300 kr., Gyldendal.

På toppen af Sjælland

➝ Rågelejeområdet udgør en central del af det nordsjællandske landskab, og ud over gamle fiskerlejer og store sommerhusområder findes der også mange pletter med vild natur. Det er f.eks. Heatherhill, Baunemosen og Maglehøje. Michael Larsen er kendt som krimiforfatter, men har nu lavet en rigt illustreret guide til dette område, så selv gæster udefra kan finde rundt. Bogen er spændende, idet den omtaler en række sjældne insektarter, som ikke tidligere har været kendt fra området.

Michael Larsen: Rågelejes natur. 216 sider, 299 kr., Forlaget Bakkelandet.

Klimahåndbog for familier

➝ Kan man som børnefamilie formindske sit klimaaftryk og samtidig få en almindelig hverdag til at fungere? Det eksperiment kastede en familie fra Ry sig ud i. I ‘Et år for klimaet’ følger vi måned for måned deres tiltag, som at skære ned på kødet, bruge lokale råvarer, tage på klimavenlig ferie og mindske energiforbruget. Bogen rummer masser af gode erfaringer, fif og inspiration til, hvad man selv kan gøre uden at omlægge hele sin tilværelse.

Pia Lund Nielsen: Et år for klimaet. 203 sider, 250 kr., Historia.

skal gøre os fri af fossile energikilder. Men da emnet i årtier har været et tabu herhjemme, er det begrænset, hvor meget viden man har om det. For hvordan er det nu med strålingsfaren, Tjernobyl og det radioaktive affald? Om dette og meget mere har Hans Jørgen Nielsen – der for 40 år siden var med til at råbe: ”Hvad skal væk? Barsebäck!” – skrevet en veloplagt og letforståelig bog. Klimakrisen og biodiversitetskrisen gør det nødvendigt med en omlægning til grøn energi hurtigst muligt. Spørgsmålet er, om atomkraft er løsningen. Hans Jørgen Nielsen: Alt det ingen har fortalt os om atomkraft. 310 sider, 299 kr., Forlaget Pressto.

Alt det, vi ved om klimaet

➝ Håbet om, at klimaforandringerne ikke ender med at tilintetgøre vores fremtidige levebetingelser, får man ikke foræret; det er noget, man skal gøre sig fortjent til. Håb er at handle, skriver Greta Thunberg i en murstenstyk bog om alt det, vi ved om klimaet. Greta har samlet verdens førende eksperter og skabt et videnskabeligt redskab for alle, der vil være med til at redde vores jord og ændre den slutning, der ellers tegner sig i horisonten. Her får man at vide, hvordan klimaet fungerer, hvilke forandringer der er sket, hvordan det påvirker os, hvad der er gjort, og hvad der stadig skal gøres. Greta Thunberg m.fl.: Klimabogen. 456 sider, 330 kr., Politikens Forlag.

”KLIMAKRISEN KAN IKKE LØSES

INDENFOR RAMMERNE AFA VORES NUVÆRENDE SYSTEM. MEN DET MÅ

IKKE FORHINDRE OS I AT GØRE

ALT, HVAD VI KAN, HER OG NU. DEN BEDSTE VEJ UD AF DET HER ROD ER OPLYSNING.”

Greta Thunberg

Lær planterne at kende

➝ Om foråret begynder de blomstrende planter for alvor at vise sig fra deres bedste side. De spirer frem på enge, marker, i grøftekanter og skove, og i løbet af forår og sommer folder de sig helt ud. Blandt de første i marts er rød tvetand og blå anemone, og blandt de sidste i august er liden klokke og djævelsbid. Dette fremgår af et skema i en hyggelig og informativ bog om 80 vilde blomster, som

Atomkraft for begyndere

➝ Atomkraft er igen kommet i spil, fordi vi

Knud Romer

”Naturoplevelser renser hjernen, så vi kan høre os selv.”

Læs om forfatter Knud Romers barndomsnatur, om at overvinde angsten for mørket og møde evigheden i naturen.

Naturen har altid betydet meget for mig. Så mine børn skulle også smage naturens sødme. Jeg ledte derfor efter et sted, hvor de kunne opleve at gå i ét med naturen, som jeg gjorde det som barn. Og da jeg fandt mit hus Østerhøj på den yderste spids af næsset på Sydsjælland, var det som at finde hjem i paradis.

Jeg kan huske aftenen i mørket den første gang, jeg var der med min familie. Hvordan min yngste datter tog mig i hånden, sagde: ”Se, far! Der er en stjerne.” Om morgenen bristede luften af fuglesang, og jeg tænkte: ”Et menneske skal laves af fuglekvidder og stjerneglimt.”

Det er fatalt, at naturen er blevet fremmed for vores børn. Som barn sejlede jeg meget på egen hånd i min lille jolle. Det gav mig en følelse af frihed. Men i dag møder vi for ofte børn med: ”Pas på!” De må ikke løbe på bare tæer på plænen, for der er flåter. Ikke løbe til vandet, for her kan de drukne. Når vi taler om, at vi oplever en decideret angstepidemi blandt børn, kan man få den tanke, at det er, fordi de ikke har fået lov at møde frygten og ikke har lært at mestre den. De lever i byen og løber ikke rundt på egen hånd. Mine kammerater og jeg løb ofte ud i de mørke skove på Falster. Omgivelserne sank bort i mørket, og du fik paranoia og lyst til at løbe skrigende bort. Men vi blev i mørket, blev fortrolige med det, og dér lærte vi angsten at kende.

I dag er jeg ved at miste synet. Jeg er begyndt at falde, jeg slår mig, fumler rundt og taber alting – jeg er på vej ind i et nyt mørke. Måske hjælper min barndoms fortrolighed med naturens mørke mig med at overvinde angsten for det mørke, jeg nu skal lære at mestre? Når jeg bevæger mig ud i vintermørket, er det som at iklæde sig mørket som en frakke,

vende tilbage til den tryghed, jeg lærte at kende som barn.

Jeg har desværre måttet sælge og sige farvel til mit elskede hus og fristed Østerhøj, hvor jeg som voksen har tilbragt mange timer med at skrive og samle tankerne. Det er en stor sorg. Det stråtækte fiskerhus for enden af hjulsporet på det yderste næs i Sydsjælland var min yndlingsplet ved verdens ende. Når jeg landede ved huset, landede jeg på jorden, i mig selv. Ordene vågnede i mig, og jeg begyndte at kunne tænke og skrive. Efter to dage væk fra byens larm var det, som havde jeg været væk i måneder. Jeg elsker regn, tåge, kulde, høj sol. Hvorfor? Jeg ved det ikke. Måske fordi spørgsmå-

”JEG ELSKER REGN, TÅGE, KULDE, HØJ SOL. HVORFOR? JEG VED

DET IKKE. MÅSKE

FORDI SPØRGSMÅLET ’HVORFOR’

FORSVINDER, NÅR MAN BEVÆGER

SIG DERUD, HVOR

NATUREN TAGER OVER.”

let ’hvorfor’ forsvinder, når man bevæger sig derud, hvor naturen tager over. Bare lyden af regn. Det klinger af tryghed og hygge, og jeg får lyst til at drikke te. Når jeg hører en solsort synge, er jeg i paradis. Når jeg ser rådyr eller ræveunger, er det, som om der i dét øjeblik er to verdener, der mødes. I naturen vågner fornemmelsen af, at alt er ét. Det var nede på Skejten med egetræerne og kampestenene på Lolland – for enden af traktorsporet ned mod sundet – at jeg blev mig selv. Her fandt jeg min stemme. Det er i provinsen, vi lærer at gøre ting i stedet for at købe ting, for her er tid. I storbyen er tiden kostbar, fordi alle handlinger er gjort til handel. På landet har jeg masser af tid, så det giver ikke mening at skynde sig.

Du går ind i evigheden i naturen, glemmer tiden og går i ét med det, der er. På den måde forbinder naturen os med fortid og fremtid: I naturen findes bagdøren til stærke barndomsminder og trygheden i naturens varighed. ■

ANNE ANTHON ANDERSEN

I naturen findes bagdøren til stærke barndomsminder og trygheden i naturens varighed.

STIL SKARPT PÅ NATUREN

Brug #naturogmiljø, når du lægger dit billede op på Instagram, og få det vist her i magasinet. Tak for det flotte foto fra Hvide Sande @nord.sicht

1. Hvilket dyr er Danmarks eneste syvsover?

2. Hvilket område kaldes også for De Fynske Alper?

3. Hvem er sammen med Vicky Knudsen vært på ‘Vildt Naturligt’?

4. Hvilket pattedyr er det eneste i Danmark, der skifter til hvid vinterpels?

Vinderen af sidste nummers kryds er: Ulla Lundgaard Andersen, Rønne. Løsningsordet var: Naturhistorie

➝ Indsend din opgaveløsning til opgave@dn.dk inden den 1. maj. Der trækkes lod blandt løsningerne. Vinderen får et gavekort på 300 kr., som kan bruges i shop.dn.dk.

TURE

REGION HOVEDSTADEN

BRØNDBY

www.dn.dk/broendby Mandag-morgen-slentreture.

Mandage kl. 9–12. Mødested: Brøndbyvester Kirke. Det er muligt at få kørelejlighed. Pris for medkørere: 20 kr. Husk kaffe/te.

Info: Bodil Koch, tlf: 22 12 62 51.

6/3: Søndersø, Ballerupvej.

13/3: Kringelstien, Orchidevej/ Ballerupvej.

20/3: Vestvolden, for enden af Rødovre Parkvej.

27/3: Harrestrup Ådal, Larsbjerggård, Harrestrupvej 128.

3/4: Utterslev Mose, Mosehuset, Mosesvinget 14.

17/4: Strandparken/ Vallensbæk Strand, for enden af Vallensbæk Havnevej.

24/4: Trylleskoven.

1/5: Store Vejleå, Egelundsvej 1, ved ALDI.

8/5: Smørmosen, Kulturcenter, Klausdalsbrovej 336A.

15/5: Karlstrup Kalkgrav, Silovej.

22/5: Damhusengen, Rødovregård.

EGEDAL

www.dn.dk/egedal

Aftentur til strandengene i Nivå Bugt. Onsdag d. 10/5 kl. 19-22.

Mødested: Nivå Station, foran stationsbygningen. Vi får en kort introduktion til turen af vores dygtige turleder, Allan Gudio Nielsen fra Fugleværnsfonden. Turen på 4-5 km fører os ud over det åbne land, langs Nivåen til Tangen og til kystens mangfoldige fugleliv. Læs mere: https://e.dn.dk/1159.

Fugletur til Skenkelsø Sø. Mandag d. 22/5 kl. 19-22. Mødested: P-pladsen ved daginstitutionen, Mimosevej 7. Vi går ud i området, som omkranser selve søen. Igen til denne tur får vi hjælp af Arne Volf fra DOF til bestemmelse af fuglene. Skenkelsø Sø er et af de områder med den mest mangfoldige biodiversitet i Egedal Kommune. Læs mere: https://e.dn.dk/757.

Bioblitz i Farum Nyvang. Lørdag d. 3/6 kl. 10-13. Mødested: P-plads overfor det gamle skovløberhus, Farumvej 90. Naturpark Mølleåen og DN Egedal inviterer til en tur til Nyvang, hvor det er planlagt, at det nye Egedal Naturcenter skal ligge. Der er allerede lavet flere shelters og en bålplads. Læs mere: https://e.dn.dk/38456.

Naturpleje på Egedal. Onsdag d. 7/6 kl. 19-21. Mødested: Gårdspladsen, Egedalsvej 9. Udflugt i naturen på gården Egedal i Veksø. Vi kommer bl.a. til at se over Løje Sø og gå langs Værebro Å, hvor flere interessante plante- og fuglearter trives. Vandtæt fodtøj anbefales. Læs mere: https://e.dn.dk/31411.

Aftentur og hygge om bålet ved Rolandsgården. Torsdag d. 8/6 kl. 19-22. Mødested: Bogøgårdsvej ved Vandværksskoven. Udover et væld af sangfugle vil der være gode muligheder for at høre nattergalen. Husk evt. kikkert. Efter spadsereturen kører vi til Rolandsgården, hvor der venter hjemmebagte boller, te/kaffe, øl og vand. Læs mere: https://e.dn.dk/1325.

FREDENSBORG

www.dn.dk/fredensborg

Affaldsindsamling. Søndag d. 26/3 kl. 11-13. Mødested: Se hjemmesiden eller Facebook. Igen i år deltager vi i den landsdækkende affaldsindsamling. Mød frem på et af mødestederne eller kontakt Dennis Jæger, tlf. 40 44 47 19, dennis_n_jaeger@ gmail.com, hvis du vil arrangere din egen affaldsindsamling. Læs mere: https://e.dn.dk/28946.

Forår i Knurrenborg Vang. Søndag d. 2/4 kl. 13-15. Mødested: P-plads ved indkørsel til skoven fra Kongevejen 37. Vi går tur i skoven, hører om skovens historie og glæder os over de første spæde tegn på forårets komme. Vi ser også efter dyrespor som afgnavede kogler og aftryk af små poter. Turledere er Suzanne Bosselmann, Uffe Fester og Niels Hald. Tilmelding: tilmeldingdnfredensborg@mail.dk, skriv Knurrenborg i emnefeltet, og skriv navn og antal deltagere i mailen. Læs mere: https://e.dn.dk/28945.

Aftentur til Nivåbugten. Onsdag d. 10/5 kl. 19-22. Mødested: Nivå Station, foran stationsbygningen. Fugleværnsfondens kendte naturvejleder Allan Gudio Nielsen fortæller denne aften om forårets fugleliv. I samarbejde med DN Egedal. Læs mere: https://e.dn.dk/38255.

Aftentur til Skenkelsø. Mandag d. 22/5 kl. 20-22.30. Mødested: P-plads for enden af Mimosevej, Ølstykke. DN Egedal har inviteret os med på denne aftentur til Skenkelsø ved Ølstykke. Der bliver nok at se på, f.eks. ænder, lappedykkere og rørskovsfugle. Turleder: Arne Volf fra Dansk Ornitologisk Forening. Læs mere: https://e.dn.dk/38258.

Nattergale i Langstrup Mose. Fredag d. 26/5 kl. 19-21.30. Mødested: P-plads på Vejenbrødvej ved nedkørslen til Langstrup Mose. Begrænset antal p-pladser, så tag gerne cyklen. På denne tur skal vi lytte til nattergalen og alle de andre fugle, der netop nu synger af fuld hals. Biolog Uffe Fester er turleder. Læs mere: https://e.dn.dk/38259.

Nivå Engfjord. Lørdag d. 3/6 kl. 10-12. Mødested: P-plads på Vejenbrødvej ved nedkørslen til Langstrup Mose. Kom og hør om visionen for landskabet omkring Nivåens nedre del. Kommunens folk fortæller, hvordan Nivå Engfjord kan gøre Fredensborg Kommune vildere. Turen starter ved Langstrup Mose og ender ved Øresund. Mulighed for transport tilbage til Langstrup Mose, hvis tilbagetu-

ren er for lang. Læs mere: https://e.dn.dk/38260.

Kystvandringen. Søndag d. 11/6 kl. 13-15.30. Mødested: P-plads på sydsiden af Stenholtsvej, over for Møllegården. Sammen med medlemmer af Hjerteforeningen besøger vi sydenden af Esrum Sø, et spændende naturområde med gamle tørvegrave og et rigt fugleliv, bl.a. den berømte skarvkoloni. Læs mere: https://e.dn.dk/38261.

FREDERIKSSUND www.dn.dk/frederikssund

Tur på Skuldelev Ås. Lørdag d. 29/4 kl. 10-13. Mødested: Krydset Koholmmosen/Strandvejen. De fleste ture på Skuldelev Ås starter ved Kildeskåret, men denne tur tager os med på en anden og mindre kendt del af åsen. Vi skal opleve det nordligste område, der er tættest på Skuldelev Havn. Lennard Krogh vil guide os og undervejs fortælle om åsen, dens tilblivelse og historie. Tilmelding: frederikssund@dn.dk. Læs mere: https://e.dn.dk/38203.

FURESØ

www.dn.dk/furesoe

Flagermustur ved Søndersø. Onsdag d. 17/5 kl. 21-22.30. Mødested: P-pladsen, Ballerupvej 72a, skråt overfor genbrugspladsen. Først fortæller vi lidt om flagermus. Derefter går vi en tur langs Søndersø og lytter efter flagermus. Vi medbringer flagermusdetektorer til udlån. Aflyses i tilfælde af regn, se hjemmesiden kl. 20. Læs mere: https://e.dn.dk/38451.

Bregnerød Nord: På tværs og rundt. Lørdag d. 20/5 kl. 14-16.30. Mødested: Bregnerød Kro. En gåtur i den kommende fredning i Bregnerød Nord. Vi ser Allerød Lergrav, Ravnsholt Skov, Cobra-hytten og landskabet i den kommende fredning. Medbring te/kaffe. Læs mere: https://e.dn.dk/38514.

Nattergaletur ved Søndersø. Onsdag d. 24/5 kl. 19.30-22. Mødested: P-pladsen, Ballerupvej 72a, skråt overfor genbrugspladsen. Vi byder igen på nattergaletur på stierne ved Søndersø og Flyvestationen. Vi lytter og kigger efter fugle, ikke mindst nattergalen. Vi kigger også på planteliv og naturpleje. Turledere: Ornitologerne Jan Smidt og Jørgen Haugaard. Læs mere: https://e.dn.dk/38152.

HALSNÆS www.dn.dk/halsnaes

Tur i Ølsted: Træf for nye og andre interesserede medlemmer. Lørdag d. 18/3 kl. 11-12.30. Mødested: P-pladsen ved siden af Ørholmvej 7, ved nedgangen til grusgraven. Gå herfra op ad stien ved flaget frem til Madpakkehuset, hvor vi mødes. Vi går en tur ved den fredede Rakenhøj og grusgraven og taler om natur, fredning, klima og miljø. Tilbage i Madpakkehuset byder vi på en kop kaffe og snak om vores forening og naturfællesskabet. Læs mere: https://e.dn.dk/38312.

Melby Overdrev: Hjælp naturen, træk et træ. Søndag d. 26/3 kl. 10-13. Mødested: Indkørsel fra Tangvej, Liseleje. Herfra følges skiltene og flagene til ’Campen’, hvor vi mødes og der bydes velkommen. Kom til en aktiv dag på Melby Overdrev, et af de 15 bedste naturområder i Danmark. Vær med til at fjerne de små fyrre- og birketræer, så lyngen, heden og det enestående dyre- og planteliv bevares. Dagens arbejde afsluttes med gratis frokost kl. 13. I samarbejde med Naturstyrelsen. Læs mere: https://e.dn.dk/237.

Melby Overdrev: Træf for nye og andre interesserede medlemmer. Torsdag d. 27/4 kl. 16.30-18. Mødested: P-pladsen overfor Nyvej 32 i Asserbo. Vi går en tur på Melby Overdrev, taler om natur, fredning, klima og miljø. Efter turen byder vi på en kop kaffe og snak om vores forening og vort naturfællesskab. Læs mere: https://e.dn.dk/38374.

Bæver- og Flagermustur på Arrenæs. Lørdag d. 13/5 kl. 21-22.30. Mødested: P-pladsen ved Auderødvej 52. Indkørsel angivet med p-skilt, og der vil stå et DN-flag i vejkanten. For børn og voksne! Kom og hør lidt om bæverens og flagermusens liv. Fra bæverskjulet vil vi i skumringen søge efter dem. Tilmelding: Halsnaes@dn.dk, med oplysning om medlemsnr. og antal deltagere. Vi giver svar til alle, om der er plads på turen. Læs mere: https://e.dn.dk/33266.

Morgenfugletur i Sonnerup Skov. Lørdag d. 20/5 kl. 4-7. Mødested: P-pladsen ved skoven, tilkørsel fra Kappelhøjvej, syd for rideskolen. Når kalenderen siger maj måned, er fuglene i fuldt kor, og der er også chance for at høre nattergalen. Kom og hør lidt om, hvorfor fuglene trækker så langt for at synge for os, hvorfor de synger, og om huskeregler for deres sang. Læs mere: https://e.dn.dk/688.

Auderød Havn: Træf for nye og andre interesserede medlemmer. Torsdag d. 25/5 kl. 16.30-18. Mødested: Auderød Havn ved DN-flaget. Vi går en tur ved havnen og i skoven og taler om natur, fredning, klima og miljø. Bagefter byder vi på en kop kaffe og snak om vores forening og naturfællesskabet. Læs mere: https://e.dn.dk/38425.

Blåt flag på Trekanten i Hundested. Mandag d. 5/6 kl. 8-8.45. Mødested: Trekanten, Hundested Strand. Det Blå Flag bliver hejst på den skønne badestrand Trekanten. DN holder en lille tale, alle synger Pouls sang, og DN byder på en kop kaffe. Læs mere: https://e.dn.dk/986.

Blomstertur på Melby Overdrev. Torsdag d. 8/6 kl. 19-21.30. Mødested: Den store p-plads over for Asserbo Kro. Kom med på blomstertur på Melby Overdrev, der er et af de få hedeområder på Sjælland. Læs mere: https://e.dn.dk/24316.

Krible-Krable-tur på Melby Overdrev. Lørdag d. 10/6 kl. 11-14.

Mødested: Lille Kulgab på Melby Overdrev, på p-pladsen for enden af Rævehuslinie. Kom med hele familien ud på en spændende jagt efter insekter, edderkopper og andre smådyr på Melby Overdrev. Læs mere: https://e.dn.dk/29488.

HILLERØD

www.dn.dk/hilleroed

Giv naturen en hånd. Onsdag d. 22/3 kl. 19-21. Mødested: Hillerøds Bibliotek. Du kan møde direktør og naturvejleder i Foreningen Vild Med Vilje, Christina Kaaber-Bühler. Tilmelding: mail til Vibeke Rosbo, vrosbo@outlook.dk, og angiv, hvor mange personer I er. Læs mere: https://e.dn.dk/38145.

Anemone- og fugletur i Nejede Vesterskov. Lørdag d. 22/4 kl. 10-13. Mødested: P-pladsen ved Ravnsbjergvej 18. Vi inviterer til forårsvandretur til Nejede Vesterskov og omegn. Et meget spændende område med varierede og kuperede skovarealer, som nabo til en af engsøerne og til åbne fredede områder ned mod Pøleåen. Tilmelding: mail til Thomas Beck, tbeck.newdirections@gmail. com. Læs mere: https://e.dn.dk/38139.

Vandretur i Lille Lyngby Mose. Søndag d. 11/6 kl. 10-14. Mødested: Den grønne plet overfor p-pladsen ved Lille Lyngby Kirke, Lille Lynbyvej 23. Kom med på en guidet tur i Lille Lyngby Mose, og se de vilde blomster gøgeurt og vibefedt. Området har også et rigt fugleliv, så der er stor sandsynlighed for at se havørn og sølvhejre. Turguide: René Andersen, Dansk Botanisk Forening. Tilmelding: først til mølle til Michael på sms: tlf. 28 89 59 23, eller mail: mfh.liesk@gmail.com. Læs mere: https://e.dn.dk/37837.

HØJE-TAASTRUP

www.dn.dk/hoeje-taastrup

Regenerativt jordbrug. Lørdag d. 11/3 kl. 9.30-16.30. Mødested: Taastrup Medborgerhus. Seminar, hvor der er fokus på det regenerative landbrug, praktiske erfaringer og visioner. Pris: 150 kr. Tilmelding: https:// naturplanteskolen.dk/event/regenerative-jordbrug-seminar/. Læs mere: https://e.dn.dk/38162.

HØRSHOLM

www.dn.dk/hoersholm

Tur ved Nivåbugten. Søndag d. 23/4 kl. 10-12.30. Mødested: P-pladsen nord for Mikkelborg, hvor Gammel Strandvej går fra. Årets gang i naturen, forårstur i skoven og ved strandengene omkring Nivåbugten. Læs mere: https://e.dn.dk/38230.

KØBENHAVN www.dn.dk/koebenhavn

Plant vandplanter ved vores sø ved Det Vilde Røde Hus. Søndag d. 19/3 kl. 10-12. Mødested: Det Vilde Røde Hus foran genbrugsstationen, Sibeliusgade 80. Tag hele familien med, og vær med til at plante vand-

planter i vores nye sø eller fiske dyr op af vandet i et syltetøjsglas og se, hvem de spændende dyr er. Vi står klar med saftevand og kiks til de små og kaffe/te til de lidt større. Læs mere: https://e.dn.dk/38281.

RØDOVRE www.dn.dk/roedovre

Store Bededags Aften på Vestvolden. Torsdag d. 4/5 kl. 18-20. Mødested: Artillerimagasinet på Voldgaden. Kom med på en lille gåtur på den 100 år gamle Vestvold med guide, der fortæller om volden og dens historie samt dyre- og planteliv. Efter turen serveres der varme økologiske hveder. Børn er meget velkomne og vil elske turen i kasematterne. Læs mere: https://e.dn.dk/33729.

VALLENSBÆK/ISHØJ

www.dn.dk/vallensbaek-ishoj

Sangfugletur. Lørdag d. 13/5 kl. 10-12. Mødested: Lundbækvej 9, Fugletårnet i Mosens sydlige del. Sangfugletur i Vallensbæk og Tranegilde Moser med den lokale ornitolog René Rantzau som guide. Vi går i roligt tempo og ser og lytter efter sangfuglene. Læs mere: https://e.dn.dk/38440.

Nattergaletur. Torsdag d. 25/5 kl. 21-23.55. Mødested: P-pladsen ved Strandporten, Brøndby Strand. Vi går en tur i Strandparken med Ole Friis som guide og lytter efter nattergal og andre aftenaktive sangfugle. Læs mere: https://e.dn.dk/38441.

REGION SJÆLLAND

KALUNDBORG

www.dn.dk/kalundborg

Forårstur i skoven. Søndag d. 28/5 kl. 14-16. Mødested: Vanggården, Toftager 5. Tag med på en vandretur i den forholdsvis unge skov på Toftager i Ubby. Vi guides rundt af ejeren, som fortæller om skovens tilblivelse, opvækst og artssammensætning. Medbring gerne kaffen. Læs mere: https://e.dn.dk/38621.

KØGE

www.dn.dk/koege

Vandhulstur for børnefamilier.

Lørdag d. 29/4 kl. 10-13. Mødested: Køge Torv, ved statuen af Frederik VII. Køges lokale paddeekspert Henrik Bringsøe viser os, hvad der findes af spændende liv i de små vandhuller i omegnen af Køge. Læs mere: https://e.dn.dk/38515.

LEJRE

www.dn.dk/lejre

Fugletur til Tempelkrogen.

Søndag d. 30/4 kl. 9-12. Mødested: P-pladsen ved Aagerup Skole, Krogvejen 4. Søren Pinnerup vil igen være vores guide på en fugletur rundt om den fredede Tempelkrog Sø. Læs mere: https://e.dn.dk/38270.

LOLLAND

www.dn.dk/lolland

Sanketur ved Maribo Naturskole.

Søndag d. 23/4 kl. 10-13. Mødested:

P-pladsen ved Naturskolen. Tag med på en sanketur, hvor vi finder spiselige, vilde urter. Vi går en tur i det smukke landskab ved Maribo Søndersø. Her er mange forskellige planter. Vi samler årstidens planter og blomster, smager og taler om tilberedning, smag m.m. Læs mere: https://e.dn.dk/38431.

NÆSTVED

www.dn.dk/naestved

Foredrag: Naturgenopretningen i Holmegaards Mose. Onsdag d. 15/3 kl. 19.30-21.30. Mødested: Næstved eller Fensmark, er endnu ikke fastlagt. Torben Hviid (Naturstyrelsen) fortæller om genopretning af Holmegaard Mose med udgangspunkt i LIFE-projektet, der kører på sidste år. Der gives et tilbageblik på mosens dannelse og tidligere udnyttelse samt eksempler på de særlige arter, der lever i mosen. Læs mere: https://e.dn.dk/38447.

Frøer og salamandre på Næstved Øvelsesplads. Søndag d. 26/3 kl. 10-13.30. Mødested: P-pladsen ved Kalby Ris, over for Næstved Hjemmeværnsgård, for enden af Skyttemarksvej. På området er der søer og vandhuller. Forhåbentlig er padderne vågnet og i forårsstemning, så vi både kan høre dem og finde dem. NB: Dato for turen kan ændres, hvis militæret holder øvelser. Læs mere: https://e.dn.dk/38284.

Fugletur til Gødstrup Engsø. Søndag d. 2/4 kl. 8-11. Mødested: Parkering ved ejendommen Ravnstrupvej 28. Kom med ud og oplev forårsstemning blandt de mange fuglearter ved søen og engene rundt om Gødstrup Engsø. Læs mere: https://e.dn.dk/38061.

Naturpleje i Holmegårds Mose. Søndag d. 23/4 kl. 10-15. Mødested: P-pladsen i Fensmark Skov. Med forskelligt værktøj bekæmpes opvæksten af birk, der truer med at ændre mosen til en skov. Tilmelding: senest d. 13/4 til Rune Larsen, tlf. 61 30 26 00, rune56@outlook.dk. Læs mere: https://e.dn.dk/38287.

Forårsblomster og sommerfugle i Saltø Skov. Søndag den 30/4 kl. 13-16. Mødested: Ved indgangen til Saltø Skov, på modsatte side af vejen ved Isgrillhytten. Skovbunden er rig på blomster ved løvspring, og de første sommerfugle og andre insekter flyver, hvis det er solskin. Læs mere: https://e.dn.dk/38163.

Flagermustur i Rådmandshaven. Torsdag d. 4/5 kl. 20-22. Mødested: P-pladsen på Rådmandshaven, mellem kommunens administrationsbygning og skoven. Kom med ud og oplev nattens små luftakrobater. De lokaliseres ved hjælp af bat-detektorer, som deltagerne låner. Vi forventer at kunne opleve op til syv arter af flagermus på denne forårsaften. Tilmelding: til Henriette Gaborit, naturhus@outlook.dk. Læs mere: https://e.dn.dk/38004.

Fototur til Mogenstrup Gl. Grusgrav. Søndag d. 14/5 kl. 10-14. Mødested: Den lille P-plads på grusvejen Egemosevej ind til grusgraven. Der er fokus på padder, krybdyr og insekter på turen. Turlederen Jan Grathwohl vil hjælpe med at finde interessante arter, bl.a. firben. Vi udveksler tips og hjælper hinanden med at fotografere og registrere, hvad vi finder. Læs mere: https://e.dn.dk/38448.

ODSHERRED www.dn.dk/odsherred

Anemonetur i Ulkerup Skov. Søndag d. 7/5 kl. 10-12. Mødested: P-pladsen på vestsiden af skoven, ved Hestehavevej 15. En stille og rolig tur, hvor vi nyder det fantastiske syn af de udsprungne anemoner under de store bøge. Læs mere: https://e.dn.dk/38460.

Odden-fredningerne ved Ebbeløkke. Søndag d. 21/5 kl. 15-17. Mødested: P-pladsen ved Gl. Ebbeløkkevej. Gåtur langs stranden og ad Ebbeløkke Stræde, den fredede historiske hulvej. Snak om kystbeskyttelse. Læs mere: https://e.dn.dk/38462.

ROSKILDE www.dn.dk/roskilde

Himmelsøen rundt I. Tirsdag d. 7/3 kl. 11-12.30. Mødested: P-plads overfor indgang til dyreinternatet, Darupvej 131. Turens formål er at følge årets gang i en tidligere grusgrav og se, hvordan naturen langsomt men sikkert ’overtager’ området. Læs mere: https://e.dn.dk/37449.

Himmelsøen rundt II. Tirsdag d. 4/4 kl. 11-12.30. Mødested: P-plads overfor indgang til dyreinternatet, Darupvej 131. Turens formål er at følge årets gang i en tidligere grusgrav og se, hvordan naturen langsomt men sikkert ’overtager’ området. Læs mere: https://e.dn.dk/38494.

Himmelsøen rundt III. Tirsdag d. 2/5 kl. 11-12.30. Mødested: P-plads overfor indgang til dyreinternatet, Darupvej 131. Turens formål er at følge årets gang i en tidligere grusgrav og se, hvordan naturen langsomt men sikkert ’overtager’ området. Læs mere: https://e.dn.dk/38495.

Himmelsøens flagermus. Tirsdag d. 30/5 kl. 21.30-22.30. Mødested: P-plads overfor indgang til dyreinternatet, Darupvej 131. Vi leder efter flagermus med hjælp fra nyanskaffede flagermusdetektorer, der kan ’oversætter’ flagermusens orienteringsskrig til noget, vi kan høre. Læs mere: https://e.dn.dk/38497.

Gadstrup Mose. Tirsdag d. 6/6 kl. 11-12.30. Mødested: På græsplænen ved siden af rensningsanlægget på Svanevej. Gåtur via mosen til fugletårnet, i alt ca. tre km. Læs mere: https://e.dn.dk/38492.

SORØ

www.dn.dk/soroe

To store kriser: Klima og Biodiversitet. Onsdag d. 29/3 kl.

19-21. Mødested: Salen på Sorø Kulturog Fritidscenter, Frederiksvej 27. Det er lykkedes for DN Sorø at få vores præsident, Maria Reumert Gjerding, til at komme til Sorø i løbet af foråret med en peptalk med fokus på det, vi kalder ’det grønne paradoks’, altså at vi skal rumme både den grønne omstilling og naturhensyn. Læs mere: https://e.dn.dk/37395.

VORDINGBORG

www.dn.dk/vordingborg Kærlighed, grundvand og geologi. Torsdag d. 23/3 kl. 19-21. Mødested: Biblioteket i Vordingborg, den store sal. En fortælling om vores lokale grundvand. Walter Brüsch, politisk rådgiver og geolog med speciale i grundvand og grundvandsforurening, fortæller om sit mangeårige arbejde med grundvand. Gratis arrangement, som kræver billet. Bestil via bibliotekets hjemmeside eller Place2book. Læs mere: https://e.dn.dk/38250.

Naturplejedag for alle. Søndag den 2/4 10-14. Mødested: P-pladsen ved Stærgården. Kun kørsel fra Stensved via Kulsbjergvej er tilladt denne dag. DN har i en årrække plejet en orkidéskråning på Kulsbjerg Øvelsesplads. Det drejer sig om at rydde træer og buske, der skygger de mange majgøgeurter væk. Medbring gerne selv spade, sav eller beskærersaks. Husk madpakke og noget at drikke. Læs mere: https://e.dn.dk/38353.

Besøg Kirkeskoven og Kirkeengen i Vordingborg. Onsdag den 26/4 kl. 19-20.30. Mødested: P-pladsen i Kirkeskoven, Skovvej 2. Kom og hør om de gamle træer, og lyt efter flagermus. I 2022 blev både Kirkeskoven og Kirkeengen fredet for eftertiden. Formålet med fredningen er at bevare Kirkeskovens mange gamle træer og beskytte den smukke Kirkeeng mod indgreb. På turen vil der blive fortalt om områdets gamle og nyere historie. Læs mere: https://e.dn.dk/38354.

Besøg Løvfrøerne på Kulsbjerg Øvelsesplads. Tirsdag den 23/5 kl. 20-23. Mødested: P-plads ved Kulsbjergvej 2. Kom og hør historien om løvfrøerne, og forhåbentlig hører vi også løvfrøerne selv. Hvis forholdene tillader det, vil vi også lytte til de mange flagermus, der lever i området. Der vil blive medbragt flagermusdetektorer på turen. Turen vil foregå til fods ude i terrænet. Fornuftigt fodtøj, gerne gummistøvler. Læs mere: https://e.dn.dk/38356.

REGION NORDJYLLAND

HJØRRING www.dn.dk/hjoerring

Forår på Rubjerg Knude. Torsdag d. 20/4 kl. 19-21.30. Mødested: P-pladsen ved Fyrvejen/Rubjergvej. Det store drama på Knuden fortsætter. Tag med på tur til Rubjerg

Knude, hvor naturkræfterne hersker. Hvis vejret er til det, går vi ned på stranden ved Grønne Rende for at opleve Knuden fra dens mest storslåede side. Alternativt går vi ind i plantagen. Turen kræver god fysik og solidt fodtøj. Læs mere: https://e.dn.dk/29338.

Cykeltur på Kløverruten i Hjørring. Onsdag d. 3/5 kl. 19-21.30. Mødested: Springvandspladsen foran rådhuset. Forårsaften med cykeltur på Kløverstien i Hjørring. Vi følger den 10 km smukke naturrute gennem naturskønne områder. Medbring cykel og aftenkaffe. Læs mere: https://e.dn.dk/29340.

Naturmødet 2023 i Hirtshals. Torsdag d. 11/5 kl. 10-16. Mødested: Hirtshals, se hjemmesiden. Naturmødet 2023 i Hirtshals er, ligesom naturen, for alle, og sammen sætter vi dagsordenen for naturdebatten i Danmark. DN og DN-Hjørring er med, når det sker i Hirtshals. Se mere på www.naturmoedet.dk. Kom og besøg DN’s stand. Vi glæder os til at se dig. Læs mere: https://e.dn.dk/29341.

Nattergaletur i Tollestrup Mose. Onsdag d. 31/5 kl. 20-22. Mødested: På gårdspladsen hos Orla Nielsen, Mosevej 16, Tollestrup. Tag med i Tollestrup Mose og hør nattergalen. Turen er en aftentur ad sporet ud i landskabet, hvor nattergalen er fast ynglefugl. Vi lytter til den dejlige fuglesang og ser på engens blomster. Vi vil også høre lidt om mosens historie. Gummistøvler anbefales. Læs mere: https://e.dn.dk/29342.

JAMMERBUGT

www.dn.dk/jammerbugt

Naturpleje af rigkær i Hinglebjergfredningen. Lørdag d. 15/4 kl. 10-13. Mødested: Aldrupvej 226. Skånsom naturpleje med le for at beskære tagrør, som tager plads og lys fra de fine arter, som findes i rigkæret. I foråret ses bl.a vibefedt og 5-6 arter gøgeurter blandt et dække af smukke bukkeblad. Naturplejeindsatsen sker i samarbejde med Jammerbugt Kommune. Læs mere: https://e.dn.dk/1194.

Naturpleje Aaby Mose. Lørdag d. 29/4 kl. 10-13. Mødested: Den nye p-plads ved udsigtsplatformen. Kom og giv højmosen en hjælpende hånd ved at fjerne uønskede nåletræer og genvækst af birk på højmosefladen i Aaby Mose. Vi har redskaberne, men medbring gerne selv handsker og vandtæt fodtøj. Aage V. Jensen Naturfond byder på en let forplejning. Tilmelding på mail: jammerbugt@dn.dk, så vi sikrer, at der er forplejning til alle. Læs mere: https://e.dn.dk/32719.

MARIAGERFJORD

www.dn.dk/mariagerfjord

Morten D.D.: Tour de Natur.dk.

Tirsdag d. 21/3 kl. 19-21. Mødested: Den Gamle Biograf, Egepladsen/ Kirkegade 2. Skal vi have mere vild

natur? Hvorfor og hvordan? Kom til et spændende multimedieforedrag med Morten D.D. og bliv klogere. Pris: 50 kr. for medlemmer ved tilmelding senest d. 20/3 på mail: pt@dn-mariagerfjord.dk (oplys navn og fødselsdag). Tilmelding for andre sker på: https://www.fof.dk/randers. Pris: 100 kr. Læs mere: https://e.dn.dk/38357.

Anemonetur i skoven ved Thygeslund. Tirsdag d. 11/4 kl. 18.30-20. Mødested: Gårdspladsen, Thygeslundvej 60. Turen går langs våd fjordeng og tilbage samt op og ned ad skovens dale. Læs mere: https://e.dn.dk/38200.

Fugle- og vandretur ved Havnø. Lørdag d. 22/4 kl. 8-10. Mødested: Havnøvej 38, på p-arealet ved den store driftsbygning. Tur via Havnø Mølle, gennem skov og over mark til diget langs fjorden. Læs mere: https://e.dn.dk/38197.

Fugletur på Hobro Golfbane. Torsdag d. 25/5 kl. 19-21. Mødested: P-pladsen foran Hobro Golfklub. Oplev forsommerens fugleliv på golfbanen. En gruppe fuglekiggere fra Hobro Golfklub og DN har i fire år fulgt, hvilke fugle der ses og høres på golfbanen. Der er ophængt mange fuglekasser, og de har betydet mange flere ynglende fugle. Læs mere: https://e.dn.dk/38533.

VESTHIMMERLAND

www.dn.dk/vesthimmerland

Svampe-ekskursion ved Højriis Mølle. Lørdag d. 13/5 kl. 11-13.30. Mødested: P-pladsen på Højrisvej, ved Sønderup Å. I samarbejde med Foreningen til Svampekundskabens Fremme laves en ekskursion i området med fokus på kalkelskende svampearter. Læs mere: https://e.dn.dk/38466.

Nattergaletur ved Skatskov / Lerkenfelt Å. Onsdag d. 24/5 kl. 20-23. Mødested: Skatskovvej 35, parkering i vejkanten. Travetur gennem Skatskov. Kaffe og kanelsneglebagning i haven. Lyt til nattergalen ved Lerkenfelt Å. Tilmelding: senest 23/5 til Ellen Poulsen, tlf. 30 25 98 57, ellensolveigpoulsen@gmail.com. Læs mere: https://e.dn.dk/38277.

REGION MIDTJYLLAND

FAVRSKOV www.dn.dk/favrskov

Skovens Dag i Hadbjerg Folkeskov. Søndag d. 7/5 kl. 10-15. Mødested: Hadbjerg Skov ved Skovhytten. En dag i naturens tegn fyldt med sjove aktiviteter for store og små, Hadbjerg Folkeskov. Læs mere: https://e.dn.dk/38783.

Fugletur, Hinnerup. Onsdag d. 31/5 kl. 19-21. Mødested: Rønbækskolens p-plads, Ådalsvej 100. Vi vil fokusere på fuglesangen, som er på sit højeste nu. Oplev de mange fuglestemmer på tur langs Lilleåen, Teglværkssøerne

og Nørreskoven. Landskabet er varieret, hvilket giver god mulighed for mange forskellige fugle. Læs mere: https://e.dn.dk/38453.

HEDENSTED

www.dn.dk/hedensted

Salatfadet til Slottet i skoven og Træskohage Fyr. Søndag d. 30/4 kl. 13-15 og 15-17. Mødested: Multihuset i Stouby, Idrætsvej 12. Tag med på en naturskøn oplevelse med salatfad efter traktor. Turleder: Stouby Lokalråd v/ Ole Lyse og naturvejleder Benny Jensen. I samarbejde med: Natur & Ungdom Hedensted, Hedensted Kommune og Stouby Lokalråd. Pris: 20 kr. Tilmelding: senest d. 24/4, se hjemmesiden. Læs mere: https://e.dn.dk/38481.

Kanosejlads, krabbefangst og gummibådssejlads. Søndag d. 4/6 kl. 11-14. Mødested: Daugård Strand. Blå Flags åbning af Daugård Strand Blå Flag, tegnet for badevand af høj kvalitet. Det markerer vi med en fælles åbning for børn, unge og voksne. Tilmelding: senest d. 2/6 på https:// nogu-hedensted.nemtilmeld.dk/2/. Læs mere: https://e.dn.dk/38483.

Nattergaletur i Uldum Kær. Søndag d. 4/6 kl. 20-22. Mødested: Ved fugletårnet. Det er højsommer, og fuglene skal have sikret næste generation. Nattergalen gør det på sin iørefaldende og lyriske facon. Tilmelding: Senest d. 2/6 på https://nogu-hedensted.nemtilmeld.dk/1/. Læs mere: https://e.dn.dk/38499.

IKAST-BRANDE

www.dn.dk/ikast-brande

Cykeltur i området ved Søby Brunkulslejre. Mandag d. 8/5 kl. 18-20.30. Mødested: P-pladsen ved Søby Brunkulsmuseum. Aftenen byder på en ca. 20 km cykeltur rundt i det helt specielle landskab, som udgravningen af brunkul i tiden omkring 2. Verdenskrig har efterladt. En del af turen foregår på grusveje. Læs mere: https://e.dn.dk/38164.

NORDDJURS

www.dn.dk/norddjurs

Tur og aktiviteter i Agathelund. Rimsø. Lørdag d. 13/5 kl. 11-15. Mødested: Rimsø Præstegård. Kom helt tæt på naturen, når DN Norddjurs, Rimsø Menighedsråd og Efterskolen Helle inviterer på en hyggelig dag med masser af spændende aktiviteter for store og små i Sostrupskoven. Find flere oplysninger på sogn.dk/rimsoe. Læs mere: https://e.dn.dk/38445.

RINGKØBING-SKJERN

www.dn.dk/ringkoebing-skjern

Den smukke pomeransfugl på lynvisit. Onsdag d. 10/5 kl. 18-20.

Mødested: Det store fugletårn ved vejen mellem Lønborg og Skjern. Pomeransfuglene raster i ganske få dage på markerne i Skjern Enge på vej fra deres vinterkvarter i Nordafrika til de skandinaviske ynglepladser. Læs mere: https://e.dn.dk/38428.

SILKEBORG www.dn.dk/silkeborg

Tur til Bøllingsø. Lørdag d. 25/3 kl. 14-16. Mødested: P-pladsen for enden af Bøllingsøgårdvej. Bliv klogere på Bøllingsøs historie, gravning af tørv og Tollundmanden. Læs mere: https://e.dn.dk/38380.

SKANDERBORG www.dn.dk/skanderborg

Anemonetur i Yding Skov. Lørdag d. 1/4 kl. 13-16. Mødested: P-pladsen ved Yding Skovhøj. Tag med på en tidlig forårstur på nordsiden af Danmarks største bakke. Vi skal på udkig efter de første forårsbebudere i skovbundsfloraen: hvid, blå og gul anemone. Der vil også være meget andet at kigge på. Husk vandtæt fodtøj, og tag kaffen med til pausen. Uegnet for klapvogne. Læs mere: https://e.dn.dk/38467.

Forårstur i Skivholme Præsteskov. Lørdag d. 22/4 kl. 13-16. Mødested: P-plads i Præsteskoven, 150 m øst for indkørslen til Skovhuset og lige overfor indkørslen til Skyttehusvej 17. Aller- nordligst i Skanderborg Kommune ligger Skivholme Præsteskov. Det er en blandet løv- og nåletræsskov. Tidligere blev der drevet jagt i skoven, som derfor huser meget vildt, bl.a. sikahjort, som oprindelig er blevet indført fra Asien. Skoven huser også et rigt fugleliv, der inkluderer sortspætte. Læs mere: https://e.dn.dk/38459.

Løvspringstur, Pilbrodalen. Lørdag d. 29/4 kl. 13-16. Mødested: P-plads bag Naturbørnehaven Bakkely, Sandgravvej 11. I slutningen af april er foråret nået så langt, at de fleste træer og buske er sprunget ud og resten er godt på vej. De solrige steder, især langs de våde områder, byder på forårets blomsterflor. Turen på ca. 6 km følger dalbunden og højlandet på vestsiden. Tag kaffe og børnene med uden barnevogn. Læs mere: https://e.dn.dk/38502.

Aftenfugletur på sporet syd for Herskind. Lørdag d. 13/5 kl. 20.3023. Mødested: Landsbyvænget 2, Herskind. Vi går på sporet gennem Hertha, forbi den gamle mergelgrav og til fugletårnet på Engvej. Her er der god udsigt over Lyngbygård Ådal. Per Clauson-Kaas, Hertha, vil fortælle om fuglene. Nattergalen vil sikkert synge. Vi går ned til åen og tilbage gennem slugten til Herskind. Læs mere: https://e.dn.dk/38450.

Morgenfugletur på Sporet syd for Herskind. Søndag d. 21/5 kl. 4-7. Mødested: P-pladsen på Landsbyvænget 2. Vi går på sporet gennem Hertha, forbi den gamle mergelgrav og til fugletårnet på Engvej. Her er der god udsigt over Lyngbygård Ådal. Per Clauson-Kaas, Hertha, vil fortælle om fuglene. Nattergalen vil sikkert synge. Vi går ned til åen og tilbage gennem slugten til Herskind, hvor kaffen venter. Læs mere: https://e.dn.dk/38452.

Nattergaletur i Tåstruplandet. Torsdag d. 25/5 kl. 19-23. Mødested: P-pladsen på Stenskovvej, hvor stien til fugletårnet i Tåstrup Sø starter. Vi går ca. 5 km på de nye stier i Tåstruplandet, i Tåstrup Mose og ved Lillering Skov, og undervejs vil nattergalene forhåbentlig synge for os. Medtag kikkert samt en forfriskning til pausen. Hunden må blive hjemme. Tilmelding via sms til 30 72 25 82 eller mail til skanderborg@dn.dk. Læs mere: https://e.dn.dk/38449.

VIBORG www.dn.dk/viborg

Ødalen, et fredet område. Søndag d. 30/4 kl. 13-16. Mødested: P-pladsen ved Søndermølle. Ødalen eller Søndermølle Ådal, som den også kaldes, blev fredet i 1959, fordi der var planer om byggeri i området. Vi går en tur gennem området og ser, hvordan naturen har det i dag. Vi ender på Klostermarken, som vi også håber ad åre bliver et fredet naturklenodie ind mod Viborgs bymidte. Læs mere: https://e.dn.dk/38219.

Daugbjerg Kalkgruber: Flagermus og røverhistorier. Mandag d. 22/5 kl. 19-22. Mødested: P-pladsen ved Daugbjerg Kalkgruber. Daugbjerg Kalkgruber er sammen med gruberne i Mønsted et af de bedste overnatningssteder for flagermus i vores del af verden. Ud over flagermus byder området med de gamle kalkgruber på en helt speciel kalkflora. Vi har med vilje lagt turen i skumringen, hvor der er bedst mulighed for at se flagermus. Læs mere: https://e.dn.dk/38220.

AARHUS www.dn.dk/aarhus

Smagen som motor i Den Grønne Omstilling. Onsdag d. 15/3 kl. 19-20.30. Mødested: Væksthusene i Botanisk Have. Tang og andet godt fra havet: Bliv klogere på havets grønne fødevarer med forfatter og foredragsholder Ole G. Mouritsen, fra Institut for Fødevarevidenskab, KU. Tilmelding: til Eva Kullberg, mail@evakullberg.dk. Læs mere: https://e.dn.dk/37497.

Forårstur i Botanisk Have. Torsdag d. 23/3 kl. 13-16. Mødested: Hovedindgangen til Væksthusene. Vi går en tur rundt i haven for at undersøge de tidlige forårsplanter, der er spiret frem, ligesom vi ser nærmere på træer og buske i vintertilstand. Læs mere: https://e.dn.dk/38297.

Vandets sjæl og andre vilde vandløbsdyr i Giber Å. Lørdag d. 15/4 kl. 12-14. Mødested: Den lille bro for enden af vejen Kratleddet i Mårslet. Find fantastiske, skøre og specielle dyr i Giber Å ved Mårslet. Kom med Kim og Line fra AkvaKim, og mød vandets sjæl: vandbillen, der aldrig behøver at komme op af vandet, og hvis vi er heldige den grønne tiger. Der vil være mulighed for at se dyrene helt tæt på og holde dem, hvis man tør. Læs mere: https://e.dn.dk/38475.

Blå anemone-tur i Hestehave Skov. Onsdag d. 19/4 kl. 17-18.30. Mødested: Udenfor Kalø Slotscafé. På en sen eftermiddagstur finder vi de tidlige forårsplanter i Hestehave Skov ved Kalø. Skoven er en pragtfuld kystskov med fornem botanik og krogede bøgetræer og er i fremtiden udlagt som urørt skov uden træproduktion. Tilmelding: mail@evakullberg.dk (evt. info på tlf. 21 69 82 23). Læs mere: https://e.dn.dk/38234.

Guidet vandretur i Tåstruplandet. Lørdag d. 29/4 kl. 10-14. Mødested: P-pladsen ved institutionen på Rødlundvænget 37, Harlev. Oplev den nyeste fredning i Aarhus og Skanderborg Kommune, en naturperle med lidt af det hele. Kom med, når vi går på opdagelse ad den ca. 9 km lange rute Tåstruplandet Rundt, gennem et bjergtagende landskab med en mosaik af naturtyper og en mangfoldighed af dyr og planter. Tilmelding til Søren Højager, tlf. 22 62 99 70, mail: sorenhojager@gmail.com. Læs mere: https://e.dn.dk/38214.

Vandretur i True Skov: Hør om skovrejsning og naturpleje. Søndag d. 7/5 kl. 11-13.30. Mødested: P-pladsen ved Vinterens Hjerte, Selkærvej. Kom med på en tur rundt i True Skov, hvor vi ser på og snakker om naturpleje og skovrejsning. Tag vandrestøvlerne på, da vi kommer til at gå en del, mens vi ser på dette skønne, nye skovområde. Læs mere: https://e.dn.dk/38457. Forårsplanter i Marselisborgskovene. Torsdag d. 25/5 kl. 17-19. Mødested: P-pladsen til Restaurant Thors Mølle. På en lys forårsaften ser vi på de forårsplanter, som er kommet frem. Helt almindelige arter som anemoner, men også nogle af de sjældne som fingerstar og liden vintergrøn. Læs mere: https://e.dn.dk/38236.

REGION SYDDANMARK

ESBJERG www.dn.dk/esbjerg

Tur til Holme Ådal ved Høllund Bro. Søndag d. 4/6 kl. 10-14. Mødested: Grønttorvet i Esbjerg kl. 9.15 eller Høllund Bro på Okslundvej kl. 10, nærmeste adresse Okslundvej 81. Vi går en tur på Kyst til Kyst Stien i det smukke landskab i Holme Ådal. Læs mere: https://e.dn.dk/38253.

KOLDING

www.dn.dk/kolding

Ny fredning i Kolding? Onsdag d. 26/4 kl. 19-21.30. Mødested: Marielundsvej 20. Kolding Kommune og DN har stillet forslag om, at Marielund med omgivende skove og åbent land skal fredes. Kom og hør om forslaget, og deltag på turen rundt i forårsskoven, som emmer af historier. Turledere fra Kolding Kommune Line Ankjær og fra DN Boj Bro og Paul Rasmussen. Læs mere: https://e.dn.dk/38294.

HUSK AFFALDSINDSAMLING 20.-26. MARTS.

Find en indsamling nær dig på

Kirkegårdene i Kolding. Tirsdag d. 9/5 kl. 19-20.45. Mødested: P-pladsen ved Søndre Kirkegård. Oplev Koldings kirkegårde i DN’s kirkegårdstrilogi 2023. Forårsturen går til Sdr. Kirkegård. Senere på året kommer Gl. Kirkegård og Ndr. Kirkegård. Kirkegården er på en gang gravplads, grøn oase med bynatur, kirkegårdsarkitektur, haveanlæg, eksotiske planter og historie om byens svundne tider. Læs mere: https://e.dn.dk/38463.

MIDDELFART

www.dn.dk/middelfart

Vandhulstur i Hindsgavl Dyrehave. Søndag d. 14/5 kl. 10-12. Mødested: P-pladsen ved Naturcenter Hindsgavl. Vi undersøger dyrelivet i vandhullerne i Dyrehaven. Husk gummistøvler. Læs mere: https://e.dn.dk/38507.

Forårstur i Staurbyskov. Søndag d. 21/5 kl. 13-15. Mødested: P-plads Staurbyskov, overfor Strib Idrætsefterskole. Vi går en tur rundt i skoven og ser på forårsblomster, andre planter og dyr. Ikke velegnet for gangbesværede. Læs mere: https://e.dn.dk/38505.

Nattergaletur i Ejby Mose. Torsdag d. 25/5 kl. 19.30-21.30. Mødested: P-pladsen på Ejby Mose ved Søndergaardsvej. Vi går en tur rundt i moseområdet og lytter til nattergale og andre fugle. Husk vandtæt fodtøj. Det kan blive nødvendigt at udsætte turen, hvis der er for meget vand i mosen, så følg med på vores hjemmeside. Turen er ikke velegnet for gangbesværede. Læs mere: https://e.dn.dk/38504.

NORDFYN

www.dn.dk/nordfyn

Vestre Enge, en naturperle i Bogense. Lørdag d. 25/3 kl. 9.30-11. Mødested: Marinaen i Bogense. Vi går en tur langs engen og ser på de fugle, som besøger området. Læs mere: https://e.dn.dk/38053.

Nattergaletur til Dallund Sø. Onsdag d. 24/5 kl. 20.30-22. Mødested: P-pladsen foran Dallund Slot. Vi går rundt om den smukke Dallund Sø, ser på de svømmende fugle og lytter til aftenens fuglestemmer. Læs mere: https://e.dn.dk/38054.

NYBORG

www.dn.dk/nyborg

Høslæt Kullerup Bjerg. Søndag d. 21/5 kl. 10-14. Mødested: Bjergvej.  Høslættet er åbent for alle. Der er opgaver både med le og rive. DN sørger for udstyr til både børn og voksne. Tilmelding på nyborg@ dn.dk, af hensyn til forplejning.

Årets nattergaletur. Tirsdag d. 16/5. Mødested og tidspunkt: Se nyborg.dn.dk. Kom og bliv klogere på skumringstidens fuglelyde. Igen i år vil der være mulighed for at komme på tur med nogle af Fyns dygtigste ornitologer.

ODENSE

www.dn.dk/odense

Naturpleje-motion på

Kratluskerengen. Lørdag d. 15/4 kl. 10-15. Mødested: Nedenfor trappen/ skråningen ved Højvang 157, Søhus. Kratluskerengen bliver finere og finere for hvert år, takket være flittige naturelskeres motionsdag. Kom og vær med til en dag med lesvingning og højt humør, morgenbrød og frokost. Tilmelding til Lone Bjerre, tlf. 23 96 86 37, lonebjerre27@gmail.com. Læs mere: https://e.dn.dk/16696.

Tur til Hesbjerg Skov. Lørdag d. 22/4 kl. 10-12.30. Mødested: Hesbjerg Skovvej 101. Vi går en tur i Hesbjerg Skov, som i 2022 blev erhvervet af Den Danske Naturfond og er under fredning. På turen fortælles om fredningen af skoven samt om små og store naturoplevelser, vi møder under vores tur. Læs mere: https://e.dn.dk/38480.

Naturpleje på Dyred Banke. Onsdag d. 7/6 kl. 16-21. Mødested: På toppen af Dyred Banke. Naturpleje på Dyred Banke, endnu en dejlig natur-motionsdag, hvor der skal slås brombær, slåen og rives græs sammen, krattes omkring lyngen og graves egestubbe op. Alt sammen til gavn for lyng og andre sårbare planter, der nu efter mange års pleje pibler frem overalt på banken. Tilmelding til Lone Bjerre på lonebjerre27@gmail. com, tlf. 23 96 86 37. Læs mere: https://e.dn.dk/29388.

SVENDBORG www.dn.dk/svendborg

Vinterfugletur på Monnet. Lørdag d. 11/3 kl. 9-12. Mødested: Indgangen til Monnet, over for Monnetvej 8. Guidet fugletur til et af Svendborg Kommunes mest særprægede naturområder, inden det fredede område lukker for yngleperioden. Læs mere: https://e.dn.dk/37457.

SØNDERBORG www.dn.dk/soenderborg

Livet i vandhullet: familiearran-

gement. Søndag d. 7/5 kl. 15-17. Mødested: P-pladsen ved Egetofte Naturskole. Vær med, når vi kigger på spændende vandhulsdyr i Stålsmose. Læs mere: https://e.dn.dk/38486.

Fugletur for børnefamilier. Søndag d. 21/5 kl. 9-11. Mødested: P-pladsen ved Notmark Kirke. I samarbejde med OAS afholdes fugletur for børnefamilier i Rumohrsgård Dyrehave. Tilmelding: via mail til heidijahnke@hotmail.com. Læs mere: https://e.dn.dk/38479.

VEJEN www.dn.dk/vejen

59. bukettur: Vejen Dambrug. Søndag d. 12/3 kl. 13-16. Mødested: Vejen Store Vandmølle Dambrug, Vandmøllevej 2. Vi går en tur fra Vejen Dambrug til Revsing Plantage. Læs mere: https://e.dn.dk/38238.

60. bukettur: Staushede Plantage. Søndag d. 16/4 kl. 13-16. Mødested: P-pladsen, Tranekær Sø, Staushedevejen 29c. Vi går en tur i Staushede Plantage. Læs mere: https://e.dn.dk/38240.

Fugletur i Staushede Plantage. Lørdag d. 29/4 kl. 5.30-7.30. Mødested: P-pladsen, Tranekær Sø, Staushedevejen 29c. Fugletur i Staushede Plantage. Læs mere: https://e.dn.dk/38241.

61. bukettur: Skovens Dag. Søndag d. 14/5 kl. 13-16. Mødested: P-pladsen, Museet Sønderskov. Vi går en tur fra

Sønderskov til Kongeåen. Læs mere: https://e.dn.dk/38242.

Pinsemorgentur. Søndag d. 28/5 kl. 8-9. Mødested: P-pladsen, Sønderskovgårdvej 2. Tur på Møllestien. Læs mere: https://e.dn.dk/37937.

VEJLE

www.dn.dk/vejle

Forårstur i Brandbjerg Sønderskov. Søndag d. 16/4 kl. 13.30-16. Mødested: P-pladsen ved Brandbjerg Højskole, Brandbjergvej 12. Vi vandrer i kuperet terræn gennem den urørte naturskov langs Hørup Bæk. Vi hører om skovens historie, kigger på den rige flora og lytter til forårets fuglesang. Læs mere: https://e.dn.dk/38498.

Aftenvandring i

Ulbækhusfredningen. Tirsdag d. 2/5 kl. 19-21. Mødested: P-pladsen ved Skovhavevej 21, Vejle Øst. Vi går en tur i det fredede og fantastiske landskab, hvor Ulbækken tidligere producerede el, til Engum og Assendrup. Læs mere: https://e.dn.dk/38469.

Fuglenes sang i morgendæmringen. Søndag d. 21/5 kl. 4.457.30. Mødested: P-pladsen ved Abrahamsens Gård, Skovgade 27 C. Vi følger fuglenes opvågning i Jelling Skov, og i Grejs Ådal er der mulighed for at høre græshoppesangerens og nattergalens sang. Tag kaffen med, så giver vi rundstykkerne. Læs mere: https://e.dn.dk/38375.

LÆS NATUR OG MILJØ I VORES APP

→ Vidste du, at du altid kan finde dit medlemsblad digitalt i vores app?

→ Appen er gratis, og her kan du læse dette og de tidligere udgaver af Natur og Miljø.

→ Download appen i Google Play eller App Store.

VINDER AF KIKKERTKONKURRENCE

→ Tillykke til Thorstein Stefansson, Glesborg, der blev den heldige vinder af kikkerten fra konkurrencen i Natur og Miljø, november 2022.

Interessen for konkurrencen var overvældende. Rigtig mange gik ind på WWW.DN.DK/OPLYSMAIL og opdaterede deres e-mailadresse.

Husk, at du altid kan ændre dine kontaktoplysninger som mail, adresse eller telefonnummer på hjemmesiden.

Havens fugle – som jeg ser dem Medl. pris kr. 129,Ikke medl. pris kr. 149,-

Pudebetræk i 100% økologisk bomuld med forskellige motiver på forog bagside

60 X 63

Medl. pris kr. 169,Ikke medl. pris kr. 199,-

Sengetøj i 100 % økologisk bomuld med forskellige motiver på for- og bagside. 140 X 200 eller 140 X 220 Medl. pris 699,Ikke medl. pris kr. 799,-

På shoppens hjemmeside

finder du en beskrivelse af de enkelte varer. Alle varer, som vises i medlemsbladet, finder du under ’Nyheder’ i shoppen.

Vi gør opmærksom på, at vi IKKE har nogen fysisk butik, så man kan kun shoppe online. Vi glæder os til dit online-besøg.

HUSK, at overskuddet fra salget går direkte til naturen. Når du er medlem af DN, får du rabat i webshoppen. Du sparer typisk mellem 10 og 40%.

Mejsekasse i genbrugstræ

Medl. pris kr. 239,Ikke medl. pris kr. 279,-

A2 Plakat – Havens fugle Medl. pris kr. 79,Ikke medl. pris kr. 99,-

Foldeparaply – Blue Flower Garden Medl. pris kr. 299,Ikke medl. pris kr. 349,-

Sikke et spild

Medl. pris kr. 110,-

Ikke medl. pris kr. 130,-

Naturkassen fra Naturens Børn, forår Medl. pris kr. 395,Ikke medl. pris kr. 439,-

Spiselig blomsterblanding

Frø

Medl. pris kr. 40,-

Ikke medl. pris kr. 60,-

Klimaforandringer

Medl. pris kr. 135,Ikke medl. pris kr. 150,-

Biernes blomsterblanding

Frø

Medl. pris kr. 40,-

Ikke medl. pris kr. 60,-

Viskestykke i

100 % økologisk bomuld – Blue Flower Garden

Medl. pris kr. 79,-

Ikke medl. pris kr. 99,-

Glasbrik Blue Flower Garden

4 stk.

Medl. pris kr. 129,-

Ikke medl. pris kr. 149,-

Notesbog – Flora Danica – Strandplanter, skovplanter eller Blue garden Medl. pris kr. 65,Ikke medl. pris kr. 75,-

Sommerfuglens blomsterblanding

Frø

Medl. pris kr. 40,-

Ikke medl. pris kr. 60,-

Dansk vildeng

Frø

Medl. pris kr. 45,-

Ikke medl. pris kr. 79,-

Din have – dine regler

Medl. pris kr. 219,Ikke medl. pris kr. 248,-

Skyggefuld blomsterblanding

Frø

Medl. pris kr. 40,-

Ikke medl. pris kr. 60,-

Økologisk bomuldstaske – Blue Flower Garden

Medl. pris kr. 149,-

Ikke medl. pris kr. 175,-

Design med

græsser Medl. pris kr. 299,-

Ikke medl. pris kr. 350,-

Kortmappe, Flora Danica Vilde planter eller Blue garden Medl. pris kr. 75,Ikke medl. pris kr. 85,-

Is Medl. pris kr. 160,Ikke medl. pris kr. 180,-

Dug – Blue Flower Garden 145 X 220 cm

Medl. pris kr. 899,-

Ikke medl. pris kr. 999,145 X 350 cm

Medl. pris kr. 1099,-

Ikke medl. pris kr. 1299,-

Kosmetiktaske i økologisk bomuld –Blue Flower Garden med bund eller flad

Medl. pris kr. 149,-

Ikke medl. pris 175,-

Chili – De milde, smukke og hotte

Medl. pris kr. 89,Ikke medl. pris kr. 99,-

Waterproof Medl. pris kr. 1999,-

Ikke medl. pris kr. 2499,-

9 x 21

Medl. pris kr. 599,Ikke medl. pris kr. 749,-

Waterproof Medl. pris kr. 2795,Ikke medl. pris kr. 3599,-

Pentax Binoculars UD

Pentax AD 9 x 28

Pentax SD 9 X 42

Bakke 32 X 15 cm – Blue Flower Medl. pris 159,Ikke medl. pris kr. 189,-

Kuffertmærker Forskellige motiver Medl. pris kr. 39,Ikke medl. pris kr. 49,-

Bakke Ø38 – Blue Flower Garden Medl. pris kr. 249,Ikke medl. pris kr. 299,-

Design din altan og tagterrasse Medl. pris kr. 299,Ikke medl. pris kr. 350,-

Puslespil – Flora Danica 1000 brikker – kan leveres fra 1. april Medl. pris kr. 169,Ikke medl. pris kr. 199,-

GRØNNE FORDELE TIL MEDLEMMER

DD Hammocks DD Tarp 3 X 3 Let, alsidig tarp fra DD Hammocks. Perfekt til at spænde over hængekøjen for regnbeskyttelse eller som bivuak eller shelter til to personer. 4 pløkker, 4 bardunsnore og en pakpose inkluderet. Fordelspris kr. 449,-

Få 10 % rabat på markedets bedste friluftsudstyr. Vi fører udstyr og beklædning fra populære producenter som Fjällräven, The North Face, Icebreaker, Teva, Scarpa og mange flere. Medbring dit DN-medlemskort, når du handler i Friluftsland, Fjällräven Brand Store, eller indtast rabatkoden: dnm02cgt i web-shoppen. Bestil på

Friluftsland.dk

SØNDAG DEN 9. JULI – LØRDAG DEN 15. JULI 2023

NÅR NATUREN KALDER

SOMMERKURSUS PÅ KROGERUP HØJSKOLE

Få jord under neglene og ny viden om den danske natur, biodiversitet og økologisk havebrug til sommerkursus på Krogerup Højskole der ligger naturskønt i Humlebæk. Oplev bl.a. sommerfuglevandring med naturformidler Michael Stoltze, lær at slå med le med forstkandidat Peter Friis Møller, tag på sanketur med kok Thomas Guldbæk, lær at dyrke din egen køkkenhave med forvalter i Andelsgaarde Nanna Thomsen og smag på cider og fadøl med vores naboer hos Kølsters Malt & Øl. Alt sammen tilsat levende foredrag, højskolesang, morgenbad i Øresund og nye bekendtskaber.

PRISER

– Enkeltværelse 6.350 kr.

– Dobbeltværelse 5.350 kr.

– Dagselev 4.750 kr.

– Studerende 2.550 kr.

Medlemmer af Danmarks Naturfredningsforening får 350 kr. i rabat på kurset (rabatten kan ikke kombineres med studerendepris)

Se det fulde program på: krogerup.dk/korte-kurser/naturen-kalder

Vesterbrogade 138 1620 København V naturbutikken.dk

DOF BIRDLIFE GOLDEN EAGLE

35-70X 100MM TELESKOP

Leder du efter et teleskop, som du ikke skal tage dig af, men hvor det tager sig af dig? Så er DOF BirdLife Golden Eagle teleskopet perfekt til dig!

DOF BordLife Golden Eagle (Kongeørnen) er et teleskop, der har givet mig oplevelse på oplevelse. Med sin hårdføre konstruktion samt bjergtagende ydeevne i felten sørger den for, at du får en uforglemmelig oplevelse, når øjeblikket opstår, og fuglen endelig viser sig frem.

Hele konstruktionen er lavet af Magnesium, som gør det dejlig let, men også rigtig robust og stærk. Dermed behøver man ikke at campere i sit fugleskjul for at skåne sit udstyr for vind og vejr.

Teleskopet er nemt at betjene, og man skulle næsten tro, at det var lavet til nybegyndere med den store fokusring. Den har en blød resistens og glidende overflade, når man drejer på den, som gør, at hele stativet ikke står og ryster. Udover det så har den sin forstørrelsesring, som sidder lige ved øjestykket. På trods af sin kæmpe zoomrækkevidde, så er det ikke mere end et par centimeter, du skal dreje, før at du går fra 35x til 70x.

DOF BidrLife Golden Eagle teleskopet er specialiseret i at kunne give dig en fremragende oplevelse –også på dage med dårligt lys og forhold. Der er intet som udstyr, der bare spiller, og jeg har haft rigtig meget glæde af at have fået fingrene i det her teleskop.

Emil Poulsen, professionel naturfotograf

Dansk Ornitologisk Forening er medlem af BirdLife

International – verdens største naturbeskyttelses-organisation med 13 mio. medlemmer og aktivister fordelt i 120 lande. BirdLifes medlemmer passer tilsammen 10.000 naturområder verden over.

”Jeg er naturfotograf og har måtte lægge mit kamera fuldstændig til side, da jeg blev helt frustreret over, hvor skarpt og lækkert alt var på teleskopet frem for i mit spejlreflekskamera”.

GOLDEN EAGLE SPECIFIKATIONER

Forstørrelse: 35-70x

Synsfelt ved 1000m: 17-34 m

Nærfokus 11 mm

Vægt: 2908 g

Vandtæt: Ja

Længde: 475 mm

Pris kr. 15.999,-

Medlemspris kr. 15.199,-

Fås også som komplet sæt med kulfiberstativ og rensesæt til kun 16.999,-