Naturtjek undervisningsvejledning

Undervisningsvejledning: Naturtjek – en bog om biodiversitet

Undervisningsvejledning Naturtjek – en bog om biodiversitet Indhold 2 3 3 4 4 6 9 11 15 17 18 21

Lidt mere om bogen Om projekt Biodiversitet.nu og Naturtjek Fagformål Kom godt i gang Lær og tjek med insekter Lær og tjek med møg Lær og tjek med padder og krybdyr Lær og tjek med svampe På tur i skoven På tur ved vandhullet Jeres egen BioBlitz Links til gode hjemmesider

Lidt mere om bogen Kort beskrivelse af bogen Bogen er et nyt praksisorienteret undervisningsmateriale om livets mangfoldighed. Her beskrives gennem en række ideer til aktiviteter, undersøgelser, naturpleje og overvågning i naturen en række arter og levesteder, som har særlig betydning for biodiversiteten i Danmark.

Bogen er udgivet af skoletjenesten hos Danmarks Naturfredningsforening i 20.000 eksemplarer og skrevet af cand.pæd. i biologi Ole Laursen og cand. pæd. i biologi Thomas Neumann.

Elevbogen er på 48 sider, og rettet mod 5.‐7. klasse. Først og fremmest i natur/teknologi (5.‐6. klasse) og i biologi (7. klasse). Kan sagtens anvendes i resten af udskolingen.

2

Undervisningsvejledning: Naturtjek – en bog om biodiversitet

Bogen suppleres med information på projektets hovedside (www.biodiversitet.nu) hvor elever og undervisere kan hente supplerende tekster, videoer mm. om projektet, om biodiversitet og om de mange arter og levesteder og kan følge med i resultaterne fra de mange indberetninger rundt omkring i landet.

Borgervidenskab, eller citizen science, som det kaldes på engelsk, er forskning, som inviterer alle med til indsamling af data. Bogen her er knyttet til Danmarks største citizen science‐projekt. Det Store Naturtjek skal indsamle ny viden om udviklingen af biodiversiteten i Danmark.

I Det Store Naturtjek kan I med jeres mobiltelefon og appen NaturTjek hjælpe med at indsamle vigtige data, som afleveres til forskere på Københavns Universitet og Århus Universitet. De har udvalgt 30 ret almindelige arter og 12 levesteder, som I kan være med til at finde og registrere.

Forskerne kan med den nye viden vurdere den biologiske mangfoldighed frem til 2020. De har brug for 150.000 registreringer hvert år fra 2015‐2020 med mindst 1.500 årlige registreringer i hver kommune.

Allerede efter to år kan forskerne begynde se, om det går frem eller tilbage for naturen – også i din kommune.

Kort fortalt kan forskerne se på indregistreringerne, år for år, om biodiversiteten stiger eller falder for et område. Finder fx en skoleklasse et år et par frøer og nogle vandnymfer ved et vandhul – og året efter finder de snog, guldsmede, vandnymfer og masser af frøer – så er det sandsynligt, at biodiversiteten er forbedret.

Om projektet Projekt Biodiversitet Nu er blevet til gennem en bevillig fra Aage V. Jensens Naturfond. Projektet er et samarbejde mellem Danmarks Naturfredningsforening og forskere på Københavns Universitet og Aarhus Universitet.

Formålet med projektet er at skabe ny viden om, hvordan biodiversiteten i Danmark har det og samtidig inddrage den brede befolkning i indsamlingen af naturdata. Det Store Naturtjek er derfor et citizen science‐ projekt.

Forskerne i projektet har udvalgt nogle arter og levesteder, som kan indikere, hvordan naturen har det – og i løbet af projektet skal der laves så mange registreringer som muligt af de udvalgte arter og levesteder.

Alle kan være med til at registrere de udvalgte arter og levesteder med appen NaturTjek. Man registrerer, hvad man har set – enten, mens man er i naturen, eller bagefter, når man er kommet hjem. Alle arter og levesteder er lette at kende. Det kan fx være et egern eller et pindsvin som art.

Den viden, der kommer ud af projektet, formidler vi videre til de lokale politikere og jordejere, som kan gøre noget helt konkret for at forbedre leveforholdene for dyr, planter og svampe i deres område.

Klasserne vil blive opfordret til at indberette deres observationer til de store fælles forskningsprojekt, men man kan godt anvende materialet i undervisningen uden at indberette data.

Fagformål Her under kan du læse fagformålet for natur/teknologi og udvalgte færdighede‐ og vidensmål. Der skal blot knyttes en kort bemærkning til bogen i relation til det faglige. Naturtjekbogen er redigeret, så det lægger

3

Undervisningsvejledning: Naturtjek – en bog om biodiversitet

sig op ad NaturTjek‐appen. De enkelte opslag giver viden og indsigt i, hvad hver ikon/kategori står for.

Hvert enkelt levested, plante, svamp, fugl, insekt, eller pattedyr kan der fagligt arbejdes med separat. Eller der kan arbejdes med grupper eller udvalg af de 30 arter og 12 levesteder i et længerevarende forløb.

Arbejdet med bogen og inddragelse af NaturTjek‐appen vil umiddelbart give mulighed for at inddrage hele viften af natur/teknologis fagformål. Under hvert beskrevet undervisningsforløb i denne vejledning ’Lær og tjek med …’ , er målet forklaret, og det giver fint og hurtigt læreren viden om, at netop dette forløb støtter ønskede læringsmål og kompetencer.

Eleverne skal i faget natur/teknologi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Eleverne skal i natur/teknologi tilegne sig færdigheder og viden om vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikle tanker, sprog og begreber om natur og teknologi, som har værdi i det daglige liv.

Stk. 2. Elevernes læring skal i vidt omfang bygge på deres egne oplevelser, erfaringer, iagttagelser og undersøgelser, som skal medvirke til, at de udvikler praktiske færdigheder, kreativitet og evne til samarbejde. Elevernes glæde ved at beskæftige sig med natur, teknologi, livsbetingelser og levevilkår samt deres lyst til at stille spørgsmål og lave undersøgelser både inde og ude skal vedligeholdes og fremmes.

Stk. 3. Eleverne skal udvikle forståelse af samspillet mellem menneske og natur i deres eget og fremmede samfund samt ansvarlighed over for miljøet som baggrund for engagement og handling i forhold til en bæredygtig udvikling. Eleverne skal gennem faget udvikle interesse for naturfag og teknologi samt naturfaglige kompetencer som grundlag for det videre arbejde med fagene biologi, fysik, kemi og geografi.

Eksempler på relevante færdigheds‐ og vidensmål i projektet: Naturfagenes kompetenceområder (undersøgelse, modellering, perspektivering, kommunikation) Eleven har viden om indsamling og validering af naturfaglige data Eleven kan komme med forslag til pleje og handlinger, som beskytter og udvikler lokal natur og levesteder Eleverne skal kunne formidle egne og fælles resultater via digitale medier Naturfaglige mål (metoder, processer, tankegange) Eleven kan systematisk registrere arter og levesteder i felten med Naturtjek Eleven forstår begrebet Citizen Science og forstår anvendelsen af data i den tilknyttede forskning Eleverne skal kunne bruge digitalt udstyr til at indsamle/registrere data i felten Fagspecifikke mål (fagligt indhold) Eleven har viden om biodiversitet og dens betydning for mennesket og naturens kredsløb Eleven kender begrebet levested og levestedernes betydning for biodiversiteten Eleven forstår betydningen af menneskets påvirkning af levesteder Eleven har kendskab til den lokale natur og arterne knyttet til registreringen i projektet

Kom godt i gang Naturtjekbogen kan udmærket bruges som et selvstændigt materiale til et forløb på 5, 15 eller x lektioner.

Der kan laves aktiviteter og undersøges hele året, alle steder i landet. Men det faglige, engagementet og begejstringen og dermed læringsdelen får et løft, når der er syn for sagen. Fra maj og helt til slutningen af

4

Undervisningsvejledning: Naturtjek – en bog om biodiversitet

september er der mest at gøre med. I dette tidsrum optræder alle arter, og for nogle kan det have stærk motivation at få tjekket mange arter.

At inddrage smartphone eller tablet i undervisningen med en ny og ukendt app giver naturligvis noget ekstra arbejde. Men lærere har meldt tilbage, at denne for eleverne velkendte elektronik gjorde dem endnu mere motiverede og engagerede. Sæt evt. en hel lektion af til blot at installere appen hos alle de elever, der har en smartphone. Se i afsnittet ’Jeres egen BioBlitz’, hvordan det gøres, og her beskrives det også, hvordan klassen kan have en fælles profil, hvis det giver mening i forhold til undervisningsforløbet.

Der er beskrevet 6 undervisningsforløb, som kan bruges, inspirere og tilpasses til den virkelighed, som netop er på og ved den enkelte skole.

Projektleder Simon Leed Krøs på tlf.: 30 51 61 40 og e‐mail slk@dn.dk er klar til at hjælpe med praktiske eller tekniske udfordringer.

5

Undervisningsvejledning: Naturtjek – en bog om biodiversitet

Lær og tjek med insekter

Undervisningsforløb til natur/teknologi på mellemtrinnet Kort om forløbet Her er en ide til et undervisningsforløb med insekter som hovedtema og biodiversitet som et ekstra læringselement. I forbindelse med temaet tager I på en eller flere ture, hvor I bruger Naturtjek og registrerer nogle af insekterne (og gerne andre arter og levesteder) fra projektet. I forløbet kan I med fordel bruge bogen Kanon Natur – Insekter, som kan læses og hentes elektronisk (og gratis) på nettet.

Der hører også en undervisningsvejledning med til Kanon Natur – Insekter. Den kan hentes som pdf her.

Arter i Naturtjek Naturtjek har fire artsgrupper inden for insekterne (vandnymfer, guldsmede, blåfugle og køllesværmere) og en enkelt art (citronsommerfugl) for sig selv.

Mål for forløbet Målet er at give eleverne viden om insekter, så de kan kende insekter fra andre arter og dyregrupper som fx edderkopper, bænkebidere, skolopendere og snegle. De bør også kunne artsbestemme en række almindelige insekter og få indsigt i insekternes livsbetingelser og ikke mindst deres levesteder. Endelig kan eleverne gennem forløbet opnå en forståelse for begrebet biodiversitet og mangfoldighedens betydning for naturens kredsløb og udvikling.

Baggrund Insekter er jordens artsrigeste dyregruppe og er let at bestemme. Insekter har seks ben, en tredelt krop og et ydre skelet. Det er let at finde og fange insekter selv på skolens areal. Der er ingen fare ved at håndtere dem, og eleverne skal kun lejlighedsvis ud af deres komfortzone, når de håndterer biller m.m.

Insekterne anvendes som eksempel på naturens biodiversitet/mangfoldighed, hvor alle arter indgår i et vigtigt, men også kompliceret samspil.

Kom godt i gang Tal med eleverne om personlige både gode og dårlige oplevelser med insekter. Meget få børn er for eksempel bange for sommerfugle, mens mange er bange for hvepse. Lav en fælles liste med forskellige insekter med forskelligt udseende. Her kan eleverne opleve og få viden om, at gruppen har stor artsrigdom og stor diversitet. For eksempel har vi både enlige og sociale bier, mens alle myrer lever i sociale fællesskaber. Brug bogen "Kanon Natur – Insekter" som en introduktion til insekternes fantastiske

6

Undervisningsvejledning: Naturtjek – en bog om biodiversitet

verden. Bogen ligger som en gratis bladbar pdf på nettet. Læs de første to opslag med børnene, og planlæg en eller to ture ud for at møde/fange nogle af insekterne i den vilde natur omkring skolen.

Bogen kan også bestilles fysisk for 5 kroner + forsendelse hos DN's skoletjeneste.

Find og fang insekter Find i fællesskab ud af, hvor insekterne lever, og dermed hvor skal de fanges. Der findes både dag‐ og nataktive insekter. Her kan der laves faldfælder, kartoffelfælder, sukkerlokning, sommerfuglenet, fangstnet i vandhullet, fluepapir, søgning under stammer og sten m.m. Se ideer i bogen.

Nogle insekter kan mere eller mindre artsbestemmes på stedet, fx sommerfuglen dagpåfugleøje og nældens takvinge, hvor mange billearter er virkelig svære at artsbestemme. Mariehøns er også biller, og oftest kan man blot tælle pletterne og derved artsbestemme dem. Måske kan eleverne dele dem ind billefamilier: løbebiller, rovbiller, snudebiller m.m. I kan tage forskellige insekter med hjem og holde dem i glas/akvarium/plastboks et par dage og undersøge deres præferencer for mørke, lys, fugt, varme og kost.

Vælg et område ud og undersøg det for insekter. Det kan fx være skoven eller et vandhul. Vandhullet kræver naturligvis net, bakker, akvarier m.m. Men her er der god mulighed for at se mange forskellige former, vandkalve og guldsmede/vandnymfer, der lever meget forskellige liv og har forskelligt udseende.

Her kan eleverne også se forvandlingen fra de fra forskellige udviklingsstadier fra æg‐larve (evt puppe) til voksen, fuldstændig eller ufuldstændig forvandling. Hvor guldsmede har ufuldstændig forvandling æg‐ larve‐voksen, har sommerfuglen fuldstændig forvandling æg‐larve‐puppe‐voksen.

NaturTjek Inddrag gerne naturTjek‐appen i undervisningen. Her kan eleverne få indsigt i og opleve ”citizen science”, hvor mange hjælper til med at skaffe og levere information, der så bruges af forskere til at kunne beskrive og forklare ændringer i biodiversiteten.

NaturTjek er en app, der gratis kan hentes til fx iPad og smartphones. Her kan elevernes telefoner endelig komme til nytte – fagligt. NaturTjek‐appen skal de bruge som værktøj, hvor de kan se og læse om arterne og levestederne og til registrering.

Andre gode links Hjemmeside fra www.danmarksinsekter.dk Lille bog om skovens kryb: http://naturstyrelsen.dk/media/nst/Attachments/109367_SkovensKryb_korr.pdf

7

Undervisningsvejledning: Naturtjek – en bog om biodiversitet

Lær og tjek på lortedag i skolen

Undervisningsforløb til natur/teknologi til mellemtrinnet Kort om forløbet Forløbet tager udgangspunkt i et vigtigt levested for hundredvis af fluer, svampe og biller. Levestedet er samtidig et tegn på, at her lever store græssere som hjorte, heste og køer. De store græssere er med til at pleje naturen. I skal på lortejagt på marker og overdrev, hvor I skal registrere friske kokasser, hestepærer, hjorte‐ og fårelort – en sjov lortedag i skolen.

At finde liv i kokasser har noget usædvanligt, men alligevel stærkt appellerende over sig. Selve ”hands‐on”‐ aktiviteten kan ligge mange steder i et undervisningsforløb. Både i starten eller midt i som et klassisk hjemme‐ude‐hjemme‐forløb eller måske som afslutning på et forløb om tilpasning og levesteder.

Arter i Naturtjek Først og fremmest skal I naturligvis registrere levestedet ’Møg’. Umiddelbart er der ingen af de dyr, planter og svampe, som man finder i eller på kokassen, som er de nøglearter, der kan registreres i appen. Men kokassen er et godt konkret eksempel på, at der kan være stor artsrigdom i en lille biotop som en kokasse.

Men i den lysåbne natur på marker og overdrev får I måske også får muligheden for at registrere liden klokke, tjærenellike, tormentil, vokshatte, rensdyrlav, tårnfalk, vibe, køllesværmer, blåfugl, citronsommerfugl, hugorm, firben og hare.

Bestil eller download gratis plakater og foldere til Naturtjek her

Mål for forløbet Målet med undervisningen er at give eleverne indsigt i den store mangfoldighed af liv, der findes i en kokasse. Biodiversitet er det faglige overbegreb. Der kan naturligvis fokuseres på begreber som naturforvaltning, truede dyrearter, menneskets rolle i forvaltning af naturen, betydningen af ændrede landbrugsformer, økologisk/konventionelt landbrug m.m.

Forløbet kan udvides med et lille svampeforsøg, hvor I laver jeres egen svampekanon ved hjælp af svampen Pilopolus – på dansk kaldet ”boldkaster”.

Baggrund Møg viser, at der går græssende dyr, som holder høje planter nede og skaber plads til mange forskellige dyr og planter. Og så er møg et vigtigt levested i sig selv for hundredvis af svampe, fluer og biller. Og fuglene nyder godt af de insekter, der lever i møget.

8

Undervisningsvejledning: Naturtjek – en bog om biodiversitet

Kom godt i gang Det er vigtigt, at I kender det sted, I skal lede, og at I har tilladelse til at gå ind på markerne, hvis der er køer eller heste. Vær opmærksom på, at nogle elever kan være bange for de store dyr, hvis de kommer tæt på jer. En lokal eng, gerne et overdrev, hvor der gennem flere år har været en kontinuerlig afgræsning – helst med dyr, der har græsset der hele året. Er der på området afgræsning af forskellige dyr – køer, heste, får, geder, diverse hjorte, er det rigtig fint, men ikke nødvendigt.

Del eleverne ind i mindre grupper.

Fællesudstyr Hvis der ikke er vand til stede: store dunke med masser af vand.

Affaldssække til brugt udstyr.

Desinficerende gel til hænder.

Evt. sæbe, vand og håndklæder.

Udstyr til hver gruppe Et ekspeditions‐sæt til ca. 4 personer består af: Et hvidt plastkar, cirka 2‐4 liter.

Planteskovl.

Engangs‐plasthandsker.

To skeer (evt. engangs‐).

Diverse samleglas.

Vanddunke cirka 2½ liter.

Skriveunderlag/blyant.

Ark til registrering.

Hvad skal vi registrere?

Det skal være friske kokasser, hestepærer, fåre‐ eller hjortelort. Møget er frisk nok, hvis det er fugtigt og glinsende, og der er fluer omkring det.

Forberedelse Dette undervisningsforløb kan planlægges på flere måder. Nogle laver turen som en overraskelse, hvor eleverne ikke ved, at de faktisk skal rode rundt i en kolort, før de står på marken. En sådan tilgang har naturligvis visse fordele – fx, at eleverne ikke har kørt sig op i ”Ad, hvor ulækkert!”‐hysteri.

Grundteknikken er at tage fx en planteske og grave i en ”gammel” kolort og opløse den i en spand vand, og her kommer der så en række biller flydende op til overfladen, og dette ”wow” er en god kickstarter for de allerfleste elever – der straks tager fat på arbejdet uden større betænkeligheder En sådan tilgang kræver, at klassen hjemme har talt om smådyr og levesteder og er blevet præsenteret for biller m.m.

9

Undervisningsvejledning: Naturtjek – en bog om biodiversitet

En klassisk forberedelse – med fællesundervisning, hvor der arbejdes med de dyr, der sandsynligt vil findes i kokasserne, grej og teknikker – kan naturligvis give eleverne en god forforståelse inden de praktiske aktiviteter ude på marken.

Sådan gør I Start med at finde en lokal eng eller et overdrev, hvor der er græssende køer – få en tilladelse af ejeren til at komme med klassen. Køer er ofte nysgerrige, men meget fredelige. Man kan oftest få de nærgående køer til at gå lidt væk ved at gå hen imod dem. Men tal med landmanden, om det er trygt at gå ind på engen.

Baggrund og app Danmarks natur skal undersøges, og Danmarks Naturfredningsforening inviterer alle naturinteresserede med på skattejagt i naturen. Jeres observationer bruges af forskere fra Københavns Universitet og Aarhus Universitet til at fortælle om ændringer i naturens tilstand. Jeres indberetninger er en vigtig del i arbejdet med at vurdere og måle biodiversiteten i Danmark. På den måde kan I hjælpe med at bringe naturen tilbage på rette spor.

Appen Med NaturTjek kan I registrere 30 dyr, planter og svampe og 12 levesteder. I kan fx registrere levesteder ved at stille jer et sted i naturen, kigge 10 meter omkring jer og registrere, hvad I ser. Både arter og levesteder registreres nemt med et enkelt tryk. Er du i tvivl om en art eller et levested, kan du trykke ”info” under Vælg arter/Vælg levesteder og se billeder, forvekslingsbilleder og læse en kort hjælpetekst.

Naturen lige nu Er det svært at overskue, hvornår I har mulighed for at se de 30 forskellige arter i naturen? Brug appens funktion ”Naturen lige nu” og få en liste af de arter, I kan se for hver måned i året. Det øger sandsynligheden for, at I ser noget, når I begiver jer ud i naturen.

Bestil folderen og giv alle elever en med ud og hjem. Bestil eller download gratis plakater og foldere til Naturtjek her

Andre gode links og artikler I bladet Naturvejlederen juli 2012 kan man fra side 16 læse mere om undervisning med kokasser og møgbiller.

Bogen "Overdrev – en beskyttet naturtype" kan bruges som underviserens baggrundslæsning.

10

Undervisningsvejledning: Naturtjek – en bog om biodiversitet

Lær og tjek med padder og krybdyr

Undervisningsforløb til natur/teknologi til mellemtrinnet Kort om forløbet Her er en ide til et undervisningsforløb med padder og krybdyr som hovedtema og biodiversitet som et ekstra læringselement. I forbindelse med temaet tager I på en eller flere ture, hvor I bruger Naturtjek og registrerer nogle af krybdyrene og padderne (og gerne andre arter og levesteder) fra projektet. I forløbet kan I med fordel bruge bogen Kanon Natur – Padder og krybdyr, som kan læses og hentes elektronisk (og gratis) på nettet.

Der hører også en undervisningsvejledning med til Kanon Natur – Padder og krybdyr. Den kan hentes som pdf her.

Arter i Naturtjek I Naturtjek kan I tjekke brune frøer, salamandre, hugorm, snog og firben.

Mål for forløbet Målet er at give eleverne viden om padder og krybdyr, så de kan kende dem fra andre arter og dyregrupper. De bør også kunne artsbestemme en række almindelige padder og krybdyr og få indsigt i deres livsbetingelser, livscyklus og ikke mindst deres levesteder. Endelig kan eleverne gennem forløbet opnå en forståelse for begrebet biodiversitet og mangfoldighedens betydning for naturens kredsløb og udvikling.

Baggrund Vi har 14 forskellige padder i Danmark, og de er alle tilknyttet vand. De er, som de fem krybdyr vi også har, fredet. Det betyder, at man ikke må fange dem og tage dem med hjem – MEN skoler og institutioner må fx godt fange frøer, firben og en snog, kigge på dem og sætte dem ud igen. Om foråret må skoleklasser godt tage æg og haletudser (fra spids‐ og butsnudet og grøn frø) med hjem og se den ”magiske” forvandling i akvariet i klassen og sætte dem ud igen, når de er færdigudviklede.

Kom godt i gang Brug bogen "Kanon Natur – Padder og krybdyr" som en introduktion til dyrenes fantastiske verden. Bogen ligger som en gratis bladbar pdf på nettet. Læs de første to opslag med børnene, og planlæg en eller to ture ud for at møde nogle krybdyr og padder i den vilde natur omkring skolen.

Bogen kan også bestilles fysisk for 5 kroner + forsendelse hos DN's skoletjeneste.

Næsten alle er bange for slanger, men mange vil gerne kysse en frø. Start med en snak i klassen om, hvor de ideer, vi har om dyrs egenskaber, kommer fra – skrøner, fabler, overtro, massemedier (Disney) eller

11

Undervisningsvejledning: Naturtjek – en bog om biodiversitet

egne erfaringer. Brug bogen Kanon Natur, hvor eleverne kan se den store diversitet/forskellighed mellem de enkelte arter i Danmark.

Lad eventuelt eleverne læse opslaget side 2‐3 om padder og krybdyr.

Bestil eller download gratis plakater og foldere til Naturtjek her Besøg et vandhul Stålorm, hugorm og firben er ikke lette at finde og iagttage ude i naturen, når hele klassen går rundt sammen. Men et vandhul er næsten ideelt for en klassetur, da dyrene ikke skræmmes helt bort af mange børn på landjorden. Her er der i det tidlige forår mulighed for at fange stor og lille vandsalamander, haletudser og frøer – hele sommeren kan man fange frøer og måske snoge.

Der kan eleverne få førstehåndserfaringer med, at dyrene er vekselvarme. Dyrene opholder sig ofte i formiddagstimerne på solsiden af vandhullet.

Hvis I er ude i det tidlige forår, kan I supplere med et akvarium, hvor I kan følge udviklingen fra haletudser til frøer.

Grej Der skal bruges plastakvarier eller gennemsigtige plastikkasser med låg, mange fiskenet og gerne også fintmaskede til andre smådyr. Bestemmelsesbøger eller ‐ark.

Andre gode links Hjemmesiden www.naturguide.dk er et godt sted at hente mere information om padder og krybdyr. www.nhf.dk er hjemmeside for Nordisk Herpetologisk Forening. De beskæftiger sig især med at holde og opdrætte krybdyr og padder i terrarium, men arbejdet med de danske arter er også vigtigt. Deres tidsskrift, kaldet "NHF‐bladet", indeholder mange spændende og alsidige artikler om padder og krybdyr.

Her kan I hente lidt baggrund om padder: http://naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/artsleksikon/dyr/padder/padder‐ekspert/ Her kan I hente lidt baggrund om krybdyr: http://naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/artsleksikon/dyr/krybdyr/krybdyr‐ekspert/

12

Undervisningsvejledning: Naturtjek – en bog om biodiversitet

Lær og tjek med svampe

Undervisningsforløb til natur/teknologi på mellemtrinnet Kort om forløbet Her er en ide til et undervisningsforløb med svampe som hovedtema og biodiversitet som et ekstra læringselement. I forbindelse med temaet tager I på en eller flere ture, hvor I bruger Naturtjek og registrerer nogle af svampene (og gerne andre arter og levesteder) fra projektet. Svampeforløb er bedst om efteråret. I forløbet kan I med fordel bruge bogen Kanon Natur – Svampe, som kan læses og hentes elektronisk (og gratis) på nettet. Der hører også en undervisningsvejledning med til Kanon Natur – Svampe. Den kan hentes som pdf her Arter i Naturtjek Med Naturtjek kan i registrere vokshatte, kantarel, fyrsvampe, rød fluesvamp og rensdyrlav.

Mål for forløbet Målet er, at børnene skal lære mere om svampene og deres spændende liv. De skal kunne kende forskel på forskellige svampe og vide noget om svampenes betydning for naturen og for os mennesker på godt og ondt. Forløbet kan inspirere både undervisere og børn til at komme ud og opleve naturen på første hånd. Vi ved nemlig, at børn, der er ude i naturen, og som får mange naturoplevelser, også vokser op som både brugere og beskyttere af naturen, når de bliver voksne. Endelig kan eleverne gennem forløbet opnå en forståelse for begrebet biodiversitet og mangfoldighedens betydning for naturens kredsløb og udvikling.

Baggrund Svampene anvendes som eksempel på naturens biodiversitet/mangfoldighed, hvor alle arter indgår i et vigtigt, men også kompliceret samspil.

Kom godt i gang Det kan lyde mærkeligt, at det er en god ide at starte et svampeforløb eller en svampetur med at købe et par bakker markchampignoner eller kantareller. Men det er billigt, konkret materiale, der giver jer mulighed for at starte med at kigge lidt på svampens opbygning og tale om, hvad en svamp egentlig er. I kan eventuelt supplere med en pakke gær og en blåskimmelost. Så betyder det heller ikke alverden, om I senere finder nok spisesvampe til at slutte af med en god svampesuppe.

13

Undervisningsvejledning: Naturtjek – en bog om biodiversitet

Brug bogen "Kanon Natur – Svampe" som en introduktion til svampenes fantastiske verden. Bogen ligger som en gratis bladbar pdf på nettet. Læs de første to opslag med børnene, og planlæg en eller to ture ud for at finde nogle af svampene i den vilde natur omkring skolen.

Bestil eller download gratis plakater og foldere til Naturtjek her

Klassisk svampejagt Børn er gode svampespottere. Her skal de både se højt (fyrsvamp) og lavt efter svampene. En tur kan organiseres ved, at I finder en base i skoven, breder et hvidt klæde ud og lader eleverne lede i mange retninger efter svampe. De kan derefter lave deres egen svampeudstilling på klædet, og her kan der kigges på farver, udseende, lugte osv. Det er ikke centralt at artsbestemme alle mulige svampe, men eleverne kan prøve at inddele dem i forskellige grupper – lamelsvampe/rørhatte – og måske bestemme en eller to.

Det letteste er bare at gå i gang og sende børnene ud med en kurv eller en bakke, hvor de kan samle de svampe, de møder undervejs. Med lidt mere forberedelse og klarhed over de læringsmål, der knyttes til aktiviteterne, kommer I meget længere.

Udstyr Opslagsbøger Noget at det mest spændende er at finde ud af, hvilke svampe I har fundet. Hav derfor altid et lille bibliotek med forskellige opslagsbøger med. Hvis I ikke kan finde ud af, hvilke svampe I har fundet, kan I evt. tage dem med tilbage til skolen eller tage nogle fotos af dem.

Kurv En fladbundet kurv er god, da den beskytter svampene og holder dem adskilte og rene. Man kan også sætte overskårne mælkekartoner eller papbakker ned i en papirspose.

Kniv Knive er ikke nødvendige, men hvis man samler spisesvampe eller gerne vil kigge nærmere på svampene indeni, er en lille kniv et godt redskab. Samler man spisesvampe, skæres det nederste af svampen af, så man undgår for meget jord. Er der dårlige steder på svampen med sneglegnav eller lignende, skæres det også væk med det samme.

Børste Mange svampesamlere har en lille børste med til at rense svampene for jord og smådyr i skoven. Den er ikke nødvendig, hvis man ikke skal spise svampene.

Lup En lup er en rigtig god ide. Med den kan I se nærmere på svampenes dele og måske på nogle af de mange små dyr, der gemmer sig i og på svampene. Der findes masser af bittesmå smukke svampe, som I først rigtig kan se, hvis I bruger en lup.

14

Undervisningsvejledning: Naturtjek – en bog om biodiversitet

Kamera Et kamera med en makrolinse giver mulighed for at tage nærbilleder af svampenes former og farver.

Mobiltelefonen er også fin til at tage fotos som dokumentation til fangstjournalen.

Trangia eller bålgryde Hvis I skal prøve at lave mad med svampene, er det sjovt og hyggeligt at gøre det ude i naturen. Husk altid at undersøge, hvor I må tænde bål eller bruge kogesættet. Find en god opskrift og husk alle ingredienser og noget at spise af og med.

Lidt om giftige svampe Giftige svampe skal behandles med stor respekt, for man kan i værste fald dø af svampeforgiftninger. På den anden side er det usandsynligt, at skolebørn skulle blive forgiftet af at arbejde med svampe i undervisningen. Langt de fleste arter er helt ufarlige, og selv de stærkeste giftsvampe skal spises, for at noget kan gå galt.

Derfor behøver I ikke bruge gummihandsker eller lignende, når I arbejder med svampe. En del af vores velkendte planter er faktisk mindst lige så giftige som de farligste svampe. Vi bruger normalt ikke handsker eller er voldsomt bekymrede for at børn plukker planter, når de er i naturen. Grøn fluesvamp og hvid fluesvamp er de eneste svampe, som har medført dødelige forgiftninger i Danmark, og det er kun sket i forbindelse med, at de ramte har forvekslet svampene med spisesvampe og har spist dem.

Der er grundlæggende to simple råd, som I altid bør følge, når I arbejder med svampe: ‐ lad være med at spise ukendte svampe. ‐ vask hænder efter arbejdet med svampene.

Hvis et barn har spist svampe, er det vigtigt at identificere svampen. Hvis du kan fastslå, at det drejer sig om en meget giftig svamp, eller hvis du er usikker, er det nemlig vigtigt at give førstehjælp og søge lægehjælp.

Lav jeres egen svampekanon Stort set alle planteædere som hare, hjort, hest, køer og får har svampen Pilopolus – på dansk kaldet ”boldkaster” – i deres lort. Boldkaster er en ganske harmløs svamp, og lort fra græssende dyr udgør ikke en fare for os. Svampen skal igennem et græssende dyrs mave for at gennemgå en hel livscyklus. I fx kokassen vokser svampens frugtlegeme under gunstige forhold på cirka syv dage. Den er blot 7‐8 mm høj, men kan fint ses med det blotte øje. På få dage dannes sporangiet, og et voldsomt tryk dannes i en blære med vand – op til 5‐6 atmosfæres tryk. Når blæren brister, afskydes sporene (svampens frø) med stor kraft. Der er målt op til 20.000 G. Det er mange gange hurtigere end rumraketter, hurtige biler m.m. Et sundt voksent menneske kan klare 6 G, før vi besvimer. Sporerne kan skydes næsten 2 meter op i luften, og 2,5 meter horisontalt. Når sporen rammer græsset, klistres det nærmest fast på græsstrået. Svampens cirkel sluttes, når koen spiser græsset.

Svampen er blot en af mange organismer, der er tilknyttet kokasserne. Det at samle kokasser og få Pilobolus til at vokse, kan fremme elevernes forståelse for den artsrigdom eller biodiversitet, naturen har.

På Youtube kan I finde mange gode optagelser af boldkaster i fuld aktion. Søg på Fungus Cannon.

15

Undervisningsvejledning: Naturtjek – en bog om biodiversitet

Grej Handsker, desinficerende gel, ske, gennemsigtige plastbokse, fx dem man køber is i.

Om aktiviteten En snak i klassen omkring spredning af frø fra planter og svampe er en god begyndelse. De fleste svampearter bruger vinden til at få spredt deres sporer. Det smarte ved boldkastersvampen er, at dens sporer ikke skal alt for langt væk fra de græssende køer eller heste, og det kunne let ske ved vindspredning.

Lav en aftale med den lokale lodsejer, der har heste eller køer gående i en fold eller på et overdrev, og få tilladelse til at gå ind med børnene. Tjek naturligvis, at det ikke er tyrekalve eller vilde heste.

Saml gerne mange portioner møg i forskellige bokse. Det kan naturligvis være grænseoverskridende for børnene, men fortæl, at det ikke er farligt og ikke lugter. Hvis klatterne er lidt tørre, så tilsæt en sjat vand, da svampene vokser bedst i stor luftfugtighed.

Hvis boksene er tætte, kan de godt stå i vindueskarmen i klassen, ellers find plads et andet solrigt sted.

Ugen efter tjekker I boksene. Måske er svampen muligvis ikke vokset frem i alle prøverne – det kan skyldes manglende fugtighed, eller at lige netop den hestepære ikke var inficeret. Tjek med et forstørrelsesglas, om de er ved at være klar til at blive skudt af sted. Så kan I følge udviklingen dagligt og gerne flere gange om dagen. Eleverne kommer nok ikke direkte til at se sporene blive skudt af sted – men man kan høre det, når de rammer låget med stor kraft – en slags mini‐popkorn, der popper. Ellers kan I se på låget, at der er mørke pletter, som er sporerne, der er blive slynget derop med stor kraft.

NaturTjek‐ appen Som en del af undervisningen kan appen NaturTjek fint indgå som øvelse og en snak om, hvordan man måler og undersøger naturen – den videnskabelige arbejdsmetode. Lad eleverne i de lidt større klasser hente appen – og for en gangs skyld bruge mobiltelefonen til noget fagligt i undervisningen. Appen kan være et fint supplement til turen til vandhulet, skoven, engen eller folden.

Andre gode links Hjemmesiden www.danske‐svampe.dk er et godt sted at hente mere information om svampe. www.svampe.dk er hjemmeside for Foreningen til Svampekundskabens Fremme.

16

Undervisningsvejledning: Naturtjek – en bog om biodiversitet

På tur til skoven

Undervisningsforløb til natur/teknologi til mellemtrinnet Kort om forløbet Skoven er et klassisk mål for undervisningen i biologi og natur/teknologi. Her er masser af liv og gode muligheder for at finde, fange og undersøge. En tur til skoven vil næsten stensikkert give registreringer i Naturtjek og er et fint udgangspunkt for at tale om biodiversitet i naturen. En enkelt gammelt træ kan være levested for tusindvis af arter.

I forløbet kan I med fordel bruge materialer fra Skoven i Skolen. De har også deres eget forløb med biodiversitet i skoven.

Arter i Naturtjek I skoven kan I registrere flere levesteder. Store træer, gamle træer og døde træer. Levesteder for et væld af liv, som i evige kredsløb dræber, spiser, nedbryder, formerer sig og genopstår i skovene. I kan sikkert også registrere mos, lav, svampe, sump og vand.

I skoven kan I møde og registrere arter som spætter, egern, gøgeurt, gul anemone, rød fluesvamp, kantareller, fyrsvampe, firben, brune frøer, blåfugle og citronsommerfugl med flere. Alle disse arter og levesteder kan registreres i appen og er så unikke, at eleverne i rimelig høj grad kan identificere de fleste uden større forudgående forberedelse. Særligt, hvis de har fået udleveret den lille Naturtjek‐ folder, som kan bestilles gratis sammen med plakater med arterne.

Mål for forløbet Målet med undervisningen er at give eleverne viden om og indblik i den store mangfoldighed af liv, en skov rummer. De skal have erfaring med forskellige skovtyper og viden om de arter, der knytter sig til disse. Fra fælles mål ”Naturen lokalt og globalt fokuserer på indsamling, bestemmelse, klassifikation af organismer og geologisk materiale, samt organismers tilpasning”.

Baggrund Desværre findes der næsten ikke nogen oprindelig skov i Danmark, og det meste skov er plantet i det 19. århundrede – men alligevel er der masser af forskelligt liv i mange skove.

Til hver træart er der knyttet nogle dyr og planter. Hvis der vokser mange forskellige træarter i et område, vil der ofte også være mange forskellige dyr og planter. Den biologiske mangfoldighed/biodiversitet i en

17

Undervisningsvejledning: Naturtjek – en bog om biodiversitet

skov kan blive meget stor, fordi de forskellige træer, vandløb, søer og åbne områder i skoven skaber mange forskellige levesteder for dyr og planter.

To tredjedele af de danske arter af planter, dyr og svampe er knyttet til levesteder i skove.

Kom godt i gang Der er et rigt liv i skovbunden forår, sommer og efterår. Jo mere ”rodet” skoven er, jo flere træstammer og grene i skovbunden, jo mere liv er der oftest. Under sten, grene, træstammer m.m. er der et rigt dyreliv, og her kan eleverne bl.a. gå på jagt og finde og fange smådyr. De kan samles i små plastbøtter, plastakvarier eller syltetøjsglas og undersøges og måske bestemmes.

Hvor mange arter kan I finde i skovbunden, og er der forskel på antallet af arter i gammel og ung skov?

Undersøg skovens planter og træer I kan lave et blad/træ‐bingo, hvor eleverne bliver udstyret med bladnøgle, se nedenstående link. Så skal de prøve finde så mange arter som muligt inden for et givent tidsrum og/eller areal. Herefter kan der findes ud af hvad de enkelte træer kræver for at trives – lys/mørke, fugtig/tør jord, næringsrig/fattig osv.

Her er der et par fine undervisningsforløb: http://www.skoven‐i‐skolen.dk/content/plantelivet‐i‐skoven http://www.skoven‐i‐skolen.dk/natur‐og‐teknik/tr%C3%A6er‐blade‐og‐mangfoldighed http://issuu.com/skovforeningen/docs/skovens‐traer?e=2830823/2746207

I skoven er der en lang række planter – mange af dem er let genkendelige, både på udseende og på årstiden, fx er anemoner kun fremme om foråret sammen med ramsløg. Mange forskellige blomster i skoven fortæller, at skoven har tørre/fugtige steder – lyse/mørke områder osv. http://ipaper.ipapercms.dk/Naturskolen/NaturskolensVildePlanterBilledbogfordeyngste/

Naturtjek i skoven Inddrag gerne naturTjek‐appen i undervisningen. Her kan eleverne få indsigt i og opleve ”citizen science”, hvor mange hjælper til med at skaffe og levere information, der så bruges af forskere til at kunne beskrive og forklare ændringer i biodiversiteten.

NaturTjek er en app, der gratis kan hentes til fx iPad og smartphones. Her kan elevernes telefoner endelig komme til nytte – fagligt. NaturTjek‐appen skal de bruge som værktøj, hvor de kan se og læse om arterne og levestederne og til registrering.

Andre gode links Lidt mere baggrund om biodiversitet Mere om livet i gamle egetræer Lille bog om skovens kryb fra Naturstyrelsen Bog om insekter Kanon Natur – Insekter Bog om svampe Kanon Natur – Svampe

18

Undervisningsvejledning: Naturtjek – en bog om biodiversitet

På tur til vandhullet

Undervisningsforløb til natur/teknologi til mellemtrinnet og de yngste Kort om forløbet Vandhullet er et klassisk mål for undervisningen i biologi og natur/teknologi. Her er masser af liv og gode muligheder for at finde, fange og undersøge liv, levesteder, menneskets påvirkning, fødekæder og fødenet.

En tur til vandhullet vil næsten altid give registreringer i Naturtjek og er et fint udgangspunkt for at tale om biodiversitet i naturen.

I forløbet kan I med fordel bruge bogen Vandtjek, som kan læses og hentes elektronisk (og gratis) på nettet.

Der hører også en hjemmeside til Vandtjek. Besøg den her www.vandtjek.dk

Arter i Naturtjek Ved vandhullerne er der gode muligheder for at registrere brune frøer, salamandre, snog, vandnymfer, guldsmede, engkabbeleje og måske tørvemosser.

I kan formodentlig også finde levestederne ’Vand og sump’.

Mål for forløbet Målet med forløbet er at give eleverne viden om de mange forskellige arter, der er tilknyttet vandhullet. At få indsigt i deres tilpasning og levevis. Klassificere og artsbestemme udvalgte dyr.

Baggrund I Danmark har vi over 120.000 søer og vandhuller, og i mange er der et meget rigt dyreliv. Vi har også en masse vandløb, så det er ikke svært at finde vand i naturen. Men da vores oldeforældre levede, var det meget lettere. De sidste 150 år er langt over halvdelen af vandhullerne i den danske natur blevet fyldt op eller tørlagt. Mest fordi man skulle bruge jorden til landbrug. Mange af vandhullerne er også blevet forurenet af gødning og sprøjtegift fra landbruget, kemikalier fra industri og af byernes spildevand. Det har betydet, at nogle af de dyr, der lever i søer og vandhuller, er forsvundet. Andre dyr er blevet sjældne.

Heldigvis gør vi også noget godt for vandhullerne. Nye love og planer har betydet, at der ikke længere bliver ledt så meget spildevand, kemikalier og gødning ud i vandet.

Der bliver også gravet helt nye søer, og mange gamle vandhuller bliver genskabt til glæde for både dyr, planter og mennesker. I vandhullerne lever der mange forskellige insekter, padder, fisk, krybdyr, snegle, edderkopper og meget andet. Mange er ikke svære at fange og studere, og der findes dyr på forskellige

19

Undervisningsvejledning: Naturtjek – en bog om biodiversitet

udviklingsstadier. Det er et godt sted at få indsigt i, hvordan dyrene har tilpasset sig, fx skorpionstægen, der ligger tæt på overfladen og ånder igennem et rør, eller vandedderkoppen, der har en luftklokke under vandet, som den ånder fra.

Et vandhul er en biotop med et rigt liv under og på overfladen, på landjorden omkring og i luften. Der er mange gode aktiviteter for eleverne. Fx kunne en interessant aktivitet være at se, hvor mange arter eleverne kan finde/se på en time – her kommer der nok nogle dobbeltregistreringer. Men det kan give viden og indsigt i den store mangfoldighed/biodiversitet, der findes i vandhullet.

Kom godt i gang En måde kunne være at tale om menneskets brug af vandhuller gennem historien.

Desuden kan der hentes masser af ideer her: http://www.vandtjek.dk/vandhul – til at planlægge og gennemføre mange gode ekskursioner for klassen. Her er der både små videoer og en række gode aktiviteter, som kan gennemføres hjemme på skolen.

Bestil eller download gratis plakater og foldere til Naturtjek her Naturtjek ved vandhullet Inddrag gerne NaturTjek‐appen i undervisningen. Her kan eleverne få indsigt i og opleve ”citizen science”, hvor mange hjælper til med at skaffe og levere information, der så bruges af forskere til at kunne beskrive og forklare ændringer i biodiversiteten.

NaturTjek er en app, der gratis kan hentes til fx iPad og smartphones. Her kan elevernes telefoner endelig komme til nytte – fagligt. NaturTjek‐appen skal de bruge som værktøj, hvor de kan se og læse om arterne og levestederne og til registrering.

20

Undervisningsvejledning: Naturtjek – en bog om biodiversitet

BioBlitz Organiser og gennemfør klassens egen BioBlitz Bio betyder ”liv”, og Blitz betyder at gøre noget hurtigt og intensivt. BioBlitz‐begrebet stammer fra USA og blev oprindeligt udviklet til at være et arrangement, som varer 24 timer. BioBlitz‐begrebet er dog meget fleksibelt og dækker over både større og helt små arrangementer af kortere varighed, så længe fokus er på en registrering af de arter, man finder på det område, man har udvalgt sig. Egnede områder kan være alt fra vild natur til byområder – bare der er dyr, planter, svampe og levesteder at finde.

Hvad er en BioBlitz?

Det er ofte hele praktikken omkring udvalg af arter, registreringsmetode og databehandling, der får skoler/klasser til at droppe drømmen om egen BioBlitz. Med appen NaturTjek kortes der betragteligt ned i jeres forberedelsestid. Vi har nemlig allerede valgt 30 indikatorarter og 12 levesteder og designet et gratis registreringsværktøj, som fungerer på både smartphone og skolens iPads – også offline. Jeres registreringer sendes automatisk til forskere på Københavns og Aarhus Universiteter, og I kan efterfølgende gennemgå dem via appen. Kort sagt, NaturTjek klarer mange af de praktiske og tekniske udfordringer forbundet med afholdelsen af jeres BioBlitz.

4 trin til en vellykket BioBlitz med appen NaturTjek.

TRIN 1 – Det praktiske Vælg det område, hvor BioBlitzen skal foregå, og print et godt kort ud over området. Det kan fint være et orienteringskort. På www.findveji.dk er der mange gode orienteringskort. Tag en snak i klassen om, hvilke naturtyper man kan se på kortet. Engager eleverne omkring, hvilke dyr/planter/svampe de forventer at finde ved de forskellige naturtyper som sø, å, mose, vandhul, gammel skov, stengærde m.m. Rent praktisk kan det være en god ide, at området, I skal BioBlitze, er i cykelafstand fra skolen.

Beslut omfanget af jeres BioBlitz. En BioBlitz med appen NaturTjek skal gerne vare minimum 1½ time, så eleverne kan nå at undersøge området ordentligt.

NaturTjek‐appen fungerer bedst fra 4. klasse og opefter. Så overvej, om din klasse er klar til en BioBlitz. Det kan også være en mulighed, at du som lærer styrer registreringsværktøjet.

En BioBlitz med NaturTjek‐appen gør sig bedst forår, sommer og tidligt efterår, hvor der er mange arter at registrere, og I fx kan finde blomstrende planter. Læg din BioBlitz, hvor der er gang i naturen.

Bestil vores gratis materiale til din BioBlitz, blandt andet vores folder med naturtjeklisten og flotte plakater på www.dn.dk/naturtjek.

Appen indeholder 30 indikator‐arter og 12 levesteder, og det er afgørende, at du klæder dine elever på til at kunne genkende dem ude i naturen. Brug appen NaturTjek til opgaven eller brug websitet til en gennemgang: www.biodiversitet.nu/om‐projektet/udvalgte‐arter‐og‐levesteder. Lav evt. temadage om dyrene, planterne eller svampene op til jeres BioBlitz.

21

Undervisningsvejledning: Naturtjek – en bog om biodiversitet

Overvej, om du skal udvide din BioBlitz med yderligere arter, som er hjemmehørende i det område, du har udvalgt. Måske er der lokalt fx en plante, som er god at lære kende, da den måske er speciel for netop det område. Lav et separat registreringsark til arter, der ikke er med i appen.

Har du spørgsmål til kriterierne for registrering, kan du læse dem her: www.biodiversitet.nu/spoergsmaal‐og‐svar.

Invitér evt. kommunens naturfolk, naturvejledere eller Danmarks Naturfredningsforenings lokale afdeling med ud på dit BioBlitz. De har god viden om netop lokalnaturen , søg efter den lokale DN afdeling her TRIN 2 – Det tekniske Projektleder Simon Leed Krøs på tlf.: 30 51 61 40 og e‐mail slk@dn.dk er klar til at hjælpe med praktiske eller tekniske udfordringer.

Download appen NaturTjek til skolens iPads eller elevernes smartphones.

Se hvilke styringssystemer, appen understøtter på www.biodiversitet.nu/hent‐app.

Bruger du skolens iPads, så sørg for, at de indeholder GPS, ellers vil registreringsmodulet i appen ikke fungere korrekt.

Da der skal bruges netforbindelse til at hente NaturTjek‐appen, kan det være en god ide at afsætte tid til dette i undervisningen og gerne i god tid før afholdelsen af dit arrangement, så alle har hentet appen, inden I tager ud i naturen.

Bekymrer du dig om dataforbrug, så bare rolig; appen fungerer også i offline tilstand. Så bed evt. eleverne om at sætte deres telefoner i offline‐/flytilstand, før I starter på jeres BioBlitz.

TRIN 3 – Afholdelse af BioBlitz Opret én fælles brugerprofil eller et par gruppeprofiler. Eleverne skal herefter logge på med samme mail og adgangskode for at sikre, at registreringerne samles ét sted.

Prøv selv NaturTjek‐appen af inden jeres BioBlitz, så du ved, hvordan appen fungerer. Når I befinder jer i jeres BioBlitz‐område, er det vigtigt at huske eleverne på, hvilket naturområde I befinder jer i, og hvilke af de 30 arter og 12 levesteder, I kan forvente at finde. Brug kortet over naturtyper, du har printet ud. Sørg for, at I har en base‐camp og gerne en overdækket én af slagsen.

Uddel folderen med NaturTjek‐listen, så alle har et eksemplar. Det hjælper eleverne til at huske arterne og levestederne, når de bevæger sig rundt i området på egen hånd.

Husk at opfordre eleverne til at vedhæfte billeder og kommentarer til deres registreringer, så I har mere information til jeres senere gennemgang af data. Denne funktion findes allerede i appen.

Lav jeres første registrering sammen. Find et levested, fx et stort træ, og bed alle eleverne om at fuldføre en registrering. Når alle har modtaget en takkebesked, er I klar. Opdel eleverne i grupper af 2‐3, og send dem ud til forskellige dele af terrænet, så hele området er dækket ind.

22

Undervisningsvejledning: Naturtjek – en bog om biodiversitet

Saml eleverne, og bed dem fortælle kort om, hvad de fandt og ikke fandt i området. Sørg for at eventuelle test‐ eller fejlregistreringer slettes eller redigeres i appen. Dette gør du under: ”Se registreringer” – ”Mine” – ”Liste” – tryk på en art/levested – ”Redigér” – ”Gem”.

Du kan vise jeres registreringer både via et ”Kort” og en ”Liste”.

TRIN 4 – Gennemgang af data Vis alle jeres BioBlitz‐registreringer på din computer/projektor eller lignende ved at bruge webappen, www.biodiversitet.nu/registrer‐online, logge på med den fælles bruger og gå ind under ”Se registreringer”.

Har du valgt at oprette gruppeprofiler i appen, kan du med fordel bede hver gruppe om selv at præsentere deres fund i naturen ved hjælp af deres registreringer og vedhæftede billeder og kommentarer.

Brug tid på at snakke om, hvordan biodiversiteten mon har det i jeres BioBlitz‐område ud fra jeres registreringer. Hvad så I, og hvad så I ikke?

Du skal ikke bekymre dig om at sende data ind efter jeres BioBlitz. Dette sker automatisk via appen. Bed gerne eleverne om at oprette deres egen bruger og fortsætte med at registrere derhjemme.

Gentag gerne jeres BioBlitz i samme område hvert år, eller Blitz det flere gange årligt, og sammenlign jeres resultater. Går det fremad eller tilbage for naturen?

Sammenlign evt. jeres resultater med biodiversitetens overordnede udvikling i kommunen, som du finder her: www.biodiversitet.nu/resultater.

Er der spørgsmål om download af app eller brug for anden teknisk hjælp – kontakt gerne Projektleder Simon Leed Krøs på tlf.: 30 51 61 40 og e‐mail slk@dn.dk Links til gode hjemmesider

www.fugleognatur.dk Hvis man opretter sig som bruger, er der adgang til en kæmpe database med bl.a. kort, der viser hvor og hvornår arter er spottet. Det er ikke blot fugle, men også insekter, svampe, planter, pattedyr osv. http://snm.ku.dk/skole‐og‐gymnasietjenesten/skoler/bioblitz/ En række tips og tricks, evalueringer af BioBlitz, litteraturhenvisninger m.m. https://issuu.com/danmarksnaturfredningsforening/docs/kanon_natur_insekterpdf En introduktion om insekter og beskrivelser af 12 meget forskellige arter – for mellemtrinnet – kan også downloades og købes her https://issuu.com/danmarksnaturfredningsforening/docs/kanon_natur_padder_og_krybdyrpdf En introduktion til padder og krybdyr og beskrivelse af 12 af vores spændende, men truede arter – til mellemtrinnet. Kan også købes her https://issuu.com/danmarksnaturfredningsforening/docs/kanon_natur_svampepdf En introduktion til svampe og beskrivelse af 12 forskellige arter – til mellemtrinnet. www.vandtjek.dk Her er der videoer og mange gode aktiviteter for klassen til vandhul, vandløb og hav.

23