Natur & Miljø, nr. 1 marts 2014 by Danmarks Naturfredningsforening

Skogsรถ Jacket

Sarek Shirt LS

Vidda Pro

www.fjallraven.dk

NATURENS STEMME |

DU BESTEMMER oråret pibler frem og skaber fornyet energi og optimisme for Danmarks natur. Der, hvor man måske mindst venter det, spirer grønne tanker frem og understøtter en stigende interesse for mad produceret og forarbejdet, hvor man bor. Mad, som gør naturen relevant, ved at inddrage den i det daglige måltid, hvor værdierne økologi, lokal produktion og enkelthed er i højsædet. På vores gods, Skovsgaard, på Langeland er økologi og storslået natur allerede i højsædet, og der sættes nu gang i endnu flere aktiviteter. Målet er, at vi skaber et levende centrum for ”DN i praksis”. I et nært samarbejde mellem Danmarks Natur-

fond og DN vil Skovsgaard blive udviklet til et produktivt økologisk landbrug med stort naturindhold og som et lokomotiv for økologisk produktion på Langeland og Sydfyn, nytænkning af afgrøder og salg og naturfremmende initiativer på alle Skovsgaards arealer. Der er allerede en overvældende interesse, og mange lokale frivillige har meldt sig til at pleje naturarealer, overvåge naturen, drive en økologisk køkkenhave, producere honning, formidle stedets natur- og kulturhistorie og meget, meget andet. I foråret etablerer vi et MadMarked på Skovsgaard med økologisk produktion, forarbejdning og salg. Det bliver et sted, hvor du og alle andre interesserede

kan købe lokale økologiske varer både i cafeen, butikken på stedet og gennem en netbutik. Skovsgaards egne produkter bliver centrale for madmarkedet. Det er en udvikling, der giver mening, hvis vi vil skabe en modvægt til den intensive industrielle landbrugsproduktion, der har så enorme konsekvenser for natur, miljø og dyrevelfærd. Det er der heldigvis en gryende forståelse for. I bladet kan du læse interviewet med Steen Hildebrandt, professor i organisation og ledelse, Aarhus universitet, der siger det sådan: ”Vågn op. Se på din indkøbsseddel. Det er din daglige stemmeseddel. Hver gang du betaler for en vare, stemmer du på producenten. Derfor skal du tænke over, hvem du sætter dine penge på”.

Af Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident for Danmarks Naturfredningsforening

BEVARNATUREN NATUREN BEVAR OGTJEN TJENLIDT LIDT EKSTRA EKSTRA OG Vi er en flok seniorer, der sammen har en masse positive oplevelser.

Vi er en flok seniorer, der sammen har en masse positive oplevelser. Samtidig vi lidt at sælge Vi medlemskaber. Vi arbejder hjemmefra, Samtidig tjener vitjener lidt ekstra ved ekstra at sælgeved medlemskaber. arbejder og telefonen er vores værktøj. hartravlt travltogog derfor brug for dig. hjemmefra, og telefonen er vores værktøj. Vi Vi har harhar derfor brug for dig.

MEDLEMSTEGNER HOS DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING BLIV BLIV MEDLEMSTEGNER HOS DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING Kontakt: Lene Smith mellem påeller tlf.: 39 17 40 40 Kontakt: Lene Smith mellem kl. 9-16 på tlf.:kl. 31 9-16 19 32 08 sendeller en mail til ls@dn.dk. på www.dn.dk/job send en mailLæs til mere ls@dn.dk. Læs mere på www.dn.dk/job 3

e-mail: nm@dn.dk Telefon: 39 17 40 00 Ansvarshavende: Vibeke Lyngse e-mail: vl@dn.dk Redaktør: Kristian Ørsted Pedersen e-mail: kop@dn.dk Design: Morten Gorm, www.mortengorm.dk Annoncesalg: DG Media tlf.: +45 70 27 11 55, e-mail: epost@dgmedia.dk

MILJØMÆ R

N OR D I

ING

i ved det godt. Det er ikke bæredygtigt blot at hive naturressourcer op af jorden for at producere produkter, vi efter kort tid smider ud. Men hvad skal vi så? Læs temaet side 12

541-004 TRYKSAG

Tryk: Evers-Druck GmbH Emas-certificeret Papir: GraphoMatt.

Danmarks Naturfredningsforening · Nr. 1 · mar. 2014

i maj sidste år måtte han sælge køerne, fordi prisen på den jord, han forpagter, blev så høj, at han ikke længere havde råd til at beholde dem. – Prisen på en hektar jord er steget med godt 3000 kroner hernede. Især inden for de seneste 5-6 år har det taget fart. Det går særligt ud over os økologer, fordi vi skal have flere hektar end konventionelle landmænd for at få det samme udbytte. Hvis du har 100 køer,

A 10 stk.

10 stk. K

Op skal du som økolog have cirka 50 hektar mere end en konventionel landmand, siger Hans Werner Iwersen. Priserne stiger, fordi majsdyrkningen til tyske biogasanlæg indirekte bliver støttet af den tyske stat. Det betyder, at jordejerne kan få en betragtelig højere pris, hvis de forpagter den ud til majsdyrknning til tyske biogasanlæg.

Læs mere

s. 4

Forurenet drikkevand

Forurening tvinger vandværker til at rense drikkevandet s. 8

Industrien styrer

Industrien er stærkt repræsenteret, når eu skriver miljølov s. 7

tag ud i foråret

DN inviterer på ture over hele landet

s. 9

Det man elsker...

maria kæmper for Samsøs natur s. 6

FAKTA

www.dn.dk

Søren Ryge

Rent drikkevand

#1 marts 2014

Natur&Miljø har prøvekørt en Renault og en BMW

Version 2.0

s. 4

Nyt Gratis 148 siders katalog

skal du som økolog have cirka 50 hektar mere end en konventionel landmand, siger Hans Werner Iwersen. Priserne stiger, fordi majsdyrkningen til tyske biogasanlæg indirekte bliver støttet af den tyske stat. Det betyder, at jordejerne kan få en betragtelig højere pris, hvis de forpagter den ud til majsdyrknning til tyske biogasanlæg.

kan du afgive din bestilling eller GRATIS bestille det 148 siders katalog med megen information og mange nyttige tip. Annoncens priser gælder til og med 1. juni 2014.

Læs mere

NYE ELBILER TESTET

På tlf. 33 31 33 26 & www.vivara.dk

Da N m arKS NaTurFreDNINgSForeNINg

Fiskefarme truer havmiljøet i Horsens Fjord s. 3

ØKO-LANDMÆND GIVER OP / INDUSTRI FASTSÆTTER MILJØKRAV / KRISE I HORSENS FJORD / FORÅRSTURE

Kun 75,

Stigende jordpriser og afskaffelse af mælkekvoter presser de økologiske landmænd i en grad, så flere overvejer at droppe økologien. Sidste år måtte landmand Hans Werner Iwersen sælge sine økologiske køer, fordi prisen på jord blev for høj.

ans Werner Iwersen betegner sig selv som ’økolog helt ind i hjertet’. Siden 1991 har han drevet sit landbrug i nærheden af Tinglev økologisk. Her har han haft godt 100 malkekøer. Køerne har leveret mælk til det økologiske mejeri Naturmælk, men

AVISEN NATUR & MILJØ

LÆS OM...

M i

Art. 93024

Foderhus 16 x 12 x 28 cm

ØkOlOgISkE landmænd gIvER

Freelancejournalist

kRISE I FJORdEn

Art. 98366 Kun kr. 85,Foderhus + 3 glas a 330 g jordnøddesmør.

INTERVIEW

KOM UD I NATUREN, SÅ BLIVER DU GLAD

Kun kr. 79,-

10 planter

Af Sarah Risbøl Jacobsen

Art. 89016

Kun kr. 79,-

10 planter

Går det for langsomt, så gør noget selv

Freelancejournalist

Art. 89017

Slagtilbud

Af Sarah Risbøl Jacobsen

Art. 31321 24 x 9 x 15 cm kr. 75,-

#1 marts 2014

ØkOlOgISkE landmænd gIvER

Forurenet drikkevand

www.dn.dk

Da N m arKS NaTurFreDNINgSForeNINg

Grøn omstilling

kRISE I FJORdEn

er b p e V e na m

TEMA Fiskefarme truer havmiljøet i Horsens Fjord s. 3

Industrien styrer

enpris -Ær

Forurening tvinger vandværker til at rense drikkevandet s. 8

2014

NR. 1 · MAR. 2014

Vinduesfoderhus Kreta Vinduesfoderhuset er lavet af polycarbonat og har 2 sugekopper bagpå. Huset er gennemsigtig så du kan betragte fuglene fra alle ender og kanter. Afløbshuller i bunden af huset sørger sammen med taget for at foderet forbliver tørt.

Det man elsker...

n r. 1

Slagtilbud

maria kæmper for Samsøs natur s. 6

De myldrer frem og vandrer mod vandhullerne. Et sikkert tegn på forår

M23651 Kortsæt - Forår kr. 69,- M23650 Kortsæt - Sommer kr. 69,6 dobbelte kort + kuverter 6 dobbelte kort + kuverter

s. 9

Natur & Miljø

Skrubtudse

Disse dobbelte kvalitetspostkort inkl. kuvert er fremstillet af Vivara selv og viser smukke naturscener. Der er ingen fortrykt tekst på kortene, så de kan bruges til enhver anledning. Format: 15 x 15 cm

Art. 90760 Ø 32 mm, 25 x 16,5 x 25 cm kr. 85,-

tag ud i foråret

4 |

NATURPORTRÆT Sæsonsæt

Redekasse Alamo Alamo redekassen har et flyvehul på 32 mm og er derfor velegnet til mejser, spurve, fluesnappere og spætmejser. Hulpladen sørger for at bl.a. flagspætten ikke hakker hullet ud.

DN inviterer på ture over hele landet

Udgiver: Danmarks Naturfredningsforening Præsident: Ella Maria Bisschop-Larsen Masnedøgade 20, 2100 København Ø, Telefon: 39 17 40 00, e-mail: dn@dn.dk, Telefax: 39 17 41 41, hjemmeside: www.dn.dk Danske Bank konto nr. 4180 4180222391 Giro nr. 642-2330 Du kan komme i kontakt med foreningens 96 afdelinger via www.dn.dk Kontingent: Årskontingent 350 kr. og 200 kr. for pensionister.

Af Kristian Ørsted Pedersen, redaktør

Industrien er stærkt repræsenteret, når eu skriver miljølov s. 7

Faste deadlines for indberetning af ture Nr. 1 udkommer 1. mar. dækker perioden 5. mar. - 4. jun. Indberetningsfrist 15. januar. Nr. 2 udkommer 1. jun. dækker perioden 5. jun. - 4. sep. Indberetningsfrist 15. april. Nr. 3 udkommer 1. sep. dækker perioden 5. sep. - 19. nov. Indberetningsfrist 15. juli. Nr. 4 udkommer 15. nov. dækker perioden 20. nov. - 4. mar. Indberetningsfrist 1. oktober.

Vivara Naturprodukter Kvalitets & miljøvenlige naturprodukter til havens dyr (fugle, egern, pindsvin, m.fl.). Gratis forsendelse ved ordre over 500 kr. Ved ordre under 500 kr pålægges der 50 kr i forsendelsesudgifter.

ippi iss ss

Forside: Naturepl.com

DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING

I DENNE UDGAVE SER VI PÅ

Kontrolleret oplag: 134.384 i perioden 1. juli 2012 - 30. juni 2013. Læsertal: 279.000 for 2. & 3. kvt. 2013 Kilde: Index Danmark/Gallup

Danmarks Naturfredningsforening • Masnedøgade 20 • 2100 København Ø

Sådan skabes og renses vandet i naturen

den grønne omstilling. Mange forventer, at staten og regeringen tager affære og får os i gang med den nødvendige og grønne omstilling. Men du kan også selv gøre noget. Her og nu. Du kan stemme på en virksomhed, der gør det godt. Se på din kassebon eller indkøbsseddel. Dét er din daglige stemmeseddel. Hver gang du betaler for en vare, ”stemmer” du på producenten, og sætter et lille aftryk på den globale udvikling. Derfor skal du tænke over, hvem du sætter dine penge på, forklarer professor Steen Hildebrandt. Læs temaet om den grønne omstilling fra side 12. ”Husk at gå ud i naturen”, siger Søren Ryge. ”Så bliver du glad”. Mød Danmarks populære udendørs-tv-vært på side 22. Og en, der virkelig har taget konsekvensen, og er søgt ud i naturen, er Andrea Hejlskov. Hun fik nok af livet i storbyen og flyttede med mand og børn ud i den store svenske skov. Læs hvordan det gik – og går for Andrea og hendes familie side 32. Husk at magasinet Natur & Miljø har en søster. Nemlig Avisen Natur og Miljø. Her kan du læse om, hvorfor det gør en forskel at være medlem af Danmarks Naturfredningsforening. I Avisen finder du også dine medlemsfordele og hundredvis af ture ud i naturen. God fornøjelse.

INDHOLD |

Side 22

Glæder i naturen. Søren Ryge fortæller om sit forhold til naturen i dette eksklusive interview med hele Danmarks udendørs-tv-vært.

Naturens stemme

Du bestemmer

Nyheder og noter

Sidste nyt fra naturens verden

Det rene drikkevand

Sådan skabes vandet naturligt Naturportræt. Skrubtudsen s. 28

Tema: Grøn omstilling

Derfor skal vi i gang

Interview: Søren Ryge

mest om glæden ved natur

Naturportræt: Skrubtudse

Den store flugt Andrea om livet i skoven

Billedgalleriet Send dit bedste billede og vind

Mød forårsbebuderen

Hollands nationalparker

Bøger

Den store flugt. Livet i skoven. s. 32

Nye bøger om natur og miljø

Spis naturen Forårets urter og blomster

Naturkatapulten Elektronik i naturen

48 Spis naturen. Forårsurter og spiselige blomster. s. 44

Naturen på kryds og tværs Løs, send ind og vind

Nyt madmarked på Skovsgaard

MÆRKEDAGE I FORÅRET

22. marts

Vandets dag. Verdens Vanddag blev grundlagt på FN’s miljøkonference i Rio de Janeiro i 1992. I år sætter DN fokus på det unikke danske drikkevand og behovet for at beskytte det. www.dn.dk/vandetsdag

På Danmarks Naturfredningsforenings gods Skovsgaard på Langeland er der økologi, storslået natur, en spændende historie og masser af aktiviteter allerede. Og nu kommer der til at ske endnu mere. En stor gruppe medlemmer af Danmarks Naturfredningsforening og andre

13. april Økodag – Oplev økokøernes dans, når de lukkes ud på græs. Besøg en økologisk bondegård. Læs mere på: www.okodag.dk

lokale ildsjæle vil nu være med til at registrere naturen på Skovsgaard blandt andet ved at se på sommerfugle, planter, padder og fugle i de mange naturområder, til at formidle natur- og kulturhistorien på stedet, til at hjælpe med at drive en køkkenhave, til at pleje naturen.

Økologisk madmarked I april åbner en butik, cafe og webshop med friske og forarbejdede varer fra Skovsgaards egne marker og stalde og andre lokale økologiske landmænd.

Se mere bagerst i bladet.

Matas Miljøfond

AFFALDS INDSAMLING 2014 DNs landsdækkende affaldsindsamling. Find et arrangement nær dig på: www.dn.dk/affald

22. maj Den internationale dag for biologisk mangfoldighed. Denne dag fungerer som en påmindelse om vigtigheden af Jordens biologiske mangfoldighed. Læs mere på: www.unric.org

25. maj

Lystfiskeriets dag. Lær at fiske. Find et lystfiskerarrangement nær dig på: www.sportsfiskeren.dk/ lystfiskerietsdag

6 |

Natur & Miljø

n r. 1

2 0 14

Svanemærket tryksag 12/2011. 3878. Varenr. 574495

27. april børn Skab grønnere legepladser re natur og udeliv til – me Matas Miljøfond vil gøre legepladser grønnere. Vuggestuer, børnehaver, skoler, fritidshjem og naturlegepladser kan søge om økonomisk støtte til planter, som skal understøtte legemuligheder og give skygge. Der kan søges om op til 25.000 kr. til buske og træer. Ansøgninger behandles to gange årligt og behandles af Miljøfonden, hvor blandt andet Danmarks Naturfredningsforening og Naturvejlederne har en plads. Kender du en skole eller en institution, der kunne trænge til en kærlig grøn opgradering, er der mange flere oplysninger på hjemmesiden www. matas.dk/miljoefond. Næste ansøgningsfrist er den 15. maj 2014.

Merrilds Ferielegat Medlemmer af Danmarks Naturfredningsforening kan søge ”Mathilde og Karl Merrilds og Birte og Erik Merrilds feriefond” om et legat til et ferieophold i Danmark. Ansøgningsskema kan downloades fra dn.dk/merrildsferielegat Det udfyldte ansøgningsskema skal være fondens administrator i hænde senest den 23. april 2014 for at kunne komme i betragtning ved legatuddelingen pr. 1. maj 2014.

LÆR DANMARKS SOMMERFUGLE AT KENDE En ny plakat viser Danmarks 76 registrerede fastboende sommerfuglearter. På plakaten kan du se en lille status over hver enkelt art. Siden 1950 er 14 arter forsvundet. I perioden 1870-2013 er der fundet 98 forskellige dagsommerfuglearter. En del af disse kan dog ikke overleve den danske vinter. Nogle er almindelige trækgæster, andre er mere sjældne. Derudover er der en række tilfældige fund. De tilfældige fund er ikke medtaget. Plakaten er støttet af 15. Juni Fonden. Læs mere og bestil plakaten på Naturbeskyttelse.dk

NYHEDER |

PROFIT ELLER

Danskerne har ret til at få oplyst, hvor der i svineindustrien er konstateret smittefarlige MRSA-bakterier, skriver Folketingets ombudsmand Jørgen Steen Andersen i en foreløbig redegørelse. Dermed kan Fødevareministeriet og Statens Serum Institut ikke længere hemmeligholde oplysninger om de mange inficerede svinebesætninger. Sundhedsstyrelsen har en politisag kørende på 4. år mod to journalister, der tidligere har offentliggjort en liste med MRSAinficerede svinebesætninger. Det er uvist, hvilken betydning ombudsmandens redegørelse får for den sag.

SUNDHED?

SORT SOL MARSK OG VADEHAV NATIONALPARK

MALARIA-FRI SAFARI SYDAFRIKA

Foto “Mabeck”

Udlejes hele/halve uger Priser fra kr. 3000 alt incl. Smukt møbleret marskgård mellem Ballum og Højer Storslået udsigt mod Rømø og Sild 9 personer · 4 soveværelser 3 stuer · 2 badeværelser stort spisekøkken

b.wandall@mail.dk tlf. 97 94 21 00

Tag med til biologernes private paradis i det smukke, vildtrige Waterberg reservat. Danske biologer/medejere er dine expert-rejseledere i et oplevelsesmættet kvalitets-program. Max. 12 deltagere, 12 eller 15 dage all-inclusive: 17.990 hhv. 22.990 kr. Okt./nov. og feb. www.biotravel.dk eller 4585 8512 / 2484 9392

Affaldsindsamling 2014 Vær med til årets affaldsindsamling søndag den 27. april. Det tager et par timer, og din indsats gør en stor forskel for naturen

Meld dig til på

www.dn.dk/affald

SÅDAN LIGGER LANDET – Test din viden om grundvand og drikkevand Hvem betaler for beskyttelsen af grundvandet? Hvilken menneskeskabt forurening er den hyppigste årsag til lukning af drikkevandsboringer i perioden 1988-2009? Hvor mange forurenede grunde er der i Danmark.

”Sådan ligger landet – tal om grundvand og drikkevand 2013”, som du kan finde på www.dn.dk, giver et øjebliksbillede af det danske grundvand, og af hvad vi ved om det. Læs mere på: www.dn.dk/drikkevand

SPØRGSMÅL/SVAR

GAVER TIL KLODEN

GIV ET TRÆ TIL MOZAMBIQUE

1 Hvor dannes der mest grundvand i Danmark? Sjælland og øerne / Jylland / Bornholm 2 Hvor er udnyttelsesgraden af grundvandet størst? Sjælland / Jylland / Fyn 3

Hvor meget grundvand kan vi indvinde, når mål for kvalitet og overfladevand skal overholdes? 1,8 mia. m3 / 1 mia. m3 / ½ mia. m3 4

Hvor meget grundvand indvinder vi i alt om året? Ca. 750 mio. m3 / Ca. 450 mio. m3 / Ca. 950 mio. m3

ve.dk/gaver-til-kloden

5 Hvem betaler for beskyttelsen af grundvandet? Landbruget / Staten / Forbrugerne 6 Hvor stor en del af Danmarks areal dækker over drikkevandsressourcer? 87 % / 27 % / 57 % 7

Jorden rundt om en almen drikkevandsboring må ikke dyrkes, gødes og sprøjtes. Hvor stor er beskyttelseszonen? 10 meter / 25 meter / 100 meter 8 Hvilke sprøjtegifte må man bruge i Danmark? Alle på markedet, / Kun dansk godkendte / Kun EU godkendte

Strømlund udlejes til ferieophold

Hvor mange drikkevandsboringer blev der lukket om året i perioden 1988-2009? 20 / 50 / Mere end 100 10 Hvilken menneskeskabt forurening er den hyppigste årsag til lukning af drikkevandsboringer? Sprøjtegift / Nitrat / Andre miljøfremmede stoffer 11 I hvor mange drikkevandsboringer fandt man i 2011 sprøjtegift? Næsten hver tiende / Næsten hver fjerde / Næsten hver anden 12 Hvor meget er sprøjtegifts-belastningen steget fra 2007 til 2011? 25 % / 10 % / 35 % 13 Hvor mange forurenede eller muligt forurenede grunde har vi registreret i Danmark? 29.000 / 14.000 / 5.000

Test din viden og deltag i lodtrækningen om 3 x fuglebøger – ”Fugle i felten”. Vi trækker lod blandt 13 rigtigebesvarelserne. Vinderne

8 |

Natur & Miljø

n r. 1

2 0 14

får direkte besked og offentliggøres i næste nummer af Natur & Miljø. Send din tipskupon til kop@ dn.dk

Meget dejligt beliggende gård på Norddjursland med nyistandsat stuehus omkranset af smuk natur udlejes. Tæt på skov, strand, golf og Djurs Sommerland. Over 200 kvm beboelse med sovepladser til 12 personer. Priser fra kr. 4.900,- pr. uge (10% rabat til DN medlemmer) www.wivet.dk · truels@wivet.dk · 2671 1851

SÆT KØERNE PÅ GRÆS MED ARLA HARMONIE

søndag d. 13. april

Kom til Økodag d. 13 april på en af vores 35 Arla gårde over hele landet. Du kan opleve køernes vilde begejstring over at komme på græs igen efter en lang vinter i stalden. Arla Harmonie® skaber både mangfoldighed i naturen, hvor dyre- og planteliv trives på de økologiske marker og i køledisken, som har stribevis af økologiske mælkeprodukter – året rundt. Læs mere og find en økologisk gård nær dig på arla.dk/økodag

Gør en forskel

nedbryder dødt plantemateriale, men de kan også nedbryde mange forureninger. Længere nede kan vandet møde ler, hvor mange stoffer bliver nedbrudt eller holdt tilbage. Det er forklaringen på, at vandværkerne ikke behøver at rense vandet, men kan nøjes med en simpel vandbehandling.

4 1

Vandets naturlige kredsløb

1. 2. 3. 4. 5.

Fordampning Fortætning (skyer) Nedbør Nedsivning (infiltration) Afstrømning

VANDETS KREDSLØB OG TRUSLER MOD GRUNDVANDET Vandet i vandhanen har vi lånt i naturens kredsløb. De fleste ved, at vores drikkevand kommer fra grundvandet – men hvor kommer grundvandet fra? ORD BENTE VILLUMSEN ILLUSTRATION RITZAU rundvandet findes i små hulrum mellem sandkorn, eller i sprækker i kalk eller i vandmættet ler. Der bliver hele tiden dannet nyt grundvand, når regnvand siver ned gennem jordlagene. Når regnvandet rammer jorden, fordamper lidt igen næsten med det samme. Ved et kraftigt regnskyl, eller når sneen smelter, kan vandet løbe oven på jorden, men i Danmark siver langt det meste regnvand ned i jorden. I sommerhalvåret bruger planter af vandet, men i vinterhalvåret siver

10 |

Natur & Miljø

n r. 1

2 0 14

det længere ned. I jorden bevæger grundvandet sig ganske langsomt mod kysten, mod naturlige kilder og vandløb og mod indvindingsboringer, hvor vi pumper vandet op. Vand fordamper hele tiden – fra frie vandflader som søer og have, men også fra planter, når de vokser. Vandet i atmosfæren fortættes og bliver til skyer – og nedbør, som rammer jorden, og på den måde fortsætter vandets kredsløb. Vandets vej gennem jordlagene er naturens eget renseanlæg. I de øverste lag er der et myldrende liv af bakterier, svampe og dyr. De

FAKTA Vand-behandling De fleste steder i Danmark indeholder grundvandet jern og mangan. Det smager dårligt, og det misfarver tøj og ting. Derfor sender vandværkerne luft igennem vandet og filtrerer det, inden de pumper det ud til forbrugerne. Det kaldes simpel vandbehandling.

Menneskelig indgriben Når vi indvinder drikkevand, låner vi det ikke bare, vi bruger det og forurener det, renser det og leder det ud et helt andet sted. Når vi vander, giver vi grundvandet til planterne, så det fordamper. Et dræn kan fungere som ”motorvej” og sende vand ud i vandløbene i stedet for at lade det sive ned som grundvand. Nogle steder betyder vores indgreb, at vandløb og våde naturtyper mangler vand. Vi kan også komme til at forurene grundvandet, når vi overbelaster naturens renseanlæg. De hyppigste forureninger er nitrat, sprøjtegifte og klorerede opløsningsmidler. Nitrat i grundvandet stammer fra landbrugets gødning. Vandmiljøplanerne har begrænset brugen af gødning, så i dag er nitrat kun et problem i de mest sårbare områder. Regulering af husdyrbrug og frivillige aftaler med landmænd er med til at løse problemet. Sprøjtegift i grundvandet kan stamme fra nedgravede rester – det var sådan, man slap af med dem i gamle dage – eller fra almindelig brug. I dag skal sprøjtegifte igennem en særlig godkendelsesordning, som har sendt de værste stoffer på pension. Derfor er det nydannede grundvand renere i dag end for 20 år siden. Men det sker, at nye stoffer slipper igennem både godkendelsesordningen og naturens rensningsanlæg og giver ny forurening i grundvandet. Klorerede opløsningsmidler er effektive til at fjerne fedt og snavs, så de har været brugt i mange typer af industri. Desværre siver de også nemt gennem jordlagene, så selv mindre spild kan blive til alvorlige forureninger. Kontrollen med kemikalierne er blevet strammet meget op, men vi rydder stadig op efter gamle forureninger.

RENAULT ZOE

TESTER ELBILER ORD KRISTIAN ØRSTED PEDERSEN En dag bliver det at sætte sig ind i en elektrisk bil lige så naturligt som at tænde det elektriske lys. Eller sagt således. Hvis du står i stueetagen på Rigshospitalet og skal besøge din mor på 16. etage, kunne du så forestille dig en elevator drevet med benzin? En som skifter gear, når den er kommet op i fart, og skifter gear igen lige før den bremser ved 16. etage? Nej, formentlig forventer du en lydløs, hurtig og jævnt bevægelse. Og omtrent sådan er det også at køre en elbil. Natur&Miljø har prøvekørt to af de seneste elbiler på markedet.

Batteriet ligger fladt i bunden af Zoe, og det giver plads til et stort og brugbart bagagerum på 338 liter eller næsten 80 liter mere end i BMW i3. Zoe er ekstremt letkørt, og besidder et skønt overskud i trafikken, om end den ikke er lige så hurtig som BMW i3. Men med 220 Nm trækkraft til rådighed fra man rører speederen, føles den ganske kvik. Modsat elbilen fra BMW så kører Zoe lidt fremad, når speederen slippes. Det betyder, at bremsepedalen skal aktiveres for at få elbilen til at holde stille. BMWen kunne ofte køres i tæt trafik med speederen alene. Begge biler bremser ret kraftig, når speederen slippes, for at genindvinde bremseenergien.

Pris 161.400 kr plus leje af batteri Kørsel 210 km (ifølge Renault) Batteri 22 kWh Drejningsmoment 222 Nm Elmotor 88 hk

Økonomisk familiebil Renault Zoe er billig i anskaffelse, men batteriet skal leases, og det kan gøres for cirka 700 kr per måned afhængigt af kørselsbehov. Vi kørte med et gennemsnitsforbrug på 15,4 kWh/100 km, hvilket svarer til, at vi kører lidt over 140 km på en fuld opladning i køligt vejr. Den fuldautomatiske aircondition kørte uafbrudt. Oplades bilen i hjemmet til en pris af 2,5 kr/kWh og modregnes den ene krone, man får retur som følge af mindre afgifter, så har det kostet 23 kr at køre 100 km i Renault Zoe.

Pris 282.000 kr Kørsel 130-160 km (ifølge BMW) Batteri 18,8 kWh Drejningsmoment 250 Nm Elmotor 170 hk

BMW I3

Døren smækkes med en lyd, der minder om lukningen af en gedigen køleskabsdør. Og så bliver der stille. Med nøglen I lommen startes elbilen med et tryk på en knap ved siden af rattet. Elbilen sættes i ”drive”, bremsen slippes og et let tryk på speederen sætter elbilen i gang ned af rampen fra BMW-forhandleren. At køre elbil er uhyre nemt. Bytraffikens konge Den er også uhyre adræt. BMW har arbejdet seriøst med at lette elbilen for unødig vægt for på den både at maksimere distancen, du kan køre på et opladet batteri. Et karrosseri støbt i kulfiber og monteret på en stiv aluminiumramme har fået den samlede vægt ned på 1200 kg. Det er cirka 300 kg mindre end Renault

Zoe og Nissan Leaf, og i kombination med en kraftig elmotor kan det mærkes på accelerationen. 0-100 km/t klares på lige over 7 sekunder, og 80-120 km/t klares på under 5 sekunder. Det kan end ikke BMWs store benzindrevne 335i model matche. Konstruktionen virker stiv, og den reagerer prompte på alle ratudslag. Og apropos ratudslag, så er vendediameteren meget lav. Det gør elbilen nem at parkere. Du sidder relativt højt og har et godt udsyn, og det er endnu en fjer i hatten til den, der kører meget i tæt trafik. Kabinen er BMW-lækker med alt i udstyr. Vi kørte omkring 100 km på en opladning med gang i sædevarme, fuldautomatisk aircondition og frisk speederføring.

STEM PÅ EN VIRKSOMHED Se på din indkøbsseddel. Det er din daglige stemmeseddel. Hver gang du betaler for en vare, stemmer du på producenten. Derfor skal du tænke over, hvem du sætter dine penge på.

ORD JOHANNE GABEL ILLUSTRATION LLUSTRA 12 |

Natur & Miljø

n r. 1

2 0 14

TEMA | OMSTILLING

teen Hildebrandt, professor i organisation og ledelse, Aarhus Universitet, holder det imaginære skilt i hånden, mens han forklarer: “Vi stemmer på en virksomhed, hver gang vi køber et produkt.

Derfor skal vi vågne op og finde ud af, hvad vi vil bruge vores penge på,” siger professoren. Med bogen ‘Bæredygtighed og vækst’, som udkom i januar, har han på sin egen måde sat vækkeuret til at ringe. Bogen er en opsummering af et livs forskning i langsigtet ledelse. Læserne er nu ikke nødvendigvis ledere. Den er skrevet til almindelige samfundsborgere, siger Steen Hildebrandt. Det er nemlig forbrugerne, der kan bære den grønne omstilling igennem, når de gør bæredygtighed og ansvar til en nødvendighed i virksomheders beslutninger. Steen Hildebrandt mener, at det sker inden

for 10 år. Derfor giver han i bogen en optimistisk opsang til fossil tænkning blandt ledere af såvel virksomheder som lande. Andre beslutninger “En række danske ledere har behov for at blive mindet om, at ledelse handler om værdier, om ansvar og om at opføre sig ordentligt. Jeg siger til lederne: ’I har et stort ansvar for, hvordan samfundet udvikler sig. I kan ikke bare pege fingre af politikerne. I må selv gøre noget. I må træffe nogle andre beslutninger’,” siger Steen Hildebrandt og forklarer, at virksomhederne har det ansvar, fordi

En række danske ledere har behov for at blive mindet om, at ledelse handler om værdier, om ansvar og om at opføre sig ordentligt

nationalstaterne ikke længere kan hamle op med virksomhedernes indflydelse. “Hvis man ser på verdens 100 største økonomier, så er der 60 virksomheder med på listen. Det er f.eks. Walmart. Det siger sig selv, at sådan en virksomhed påvirker kloden. Derfor har den et ansvar for kloden,” siger Steen Hildebrandt. Amerikanske Walmart har butikker i 27 lande, beskæftiger 2,2 millioner mennesker og omsatte i 2013 for godt 2,5 billioner kroner (altså 2.572 milliarder kroner). Danmarks økonomiske omsætning (BNP) var til sammenligning godt 1.800 milliarder kroner i 2012. De proportioner skal sætte nogle nye tanker i gang, mener Steen Hildebrandt. “Den mentale model, som vi lærer allerede i skolen, fortæller os, at det er staten, der tager sig af de fælles opgaver, rydder op efter forurening, sørger for de syge, passer på naturen, griber de svage. Men det magter staten ikke. Så virksomhederne må hjælpe til. Vi kan ikke til stadighed se på virksomhederne som isolerede enheder, der bare sørger for sig selv,” siger Steen Hildebrandt.

14 |

Natur & Miljø

n r. 1

2 0 14

Klog vækst Heldigvis forstår virksomhedsledere verden over efterhånden, at klog vækst, og grøn vækst er en nødvendighed for langsigtet overlevelse. Ellers lider virksomheden en slags social død, hvor medarbejder og kunder forlader den. Steen Hildebrandt mener, at tidshorisonten er 10 år. Også selvom nogle af de samme forudsigelser lød for både 10, 20 og 30 år siden. “Den kloge store virksomhed har en alternativ strategi. Det gælder for eksempel også Mærsk, som – godt nok i ren egeninteresse – har indset, at ’hvis vi ikke tænker bæredygtighed nu, så saver vi vores egen gren over’. Derfor er de skibe, som de bygger nu, langt renere i drift. Ellers bliver de dømt ude,” siger han. Et opslag på førnævnte Walmarts hjemmeside viser også, at virksomheden formulerer sig meget direkte om egen indflydelse og ansvar. Fællesskabets ledelse Mens virksomhederne således langsomt vækkes til et fælles ansvar, er der en tendens til, at vores statsledere luller sig ind i en forretningsretorik, hvor penge er det eneste, der tæller. Derfor er landets ledere begyndt at interessere Steen Hildebrandt lige så meget som virksomhedernes ledere. “Folketinget er fællesskabets ledelse. Men vi oplever, at vores politiske ledere opfører sig som om, at Danmark er en forretning, en konkurrencestat, hvor skatteyderne kun er interesserede i størst muligt afkast. Senest har vi oplevet en finansminister, der er fuldstændig ligeglad med, hvem han skal handle med. Bare vi får mest muligt ud af det. Det er en kræmmermentalitet fuldstændig blottet for holdninger eller værdier. Jeg tror, at vi – skatteyderne – er interesserede i andet end penge. Vi vil også have ansvarlighed og anstændighed.” Vækst og verdensborgere “Vi har også oplevet politiske ledere, der vil indføre engelsk i første klasse med den begrundelse,

at børnene kan konkurrere med kineserne. Det er et af de værste udsagn, jeg har hørt fra en leder. Det viser, at børn først og fremmest er en konkurrenceparameter. Så vi vil uddanne små købmænd, når det, vi har brug for, er verdensborgere, der udvikler sig socialt, leger og lærer at tage ansvar for fællesskabet. Det er dem, der kan lede en bæredygtig omstilling,” siger Steen Hildebrandt. Professoren er ikke bleg for at tale om pligt, fællesskab og solidaritet på tværs af landegrænser og generationer. Også når han skal definere vækst i bogens titel. ”Vækst er andet og mere end økonomisk vækst. Der er mange ting, som det er rart at få mere af. Det gælder sundhed, viden og natur. Vi ved det godt, men vi er fuldstændig fokuseret på penge. Derfor har vi negativ vækst. Fællesskabet og solidariteten er i underskud. Det kræver nemlig, at man er opmærksom på den anden og klar til at hjælpe – i familien og globalt.” Levende ledelse Men kan virksomhedsledere overhovedet blive taget alvorligt, hvis de ikke taler om penge? “Ja, men vi kan ikke gøre det i morgen. Der skal tålmodighed til i en krisetid. Men jeg vil sige: ‘Hvis I ikke begynder at arbejde med jeres bredere samfundsmæssige mission, så vil I ikke overleve på lang sigt. Så det skal I gøre, samtidig med at I overlever på kort sigt,” siger Steen Hildebrandt og understreger det simple budskab: ”Ledelse kommer ud af mennesker. Derfor skal den enkelte leder stille sig selv spørgsmålet: Hvad er meningen med mit liv? Hvad vil jeg udvirke? Det betyder noget for langt de fleste mennesker. Så mit råd er: Du skal føle for det, du gør. Det skal give mening. Og vi skal ikke gøre noget, der skader – naturen eller andre mennesker.” Det er Steen Hildebrandts erfaring, at det er den slags ledere, som de fleste respekterer mest. Det er den slags virksomheder, som vi skal stemme på, når vi køber ind.

STEEN HILDEBRANDT Født 1944, Ph.d. og professor i organisations- og ledelsesteori, Aarhus Universitet. Adjungeret professor ved CBS, Handelshøjskolen i København. I dag pensioneret. Forfatter til en stribe boger om bl.a. kvalitetsledelse, lærende organisationer og forandringsledelse. Medstifter og partner i rådgivningsvirksomheden Hildebrandt & Brandi A/S. Bestyrelsesformand og bestyrelsesmedlem i flere virksomheder og foreninger, foredragsholder, boganmelder på dagbladet Børsen, kronikør i Berlingske, blogger på Mandag Morgen. Tidligere vismand i Det nationale Kompetenceråd.

TEMA | OMSTILLING

Lineær økonomi

SAMFUND

RESSOURCER

AFFALD

Bæredygtighed? Idag trækkes naturressourcer ind i vores samfundmodel, hvor det siden skubbes ud som affald. Det er ikke bæredygtigt.

K R I C UL Æ

Cirkulær økonomi bruges i sammenhæng med bæredygtighed, og beskrives måske bedst ved at forklare dens mindre fuldkomne bror – lineær økonomi, som er normen i samfundet, hvor virksomheder indhenter naturressourcerne og producerer et produkt, sælger det til forbrugeren, som efter brug smider det ud. Alt foregår i en lineær proces fra naturressource til affald via et samfund.

OR D

16 |

Natur & Miljø

ØK KR I STI AN

n r. 1

ØRS

2 0 14

ONO

TE D P

I M

E D E R S E N / C R A D L E P E O P L E I LL U

ION STRAT

ZAU R IT

en den lineære proces fra ressource til affald er dømt til at fejle. Jorden har begrænsede ressourcer, og det afspejler sig i den seneste økonomiske krise. Tårnhøje oliepriser har vi set før. Men ikke samtidig med, at priserne på næsten alle andre råvarer også er steget. Vi betaler mere for madvarer, metaller, sjældne jordarter og ikke-spiselige landbrugsprodukter som bomuld, og det skyldes næsten alene, at vi har mangel på dem. Cirkulær samfundsøkonomi opstår der, hvor vi begrænser eller stopper tilgangen af naturressourcer ind i samfundet og stopper eller begrænser affaldsmængden. Det skal ske ved at re-designe vores produkter, så mindst muligt eller intet går til spilde, når produktet er udtjent. Det, vi smider væk, kan gå tilbage til producenten, eller tilbage i naturen, hvis det vil gavne og genopbygge naturen. Industrien skal tage ejerskab for sine produkter Et af de mere kontroversielle emner, som cirkulær økonomi bringer på banen, er planlagt forældelse. Vores produkter er designet til at gå i stykker. Produkterne skal opbruges hurtigt for at holde liv i den lineære økonomi. Producentens ansvar I en cirkulær økonomi er det producenten, som er ansvarlig for at genindvinde råmaterialerne, når produkterne er udtjent. Det betyder, at vi skal gentænke måden, vi designer produkterne. Her træder den biologiske eller tekniske livscyklus ind, som også er kendt fra Cradle to Cradle ideologien. Den biologiske livscyklus indebærer, at der produceres uden kemikalier, og at produktet kan nedbrydes i naturen. Dette kan være indpakningsmaterialer eller ting brugt til engangsbrug. Den indpakning, vi dagligt slæber hjem fra supermarkederne, behøver ikke havne som affald til forbrænding. Den skal kunne komposteres, og det er muligt, hvis blot de er lavet af naturlige materialer, som giver næring til naturen.

TEMA | OMSTILLING Verdens tilstand

Cirkulær økonomi Minedrift/materiale produktion

BIOLOGISK MATERIALE

Industri

Ressourcer

Landbrug/fiskeri

TEKNISK MATERIALE

Befolkning Forurening 1900

Genbrug

PRODUKTION Fornyelse/ genfremstilling

SALG/SERVICE

Genanvendelse/ genfordele

Biogas Bioforgasning/ kompostering Biokemisk adskillelse af foderstof

FORBRUGER

BRUGER

INDSAMLING

Vedligeholdelse

Genindvinding af energi

Spild - skal minimeres

Losseplads

Kilde: Ellen MacArthur Foundation circular economy team / Grafik: Ritzau

Den tekniske livscyklus er genbrug og upcycling, hvilket har store økonomiske perspektiver. For eksempel stiger vores stålforbrug hvert år på verdensplan, og alligevel smider vi det på lossepladsen i form af vaskemaskiner eller byggematerialer. Ofte deponeres det, fordi det indeholder skadelige stoffer eller er blandet med mindre værdifulde metaller. Hvis vi designede vores produkter til nemmere at kunne skilles ad, således at vi kunne hente stålet i produkterne eller byggerierne, ville der være store besparelser at hente. Tænk på muligheden for at stoppe udvinding fra miner, bearbejdning i fabrikker og lang transport. Vi ville spare CO2, minimere belastningen af miljøet og slippe for en masse besvær. Energi Cirkulær økonomi betyder, vi sparer energi og brændstoffer. Cirkulær økonomi handler også om vedvarende energikilder. Solen er 8 minutter væk og har kolossale mængder af gratis atomkraft

1950

2000

2050

2100

VERDENS TILSTAND

FORARBEJDNING

Reetablering af jord

Føde

uden spildprodukter. Vi løber ikke tør for det foreløbig, og der er en god grund til at bruge vedvarende energikilder, netop fordi de er vedvarende. Fra forbruger til bruger Et af de mest fremhævede emner i cirkulær økonomi er forslaget om en ændring af ejerskab af produkter. Påstanden er, at vi som borgere ikke har brug for at eje mange produkter. Det er ikke produktet i sig selv, vi har brug, men funktionen. Du har ikke brug for at eje en boremaskine, men det hul den kan lave. Når et produkt har udtjent sit liv hos dig, kan den gives eller sælges tilbage, så den kan blive brugt igen. Og når produktet er slidt ned, indgår det i den biologiske og tekniske cyklus. Vi skal begynde at tænke mere på at låne, leje og lease ting end på at eje dem. Det er en fordel for brugeren, som ikke er ansvarlig for vedligeholdelse. Og det er en fordel for producenten, som har sine produkter og råvarer i nærheden til at sælge igen og igen. Det handler om at cirkulere produkterne.

I en cirkulær økonomi er det producenten, som er ansvarlig for at genindvinde råmaterialerne, når produkterne er udtjent. Det betyder, at vi skal gentænke måden, vi designer produkterne. Her træder den biologiske eller tekniske livscyklus ind, som også er kendt fra Cradle to Cradle ideologien.

World3 er en computersimulering af sammenhængene mellem population, industriproduktion, fødevarer, naturressourcer og forurening. Modellen, der er modificeret flere gange, er én blandt mange modeller for den globale udvikling. Denne er udviklet af blandt andre Dennis L. Meadows, der er medforfatter til bogen “Grænser for vækst” fra 1972, og siden en række opfølgende bøger om den globale udvikling. En af de opsigtsvækkende og tankevækkende illustrationer er ovenstående scenario for den globale udvikling. I denne version fortsætter verdenssamfundet sin historiske vej så længe som muligt uden væsentlige skift af strategi. De teknologiske fremskridt inden for landbrug, industri og sociale serviceydelse følger de fastlagte mønstre. Der gøres ingen ekstraordinære anstrengelser for at bekæmpe forureningen eller bevare naturressourcerne. Den simulerede verden forsøger at føre klodens befolkning gennem en industriel økonomi, svarende til den vi har oplevet i vesten og siden ind i den post-industrielle økonomi. Denne verden anvender flere og flere hjælpemidler i landbruget og opnår større udbytter. Men den udsender også flere forurenende stoffer og lægger beslag på flere af klodens begrænsede ressourcer i takt med at industrisektoren vokser. På et tidspunkt vil en kombination af begrænsninger af miljø- og naturressourcer eliminere kapitalsektorens evne til at klare investeringerne. Industrikapitalen begynder at forringes hurtigere, end nyinvesteringer kan genoprette den. Det betyder nedgang i fødevarermængden og sundhedsvæsen, så den forventede levealder falder og dødeligheden stiger. Der har været en del kritik af denne model for global udvikling. Både fra udviklerne selv, men også en række andre økonomer og deriblandt Bjørn Lomborg, som blandt andet har kritiseret præmissen om begrænsede naturressourcer.

SKIFTE

Fra cool finansmand til varm velgører. Ross Jackson har taget hele turen fra valutaspekulant og softwaremillionær til økologisk iværksætter med vækst. Han opfordrer Danmark til at melde sig ud af det økonomiske kapløb mod bunden. ORD JOHANNE GABEL

an har fået millionerne til at trille ved finansog valutahandel, han har startet og siden solgt sin del af den finansielle softwarevirksomhed SimCorp, og han har ladet de fleste millioner rulle ind og ud af døren i den almennyttige fond Gaia Trust. Han er med andre ord en erhvervsmand med topkarakterer på pengeskalaen. Derfor kan Urtekrams ejer, Ross Jackson, ikke afvises som naiv, i betydningen uvidende, når han udtaler sig om økonomien i en grøn omstilling. Det gælder eksempelvis, når han siger, at små lande som Danmark skal tage kontrollen over egen økonomi tilbage, at vi godt kan leve med at vinke farvel til en stor del af vores internationale handel, og at vi skal producere mere selv, mens vi opbygger det land, vi har lyst til at leve i og mærker, at vi ikke savner store internationale virksomheders skalten og valten med vores beslutninger, vores land og vores liv.

Kapløb mod bunden “Den økonomiske vækst de sidste 30 år er en illusion. Hvis man trækker de negative faktorer fra, så er vi ikke bedre stillet end i 1980’erne.

KURS 18 |

Natur & Miljø

n r. 1

2 0 14

Så vi skal hellere tænke mere på vores livskvalitet og blæse på, hvor meget vi eksporterer. Vores import udligner stort set eksporten, så det betyder egentlig bare, at vi skal producere mere selv. International handel er alligevel ikke til så meget gavn for borgerne og de små virksomheder, men primært for de store internationale virksomheder. Ikke desto mindre har vores regeringer accepteret det som et grundvilkår, at vi skal konkurrere mod mastodonterne. Men det er et kapløb mod bunden. Et kapløb som danske virksomheder aldrig kan vinde. Derfor er vi nødt til at melde fra og tage kontrollen over vores vare- og kapitalbevægelser tilbage,” siger Ross Jackson. En helt anden kurs Vare- og kapitalbevægelser ved han en hel del om. Canadiskfødte Ross Jackson har brugt halvdelen af sit erhvervsliv som finansmand og rådgiver, indtil han lagde radikalt om i midten af 1980’erne. På det tidspunkt havde han længe boet i Danmark og startede sammen med sin danske kone den almennyttige fond Gaia Trust med det formål at investere i bæredygtige ideer og virksomheder. Begge dele er lykkedes. Økosamfund som ide og den økologiske grossistvirksomhed, Urtekram, som virksomhed.

Om sit livs kursskifte har Ross Jackson skrevet bogen ’Kali Yuga Odysséen: En åndelig rejse. På spørgsmålet ’Hvorfor?’ er hans korte svar, at det var en spirituel erkendelse. “Vi skal som mennesker, ledere og virksomheder opfatte os selv lidt mere beskedent. Som en lille brik i helheden. Som en del af et fællesskab og som del af naturen.” Økonomisk kram til urterne Urtekram er Nordeuropas første og største økologiske grossist grundlagt i 1972. Da Ross Jackson trådte ind på scenen i 1995, var virksomheden i store økonomiske vanskeligheder og fik en tiltrængt kapitalindsprøjtning fra Gaia Trust. Ross

TEMA | OMSTILLING

Ideeksport Ross Jackson betragter den globale udbredelse af Ecovillages som sin karrieres største succes. “I dag er Global Ecovillage Network et verdensomspændende netværk af økologiske småsamfund beboet af moderne mennesker, der blot har mere fællesskab og lokal produktion af for eksempel fødevarer,” siger Ross Jackson, der har sat økosamfundene i drift som ide. Et økosamfund har 50-250 beboere i individuelle familieboliger og ansvar for egen økonomi og almindelige job. Forskellen er, at beboerne har flere fælles faciliteter, redskaber og fødevareproduktion f.eks. en grøntsagshave, og lever efter bæredygtige principper med et økologisk fodspor på det halve af landets gennemsnit. Ideen udspringer oprindeligt af den danske tradition for bæredygtige bofællesskaber. Ross Jackson undrer sig faktisk over, at den urdanske mikromoJackson kom dermed i bestyrelsen og blev siden ejer af virksomheden. “Dengang omsatte Urtekram for 50 millioner kroner. I 2013 havde vi det bedste år nogensinde med en omsætning på 370 millioner kroner. Så vi tjener gode penge,” kan Ross Jackson i dag konkludere. Nu står der Urtekram på mere end 1.200 produkter lige fra speltmel til shampoo. Urtekram har cirka 110 ansatte og eksporterer til 10-15 lande. Det primære marked er Skandinavien. Vækstmarkeder er især Finland, Sverige og Kina. Urtekram lever efter faste principper om ansvar for økologi, Fair Trade, klimapåvirkning, vedvarende energi, dyrevelfærd og sundhed. Læs mere på urtekram.dk

Begrænsede ressourcer. En af kritikpunkterne ved modellerne for den globale udvikling har været præmissen, at naturressourcerne er begrænsede. Men se på kloden her, og spørg dig selv, om du ser noget uendeligt, eller noget begrænset.

del tilsyneladende ligger i danskernes blinde vinkel, mens den nærmest er et brand i udlandet. ”Danmark er kendt ude i verden for vores bofællesskaber og økosamfund. Mens vi herhjemme snubler rundt i forældede fordomme om flippere, Thy-lejr og skræk for at udvikle små Christiania’er. Heldigvis er kommunerne begyndt at se ideen og samarbejder med os, fordi det som oftest er veluddannede mennesker og gode skatteydere, der bor i økolandsbyerne,” siger Ross Jackson. Ecovillage-netværket tæller landsbysamfund over hele verden. I Danmark er Munksøgård ved Roskilde, Andelssamfund Hjortshøj ved Aarhus og Svanholm ved Skibby eksempler på økosamfund. Læs mere på www.gen.ecovillage.org/

ROSS JACKSON

Den økonomiske vækst de sidste 30 år er en illusion. Hvis man trækker de negative faktorer fra, så er vi ikke bedre stillet end i 1980’erne.

Ross Jackson, født 1938 i Canada. Er dansk gift og har boet i Danmark siden 1964. I dag bor de på en økologisk gård i Birkerød. Hans vej fra finansmand til økologisk iværksætter er nøje beskrevet i bøgerne ’I fuld gang: erindringer og visioner’ og ’Occupy World Street: vejen til en værdig fremtid’. Ross Jackson og Gaia Trust har rundet mange initiativer til økologi, vedvarende energi og bæredygtighed. I dag er Ross Jackson primært involveret i Urtekram, Gaia Education og Global Ecovillage Network.

HVIS DU VAR MINISTER FOR VÆKST? Natur&Miljø havde sendt vores vækstminister Henrik Sass Larsen en række spørgsmål om vækst og vigtigheden af samme. Men ministeriet mente ikke spørgsmålene ”lå inden for skiven”. Vi fik derfor i stedet en professor i økologisk økonomi til at give et bud. ORD INGE RØPKE Vi har i Danmark en minister for vækst. Hvis du var vækstminister, hvad ville du så anse for at være din vigtigste opgave? Hvis jeg var vækstminister, ville jeg unægtelig være i splid med mig selv. For vækst giver ikke mening som et mål i sig selv. Det bedste ville være helt at afskaffe bruttonationalproduktet som et mål for styring og i stedet fokusere på de vigtige målsætninger. De vigtigste mål er efter min opfattelse at nedbringe vores belastning af klima og miljø og dermed skabe plads for øget forbrug i de fattige lande, at sikre alle borgere i landet en meningsfuld plads i samfundet, at øge ligheden og at sørge for ligevægt på betalingsbalancen over for udlandet. Det er vanskelige mål, der kan være svære at opfylde samtidig, men det bør være sigtepunkterne. Hvorfor er vækst vigtigt for et samfund? Sådan som vi har indrettet samfundet, er vækst i øjeblikket afgørende for eksempel for beskæftigelsen og for finansieringen af den offentlige sektor. Der er også en generel forventning om, at den materielle levestandard gerne skulle stige over tid, og så længe der er vækst, er presset for at diskutere omfordeling ikke så stærkt. Efter min opfattelse bør vi vinke farvel til forestillingen om, at den materielle levestandard skal stige. Desuden har vi brug for at ændre vores økonomiske systemer, så at vi kan sikre høj beskæftigelse og finansiering af sundhed og uddannelse, samtidig med at ressourceforbruget nedbringes.

20 |

Natur & Miljø

n r. 1

2 0 14

Mener du, at vi med fordel kan arbejde for at sikre de bedste vækstvilkår for de brancher og produktgrupper, der bidrager til den bæredygtige omstilling? Ja, der er klart brug for at fremme nogle brancher på bekostning af andre. Hvis det lykkes at få prisen på udledning af CO2 hævet, vil det være til fordel for nogle af de brancher, der bidrager til bæredygtig omstilling, og til ulempe for andre. Mere generelt vil en grøn skattereform være gavnlig, og der kan også være brug for mere specifikke tiltag for at fremme bestemte teknologier eller organisationsformer. Når udviklingen i væksten beskrives sker det traditionelt med bruttonationalprodukt. – Kan du forestille dig at Danmark indarbejdede supplerende måleparametre, f.eks. velfærdsparametre som udviklet af f.eks. FN, OECD og New Economics Foundation? Og evt. hvilke? – Kan du forestille dig, at vi indarbejdede udvikling i f.eks. ressourcestrømme – altså opgørelser, der svarer til de, der indgår i det grønne nationalregnskab for Danmark? Der er i høj grad brug for, at vi får indikatorer for vores beslaglæggelse af energi, ressourcer og areal, og at vi opstiller målsætninger for udviklingen. Indikatorerne skal ikke kun følge den danske produktion, men også vores beslaglæggelse af ressourcer i andre lande gennem forbruget. På det sociale område er det fint at følge udviklingen i lighed og for eksempel

nogle sundshedsindikatorer. Men jeg er modstander af, at der laves uigennemskuelige blandingsindikatorer, hvor det hele rodes sammen. BNP er et mål for aktivitetsniveauet i den formelle økonomi, uanset om aktiviteterne er gode eller dårlige. Det giver ikke mening at prøve at rette op på det ved at modificere BNP. Hvordan ser du en fortsat økonomisk vækst i forhold til, at verdens ressourcer jo er endelige? Vi har for længst overskredet en række grænser for vækst, og det truer de generelle livsbetingelser for mennesker. De biofysiske grænser betyder, at den etiske fordring om at dele med andre bliver påtrængende. Hvordan ser du sammenhængen mellem vækst og velfærd? Vi har nået et niveau for økonomisk aktivitet, hvor vi har det, som Herman Daly kalder ”uøkonomisk vækst”. Det betyder, at ulemperne ved yderligere vækst i BNP overstiger fordelene. Hvad er velfærd for dig personligt? For mig er det vigtigt at leve i et samfund med en høj grad af lighed, hvor de grundlæggende behov opfyldes for alle, og hvor den enkelte har indflydelse på sin egen hverdag og på samfundets udvikling. Selvom jeg er et bymenneske, lægger jeg også vægt på adgang til naturoplevelser, både de små glimt af erantis og vintergækker på vej til arbejde og de større oplevelser uden for byen i fritiden.

INGE RØPKE Cand.polit., ph.d. og Danmarks første og foreløbigt eneste professor i økologisk økonomi og ansat ved Aalborg Universitet. Inge Røpke er en del af universitetets center for Design, Innovation og Bæredygtig Omstilling.

EKSPEDITIONSTOGT OM BORD M/S ORIGO, 1. TIL10. JUNI, 2014

TEMA | OMSTILLING

UN IK SVA L B A R D R EJ S E * 9 NÆTTER OM BORD M/S ORIGO * FULDT EKSPEDITIONS PROGRAM INCLUSIVE EKSKURSIONER * UDVIDET FOREDRAGSPROGRAM MED TO VERDENSBERØMTE ISBJØRNE EKSPERTER * PRIS FRA US$ 5.900 (CA. KR. 32.400) * PLADS TIL 23 GÆSTER - FÅ PLADSER TILBAGE

ISBJØRNE EKSPEDITION & STUDIETUR Tag med os på en enestående rejse ind i det høj-arktiske miljø for at opleve isbjørne i deres naturlige omgivelser, mens vi lærer alt om deres biologi, levevis, status, vilkår og fremtid, med ekstra fokus på, hvad enhver kan gøre for at afhjælpe truslerne mod dem. Overskud fra rejsen går til isbjørnebeskyttelsesarbejde.

Vi leverer yderligere netop på denne rejse et udvidet undervisningsprogram, der først og fremmest varetages af to af Verdens mest anerkendte specialister i isbjørnenes natur og bevarelse:

Professor Thor S. Larsen fra Norge, der har været aktiv med isbjørnearbejde i Arktis i over 50 år, og som var dybt involveret i at Vi garanterer hele den oplevelse, skabe Verdens første internationale som et vanligt ekspeditions- isbjørneaftale i 1970‘erne. krydstogt ombord på et lille skib Dr. Nikita Ovsyanikov, Russisk består af, inkl. daglige udﬂugter i forsker og verdensberømt for sine gummibåd og/eller til fods, møder mange sæsoner på Wrangel øen, med Arktis’ dyreliv, lejlighed til at hvor han ubevæbnet har vandret fotografere, osv. - samt naturligvis blandt isbjørne og studeret deres god service ombord inkl. opredning adfærd, og i dag en af de førende i kahytterne, tre måltider lækker fortalere for bedre beskyttelse af mad om dagen, kaffe og te, osv. arten.

Alt overskud fra denne rejse vil ubeskåret være øremærket til initiativer, der fremmer viden om og beskyttelse af isbjørne. Yderligere oplysninger: Ekspeditionsleder og arrangør Morten Jørgensen Tlf. 22902811 mortenmojo@hotmail.com (oplys kode: natur)

På en ekspedition i det Arktiske er det aldrig muligt at fastlægge et detaljeret program i forvejen. Isen til havs of i fjordene, vejr og vind, og forekomsten af dyreliv - alle er de med til at bestemme, hvor vi tager hen, og hvad vi oplever. Skibet sejler fra Longyearbyen på Svalbard d 1/6 kl 16 - og vi går fra borde igen samme sted d 10/6 kl 9 - efter 10 dages opdagelsestogt langs Svalbards kyster. Vi vil opleve bjerge, fjorde, gletschere, tundra, pakis, permafrost og den lyse polarnat. Undervejs er det sandsynligt, at vi besøger områder som Hornsund, Bellsund, Kongsfjorden, Liefdefjorden, måske endda Hinlopenstrædet. Vi forventer udover isbjørn at se ﬁre-fem arter sæl inklusive hvalros, ﬂere arter hval inklusive hvidhval, polarræv, rensdyr, samt en del fuglearter som bl.a. kongeederfugl, thorshane, ismåge, 21 søkonge, lunde og polarlomvie.

NATURGLÆDER SKAL VI VÆRNE OM ORD MICHAEL MÜLLER FOTO TERRITORIUM

22 |

Natur & Miljø

n r. 1

2014

INTERVIEW | SØREN RYGE

Som barn lærte den haveglade tv-vært at gå ud i naturen og lytte til fugle og lege i træer. I dag mærker han den samme glæde, når han bevæger sig rundt i sin have. En naturglæde, Søren Ryge mener, er truet, fordi vi aldrig kommer udenfor – ud i naturen.

første sne var faldet på Djursland, 30 centimeter ny pulversne. Søren Ryge Petersen gik ud på den hvide græsplæne foran sit hus, fejede trappen fri, intet andet, mens det stadig sneede, og hunden rullede sig i herlighederne denne decemberdag for et par år siden. Hønsene skulle lukkes ud, men de blev indenfor i laden. Han gik tilbage til huset, ind til køkkenbordet og den varme kaffe. Han kiggede ud af vinduerne, kiggede på haven, træerne, hækkene og marken. Alt var forandret. Aldrig før havde hans verden været så hvid, hver en gren og kvist var dækket i vild kontrast til de gule bygninger og røde gavle. Han fortsatte med at kigge ud, nu på sin kone Cathrine, der gik udenfor og lavede fodspor, mens hun gik en sne-tur med sit Nikonkamera. Den 67-årige naturmand

var opstemt over den store sne – ligesom et barn. Naturen har altid været en del af Søren Ryges liv. Han er forankret i den og nægter at gå på kompromis, når det gælder oplevelser i det fri – det er det bedste. Som 18-årig tog han på en syv dage lang cykeltur rundt i Sønderjylland med en sovepose og en notesblok, overnattede i høstakke, og om dagen cyklede han på små grusveje, studerede blomster og fugle og skrev en artikel om sin tur til Flensborg Avis. Siden forelskede han sig i Vadehavet, klatrede i træer og flyttede langt ud i naturen på den jyske næsetip, hvor han i dag bor, arbejder og skriver om, ja, naturen. Naturglæder på papir I hans seneste bog, Naturglæde, sætter Søren Ryge ord på sin glæ-

rets

de ved at være i naturen og ikke mindst bruge den. Først var han i tvivl, kunne ikke overskue at sætte ord på træerne, årstiderne og fuglene, det ville blive for sentimentalt, og så var der i øvrigt også skrevet masser af bøger om emnet. Men da forlaget Lindhardt og Ringhof foreslog, at bogen skulle handle om Ryges personlige glæde ved naturen, behøvede han ikke mere end ti sekunder til at overveje projektet – “JA,” sagde han. I bogen, der er illustreret af maleren Johannes Larsens malerier af fugle og landskabet, berører den kendte havemand emner som barndommens blomster, suset i fuglehjertet, det store æbletræ og fugletræk om natten. Personlige møder med naturen, hvor han gør opmærksom på, at skoven, marken og kysterne er værd at besøge og værne om. Naturen skal lukkes op “Naurglæder er dine, mine og alle andres. Men naturen er afhængig

24 |

Natur & MiljĂ¸

n r. 1

2014

INTERVIEW | SØREN RYGE

Når de unge kommer hjem fra skole i dag, bliver de indenfor med Guds velsignelse af deres iPad og computer. Man skal jo nærmest tvinge dem udenfor ...

af, at vi gider at bruge den, og det gør vi jo ikke i dag. Der er så meget at opleve i den, hvis bare folk gad at bevæge sig ud i den friske luft. Naturen trænger til at blive lukket op, der skal fortælles om den i fjernsynet, man skal skrive om den og lave brochurer, fordi der er så meget natur derude – gå nu ud og bliv glad for den. Vi lever ikke i en ørken, men i et alsidigt landskab, der kan blive en daglig glæde, hvis man går ud i det. Men det kommer ikke af sig selv, man skal opsøge det,” siger Søren Ryge. For ham hænger natur og sanser sammen. Det er dét, der opstemmer ham, når han går udenfor og lukker sine øjne og forsøger at registrere naturens lugte. Lugten af høst fra mejetærskeren, vandet i grøften, høet fra laden, det dugvåde græs og pustet af køerne fra marken. Siden 1988 har han ”opdraget” danskerne til at bruge naturen og opdage dens glæder gennem sine utallige tv-udsendelser, hvor han hver uge i sommerhalvåret har været “på” direkte og vist rundt i sin have. Netop haven er hans helle, et sted, hvorfra hans naturglæder starter og ender. De mange fugle, svalerne, musvågen og de andre, der ankommer fra maj til juli, mens Søren Ryge sidder på sin røde bænk under elletræer og lytter til fuglekoret, skelner de enkelte stemmer for derefter at lytte til nattergalen og natuglen, når han sammen med hunden sent om aftenen er på tissetur. I Naturglæde forsøger han at inspirere os alle sammen til at komme ud, blandt andet ved at fortælle om konkrete erindringer fra sin barndom. Når det var frost og sne, og han løb på skøjter og lavede snehuler, indtil mørket faldt på. Det kraftige regnvejr, der betød, at man kunne hoppe i et orgie af vandpytter for derefter at lave dæmninger og små kanaler i de sydslesvigske gader. Den stærke blæst, når han cyklede på fisketure og sommerdagene ved den lokale badeanstalt, hvor han sprang på hovedet, uanset regn eller sol. Han elskede det.

Et forældreansvar Ifølge Søren Ryge oplever han ikke samme begejstring for udendørslivet blandt nutidens unge. “Når de unge kommer hjem fra skole i dag, bliver de indenfor med Guds velsignelse af deres iPad og computer. Man skal jo nærmest tvinge dem udenfor. Her kan forældrene lære deres børn, at naturen ikke kun er noget, man ser i fjernsynet eller går ud i én gang om året, nemlig 1. juledag. Naturen er åben året rundt, og man bør lære børnene nogle elementære naturoplevelser. Man kan stå på en markvej, lytte til lærken, plukke blomster i grøftekanten og ikke bare fra haven. Da jeg var ti år og havde fri fra skole, blev jeg udenfor, når jeg kom hjem, legede midt i fuglekvideret og fik nogle basale naturoplevelser ind under huden.” Søren Ryge har ene og alene skrevet bogen Naturglæde, fordi han ønsker at gøre opmærksom på de mange oplevelser, små og store, som bare venter på at blive udlevet i skove og på marker. Gør vi ikke det, er naturglæderne truet, lyder det. “Naturen er afhængig af, at vi gider at bruge den og værne om den. Det er ufatteligt vigtigt, at vi passer på den natur, vi har, hvis vi vil bevare glæden ved at opholde os i den,” fortæller den folkepopulære tv-vært, der ikke er bange for at tage bladet fra munden, når det gælder naturen og dens ve og vel. Mange vil måske karakterisere Søren Ryge som en lun piberyger med en hypnotiserende fortællestemme, men dette er ikke hele sandheden. Stikker man til ham, kan han ikke skjule, at naturen ikke kun er et rum, hvor man kan komme og gå, som det passer en. Den skal behandles med omhu. Landbruget er skurken Derfor har han indimellem tordnet mod flere miljøsyndere, heriblandt landbruget. Senest skete det i Politiken i 2012, hvor han opfordrede landbruget til at sige “undskyld” for brugen af sprøjtemidler, der havnede i grundvandet. Landbruget forlangte en kompensation af staten, og så blev Søren Ryge vred og skrev et indlæg i Politiken. Han

26 |

Natur & Miljø

n r. 1

2014

SØREN RYGE PETERSEN Født: 31. juli 1945. Opvokset i Agtrup i Sydslesvig. Har to voksne børn fra et tidligere ægteskab. Bor i dag på Djursland sammen med skolelæren Cathrine Becher, som han har boet med i en årrække. Uddannet cand.phil i dansk fra Aarhus Universitet og selvlært haveekspert. Han lavede sit første tv-program i 1977. I 1988 fik han sit faste tv-program, ”Søren Ryge Direkte”, på DR 1, som stadig sendes i dag fra hans have på Djursland. Har derudover lavet en række programmer om mennesker og natur i Danmark og i udlandet. Fast haveskribent i Politikens Lørdagsliv og forfatter til mere end ti bøger. Han har modtaget Modersmål-Prisen (2013) og Den Gyldne Grundtvig (2006).

var sågar flov over at være af en bondeslægt, når han så, hvordan landmændene i dag udnyttede den jord, som de havde ejendomsret til. I dag står han ved sin kritik, måske endnu mere i forbindelse med Naturglæde-bogen, der understreger hans pointe, at naturen er noget, man skal værne om, landmand eller ej. “Det er selvfølgelig landbruget, der er den store skurk, når det gælder bevarelsen af vores natur, fordi landbruget per definition laver naturens naturlige jord om til dyrkejord. Det skal vi passe på med, hvis du spørger mig.” I Naturglæde kan man læse mere om Søren Ryges entusiasme for den danske natur, fra fugle til vejrforhold, fra barndomsminder til Ryges voksne bekendtskab med naturen.

Direkte fra havet til din hoveddør

Udfyld kortet og indsend det - portoen er betalt

læs mere på www.skagenfood.dk

Når marts bliver mild og gæstfrit åbner alle vandhuller, kommer signalet til de store skrubtudsevandringer ved nattetide og på fugtige dage. Men mange padder ender deres dage i trafikkens skærsild, når de skal krydse landeveje på deres vej fra vinterens sovesteder til forårets ynglevande ORD JAN SKRIVER FOTO JAN SKRIVER, NATUREPL.COM

TID FOR TUDSER 28 |

Natur & Miljø

n r. 1

2 0 14

NATURPORTRÆT | TUDSE

anglærkerne sang i vilden sky, for det var forår, og vandhullerne havde smidt deres kapper

af is. Søer og moser bød sig på ny til med lokkende vande, der dag for dag blev lunere, for solen havde langt om længe overhalet de alt for dominerende, mørke nætter. Det havde regnet om natten, og landevejen var våd og glat, da det store tudsetogt tonede frem i daggryet. Som målbevidste pilgrimme, der havde været på farten hele natten, valfartede skrubtudserne mod deres mål, vandhullet med dets skov af ranke tagrør. Jeg kom kørende i min bil og fik først øje på skrubtudserne i allersidste øjeblik. Så jeg nåede akkurat at bremse, inden de buttede vandrere blev til flade tudser. Og jeg holdt ind i rabatten og fik trang til at lege skolepatrulje for padder, for skrubtudser er sårbare og meget lidt trafiksikre. For de tænker kun på ét, når varmen vækker dem i det tidlige forår, efter at de har overvintret et sted under en træstub eller i et hul i jorden. De tænker udelukkende på elskov i det vandhul eller den sø, hvor de selv engang blev født. Hunnerne kan vandre op imod fire kilometer fra vinterens sovested til forårets ynglevande. Tudser med traditioner Fra midt i marts til omkring midten af april vil mange danske bilister risikere at støde på de tudsevandringer, der går ad klassiske ruter. Ofte er der tale om strækninger på få hundrede meter, hvor dyrene vandrer over vejen. Tudser er stærkt bundet af traditioner. Og tudsetraditioner lader hånt om en landevej på tværs. For nogle år siden blev det anslået, at mindst 12 millioner padder hvert år mister livet i den danske trafik. “Ingen tør vist sige, hvor mange skrubtudser, der ender fladtrykte under bildæk i løbet af forårets vandringer. Vi ved dog, at der er en klar overvægt af trafikdræbte han-

ner blandt skrubtudser, for hannerne har en meget upraktisk adfærd i et så tæt trafikeret land som Danmark,” siger Jan Kjærgaard, der er biolog og naturvejleder i Naturstyrelsen Søhøjlandet. “Når en skrubtudsehan fra rabatten vandrer ud på en åben vej, får han et fint overblik over terrænet. Da kan han finde på at sætte sig til at kigge efter damer og vente på en hun, som han kan bestige og klamre sig til. Den strategi er fornuftig i naturen, men i trafikken duer den ikke,” siger naturvejlederen, der påpeger, at bestanden dog har rigeligt råd til at få sorteret nogle hanner fra i trafikkens skærsild. Der er nemlig langt flere hanner end hunner i skrubtudsernes verden. “Hunnerne er mere målrettede end hannerne, og de spadserer di-

Set fra en haveejers synsvinkel er en skrubtudse absolut et nyttigt væsen at have på kost og logi

rekte mod vandhullerne. Derfor redder flere hunner formentlig livet i trafikken,” siger Jan Kjærgaard. Vejret giver startskuddet Efter lange, kolde vintre, hvor forårets tøvejr kommer eksplosivt, er fænomenet med de vandrende tudser i reglen mere massivt og kortvarigt end efter milde vintre, hvor foråret indfinder sig stille og roligt. Signalet til en tudsevandring er ofte en temperaturstigning i marts og en mild fugtig luftstrøm gerne akkompagneret af støvregn. “Det ville være fint med et nationalt paddeberedskab, der kunne advare bilister om tæt tudsetrafik på udsatte steder, men det lader sig næppe indføre i praksis, for massevandringerne varer måske bare nogle få timer på de enkelte lokaliteter,” siger Jan Kjærgaard. “Som bilist kan man vise hensyn ved at køre langsomt i de lave, fugtige terræner, hvor padderne vandrer. Hvis man med høj fart kører hen over en skrubtudse eller en frø, kan alene vindsuset ødelægge paddens sarte hud, hvis dyret triller omkring på asfalten. Også i paddernes verden dræber farten,” siger naturvejlederen. Uddød i landets kornørken Bilismen tolder så kraftigt i den danske bestand af padder, at trafikken formentlig lokalt kan gøre en negativ forskel på ynglesuccesen hos en skrubtudse-bestand. Men det er og bliver det intensivt dyrkede kulturlandskabs generelle mangel på våd og vild natur, der har fået bestanden af frøer og tudser i Danmark til at falde dramatisk siden 1950’erne, påpeger biologen. “Skrubtudsen er den af vores padder, der har klaret sig bedst de senere årtier, og den findes fortsat over det meste af landet. Der er dog egne, hvor skrubtudserne helt er forsvundet,” siger Jan Kjærgaard. “I intensivt dyrkede områder med monokulturer af korn og raps, hvor alle vandhuller og små moser er drænet, er der ingen skrubtudser. Engang var skrubtudsen ekstremt talrig over næsten hele landet. I dag er den stadig almindelig, men den

30 |

Natur & Miljø

n r. 1

2 0 14

Med fatter som rygsæk kan mutter skrubtudse vandre af sted for at nå ned til søen eller mosen, hvor tudseelskoven vil resultere i befrugtede æg og stimer af kulsorte haletudser. Hunnen kan lægge op imod 6.800 æg i lange snore viklet omkring stængler af tagrør eller anden vegetation. Skrubtudser opholder sig kun i deres ynglevandhul få uger om foråret, hvorefter de vandrer til deres sommerkvarterer på land. Der er eksempler på, at flere hanner på samme tid har klamret sig så kraftigt til en hun, at hun er blevet kvalt under omklamringerne.

Skrubtudser er giftige. Haletudserne er dog ikke giftige for alle dyr, og de bliver ædt af ænder, flodkrebs, salamandre og andre. Voksne skrubtudser bruger giften i deres vorter som forsvar mod rovdyr som ræve, der risikerer at få deres kæbemuskler delvist lammet, hvis de får tudsens gift i sig. Mange skrubtudser bliver alligevel ædt af grævlinger, musvåger og kragefugle, der undgår giftvorterne ved at æde tudsen fra bugen.

NATURPORTRÆT | TUDSE

er uddød i de allermest opdyrkede landbrugsområder, hvor der bliver brugt sprøjtegifte. Set fra en skrubtudses synsvinkel er kornavl i stor stil det rene ørkenliv,” siger biologen. En padde på landgang Den er ellers ikke nogen sart padde, skrubtudsen, for den er langt mere landbaseret end de fleste andre arter af tudser, frøer og salamandre, og den kan sagtens klare tørre tider størsteparten af året. Skrubtudsen tilbringer kun sin få uger lange yngletid i vandet, resten af tiden jager den på landjorden. Jagten foregår i adstadigt kravletempo, hvor tudserne rækker tunge, når et bytte viser sig. Den klæbrige tudsetunge trækker masser af biller, bænkebidere, bladlus og snegle med ind i den brede flab med det vredladne udtryk. “Set fra en haveejers synsvinkel er en skrubtudse absolut et nyttigt væsen at have på kost og logi. Og man kan gøre ganske meget for at lette livet for tudserne,” siger Jan Kjærgaard.

Skrubtudsen er en sej padde, der er indehaver af flere verdensrekorder. Den er fundet i flere kilometers højde i Himalaya og i 340 meters dybde i en kulmine. Den er udbredt over hele Europa helt op til Polarcirklen i Norge, Sverige og Finland. Og den findes i den nordvestlige del af Afrika og langt mod øst i Asien. Skrubtudsen er ikke kun knyttet til ferskvand; den kan også yngle i brakvand.

“Det bedste er populært sagt at holde sine hænder i lommen og lade sin have rode lidt. Bunker af kvas, træstubbe, sten og et virvar af vildt voksende planter giver de bedste vilkår til havens tudser. Og en lille havedam vil altid være et plus, selv om skrubtudsen godt kan klare sig uden vand på nær i yngletiden. Gifte er naturligvis bandlyst, hvis man vil padderne det bedste,” siger Jan Kjærgaard. Døden på landevejen Sidst på dagen kørte jeg tilbage til

tudsernes usynlige fodgængerfelt på landevejen i mosen. Inden tusmørket sænkede sig, ville jeg tjekke, om alt var vel på ruten. Vandringen var forbi for i dag. Der lå mindst et dusin flade skrubtudser. De fleste var ungkarle på vej mod forårets fristende fruentimmere. Enkelte var spadseret parvist i døden. Forhåbentlig var de fleste nået over i sikkerhed. Men ét var ganske vist. Den danske naturs store asfaltbal er livsfarligt for padder.

”Ingen tør vist sige, hvor mange skrubtudser, der ender fladtrykte under bildæk i løbet af forårets vandringer. Vi ved dog, at der er en klar overvægt af trafikdræbte hanner blandt skrubtudser, for hannerne har en meget upraktisk adfærd i et så tæt trafikeret land som Danmark,” siger Jan Kjærgaard, der er biolog og naturvejleder i Naturstyrelsen Søhøjlandet.

L I V E T I SKOV E N Andrea Hejlskov er forfatter og aktuel med bogen “Og den store flugt.” Bogen handler om hvordan Andrea samt mand og fire børn trak stikket ud og stod af ræset – og flyttede langt, langt ud i de svenske skove. Læs, hvordan det var – og er – at stikke af fra den det trygge danske samfund. ORD & FOTO ANDREA HEJLSKOV ILLUSTRATION DRES SIMON

en store flugt Det er to år siden, vi smed alle vores ting på lossepladsen – og så løb vi. Langt ud i de vilde Värmlandske skove, hvor vi bosatte os som nybyggere og byggede vores egen bjælkehytte. Vi var desperate. Det moderne liv havde efterladt os følelsesløse og apatiske, lammede og til sidst blev det til et spørgsmål om liv eller dø. Kan vi virkelig bare sidde her og se på det hele smuldre for vores øjne, kan vi sidde her og lade dem plyndre jorden? Ikke fordi vi regnede med, at vores flugt kunne ændre noget overordnet, men så kunne den da i de mindste ændre noget underordnet. Os. I begyndelsen havde vi ingenting. Ingen viden om noget som helst, ingen redskaber, ingen ting. Vi havde skrællet alle lagene af, vi havde sat os selv blottede ud i verden, fordi vi ville mærke den. Igen. Og vi mærkede den. Åh gud, hvor vi mærkede den! Vi råbte og skreg, vi grinede, nussede og så råbte og skreg vi noget mere. Alle de ting vi før havde dulmet, alle de dæmoner vi ikke ville se på, alt det vi havde skjult for hinanden, alt det vi havde glemt, fortrængt eller ikke ville vide om os selv … derude, i vildmarken, er der ingen undskyldninger. Og det er på en måde dér det starter.

32 |

Natur & Miljø

n r. 1

2 0 14

Hvad, vi troede, vi vidste Før vi tog afsted, sagde jeg til alle: “Jeg har ikke nogle romantiske, naive drømme om, hvordan det er at bo i naturen, jeg gør mig ingen illusioner, jeg ved, det bliver meget hårdt.” Men jeg løj selvfølgelig, for selvfølgelig forestillede jeg mig, at så ville vi bo som indianere, og så ville vi være en “tribe” – og fordi vi tog eksistentielt ansvar for forureningen, gik ned i levestandard og lagde vores liv radikalt om, ville vi blive bedre mennesker. Det hårdeste var ikke at klare sig uden indlagt vand, elektricitet, bad og toilet. Det var ikke disse praktiske omstændigheder, der var problemet. Mennesket er et tilpasningsdyr, vi indretter os, vi får det bedste ud af, hvad vi har, så nej, det var ikke dét. Det var voldsomheden i sig selv. Det var naturen. I sig selv. Alting forandrer sig Den første og største udfordring var, at alting forandrede sig. Hele tiden. Der var ingen kontinuitet, stabilitet, regelmæssighed eller forudsigelighed. Vejret skiftede på minutter, stormene rev træerne op med rødder, solskinnet kunne være en pludselig nådegave. Jeg var vant til kontinuiteten hjemmefra. Jeg er vokset op med pensionsopsparinger, fast arbejde, skemaer og tidsberegninger på transport, men sne på

TAG STIKKET UD! Andrea Hejlskov er forfatter og aktuel med bogen “Og den store flugt.” Bogen handler om hvordan Andrea samt mand og fire børn trak stikket ud og stod af ræset – og flyttede langt, langt ud i de svenske skove.

ANDREA HEJLSKOV |

Familien består af forfatter Andrea Hejlskov, musiker Jeppe Juul, Sebastian og Victoria (18), Silas (13) og Sigurd (3).

jernbanesporene er intet i sammenligningen med at sne inde i en dal, off grid, under radaren, ingen mennesker i miles omkreds. Inden for ganske få kilometer forandrede vækstzonerne sig, og selvom årstiderne lagde en vis ramme om vores liv … var ikke engang årstiderne forudsigelige. Efteråret kunne komme sent, tidligt, komme voldsomt eller snigende. Min hjerne var spændt til bristepunktet, som regndråberne på efterårsbladene, jeg var lige ved at sprænges. At være blottet i det uforudsigelige ... dét var det hårdeste.

Jeg tror, det vi mangler, mere end noget andet, er historier, ikke rosenrøde historier, ikke succeshistorier – bare historier om alternativer, om drømme, om åbne døre og om muligheder 33

Det, man lærer Vi lærte at mestre brændet, aflæse træets fibre og lade øksen falde på det bedste sted. Vi lærte, at om vinteren skal man holde vandhullet fri for is ved at dunke i isen flere gange dagligt. Vi lærte at læse i stearinlysets skær, lave mad over åben ild, samle vilde urter og mad i naturen. Der var dyrespor, vi pludselig fik øje på, og hvor vi før ikke kunne se skoven for bare træer, opdagede vi nu, at naturen har et sprog, den har talt til os hele tiden, vi vidste det bare ikke. Tag nu birketræet. Det er meget mere end et birketræ. Der ligger en hel encyklopædi af viden bag birketræet: hvordan barken er det bedste optændingsmateriale, hvordan barken kan bruges til tag, til rygsække, kopper, hvordan bladene kan spises som salat, drikkes som the, bruges som sæbe, om foråret pibler birkesaften frem, den indeholder præcis de mineraler, kroppen har brug for efter en lang, hård vinter, og birk brænder bedre end noget andet træ, birkebrænde giver varme, hygge, birkebrænde er essensens af et lykkeligt hjem. Vi tilegnede os sproget, og jo, det var som at komme hjem, og det var som at vågne op – men at bygge et bjælkehus, selvom man aldrig har prøvet det før, at anlægge en selvforsynende have, at bo seks mennesker på 16 kvadratmeter, at leve for 4.000 kroner om måneden … det var hårdt. Hvordan det forandrede os Nogle gange spørger jeg mine børn om, hvad de synes om vores første år i skoven. De siger, at de ikke ville gøre det igen – men de ville heller ikke have været det foruden. Det første, vilde, år gav os sammenhold og en følelse af mestring, personlig frihed, tolerance, empati. Min mand er stadig lige så tydelig, som han var lige fra begyndelsen; Vi kan aldrig tage tilbage. Aldrig, i hundrede år, for når man først har smagt duggen på tungespidsen, set verden klistret sammen af edderkoppespind, når man er faldet grædende til sine knæ, fordi solen bryder gennem sorte skyer, når man har klaret de vær-

34 |

Natur & Miljø

n r. 1

2 0 14

NY BOG Andrea Hejlskovs bog “Og den store flugt” kan købes i alle større boghandlere. Du kan læse mere om familiens liv på www.andthepioneerlife. wordpress.com

ste storme, lagt arm med den hårdeste kulde … kan man ikke gå tilbage til den moderne komfort, bekvemmeligheden har ikke noget at tilbyde os. Ikke længere. Vi bor stadig i skoven. Vi har bygget en anden bjælkehytte. Vi har fået en solcelle og et par batterier, vi er online, børnene er tilmeldt skolesystemet, vi indgår kompromisser – for hvad vi lærte, mere end noget andet, er dette: kompromisser er nødvendige, pragmatikken over alt. Så vi er nok blevet mere hardcore. Vi er nok blevet mere jordbundne. Vi er nok blevet sådan lidt ”A little less conversation, a little more action” – men vi er stadig nogen naive drømmere, selvfølgelig er vi det! Vi bliver som samfund nødt til at finde alternative måder at gøre tingene på, vi bliver nødt til at eksperimentere, klimakrisen kommer, vi kan ikke bare lade som ingenting. Så vi forbereder os. De grønne bølger Vi er en del af “den anden grønne bølge”, det ved jeg. Den ”første grønne bølge” var hippierne, men os i den anden bølge er ikke helt ligesom hippierne. Vi er måske mere traditionalistiske, og vi prøver måske mere at definere os selv

udefra – ud fra det faktiske liv vi lever, vores handlinger, fremfor at definere os indefra, fra ideologierne, følelserne, det spirituelle. Der er en tidsånd og en zeitgeist, det ved jeg også, og jeg ved, at vi passer ind i det hele. Jeg kan sagtens skrive intellektualiserende om de grønne bølger, og jeg kan godt prøve at analysere “længslen efter autenticitet” men hvorfor, egentlig? Jeg tror, det vi har brug for, er historierne. Historierne om hvem vi var, hvordan vi forandrede os, hvorfor. Historier om hvordan det føles … Nogle mennesker kalder det klimakommunikation. Hvordan appellerer vi til masserne, hvordan fortæller vi dem, at den verden, de kender, snart forsvinder – og hvad skal de bruge den oplysning til? Jeg tror på historierne. Jeg tror det, vi mangler, mere end noget andet, er historier, ikke rosenrøde historier, ikke succeshistorierbare historier om alternativer, om drømme, om åbne døre og om muligheder. Derfor har jeg skrevet min bog. Min søn, 3 år gammel, har aldrig kendt til andet end skoven. Han smiler lykkeligt til mig, som han sidder der og slikker regndråber. Jeg tænker på skorstene inde i byerne, på sort røg, bilos og partikler, der sætter sig i regnen og regner ned på os, men jeg ryster på hovedet og smiler til ham “Kom skat, nu skal vi hjem og bage brød”, siger jeg, og så går vi langs dyrestierne hele vejen hjem.

Vi havde skrællet alle lagene af, vi havde sat os selv blottede ud i verden, fordi vi ville mærke den. Igen.

SKAF ET MEDLEM

OG FÅ EN GAVE Kender du nogen, der ønsker at støtte naturen med et medlemsskab? - Så kvitterer Danmarks Naturfredningsforening med en gave.

G SKØN bO

OM FUGle

D bOG Me

læKre

ter

OpSKriF

Gavekort .dk Gaveko rt på 200 kr .

Vælg melle m 150 butik ker oplevelser i hele landet og .

FUGle

Gavekort 2 FlASKer DejliG ViN

ter

let

il 2b

KASS

på 200 kr til DN butikken

Læs mere og vælg din gave på www.dn.dk/skaf-et-medlem 35

VINTERHIMMEL Når vinterens blæst river skyerne itu, og fuldmånen spreder sit kolde lys over landskabet, så opstår en særlig stemning af uhygge og kulde. Naturfoto handler også om vind og vejr, og personligt sætter jeg stor pris på at indfange forskellige vejrfænomener med kameraet. Motiver i tåge, rusk og regn er blandt mine favoritter, så når et lavtryk raser over landet, så er jeg klar til at rykke ud.

TEKST OG FOTO JØRGEN WITVED

36 |

Natur & o gM Mi il lj jøø

| | nnr.r. 15 | | 22001141

BILLEDGALLERIET |

DEN FØRSTE ANEMONE Sidste vinter var lang og hård, naturen var nærmest dybfrosset helt frem til april, hvor de første forårsblomster begyndte at vise sig i skovbunden. Alting var forsinket. På Mols var jeg på jagt efter den blå anemone, som er et sikkert forårstegn og et fantastisk motiv. Jeg fandt dem, men det var denne hvide anemone, som blev dagens bedste og mest interessante billede. Jeg fandt den på en sydvendt skråning ud mod Århusbugten, og lysspillet i baggrunden er solreflekser i havet. Det er nærmest som om, at planten rækker ud efter solen og jubler over lyset og varmen på denne første forårsdag.

TEKST OG FOTO JESPER TØNNING

SKÆGMEJSE VED VESTSTADIL FJORD I 2013 havde vi gevaldigt mange skægmejser i området omkring Veststadil Fjord, så jeg begav mig ud for at fotografere dem. Det er nogle små hurtige fugle, som kan være svære at få øje på, da de opholder sig gemt godt væk i rørskoven. Ved at afspille skægmejsens sang på min telefon, kunne jeg lokke dem frem, så det blev muligt at få et ordentligt skud.

TEKST OG FOTO MIKKEL JEZEQUEL

Send dit billede til Billedgalleriet og vind 1.000 kroner. Ligger du inde med et flot billede fra Danmarks natur, så send billedet på en cd til Danmarks Naturfredningsforening, mrk. Billedgalleriet, Masnedøg ade 20, 2100 København Ø. Du kan også vedhæfte det i en mail og sende til kop@dn.dk.

Skriv en billedtekst på cirka 100 ord. Billedet skal som minimum være seks megapixel. Deadline for indsendelse af billeder til næste nummer er den 15. april. Bladet udkommer den 1. juni. Billeder bragt i Natur & Miljø præmieres med 1.000 kroner.

DET ER NOGET LORT… … HVIS DU IKKE HAR 30 SEKUNDER TIL AT REDDE GRUNDVANDET

Skriv under og støt os i kampen for rent drikkevand

Forbyd sprøjtegift, hvor vi indvinder drikkevand Sprøjtegift i grundvandet er noget lort! I Danmark er det forbudt at bruge spøjtegift i et område på 25 meter omkring drikkevandsboringer, men det er langtfra nok. Beregninger viser, at beskyttelsesområdet de fleste steder skal være langt større, hvis vi skal beskytte drikkevandet. Beregningerne er kun omsat til anbefalinger – som det er frivilligt at følge. Danmarks Naturfredningsforening kræver, at anbefalingerne om udvidet forbud mod sprøjtegift bliver ophøjet til lov. Skriv under, hvis du er enig! Jeg støtter et udvidet forbud mod sprøjtegift nær drikkevandsboringer. SMS ”ENIG + dit navn” (f.eks. ”ENIG John Larsen”) til 1919, hvis du vil være med til at sikre det rene danske drikkevand for fremtiden. Det koster alm. SMS-takst. Se mere på deternogetlort.dk

38 |

Natur & Miljø

n r. 1

2 0 14

Send SMS med ”ENIG + dit navn” til 1919

UDSYN | NATIONALPARKER I HOLLAND

Frygt for danske tilstande i hollandske nationalparker Paraplyorganisationen for de hollandske nationalparker frygter, at en ændret ansvarsfordeling giver for slappe krav til naturindholdet, og at det hele bliver en tom skal. ORD JENS ANDERS WEJSMARK SØRENSEN FOTO SAMENWERKINGSVERBAND NATIONALE PARKEN

olland er med et areal på 41.500 km2 lidt mindre end Danmark, men har med sine knap 17 millioner mennesker tre gange så mange indbyggere. Der er således ikke langt mellem bebyggede områder, og ikke meget bliver overladt til tilfældighederne, når det gælder planlægning af de værdifulde kvadratmeter. Måske netop derfor har Holland i alt 20 nationalparker, hvoraf den første blev etableret allerede i 1935 og den seneste i 2006. Som led i regeringens spareplaner, blev den daværende miljøminister Henk Bleker og Hollands tolv provinsråd i september 2011 enige om, at provinserne skulle overtage ansvaret for deres egne nationalparker. Hermed kunne regeringen fjerne en udgiftspost på omkring 60 millioner kroner fra deres i forvejen forpinte budget. Hvordan nationalparkerne opererer og organiserer sig, det blander regerin-

gen sig således ikke længere i. Det er fremover op til den enkelte provins, om man ønsker en bevarelse af strukturen, og hvordan det skal styres. Resultatet er naturligvis, at organisationen og økonomien bliver forskellig fra den ene provins til den anden. Nogle af provinserne fastholder det gamle system og betaler således selv for det, mens andre provinser overlader det til det lokale styre, turistråd mv. Og så er der provinser, der har besluttet ikke umiddelbart at bruge penge. Altså er der for nuværende nationalparker, der pludseligt står helt uden budget. “Vi er midtvejs i transformationen, og hvis jeg kigger på perioden fra 2011 frem til nu, så har der været øjeblikke, hvor jeg har troet, at hele systemet med nationalparker ville kollapse, og hvor vores nationalparker stadig formelt ville eksistere, men at det ville være en tom skal. Vi er stadigvæk i pro-

cessen, og jeg tror, at det vil tage mindst endnu et par år, før vi ved om alle nationalparkerne stadig er der, og hvor meget naturindhold, vi får for pengene,” fortæller Hans Schiphorst. Han er koordinator for paraplyorganisationen SNP (Samenwerkingsverband Natioonale Parken), der blandt andet skal formidle information, så offentligheden ved, hvad der foregår. Derudover skal SNP påvirke regeringen og provinserne til at tage fornuftige beslutninger. Hver kvadratmeter til otte forskellige ting De hollandske nationalparker, der bliver betragtet som juvelerne i det nationale økologiske netværk, er dannet på baggrund af forhandlinger med mange forskellige interessenter, der alle skal have noget ud af det. Lovgivningen omkring nationalparker er derfor relativt svag, og der eksisterer ikke nogen egentlig nationalparklov, men kun aftaler.

FAKTA Holland har sammenlignet med Danmark en lang tradition med nationalparker, og Holland har mange flere af dem. Naturindholdet er højt og nationalparkerne efterlever i modsætning op til Danmark op til IUCN’s krav. Men nu frygtes det, at en liberalisering af parkerne vil påvirke naturen negativt.

“Interessenterne er ligeledes repræsenteret i bestyrelsen for en specifik nationalpark, hvor alle skal være enige om, hvordan tingene skal ledes. Som resultat bliver det hele mindre strengt, og det er både styrken og svagheden i det hele. Udfordringer ligger i, at hollænderne ønsker at bruge hver eneste kvadratmeter til otte forskellige ting. Der er således altid stort pres fra mange forskellige interesseområder,” siger Hans Schiphorst.

Naturen presses i Holland, når finansministeriet skal få budgettet til at hænge sammen på trods af, at det er bevist, at investeringer i natur kommer tilbage mangefold.

Nationalparker en god investering På grund af en aftale fra 1969 mellem den Internationale Union for Bevarelse af Naturen og Naturressourcerne (IUCN) og den hollandske regering om at danne et system af nationalparker har regeringen i Holland stadigvæk det formelle ansvar for angivelse af nationalparker. Kun to af de 20 nationalparker er i øvrigt etableret inden aftalen i 1969. “Det er altså stadigvæk regeringen, der kan bestemme antallet af nationalparker. Men da det overordnede ansvar for det nationale økologiske netværk nu ligger nu hos provinserne, vil regeringen altid følge rådene herfra,” oplyser Hans Schiphorst. Siden aftale i 2011 er naturspørgsmål blevet kædet sammen med landbrugsspørgsmål, og dermed også med økonomiske spørgs-

mål. Hermed er begge områder og al naturlovgivning efter seneste valg i september 2012 havnet under ministeriet for økonomiske anliggender. “Det er der jo ikke meget logik i, men det er politik, og det er, hvad flertallet har bestemt. Men jeg bliver altså en smule vred over, at den hollandske naturpolitik skal være afhængig af økonomiske besparelser og diskussioner,” siger Hans Schiphorst. Han påpeger, at flere økonomiske studier viser, at for hver investeret krone, så kommer der

Areal (km 2 ) Befolkningstal (millioner) Antal nationalparker

omkring 40 kroner ud gennem skatter. Kigger man på det fra en makroøkonomisk vinkel, så er nationalparker altså en god investering. Problemer er blot, at dem der har udgifterne, altså provinserne og ministeriet for økonomiske anliggender, ikke umiddelbart får glæde af et overskud. “Vi har bevist, at det er finansministeriet, der vinder mest ved investeringen i vores natur og nationalparkerne. Så selvom pengene går til regeringen, nytter det ikke meget, da der er bygget en ”Berlinmur” mellem finansministeriet og ministeriet for økonomiske anliggender. Det er fra et økonomisk synspunkt et problem, der desværre ikke er blevet løst,” fortæller Hans Schiphorst. Han understreger, at de hollandske nationalparker er et så tilpas stærkt varemærke, at der, efter hans mening, trods alt er et generelt ønske om at bevare en høj kvalitet. Ikke kun ud fra et natursynspunkt, men også fra et økonomisk. “Men alle interesseorganisationer har en kæmpe udfordring de næste 2-3 år med den ændrede ansvarsfordeling, og med hvad vi vil med naturen og nationalparkerne i Holland,” konkluderer Hans Schiphorst.

Danmark

Holland

42.915

41.543

5,6

16,8

Samlet areal af nationalparker (km )

1.880

1.320

Første nationalpark

2007

1930

Seneste nationalpark

2010

2006

Nej

Følger internationale standarder under IUCN

*Internationale Union for Bevarelse af Naturen og Naturressourcerne.

40 |

Natur & Miljø

n r. 1

2 0 14

Trustpilo t-sc 9,4 ud af ore: 10

KØR-SELV-FERIE

Vi gør os umage for at skabe ferieoplevelser af høj kvalitet og med lidt ekstra i pakken. For os handler det om at skabe rejser med glæde – fordi vi har respekt for, at ferietiden er din mest dyrebare tid. Brug rejsekoden NATUROGMILJO ved bestilling og spar op til 100,- pr. person.

3 overnatninger 1.249,4 overnatninger 1.649,5 overnatninger 1.849,-

Naturoplevelser i Mols Bjerge Hotel Fuglsøcentret Hotellet ligger midt i Mols Bjerge med den flotteste udsigt over området, der er udnævnt til nationalpark og kun 1 kilometer fra Fuglsø Strand. Her får I den bedste oplevelse af noget af den flotteste natur, Danmark har at byde på, ved at færdes til fods ad de afmærkede vandrestier og skovveje gennem det skønne terræn – eller på en travetur langs de brusende bølger 3 overnatninger fra 1.099,-

Book enkeltværelse til samme pris Pris med rejsekoden • 2 overnatninger • 2 x morgenbuffet • 2 x 2-retters middag/buffet pr. person i dobbeltværelse • Fri adgang til 9-hullers Børnerabat 0-5 år gratis. golfbane samt sportshaller 6-14 år ½ pris. med badmintonbaner Max. 2 opredninger i alt.

899,-

ved Fuglsø Vig. Fuglsøcentret er forhenværende DGI-center og har både sportshaller, tennisbaner, 9-hullers naturgolfbane og masser af aktivitetsmuligheder, der gør feriens succes uafhængig af vejret. Og foruden den storslåede natur byder Djursland på nogle af landets bedste seværdigheder og forlystelser: Oplev for eksempel Djurs Som- Ankomst: Mandag til fredag frem til 11.4. samt valgfri i perioden 14.4.-19.12.2014. merland (37 km) og i Ree Park (22 km).

2 overnatninger 849,4 overnatninger 1.499,-

3 overnatninger 1.499,4 overnatninger 2.099,-

Harzen med helpension

Sommer i Tyrol

Aktiv ferie i Nordtyskland

Pris med rejsekoden • 5 overnatninger • 5 x morgenbuffet • 5 x suppe til frokost • 5 x kaffe med kage pr. person i dobbeltværelse • 5 x middag/buffet Pristillæg i perioderne: • Fri adgang til frisk 1.4.-30.4., 30.6.-31.8. frugt hele dagen og 31.10.-19.12.: 150,• 10 % rabat på billet til 1.5.-29.6. og 1.9.-30.10.: 250,Harzer Schmalspurbahnen

Pris med rejsekoden • 7 overnatninger • 7 x morgenbuffet • 7 x 4-retters middag • 1 Summer Card pr. person i dobbeltværelse oplevelseskort Børnerabat • 10 % rabat på aktiviteter 0-6 år gratis. 7-13 år ½ pris. i oplevelsesparken Area 47 Max. 2 opredninger i alt. • 15 % rabat på entre til Swarowski Kristallwelten

• 3 overnatninger • 3 x morgenbuffet • 3 x 3-retters middag/buffet • 1 velkomstdrink • Kurafgift

Glæd jer til at opleve det karakteristiske syn af Harzens skovklædte bjerge, der gemmer på heksehistorier, romantiske ridderborge og hyggelige bindingsværksbyer

Alpelandet danner en fantastisk kulisse omkring byen og hotellet. Og beliggenheden lægger f.eks. op til en tur til Merano i Italien (81 km) gennem et landskab af æblelunde og slotte.

1.849,-

Sporthotel Schulenberg HHH

Ankomst: Valgfri frem til 15.12.2014. Kurafgift EUR 1,50 pr. person pr. døgn.

GRATIS MEDLEMSKAB Meld dig ind og deltag i lodtrækningen om en ferie!

3.399,-

Hotel Margarete Maultasch HHHH

Ankomst: Valgfri i perioden 15.6.-13.9.2014. Kurafgift EUR 2,- pr. person over 14 år pr. døgn.

Pris med rejsekoden

1.149,-

pr. person i dobbeltværelse

Børnerabat 1 barn 0-3 år gratis. 2 børn 4-12 år ½ pris.

Van Der Valk Hotel Hamburg-Wittenburg HHHH

Wittenburg ligger i Nordtysklands smukkeste natur, hvor cykel- og vandrestier snor sig gennem sølandskaber og skove. Hotellet ligger i samme kompleks som et alpincenter med indendørs skibakke, og I kan f.eks. besøge Schwerin (35 km) og Wismar (58 km). Ankomst: Valgfri i perioden 1.4.-29.6.2014.

VIN, OPLEVELSER OG RABAT PÅ ENTREER

Vidste du, at du får en hel masse ekstra med i købet, når du booker ferie hos Happydays? Det kalder vi ’Det lille ekstra’. Læs mere på www.happydays.nu/detlilleekstra

Bestil på: www.happydays.nu eller

ring 70 20 34 48

Afbestillingsforsikring kan tilkøbes. Børnerabat gælder ved 2 voksne. Ekspeditionsgebyr kr. 79,-.

Åbent hverdage kl. 8-17.

Husk rejsekoden:

41 NATUROGMILJO

BØGER OM NATUR OG MILJØ Af Søren Olsen

BLOMSTERTÆGER I FARVER Blomstertæger er ufarlige insekter, der rummer en farve- og formrigdom

uden lige. Lars Skipper har skrevet en forrygende bog om alle de 212 danske arter, og fotomaterialet er helt unikt. Når blomstertæger ikke er så kendte, skyldes det deres størrelse. For man skal have fat i en lup, hvis man vil studere dem. Den største danske blomstertæge er knap 12 mm og den mindste blot 2 mm. En praktiske guidebog, som indbyder til hyggelæsning for naturnørder. Lars Skipper: Danmarks blomstertæger. 407 sider, 525 kr. (Apollo Booksellers).

DET SPIRER OG GROR

NORDFYNSKE NATURUDFLUGTER

Hvad sker der egentlig, hvis man planter frøene fra en grøn peberfrugt i lidt jord i vindueskarmen? De vil spire og gro til fuldvoksne planter med frugter! De bliver dog ikke så store, som dem man køber. “Spirebogen” viser, hvordan kerner og sten fra frugter og grønsager fra supermarkedet kan plantes og passes, og vil nok især inspirere børn, børnefamilier og skoleklasser til forsøg med de grønne planter. Man kan dyrke alt fra bønnespirer til dadler, hvis sten er et par måneder om bare at spire. Ulla Dietl: Spirebogen. 48 sider, 100 kr. (Forlaget Vingefang).

Når man arbejder med naturen, bliver man ofte bedrøvet over det store tab af naturværdier, der er sket gennem tiden. Det gælder også for de aktive naturfolk, der har skrevet “Nordfyns natur – en trængt natur i et smukt landskab”. Bogen er fin kortlægning af en lang række naturlokaliteter med beskrivelse af deres nuværende og tidligere status. Men bogen giver også forslag til forbedringer og genopretninger. Bogen indeholder turforslag, fine kort og en masse illustrationer. Ole Runge m.fl. (red.): Nordfyns natur – en trængt natur i et smukt landskab. 255 sider, 250 kr. (Filipsen Grafisk Produktion).

Insekthaven med blomstereng og insekthoteller

Lars J. Larsen

FLYVSKE UDFLUGTER Ornitolog Leif Schack-Nielsen ved bedre end nogen anden, hvor man kan opleve de danske fugle. Ældre læsere har sikkert hans “Kortbog over Danske Fuglelokaliteter” fra 1982 (jo, sådanne titler havde helt almindelige guidebøger dengang!), men nu har han udgivet en langt bedre og smukkere bog om 187 steder, hvor fuglene dominerer landskabet.

42 |

Natur & Miljø

n r. 1

2014

Alle beskrivelserne er forsynet med kort og GPS-koordinater for p-pladser. Forekomsten af de fugle, der er typiske for stedet, omtales, og man får også lidt at vide om frednings- og adgangsforhold. Flotte fotos af såvel lokaliteter som fugle. Bedre vejviser til fuglene findes ikke. Leif SchackNielsen: Fuglelokaliteter i Danmark. 420 sider, 345 kr. (Forlaget Epsilon).

PORTRÆT AF EN STRANDPERLE

BYG ET INSEKTHOTEL!

På den sydlige del af Tåsinge ligger en af landets fineste strandenge, Monnet. Et fantastisk smukt guldalderlandskab, som blev reddet fra ødelæggelse af aktive naturfredningsfolk. “Monnet – En strandeng på Taasinge” beskriver i ord, tegninger og fotos denne naturperle. Den stemningsfulde bog indeholder historisk baggrundsviden, dagbogsoptegnelser og en beskrivelse af en lang række fugle og planter. Det sidste fungerer som en slags guidebog. Aksel Hansen & Poul V. Rasmussen: Monnet – En strandeng på Taasinge. 165 sider, 148 kr. (Apollo Books).

På Møn har Lars J. Larsen en haveoase med en mangfoldighed af insekter og andre smådyr. Her er blomsterbede med over 200 forskellige danske planter, en blomstereng og ikke mindst flere forskellige typer insekthoteller, der tiltrækker alt fra flotte sommerfugle til vilde bier. “Insekthaven” giver praktiske anvisninger på, hvordan den insektvenlige have kan se ud, og desuden bringer den en række opskrifter på insekthoteller. De er til stor gavn for insekterne. Lars J. Larsen: Insekthaven. 124 sider, 200 kr. (Forlaget Bogprint).

BØGER |

GLACIOLOGISK FOTOBOG periode, som rækker meget længere tilbage end de informationer, man kan få via satellitter. Ved at sammenligne de historiske fotos med nutidige kan man studere effekten af klimaændringerne på indlandsisen gennem de sidste 80 år. Den flotte fotobog har korte tekster og vil være af interesse for folk, der arbejder med klima og elsker Grønland. Kurt H. Kjær (red.): Indlandsisen – 80 års klimaændringer set fra luften. 179 sider, 325 kr. (Statens Naturhistoriske Museum).

SØREN P. SILLEHOVED

I 1930’erne blev mere end halvdelen af Grønland gennemfotograferet fra luften, fra åbne flyvemaskiner, hvor temperaturen var ned til minus 40 grader. Det skete for at sikre Danmarks ret til verdens største ø. I mere end 75 år lå billederne gemt i en bunker i Vestvolden, men i 2008 blev de fundet af Kurt H. Kjær, der straks kunne se billedernes store videnskabelige værdi. For de giver et helt unikt øjebliksbillede af de grønlandske gletsjeres tilstand, og de dækker en

Fortalt af

SØREN P. SILLEHOVED CHRISTIANSØ

CHRISTIANSØ

Nr. 4 Dec. 2013

SØREN P. SILLEHOVED

CHRISTIANSØ

Født 1944. Bornholmer og bosat i Rønne. Uddannet naturvejleder og forfatter. Fast naturskribent ved Bornholms Tidende. Naturfotograf og feltornitolog. Selvlært botaniker og geolog med almen viden om alt i naturen, og et særligt godt kendskab til den bornholmske historie. Søren har fortaget mange naturrejser til store dele af verden. Grønland. Rusland, Indien, Israel, Tyrkiet, Afrika og Nord og Sydamerika er nogle af landende. På Bornholm bliver tusindvis af besøgende turister hvert eneste år guidet rundt i naturen. Søren Sillehoved fik i 2003, Danske Rejseskribenter hæderspris. Den blev motiveret med: ”Han begejstrer alle, fordi han selv er begejstret”.

Fortalt af SØREN P. SILLEHOVED Denne bog indeholder næsten alt om Christiansø. Der er kapitler om øerne i dag, Christiansøs historie og den spændende historie om årsagen til fæstningens byggeri, om slaverne og alle de politiske fanger, den engelske krig, kaperne, mytteriet og livet på øerne i helt gamle dage. Der er også en stor oversigt, samt kapitler om kunstmalerne og et ældre interview med Henning Køie, med noderne til hans berømte vise ”Ud på flisen Karoline”. Bogen fortæller også om ornitologernes historie og om det særprægede fugleliv. Om edderfugle, alke, lomvier og det interessante fugletræk. Særlige kapitler handler om lægeplanter, blomster, padder, sæler og alle de øvrige naturforhold på Ertholmene. Der er forslag til gode ture og bogen fortæller om årets gang på de smukke klippeøer. Endelig er der et kapitel om gamle skrøner og andre hyggelige historier. Kort over lokaliteter og ture på øerne, samt billederne i bogen vil forhåbentlig give læseren lyst til selv at se og opleve dette sted.

Andre bøger: Gamle sagn, skrøner og historier fra Bornholm Bornholmske Vandreture 1, 2 og 3. Bornholm fra oven. Medforfatter til: Bornholms Fugle.

TURE PÅ CHRISTIANSØ OG FREDERIKSØ Se kort på indersiden af omslaget

Kragefugle ISBN 978-87-7799-238-4

LOKALITETER PÅ CHRISTIANSØ OG FREDERIKSØ Se kort på indersiden af omslaget

Allan Gudio Nielsen

NATURGENIET NEWTON

SORTE RAVNE OG KLOGE SKADER

Isaac Newton var en af verdenshistoriens største naturvidenskabsmænd. Det var ham med æblet og tyngdekraften. Han var matematiker, fysiker og astronom, men også alkymist, teolog og møntmester. Videnskabshistorikeren Carl Henrik Koch har skrevet en stor og meget spændende fortælling om en enestående skikkelse. Han kommer godt og grundigt bag om Newton, som brugte lige så meget af sin tid til filosofiske og religiøse spørgsmål, som han brugte på at forske i naturens indretning. Carl Henrik Koch: Isaac Newton – Geniet og mennesket. 777 sider, 400 kr. (Lindhardt og Ringhof).

Allerede i vikingetiden vidste man, at kragefuglene var kloge. Ravnene Hugin og Munin var jo Odins flyvende efterretningstjeneste. Ingen anden fuglegruppe har så store hjerner som kragefuglene. Kragefuglene har været udsat for massiv bekæmpelse, ligesom rov fuglene i sin tid. Naturvejleder Allan Gudio Nielsen har skrevet om de interessante fugle i Natur og Museum. Med dette smukt illustrerede hæfte kommer kragefuglene virkelig til deres ret. Allan Gudio Nielsen: Kragefugle, Natur og Museum, nr. 4, 2013. 36 sider, 60 kr. + forsendelse (Naturhistorisk Museum, Aarhus).

724813 Sillehoved_omslag.indd 177

KragefugleX.indd 1

19/11/13 13.09

RUNDT PÅ CHRISTIANSØ

GRÆNSEHISTORISKE UDFLUGTER

I 50 år har Søren P. Sillehoved besøgt Danmark østligste punkt, Christiansø. Først som spejderdreng og de sidste næsten 20 år som naturvejleder. Og har man været med på en af hans ture, glemmer man det aldrig, for sjældent har man oplevet så farverig en fortæller. Nu har han skrevet en informativ bog om de særprægede øer, der har både en historie og en natur som ingen andre steder i kongeriget. Den rigt illustrerede bog er velegnet som hyggelig baggrundslæsning, men kan også bruges som guide, når man besøger Christiansø. Søren P. Sillehoved: Christiansø. 191 sider, 250 kr. (Bornholms Tidende Forlag).

Fra 1920 til 1958 patruljerede grænsegendarmerne langs den dansk-tyske grænse, og på strækningen langs Flensborg Fjord, Broager og Sydals findes en dag en af landet allersmukkeste afmærkede vandrestier. Med “Gendarmstien” i hånden får man undervejs oplysninger om de slesvigske krige, nord- og sydslesvigsk historie, museer, sønderjyske egnsretter og gemyt, geografi og kulturhistorie samt slotte og herregårde. Forfatteren har tidligere udgivet lignende og glimrende bøger om Mølleåen og Vestvolden. Jesper Asmussen: Gendarmstien. 146 sider, 250 kr. (Lindhardt og Ringhof).

05/08/13 08.37

FORÅRSURTER OG SPISELIGE BLOMSTER ORD & FOTO JOHANNE S. BJØRNDAHL & JULIE A. SWANE

oråret kalder på lange sanketure i skoven, og der er mange lækre smagsoplevelser i vente. En af de tidligste og frodigste vilde urter er den velkendte brændenælde. Her serveres nælden i selskab med gorgonzola i en fyldig risotto med en blomstrende sommersalat som tilbehør. Skivekamille er en kamilleart med en karakteristisk

aroma af ananas. Skivekamille kan blandt andet kendes på, at den mangler de hvide randkronblade, som er typiske for de øvrige kamillearter. Skivekamille syltes ved at lade blomster og blade simre en tid i en sukkerlage af lige dele sukker og vand, hvorefter de kommes på skoldede glas. Urten kan også med fordel tørres og bruges i the.

BRÆNDENÆLDE – GORGONZOLA RISOTTO PÅ CREMANT

300 g risottoris 1 liter boullion 1 løg 1 fed hvidløg Lidt olie 2 dl cremant 125 g smør 50 g gorgonzola Salt To store håndfulde brændenældetoppe Blanchér brændenælderne i rigeligt kogende vand (ca. 5 min), til de er møre. Hæld vandet fra, skyl kort med koldt vand og lad dem dryppe godt af. Sautér løg og hvidløg i olien med lidt af smørret og lidt salt ved middel varme, til de er gyldne. Gør boullionen klar og smag den til med salt. Kom risene i, og lad dem sautere med, til de tager en smule farve. Kom cremant i og lad det koge helt ind. Kom boullion ved lidt efter lidt, til risene er kogt færdig. Vrid det sidste vand af brændenældeskudene. Rør risottoen grundigt med smørret og brændenælderne. Rør til sidst gorgonzolaen i. Servér med salat og skovmærke panna cotta til dessert og nyd en mættende vegetarisk forårsmenu. Vi anbefaler at drikke cremant til.

44 |

Natur og Miljø

n r. 1

2014

Sødskærm er en anden favorit blandt forårs-urterne. Den har en lækker sødlig anissmag. Hvis du går på jagt efter sødskærm, så vær opmærksom på dens særlige kendetegn, da der i skærmplantefamilien findes flere giftige arter. Et vigtigt kendetegn er, at bladene dufter markant af anis, når man nulrer dem. Til desserten anvendes

BLOMSTRENDE FORÅRSSALAT MED JORDBÆR OG SØDSKÆRM

3-4 håndfulde spiselige Blomster, så som voldtimian, syren og bellis 1 håndfuld sødskærm, hakket 1 hoved frisésalat 1 lille hoved hjertesalat 200 g jordbær i mundrette stykker (eller alternativt pære) Dressing: 2-3 spsk limesaft Lidt god olivenolie 2-3 tsk syltet skivekamille Salt og peber Rens, pluk og bland alle ingredienser undtagen blomsterne og kom dem i en stor skål. Bland dressingen og vend den i salaten lidt efter lidt til den er jævnt dresset, men ikke våd. Kom på et stort fad og dæk salaten med spiselige blomster.

skovmærke i en blød og cremet panna cotta. Skovmærke har en karakteristisk sødlig aroma af kumarin, der giver associationer til vanilje, hø og estragon. Vær opmærksom på at en lille del (ca. 1 %) af tørstoffet i planten er kumarin, som har været meget omtalt i fx kanel (indtagelse maks. 0,5 g/dag). Skovmærke tørres i ovnen på 80 grader i en times tid.

SKOVMÆRKE PANNA COTTA MED GRØN SNE OG HASSELNØDKARAMEL

Panna cotta ½ l fløde 75 g sukker 3 blade husblas 2-3 tsk tørret, knust skovmærke Sæt husblas i blød i rigeligt koldt vand. Kom fløden i en gryde over medium til lav varme. Kom sukkeret i og smag til med knust skovmærke. Lad simre 5-10 min. Tag af varmen og si cremen. Lad husblassen dryppe lidt af og pisk den så i den varme creme. Hæld til sidst igennem en finmasket si over i 4 portionsglas. Sæt på køl 2-3 timer. Serveres kølig (men ikke iskold), garneret med hakket hasselnøddekaramel og et drys grøn ”sne” lavet af flormelis rørt med pulver af tørret skovmærke. Hasselnødkaramellen laves ved at smelte ca. 100 g sukker over middelhøj varme og røre sukkermassen med lidt smør, fløde, ca. 50 g hasselnødder og lidt salt. Bred ud i en tyndt lag og stil køligt.

SPIS NATUREN |

SPISELIGE URTER OG BLOMSTER I NATUREN 1 Friske blade af sødskærm 2 Skivekamille 3 Skovmærke blade 4 Voldtimian- og syrenblomster 5 Brændenældeskud i selskab med andre grønne urter 6 Tørring af skivekamille 7 Frisk skivekamille

8 Sødskærmblade 9 Spiselig blomsterbuket 10 Plukkekurv med sødskærm 11 Skivekamilleblomster 12 Syltet skivekamille 13 Tørret skivekamille 14 The af tørret skivekamilleblomster 15 Tørret

skovmærkeblomster, og pulver af samme 16 Skovmærke panna cotta Forslag til spiselige blomster i salaten Syren, voldtimian, bellis, kron-

blade fra mælkebøtteblomster, løgkarseblomster, hyrdetaskeblomster, ramsløgblomster, skovfladbælg, hvid stenkløver, samt blomster fra spiselige bærplanter og frugtræer.

PÅ TUR MED NATURKATAPULTEN.DK Oplevelser i naturen gør os sundere, gladere og klogere. Få friske ideer for hele familien. TEKST THOMAS NEUMANN FOTO DITTE VALENTE

ProScope er en lille elektronisk lup, som kan klikkes på en smartphone eller en iPad. Gennem kameraet forstørres verden 60-80 gange.

Opdag naturen med ny teknologi Vi kan få store naturoplevelser, når vi alene bruger vores krop og sanser, men de fleste ved, at oplevelserne i vandkanten kan blive endnu sjovere, hvis vi tager en dykkermaske eller et fiskenet med. Kikkerten bringer dyrene helt tæt på os, og kameraet foreviger øjeblikket. ænk, hvis moderne og billig teknologi kan hjælpe os til nye, unikke naturoplevelser, og tænk, hvis det kan hjælpe os med at lokke de mere ”naturforskrækkede” teenagere udenfor. Porten til mikroverdenen ProScope er en lille elektronisk lup, som kan klikkes på en smartphone eller en iPad. Gennem kameraet forstørres verden 60-80 gange. Med ét har I en let og bærbar stereolup med en imponerende detaljerigdom. Kom tæt

46 |

Natur og Miljø

n r. 1

2 0 14

på bladlusens ben, skarptskårne sandkorn, edderkoppens øjne, symmetriske snefnug eller jeres egen snavsede fingerspids. Her er ingen skarpe objektglas, og I kan med et klik forevige jeres opdagelser på et foto eller et videoklip, som med det samme kan lægges på jeres sociale medier. For under 1.500 kroner kan det være en god investering for hele familien. Fuglefotofælde ’Foto Fuglehuset’ er et kombineret foderbræt og en snedig fotofælde. Huset passer til iPhone, iPod

Erantis bliver så meget mere end en lille forårsblomst, når den forstørres op mange gange.

FAMILIEOPLEVELSER | ELEKTRONIK

Google Maps Når familien tager ud på tur, er det vigtigt, at man også kan finde tilbage igen. Og det er ikke altid, man kan genkende ruten på vej tilbage. Alle smartphones har GPS indbygget, og når turen starter for eksempel ved parkeringspladsen, kan man blot tappe på Googlekortet, og en knappenål dukker op, scroll ned og tryk på gem. Når man skal hjem igen og ikke kan finde vej, guider appen jer tilbage. Naturbasen Her kan I se, hvad andre har registreret af fugle, dyr og planter i netop det område, hvor I er på tur. Og I kan også selv taste jeres observationer ind, så andre kan se dem. Naturbasen kan vise planter, forskellige insekter, fugle, pattedyr og meget mere. Appen er gratis.

Kombineret foderbræt og en snedig fotofælde. touch eller et GoPro kamera, som sættes ind i ’Foto Fuglehuset’s kabinet. Nu kan I sidde i skjul indendøre og følge livet ude ved foderbrættet helt tæt på. Der kan streames live til tablet eller mobil, og ’Foto Fuglehuset’ er selvfølgelig udviklet, så det kan holde til al slags vejr. Teknologien giver jer mulighed for at tage fantastiske billeder og videoklip af fugle helt tæt på og dele de gode naturoplevelser med venner og familie på fx Facebook eller Instagram. Begge kan købes i DN butikken www.dn.dk/butik

Skyguide Med det lille program Skyguide, som koster 13 kroner, bliver det sjovt at lære at genkende stjernetegnene på himlen. Ved hjælp af smartphones og fx iPads kan I hurtigt fange nattehimlen. Selv i dagslys viser den stjernerne. Tænd den og ret den mod himlen, og straks dukker stjernerne frem. Velegnet til både nye og lidt mere erfarne stjernekiggere. Fugleguiden Fugleguiden er den ultimative guide til den fugleinteresserede. Alle Danmarks godt 200 ynglefugle og 100 trækgæster er detaljeret beskrevet og illustrerede med mere end 900 fotos – alle taget af Nordens dygtigste fuglefotografer. Appen hører til i den lidt dyrere ende, men er væsentligt billigere end bogen – og langt nemmere at have med på tur.

Få flere ideer til skønne naturoplevelser på www.naturkatapulten.dk 47

VIND 300 KR. TIL BRUG I DN’S BUTIK Indsend løsninger til opgave@dn.dk eller med post til Danmarks Naturfredningsforening, mrk. opgave, Masnedøgade 20, 2100 København Ø. Skriv på et postkort eller bag på en lukket kuvert. Der sendes ingen kvittering. Blandt de indsendte, rigtige løsninger trækkes lod om et gavekort på 300 kr. til DN’s internetbutik. Vinderne får direkte besked. Sidste frist for indsendelse er den 15. april. Løsningen på “Kryds” i sidste nummer var “flagermus”. Vinder blev Dorthe Vig Jensen, Hejls. Løsningen på “Naturkryds” var “granatæbler”. Vinder blev Helmer SanderLarsen, Sønderborg.

48 |

Natur & Miljø

n r. 1

2014

KulturRetur 86 12 18 49 / torben@kulturretur.dk

Team Island – en del af KulturRetur A/S 86 12 18 49 / torben@team-island.dk

KulturRetur

Kosovo, Albanien og Makedonien / 11 dage Vi besøger tre spændende lande, hvor turismen knap er begyndt. Smukke landskaber, moskeer, kirker, venlige folk og flere UNESCO-beskyttede attraktioner. Landene er blandt de fattigste i Europa, men busser, hoteller og restauranter er absolut gode, så muligheden for at opleve det gamle Rugmeliens historie – på behagelig vis – er i høj grad til stede. Kr. 13.450 pr. person Periode: 17.-27.9. 2014 / fra Kastrup Rejseleder: Anders Errboe, og lokale guider i hvert land (engelsktalende).

Kunst, arkitektur og vulkaner i Island / 8 dage

Tunesien – i historiens og revolutionens fodspor / 10 dage

Traveture i Island – Vestfjordene / 11 dage Ture på op til 10-12 km, du skal være sikker på benene. Den nordvestlige del af Island byder på god plads, store udsigter, vandfald og mange fugle. Rejsen er inkl. flere sejlture, også til Hornstrandir højt mod nord, hvor en hel dag tilbringes. Kan du tåle lidt regn og blæst (eller sol hele tiden!), så kan du komme på en uforglemmelig tur. Kr. 16.950 pr. person Periode: 2.7.-12.7. 2014 / fra Kastrup Rejseledere: Skúli Möller og endnu en lokal guide

Det arabiske forår, Karthago, Sahara, karavanerne, Jerba, store romerske ruiner – Tunesien rummer mange nærmest mytologiske steder. Vi sætter fokus på historie og den aktuelle politiske omvæltning. Hvordan kan man forstå det arabiske forår? Vi kommer til at opleve hovedstaden Tunis, men også Jerba, hvor karavaneruterne sluttede og alle varerne udskibedes. Vi kommer til at bo på kanten af Sahara og se uendelige landskaber. Kr. 13.950 pr. person Periode: 2.-11.4. 2014 / fra Kastrup Rejseleder: ph.d. stipendiat Rikke Hostrup Haugbølle

Se flere rejser på

kulturretur.dk

KulturRetur A/S / Team-Island er medlem af Rejsegarantifonden

Island er dynamisk. På denne tur vil vi se på billedkunst, arkitektur og overvære en koncert i Harpa, Islands nye koncerthus. Der bliver desuden tid til selv at tegne eller male akvareller, sammen med en billedkunstner. Det er klart, at vi ikke rejser til Island uden at bade i varme kilder, se på vandfald, vulkaner og afsindigt smukke udsigter. Kr. 13.250 pr. person Periode: 26.7.-2.8. 2014 / fra Kastrup Rejseledere: billedkunstner Else Ploug Isaksen og forfatter af Turen går til Island, direktør K. Torben Rasmussen

Vi arrangerer også 11 dages og 8 dages grupperejser, både fra Billund og Kastrup. Hvis du hellere vil køre selv, så find inspiration til gode ture. Vi tilrettelægger også gerne ture ud fra dine egne ønsker.

team-island.dk

Foto: Fjällräven

10% rabat på markedets bedste friluftsudstyr! DN GRØN FORDEL samarbejdspartner. FRILUFTSLAND BUTIKKER KØBENHAVN Frederiksborggade 50-52 LYNGBY Lyngby Hovedgade 49D ROSKILDE Karen Olsdatters Stræde 4 ODENSE St. Gråbrødrestræde 6 KOLDING Kolding Storcenter AARHUS Østergade 30 AALBORG Bispensgade 34

THE NORTH FACE STORES KØBENHAVN S Field’s KØBENHAVN V Fisketorvet ODENSE Rosengårdscentret

KUNDESERVICE 33 14 51 50 | info@friluftsland.dk

WEBSHOP

FJÄLLRÄVEN EPIC STORE KØBENHAVN K Frederiksborggade 44 www.friluftsland.dk

LAD DANMARKS NATUR ARVE Skriv testamente til Danmarks Naturfredningsforening. En arv behøver ikke være et stort beløb. Alle gaver, store som små, er afbetydning for naturen.

Klik ind på www.dn.dk/testamente

2 Ring til medlemsservice tlf. 3917 4040 og få

tilsendt brochuren ”Lad Danmarks Natur arve”

50 |

Natur & Miljø

n r. 1

2014

I foråret 2014 åbner et MadMarked på Skovsgaard. Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Naturfond og folkene bag Præstø MadMarked www.madmarked.net samarbejder om at skabe et levende centrum for lokal økologisk produktion, salg og forarbejdning. Fra og med åbningen i april kan man komme forbi og købe lokale økologiske varer, både i en butik og i cafeen. Der vil også blive forarbejdet grønt, korn og frugt til økologiske delikates-

ser, som man kan tage med sig eller købe i den webshop, der også etableres på stedet. Først og fremmest skal der arbejdes med de afgrøder og dyr, der findes på markerne og i staldene på Skovsgaard. Men der vil også blive solgt økologiske produkter fra Langeland og Sydfyn. Danmarks Naturfredningsforenings medlemmer inviteres indenfor. Følg med på vores hjemmeside og her i bladet.

Dit medlemsnr. er de første tal over dit navn, se bagsiden

Brug medlemsbeviset til at: • Få rabat i butikker under DN Grøn Fordel (www.dn.dk/fordel) • Få rabat på kultur og overnatninger under DN Grøn Fordel • Huske dit medlemsnummer, når du logger ind i DN Grøn Fordel • Få adgang til gratis guidede ture

BUTIK Se vores udvalg og mange andre nyheder på www.dn.dk/butik Sommerfugleplakat Mål: 70x100 cm – Varenr. 2048 Medl. pris kr. 129,Ikke medl. pris kr. 149,-

2014

Det økologiske drivhus Bogen fortæller om, hvordan man vælger den rigtige type drivhus - også til altanen og den lille grund - og om, hvordan man indretter huset, så det er rart at være i året rundt, til glæde for både planter og mennesker. Varenr. 3975 – Medl. pris kr. 229,- Ikke medl. pris kr. 300,-

Dagsommerfugle Illustrerer de 74 mest almindelige, dagaktive, danske sommerfugle og beskriver kort 7 natsværmere. Varenr. 3999 – Medl. pris kr. 69,- Ikke medl. pris kr. 80,-

129,Byhaven Flere og flere vælger at flytte til byen. Samtidig vælter en bølge af interesse for havebrug, selvforsyning og økologi hen over os, og bølgen omfatter også byboerne. Heldigvis er der uanede muligheder for at udfolde sin haveglæde, også selvom man bor på tredje sal til venstre. Varenr. 3978 – Medl. pris kr. 249,- Ikke medl. pris kr. 300,-

Naturglæde Naturen har livet igennem været et omdrejningspunkt for Søren Ryge Petersen. I denne bog skriver han for første gang om sin glæde ved naturen, lige fra han som knægt i det sønderjyske samlede på fugleæg, fiskede i vandhuller og satte en ære i som skolelærerens søn at være den bedste til botanik. Gennem en række personlige kapitler skildrer han fænomenet naturglæde på den særlige, sansemættede og livsbekræftende måde, som kun han kan gøre det. Varenr. 3979 – Medl. pris kr. 299,Ikke medl. pris kr. 350,-

Sommerfuglehus i genbrugstræ Varenr. 3782 – Medl. pris kr. 169,- Ikke medl. pris kr. 199,Insekter Insekter beskriver og illustrerer omkring 120 af de allermest almindelige insekter i Danmark med relevante oplysninger om deres udseende, forekomst, levesteder og fødevalg. Varenr. 3729 Medl. pris kr. 79,- Ikke medl. pris kr. 89,-

Naturens køkken Med Naturens køkken får du adgang til en verden af skønne naturoplevelser og fantastiske smagsindtryk. Du lærer at finde den danske naturs mest velsmagende bær og urter, og bogens mere end 100 lækre opskrifter giver dig masser af inspiration til at bruge de vilde råvarer hjemme i dit eget køkken. Varenr. 3976 – Medl. pris kr. 229,- Ikke medl. pris kr. 300,-

Danmark Dejligst – 100 Fredninger Fotografisk billedværk, der præsenterer 100 fredede steder, som hver især bidrager med noget særligt til den oplevelse, det er at færdes i den danske natur. Udgivet i forbindelse med Danmarks Naturfredningsforenings 100-års jubilæum. Varenr. 3885 Medl. pris kr. 179,- Ikke medl. pris kr. 199,-

Til husbehov Den ultimative håndbog til et selvforsynende, grønnere og sundere liv Uanset om du har en lille baghave eller en gård med plads til husdyr, kan du forsyne familien med hjemmedyrkede fødevarer året rundt. Varenr. 3982 – Medl. pris kr. 249,- Ikke medl. pris kr. 300,Danmarks Fredede Områder Håndbog til over 500 fredede områder i Danmark. Danmarks Fredede Områder beskriver over 500 af fredninger og dermed også nogle af de smukkeste naturområder i Danmark. Bogen er opdelt efter landsdele og forsynet med gode landsdelskort og lokalkort, så man let kan vandre ud og nyde naturen. Varenr. 1299 Medl. pris kr. 199,- Ikke medl. pris kr. 299,-

Butikken fremsender ikke varer uden forudbetaling, så der kan ikke bestilles varer pr. telefon. Ved spørgsmål: Ring 39 17 40 14, hverdage mellem kl. 10 – 14 eller send en mail til butik@dn.dk Vi anbefaler at bestille og betale via vores hjemmeside www.dn.dk/butik Er det helt umuligt, kan varerne bestilles ved fremsendelse af check, vedlagt forsendelsesoplysninger samt varenumre, eller ved betaling til vores konto i Danske Bank reg. 4183 konto 642 2330. Ved fremsendelse af check eller ved kontooverførsel skal der tillægges et forsendelsesgebyr på kr. 45,- for medlemmer og kr. 69,- for ikke-medlemmer.

Danmarks Naturfredningsforening • Masnedøgade 20 • 2100 København Ø

Sæsonsæt

Redekasse Alamo

Alamo redekassen har et flyvehul på 32 mm og er derfor velegnet til mejser, spurve, fluesnappere og spætmejser. Hulpladen sørger for at bl.a. flagspætten ikke hakker hullet ud.

M23651 Kortsæt - Forår kr. 69,- M23650 Kortsæt - Sommer kr. 69,6 dobbelte kort + kuverter 6 dobbelte kort + kuverter

Art. 90760 Ø 32 mm, 25 x 16,5 x 25 cm kr. 85,Slagtilbud

Art. 31321 24 x 9 x 15 cm kr. 75,-

Art. 89017

er b p e V e na m

10 stk. K

A 10 stk.

Vinduesfoderhuset er lavet af polycarbonat og har 2 sugekopper bagpå. Huset er gennemsigtig så du kan betragte fuglene fra alle ender og kanter. Afløbshuller i bunden af huset sørger sammen med taget for at foderet forbliver tørt.

renpris æ

-Æ ks

Vinduesfoderhus Kreta

Kun kr. 79,-

10 planter

Art. 89016

Kun kr. 79,-

Art. 98366 Kun kr. 85,Foderhus + 3 glas a 330 g jordnøddesmør.

10 planter

M i

ippi iss ss

Slagtilbud

Art. 93024

Foderhus 16 x 12 x 28 cm

På tlf. 33 31 33 26 & www.vivara.dk kan du afgive din bestilling eller GRATIS bestille det 148 siders katalog med megen information og mange nyttige tip. Annoncens priser gælder til og med 1. juni 2014.

alog

Nyt Gratis 148 siders kat

Kun 75,