Natur & Miljø nr. 1 2018 by Danmarks Naturfredningsforening

Vibe – i knibe Næsten tre millioner fugle er forsvundet fra det åbne land de sidste 40 år. Viben er en af de arter, der er gået tilbage.

DA N M A R K S N AT U R FR ED N I N G S FO R EN I N G

marts

2018

nd p å næ w rm w es w te .f j al vo lr a k s ve st n. ati dk o n

Kan tilpasses et langt liv i naturen G-1000 – slidstærkt og alsidigt. Kan tilpasses med Greenland Wax.

Skogsö Jacket

en tæ t væ v ning af polyester og bomuld, imprægneret med vores Greenland Wax. Det er den enkle opskrift, som vi har fulgt i de sidste 50 år for at skabe et af de mest alsidige og slidstærke tekstiler til friluftsliv, der findes: Fjällrävens g-1000. Du skal blot give det mere voks for at øge den vand- og

vindafvisende effekt og forlænge holdbarheden. Vil du gøre stoffet mere åndbart, vasker du bare voksen ud. Det udstyr, som vi laver i g-1000, er fremstillet, så du føler dig mest muligt komfortabel i lang tid ude i naturen. Uanset hvem du er. Uanset hvad du laver. www.fjallraven.dk

LEDER

FUGLENE ER FLØJET – VÆK JEG ER VOKSET OP PÅ LANDET med vibens akrobatiske sangflugt, lærkens forårsglade triller og gulspurve i de levende hegn. Den grundlæggende naturforståelse og kærlighed til naturen har gennem nu 40 år været ledetråden i mit liv – professionelt og privat. Jeg har set, hvordan vores samfund er blevet stadig rigere, men også hvordan det på mange måder er sket på bekostning af de naturrigdomme, vi er fælles om i Danmark. Det er i min generation, at vi er begyndt at bruge naturens ressourcer ud over tålegrænserne. I starten, måske fordi vi ikke vidste bedre. I dag ved vi, at kursen er uholdbar. På 40 år har vi mistet tæt på tre millioner af småfuglene i det åbne land. Det fortæller, at vi taber naturværdier. Det er årtiers politisk uforstand og manglende vilje, der gør, at antallet af småfugle i det åbne land rasler ned. Fire ud af fem viber, fem ud af seks agerhøns og mere end halvdelen af alle lærker på markerne er forsvundet, og i dag lyder det åbne land mere af tunge traktormotorer end af lærkesang. Alligevel må vi nu se årtiers indsatser for at beskytte vores natur og miljø blive sat over styr af et flertal i Folketinget. Et efter et lempes nu de tiltag, som skulle beskytte vores natur og redde vores dyreog planteliv og sikre vores rene drikkevand. Vi er således vidner til den største og mest omfattende deregulering af natur og miljøbeskyttelse nogensinde. En afvikling, der uomtvisteligt vil betyde yderligere og måske uoprettelige tab af naturrigdomme. På den vis er vi den rigeste generation af danskere nogensinde, men afleverer den fattigste natur nogensinde til vores efterkommere. Zoologen Carl Wesenberg-Lund (18671955) skrev for godt 100 år: “Et lands naturskønhed er en nationalformue, hvoraf slægt på slægt gennem sekler skal leve. NATUR & MILJØ

Et lands naturskønhed er en nationalformue, hvoraf slægt på slægt gennem sekler skal leve. Én eneste generation kan lægge den øde; ikke snese af generationer kan bringe den på fode igen. Én eneste generation kan lægge den øde; ikke snese af generationer kan bringe den på fode igen. Opretholdelse af et lands oprindelige naturskønhed har intet med føleri at gøre; ødelæggelse af den for øjeblikkelig vindings skyld særdeles meget med brutalitet.” DET ER JEG ENIG I. Hvis du vil være med til at ændre den alar-

merende udvikling, så meld dig ind i Danmarks største grønne organisation. Sammen kan vi flytte dagsordenen. Jo flere vi er, jo stærkere røst har vi, og alle grønne kræfter er velkomne. Tak til alle jer, der allerede støtter kampen for naturen.

ELLA MARIA BISSCHOP-LARSEN PRÆSIDENT FOR DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING

01 : 2018

INDHOLD & KOLOFON

20 INTERVIEW MED CAMILLA BERNER

Inspireret af ukrudt, der stædigt gror, hvor vi ikke vil have det. Camilla Berners kunst sætter fokus på forholdet mellem ukrudts uregerlige liv og vores idealforestillinger om natur.

26 30 44 PORTRÆT AF VIBEN

MENNESKER OG NATUR

BØRN I NATUREN

I årtier har Danmark vendt viben ryggen, og vibens loops og styrtdyk er nu ved at være fortid.

Motorcykelulykke satte brat stop for en dansekarriere. Men naturen fik Lukas tilbage på sporet.

Få inspiration til aktiviteter i naturen. Kom med de unge på orienteringsløb i skoven.

NATUR & MILJØ

01 4 : 2016 8

INDHOLD & KOLOFON

INDHOLD

Fuglene er fløjet – væk.

0 06 // NYHEDER Nyt om natur og miljø.

0 0 8 // L ANDSDÆKKENDE AFFALDSINDSAMLING Fluefisker til kamp mod plastik i havene.

O10 // FR A ISL ANDSK SWE ATER TIL JAKKESÆT Tema om energiforsyning.

O36 // ÅRSTIDENS FOTO Send os dit bedste foto.

O 4 8 // DN-STOF Sidste nyt fra DN.

Suppe med selvplukket tang

REDAKTØR NATUR & MILJØ Fra islandsk sweater til jakkesæt. Så enkelt kan man beskrive Danmarks energipolitik over tid. For ud af 1970’ernes miljø- og fredsbevægelse voksede et stigende folkeligt engagement i vedvarende energi. Derfor er Danmark i dag på vej mod et fossilfrit samfund. Derfor eksporterede Danmark sidste år for over 80 milliarder kroner energiteknologi. Danmark har budt en bæredygtig energiforsyning velkommen, men viben har vi vendt ryggen. Siden 1970’erne er den danske bestand af viber faldet fra mindst 100.000 ynglepar til i dag under 20.000. Faktisk mangler der næsten tre millioner fugle i det åbne land ifølge en undersøgelse fra Dansk Ornitologisk Forening. Husk nu at komme ud i den rigtige natur! Det fortryder du ikke. Inspiration finder du her i bladet. Og husk også, at du kan læse Natur & Miljø på din tablet. God fornøjelse ... S.38

ADHD OG NATUR Børn med ADHD kan have gavn af flere naturoplevelser.

O52 // BØGER Nye bøger om natur og miljø

O54 // KRYDS&T VÆRS Send ind og vind

O56 // TURE & ARR ANGEMENTER Kom ud i naturen med din forening.

O63 // BUTIK & FORDELE Udnyt din medlemsrabat og støt DN. NATUR & MILJØ

01 : 2018

FASTE DEADLINES FOR INDBERETNING AF TURE Nr. 1 udkommer 1. mar. Indberetningsfrist 15. jan. Nr. 2 udkommer 1. jun. Indberetningsfrist 15. apr. Nr. 3 udkommer 1. sep. Indberetningsfrist 15. jul. Nr. 4 udkommer 15. nov. Indberetningsfrist 1. okt.

MILJØMÆ

5041-0520 TRYKSAG

G NIN RK

O50 // SPIS NATUREN

ANSVARSHAVENDE Søren Bojer Nielsen REDAKTØR Kristian Ørsted Pedersen kop@dn.dk DESIGN Morten Gorm ANNONCESALG DG Media, tlf.: +45 70 27 11 55 epost@dgmedia.dk OPLAG 125.566 ifølge senest kontrollerede oplag ISSN 0107-1653 TRYK Stibo Printing Solutions LÆSERTAL 274.000 Kilde Index Danmark/Gallup FORSIDE Scanpix.dk UDGIVER Danmarks Naturfredningsforening PRÆSIDENT Ella Maria Bisschop-Larsen Masnedøgade 20, 2100 København Ø, tlf.: 39 17 40 00 + dn@dn.dk KONTO Danske Bank 4183 + 4180222391 MOBILEPAY DN bidrag +45 31 19 32 25 Varekøb/kontingent +45 31 19 32 00 KONTINGENT Årskontingent 350 kr. og 200 kr. for pensionister og unge. Du kan komme i kontakt med foreningens 96 afdelinger via www.dn.dk

KRISTIAN ØRSTED PEDERSEN

NORD IS

0 03 // LEDER

NATUR &MIL JØ

NYT OG NOTER

NYHEDER

SÅ MANGE FUGLE HAR DANMARK MISTET

Punkttællinger gennem mere end 40 år viser, at der er forsvundet knap tre millioner fugle fordelt på 22 arter i det åbne land.

DATOER FOR NATUREN 11.-25. MARTS – KLIMA REBILD.

Rebild Kommune, frivillige, institutioner, virksomheder og interesseorganisationer sætter klima- og miljøforhold på dagsordenen gennem en lang række af arrangementer. www.rebild.dk

SANGLÆRKE

1 .636. 546

15. APRIL – ØKODAG.

Oplev, når landets økologiske køer lukkes ud på græs. www.okodag.dk

GULSPURV

753 .726 22. APRIL – AFFALDSINDSAMLING.

Deltag i forårsrengøring af naturen tæt på dig. Skoler og institutioner samler affald i uge 16. www.affaldsindsamlingen.dk TORNIRISK

412 .122 6. MAJ – SKOVENS DAG.

Tag på skovtur med skovens folk. Der er arrangementer i hele landet. www.skovensdag.dk

24.-26. MAJ – NATURMØDET.

LANDSVALE

181 . 576

Deltag i diskussionerne om fredelig sameksistens mellem by, landbrug, natur og mennesker. www.naturmoedet.dk

NÆSTEN TRE MILLIONER FUGLE ER FORSVUNDET FRA DET ÅBNE LAND Danmark har på 40 år mistet over 2,9 mio. fugle, som er særlig knyttet til agerlandet. Det viser nye beregninger fra Dansk Ornitologisk Forening. Punkttællinger gennem mere end 40 år vidner om et dramatisk tab af fugle i det danske landbrugsland. Vi har mistet fire ud af fem viber, fem ud af seks

agerhøns og flere end halvdelen af lærkerne ude på markerne. Både i Storbritannien og i EU er der tidligere lavet lignende beregninger. I Storbritannien er der forsvundet 44 millioner fugle af alle arter siden 1966, og i EU har beregningerne vist et tab på over 421 millioner fugle siden 1980. NATUR & MILJØ

22. MAJ – INTERNATIONAL BIODIVERSITETSDAG.

VIBE

101 .332

Danmarks Naturfredningsforening markerer dagen ved at opfordre til at registrere natur med NaturTjek app’en. Alle registreringer denne dag udløser en krone til gavn for de truede sommerfugle. Det er sponsoreret af vinfirmaet Sunrise. www.detstorenaturtjek.dk

AGERHØNE

50.4 0 0

01 : 2018

NYT OG NOTER

5 NYTTIGE OM PLAST OG GENANVENDELSE

68 % AF DANSKERNE MENER At det er en meget god eller overvejende god idé med pant på indkøbsposer af plast.

75 % AF DANSKERNE VIL GERNE Betale lidt mere for deres varer, hvis plast til indpakningen kan genbruges.

HER ER DANMARKS ORKIDÉER

DET HAR TAGET 2 ÅR at få støvet Danmarks vilde orkideer op til plakaten her. Ikke en let opgave, da de fleste af vores orkidéer i dag er sjældne, mange er stærkt truede, og enkelte

Det såkaldte bionedbrydelige plast nedbrydes ikke i naturen. Bruger du for eksempel bionedbrydelige hundelorteposer, skal de i skraldespanden.

arter regnes for forsvundet fra landet. Plakaten er den tredje i serien med Danmarks arter. Den første var med samtlige Danmarks dagsommerfugle, og derefter fulgte et udvalg af natsommerfuglene. Plakaten er 70 X 100 cm. Plakat kan købes på natur-shop. dk og koster 350 kr incl. forsendelse. Plakaten er produceret af Peder Størup fra Naturbeskyttelse.dk med støtte fra 15. Juni Fonden. Overskud fra salg af plakaten vil gå til arbejdet med at rette fokus på truede arter i Danmarks natur. NATUR & MILJØ

01 : 2018

323.000 TONS PLASTAFFALD Plastindustrien vurderer, at danskerne i 2014 producerede omkring 323.000 tons plastaffald. Heraf er 146.000 tons emballageplast fra husholdningerne. Kun 22 procent af plastaffaldet bliver genanvendt.

FORBUD MOD PLASTPOSER Frankrig har indført et forbud mod plastposer, og svenske Hemköp har lagt 1 krone i pant på plastposer.

KILDE TNS Gallup

Danmark kan ikke levere tropernes varme, men alligevel kan Danmarks natur byde på hele 51 smukke orkidéarter i form af 35 selvstændige arter og 16 underarter.

BIONEDBRYDELIGT PLAST

#PLASTICINTHEBASKET

A N D ER S VO G EL FRED ERIK L AK S LORENT ZEN

Nikolaj Korsholm vil have alle fluefiskere til at tage ansvar for at samle plastic op fra kysterne. “Det handler om at sende et signal om, at alle må bidrage, hvor de kan,” siger han.

Det er trist, at plastik er blevet fast inventar på kyst erne. Det er en torn i øjet på alle lystfiskere. NIKOL A J KORSHOLM FLUEFISKER

NIKOLA J K ALDER VERDENS FLUEFISKERE Plastik i verdenshavene er en voksende katastrofe, som også viser sit triste ansigt langs Danmarks kyster. Med bevægelsen #plasticinthebasket forsøger Nikolaj Korsholm at mobilisere verdens fluefiskere i kampen mod marint affald. Det er ikke nogen nyhed og har ikke været det længe. Vores oceaner fyldes med plastik, og i takt med den stigende ophobning får klodens blå overflade sværere og sværere ved at skjule sin uhyggelige hemmelighed. Den globale plastikkrise begrænser sig derfor ikke længere til miljøpolitik, men er i dag et synligt bekendtskab for alle kystgæster. En af dem er den 27-årige fluefisker Nikolaj Korsholm. “Det er virkelig trist, at plastik er blevet fast inventar på kysterne. Det er en torn i øjet på alle lystfiskere, fordi det ødelægger den rå natur,” fortæller den unge vestjyde, der har fisket, lige siden han kunne løfte en fiskestang. PLASTIK I KURVEN. Som fluefi-

sker har Nikolaj Korsholm altid en såkaldt linekurv med, når han er på kysten. For de uindviede er linekurven et næsten uundværligt redskab for enhver fluefisker. I kurven, der spændes om livet

INTERNATIONAL BEVÆGELSE.

som en bæltetaske, placeres den livlige line, når der er ophold i fiskeriet. På den måde har fiskeren styr på, at linen ikke vikler sig ind i andet end fisk. Men for Nikolaj Korsholm er kurven ikke kun til line. Den er også til plastik. I årevis har han haft for vane at samle plast i kurven som afslutning på sine fisketure. “Det er ekstremt simpelt. Når man er på vej tilbage fra sin tur, så er kurven alligevel tom. Så hvorfor ikke samle lidt plastik op? Så kan man heller ikke sige, at man ikke fangede noget,” forklarer han med et smil. For et år siden stod han på Bornholms kyst og småbandede over øens plastikopskyl, imens han fyldte sin linekurv. Og her slog det ham, det åbenlyse, at størstedelen af alle fluefiskere bærer kurv ligesom ham selv – med plads til masser af plastik. Fra den dag begyndte Nikolaj Korsholm at opfordre alle sine fluefiskerfæller til at bidrage. NATUR & MILJØ

For at udbrede sin idé fandt Nikolaj Korsholm på hashtagget #plasticinthebasket, plastik i kurven, som han nu bruger til at mobilisere verdens fluefiskere med. Bevægelsen lever sit spæde liv på de sociale medier, hvor flere og flere lystfiskere uploader billeder af opsamlet plastikaffald. Og selvom lystfiskernes bidrag kun er en dråbe i havet, så giver det mening for Nikolaj Korsholm. “Det globale plastikproblem er uoverskueligt. Derfor giver det mening at starte lokalt, og jeg kan se, at flere lystfiskere i lokalområdet er begyndt at samle plastik op. Men det handler også om at sende et signal om, at alle må bidrage, hvor de kan,” afslutter han. Hashtagget har i dag spredt sig til flere nordiske lande, men det er Nikolaj Korsholms mål, at det skal nå ud til hele verden. For hvor der er kystlinje, er der nemlig også plastik – og måske en fluefisker med en linekurv.

01 : 2018

ET HAV AF PLASTIK Det estimeres, at 8 millioner ton plastik hvert år ender i verdenshavene. Fortsætter denne udledning, vil der i 2050 være mere plastik end fisk i vores have. Kilde: FN. VÆR MED PÅ AFFALDSINDSAMLINGEN 2018

Du kan også bidrage til et rent Danmark. Søndag den 22. april samler vi ikke kun plastik ind på kysterne, men affald i hele landet. Giv din lokalnatur en hjælpende hånd – det tager kun et par timer. Opret en indsamling, eller find en at være med i på AFFALDSINDSAMLINGEN.DK

Rundrejser med dansk rejseleder

albatros-travel.dk

•

36 98 98 98

Rocky Mountains og krydstogt til Alaska Rundrejse og krydstogt i Canada og Alaska,USA’s mest naturskønne stat – med dansk rejseleder, 16 dage

Gæsternes vurdering:

4,6 ud af 5 stjerner

Tag med Albatros til et af de smukkeste hjørner af verden! Rejsen starter med en uge på landjorden, hvor vi kører tværs over de canadiske Rocky Mountains – fra Calgary i øst til Vancouver i vest. Fra Vancouver sejler vi nordpå med 4 ½stjernet skib til Alaska og besøger historiske guldgraverbyer, ser den imponerende Hubbardgletsjer og passerer gennem den 1.600 kilometer lange Inside Passage. I dette beskyttede havområde er der et fantastisk dyreliv med bl.a. søløver, hvaler, spækhuggere og delfiner. På himlen svæver hvidhovedede ørne, og er vi heldige, ser vi også bjørne undervejs.

King William Island

Hubbard-gletsjeren Icy Strait Point Juneau

ALASKA Queen Charlotte Islands

Fra kr.

Inkl. helpension og drikkepenge på skibet

28.998,-

Afrejse fra København 20/8 2018

Fra kr.

Jasper Canmore Banff Calgary Kamloops Vancouver

Whistler

Vancouver Island

Afrejse fra København 4/6 2018

CANADA

Ketchikan

30.898,-

Flodkrydstogt på Mekongfloden Sejl fra Ho Chi Minh City i det sydlige Vietnam til Angkor Wat i Cambodia med charmerende flodbåd – med dansk rejseleder, 15 dage Oplev Vietnam og Cambodia på dette skønne 8-dages krydstogt på Mekongfloden, hvor vi ser de allerstørste og mindre kendte seværdigheder. I hektiske Ho Chi Minh City har vi to overnatninger, og vi kommer både på byrundtur og ser Vietnamkrigens berømte Cu Chi-tunneler. Herefter går vi ombord på en komfortabel flodbåd i klassisk kolonistil, som i roligt tempo fører THAILAND os fra Mekong-deltaet, hvor vi oplever det store flydende marked, til Angkor Wat i Cambodia, THAILAND THAILAND hvor vi oplever Killing Fields, S-21-fængslet og det enestående Angkor Wat.

Inkl. drikkepakke ombord

LAOS

Siem Reap

Afrejse fra København 25/10 2018 og 17/1 2019

PHNOM PENH Ho Chi Minh City Châu Dôc ng -fl o den Sa Dec My Tho Cai Be ko

24.998,-

VIETNAM

Kampong Cham

Fra kr.

Kratie

CAMBODJA

01 : 2017 NATUR & MILJØ 9 Ved bestilling, oplys venligst annoncekode: NATUR

TEMA FREMTIDENS ENERGI

ENERGIPOLITIKKEN I DANMARK FRA 70’ERNE OG TIL I DAG

1970’ER NE – oliekrisen sætter dagsordenen.

Oliekrisen begynder med firedobling af oliepris og indførelse af bilfrie søndage.

1974

9 steder bliver udpeget som egnede til atomkraftværker. Det første værk skal ligge på Gylling Næs ved Horsens Fjord.

På ølejren på Avernakø var sommerens tema i 1975 alternativ energi og atomkraft. Siden oliekrisen i 1973 – med en firedobling af oliepriserne på få måneder – var der for alvor kommet gang i den danske energidebat. På den anden side af sundet havde svenskerne i 1975 sat atomkraftværket Barsebäck i drift. Hele det danske Folketing på nær Venstresocialisterne (VS) var for atomkraft sammen med fagforeninger, industri og elværkerne. Men atomkraften mødte i Danmark en modstand, som ikke var set andre steder i verden. “Vi troede faktisk på, at vi kunne påvirke verdens gang. Det var nærmest lidt fandenivoldsk. Vi blev kaldt fantaster og plattenslagere. Som det hed sig: Du skal ikke være bange for at løbe panden mod en mur - hvem siger, det er muren, der holder? Sådan var tidsånden i en nøddeskal,” siger Siegfried Christiansen, der stod for netop atomtemaet på Avernakø.

FRA ISLANDSK SWEATER TIL JAKKESÆT Energien i Danmark har siden oliekrisen været en politisk kampplads. Ud af miljø- og fredsbevægelsen voksede et stigende folkeligt engagement i vedvarende energi og dannede grundlag for det, der i dag er Danmarks vej mod det fossilfrie samfund og et af landets største eksportområder.

BRED FOLKELIG DEBAT. Sammen med andre aktivister fra fredsbevægelsen og miljøbevægelsen dannede han i 1974 OOA, som er en forkortelse for Organisationen til Oplysning om Atomkraft. Få dage inden OOA stod frem offentligt, havde regeringen præsenteret 14 mulige placeringer for atomkraftværker. Med sig havde OOA også unge fra Miljøforum, som var en ungdomsgruppe under Danmarks Naturfredningsforening. Hvor hele det officielle Danmark var klar til at sætte byggeriet af danske atomkraftværker i gang, stod kampen nu om befolkningens holdning. “For os handlede det om, at vi skulle have en bred folkelig debat, inden vi tog stilling. Vi havde forberedt os siden sommeren 1973 og havde tre hovedkrav. Der skulle være tid til at undersøge problemerne ved atomkraft, der skulle oplysning til, og så skulle man undersøge mulighederne for alternativ energi,” siger Siegfried Christiansen. “Er du tryg ved atomkraft?” lød OOA’s første slogan. Strategien var at stille spørgsmål og rejse debat. I maj 1975 kom det i dag nærmest ikoniske symbol med den glade sol og budskabet “Atomkraft? – Nej tak”. “Det overrumplede mange, at man kunne lægge afstand til en ildevarslende og farlig teknologi med et mærke, som havde en så positiv udstråling og i sig selv viste hen på

idste år eksporterede Danmark energiteknologi for over 80 milliarder kroner ifølge energiselskabernes erhvervs- og interesseorganisation Dansk Energi. Til sammenligning udgør svineeksporten 30 milliarder kroner årligt. Når politikerne i dag skal tage beslutninger om energipolitik, bliver der lyttet til direktionsgangene i nogle af landets største virksomheder. Der er penge og arbejdspladser i at erstatte fossile brændstoffer. Tilbage i 70’erne var vedvarende energi også på dagsordenen. Men meget langt fra direktionsgangene. Her var det snarere på ølejrene og andre venstreorienterede fora, at idéerne om alternativ energi begyndte at tage form.

NATUR & MILJØ

1973

01 : 2018

TEMA FREMTIDENS ENERGI

1975

Barsebäck sættes i drift med 2 enheder på hver 600 MW.

1978

Tvind opsætter Danmarks højest ydende vindmølle ved Ulfborg.

1979

Ulykke på atomkraftværket på Three Mile Island, Pennsylvania, med en delvis nedsmeltning af anlæggets reaktor 2. Den anden energikrise: Oliepriserne

stiger kraftigt efter revolutionen i Iran. Energiministeriet bliver oprettet med Poul Nielson (S) som landets første energiminister.

Danmark”, fokuserede på energibesparelser og vedvarende energi. Målet i planen var, at vedvarende energi skulle dække 12 procent af forbruget i 1995. Ingen af de to planer blev gennemført i deres helhed. Men tættest på kom nok skitsen. I 1995 var 6 procent af energien vedvarende. “Vi vidste, at den fossile tidsalder var ved at rinde ud. Den alternative energi var en ikke-udtømmelig energikilde og gjorde ikke skade på miljøet. Derfor var det vigtigt at vise et alternativ til atomkraften, og det fik på mange måder betydning for den udvikling, der i dag har gjort Danmark førende inden for netop vedvarende energi,” siger Siegfried Christiansen. Den pointe vil atomkrafttilhængeren Holger Skjerning gerne give ham. Men så hører enigheden også op. “Det har nok haft en betydning for udviklingen af alternativ energi, at det fyldte så meget i debatten i 70’erne, men nu satser Danmark så meget på især vindkraft, at det giver forsyningsmæssige problemer, når det ikke blæser,” siger Holger Skjerning, der stadig den dag i dag mener, at det var en fejl, at Danmark fravalgte atomkraft.

solenergi som hovedkilden til vedvarende energi. Folk havde spontant lyst til at bære solmærket, som derved blev en stærkt mobiliserende faktor,” fortæller Siegfried Christiansen. Symbolet stod i skarp kontrast til atomkrafttilhængernes logo “Atomkraft, Ja, hvad ellers?”, som foreningen REO (Reel Energioplysning) lancerede i 1976, da modstanden mod atomkraft fik tag i befolkningen. “Vi mente, at der var brug for en balance i debatten. OOA førte en kampagne, der spillede på frygt for det nye og ukendte. Befolkningen havde brug for at blive oplyst om sandheden bag atomkraft som en energikilde, der kunne sikre landet en billig og sikker energiforsyning,” siger Holger Skjerning, der var blandt hovedkræfterne i REO (i dag Ren Energi Oplysning).

ATOMKRAFTEN TABER. Sidst i 70’erne og i starten af 80’erne blev atomkraft i stigende grad en dårlig sag for tilhængerne. I en Gallup-analyse udført for Berlingske Tidende i juni 1980, sagde 58 procent af danskerne nej til indførelse af atomkraft, mens 31 procent var for. Særligt i Socialdemokratiet var en ny generation af atomkraftmodstandere på vej frem med profiler som Birte Weiss, Mogens Camre, Svend Auken og Ole Espersen. De havde i Lone Dybkær fra Det Radikale Venstre og Margrethe Auken fra SF allierede. Sammen med Det Radikale Venstre og SF dannede Socialdemokratiet i 80’erne det såkaldte alternative flertal på både sikkerheds-og miljøspørgsmål, og i 1985 vedtog Folketinget (S, SF, RV og VS), at energiplanlægningen skulle ske uden atomkraft. Derfra døde debatten om atomkraft i Danmark, og udbygningen af naturgas, biomasse, olie fra Nordsøen og vind begyndte for alvor i 1990’erne. I 1998 var Danmark selvforsynende med energi, og to år efter, i år 2000, nåede vi målet fra den alternative energiplan fra 1976 med 12 procent af elforsyningen fra vindkraft. I 2017 kom 43 procent af strømmen i Danmark fra vind.

VEDVARENDE ENERGIFORMER SOM ALTERNATIV. Netop spørgsmålet om “hvad ellers” blev centralt i debatten de følgende år. I 1976 fremlagde Anker Jørgensens socialdemokratiske regering en energiplan, der lagde op til, at Danmark skulle have atomkraft. Planen blev mødt af et modtræk fra en række energiforskere med professor i fysik Niels I. Meyer i spidsen. Deres plan, “Skitse til alternativ energiplan for NATUR & MILJØ

NIEL S S VA N BORG S C A NPIX . DK SILLE JEN S EN

01 : 2018

TEMA FREMTIDENS ENERGI

1980’ER NE – kraftvarme og naturgas.

1981

DUC gør hidtil største oliefund i Nordsøen.

1984

1985

Naturgasprojektet indvies, og gasproduktion fra Nordsøen starter.

Folketinget (S, SF, RV og VS) beslutter, at energiplanlægningen skal ske uden atomkraft.

1986

Ulykke på atomkraftværket Tjernobyl i Sovjetunionen (det nordlige Ukraine).

1987

Brundtland-kommissionens rapport “Vores fælles fremtid” om miljø og udvikling bliver fremlagt.

LIV I DEN DØDE ZONE Geigertællerne begynder at larme en efter en og danner et hylekor, mens tallene på displayet kravler opad og opad. Chaufføren træder lidt ekstra på speederen. Vi er på vej ind i den lukkede zone 30 kilometer rundt om atomkraftværket Tjernobyl.

Stråling kan hverken ses, lugtes eller føles, og landskabet uden for bilruderne ligner nøjagtigt det, vi kørte igennem for lidt siden. Geigertællernes hylen er det eneste tegn på, at noget er anderledes. Det varer kun et par minutter at køre igennem stykket med den høje stråling, så ebber hylekoret ud. Minibussen standser. På nogle hundrede meters afstand mod nordøst ligger reaktor nummer fire pakket ind i den “sarkofag”, som blev færdiggjort i 2016 for at sænke strålingen. Det er surrealistisk, at man kan komme så tæt på. At en så enorm ulykke tilsyneladende har efterladt så få og små synlige spor i landskabet. At der er så smukt. Landskabet i den lukkede zone kan minde om et stykke Nordsjælland eller Vestjylland: sandet jord, birke- og fyrretræer. Her er øde bortset fra elmasterne og vejen – og så midt i det hele: reaktor nummer fire gemt bag sin skal. Så er der en puslen, noget levende i stilheden. Lige der på vejen går en ræv. Den flygter ikke fra opmærksomheden, tværtimod kommer den nærmere. Den æder en stump brød fra hånden.

NATUREN I FREMGANG Mennesket fik med Tjernobylulykken effektivt jaget sig selv ud af området, som naturen nu har genvundet. Dyre- og planteliv omkring Tjernobyl er ikke bare blevet reetableret, det er i fremgang.

NATUR & MILJØ

Den er åbenbart vant til mennesker, og den ser sund og velnæret ud. Da der ikke er mere brød, trisser den roligt ind i buskadset igen. TILBAGE TIL NATUREN. I de senere år har man kunnet

læse om, hvordan Tjernobyls lukkede zone har udviklet sig til et naturparadis på de 32 år, der er gået siden ulykken. Her, på et område så stort som Fyn, kan pattedyr som bjørn, ulv og los være i fred for byer og industri. Mennesket fik med ulykken så at sige effektivt jaget sig selv ud af området, som naturen nu har genvundet. Dyreog planteliv er blevet reetableret, og ikke bare reetableret, det er i fremgang. Antallet af individer er større nu end før ulykken, mener nogle. Blandt forskere er der uenighed om ulykkens konsekvenser for mennesker og natur. Anders Pape Møller er en dansk biolog, som siden 1991 har forsket i Tjernobyl-områdets biologi sammen med sin amerikanske kollega Timothy Mousseau. “Vi har forsøgt at måle, hvad effekten af stråling er på antallet af fugle, der lever her. Vi begyndte med bestandsoptællinger i 2007.

01 : 2018

TEMA FREMTIDENS ENERGI

NATUR & MILJÃ&#x2DC;

01 : 2018

TEMA FREMTIDENS ENERGI

1990’ER NE – vinden får fat.

1990

KVR-regeringen og S aftaler øget kraftvarme, naturgas og eludbygning.

1991

Verdens første havmøllepark bliver opført ud for Vindeby på Lolland. CO2-afgiftspakke vedtages af Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og SF uden om regeringen.

VERDENS STØRSTE ATOMULYKKE Natten til den 26. april 1986 sker den hidtil værste a-kraftulykke i reaktor fire på atomkraftværket i Tjernobyl, Ukraine.

En sikkerhedstest går galt, og en kædereaktion løber løbsk. Der sker flere eksplosioner, reaktoren bryder i brand, og reaktorkammerets tonstunge betondæksel bliver blæst af, så en enorm sky af radioaktivt materiale slipper ud i miljøet. Især strontium-90, cæsium-137 og plutonium-239 bliver frigivet ved ulykken. Hvor de to første har en halveringstid på cirka 30 år, har plutonium en halveringstid på 24.110 år. Området omkring værket, samt de områder af Hviderusland og Rusland som grænser op til værket, bliver hårdest ramt af forureningen, men det radioaktive nedfald kan måles over det meste af Europa. Skyen spreder radioaktiviteten så langt væk fra værket som Sydfrankrig og Sverige. Mere end 300.000 mennesker bliver evakueret fra området omkring Tjernobyl. Områder på i alt 2850 km2 i Ukraine og Hviderusland (på størrelse med Fyn) er stadig lukkede sikkerhedszoner, i princippet ubeboede på grund af den forhøjede stråling. De langsigtede konsekvenser af ulykken for natur og folkesundhed er omdiskuterede. Dødstallene skønnes at være mellem 50 og 100.000 mennesker, afhængigt af hvem man spørger. Tjernobyl-ulykken og ulykken i Fukushima i Japan i 2011 er de eneste i verdenshistorien kategoriseret som kategori 7-atomulykker – de værst tænkelige – på den internationale INES-skala.

NATUR & MILJØ

01 : 2018

1992

På et verdenstopmøde i Rio De Janeiro underskriver 154 lande klimakonventionen, kaldet UNFCCC.

TEMA FREMTIDENS ENERGI

1993

Regeringen (S, RV, CD og KrF) indgår biomasseaftalen med K, V og SF.

1998

Danmark er nu selvforsynende med energi.

2000’ER NE – klimaet kommer på dagsordenen.

Jeg foretog en optælling af antallet af fuglearter og individer på 400 punkter og målte samtidig strålingsniveauet på disse. Optællingen viste en meget stærk negativ sammenhæng mellem antal fugle observeret og så strålingsniveauet. I de mest bestrålede områder er der måske kun en tiendedel af de fugle, der er i kontrolområdet. Det samme gør sig stort set gældende for edderkopper, guldsmede og sommerfugle. Humlebier er også næsten forsvundet fra de mest bestrålede områder,” siger Anders Pape Møller, der også har observeret fuglenes sang i området. “Fugle, der er sunde, synger mere. I Tjernobyl og Fukushima synger fuglehannerne meget mindre i de stærkt bestrålede områder. I mange lande tror folk, at gøgens kukkuk fortæller, hvor mange år du har tilbage at leve i. Det viser sig faktisk, at jo mere bestrålet området er, jo færre gange kukker de. I renere områder i Tjernobyl kan sådan en gøgesang indeholde op til 130 kukkuk, mens det i de mest bestrålede områder er nede på fem,” fortæller Anders Møller.

12 procent af elforsyningen i Danmark kommer fra vindkraft.

Med det blotte øje ser det ikke så påvirket ud. Der er ikke nogen trebenede geder eller noget som helst. Men vi ved, hvad vi skal kigge efter.

ANDERS PAPE MØLLER

2005

Den sidste af to reaktorer lukker på Barsebäck. (oprydning forventes afsluttet i 2027).

det er mest bestrålet. Men ellers ser det jo ud stort set som i Nordjylland. Der er en masse vegetation, og der er nogle insekter, der flyver rundt. Så med det blotte øje ser det ikke så påvirket ud. Der er ikke nogen trebenede geder eller noget som helst. Men vi ved, hvad vi skal kigge efter. Vi har lavet så mange analyser, og vi har offentliggjort over 100 videnskabelige artikler. Og ligegyldigt hvad vi ser på, og hvordan vi søger, så ser vi altid en effekt af strålingen. Så der er i høj grad en grund til at være bekymret," siger Anders Pape Møller.

STRÅLING I BILEN. Sidste stop, inden vi forlader 30-kilomters-zonen, er det obligatoriske strålingstjek. Alle bliver testet. Vi står i kø til en maskine, der er placeret foran en bom, som kun kan passeres, hvis niveauet er normalt. Håndfladerne bliver placeret på hver side af maskinen, der måler, om strålingen holder sig under grænseværdien. Der lyder en høj metallisk lyd, bommen går op, og vi kan gå ud på den anden side af bygningen og ud på den anden side af afspærringen. Minibussen bliver også tjekket med geigertællere. Pludselig bliver vores chauffør hentet af vagterne. Bussen er forurenet på dørtrinnet. Vi må have trådt på et sted med radioaktivt materiale og slæbt det med ind. Chaufføren virker ganske upåvirket af situationen og henter en spand vand, som han hælder på trinnet, mens han skrubber lidt med en børste. Den radioaktive forurening bliver skyllet af og løber ud på gruset. Måske bliver det om lidt trådt ind i en anden bil eller spredt af en vild hund, der løber forbi. Alligevel er alle tilfredse. Vi kører ud af zonen.

FORSKER OG BIOLOG

SKOVEN I BYEN. I midten af zonen tre kilometer fra selve værket ligger den forladte betonby Pripjat. En sovjetisk mønsterby, der blev bygget til arbejderne på værket og deres familier. Byen rummede, foruden boliger til 50.000 mennesker, kulturpalads, moderne skoler, hospitaler og lystbådehavn. Bygninger står forladte som forvitrede betonblokke, og vejenes asfalt kan knap anes under jord og blade. Men overalt pibler planteliv frem. Fyr, poppel og birk er ved at erobre altaner, betontrapper, tagrender og vejbaner. Byen er sprunget i skov. Der er til gengæld ikke mange tegn på dyreliv. Ingen bænkebidere under træstubbene, ingen svalereder i de forladte bygninger. Ingen fuglekvidder. Ifølge Anders Pape Møller er strålingens effekter tydelige i zonen, selvom de ikke er meget synlige: “Rigtigt mange mennesker går ud med deres geigertællere, der siger en masse lyde der, hvor NATUR & MILJØ

2000

01 : 2018

TEMA FREMTIDENS ENERGI

2008

Aftale mellem VK-regeringen, S, DF, SF, RV og Ny Alliance (NA) om den danske energipolitik i årene 20082011. Aftale mellem VK-regeringen,

DF og NA om øget biomasseanvendelse, frit brændselsvalg på centrale kraftværker og øget tilskud til opførelse af vindmøller på land.

2009

FN's internationale konference om klimaændringer (Cop15) afholdes i København.

FREMTIDEN ER LIGE NU Et samfund frit for fossile brændstoffer er hverken et fremtidsscenarie, der kræver nye, endnu ukendte teknologiske løsninger, eller et samfund sat i stå. Vi har nemlig allerede de løsninger, der bliver hverdag i fremtidens samfund, hvor energien er vedvarende. Men vi skal vænne os til at spare endnu mere på energien og bruge den, når den er der. Når du vågner en morgen i år 2050 er oliefyret gået i stå, og der er ingen benzin på tanken. Men der er ingen grund til at frygte for at fryse, at kaffen er kold, eller at du ikke kan komme på arbejde, for der er vind, sol og biobrændstoffer til at klare dagens gøremål. “Vi er meget langt fremme i Danmark. Måske 10-15 år længere fremme end andre lande. Så hvis vi vil nå 100 procent vedvarende energi i 2050, så når vi det. Men det er et spørgsmål om de beslutninger, vi tager nu," fortæller Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning på Aalborg Universitet.

Han mener, at metoderne, teknologierne og modet til at sætte konkrete mål og grænser, afgør, hvor dyrt eller billigt det bliver for Danmark at overgå til 100 procent vedvarende energi. Jacob Østergaard, professor og leder på Center for El og Energi på DTU Elektro og medlem af regeringens energikommission, er enig. Selvom han her på DTU viser rundt i laboratorier, der tester og udvikler løsninger inden for energisektoren, så mener han, at vi allerede har hovedparten af de komponenter, der skal til, for at kunne tilrettelægge et samfund uden brug af fossile brændstoffer. NATUR & MILJØ

01 : 2018

2010’ER NE – på vej mod det fossilfrie samfund.

“Vi har en god ide om, hvordan vi i fremtiden kan komme til at producere vedvarende energi fra især sol og vind. Det, vi mangler for at lave opskriften på et fossilfrit samfund, er især, hvordan vi styrer et energisystem med meget vedvarende energi, og hvordan vi får teknologierne sat sammen på den rigtige måde. Det handler særligt om at få produktion og forbrug til at passe sammen, og hvordan vi udnytter infrastrukturen mest effektivt,” siger Jacob Østergaard. Begge ser vind og sol som de helt afgørende kilder til den strøm, der kommer ud af stikkontakten i 2050. Men et af de problemer, der skal findes løsninger på, er, at vi også skal kunne tænde for varmen og lyset på en vindstille dag. I fremtiden skal vi derfor vænne os til bruge strømmen, når den er der. “Vi bruger i dag alle sammen strømmen på nogenlunde samme tid. Det bliver en udfordring, når man er afhængig af vinden. Derfor skal vi have bedre balance mellem produktion og forbrug. Man kan forestille sig, at nogle apparater er i stand til selv at vide, hvornår det er det rigtige tidspunkt at starte i forhold til hvor meget

TEMA FREMTIDENS ENERGI

2010

20 procent af elforbruget i Danmark kommer fra vindkraft. Klimakommissionens fremlægger rapport om fossil uafhængighed i 2050.

strøm, der er. Måske oplader bilen ikke, lige når man kommer hjem fra arbejde, men venter til senere på natten eller andre tidspunkter, når der er strøm nok. Den kan måske stå og give strøm tilbage til nettet i perioder i løbet af natten og stadig være ladet op om morgenen,” siger Jacob Østergaard. På samme måde kan bygningerne også selv sørge for at opbygge en varmekapacitet i form af for eksempel varmt vand, mens der er strøm nok. VIND ER DEN BILLIGSTE ENERGI. Sidste år udgav en gruppe forskere fra Stanford University en rapport, der viser, at vejen til en hurtig omstilling af 139 lande fra fossile brændsler til sol, vind og vandkraft både er teknisk mulig og giver en økonomisk fordel. De 139 lande står samlet for mere end 99 procent af klodens CO2-udledning. De vedvarende energiteknologier, som er dominerende i scenariet for de 139 lande, fokuserer stort set kun på sol, vind og vandkraft. Hverken kernekraft, kulkraft med CCS eller bio-

energi er en del af løsningen, og her er argumentationen, at de vil øge omkostningerne til omstillingen. CCS er opsamling af CO2’en, som herefter pumpes tilbage i undergrunden for at blive lagret. Den teknologi var for år tilbage et af buddene på at sænke CO2-udslippet. Scenariet fra Stanford er dog ifølge Brian Vad Mathiesen en for dyr måde at tilrettelægge omstillingen på, fordi de kun fokuserer på elektrificering. I Danmark vil energisystemet efter de danske forskeres forudsigelser bestå at vind som den dominerende energikilde suppleret af sol, mens kraftværker drevet af biobrændsler kun dækker de perioder, hvor vind og sol ikke kan producere nok energi til at dække behovet og opretholde frekvens, spænding mv. i elnettet. Brian Vad Mathiesen og Jacob Østergaard ser ikke bølgeenergi eller geotermi, hvor man udnytter jordens indre varme som energikilder, som teknologier, der får nogen afgørende betydning i det danske energisystem. Og ligesom det globale scenarie

NATUR & MILJØ

01 : 2018

fra Stanford University ser de heller ikke kernekraft som en energikilde, der nu og i fremtiden vil være rigtig at investere i. “Den billigste strøm, man i dag kan producere, kommer fra en vindmølle på land. Atomkraftværker er dyre i anlægsudgifter og skal køre konstant. Det, vi har brug som supplement til vind og sol, er kraftværker, der kan startes op hurtigt og lukkes ned igen. At investere i nye atomkraftværker vil være en utrolig dårlig idé. Ikke bare i Danmark men i hele verden,” siger Brian Vad Mathiesen. BEHOV FOR MERE GRØN STRØM. De store

kraftværker har i dag ikke kun funktionen, at de leverer strøm i perioder, hvor det er vindstille. De holder også den nødvendige frekvens og spænding i elnettet, som er nødvendig for at sikre en stabil og sikker forsyning til forbrugeren, der sætter et stik i kontakten. “Kraftværkerne og forbindelserne til udlandet har stor betydning for at opretholde forsyningssikkerheden. Forbrug og produktion skal være i balance hvert eneste sekund. Ellers kollapser systemet. Der er i dag ikke noget lagring i nettet. Lagringsteknologier er i rivende udvikling på globalt plan og vil i fremtiden supplere fleksibel produktion og udlandsforbindelser. Samtidig har vi i Danmark mulighed for at blive verdensledende i teknologier, der kan integrere lagring intelligent i et energisystem

TEMA FREMTIDENS ENERGI

baseret på vedvarende energi,” siger Jacob Østergaard. Systemet kan allerede i dag køre i lange perioder helt uden hjælp fra de centrale værker. Noget, man for bare få år siden troede var umuligt i mere end et par døgn. Det oplevede vi i sommeren 2017, der blandt mange kedelige rekorder med regn og lave temperaturer også stod for en anden mere positiv rekord. I Vestdanmark kørte elsystemet i sammenlagt 41 dage udelukkende på strøm fra vind, sol og decentrale værker. Den længste sammenhængende periode var syv dage. Selvom systemet allerede i dag kan køre i meget lange perioder uden støtte fra de centrale værker, og selvom Danmark sidste år igen satte verdensrekord med 43 procent vedvarende energi i den producerede strøm, så vil der de næste 30 år ske yderligere en markant forøgelse af den vedvarende energi og en stigende

elektrificering for at klare den grønne omstilling. “I dag kommer cirka 30 procent af energiforbruget fra strøm. I fremtiden vil mere og mere flytte over på el. Det vil være oppe på måske 70 procent i 2050. Det betyder, at vi både skal have mere strøm fra vindmøller og mere sol. Hvordan fordelingen mellem de to energiformer bliver, bør handle om konkurrencen mellem de to energiformer i form af deres pris og egenskaber i energisystemet. Men vi kommer ikke uden om mere vindkraft på land og til havs,” mener Jacob Østergaard. Men én ting er mere vedvarende strøm. En anden ting er besparelser. Brian Vad Mathiesen advarer mod at tro, at vi bare kan fråse med energien, fordi den er vedvarende. “Vi skal tilbage til børnelærdommen fra 80’erne, hvor vi lærte at slukke lyset og spare på strømmen. Ellers bliver det dyrt. Et større for-

NATUR & MILJØ

01 : 2018

brug kræver flere investeringer og gør omstillingen dyrere. Jeg har hørt fremtidsforskere fortælle, at strømmen vil være gratis i fremtiden. Det er noget sludder. Den kilowatttime, du ikke bruger, er sparet,” siger Brian Vad Mathiesen. BIOMASSE ER IKKE FREMTIDEN. Men det

handler ikke kun om at slukke lyset og standbyknappen i år 2050. I takt med at opvarmningen af bygninger bliver elektrificeret, bliver det nødvendigt med endnu mere energieffektive bygninger. Brian Vad Mathiesen forudser ikke, at vi skal vænne os til at fryse på grund af manglende energi til opvarmning, men varmeforbruget skal ifølge professoren ned med 40 procent i forhold til i dag. Den helt store ændring i varmesektoren bliver udbredelsen af varmepumper både individuelt i privatboliger og til fjernvarme. Et stridspunkt er allerede i dag de mange kraftvær-

TEMA FREMTIDENS ENERGI

2011

Eksplosion på atomkraftværket Fukushima i Japan efter jordskælv. Tysklands regering beslutter at afvikle atomkraften fuldt ud i 2022.

2012

Aftale mellem S, R, SF-regeringen og V, DF, EL og KF om den danske energipolitik 2012-2020, hvor halvdelen af det danske elforbrug i 2020 skal komme fra vind.

ker med biomasse i form af træpiller og flis. Danmark indtager i dag pladsen som verdens største importør af træpiller som biomasse. En af årsagerne skal findes i, at biomasse i dag ikke er belagt med afgifter. “Det høje forbrug af biomasse gør det dyrere og låser os fast med et meget stort behov for import. Det vil ikke være nogen løsning, som er bæredygtig på europæisk plan. Og vi har et stort ansvar som førende på dette område. Hele verden kigger på os og vores teknologier,” siger Brian Vad Mathiesen, der mener, at fremtiden i stedet vil være en fjernvarmesektor, der bygger på en blanding af store varmepumper, overskudsvarme, geotermi og afbrænding af affald. “Vi skal holde fast i den kollektive forsyning, hvor det giver mening. Hvert hjem skal ikke have sin egen varmepumpe. Det vil være alt for dyrt , og det vil betyde, at vi skal have endnu flere vindmøller,” siger Brian Vad Mathiesen. TRANSPORT PÅ ELEKTROFUEL. Selvom

Danmark i årevis har været meget langt fremme i omstillingen til vedvarende energi, halter særligt ét område bag efter mange andre lande. Hvor olielandet Norge har sat verdensrekord med en andel på 16 procent elbiler, ligger Danmark på under en halv procent. En udvikling, der skal vendes markant de kommende år, ifølge både Brian Vad Mathiesen og Jacob Østergaard. “Transportsektoren skal elektrificeres for en meget stor del. Det vil være persontransporten og den let-

2016

Danmarks eksport inden for vedvarende energi er på cirka 80 milliarder kroner. Venstreregeringen halverer forskningsbevillingerne til energi til under en halv milliard.

tere varetransport inden for kortere afstande. Der har været lidt hype omkring lastbiler og fly på el. Men jeg har ikke set overbevisende studier, der viser, at vi kan få den tunge trafik over på batterier. Så skal vi se en helt ny teknologi inden for batterier,” siger Brian Vad Mathiesen. Han ser derimod de såkaldte elektrofuel som et skridt på vejen til at få den tunge trafik og andre meget energikrævende sektorer væk fra fossile brændstoffer. Elektrofuel er syntetiske brændstoffer, der lidt forenklet fortalt laves ved hjælp af biogas og elektrolyse. Det betyder, at det er en måde at lagre strømmen fra sol og vind på i gas eller flydende brændstof frem for batterier. Teknologien er allerede i brug flere steder i dag. Stenaline Germanica, der er en af verdens største færger og sejler mellem Kiel og Gøteborg, sejler i dag på elektrofuel. Men teknologien mangler stadig udvikling til større målestok. “Vi mangler nogle demonstrationsprojekter, så vi kan få elektrolyseanlæg ud. Vi skal have det rullet ud i større skala. Der er et stort potentiale, og vi kan i Danmark sætte os på området. Men hvis ikke vi kommer i gang nu, så når vi ikke målet, eller det bliver meget dyrt,” siger Brian Vad Mathiesen, der nævner en elektrificering af motorvejsnettet som eneste alternativ til elektrofuel. “Så kunne man bruge strømmen direkte uden at skulle konvertere den. Man sparer meget strøm ved at bruge den direkte. Det er kun de steder, som vi ikke kan elektrificere, at

NATUR & MILJØ

01 : 2018

2017

Danske land- og havmøller samt solceller producerede 45,8 procent af det samlede danske elforbrug.

vi skal bruge elektrofuel og gas,” siger Brian Vad Mathiesen. KRÆVER BESLUTNINGER NU. Et kig ind i krystalkuglen til fremtidens fossilfrie samfund er ifølge både Jacob Østergaard og Brian Vad Mathiesen ikke et syn med ny teknologi, men med løsninger, som vi i dag allerede kender og for en stor del bruger. Men behovet for fortsat udvikling står højt på dagsordenen hos de to professorer. Danmarks position som førende inden for vedvarende energi er truet, og det kan få betydning ikke bare for erhvervslivet, men også betyde, at omstillingen bliver dyrere. “Danmark er i pole position i de her løsninger. Men vi skal passe på, at vi ikke bliver fodslæbende. Andre lande kommer med 120 kilometer i timen og har fået øje på, at det her er et lukrativt marked. Der bliver kigget på os fra hele verden. Det åbner så mange døre for dansk industri, når vi kan sige, at 43 procent af strømmen herhjemme kommer fra vind. Men midler til energiteknologisk forskning, udvikling og demonstration er blevet halveret herhjemme, og det forstår vores udenlandske kolleger intet af,” siger Jacob Østergaard, der bakkes op af Brian Vad Mathiesen. “I Danmark må man ikke sige, at man er noget. Men det er vi på det her område. Lige nu sker der blot ikke rigtigt de store kvantespring i forhold til at konkretisere vores mål. Vi har en kæmpe chance, men det kræver, at vi tager nogle beslutninger og kommer i gang,” siger Brian Vad Mathiesen.

TEMA FREMTIDENS ENERGI

FORSTÅ DN’S ENERGIPOLITIK PÅ ÉT MINUT Fremtidens energiforsyning skal baseres på de eneste rigtige vedvarende energikilder, vi har, for eksempel vind, sol og geotermisk energi. Der, hvor disse teknologier ikke rækker, må vi supplere

erstattes af vedvarende energi. For at undgå klimaforandringer kræver det en energiforsyning i balance med natur og miljø, der inden 2040 er helt fri for fossile brændsler og afbrændingsbase-

med affaldsbaseret biogas og avancerede biobrændsler såsom bio-elektrofuel. Mange af de energikilder og teknologier, vi benytter i dag, skal udfases inden for en meget kort årrække og

VI SKAL TAGE DEN DIREKTE VEJ

DET VIL DN En omstilling af størstedelen af varme- og transportsektoren til el og en integration af disse i energiforsyningen.

Vejen til et samfund på 100 procent vedvarende energi ligger lige for. Men vi risikerer at ryge ind i blindgyder og omveje, hvis ikke vi beslutter og planlægger ruten rigtigt nu. Nogenlunde sådan kan DN’s holdning til fremtidens energipolitik beskrives. Vinden er hovedvejen, mens biomassen er blindgyden. “Der er tre fokusområder i den grønne omstilling, som vi ser det i DN. Energibesparelser, energieffektiviseringer og vedvarende energi,” siger Lasse Jesper Pedersen, der er klima- og energipolitisk rådgiver i Danmarks Naturfredningsforening. Han har netop lagt sidste hånd på Danmarks Naturfredningsforenings nye energiforsyningspolitik, som er organisationens bud på fremtidens energiforsyning i Danmark og vejen frem mod en fremtid uden energi på fossile brændsler. “Det går for langsomt lige nu, og Danmark mangler en politisk retning i energipolitikken. Vi har med DN’s energiforsyningspolitik givet vores bud på, hvad der skal til,” siger Lasse Jesper Pedersen. BRUG FOR MERE SKOV . For DN er målet bredere end det at være fossilfrit. “Vi ønsker en fuldstændig udfasning af afbrændingsbaseret energi. Afbrænding ødelægger ressourcer, og passer derfor ikke i fremtidens energiforsyning. Teknologierne, der kan bringe os i mål, uden for eksempel biomasse i kraftvarmen, kender vi, og hvis rammebetingelserne er rigtige, så kan vi inden for få år fuldstændig undvære energiformer, der ødelægger ressourcer,” siger Lasse Jesper Pedersen, der ser de senere års udbygning af kraftvarme på biomasse som et problem for overgangen til et fossilfrit samfund på

fortrinsvis vind og sol. DN ønsker derfor et stop for udbygningen af kraftvarmeværker baseret på biomasse. “Nye biomassekraftværker står mellem 25 og 40 år, før de er udtjente. Resultatet er, at de værker, vi bygger i dag, stadig vil stå fuldt funktionelle på den anden side af det tidspunkt, hvor energiforsyningen skal være baseret på 100 procent vedvarende, og ikke bare fornybar, energi. Når biomasseværkerne er betalt ud om 10-15 år, er vi igen låst fast og igen havnet i en teknologisk blindgyde. I forhold til at nå målene fra Paris må vi heller ikke glemme, at det ikke er en bestemt procentsats i et bestemt år, der er vigtig, men hvor meget kulstof der totalt udledes i perioden,” siger Lasse Jesper Pedersen. ELEKTRIFICERINGEN ER AFGØRENDE.

For at vi kan udnytte, at der kommer mere el fra vedvarende energikilder ind i energisystemet, foreslår DN, at samfundet gennemgår en omfattende elektrificering af varme- og transportsektoren. “I fremtiden er det derfor vigtigt, at afgiftsstrukturen reformeres, således at det bedst kan betale sig for fjernvarmeanlæggene at investere i teknologier, der understøtter denne udvikling. I varmesektoren betyder det, blandt andet at energien skal komme fra eldrevne varmepumper og NATUR & MILJØ

Et stop for investeringer i teknologi, der ikke leder os på vej mod en energiforsyning baseret på 100 procent vedvarende energi i balance med natur og miljø.

En reform af energiafgifterne, så de fremmer omstilling til vedvarende energi og flyttes fra bestemte teknologier til faktiske udledninger.

01 : 2018

ret teknologi. Det kræver ikke kun et øjeblikkeligt opgør med de fossile energikilder, men også, at vi gør op med flere af de biomassebaserede teknologier, vi i dag investerer i.

øget udnyttelse af overskudsvarme,” siger Lasse Jesper Pedersen, der ser elektrificeringen som helt afgørende for at begrænse de globale temperaturstigninger. “DN ser derfor gerne, at regering og Folketing melder klart ud, at fremtidens energisystem skal baseres på el fra vedvarende energi. Det vil sige, at forskning, udvikling og investeringer kanaliseres mod løsninger, der understøtter, at der kan integreres mere el fra vedvarende energi i energiforsyningen. Gør vi ikke det, vil vi fortsat se store fejlinvesteringer, der fordyrer omstillingen på sigt og gør os afhængige af forældet teknolog,” siger Lasse Jesper Pedersen. IKKE NØDVENDIGT MED FLERE MØLLER.

Han medgiver, at elektrificeringen øger behovet for mere grøn strøm betydeligt, men udviklingen med mere effektive møller betyder ifølge Lasse Jesper Pedersen ikke, at vi behøver flere møller. Faktisk vil der totalt set blive brug for færre møller, mener han. “Møllerne i dag er langt mere effektive. Efterhånden som vi udskifter de gamle møller med nye, vil vi øge kapaciteten. Ifølge Energistyrelsens og IDA’s fremtidsscenarier vil den omstilling til vedvarende energi, som vi ønsker, kræve mellem 900 og 1.400 moderne møller på land. I dag står der til sammenligning over 4.000 landvindmøller i Danmark. I DN’s politik for placering af vindmøller indgår en analyse, der sandsynliggør, at 1.400 nye møller nemt kan stå inden for rammerne af vores politik. Derfor er det forkert, hvis nogle tror, at det her kommer til at føre til, at Danmark bliver plastret til med vindmøller,” siger Lasse Jesper Pedersen, der ser omstillingen som en stor mulighed for Danmark: “Det kan blive en økonomisk succes for Danmark og mange af de virksomheder, som arbejder med grøn teknologi. Men vi skal først og fremmest gøre det her, fordi det er det rigtige.”

SKOVSGAARD

Skovsgaard er Danmarks Naturfonds økologiske herregård på Sydlangeland, hvor naturvejleder Marianne Krag Petersen – tlf. 6257 2666 / 2618 5526 og e-mail mkp@ dn.dk – tilbyder arrangementer og rundvisninger året rundt. Skovsgaard ligger på Kågårdsvej 6-12 ved Hennetved på Sydlangeland.

ARRANGEMENTER PÅ SKOVSGAARD 2018

ANDRE ARRANGEMENTER

SY VK ÅL OG PÅSKESJOV SØNDAG D. 25. MARTS KL. 13-16 Påsketraditioner, påskelege og påskemad. Syvkål er en gammel påsketradition, hvor fremspirende vilde planter blandes i en stuvning med de sidste grøntsager fra sidste år. Retten giver godt helbred og “Arbejdsduelighed” hele det kommende år! Vi går ud i naturen og samler urter, hvorefter vi sætter gryden over bålet og laver mad med naturens vilde planter. Mens gryderne er i kog, farver vi æg og leger nogle af påskens gamle lege. Pris: 20 kr.

SKOVENS DAG SØNDAG D. 6. MAJ KL. 14-17 Vild mad i skoven. Der skal samles og plukkes og steges og koges. Vi samler ind fra naturens store spisekammer og tilbereder vilde lækkerier over bål. Mødested: Kågårdsvej ved Hennetved, 5900 Rudkøbing, p-pladsen i Konabbe Skov, ca. 200 meter før Påø Strand.

K YS FRØEN – og kom tættere på naturen ALLE DAGE FRA 25. MARTS TIL 1. NOVEMBER Besøg Kys Frøen og få idéer, lån grej og tag på opdagelse i naturen med hele familien. Udstyr og vejledninger guider jer sikkert gennem 10 forslag til aktiviteter.

Rigtig god tur - I er på egen hånd og bestemmer selv tempoet! Læs mere på www.kys-froen.com

DANSK MØLLEDAG SØNDAG D. 17. JUNI KL. 12-16 Skovsgaard Møllelaug slår dørene op for gæster og viser rundt i den gamle mølle. Hvis vejret er gunstigt for møllearbejde, sætter vi vingerne i sving og maler korn til mel.Adresse: Påøvej 1, Hennetved, 5900 Rudkøbing. p-plads ved markvej til møllen. NATUR & MILJØ

01 : 2018

Vandhullets vanvittige væsner – På opdagelse i vandhullerne. Få fod på sporet – Lav gipsaftryk. Korn til kage – Kværn en pandekage. De gode og de onde – Markens nytte- og skadedyr. Godter fra grøftekanten – Vilde frikadeller. Heksetrix, tryghed og trivsel – Plantejagt. Krible-krablekravl i krattet – Fang smådyr. Klæder skaber folk – Klæd ud som gårdens folk. Skatte fra fortiden – Skovsgaards kulturlandskab med GPS. Økologisk landbrug – Gården rundt med GPS.

DELTAGELSE I TURE OG ARRANGEMENTER ER GRATIS, NÅR DER ER BETALT ENTRÉ TIL SKOVSGAARD: VOKSNE 60 KR., BØRN OG UNGE UNDER 18 ÅR SAMT MEDLEMMER AF DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING HAR GRATIS ENTRÉ.

MERRILDS FERIELEGAT Medlemmer af Danmarks Naturfredningsforening kan søge “Mathilde og Karl Merrilds og Birte og Erik Merrilds Feriefond” om et legat til et ferieophold I Danmark. Elektronisk ansøgningsskema kan hentes og afsendes via www.dn.dk/ merrildsferielegat. Ansøgninger modtages kun denne vej. Det udfyldte skema skal være fonden i hænde senest den 20. april 2018, for at ansøger kan komme i betragtning ved legatuddelingen pr. 1. maj 2018.

INTERVIEW CA MILLA BERNER

KUNSTEN LEVER I UKRUDT

NATUR & MILJÃ&#x2DC;

01 : 2018

INTERVIEW CA MILLA BERNER

GIT TE H O LT ZE H ELG A TH EILG A ARD

dyr havde lavet væk fra de officielle stier i den stringent anlagte landskabshave på Frederiksberg. På samme måde som mælkebøtten var stierne “selvsåede” og ikke videre velkomne i haven, fordi de på deres egen anarkistiske facon ikke underordnede sig den struktur, der var blevet omhyggeligt tilrettelagt med pæne plæner og velordnede akser og alleer. Og det er netop den problemstilling, Camilla Berner gerne vil diskutere med sin kunst – at få os til at fundere over vores natursyn. “Jeg synes, det er interessant at diskutere de æstetiske normer om-

Mens de diskuterer, hvem de kender, der har en trailer, studerer jeg et annoncetillæg fra Ugeavisen Vejen. Det er fra december 2017 og fortæller om 24 af Camilla Berners værker, som Vejen Kunstmuseum sidste år udstillede som en julekalenderfortælling. Fra anlæggelsen af Den Urbane Have på Nørrebro, som blev til med inspiration fra de vilde planter, der voksede på en byggetomt, til en serie af eksklusive frøposer layoutet af Camilla Berner og med et indhold af forskellige ukrudtsarter. Når Camilla Berner er så optaget af naturen og har 24 udstillinger med udgangspunkt i den bag sig – bare et

ælkebøtten strækker sig beskedne 5 kring naturen. Hvordan skal den se udsnit af hendes arbejde – er det deltil hele 50 centimeter op fra jorden, ud? Hvad tager vi til os som natur og vist en historie om det famøse æble, den har en bred kurv af mange små, ikke-natur? Når vi snakker om nader ikke falder langt fra stammen. gule blomsterkroner og bliver, når tursyn, er det jo et spejl af os selv, af Hun voksede op på Holstenshuus den er afblomstret, til af en bold af vores værdier,” siger hun. Gods på Sydfyn med en far, der som små fine frø. Den findes i cirka 400 “Ukrudt udfordrer vores idéer om, forstkandidat og ottende generatiforskellige arter i Danmark og gror hvad der er natur, men det peger også on levede af skovene omkring godlangs veje, i haver, på marker og melpå, at vores opfattelse af natur er tæt set. Camilla Berners barndomsdage lem brosten og fortovsfliser. Og så er forbundet med idéer om orden og foregik ofte blandt stammer og under den en af de mest ringeagtede planter uorden.” trækroner. Overskrævs på sin hest i Danmark. Vi bliver afbrudt i de filosofiske eller til fods med sin far. “Jeg er vild med mælkebøtten, fortanker af et bank på døren. Vi sidder di den er en bastard, man ikke kan i køkkenet til Turboladen, et af ate“I EN FAMILIE, DER LEVER AF NATUREN, styre,” siger Camilla Berner. liererne på Statens Værksteder for som vi gjorde, blev jeg allerede meget “Den har i årenes tidligt opmærkløb fået så meget som på naturen og roundup, og alligedens kræfter. Når Camilla Berner er fascineret af mælkebøtter, vel bliver den ved det stormede, var skvalderkål og alle de andre vilde planter, der med at stikke op af hele familien som stædigt gror, hvor vi ikke vil have dem, og som alverdens plæner en flitsbue, fordi går under betegnelsen ukrudt. Og hun bruger og er i virkelighedet kunne betyde dem i sin billedkunst til at sætte fokus på den bare en skøn tab af mange års lille nytteplante, arbejde og have forholdet mellem ukrudtets uregerlige liv og vores som man kan lave helt afgørende idealforestillinger om, hvordan natur skal se ud. alt muligt af, kaffe indflydelse på faog marmelade og milieøkonomien,” salat for eksempel,” siger hun. Kunst, som Camilla Berner har lånt fortæller Camilla Berner. Og hun Den 45-årige billedkunster har til det projekt, hun netop har færdigfortsætter: meget at takke mælkebøtten for. Og gjort til en udstilling på Faaborg Mu“Min far lærte mig også noget om ikke kun for dens nyttige kvaliteseum. ydmyghed over for naturen. Når vi ter. Den sejlivede plante lagde både Et højloftet rum med hvidkalkede gik tur sammen mellem træerne, navn og grunden til hendes succes vægge, som syner ekstra skærende kunne han fortælle mig, at det og det som kunstner, da hun i 2003 anlagde hvide mod de støvede bunker af trætræ havde han plantet, og at det ville “Mælkebøtteruten” i Søndermarken i stammer og grene, Camilla Berner Ditlev, min bror, få glæde af engang København, der i modsætning til den har brugt i projektet, og hvis rester nu i fremtiden. For skoven var kun til velkendte Margueritruten – der viser ligger som langstrakte beskidte øer låns, og træerne tager den tid, de taturister vej til skønne strækninger på i alt det hvide. Og som manden bag ger, om at vokse til, så det, som min Danmarkskortet – var et kort over de banket på døren er her for at hjælpe far plantede, ville være til de næste genvejsstier og spor, mennesker og hende med at få transporteret væk. generationer. Det var et helt specielt NATUR & MILJØ

01 : 2018

INTERVIEW CA MILLA BERNER

forhold at få til naturen, at tænke, at det hele kun er til låns, synes jeg.” Ikke desto mindre var det ikke det specielle forhold til naturen og et ønske om at leve af den, der efter gymnasiet drev hende fra Faaborg via den klassiske jordomrejse til Holbæk Kunsthøjskole. Det var en passion for at tegne. Hun havde altid tegnet, gået til tegneundervisning, sat streger og slidt blyanter op, så hun var ret sikker på, at det var den vej, hun ville gå. De følgende år fik den sikkerhed dog selskab af et strejf af usikkerhed, da hun efter en håndfuld afslag på ansøgninger til Kunstakademiet i stedet rejste til London og tog en bachelor på Chelsea College of Art and Design. Da hun efterfølgende vendte tilbage til København, var det en sej kamp at finde fodfæste i det forholdsvis snævre kunstmiljø i Danmark, og det udfordrede hendes vilje til kunsten. “Jeg kunne ikke rigtigt finde det miljø i kunstverdenen, der førte mig derhen, hvor jeg gerne ville være,” siger Camilla Berner. Måske fordi hun end ikke selv præcis vidste, hvor hun ville være. Men hun vidste, at hun interesserede sig for landskaber, så da hun fik mulighed for det, fulgte hun et semester i landskabsarkitektur på Arkitektskolen som gæsteelev Og det var her, tanker om planter og natur begyndte at gro som, ja, ukrudt, i hendes hjerne, og Arkitektskolen blev skiftet ud med Landbohøjskolen. “Det var megafedt. Jeg sad hver morgen kl. 8 med spidset blyant og hungrede efter den viden, der blev serveret. Det talte direkte til mig. Det

var lige begyndt at vinde indpas, det med urbant landbrug og urbane skove med nye tanker og interesser for mere natur i byen. Skolen havde lektorer, der var inde i stoffet på internationalt niveau. Så pludselig rimede det oppe i mit hoved.” Rimet blev til en installation på Charlottenborg, der handlede om økologi. Det var i 2002, længe før dagligvarer med det røde økomærke fyldte montrerne i supermarkederne og var noget, andre end frelste hippier gjorde sig i. Og projektet blev da heller ikke videre omtalt. “Tiden var ikke til det - i hvert fald ikke i kunstverdenen,” indrømmer Camilla Berner. “At komme der og tale om at spise økologisk kød med tanke på, at koen havde haft det godt i sin stald, det var tiden og folk slet ikke til. Og værket var nok også for abstrakt,” siger hun. Men ukrudt kunne alle forholde sig til. Især mælkebøtten, der i 2002 som i dag stædigt myldrede op af jorden alle vide vegne og blev revet op, mejet ned eller konsekvent forgiftet til døde af haveejere og gartnere. Det forhold til ukrudt interesserede Camilla Berner, og mælkebøtten såvel som hundredvis af naturens andre vilde planter har ageret hovedperson i de fleste af hendes udstillinger og projekter. Et af de mere spektakulære fandt sted på Kongens Nytorv, hvor hun i 2014 fik adgang til det beplantede område omkring rytterstatuen, Krinsen, der med metrobyggeriet var blevet lukket af og overladt til sig selv og derfor var blevet til en myriade af vildt planteliv.

Den effektivitet, vi hele tiden styrer vores hverdag efter, den kan naturen være med til at sætte i perspektiv. Naturen er større end os, og der ligger en ydmyghed i den erkendelse, som jeg tror, er rigtigt sundt for os at mærke. NATUR & MILJØ

01 : 2018

INTERVIEW CA MILLA BERNER

“Jeg er vild med mælkebøtten, fordi den er en bastard, man ikke kan styre,” siger Camilla Berner.

CAMILLA BERNER OPVÆKST, LIV OG LEVNED Født i Faaborg i 1972. Opvokset på Sydfyn. Blev i 1998 bachelor fra Chelsea College of Art and Design. Tog undervejs et udvekslingsophold på Centre National des Arts Plastique i Frankrig. Fra 2001-2002 tog hun et semester i landskabsarkitektur på først Arkitektskolen og derefter Landbohøjskolen. Har bl.a. udstillet på Charlottenborg, Den Frie Udstillingsbygning, Gl. Strand, Gl. Holtegaard, Nikolaj Kunsthal, Faaborg Museum, Copenhagen Art Festival og i kunstgallerier i bl.a. Berlin, New York og London. Har udført flere udsmykninger til det offentlige rum, bl.a. for Statens Kunstfond. Har desuden været censor på Charlottenborg, udgivet bogen Black Box Garden, deltaget i en madfestival organiseret af Noma og undervist i workshops om økologi og kunst. Er lige nu aktuel med en separatudstilling på Vejen Kunstmuseum og som en del af udstillingsprojektet Jordforbindelser på Faaborg Museum. Udstillingen rykker efterfølgende videre til Ribe, til Fuglsang Kunstmuseum og til Den Hirschsprungske Samling i København. Bor i en villalejlighed på Amager med sin mand og to børn. NATUR & MILJØ

01 : 2018

INTERVIEW CA MILLA BERNER

PÅ

D’ANGLETERRE

HAVDE

MAN

imidlertid også fået øje på den udvikling, men modsat Berner foretrak hotellet klippet græs frem for biodiversitet og ville have ukrudtet væk. “I frustration over situationen skyndte jeg mig ind og plukke en masse ukrudtsplanter og -blomster, lavede nogle buketter i vaser og tog billeder med min mobil, inden de visnede. Det gik ret hurtigt og var slet ikke gennemtænkt, men det viste sig, at dér i buketterne lå kimen til det, jeg hele tiden kredsede om, så jeg har siden lavet flere projekter med buketten og er slet ikke færdig med det koncept endnu,” siger hun. “Det var ærgerligt, at det gik sådan med Krinsen, men episoden er et rigtigt godt billede på den konflikt, der interesserer mig i os menneskers forhold til naturen. Spørgsmålet om, hvordan den skal fremstå, men også sammenstødet af værdinormer i denne diskussion, både mennesker imellem og i os selv og vores egne evner til efterleve et ideal.” Det er nærliggende at få den tanke, at Camilla Berner forsager al opdyrket jord og kultiveret landskab og tager afstand fra prydplanter og havecentre, på samme måde som en sundhedsapostel aldrig ville sætte skeen i en flødeskumskage. Sådan er det ikke. Hun holder meget af synet af rapsmarker, hun elsker at gå i skove, hvor træerne står plantet som tinsoldater på rækker, og hun kan falde i svime over haveanlæg, der er sat i scene. Selv om det, som hun siger med en høj latter, jo er konstrueret i alle mulige universer. “Der er ikke noget, der er forkert i naturen,” siger hun og fortæller om sin egen have bag villalejligheden på Amager, hvor hun har ladet buksbom-

“Ukrudt udfordrer vores idéer om, hvad der er natur, men det peger også på, at vores opfattelse af natur er tæt forbundet med idéer om orden og uorden,” siger Camilla Berner. NATUR & MILJØ

01 : 2018

INTERVIEW CA MILLA BERNER

mene stå, selv om hun, da hun flyttede ind, var klar til at rive dem op, fordi hun ikke kunne holde ud at se på dem. “Men så tænkte jeg, jamen det er jo det, der er. Den tanke kan jeg godt lide - at man evner at se og arbejde med det, der er, i stedet for at mose ind med en idé om, hvad der skal være.” For Camilla Berner er naturen vigtig. For klimaet og miljøet, men især for os som mennesker. Vi har rigtigt meget brug for den, mener hun. “Den effektivitet, vi hele tiden styrer vores hverdag efter, den kan naturen være med til at sætte i perspektiv. Naturen er større end os, og der ligger en ydmyghed i den erkendelse, som jeg tror, er rigtigt sundt for os at mærke,” siger hun og fortsætter: “For mig er det lidt som at have børn - lige så frustreret, jeg kan blive over, at de ikke gør, som jeg siger, lige så vidunderligt er det, at de ikke gør, som jeg siger. Det er det samme med naturen; man er nødt til at erkende, at man ikke kan styre den, man er nødt til at være med den.” Camilla Berner er med den. Det er hun, når hun vinterbader i Øresund, når hun går i skoven, når hun tager på tur med sine børn i den del af Dyrehaven, der ligger længst væk fra hurlumhejet omkring Bakken. Hun er også med den, når hun i et naturområde på Fyn bygger en pavillon af gyvel til en udstilling, eller når hun bliver blæst igennem ved Vesterhavet. Og hun er især med den, når hun hver sommer ser det gule tæppe af mælkebøtter vælte op af hendes græsplæne og stædigt mase sig op mellem stenene. De sidste fjerner hun de værste af, fordi de ødelægger stenene, men resten får lov at gro, som de vil. Uregerligt.

Mælkebøtten såvel som hundredvis af naturens andre vilde planter har ageret hovedperson i de fleste af Camilla Berners udstillinger og projekter.

NATUR & MILJØ

01 : 2018

NATUR PORTR ÆT V IBEN

VIBE I KNIBE I årtier har Danmark vendt viben ryggen. Ligesom det skete med den folkekære hvide stork. Vibens loop og styrtdyk over markerne er ved at være fortid i det intensivt dyrkede landbrugsland. Siden 1970’erne er den danske vibebestand faldet fra mindst 100.000 ynglepar til under 20.000. Men nu er det forår påny, og i himmelrummet over naturbeskyttede vådområder slår viben stadig sine saltomortaler.

NATUR & MILJØ

01 : 2018

NATUR PORTR ÆT V IBEN

e, piger, der kommer en flok viber. Nu er det forår for alvor, hvor er det dog skønt”, råbte jeg begejstret, da min datter og jeg med en flok af hendes skoleveninder for nogle år siden var på tur under en høj himmel ved søen i ådalen. “Hvad er viber for noget”, blev der svaret, inden teenagerne på ny rettede blikket mod deres mobiltelefoner for at se, om der var livsvigtige beskeder fra deres omverden. Efter bedste evne forsøgte jeg at forklare, hvad en vibe er for en størrelse, men det lykkedes mig vist ikke at formidle magien af synet af forårskåde viber, så det ligefrem åbnede en ny generations øjne for værdien af den akrobatiske fugl. I et splitsekund følte jeg mig som et levn fra en svunden tid med spankulerende hvide storke, lærker, der synger i vilden sky, og agerhøns, der knirker fra alle afkroge af det dyrkede danske land. Det var dengang, der i kulturlandskabet blev levnet plads til en rigdom af såkaldt gratis glæder i skikkelse af agerlandets fugle og deres lyde. Sådan er det ikke længere.

“S

HÅNDBOG I HÅNDSRÆKNING TIL VIBEN. En række fuglearter

som for eksempel stæren og sanglærken er på dramatisk retræte i landbrugslandet. Og det dyrkede land er i dag stort set forladt af både agerhønen og viben. Den engang så folkekære vibe, der havde ry for at være “kendt af ethvert barn i Danmark”, fordi den ynglede i alle landbrugsområder og på enge, er på vej til at dele skæbne med den hvide stork. Bestanden af ynglende viber i Danmark er i frit fald. Men det behøver ikke at være sådan, for det skorter ikke på viden om vibens vilkår, og man kan snildt give vadefuglen en håndsrækning, bare der er vilje til det, mener ornitologen og naturmennesket Niels Andersen fra Svendborg. Han har for Dansk Ornitologisk Forening (DOF) lavet en “manual til flere viber på markerne”, der skal være med til at bremse nedturen for den smukke vadefugl, som engang var karakterfuglen over dem alle i det danske kulturlandskab. Manualen er en konkret brugsanvisning til landmænd, som vil gøre en indsats som værter for viber. VIBELANDETS STORHED OG FALD. “Danmark er blevet ugæst-

frit set fra en vibes synsvinkel. På en skala fra 1 til 10, hvor 10 er det bedste, vil jeg give det dyrkede danske land bundkarakteren 1 som levested for viber. For 100 år siden høstede det danske bondeland et 10-tal for sin venlighed over for viben”, siger Niels Andersen. Dansk Ornitologisk Forening kan i kraft af sine årlige systematiske punkttællinger fra hele landet dokumentere, at viben i gennemsnit er gået tilbage som ynglefugl med 2,5 procent om året siden 1976, hvor bestanden på landsplan blev vurderet til at tælle mindst 100.000 ynglepar. “De seneste ti år er den gennemsnitlige tilbagegang vokset til 6,3 procent årligt. Nedturen er accelereret draNATUR & MILJØ

JA N S KRIV ER JA N S KRIV ER M . FL .

matisk, og den vil fortsætte, hvis ikke vi gør en indsats”, siger Niels Andersen, der i en årrække har nærstuderet et cirka 1.250 hektar stort landbrugsområde på Sydfyn vest for Svendborg. Området er et typisk dansk landbrugslandskab med drænede markflader og monokulturer. Han har talt og fulgt alle vibeparrene fra 1. marts til 1. juli, og fra sæson til sæson har han registreret, hvad landbrugets dyrkningsmetoder betyder for artens succes med æg og unger. På baggrund af sine minutiøse undersøgelser, der har været et studium i vibens fald, har han uddraget anvisninger til større imødekommenhed over for viben i det dyrkede land. Og Niels Andersen, der er livsvarigt medlem af Danmarks Naturfredningsforening, og som sidder i Svendborg Kommunes grønne råd, har lavet en aftale med den sydfynske kommune. “Aftalen går ud på, at landmænd kan få gratis konsulentbistand og kompensation, hvis de på deres marker sørger for, at der er lærkepletter og vibelavninger. Pengene til naturindsatsen tages fra de kommunale midler. Initiativet løser selvsagt ikke vibens problemer over det ganske land, men vi får måske slået hul på problematikken, og hvis alle Danmarks 98 kommuner sætter målrettet ind med hjælp til viben i kraft af en større dialog og et bedre samarbejde med landbruget, kan vi måske bremse fuglens bratte tilbagegang”, siger Niels Andersen. VÅDT FORÅR ER VAND PÅ VIBENS MØLLE. Den fynske vibeekspert har et slogan, der lyder: “Jo vådere, jo vibere”, for det er ganske vist, at der skal våde lavninger til, før viben trives og har ynglesucces. “Et regnfuldt forår talte jeg 116 vibevenlige, våde lavninger i mit undersøgelsesområde, og dén sæson var der dobbelt så mange vibepar som normalt. Der er næppe tvivl om, at den rigelige nedbør, vi oplever i kraft af klimaændringerne, vil kunne hjælpe viben på rette vej”, siger Niels Andersen. “Men hvis de fugtige forhold fører til mere dræning og flere opfyldninger af lavninger på dyrkede arealer, er vi lige vidt. Der er brug for et paradigmeskift, så vi sætter målrettede initiativer i værk, der specifikt vil gavne viben. Det vil også tilgodese andre arter. Vi må erkende, at viben i Danmark lever mere på landbrugets nåde end

Hvis alle Danmarks 98 kommuner sætter målrettet ind med hjælp til viben, kan vi måske bremse fuglens bratte tilbagegang. 01 : 2018

NATUR PORTR ÆT V IBEN

på vejrligets ditto. Cirka halvdelen af landets vibepar yngler på dyrkede marker. Den anden halvdel yngler på enge, hvoraf mange forvaltes af landbruget. Vibens ve og vel skal marchere ind i landbrugets tankegods, ellers får vi ikke flere ynglepar”, siger Niels Andersen. I fuglereservaterne Tipperne, der er ejet af staten, Vejlerne, der er ejet af den naturbevarende Aage V. Jensen Naturfond, og på Nyord Enge, der ejes af Fugleværnsfonden, er viben i fremgang. Alle steder tages der i driften af engene hensyn til viben. Det nytter at dyrke viber, påpeger Niels Andersen.

NIEL S ANDERSEN

NATUR & MILJØ

ORNITOLOG

Bestanden af ynglende viber i Danmark er i frit fald. Men det behøver ikke at være sådan, for man kan snildt give vadefuglen en håndsrækning, bare der er vilje til det.

01 : 2018

NATUR PORTR ÆT V IBEN

VIBEMANUALEN Sådan kan landmanden hjælpe viberne på marken: Lad vårafgrøder indgå i sædskiftet – gerne op ad enge. Kør uden om rederne. Afmærk reder med flag 10 skridt fra selve reden. Udfør forårets jordbehandling, pløjning, harvning, såning og tromling, i ét hug, så undgår man, at viben skal lægge knuste kuld om flere gange. Lav “lærkepletter” og “lærkelommer” ved at løfte såmaskinen nogle få meter under såningen. Lad “vibelavninger” og “vibevinduer” – det vil sige fugtige lavninger af vital betydning for vibens unger – være urørte af dræning og pløjning.

Store øjne vidner om en vadefugl, der finder sin føde ved hjælp af synssansen. Ofte er viben aktiv om natten, hvor den især ved fuldmåne om efteråret eller i vintermånederne søger føde i flokke på enge og vadeflader, hvor mange af dens byttedyr er aktive. Tit søger viben føde i selskab med hjejler og stære.

FRA GULDALDER TIL MONOKULTUR. I tiden efter 2. Verdenskrig ynglede op imod en halv million viber i Danmark. Det var en epoke, hvor våde enge, græsarealer og høslæt prægede det danske landskabsbillede. 1950’ernes bæredygtige landbrug, hvor antallet af græssende dyr var det højeste i historien, var et vibe-landskab i stor skala. Det var før, kunstgødning, sprøjtegifte og dræninger af alle lavninger i landet dominerede billedet. Det var en guldalder for engenes og agerlandets fugle og dyr. Så kom traktoren og afløste hesten og satte en udvikling i gang mod et gradvist mere ensartet og intensivt

drevet landskab. Viberne, agerhønsene, harerne og sanglærkerne betalte prisen ved at gå dramatisk tilbage i industrilandbrugets store markflader af monokulturer. Undersøgelser har dokumenteret, at fugtige enge brødføder det største antal viber og de mest livskraftige individer, for her findes den største mængde af de insekter og orme, som fuglene lever af. Forskning har også vist, at vibeunger, der vokser op på fugtige, afgræssede strandenge i gennemsnit tager mere på i vægt pr. dag end vibeunger opfostret på dyrkede marker. Det har også vist sig, at tætte vi-

NATUR & MILJØ

01 : 2018

bebestande i sig selv er gunstige for arten. På en eng med mange par viber har fuglene et kollektivt forsvar over for rovdyr som ræve, der patruljerer i fuglenes yngleområder. Viben er ofte frygtløs, når det handler om at forsvare æg og unger, så en stor tæthed af viber i et område vil kunne jage en fjende på porten. I terræner, der er tyndt besat af viber, har rovdyr til gengæld lettere betingelser. Viberne flyver altså i en ond cirkel for tiden. Den gode nyhed er, at vi med den rette indsats kan bremse vibens tilbagegang, så vi også i fremtidens Danmark kan frydes over den adrætte forårsbebuder.

M E N N ERSA KVE R AA OG GE N A T U R

AT GENVINDE FODFÆSTET PÅ BARE TÆER

NATUR & MILJØ

01 4 : 2018 7

M E N N ERSA KVE R AA OG GE N A T U R

A N N E A NTH O N A N D ER S EN L AUS T JORDAL

Lukas Vestergaard Andersen var godt i gang med sin dansekarriere, da en alvorlig motorcykelulykke slog ham i jorden. Måneders haveterapi og udsigt over Sydsjællands bakkede landskab gav ham langsomt balancen og dansen igen.

an kan huske, at han kørte fra danseskolen på sin motorcykel før tid den dag. Han kan huske, at han kørte en anden vej, end han plejede. At han så taxaen gasse op og køre tværs over fortovet fra en sidegade med ubetinget vigepligt. Følelsen af saltoerne over den sorte kølerhjelm og flyveturen gennem luften hænger løsere i erindringen. 15 meter fløj han. Det virker lige så uvirkeligt som det, at han faktisk landede på benene den dag. Lukas Vestergaard Andersen var 19 år og netop startet på Flow Dance Academy på Nørrebro. Han havde længe ønsket at gøre alvor af danseplanerne. Og det gik godt. Han fik ros og følte, at han var på rette vej. Folk på gaden kom løbende til ulykkesstedet, mens taxachaufføren erkendte, at han havde glemt at orientere sig. Ambulancefolkene konstaterede overfladiske skrammer. Han kunne selv køre ind og blive tjekket på hospitalet, vurderede de. “De rodede lidt med min arm for at tjekke, om den var brækket og gav mig en stivkrampevaccination. Det var det”, forklarer Lukas Vestergaard Andersen, da jeg møder ham i Myrup Bakkehus, det naturterapi- og retrætehus i Myrup ved Næstved, som hans forældre netop var gået i gang med at etablere få måneder forinden motorcykelulykken på Frederiksberg. “Visionerne var der. Da Lukas kom til skade, blev det endnu mere vigtigt for os at etablere Myrup Bakkehus som tilbud til mennesker, der bliver ramt af traumer og har brug for naturens hjælp til heling”, forklarer Hilbert Andersen, som til daglig arbejder som fysioterapeut i Faxe Kommune, hvor han blandt andet hjælper

NATUR & MILJØ

folk med PTSD, herunder traumatiserede soldater. Det viser sig hurtigt, at der skal meget mere end en stivkrampevaccination til. I dagene efter ulykken dunker hovedet. Han er svimmel, og danseøvelser er helt uden for rækkevidde. En nat vågner han brat op fra et mareridt. “Handlingsforløbet er sløret, men jeg vågner ved, at jeg i drømmen slår hovedet mod noget hårdt. Og da jeg finder motorcykelhjelmen frem, er mærkerne efter slaget tydelige”, forklarer han. Lukas Vestergaard Andersen får konstateret hjernerystelse og en piskesmældsskade. “Verden omkring mig flyder ud og bliver ligesom for stor. Jeg får ondt i halsen og influenza. Mine læber sprækker, og al koncentration og overskud til at omgås andre mennesker forsvinder”, forklarer han. TILSKUER UDEN BALANCE. Når han kæmper sig ind til dan-

seskolen, er det for at se med fra sidelinjen. Byens indtryk suger den sidste energi, og da kommunen afviser at give ham sygedagpenge, fordi han har fået udbetalt penge i erstatning for motorcyklen, bliver bylivet for stor en kraftanstrengelse. Lukas Vestergaard Andersen erkender, at han er nødt til at sygemelde sig fra danseakademiet. “Herfra er der ligesom ingen anden vej. Det er, som kalder naturen mig hjem”, forklarer han. Som barn voksede Lukas Vestergaard Andersen op på bare tæer. Han hjalp sine forældre med at grave kartofler frem af køkkenhavens sorte muld, klatrede i det østrigske kæmpefyrretræ, der stadig strækker sig mod himlen i bunden af haven, plukkede solbær, skovjordbær og blomsterbuketter til sin mor. 01 4 : 2018 7

MENNESKER OG NATUR

STYRKET AF NATUR Vi taler ofte om, at vi mennesker skal passe på naturen. Men ofte er det naturen, der passer på os. Forskning viser, at naturen helbreder, har en positiv effekt på angst, stress og depression og i det hele taget gør os gladere. NATUR & MIL JØ har mødt nogle af dem, der henter styrke i naturen. NATUR & MILJØ

01 : 2018

MENNESKER OG NATUR

metoder til at lede myrerne væk fra stammen. “Det var mere et naturligt instinkt end et egentligt valg for mig at vende min opmærksomhed mod naturen. Det føltes som det eneste rigtige for mig i et forsøg på at bygge noget op.”

I sundhedssystemet blev jeg mødt af et krav om at blive rask så hurtigt som muligt. Naturen forventede ikke noget af mig, men gav mig ro og styrke. LUK A S VES TERGA ARD ANDERSEN DANSER

“Når vi var afsted på tur, var det almindeligt, at min mor stoppede op og lærte mig navnene på de fugle, der kom til syne i landskabet. Helt håndgribeligt følte jeg mig vel egentlig altid omfavnet af træer, beroliget af vindens visken i trækronerne”, forklarer han, mens vi går mellem de slanke søjlegraner i det bakkede landskab. Midt i angsten for aldrig at komme til at danse og stå på hovedet igen, dukkede barndommens fornemmelser af græs under bare tæer op. Han tillod sig at vågne langsomt i forårets endnu blege lys på terrassen. Med ryggen mod brombærkrattet og udsigt til trampolinen, som stadig står i barndomshaven. Da han en dag forsøgte at balancere på trampolinens ramme, blev han ved med at falde ned. “Det var fremmed og angstprovokerende, at jeg pludselig ikke engang kunne holde balancen i en øvelse, jeg har lavet, siden jeg var helt lille, eller noget så elementært som at stå på hovedet. Min krop gjorde modstand mod alle former for kraftfulde bevægelser”, forklarer han. Der går uger og måneder. Mennesker og dans er stadig uoverskueligt, da han en forårsmorgen får øje på et levende bælte af myrer, der snurrer omkring stammen på et kirsebærtræ. Træet plantede han med sin morfar som barn - af nogle kirsebærsten, de samlede sammen på en tur til Sverige. Han begynder at eksperimentere med NATUR & MILJØ

WAKEUPCALL FRA NATUREN. Naturprojekterne leder ham længere op i haven, hvor han bygger et levende hegn af syrenbuskenes grene og et stengærde for foden af skråningen til Myrup Bakkehus. “Det var, som om den energi, jeg havde givet naturen, kom tilbage til mig. Mit overskud blev større. Langsomt kunne jeg vende mig mod verden igen”, forklarer han, som vi bevæger os gennem det skovbevoksede bakkedrag, hvorfra blikket får friløb langt ud over ådalen. “Månederne gik, og under almindelige omstændigheder i byen ville det have stresset mig, at jeg ikke vidste, hvornår jeg ville blive mig selv igen. Men her i de stille naturprojekter, samlede jeg kræfter til at vende tilbage til omverdenen i et tempo, som min krop kunne være med på”, forklarer han. Lukas Vestergaard Andersen begynder så småt at danse igen. Han flytter tilbage til København. Men månederne i naturen har ændret hans måde at være i byen på. Han opsøger byens grønne åndehuller og fylder soveværelset hjemme i lejligheden op med planter for at minde sig selv om den styrke, han har hentet i naturen. Knap halvandet år efter ulykken bliver han tilbudt at deltage i prøverne til den prestigefulde danseforestilling Nøddeknækkeren, instrueret af Steen Koerner. Og efter et par måneder, i december, danser han med i forestillingen på Dokken, som trækker fulde huse. “Jeg ville ikke have klaret det uden naturens hjælp. Hele min krop fortalte mig, at det var den eneste vej. I sundhedssystemet blev jeg mødt af et krav om at blive rask så hurtigt som muligt. Naturen forventede ikke noget af mig, men gav mig ro og styrke til at mærke, hvad jeg havde brug for.” Ulykken og de mange måneders naturterapi i det bakkede sydsjællandske morænelandskab har aflejret vigtige erkendelser om det liv, han vil leve. Som han formulerer det, da vi når toppen af bakkedraget og bænken, hvor han har brugt adskillige timer de sidste par år. “Både ulykken og min tilflugt til naturen gav mig et wakeupcall, mindede mig om, at jeg ikke er udødelig og gjorde mig ydmyg. Jeg har fået et stærkere blik for det vigtigste i livet. For mig er det at leve tæt på naturen og den ro, den giver mig, så jeg en dag kan give glæden ved naturen videre til mine egne børn.”

01 : 2018

ÅRSTIDENS FOTO

NATUR & MILJØ

01 : 2018

ÅRSTIDENS FOTO

JE S PER TØ N NIN G

SVANENS FLUGT Et nedlagt husmandssted tæt ved en fjord danner baggrund for en flok svaner. Tidens tand har sat sine spor på huset, hvis oprindelige beboere knoklede for at skabe sig en tilværelse af den kulsorte muld i det barske, åbne miljø. I dag er det sangsvanerne, der præger miljøet omkring det gamle husmandssted. På de vidtstrakte marker og enge, som grænser op mod fjorden, samler sangsvanerne sig hvert år i stort antal for at overvintre, inden turen igen går mod nordligere himmelstrøg.

SEND DIT BILLEDE OG VIND 1 .0 0 0 KRONER Send billedet til kop@ dn.dk. Skriv en billedtekst på 100 ord. Deadline for indsendelse er 15. april. NATUR & MILJØ

01 : 2018

ADHD

NATUR & MILJÃ&#x2DC;

01 : 2018

A N N E A NTH O N A N D ER S EN NIEL S ÅG E S KOV BO

ADHD

Naturen dæmper stress og beroliger sindet. Men hvor stærkt påvirker naturen børn og unges koncentration og evne til at lære? Og kan natur være et supplement til medicinering af børn med ADHD? Hjerneforsker Matt P. Stevenson vil finde svaret. om barn legede han på klippevægge, for vild i Nebraskas bomuldsskove opslugt af de idéer og indskydelser, der fulgte med vinden i ansigtet og årstidens dufte. “Skovene var mit ritalin. Naturen beroligede mig, hjalp mig til at fokusere og gjorde mig begejstret”, skriver den amerikanske forfatter, journalist og naturforkæmper Richard Louv i bogen Last Child in the Woods. Bogen problematiserer det faktum, at børn opholder sig stadig mindre i naturen. Som en 4.-klasses elev i San Diego ærligt formulerer det i bogen: “Jeg vil helst lege indenfor, for det er der, alle stikkontakterne er.” Teknologi og travlhed stjæler naturoplevelser fra nutidens børn, og det er fatalt, argumenterer Richard Louv. For studier viser, at naturen med stor sandsynlighed reducerer symptomer på ADHD og styrker børns koncentration og modstandsdygtighed over for stress og depression, skriver han i bogen, der er udgivet i 17 lande og har skabt fundament for en international bevægelse, der vil give børn og familier mere natur.

TEKNOLOGITRÆTTE HJERNER. Selvfølgelig påvirker naturen

børn positivt, tænkte newzealandske Matt P. Stevenson, da han pløjede sig igennem Richard Louvs bestseller tilbage i 2011. Han var lige kommet til Danmark med en mastergrad i psykologi fra University of Otago i New Zealand og speciale i hjerneprocesser hos børn med ADHD. Nu overvejede han at lave et større studie, der skulle kortlægge, hvordan naturen kan styrke børns opmærksomhed, hukommelse og indlæring. “Vi er stadig langt fra videnskabeligt at forstå, hvordan vi kan bruge naturen i arbejdet med børns sundhed og evne til at lære”, svarer han på spørgsmålet om, hvorfor han satte sig for at gøre netop det: sammensætte et studie med både medicinske data og opmærksomhedstests for at undersøge, hvordan naturen kan hjælpe børn til at lære. “Børn leger mindre udendørs end tidligere generationer. Samtidig skal børns hjerner arbejde hårdere end nogensinde før med al den teknologi og information, de er udsat for,” forklarer han. Derfor består de ph.d.-studier, han udfører ved Københavns Universitet og Skovskolen i Nødebo, både af tests af børn med og uden ADHD og deres evne til at koncentrere sig og lære efter gåture i henholdsvis by og natur. NATUR & MILJØ

01 : 2018

ADHD

NATUR MINDSKER FACITPRES. Da biologilærer Charlotte Vestergaard hørte Matt P. Stevenson fortælle om sin forskning i radioen, ringede hun straks og meldte sine biologihold på Næstved Friskole til at deltage som forsøgspersoner. I mere end ti år har hun lavet udeskoleprojekter med skolens elever. “Jeg mærker tydeligt, hvordan naturen påvirker børnene. De bliver gladere, mere nysgerrige efter at lære og slipper det pres om facit, som ellers kan tynge. I naturen bliver det hele mere sanseligt” , forklarer Charlotte Vestergaard, som håber, at projektet skaber viden og fakta, der kan understøtte argumenterne for at rykke undervisningen ud i naturen. I caféen på Næstved Ungdomsskole, som ligger i centrum af Næstved by, sidder eleverne klar og lytter til Charlotte Vestergaards instrukser til dagens tests. Matt P. Stevenson rækker hende en liste med navne på de børn, der skal testes. Kasper er den første, som ifører sig de briller, der skal kortlægge hans øjenbevægelser på en tur gennem byen. Netop forskellen på, hvordan børn reagerer på ophold i byrum og i natur, er centralt for forskningsprojektet. Tid-

I skoven er der et mærkbart andet konfliktniveau – en ro og fordybelse, vi ikke oplever i den almindelige undervisning. ligere forskning viser, at de sanseindtryk, der møder os i byen, sætter kroppen i beredskab og gør det vanskeligere at fokusere og finde dyb koncentration, mens naturoplevelser beroliger sanserne og styrker evnen til fordybelse. Men der findes endnu kun få studier, der undersøger, hvordan by og natur påvirker børns opmærksomhed, koncentration og evne til at lære. Matt P. Stevenson går endnu videre og sammenligner naturens påvirkning af børn med og uden ADHD. “Så sidder brillerne. Nu skal vi bare ud og gå,” siger han og følger Kasper ned ad hovedgaden gennem morgentrafikken. En bil holder i tomgang. En anden accelererer og kører hurtigt frem, som de krydser vejen. Kaspers blik flakker mellem vejskilte, fortovskanter og butiksruder og søger hurtigt bagud, når biler gasser op eller passerer. GULE FISK PÅ HJERNEN. En del af undersøgelsens formål er at

teste hypotesen om, at oplevelser i byens rum rammer opmærksomheden hårdt og stjæler den, mens naturens elementer virker blødere og beroliger sindet. Tilbage på ungdomsskolen sætter Matt P. Stevenson et hold elever i gang med hver deres kognitive test. Mellem bogreoler, mikrofonstativer, malerpensler og lyskæder har han indrettet et lille kontrolrum til formålet. En pige spørger, hvorfor de skal lave testen. “Det kan jeg ikke forklare nu” , svarer han. En del af pointen med forsøget er netop, at testpersonerne ved så lidt som muligt for ikke at påvirke resultaterne. Derfor interviewer han ikke børnene om deres oplevelser. Han tester alene deres evne til at koncentrere sig og reagere på spørgsmål før og efter en gåtur i byrum og natur. Og han måler deres øjenbevægelser undervejs. Sidste uge var de på gåtur i naturen. I dag er det byrummet, men testen, de bliver udsat for, er den samme. “Kan I huske sidste uges test?” spørger han. “Tag hænNATUR & MILJØ

01 : 2018

ADHD

derne op på hovedet, så ingen skriver, mens jeg taler” , instruerer han, før han lister en talrække, som børnene skal skrive ned. Talrækkerne bliver længere og længere og skal gøre børnene mentalt trætte, før den egentlige test, der går ud på at klikke hurtigt og rigtigt på en række gule fisk, der toner frem på skærmen. Da testen er færdig, går de en tur i byen, mens Matt P. Stevenson spørger dem, hvad de ser, hører, dufter og oplever. “Solarium” , “røg” , “karry”. “Benzin” , “skilte” , “cyklister” , lyder det, som børnegruppen vandrer gennem byen. Efter gåturen bliver de endnu en gang bedt om at følge med på hver deres computerskærm og klikke på de fisk, de får besked på at udpege. “Husk, at det både gælder om at svare hurtigt og rigtigt” , forklarer Matt P. Stevenson. NATUREN SOM MEDSPILLER. Naturvejleder Kristian

Vittrup er ikke i tvivl om, at naturen hjælper børn og unge med ADHD til at lære. Hver torsdag underviser han en gruppe udskolingselever fra Hjørringskolen, som har ADHD og svært ved at koncentrere sig i det traditionelle klasserum. Sammen kører de ud til Tornby Klitplantage og vikingelandsbyen Yxengård, som de unge er med til at bygge uden hverken søm eller skruer. Alt er tappet og dyvlet og bygget af skovens træer. De er her hele dagen. Brygger kaffe over bål, kløver brænde, lægger tag på hytterne. Lerkliner vægge og pudser dem op. “Al tømmer har elever selv fældet, slæbt ud af skoven og hugget til” , forklarer Kristian Vittrup. I vikingelandsbyen har de også haft besøg af Matt P. Stevenson, som løbende tester elevernes evne til at koncentrere sig efter undervisning i klasserummet og efter torsdagsundervinsingen i naturen. For selv om de tager ADHD-medicin, har de stadig svært ved at holde opmærksomheden på et projekt ad gangen. Håbet er at skabe viden om, hvorvidt naturen kan være et gavnligt supplement til medicinering. “I skoven er der et mærkbart andet konfliktniveau – en ro og fordybelse, vi ikke oplever i den almindelige undervisning” , forklarer Kristian Vittrup. I Yxengård lærer de at fælde træer og lade dem falde rigtigt, hugge tømmer og tænde bål i regnvejr. De lærer om vinkler, geometri og fysik, men med afsæt i konkrete opgaver i naturen, som gør det lettere for eleverne at forstå, hvad de kan bruge undervisningen til. “Jeg blev engang stillet spørgsmålet: Kunne det ikke give børnene det samme, hvis du byggede le-

BY OVER FOR NATUR En del af undersøgelsens formål er at teste hypotesen om, at oplevelser i byens rum rammer opmærksomheden hårdt og stjæler den, mens naturens elementer virker blødere og beroliger sindet.

NATUR & MILJØ

gehuse med dem inde i en fabrikshal? Det sagde jeg nej til. Naturen er en kæmpe medspiller i at give dem ro. I naturen bliver de tvunget til at give sig hen og være i nuet. Her møder vi dem med noget, der fanger dem, fordi mennesket er genetisk forbundet med naturen, tror jeg” , siger Kristian Vittrup. HÅBET ER MINDRE MEDICIN. Selv er han lystfisker og

jæger, vokset op i spejderbevægelsen og afhængig af naturens fravær af distraktion. At være “off gridd” , som han formulerer det. “Jeg er sikker på, at vi kommer et langt stykke af vejen med natur. Og jeg er sikker på, at hvis man får set lidt på, hvordan vi indretter læringen for ADHD-elever, så kan man reducere brugen af medicin ved hjælp af naturen” , siger Kristian Vittrup. Han har mødt masser af elever med ADHD, som er blevet hjulpet af deres medicin. Men ved at deltage i forskningsprojektet håber han, som Charlotte Vestergaard fra Næstved, at høste viden og argumenter, der kan slå en streg under det, han allerede med al sin erfaring ved: at naturen er en fundamental faktor i et succesrigt arbejde med børn, der har vanskeligt ved at lære ved at lytte til, hvad læreren siger fra tavlen bag katederet. For hvem det at sidde stille på en stol i sig selv er en nærmest umulig øvelse. UMODNE BØRNEHJERNER. Der er stadig et par måneder til, at Matt P. Stevenson kan gøre endeligt status på projektet til august, men med afsæt i delkonklusionerne undervejs kan han allerede nu drage overordnede konklusioner.

01 : 2018

ADHD

MAT T P. S TE VENSON HJERNEFORSKER

NATURNINJA I Danmarks Naturfredningsforening har vi siden 1998 arbejdet for at få flere børn mere ud i naturen. Børn, der bruger naturen, bliver sunde, glade, sociale og kloge og vokser op som ansvarlige voksne, der både bruger og passer på naturen. Derfor skal naturen være en del af alle børns hverdag. Vi vil hjælpe og inspirere de voksne, der tager børnene i hånden og inviterer dem med udenfor. Hvert år hjælper Danmarks Naturfredningsforening FLERE HUNDREDE TUSINDE BØRN med naturoplevelser og læring gennem vores dagtilbud og tilbud til skoler og familier. Vi har samlet det hele til jer på hjemmesiden www.naturninja.

Det er helt naturligt, at mange stiller kritiske spørgsmål til en ny alternativ form for behandling. Det gælder også naturens medicin.

Studiet af friskoleeleverne i Næstved viser, at naturen har en klar effekt. Efter gåturene i naturen var eleverne tydeligt bedre til at fastholde koncentrationen og svare rigtigt i testen sammenlignet med efter gåturen i byen. Men effekten er ikke den samme, som tidligere forskning har vist med voksne. Forklaringen er, at børn og voksne bruger naturen meget forskelligt. Voksne søger ofte ud i naturen med et bevidst mål om at slappe af og hente energi i naturen. Den bevidsthed har børn ikke. Men jo større erfaring børn har med naturen, desto større sandsynlighed er der for, at naturen kan styrke deres koncentration og indlæring, vurderer Matt P. Stevenson: “Det ser ud, som om børn skal vænne sig til naturen, før de kan opnå genoprettende oplevelser i naturen.”

NATUR & MILJØ

Til gengæld har studiet endnu ikke entydigt bekræftet, at naturen har effekt på ADHD-børns koncentration og indlæring. Men det betyder ikke nødvendigvis, at effekten ikke er der. For der er en række forklaringer, vurderer Matt P. Stevenson. Dels at de børn, han har testet i New Zealand som del af studiet, måske netop ikke har haft tilstrækkeligt kendskab til naturen. Dels at han ikke har testet nok børn. “Det betyder ikke nødvendigvis, at der ikke er en effekt at finde. Men blot, at min metode ikke har kunnet finde den. Min metode har skabt viden om vigtige forhold, man skal tage hensyn til, når man undersøger naturens effekt på børn. Forældre, pædagoger og lærere ser hver dag effekter af naturen og tror på den. Men det er ikke nok til at overbevise psykiatere og det mentale sundhedssystem. De skal have evidensbaserede resultater.” Det stiller skrappe krav til metoden og øger risikoen for ikke at kunne dokumentere tilstrækkelig effekt, men det betyder også, at han kan bruge sine resultater, uanset om de bekræfter eller afviser hypotesen. “Med små justeringer i metoden kan jeg lave mine kommende studier endnu stærkere,” forklarer han. Han vil bruge resultaterne til at forfine metoden og gennemføre flere og mere solide studier. Dem er der brug for, for mange har høje forventninger til hans forskning. Ikke alene de, der tror på, at naturen kan hjælpe børn med ADHD, men også de, som er kritiske over for, om naturen nu også har effekt. Som han formulerer det: “Det er så mange mennesker, der har interesser i at sælge medicinen.” Men modstanden mod alternative behandlingsmetoder er ikke ny. Den ligner den modstand, man så, da man i 1950’erne begyndte at behandle ADHD med ritalin, forklarer han: “Der var mange, der syntes, at det var helt åndsvagt, at en enkelt pille skulle kunne erstatte eller supplere psykiatriske kognitive behandlinger. Måske er det samme skepsis, vi ser i dag. Det er helt naturligt, at mange stiller kritiske spørgsmål til en ny alternativ form for behandling. Det gælder også naturens medicin.”

01 : 2018

LAD DANMARKS FUGLE ARVE ADHD

EN VÆRDIG NATUR STØT Fugleværnsfonden Fuglene og naturen er fælles gods, som vi alle har glæde af, og Fugleværnsfondens naturreservater er åndehuller i en stadig mere trængt natur, hvor alle er velkomne.

Dit bidrag har derfor stor værdi - stort som småt - så vi kan fortsætte arbejdet for en mere mangfoldig natur. For fugle, for folk og for fremtiden.

STØT HER OG NU PÅ MOBILE PAY 2345 2948 FÅ MERE AT VIDE OM ANDRE FORMER FOR BIDRAG, TESTAMENTARISK STØTTE OG VORES ARBEJDE PÅ: WWW.FUGLEVAERNSFONDEN.DK

Strømlund

MALARIA-FRI SAFARI SYDAFRIKA

udlejes til ferieophold

HENT

NATUR & MILJØ

SOM APP

Tag med til biologernes private paradis i det smukke, vildtrige Waterberg reservat. Danske biologer/medejere er dine expert-rejseledere i et oplevelsesmættet kvalitetsprogram. Grupper på max. 12 deltagere, 12 og 15 dage i nov. og feb. all-inclusive: 17.990 hhv. 22.990 kr. Eller vælg en individuel safari m/ egen privatchauffør på andre tidspunkter.

Meget dejligt beliggende gård på Norddjursland med nyistandsat stuehus omkranset af smuk natur udlejes. Tæt på skov, strand, golf og Djurs Sommerland. Over 200 kvm beboelse med sovepladser til 12 personer. Priser fra kr. 4.900,- pr. uge (10% rabat til DN medlemmer)

Se meget mere om turene på www.biotravel.dk eller ring 6143 6963 / 2484 9392

www.wivet.dk · truels@wivet.dk · 2671 1851 NATUR & MILJØ

01 : 2018

Foto: Isfugl af Allan Gudio Nielsen

I vores 22 naturreservater fordelt over hele Danmark, sikrer vi gennem opkøb og aktiv naturforvaltning, at fuglene har gode vilkår og trives.

BØRN I NATUREN

ORIENTERINGSLØB GIVER MOD PÅ NATUREN Hele året rundt løber børn og unge på opdagelse med kort og kompas i landets skove. Orienteringsløb handler om meget mere end at løbe. Det træner koncentration og viljestyrke og giver mod på at udforske naturen.

UD I NATUREN “Det er let at se, hvad det gør ved børn at løbe orienteringsløb: De er jo et stort smil, når de kommer hjem. Orienteringsløb lokker børn ud af deres comfortzone. Det giver en god pause fra indendørs aktiviteter, telefoner og iPads. De fleste bliver så glade for det, at de ikke kan lade være. De kommer tættere på naturen, lærer at nyde den og bliver motiveret til at passe på den,” fortæller John Tripax, der er ungdomstræner og formand for ungdomsudvalget i Roskilde Orienteringsklub.

BØRN I NATUREN

kyerne lukker sig som et låg over træernes nøgne kroner, og regnvandet driver fra tagskægget af naturskolen i Boserup Skov. Her mødes børn og unge hver lørdag kl. 13 for at løbe orienteringsløb. De fleste er medlemmer er Roskilde Orienteringsklub. Men lørdagsløbene er for alle. “I skoven har vi den smukkeste sportsplads, og orienteringsløb går ud på at opleve så mange terræner som muligt”, siger ungdomstræner John Tripax og sætter løbet i gang. 13-årige Liva Heydorn Andersen og Amalie Grue Sørensen stryger afsted. Sålerne synker dybt i den mudrede skovbund, og hvert skridt kræver koncentration. De kigger på kortet. “Det må være her”, siger Amalie, før de forlader stien og dykker ned ad en skråning. “Som orienteringsløber kommer man meget dybere ind i skoven. Der er bare mere spændende

Sport er mere end høj puls og sved på panden. Når man dyrker sin motion og passion i det fri, bliver sport en ny måde at opleve og sanse naturen på. NATUR & MIL JØ er taget ud for at opleve, hvordan Danmarks bølger, stride blæst, mindste skovstier og skiftende årstider får pulsen til at pumpe.

NATUR & MILJØ

SE MERE PÅ DN.DK/NM

A N N E A NTH O N A N D ER S EN JOACHIM ROD E

end på stierne,” konstaterer Liva, mens fødderne rutineret finder fodfæste mellem rødder og stubbe under tæppet af sumpet løv. Fremme ved vandhullet markeret på kortet stempler de hurtigt første post og fortsætter som i én bevægelse. 8-årige Philip Sejer løber med “lang skygge” – det vil sige med en voksen løber bag sig som en form for backup. Han har løbet orienteringsløb i to år og er ved at være sikker i kortlæsning. “Vi bytter som regel børn, så går der mindre familiefnidder i den”, forklarer Mads Svendsen, som løber “skygge”. “Her er godt nok meget mudder. Det kan jeg ikke så godt lide”, indvender Philip, idet han forcerer en stejl stigning. “Men op ad bakke, ned ad bakke. Se, det elsker jeg!” synger han på næste nedstigning, hvor fjordens indløb møder skovbrynet. Stilhed. Vandets sagte skvulp mod sandstrand.

01 : 2018

BØRN I NATUREN

SÅDAN KOMMER DU I GANG Orienteringsløb er en idrætsgren for alle. Det gælder om at finde en række poster i en skov, en park eller et byområde ved hjælp af kort og kompas. Du skal bare have et par gode sko og praktisk løbetøj på. Der findes orienteringsklubber i hele Danmark. Find din klub på www.do-f.dk. NATUR & MILJØ

01 : 2018

BØRN I NATUREN

Det er en gave at slippe frygten for at fare vild. Børn lærer det hurtigt. Det gør dem trygge ved naturen og giver dem lyst til at udforske den.

SEJT AT VISE VEJ. Philip standser ved en korsvej.

PAS PÅ YNGLENDE FUGLE Mange forskellige fugle yngler langs landets kyster fra marts til juli. Hold dig væk fra yngleområder i denne periode.

NATUR & MILJØ

Han ser på kortet, på stierne, så på kortet igen. Mads hjælper med at finde nord, før Philip tager en hurtig beslutning og sætter afsted. “Ok, denne gang kontrollerer jeg ikke”, konstaterer Mads og sætter efter. Han begyndte at løbe orienteringsløb med sin datter for fire år siden. “Vi blev hurtigt bidt af det. I maj nyder vi tæppet af anemoner. Når kronhjortene er i brunst, laver vi en konkurrence om, hvem der dufter dem først. I skoven har man meget andet at tænke på end at løbe. Det er rart”, forklarer han, da vi rammer den lige skovvej. Philip sætter i spurt mod mål. “Jeg har det virkelig godt i kroppen, selv om jeg fryser lidt. Nu glæder jeg mig til at komme hjem og få et fodbad”, siger han, da vi er tilbage på gårdspladsen. Liva og Amalie er også nået i mål. De smiler og snakker om konkurrenceløbet i morgen. De har lært meget af at løbe orienteringsløb, er de enige om. Om bevoksningskranse, kortlæsning og om at finde vej i mørke. “Når man er på udflugt med klassen, er det altså lidt sejt at være den, der kan vise vej”, mener Amalie. Selv de yngste børn på holdet lærer hurtigt at bruge både kort og kompas, forklarer John Tripax, der har løbet orienteringsløb med børn og unge i over 20 år. “Det er en gave at slippe frygten for at fare vild. Børn lærer det hurtigt. Det gør dem trygge ved naturen og giver dem lyst til at udforske den”, siger han. 01 : 2018

TIL MEDLEMMERNE

FORSKERE: DU SKAL SWIPE I FORÅRSNATUREN!

MEDLEMSINFO

BRUG LÅGET, GENANVEND PLAST OG H JÆLP MIL JØET

Alle deltagere i Brug Låget er med i lodtrækningen om gavekort på 1.000 kr. til køb af varer i Bilka.

Bilka, Arla og Danmarks Naturfredningsforenings Brug Låget-samarbejde slog alle rekorder i 2017.

DANMARKS STØRSTE CITIZEN SCIENCEPROJEKT HAR LANCERET EN HELT NY FUNKTION I APP’EN NATURTJEK

DANSKERNE FIK NEMLIG INDSAMLET over 1.200.000 plastlåg til genanvendelse. Danskernes interesse for at sortere plast til genanvendelse er tydeligvis stigende, og derfor fortsætter vi med kampagnen. DU KAN OGSÅ ”BRUGE LÅGET”. Frem til

Affaldsindsamlingen i april kan du og dine børns skole eller institution deltage i Brug Låget ved at indsamle plastlåg fra Arlas mælkekartoner og aflevere dem i Bilka. Alle deltagere er med i lodtrækningen om gavekort på 1.000 kr. til køb af varer i Bilka. Bilka og Arla støtter Danmarks Naturfredningsforening ved at donere sækkene til Affaldsindsamlingen – i genbrugsplast naturligvis. Læs mere om, hvordan du “Bruger Låget” på www.bilka.dk/Bilkacare og www.arla. dk/brug-laaget. NATUR & MILJØ

01 : 2018

Nu kan du swipe levesteder i app’en og bagefter se, hvor godt din lokale skov, park eller have er kortlagt med “heatmap”-funktionen. Al data sendes til vores dygtige naturforskere. Hent app’en NaturTjek i App Store eller på Google Play, trask ud i forårsnaturen og vær med. Læs mere på www.biodiversitet.nu.

22. april 2018

AFFALDSINDSAMLINGEN

Vær med til årets affaldsindsamling søndag den 22. april. Det tager et par timer, og din indsats gør en stor forskel for naturen.

Affaldsindsamlingen.dk Danmarks Naturfredningsforening

Affald_18_N&M_½side_marts.indd 1

08-02-2018 11:29:32

BILKA HOLDER AFFALDSINDSAMLING FOR SKOLEBØRN OG KUNDER DANSKERNE HAR INVESTERET 26 MIO. KR. I UDBREDELSE AF ØKOLOGI

Bilka støtter igen i år Affaldsindsamlingen og vil gøre det nemmere og sjovere for os at passe på naturen og miljøet. AFFALDSSKOLE. Under hele Af-

LODTRÆKNING OM PRÆMIER. Hver

faldsindsamlingen inviterer alle 18 hypermarkeder skoleklasser ind på Bilkas Affaldsskole. Og kunderne kan også få udleveret en affaldssæk, så de kan samle affald i deres lokale natur og aflevere sækken i containerne på Bilkas p-pladser fra den 16. til den 22. april.

afleveret affaldssæk giver et lod i lodtrækningen om præmier til både skoleklasser og kunder, som deltager. Læs meget mere på www. bilka.dk/Bilkacare og på www. affaldsindsamlingen.dk/find-arrangement. NATUR & MILJØ

01 : 2018

På fem måneder har over 600 aktionærer købt aktier i fonden for godt og vel 26 millioner kroner. Med de penge skal fonden opkøbe konventionelle landbrug og lægge dem om til økologisk produktion til gavn for natur, miljø og klima. Det er selskabets intention at finde egnede unge forpagtere til disse ejendomme og derved hjælpe et generationsskifte på vej.

SPIS NATUREN

HØSTSÆSON I HAVET En forårsdag i waders. Havvandet er klart som en nypudset rude. Og man er omgivet af råvarer, der svajer i vandsøjlen, klar til at blive høstet. an kommer helt ned i niveau med vandspejlet, og jeg kan få lyst til bare at blive siddende og mærke vandets tryk mod kroppen”, siger professionel plantesamler Thomas Laursen. Men han er i havet for at høste, for foråret er højsæson for tang. Bortset fra butblæret saragassotang kan man spise alle typer tang i de danske farvande. Blæretang er oplagt, fordi denne type er udbredt, kødfuld og fuld af smag. Nu i foråret vokser brunalgen godt til – den står med andre ord ude i havet og storproducerer de lysebrune skud, som er mest delikate. Tag en køkkensaks med i vandet og klip de yderste, lysebrune skud af. Om foråret er blæretang desuden fri for plysalger, der sætter sig fast på algen senere på året. Men du kan høste hele året rundt. Blæretang vokser ved alle danske kyster, hvor der er sten under overfladen. Og også på menneskeskabte høfder. Pluk kun tang, som vokser hæftet til sten – det er naturens svar på en datomærkning og betyder, at råvaren er frisk. Har giftige alger indtaget farvandet på en sommerdag, skal du ikke spise tang. Se efter det Blå Flag. Hvis badevandet er rent nok til at bade i, er det også rent nok til at høste tang fra. Undgå dog at høste ved havne, der kan være forurenet af skibsmaling. Tang er salt og fuld af umami. Havalgen kan spises frisk, stegt, grillet eller kogt. Du kan også tørre tang og knuse det til granulat, som giver supper, sovser eller brød dybde i smagen.

“M

NATUR & MILJØ

THOMA S L AURSEN KOK OG SANKEEKSPERT

01 : 2018

Thomas Laursen er sådan et menneske, der ikke kan gå forbi et skovbryn eller et krat i byens park uden at se ingredienser til et måltid. Han står bag hjemmesiden wildfooding.dk, og som professionel plantesamler leverer han vilde urter til gourmetrestauranter som Noma, Molskroen, Geranium og Amass. I april 2017 udgav Thomas Laursen kogebogen Vild fra Politikens Forlag. Opskriften stammer fra bogen.

SPIS NATUREN

M E T TE IV ER S EN H A N S - H ENRIK H O EG & S C A NPIX . DK

MISO-TANG-SUPPE Hurtig mad med smag af hav. Suppen kan bruges som snack eller forret til 4 personer. Hvis den skal udgøre et måltid, kan du tilsætte hvid fisk skåret i tern samt fintskåret fennikel og gulerod. Mættende fyld kan også være nudler, som er kogt for sig og tilsættes i suppen lige inden servering.

DU SKAL BRUGE • 4 breve dashipulver (pulver af bonito-tun) • 2 spsk miso • 1 håndfuld blæretangtoppe • 100 g rejer • 2 forårsløg Hæld 1 liter varmt vand i en gryde, opløs dashipulveret heri, og varm op til lige under kogepunktet. Tilsæt miso, og sluk for varmen, mens du rører misoen ud i vandet. Skær tangtoppe i mindre stykker, og kom dem i gryden sammen med rejer og fintskåret forårsløg. Server tangsuppen i skåle, spis med pinde, og drik suppen til sidst.

URTER LIGE NU Pluk også: Lægekokleare Enebær – både grønne og sorte bær Ramsløg

BLÆRETANG kan forveksles med klørtang og savtang. Men sker forvekslingen, så pyt. Alle sorterne kan spises og smager stort set ens. NATUR & MILJØ

01 : 2018

NAT UR EN PÅ SK R IFT

NATURPERLEN VED LIMFJORDEN

BØGER VESTERHAVET I FLOT BOG Den jyske vestkyst er for mange både vildt vejr, barsk natur og dejlige ferieminder. Bogen “Vesterhavet” er fortællingen om Danmarks prægtigste og vildeste stykke natur og de mennesker, der bor der. Bogen er lavet i et lækkert coffee table-format, og de 10 forfattere er kendte mennesker (bl.a. Sonja Richter og Jane Aamund), så man frygter det værste. Men man bliver positivt overrasket, for bogen er velskrevet og informativ, og billederne er i topklasse.

JEN S KRIS TIA N K JÆRG A ARD: EF TER IS EN – LIV O G L A N DS K A B FR A S KIV E FJORD TIL V EN Ø BU G T. 26 4 SID ER , 350 KR . , FORL AG E T V E S TEN VIN D.

A N D ER S AG G ER M . FL .: V E S TERH AV E T. 3 0 4 SID ER , 4 0 0 KR . , LIN D H ARDT O G RIN G H O F.

RAV-AAGES NATURKAMP N A D I A M AT H I A S E N

KØDFRI MANDAG

En af Danmarks største miljøskandaler udspillede sig på Harboøre Tange, da kemifabrikken Cheminova gennem årtier brugte naturen som losseplads. Bogen “Fisk kan ikke tale” er en rystende beretning om magtarrogance, store økonomiske interesser og fortielser. Men bogen er først og fremmest en grundig og omfattende beretning om den viljefaste fisker Aage Hansen fra Thyborøn, også kaldet Rav-Aage, og hans kamp mod kemigiganten. Bedre blev det, da “Cheminova-gruppen”, der bestod af fagfolk, bakkede ham op. Noget af giften er nu fjernet, men der ligger stadig meget tilbage som en tikkende miljøbombe ved Høfde 42.

Landskabet mellem Skive Fjord og Venø Bugt ved Limfjorden er en naturperle. Denne bog har ud over utallige smukke fotos og malerier også korte, velvalgte tekster af Svend Bichel, tidligere præsident for Danmarks Naturfredningsforening.

MESTERVÆRK OM ROVFUGLE

UGE FOR UGE — ÅRET RUNDT

L AR S G E JL : ROV FU G LEGUID EN . 3 0 4 SID ER , 350 KR . , GY LD EN DA L .

N A DIA M ATHIA S EN: KØ D FRI M A N DAG . 192 SID ER , 250 KR . , S TR A N D B ERG PU B LIS HIN G .

VEGETAR PÅ DELTID Selvom man ved, det er til gavn for miljø og sundhed at spise mindre kød, kan det være svært at slippe helt. Men man kunne begynde med én dag om ugen, og så er “Kødfri mandag” en god kogebog at finde inspiration i. Bogen giver fine tips til at erstatte det røde kød med gode grøntsager og er fyldt med lækre hverdagsretter, som selv bøfelskeren vil spise med glæde. NATUR & MILJØ

JEN S ØS TERG A ARD & FLEM MIN G H . M A DS EN: FIS K K A N IKKE TA LE . 4 0 0 SID ER , 298 KR . , FORL AG E T REBILD.

01 : 2018

Med over 500 fotos af nogle af Europas dygtigste fuglefotografer får man med denne bog hjælp i den svære disciplin at bestemme rovfugle fra nær og fjern og viden om fuglenes forekomst, træk og biologi.

NAT UR EN PÅ SK R IFT

S Ø REN O L S EN

NIEL S PE TER A N DRE A S EN M . FL .: D E S M UKKE S TE K YS TER . 98 SID ER , 199 KR . , VORDIN G BORG KO M M U N E .

A N D ER S FA N Ø: 16 K A JAK T URE I S Y DS V ERIG E . 128 SID ER , 250 KR . , S KRIV EFORL AG E T.

PÅ KAJAKTUR I SVERIGE Det svenske landskab indbyder til kajakture, og “16 kajakture i Sydsverige” giver god, relevant information. Her er kørselsvejledning med GPS-information til søerne, og kortene er i topklasse. Turene går til søer, hvor der ikke kommer mange andre, og hvor man kan opleve og udforske øer og vige og få en stor og intens naturoplevelse.

SMUKKE KYSTER

SMAG PÅ THY OG MORS Bogen “Smagens Landskab” er en rejse gennem de nordvestjyske landsdele Thy og Mors, hvor der aflægges besøg hos over 30 lokale spisesteder og producenter.

Vordingborg Kommune består af det sydligste Sjælland og Møn og har en kystlinje på hele 385 km. Her finder man “De smukkeste kyster”, mener de lokale og en gruppe naturkunstnere, der omfatter Jens Bohr, Dorte Kudsk

Harbo, Leif Madsen, Lise Pflug og Ole Runge, der har lavet en flot bog. Stederne omfatter bl.a. Knudshoved Odde, Præstø Fjord, Stege Jordbassiner og selvfølgelig Møns Klint og Nyord. En dejlig naturbog.

PÅ KYSTFISKERI MED FLUER Den sølvblanke havørred kan være svær at fange. Nøglen ligger i at forstå fisken og dens adfærd. I “Kystflue” deler Steen Ulnits ud af sin erfaring med fluer og havørreder – og afslører de bedste fiskepladser langs kysten.

Smagens Landskab LOKALE FORTÆLLINGER OG OPSKRIFTER FRA THY OG MORS

TRIN E KØ H LERT M . FL .: K VIS T & K VA S . 224 SID ER , 350 KR . , BU G BO OK PU B LIS HIN G .

JE A N E T TE LU N D (RED.): S M AG EN S L A N DS K A B . 216 SID ER , 299 KR . , FORL AG E T VILL A DS EN .

NATURKRANSE HELE ÅRET

Landmænd, kokke og iværksættere, der med passion og hjerteblod brænder for lokale fødevarer, bidrager hver med deres lækreste opskrifter, som man kan afprøve i sit eget køkken. For eksempel kan man lave hvidvinsdampede limfjordsmuslinger, is med havtornsirup eller ølbraiseret svineskank. Bogen er illustreret med flotte fotos.

At flette naturkranse er tradition i mange kulturer. Bogen “Kvist & Kvas” instruerer i at lave smukke og mildt sagt imponerende kranse, kugler og kollager og giver også en biologisk beskrivelse af de materialer, der bruges. En bog med oplevelser, stemning og inspiration.

NATUR & MILJØ

01 : 2018

S TEEN U LNITS: K YS TFLU E . 224 SID ER , 28 0 KR . , T URBIN E .

SEND IND OG VIND Indsend løsning til opgave@dn.dk inden den 15. april. Der trækkes lod blandt løsningerne. Vinderen får gavekort på 300 kr., som kan benyttes i shop.dn.dk.

K R Y D S & T VÆ R S

NATUR & MILJØ

01 3 : 2018 7

H A N N E REFFELT LO UIS E THR A N E JEN S EN

KAJ NISSEN, HOBRO. (LØSNING JULEDEKORATION)

VINDER NATUR & MILJØ MARTS 2018

TIL MEDLEMMERNE

Danmarks største kikkertbutik

Medlemspris kr. 1.182,-

WING NATURE 8X42 Giver et skarpt og godt billede. Lysstærk og naturlig farvegengivelse. — Pris kr. 1.785,-

Medlemspris kr. 1.695,-

KITE LYNX Med kæmpe synsfelt (op til 152 meter) og god randskarp optik gør Lynx op med begreberne om, hvor god en lille handy kikkert kan være. Kite’s mest populære model og med rette.

WING NATURE 10X42 Ligeså god som 8x modellen, men her med større forstørrelse, der kan være sværere at holde stille.

— Pris fra kr. 4.200,-

— Pris kr. 1.785,-

Medlemspris kr. 1.695,-

Medlemspris fra kr. 3.990,-

NATURBUTIKKEN.DK

Vesterbrogade N A 138 TUR

& 1620 M I L København JØ 55 V

T: 02 3 3328 : 2 0 13838 7

NATURBUTIKKEN.DK

WING TOUR 8X32 Lille og handy 32 mm kikkert. Vand- og støvtæt og nitrogengasfyldt. — Pris kr. 1.245,-

TURE

TAG PÅ TUR hensyn til indkøb og øvrige planlægning til Poul Evald Hansen, tlf. 53 61 43 62, poulevaldhansen@ hotmail.com.

HOVEDSTADEN

ALBERTSLUND WWW.DN.DK/ALBERTSLUND Kjeld Hansen: Danske Fredninger, Det Store Svigt. Tirsdag den 17. april kl. 19-21. Mødested: Bibliotekets mødesal. Forfatteren og naturdebattøren Kjeld Hansen holder oplæg med baggrund i sin bog “Det Store Svigt” om danske fredninger. Han kommer bl.a. ind på, hvor effektive fredningerne har været i sikring af naturværdierne. Bogen kan lånes på biblioteket eller købes i boghandelen. Info: Poul Evald Hansen, tlf. 53 61 43 62, poulevaldhansen@hotmail.com. Affaldsindsamling. Søndag den 22. april kl. 10-16. Mødested: Naturcenter Herstedhøje, Herstedhøje Allé 1. Med base ved Naturcenter Herstedhøje samler vi affald ind i kommunen. Affaldet kan afleveres her, hvor det vil blive vejet, sorteret og kørt videre. Info: Poul Evald Hansen, tlf. 53 61 43 62, poulevaldhansen@hotmail.com. Albertslund Grøn Dag. Lørdag den 5. maj kl. 10-14. Mødested: Materialegården Holsbjergvej 44. Albertslund Grøn Dag er det traditionelle store arrangement i Albertlund, en slags grønt supermarked, hvor der vil være en masse om, hvad der sker lokalt omkring natur og miljø. Kompostorme, smagsprøver på økologiske produkter, nyt om naturen og mange andre ting. Info: Poul Evald Hansen, tlf. 53 61 43 62, poulevaldhansen@hotmail. com. Fugletur til Harrestrup Mose. Søndag den 20. maj kl. 6-9. Mødested: P-pladsen på hjørnet af Ballerupvej/Orchidévej. Harrestrup Mose er et sikkert sted for nattergalen, og vi hører og ser også flere andre spændende ting. Vi vil forsøge at arrangere rundstykker m.m. i madpakkehuset ved turens afslutning, så tag gerne kaffe og en 20’er med. Tilmelding: anbefales af

ALLERØD WWW.DN.DK/ALLEROD Affaldsindsamling: Lynge. Søndag den 22. april kl. 10-12. Mødested: P-plads ved Lynge-Uggeløse Superbrugs, Lynge Bytorv 17. Der vil blive udleveret plasticsække ved området, hvor der skal samles affald. Husk arbejdshandsker. Kontakt: Hans Philipsen, tlf. 20 10 56 16, hans-philipsen@hotmail.com Affaldsindsamling: Lillerød. Søndag den 22. april kl. 10-12. Mødested: Centerhallen, Lilledal 10. Der vil blive udleveret plasticsække ved området, hvor der skal samles affald. Husk arbejdshandsker. Kontakt: Hans Philipsen, tlf. 20 10 56 16, hans-philipsen@hotmail.com Affaldsindsamling: Blovstrød. Søndag den 22. april kl. 10-12. Mødested: P-plads ved Rema 1000, Kongevejen 15. Der vil blive udleveret plasticsække ved området, hvor der skal samles affald. Husk arbejdshandsker. Kontakt: Hans Philipsen, tlf. 20 10 56 16, hans-philipsen@hotmail.com

BORNHOLM www.dn.dk/bornholm Generalforsamling. Torsdag den 22. marts kl. 19. Mødested: NaturBornholm. Årets oplevelser i Bornholms natur. Tirsdag den 3. april kl. 19. Mødested: NaturBornholm. Trækfugle og forårstegn på Sølvklippen. Søndag den 22. april kl. 10. Mødested: P-plads ved Melstedgård, Melstedvej 25. Leder: Jens Kofoed. Indikatorer for Naturskov i Møllevigen. Søndag den 13. maj kl. 10. Mødested: Hammershusparkeringen, Slotslyngvej 7. Leder: Michael Stoltze. Natur- og Skovdrift i Dueoddeskovene. Lørdag den 26. maj kl. 10. Mødested: P-plads, Udegårdsvejen 20. Leder: Jens Christensen.

BRØNDBY WWW.DN.DK/BROENDBY

NATUR & MILJØ

Mandag-morgen-slentreture. Mandage kl. 9–12. Mødested: Brøndbyvester Kirke. Det er muligt at få kørelejlighed. Pris: 20 kr. for medkørere. Husk: kaffe/ te. Info: Bodil Koch, tlf: 43 96 62 51/22 12 6251 5/3: Mågeparken, Mågevej/ Strandvangen 12/3: Kringelstien, Orchidevej/ Ballerupvej 19/3: Brøndbyskoven, Engtoftegård/Vestre Gade 32 26/3: Oxbjerget/Vestskoven, Oxbjergvej 9/4: Lundbækvej, for enden af vejen 16/4: Hareskoven, Skovlyst 23/4: Damhussøen, Rødovregård 30/4: Vestvolden, Rødovre Parkvej 7/5: Glostrup, Østervangkirken/ Dommervangen 14/5: Hundige Strandpark, for enden af Hundige Havnevej 28/5: Hedeland, Tranemosevej

FREDENSBORG WWW.DN.DK/FREDENSBORG Byg dit eget humlebi-bo. Lørdag den 17. marts kl. 10-14. Mødested: Biblioteket i Humlebæk, Humlebæk Center 40. Du kan hjælpe humlebien ved at give den et godt hjem i din have. Hør om humlebien, og få hjælp til at bygge et humlebi-bo på stedet. Materialer udleveres. Tag børn og børnebørn med. Info: Rasmus Offersen, offersen@ stavnsbjerg.dk. Bæverspor i Nordsjælland. Søndag den 18. marts kl. 10-12. Mødested: p-plads ved Ladegårdssøen, lige efter Dronningholms Slotsruin, når man kommer fra Frederiksværk ad Auderødvej. Vi besøger bæverterritoriet ved Dronningholm. Niels Worm fra Naturstyrelsen fortæller og viser spor. Der er ingen garanti for, at vi ser bævere, men vi vil se spor i landskabet. Medbring vandtæt fodtøj og evt. kikkert. Transport i bil med begrænset mulighed for samkørsel, hvis man kontakter arrangøren. Tilmelding: Senest d. 14/3 på mail til Martin Stausholm Knudsen, martin_s_knudsen@hotmail.com, tlf. 53 80 35 56. Besøg et økologisk fårehold. Lørdag den 21. april kl. 10-12. Mødested: Gården Toftevang, Veksebovej 9. Vi besøger fåreavler og biolog Peter Milan Petersen, som vil fortælle om økologisk fåreavl og naturen på gården Toftevang. Vi ser besætningen af gotlandske pelsfår og de nyfødte lam. Tag børn/børnebørn med. Der vil være mulighed for at købe gårdens produkter: garn, skind, økologisk naturvin. Tilmelding: senest d. 14/4 på mail til Martin Stausholm Knud-

01 : 2018

sen, martin_s_knudsen@hotmail. com, tlf. 53 80 35 56. Affaldsindsamling. Lørdag den 21. april kl. 10-12. Mødested: se hjemmesiden. Vi samler affald flere steder, bl.a. ved lergravene i Nivå, Nivå havn, Humlebæk, Kokkedal og Fredensborg. Tag skraldet: inviter familie og børn med til den årlige affaldsindsamling. Sække udleveres på indsamlingsstederne. Info: Dennis Jæger, dennis.n.jaeger@ gmail.com. Nattergaletur i Langstrup Mose. Fredag den 25. maj kl. 19-22.30. Mødested: Vejenbrødvej ved nedkørslen til Langstrup Mose lige vest for motorvejen. På denne tid af året kulminerer sangfuglenes aftenshow. Under vejledning af biolog Uffe Fester lytter vi os frem til fuglene. Husk kikkert. Info: Uffe Fester, tlf. 30 74 19 52, fester@c. dk. Høslet på Skovfogedengen. Søndag den 3. juni kl. 10-14. Mødested: Ved indkørslen til skovvej over for Præstemosevej 33, lige inden for skovbrynet, når man kommer fra Grønholt. Der er skiltet med små flag på vejen og stien derind. Fredensborg Høslætlaug inviterer til årets første høslæt. Tag familie og venner med til en dag med naturpleje med le på Skovfogedengen. Instruktion til uøvede og børn. Husk gummistøvler, handsker og drikke. Info: Odd Erland Bakkengen, tlf. 26 36 47 75. Tilmelding: senest d. 3/6, hvis man ønsker frokost, på odderland@gmail.com.

FURESØ WWW.DN.DK/FURESOE Gåtur om Søndersø. Søndag den 18. marts kl. 10-12.30. Mødested: P-pladsen på Ballerupvej. Vi går rundt om Søndersø og ser nogle af de seværdigheder, som er beskrevet i DN Furesøs turfolder. Info: Carsten Juel, tlf. 51 41 67 81, cjuel.cj@gmail.com. Affaldsindsamling. Søndag den 22. april kl. 11-13. Mødested: Ved Furesø Bad, Frederiksborgvej 101. Vi afholder igen den årlige affaldsindsamling. Info: Freddie Nøddekær, Info: Carsten Juel, tlf. 51 41 67 81, cjuel.cj@gmail.com. Vandhulstur til Baunesletten. Søndag den 6. maj kl. 10-12. Mødested: Bavnestedet 161, Værløse. Vi besøger vandhullerne ved Baunesletten, hvor vi leder efter vandsalamandre, frøer, vandinsekter m.m. En tur for hele familien. Info: Carsten Juel, tlf. 51 41 67 81, cjuel.cj@gmail.com.

TURE

Nattergaletur omkring Søndersø. Torsdag den 24. maj kl. 19.30 -22. Mødested: P-pladsen på Ballerupvej 62 skråt over for genbrugsstationen. Vi byder igen på nattergaletur på stierne ved Søndersø og flyvestationen for at lytte og kigge efter fugle, ikke mindst nattergalen. Vi kigger også på planteliv og naturpleje, så medbring gerne både kikkert og flora. Turleder: Ornitolog Jan Smidt. Info: Carsten Juel, tlf. 51 41 67 81, cjuel.cj@ gmail.com.

GENTOFTE WWW.DN.DK/GENTOFTE Anemonetur i Ermelunden. Søndag den 8. april kl. 10-12. Mødested: Ved Vandværket, Soløsevej 71. Vi går over dæmning 2 til Ermelundsskoven og ser anemonefloret og de andre forårsblomster, der netop er på deres højeste. Vi ser nogle af Gentoftes dybeste regnkløfter, før vi via askeskoven i dalen når tilbage til udgangspunktet. Info: Niels Ulrik Kampmann Hansen, tlf. 81 61 36 90, skovmosevej26@ gmail.dk.

HALSNÆS WWW.DN.DK/HALSNAES Træk et træ på Melby Overdrev. Søndag den 25. marts kl. 10-13. Mødested: Tangvej 2, indkørsel til den tidligere Melbylejr, følg skiltene til campen. Lyngtæppet er en sjælden biotop, som vi værner om ved de to årlige naturplejedage. Kom og vær med. Vi har redskaber til at bruge, og vi byder på gratis frokost. Info: Birgitte Benzon Bang, tlf. 29 46 95 44, halsnaes@dn.dk. Morgenfugletur i Sonnerup skov. Lørdag den 19. maj kl. 047. Mødested: Sonnerup skov, Frederiksværk, p-pladsen ved skoven, forbi ridecenteret. Her vil være mulighed for især at høre og i heldigste tilfælde også se skovens og sivbræmmens forskellige fugle. Info: Knud Bech, tlf. 24 84 33 48, halsnaes@dn.dk.

HØJE-TAASTRUP WWW.DN.DK/HOEJETAASTRUP Affaldsindsamling. Søndag den 22. april kl. 11-13. Mødested: Medborgerhuset, Miljø- og Energicentret, Hedehusene Station, REMA 1000 Fløng, Sognegården i Sengeløse og Forten i Vridsløsemagle. Affaldsindsamling med mødested seks forskellige steder i kommunen. Gerne tilmelding til lene@lenebergqvist.dk. Info: Knud Anker Iversen, tlf. 50 12 68 68, kai@mec-ht.dk.

HØRSHOLM

Forårstur i Ordrup Eng. Lørdag den 5. maj kl. 14-15.30. Mødested: Ved indkørslen til Enghavevej fra Klampenborgvej. Kom og oplev forårsblomsterne i Ordrup eng, og hør om dens natur og historie. Info: Hans Nielsen, tlf. 30 57 42 17, hans@nielsen.mail.dk.

WWW.DN.DK/HOERSHOLM Årets gang i naturen. Søndag den 18. marts kl. 10-12.30. Mødested: P-pladsen ved Hørsholm Golfklub. Stasevang i fortid og nutid. Info: Bo Madsen, tlf. 20 28 82 64, madsen-molbech@mail. tele.dk. Årets gang i naturen: Fuglenes forårstræk. Søndag den 15. april kl. 10-12.30. Mødested: Pladsen ved østenden af Sjælsø. Fuglenes forårstræk tilbage til ynglepladserne. Info: Bo Madsen, tlf. 20 28 82 64, madsen-molbech@mail. tele.dk. Affaldsindsamling. Søndag den 22. april kl. 10-13. Mødested: Mortenstrupvej, hvor vejen fører over åen. Igen i år giver vi naturen en hjælpende hånd og samler affald ind i de grønne områder langs Usserød Å. Info: Else Marie Jonsson, tlf. 42 50 50 02, fruelsma@ gmail.com. Vandring og rundvisning i Arboretet. Søndag den 27. maj kl. 10-12.30. Mødested: P-pladsen ved Arboretet, Kirkegårdsvej 3A, Hørsholm. Ole Byrgesen, der leder arbejdet i Arboretet, tager os med på en tur, hvor han fortæller om Arboretets start og de mange træers specielle egenskaber. Og hvad universitetet bruger området til. Tilmelding: senest d. 25/5 på mail til Bo Madsen, madsen-molbech@mail.tele.dk, tlf. 20 28 82 64.

RØDOVRE WWW.DN.DK/ROEDOVRE Magasin du Nords Museum og H.C. Andersens loftskammer. Torsdag den 8. marts kl. 14-16. Mødested: Magasins Museum, Vingårdsstræde 6, København K. Med museumsinspektør Trine Halle. Museet har sine egne “museumsværter’’, der er tidligere ansatte i Magasin. Efter museet besøger vi H.C. Andersens kammer på 3. sal i bygningen, hvor H.C. boede fra 1827-1828. Deltagelse er gratis, men tilmelding nødvendig senest d. 7/3 på telefon til Jann Larsen, tlf. 36 41 06 13, jann.larsen@mail.dk. Besøg fårene på Vestvolden. Søndag den 1. april kl. 10-12. Mødested: Fårefolden ved Ejbybunkeren, Jyllingevej 303. Kom lidt tættere på fårene på Vestvolden. Formanden for fåregræsserforeningen, Ellen Jensen, fortæller om formålet med foreningens arbejde. 1. april lukkes fårene ud af vinterstalden. Hvis vejret er til det, kan I være heldige at se fårene blive klippet den 6. maj. Info: Jann Larsen, tlf. 36 41 06 13, jann.larsen@mail.dk.

LYNGBY-TAARBÆK WWW.DN.DK/LYNGBYTAARBAEK Forårstur i Tordals Mose. Lørdag den 24. marts kl. 14-15.30. Mødested: For enden af stamvejen i Hvidegårdsparken. Kom og oplev de mange forårsbebudere i dette lille smørhul, og hør om mosens historie og natur. Info: Hans Nielsen, tlf. 30 57 42 17, hans@ nielsen.mail.dk. Affaldsindsamling: Kongens Lyngby. Søndag den 22. april kl. 10-12. Mødested: Lyngby Lokalstation ved Toftebæksvej. Kom og deltag. Vores grønne områder skal ikke ligne en losseplads. Info: Hans Nielsen, tlf. 30 57 42 17, hans@nielsen.mail.dk.

Bliv medlem af “bjørnebanden”. Torsdag den 19. april kl. 17-18. Mødested: Artillerimagasinet på Voldgaden i Rødovre. Fra p-pladsen på Rødovre Parkvej nærmest Vestvolden er der 3 minutters gang mod syd ad voldgaden. Planten bjørneklo er ikke kun giftig for mennesker, den er også en trussel for andre planter, som den skygger ihjel. Derfor skal den bekæmpes. Vil du aktivt støtte den sag, så mød op i Artillerimagasinet, og hør nærmere om bekæmpelse af bjørneklo. Info: Jann Larsen, tlf. 36 41 06 13, jann.larsen@mail.dk.

Affaldsindsamling: Sorgenfri. Søndag den 22. april kl. 13-15. Mødested: P-pladsen ved Sorgenfri Kirke. Kom og deltag, da vores grønne områder ikke skal ligne en losseplads. Info: Hans Nielsen, tlf. 30 57 42 17, hans@ nielsen.mail.dk.

NATUR & MILJØ

Fugletur langs Mølleåen. Tirsdag den 29. maj kl. 19-22. Mødested: Fuglevad Vandmølle, Møllevej 4, 2800 Lyngby. Vi går en tur langs Mølleåen og lytter til årstidens fugle. Alle sangerne er ankommet, og strækningen fra Fuglevad til Brede er et eldorado for sangfugle. De sidste par år har hvinanden ynglet i Brede Dam. Undervejs vil vi fortælle om DN’s naturpleje i området. Info: Jan Erik Johnsson, tlf. 26 85 19 49, janerik@newmail. dk.

01 : 2018

Ren Dag: giv naturen en hånd. Søndag den 22. april kl. 10-12. Mødested: forskellige steder i kommunen: Vestvoldsprojektets bygning på Vestvolden, Ejbyvej 190 B, eller Biblioteket Trekanten, Rødovrevej 405, eller Cafebiblioteket ‘‘Tremilen’’, Nørrekær 8. Vær med i den landsdækkende indsamling af affald. Sammen med bl.a. Agenda 21 Gruppen samler vi affald på Vestvolden, i Islev og i kærene. Ved mødestederne får deltagerne udleveret affaldssække. Hent sække inden på Rudebækvej 18. Info: Jann Larsen, tlf. 36 41 06 13, jann.larsen@mail.dk. Storebededagsaften på Vestvolden. Torsdag den 26. april kl. 18-20. Mødested: Artillerimagasinet på Voldgaden. Kom med på en lille gåtur på den 100 år gamle Vestvold med guide, der fortæller om volden og dens historie samt dyreog planteliv. Efter turen serveres der gratis varme økologiske hveder. Børn er meget velkomne og vil elske turen i kasematterne. Info: Jann Larsen, tlf. 36 41 06 13, jann.larsen@mail.dk. Forårstur til det nordvestlige Polen. Søndag den 6. maj kl. 6.30-20.30. Mødested: Rødovre St., busholdepladsen. Bustur til Lubusz-regionen i det vestlige Polen. Et område præget af søer og skove. Rejsen byder på natur, kulturelle og historiske oplevelser. Bl.a. smag på polsk vin, frokost i tidl. russisk kasserne, det tyske forsvarsanlæg Ostwall, fæstningsmuren i byen Lagow og en Johannitter. Kun få pladser tilbage så hurtig tilmelding til Jann Larsen, tlf. 36 41 06 13, jann.larsen@ mail.dk. Invasive planter på Vestvolden. Søndag den 13. maj kl. 10-12. Mødested: Ved Ejbybunkeren, Jyllingevej 303. Giv naturen på Vestvolden en hjælpende hånd ved at bekæmpe de invasive planter lundgylden og japansk pileurt. Arrangeret af DN sammen med Rødovre Kommune. Kom og få frisk luft, lidt motion og en hyggelig formiddag sammen med andre. Info: Jann Larsen, tlf. 36 41 06 13, jann.larsen@mail.dk. Spis Vestvoldens vilde planter. Fredag den 1. juni kl. 15-17. Mødested: Artillerimagasinet på Voldgaden. Vær med, når Søren Espersen, ekspert i nordens spiselige planter, tager os med på en gåtur på volden. Undervejs fortæller han om de mange planter, der er spiselige, hvilke retter de er gode til, og hvordan man tilbereder dem. Få også smagsprøver. Info:

TURE

Jann Larsen, tlf. 36 41 06 13, jann. larsen@mail.dk.

22. april kl. 9-12. Mødested: Radiovej 12, Kalundborg. Info: Peter Breinholt, tlf. 21 45 83 98, peterogulla2@gmail.com.

NÆST VED

SJÆLLAND

HOLBÆK WWW.DN.DK/HOLBAEK Naturpleje på Holbæk Fælled del 3. Onsdag den 7. marts kl. 10-14. Mødested: Holbæk Fælled på stien i forlængelse af Østre Fælledvej. Søen ligger først på højre hånd. Praktisk naturpleje/Giv naturen en hånd. Vi rydder noget pil m.m. på sydsiden af en af søerne. Info: Carsten Lambrecht, tlf. 27 12 55 49, holbaek@dn.dk. Atlas Flora Danica. Torsdag den 8. marts kl. 19-21. Mødested: Holbæk Bibliotek, store sal. Botaniker og projektleder på Atlas Flora Danica Per Hartvig fortæller om arbejdet med at kortlægge den danske flora. Med baggrund i undersøgelsen vil Per gøre rede for de mest markante ændringer i floraen gennem de sidste 50 år. Info: Birger Prehn, tlf. 29 71 30 08, birgerprehn@gmail.com. Naturpleje af vores fælles natur. Onsdag den 21. marts kl. 19-21.30. Mødested: Holbæk Bibliotek. Aften med to oplæg og efterfølgende spørgsmål og debat: 1) Naturpleje og leslåning ved Nick Leyssac, DN’s sekretariat. 2) Naturpleje omkring Holbæk ved Bente Meehan, naturmedarbejder i Holbæk Kommune. Info: Carsten Lambrecht, tlf. 27 12 55 49, holbaek@dn.dk. Naturpleje på Holbæk Fælled del 4. Onsdag den 14. marts kl. 10-14. Mødested: Holbæk Fælled på stien i forlængelse af Østre Fælledvej. Søen ligger først på højre hånd. Praktisk naturpleje / Giv naturen en hånd. Vi rydder noget pil m.m. på sydsiden af en af søerne. Info: Carsten Lambrecht, tlf. 27 12 55 49, holbaek@dn.dk.

K ALUNDBORG WWW.DN.DK/KALUNDBORG Vandretur på Reersø. Søndag den 18. marts kl. 13-15. Mødested: P-pladsen neden for kroen, Strandvejen 46, Gørlev. Info: Carsten Clausen, tlf. 59 50 00 11, carstenbclausen@hotmail.dk. Affaldsindsamling. Søndag den

WWW.DN.DK/NAESTVED Frivillig naturpleje. Søndag den 15. april kl. 10-15. Mødested: Se hjemmesiden holmegaard-mose. dk/frivillig.html. Frivillig naturpleje i Holmegård mose. Vi skal fjerne små og store birketræer i mosen, for at være med til at genskabe naturværdierne i Sjællands største højmose. Tilmelding: senest d. 14/4 kl. 10 til Rune Larsen, tlf. 61 30 26 00, mr@larsen.dk, hvis man vil have sandwich og drikkevarer, ellers er tilmelding ikke nødvendigt. Affaldsindsamling: Karrebæksminde. Søndag den 22. april kl. 10-12. Mødested: P-pladsen ved Næstved Sejlklub ved Karantænehuset, Ved Broen 31, inderhavnen ved fjorden, Enø. Mød op og hjælp med at holde naturen ren omkring Karrebæksminde. Info: Poul Stahlschmidt, poulschmidt9@ gmail.com. Skovens dag. Søndag den 6. maj kl. 10-14. Mødested: Se hjemmesiden. Travetur i skoven på Skovens Dag. Info: Henriette Gaborit, tlf. 22 55 72 95, hegaborit@hotmail.com. Fugletur til Gødstrup Engsø. Torsdag den 10. maj kl. 8-11. Mødested: Ravnstrupvej 28, Ravnstrup, hvor der kan parkeres. Oplev muligheden for at se nogle af omkring 200 fuglearter, der har været observeret ved Gødstrup Engsø. Info: Poul Stahlschmidt, poulschmidt9@ gmail.com.

ROSKILDE WWW.DN.DK/ROSKILDE Forårsfugletur til Risø. Søndag den 18. marts, kl. 9.30-12. Mødested: inden for porten til Risø. Fugletur til Forsøgsstation Risøs arealer, som der ellers ikke er adgang til. Medbring kikkert og cykel, da afstandene på Risø er temmelig store. Tilmelding: Nanna Høegh-Wenzel, nanna_mig@hotmail.com, husk at oplyse fulde navn og tlf. nummer, da begge dele er vigtige for at få adgang til Risø. Forårstur på cykel til vandhuller ved Himmelev. Lørdag den 14. april, kl. 13.30-16.30. Mødested: grønt område på sydsiden af Sognevej med vandhul, for enden af Gadevang. Forårstur, hvor vi ser efter frøæg og andre forårstegn i og omkring vandhuller i Himmelev, særligt i Himmelev Grusgrav. Kontakt: Claus Helweg Ovesen, helweg.ovesen@get2net.dk

NATUR & MILJØ

Rundtur ved Himmelsøen ved Darup. Lørdag den 2. juni, kl. 1012. Mødested: P-plads ved Darupvej 60. Himmelsøen er et naturområde med stort potentiale. Det er den tidligere grusgrav lidt syd for Roskilde. Vi går rundt om søen og på den lille bro snakker om intentionerne med området, nye og kommende tiltag samt om naturen. Medbring selv drikkevarer og mad, som vi kan spise sammen efter turen.

Mødested: ved den sydlige indkørsel til Kulsbjerg skydeterræn nær Kulsbjergvej 2, Stensved. På det militære øvelsesterræn ved Kulsbjerg er der en stor bestand af både nattergale og løvfrøer. Vi bruger denne aften til at gå ud og høre deres imponerende koncert i skumringen. Se film fra sidste års tur via hjemmesiden. Info: Bo Kayser, tlf. 51 34 62 78, bo.kayser@ gmail.com.

SORØ WWW.DN.DK/SOROE Nattergaletur på Flommen. Søndag den 27. maj kl. 03.30-6. Mødested: Vi mødes for enden af Ingemannsvej i Sorø ved Filosofgangen/Flommen. DN arrangerer igen i år nattergaletur i samarbejde med DOF Vestsjælland. Info: Rolf Lehrmann, tlf. 30 45 70 35, rolf.lehrmann@gmail.com.

VORDINGBORG WWW.DN.DK/ VORDINGBORG Trætur til byskove omkring Vordingborg. Lørdag den 17. marts kl. 10-13. Mødested: P-pladsen i Kirkeskoven, Skovvej. Mange elskede træer er blevet fældet på kommunens arealer. Vi sætter fokus på problemet og viser tre af Vordingborgs byskove frem. Info: Flemming Kruse, 22145387, kruse@nyraad.net. Foredragsaften med naturfotograferne fra Chilbal-film. Onsdag den 21. marts kl. 19-21. Mødested: Kulturarkaden, Sydhavnsvej 6. Vi indbyder til en foredrags-og filmaften med naturfotograferne fra Chilbal-film, der udgøres af Pernille Semler og Bent Yde Jørgensen. Info: Flemming Kruse, tlf. 22 14 53 87, kruse@nyraad.net. Affaldsindsamling. Søndag den 22. april kl. 10-13. Mødested: Se hjemmesiden. DN’s årlige affaldsindsamling i hele landet. Her samler tusindvis af frivillige borgere affald op fra naturen i deres lokalområde. DN Vordingborg arrangerer 2-3 indsamlinger. Info: Ditte Lautrup-Larsen, tlf. 40 77 87 60, lautrup-larsen@webspeed.dk. Mød den sjældne grønbrogede tudse. Tirsdag den 8. maj kl. 21-23. Mødested: oplyses senere. Den grønbrogede tudse er sjælden i Danmark, men findes flere steder i vores kommune. Kom og hør dens kvækken, som er en fin rullende fløjten. Info: Flemming Kruse, tlf. 22 14 53 87, kruse@nyraad.net. Nattergale og løvfrøer på Kulsbjerg. Lørdag den 26. maj kl. 21-23.

01 : 2018

NORDJYLLAND

BRØNDERSLEV WWW.DN.DK/ BROENDERSLEV Affaldsindsamling. Søndag den 22. april kl. 10-12. Mødested: i gården bag biblioteket i Brønderslev, P. N. Jensens Plads 5. Info: Regner Mathiasen, tlf. 98 82 27 68/60 69 62 12, regnermathiasen@gmail.dk. Affaldsindsamling: LK Dronninglund. Søndag den 22. april kl. 10-12. Mødested: Genbrugspladsen Dregårdsvej 1b, Dronninglund. Info: Bjarne Lykkenshede, tlf. 24 60 06 96, bjarne-lykkenshede@post.tele.dk Affaldsindsamling: Flauenskjold borgerforening. Søndag den 22. april kl. 10-12. Mødested: stadion, Stadionvej 13, Dronninglund. Info: Keld Staugård, tlf. 42 75 85 66. Skovens Dag. Søndag den 6. maj kl. 13-15.30. Mødested: Jagt- og Skovbrugsmuseet i Dorf. En 4-kilometers tur på højdedragene rundt om Sømosen i Dronninglund Storskov på den tid, hvor bøgen er nyudsprungen. Vi får syn for sagn om tilblivelsen af Jyske Ås i slutningen af sidste istid. Forbi bronzealderhøjen “Røverhøj” videre til stenalderlangdyssen “Lange Dejs” og op gennem den smukkeste og næstdybeste hulvej i Storskoven. Terrænet er ikke krævende, og alle kan være med. Guide: Lars Schönberg-Hemme.

FREDERIKSHAVN WWW.DN.DK/ FREDERIKSHAVN Foredrag med Jesper Theilgaard. Onsdag den 14. marts kl. 19-22. Mødested: Østre Lade, Hjørringvej 180A, Frederikshavn. Klimaforedrag med Jesper Theil-

TURE

gaard. Den kendte meteorolog har fulgt klimaforandringerne, lige fra de begyndte, og han har den fornødne indsigt til at skille fup fra fakta i debatten om, hvad der forårsager klimaforandringerne, og hvor omfattende de bliver. Pris: 100 kr. Tilmelding: senest d. 10/3 på mail til Minni Eriksen, tlf. 25 76 80 34, minni@minni.dk. Affaldsindsamling. Søndag den 22. april kl. 10-12. Mødested: Se hjemmesiden. Vi organiserer affaldssindsamling i samarbejde med Center for Park og Vej og Grundejerforeninger. Giv en hånd til et smukkere Danmark. Info: Karin Arveschoug Jensen, tlf. 98 42 55 34, arveschoug@mail123.dk. Skovens dag. Søndag den 6. maj kl. 11-15. Mødested: Bangsbo Dyrehave, Dronning Margrethes Vej. Mød op til et par timers leg og DN-orientering i den dejlige natur i Bangsbo Dyrehave. Info: Karin A. Jensen, tlf. 98 42 55 34, arveschoug@mail123.dk. Forårsfest i Nellemanns Have, Sæby. Lørdag den 26. maj kl. 1016. Mødested: Nellemanns Have, Langtvedvej, Sæby. Kom og mød os ved forårsfesten i Nellemanns Have. Vi byder på økologisk brød, oplysningsmateriale og en god snak om naturen. Info: Karin A. Jensen, tlf. 98 42 55 34, arveschoug@mail123.dk. Bjesktur til Jerup Strand. Torsdag den 31. maj kl. 19-21.30. Mødested: Jerup Strand. Malurtplukketur ved Jerup Strand sammen med Herregårdens Bjesklaug. Info: Flemming Rasmussen, tlf. 21 75 62 77, saabming@gmail.com.

HJØRRING WWW.DN.DK/HJOERRING Foredrag med Kjeld Hansen. Onsdag den 4. april kl. 19-21.30. Mødested: Salen, Hjørring Bibliotek, Østergade 30. Journalisten og forfatteren er netop nu aktuel med bogen “Det store svigt”, som bl.a. handler om naturfredningens historie i Danmark. Kom og oplev den engagerede miljødebattør live. Kjeld går aldrig af vejen for en rask diskussion. Info: Jørgen Jørgensen, hjoerring@dn.dk. Forår på Rubjerg Knude. Tirsdag den 24. april kl. 19-21. Mødested: P-Pladsen Fyrvejen 30. Det store drama på Knuden fortsætter. Her hersker naturkræfterne. Hvis vejret er til det, går vi ind i plantagen. Turen kræver godt bentøj og solidt fodtøj. Tag aftenkaffen med. Info: Arnold Simonsen, tlf. 98 91 17 41, silkehalevej09@gmail.com.

Vildere Bjerge i Hjørring? Søndag den 6. maj kl. 10-12. Mødested: P-pladsen, Bellevue, Toelhøjvej, Hjørring. DN og Hjørring kommune arrangerer i samarbejde en tematur til Hjørring Bjerge. Meningen er bl.a. at diskutere plejen af Hjørring Bjerge i fremtiden, og hvordan vi kan få en større biologisk mangfoldighed. Info: Jørgen Jørgensen, hjoerring@dn.dk. Cykeltur på Kløverstien. Onsdag den 16. maj kl. 19-21. Mødested: Springvandspladsen foran Rådhuset, Hjørring. Forårstur med cykeltur på Kløverstien i Hjørring. Naturskøn 10-kilometer rute. Turledere: Birthe Kristensen DN-Hjørring og Naturvejleder Jakob Kofoed. Info: Arnold Simonsen, tlf. 98 91 17 41, silkehalevej09@gmail.com. Naturmødet 2018. Torsdag den 24. maj kl. 14-16. Mødested: Den Grønne Plads, Jørgen Fibigersgade, Hirtshals. Naturmødet er et folkemøde med vind i håret, fuglekiggere og natursyn i konflikt. DN og DN Hjørring er med. Info: Arnold Simonsen, tlf. 40 61 17 01, hjoerring@dn.dk. Evt. mere information: www.naturmoedet.dk Nattergaletur i Tollestrup Mose. Torsdag den 31. maj kl. 20.3022.30. Mødested: Mosevej 16, Tollestrup, Vrå. Nattergaletur til Tollestrup Mose, et af de tre spor i Hjørring Kommune. Læs mere på www.spor.dk. Turledere: Birthe Kristensen DN Hjørring og naturvejleder Jakob Kofoed. Info: Arnold Simonsen, tlf. 98 91 17 41, silkehalevej09@gmail.com. Se hjemmesiden for mere information. Naturpleje i Sct. Knuds kilde. Lørdag den 2. juni kl. 10-14. Mødested: indgangen til Sct. Knuds Kilde, Åstrupvej 50, Hjørring. I samarbejde med Borgerforeningen i Sct. Knudsby inviterer vi til naturplejedag i Sct. Knuds Kilde. Det drejer sig især om arealet ved den 3. sø, som er meget tilgroet. Men der vil også blive mulighed for at komme lidt mere rundt i området og nyde den fine natur. Info: Jørgen Jørgensen, tlf. 23 71 71 93, hjoerring@dn.dk.

JAMMERBUGT WWW.DN.DK/JAMMERBUGT Klitheden skal genskabes: Grønt guld er på vej. Lørdag den 17. marts kl. 9.30-13. Mødested: Gl. Kongevej 175, Fjerritslev. En gruppe aktive ældre fra DN Jammerbugt vil i samarbejde med Jammerbugt Kommune og lodsejeren rydde en klithede for bjergfyr for at skabe lys og plads til planten djævelsbid og sommerfuglen hedepletvinge. Selvom du ikke er ældre, må du gerne deltage,.

NATUR & MILJØ

Arbejdet er primært fældning og udtrækning af træ. Info: Søren Rosenberg, tlf. 30 24 18 34, s.rosenberg@bbnpost.dk. Naturpleje af rigkær. Lørdag den 24. marts kl. 9.30-13. Mødested: Aldrupvej 226, Fjerritslev. En del af at passe godt på vores natur er at sikre habitaterne for de truede og sjældne dyr og planter. Kom og vær med til at hjælpe naturen ved et spændende rigkær, med mange sjældne planter. Medbring handsker, gummistøvler og passende varm påklædning. Vi sørger for redskaber og forplejning. Info: Søren Rosenberg, tlf. 30 24 18 34, s.rosenberg@bbnpost.dk. Affaldsindsamling. Søndag den 22. april kl. 10-13. Mødested: Det præcise mødested annonceres på DN Jammerbugts Facebook-side samt de lokale medier. Vi samler affald og sikrer, at Jammerbugt Kommune bliver bare en smule renere. Info: Anders Hedegaard, tlf. 52 37 16 16, aajs.hedegaard@gmail.com. Skovens Dag. Søndag den 6. maj kl. 10-12.30. Mødested: Klim strandvej 156, Fjerritslev. Jammerbugt Kommune og DN vil gerne sætte fokus på bevarelse af de ældre træer, som gerne må stå for evigt. På Skovens Dag vil der således blive udpeget et evighedstræ ved en lille højtidelighed. Deltag gerne på denne afvekslende tur igennem området ved Klim Bjerg, hvor også borgmesteren deltager. Info: Søren Rosenberg, tlf. 30 24 18 34, s.rosenberg@bbnpost.dk. Den Store Fugletur. Søndag den 13. maj kl. 10-17. Mødested: P-pladsen ved Fjerritslev Kirke. Kom og vær med på årets store fugletur ved Vejlerne og Bulbjerg. Her kan du se masser af spændende fugle, som vores fuglekyndige står parat til at dele deres viden om. Info: Louise Hansen, tlf. 41 10 66 66, louiselindboeghansen@gmail.com. Morgentur med fuglestemmer. Søndag den 27. maj kl. 6-9. Mødested: P-pladsen for foden af Gjøl Bjerg. Oplev den helt særlige stemning i naturen i den tidlige morgenstund ved Ulvedybet og Gjøl Bjerg, lyt til de mange fuglestemmer, og vær måske endda så heldig at høre nattergalens smukke stemme iblandt dem. Info: Louise Hansen, tlf. 41 10 66 66, louiselindboeghansen@gmail.com.

MARIAGERFJORD WWW.DN.DK/ MARIAGERFJORD Fugle- og vandretur til diget ved Havnø. Lørdag den 21. april kl.

01 : 2018

8-10. Mødested: P-pladsen ved den store driftsbygning, Havnøvej 38. Turen vil gå via Havnø Mølle, gennem Lunden (skoven) og over marken ud til diget langs fjorden. Guide på turen er fuglekender Sven Wemmelund. Info: Svend Grønkjær Madsen, svend.g.madsen@gmail.com. Forårstur i det fredede område ved Ajstrup. Tirsdag den 8. maj kl. 19-21.30. Mødested: P-pladsen på Ajstrupvej, hvor fredningen begynder. Vi har gjort det før, men gør det igen: inviterer på en tur i det nyudsprungne forår i Ajstrupfredningen. Vi vil se på planter og fugle, fortælle lidt om fredningen og i det hele taget nyde en dejlig tur. Info: Ole Guldberg, tlf. 22 63 01 85, guldberg@dadlnet.dk. Tur til rigkær, kildevæld og overdrev i Kastbjerg Ådal. Tirsdag den 22. maj kl. 18.30-21.30. Mødested: P-plads på Hemvej mellem Hemvej nr. 22 og Felinghøjvej. Kom med på en hyggelig og spændende tur til Kastbjerg Ådal og Lambækdal, hvor vi kigger nærmere på områdets naturrigdomme. Info: Per Edgar Jørgensen, tlf. 26 78 85 20, peredgar2@mail.dk.

THY WWW.DN.DK/THY Ekskursion til Hirsholmene. Lørdag den 19. maj kl. 8-20. Mødested: Kjeldstrup rasteplads. Hirsholmene er et vigtigt overvintringsområde, rasteplads og ynglelokalitet for en lang række fugle med tilknytning til vandet. Vi kører i egne biler til Frederikshavn. Pris: 350 kr. p.p for færge, 25 pladser. Tilmelding: senest d. 14/4 til nannagad@gmail. com. Info: Knud-Allan Knudsen, tlf. 97 94 50 25,.

VESTHIMMERL AND WWW.DN.DK/ VESTHIMMERLAND Trend Skovbrug, “Den forbudte skov”. Lørdag den 17. marts kl. 10-12. Mødested: Løgstørvej 140, Trend. Der er parkering på stedet. Trend Skovbrug er nabo til kongehusets ejendom og er efter et stormfald for 35 år siden retableret ved alternative metoder. Skovejer Hans Kieldsen vil guide rundt i skoven, der har stor biodiversitet. Turen er uden for veje og stier. Tilmelding: Senest d. 15/3 til svend. dahl@mail.dk. Info: Svend Dahl, tlf. 40 51 52 13.

A ALBORG WWW.DN.DK/AALBORG Tårne i Lille Vildmose. Søndag den 15. april kl. 9-13. Mødested: i et af tårnene. Brandtårnet, Tofte Sø-tårnet, Birkesø-pavillonen og

TURE

Rovfugletårnet vil i ovennævnte tidsrum være bemandet med en fuglekyndig og stedkendt guide. Kom og gå, som I vil. Info: Anton Thøger Larsen, tlf. 28 69 13 73, anton.thoeger.larsen@skolekom.dk.

Blå Flag strandrensning. Fredag den 25. maj kl. 8.30-11. Mødested: Daugård Strand. Blå Flag-strandrensning. Info: naturvejleder Benny Jensen, tlf. 51 51 91 35, blj@ lafnet.dk.

MIDTJYLLAND

Blå Flag til Daugård Strand. Søndag den 3. juni kl. 11-14. Mødested: P-pladsen ved Daugård Strand. Blå Flag til Daugård Strand. Info: Benny Jensen, tlf. 51 51 91 35, blj@ lafnet.dk.

FAVRSKOV WWW.DN.DK/FAVRSKOV Byrundtur Lyngå. Lørdag den 21. april kl. 10-12. Mødested: P-pladsen ved vognmand Karsten Jacobsen, Lyngåvej 55, Lyngå. Vi indleder traditionelt sæsonen med en byrundtur. Denne gang vil vi høre om en spændende by i Favrskov. Vi ser og hører om den gamle vej, den gamle telefoncentral, Brugsen, bageren og vejmandens hus. Desuden besøger vi kirken, præstegården og skolen. Info: Niels Jørgen Sørensen, tlf. 86 98 78 94, njsorensen1@gmail.com. Skovens Dag i Favrskov. Søndag den 6. maj kl. 10-15. Mødested: se hjemmesiden. Vi glæder os til at se jer til en dejlig dag i skoven. Info: Anne-Mette Kirkegaard Poulsen, tlf. 26 28 19 10, kirkegaard.annemette@gmail.com. Fugletur på Friijsbak. Torsdag den 31. maj kl. 19-21. Mødested: Frijsbak, Favrskov Kommunes største naturperle. Vi påregner at se og høre nogle af de mere end 35 fuglearter i området: fuglekonge, sortmejse, flagspætte, skovpiber, tårnfalk, stillits, halemejse, rødstjert, ravn, træløber og flere andre. Info: Niels Jørgen Sørensen, tlf. 86 98 78 94, njsorensen1@gmail.com.

HEDENSTED WWW.DN.DK/HEDENSTED Hvaler i Vejle Fjord og dens “omhav”. Torsdag den 8. marts kl. 1921.30. Mødested: Vestre Engvej 51C, Vejle. Foredrag om besøg af hvaler og af en del andre arter end de sædvanlige marsvin i Vejle Fjord og tilstødende farvande. Info: Jan Tidemand, tlf. 52 58 09 69, jan@ tidemands-naturtjeneste.dk. Affaldsindsamling. Søndag den 22. april kl. 10-13. Mødested: Se hjemmesiden, der er flere mødesteder i kommunen. Kom med, når vi afholder den årlige indsamling af affald. Info: Martin Fritzner, tlf. 22 66 38 13, fritzner@mail.tele.dk.

Nattergaletur i Uldum Kær. Søndag den 3. juni kl. 20.30-22.30. Mødested: ved fugletårnet i Uldum Kær, Kærvejen, Uldum. Blå Flag-arrangement. Info: Benny Jensen, tlf. 51 51 91 35, blj@lafnet.dk.

HOL STEBRO WWW. DN.DK/HOLSTEBRO “Ulven kommer”: om naturen som fælles demokratisk udfordring. Tirsdag den 10. april kl. 19-21. Mødested: Holstebro Bibliotek, Bibliotekssalen. Holstebro Folkeuniversitet og DN Holstebro inviterer alle interesserede til et spændende foredrag med samfundsforsker Hans Peter Hansen. Hvordan tackler vi udfordringerne med “de besværlige dyr” som bæverne, ulven og store flokke af krondyr. Det belyses ud fra et samfundsmæssigt og filosofisk syn. Pris: 50 kr., gratis for DN-medlemmer. Info: Ole Primdahl, tlf. 42 73 97 48, primdahl@vip.cybercity.dk. Mød DN Holstebro på Økodagen i Sevel. Søndag den 15. april kl. 10-14. Mødested: Sevel Øko, Skovhusvej 4, Vinderup. Mød aktive fra din lokale DN-afdeling i Holstebro, når Økodagen igen løber af stablen. Du kan møde os hos det økologiske landmandspar Kurt og Linda Heldgaard i Sevel. Vi vil stå klar med en spændende informativ stand og med friske aktive til at tale med børn og voksne. Vi glæder os til at se jer. Info: Ole Primdahl, tlf. 42 73 97 48, primdahl@vip.cybercity.dk.

HORSENS WWW.DN.DK/HORSENS Forårsskovtur til Vinten Skov. Søndag den 18. marts kl. 10.30-13. Mødested: oplyses ved tilmelding. På turen vil vi se på det myldrende liv i skovbunden, og arkæolog Allan Skou Larsen vil fortælle om det gamle voldsted ved Drotholm. Tilmelding: Senest d. 13/3 på horsens@dn.dk. Info: Carsten Fynbo, tlf. 75 64 41 21. Fugletur til Hjarnø. Fredag den 27. april kl. 10-14. Mødested: P-pladsen ved Snaptun Færgehavn

NATUR & MILJØ

kl.10.00. Fugletur til Hjarnø, hvor vi i behørig afstand vil betragte de store kolonier af digesvaler, sølvmåger, stormmåger, hættemåger og splitterner. Husk kikkert, madpakke og kaffe. Tilmelding: senest d. 20/4 på horsens@dn.dk. Info: Carsten Fynbo, tlf. 75 64 41 21. Naturtur til Uldum Kær. Fredag den 11. maj kl. 18.30-21. Mødested: P-pladsen ved det store fugletårn i Uldum kær. Vi går en tur i området og hører på nattergale, græshoppesangere m.v. Info: Carsten Fynbo, tlf. 75 64 41 21, horsens@dn.dk.

NORDDJURS WWW.DN.DK/NORDDJURS Affaldsindsamling i Norddjurs. Søndag den 22. april kl. 10-13. Mødested: P-pladsen ved McDonalds, Aarhusvej 54, Grenaa. Kom og vær med, du kan gøre en indsats for et bedre miljø. I samarbejde med Norddjurs Kommune, Facebookgruppen “Vi holder vores by og natur ren, Grenaa” og spejdere vil vi samle affald ind i Grenaa. Info: Arne Holm-Hansen, tlf. 30 49 89 44, arne.holm-hansen@hotmail.com. Skovens dag i Norddjurs. Søndag den 6. maj kl. 10-12. Mødested: skovsøen ved Rævevej, Grenaa Plantage. Kom og vær med, nyd skoven, naturen, og få ny inspiration. Vi vil bage pandekager over bål, lave fuglekasser og fiske lidt i søen. Turen er velegnet for børnefamilier. Info: Jens Bonde Poulsen, tlf. 51 86 02 76, jensbondep@gmail.com.

SILKEBORG WWW.DN.DK/SILKEBORG Danmarks Naturskove. Søndag den 11. marts kl. 15.30-18. Mødested: statsskovens p-plads over for den gamle skovriderbolig ”Nåege”, Sejsvej 24, Silkeborg. Naturskoven på Silkeborg Statsskovdistrikt er efterkommere af den oprindelige skov, der i årtusinder dækkede Danmark. Silkeborg-skovene har landets største koncentration af 250-300-årig bøg og rummer en række beskyttelseskrævende fugle- og pattedyrearter. Info: Bo Ryge Sørensen, tlf. 60 64 86 78, soeholt@mail.tele.dk.

SK ANDERBORG WWW.DN.DK/SKANDERBORG Anemonetur i Yding Skov. Lørdag den 7. april kl. 13-16. Mødested: Forten, Ydingvej, ca. 150 meter nord for Yding Kirke. Tag med på en tidlig forårstur i Yding Skov på nordsiden af Danmarks største bakke. Vi skal på udkig efter de første forårsbebudere i skovbundsfloraen: blå og hvid anemone, men der vil også være meget andet at se

01 : 2018

på. Husk fodtøj, der tåler mudder. Uegnet for barnevogn. Tag kaffen med til en pause. Info: Hanne Borre og Jan Hougaard, tlf. 75 78 24 54, hb.yding@gmail.com. Løvspringstur. Lørdag den 5. maj kl. 13-16.30. Mødested: rastepladsen ved Klostermølle madpakkehus, Klostermøllevej 50. Området ved Klostermølle, Klosterkanalen og Sukkertoppen er mål for årets løvspringstur. Landskabet og det levende er turens tema. Ruten er maks.5 kilometer, men man må tænke på, at udsigten er bedst i 108 meters højde. Fin tur for børn uden barnevogn. Tag kaffen med, så holder vi en pause i solskinnet. Info: Otto Andersen, tlf. 61 50 13 80, karot.andersen@gmail.com. Aften-nattergaletur. Onsdag den 16. maj kl. 20-23. Mødested: P-pladsen ved Stjær Skole, Stjærvej 100, Galten. Vi går de ca. 2 kilometer til Tåstrup Sø. Vi besøger først fugletårnet ved søen, derefter finder vi et godt sted på bakken ved søen, hvor vi lytter til fuglesangen. Husk: kikkert, solidt fodtøj, siddeunderlag, påklædning efter den kølige aften samt måske lidt varmt at drikke. Hunden må blive hjemme. Info: Peter Lange, peterlange@dofoj.dk. Morgentur på sporet syd for Herskind. Lørdag den 2. juni kl. 04-7. Mødested: Hertha p-plads, Landsbyvænget 1, Herskind. Vi går på sporet gennem Hertha, forbi den gamle mergelgrav og til fugletårnet på Engvej. Her er der en god udsigt over Lyngbygård Ådal. Per Clauson-Kaas, Hertha, vil fortælle om fuglene. Nattergalen vil sikkert synge. Vi går ned til åen og tilbage gennem slugten til Herskind, hvor kaffen venter. Info: Per Clauson-Kaas, per.clauson-kaas@ herta.dk.

SYDDJURS WWW.DN.DK/SYDDJURS Affaldsindsamling. Søndag den 22. april kl. 10-14. Mødested: Kalø Slotskro, Molsvej 31, Rønde. Med samlingspunkt ved Kalø Slotskro samles affald ind langs stranden og ved veje, hvor det er sikkert at færdes. Info: Karen Andreasen, tlf. 60 88 16 94, karen.n.andreasen@ gmail.com. Møde med Kjeld Hansen på FN’s biodiversitetsdag. Tirsdag den 22. maj kl. 19–22. Mødested: Auditoriet, Højskolen på Kalø, Skovridervej 1, Kalø. Naturen er svigtet. Når staten ikke vil, må vi selv redde naturen, men hvordan? Journalist, forfatter og samfundsdebattør Kjeld Hansen fortæller om, hvor-

TURE

dan vores yndige land er endt med en natur, der er blandt de ringeste i Europa. Med udgangspunkt i hans seneste bog “Det Store Svigt” om hundrede års naturfredning, svundne drømme og forpassede muligheder giver han sine bud på, hvem der skal redde naturen, og hvordan det kan gøres.

ÅRHUS WWW.DN.DK/AARHUS Fugletur til Årslev Engsø. Lørdag den 10. marts kl. 9-12. Mødested: den store p-plads ved Byleddet, tæt på Aarhus Å. Vi går ad stien rundt om engsøen, en tur på ca. 8,5 kilometer, og gør holdt på passende steder for at betragte fuglelivet. Info: Søren Højager, tlf. 22 62 99 70, soeren.hoejager@skolekom.dk. Temadag, Fremtidens naturforvaltning og naturfredning. Lørdag den 17. marts kl. 13-18. Mødested: Naturhistorisk Museum, Universitetsparken, Aarhus C. DN inviterer i samarbejde med 5 andre grønne organisationer til temadag på Naturhistorisk Museum. Temaet i år er “Fremtidens naturforvaltning og naturfredning”, som vil blive belyst af 9 oplægsholdere med hver sin indfaldsvinkel. Læs mere på hjemmesiden. Info: Søren Højager, tlf. 22 62 99 70, soeren.hoejager@skolekom.dk. Amager Fælleds naturhistorie. Onsdag den 16. maj kl. 19-20.30. Mødested: Væksthusene, Botanisk Have. Få en gennemgang af Amager Fælleds naturhistorie, lige fra den-

ESBJERG

gang Litorinahavet trak sig tilbage og op til i dag. Info: Eva Kullberg, tlf. 21 69 82 23, mail@evakullberg.dk.

WWW.DN.DK/ESBJERG Fantastiske træer i Marbæk. Lørdag den 17. marts kl. 1315.30. Mødested: P-pladsen ved Marbækgård. Kør ad Myrtuevej, og drej ind ad Marbækgårdvej. Nu har du en enestående mulighed for at få et indblik i Marbækskovens hemmelige træliv. Som tidligere ansvarshavende for området og gennem årtiers aktivt virke i skoven, har vores guide, Claus Løth, et meget indgående kendskab til skovens mange spændende træer. I samarbejde med NaturSydvest. Info: Carsten Mathiesen, tlf. 28 28 88 36, cm@ egonline.dk.

Forårets planter i skoven. Torsdag den 17. maj kl. 17-19. Mødested: P-pladsen ved restaurant Thorsmølle. Vi går en tur og ser, hvad, der er kommet op af forårsplanter i skoven. Marselisborgskoven er en af vore gamle skove i Århus-området, og på denne tid er der der er et flot tæppe af anemoner i skovbunden, men vi ser også på lidt mere sjældne arter som skælrod og fingerstar. Info: Nikolaj Sass Ebsen, tlf. 26 81 31 01, nse@habitatvision.dk.

Hedepleje i Marbækområdet ved Esbjerg. Søndag den 6. maj kl. 13-16. Mødested: Kør ad Myrtuevej, og drej ind ved skiltet øen – spejderhytterne. Kom i alle aldre, og vær med til at fjerne træopvækst på heden i Marbæk i Esbjerg. Vi har ørnenæb, havesakse m.m., men medbring, selv hvis du har. Info: Carsten Mathiesen, tlf. 28 28 88 36, cm@egonline.dk.

SYDDANMARK

ASSENS WWW.DN.DK/ASSENS Arbejdsdag i Jordløse Bakker. Lørdag den 21. april kl. 10-16. Mødested: P-Pladsen, Jordløse Møllevej. Giv naturen en hånd i Jordløse Bakker. DN inviterer igen alle interesserede til en naturplejedag. Du kan gøre en indsats for naturen og samtidig være med til en hyggelig dag. Tilmelding: senest d. 19/4 per telefon til Toni Reese Næsborg, tlf. 64 73 14 82, toni.reese.naesborg@ gmail.com.

FAABORG-MIDTFYN WWW.DN.DK/FAABORGMIDTFYN Udstillingen “Jordforbindelser” på Faaborg Museum. 9. marts kl. 12.30-16.00. Pris 65 kr. Tilmelding kræves til: faaborg-midtfyn@dn.dk. Kontaktperson: Ellen Korsgaard, mobil: 24616650

KOLDING WWW.DN.DK/KOLDING Hotel Koldingfjord. Skovvandring i hotellets skov. Lørdag den 5. maj kl. 10-12. Mødested: Dansk Sygeplejemuseum. Fjordvej 152. Skovvandring i den vårgrønne skov, hvor vi oplever foråret for fuld kraft. Hvorfor er skoven så betydningsfuld for vores velvære? Forenet med de lyse forårsdage er oplevelsen særlig intens. Turen arrangeres med Hotel Koldingfjord som medarrangør og vært. Info: Paul Rasmussen, tlf. 60 92 13 48, dansk-skibstrae@mail.dk.

Faste deadlines for indberetning af ture i 2018 NATUR & MIL JØ NR. 2 UDKOMMER 1. JUN. Indberetningsfrist for ture 15. APR.

LANGELAND WWW.DN.DK/LANGELAND Affaldsindsamling: Humble. Søndag den 22. april kl. 10-14. Mødested: P-plads over for Superspar i Humble. Der er sække, du kan tage, og aflevere samme sted hele dagen, når du har samlet. Info: Marianne Krag Petersen, tlf. 62 57 26 66, mkp@dn.dk.

NATUR & MIL JØ NR. 3 UDKOMMER 1. SEP. Indberetningsfrist for ture 15. JUL. NATUR & MIL JØ NR. 4 UDKOMMER 15. NOV. Indberetningsfrist for ture 1. OKT

Affaldsindsamling: Tranekær. Søndag den 22. april kl. 10-14. Mødested: P-plads ved Tranekær Kirke. Her er sække, du kan tage

NATUR & MILJØ

01 : 2018

og aflevere samme sted, når du har samlet. Du kan aflevere hele dagen. Info: Claus Dalskov, tlf. 20 51 43 47, clausdalskov@gmail. com. Affaldsindsamling: Tullebølle. Søndag den 22. april kl. 10-14. Mødested: P-plads ved Tullebølle Gadekær. Her er sække, du kan tage og aflevere samme sted, når du har samlet. Du kan aflevere hele dagen. Info: Hans Henrik Wienberg, tlf. 20 47 69 02, wienbergnaturfoto@gmail.com. Nattergaletur på Langeland. Onsdag den 23. maj kl. 20.30-22. Mødested: Hennetvedvej ved nedkørslen til nr. 20-26. Vigtigt: gummistøvler påkrævet, da vi skal vade et kort stykke gennem vand. Turleder: Nis Rattenborg. Info: Carsten Friager, tlf. 23 74 96 69, carsten@friager.dk.

MIDDELFART WWW.DN.DK/MIDDELFART Tur til vandhullet: paddetur. Fredag den 27. april kl. 13-15. Mødested: Vi mødes ved Naturcenteret, Galsklintvej 2. Vi tager igen i år på den traditionsrige tur til vandhullet, i år i samarbejde med Middelfart Kommunes naturvejledere. Info: Carsten Pedersen, tlf. 51 19 85 05, post@carstenp.dk. Nattergaletur. Onsdag den 23. maj kl. 19.30-21.30. Mødested: ved infoskiltet. Parkering ved infoskiltet eller lige på den anden side af vejen ved Ejbyhallen. Nattergaleturen i Ejby Mose er blevet en fast tur i vores program. Ejby Moser er en af Fyns bedste nattergalelokaliteter. Det er virkelig en oplevelsesrig tur. Info: Carsten Pedersen, tlf. 51 19 85 05, post@ carstenp.dk.

NORDFYN WWW.DN.DK/NORDFYN Stenene fortæller om jordens historie. Lørdag den 14. april kl. 15-16.30. Mødested: Tærskeladen, Gyldensteen Strand. Holger Garnachs fine stensamling er nu udstillet i Tærskeladen på Naturrum Gyldensteen Strand. Stenene er alle indsamlet i Æbeløområdet. Info: Ole Runge, tlf. 64 81 18 04, leo@leonidaskomm.dk. Nattergaletur i Rue Mose. Mandag den 14. maj kl. 20.30-22.30. Mødested: Rue Hed 50, Morud. Vi går en aftentur i Rue Mose for at opleve fuglelivet og den dejlige natur. Vi forventer at høre både nattergal og mange andre fugle. Info: Helge Larsen, tlf. 23 43 39 22, leo@leonidaskomm.dk Nattergale og flagermus ved

TURE

Dallund Sø. Torsdag den 31. maj kl. 21-23. Mødested: P-pladsen foran Dallund Slot. På denne aftentur går vi rundt om Dallund Sø og lytter til de mange fuglestemmer (bl.a. nattergal) og til flagermus. Info: Kurt Holm, tlf. 30 64 47 11, leo@leonidaskomm.dk.

NYBORG WWW.DN.DK/NYBORG Drikkevand på Fyn. Tirsdag den 13. marts kl. 19-21.30. Mødested: 4-kløverskolen i Ørbæk. Lokale: Skolens aula. Kom og hør DN’s drikkevandsmedarbejder, Walter Brüsch, fortælle om pesticider, geologi og grundvand. Og om den ny trussel mod bl.a. det fynske grundvand: nedbrydningsproduktet fra en sprøjtegift, desphenyl chloridazon, som desværre er fundet i mange fynske vandværker. Info: Marie Kathrine Wittorff, tlf. 60 24 54 30, mariekathrine@gmail.com. Affaldsindsamling. Søndag den 22. april kl. 10-12. Mødested: pavillionen ved Lieffroy, Skræddergyden 34, Nyborg. Kom og giv naturen en hånd. Info: Kim Toft Calov, tlf. 61 77 16 27, kim.calov@hotmail.com. Nattergaletur. Tirsdag den 15. maj kl. 20-22. Mødested: Åvej 10, Vindinge. Vi går ad stien langs Vindinge Å og håber at høre nattergalens smukke sang. Ornitolog Hans Rytter er guide. Tilmelding: Pia Ellegaard Jørgensen, tlf. 25 37 30 42, nyborg@dn.dk.

ODENSE WWW.DN.DK/ODENSE Naturpleje af strandtudsernes levesteder i Tarup-Davinde. 11. marts, kl. 10-13. Mødested: Rolighedsvej 128, Odense SØ. Kom og hjælp studenterafdelingen i Odense med at give naturen en hånd ved optrækning af forvildede pile-, birke-, og rødeltræer for på den måde at sikre strandtudsernes levesteder i Tarup-Davinde. Kontakt: Jacob Nielsen, tlf. 29 31 95 99, sa-odense@dn.dk. Besøg kystskrænter og trækfugle på Fyns Hoved. Lørdag den 17. marts kl. 10-17. Mødested: Fynshovedvej, p-plads ved Jøvet. Oplev den unikke natur ved Fyns Hoved, der byder på kystskrænter, overdrev med sjældne planter og træk og vadefugle ved strandengen og krumodden. Info: Thor K. Jensen, tlf. 40 50 65 58, sa-odense@dn.dk. Affaldsindsamling på Skovsøens grønne områder. Søndag den 22. april kl. 11-14. Mødested: Skovalleen ud for søen. Kig efter DN-logo. Hjælp os med at samle affald på skovsøens grønne områder, og nyd

samtidig parkens natur. Info: Kim Rath Kofoed, tlf. 22 48 26 43, kimraaafhkofoed@live.dk. Mød ulven i Odense C. Lørdag den 5. maj kl. 10-14. Mødested: Kig efter DN-s logo, når du går ned ad Vestergade. DN har pakket Naturens Ambulance med vilde dyr fra den danske natur og sat kursen mod Odense C. På denne dag har vi fokus på ulven, der i disse år genindvandrer de danske vidder. Kom forbi standen, og stryg vores flotte ulv med hårene, hvis du tør. Info: Kim Rath Kofoed, tlf. 22 48 26 43, sa-odense@dn.dk. Naturpleje på toppen. Lørdag den 2. juni kl. 10-15. Mødested: På toppen af Dyred Banke. Opgangssti over for Tommerupvej 115, Blommenslyst. Kom og slå med le på naturskønne, fredede Dyred Banke i 123 meters højde med vid udsigt over Højfyn. Vi har alle redskaber og giver frokost og drikkevarer. Tilmelding: senest d. 30/5 til Carsten O. Hansen, tlf. 51 32 76 07 eller carslisb@drejerbanken.dk.

SVENDBORG WWW.DN.DK/SVENDBORG Vinterfugletur på Monnet. Søndag den 11. marts kl. 9-12. Mødested: ved indgangen til Monnet, over for Monnetvej 8. Kom med på en guidet fugletur til et af Svendborg Kommunes mest særprægede naturområder. Medbring madpakke og noget varmt at drikke. Gummistøvler er en god ide. Turleder: Poul Rasmussen. Info: Christina Åkerman, tlf. 23 26 87 14, christina.j.akerman@gmail.com.

00 70, flemminghansen.dn@gmail. com. Høslæt på Trappebæksengen. Søndag den 3. juni kl. 10-15. Mødested: for enden af Trappebæksvej. Kom og gør en indsats for naturen. Vi slår engen med le for at hjælpe bl.a. orkideerne. Info: Christina Åkerman, tlf. 23 26 87 14, christina.j.akerman@gmail.com.

SØNDERBORG WWW.DN.DK/SOENDERBORG Forårsblomstertur til Bostedmade. Lørdag den 7. april kl. 14-16. Mødested: den lådne bøg/grønne bro i Nørreskoven. Forårsblomstertur til Bostedmade i Nørreskoven. Oplev forårets første blomster under kyndig vejledning. Info: Andreas Andersen, tlf. 61 34 19 31, a-andersen@mail.dk. Affaldsindsamling: Sønderborg. Søndag den 22. april kl. 9-12. Mødested: Bilkas personaleindgang. Afholdes ligesom sidste år i samarbejde med Bilka. Info: Kaj Abildgaard, abildgd@stofanet.dk. Affaldsindsamling: Augustenborg. Søndag den 22. april kl. 9.3012. Mødested: lystbådehavnen, Langdel, Augustenborg. Info: Heidi Jahnke, tlf. 24 65 34 72, heidijahnke@hotmail.com. Flagermustur til Bostedmade. Tirsdag den 8. maj kl. 21-22.30. Mødested: den lådne bøg i Nørreskoven. Hør flagermusenes ekkoskrig i Bostedmade i Nørreskoven. Info: Andreas Andersen, tlf. 61 34 19 31, a-andersen@mail.dk.

Affaldsindsamling: Tåsinge. Søndag den 22. april kl. 10-12.30. Mødested: lodshuset for enden af Lodsvej, Troense. DN Svendborg og Troense beboerforening samler affald på Tåsinge og i Troense. Info: Bert Wiklund, bw@bwfoto.dk.

Paddetur til Mjelsmark. Tirsdag den 15. maj kl. 21-22.30. Mødested: Hardeshøj Færgehavn. Oplev padderne på Mjelsmark, og se resultatet af naturgenopretningen. Info: Andreas Andersen, tlf. 61 34 19 31, a-andersen@mail.dk.

Affaldsindsamling: Lundeborg. Søndag den 22. april kl. 10-12. Mødested: ved ishuset på havnen. DN Svendborg og Lundeborg Borgerforening holder affaldsindsamling i Lundeborg. Info: Benthe Hjorth, tlf. 41 19 91 23, benthehjorth@gmail.com.

VEJEN

Fugletur i Tåsinge Vejle. Mandag den 28. maj kl. 19-21. Mødested: P-pladsen øst for Vejlen. P-pladsen ligger mellem Vejlen 18 og Vejlen 14 på den modsatte side. Ved Vejlen findes forskellige naturtyper: sø, krat, rørskov, og den desværre mere og mere sjældne eng. Disse forskellige habitater huser forskellige fuglearter, så her kan opleves mange arter inden for et lille areal. Info: Flemming Hansen, tlf. 42 24

NATUR & MILJØ

WWW.DN.DK/VEJEN Pinsemorgentur. Søndag den 20. maj kl. 7-11. Mødested: Museet på Sønderskov, Sønderskovgårdvej 2, Brørup. Vælg mellem to ture kl. 7 og kl. 10, hvor vi går pinsemorgentur på Møllestien. Morgenbuffet efter første tur bestilles i Herregårdskælderen, tlf. 75 38 38 45. Info: Kaj Lassen, tlf. 75 39 21 69, kajlassen-6670@mail.dk.

VEJLE WWW.DN.DK/VEJLE Hvaler i Vejle fjord og dens “omhav”. Torsdag den 8. marts kl. 1921.30. Mødested: UCL, Vestre Engvej 51 C, Vejle. Skilte fra P-plads viser vej. Foredrag ved hvalforsker,

01 : 2018

ph.d. Carl Chr. Kinze. Vejle Fjord med tilstødende farvande har gennem tiderne adskillige gange haft hvalbesøg. Info: Jan Tidemand, tlf. 52 58 09 69, jan@tidemands-naturtjeneste.dk. Det spæde forår i Jelling Skov. Lørdag den 10. marts kl. 13.3015.30. Mødested: P-pladsen syd for Skovdal Kro, Fårupvej 23, Jelling. Selv om vinteren ikke helt har sluppet sit tag, og der endnu ligger vintergæster fra nord på Fårup Sø, er der mange tegn på forår ved søen og i Jelling Skov. Info: Westy Esbensen, tlf. 53 37 17 99, westyesb@gmail.com. Affaldsindsamling. Søndag den 22. april kl. 10-12. Mødested: P-pladsen ved Fårupvej 10, Jelling. Vi organiserer affaldsindsamling i Vejle Kommune sammen med Grønt Forum, se dagspressen. I Jelling udleverer vi sække, tænger og handsker, og derefter gør vi forårsrent langs veje og stier. Vi slutter af med en kop kaffe. Info: Westy Esbensen, tlf. 53 37 17 99, westyesb@gmail.com. Forårstur til Himmelpind og Lille Høgsholt Bæk. Tirsdag den 8. maj kl. 19-21. Mødested: ca. ud for Vardevej 200, Vejle, ved trappen op til Himmelpind. Området er bynært med både kultur, udsigter og rigtigt meget natur. Turen, på 4-5 kilometer er i kuperet terræn og desværre ikke egnet for klap- og barnevogne. Info: Lars Kromann-Larsen, tlf. 40411696, lars@kromann-larsen.dk. Nattergaletur i Jelling Skov. Mandag den 21. maj kl. 04.30-7. Mødested: Abrahamsens Gård, Skovgade 27C, Jelling, følg skiltene i skoven. I Grejs Ådal lytter vi til nattens sangere, og i Jelling Skov følger vi fuglenes opvågnen. Husk: kikkert, vandtæt fodtøj og kaffe. Efter turen serverer vi rundstykker til kaffen. Info: Westy Esbensen, tlf. 53 37 17 99, westyesb@gmail.com.

ÆRØ WWW.DN.DK/AEROE Affaldsindsamling. Søndag den 22. april kl. 14-16. Mødested: se hjemmesiden. Affaldsindsamling på Ærø. Info: christina sommer, 24204808, carnyb@gmail.com.

AABENRAA WWW.DN.DK/AABENRAA På sporet af dyrene. Søndag den 11. marts kl. 10-12. Mødested: Vi mødes på p-pladsen midt i Lerskov plantage. Vi tager i skoven og leder efter dyrespor. Hvilke dyr har lavet sporet? Info: Henning Joe Jensen, tlf. 22 49 41 29, info@henningjoejensen.com.

DN BUTIKKEN

HEYERDAHL 3 NETA-TELT Tunneltelt til 3 personer. To vinduer med net, 3 ventilationsåbninger, myggenet, oversejl kan rejses separat. Vægt: 3,25 kg MEDL. PRIS KR. 1.799 Ikke medl. pris kr. 2.199 Varenr. 4473

BUTIK

KØB ONLINE PÅ

SHOP.DN.DK

SÅDAN HANDLER DU Bestil online på shop.dn.dk. Her kan du læse mere om de enkelte varer. Du kan betale med Visa Dankort eller kontooverførsel. Ved kontooverførsel, benyt da vores konto i Danske Bank reg. 4183 konto 642 2330, og husk altid at opgive DnOrdrenr. eller varenummer. Alle ordrer sendes med PostNord Mypack Collect. Det er derfor vigtigt, at du oplyser e-mail og mobilnummer. TADPOLE DL 2 NEW-TELT Brugervenligt letvægtstelt til 2 personer. Vægt 2,4 kg MEDL. PRIS KR. 1.699 Ikke medl. pris kr. 2.099 Varenr. 4483

BØGER

THE NORTH FACE TERRA 50 S/M – L/XL Alsidig vandrerygsæk med stor komfort. MEDL. PRIS KR. 999 Ikke medl. pris kr. 1199 Varenr. 4470

ØKOLOGISKE BYHAVER

ØKOLOGISK HAVE

LÆS MERE OM INDHOLDET AF DE ENKELTE BØGER PÅ VORES HJEMMESIDE SHOP.DN.DK

Selvforsyning til husbehov – af J. Juhl og S. Falgren. MEDL. PRIS KR. 194 Ikke medl. pris kr. 228 Varenr. 4244

Bogen om, hvordan man dyrker økologiske spiselige planter i byen. MEDL. PRIS KR. 194 Ikke medl. pris kr. 228 Varenr. 4359

ØKOLOGISK DRIVHUS Af Jens Juhl og Sølva Falgren. MEDL. PRIS KR. 169 Ikke medl. pris 198 Varenr. 4245

HAVEALMANAK BIER I BAGHAVEN

Økologisk have – måned for måned. MEDL. PRIS KR. 149 Ikke medl. pris kr. 169 Varenr. 4246

DUFTENDE PLANTER Opskrifter på cremer, salver, badesalt mv. af Anemette Olesen. MEDL. PRIS KR. 89 Ikke medl. pris kr. 99 Varenr. 4248

Bier i Baghaven beskriver, hvordan man kan holde et lille antal bifamilier. MEDL. PRIS 169 Ikke medl. pris kr. 198 Varenr. 4247

VILDERE VIDDER I DANSK NATUR Rune Engelbreth Larsens nye bog anviser, hvor og hvordan vi bevarer og styrker naturen i stor skala. MEDL. PRIS KR. 329 Ikke medl. pris kr. 399 Varenr. 1501

SPISELIGE VILDE PLANTER

DET STORE SVIGT

Fjern ikke ukrudtet. Spis det! MEDL. PRIS KR. 89 Ikke medl. pris kr. 99 Varenr. 4480

Hvordan gik det til, at det yndige land alligevel endte med en natur, der er blandt de ringeste i Europa? MEDL. PRIS KR. 329 Ikke medl. pris kr. 399 Varenr. 1502

NATUR & MILJØ

01 : 2018

NYHEDER

KØB ONLINE PÅ

SHOP.DN.DK

fra TEVA, VIKING, SMARTWOOL og THE NORTH FACE TERRA FLOAT 2 KNIT

SMARTWOOL TOP MED TYNDE STROPPER

Tevas kendte og gode pasform i en feminin sandal. MEDL. PRIS KR. 849 Ikke medl. pris kr. 999 Str. 36-41 . Varenr. 4461

God, blød sports-bh, fx til skiferien. Medium hold. Svedtransporterende. MEDL. PRIS KR. 299 Ikke medl. pris kr. 379 Str. S, M, L, XL. Varenr. 4458

SMARTWOOL TOP MED BREDE STROPPER KAYENTA

Slim fit og uden irriterende syninger. Medium hold. Svedtransporterende. MEDL. PRIS KR. 329 Ikke medl. pris kr. 399 Str. S, M, L, XL. Varenr. 4459

Tevas populære sorte sandal til den velklædte kvinde. MEDL. PRIS KR. 589 Ikke medl. pris kr. 699 Str. 37-41 . Varenr. 4462

SMARTWOOL TRUSSER TIL DAMER

MIDFORM UNIVERSAL GEOMETRIC

Slim fit, sømløs med bred elastik for behagelig komfort. MEDL. PRIS KR. 249 Ikke medl. pris kr. 299 Str. S, M, L, XL. Varenr. 4469

Enkel og stilren Tevasandal med god pasform MEDL. PRIS KR. 669 Ikke medl. pris kr. 799 Str. 37-41. Birch: Varenr. 4463 Tan: Varenr. 4464

SMARTWOOL HÆTTETRØJE TIL DAMER

VOYA FLIP

Tynd og alligevel meget lun. Flot kropsnær pasform. God både som trøje og under skijakken. MEDL. PRIS KR. 799,Ikke medl. pris kr. 929 Str. S, M, L, XL. Varenr. 4457

Tevas stilrene og behagelige klipklap. MEDL. PRIS KR. 239 Ikke medl. pris kr. 299 Herre – Str. 42, 43, 441/2 , 46 og 47. Varenr. 4468 Dame – Str. 37, 38, 39, 40 og 41. Varenr. 4465

TERRA FLOAT 2 UNIVERSAL En flot sandal med behagelige remme. MEDL. PRIS KR. 769 Ikke medl. pris kr. 899 Str. 42, 43, 441/2 , 46 og 47. Varenr. 4466

MEN’S S/S HYPRESS Luftig skjorte til vandreture og rejser. MEDL. PRIS KR. 329 Ikke medl. pris kr. 399 Str. M, L, XL, XL. Grå Varenr. 4471 Blå Varenr. 4472

TERRA FI 4 Når du ikke går på kompromis med komfort. MEDL. PRIS KR. 849 Ikke medl. pris kr. 999 Str. 42, 43, 441/2 , 46 og 47. Varenr. 4467

VIKING HAUK – UNISEX

MEN’S S/S SEQUOIA SKJORTE

Lækker gummistøvle med læderspænde og god sål. MEDL. PRIS KR. 929 Ikke medl. pris kr. 1.100 Str. 36-47. Varenr. 4489

Hurtigtørrende og ventileret ripstop nylon. MEDL. PRIS KR. 449 Ikke medl. pris kr. 549 Str. M, L, XL. Varenr. 4478

MEN’S EXPLORATION SHORTS TOURING LLL – UNISEX

Strækbare i hurtigttørrende og slidstærkt materiale med god bevægelsesfrihed. MEDL. PRIS KR. 449 Ikke medl. pris kr. 549 Str. 30, 32, 34, 36 og 38. Beige Varenr. 4474 Sort Varenr. 4475

Rigtigt lækker støvle udført i naturgummi med god pasform. MEDL. PRIS KR. 499 Ikke medl. pris kr. 600 Str. 36-47. Varenr. 4488 NATUR & MILJØ

01 : 2018

DN BUTIKKEN

MEN’S THERMOBALL FZ JACKET Letvægtsjakke isoleret med Thermoball MEDL. PRIS KR. 1.199 Ikke medl. pris kr. 1.499 Str. S, M, L, XL. Varenr. 4479

HUSK at overskuddet fra salget går direkte til naturen. Når du er medlem af DN, får du rabat i DN Butikken. Du sparer typisk mellem 10 og 40 procent. På butikkens hjemmeside kan du læse om de enkelte varer, se flere gode tilbud og læse mere om, hvordan du handler. Se mere og bestil på shop.dn.dk.

SMARTWOOL KJOLE Velklædt og samtidig lunt klædt på. God pasform. MEDL. PRIS KR. 629 Ikke medl. pris kr. 749 Str. S, M, L, XL. Varenr. 4454

W INLUX NEDERDEL Nederdel med tætsiddende indershorts. MEDL. PRIS KR. 379 Ikke medl. pris kr. 449 Str. S, M, L, XL. Varenr. 4481

W SLACKER HC FZ

KØB ONLINE PÅ

SHOP.DN.DK

Meget behagelig hættetrøje til hele året. MEDL. PRIS KR. 719 Ikke medl. pris kr. 849 Str. S, M, L. Varenr. 4484

W MEZURASHI SHORTS Ultralet og behageligt fleksibelt stof. Feminint snit. MEDL. PRIS KR. 379 Ikke medl. pris kr. 449 Str. S, M, L, XL. Varenr. 4482

W INLUX S/L TOP Flot og feminin til vandreture. Hurtigtørrende. God bevægelsesfrihed. MEDL. PRIS KR. 299 Ikke medl. pris kr. 349 Str. S, M, L, XL. Hvid Varenr. 4486 Grå Varenr. 4487

THE NORTH FACE VENTURE 2 JACKET Vandafvisende og åndbar jakke med tapede sømme. MEDL. PRIS KR. 899 Ikke medl. pris kr. 1099 Dame Str. S, M, L, XL. Varenr. 4476 Herre Str. M, L, XL, XXL. Varenr. 4477

SMARTWOOL HERRE POLO Klassisk polo-shirt i merinould. MEDL. PRIS KR. 629 Ikke medl. pris kr. 749 Str. M, L, XL, XXL. Sort Varenr. 4455 Grå Varenr. 4456 NATUR & MILJØ

01 : 2018

GRØNNE FORDELE TIL MEDLEMMER

GRØNNE FORDELE TIL MEDLEMMER Som medlem af DN får du rabat hos en række samarbejdspartnere. Her er et udpluk af de steder, hvor du får rabat. Log ind på DN Grøn Fordel med din e-mail og dit medlemsnummer, og se alle rabataftaler på www.fordel.dn.dk

SPAR 90,-

FJÄLLRÄVEN PONCHO Fordelspris kr. 809 Luksusregnslag, der både er åndbart og holdbart. Regnslag kan bruges til en bred vifte af aktiviteter som. festivaler, cykelture eller som overslag til soveposen, når du sover ude. Benyt koden dnm02cgt, når du handler hos Friluftsland på www.friluftsland.dk. Du sparer 10 procent på ikke nedsatte produkter.

GlobalEnergi – klimavenligt elforbrug for under 1 krone om dagen Bliv klimavenlig her: seas-nve.dk/globalenergi

Få andel i fremtiden | SEAS-NVE.DK

170283 Annonce til DN-avisen_210x135mm_01.indd 1

30/01/18 14:31

NATUR & MILJØ

01 : 2018

Dit medlemsnummer er de første tal over dit navn, se bagsiden.

Brug medlemsbeviset til at: • Få rabat i butikker og serværdigheder, DN Grøn Fordel (www.dn.dk/fordel) • Få rabat i DN’s egen butik, DN Butikken (www.dn.dk/butik) • Få adgang til gratis guidede lokale ture (www.dn.dk/ture) • Få adgang til lokale årsmøder (www.dn.dk/aarsmoeder)

2018

Masnedøgade 20 2100 København Ø tlf. 39 17 40 00 dn@dn.dk www.dn.dk

Overvejer du at betænke naturen i dit testamente?

FÅ GRATIS OG UAFHÆNGIG ADVOKATRÅDGIVNING Og hvis du derefter ønsker at donere en del af din arv til Danmarks Naturfredningsforenings arbejde, så dækker foreningen op til 5.000 kr. af de omkostninger, der er forbundet med udfærdigelsen af hele dit testamente.

S D

VIL DU VIDE MERE, SÅ BESTIL INFORMATIONSMATERIALET : 1. Klik ind på www.dn.dk/testamente 2. Ring til medlemsservice tlf. 3917 4040 3. Udfyld og indsend kortet herunder.

F 1 2

JA TAK – SEND MIG VIDEN OM

”LAD DANMARKS NATUR ARVE” Navn:........................................................................................................ Adresse:.................................................................................................. Postnummer/by:................................................................................... Tlf.nr:........................................... E-mail:......................................................

Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø, tlf.: 39 17 40 00

Danmarks Naturfredningsforening + + + 11594 + + + 0893 Sjælland UFS B

DA NM A RK S N AT U R F R E D N I NGSF ORENING • M A SNED ØGA D E 20 • 2100 KØBEN H AVN Ø

Hvis du vil lære mere om Celestron, kan vi henvise til fabrikkens hjemmeside: https://www.celestron. com/collections/spotting-scopes.

KOWA 601. Forstørrelse 30x. Incl. R2004/VH10 stativ og etui. MEDL. PRIS KR. 6.599,Ikke medl. pris kr. 6.899,Varenr. 4493

CELESTRON Trailseeker. Forstørrelse 16-48x. Incl. Velbon 638 stativ og etui. MEDL. PRIS KR. 3.999,Ikke medl. pris kr. 4.399,Varenr. 4490

KOWA 663M. Forstørrelse 30x. Incl. R2004/VH10 stativ og etui. MEDL. PRIS KR. 9.999,Ikke medl. pris kr. 11.199,Varenr. 4494

CELESTRON Regal M2. Forstørrelse 16-48x. Incl. R2004/ Incl. VH10 stativ og etui. MEDL. PRIS KR. 8.899,Ikke medl. pris kr. 9.399,Varenr. 4491

DN Shoppen byder forårets trækfugle og sejlskibe velkommen med en perlerække af udvalgte teleskoper. ”Kowa” er velkendt af DN Butikkens kunder for deres solide og skarpe håndkikkerter. Alle teleskoperne produceres og testes i Japan, er 100 % vandtætte og et par af modellerne har de meget dyre og skarptegnende XD Prominar glas. Den spritnye model, TSN 553, er et lille vidunder med en samlet vægt af teleskop og zoomokular på blot 810 gram. Her kan man vælge at nøjes med et lille, let stativ som tilbehør. Men teleskopets kvalitet vil skinne igennem på et godt stativ, eksempelvis et fra Sirui. I kombination med vores universal mobiladapter vil en verden af gode, skarpe mobilfotos af vilde fugle, planter og insekter ligge lige for. Vil du lære mere om Kowas teleskoper, så kan vi anbefale

R2004/VH10

KOWA 553. Forstørrelse 15-45x. Incl. R2004/VH10 stativ. MEDL. PRIS KR. 13.499,Ikke medl. pris kr. 14.949,Varenr. 4492

deres hjemmeside: http://www.kowaproducts. com/spotting-scopes/ Celestron er et nyt mærke i sortimentet. Celestron er amerikansk (formentlig med dele af produktionen i Kina) og er nok mest kendte for deres stjernekikkerter. Men de laver også absolut godkendte teleskoper, og DN Butikken har valgt at tilbyde ovenstående modeller ud fra deres vægt, synsfelt og relativt overkommelige pris. Både modellen ”Trailseeker” og ”Regal M2” har fået gode anmeldelser i diverse tests, og særlig modellen Regal M2 med 65 mm objektivglas i ED højkvalitet byder på et meget overbevisende synsfelt og en ”skarp” pris.

KØB KØBONLINE ONLINE PÅPÅ SHOP.DN.DK SHOP.DN.DK